Støj på ledningen er en vending, der ofte bruges, når informationer er unøj-agtige eller der ikke er enighed om fortolkninger af bestemte beslutnin-ger. Vi mener, at der har været støj på ledningen i diskussionerne om bane-anlægget København – Ringsted og planerne for udvidelsen af Roskilde Lufthavn.

Vi har stillet tvivl om behovet for baneanlægget og mener blandt andet, at kapacitetsproblemerne er over-drevne og kapacitetsønskerne ude af proportioner. Der er tale om et politisk luftkastel pakket ind i økonomiske og tekniske forklaringer, der skyg ger for en reel debat. Støj på ledningen.

Endnu værre forekommer be-slutningsgrundlaget og hele bag-grunden for udvidelsen af Roskilde Lufthavn at være. Det vender vi tilbage til lidt senere, for at tage udgangspunkt i lederen i sidste num-mer af Strandsiden.

Vi skrev her om støjen i vore omgi-vel-ser: ”Lad os gøre det helt klart. Er der noget område i Danmark, der er truet af støj, så er det Køge Bugtområdet.

Vi er faktisk placeret i et potentielt støjhelvede”.

Danmarks mest trafikerede motorvej afgrænser byområderne. Motorvejen er under udbygning til otte spor. Det betyder, at endnu flere biler end i dag, især store lastbilkonvojer, vil belaste os med mere støj.

Planer om en ny jernbane parallelt med motorvejen vil, hvis planerne føres ud i livet, belaste os med endnu mere støj. Ikke kun passagertog, men rækker af skandinaviske godstog vil døgnet rundt belaste miljøet.

Planer om udvidelse af Roskilde Lufthavn vil, hvis planerne realiseres, belaste os med endnu mere støj. En støj som ikke kan afværges og som ikke kan kontrolleres, fordi fly og specielt lavprisfly altid vil søge den korteste vej til landingsbanen for at spare brændstof.

Vi ved, takket være de i sidste nummer af Strandsiden nævnte støjundersøgelser, at støj er sund-hedsskadelig. Vi ved derfor, at støj bør undgås, at støjkilder bør

begrænses, hvis de ikke kan undgås. Vi ved, at støj er svær at indkapsle og vi ved at støjudbredelse er afhængig af vindretningen.

Vores eneste mulighed som almin-delige borgere for at komme støjen til livs, er at prøve at forhindre støjkilderne. Den eneste måde, vi kan påvirke beslutningstagerne, er gennem deltagelse i den offentlige debat.

Det har vi gjort med stor kraft i vores kamp mod jernbanen. Det har vi gjort ved støtte til motorvejsstøjgruppen, og det har vi gjort ved støtte til det fremragende og meget kvalificerede arbejde, som ”stopstøjen” gruppen har udført.

Det er meget vigtigt i denne støjde-bat, at skelne mellem ”private” og samfundsmæssige interesser. Det har vi gjort i debatten om jernbanen, hvor vi først og fremmest har stillet spørgsmål om behovet for, og nød-vendigheden af, at bygge en ny jern-bane langs Køge Bugt. Dernæst har vi set på hvilke konsekvenser banens anlæg har på vort nærmiljø. Kan vi

STRANDSIDENMEDLEMSBLAD FOR SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING

LEDER:

Støj på ledningenSide 1-2

ER DER LYS I MØRKET?

Side 3

SÅ BLEV DER TAGET HUL PÅ JERNVEJSGÅRDEN

Af Kjeld EjdorfSide 4-5

FINGERPLANEN, JERN-BANEN OG DANMARKS NATURFREDNINGS-FORENING

Side 6-7

LOKALPLANERNE

Side 8

RUNDKØRSLER ER SIKRE - OGSÅ FOR CYKLISTER

Side 9

STOP STØJEN

Side 10

REGNSKAB

Side 11

INDKALDELSE TIL

GENERALFORSAMLING

Side 12

Indhold

Februar 2007 – Oplag: 2.500 www.ssgsolrod.dk

STØJ PÅ LEDNINGEN

Fortsættes på side 2

HUSKGENERAL-

FORSAMLING TIRS. 13/3 19.30

PÅ STRANDGÅRDEN

2

STRANDSIDEN

Hos Nybolig Mariann Trolledahl, din lokale ejendomsmægler, er du sikret en ordentlig handel.

