grønne job

GRØNNE JOB

D E T Ø KO LO G I S K E R Å DFA G L I G T F Æ LL E S FO R B U N DVarenr. 6044

EAN 978-87-91870-13-2Eksempler på energiog klimainitiativer, der giver beskæftigelse

Traditionelle industrier lukker eller afgrænser. Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Klimaforandringer truer med at skabe uoprettelige skader, især i udviklingslandene,

men også på vores breddegrader. Men vi kan faktisk slå flere fluer med ét smæk og

udvikle bæredygtige arbejdspladser, som kan udfase vores forbrug af olie, kul og

gas samt udslippet af drivhusgasser – og forbedre miljøet i øvrigt.

3F og Det Økologiske Råd giver i dette hæfte en lang række eksempler på sådanne

grønne job.

Du kan selv være med til at fremme grønne job ved at fremføre forslagene over for

de lokale virksomheder, politikkerne i din kommune, i Folketinget og i regeringen.

grønne job-omslag:Layout 1 21/09/09 13.31 Side 1

Grønne Job Eksempler på energiog klimainitiativer, der giver beskæftigelse

Udgivet af:© Fagligt Fælles Forbund, 3FKampmannsgade 41790 København Vwww.3f.dk

I samarbejde med:Det Økologiske Rådwww.ecocouncil.dk

September 2009

1. Oplag 5.000 stk.

Projektledelse:Jesper Lund-Larsen, 3F

Udarbejdet af:Christian Ege, Trine Bang Hansen, Jeppe Juulog Vibeke Ærø Hansen, Det Økologiske Råd

Omslagsfoto af Horns Rev 1: DONG Energy A/S

Layout: zentens

Tryk: Sangill Grafisk Produktion

EAN 978-87-91870-13-2

Varenr. 6044


http://www.3f.dk

Grønne JobEksempler på energiog klimainitiativer,

der giver beskæftigelse

Fagligt Fælles Forbund, 3F i samarbejde med Det Økologiske Råd

Grønne job:Layout 1 21/09/09 16.09 Side 1

Økonomien og miljøet er i krise.Heldigvis kan løsning af beggekriser gå hånd i hånd. Det viserforslagene i denne publikation.For at sikre de kommende ge-nerationer anstændige levevil-kår skal vi omstille samfundet,så vi mindsker forurening ogden globale opvarmning.

Det betyder bl.a., at vi hurtigstmuligt skal omstille vores ener-giproduktion fra afbrænding affossile brændstoffer som kul ogolie til vedvarende energikildersom fx vind, biomasse, sol ogbølgekraft.

Vi skal omstille vores transport-sektor, så persontransport såvidt muligt foregår med kollektivtrafik eller på cykel, og dennødvendige bilkørsel sker medbiler, hvor der ikke anvendesfossile brændstoffer. Disse fos-sile brændstoffer skal forbehol-des til lastbiler, fly og skibe –indtil vi en dag også har alter-nativer på disse områder.

Der skal gøres en langt størreindsats for at spare på ener-gien. Både offentlige og privatebygninger skal energirenove-res, og den teknologiske styringaf energiforbruget skal forbed-res.

Disse omstillinger er nødven-dige. Vi skal alle gøre en ind-sats. Men det er ogsåafgørende, at man politisk for-bedrer betingelserne for, at vikan opføre os mere bæredyg-tigt. Det kræver ændringer iskattepolitik og forbedringer afkommuners og regioners vilkårfor at handle langsigtet. Denudhuling af de grønne afgifter,som er sket siden 2001, erbragt til ophør, så de pristalsre-guleres. Den snærende an-lægsramme er fjernet frakommunerne i 2010, så de harstørre mulighed for at igang-sætte fx energirenovering. Re-gionerne har fået adgang til atlåne til energirenovering udenfor de almindelige lånerammer.Nu er der brug for at få flerefolk valgt ind i kommunalbesty-relser og regionsråd, som vilprioritere miljø, klima og be-skæftigelse i de daglige beslut-ninger. Samtidig er der fortsatbrug for pres på regering ogFolketing for at forbedre deøkonomiske vilkår for at kom-muner og regioner kan handlebæredygtigt.

En øget indsats for miljø ogklima vil samtidig skabe nye jobog være med til at afbøde denøkonomiske krise.

Vi skal sikre, at så få som mu-ligt rammes af ledighed med deøkonomiske og sociale omkost-ninger, det har for de ramte fa-milier og samfundet somsådan. En omstilling til et miljø-mæssigt mere bæredygtigtsamfund kræver uddannelse,investeringer, renovering, byg-geri og anlæg – kort sagt ar-bejdskraft.

Det er vores håb, at forslagenei denne publikation vil inspirereog vise de mange mulighederfor at bekæmpe både den øko-nomiske og den miljømæssigekrise. For vi har alle et ansvar.Både borgere, virksomheder,organisationer, kommuner, re-gioner og Folketing.

Fremtiden kommer af sig selv –Det gør et bæredygtigt samfundikke.

God fornøjelse

Steen AndersenNæstformand i 3F

Indledning


Vedvarende energi

Biogas.......................... side 8

Geotermi-anlæg........... side 10

Solceller ....................... side 12

Vindmøller.................... side 14

Varmepumper .............. side 16

Bølgekraft .................... side 18

Trafik

Bus............................... side 22

Letbaner....................... side 24

Elbiler........................... side 26

Cyklen og cykelstier..... side 28

Jernbanen.................... side 30

Energibesparelser

Energibesparelser i de private husstande ........ side 34

Energibesparelser i de kommunale bygninger ..................... side 38

Intelligente elmålere..... side 40

Energibesparelser i fjernvarmesystemer ..... side 42

Elvarme-konvertering... side 46

Energibesparelser i industrien ..................... side 48

Finansiering af energibesparelser ........ side 50

Renovering af kloakker side 52

Drikkevandsledninger .. side 54

Grønne afgifter............. side 56

Slutnoter ...................... side 59

Indhold

side 6 side 20 side 32


Nærværende udspil fra 3F føl-ger op på tidligere udspil fra1995 og 2005. Men mens der ide tidligere udspil lå omfat-tende bilagsrapporter bag, stården nye publikation alene somen opdatering, hvor der er an-vendt samme metode. Omfan-get af de foreslåedeinvesteringer er ajourført, men iberegningen af antal job er an-vendt samme tal for antal job

pr. investeret million, som blevanvendt i 2005-rapporten”Miljø, energi og beskæfti-gelse”. Ligesom dengang med-regner vi såvel direkte somindirekte beskæftigelse. Ved direkte beskæftigelse forståsantal beskæftigede i den på-gældende branche, som skal tilfor at udføre det omtalte ar-bejde. Den indirekte beskæfti-gelse er beskæftigelse hos

underleverandører. Denne erberegnet ud fra Nationalregn-skabets input-output-model.

I beskrivelserne af de enkelteinitiativer anføres kun de totalebeskæftigelsestal, dvs. direkteog indirekte beskæftigelse.Men i resumeet er tallene an-ført i et samlet skema, delt oppå direkte og indirekte beskæf-tigelse.

4 G R Ø N N E J O B

Forord


Initiativ Investering Beskæftigelseseffekt Varighedpr. år pr. år

Mio. kr Direkte Indirekte Samlet År

Opføre 15 biogasanlæg årligt 2.000 1.130 1.600 2.730 8 år

Opføre 6 nye geotermi-anlæg 633 360 520 880 3 år

Installere 2MW solceller 27 - - - 3 år

Opføre 2 nye vindmølleparker og udskifte 1.840 1.140 1.430 2.570 5 år

møller på land

Nye centrale varmepumper 546 310 440 750 3 år

Private varmepumper 6.250 4.650 6.600 11.250 8 år

Fremme bølgekraft – – – – –

Busbaner og busprioritering 33 20 30 50 6 år

Etablere letbane i København (Ring 3) 1.330 680 960 1.640 3 år

100.000 elbiler i Danmark – – – – –

Udbygge cykelnettet og flere på cyklen 1.560 890 1.300 2.190 7 år

Elektrificering af jernbanen til Esbjerg 970 530 770 1.300 1 år

Krav til energibesparelser i nybyggeri 2.800 2.900 2.200 5.100 5 år

Energirenovering af dårligt isolerede boliger 4.300 7.130 2.490 9.620 20 år

Energibesparelser i kommunale bygninger 3.800 6.300 2.200 8.500 10 år

Opsætning af intelligente elmålere – – – – –

Obligatorisk serviceordning for 960 1.600 540 2.140 7 år

fjernvarmekunder

Konvertering af elvarme 220 360 120 480 5 år

Energibesparelser i industrien – – – – –

ESCO som finansiering 70 – – 100 –

Kloakrenovering 400 235 325 560 6 år

Drikkevandsledninger 76 45 60 105 –

I alt 27.815 28.280 21.585 49.965 –

G R Ø N N E J O B 5

ResuméBeskæftigelseseffekt af de beskrevne initiativer

ForudsætningerPublikationen indeholder enrække eksempler på initiativer,der har indflydelse på klimaetog beskæftigelsen. Der er ikketale om en udtømmende liste. Ide fleste tilfælde er der tale omen opdateret udgave af forsla-

gene i rapporten “Miljø, Energiog beskæftigelse” fra 2005. Tallene i denne publikation erbaseret på beregningerne i2005-rapporten. Omkostnings-tallene er fremskrevne til primo2009. Beskæftigelsestallene erde samme. Enkelte steder er

tallene forholdsmæssigt juste-ret, fordi indsatsen og investe-ringen er blevet større ellermindre – igen på baggrund afberegningerne i 2005-rappor-ten. Tallene er afrundede. De manglende tal skyldes man-gel på data.


Den første vindmøllepark ved Horns Rev

ejet af Dong Energy og Vattenfall.

80 møller med en samlet effekt på 160 MW.

Dækker knap 2% af det samlede danske elforbrug.©MEDVIND/Bent Sørensen


For at mindske den globale opvarmning er det vigtigt, at der

hurtigst muligt skiftes fra energiformer, der udleder CO2, til

energiformer, der er vedvarende og ikke udleder CO2, eller

som har et meget lille CO2-udslip. I Danmark har vi på

grund af en mangeårig indsats fra både offentlige og private

initiativer længe været i front med flere nye måder

at producere energi på.

Det har samtidig givet os store eksport-succeser. Det bedst

kendte eksempel er vindmølleindustrien. Igennem en del år

har Danmark dog tabt terræn på flere områder, da der ikke

har været politisk flertal for markant at satse på vedvarende

energi. Det er derfor nødvendigt med flere og større initiati-

ver, hvis vi dels skal tage ansvar for vores del af den glo-

bale opvarmning og dels sikre en fortsat høj beskæftigelse

og økonomisk udvikling i Danmark.

Vedvarende energi


Hvad er biogas? Biogas opstår, når bakterieromdanner organisk materiale,som fx planterester, til metan ogCO2 på steder, hvor der ikke erluft. I naturen opstår det natur-ligt i fx moser og skovsøer, hvorgassen så bobler op. Gylle be-står af delvist omdannet orga-nisk materiale. I et biogasanlægsikrer man de bedst mulige for-hold for udviklingen af gassenbl.a. ved omrøring og ved atholde den optimale temperatur.Gassen afbrændes efterføl-gende og giver derved varmeog strøm.

Hvorfor biogas?Ved at udvinde biogas af gylleslår man mange fluer med etsmæk. l Gyllen stinker mindre,når den

bliver kørt ud på markerneefter at være blevet afgasset.

l Lugtgenerne mindskes yderli-gere i varighed, da gyllenhurtigere trænger ned i jor-den.

l Bearbejdningen af gyllen be-tyder, at planterne efterføl-gende nemmere kan optagenæringsstofferne i gyllen,

hvorved mindre gødningender i søer, vandløb m.m.

l Ved at afbrænde metan sombiogas i stedet for at lade detfordampe på markerne, mind-sker man drivhuseffekten.Metan virker 25 gange krafti-gere end CO2 som drivhus-gas.

Ved at udvinde økologisk bio-gas på plantemateriale opnårman: l øget tilgang af økologisk gød-

ning til økologiske grønt- ogplanteavlere

l uafhængighed af konventio-nel produktion og af økolo-gisk husdyrgødning

l bedre gødning, der betydeligtbedre fremmer planternesvækst

l mindsket udledning af driv-husgasser.

Der er stort set ikke nogen lugt-gener fra et velfungerende bio-gasanlæg. Lugtgenerforekommer mest i forbindelsemed indkøring af anlægget ogdets luftrensningssystemer.

0,5% af Danmarks energifor-brug dækkes i dag af biogas.

Der er mulighed for en produk-tion, der er ti gange så stor. Etflertal i Folketinget har i juni2009 besluttet, at målet skalvære at op til 50% af gyllen skalbio-afgasses inden 2020 – mod5% i dag.

Beskrivelse af forslaget Ifølge Energistyrelsen skal deropføres, hvad der svarer til ca.130 større biogasanlæg inden2020, hvis regeringens målsæt-ning om at tidoble biogaspro-duktionen inden 2020 skalholde. Det foreslås derfor, atder opføres, hvad der svarer til15 større fællesanlæg om året iotte år. Anlæggene skal liggecentralt i forhold til hvor gylle-eller planteproduktionen er cen-treret. For at sikre, at det hæn-ger økonomisk sammen, børder i første omgang satses påvelkendte løsninger baseret påde allerede velfungerendeanlæg. Hertil vil det være hen-sigtsmæssigt med direkte støttetil eksperimentelle løsninger –herunder økologiske biogasan-læg og forskellige former forgylleseparering (hvor man ad-skiller faste stoffer fra flydende).


