håndbog for faglige selskaber

30
Håndbog for Faglige Selskaber

Upload: dansk-sygeplejerad

Post on 21-Jul-2016

228 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Håndbog for Faglige Selskaber

Håndbog for Faglige Selskaber

Page 2: Håndbog for Faglige Selskaber

Det faglige fællesskab  – Introduktion til håndbogen for faglige selskaber 

 

Sygeplejersker er fagligt engagerede mennesker, der er med til at skabe faglig udvikling. For at 

kunne skabe udvikling og præge sundhedsudviklingen er de faglige selskaber centrale i forhold 

til at skabe et forum, hvor sygeplejersker kan dele og producere ny viden.  

 

For at give de faglige selskaber tiden til at dyrke det faglige fællesskab har Dansk Sygeplejeråd 

lavet en håndbog, der skal give de bedste muligheder for at drive et fagligt selskab. Derfor har vi 

samlet alle informationerne ét sted, så I har et opslagsværk for både nye og eksisterende faglige 

selskaber.  Håndbogen  skal  ses  som  et  godt  redskab,  der  kan  både  kan  give  overblik  over 

processen  omkring  oprettelsen  af  et  nyt  fagligt  selskab  samt  være  et  opslagsværk  for 

eksisterende faglige selskaber.  

 

Håndbogen  giver  et  godt  overblik  over  samarbejdet  mellem  faglige  selskaber  og  Dansk 

Sygeplejeråd.  For  at  gøre  det  nemt  at  drive  et  fagligt  selskab  har  Dansk  Sygeplejeråd 

skræddersyet en række tilbud, som skal gøre det driften så enkel som mulig. Derfor vil I kunne 

finde  forslag  til  gratis  kurser  til  bestyrelsen,  pakkeløsning  til  administrationsarbejdet, 

presserådgivning og meget andet, der skal skabe plads  til at  fokusere på  jeres  faglige område. 

Håndbogen rummer også en række gode værktøjer, der kan styrke bestyrelsesarbejdet, så I kan 

få et godt samarbejde med fokus på det faglige.   

 

I kan finde den nyest opdaterede håndbog på dsr.dk under FS‐forums hjemmeside. Her kan I 

også finde gode råd til arbejdet med faglige selskaber, spændende kurser, møder og andet, så I 

let kan holde jer opdaterede med de nyeste informationer.    

 

Vi håber, håndbogen vil være en hjælp for jer fremover samt bidrage til at give sygeplejersker i 

de faglige selskaber plads til at dyrke det faglige fællesskab. God fornøjelse! 

 

 

  

Page 3: Håndbog for Faglige Selskaber

IndholdIntroduktion ................................................................................................................................................ 1 

Hvad er et fagligt selskab .......................................................................................................................... 4 

Når et fagligt selskab er blevet godkendt ............................................................................................... 5 

Hvem kan være medlem? ..................................................................................................................... 5 

Hvem kan deltage i det faglige selskabs aktiviteter? ........................................................................ 5 

Stiftende generalforsamling .................................................................................................................. 5 

Udarbejdelse af vedtægter: ................................................................................................................... 5 

CVR‐registrering ..................................................................................................................................... 6 

Krav til opbygningen af det faglige selskabs navn: ........................................................................... 7 

Bestyrelsesansvar ........................................................................................................................................ 8 

Økonomisk ansvar ................................................................................................................................. 8 

Værktøjer til et godt bestyrelsesarbejde .............................................................................................. 9 

Samarbejdet mellem faglige selskaber og Dansk Sygeplejeråd ......................................................... 11 

De faglige selskabers forpligtelser overfor Dansk Sygeplejeråd ................................................... 11 

Tilbud til faglige selskaber .................................................................................................................. 11 

Hjemmeside ....................................................................................................................................... 11 

Tidsskriftet Sygeplejersken ............................................................................................................. 12 

Presseassistance ................................................................................................................................ 12 

Tilbud om gratis kurser til bestyrelsen .......................................................................................... 12 

Mødelokaler ...................................................................................................................................... 14 

Kursus & konferencesteder ............................................................................................................. 14 

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) ................................................................................................. 15 

Fælles årlig konference med de faglige selskaber, DASYS og Dansk Sygeplejeråd ............... 15 

Økonomisk tilskud ................................................................................................................................... 16 

Økonomisk tilskud til samarbejde med faglige foreninger for sygeplejersker i udlandet ........ 16 

Nedlæggelse af et fagligt selskab ........................................................................................................... 18 

Samarbejde med industrien .................................................................................................................... 19 

