habitat # 8
DESCRIPTION
2013 blev året for elefanternes tilbagegang for alvor blev taget alvorligt. Læs i dette nummer hvordan EU alligevel handler med elfenben. Læs også om biernes tilbagegang, dykkerparadiset Phi Phis forfald, hvordan gråsælen kom tilbage til Danmark, det oversete hotspot Trinidad og Tobago.. og meget mere.TRANSCRIPT
8/2013
#8for en vild verdenDansk Zoologisk Selskab’s eMagasin
Dansk Zoologisk Selskab
EU HANDLER MED ELFENBEN
32 GRÅSÆLEN Ensolstrålehistorieienkoldtid
12 BIERNE FORDUFTER Verdenovererbierneikrise
50 MANGFOLDIGT LIV MontereyBay,Californien
62 THE BIG FIVE I ARKTIS Rensdyr
UDGAVE 8 / DEC 20132 Habitat UDGAVE 8 / DEC 20133 Habitat
Hvormangeerklarover,atderherpåJordenalleredefindesandreintelligentevæsner?Énafdisseerendogmuligvisosmenneskeroverlegeniforholdtilfølel-ser-ogihvertfaldihardeenlangtbedrehukommelse.Dennejordiskeintelligenskanviseempatiogharetkomplekstsprog.Denkansørge,kontemplereogbådetilgiveoghævne.Altforfåveddog,atvi-mennesker-erifuldgangmedatud-slettedenneart:elefanten!
Dadenamerikanskefeltbiolog,AndreaTurkalo,flygtedefraforskningsstationenidenCentralafrikanskeRepublik,hvorhunharstuderetelefanternessporgogsocialelivimereend20år,erdetfordi,derudspillersigenoversetkrig.Enkrighvordenenesideerudstyretmedhelikopter,giftogAK47,mensdenandensidekunharfåogpauvertudstyrederangereimellemsigogsinebanemænd.AndreaTurkaloharholdtstandimodkrybskytterneiflereår,menmåttealtsåfornyligtgiveefterogflygteoverhalsoghoved-ogefterladesitlivsværkogdeelefanterhvisfremtidhunbrænderfor.
ELFENBEN I BILLARDKUGLERElfenbenskrigenraser,fordiprisenpåelefanternesstødtændererstegetvoldsomt.Prisenerstegetmed1.500%pågadeniBejingsiden2008.Efterspørgslenervoksetsomfølgeafdenøkonomiskefremgangibl.a.Kina,ognetopKinaerdetland,somansesforatværestørsteaftagerafelfenben.Mindreomtalterdetdog,atdeterUSA,derindtagerandenpladsenpålistenoveraftagereafelfenben-somdérbl.a.brugestilbillardkuglerogtangentertilpianoer.
Atmennesketudrydderartererikkenogennyhed;deterdenkedeligedagligdag,ogkunenkeltekarismatiskearterkantrækkestoreoverskrifter.Alligevelerdergrundtilatgivepladstillidtekstramoralskeskrupler,nårderertaleomudryd-delsenafdefåintelligentearter,somvidelerJordenmed:elefanterne.
FORÆLDRELØSE ELEFANTERDe,derharstuderetelefanterne,erikkeitvivl.Elefantererbådeintelligenteogfølsommeskabninger.JeghavdedenfornøjelseatbesøgeelefantbørnehjemmetiNairobiforikkesålængesiden.Dértagermansigafforældreløseelefanter,opfostrerdemogsætterdemfri.
Meddettiltagendekrybskytterierdermangeforældreløseelefanterpåbørne-
hjemmet,ogenlilleskareafpasseretagersigafdemdagognat.Nogleafdesmåkommerindersåtraumatiseredeafdeoplevelser,deharhaft,ogsørgersåintenst,atdesimplethenkanmistelystentillivetogdøafsorg.Nårdererbehovforsærligomsorg,harmanettæppe,somlæggespådentristeelefant,ogdennemodtagersåalles-bådedyrepassernesogdeandreelefanterssær-ligeopmærksomhed.
TILBAGE TIL NATURENDe,derfindertrøstiselskabetmeddyrepasserneogdeandreelefanterpåbørne-hjemmet,ogkommersigovertabetafderesmor,vilsenereskulleigennemetud-slusningsprogram,derløberoverflereår.Nårelefanterneerstorenok,bliverdetagettilstationeniTsavoNationalparkeniKenya.Herbliverdegradvistbliverintroducerettillivetidenvildenaturigen.Denprocessvaretagesikkekunafdehælpsommemenneskeriprojektet,menogsådevildtlevendeelefantertagerdelireintroduktionentildenaturligeomgivelser.
VILDE ELEFANTER LÆRER DE SMÅ OM LIVET I NATURENVildeelefanterkommerforbiogtagerforældreløseelefantermedpåturinatureniTsavooglærerdemomlivetdér.Deungeelefanterbliverdogistartenbragttil-bageigentilderespassere.Medtidenbliverelefanterneheltintegreredeidevildeflokke.Delæreratbegåsigogikkeomgåsmennesker,somdeplejer.Modsatmangeandrearter,derefteratværeopvoksetblandtmennesker,ikkekanfindeudafatskelnemellemmennesker,dekenderogikkekender-kanelefanternefindesighelttilretteideresnaturligeomgivelser.
Dogglemmerdehellerikke,atdeharværetpåbørnehjemogharfåethjælp.Sår-edeelefantererbleveteskorteretaftidligereforældreløseelefanter,dernulevervildtinaturen,tilbageudslusningsstationenforatfåbehandlingafdyrlægernedér.
ORGANISERET KRIMINALITETUdenfordebeskyttedeområdervedelefanterneudmærket,atdeerjagede,ogiChadharmanobserveret,atelefanternetrækkersigvækfradeområder,hvordeerudsatteforkrybskytteri.
Iår2000kunnemanstadigobservere,atelefanterneiTsavovarmerenervøseendderesartsfælder,derikkevarudsatteforkrybskytteri.
Af DitteDahlLisbjerg
SPECIECIDE? ! - UDSLETTELSE AF EN INTELLIGENT ART
UDGAVE 8 / DEC 20135 HabitatUDGAVE 7 / JUN 20134 Habitat
HABITAT DECEMBER 2013
UDGAVE #8 DECEMBER 2013
UDGIVER HABITAT
DanskZoologiskSelskab(DZS)C/oForlagetBIOS
Vennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.
www.dzs.dk
REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,IdaHansen,KathrineSkeie
ogJulieSchoosMail:[email protected]
KORREKTUR Redaktionen
SKRIBENTER JonathanFilskov,ElmerTopp-Jørgensen,
LasseFastJensen,IdaHansen,KathrineSkeie,DennisLisbjergClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg
FORSIDE FOTO ElephantportraitafKathrine-Skeie
DESIGN LAYOUT TrineSejthen
ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/bliv-medlem
ISSN: 1904-4585
COPYRIGHT HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelsefraHABITAT/DanskZoologiskSelskab.
KATHRINE SKEIERedaktion
CLAUDIA SICKRedaktion
JULIE SCHOOSRedaktion
IDA HANSENRedaktion
DITTE DAHL LISBJERGRedaktion
TRINE SEJTHENLayout
Sagener,atelefanterneikkelængereharmangestederatfølesigsikre.Kryb-skytterietpådemogdereseftertragtedeelfenbenernåetethidtilusetniveauaforganisering.Bagmændeneerikkelængereblotkorruptepolitikere,embedsmændoglokaleforretningsmænd.Idetprofittenertårnhøjogrisikoennæstenforsvind-endelav,erelfenbenblevetenlukrativindtægtskildeforkriminelleorganisationer.
ELFENBEN FINANSIERER KRIGDaHillaryClintonfornyligtaltetilenforsamlingomelefantkrisen,nævntehun,atdererstærkeindikationeraf,atdensomaliskeal-Shabaaborganisation(denderfornyligudførteennøjeplanlagtterrorhandlingiNairobisWestgateindkøbs-center)ihøjgradfinansieresafindtægterfraelfenben.OgsåSomaliasfrygtedeJanjaweedmilitsogJosephKonysLord’sResistanceArmymenesathavevæsent-ligeindtægterfraelfenben.
IKenyatrængersomaliskebanderindogbegårkrybskytteriet;iandresituationererdekriminelleorganisationerblotaftagereafelfenben,mensdeterlokaleungemænd,somstårforatudføredenulovligejagtefterelfenben.Risikoenforatblivetagetafmyndighederneeromtrentligesålavsomstraffen-hvismanbliverdømt.KunfornyligerstraffeniKenyasatoptilnoget,derikkehelterbagatelagtigtogiTanzaniaharministerenoffentligtfornaturrasourcerudtalt,atkrybskytterkanskydespåstedet.
ELEFANTER, TURITSTER OG ØKONOMIKampenforbevarelseafelefanterharmangesider.Elefanterersammenmedenhåndfuldandrearteretvigtigttrækplasterforturismen,ogturismeerenvigtigindtægtskildeforlandesomf.eks.iKenyaogTanzania.IKenyaernæsten½mil-lionmenneskerdirektebeskæftigetmedturisme.
Elefanterervigtigeforindtjeningenisamfundet,ogdeerendnumerevigtigefornaturen,dadespillerenvæsentligrolleivedligeholdelseafsavanne-økosystemet.Devæltertræerogrydderområder,såandregræssendearterkankommetil.Desprederfrøogsårnæstegenerationaftræer.Degamlematriarkerhusker,hvorflokkenkanfindevanditørreperioder,ogdetvand,hungraverfrem,kommerogsåmangeandreartertilgode.
DanskZoologiskSelskabharlængeadvokeretformereopmærksomhedomkringelefanternespågåendeudryddelse.Idettenummerkiggervinærmerepåhvordanhandelmedulovligefenben,kanforegåogsåiDanmarkogEU.
Udeaføjeudeafsind,erenpræcisbeskrivelseafdeflestesforholdtilskrald.Desværreerdetikkesådan,atdetforholdersig,fordenstoreandelafplasticivoresskraldforsvinderikkebare.Læsomvoresfællesblindeaffalds-vinkel,deenormeskrade-øerivoresverdenshave.
GlæddigogsåtiletkigpådetfantastiskeliviogomkringMontereyBayiCalifornien.Vanentrokommerviogsåomkringtropiskedestinationer;kommedtilTrinidadogTobago,ogdemangearterdér.DykmedunderoverfladentildetundersøiskeskatkammervedøenPhiPhiiThailand.LæsomdetsværeiatprissættenaturværdiersomnetopkoralrevogfarverigefiskiartiklenomRødehavetsøkonomiskeværdi.
HABTIATdrivesaffrivilligeogergratis.Hvisdukanlidehvadduser,ervitaknemmeligehvisduvildeleHABITATmedvenner,kollegerogbekendte.
God læselyst.
UDGAVE 8 / DEC 20136 Habitat UDGAVE 8 / DEC 20137 Habitat
08 EUhandlermedelfenben Elfenbenskrigenraserpåny
12 Biernefordufter Verdenovererbierneikrise
18 Thevalueofnature CoralreefsintheRedSea
26 Flydendesøer iverdenshavene Affaldetenderetsted
32 Gråsælen Ensolstrålehistorieienkoldtid
40 PhiPhi Paradisifritfald
48 LøveprojektiKenya Endnuenløvefårhalsbåndpå
50 Mangfoldigtliv MontereyBay,Californien
60 Detoversetehotspot TrinidadogTobago
62 TheBigFiveiArktis Rensdyr
INDHOLD
INFORMATION
32
62
12
40
Etalmindeligtmedlemskontingentkoster100kr/år,etPLUS-medlemskab250kr/år(ellervalgfritderover).Dukanfritvælge,hvilkenkontingenttypeoghvormangeårsmedlemskabgavebevisetskalgældefor.
Indsæt det fulde beløb + 20,- i forsendelsesgebyr på Reg. nr. 3123 Kontonr. 3123241312. Husk at notere dit fulde navn samt ”gavebevis” i tekstfeltet ved overførslen.
Sendderefterenmailtilinfo@dzs.dkmedoplysningommodtagersnavnsamthvilkenadressegavebevisetskalsendestil-adressenkanbådeværedirektetilmodtagerenellertildigselv,hvisdugernevilgivedetpersonligt.Nårbeløbetergåetindpåvoreskonto,sendervistraksgavebe-visetafsted.
Godfornøjelse
FRA
MIG
TIL
DIG
Vildugernegiveenpersonliggave,medbådehjertetoghjernen?SågivetmedlemskabtilDanskZoologiskSelskab
-oghjælpdermedenvenmedathjælpeosivoresarbejdeforbevarelsenafvildedyrogdereslevesteder.
GIV ET MEDLEMSKAB
76 Flottegadgets T-shirts,postkortogmegetmere
74 OmDZS DanskZoologiskselskab
75 Medlem? SådanbliverdumedlemafDZS
ARKTIS
#4
UDGAVE 8 / DEC 20138 Habitat UDGAVE 8 / DEC 20139 Habitat
EU HANDLER
MED ELFENBEN
Tekst:KathrineSkeie
UDGAVE 8 / DEC 201310 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201311 Habitat
EKSPERTINTERVIEW
DaUSAiseptemberoffentliggjordeenplanomatdestrueresekstonselfenben,vardetmentsometopråbtilverden:Elfenbenskrigenraserpåny,ogAfrikasikoniskekæmpertruesafudryddelse.IEUerdettilladtathandlemedgammeltelfenben,menhandelenkanværesværatkontrollere.
NielsK.Nielsen,biologogsagsbehandleriNatur-styrelsen,erekspertiCITES-konventionen,derhartilformålatbegrænsehandelmedtruededyrearter,oghankanbekræfte,athandelmedelfenbeneretstortproblem.
”Ligenumenerman,atomkring100elefantermist-erlivettilkrybskytteriAfrikahverdag,ogdetermeget,nårderkunerlidtover400.000tilbage,”fortællerNielsK.Nielsen.
Siden2011erkrybskytterietnærmesteksploderet.Geografisk er problemet størst i Vest-, Central- ogØstafrika,meneksperter frygter, atdetervedat
bredesigtilbestandeidetsydligeAfrika,sommantidligere regnede for ’sikre’.Udviklingen tilskriveshovedsagelig den stigende økonomiske velstand ide primæreaftagerlande, herunder Kina, ThailandogVietnam.MendererogsåetmarkediUSA,navn-ligistørrebyersomNewYorkogSanFransisco.
”Og,”sigerNielsK.Nielsen,”såerdernoget iEU,menvivedikkesåmegetom,hvormegetdeter.”
IEUerdettilladtathandlemedgammeltelfenben,hvismanharetCITES-certifikat,menNielsK.Nielsenforklarer,atordningenkanmisbruges:
”Problemeter,atdetkanværesværtatskelnegam-meltelfenbenfranyt,ogpådenmådeopstårderenmulighedforathvidvaskenytelfenben.DeternokikkeetstortproblemiDanmark,mendetkanværedetandresteder.”Naturstyrelsenhar ikkeadgangtil udstyr, der kan bruges til at aldersbestemmeelfenben. Tilladelser beror på en skønsmæssigvurdering af ansøgerens oplysninger og dokumen-tation.NielsK.Nielsensiger:
”Vi ved, at der kom rigtigmeget elfenben tilDan-markifirserne,ogdetvarlovligt.Idagkanviikkeudelukke, at der sniger sig en nyere, og dermedulovlig, genstand eller tomedind i handelen, for eksempelpå internettet, men, i detstore billede, tror vi ikke, detbetyderretmeget.”
Naturstyrelsen oplever hellerikke et behov for systematiskatkontrollerededanskesælgere.
”Vi fårmangeansøgninger fraauktionshusene,ogdeerklaroverreglerne”,sigerNielsNielsen.
I2011 forbødNaturstyrelsenalhandelmednæse-hornshorn. Baggrunden for beslutningen var eneksplosiv vækst i den illegale jagt på næsehorn iSydafrika,derhuser83procentafAfrikassamledenæsehornsbestand på omkring 25.000 individer.Ideførsteottemånederaf2013mistede618næse-
hornlivetsomfølgeafkrybskytteri.Detertigangesåmangesomihele2007,ogtalletstigerstøt.TilsammenligningmisterAfrika iøjeblikketetsted i-mellem35.000og38.000elefanteromåretudafensamletbestandpåcirka420.000.Påspørgsmåletom,hvorforNaturstyrelsenikkeogsåforbyderhan-delmedelfenben,svarerNielsK.Nielsen,atbeslut-ningenomatforbydehandelmednæsehornshornikkeblevtruffetiNaturstyrelsen,meniEU.