• Områdets bedste og største markedsføring!• Effektivt køberkartotek!• 17 års lokalkendskab!• Eneste ejendomsmægler med 2 boligbutikker i Solrød!• Åbent alle ugens dage!• Solrød bedste mæglerteam med 8 engagerede medarbejdere!

Solrød Strandvej 97 – tlf. 5614 6122

Solrød Center 46 – tlf. 5614 6122

Nybolig Mariann Trolledahl

ikke undgå jernbanen, må vi stille vidtgående krav til placering og støj afskærmning.

Med lufthavnen er det en anden sag. Her spøger private erhvervsinteresser forklædt som service-forbedringer for ferierejser. Vi protesterer ikke mod erhvervslivets og politikernes ønsker om flere arbejdspladser. Vi proteste rer mod profit-hensyn, som tilgodeser charter – og lavpris-selskabernes indtjening på bekostning af men-neskers sundhed.

Men vi protesterer også, fordi vi ikke får nød-vendig, tilstrækkelig og frem for alt vederhæftig information om grundlaget for udvidelsen. Hele sagen er i den grad syltet ind forklaringer og bort-forklaringer, at man må sige: Støj på ledningen.

I det ene øjeblik får man at vide, at lufthavnen skal udvide, fordi indenrigs– og chartertrafik skal flytte fra Kastrup. Alle almindelige mennesker tror selvfølgelig, at flytningen er begrundet i pladsmangel i Kastrup. Det afviser direktøren for Københavns Lufthavne med, at der er kapacitet

nok i Kastrup. I øvrigt er Roskilde Lufthavn en del af Københavns Lufthavne, så direktøren må man vel stole på.

Herefter forlyder det, at chartertrafikken flytter, fordi lufthavnsafgiften i Kastrup er så høj, at det belaster chartertrafikken helt urimeligt. Ved at flytte kan man måske spare op til 100 kroner pr. flysæde. Mange politikere og erhvervsfolk er glade for den udmelding, for det betyder, at der måske kan oprettes op til 800 nye arbejds-pladser.

Næste udmelding er, at charterselskaberne ikke kan finde ud af, om det overhovedet kan betale sig at flytte.

Og sådan fortsætter dette mærkværdige skuespil alt imens miljømyndighederne giver tilladelse til at lufthavnen kan udvide.

Men værst af alt er, at alle disse meget støjska-bende trafikprojekter sættes i gang netop som vi har fået landets øverste miljømyndigheds alarmer-

ende udmelding om, hvor sundhedsskadelig støj er.

Lad os derfor afslutningsvis vende tilbage til sid-ste nummer af Strandsiden, hvor vi konstaterede, at Køge Bugt området er beliggende i et potentielt støjhelvede, hvis motorvejen udbygges, hvis en ny jernbane anlægges og hvis lufthavnen udvides.

Hvordan kan vi have respekt for trafikpolitiske beslutninger, som bygger på tvivlsomme forud-sætninger og hvis resultat er en støjbelastning og forringelse af vore levevilkår, som er i direkte strid med de øverste miljømyndigheders anbe-falinger?

Vi har selvfølgelig ingen respekt, og vi mener, at det herefter vil være meget svært at tilbagevise vores legitime krav om mindre støj. Vi vil blive ved med at protestere.

Fortsat fra forsiden

3

STRANDSIDEN

ER DER LYS I MØRKET?

Belysning og fi bernet står stadig højt på dags-ordenen. Alle vejlaug og enkeltpersoner vi har været i kontakt med, aner ikke hvordan de skal tolke det informationsmateriale, som Solrød Kommune har lagt ud på sin hjemmeside lige før jul.

Det fremgår nemlig ikke, hvornår arbejdet på den enkelte vej begynder. Det fremgår heller ikke om belysningsprojekter på de enkelte veje sættes i gang af vejlaugene, af SEAS eller af kommunen. Det fremgår heller ikke, at det ikke er alle lamper i lampekataloget, der kan an-vendes. Det fremgår ikke, om det er alle veje, der får fi bernet, eller om veje der har parkbelysning kan beholde deres lamper. Endelig er hele beta-lingsspørgsmålet efter vores opfattelse aldeles uklart.

Disse og mange andre spørgsmål står i øjeblikket ubesvarede, men da arbejdet så småt er sat i gang, haster det med kontante oplysninger. Under alle omstændigheder er det bestyrelsens anbefaling, at de enkelte vejlaug snarest bør kontakte SEAS – NVE for udarbejdelse af et projekt, således at de (beboerne) kan tage stilling til pris samt placering af armaturer uden at komme i tidsnød.

