habermas2015 (1) [kompatibilitetstilstand] · hermeneutik, fænomenologi ... microsoft powerpoint -...
TRANSCRIPT
Jürgen Habermas
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet1
1. Intellektuel profil, indledning
2. Baggrund, væsentligste bidrag
3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden
4. Politisk teori, demokratiteori
5. Intellektuelt politisk engagement
Jürgen Habermas (1929- )
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet2
1. Intellektuel profil, indledning
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet3
Bredt kendt som offentlig politisk intellektuel: International restsorden Multikultur, pluralisme og forfatningspatriotisme Religionens rolle i ”postsekulær modernitet” EU-forfatning, demokratisering af Europa Kritik af ”finansverdenens spøgelsesagtige parallelunivers” Europæisk Tyskland, ikke tysk Europa
Filosofisk og sociologisk: Kritisk teori, det moderne som ufuldendt projekt Den kommunikative fornuft System – livsverden Legitimationsproblemer i senkapitalismen
1. Intellektuel profil, indledning
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet4
Født 1929 Oplevelse af barbariet og ”den historiske cæsur” 1945.
”Den nåde at være født sent”: for sent til at være medansvarlig, tidligt nok til erfaring
Studerer filosofi, sociologi og historie Kritisk skribent-virksomhed fra 1950’erne Afhandling: Strukturwandel der Öffentlichkeit, 1962
(da.: Borgerlig offentlighed) Efterfølger Horkheimer i Frankfurt, 1964
2. Baggrund, væsentligste bidrag
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet5
Stor bredde, væsentligste inspirationskilder: Marx, Weber, Durkheim, Mead
Hermeneutik, fænomenologi
Funktionalisme, systemteori
Ældre frankfurterskole (fra 1920-erne): Theodor Adorno (1903 - 69), Max Horkheimer (1895 - 1973), Herbert Marcuse (1898 - 1979): kapitalismekritik, kritik af instrumentel fornuft
Frankfurterskole, studenteroprør og Habermas
2. Projekt og profil
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet6
Samfundsteori som kollektiv selvrefleksion - som observatør og deltager
Åbent normativ engagement: Afdække "det moderne samfunds patologier" Vise "deformeret realisering af fornuften i historien" Kritik af illegitim magt
”Frigørende erkendeinteresse" Normativ kerne: Herredømmefri dialog, den fornuftige argumentation,
oplysning, myndighed
3. Kommunikativ handlen, system og livsverden
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet7
Eksempel: Koloniseringstese: Kapitalismens krisetendenser -> øgede styringsbehov ->
systemmedier fortrænger kommunikation -> blokerede livsverdensprocesser -> tab af mening, solidaritet og identitet
Kommercialisering, statsliggørelse, retliggørelse
Rødder: Weber om rationalitetens jernbur Marx om kapitalismens krisetendenser Durkheim om trusler mod integration og solidaritet Teoretisk grundlag: kommunikation og funktionssystemer
3. Kommunikativ handlen, system og livsverden
System Livsverden
Koordinationsform Interessevaretagelse viaStyringsmedier
KommunikationForståelsesorientering
Analyse-persepktiv Ligevægt/ uligevægtFunktionsevne
Frivillig/ tvangsmæssig enighed
Integrationsform Systemintegration Social-Integration
Metodemæssig synsvinkel
Tilskuer Deltager
Komponenter Økonomi, markedpolitik/ bureaukrati
KulturSamfundPersonlighed
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet8
3. Kommunikativ handlen, system og livsverden
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet9
Materiel vs symbolsk reproduktion
System (økonomisk og politisk system): Funktionalistisk anskuelsesmåde Ligevægt/ uligevægt, funktionalitet Styrings-effektivitet v. hj. af symbolsk generaliserede medier: penge
og magt Komplementær interessevaretagelse Orienteret ud fra egocentrisk, strategisk rationalitet
3. Kommunikativ handlen, system og livsverden
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet10
Livsverden: Deltagersynsvinkel. Hermeneutisk - fænomelogisk anskuelsesmåde
Livsverdenskomponenter og reproduktionsprocesser: Kultur, fælles viden, værdier og tolkninger Samfund, legitime relationer, motivation ovf. fællesskaber Personlighed, identitet, tilhørsforhold, sociale kompetencer
Kommunikativ rationalitet: Gyldighedsorienteret kommunikation, ”ja/nej” –stillingtagen
4. Politisk teori, demokratiteori
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet11
Demokrati skal forstås som en fælles ramme for fornuftig diskurs mellem parter med forskellige interesser og værdier
Deliberativt demokrati (deliberation: velovervejet rådslagning)
Retsstat og demokrati gensidigt konstituerende
4. Politisk teori, demokratiteori
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet12
Rettighedssystem og legitimitet Frihedsrettigheder (personligt, kollektivt) Statsborgerskabsrettigheder (statens beskyttelse af rettigheder) Retssikkerhed (uafhængigt retsvæsen, selv underlagt loven) Politiske rettigheder (deltagelse i retsskabelse, udøvelse mv). Velfærdsrettigheder (forudsætning for deltagelse, lige
ressourcer)
4. Politisk teori, demokratiteoriLiberalisme(Locke, Kant, Rawls mfl.)
Republikanisme(Aristoteles, Rousseau, James Madison mfl.)
Individuel frihed, ”procedure” Almenvilje ("folkevilje") ”substans”
Før-politiske rettigheder Politisk bestemte rettigheder
Naturret, fornuftsret, kontrakt-model . . . .
Det gode, værdifællesskab, "sædelighed"
Menneskerettigheder Folkesuverænitet
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet13
4. Politisk teori, demokratiteori
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet14
Magt-delingslæren
Parlamentarisk, repræsentativt, deliberativt demokrati
”Radikaldemokrati”. Maksimal ligelig ressourcefordeling
Diskurser: pragmatiske, etisk-politiske, moralske, juridiske
Forhandlinger (interesse-afvejning, kompromis)
”Antenne-" og "sluse-" modeller
Styrkelse af det civile samfund
Udvidelse af kommunikative muligheder
5. Intellektuelt politisk engagement
Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet15
Eksempler på intervention i politisk offentlighed:- Studenteroprør, Vietnam-krig, miljø mv. (60’erne)- Berufsverbot, ”Det tyske efterår” mv. (70’erne)- Historikerstriden, velfærdsstatens krise (80’erne)- Nato og Kosovo, Irak-krig mv. (1990 -)- EU, post-nationale konstellationer- Religion, demokrati og tolerance- Migration, multikulturalisme, universalisme- Opgør med finanssektorens ”spøgelsesagtige
parallelunivers”, triumviratets ”glidende statskup”