Biogas

Mål: Opførelse af 15 større biogas-anlæg årligt

Investering: 2 mia. kr. årligt i otte år

Arbejdspladser: 2.730 årligt i otte år


De initiativer, der indtil videre ertaget, er ikke tilstrækkelige til atsikre denne udbygning af bio-gasanlæg. Det foreslås derfor,at der indføres en afgift på ikke-afgasset gylle. Afgiften må ipraksis pålægges i forhold tilantal dyr – målt i de såkaldtedyreenheder. Ved en afgift på220 kr./dyreenhed vil indtæg-terne på afgiften være ca. 390mio. kr. Disse tilbageføres delstil investering, garantistillelse,forskning og forsøg inden forbiogas og lugtdæmpning ogdels som kompensation til øko-logisk og fritgående husdyrpro-duktion, da man ikke kanopsamle gyllen, mens de er pågræs.


EKSEMPEL:

Et "vegetabilsk" økologisk biogasanlæg I Munklinde ved Bording tæt ved Karup Å dyrker Bjarne VillerHansen økologiske grøntsager. Det har han gjort, siden hansom fjerde generation i 1996 overtog gården. Ud over at havegulerødder og kartofler i jorden har han i sommeren 2009 op-ført Danmarks første økologiske biogasanlæg. Planen er, atder på sigt ikke skal bruges afføring fra dyr. I stedet skal derbl.a. bruges kløver og affald fra grøntsags produktionen. Hovedformålet er at få økologisk gødning af en god kvalitet også samtidig reducere klimabelastningen. Mange økologiskegrøntsags- og planteavlere har problemer med at få nok økolo-gisk gødning.

Yderligere oplysningerwww.okologi.dk/Landmand/Tema/Okologi_og_klima/Biogas_og_økologi/default.aspwww.biogasbranchen.dk Magasinet ”Fjernvarmen” nr. 5, 2009

Reaktorer på Lemvig Biogas. Foto: copyright © www.lemvigbiogas.com


Hvad er geotermi-anlæg?Inden i jordens midte brænderen lille sol og varmer jorden opindefra. For hver 1.000 meter,man borer ned i jorden i Dan-mark, stiger temperaturen medca. 25 grader. Ved de helt rig-tige forhold i jorden kan manbore to dybe huller. Pumpevarmt vand op af det ene – ogfx bruge det til fjernvarme – også pumpe det afkølede vandned i det andet. Varmen fra detvarme vand fra undergrundenoverføres ved hjælp af en var-meveksler til fjernvarmevandet.Der er i dag to fungerendeanlæg i Danmark. Et i Thistedog et på Amager, og endnu toanlæg er under etablering ihenholdsvis Sønderborg og Viborg. Med de eksisterendeanlæg får man op til 20 gangeså meget energi ud af anlæg-gene, som det koster at drivedem.

Hvorfor geotermi-anlæg?Geotermisk varme er en vedva-rende energikilde, der holder itusindvis af år. Og der er rige-lige mængder af den. I taktmed, at der produceres mere

og mere strøm fra vindmøller,er det vigtigt med energikilder,der kun producerer varme. Ogher passer geotermiske anlægperfekt ind. Geotermiske anlægvil kunne etableres mange ste-der, men kan bedst betale sig iforbindelse med større fjernvar-meområder. Som en del af sinklimahandlingsplan overvejerKøbenhavns Kommune atseksdoble geotermi-produktio-nen i København. Planen er at etablere et såkaldt stjerne -anlæg med 11 boringer. Hvisplanen realiseres, vil 11% afvarmeforbruget i KøbenhavnsKommune blive dækket af geo-termisk varme.

TiltagDer etableres anlæg seks for-skellige steder i Danmark. Fx iAalborg, Brønderslev, Hillerød,Hjørring, Randers og en udbyg-ning med et stjerneanlæg i København. Dette vil koste 1,9 mia. kr. over tre år. Dette vilgive en direkte beskæftigelsepå 360 job og en indirekte ef-fekt på 520 job – i alt 880 jobom året over en periode på treår.

Yderligere oplysningerwww.geotermi.dkwww.ens.dk/da-DK/NyTekno-logi/strategier/geotermi/Sider/Forside.aspx


Geotermi-anlæg

Mål: Etablering af anlæg seks steder i landet

Investering: 632,8 mio. kr. årligt i tre år

Arbejdspladser: 880 årligt i tre år

EKSEMPEL:

Geotermi i Thisted På Industrivej 31A i Thistedstår en bygning, der hvertime kan hente 200 m3 45grader varmt vand op fra et1.243 m dybt hul i jorden.Efter at en varmevekslerhar hentet det meste af var-men ud af vandet, pumpesder 12 grader varmt vandretur til undergrunden fra enbygning ca. 1,5 km væk.

På denne måde kan anlæg-get producere, hvad dersvarer til varme til 2.000 bo-liger om året. Anlægget varDanmarks første og har fun-geret siden 1984.


www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/strategier/geotermi/Sider/Forside.aspx


Boring efter varmt vand. Foto: Jens Astrup


Hvad er solceller?Solen sender store mængderenergi til jorden i form af strå-ling. Således rammes jorden påen time af en mængde energifra solen, der svarer til alle jor-dens landes energiforbrug pået helt år. Mens man i en sol-fanger udnytter energien til atproducere varmt vand, brugerman i en solcelle energien til atproducere strøm. Rent praktiskforegår det typisk ved, at derfremstilles en plade af silicium,der på den ene side påføresganske lidt af stoffet bor og påden anden side stoffet fosfor.Når solens stråler rammer pla-den, frigøres elektroner og van-drer mod solcellens forside.Vandringen skaber et spæn-dingsfelt, der udnyttes somstrøm. Der er ingen udlednin-ger af drivhusgasser eller parti-kelforurening fra solceller, nårde er opsat. De er lydløse ogkan indpasses diskret i bygnin-ger. Små solceller bruges i fxlommeregnere og havelamper,mens større anlæg bruges tilstrøm til almindeligt brug i fxfjernsyn, køleskabe m.v.

Hvorfor solceller?Solceller producerer strøm, nårsolen skinner på dem. I Dan-mark betyder solens hældning,at 80% af produktionen ligger isommerhalvåret. Om somme-ren har vi i Danmark mest brugfor strøm og ikke så meget forvarme. Da de fleste af voreskraftværker både producerervarme og strøm samtidig, op-står der særligt i sommerhalv -året en del energispild.Samtidig er el-produktionen fravindmøllerne lavest om som-meren, hvor det blæser mindre. Her kan solceller erstatte denmanglende el-produktion fravindmøllerne og dermed mini-mere energispildet.

Der er ikke nogen bevægeligedele på solceller, og der er der-for tale om en meget slidstærkog robust teknologi med enmeget lang levetid.

Selvom det efterhånden godtkan betale sig for den enkelteat sætte solceller op, er det sta-dig en noget dyrere måde atproducere strøm på for samfun-

det som helhed end fx via vind-møller. Prisen på solceller fal-der dog ganske hurtigt og vilformentlig på sigt gøre solcellerså billige, at de i stor skala kanbidrage til den samlede energi-produktion i Danmark. Det erderfor vigtigt at fremme en ud-vikling for solceller i Danmark. I Danmark er der i øjeblikketmeget få solceller. Den sam-lede el-produktion fra alle dan-ske solceller svarer i 2009 tilproduktionen fra én stor hav-vindmølle. Med det lille antal,der er, er det ikke noget pro-blem at finde plads til nye sol-celler. Men i tilfælde af, atpladsen til solceller bliver trang,kan man overveje opsætningpå store tagflader fx landetsmange staldbygninger.

TiltagDer installeres to MW solcellerpå offentlige og private bygnin-ger. Det vil koste omkring 80mio. kr. fordelt over tre år. Derudarbejdes en informations-kampagne og etableres enstøtteordning på fx 5.000 kr. pr. installeret kW solceller.


Solceller

Mål: Installere 2MW solceller på offentlige og private bygninger

Investering: 27 mio. kr. årligt i tre år

Arbejdspladser: Ikke beregnet



Yderligere oplysningerwww.ens.dk/da-DK/NyTekno-logi/strategier/solenergi/Sider/Forside.aspxwww.bolius.dk/viden-om/byg-nyt-hus/artikel/solceller/

EKSEMPEL:

På Græsmarken i Borup på Midtsjælland har 25 familier opførtDanmarks næststørste installation af solcelleanlæg. Faktisk erder tale om Nordens største anlæg, der ikke har fået offentligstøtte. Baggrunden er et ønske om at bo bæredygtigt og samti-dig vide, hvad ens varmeregning lyder på om 30 år. Solcellerneleverer el til husenes varmepumper (se afsnit herom), og somudgangspunkt har familierne derfor ikke andre udgifter til varmeog varmt vand, end hvad solcelleanlægget har kostet.

Solcellerne er tilsluttede det almindelige el-net. Dette betyder,at en overskudsproduktion om sommeren kan ”lånes ud” pånettet, for så på en kort mørk vinterdag, hvor solcellernes pro-duktion er helt i bund, at hentes hjem igen.

Montering af solceller hos GF Kyoto – Borup. Foto: DONG Energy A/S


www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/strategier/solenergi/Sider/Forside.aspx

Hvad er en vindmølle?Vinden blæser, fordi solen op-varmer land, vand og luft ogskaber bevægelser i luften. Envindmølle udnytter vinden til atproducere strøm ved hjælp afen generator. Selvom det erlangt billigst at opføre vindmøl-ler på land, forventes det, atden største udbygning af vind-møller vil ske til vands i storevindmølleparker. Dette skyldesbl.a. store problemer med at fågodkendt placeringer på land tilvindmøller. De ca. 4900 vind-møller, der i 2009 står på land iDanmark, har en installeret ef-fekt på ca. 2700 MW. Da enmoderne stor mølle har en in-stalleret effekt på 3 MW, er detstadig muligt at producere væ-sentligt mere vindmøllestrømpå land ved at udskifte mindremøller med større. Til sammen-ligning har de ca. 214 funge-rende havvindmøller i Danmarken installeret effekt på over 400MW.

Hvorfor vindmøller?Vindmøller producerer i dag20% af Danmarks elforbruguden anden CO2-udledningend det, der bruges i forbin-delse med produktionen af møl-lerne. Vindmøller producererbogstaveligt talt el, som vindenblæser, men det afhjælpes ipraksis ved bl.a. at bytte strømmed Norge og Sverige, hvorvindmøllestrømmen spiller godtsammen med vandkraft-el. Mankan således holde vandet i el-vene tilbage, når det blæsermeget i Danmark, og så ladevandet strømme kraftigt igen,når det blæser mindre i Dan-mark. Men efterhånden somder kommer flere og flere vind-møller op, skal der også skeanden form for afbalancering.Det kan ske ved, at flere ogflere vindmøller kombineresmed centrale varmepumper, in-telligent styring af husstands-varmepumper, samt ved at deretableres intelligent opladningaf elbiler. ”Intelligent” betyder idenne forbindelse, at opladnin-gen af bilens batteri eller styrin-gen af varmepumpen enten

styres centralt, fx fra ens elfor-syningsselskab, eller ved at in-telligente elmålere sikrer størreforbrug på de tidspunkter, hvorstrømmen er billigst – fx omnatten.

TiltagDer opføres to nye havvindmøl-leparker i forbindelse medHorns Rev 1 og 2, der liggervest for Esbjerg. Prisen er 7,6mia. kr. Området er alleredeudpeget som et af de mest at-traktive til nye vindmølleparker.Ældre, mindre møller på landudskiftes med moderne møller.Udskiftningen sker fortrinsvistpå de mest attraktive placerin-ger, hvor det blæser mest, oghvor der i forvejen er flere op-stillede møller. Prisen for detteer 1,6 mia. kr. De to tiltag vil til-sammen koste omkring 9,2mia. kr. over fem år, svarendetil 1,84 mia. kr. og skabe 2.570arbejdspladser årligt over femår.


Vindmøller

Mål: Opførelse af to nye vindmølleparker ved Horns Rev samt udskiftning af ældre mindre møller

Investering: 1,84 mia. kr. årligt i fem år

Arbejdspladser: 2.570 årligt i fem år


Yderlige oplysninger:Fremtidens havmølleplaceringer 2025 – Rapport, Energistyrelsen 2007Havmøllehandlingsplan 2008, Energistyrelsenwww.dkvind.dk


EKSEMPEL:

Horns Rev 2Med udgangen af 2009 er verdens største vindmølle-park Horns Rev 2 etableret i Danmark. Med 91 stk. 2,3MW møller bliver der produceret miljørigtig strøm sva-rende til forbruget hos 200.000 danske husstande. I for-bindelse med drift og vedligehold af møllerne er deropført en beboelsesplatform i tre etager på havet medplads til 24 logerende. Horns Rev 2 opføres af DongEnergy.