Efter et møde med SEAS og kommunen, som SSG’s bestyrelse i al hast arrangerede d. 15.01.07., har SEAS på vores opfordring fremsendt oplysning om tidsplan for belysningsprojektet. På kor tet over Solrøds strandområde kan man se i hvilke områder og hvornår, SEAS regner med at igang-sætte gravearbejde. Det skal understreges, at tids-planen er bedste bud på nuværende tids punkt.

Hvorfor har Solrød Kommune ikke, samtidig med at de fremlagde informationsmateriale på hjemmesiden, inviteret samtlige berørte parter til et stormøde, hvor de fl este tvivlsspørgsmål kunne være ryddet af vejen. Kommunen kunne så let som ingenting have allieret sig med de store grundejerforeninger om et sådant arrangement. Vi er udmærket klar over, at det er det enkelte vej laug og i sidste ende den enkelte lodsejer, der bestemmer og betaler. Men det har ofte vist sig, at grundejerforeningernes store lokalkendskab og netværk har medvirket til at bære store projekter igennem. Det kunne være sket også i denne sag.

Der er fuld gang i blå zone. Billedet er fra Holmehusvej

Etape 1: Blå zone gravestart uge 1Grøn zone gravestart ca. uge 6Gul zone ca. uge 15Rød zone ca. uge 21

Se belysningskatalog mm. på Solrød Kommunes hjemmeside www.solrod.dk under Vej og Natur > Vejbelysning > Belysningsprojekt.

Se adresser, lamper m.m. på www.ssgsolrod.dk under aktuelt > elledninger-vejbelysning-fi berkabler.

4

STRANDSIDEN

Af Kjeld Ejdorf

Det nye byggeri

I december måned inviterede Solrød Kommune til offentligt café-møde, der blev et velbesøgt multi-borgermøde, hvor kommunen informerede og efterlyste idéer til kommunens udspil for det nye byggeri på Jernvejsgården. Samtidig gik Køge Museum ude på markerne og foretog nog-le rutinemæssige undersøgelser af fortidens færden.

Jernvejsgården

Nu bliver den nye by ikke færdig på én dag, for grundlaget skal først falde på plads. Med histo-riens briller på næsen er det lidt vemodigt at se det sidste landbrugsareal, det sidste åbne land, falde for byens umættelige appetit. I tusinder af år blev markerne dyrket herude ved stranden. Senest i 1800-tallet blev en gård fl yttet fra fæl-lesskabet i Karlstrup, ud til egne marker mellem Engstrup Mose og Stranden.

Gården fi k navnet Jernvejsgården. Det var vel-

valgt. Herude gik bondevejen til stranden, og gårdnavnet kan oversættes med: Gården der lig-ger ved vejen til Jernen. Jernen er et gammelt ge-ografi sk og kulturhistorisk navn. Dets betydelse går i retning af: Fladt, hårdt sand. Og uden sandet var der nok ikke blevet så tiltrækkende en strand ved Køge Bugt. Man må håbe på, at de kommu-nale navngivere ikke smider Jernvejs-navnet i historiens skraldespand. Jernvejsgården forfaldt de seneste år. Og for et par år siden blev resterne jævnet med jorden. Tilbage er fl ere velvoksne og pyntelige træer, der markerer haven og gårdens afgrænsning med landbrugsjorden. Oh, lad dem dog stå.

Navne?

Der er mange steder i landet, hvor alt nybyg-geri belemres med salgsgunstige navne som -parken, -haven, i poetisk samdrægtighed med blomsternavne, plantenavne og andre grønne begreber.

Næh, må vi be’ om noget nytænkning. Korpo-ralskroen på Tåstrupvejen havde engang en lille forgænger herude ved stranden, til tider en slags

smugkro og tilholdssted for godtfolk og dem der var værre. Godaftenkroen blev den kaldt. Så nu forventes navne som Krohaven, Kroparken osv. Men det er ikke nok.

Hvis kommunen lader sig inspirere, og tager skridtet fuldt ud, kunne andre moderne kombi-nationer give en landsdækkende respons. Kunne læseren forestille sig en sjov adresse som f.eks. Krofatter 28, Smugkroen 55, Snapsehylden 10, Slagsbrødrene 66 eller Godaften-i-stuen 75? Ja, måske.

