Tema Oktober 2014

Johannes Brahms Koncert for violin og orkester, D-dur, opus 77

Månedens tema Johannes Brahms : Koncert for violin og orkester, D-dur, opus 77

Musik

Download musikindspilninger på Bibzoom CD’er med værket på Bibliotek.dk

Tekst og Redaktion: Jens Laigaard

Brahms: Violinkoncert Af Jens Cornelius, DR Et afbrudt venskab blev helet, da Brahms skrev sin violinkoncert. Musikken var en udstrakt hånd til hans gamle ven, violinisten Joseph Joachim. De var gledet fra hinanden, men vidste godt, at de ikke kunne undvære hinan-den som kammerater og musikalske sparringspartnere. Joseph Joachim blev begejstret ved udsigten til en ny violinkoncert af den komponist, han respekterede højest. Men han var samtidig bekymret for, om Brahms – der ikke spillede violin, men var pianist – kunne lave violin-stemmen ”violinistisk” nok. Som tillidserklæring fik Joachim af Brahms lov til at ændre violinstemmen, så den kunne blive så spændende og velfungerende som muligt. Samarbejdet blev noget af en prøvelse for de to stærke personligheder. Joachim var meget opsat på at gøre violinkoncerten til ”sin”, mens Brahms som altid var frygtelig stædig. Solokadencen i slutningen af 1. sats fik Joachim dog frie hænder til at lave selv, og det er den kadence, man stort set altid anvender i dag. Det var ikke kun Joseph Joachim, der satte sit præg på det nye værk. Det gjorde også Beethoven – som Brahms følte holdt ham under observation, når han komponerede. Det var ofte en belastning, men denne gang gjorde han ikke noget for at skjule hvilken arv, han byggede på. Slægtskabet er så tydeligt, at Joseph Joachim valgte at spille Beethovens Violinkoncert som det første værk på programmet inden uropførelsen af Brahms’, for at vise hvordan musikkens kongerække nu blev forlænget med næste led. Brahms’ og Beethovens violinkoncerter er i samme toneart, D-dur, har samme enorme størrelse (over 45 mi-nutter) og samme ramme: En massiv førstesats, en sfærisk andensats og en rustik finale. Formatet slås an allerede i førstesatsens gevaldige orkesterindledning uden solist. Da solisten omsider sætter ind, er det kontrastfulde drama mellem ømhed og patos allerede nået langt. 2. sats har igen en lang indledning, hvor violinisten slet ikke spiller. I stedet hører man en guddommelig smuk obo-solo. Ironisk et af Violinkoncertens højdepunkter! Satsen var årsag til, at datidens største violinvirtuos, Pablo de Sarasate, nægtede at tager Brahms’ værk på sit repertoire. ”Skulle jeg måske stå der og vente med violinen i hånden, mens oboen spiller den eneste melodi i hele stykket?” sagde han. En slem fejlvurdering af et stykke musik, der er gennemsyret af melodiøsitet, bare ikke præsenteret på en overtydelig måde.

Violinkoncerten slutter med en saftig og kraftig finale, præget af ungarsk folkemusik. Den stil var meget popu-lært i Brahms’ hjemby, Wien, hovedstaden i det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Brahms havde tidligere haft stor succes med sine ”Ungarske danse” for orkester. Men finalesatsen i Violinkoncerten er også en hilsen til Joseph Joachim, som var født i Ungarn og i 1861 havde komponeret sin egen ”Violinkoncert i ungarsk stil”. Den koncert er Brahms mere end overfladisk inspireret af. Uropførelsen af Brahms’ Violinkoncert fandt sted i Leipzig, Nytårsdag 1879. Joachim var naturligvis solist og Brahms dirigerede, desværre temmelig nervøst, og koncerten blev ingen succes. Til gengæld blev det en af Brahms’ største triumfer, da koncerten kom til Wien. Denne gang overlod Brahms podiet til valsekomponisten Joseph Hellmesberger, en rutineret orkesterleder, som dog havde sine indvendinger mod musikken: ”Det er ikke en koncert for violin, men mod violin,” sagde han. Andre kaldte det ”en symfoni med violin”, og det er et mere berettiget udtryk – som apropos også har været hæftet på Beethovens Violinkoncert.

Fakta

Johannes Brahms Tysk komponist, pianist og dirigent. Født 1833 i Ham-burg, død 1897 i Wien. Brahms komponerede i alle genrer undtagen opera. Han er især kendt for sine fire symfonier og korværket ”Ein deutsches Requiem”, men har også skrevet væ-sentlige værker inden for kammermusik, solo klaver og koncerter (to for klaver, en for violin og en dobbeltkon-cert for violin og cello). Koncert for violin og orkester, D-dur, opus 77 Skrevet i 1878. Tilegnet vennen Joseph Joachim, der var solist ved førsteopførelsen i Leipzig 1. januar 1879 med Brahms som dirigent. Koncerten er i den kendte form med en langsom sats indrammet af to hurtige, selv om Brahms oprindelig havde tænkt værket i fire satser. Sammen med Beethovens og Mendelssohns er det den oftest opførte og indspillede af 1800-tallets violinkoncerter. Periode/ Stilart Romantik

Om komponisten Dansk Wikipedia

Engelsk Wikipedia Den Store Danske God side med overblik over Brahms liv og musik. Classical Net

Om værket Engelsk Wikipedia Programnoter til koncert med Chicago Symphony Orchestra Programnoter til koncert med Los Angeles Philharmonic

Om perioden / stilarten Dansk wikipedia Oversigtsartikel over Romantikken

Overblik

Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.

Om komponisten Brown, Jonathon Johannes Brahms : an essential guide to his life and works. Pavilion, 1996. - 105 sider. - (Classic fm lifelines) (99.4) Gál, Hans Brahms. Hasselbalch, 1964. - 220 sider, illustreret. - (Hasselbalchs billigbøger) (99.4) Nordström, Sixten Store klassiske komponister. 1. udgave, 1. oplag. - Kbh., Gyldendal, 1998. - 256 sider. S. 162-174 (78.9) Stanley, John Musikkens mestre : store klassiske komponister og deres værker. Gyldendal, 1996. - 264 sider, alle illustreret. S. 154-155 (78.9)

Om værket Horton, John Brahms orchestral music. British Broadcasting Cor-poration, 1972. - 64 s., ill. - (BBC music guides). S. 38-41 (99.4) Steensen, Steen Chr. Lyt til Brahms og Bruckner : symfonier, koncerter og anden orkestermusik. Gyldendal, 2004. - 94 sider. S. 36-38 (99.4) Young, John Bell Brahms : a listener's guide. Amadeus Press, 2008. - xviii, 154 sider + 1 cd. - (Unlocking the masters series). S. 93-103 (99.4)

Om perioden Stanley, John Musikkens mestre : store klassiske komponister og deres værker. Gyldendal, 1996. - 264 sider, alle illustreret. S. 123-135 (78.9) Orla Vinther Musikhistorien. Bd. 6: Romantik. Folkeskolens Musiklærerforening, 2002. (78.9) Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopedi

Bibzooms lytteguide Intro til Brahms og hans vigtigste værker. (hæfte kan fremsendes ved bestilling) BBC Music Magazine, oktober 2014 Heri: Tema om Johannes Brahms Det Danske Brahmsselskab Omfattende side med bl.a. biografi, værkforteg-nelse og fotos. Kan ses i ”light version” eller ”nørd version” Jessica Duchen sammenligner indspilninger af Brahms’ violinkoncert johannesbrahms.org Engelsksproget hjemmeside om Brahms

Uddybende læsning

Inspiration