Foto: Mads Armgaard


Hvad er varmepumper?En varmepumpe fungerer somet omvendt køleskab. Et køle-skab fjerner varmen indeni forat holde det koldt og afgiverden varme luft på bagsiden afkøleskabet. I en varmepumpebruger man varmen fra denkolde luft til fx at opvarme vandtil gulvvarme eller fjernvarme.Konkret foregår det typisk ved,at man har en væske, der for-damper ved en lav temperatur.Væsken udsættes for tempera-turen i det, man vil hente sinenergi ud af, fx jorden eller luf-ten, og fordamper. Herefterpresser man væsken sammen ien kompressor, så væskenigen bliver flydende. Ved sam-menpresningen frigøres energi,der fx bruges til at opvarmevand. Varmepumper kan ogsåtrække varmen ud af andet endluft. Fx fra jorden (jordvarme),klipper (bjergvarme), søer o.l.

Hvorfor varmepumper?Varmepumper er ideelle tilfremtidens varmeforsyning,fordi de er meget effektive til atlave strøm om til varme. Forhvert 1 kW strøm, man kommeri den, producerer den i et al-mindeligt hus 2-4 kW varme. I større centrale anlæg kan ef-fektiviteten blive endnu større.Med stadig mere miljøvenligvindmøllestrøm passer varme-pumper perfekt ind i den dan-ske energiproduktion. Storecentrale varmepumper, i sam-menhæng med store varme-lagre, og intelligent nettilslut -tede private varmepumper, kanbruge den billige vindmølle-strøm, når det blæser mest ogdermed gøre det samlede ener-gisystem mere effektivt. Flereog flere varmepumper skal doghænge sammen med merevedvarende energi i elproduk-tionen – fx flere vindmøller – da

man ellers risikerer, at der barebliver brændt mere kul af for atproducere den ekstra elektrici-tet.Private varmepumper er veleg-nede uden for de kollektive for-syningsområder. Både hvisman har elvarme og oliefyr, vildet være en miljømæssig fordelat skifte til varmepumpe. Hvisstrømmen kommer fra fx vind-møller, er der tale om en megetmiljøvenlig opvarmningsform iforhold til fx olie- og gasfyr.Også selvom der indgår kulfy-rede værker, vil det være etfremskridt som følge af denhøje udnyttelsesgrad i varme-pumper.

Tiltag 1Der installeres 350 MW elvar-mepumper på kraftvarmevær-ker til en pris af ca. 1,6 mia. kr.Dette alene vil give 750 ar-bejdspladser årligt.


Varmepumper

Mål: Etablering af 350 MW elvarmepumper på kraftvarmeværker samt etablering af varmepumper i private boliger uden for fjernvarmeområder

Investering: 545,5 mio. kr. årligt over tre år til centrale varme-pumper og 6,25 mia. kr. årligt over otte år til udskiftning af ældreoliefyr med varmepumper (jord-anlæg) uden for fjernvarme- ognaturgasområderne

Arbejdspladser: 750 + 11.250 årligt til etablering af hhv. centrale og private varmepumper


Tiltag 2I private boliger uden for eksi-sterende fjernvarme- og natur-gasområder etableresvarmepumper til opvarmningog varmt brugsvand. Der er ca.400.000 ejere af ældre oliefyr idisse områder. Vi antager, atdisse – som følge af lovgivningeller økonomiske incitamenter– i løbet af otte år alle installe-rer varmepumper, dvs. 50.000pr. år. Det kunne gøres ved atpåbyde at skifte, når enten olie-fyr eller jordtank skulle kasse-res, dog senest efter otte år –evt. kombineret med et økono-misk tilskud, som blev aftrap-pet, jo længere man ventede.Der anvendes jordanlæg, som igennemsnit koster ca. 125.000

kr. inkl. installation. Det giveren investering på 6,25 mia. kr.årligt, der giver en samlet be-skæftigelse på 11.250 personerpr. år i otte år.

Yderligere information: www.varmepumpeinfo.dk Samspil mellem vindkraft, var-mepumper og elbiler – Rapportfra Energinet.dk 2009


EKSEMPEL:

Mange varmepumper i DanmarkMan ved ikke præcist, hvormange varmepumper der er iDanmark i dag – 40.000 erdet blevet anslået til. Men derer ingen tvivl om, at de hurtigtbliver flere og flere. Selvomvarmepumper umiddelbart erdyrere at købe end fx et nytoliefyr, er de billigere i læng-den. Mange danskere brugerogså de meget billige luft tilluft varmepumper i fx som-merhuse. Men da de ikke kanproducere varmt vand, er detbegrænset, hvor meget mankan bruge dem til.

Avedøreværket. Foto: www.dongenergy.com


Hvad er bølgekraft?Med bølgekraft omsætter manbølgernes vuggende bevægel-ser til at producere strøm. Bøl-ger skyldes dels vinden, ogdels solen og månens ”træk” ijorden, der også flytter rundt påvandmasserne. Med bølgerkommer en del af vandet overden egentlige havoverflade.Dette kan man udnytte påmange måder. Fx som man gørdet i et vandkraftværk ved atopsamle vand over den egent-lige havoverflade og så lade detløbe ud igen gennem en tur-bine, der producerer strøm.Man kan også bruge den vug-gende bevægelse direkte. Enflydende ponton bevæger sigop og ned med bølgerne, ogdette kan via et hydraulisk sy-stem, koblet på en generator,producere strøm. Og den vug-gende bevægelse kan ogsåbruges som en pumpe ogpumpe vand op på landjordenog derefter bruge vandet i etmindre vandkraftværk. Teknolo-gien er stadig i sin begyndelse,men forventes kun at være fåår fra at kunne slå igennem foralvor.

Hvorfor bølgekraft?Bølgekraft er ligesom vinde-nergi en vedvarende energi-form, hvor CO2-udledningennæsten udelukkende kommerfra fremstillingen af bølgekraft-værket. Potentialet vurderes tilat være temmelig stort, og påde rigtige steder kan man fåmere energi pr. km2, end mankan med havvindmøller. Dan-mark er et af de lande, der erlangt fremme med at udvikledenne teknologi, hvilket på sigtkan vise sig at være økonomiskfordelagtigt. Bølgeenergi kanogså være hensigtsmæssigt iforbindelse med vindenergi, dabølgerne varer ved et stykketid, efter at vinden har lagt sig,og dermed er med til at skabeen mere rolig nedgang af denvindstyrede elproduktion.

TiltagDet foreslås, at staten støtterbølgekraft i Danmark ved atgive tilskud til produktion i formaf en garantipris på 74,5 øre pr.kWt, hvilket er det samme, derydes til biogas. I dag gives 60øre/kWt for bølgekraftstrøm,mens fx Storbritannien giver

over dobbelt så meget. Des-uden bør der gives øget støttetil etablering af demonstrations-anlæg. Støtten skal gøre detøkonomisk attraktivt at udvikleog bruge teknologierne i Dan-mark samt forhindre, at de eksi-sterende danske projekterrykker til udlandet. Beskæftigel-seseffekten er ikke beregnet.Det anslås, at der på sigt kanskabes tusindvis af arbejds-pladser inden for bølgekraft.


Bølgekraft

Mål: Fremme Danmark som foregangsnation på bølgekraftområdet

Investering: Ikke beregnet




Yderligere oplysninger:www.waveenergy.dk/ www.ens.dk/da-DK/Under-grundOgForsyning/Vedvaren-deEnergi/Boelge-_og_vandkraft/Danske_demonstrationsprojek-ter/Sider/Forside.aspx

EKSEMPEL:

Wave StarIdeen til den specielle konstruktion af bølgekraftanlæggetWave Star blev udviklet af de to opfinder-brødre Niels ogKjeld Hansen. I 2003 blev der stiftet et firma for at virkelig-gøre ideen med de to brødre som tilknyttede til projektet. I næsten tre år har en lille 5,5 kW udgave af Wave Starværet i drift i Limfjorden, hvor den producerer strøm sva-rende til to familiers forbrug. I september 2009 søsættesden første del af den rigtige 500 kW Wave Star ud forHanstholm. I løbet af 2011-12 forventes den færdige ud-gave klar til at blive solgt til hele verden. I samme periodeforventer de at skabe 4-500 arbejdspladser.

Bølgeenergimaskinen set fra siden i normalbølger. Illustration/model: Wave Star Energy A/S


www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Boelge-_og_vandkraft/Danske_demonstrationsprojekter/Sider/Forside.aspx

Foto: René Strandbygaard


Trafik Trafikken er smertensbarnet, når vi taler kli-maproblemer. Trafikkens CO2-udslip stigerog stiger. Men der er rent faktisk gode mulig-heder for at sænke det:

l Bedre kollektiv trafikl Bedre forhold for cyklingl Begrænsning af bilismen, især i byernel Fremme af biler uden eller med lavere

CO2-udslipl Mere effektiv godstransport

Der er allerede besluttet en række tiltag i tra-fikforliget fra januar 2009. Disse vil givemange arbejdspladser. Det gælder bl.a. skin-nerenovering og udskiftning af togenes sig-nalanlæg, etablering af ny jernbaneKøbenhavn-Køge-Ringsted, andre jernbane-strækninger samt en række motorveje. Menhvor jernbane-investeringerne vil bidrage tilat overføre trafik fra privatbiler til tog og der-med sænke CO2-udslippet, vil motorvejenebidrage til øget biltrafik og dermed forøgelseaf CO2-udslippet. Sidstnævnte vil mere endopveje effekten af, at mindre kødannelsegiver mindre tomgangskørsel.


BussenDen store bil, bussen, fylderikke særligt meget på vejen, set i forhold til det antal passagerer, den transporterer.Derfor er busser de rigtige ste-der godt for både miljøet, ar-bejdsmiljøet, sundheden,samfundsøkonomien og for atflest mulige kan komme hurtigtderhen, hvor de skal.

Hvis den offentlige trafik skalvære attraktiv, er det især vig-tigt, at man kommer hurtigtfrem. Ved at etablere særskiltebusbaner gør man det nem-mere for busserne at kommehurtigt frem. De kører længerepå den samme tid, hvilket i om-råder med tæt offentlig trans-port i praksis betyder, at derkan være flere busafgangemed det samme antal busser.Det gør offentlig befordringmere attraktiv. Samtidig skal viogså have sænket billetpri-serne og øget bussernes fre-kvens på de centralestrækninger. Endelig skal bus-serne forurene så lidt som mu-ligt. Første skridt er at sørgefor, at alle dieseldrevne busser

har partikelfilter og katalysator.Dernæst skal vi have lagt om tilmindre forurenende drivmidler.Det mest perspektivrige er el-drift, men det er også dyrt atetablere. Man kan bruge hy-bridbusser, hvor man genvinderbremseenergien og dermedopnå en vis reduktion af energi-forbrug og forurening. Enanden mulighed er naturgas.Biobrændstoffer har kun en be-grænset miljøfordel – og derkan som oftest opnås størremiljøfordel ved at brænde dissei kraftvarmeværker.

Beskrivelse af forslaget Der etableres særlige busbanerog lyskurver, der sikrer, at bus-ser kommer foran i fx lyskryds iStorkøbenhavn og andre størrebyer i Danmark. Ved at bruge200 mio. kr. over seks år ska-bes der 50 arbejdspladser år-ligt. Nogle steder kan man bareindrette busbaner, andre stedervil det kræve en begrænsningaf privatbilerne, når antallet afkørebaner indskrænkes. Mankan nedlægge P-pladser i mid-ten af byerne og i stedet etab-lere P-pladser i byernes

udkant, hvor bilister kan skiftetil kollektiv trafik. En muligheder også at lade taxaer benyttebusbanerne.

Man kan etablere en betalings-ring, som det bl.a. er gjort iStockholm og London med storsucces. Det kræver dog tilla-delse fra Folketinget, og ensådan har flertallet hidtil ikkevillet give. Men det er besluttetat indføre roadpricing fra 2015,hvor bilerne skal betale for atkøre på vejene – med en hø-jere pris i bykerner, især i myld-retiderne. Det vil have sammeeffekt og vil således beredevejen for endnu flere busbaner.

Yderligere oplysninger:www.trafikselskaberne.dk/index.php?pageid=6&new-sid=31www.moviatrafik.dk/bagomos/miljo/Miljopaavirkninger/Bus/Pages/Bus.aspx


Bus

Mål: Etablering af busbaner og busprioritering i fx lyskryds

Investering: 33 mio. kr. årligt i seks år

Arbejdspladser: 50 årligt i seks år


www.moviatrafik.dk/bagomos/miljo/Miljopaavirkninger/Bus/Pages/Bus.aspx


EKSEMPEL 2:

Øget fremkommelighed i KøbenhavnI Københavns Kommune har man igennemmange år arbejdet for, at busserne kankomme hurtigere frem. Dette gøres ved atetablere særskilte busbaner, lade lyskurverskifte efter, hvornår bussen skal over etkryds, særlige buslyskurver, bussluser m.m. Når en bus fx er 100 m fra krydset mellemKlaksvigsgade og Amager Boulevard, regi-strerer et automatisk system, at bussen (derhar en GPS-modtager) nærmer sig. Hvis detallerede er grønt, vil systemet lade det væregrønt længe nok til, at bussen kan køre over,eller skifte hurtigt fra rødt til grønt, så bussenikke behøver at stoppe op. I 2008 havde Københavns Kommune ni forskellige projek-ter for at få busserne hurtigere gennem byen. Mange af projekterne forventes hurtigtat have tjent sig selv hjem igen i form af bl.a.flere passagerer og brug af færre busser.