Nu er en bebyggelse i nærheden allerede op-kaldt efter Trylleskoven ligesom en nærliggende grundejerforening, så det udelukker vel fl ere navne i den retning?

Navneforslag

Kommunens borgere kan stadig nå at komme med gode eller fantasifulde forslag.

Jernvejsgården december 2006. Køge Museum arbejder. Foto: Kjeld Ejdorf.

SÅ BLEV DER TAGET HUL PÅ JERNVEJSGÅRDEN

5

STRANDSIDEN

I 1900-tallet blev gården drevet af det navnkundige søskendepar, Kresten Jensen og Signe Jensen. De drev i mange år landbrug og havde overskud til at have spejderlejr i haven og invitere Vesterbros feriebørn fra det tidligere Tryllevælde Badehotel på besøg. Ku’ de fortjene et vejnavn?

Jernvejsgården. Luftfoto mod øst med Køge Bugt i baggrunden.

6

STRANDSIDEN

SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENINGStrandsidenStrandsiden er medlemsblad for Solrød Strands Grundejerforening. Strandsiden udkommer to gange om året i et oplag på 2500, og uddeles til foreningens medlem-mer, Byrådet i Solrød, pressen og foreningens øvrige samarbejds-parter.

Redaktion af dette nummer:Lars Nielsen (ansvarshavende),Preben Larsen, Poul Pangø

Bestyrelsen:

FormandLars Nielsen Birkevej 212680 Solrød Strand Tlf. 5614 1886

NæstformandPoul Pangø Lundehusvænget 9 2680 Solrød Strand TIf. 5614 0071

SekretærHans OdderGøgevej 102680 Solrød Strand Tlf: 5614 8896

KassererHans Erik Andersen Egevej 23 2680 Solrød Strand Tlf. 5614 3200

Bestyrelsesmedlemmer

Keld Wohlert Solrød Strandvej 42A 2680 Solrød Strand TIf. 5614 2246

Preben Larsen Vestre Grootsvej 12 2680 Solrød Strand Tlf. 5614 2848

Kaare HalseEngvej 82680 Solrød StrandTlf: 5614 1868

ForretningsførerSolrød Vandværk Engvangen 14 2680 Solrød Strand TIf. 5614 0193

RevisorKim Olsson Pilevej 3 2680 Solrød Strand TIf. 5614 3335

RevisorsuppleantFlemming Petersen Ellevej 16 Solrød Strand Tlf. 5614 0970

FINGERPLANEN, JERNBANEN OG DANMARKS

NATURFREDNINGSFORENING

For næsten et år siden skrev Solrød Strands Grundejerforening til Danmarks Naturfred-ningsforening for at høre foreningens men-ing om forslaget til en helt ny jernbane langs Køge Bugt. Vi har kun fået svar fra lokalafde-lingen i Solrød, der beklagede, at der ikke var mulighed for en fælles udtalelse. Herudover har vi aldrig fået svar, hverken fra Danmarks Naturfred-ningsforenings nye direktør eller fra nogle af Danmarks Naturfredningsforenings øvrige lokal-afdelinger.

Fredningssag?

Vi gjorde os umage med at fortælle, at Køben-havns vestegn ikke besidder landskabelige kva-

liteter, som normalt berettiger til at rejse fred-ningssager. Det sker oftest på grund af et særligt plante- og dyreliv eller særlige geologiske land-skabsformer. Naturfredningsloven/planloven hjemler imidlertid mulighed for at sikre arealer til befolkningens friluftsliv, hvis der skønnes behov for det.

Befolkningens friluftsliv

Når Danmarks Naturfredningsforening ikke har reageret på vores henvendelse, må det være, fordi foreningen ikke betragter det som en vigtig opgave at medvirke til sikring af friluftsområder til storbyens befolkning. Det blev ellers så sent som i 2005, for gud ved hvilken gang i region-

planlægningen for hovedstadsregionen slået fast, at de grønne kiler og de grønne forbin-delser på tværs af byfi ngrene, er uhyre vigtige for befolkningens friluftsliv.

Historisk

Vi vil i den forbindelse tillade os et lille historisk tilbageblik til en af de vigtigste perioder i dansk planlægnings historie, nemlig tiåret fra 1936 til 1947. Det gør vi for at minde om, at der en gang var fremsynede planlæggere og politikere, der så, at en pulserende storby ikke kunne leve uden store og velbeliggende friarealer.