”Atforbydehandelmedelfenbenernokikkenoget,Naturstyrelsenvilgåindogbeslutteunilateralt.ManharfaktiskovervejetdetiEU,menmanvurderedebare,atbehovetikkevardetsammesomfornæse-horn,”sigerhanogtilføjer:
”Determeststoretingogråelfenben,dererinter-essantepådetasiatiskemarked.Detdanskemarkederanderledes.”
Dererenstødtandpåover5kilotilsalgpåBruunRasmussen?
”Ja.NogetafdetbliverfaktiskogsåsolgttilAsien.Detvedvi,fordiviefterfølgendefåransøgningomeksporttilladelse.Så,ja,deteksistererogså.”NielsK.Nielsentænkerlidt,førhanfortsætter:
”Foreløbigerbeslutningenbaresådan,mendeterjonoget,manløbendeserpå.”
Kathrine Skeie erBSiZoologi,Cand.Mag.iAfrikastudierogfreelancejournalist(p.t.underuddannelsetilfagjournalistpåDMJX)
Kontakt:[email protected]
Illegaltelfenben:DissestødtænderfraZimbabweerblevetkonfiskeretogliggernuikælderenhosNaturstyrelsen. OgsåiDanmarkdestrueresulovligtelfenben,hvisdetdaikkebrugestilundervisning Foto:KathrineSkeie.
”PROBLEMET ER, AT DET KAN VÆRE SVÆRT AT SKELNE GAMMELT ELFENBEN FRA NYT, OG PÅ DEN MÅDE OPSTÅR
DER EN MULIGHED FOR AT HVIDVASKE NYT ELFENBEN
Note:Desekstonselfenbenblevtilintetgjortvedknusningienindustrielklippeknuser.Begivenhedfandtstedden14.novemberiRockyMountainsArsenalWildlifeRefugeidelstatenColorado.
UDGAVE 8 / DEC 201312 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201313 Habitat
Dererengensidigafhængighedinaturen.Hvisdennebalanceforstyrreskandethavealvorligeoguforudsigeligefølger.Eteksempelpådenneafhængighedertydeligiforholdetmellembierogplanter.Pådenenesideharbierbrugfornæring,somdefårafinsektbestøvedeplanter,ogsomgørdemistandtilatreproducereogproducereflerebier.Pådenandensideharinsektbestøvedeplanterbrugforbiertilatbestøvedem,sådekanreproducereogproducereflereplanter.
BIERNES TILBAGEGANGInsektbestøvningeressentieltforreproduktionenafmindst2/3-delafalleblomstrendeplanter.Denneopgavevaretagesafenbredvifteafinsekter,somf.eks.honningbier(Apisspp.),humle-bier(Bombusspp.),socialehvepseogsolitærebier.
Antalletafbiererpåvejnedoverhelekloden.IStorbritannienerartsrigdommenfaldetdrastisk,hvor3udaf25humlebi-artereruddøde,og7erkategoriseretsomtruede.IUSAeromkring
Tekst:IdaHansenBIERNE FORDUFTERVerdenovererbierneikrise.Antalletafbierfalder.Enspecifikårsagerikkefundet,menmulighederneermange,f.eks.para-sitter,mangelpåføde,ændringeriarealanvendelse,pesticiderogklimaforandringer.Tilbagegangenkanhavekatastrofaleøko-logiskeogøkonomiskefølger.
”DEN VILDE FLORA VIL BLIVE PÅVIRKET, HVIS DER ER FÆRRE BIER TIL AT BESTØVE. ET RESULTAT VIL VÆRE EN MINDRE
VARIERET, OG NOGLE VIL SIGE MERE KEDELIG, NATUR.
Honningbierproducererhonningogforvaltesderforistorstilafmennesker.Foto:ToddHuffman
UDGAVE 8 / DEC 201314 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201315 Habitat
Biiblomst,DamskBiavlerforening
”ANTALLET AF BIER ER PÅ VEJ NED OVER HELE KLODEN. I STORBRITANNIEN ER ARTSRIGDOMMEN FALDET DRASTISK,
HVOR 3 HUMLEBI-ARTER UD AF 25 ARTER ER UDDØDE, OG 7 ER KATEGORISERET SOM TRUEDE.
Honningbimedpollensækkepåbagbenene.Pollensækkebrugestilattransporteredetindsamledepollenhjemtil kolonien. Foto: KevinCole
1/3-delafhonningbi-kolonierneforsvundethvertårsiden2006.Etstudieaffirenordamerikanskearterafhumlebierharvist,atbestandenafdisseerfald-etmedoptil96%,samtatderesgeografiskeud-bredelseerreduceretmed23-87%.
Ogsåherhjemmeerantalletafbiergåetned.Ivin-teren2007gikomkring33%afbi-koloniernetabt.ForskerefraAarhusUniversitetogDanmarksMiljø-undersøgelserpåvistei2009ennedgangiantalletafhumlebierpåFyn.Optællingerafhumlebierpåfynskerødkløvermarkersammenlignetmedlignendeoptællingeri1930’erneviser,atantalletafartererfaldetfra12til5-6arter-altsåenhalvering.Ogsåantalletafindividerafdeenkelteartererreduceretidemellemliggendeår.
MYSTERIET OM DE FORSVUNDNE BIERBistaderstårpludseligtommeafuforklarligeårsager.Dereringendødehonningbier.Deerblotforsvundet.Denneuforklarligeforsvindenafhonningbierfrabi-staderblevførstegangregistrereti1869.Fænomenetharhaftflerenavne,menblevi2006døbtColonyCollapseDisorder,efterderistartenaf2007blevobserveretendrastisknedgangi30-70%afdenordamerikanskebistader.Detharspredtsigtilstoredeleafverden.IEuropaerfænomenetblevetobserveretilandesomf.eks.Polen,Italien,Græken-landogTyskland.
Overåreneerkollapsetafkolonierneblevetunder-søgt.Detførstetegnpåetkollapser,atallevoksne,flyvedygtigebierforsvinderfraboet.Hereftervilde
resterendeforsvindeefterhånden,somdebliverflyvefærdige.Tilbageerkundronningenoghendesafkom,pollenoghonning.Tilsidstforsvinderdron-ningenfraboet.Mananslår,at10millionerbikuberstårtommesomfølgeafColonyCollapseDisorder.
ER PESTICIDER EN DEL AF FORKLARINGEN?EtstudieforetagetafbritiskeforskerefraUniversityofStirlingbeskrivereffektenafpesticidetImidaclo-pridpåkolonierafhumlebier.Forsøgetforegikvedatudsættekolonierunderopbygningforlave,ogantageligtharmløse,doserafinsektgiften.Iseksugerblevkoloniernevejetogsammenlignetmedkolonier,derikkevarblevetudsatforgiften.
Resultaterneviste,atkolonierudsatforgiftenud-vikledesiglangsommere.Igennemsnitvarde12%
mindreendkontrol-kolonierne.Mereforuroligendevisteforsøget,atkolonierudsatforImidaclopridproducerede85%færredronninger–ogdermed85%færrehumlebiertilatudbredeogudviklekolo-nienogarten.
Ifølgeforskernekandettepåvirkeartensoverlevelsepåisoleredelokaliteter.Følgevirkningerneafdenneforringedeoverlevelseblandthumlebierkandes-udenhavenegativekonsekvenserfordeplanter,dererafhængigeafderesbestøvning.
Forskerefradetnationaleforskningscenterforføde-vareroglandbrugiFrankring(INRA)harundersøgtpesticidetThiamethoxamseffektpåhonningbier.Vedhjælpafetapparat,derudsendteradiobølgervedbistaderne,mikrochipogencomputer,blevbiernesfærdentilogfrabistaderneregistreret.DenenehalvdelafhonningbierneblevudsatforsmådoserThiamethoxamogfikentypemicrochiplimetpåryggen,mensdenandenhalvdelikkeblevikkeeksponeretforgiftenogfikenandentypemicrochippåryggen.
Studietviste,athonningbierudsatforThiamethoxamhavdetotiltregangestørresandsynlighedforatdø,mensdevarvækfrakolonien.Ifølgeforskernesma-tematiskemodelvilgiftenhurtigtmedførestorereduktioneriantalletafarbejdsbier-såstorereduk-tioner,atdetertvivlsomt,omkolonienvillekunnekommesig.
PARASIT SAMARBEJDER MED PESTICIDERParasitten,Nosemabombi,erensvamp,derinficererhumlebier.Parasittenspredersigiværten,ogsporerfrigivesfraværtentilmiljøetviafæcesellerenråd-nendevært.Humlebierindtagersvampenssporerviaforurenedefødekilder–altsånektarogpollen.Smitteformenerprimærthorisontaltvedatenin-ficerethumlebioverførersvampentildeblomster,denbesøger.Dermedvildennæstehumlebi,derbesøgerblomsten,bliveinficeretmedsvampen.Eninficerethumlebivilbringesmittenmedtilbagetil
UDGAVE 8 / DEC 201316 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201317 Habitat
kolonien,hvorsvampenkanoverførestilrestenafkolonien.Smitteoverførslenkandogogsåskeverti-kaltunderdenyedronningersparring.
OminfektionenmedN.bombierskadeligforhumle-bierneeruvist.Nogleundersøgelserviser,atkolo-nierinficeredemedparasittenermindreistørrelse,ogatinficerededronningerharenlaverereproduktivsucces.Andreundersøgelserviseringennegativeeffekter.Ligeledesharundersøgelserogsåpåvist,atderikkeernegativeeffekterafpesticiderpåbier-nessundhed.
HverforsigkanN.bombiogpesticidermuligvisværeuskadeligeforhumlebier.Mennyforskningharvist,atkombinationenafdetokanværeendødeligcock-tailforhumlebier.ForskerefraUniversityofMarylandharudgivetetstudie,derviser,athumlebier,derharhentetpollenfraplantersprøjtetmedpesticider,ermindreresistenteoverforinfektionafN.bombi.Undersøgelsenvistedesuden,atsandsynlighedenfor,atbierneblevinficeretmedparasitten,vartregangehøjereibier,derspistepollenfraplantersprøjtetmedfungicider.Hidtilharmanellersment,atfungicidereruskadeligeforinsekter,dadisseerberegnettilatdræbesvampeogikkeinsekter.
DE ØKOLOGISKE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSERFokusipressenogforskningharprimærtværetpåhonningbieroghumlebier.Vildebiersbidragtilbe-støvningblivertitoverset–ellernoknærmereunder-vurderet.Menogsådissebiererikrise.Faktaer,atdeallespillerenvigtigrolleibestøvningenafplant-er.Reduktioneriantalletafbierkanhaveseriøsekonsekvenserfornaturen.
Denvildefloravilblivepåvirket,hvisdererfærrebiertilatbestøve.Etresultatvilværeenmindrevarieret,ognoglevilsigemerekedelig,natur.Dererikkekunenrisikoforentilbagegangiantalletafplantearter,nogleartervilfuldstændigtforsvinde.Dettekanstarteenkædereaktion,daplanterikkekunerbiernesfødegrundlag.Plantererogsålivs-nødvendigeforherbivorersomandreinsekter,fugleogsmåpattedyr.Dettekanmedføreyderligeretabafartsdiversitet,ogathelefødekædenisidsteendebliverforstyrretfrabundtiltop.Ogsåbiernesegendiversitetvilblivenegativtpåvirket.Jofærrebierderer,jomindrevildengenetiskediversitetvære.Detkanresulterei,atbierneblivermindremod-standsdygtige,f.eks.overforparasitteroginfektioner.
Deterikkekunplanternedererafhængigeafensundbestandafbier.Bierne,ellernærmerebiernesfunktion,erogsålivsnødvendigforosmennesker.Entredjedelafdenføde,viindtager,kanvitakkebiernesbestøvningfor.Deterikkeudelukkendevoreskorn,æblerogtomater,sombierneharskaf-fetos.Ogsådetfoder,somvigivervorestamdyr,stammerfrabiernesarbejde.Deterestimeret,atbiernesbestøvningiDanmarkøgerindtjeningenmed600millionertil1milliardkroner.IUSAkanmanalleredesebetydningenaffærrebierforbestøvnin-genafafgrøder.Vurderingenlyderpå,atafgrødertilenværdipå30millionerdollarsergåettabt.
Fragmenteringenogødelæggelsenaflevestederspillerenenormrolleitilbagegangenafbi-popula-tioner.Enandenårsagtildenobserveredetilbage-gangerbrugenafpesticider.Mereogmerenaturforsvindertilfordelforlandbrug.Detervigtigt,atlandbrugetogforbrugereaflandbrugetsproduktertageretmedansvariatvendetilbagegangenafdissevigtigebestøvere.Deternødvendigtatfindeenbalancemellemlandbrugogvildnaturogatpå-skønnebiernesøkologiskeogøkonomiskeværdi.
HVORDAN KAN NEDGANGEN VENDES?Vedatanlæggebufferzonerkanlandbrugethjælpetilatforbedrebiodiversitetenogdermedfødegrund-lagetforbierne.Ilandbrugetsøjnemedførerbuffer-
zonerdogukrudt,somvilspredesigtilnærliggendemarkerogdermedreducereudbyttet.Markerblivertilførtgødningforatøgeudbytteogpesticiderforatbeskytteudbyttet.Beggedeleerskadeligefordenvildefloraiomkringliggendenaturarealer–ogdetilhørendeinsekter,inklusivbierne.Færrebierbe-tyderfærrebestøvere,hvilketigenmedføreretlav-ereudbytteforlandbruget.Daflereogflereunder-søgelserharpåvistpesticidernesskadeligeeffektpåbier,kunnedetseudtil,atlandbrugetervedatskydesigselvifodenvedikkeatmedregnebiernesøkonomiskeogøkologiskeværdi.
Meddentydeligenedgangiantalletafbierharflerefåetøjneneopforbiernesøkonomiskeværdi.I2011kombiernesvelfærdpåprogrammetietrådsmødeforEU’slandbrugsministre.Dererenighedom,atinitiativerforatsikrebiernesoverlevelseerennød-vendighed.DerfindesalleredeetbiavlsprogramfraEU,enbiavlsstrategi,samttilskudsordningerforatøgebiernesvelfærdogoverlevelse.Detkanseudtilathavevirket.IdesenesteårharKøbenhavnfulgtbyersomParis,LondonogChicago,daflerevirksom-hedererbegyndtatopstillebistaderpåtagenerundtomkringibyen,f.eks.3F,NaturErhvervstyrel-sen,EUsmiljøagenturiindreby,DR-ByenpåAmager,FrederiksbergRådhusogZoologiskHave.
”DET ER IKKE KUN PLANTERNE DER ER AFHÆNGIGE AF EN SUND BESTAND AF BIER. BIERNE, ELLER NÆRMERE BIERNES FUNKTION, ER OGSÅ LIVSNØDVENDIGE FOR OS MENNESKER.
EN TREDJEDEL AF DEN FØDE, VI INDTAGER, KAN VI TAKKE BIERNES BESTØVNING FOR.
Derfindesover250arterafhumlebier.Foto: MicheleLamberti
UDGAVE 8 / DEC 201318 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201319 Habitat
valueThe
nature of
coral reefs in the Red SeaText and photos:DennisLisbjerg
TheHawksbillSeaTurtle(Eretmochelysimbricate)isstillacommonsightalongthereefsof theRedSea,howeveronaglobalscale,TheInternationalUnionforConservationofNature (IUCN)classifiesthehawksbillasbeingcriticallyendangered.
UDGAVE 8 / DEC 201320 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201321 Habitat
For someone who loves nature it can be difficult to accept discussing the value of an ecosystem only in the context of the current utilization of the resources by humans. It is implied – and a purpose of sustainability – that a sustainable use of ecosystem resources means maintain- ing healthy systems – also for possible future use.
Itmaybesothatacoralreefexistsinacur-rentlyremoteandinaccessiblearea.Thus,theareaisoflowdirectmonetaryvalue–andperhapsitisnotunderstoodandrecognizedthattheareaservesasakeyspawningornurseryareaforthemarinelife.Thismeans,ifamanagerofthatcoralreefareaisfacedwithadecisiontoa)allowforintensivefish-ery,b)build-upoflandthatwoulddestroythereefintegrity,orc)leavetheareauntouched,hewouldcertainlyfindthatoptiona)orb)moreattractive,astheywouldincreasetheeconomicvalueofthearea.