EKSEMPEL 1:

Motivation til flere i busserneGenerelt er det i Danmark sådan, at det of-fentlige betaler busselskaberne pr. time forat køre rundt med busserne. Derfor har derhidtil ikke været nogen tilskyndelse til at fåflere passagerer – tværtimod er det faktisknemmere, jo færre passagerer der er – såkommer man hurtigere forbi stoppestederne,og der er mindre at gøre rent! Men i Skånehar man i nogle år kørt med systemer, hvorbusselskaber belønnes økonomisk for athave mange passagerer. Det er en stor suc-ces – bl.a. lærer chauffører at blive mereservicemindede, fx ved roligere kørsel.Chaufførerne får også større arbejdsglæde,når der er mange passagerer. Der kører ettilsvarende forsøg i København med linje150S, som tillige har fået installeret trådløsinternetadgang for passagerne. Dette forsøger en succes og har ført til passagerfrem-gang.

Foto: Søren Dyck-Madsen


Hvad er en letbane? En letbane kombinerer detbedste fra bus og tog. Denhar mange stoppesteder,men er hurtig. Den kan somen sporvogn køre i gadeni-veau, men den er støjsvag ogmiljøvenlig. En letbane kørerpå almindelige togskinner(der evt. er lagt ned i asfal-ten) og ligner en stor spor-vogn.

Hvorfor letbaner?Etablering af letbaner påstærkt trafikerede stræknin-ger er en rigtig god ide. Sompassager kommer man hurti-gere frem på en komfortabelmåde. Dette betyder også, atder bliver flyttet mere trafikfra private biler over i kollektivtrafik, hvilket minimerer CO2-udslippet. Letbanen brugerlangt mindre energi end pri-vate biler. Drives letbanenoven i købet i høj grad medstrøm fra fx vindmøller ellervandkraft, opnås der endnustørre CO2-besparelser, ogsåi forhold til busser.

Beskrivelse af forslaget Der etableres en letbane iKøbenhavn fra Lundtofte tilGlostrup på den såkaldteRing 3 strækning. Det vilkoste 4 mia. kr. over tre år ogvil årligt give 1.600 arbejds-pladser. Strækningen kan se-nere udvides i begge ender –til fx henholdsvis Brøndby/Ishøj og forbindes med kyst-banen i den nordlige ende.

Yderligere oplysninger: letbaner.dk www.midttrafik.dk/letbane


Letbaner

Mål: Etablering af letbaner i København (Ring 3)

Investering: 1,33 mia. kr. årligt i tre år

Arbejdspladser: 1.600 årligt i tre år

EKSEMPEL:

Århus LetbaneI Århus er man i gang med atetablere Danmarks første let-bane. Den første etape skal gåfra Grenå til Odder (igennemÅrhus), hvor den dels skal kørepå allerede eksisterende skinnerfra lokalbanerne og dels skalkøre på nylagte skinner igennemÅrhus centrum. Når den står klari 2015, vil der være en afganghvert femte minut i myldretiden. I første omgang bruges en slags"hybrid-letbanevogne", der bådekan køre på strøm og på diesel.I byen skal den køre rimeligtstille og forureningsfrit på strøm,mens den uden for byen, hvorder ikke endnu er opsat el-luft-ledninger, vil køre på diesel. Letbanen forventes at blive enmassiv styrkelse af den offent-lige trafik i Århus og forventessamtidig at reducere spildtiden i bilkøer på vejene.

Ud over Århus og København erder også overvejelser om letba-ner i bl.a. Odense og Aalborg.



Letbanetog i Kassel, Tyskland. Toget er et hybridtog, som både kan køre el- og dieseldrift.Foto: Lisa Bak Jensen, COWI


Hvad er en elbil? En elbil er en bil, der i stedet foren forbrændingsmotor har enelmotor. Dette betyder, at enelbil ikke har udstødningsrør,karburator, tændrør, kobling,gearkasse og katalysator. Deter en simpel, men effektiv kon-struktion. En elbil accelerer ty-pisk hurtigere end biler medforbrændingsmotorer og brugerkun ca. 1/3 af den energi, en al-mindelig bil bruger! Den enestealvorlige ulempe er, at det sta-dig er noget begrænset, hvorlangt en elbil kan køre på en"fuld tank". De elbiler, der for-ventes på markedet i Danmark i2010, vil typisk kunne køre små150 km, førend de igen skaloplades.

Herudover findes de såkaldtehybridbiler på markedet - dvs.biler der både kan køre påstrøm og benzin/diesel. I daghar vi hybridbiler, som kan ud-nytte bilernes bremseenergi tilstrøm. Disse giver en begræn-set forbedring i bilens energifor-brug og CO2-udslip. Men i 2010forventes de såkaldte plug-inhybridbiler på markedet. Disse

kan oplades om natten og slåover på benzin/diesel, når bat-teriet er fladt. De vil overve-jende køre på el og kun brugebenzin/diesel på de lange ture.

Hvorfor elbiler?Hovedgrunden til, at vi skalhave elbiler i Danmark er, at deumiddelbart er forureningsfrieog meget energieffektive i for-hold til almindelige biler. Trans-port står for en voksende del afCO2-udledningen i Danmark(ca. 30% i 2009). Derfor er hur-tig indførsel af elbiler også enaf de vigtigste forudsætningerfor, at vi kan løfte vores del afdet globale ansvar for at mind-ske den globale opvarmning.Men elbiler skal kombineresmed en markant udbygning afden vedvarende energi i Dan-mark – fx flere vindmøller.Samtidig kan elbiler netopskabe forudsætning for flerevindmøller. De kan nemliglades op om natten og dermedsikre afsætning om natten, hvorvindmøller producerer ligesåmeget strøm som om dagen.Omkring 150.000 boliger i Dan-mark er stærkt belastede af støj

fra trafikken. Men da en elbil ernæsten lydløs, vil støjniveauetfra vejene falde i takt med, atder kommer flere og flere elbilerpå de danske veje.

Der er ingen udledning af røgeller partikler fra en elbil, daden ikke har nogen forbræn-ding eller udstødningsrør. Detvurderes, at der hvert år dør500 mennesker alene i Køben-havn på grund af luftforureningfra trafikken, mens ca. 15 årligtbliver dræbt ved trafikulykker.Personer, der har vejene somderes arbejdsplads, må ansessom særligt udsatte. Forureningfra en elbil vil kun komme fraslid på dækkene og evt. frabremseklodser, der generelt be-står af lidt større partikler, derikke er helt så farlige.

Beskrivelse af forslaget Elbiler er allerede midlertidigtfritaget for registreringsafgift.Det foreslås, at fritagelsen udvi-des, så de første 100.000 elbi-ler fritages, hvorefter afgiftengradvist optrappes igen. Dettevil sikre, at der forholdsvis hur-tigt kommer en stor mængde


Elbiler

Mål: 100.000 elbiler på de danske veje

Investering: Ukendt

Arbejdspladser: Ukendt


elbiler på vejene og sikrer sam-tidig, at statskassen ikke misterfor store indtægter. Kommu-nerne kan gå forrest ved at ind-købe el-biler til områder, hvorkørselsbehovet ikke er så stort.Og fra 2010 eller 2011 vil plug-in hybridbiler formentlig væreanvendelige til alle kørselsbe-hov.

Yderligere oplysningerwww.danskelbilkomite.dkwww.folkecenter.net/dk/rd/transport/elbiler/


EKSEMPEL:

Eksempel i-MiEVI 2010 kommer Mitsubishi i-MiEV bilen til almindeligt salg iDanmark. Og der er tale om en rigtig bil fra en erfaren storproducent, og den ligner en almindelig bil. Den har en række-vidde på 144 km pr. opladning, der tager seks timer i en almin-delig stikkontakt. Topfarten er 130 km/t, og den accelererer fra0-100 km/t på 9 sekunder. Det er en lille fem-dørs citybil og såkoster den højest 1/3 af, hvad en benzinbil koster pr. km atholde kørende. Project Better Place er sammen med DongEnergy i gang med at udvikle en infrastruktur med ladestan-dere samt batteriskifte-stationer. Dette vil skabe et betydeligtantal arbejdspladser – hvor mange kan ikke vurderes i dag.Andre firmaer satser derimod på lynopladning. Det kræver la-destandere med stærkstrøm.

Der er således flere muligheder, hvis noget skulle mislykkes,fx udbredelse af batteriskifte-stationer.

i-MiEV. Foto: www.mitsubishi.dk


www.folkecenter.net/dk/rd/transport/elbiler/

Flere på cyklenDer er allerede mange, somcykler i Danmark. De senere årer cykling gået tilbage på lands-plan, men i de byer, hvor manhar satset målrettet på fremmeaf cykling, er det gået frem. Detgælder især København ogOdense. Det viser, at det hjæl-per at gøre en aktiv indsats.Det er muligt at forøge cyklingtil alle formål – arbejde, fritid,indkøb. Vi har her valgt at fore-slå et projekt til fremme af cyk-ling til arbejde, samt en mar -kant udbygning af cykelnettet.

Hvorfor flere på cyklen?Cyklen er det perfekte individu-elle transportmiddel til mindreafstande. Den er meget billig ogkan bringe dig meget tæt på ditbestemmelsessted. I bymidterer den ofte det hurtigste trans-portmiddel, og så får man vigtigmotion ganske gratis.

Cyklen forurener ikke, da denkører på "rugbrødsmotoren",den er ganske lydløs og fyldermeget lidt på vejene. Der erderfor mange vindere ved øget

cyk lisme; sundheden, økono-mien og miljøet. Det er bereg-net, at øget investering i cyklinggiver samfundsmæssigt over-skud, fordi vi i dag betaler formange sygdomme, som skyl-des mangel på motion.

Beskrivelse af forslaget For at fremme cykling til og fraarbejdspladsen foreslås det, atdet gøres muligt skattefrit at fåstillet en cykel til rådighed af sinarbejdsgiver (inkl. vedligehol-delse), og at arbejdsgiverenkan fratrække udgiften på linjemed andre omkostninger. Deter en nem og billig måde atgive et gode til medarbejderen,der både gavner medarbejde-rens sundhed og miljøet. Samti-dig vil det fremme brug af enkombination af kollektiv trafikog cykling, idet mange ville fåen ekstra cykel til rådighed tiltransport mellem station og ar-bejdsplads, hvor man ellers ofteer henvist til langsom transport iform af gang eller bus.

For at gøre det mere attraktivtat cykle, er det vigtigt, at cykel-

stier og cykelveje udbygges ogvedligeholdes. Det foreslås der-for, at der årligt bruges 1,560mia. kr. om året på at udbyggecykelnettet i syv år. Dette vilgive 2.200 arbejdspladser årligt.

Yderligere info: www.dcf.dk/media(704,1030)/Bilag%3A_Cycle_To_Work_Schemes_(UK).pdfwww.aarhuskommune.dk/por-tal/borger/trafik_veje/planer/cy-kelhandlingsplan


Cyklen og cykelstier

Mål: At få flere til at cykle på arbejde samt flere cykelstier

Investering: 1,560 mia. kr. årligt i syv år

Arbejdspladser: 2.200 årligt i syv år


www.dcf.dk/media(704,1030)/Bilag%3A_Cycle_To_Work_Schemes_(UK).pdf

www.aarhuskommune.dk/portal/borger/trafik_veje/planer/cykelhandlingsplan


EKSEMPEL 2:

Cykelstrategi i Århus KommuneI 2007 vedtog Århus Kommune en ambitiøsstrategi for øget cyklisme. Planen indeholderdels anlæggelse af nye cykelruter, forbedringaf sikkerheds- og parkeringsforholdene, øgetfremkommelighed og en informationsindsatsfor at få flere til at cykle.

Det forventes, at det vil koste omkring 250mio. kr. at realisere planen, og indtil viderehar kommunen afsat 50 mio. kr. til realiseringaf planen.

EKSEMPEL 1:

Cykel til arbejdetI 1999 etablerede England ordningen"Cycle to work schemes", der giver arbejds-giveren mulighed for at stille en eller flerecykler til rådighed for en ansat. Flere cyklerkan fx komme på tale, hvis der undervejsskal rejses længere med bus eller tog.

Foto: Cycling Embassy of Denmark


Hvad er elektrificering afjernbanen?Elektrificering af jernbanen be-tyder, at man opsætter strømfø-rende køreledninger op langsjernbanerne således, at de kanbruges af eldrevne tog. Dan-mark er et af de lande i Europa,der har elektrificeret den mind-ste del af sine jernbanestræk-ninger – kun de baltiske lande,Grækenland, Irland og Albanienligger lavere.

Hvorfor elektrificere?Når banen er elektrificeret, kanman køre med eldrevne tog, ogdem er der mange fordele ved.De bruger mindre energi enddieseltog, forurener ikke direkteog larmer mindre, og så kan deaccelerere hurtigere, hvilket be-tyder, at togene kan kommehurtigere frem. Samtidig er detgenerelt billigere at købe el-drevne tog, da det er dem, derproduceres flest af i Europa.Hvis strømmen til togene pro-duceres ved hjælp af vedva-rende energi som fx vindmøller,er miljøbelastningen meget,meget lav.

Beskrivelse af forslagetForslaget er at elektrificerestrækningen Lunderskov-Esbjerg således, at det blivermuligt at indsætte eldrevne toghele vejen fra København tilEsbjerg. Fordelen ved at startemed netop denne strækning er,at størstedelen af signalanlægm.m. allerede er forberedt påen elektrificering. Forslaget vilkoste 970 mio. kr. og vil giveca. 1.300 arbejdspladser sam-let set. Det ville også være for-delagtigt at indsætte flereoverhalingsspor på stærkt trafi-kerede strækninger.