Det begyndte med, at det allerede i trediverne

Arealet mellem Holbæk- og Køge Bugt motorvejen.

7

STRANDSIDEN

www.boligmaegleren.dk

Solrød Strandvej 84 - 2680 Solrød StrandTlf. 56 13 12 06 - www.boligmaegleren.dk

Peer Hagel

Bestem selv hvordan du vil sælge din bolig... Du vælger selv, hvad der passer bedst til dig og dine behov. Fælles for NormalSalg og VisSelvSalg er naturligvis annoncering på BOLIGmæglerens egen hjemmeside www.boligmaegleren.dk samt www.boligsiden.dk

NormalSalgVi klarer det hele, og du sparer tid!

VisSelvSalgOg spar op til 30% af mæglersalæret!

KontraktSalgFind selv køberen og spar op til 70% af salæret

A B C

stod klart, at der var behov for en samlet plan for udviklingen i Københavnsregionen. I 1936 kom så betænkningen om ”Københavnsegnens grønne områder”, som på epokegørende vis foreslog et system af områder for befolkningens friluftsliv. Ideerne skulle ti år senere få afgørende betyd-ning.

Fingerplanen

I 1947 kom nemlig den ver-densberømte ”Fingerplan”, der foreslog, at fremtidens byvækst blev koncentreret langs S-banelinier, der som fi ngre strakte sig ud fra tætbyen. Mellem byfi n-grene skulle de ubebyggede arealer sikres til rekreative områder for befolkningen i de nye bydele. De grønne kiler var født, og sammen med de øvrige grønne om-råder og grønne forbindel-ser fra 1936-planen, var grundlaget for fremtidens planlægning lagt.

Trods dette fremsyn har det lige siden været en kamp at fastholde kilerne.

Den grønne kile

En af de hårdeste kampe er kæmpet i den grønne kile, der afgrænses af Holbæk - og Køge Bugt-motorvejen vest for København. Hvorfor lige der? Fordi landskabet er fl adt og modstandsløst og ikke rummer skove, bakker og søer som i Nordsjælland. Det har ingen traditionel landska-belig værdi.

Men det har værdi for de 120.000 indbyggere, der bor i kommunerne, der grænser op til kilen. Det er deres friarealer. Det er her deres kolonihaver er, det er her deres golfbane er, det er her deres

rekreative muligheder ligger. Men afgrænset af motorveje mod nord og syd, gennemskåret af Ringmotorvejen er betingelserne for et friluftsliv med fuglesang og stilhed begrænset.

Planlægning til hundrede millioner

Alligevel er det bedste, der gives. Derfor har kommunerne og de regionale myndigheder gen-

nem mange år benyttet sig af de muligheder, der ligger i planlovene, og søgt at forbedre de landskabelige betingelser gennem plan-lægning og opkøb af arealer til friluftsformål. I

dag ejes mere end to tred-jedele af kilens arealer af det offentlige, og der foreligger en samlet plan for skovplantning, friluft-sanlæg og stisystemer. Mere end 100 millioner kroner har det offentlige investeret i arealopkøb og friluftsanlæg, ud fra den betragtning, at det er nødvendigt at skabe et landskab, når naturen ikke selv kan.

Fødselsdagsgaver

I år er det 60 år siden, at ideen om de grønne kiler blev født. Den bedste fød-selsdagsgave vi kan give, er at respektere visionen og drømmen. Anlæg af en støjende og ødelæggende jernbane gennem den grønne kile, er ikke alene en hån mod ideerne, men også en hån mod de mange mennesker, der

har den grønne kile, som deres fritidslandskab.

Alternativ

Hvis jernbanen bygges er 60 års arbejde forgæves. Lad det ikke ske, fordi der er et al-ternativ.

8

STRANDSIDEN

To lokalplanforslag

I det forløbne år er der to lokalplanforslag, der frem for nogen har præget debatten i strand-området og fået bølgerne til at gå højt. Det er lokalplanforslagene for strandområdet og for Strandvejen.

Begge forslag er på grund af borgerprotester trukket tilbage og er nu under revision. De-sværre kan vi ikke på nuværende tidspunkt kom-mentere forslagene, da det detaljerede indhold først er kendt efter bladets deadline.

Strandområdet

Men det er helt sikkert, at den konkrete fysiske udpegning af vendepladser i lokalplanen for

strandområdet er taget ud. Det fremgår allerede af teknisk administrations forslag til ændringer, der blev forelagt økonomiudvalg og byråd i no-vember og december.