Butwhataboutthelong-termbenefits?–Itisdifficulttoimaginewhatwouldbeseenasvaluablegoodsorservicesinthefuture.Forexample30-40yearsagotherewashardlyanycoastaltourismintheRedSea,anditwasdifficulttoseethepotentialofafarawayhotdesertareawithdifficultaccesstothesea.Thus,backthenitwasconsideredoneofthebestusesoftheseawouldbetohar-vesttheresourcesbyincreasingthecapturefisheries.However,thegrowingpopularityof
scubadivinginthe1980-90’s,createdanewtourismindustry.AndoncethediversstartedtofindtheirwaytothewondersoftheRedSea,itinitiatedlargeinvestmentsinaccom-modationalongthecoastlineofEgypt.Espe-ciallyinthelast10-12yearstherehasbeenahugeincreaseintheamountoftouriststhatfindtheirwaytoEgypt:Fromaround5milliontouristsperyearin2000-2003toaround12millionin2008-2010.ManyofthetouristsareattractedtothemanyresortsbuiltalongtheRedSeacoastline,andthevalueofreceiptsfromtourismisestimatedataround12billionUSDperyear.
Eachyearthousandsofsnorkelersanddiversenjoythemarinelife ofthecoralreefsinthewarmandclearwatersoftheRedSea.
Bio-prospecting
BiodiversityResearch
Tourism
Fisheries
Relativesizeofrevenuesfrommarketbased reef-relatedgoodsandservices. FromHermanCesar(2003)
UDGAVE 8 / DEC 201322 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201323 Habitat
In2003acomprehensivestudywascarriedoutinordertodeterminetheeconomicvalueoftheEgyptianRedSeacoralreefs(Cesar2003).Theyvaluedfivegoodsandservices:tourism,fisheries,research,biodiversity,andbioprospecting(discoveryandcommercia-lizationofnewproductsbasedonbiologicalresources).Theyestimatedthattheeconomicvalueofthereefsrelatedtodiversandsnor-kelersintheSharmel-Sheikh,Hurghada,MarsaAlamisaround85%,fisheriesonly11%andtherestduetotheothercoralreeffunctions.Thus,thecoralreefs,thatprevi-ouslywasseenprimarilyasafisheriesre-source,haveincreaseddramaticallyinvalueforhumansbecauseofotherusesthanwasimaginedagenerationearlier.
Inthereportitisalsostatedthat:“Becausethereefsaresuchanimportantcomponentofnature-basedtourism,andbecausesuchtourismisacrucialcomponentofEgypt’sstrategyforsustainabletourismdevelop-ment,itisvitalthatthereefsbeprotectedfromoveruseandabusethatwouldunder-mineakeyassetforEgyptanditseconomy.”
TheyalsowarnthatifEgyptcontinuestodevelopatahighrate,thecoralreefswillprovideanincreasedeconomicbenefit,butonlyintheshortterm.Thisisthetypicaldi-lemmaofsustainablemanagement:intheshortterm(withinonegeneration)itisalwaysmostfeasibletoutilizetheresourcestoitsmaximum.Thus,itisimportantthatman-agementofresourceshaveverylongtermgoals(generations–minimum50-100years)andprovideincentivesfortheusersthatmatch.Especiallyasmanybusinessescon-sider5or10yearsplanning/lookingaheadasbeing“longterm”!
HOW ARE ECOSYSTEMS VALUED?AsrecentlyreviewedbydeGrootetal(2012)theexerciseofestimatingthevaluesofecosystemservicesisdifficult,butestimatingservicesinmonetaryunitsprovidesguidanceinunderstandinguserpreferencesandtherelativevaluecurrentgenerationsplaceonecosystemservices.
Especiallyvaluatingproductsandservicesthatarenotbeingboughtandsoldprovideachallenge,thusavarietyofmethodshaveevolved.E.g.preferencemethods(statedorrevealed)inwillingness-to-pay(WTP),marketprices,cost-basedapproach-esandsupplyside/productionfunctionapproaches(deGrootetal2012,Hoaglandetal.2013).
Somehumanactivitiesmaydiminishthevalueofecosystemsforotheractivitiesorpassiveuses.Forcoralreefsthesein-cludetheoverexploitationoffishstocks,thepollutionofthe
marineenvironmentthroughthereleaseofnutrients,plasticlitter,orthespillingofhazardousmaterials.Thuscalculatingmonetaryvaluescanbeusedinmanagementandinmakingdecisionsaboutallocat-ingresourcesbetweenmutualexcludinguses–i.e.makingcost-benefitanalysisofdifferentoptions.
Themonetaryvalueisnotonlythevalueofusingtheresourcestoday,butalsotheexpectedvalueofthesametypeofuseinthefuture.Butfortodayssociety,aeurotodayisworthmorethananeurotomorrowsoinordertocalculatethepresentvalueofaneurointhefuture,theamountisdiscountedwithadiscountratetoreflectthis.
However,somehumanactivitiesmaycauseirrevers-ibleimpacts,suchasconstructionactivitiesinman-groveareasorthesedimentationoncoralreefsfromcoastalerosionnearhumandevelopments.InapaperbyKulaandEvans(2011)itisdiscussedhowlongtermimpacts(orgains)ontheenvironmentshould
Emperorangelfish(Pomacanthusimperator)isabeautifulfishthat isalsofavouredbysaltwateraquaristsandsellsforapprox.100 USDperfishinpetshops.
ThecoastlineofEgyptisbecomingincreasinglycrowdedwithhotelsandsunbeds.Thisisputtingpressureonthe seaturtlenestingareas.
betakenintoaccountincost-benefitassessmentsofprojects.Theirdiscussionfocusesonthecomplexityinsettingareasonablediscountratewhichreflectsthenetpresentvalueoffuturegainsandlosses.
Discountinghasacriticalflawinthatwithconven-tionaldiscountingratesorevenwithadecliningrate,itwillfavourthepresentandthenearfuture.
Also,acommondiscountrateforbothnaturalcapitalandman-madecapitalcannotbeassumed,asnatu-ralcapitalisfiniteandlimited,whereasmanmadecapitalisnotlimited.Therefore,theyarguethatdualdiscountratesshouldbeusedasenvironmentalef-fectsshouldbediscountedseparatelyanddifferentlyfromeconomicimpacts.
KulaandEvans(2011)alsostatedthat“Marshall(1899)envisagednaturalcapitalasan“annuityfixedbynature”.Wenowappreciatethatnaturalcapitalcanbedegradedanddepletedsothattheannu-itycanbeeroded.Thiscanbehiddenforawhileby
”THEY ALSO WARN THAT IF EGYPT CONTINUES TO DEVELOP AT A HIGH RATE, THE CORAL REEFS WILL PROVIDE AN INCREASED
ECONOMIC BENEFIT, BUT ONLY IN THE SHORT TERM
UDGAVE 8 / DEC 201324 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201325 Habitat
liquidatingnaturalcapitalandnotrecognisingthatweareinfactrunningdowntheprincipalthatgivesrisetotheannuity.Inrealitywhatishappeningisthatthemarginalproductivityofecosystemsisdiminish-ing.Increasingpollutionandoverfishingfollowedbyreducedfishstocksandcatchesareanexampleofthis.Wheneverthemarginalproductivityofnaturalcapitalisdiminishing,i.e.whenevertherateofdegra-dationordepletionexceedstherateofregeneration,thestandarddiscountingisdifficulttojustify.Giventhenon-linearnatureoftheimpactofdegradationonecosystemfunction,movingswiftlytoazerodiscountratecouldbearguedtobenomorethananapplica-tionoftheprecautionaryprinciple”.
So,itiswithgreatdifficultyandlimitationsthatesti-matesaremadeofthevalueofcurrentuseofeco-systemservices(withthepreconditionsofall-things-
being-equal).AswecannotpredictandappreciatethebenefitsofintactecosystemsjustonegenerationintothefutureasthecaseoftheRedSeathisbecomesanothervalidreasonforonlyallowinglimitedresourc-esuse,applyingtheprecautionaryprincipleandbehesitantinallowingirreversiblehumanactivities.
Makingacost-benefitanalysis40-50yearsagowouldbynomeansconsideratourismindustrywithsuchahigheconomicpotentialinahot,remotedesertareawithstrenuousaccesstothesea.Atouristindustryinanareawithhardlyanybeach,andthebenefitcom-ingfromonlylookingatthemarinelife.AusagethatisnowatthecoreofEgypt’seconomy.
Economicvaluationsmethodstodayarethuslimitedinscopeandcannotbeusedasasprimarydecisiontoolsbutserveasindicationsofimportanceforcur-rentsociety.
Literature
HermanCesar,EconomicValuationoftheEgyptianRedSeaCoralReefs,2003HermanCesar,EconomicValuationoftheEgyptianRedSeaCoralReefs,2003http://earthmind.net/marine/docs/egyptian-red-sea-reefs-valuation.pdf
RudolfdeGroot,LukeBrander,SandervanderPloeg,RobertCostanza,FlorenceBernard,LeonBraat,MikeChristie,NevilleCrossman,AndreaGhermandi,LarsHein,SalmanHussain,Push-pamKumar,AlistairMcVittie,RosimeiryPortela,LuisC.Rodriguez,PatricktenBrink,PietervanBeukering(2012),Globalestimatesofthevalueofecosystemsandtheirservicesinmonetaryunits,EcosystemServices,Volume1,Issue1,Pages50-61,http://dx.doi.org/10.1016/j.ecoser.2012.07.005
P.Hoagland,H.L.Kite-Powell,D.Jin,A.R.Solow(2013),Supply-sideapproachestotheeconomicvaluationofcoastalandmarinehabitatintheRedSea,JournalofKingSaudUniversity–Science,
Volume25,Issue3,Pages217–228http://dx.doi.org/10.1016/j.jksus.2013.02.006
ErhunKula,DavidEvans(2011)Dualdiscountingincost-benefitanalysisforenvironmentalimpacts,EnvironmentalImpactAssess-mentReviewVolume31,Issue3,Pages180-186http://dx.doi.org/10.1016/j.eiar.2010.06.001
Worldbank(2012)-(throughGooglePublicData)Totalnumberoftouristarrivals:
http://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met_y=tourists&fdim_y=arrivals_departures:1&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:EGY:KEN&ifdim=region&ind=false&icfg&iconSize=0.5
UDGAVE 8 / DEC 201326 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201327 Habitat
Spøgelsesnet,somfortsættermedatfangefisk,efterdeerblevetkasseret.Etukendtantalfiskogandremarinedyr fangesogdørpådennemåde.Foto:JodyLemmon(venligstudlåntafAlgalitaMarineResearchInstitute)
EnspecialtrænetdykkerfraNAOOervedatfjerneenenormmængdesammenfiltretaffaldbeståendeprimærtaf resterfrakommercielfiskeriveddennordvestligedelafHawaii-øerne.Foto:NOAA'sNationalOceanService
FLYDENDE AFFALDSØER I VERDENSHAVENEMenneskerproducererkonstantskrald.Enstigendebefolkningstilvækstgårhåndihåndmedenøgetproduktionafaffald.Endelafdettevil
endeihavetsvoksendeaffaldsøer.
Tekst:IdaHansen
”DET MESTE AF AFFALDSØERNE BEFINDER SIG ALTSÅ LIGE UNDER HAVETS OVERFLADE. HVER DAG FLYTTER DE SIG, ÆNDRER FORM OG STØRRELSE.
UDGAVE 8 / DEC 201328 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201329 Habitat
Ligesåsnartviharsmidtmælke-kartonen,fryseposenellerplastik-filmeniskraldespanden,tænkerviikkeover,hvaddersåsker.Udeaføje,udeafsind.Menaffaldetenderetsted.Ogsåihavet.
Påengåturlangsstrandenerdetikkeusædvanligtatseenvand-flaskeellerrebresterivandkant-en.Denumiddelbaretankeer,atenpåetskibharsmidtdetoverbord.Mendeterikkehelesandheden.
”DET AFFALD, DER TRANSPORTERES IND MOD MIDTEN FANGES OG KAN IKKE SLIPPE VÆK IGEN. OG DERMED DANNES STORE, FLYDENDE
LOSSEPLADSER MIDT UDE I OCEANERNE.
Sammenfiltretaffaldbeståendeafrebognet,somblevfundetpåenafforskningstureneindiTheGreatPacificGarbage PatchafAlgalitaMarineResearchInstitute.Foto: JodyLemmon(venligstudlåntafAlgalitaMarineResearchInstitute)
OPDAGELSEN AF AFFALDSØERNERundtomiverdenshavesamlesaffaldfraallekontinenterisåkaldteaffaldsøer.Deterikketraditionelle,velafgrænsedeøer,sommankanbesøgeoggåenturpå.Deternærmereen”suppe”beståendeafsmåogstoreplastikpartikler,skruelågogresteraffiskenet.Deerkarakteri-seretvedusædvanlighøjekoncentrationeraff.eks.plastikogkemiskslamogdefineressomområder,hvormængdenafplastikaffaldidenøvrevandsøjleerhøjereendgennemsnittet.Detmesteafaffaldsøernebefindersigaltsåligeunderhavetsoverflade.Hverdagflytterdesig,ændrerformogstørrelse.
I1988,efterfleresårovervågningafmængdenafaffald,derblevsmidtihavene,forudsagdeNOAA(theNationalOceanicandAtmosphericAssociationiUSA),ataffaldetvilleophobesigihavet.Niårefterblevdenførsteaffaldsøopdaget.
FLYDENDE LOSSEPLADSER DANNES AF HAVSTRØMMEAffaldsøerdannesiverdenshavenesgyrer.Engyreercirkulerendehav-strømme–enstrømhvirvelmedetroligtcentrum.Midtenafgyrerneeretmeteorologiskfænomen.Deteretområde,somforårsagesafstabilthøjtrykogsvagehavstrømmeogmedførerenforholdsvisrolig
havoverfladeimidten.Detaffald,dertransporteresindmodmidtenfangesogkanikkeslippevækigen.Ogdermeddannesstore,flydendelossepladsermidtudeioceanerne.
Verdenshaveneharfleregyrer.Afdefemstørstefind-esdertoihenholdsvisStillehavetogAtlanterhavetpåhverderessideafÆkvatorogeniDetIndiskeOcean.Påsammemådesomdecirkulerendehavstrømmeidagfastholderaffald,indkapslededetidligerenæringogvarkendtsomnæringsrigeområder,derunder-støttedeenstorvariationafmarineorganismer.Detersandsynligt,athvergyrenuharsinegenaffaldsø.
AFFALDSØERNES GIFTIGE INGREDIENSERDeterumuligtatvide,hvoraltaffaldetideflydendeaffaldsøerkommerfraoprindeligt.Mendetestimeres,at80%kommerfralandjorden,ogderesterende20%kommerfraskibe.Detanslås,at90%afaffaldetiaffaldsøernebestårafplastik.Plastikiformafvand-flasker,plastikposer,kapsler,fiskenetogmegetandet.Megetafdetteplastikerikkeideresoprinde-ligeform,dastørstedelenafplastikketikkeerstørreendenfingernegl.
Denstørsteandelafplastikketiaffaldsøerneersmåpartikler.Deterutroligtsværtatestimeremængdenivandsøjlen,mendetervurderettilfleremillionertons.Plastikerikkeistandtilatnedbrydesbiologisklige-somorganiskmateriale.Plastiknedbrydesvedhjælpafsolensuvstråler(eng.photodegrade).Imodsætningtilpålandjorden,hvorplastiknemmereopvarmesogderfornedbrydeshurtigere,erdetteikkemuligtihavet.Havvandetafkølerplastikketogbremser
nedbrydningen.Derudovererplastikketsoverfladedækketafettyndtlagafalger,sombeskytterplas-tikketmodsolstrålernesindtrængning.Plastikvilmedtidennedbrydestilstadigmindrestykker.Mendetvildogaldrigforsvindehelt,dadetstadigvilbestårpådetmolekylæreniveau.Nårnedbrydningennårdetteniveau,koncentrererdetsigøverstivandsøjlen,hvordetersmåtnoktilatbliveindtagetafsmåmarineorganismer.
FRA HAV TIL TALLERKENDeindirekteeffekterafaffaldsøerneerdentoksicitet,somplastikpartiklernemedfører.Partiklerneerrå-plastik,someretbiproduktiproduktionenafplastik(eng.nurdles).Påtrodsafderesstørrelsererplastik-partiklerneyderstfarlige,dadeeristandtilatop-sugegiftstoffersomf.eks.polychloreredebiphenyler(PCB).IfølgeNOAAerkoncentrationen100.000til1.000.000gangestørreiaffaldsøerneenddetnormaleniveauihavvand.