Yderligere oplysningerhttp://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministe-riet/Publikationer/2009/130509/Elektrificering%20scre-ening%20rapport,%20Lunder-skov-Esbjerg.pdf


Jernbanen

Mål: At få elektrificeret strækningen Lunderskov-Esbjerg

Investering: 970 mio. kr. samlet

Arbejdspladser: Ca. 1.300 samlet (baseret forholdsmæssigt på 2005 rapporten vedr. jernbaneområdet)


http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/130509/Elektrificering%20screening%20rapport,%20Lunderskov-Esbjerg.pdf


Foto: René Strandbygaard



Det økologiske bofælleskab Munksøgård. Foto: Søren Dyck-Madsen


Det er nødvendigt, at der

iværksættes energibespa-

rende tiltag, hvis vi for alvor

skal sænke udledningen af

drivhusgasser. Energibespa-

relser er oftest økonomisk

fordelagtige, både for sam-

fundet som helhed, for virk-

somheder og for den enkelte.

Derfor er der også et politisk

ønske om at fremme flere

energibesparende tiltag. Ved

et politisk forlig fra 2005 blev

det aftalt, at der skal gennem-

føres energiforbedrende til-

tag, der svarer til en

besparelse på 1,7% af hele

det danske energiforbrug

hvert år frem til 2013. Dette

svarer i praksis til en bespa-

relsesindsats på op til tre

gange den eksisterende ind-

sats. Men i virkeligheden er

energiforbruget steget i perio-

den 2005-07 – så det vil

kræve en ekstraordinær ind-

sats at nå dette mål.


Figur 1: Faktisk og korrigeret bruttoenergiforbrug [kilde: Energistatistik 2007].

1000

900

800

700

600

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2007

Faktisk forbrug

Korrigeret forbrug *)

*) Nettoeksport- og klimakorrigeret forbrug

PJ

Energibesparelser


Hvorfor energibesparelser?I dag står de danske bygningerfor cirka 40% af CO2-udlednin-gen i Danmark. Og det er voresforbrug af varme til opvarmningaf boligen, der udgør langt denstørste del heraf, se figur 2.Dette energiforbrug kan sæn-kes betydeligt både i nybygge-riet og ved at renovere deneksisterende bygningsmasse.Det vil medføre ikke blot storeøkonomiske gevinster i husetslevetid, men samtidig storekomfortmæssige forbedringerog bedre indeklima.

Tiltag 1 – nybyggeriAlle 98 kommuner har mulig-hed for at stille krav til energi-forbruget i nybyggeriet påsamme vis som Egedal Kom-mune. Dette sker via den så-kaldte lokalplan, hvoriudviklingen for et bestemt om-råde fastlægges. Her kan dereksempelvis stilles krav om la-venergiklasse 1 eller 2 ved ud-stykning af jordlodder tilopførelse af nybyggeri. I deneksisterende bygningsmassekan kommunerne sørge forenergirenovering af egne byg-ninger. De kan også i et vistomfang stille krav til det støt-tede byggeri – de almennyttige

boliger. For private boliger gæl-der kun bygningsreglementetsregler – fx at man ved større re-noveringer som tag- og facade-renovering tillige skal energi-renovere de pågældende byg-ningsdele.

I en kommune med 50.000 ind-byggere antages det, at der igennemsnit bygges 300 nyeboliger om året de næste femår. Stiller kommunen her kravom lavenergiklasse 1, betyderdet en investering på 32 mio.kr. om året og en beskæftigel-seseffekt på 59 personer årligt.Overføres disse tal på heleDanmark, kan vi antage, at der


Energibesparelser i de private husstande

Nybyggeri

Mål: Krav om energibesparelser via lokalplanen eller i udbudsmaterialet

Investering: 2,8 mia. kr. årligt i fem år

Arbejdspladser: 5.200 årligt i fem år

Energirenovering

Mål: Alle eksisterende parcelhuse og lejligheder, som er dårligt isoleret, energirenoveres i løbet af 20 år.

Investering: 4,3 mia. kr. årligt i 20 år.

Arbejdspladser: 9.620 årligt i 20 år.


bygges cirka 26.000 boliger år-ligt. Sker dette som lavenergi-klasse 1, betyder det en ekstrainvestering på 2,8 mia. kr. ogen beskæftigelseseffekt på5.200 personer årligt.

Tiltag 2 – eksisterendebygningerDer gennemføres incitamenter,så alle dårligt isolerede boligervil være energirenoveret indenfor 20 år, så de opfylder sammestandard som nye boliger.Energirenoveringer bør gen-nemføres samtidig med andenrenovering. Statens Bygge-forsknings institut (SBi) har be-regnet, at der kan opnås en

samlet energibesparelse for bo-liger alene på 50 PJ – til såvelopvarmning som varmt brugs-vand. Det svarer til 32% af detsamlede energiforbrug til disseformål. Denne energirenoveringvil medføre en ekstraomkost-ning på 86 mia. kr., eller 4,3mia. kr. årligt – ud over hvadden almindelige renovering villekoste uden energirenovering.Det vil skabe 9.620 job pr. år i20 år.

Yderligere oplysninger:Statens Byggeforskningsinstitut(Kim B. Wittchen): Potentielleenergibesparelser i det eksiste-rende byggeri, 2009 Det Økologiske Råd: Lavener-gibygninger, 2. udgave, 2007Det Økologiske Råd: Energi -rigtige renoveringer af eksiste-rende bygninger, 20063F og Det Økologiske Råd:Energi og beskæftigelse, 2005


Figur 2. [Kilde: Dyck-Madsen, Søren, m.fl., 2006: Energirigtige renove-ringer af eksisterende bygninger, Det Økologiske Råd. Baseret Birch &Krogboe for Energistyrelsen, 2004].

PJ

160

140

120

100

80

60

40

20

0

Energiforbruget i eksisterende bygninger

Det offentlige Husholdninger Erhverv

n El-forbrug n Varmeforbrug n Procesenergi



80

70

60

50

40

30

20

10

0

Skærpede energikrav i bygningsreglementet

År 2010 2015 2020

% r

edu

ktio

n i

forh

old

til

2006

Figur 3: [Kilde: Det Økologiske Råd].

EKSEMPEL:

Krav i Egedal KommuneEgedal Kommune har haftsucces med at påvirke selvebyggeprocessen i kommunenved at stille specifikke krav tilnybyggeriet i Stenløse Syd.Dette sker via lokalplanen,som kommunen har ansvaretfor. Til opførelse af nye par-celhuse blev der stillet kravom, at huset maksimummåtte have et energiforbrugpå 34 kWt/m2. For række-huse i tæt-lav-byggeri varkravet maksimum 30 kWt/m2.Dette svarer til, at energifor-bruget i huset er cirka 35%

mindre end de alment gæl-dende krav til energiforbrug ihuse i bygningsreglementet(BR06), som er gældendestandard for nybyggeri afhuse i Danmark. Der findes idag i Bygningsreglementet tofrivillige lavenergiklasser – lavenergiklasse 2, hvor ener-giforbruget skal være 25%mindre end i de obligatoriskeregler, og lavenergiklasse 1hvor det skal være 50% min-dre. Lavenergiklasse 1, liggertæt på det, der i Tyskland ogØstrig kaldes Passivhus-standarden.

I 2011 ændres bygningsreg-lementet således, at klasse 2bliver obligatorisk, i 2015 bli-ver det klasse 1, og i 2020skal energiforbruget i nyebygninger være 75% underde nugældende krav i byg-ningsreglementet, se figur 3.Det er allerede i dag tekniskmuligt at bygge såkaldte pas-sivhuse eller bolig plus, derproducerer mere energi, endde forbruger. Disse huse erofte lidt dyrere at opføre,men dette opvejes over enlængere årrække af mind-skede driftsudgifter i form aflavere energiomkostninger.



Murermestervilla. Foto: Villy Fink Isaksen


Hvorfor energi -besparelser i offentligebygninger?

Mange af kommunernes byg-ninger (skoler, plejehjem osv.)er nedslidte og står over forstore renoveringer eller helt ud-skiftning. Dansk Byggeri vurde-rer, at der alene i de offentligebygninger findes et potentieltmarked for energirenovering på12-15 mia. kr.

Energibesparende renoveringeraf kommunens bygninger vilsamtidig medføre store bespa-relser på både drift og vedlige-holdelse af bygningerne.Kommunen kan som myndig-hed tilskynde eller stille krav tilrenoveringen af egne bygnin-ger. Det er her afgørende, atkommunerne ikke bremses afen anlægsramme som den, dehar været underlagt i flere år.Få kommuner har fået dispen-sation til at energirenovere,men andre er direkte blevetbremset heri – endda selvomde faktisk havde penge eller

kunne låne til energirenovering.Nu er anlægsrammen igen op-hævet (fra 2010) samtidig med,at kommunerne får yderligerefem mia. kr. til rådighed tilanlæg. Dette bør sætte fuldgang i renoveringen af kommu-nens bygninger, og det er hervigtigt, at fremtidige renover-ingsarbejder ikke igangsættes,uden at bygningen samtidig ef-terisoleres og energioptimeres.

Tiltag/initiativerEnergirenovering af eksiste-rende bygninger: Kommuner skal stille krav om,at de kommunale bygningerenergirenoveres, fx ned til lav -energiklasse 2 – hver gang enbygning i øvrigt skal renoveressom følge af nedslidning. I enkommune med 50.000 indbyg-gere og et bygningsareal på300.000 m² vil energirenoveringkunne gennemføres for 35 mio.kr. om året i 10 år. En sådan in-vestering kan give overskud ikommunekassen fra dag ét,hvis den finansieres med fx 30-årige lån. Opskaleret til lands-

plan svarer dette til 3,8 mia. kr.årligt og en beskæftigelse på8.500 om året i 10 år.

Yderligere oplysninger:Det Økologiske Råd: Energibesparelser i kommu-nerne, udkommer efterår 2009.


Energibesparelser i de kommunale bygninger

Mål: At kommuner stiller krav om, at deres bygninger energirenoveres

Investering: 3,8 mia. årligt i 10 år

Arbejdspladser: 8.500 årligt i 10 år



EKSEMPEL:

ESCO-samarbejde iMiddelfartI Middelfart Kommune er derindgået et ESCO-samarbejdemed Schneider Electric A/Som et kombineret miljø- ogenergiprojekt, der indebæreren renovering af mere end100 af Middelfarts kommu-nale bygninger. Som led iESCO-konceptet står Schnei-der Electric for investerin-gerne. De betales tilbage iform af de følgende års ener-gibesparelser. Kommunenslipper altså for selv at skulleinvestere i renoveringerne.

Schneider Electric gennemfø-rer projektet som en totalløs-ning for kommunen ogpåtager sig ansvaret for båderådgivning, udbud, analyse,kontrakt samt gennemførelseaf projekt og efterfølgendekvalitetskontrol. I samar-bejdsaftalen garantererSchneider Electric, at energi-besparelsen som minimum finansierer sig selv. Garantien er baseret påderes erfaring om, at energi-forbruget ofte går ned med15-30 procent efter en ener-girenovering.

Selvom energibesparende til-tag godt kan betale sig, kande være svære at få finansie-ret af kommunernes oftetrængte budgetter. I Middel-fart gennemføres også merelangsigtede renoveringermed en tilbagebetalingstid påop til 19 år. Man nøjes altsåikke med at ”plukke delavthængende frugter”, hvil-ket ellers er det generelle.Ifølge Kommunernes Lands-forenings aftale om energi-renovering skal kommunerneblot gennemføre rentableprojekter med en tilbagebeta-lingstid på under fem år.

Hyllehøjskolen i Middelfart, der energirenoveres i forbindelse med ESCO-projekt. Foto: Middelfart Kommune


Hvad er intelligente elmålere?En elmåler, der kan registreredet timebaserede elforbrug ogfjernaflæses af el-selskabet.Dette gør det muligt for forbru-geren at vælge imellem de bil-ligste el-leverandører ogstræbe efter de bedste tilbud iforhold til at nedsætte elforbru-get og -regningen.

Der findes to former for intelli-gent elforbrug:

l Prisfleksibelt elforbrug, hvorel er billigst, når forbruget erlavest – især om natten. Detgiver forbrugeren mulighedfor fx at vaske tøj om natten,så forbruget udjævnes.

l Afbrydeligt elforbrug, dergiver udbyderen mulighed forat afbryde forbruget, når deter fordelagtigt. Fx kan en fry-ser sagtens slukkes i et partimer, når der er spidsbelast-ning på elnettet.

De to former kan med fordelkombineres.

Hvorfor intelligente elmålere?Ved beslutningen om den ener-gipolitiske aftale fra 2008 blevdet samtidig aftalt at igang-sætte en undersøgelse af be-hovet for ensartede krav tilintelligente elmålere. Detteskete som opfølgning på, atmange netselskaber i øjeblikketopsætter fjernaflæste elmålerehos forbrugerne. Samlet for-ventes det, at der opsættes 1,4mio. nye målere, hvilket svarertil cirka 48% af de godt tre mil-lioner elmålere, der er i Dan-mark.