Det foreslås således:”De nye arealudlæg til vendepladser udgår. I stedet videreføres bestemmelserne fra den hidtil gældende lokalplan 316.0, §5, stk. 2 som lyder: Ved alle blinde boligveje skal der etableres vendeplads, (med fodnoten: Udlæg og placering af vendepladser vil ske i medfør af vejlovgivnin-gen)”.

Det reviderede forslag sendes til høring ultimo januar 2007, og vil blive genstand for drøftelse i bestyrelsen og på vejlaugsmødet i februar.

Strandvejen

Med hensyn til Strandvejslokalplanen ved vi, at den behandles i byrådet i februar.

Forslaget vil formentlig indeholde en udvidelse af de områder langs Strandvejen, hvor det er muligt at drive erhverv. Det er i modstrid med SSG’s holdning, men i overensstemmelse med erhvervslivets krav.

Også denne plan vil blive kommenteret af besty-relsen i forbindelse med høringen.

LOKALPLANERNE

I denne omgang bliver der så alligevel ikke fl ere vendepladser end der er nu på de smalle veje.

9

STRANDSIDEN

RUNDKØRSLER ER SIKRE - OGSÅ FOR CYKLISTER

Rundkørsler sparer liv både på land og i by. En evaluering, som Viborg Amt har lavet, viser, at antallet af personskader er faldet med 100% i rundkørsler i byzone.

Rundkørsler på veje i byer er en stor gevinst for trafi ksikkerheden. Viborg Amt har på ny gennemgået uheldssta-tistikken for kryds, som er ombygget til rund-kørsler. Denne gang har amtet kigget på fi re rundkørsler i byzoneområde. Det viser sig, at antallet af uheld i krydsene er faldet med 86 %, siden der blev bygget rundkørsler, og antallet af personskader er faldet med 100 %.

Evaluering af de ældste rundkørsler Gennemgangen er lavet for rundkørsler i byzo-neområde i forlængelse af en tidligere gennem-gang af ni kryds i det åbne land, som er ombyg-

get til rundkørsler. De fi re ældste rundkørsler i byzoneområde er blevet evalueret, for at have en tilstrækkelig lang periode at vurdere sikkerheds-effekten ud fra. De fi re rundkørsler er bygget i perioden 1989 - 1996.

Ingen cyklistuheld registreret Der er en udbredt frygt for, at cyklisters sikker-hed bliver ringere når der bygges rundkørsler, men det har ikke været tilfældet på amtsvejene i Viborg Amt. Der er ikke registreret uheld med cyklister i de fi re undersøgte rundkørsler. Ser man samlet på alle amtets i alt 30 rundkørsler, er der kun registreret et enkelt uheld med en cyklist, for mere end 10 år siden. I uheldet var ingen andre trafi kanter involveret.

Viborg Amt har netop etableret den sidste rund-kørsel, inden amterne takker af. Rundkørslen

ligger på rute 46 ved Aidt, og krydset er tidligere udpeget som sort plet. En rundkørsel koster i gennemsnit 2-3 mio. kr. Til sammenligning kos-ter et trafi kuheld med personskade i gennemsnit samfundet 2,6 mio. kr.

10

STRANDSIDEN

VVM

Den 27 okt. 2006 vedtog HUR ( Hovedstadens UdviklingsRåd ) ”Regionsplantillæg med VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for ud-videlse af Roskilde Lufthavn” og den 14. nov. 2006 godkendte Roskilde Amt ”Miljøgodkend-else til udvidelse og Revurdering af miljøgod-kendelser”. Det formelle grundlag er nu på plads til en udvidelse af lufthavnen.

Klager

Efterfølgende er der indsendt en række klager over afgørelserne. Bl.a. har StopStøjen indsendt tre klager til Naturklagenævnet over ”Regions-plantillæg med VVM for udvidelse af Roskilde lufthavn" samt en klage til Miljøstyrelsen over miljøgodkendelsen af udvidelsen af lufthavnen. Endvidere har Greve, Høje Taastrup, Ramsø og Solrød kommuner klaget til Naturklagenævnet over HUR’s vedtagelse af regionsplantillægget med VVM. Kommunerne mener, at vedtagelsen er sket på et ufuldstændigt grundlag.