Detisigselvermåskeikkesåforuroligende.Detfore-gårtrodsaltietmiljøsålangtvækfraosmennesker.Mendissegiftigeplastpartiklerfinderalligevelfremtilosviavoresføde.Forpartiklernesstørrelseogfarve
Plastiknedbrydeslangsommereihavvandendpå landjord.Plastikvilaldrigforsvindehelt,menvilblive nedbrudttilstadigmindrestykker. Foto:AlgalitaMarineResearchInstitute
UDGAVE 8 / DEC 201330 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201331 Habitat
Affaldetharskadelige effekterpådetlokale dyreliv.HererenSnap- pingturtle(Chelydrasp.), hvorudviklingenaf skjoldeterblevethæm- metafenplastik-ringfra enmælkedunk. Foto:DinoFerguson (venligstudlåntafAlgalita MarineResearchInstitute)
FisksomdenneRainbowRunner(Elagatisbipinnulata) forvekslersmåplastikstykkermedføde.Giftstofferne iplastikketopkoncentreresifiskeneogkanbevægesig opifødekæden,nårfiskeneindtagesafandredyrog tilsidstmennesker.Foto:MarcusEriksen(venligstud- låntafAlgalitaMarineResearchInstitute)
AFFALDSØERNE:
DenmestomtalteaffaldsøerTheGreatPacificGarbagePatchogsåkendtsomtheEasternGarbagePatch.DenliggeridennordligesubtropiskegyreiStillehavetmel-lemCalifornienogHawaii.Affaldetkommerfradennord-amerikanskevestkystogdenasiatiskeøstkyst.
DettagerhenholdsvisomkringseksårfraNordamerikaogetårfraAsienforaffaldetatblivetransporteretafhavstrømmenetilaffaldsøen.I1997blevdenneaffald-søopdagetafCharlesMoore,grundlæggerafAlgalitaMarineResearchInstitute.
WesternGarbagePatcherenandenaffaldsøiStillehavetsydøstforJapan.IAtlanterhavetfindesenaffaldsøiSargossohavet.
DukanseenvideoafenforskningsturindiTheGreatPacificGarbagePatchher:http://www.vice.com/toxic/toxic-garbage-island-1-of-3
gør,atsmåfiskogandresmåmarineorganismerforvekslerdefarverigeplast-partiklernemedfødesomf.eks.fiskeæg.Nårpartiklerneindtagesafmarineorganismer,kandetmedføreforgiftningoggenetiskedefekter,samtatgift-stofferneoplagresidereskroppe.Efterhåndensomorganismernebliverspistafandreorganismer,somf.eks.størrefisk,vilgiftstoffernebliveopkoncentreret.Dermedvilgiftstoffernebevægesigopifødekædenformåsketilsidstatendepåvoresmiddagstallerkner.
DYRELIVET DRUKNER I AFFALD
Dedirekte,ogmegetsynlige,effekterafaffaldsøernebevisesafkadaverne,derfindesdødesomfølgeafindtagelseellersammenfiltringafaffald.Etestimatsiger,ataffaldetihavetharhaftnegativekonsekvenserforomkring267arter.
Hvaler,sæleroghavskildpadderkanblivevikletindiresteraffiskenet,fiske-snørerogreb.Dethindrerderesevnetilatsvømme,ogiværstetilfældehindrerdetdemiatkommeoptilhavoverfladenefterluft,sådeendermedatdrukne.Spøgelsesfiskeri(eng.ghostfishing)erbetegnelsenforfænomenet,hvorkasseredeellermistedefiskenetfortsættermedatfangefisk.Detstarterenondcirkel,hvorrovdyrtiltrækkesogfanges,nårdeprøveratfåfatpådetilfangetagnefisk.Storemængderafmarinedyrkanfangespådennemåde.Mendanetteneikkekansesfrahavoverfladen,ogdadealdrigforbliverdetsammested,erdetsværtatestimerehvormangefisk,derfangesogdørpådennemåde.
Andreaffaldstyperihavetsomf.eks.plastikposerogballonerforvekslesafdyrsomhavskildpaddermedderesalmindeligefødeemner,f.eks.vandmændogandregopler.Havfuglesomalbatrosserforvekslerplastikmedføde.Derudoverfindesplastikketogsåalleredeidefisk,somdespiseroggylperoptilderesunger.Demindrestykkerplastikkanværedødeligeforfuglene.Plastikstykkernekanikkenedbrydesideresfordøjelsessystem.Istedetmedførerdetperforeringafmavesækken,blokeringaffordøjelseskanalenellerunderernæring,daindtagelse
afplastikkangiveenfalskmæthedsfornemmelse.Detestimeres,atentredjedelafallealbatrosungerpåøenMidway,endelafHawaii-øgruppenderliggertætpåStillehavetsstørsteaffaldsø,dørsomfølgeafindtagelseafplastikstykker.
Undersøgelserafaffaldsøernehardogogsåpåvistetøkosystemmedplanterogdyrafdenmindsteslags.Etøkosystemafautotrofebakterierogalgeroghete-rotrofebakterierogsmådyr,samtrovdyrderfortærerdem.Kompleksesmåsamfund,dereksistererpåbittesmåstykkerplastikmidtihavet.Dererblevetfundetomkring1.000forskelligetyperafbakterie-celleriprøvertagetafaffaldsøernesplastik.Enandenoverraskendeopdagelseer,atnogleafdissemikro-organismermåskeeristandtilatnedbrydeplastik-ket.Undersøgelserafplastikstykkerneharvistmikro-skopiskerevner,somformodesatværedannetafmikroorganismer.
MANGEL PÅ VIDEN, EFFEKTIV OPRYDNING OG ANSVAR
Nårdetkommertilaffaldsøererderenmangelpåforskning,videnogansvarlighed.Forskningenerbe-grænset,ogsomfølgeafdetteerdermanglendevidenomaffaldsøernessammensætning,”natur”,varighedogkonsekvenser.Dadeikkeervelafgræns-ede,erdetvanskeligtatstandardisereforskellenmellem”normale”ogforhøjedeniveauerafforuren-ingogdermedgiveetfastestimatpåaffaldsøernesstørrelse.Affaldsøernevildogblivevedmedatvokse.Ogdetvildegøre,sålængemængdenafaffald,derudledestilhavene,ikkeformindskes.
Manharfleregangeforsøgtatryddeopogformindskeaffaldsøernef.eks.vedattrawle.Menudenvæsentlig
betydning.Områderneersimpelthenforstoretil,atdetkanladesiggøre.Derudovererstørstedelenafplastikpartiklernesåsmå,atalmindeligenetikkekanopfangedem.Istedetblivermannødttilatstartevedkilden.Deternødvendigtatændreholdningentilaffald.Atfremmegenbrug,gennemførebedrebort-skaffelsesmetoderogoprydningafstrandeermåderatmindskeudledningenafaffaldtilhavene.
Envigtighindringpåvejenmodmindreaffaldihaveneeraffaldsøernesoprindelse.Affaldetkommerfraheleverden,ogdeliggeriinternationaltfarvand.Nårdeterallesskyld,hvemskalsåryddeop?Ansvaretkanikkelæggespånogenbestemt.Derudoverspilleraf-faldsøernesplaceringogsåenrolle.Deliggermidtudeihavet,hvordefærrestmenneskerserdem.Dekanikkeengangsespåsatellitfotos,dadeprimærtliggerligeunderoverfladen.Detgamleordsprog”Udeaføje,udeafsind”ermegetsigendeidennesituation.Deterdogvigtigtathuske,athaveteretåbentsystem.Forureningietområdevilførellersidenpåvirkeområderlangtfradetoprindeligested.
UDGAVE 8 / DEC 201332 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201333 Habitat
- en solstrålehistorie i en kold tid
GRÅSÆLENEftermereend100årsfraværergråsælenattervendttilbagetilDanmarkogynglernumereellermindrefastideindredanskefarvande.MedgråsælenstilbagekomstharDanmarkfåetsitstørstepattedyrigen.HistorienomgråsæleniDanmarkerensolstrålehistorieomenart,derefteretårhundredeslands-forvisningertilbageidendanskenatur.Menhistorienharogsåenskyggesideomnaturenpådenenesideogmennesketsudnyttelseafdensressourcerpådenanden.Enhistoriederikkeblothørerfortidentil,meneraktuelsomaldrigfør.
”DER SKULLE GÅ GODT 100 ÅR, FØR VORES STØRSTE PATTEDYR ATTER VENDTE TILBAGE SOM EN FAST
DEL AF DEN DANSKE NATUR”
Tekst: Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og SøfartsmuseetFoto: Casper Tybjerg
Parringstidenhosgråsælenindtræfferumiddelbartefterdieperioden.Selveparringenkanfindestedbådeivandet ogpåland.Gråsælenharsomandresælerforlængetdrægtighed,hvordetbefrugtedeæggårienhviletilstand,før detfæstersigilivmodervæggen.Pådenmådeersælendrægtigi11månederogføderungenpåsammetidspunkt hvertår.
Gråsælenkendeslettestfradenmerealmindeligespættedesælpåsinkegle- formedesnudeprofil.Devoksnehannererudstyretmedenkarakteristiskrom- ersknæse.Dadendansk-norskepræstOttoFabriciusi1768rejstetilGrønland foratmissionere,bemærkedehangråsælenogbeskrevdenisinskildringaf denarktiskefaunasomdenkrumsnudedesael.Gråsælensvidenskabeligearts- navngrypusbetyderdaogsånogetiretningafkrumnæse.
UDGAVE 8 / DEC 201334 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201335 Habitat
ungennåetenvægtpå40kilo,ogdetersåsmåttidtilatståpåegneben.
Endagforladermoderenungenogkommeraldrigtil-bage.Underheledieperiodenharhunudelukkendetæretpåsitegetspæklagoghartabtsigomkringfirekiloomdagen.Eftertreugersfasteharhunmistet40procentafsinkropsvægtogerderforivrigefteratsøgefødeigen.Parringstidennærmersigsamtidigmedhastigeskridt,oghanner-nesinsisterendetilnærmelserblivermereogmeretillokkende.
Indenungenbegiversigudidenstoreogukendteverden,bliverdenpålandietparuger,hvordenskiftersinhvidepelsudmedenpels,derminderomdevoksnesælers.Forudeventeretlivfuldaf
udfordringer,ogheltuforberedtskaldenselvlæreatfangesinføde.Mangeungerklarerikkeskæreneogbukkerunder,mendederklarerdenvilmåskeenskønnedagselvføresinegenervidereietafDan-markssælreservater.
GRÅSÆLENS FORSVINDENArkæologiskefundafknogleresterantyder,atgrå-sælenhistoriskharhaftenstorudbredelseiEuropaogværetgansketalrig.GråsælenvarfaktiskdenmestalmindeligesælartiKattegatogSkagerrakheltfremtilstartenaf1800-tallet.OgsåiLimfjordenogiVadehavetvargråsælentidligeredenmesttal-rigesæl.
AlleredeiJernalderen,omkringår500f.Kr.,begyndtetrængslernestiddogforgråsælen.Gråsælenvarenskattetressourcefordemennesker,derlevedelangskysterne,ogisærgråsælensungervaretletbytteforjægerne.ArtenvarderforalleredeiJernalderenforsvundetfraLimfjordensomfølgeafomfattendejagt,menstilbagegangeniVadehavetsåsmåtbe-gyndteomkringår1000.Tilbagegangenherfaldersammenmed,atVadehavsområdetistigendegradblevbefolket,ogi1500-talletvargråsælenheltfor-svundetfraområdet.BilledetvardetsammeiKat-tegatogSkagerrak,ogmeddendanskestatsind-førselafskydepræmieri1889foratimødekommefiskeriet,blevgråsælensskæbnebeseglet.Førviskriverår1900,ergråsælenhistorie,ikkeblotiDanmark,menoverdetmesteafdeteuropæiskefastland,ogartenerfortrængttilDeBritiskeØer.
GENINDVANDRINGENDerskullegågodt100år,førvoresstørstepattedyrattervendtetilbagesomenfastdelafdendanskenatur.Deførstesporadiskeobservationerafgrå-sælerinærhedenafDanmarkbegyndtesåsmåtatindtræffei1950´erne,hvorenkelteindividerblevsetidentyskeoghollandskedelafVadehavet.Ideindredanskefarvandedukkededeførstegråsæler
Snart,ifebruarogmartsmåned,kommerenhåndfuldgråsælungertilverdenibeskyttedesælreservaterideindredanskefarvande.Ungerneeretlivsbekræftendeislætientid,derellerserprægetafnaturensdvale-tilstand.Ungerneslanghåredehvidepelsbeskyttergodtmodkuldenogelementernesrasen,itidenindtildefåropbyggetettyktlagisolerendespæk.Pelsenisolererdogkunsålænge,denertør,ogungenbliverderforpålandidieperioden.Ideførstetotiltreugerafungensliverdenheltafhængigafmoderensnæ-rendemælk.Denharenglubendeappetitogdrikkerdagligtmellemtoogtreenhalvlitermælk.Medenfedtprocentpåknap50procentimælkenindtagerungenhverdag,hvaddersvarertilenhelugesenergi-indtagforenvoksenkvinde.Denvokserderforhurtigtogtagertotiltrekilopåomdagen.Eftertreugerhar
Sælerdækkerprimærtderesvand-behovgennemdenføde,deindtag-er,ogdetkanmåskederforundre,atmoderenkanproduceresåstoremængdermælkudenhverkenvådtellertørt.Undernedbrydningenafspæklagetfrigivesdogsamtidigtvand.Faktiskfrigivesder1,07gramvandforhvertgramfedt,derned-brydes,ogdetertilstrækkeligttilatdækkebådemoderensegnebehovogdetvand,derbrugesimælken.
Gråsælensungeeriklædtenlanghårethvidfosterpels,derkaldeslanugopels.Vedfødslenharungenkunetgansketyndt lagspæk,ogdentykkepelsholderungenvarm,indtildenharfåetopbyggetetisolerendespæklag.Pelsenyderikkeden storebeskyttelse,nårdenervåd,ogungengårderfornødigivandetunderdieperioden.Detteharformodentligogså gjortdentiletletbyttefordatidensjægere.
”FØR VI SKRIVER ÅR 1900, ER GRÅSÆLEN HISTORIE, IKKE BLOT I DANMARK, MEN OVER DET MESTE AF DET EUROPÆISKE FASTLAND,
OG ARTEN ER FORTRÆNGT TIL ISÆR DE BRITISKE ØER”
UDGAVE 8 / DEC 201336 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201337 Habitat
opislutningenaf1960´erne.HervarformodentligtaleomindividerfraØstersøbestanden.Istartendrejededetsigbareomfåtilfældigestrejfere,menefterhåndenblevobservationernemereregelmæs-sige,ogi1982blevenungesetpåAnholtogyder-ligereenungesammestedi1996.VedRødsandsydforLollandblevendødgråsælungefundeti1993.Gråsælenvarsåsmåtvedatvendetilbagesomynglendeart.
Siden2003hargråsælenyngletregelmæssigtisæl-reservatetRødsandvestforGedser,ogogsåpåLæsøogAnholterderfundetgråsælunger.Samtidigtsesetstigendeantalvoksnegråsælerhvertårideindredanskefarvande.Dissedyrstammermedalsand-synlighedfrabestandeniØstersøen,derdesenere
årharværetifremgang.Iforåret2011blevderob-serverethele250gråsæler,heraffireunger,vedChristiansø.
IdetdanskeVadehaverantalletafvoksnegråsælerogsåstegetdesenereår,menartenynglerfortsatikkeiområdet.Godtnokerderfleregangefundetungerpådenjyskevestkyst,derendnuhavderesteraffosterpels,mendestammersandsynligvisfraudenlandskebestande.BestandenidentyskeoghollandskedelafVadehavethardesenereårværetikolossalvækstogvoksedefra2007-2011medhele15,5%omåret.Gråsælenermegetomkringfarende,ogendelafstigningenskyldesnokgråsælerfraDeBritiskeØer,derkommertilregionen.
Dieperiodenhosgråsælenerganskekort,typiskblottotiltreuger.Pådenkortetidskalungenfordobleellersågartre- doblesinvægtfra14-16kilovedfødslentilomkring40kilovedafslutningenafdieperioden.Ungensvækstunderdiegiv- ningenerafafgørendebetydningfordensoverlevelseschancersenerehenogerbl.a.afhængigafmoderenserfaringog kondition.Ungerafstoreogvelnæredemødreklarersigbedst,menungenskønharogsåenbetydning,dahannerne genereltharlavereoverlevelseendhunnerne.