Det er vigtigt med ensartedekrav til intelligente elmålere, dade skal være i stand til at un-derstøtte et fremtidigt fleksibeltelforbrug, baseret på vedva-rende energikilder. Vedvarendeenergikilder såsom sol, vind ogbølger er langt mere svin-gende, da de som bekendt kunproducerer energi, når solenskinner, vinden blæser osv.Derfor bliver det i fremtiden vig-tigt, at forbrugeren har mulig-hed for at anvende megetenergi, når produktionen er høj

og omvendt. Denne fremtid erafhængig af intelligente elmå-lere, der kan stimulere et mereintelligent elforbrug.

Tiltag/initiativerForudsætningen for et fremti-digt intelligent el-system, dertager hensyn til forsyningssik-kerheden, er dels de intelli-gente elmålere, og dels atnetselskaberne samtidig instal-lerer den nødvendige bagved-liggende software, der kanhåndtere den øgede mængdeaf data, så forbrugerne kan af-regne elprisen på timebasis.

I dag er der ingen offentligekrav til, at netselskabernes må-lere understøtter det intelligenteelforbrug. Der kunne via Elfor-syningsloven stilles krav omdels opsætning af intelligenteelmålere, dels krav til den bag-vedliggende software, der skalunderstøtte elmålerne.


Intelligente elmålere (i private husstande)

Mål: Opsætning af intelligente elmålere




Yderligere oplysninger:Elsparefonden, http://www.elsparefonden.dk/presse/arkiv/pressemeddelelser_archive/traadloes


EKSEMPEL:

SydenergiSiden 2008 har energi-selskabet Sydenergi in-stalleret intelligenteelmålere i hjemmet hosomkring 256.000 el-kun-der.

Udskiftningen af elmå-lerne startede i 2005 ogblev færdig i 2008. Kun-derne modtager nu enregning over det faktiskeforbrug af energi, dervarierer med både årsti-der, varme og antal el-forbrugende apparater ihjemmet.

Regningen betalesbagud af det faktiskeforbrug og ikke via detraditionelle a conto reg-ninger. Det betyder, atforbrugerne får mulighedfor at spotte eventuellestrømslugende appara-ter og dermed blivermere opmærksomme på deres el-forbrug.

Digital el-måler. Pressefoto fra SEAS


http://www.elsparefonden.dk/presse/arkiv/pressemeddelelser_archive/traadloes

Hvad er fjernvarme?Fjernvarme er en overskuds-produktion af varme fra el-pro-duktion, affaldsforbrændingsamt enkelte store industrielleprocesser. Fra varmeværketpumpes det opvarmede vandud til forbrugerne. Dette skervia rør, der er forbundet medradiatoren ude i husstanden.Vandet varmes op ude i hus-standen via en varmeveksler.Når varmen fra vandet er brugt,løber det tilbage til fjernvarme-værket, hvor det igen varmesop. Det er således et lukket sy-stem. På kraftvarme-værkerneopvarmes vandet af overskuds-produktionen af damp fra el-produktionen. Dette sker vedhjælp af en generator. I dagkommer mere end 90% afvores fjernvarme fra el-produk-tionen, inklusiv affaldsforbræn-ding. Der findes også værker,der kun producerer varme, mendisse står kun for cirka 5% affjernvarmeproduktionen.

Hvorfor fjernvarme?Der er omkring 400 fjernvarme-værker fordelt over hele Dan-mark, og de leverer varme tilmere end 1,5 mio. danske hus-stande – over 60% af den dan-ske boligopvarmning. Vi har iDanmark en lang tradition foranvendelse af fjernvarme, ogdenne opvarmningskilde harflere miljømæssige fordele:

l Er fleksibel i forhold til op-varmningskilde, dvs. den kanrelativt nemt omstilles til ved-varende energikilder.

l Kan anvende og udnyttespildvarmen fra el-produktionog afbrænding af affald.

l Kraftvarmeanlæg giver mu-lighed for at tage miljøhensynpå stedet, idet håndtering afafbrænding af brændsel fore-går på ét samlet sted, ek-sempelvis røggasrensning.

Tiltag/initiativer –Energibesparende service eftersyn: I dag findes en frivillig service-ordning kaldet ”Fjernvarmensserviceordning”. Dette er et til-bud om et eftersyn af alle fjern-varmeinstallationer tilbrugsvand og fjernvarmerørude hos kunden. Tilbuddet in-deholder en gennemgang afalle hovedinstallationer hvertsjette år – de gennemgås nøje,og ved et servicetjek hvertandet år tjekkes anlæggetsfunktion og drift. Kunden tilby-des derudover generel energi-rådgivning. Denne serviceord -ning kunne gøres obligatorisk,så forbrugerne mod betalingmodtager besøg af en rådgiverhvert tredje til femte år. Dettetiltag vil være økonomisk for-delagtigt for forbrugeren, ogman vil samlet set kunne sparemeget af det overflødige ener-giforbrug/tab, der sker i fjern-varmenettet. Dog skal et sådantiltag gennemføres med medfi-nansiering fra fjernvarmesel-skabet. Herved kan selskabet


Energibesparelser i fjernvarmesystemer

Mål: Obligatorisk serviceordning

Investering: 960 mio. kr. årligt i syv år

Arbejdspladser: 2.140 årligt i syv år


opfylde det eksisterende lov-krav om en årlig energibespa-relse hos slutbrugeren på 5,7PJ. Prisen for serviceordningenkan finansieres over varmereg-ningen således, at den enkelteforbruger ikke skal have pengeop af lommen – hvilket ellerskan være en afgørende bar-riere for tilvalg af den frivilligeserviceordning. Ændres servi-

ceordningen fra frivillig til obli-gatorisk, giver den en beskæfti-gelseseffekt i form af uddan-nelse og ansættelse af medar-bejdere til at varetage dennearbejdsopgave.

I en kommune med 50.000 ind-byggere og et fjernvarmefor-brug på 1300 TJ vil den årligeinvestering være 23 mio. kr.,

hvilket vil medføre en beskæfti-gelseseffekt på 51 personer årligt. Overføres disse tal påhele landet, vil investeringenligge på 960 mio. kr., hvilket vilgive en beskæftigelseseffekt på2.140 personer årligt.


Skanderborg Fjernvarmeværk. Pressefoto


Temperatursænkning ifjernvarmesystemerneJo højere fjernvarmevandetstemperatur er, jo større er var-mespildet. Derfor gælder detom at sænke temperaturen såmeget som muligt – uden atforbrugere får problemer medat varme husene op – særligtdem, der ligger yderst i fjern-varmenettet. Sænkning af tem-peraturen kan kræve, at deropsættes varmepumper, somhæver temperaturen hos deyderste forbrugere – eller atman giver disse et større radia-torareal. Begge dele medføreret givent antal arbejdspladser,som det dog ikke har væretmuligt at beregne.

Tilslutning af væksthusgartnerierI dag er ca. 1/3 af de danskegartnerier opvarmet med fjern-varme. Men potentialet erstørre. Fx i Odense- og Århus-området vil det være fordelag-tigt at udvide fjernvarmen tilområder med mange vækst-huse. Odense Kommune har i2008 foreslået klima- og energi-ministeren en tilskudsordning tilanlægsudgifter til tilslutning afgartnerier til fjernvarme.

Etablering af fjernkøling Fjernkøling er en teknologi, derkan anlægges centrale steder,hvor der er et stort behov forkøling af bygninger. Eksempel-vis i storbyer med store er-hvervsområder og i storekontorbygninger. Fordelen er,at den anvendes mest i som-merhalvåret, hvor der er mestbehov for køling, og hvor beho-vet for fjernvarme til opvarm-ning er mindst. Derfor fungererdenne teknologi som et ud-mærket supplement til de eksi-sterende fjernvarmesystemer,der anvendes mest i vintersæ-sonen. Det anbefales, at et så-dant kølingssystem altidanlægges i områder, hvor der iforvejen er adgang til oversky-dende procesvarme – for delsat fremme fleksibiliteten i deteksisterende energisystem ogdels at udnytte overskudspro-duktionen af varme. Teknolo-gien er velkendt i andre lande,eksempelvis Sverige, men fin-des endnu kun som demonstra-tionseksempel i Danmark. Derer endnu for få danske erfarin-ger til, at vi har kunnet beregnebeskæftigelseseffekten.


EKSEMPEL 1:

Brædstrup FjernvarmeBrædstrup Fjernvarme harsom en del af et samar-bejde med Rambøll gen-nemført et service-tjek affjernvarmeinstallationerneude hos deres kunder.Dette har været en storsucces, og resultaterneviser, at der er et stortbehov for både servicetjekaf fjernvarmerørene og kor-rekt indstilling af anlægget.Konklusionen var, at stortset alle anlæg havde fejl iindstilling, defekte ventilerosv. Fejl, der er med til atforringe driften af anlægget.Der var således en langrække fordele ved et efter-tjek af kundernes anlæg,som betød store effektivi-tetsgevinster i hele fjernvar-mesystemet.



Yderligere oplysninger:Tidsskriftet Fjernvarmen, nr. 4og 6, 2009, Dansk Fjernvarme

EKSEMPEL 2:

Fjernkøling i KøbenhavnKøbenhavns Energi er i gang med et projekt med fjernkøling af15 erhvervsvirksomheder i Københavns centrum. Projektet vilblive idriftsat maj 2010 og har en investeringsramme på100.000 mio. kr.

Virksomhederne har i dag individuelle aircondition-anlæg, derfylder rigtig meget. Disse bliver erstattet af et nyt fjernkølings-anlæg, der tilsluttes et særligt distributionsnet, som drives affjernvarmen. Men i stedet for varmt vand er det koldt vand påcirka 6 grader, der sendes rundt i distributionsnettet.

Ifølge beregninger fra Københavns Energi vil fjernkøling fremfor aircondition medføre el-besparelser på op til 80% af virk-somhedernes elforbrug og en nedbringelse af CO2-udlednin-gen med omkring 65%.

Dette fjernkølingsprojekt er det første af sin art i København oghar en effekt på 15 MW. Til sammenligning er der i Sverigebygget 41 fjernkølingsanlæg med i alt 550 MW. Der ser altsåud til at være et stort uudnyttet potentiale i Danmark.


Tidligere var det meget almin-deligt at anvende elektricitet tilat opvarme husstandene med,og der er stadig en del hus-stande, der ikke har fået kon-verteret deres elvarme om tilgas eller fjernvarme. I 1994blev der indført forbud mod an-vendelse af elvarme i nybyg-geri. Elvarmekonvertering bleven del af lovgivningen omkringElsparefonden, der frem til no-vember 2006 gav tilskud til til-slutning til fjernvarmenettet iområder, hvor dette befandt sig.Frem til 2004 blev der samtidiggivet tilskud til konvertering tilnaturgas.

De, der bor i fjernvarmeområ-der, bør omstilles til fjernvarme.De, der bor uden for fjernvar-meområderne, bør derimod i defleste tilfælde have installeretvarmepumper i stedet for el-varme.

Hvorfor elvarmekonvertering?Der er store miljømæssige ogøkonomiske gevinster at henteved at udskifte sin elvarme medfjernvarme. Der udledes langtmere CO2 fra elvarme end franaturgas og fjernvarme i et til-svarende hus, se figur 4.

Ud over den øgede mængde afCO2-udledning, der sker fra el-varmen, er det også tre gangeså dyrt at bruge som fjern-varme. Samtidig fremtidssikrerman sit opvarmningssystemved omkonvertering af elvar-men. Da fjernvarmens central-varmesystem er vandbåret med


8

7

6

5

4

3

2

1

0

Opvarmningskildernes udledning af CO2

Fjernvarme Naturgas Elvarme

Ton

CO

2o

m å

ret

Figur 4: Diagram over opvarmningskilders udledning af CO2. Data erbaseret på et tænkt eksempel, hvor et hus bruger 15.000 kWt om årettil opvarmning.

Elvarme-konvertering

Mål: Elvarme-konvertering

Investering: 220 mio. kr. årligt i fem år

Arbejdspladser: 480 årligt i fem år



radiatorer, kan systemet anven-des til andre opvarmningsfor-mer, såsom elvarmepumper.Det er ikke selve anvendelsenaf el til opvarmning, der er pro-blemet, det er derimod ineffekti-viteten i elvarmen. Der findes idag eldrevne varmepumper,som er tre gange så effektivesom elvarmen . Disse kan medfordel anvendes uden for fjern-varmeområderne.

I gennemsnit anvender en nor-mal dansk husstand 4.000 kWtel om året. Opvarmes husetmed elvarme, er det ikke ual-mindeligt, at elforbruget liggeromkring 12.000 kWt årligt.Dette er både dyrt, idet el er på-lagt højere afgifter, og det bela-ster miljøet. Elsparefonden harfrem til 2006 stået i spidsen foren kampagne, der vha. støttepå 5.000 kr. samt rådgivninghar medvirket til, at omkring30.000 kunder har skiftet dereselvarme ud med enten fjern-varme eller gasopvarmning.Dette har haft en gavnlig effektpå både økonomien og CO2-regnskabet. Samlet set har detbetydet en elbesparelse på 362mio. kWt om året eller medandre ord, hvad der svarer tilomkring 90.000 kunders årligeelforbrug.