StopStøjen’s klage til Miljøstyrelsen gør gældende, at miljøgodkendelsen bygger på forkerte præmisser og, at den ikke lever op til godkendelsesbekendtgørelsen.Klagerne til Naturklagenævnet fremhæver,- at planlovens procedureregler ikke er over- holdt- at projektet ikke er i overensstemmelse med de oprindelige rammer- at kravene til indholdet i VVM-redegørelsen ikke er opfyldt- at der er foretaget en mangelfuld behandling af borgernes indsigelser - at indholdskrav til VVM-redegørelsen ikke er opfyldt- at procedureregler for VVM-redegørelsen ikke er overholdt

Det er påpeget, at klagerne ønskes tillagt opsæt-tende virkning.

Kommunernes klage påpeger, at HUR har brugt et forkert 0-alternativ. I stedet for at se på, hvordan forholdende er nu, har HUR valgt at se på en tænkt situation, hvor lufthavnen ser ud, som det var planlagt i 1970’erne. I den tænkte situation er der væsentlig mere aktivitet end der er i dag.

Endvidere klages over, at HUR ikke har set på alternative placeringer af lufthavnsudvidelsen. HUR har afvist at behandle lufthavnene Kastrup og Sturup som mulige alternativer.

Tilbagemeldinger

StopStøjen forventer en tilbagemelding fra Naturklagenævnet indenfor et par måneder, men ser i øjnene at kommunesammenlægninger og fysiske fl ytninger af de involverede parter meget vel kan betyde, at behandlingstiden ikke kan overholdes.Under normale omstændigheder ville Natur-klagenævnet kunne meddele, om klagerne har opsættende virkning efter ca. 8 uger (feb. 2006). Afgørelsen i sagen ville kunne forventes efter 8 måneder (aug. 2007).

StopStøjen vil løbende følge op på fremdriften hos Naturklagenævnet, samt granske de øvrige klagemuligheder (tilsynsråd, ombudsmand mv.), der evt. kan give mening at bringe i anven-delse parallelt med sagsbehandlingen i Naturk-lagenævnet.

Kapacitet i Kastrup

I brev af 13 nov. 2006 til Transport og Energimi-nisteriet meddeler Københavns Lufthavn, at der ikke er aktuelle planer om at udvide i Roskilde, da lufthavnen i Kastrup fortsat har kapacitet til betydeligt fl ere operationer. Desuden nævnes, at Københavns lufthavn ikke har modtaget konkre-te henvendelser fra fl yselskaber, der vil benytte Roskilde til rute-, charter- eller fragtfl yvninger.

Lavprisselskaber i Roskilde

Den 4. jan. 2007 kan der på www.fi nansnyheder.dk læses, at adm. Dir. Niels Boserup spår, at Roskilde lufthavn i løbet af et par år bliver hjem-sted for et eller fl ere lavprisselskaber, der lokket af lavere priser og smidig trafi kafvikling ser en fordel i at fl yve fra Roskilde i stedet for Køben-havn.

Det nævnes også, at ingen lavprisselskaber specifi kt har spurgt til mulighederne i Roskilde, men nogle af dem har været på rundvisning i lufthavnen.

Solrød i indfl yvningskorridoren

Vi må håbe, at Solrød kommune vil tage hensyn til ovennævnte planer, inden den nye bebyggelse ved Trylleskoven realiseres. Det fremtidige by-område kommer til at ligge lige under ”indfl yv-ningskorridoren” til Roskilde lufthavn.

STOP STØJEN

Skal de være større?

11

STRANDSIDEN

Regnskabet med påtegninger, ledelsesberetning mm. kan ses på hjemmesiden www.ssgsolrod.dk under Fakta > Økonomi

SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING RESULTATOPGØRELSE FOR TIDEN 1.1. - 31.12. 2006

2006 2005IndtægterKontingenter 1594 (1547) 119.550 116.025Tilskud, Solrød Kommune 20.895 -Tilskud, Solrød Centerforening Grundejerforening 10.000 -Tilskud, Jersie Strand Grundejerforening 10.000 -Tilskud, Grundejerforeningen Solvang 5.000 -Renter 4.845 3.802Kursregulering, ej realiseret -1.306 1.377Annonceindtægter og ejendomsoplysninger 18.800 21.700 187.784 142.904