”ANTALLET AF UNGER, DER FØDES HERHJEMME ER FORTSAT MEGETLAVT, OG GRÅSÆLEN ER STADIG AT REGNE SOM ET AF VORES MEST SJÆLDNE PATTEDYR.
UDGAVE 8 / DEC 201338 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201339 Habitat
Gråsælenharaltsåformåetatvendetilbage,godthjulpetaffredningeni1967,ogvivilsikkertifrem-tidenseendnumeretildenneart.SelvomantalletafgråsæleriDanmarkerifremgang,såerderpri-mærttaleomindividerfraudlandet,derkommerpåbesøg.Antalletafunger,derfødesherhjemmeerfortsatmegetlavt,oggråsælenerstadigatregnesometafvoresmestsjældnepattedyr.
ØNSKEBARN ELLER PROBLEMBARN?Gråsælenstilbagekomsterglædeligogenkærkom-mentilføjelsetildendanskefaunaognatur.Menikkealleerligebegejstrede.Isæridensydligedelafdeindredanskefarvandeerdekritiskerøsteromkringgråsælenhøjlydte.Fiskerneiområdethardesenereåristigendegradoplevetproblemermedsæler,
Kilder
Mellish,J.-A.E.,S.J.Iverson,andW.D.Bowen(1999)Variationinmilkproductionandlactationperformanceingreysealsandconsequencesforpupgrowthandweaningcharacteristics.PhysiologicalandBiochemicalZoology,72(6),677-690.
Fedak,M.A.andS.S.Anderson(1982)Theenergeticsoflacta-tion:accuratemeasurementsfromalargewildmammal,thegreyseal(Halichoerus grypus).JournalofZoology,198,473-479.
Reijnders,P.J.H.,J.vanDijk,andD.Kuiper(1995)RecolonizationoftheDutchWaddenSeabythegreysealHalichoerusgrypus.BiologicalConservation,71,231-235.
Härkönen,T.,S.Brasseur,J.Teilmann,C.Vincent,R.Dietz,K.Abt,andP.Reijnders(2007)Statusofgreysealsalongmain-landEuropefromtheSouthwesternBaltictoFrance.NAMMCOScientificPublications,6,57-68.
særligtgråsæler,derstjæleraffangstenellerøde-læggerredskaberne.Samtidigladerdettil,atfore-komstenafisærrundormenContracaecumosculatumiøstersøtorskenerstigende,ogdasælerfungerersomslutvært,erdetnærliggendeatknytteenkob-lingmellemdenøgedeforekomstafrundormitorskogenstigendebestandafgråsæleriØstersøen.Dentilspidsedekonfliktmellemfiskereogsælerharskabtendeldebatomkringindførslenafjagtpåsæl-eriDanmark.Meningerneermangeogdelteogharafstedkommet,atenrækkeundersøgelserersativærkforatbelyseproblemetsomfangogmuligeløs-ninger.Medudgangspunktiethistoriskperspektiv,hvormennesketmedlignendeargumenterudryd-dedegråsælenfradetmesteafEuropa,kanretorik-kenidebattenværebekymrende.Pådenandensidestårfiskernemedetreeltproblem.Forhåbentligviludgangenafdebattenvise,atviharlærtaftidligerehændelserogbefinderosientid,hvorderkanskab-espladstilbådesælerogfiskereidendanskenatur.
GråsælenerDanmarksstørstepattedyr.Enfuldvoksenhankanopnåenvægtpåhele300kiloogenlængdepå2,3m. Tilsammenligningopnårdenandensælartherhjemme,denspættedesæl,maksimaltenvægtpå130kilo.Gråsælens pelseroftegråligmedmørkepletter,menvarierermeget,oghannerneeroftemørkereendhunnerne
Gråsælenerlangtmereomkringfarendeenddenspæt- tedesæl.Påtrodsafdenomstrejfendeadfærderdendog ganskestedfast,nårdetkommertilvalgafyngleplads, ogdeenkeltedyrvendertilbagetildensammekoloniår efterår.
GråsælenerdesenereårblevetmereogmerealmindeligiDanmark,bl.a.også iVadehavet,hvordenafogtilsesismåflokkepåsandbankernevedlavvande. Ogsåideindredanskefarvandeerantalletafgråsælergåetfrem.Deterdogi langtdeflestetilfældegråsælerfradestørrebestandeientenØstersøeneller dettyskeoghollandskeVadehav,deraflæggerDanmarkenvisit.
”GRÅSÆLENS TILBAGEKOMST ER GLÆDELIG OG EN KÆRKOMMEN TILFØJELSE TIL DEN DANSKE FAUNA OG NATUR. MEN IKKE ALLE ER LIGE BEGEJSTREDE. ISÆR I DEN SYDLIGE DEL AF DE INDRE DANSKE FARVANDE ER DE KRITISKE RØSTER OMKRING GRÅSÆLEN HØJLYDTE"
UDGAVE 8 / DEC 201340 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201341 Habitat
Engang var her et stille og fredeligt ø-paradis, hvor kun de færreste og mest eventyrlystne
backpackere satte deres fodspor i det kridhvide sand. Nu er her et paradis for festglade unge,
der drages fra nær og fjern til det ragnarok af strandbarer, der sætter den tropiske nattehimmel
i flammer. Men de endnu velbevarede koralrev, den store artsdiversitet og det klare vand virker også som en magnet på dykkere fra alverdens afkroge.
I hvert fald for en tid endnu.
– Paradis i frit fald
Phi PhiTekst og foto:JonathanFilskov
Zebrahaj(Stegostomafasciatum).
UDGAVE 8 / DEC 201342 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201343 Habitat
PÅ JAGT I DYBETEnsnessolbrunekroppeliggerogsolersigpåbådensdæk,mensdykkerbådensejlerosudtilvoresdesti-nation. 30-40minutters sejlads syd for Koh Phi PhiDon´s efterhånden over-rendtestrandbarerliggerdetre ubeboede øer Koh PhiPhiLey,KohBidaNaiogKohBidaNok,sombyderpådyk-ning i verdensklasse. I taktmedatvinærmerosrevet,fårhverinstruktørellerdive-master skik på sit dykker-holdbeståendeaf2-4mand.Jeg briefer min gruppe omdetkommendedykvedKohBida Nok. Et afslappendedyk,kan jegmærke, fordeer alle sammen meget er-farne dykkere. Alle nikkerogerindforståetmed,atviintetrørerdernede,ogatviikkefølgerefterdyr,derfor-søgeratsvømmebortfraos.Fåminutterefterdalervinedidybet,menssilhuettenafdykkerbådengåriétmeddenblåfarve.
Vinærmerosdendyberedelafrevet,somliggerpå26metersdybde.Jegfårøjenkontaktmedmingrup-
pe.Hverisærkvittererdemedet”ok”-håndtegn,mensdevægtløstsvæverenmeteroverrevet.Pådennedybdeharlysetsværtvedatnåned,sådefarvestrålendekorallerogmylderetafsmåkravler
borte.Menvierpåjagtefternogetstørre.Hernede,hvorderermørktogstille,ogfor-styrrelsenfraandredykkereerminimal,liggertofuld-voksneZebrahajer(Stegos-tomafasciatum)oghvilersig.Omnattenerzebrahajerneaktiveogsøgerfødepålav-erevand,hvordeleverafsmåfisk,krebsdyrogblød-dyr.Meniløbetafdagenerdeofteatfindeveddereshvileplads.Ognærmermansiglangsomtudenoverrask-endebevægelserladerdeénkommepågansketæthold.Indendykketaftaltevi,atgruppenforbliversam-
let,ogatvinærmerosfor-frasåhajernealtidkanseos.Viholder3-4metersafstandogblivervedhajerneimax.5minutter.Giverhajernealligeveludtrykforatværeutryggevedvorestilstedeværelseeraftalen,atvisvømmer
roligtvækmeddetsamme.Degodt2,5-3meterstorehajerliggerheltstilleudentegnpåatværefor-styrret.Viliggerheltstille,mensviiagttagerdisseprægtigedyr.Femminutterfølessomtounderover-fladen,ogjeggivertegntil,atviligesåroligttræk-kerostilbage.
DET FARVESTRÅLENDE REVVisvævermoddenlaveredelafrevet,hvorviiagt-tagerenOttearmetblæksprutte(Octopuscyanea)ifærdmedatsnigesighenoverkorallerne.Denharnokopdagetos,forpludseligfårdentravltmedatskiftebådeformogfarve.Deterheltfantastiskatse,hvordandennecamouflagensmestersomvedettrylleslagkanforsvindeforanøjneneafén.Vifølgerihærdigtblækspruttensforklædningsseance,indtildensersitsnitogforsvinderindienmørklillegrotte.
VifortsættervoresdykmodetstortplateauafStag-hornkoraller(Acroporarobusta),hvorjegaltidaflæg-gerSøhesten(Hippocampuscomes)etlillevisit.Jegharhørtrygterom,atderskullebotosøhesteiområdet,menjegharkunhaftheldmedatfindedeneneafdem.Plateaueterstort,ogdyrenescamouflageerfremragende,sådetersomatledeefterennålienhøstak,hvismanikkeved,hvadmanskalkiggeefter.Harmantilgengældførstfundetfremtilsøhesten,vilmanstortsetaltidkunnefindedensammestedigen.Idefiremånederjegvartilknyttetdykkercentret,varsøhestenaltidatfindeindenforenradiusaf2x2meter.Menvidivemasterehardetlidtsomsvampe-samlereogandreluskedefolkefærd.Harmanførstfundetnogetgodt,gælderdetomatholdekortenetætindtilkroppen.Jegsikrermigderfor,atderikkeerandredykkerholdinærheden,svømmersåovertilgemmestedetogstirrermigblindpåkorallerne.Fokuseretscannerjeghverenafkrog,ogvidstemanikkebedre,villemanaldrigopdage,atderliggerensøhestdernedeogklamrersigfasttilstaghornene.Jegvinkerpåskiftdykkerneoverogudpegerdetlillegulevidunder,somikkesynesatænsevoresnys-
SÆSON:
DetbedstetidspunktatbesøgePhiPhiøerneerfraomkringjanuartilstartenafapril,hvorvejretholdertørt,ogAnda-manerhaveterroligt.
Deterogsåher,manbørplanlæggesindykkerferiei,davandeterkrystalklartmedensigtbarhedenpå20-35meter.Iløbetafaprilstarterregnsæsonen,somstrækkersighelttilnovember.Herersigt-barhedenreducerettil5-15meterog,søgangenbliversåbarsk,atdykkerbåd-eneharsværtvedatsejleudtildepop-ulæredestinationer.
”PÅ DENNE DYBDE HAR LYSET SVÆRT VED AT NÅ NED, SÅ DE FARVESTRÅLENDE KORALLER OG MYLDERET AF SMÅKRAVL
ER BORTE. MEN VI ER PÅ JAGT EFTER NOGET STØRRE”
Zebrahaj(Stegostomafasciatum)serviceresafpudsefisk,mensdenhvilersigpårevet.
Ottearmetblæksprutte(Octopuscyanea)listersighen overblødkorallerne.
Søhestens(Hippocampuscomes)farveogteksturersom skabttilgåietmedStaghornkorallerne(Acroporarobusta).
UDGAVE 8 / DEC 201344 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201345 Habitat
gerrigeblikke.ImellemtidenharenHawk-sbillhavskildpadde(Eretmochelysimbricata)gjortosselskabogsvømmerhenoverho-vedernepåos.
Visvømmervideremoddennordligesideaføen,hvislodrettevægerbeklædtmedtitusindvisafdemestfarvestrålendeblød-koraller,mankantænkesig.Dissekulørteskove,somThailandsAndamanerhaverkendtfor,huserogsåetutalafnøgen-sneglemeddemesthallucinerendefarver.Vendermanblikketfravæggenogudidetdybeblå,kanmansestorestimerafBar-racuda(Sphyraenaqenie)ogBigeyetreval-lys(Caranxsexfasciatus).LigeledeskanmanoftespottedeskySorttippederevhajer(Carcharhinusmelanopterus),mensHval-hajer(Rhincodontypus)kunsesenkeltegangeiløbetafsæsonen.Alligevelholdermanaltidøjemed,omderdukkerenstor
skyggeopudeidetblå.Detgørderikkepådettedyk,mensamtligedykkereharetsmilpålæben,davibryderoverfladenogbliversamletopafdykkerbåden.
PARADISISK KLONDYKEFåkilometernordforKohBidaNokliggerdennogetstørreøKohPhiPhiLey,bedrekendtsomøenhvorHollywoodfilmen”TheBeach”blevindspillet.Efterfilmenspremiereiår2000,erPhiPhiøerneblevetettrækplasterforetutalafturisterpågodtogondt.Demangeturisterbringerbeskæftigelseogvelstandtillokalbefolkningen,menmang-lendereguleringframyndighedernessidegårhårdtudoverområdetsøkosystem.AtområdeterendelafHatNoparatThara–KohPhiPhiNationalParkerdesværreingenhindringfor,atvildnissetmåvigeforhotellerogandrekommercielleforetagender.
BlandtblødkorallernegemmersigetutalafnøgensnegleidemestPsykedeliskfarver.Herses Halgerdastricklandi.
Farverigeskoveafblødkoraller(Dendronephthyahemprichi)ititusindvislyseropoggiverlivtilde lodretteklippevægge.
UDGAVE 8 / DEC 201346 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201347 Habitat
Fiskerneforstårikke,hvorforderikketageshåndomdenøgedespildevandsudledningidenrelativtlavandedePhang-ngaBay.Dykkeroperatørernebeklagersigoverdetstigendeantalafrekreativefiskerbåde.Dykkerguiderbidersigilæben,nårdeseruøvedeellernyligtcertificerededykkeredum-penedideskrøbeligekoraller.HverisærbidragervitilbelastningenafdetteparadisiskeKlondyke.SetgennemendykkermaskeerPhiPhiøernedogstadigetsandtparadismedenheltusædvanligartsrigdom.
THE BEACHVihopperidetkrystalklarevandvedKohPhiPhiLey.Øensvestligesidebyderdykkerepåadskil-lige”swimthrough”,somiogforsigersmågrot-tersommankansvømmeigennem.Indeimørketgemmerdersigaltidtættestimerafsmåfisk,sompilerudtilallesider,nårdykkeresvømmerigen-nem.Enafdissegrotterhuserenofteoversetskik-kelse,somdograngerermegethøjtpådeflestedykkeresønskeliste.Påvæggen,blandtgule,grøn-neogrødehavsvampesidderenlille,Gultudsfisk(Antennariusmaculatus)ogfalderiétmedsineom-givelser.Enkollega,sombetroedemigdenstilholds-sted,fortalte,atdenharboetpådenselvsammevægdesidstetoår.Tudsefisksessjældentsvømme,mendebrugerderimodderestilpassedebryst-og
bugfinnertilat”vandre”med.Faktiskserdetudsomom,deharsmåfødder.Hosdeflesteartererstrålerneidenforresterygfinneomdannettilenan-tenne,oftemedenhudlapforenden,somfiskenkanviftemedsomlokkemad.Nåretnysgerrigtogintet-anendebyttedyrnærmersig,åbnesgabetiløbetafetsplitsekundogbyttetsugesmedindvha.detunder-tryk,derdannes.
Visvømmervideremodlaverevand,hvorvibl.a.serStormoræne(Gymnothoraxjavanicus),Skæggetdrage-hovedfisk(Scorpaenopsisbarbatus),Gullæbethavkrait(Laticaudacolubrina),Mantisrejer(Odontodactylusscyl-larus)ogetparhawksbillhavskildpadderifærdmedatædeblødkoraller.