Tiltag/initiativerDer er i dag 15.-20.000 boligerinden for fjernvarmeområderne,som fortsat har elvarme. Vi reg-ner her med 17.000 boliger. Vi antager, at disse fordeler sigmed 50 % parcelhuse og 50%lejligheder. Det koster ca.75.000 at konvertere et parcel-hus fra elvarme til fjernvarme,og ca. 55.000 kr for en lejlig-hed. Den totale investering vil

blive dermed cirka 1,1 mia. kr.Vi antager, at det kan gennem-føres over fem år. Dvs. en inve-stering på 220 mio. kr. om året ifem år.

Yderligere oplysninger:Elsparefonden: http://www.el-sparefonden.dk/aktuelt/forbru-ger/elvarme-er-daarligt-for-klimaet

Elforbrug nu til varme og varmt vand: ................ 25.050 kr.

Fjernvarmeregning efter skift: ............................÷ 13.980 kr.

Elforbrug til pumpe:............................................ ÷ 170 kr.

Årlig besparelse: ................................................ 10.900 kr.

Investering tjent ind på: ...................................... 5,8 år

Figur 5. Eksempel fra Elsparefonden

EKSEMPEL:

Fra elvarme til fjernvarmeSkal elvarmen udskiftes medeksempelvis fjernvarme,skal der etableres et cen-tralvarmeanlæg, hvilket kræ-ver en betydelig investering.Yderligere er priserne forfjernvarme sammensat af enfast årlig pris samt en pris pr.forbrugt kWt, og prisen va-rierer afhængig af fjernvar-meselskab.

Her vises et eksempel påomkostning og gevinst vedudskiftning af elvarme tilfjernvarme i et almindeligtparcelhus på 130 m² med etårligt elforbrug på 15.000kWt. Investeringen til opsæt-ning af radiatorer og fjern-varmeunit er her sat til60.000 kr.Beregningen er baseret påen elpris på 1,67 kr. pr. kWttil elopvarmning og 0,81 kr.pr. kWt fjernvarme samt gra-tis tilslutning til fjernvarme-selskabet .


http://www.el-sparefonden.dk/aktuelt/forbruger/elvarme-er-daarligt-for-klimaet

Industrien står for cirka 35% afDanmarks endelige energifor-brug og fordeler sig således, atfremstillingsvirksomheder stårfor den største del af udlednin-gen, efterfulgt af privat serviceog landbrug. Der findes herstore energisparepotentialer,særligt i varme og elforbruget. I en evaluering af den danskeenergispareindsats vurderesdet, at de billigste energibespa-relser ligger i industrien – sam-menlignet med både private ogoffentlige investeringer. Detskyldes især, at erhvervene be-taler langt mindre for energienend husholdningerne pga. la-vere afgifter. Derfor er det heltoplagt, at der fremover satsespå energibesparende tiltag idenne sektor, da det kan med-føre store økonomiske gevin-ster samt komfortmæssigeforbedringer til glæde for med-arbejderne. Eksempelvis vurde-res det, at hvis virksomhedenhar et ineffektivt belysningsan-læg baseret på forældet tekno-logi, er det muligt at opnå enreduktion af elforbruget på 82%ved udskiftning af gamle lyssto-frør, bevægelsessensorer ogdagslysstyring.

Tiltag/initiativerOmkring 25% af energien, deranvendes i industrien, går tilopvarmning af bygningerne.Her er meget store besparel-sesmuligheder at hente. Fos-sile brændsler til opvarmningbør erstattes af fjernvarmeba-seret biomasse. Derudover erder store energibesparelser athente ved anvendelse af var-mepumper til dækning af op-varmningsbehovet ogudnyttelse af aktiv og passivsolvarme. Endelig kan der skeen bedre udnyttelse af denoverskydende procesvarmesamt efterisolering af erhvervs-bygningerne. Der er behov forstærkere incitamenter til gen-nemførelse af disse tiltag –bl.a. skatteomlægninger, se af-snittet om finansiering.

Der er også store besparelses-muligheder i det industrielle el-forbrug, særligt i energiforbru-get til ventilation, køling, pump-ning og trykluft. Hvis man skalhave den størst mulige effektud af energibesparelser i indu-strien, er det erfaringsmæssigtogså vigtigt at inddrage medar-bejderne i processen.

Et af de letteste steder at starteer udskiftning af almindeligeglødepærer og lysstofrør medsparepærer eller LED-dioder.Denne udskiftning skal alligevelske i de kommende år som ledi de kommende krav i det euro-pæiske Eco-design direktiv. Hervil de matte glødelamper bliveudfaset i løbet af 2009. Herefterudfases de klare glødelamper itiden frem til 2012 og kviksølv-lamper i løbet af seks år. Isamme periode skærpes kra-vene til de øvrige lyskildersenergieffektivitet. Det vil kunvære en fordel at fremskyndeudskiftningen.Der er et stort besparelsespo-tentiale ved at anvende demest energieffektive lyskilder,armaturer og forkoblinger, vedat sørge for en god dagslysad-gang til arbejdslokaler og vedat udnytte de tilgængelige sty-rings- og reguleringsmulighe-der.

Yderligere afhænger meget afelforbruget af selve styringen,driftstiden og belysningsanlæg-gets vedligeholdelsestilstand,og en optimering heraf kanogså medføre betydelige ener-


Energibesparelser i industrien

Mål: Udførelse af rentable energibesparelser i industrien





Figur 6. Sammensætning af elprisen for hhv. husholdninger og virksomheder.[Kilde: Energitilsynet, april 2009].

200

150

100

50

0Husholdninger Små virksomheder Store virksomheder

Net, system m.v.CO2-afgift

PSOElafgift

Ren elprisMomsØre pr. kWh

EKSEMPEL 1:

Energibesparelserhos DaloonVirksomheden Daloonhar i samarbejde medrådgivere fra Sydenergiog Energi Fyn gennem-ført flere energibespa-rende tiltag.

Dette medførte en gen-nemgribende renoveringaf rørføringen og en mereaktiv styring af virksom-hedens naturgasfyredekedler, der opvarmerolien, der igen opvarmerfritureolien, som bruges iproduktion af forårsruller.

Tilbagebetalingstiden forenergiinvesteringen varpå under et halvt år.

EKSEMPEL 2:

Carlsberg har i samarbejdemed Danfoss Solutions gen-nemført betydelige energibe-sparelser. Udgangspunktet iCarlsberg projektet har væretat inddrage medarbejderne ihele processen, hvilket hargjort projektet meget nemmereat igangsætte energibespa-rende tiltag, idet medarbej-derne har mange gode ideer tiltiltag, ligesom de føler sig for-pligtet til at deltage aktivt i pro-cessen, når de bliver inddra -get fra starten af.

I lighed med Daloon er ideen,at energiinvesteringerne skaltilbagebetales over en kort år-række ved at besparelsernebetaler omkostningerne til in-vesteringerne.

Ud over energibesparelser harprojektet også medvirket til atnedsætte støjniveauet samt tilat forbedre det psykiske ar-bejdsmiljø, idet medarbej-derne føler, at der bliver lyttettil dem, og at deres tanker ogideer bliver taget seriøst.

Yderligere oplysninger:EA-energianalyse m.fl., for Energistyrelsen: En vej til flere og billi-gere energibesparelser – evaluering af samtlige danske energispare-aktiviteter, 2008.http://www.danfoss.com/Solutions/Energy+Savings+Solutions/

Energibesparelser hos Carlsberg


Hvad er ESCO?ESCO står for Energy ServiceCompany, hvilket oversat bety-der energitjeneste-selskaber.Det er med andre ord selska-ber, der tilbyder kunder energi-besparelser. ESCO-selskabetfungerer som totalleverandør afbåde energirådgivning til kun-den, investering i energi -renoveringen samt står forselve udførelsen af energiren-overingen. (Se figur 7).

Der findes flere typer af ESCO-samarbejder, men fælles fordem er, at det er overskuddetfra energibesparelserne, der fi-nansierer investeringerne ienergirenoveringen.

ESCO’er er meget udbredt iEngland og USA, men i Dan-mark har der kun været gen-nemført ganske fåESCO-projekter. Det hængersammen med, at energispare-

opgaven tidligere har væretoverladt til energiselskaberne.Men med Energispareaftalenfra 2005 blev der indført meto-defrihed i energispareindsat-sen, hvilket har åbnet op forudviklingen af ESCO i Dan-mark. Indtil videre tilbyderESCO’er kun deres ydelser tilstorkunder, fx offentlige institu-tioner og etagebyggerier, ikketil énfamiliehuse og mindre virk-somheder.

Hvorfor ESCO?Fordelen er, at det er overskud-det fra energibesparelserne,der finansierer investeringen ienergirenoveringen og de øv-rige udgifter i forbindelse medprojektet. Dette sker via bespa-relser på energiudgifterne, her-under både på drifts- ogvedligeholdelsesudgifter.Således forpligter ESCO-sel-skabet sig til at dække et even-tuelt underskud, hvisenergibesparelserne ikke opfyl-des inden for kontraktperioden.Med andre ord påtagerESCO’en sig garanti for, atenergibesparelserne realiseresinden for den indgåede kon-traktperiode. Dette betyder, at


Figur 7: Sådan finansieres energibesparelser efter ESCO-modellen. [Kilde: Schneider Electric, 2009].

Akutvedligeholdelse

Planlagtvedligeholdelse

Energi

Garanteretenergi-besparelse

I dag Kontrakt-perioden

Efterkontrakt

Direkte effektTotal effekt

Finansiering af energibesparelserESCO

Mål: Finansiering af energibesparelser

Investering: 70 mio. kr. årligt

Arbejdspladser: 100 årligt



kunden fritages for ansvaret forudførelsen af energibesparel-sen. Samtidig er der mulighedfor, at ESCO-selskabet vil fi-nansiere tiltag med længere til-bagebetalingstid, endbygningsejeren selv ville gøre.

ESCO til offentlige Ofte udpeges økonomi somden væsentligste forhindring foriværksættelse af energioptime-rende tiltag i de kommunalebygninger. Fordelen vedESCO-projekter i forbindelsemed energioptimering af debygninger er, at kommunen fårfinansieret investeringen i ener-gibesparelserne. Samtidig kande få udliciteret en stor og be-sværlig opgave. Ofte er energi-ansvaret ude i de kommunaleinstitutioner placeret hos perso-ner, der ikke har dette som prio-riteret fokus. Desuden manglerder ofte et bindeled mellem institutioner og rådhuset, hvorbeslutningerne tages. Derfor fo-reslås det, at der oprettes stil-linger som kommunaleenergikoordinatorer, der har tilopgave at initiere ESCO-sam-arbejder og at koordinere kon-takten til ESCO’en.

Hvis det antages, at der opret-tes én kommunal koordina-tions-stilling i hver kommune, vildette betyde 98 stillinger. Yder-ligere vil initiativet medføre en

øget beskæftigelseseffekt somled i ESCO-ydelsen.

En kommune eller en regionkan optræde som sit egetESCO-selskab i stedet for atbenytte et privat selskab. I såfald oprettes en fond, hvor ge-vinsten fra energibesparelseindsættes. Fonden bruges til atlånefinansiere de enkelte insti-tutioners investeringer i energi-besparelser.

ESCO til privateDet er i dag ikke muligt som pri-vatkunde at modtage ESCO-løsninger i Danmark, dog harder været en enkelt erfaring iMiddelfart Kommune, hvor mantermograferede et helt villa -område og efterfølgende tilbødboligejerne energirådgivning.De, der takkede ja til energiren-overing, blev udbudt som étsamlet projekt, der kunne udfø-res som et ESCO-projekt. Pådenne måde blev der samlet enmasse underleverandører, derkunne udføre både rådgivning,gennem førsel af renoveringsamt tilbyde fælles finansie-ringsløsninger.

Det foreslås, at den eksiste-rende energimærkning af huseknyttes sammen med gratisrådgivning fra en energikonsu-lent, der gennemgår boligen ogpræsenterer de mest rentable

forslag til energibesparende re-novering af boligen. I dag skalder for parcelhuse kun udarbej-des energimærke ved salg afejendommen, mens det for eta-geboliger kræves hvert femteår. Beskæftigelseseffekten foret sådant forslag er ikke bereg-net på danske forhold, meniværksættes der energirenover-ingsopgaver af denne type, vilman på europæisk plan kunneskabe en halv million arbejds-pladser, ifølge en beregning fraBAT-kartellet .

Lån til energibesparelserEn kommune kan låne penge tilenergibesparende investerin-ger, som så betales af i taktmed de faldende årlige ener-giudgifter. Sådanne lån kan op-tages uden for det almindeligelåneloft. En sådan låneadganghar regionerne hidtil ikke haft,men det har de opnået i foråret2009. Dermed kan man ogsålåne til energirenovering af hos -pitaler og andre bygninger i re-gionerne.

Yderligere oplysninger:Det Økologiske Råd: 26 forslagtil fremme af energibesparelseri boliger, 2007


KloakrenoveringKloaksystemet i Danmark erigennem en lang årrække ble-vet misligholdt. Dette førte til, atkommunerne i 1994 indgik enfrivillig aftale med Miljøstyrel-sen om at investere mere i for-nyelse af kloaknettet. Detteindebar en samlet årlig investe-ring på 1,2 mia. kr. i perioden1994-2008. I 2004 viste en fo-reløbig evaluering af aftalen, atkommunerne stadig investe-rede for lidt, hvorfor det varnødvendigt at kommunerne in-vesterede 1,8 mia. kr. i perio-den 2003-08 for at overholdeaftalen. I 2008 udarbejdedekonsulentfirmaet Rambøll enanalyse for Ingeniørforeningen(IDA), der viste, at kommu-nerne også frem til 2008 stadighavde investeret for lidt, hvilkethar ført til et samlet efterslæbpå 2,3 mia. kr.