UdgifterForretningsfører - 10.000Blade, tidsskrifter og faglitteratur 3.248 2.625Kontingent Strandfonden 1.595 (1547) X 1,50 2.393 2.321Kontingenter 125 675Grundejerbladet "Strandsiden" 84.554 47.625Tryksager 20.011 6.391Porto m.v. 37.043 16.528Mindre nyanskaffelser 6.031 -Telefon og kontor 2.367 -Diverse 600 295Revisorhonorar - 3.750Edb og hjemmeside 50 5.497Ekskursion 10.821 9.984Møder og generalforsamling 18.843 19.488Gaver jubilæer o.lign. 10.729 2.271 196.815 127.450Årets resultat -9.031 15.454

Balance pr. 31. december 2006AktiverKontantbeholdning 522 1.110BG-bank, konto 203-2597 4.454 4.754Nordea, konto 1260-006-971 47.571 63.7974% Danske Stat STL 2010, kurs 100,281 110.309 114.632Nordea-aktier, 139 stk. á kurs 88,09 12.245 9.228Tilgodehavende vedrørende annonce 6.000 -Aktiver i alt 181.101 193.521

PassiverStrandfonden 4.713 2.348Revisor - 6.250Diverse 468 -Skyldige omkostninger 5.181 8.598KapitalkontoSaldo 1.4.2003 184.950 169.496Årets resultat -9.031 15.454Egenkapital i alt 175.919 184.950Passiver i alt 181.100 193.548

STRANDFONDEN RESULTATOPGØRELSE FOR TIDEN 1.1. - 31.12. 2006

2006 2005Indtægter Kontingenter fra Solrød Strands Grundejerforening 2.393 2.321Renter 213 85 Udgifter Der har ikke været afholdt udgifter - -Årets resultat 2.606 2.406 Balance pr. 31. december 2006 Aktiver Unibank, konto 344-690-693 37.123 36.909Tilgodehavende kontingenter 4.713 2.321Aktiver i alt 41.836 39.230 Passiver Egenkapital Saldo 1.4.2002 39.230 36.824Årets resultat 2.606 2.406Egenkapital i alt 41.836 39.230 Gæld 0 0Passiver i alt 41.836 39.230

REGNSKAB

I BESTYRELSEN:

Lars Nielsen

Poul Pangø

Hans Odder

Hans Erik Andersen

Keld Wohlert

Preben Larsen

Kaare Halse

Kim Olsson

Flemming Petersen

Foranstående resultatopgørelser og balancer, der er i overensstemmelse med bogføringen og bilag, har vi revideret. Vi har konstateret tilstedeværeslen af de

opførte beholdninger.

København, marts 2007

Kim Olsson, revisor Karl Sørensen, reg. revisor

12

STRANDSIDEN

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

I SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING

Grundejerforeningen afholder ordinær generalforsamling tirsdag d. 13. marts 2007 kl. 19.30

på ”Strandgården” Birkegårds Allé 30, Solrød Strand

Dagsorden: A Bestyrelsens beretning for det forløbne år. B Foreningens regnskab fremlægges til beslutning. C Fastlæggelse af årskontingent. D Valg af medlemmer til bestyrelsen. Følgende afgår efter tur: Lars Nielsen, Poul Pangø, Hans Erik Andersen, Kaare HalseE Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant til at gennemgå regnskabet for det kommende år. Nuværende revisor er Kim Olsson. Nuværende revisorsuppleant er Flemming Petersen. F Indkomne forslagBestyrelsen foreslår, at §16 i foreningens love ændres således (ændringen med fed skrift):§ 16 BESTYRELSENForeningens bestyrelse består af mindst 5 og højst 7 medlemmer samt to suppleanter, som vælges på den ordentlige generalfor-samling. Såvel faste beboere som landliggere kan være repræsen-terede i bestyrelsen.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening

Ændringer af foreningens love kræver, at mindst halvdelen af for-eningens medlemmer er til stede eller er repræsenteret på general-forsamlingen. For at ændringsforslaget af §16 kan vedtages, indka-ldes hermed til

Ekstraordinær generalforsamling Tirsdag d. 13. marts 2007 kl. 20.45

på ”Strandgården” Birkegårds Allé 30, Solrød Strand.

Dagsorden:Eneste punkt: Behandling af bestyrelsens forslag til ændring af §16 i foreningens love.

Denne indkaldelse bortfalder såfremt de nødvendige 50% af for-eningens medlemmer er til stede, eller er repræsenteret, ved den ordinære generelforsamling.