Efterentimeundervandetgørviklartilatstigetiloverfladen.Altimensjeggørklartilatblæseluftiminsikkerhedbøje,fårviøjepåtoSepiablæksprutter(Sepialatimanus)dernysgerrigtnærmersig.Deertydeligvisinteresseretiosogkommerhelttætpåforatundersøgevoreansigter.Måskeerdetspejl-ingernefraglassetidykkermasken,derharvaktderesopmærksomhed.Jegblæserluftisikkerhedsbøjen,somsusertilvejrs.Dettebliverblæksprutternelidtforskrækkedeover,sådekvitterervedatsendeenbølgeafchangerendefarverhenoversigogsvøm-mersåbort.Vifølgerlangsomtogopmærksomtsikkerhedslinenoptildenorangebøje,somvuggerioverfladen.Motorstøjenfrademangespeedbåde,derdrønerrundtoveros,markerer,atviharafslut-tetvoresdykvedindsejlingentilMayabaypåKohPhiPhiLey.Densmukke,ødesandstrandfra”TheBeach”ersværatfåøjepå,dadenhvidebugterplastrettilmedbådeogturister,dervalfarterhertilfranærogfjern.ØnskermanatopleveMaya´spara-disiskestrandeheltforsigselv,skalmanblothyreenbåd,dervilsejleénderudefterkl.14.Hereralledeorganiseredeturistekskursioneratterpåvejhjemigen,ogstrandenånderigenfredogidyl.
Kilder:Seenprachawong,U.EconomicvaluationofcoralreefsatPhiPhiIslands,Thailand.Int.J.Glob.Environ.Issues3,104–114(2003)
TRANSPORT:
LettilgangtilbådePhiPhi´skridhvidesandstrandeogdykkerstederbidragertiløernesstadigtstig-endepopularitet.FraDanmarkerdetlettestatflyvetilPhuketellerKrabi(pris:5.000-6.000kr.)ogherfrasejletilKohPhiPhiDon.Sejturenvarerca.1,5til2timerogpriseneromkring100kr.Derer3dagligeafgangefraPhuketogKrabi.
DykningenlangsThailandsvestkystgrænsendetilAndamanerhavetbyderpåspektakulæredykogrigartsdiversitet,hvorimoddenThailandskeGolfikkehardetstoreatbydepåidenhenseende.DykningvedPhiPhiforetagesaltidsombåddyk,somregelmedtodykpr.tur.Prisenforensådanturerca.450kr.Ladværemedatvælgedenbilligsteoperatørudenførstathøre,hvormangedykkeredererpr.gruppe,ogomgruppernetilpasseseftererfaringsniveau.JegkananbefalePhiPhiScuba(www.ppscuba.com),sombl.a.garanterermax.4dykkerepr.divemaster.VikingDivers(www.vikingdiversthailand.com)kanogsåanbefales.
”HVER ISÆR BIDRAGER VI TIL BELASTNINGEN AF
DETTE PARADISISKE KLONDYKE”
Morænen(Gymnothoraxjavanicus)erenmegetnysgerrigfisk,somofteviserstorinteressefordykkereogerikke aggressiv,sålængedenbehandlesmedrespekt.
Tudsefisken(Antennariusmaculatus),somnormaltlever etmegetstationærtlivsesafogtil”spadsere”afsted påsinetilpassedebug-ogbrystfinner.
UDGAVE 8 / DEC 201348 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201349 Habitat
Den15.oktober2013lykkedesdetvildtbiologNielsMogensenatfåendnuethalsbåndpåienløvindeiDanskZoologiskSelskabsløveprojektiKenya.
Detblevden5årgamlehunNenkume,dertilhørerOl Kinyei flokken i Ol Kinyei reservatet, der liggerligeøstforNaboisho.Løvindenblevbedøvetafdyr-læger fra Kenya Wildlife Service, og fik monterethalsbåndet,sommeddetsammebegyndteatsendedatatilosomløvindensfærden.DetblevdentredjeløvesomNielsharsathalsbåndpåiområdet.
Desværreblevdenførsteløvedræbtmindreendetårefterhalsbåndetkompå.
DukanfølgeNenkumeogJemjabi(denandenafpro-jektetsløvermedhalsbånd)på:www.dzs.dk/loveprojekt
ENDNU EN LØVE FIK
HALSBÅND PÅ
Tekst og foto:DitteDahlLisbjerg
UDGAVE 8 / DEC 201350 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201351 Habitat
MANGFOLDIGT LIV MONTEREY BAY,
CALIFORNIEN
Manskal ikkeopholdesig længevedMonterey-bugtenpådenamerikanske vestkyst i Californien for at opdage, at mangeforskellige livsformer eksisterer netop her. I bugten har mangode chancer for at se hvaler, delfiner, havoddere, sæler,havskildpadder, søløver og forskellige havfugle. Ikke langtfra vandet byder især natten på forskellige landlevende dyr.Monterey-bugten er et sted, hvor livet såvel på land, i vand
oglufteniallerhøjestegradtrives.
Tekst og foto: ClaudiaSick
Pukkehval(Megapteranovaeangliae)
UDGAVE 8 / DEC 201352 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201353 Habitat
EN SÆRDELES PRODUKTIV BUGTMonterey-bugtenerspecielproduktivgrundetdensunikkegeologi.Kontinental-pladenstrækkersigikkelangtudfrakysten,ogdenenormeundervandskløftgør,atdybdenøgeshurtigtogdrastiskfraland.Opstrømningerfradybdenomsom-merengivernæringsrigtvandtiloverfladen,hvilketgivergrobundforetstortogkomplekstfødenet.Storeogtættetangskove(kelpforests),dereretafdemestproduktiveøkosystemeriverden,dannerforskelligeøkologiskenicherogdermedetlevegrundlagformangeforskelligedyr.Kyststrækningensgeologierforskelligartetisigselvogdannerdermedlevestederformangeforskelligedyr.
HVALER OG DELFINERAfde33arterafhvalerogdelfiner,derkanfindesiområdet,forekommerca.10arterhyppigt,heriblandtPukkehval(Megapteranovaeangliae),Blåhval(Balaenopteramusculus),Gråhval(Eschrichtiusrobustus),Spækhugger(Orcinusorca),Risso’sdelfin(Grampusgriseus),Stillehavshvidside(Lagenorhynchusobliquidens),Langnæbbedealmindeligedelfin(Delphinuscapensis)ogMarsvin(Phocenaphocoena).
Gråhvalerforetagerénafdelængste,kendtemigrationeriverdenblandtallepattedyrmedenårligrejsepåca.16-19.000km.OmvinterenynglerdeiMexicosvarmevande,hvorefterderejsermodnordtildeArktiskevandeforatsøgefødeomsommeren.SomendelafdereslangerejsenærkysteniStillehavetkandissehvalerobserveresiMonterey-bugtenivinter-ogforårsmånederne.Grundetbugtensstoredybdemedrigeligtføde,erdetteetnaturligtstoppåmigrationsruten,oghelepopulationenmenesatpassereforbibugtenindenforunderblot5kmfraland.
Verdensstørstedyrnogensinde,blåhvalen,kanfindesibugtenfrasentforårtiltidligtefterår.
Monterey-bugtenerendelafdetstørrebeskyttedemarineområdeiUSA:’TheMontereyBayNationalMarineSanctuary’.Beskyttelsenbeståri,atderiområdetbl.a.ikkemåudvindesmineralerogfossilebrændstoffer,ikkemådumpesaffald(dogmedvisseundtagelser),dyrelivetmåikkeforstyrres,
ogkunivissedefineredezonermådersejlesmedprivatebåde.
Midtibugtentætpålandstarterenenormkløftundervandet,somistørrelseovergårdenkendteGrandCanyon:MontereySubmarineCanyon.
Påsitdybesterækkerkløftennedpåover3,6km’sdybdeundervandover-fladen.Dennedybekløfterheltafgørendefordetmarineøkosystem.Detbeskyttedeområdesigesatværeetafverdensbedstestederat
observeremarintdyreliv,dadethuser40arteraf(semi)marinepattedyr,over90arteraffugle,4arterhavskildpadderogknap350fiskearter.
Afdemfindes21udryddelsestruedearterher.
Pukkelhvalenerkendtforsineimponerendekrumspringovervandet,tilstorfornøjelseforpublikummet. Årsagentiladfærdenkendesikke,menenteoriinkluderer,athvalenpådenmådekankommeafmed parasitterpåhuden,mensandreforskeremener,atdegørdetforfornøjelsensskyld.
UDGAVE 8 / DEC 201354 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201355 Habitat
SÆLERFemarterafsælerogsøløverforekommeraltidellerhyppigtiMonterey-bugten:Californisksøløve(Zalop-huscalifornianus),Stellarsøløve(Eumetopiasjubatus),Nordligsøelefant(Miroungaangustirostris),Nordligpels-sæl(Callorhinusursinus)ogSpættetsæl(Phocavitulina).DerudovererderrapporteretobservationerafGuada-loupe-pelssæl(Arctocephalustownsendi),idetmanharfundetsygeindividerskylletoppåstranden.
HAVSKILDPADDERFirearterafhavskildpaddereksistereriMonterey-bugtensvandmasser,nemligGrønhavskildpadde(Cheloniamydas),OliveRidleyskildpadde(Lepidochelysolivacea),Læderskildpadde(Dermochelyscoriacea)ogUægtekaretskild-padde(Carettacaretta).Læder-skildpaddenerdenmestal-mindeligeiområdetogerdenstørsteafhavskildpaddernemedenlængdepåoptil2,4mogvægtpå900kg(dogtypiskmindre).Læderskildpaddenerdenkryb-dyrsart,derhardenstørsteudbredelse,ogsomdykkerdybest–nedtilunder1,3km’sdybde.Trodsdensstoreudbredelseerartendenmesttruedeafallehavskild-padder,dabestandenfaldermedalarmerendehastighed.Siden1980erbestandenfaldetmedover90%.Fatalbifangstafartenvedkommercieltfiskerierenafdestørsteårsagertilartensdrastisketilbagegang.
HAVODDERE BRUGER VÆRKTØJHavoddereskaldagligtæde20-30%afderesegenkropsvægtforatopretholdedereshøjestofskifteogdermedkropstemperaturidetkolde,marinemiljø.Envoksenhunvejerca.20kg,oghanneropmoddob-beltsåmeget.Envoksenhunskaldermedfindeogæde4-5kgfødehverenestedag.
Havodderesfødebestårafover60forskelligemarinehvirvelløsedyr.Hvertindividharspeciellepræferencer,hvornogleforetrækkerkrab-berogblæksprutter,mensandregåreftersnegleogmuslinger.Enhavodder,dererspecieltgladforsøpindsvin,kankendespåsinevio-lettetænder,derrefererestilsom’echinochromecoloring’.Synetogfølesansen(isærimudretvandogomnatten)brugestilatfindeføde.
Havoddereeretafdefådyr,derbrugerværktøjtilatbearbejdeføde-emner.Megetaffødenbestårafbløddyrmedenhårdskal(exoskelet,sneglehus,muslingeskal)sombeskyttelseafdeblødedele.Havod-derenhardogfundetenløsningogfårfatidespiseligebløddelevedatslåskallenitumodensten,somdenplacererpåsitbryst.
Video, der viser odderens brug af værktøj: http://www.youtube.com/watch?v=Uc7Ahp5--eE
FUGLELIV VED OG PÅ HAVETDe94arteraffugle,derforekommeriogomkringMonterey-bugtenimarsk,vådlandogtilhavsinklu-dererbl.a.Brunpelikan(Pelecanusoccidentalis)ogSølvhejre(Ardeaalba).Dethøjeartsantalskyldesom-rådetshøjeproduktivitet,dergiverrigeligtfødegrund-lagforforskelligefugle.Derudovergiverkyststræk-ningensgeologiforskelligetyperlevesteder.Områ-detliggerdesudenimigrationsruterneformangefuglearter.
HAVODDERDenCaliforniskeellerSydligehavodder(Enhydralutrisnereis)erenunderartafhavodderenogfindeslangsdencaliforniskekyst.Deermangestederafhængigeafdestoretangskove,dadebrugestilbådefourage-ringogsomhvilestedogyngleplads.
Detangplanter,derdannertangskovene,hørertilblandtverdenshurtigstvoksendeorganismermedenvækstratepåoptil35cmperdag.Dekangropånedtil30metersdybde,ogdannerdermedenormeoghøjetangskove,somhavodderenogenmasseandremarineorganismerharglædeaf.Selvnårtangenskylderpåland,understøtterdenforskelligtlivsomkrebsdyr,hvirvelløsedyrogfugle.
Havodderenæderbl.a.krebsdyr,muslinger,søpind-svinogvissestederlidtbundlevendefisk,ogdekandykkenedtilover80mefterføde(kunhannerdykkerdogsådybt).Daisærsøpindsvinædertangeskovene,spillerhavodderenenvigtigrolleiøkosystemetvedatholdebestandenafsøpindsvinnede,ogdermed
bevarestangskoveneogdemangearter,dereraf-hængigeheraf.
Havodderenerentruetart(IUCN:Endangered),ogdencaliforniskehavoddereropførtpåCITESliste1,hvilketbetyder,atinternationalhandelerstrengtfor-budt,mensdetoandreunderartererpåliste2,dvs.demåudnyttesoghandlesunderkontrolleredeforhold.
HAVODDEREN I DRASTISK TILBAGEGANGImidt1700-tallettaltebestandenafcaliforniskehav-oddereopmod15.000individer,menidagerdennedepå2.500-3.000individer,hvorafknaphalvdelenfindesidetbeskyttedeområde.Dendrastiskebe-standsnedgangfra1700-talletogetparhundredeårfremskyldesprimærtjagtforderespels.Denuvær-endecaliforniskehavodderenedstammerallefrablot50individer,somundslappelsjægerne.DennelillekoloniblevopdagetvedBigSuriCalifornieni1938,ogforudfordettroedemaninæsten20år,atdencaliforniskeunderartvaruddød.
”MONTEREY-BUGTEN ER SPECIEL PRODUKTIV GRUNDET DENS UNIKKE GEOLOGI. KONTINENTALPLADEN STRÆKKER SIG IKKE LANGT UD FRA KYSTEN, OG DEN ENORME UNDERVANDSKLØFT GØR, AT DYBDEN ØGES HURTIGT OG DRASTISK FRA LAND.
Californiskesøløverkanofteobserveresistortantalpåplatforme,inklusivbroer,påhavne,hvordekanligge ogsugesolensvarmetilsig.
UDGAVE 8 / DEC 201356 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201357 Habitat
havodderetilkommercielhandelmedpels,dergjorde,athavodderenistart1900-talletvarnæstenudryddet.I1911,hvordensamledebestandestimeresathaveværetmindreend2.000individer,blevhavodderenendeligbeskyttetvedlovmodjagtpådenspels.Havodderenerherefterblevettranslokeret(nogleindividerflyttestiletandetsted)tilflerestederforatetablerenyebestande,noglemenikkealleforsøgmedsucces.LangsNordamerikasvestkystmellemWashingtonstatogCalifornienerderidagetstørrehuliartensudbredelse(påtrodsafintroduktions-forsøgher),ogdetopopulationererdermedgeogra-fiskoggenetiskadskilt,sådedannertoselvstændigeunderarter.Densamledebestandafhavodderemenesidagatværegodt100.000individer.
NYERE TIDS TRUSLER MOD HAVODDEREEntrusselmodhavoddereinyeretiderprædationfraspækhuggere,hvilketmistænkesatværeenafdeprimæremedvirkendeårsagertilnedgangenibestandeniAlaskafra1970’erneogfremefter.Detøgedeprædationstrykfraspækhuggerepåhavod-deremenesatskyldesnedgangenafspækhuggeresoprindeligebyttedyr,såsomnordligpelssæl,spættetsælogStellarsøløve.Prærieulve,brunebjørne,hvid-hajerogørneerogsåhavodderesnaturligefjender.
Isæri1970’erneog80’erneblevmangehavodderefangetsombifangstinetvedkommercieltfiskeriogdruknedeherved.OgsåidagmenesderiCalifornienatfangesetvistantalhavoddereinettilfiskeri.
I1989forårsagedeetstortolieudslip(ExxonValdez)medmuligvisover100.000m3olietabtihavetvedAlaskaopmod4.000havodderesdød,ogpåvirkedeogsåenlangrækkeandremarinearter.Olieudsliperidagdenstørstedirektemenneskeskabtetrus-selmodhavoddere,ogetudslipkanværespecieltkatastrofaltforcaliforniskhavodder,dabestandenerrelativlilleoggeografiskkoncentreret.Menssæleroghvalerharettyktspæklag,harhavoddereethøjtstofskifteogenmegetfinogisolerendepels,dergør,atdekanopretholdekropstemperaturenikoldtvand.Pelsensvarmeisolerendefunktionskaldogkonstantvedligeholdesved,athavodderensoignererden.Vedolieudslipødelæggespelsensiso-lerendeevne,ogmangeodderevildøafnedkøling.Andrevildøaffordøjelsesmæssigedefektervedatindtagedetolieinficeredevand,someruundgåeligt,nårdesoignererpelsen,ellerdevilindåndegiftigedampe,derresultererifataleluftvejsproblemer.