Hvorfor forny og fremtidssikre? Det er vigtigt, at kloakledningerm.m. løbende vedligeholdes,således at det ikke senere bli-ver endnu dyrere at gøre det,og for at forhindre bl.a. utæthe-der. Et dårligt vedligeholdtkloaksystem gør det dels dy-rere at drive kloaker og rens-ningsanlæg, og dels betyderdet en større risiko for sund-hedsproblemer. I 2009 blev etsted mellem 200-500 menne-sker i Tune på Midtsjællandsyge, fordi deres drikkevandvar forurenet af kloakvand. Årsagen var bl.a., at gamlekloakrør i tæt nærhed af endrikkevandboring ikke var ble-vet fjernet eller tilstoppet, ogsåledes i forbindelse med hef-tige regnskyld førte overflade-vand og kloakvand hen til detrene drikkevand. For at sikre, at fornyelsen af kloaksystemetsker de rigtige steder, er detogså vigtigt, at der foretages tv-inspektioner af kloakkerne.

Forslag Det foreslås, at den forsømterenovering og fornyelse afkloaknettet indhentes i løbet afseks år ved en mer-investeringpå 2,4 mia. kr. Den årlige be-skæftigelseseffekt er på 560 ar-bejdspladser årligt i seks år.

Yderligere oplysninger: Tilstanden i landets kloaksyste-mer – om vedligeholdelse ogfornyelse af det danske kloak-net, IDA 2008


Renovering af kloakker

Mål: Bringe kloaksystemet op til et rimeligt niveau (og fremtidssikre det ifht. fremtidens vejr)

Investering: 400 mia. kr. ekstra til fornyelse årligt i seks år

Arbejdspladser: 560 om året i seks år



Foto: Harry Nielsen


Spild fra vandledningerFra 1997 til 2007 er forbruget afvand i de danske hjem faldetmed 12,9%. Og selvom derigennem mange år har væretfokus på at sænke vandforbru-get, spildes der stadig 19 mia.liter vand hvert år fra drikke-vandsledninger. Dette betydelige tab svarer til5% af alt det vand, der sendesud fra vandværkerne. Hoved-baggrunden for dette spild ergamle ledninger, dårlige kon-struktioner og dårlige materia-ler.

Hvorfor skal spildet minimeres?I store dele af landet bliver derpumpet mere vand op, end detvurderes at være bæredygtigtpå længere sigt. Især i Hoved-stadsområdet, Århus ogOdense – samt områder derligger i forbindelse med dissebyer – bliver der pumpet merevand op, end det er hensigts-mæssigt. Samtidig risikererman, at det spildte vand viabl.a. kloakledninger ender på

rensningsanlæg, hvor det ellersrene drikkevand er med til atforringe driften.

InitiativI øjeblikket er der en strafafgiftfor vandtab fra et vandværk udover 10%. Denne grænse fore-slås sænket til 5% for at gøredet mere økonomisk attraktivtat udbedre utætheder og fornyvandledninger. Samtidig fore-slås det at øge investeringen ifornyelse af ledningsnettet med 76 mio. kr. om året, forhurtigere at få udskiftet rør,inden de går hen og bliver etproblem. Sidstnævnte initiativvil give 105 arbejdspladser årligt.

Yderligere oplysninger:Vand i tal, (rapport) Danva2008http://ing.dk/artikel/93241-tons-vis-af-rent-drikkevand-siver-ud-af-gamle-jernroer?highlight=vandledninger


Drikkevandsledninger

Mål: Nedbringe spild fra drikkevandsledninger

Investering: 76 mio. kr. årligt

Arbejdspladser: 105 årligt



Foto: Harry Nielsen


Hvad er grønne afgifter?Grønne afgifter pålægges frasamfundets side miljømæssigtuønsket adfærd således, at enmindre miljøbelastende adfærdfremmes. Grønne afgifter er idag fx pålagt benzin, olie, el,biler, affald og vand.

Man kan pålægge grønne afgif-ter på udvalgte områder. Hvisman mere systematisk omlæg-ger fra skat på arbejde overmod skat på forurening og brugaf naturlige ressourcer, kalderman det en grøn skattereform.Herved bevares skattetrykketpå et ensartet niveau, mensskatten omfordeles. En afgø-rende forudsætning for, at engrøn beskatning virker er, atden synliggøres. Befolkningenskal tilskyndes at tilvælge denhandling, der er mest miljøven-lig og samtidig økonomisk for-delagtig. Samtidig bør det vedindførsel af en grøn skattere-form sikres, at den sociale ulig-hed ikke øges. Særligt udsatte,eksempelvis lavtlønnede, SU-modtagere, arbejdsløse, efter-lønnere, pensionister osv.kompenseres ved fx sænkningaf bundskatten og forhøjelse afoverførselsindkomster – ellerved udbetaling af en såkaldtgrøn check.

Hvorfor grønne skatter?Afgifter kan være effektive mid-ler til at fremme miljøforbed-rende tiltag, idet de kan haveen adfærdsregulerende virk-ning. Således virker de ved, atman forhøjer prisen på miljøbe-lastende adfærd og letter pri-sen på mere miljøvenligadfærd. Eksempelvis skal detvære dyrere at køre i miljøbela-stende biler – såsom firhjuls-trækkere. Indtægterne fraafgifterne kan anvendes til atinvestere i mere miljøvenlig tek-nologi og energibesparende til-tag eller kan blot indgå i detalmindelige statsbudget.

En grøn skattereform er afhæn-gig af både den folkelige og po-litiske accept, hvorfor det ofteender som et politisk strids-punkt. En grøn skatteomlæg-ning kræver politisk mod ogevne til at forklare sammen-hængen med øgede grønneskatter og tilsvarende sænkedeskatter på eksempelvis arbejds-indkomsten. I 1990’erne sketeder ret omfattende grønne skat-teomlægninger. Efter regerings-skiftet i 2001 gik det i stå, ogstørrelsen af de grønne afgifterblev udhulet som følge af skat-testoppet. Men i løbet af 2007-08 skiftede VK-regeringenholdning, og i foråret 2009 bleven mindre grøn skattereformvedtaget. Den genoprettede til

en vis grad de grønne afgiftersstørrelse – men fjernede ikkehele den udhuling, der var sketsiden 2001.

De danske virksomheder er på-lagt grønne afgifter, som ikke erhøjere end afgiften i de omgi-vende lande, vi normalt sam-menligner os med. Ogafgifterne på virksomhederneer langt lavere end på hushold-ningerne, se figur 8.

Dette kan være medvirkendetil, at virksomhedernes incita-ment til at spare på energien ermindre end husholdningernes.Derfor er der god grund til atforhøje grønne afgifter på virk-somhederne/erhvervet. Om-vendt peger erhvervene selv påkonkurrenceproblemer vedøgede energiafgifter, men dedanske energipriser er relativtlave sammenlignet med andrelande i Europa. Desuden kanman kompensere virksomhe-derne, så deres konkurrence-evne ikke forringes – fx ved atfjerne eller sænke arbejdsgiver-afgifter, som ikke har nogenmiljømæssig effekt.


Grønne afgifter


Der bør ske en yderligere grønskatteomlægning, der flytter be-skatningen fra arbejdsindkom-sten til forhøjede skatter påunødigt ressourceforbrug, for-urening, fossile energikilderosv. Samtidig skal informations-niveauet omkring en sådanskatteomlægning øges i befolk-ningen – så alle er klar over, atdet netop er en omlægning og

ikke en skatteforhøjelse. Det eromdiskuteret, hvorvidt en grønskattereform i sig selv øger be-skæftigelsen. Men det vilfremme indførelsen af en langrække af de tiltag, som ernævnt i de øvrige afsnit i dettehæfte, og som vil have en posi-tiv beskæftigelseseffekt.

Som et alternativ til grønne af-gifter kan man give tilskud tilmere miljøvenlig adfærd – elleren kombination af begge dele.Et af problemerne ved tilskud,hvis de ikke følges af grønneafgifter, er, at de koster pengeog dermed kan medvirke tilenten højere indkomstskattereller forringede velfærdsydelserandre steder.


Figur 8: Energiafgifter fordelt på husholdninger og erhverv i 2003. [Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet: Vækst, klima og konkurrenceevne, 2008].

3,0

2,5

2,0

15

10

0,5

0,0

Pct. af BNP

Belgien Spanien Holland England Sverige Danmark

Erhvervsliv Husholdninger


TarifferUd over en samlet grøn skatte-reform skal man også sørge for,at den måde, tarifferne – tak-sterne – for el og fjernvarmesammensættes på, skal sikredet størst mulige økonomiskeincitament for at spare på ener-gien.

Taksterne er sammensat af enfast og en variabel del. Jostørre den faste del er, jo min-dre motivation har forbrugernefor at spare. På den anden sideer der netop for fjernvarmenogle betydelige faste omkost-ninger ved at lægge og vedlige-holde nettet, mens de løbendeudgifter til at levere varme errelativt lave. Hvis der slet ingen

fast omkostning var, ville en delforbrugere bruge langt merebrændeovn – som giver langtmere luftforurening end fjern-varme. Derfor er der brug for etkompromis – vi anbefaler 20%fast omkostning og 80% varia-bel. Men de fleste fjernvarme -leverandører lægger mellem 20og 40% over på faste omkost-ninger, og for 20% af leveran-dørerne er det endda over40%.Elvarmeforbrugere har et bety-deligt højere elforbrug endandre. De begunstiges i dag afen lavere elafgift. Denne rabatbør fjernes for at motivere til atskifte til en mere miljøvenlig op-varmningsform.

Yderligere oplysninger:Økonomi- og Erhvervsministe-riet: Vækst, klima og konkurren-ceevne, 2008De Økonomiske Råd: Økonomiog miljø, 2009 (Årsrapport)Det Økologiske Råd: Grønnefodaftryk på den kommendeskattereform, 2009http://www.ecocouncil.dk/download/20090203_groen_skatterapport.pdf.Det Økologiske Råd: Afgifts -reform og energibesparelser(afsnit om tariffer), 2006.



http://www.ecocouncil.dk/download/20090203_groen_skatterapport.pdf

1. Det svarer til den model, der blev anvendt,da man i 1980’erne indførte tilslutningspligt tilfjernvarme.

2. Det koster 100-150.000 kr. til et parcelhus afgennemsnitstørrelse, afhængig af mængdenaf sten, træer m.v. på grunden.

3. Private varmepumper var ikke omfattet afprojektet ”Miljø, energi og beskæftigelse” i2005. Derfor er der ikke beregnet en specifikbeskæftigelsesfaktor på dette. Derimod ind-gik dels en faktor, dvs. antal job pr. investeretmio., på dels centrale varmepumper, delskonvertering fra elvarme til fjernvarme. Vi hari dette regneeksempel anvendt en beskæfti-gelsesfaktor på 1,8 for private varmepumper,som er et gennemsnit af de to nævnte påhhv. 1,5 og 2,2.

4. Det skal bemærkes, at SBi medregner Han-del & Service og derfor opererer med samletbesparelse på 58 PJ og omkostninger på 100mia. kr. Men da vores tiltag kun omfatter boli-ger, har vi trukket Handel & Service ud afbegge tal.

5. http://www.byggeriogenergi.dk/25059

6. TAC A/S har nu skiftet navn til SchneiderElectric. Schneider Electric er en energiservi-cevirksomhed, der i dette tilfælde fungerersom et ESCO. Det vil sige, at de som virk-somhed har stået for alle led af energibespa-relsen i kommunens bygninger. Herunderbåde projekteringen, installationen, udførselog overvågning.

7. http://www.teknologisk.dk/_root/media/34221_EFP%202007.pdf

8. Kilde: Elsparefonden & Pia Rosenberg frarådgivningsfirmaet plan og projekt.

9. http://www.energiforumdanmark.dk/fileadmin/Nyheder/Energibesparelser i erhvervslivet delrapport2 april 2009.pdf

10. BAT-kartellet = Bygge- Anlæg og Trækartel-let, en samarbejdsorganisation mellem otteLO-forbund, der repræsenterer medlemmer-nes interesse.


Slutnoter


http://www.energiforumdanmark.dk/fileadmin/Nyheder/Energibesparelser i erhvervslivet delrapport2 april 2009.pdf

http://www.teknologisk.dk/_root/media/34221_EFP%202007.pdf

GRØNNE JOB

D E T Ø KO LO G I S K E R Å DFA G L I G T F Æ LL E S FO R B U N DVarenr. 6044

EAN 978-87-91870-13-2Eksempler på energiog klimainitiativer, der giver beskæftigelse

Traditionelle industrier lukker eller afgrænser. Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Klimaforandringer truer med at skabe uoprettelige skader, især i udviklingslandene,

men også på vores breddegrader. Men vi kan faktisk slå flere fluer med ét smæk og

udvikle bæredygtige arbejdspladser, som kan udfase vores forbrug af olie, kul og

gas samt udslippet af drivhusgasser – og forbedre miljøet i øvrigt.

3F og Det Økologiske Råd giver i dette hæfte en lang række eksempler på sådanne

grønne job.

Du kan selv være med til at fremme grønne job ved at fremføre forslagene over for

de lokale virksomheder, politikkerne i din kommune, i Folketinget og i regeringen.


grønne job

Documents