Lær mere om havodderens biologi i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=8h_ifQndFCo
Bestandenafcaliforniskehavodderemenesidagatværenogenlundestabil,dogmuligvissvagtnedad-gående.Studierharafsløret,atinfektionssygdommesandsynligvisforårsagetafencelledeparasitter,derbæresafbl.a.katteogamerikanskepungdyr,erenhyppigtforekommendedødsårsaghosdecaliforniskehavoddere.Havoddernemenesdermedatsmittesvialandbaseredekilder.Andrefremtrædendesygdomme,derforårsagerhavoddernesdød,erbughinde-oghjernebetændelse.Parasitteroginfektionssygdommemenesatforårsagedødhosover40%afhavodderne.
Påverdensplanmeneshavodderenistart1700-talletattællemellem150.000og300.000individer.Imidtenaf1700-talletankomrussiskeopdageretilAlaskaoghøstedeherefterindtilslut1800-talletetstortantal
Havodderenbeståraftregeografiskadskilteunder- arter,hvisudbredelseermarkeretmedcirklerpå kortet.Udbredelsenfordencaliforniskeunderart (Enhydralutrisnereis)ermarkeretmeddenrødecirkel. Kildener:IUCN
Havoddereholdersigflydendeviadenhyppigepels- soignering,hvorbittesmåluftboblerinkorporeresiden tættepels.
Spættetsæl(Phocavitulina)erenaffemarterafsælerogsøløver,derhyppigtelleraltidforekommeriMonterey-bugten.
HAVODDERENS PELSSOIGNERING
Havoddereharverdenstættestepelsmedmellemca.39.000og155.000hårpercm2.
Pelsenerheltessentielfor,athavodderenkanholdevarmenidetkoldestillehavs-vand,hvordenopholdersigdetmesteafsintid.Pelsenskaldognæstenkonstantsoigneresforatdensvarmeisolerendeevneopretholdes.Vedpelssoigneringenfordelesnaturligevandafvisendeolierihelepelsen,ogderinkorporeresbittesmåluft-boblermellemhårene,somgør,athavod-derenkanflyde,ogatdetkoldevandikkehardirektekontaktmedhuden,hvorvedderisoleresmodkulden.
Havoddereharenrelativløshud,sådekanhiveiogsoignereogsådesværeretilgængeligekropsdele.Soigneringenforegårtypiskifiremereellermindreoverlappendestadier:
1)Koldbøtterogrulningivandoverfladen,2)Gnubningafkroppen,3)Slikkenafbaglufferoghale,4)Slikkenafforpoter,brystogansigt
UDGAVE 8 / DEC 201358 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201359 Habitat
sitter.Derudoverkandelangthenadvejenmodståstoreskovbrande,dadentykkebarkomdannestiletbeskyttendevarmeskjold.Rødtræskoveneerdes-værretruede(IUCN:Endangered)grundetintensivskovhugst,datræetkanbrugestilmangeforskelligeting.
LIVET PÅ LANDSelvomrødtræskoveneikkesomsådanindeholderethøjtantaldyrearter,findesderiandretypermiljøernærCalifornienskystmangeforskelligepattedyr.Afdestørreogmerekendtekanbl.a.nævnesPrærieulv(Canislatrans),Rødlos(Lynxrufus),Puma(Pumaconcolor;påengelskogsåkaldetCougar,Mountainlion/catogCatamount),Vaskebjørn(Procyonlotor)ogStribetstink-dyr(Mephitismephitis).Californienerogsåetparadisforfuglekiggere,daderfindesenlanglisteafarterher.Bl.a.kanfindesnokenafverdensmesttruedefuglearter:CaliforniskKondor(Gymnogypscalifornianus).Derfindesidaggodtogvel200individerafarteninaturen.KampenforatbevareNordamerikasstørstelandlevendefuglfortsætter.
”NÅR DET KOLDE VAND FRA HAVET MØDER DE VARME LUFTTEMPERATURER DANNES VANDHOLDIG TÅGE,
SOM DANNER GROBUND FOR ET FRODIGT MILJØ NÆR KYSTEN HERUNDER FOR DE STORE RØDTRÆER
VERDENS HØJESTE TRÆERDetmarineøkosystemharogsåenbetydningfordetkystnæreterrestriskeøkosystem,ikkemindstnårdetkommertildekendteamerikanskekæmper,rødtræ-erne(eng.:redwoods).Nårdetkoldevandfrahavetmøderdevarmelufttemperaturerdannesvandholdigtåge,somdannergrobundforetfrodigtmiljønærkystenherunderfordestorerødtræer.Historisksetharrødtræerogdensnæreslægtningeværetudbredtidetmesteafverden,menidagfindeskuntrearterihhv.detkystnære,nordligeCalifornien(Sequoiasempervirens;Rødtræer,Coastal/Californiaredwood),iSierraNevada-bjergkæden(Sequoiadendrongiganteum;Mammuttræ,Giantsequoia,Sierraredwood)ogiendaliKina(Metasequoiaglyptostroboides;Vandgran,Dawnredwood).
RødtræernevedCalifornienskysttrivesvedogeraf-hængigeafdenregelmæssigeogtættetåge.Itræ-toppenesugernålenevandfratågen,hvorvedtræ-ernekanblivesåhøjesomdekan.Dennerødtræartbliverdehøjestetræeriverden,ogdethøjestenu-levendeindividskulleeftersigendevære115mhøjt.Dennogenlundestabilegennemsnitstemperaturpå10-15gradercelsiusspillerogsåenvigtigrollefortræernescyklus.Temperaturenogforekomstenafdagligetågebankerernetopafgørendefortræernesgeografiskeudbredelse.Andrenåletræerudkonkur-reresafrødtræerinetopdennetypemiljø.Rødtræerersærligtmodstandsdygtigeoverforparasittersomtermitterogmyrer,tilsyneladendefordibarkeninde-holderspeciellekemiskestoffer,somafstøderpara-
Decaliforniskerødtræererdehøjestetræeriverden. Dethøjesteindividsigesatvære115højt.Træernekan opnådenneimponerendehøjde,dadeforudenatoptage vandgennemrødderneogsåeristandtilatoptagevand (iformafvandholdigtåge)gennemnåleneitoppen.
UDGAVE 8 / DEC 201360 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201361 Habitat
IdetsydligeCaribien,kun11kilometerfraVenezuelaskyst,liggerdenlilleø-statTrinidadogTobagobestå-endeaftohovedøerafsammenavnogderudover21småøer.
PåTobagoliggerverdensældstebeskyttedeskov-område,somalleredei1776fikstatusafbeskyttetområde,damantidligtforstod,hvorvigtigskovenvarfornedbøreniområdet.TobagoMainRidgeFor-estReserveerafsammegrundindstillettillistenoverUNESCOsWorldHeritageSites.
SelvomøernetilsammenerlidtmindreendSjæl-land,huserdemereend3.000arter-hvoraf85erendemiske.Øerneharenrækkeforskelligehabitat-er;bådehøjtliggendetågeskovoglavlandsregnskov,savanne,mangroveogsump.IforhistorisktidvarøerneforbundetmeddetsydamerikanskefastlandogharsidenliggetudstrømsforOrinoco-deltaet.
Trinidadmotmot(Momotusbahamensis).Foto:StephenTurner/CreativeCommons3.0
Det oversete Hotspot:
Trinidad Tobago&
Tekst: DitteDahlLisbjerg
Denrelativeisolation,gentagnekoloniseringerfrafastlandetogørigetsdiversegeografiogjordbunds-forholdhargjortudviklingafbiodiversitetmuligt.
IetinterviewmedMongabay.comfortællerNigelNoriega,direktørforSustainableInnovationInitia-tive,omTobagoogTrinidadsbetydningforforståel-senafø-biogeografiogenrækkeopdagelserindenforbiologien.ForeksempelbrugesTobagosgubbyerienrækkeevoloutionsbiologiskeforsøgssammehænge,ogopdagelsenafekkolokaliseringhosflagermussamtfænomenetbiomimicryharaltsammenrødderiudforskningenaførigetsforskelligartedenatur.
Læsmere:JeremyHancemongabay.com(August26,2013).TrinidadandTobago:abiodiversityhotspotoverlooked.
Læsmere:http://news.mongabay.com/2013/0826-hance-trini-dad-tobago-interview.html
UDGAVE 8 / DEC 201362 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201363 Habitat
ISBJØRN – HVALROS NARHVAL - MOSKUSOKSE – RENSDYR
Tekst: ElmerTopp-Jørgensen
THE BIG FIVE I ARKTIS
RENSDYR
ARKTIS#4
Rensdyr,GiantGingko,Flickr
UDGAVE 8 / DEC 201364 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201365 Habitat
OM RENSDYR
RensdyretslatinskenavnerRangifertarandusogiGrønlandforekommerunderartengroenlandicus.Han-nerernogetstørreendhunner,ogkannåenvægtpå140kg.Iløbetafparringssæsonenkandedogtabeheltoptil40kg,nårdeskalskræmmeandrehannervækfraparringsvilligehunnerogforsøgeatimpo-neredetmodsattekøn.Rensdyrkanløbeoptil70kmitimen.
Rensdyradskillersigfraalleandrehjorteved,atbådehanneroghunnerhargevirer.Iforholdtilkropsstør-relseharrensdyretdetstørstegevirafallenulevendehjortearter.Rensdyrenekloveerogsåblandtdestør-steiforholdtildyretsstørrelse.Devirkersomsnesko,sådyreneikkesynkernedisneenomvinteren.Klov-enekanogsåfungeresomsvømmefødder,idetrens-dyreristandtilatsvømmeca.10kmitimen.Rens-dyreneshårerluftfyldte,hvilketgiverdenopdriftivandet.Dettekanværepraktisk,nårmanskalkrydseiskoldefloderellersøer.Pelsenvirkerogsåfantastisk
isolerendeidenarktiskekulde.
Rensdyrspiserfortrinsvislav,menkanogsåspisedværgbuske,græsogfjeldrevling.Fjeldrevlingerdogikkedensforetrukneføde,ogspisningenafdenneartkanværetegnpåovergræsningafdensfavoritføde.
IVestgrønlandharrensdyrenekunfånaturligefjend-er.IdetnordligsteGrønlandfindespolarulven,mendeteruvist,omdenkommerikontaktmeddenord-ligstebestande.IsbjørnfindeskunsporadiskiVest-grønland,menersetspiseefterladenskaberfrafang-sten(indvolde).HavørnefindesiVestgrønlandfraDiskobugtenogsydover,mendeudgøringentrusselforvoksnedyr.
Rensdyrbliverkønsmodnei2-års-alderenogkanfåkalvehvertår.Deerdrægtigei8-9måneder,ogderesmælkertregangesåfedsomkomælk.Rensdyrkanbliveomkring12-15år.Idenaldervildenstænderofteværenedslidt,ogdetbliversværerefordenatfånæringudafdensparsommevegetation.
RENSDYR – MERE END BLOT JULEMANDENS HJÆLPER
UdoveratværejulemandensforetruknetrækdyrogenvigtigindtægtskildeformangeoprindeligefolkiArktis(f.eks.SameriSkandinavienogNenetteriRusland)errensdyrunikttilpassetlivetiArktisogholdessomhusdyristoredeleafdensnaturligeudbredelsesområde.Nomadiskerensdyrholderefølgerofterensdyrenesårligevandringf.eks.mellemhøjland(sommer)oglavland(vinter).Dyreneholdesi
flokkefrahundredertiltusinderafdyr,hvordeanvendessomtrækdyrogsomkildetilmælk,kød,pelsoggevirer,somsælgeselleranvendestiltøjogandrefornødenhederidenlokalehusholdning.Pulveriseretgevirsælgesiasiensompotensmiddel,kosttilskudsamtitraditionelmedicin,ogetnorskfirmaharf.eks.forsøgtsigmedatsælgetørrederensdyrpenisertildetasiatiskemarked(Ekstrabladet2005).Såudover
attrækkeslæderhardyretmangeanvendelsesmuligheder.
IdenneartikelgennemgåsartensudbredelseogforvaltningiGrønland
”RENSDYR ADSKILLER SIG FRA ALLE ANDRE HJORTE VED AT BÅDE HAN-NER OG HUNNER HAR GEVIRER. I FORHOLD TIL KROPSSTØRRELSE HAR RENSDYRET DET STØRSTE GEVIR AF ALLE NULEVENDE HJORTEARTER.
Rensdyr,Peupleloup,Flickr
UDGAVE 8 / DEC 201366 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201367 Habitat
UDBREDELSERensdyrfore-kommeroverdetmesteafArktis,somvildebestandeellersomhusdyr(seFigur1).Rensdyrerogsåforsøgtudsatlængeremodsyd,oghertrivesdyreneogså,blandtandetiSkotland(Cairngorm)ogKensingtonIslandsnærAntarktis.Antalletafrensdyriverdensvingerbetydeligt,menmanregnermed,atderfindesomkring3-5millionerdyr.
IGrønlanderrensdyretidag,medfåundtagelser,udbredtlangsvestkystenfranordtilsyd.Figur2,viserudbredelsenafnaturligebestandeogudsattetam-rener.EnmindrebestandersidenkortetsudarbejdelseopdagetsydforMelvillebugteniNordvestgrønland.Bestandener,måskeikkeoverraskende,fundetietområde,derhedderTuttulissuaq(oversat:stortstedmedrensdyr).Bestandenformodesdogatværelillepågrundafområdetsrelativtlillestørrelseogføde-grundlag.
RensdyrfandtesiØstgrønlandindtilca.1900,hvorenrækkehårdevintreudryddedebestandene.
Bestandenesuddøenskyldtessandsynligvisenserietøfrosthænd-
elser,somskabteetislagovervegeta-
tionen,dergjordedetsværtfordyreneatfinde
føde.Moskusokserne,somstadigerudbredtiØstrønlandoverlevede
antageligtpågrundafetandetfødevalgogkraftigerebygning,dergørdetnemmereatskrabepotentielfødefriforisogsne.FærdesmaniØstgrønlandkanmanstadigfinderensdyrgevirerilandskabet.
TAMRENER OG INDFØRSEL AF PARASITTERTamrenerblevindførttilGrønlandi1952ogigeni1963-1965.RensdyrenekomfraFinmarkenidetnord-ligeNorgeogblevførstsatudvedItinneraibundenafGodthåbsfjordennærNuuk.Deudsattedyrtriv-edes,ogbestandenvoksedetilmangetusindedyr.FlereafdeefterfølgendeudsætningeriGrønlandergjortmeddyrfradennebestand.
Idagerdeflesteudsattetamrenerforvildede,menenrensdyrfarmerstadigaktiv(Isortoq,privatejetbestandiSydvestgrønland).Dennebestanderifølge
Pearycaribouandarctic-islandcaribou
Grant'scaribou
Barren-groundcaribou
Woodlandcaribou
Domesticreindeer1500/point
Svalbardreindeer
Tundrareindeer
Wildforestreindeer
CAFFboundary
Figur1.Udbredelseafvilderensdyrbestandeogforekomstafdomesticerederensdyr.Kilde:ConservationofArcticFloraandFauna.http://library.arcticportal.org/1358
Rensdyr.Foto:MarthadeJong-Lantink,Flickr
UDGAVE 8 / DEC 201368 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201369 Habitat
lokalefangerestørreenddettilladteantalogerbe-gyndtatspredesigtilandreområder.RensdyreneudsatvedTasiilaqiØstgrønlanderifølgelokalefangereudryddet.
Flerestederhardeudsattebestandeblandetsigmednaturligtforekommendedyr.DetteharførttilengenetiskopblandingafdegrønlandskerensdyrogtamrenernefraNorge(seTabel1,side69).Tid-ligeretroedeman,atdeindførtetamrenerogsåhavdeparasittermedsigsomsenerespredtesigtildevildebestande.Nugættesderpå,atparasitternenatur-ligtkanværekommettilGrønlandfraCanada.Detteskaletnytstudieforsøgeatafdækkevedatsammen-ligneparasitternesdnaiforskelligerensdyrbestande.
STATUS OG REGULERING AF BESTANDENRensdyrjagesiGrønlandafbådeerhvervsfangereogfritidsjægere.Årligtnedlæggesetstedmellem12.000og16.000dyr(seFigur3,side69).FlestfradestorebestandeidetcentraleVestgrønland(be-standene5-8,Figur4).Jagtstatistikkerfra1721ogfremtilidagviser,atrensdyrbestandeiArktisharoplevetflerestorebestandskollapser.Deharfulgtetmønster,hvorbestandeneførstøgesvoldsomti
Bestand Oprindeligbestandellerudsat?
Bestandehvoroprindeligerensdyrogudsatteblanzdes
Bestandstørrelse(tæthed) Optællingsår Trend
Inglefield/Prudhoe Oprindelig Nej 2260 1999 ?OlrikFjord/Pituffik Tamren Sandsynligvis ?(9dyrudsati1965) ?Tuttulissuaq Oprindelig ? ? ? ?Nuussauaq Oprindeligogtamren Sandsynligvis 1164 2002 ?Naternaq Oprindelig Nej 271 1995 ?
Kangerlussuaq-Sisimiut Oprindelig Nej 60.000(4dyr/km2) 2010 Stabil
Akia-Maniitsoq Oprindelig Ja 31.200(2dyr/km2) 2010 Mindskes
Ameralik Oprindeligogtamren Ja 11.700(1,5dyr/km2) 2012 Forventet
stabil
Oeqertarsuatsiaat Oprindelig Sandsynligvis 4.800(0,9dyr/km2) 2012 Forventet
øgetQassit Oprindelig Nej 196 2000 ?Neria Oprindelig Nej 1600 2000 ?Ivittuut Tamren Måske ? ? ?Isortoq Tamren ? ? ? ?
antal,hvilketmedførerovergræsningafdetilgænge-ligeføderessourcer.Overgræsningenbetyder,atderikkeerfødenoktilalle,ogiløbetafganskefåårbliverbestandenreduceretkraftigt.
I1990’erneansåNaturinstituttetdetsamledeantalrensdyrtilatværemegetlavt(ca.20.000individer),ogmanindførtemegetrestriktivreguleringmedettotaltstopforfangsteni1993-1994.Fangernebetviv-ledebiologernestællingerogforstodikkebehovetfordendrastiskeregulering.
Fååreftervoksedebestandenepludseligeksplosivt,ogidagerderover110.000rensdyriGrønland(seTabel1ogFigur3).Kvoterneøgedesindtilårtusind-skiftet,hvormanblevklaroverbestandenesbetyde-ligestørrelse.Foratøgefangsten,ogsikreoverens-stemmelsemellemantalletafdyrogfødegrundlaget,droppedemankvoterfordestorebestandeogregu-leredeistedetfangstenmedjagttideralene(Figur3).
Denpludseligøgningafkvoterogdestorebestandegavfangernedetindtryk,atbiologernehavdetagetfejl,ogdehavdehaftretideresantagelseomstørrebestande.Detvarmedtilatstyrkedenmistillid,derimangeårharværetmellembiologer(Naturinstitut-tet),fangereogforvaltningen(GrønlandsSelvstyre).
RISIKO FOR BESTANDSKOLLAPSNaturinstituttetanbefalerentæthedpåomkring1.2rensdyrprkm2,foratfødegrundlagetkanunderstøttebestanden(forbestandeneiVestgrønland).Flereafdestorebestandehartæthederpåellerover1.2dyr/km2.Jagterderforetvigtigtforvaltningsredskab,derkansikre,atantalletafdyrpassertildetilgængeligeføderessourcer,såmanundgårkollapsafbestandene.
IrådgivningtilGrønlandsSelvstyrefor2013-2014an-befalerNaturinstituttet,atderikkelængereskalværevinterjagtpårensdyr.Vinterjagtenblevindført,foratreduceredemegetstorebestandetiletniveau,hvor
Figur2.RensdyrudbredelseiGrønland.Rødfarveernaturligtforekommendebestande,lyserødfarveerudsattebestande(dyrfraNorge)og”?”erudsattebestandehvisstatusikkekendtesmedsikkerhediår2003.Kilde:GrønlandsBiodiversitet–etlandestudie,Tekniskrapportno.55fraGrønlandsNaturinstitut,2003.
Tabel1.OversigtoverrensdyrbestandeiGrønlandmedinformationomoprindelse,bestandsstørrelseogbestandsud- vikling.Kilde:GrønlandsNaturinstitut,sereferencer."
Figur3.UdviklingidetsamledeantalrensdyriGrønland (grøn),kvoter(rød)ogfangster(blå).Fangstenfradestore bestandeharsiden2003væretreguleretmedjusteringer afjagttider. Kilde PiniarneqogGrønlandsNaturinstitut (sereferencer)."
UDGAVE 8 / DEC 201370 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201371 Habitat
føderessourcernekanunderstøttedem.Nårdestorebestandenærmersigdenanbefaledetæthed(1.2dyr/km2),erderikkelængerebelægforvinterfangst,somansesforatstressedyreneienmegetsårbarperiode,hvordyreneskalhaverotilatfindeføde.GrønlandsSelvstyreharvalgtatfølgedenneanbe-falingforjagtsæsonen2013-2014.
DestorebestandeiVestgrønlandhardogstadigenhøjeretæthed(f.eks.bestand5og6medhhv.4og2dyr/km2;seTabel1,side69)enddetanbefalede(1.2dyr/km2).Mensforvaltningenformangebestandeserudtilatnådenønskedetæthedpå1.2dyr/km2,bliverdetspændendeatfølgeomsommer/efterårs-jagtenernoktilatreducereKangerlussuaqbestand-enogdermedundgåkollaps(bestandenerover3gangesåstorsomanbefalet).
BESTANDSOVERVÅGNINGRensdyreneforvaltesidagi 12, mere eller mindreadskilte, områder (hertilkommerdennyopdagedebestand ved Tuttulissuaqsyd for Melvillebugten).De store bestande over-våges jævnligt af Grøn-landsNaturinstitut,mensde mindre bestande aføkonomiske årsager kunsjældent optælles af Na-turinstituttet. Naturinsti-tuttetstillerdogsinvidentil rådighed for lokalefangerem.fl., der ønskesoplæring i optællings-metoder.
”RENSDYRENE FORVALTES I DAG I 12, MERE ELLER MINDRE ADSKILTE, OMRÅDER
Foto: Travis,Flickr
UDGAVE 8 / DEC 201372 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201373 Habitat
Tabel 1 (side 69) viser bestandsstørrelser, optæl-lingsår og trend i bestandsudviklingen, med infor-mationofbestandensoprindelseogmuligeopbland-ingmellemvilderensdyrogudsatte/forvildedetam-renerfraNorge.Tabellenviser,atbestandsudviklin-genkunerkendtforfireafde12(nu13)bestande.Damangeafdemindrebestandesjældentovervåg-es,erderesstatusukendt(seogsåTabel1,side69).
IfølgeNaturinstituttetsovervågningsplanskal4be-stande(Kangerlussuaq-Sisimiut,Akia-Maniitsoq,AmeralikogQeqertarsuatsiaat)overvågeshvert5.år.Detbetyderatforvaltningenaldrigvilfåopdateretvidenfrainstituttettilatforvaltedeøvrigeottebe-stande,nimedTuttulissuaqbestandenSelvstyretbørderforsikrevidenomdissebestandesstatuspåandenvis,f.eks.gennemformaliseretsamarbejdemedlokalefangereogandrenaturinteresserede.
Kendskabtilbestandsstørrelserog/ellerbestandsud-viklingernødvendigforenadaptivogbæredygtigfor-valtning…ogsågiverdetjulemanden(somjokom-merfraGrønland)lidtfleredyratvælgeimellem.
Referencer
Naturinstituttet(2011).BiologiskrådgivningforRensdyrogMoskusokse2011-2012http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2011_16_May_Caribou_advice_Dansk.pdf
Naturinstituttet(2012).BiologiskrådgivningforRensdyrogMoskusokse2012-2013http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2013_DK__Svar_til_anmodning_Biologsik_Raadgivning_Rensdyr_Muskox.pdf
Naturinstituttet(2013).BiologiskrådgivningforRensdyrogMoskusokse2013-2014http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Landpattedyr/2013_DK__Svar_til_anmodning_Biologsik_Raadgivning_Rensdyr_Muskox.pdf
Ekstrabladet(2005).Rensdyrpenissomsexpulver.EkstrabladetWebavis.http://ekstrabladet.dk/vrangen/article263879.ece.
Naturinstututtet(2002).Rensdyrogmoskusokser–arterifremgang.PITU,nr.1.http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/PITU/Pitu1_2002.pdf
Piniarneq(1995-2011).Jagthæfteinklusivjagtstatistik.GrønlandsSelvstyre.http://dk.vintage.nanoq.gl/Emner/Erhverv/Erhvervsomraader/Fangst_og_Jagt/PINIARNEQ.aspx
Foto: LiamQuinn,Flickr
Foto: LiamQuinn,Flickr
UDGAVE 8 / DEC 201374 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201375 Habitat
DZS PROFILDanskZoologiskSelskab(DZS)erendemokratiskogfagligtfunderetorganisationmedfastfokuspåbevarelseafvildtlevendedyrogdereslevestederprimærtudenforDanmarkiområder,hvornaturenerundersærligtstortpres.
FOLKENE BAGSelskabet’sfagligegrundlagbestårafmedlemmer,derharenbaggrundellervidenifeltet:biologer,zoologer,geografer,ornitologer,zoo-professionellem.fl.Udovervoresfagmedlemmertællerselskabetogsåstøtte-med-lemmer,derønskeratslutteopomforeningensarbejde.Daforeningendrivesfrivilligtafaktivemedlemmer’sarbejde,afhængervoresaktiviteterafmedlemmernesegneidéeroginitiativer.Voresbestyrelseholdermødehverandenmåned.
VILDT VIGTIGT ARBEJDESidenforeningensstarti2004harvihaftfokuspåatformidleemnerindenfornaturbevarelse,dyrelivogbiodiversitetgennemvoreshjemmesideogseneregen-nemvoresFacebook-gruppeogudgivelsenafHabitat(tidligereudkomnyhedsbreve).
Fratidtilandenafholderviarrangementerforvoresmedlemmer.Vierogsåmedifeltenogbidragerheltkonkrettilnaturensbevarelse.DZS-medlemmerharplanlagtogudførtKipini-ekspeditionen,deri2007kort-lagdedenbiologiskemangfoldighedafpattedyrogfugleiWitu-skoveniKenya.VikørerdesudenMara-NaboisholøveprojektetiNaboishoConservancyvedMasaiMarareservatetiKenyamedDZSfagmedlemogbiologNielsMogensenispidsen.Løveprojektetarbejderforatre-ducerekonfliktenmellemløverneogMasai-kvægbønd-ernegennemforskningafbl.a.løvernesfærdeniom-
rådet.Endeligforsøgerviløbendeatskaffepengeogsponsorertilflerenaturbevarelses-projekter.
VELKOMMEN I GODT SELSKAB!VibydernyemedlemmervelkommeniSelskabet-omdublotpassivtvilstøtteopomvoresarbejde,elleromduønskeratdeltageaktivtiselskabetsarbejde.
Alle,dermanglerenbaseforetnaturbevarelsesprojekt,erligeledesmereendvelkomneiforeningen-vikandadanneetsolidtgrundlagforprojektet,bådeformidlings-ogfundraisingmæssigt,ogsamtidigkanvitilbydeetprofessioneltnetværkatsparremed.
Sponsoraterogandrebidragtilforeningensarbejdevilblivemodtagetmedstorværdsættelseogtak.Skrivtilospå[email protected],hvisduellerditfirmaønskeratdonerepengetilforeningen-ogmodtagetdiplomherpå.
Læsmegetmerepåvoreshjemmeside
www.dzs.dk
...ogfølgmedpåvoresFacebook-gruppe
Dukanaltidkontakteospå[email protected]
SÅDAN BLIVER DU MEDLEMI DANSK ZOOLOGISK SELSKAB
SÅDAN GØR DU
1) Gåindpåwww.dzs.dk
2) Indbetaldetårligekontingent-entenmedkreditkort viaPayPal,ellervedoverførseltilvoreskontoiDanske Bank(3123-3123241312)
3) Udfyldmedlemsformularenmeddineoplysninger (email,navn,adresse,medlemstypemm.)
Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets (se evt. s 96-97) Glæd dig!
HVILKET SLAGS MEDLEMSKAB?
Dukanvælgemellem2typermedlemsskab:fagmedlemellerstøttemedlem.Fagmedlemmererdig,somharenbaggrundellervidenindenforvildedyr,biodiversitetog/ellernaturbevarelse,hvorstøttemedlemmererdig,derblotønskeratstøtteopomvoresarbejde.Derudoverharduvalgetmellematbetaleetårligtkontingentpå100krforetalmindeligkontingenteller250kr(ellervalgfritder-over)foretPLUSkontingent.
Som medlem kanduværemedtilatformeforeningensarbejde.Dueraltidvelkommentilatdeltageivoresmøder,bidragemedkompetencerindenforfundraising,regnskab,ITellerhvaddunuergodtil,kommemedgodeidéertilarrangementerogbiståiplanlægningenhertil,ogskriveindlægogartiklertilhjemmesiden,voresFacebook-gruppeogikkemindstHabitat.
[email protected], hvisduønskeratdeltagemereaktivtivoresarbejde.Vihørermegetgernefradig!Ogsåhvisduharrisogros.
Meld dig ind HER
ErduikkealleredemedlemafDanskZoologiskSelskab,såerdetmegetletatblivedet.Ogsåkosterdetblot100kromåretikontingent!Medetmedlemskabstøtterduaktivtopomforeningensarbejdeforetstærktdanskengagementibevarelsenafvildedyrogdereslevesteder.
Med et medlemskab vilduværedenførstetilatmod-tageHabitatidinindbakke,nårdetudkommer(2gangeårligt).Desudenbliverduinviterettilvoresarrangementertilfordelagtigepriser.Voresmedlemmerfårderudover10%rabatiFriluftslandogNorthFacebutikkerlandetover!Ikkemindst,såvildusommedlembakkeopometarbejde,somviiDanskZoologiskSelskabmenererheltessentielt-bevarelsenafenvildnaturogdetsdyr.
MELD DIG IND IDAG – OG GØR EN FORSKEL FOR VERDENS VILDE DYR
10% rabat!
DZS-medlemmer får 10% rabat i alle landets Friluftsland og The North Face-butikker!
Medbring blot dit medlemskort. TilbuddetgælderdogikkealleredenedsattevarerogCanadaGoose.
UDGAVE 8 / DEC 201376 Habitat UDGAVE 8 / DEC 201377 Habitat
Medlemmerafforeningenvilvedindmeldelseheltautomatiskmodtagevoresgadgets.Menønskervoresmedlemmeratfåfatiekstraeksemplarer,ellerønskerfolkudefraogsåatfåfingreneidemudenatblivemedlem,såharmanogsåmulighedfordet.
Få fingrene i voresflotte gadgets! Vihart-shirtsmedlogo,forskelligepostkortogmagneter,nøgleringeogklistermærker.
POSTKORTNØGLERING
KLISTERMÆRKER
MAGNETER
VILDE PRISER!
T-shirt m. logo (strS,M,L):100kr/stk
Postkort (3varianter):6kr/stk
Magnet (3varianter):15kr/stk
Nøglering:20kr/stk
Klistermærke:(2varianter)4kr/stk
OG DET BLIVER ENDNU VILDERE...
Dukanvælgemellemfølgende“pakker”-ogspare:
“Spidsmusen”:5valgfriepostkort-ialt25kr(spar5,-)
“Lemuren”: 10valgfriepostkort-ialt40kr(spar20,-)
“Løven”:4valgfriepostkort+2valgfriemagneter-ialt40kr(spar14,-)
“Isbjørnen”: 4valgfriepostkort+2valgfriemagneter+2nøgleringe+2klistermærker-ialt75kr(spar27,-)
“Elefanten”:5valgfriepostkort+3magneter+2nøgle-ringe+4klistermærker+1t-shirt-ialt195kr(spar36,-)
HVORDAN?
Bestilvedatindbetaledetfuldebeløb+30kriportopåvoresDanskeBankkonto(3123-3123241312)medangivelseafditfuldenavnitekst-feltet.Skrivenmailtilinfo@dzs.dkmeddinbestilling(antal,typeprodukt/pakke,evt.str.t-shirtsamthvilkenvariantitilfældeafflerevarianter)ogmedmodtageradressen.Nårbeløbetermodtagetsendervidigpakken.
-Derefter, glæd dig!
UDGAVE 8 / DEC 201378 Habitat