Page 4: Håndbog for Faglige Selskaber

Reglernes indhold ........................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 

Yderligere spørgsmål ............................................................................................................................... 20 

Bilag 1 Forslag til vedtægt ....................................................................................................................... 21 

Bilag 2 Rammer for de faglige selskabers beretning til nyhedsbrevet .............................................. 25 

Bilag 3 Vejledning til annoncering af meddelelser i Tidsskriftet Sygeplejersken ........................... 26 

Bilag 4 Oprettelse af et fagligt selskab ................................................................................................... 28 

 

   

Page 5: Håndbog for Faglige Selskaber

Faglige selskaber medvirker til sygeplejens udvikling 

– Hvad er et fagligt selskab  

Et  fagligt selskab er et netværk af sygeplejersker med en specifik  interesse  for et af de mange 

interessefelter, som findes i sygeplejen.

Det er et forum med plads til faglig udvikling og refleksion. Et sted hvor man kan producere og 

dele  ny  viden  samt  præge  sundhedsudviklingen  og  den  debat,  der  følger. Alt  sammen  i  et 

kollegialt sammenhold på tværs af landsdele og landegrænser. 

De  faglige  selskaber  arrangerer  en  række  forskellige  aktiviteter  for  deres  medlemmer. 

Eksempelvis kan nævnes møder,  temadage,  seminarer, og  landskurser. Dertil udgiver  faglige 

selskaber  nyhedsmails,  nyhedsblade  og  særtryk  med  specielle  temaer  inden  for  deres 

interesseområde. 

Der kan være mange tanker bag oprettelsen af et fagligt selskab. Fælles er, at de skal følge Dansk 

Sygeplejeråd formålsbeskrivelse: 

At fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer. 

At yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelse og arbejdsmæssige opgaver. 

At medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl.a. ved afholdelse af møder og 

kurser. 

At opmuntre til og bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende arbejdsområde. 

At medvirke til sundheds‐ og sygeplejens udvikling. 

At fremme tværgående samarbejder mellem de faglige selskaber indbyrdes. 

Et fagligt selskab kan vælge at involvere sig på mange andre områder. Afhængigt af det faglige 

selskabs interesser kan det fx: 

Tilbyde kortere og længerevarende uddannelsesaktiviteter. 

Være indgang til nordisk, europæisk og internationalt samarbejde. 

Være indgang til at deltage i nationale kvalitetsudviklingsprojekter. 

Gøre sygeplejen synlig i sundhedsdebatten. 

Bidrage med økonomisk støtte til kurser, konferencer, samarbejde m.m. 

Der findes i dag 36 faglige selskaber under Dansk Sygeplejeråd. I kan læse mere om disse på de 

faglige selskabers hjemmesider. 

Page 6: Håndbog for Faglige Selskaber

Den gode start på et nyt fagligt selskab 

– Når et fagligt selskab er blevet godkendt    

Hvert  fagligt  selskab  er  en  selvstændig  juridisk  enhed,  som  samarbejder  med  Dansk 

Sygeplejeråd  i  et  forpligtende  fællesskab.  Selskabet  består  af  en  bestyrelse,  der  vælges  ved 

urafstemning eller på den stiftende generalforsamling.  

Hvem kan være medlem? 

Kun  medlemmer  af  Dansk  Sygeplejeråd  kan  være  medlem  af  et  fagligt  selskab,  jf.  Dansk 

Sygeplejeråds  rammer  for  faglige  selskaber,  punkt  3  stk.  1. Medlemmerne  kan  være  aktive, 

passive eller studerende. 

Hvem kan deltage i det faglige selskabs aktiviteter? 

De  faglige  selskaber  afholder  hvert  år  landskurser,  temadage  m.v.  Det  er  kun  muligt  for 

medlemmer af Dansk Sygeplejeråd at deltage i de faglige selskabers aktiviteter. Det er op til det 

enkelte  faglige  selskab,  om  deltagerne  behøver  at  være medlem  af  det  faglige  selskab,  som 

afholder arrangementet. Det kan være at det faglige selskab gerne vil have medlemmer af Dansk 

Sygeplejeråd, som er organiseret  i et andet  fagligt selskab end deres eller slet  ikke behøver at 

være medlem af et fagligt selskab for at kunne deltage i deres aktivitet. 

Stiftende generalforsamling 

Når oprettelse af et fagligt selskab er godkendt afholdes en stiftende generalforsamling inden for 

en  tidsfrist  fastsat  af  hovedbestyrelsen.  Dansk  Sygeplejeråd  stiller  gerne  et  mødelokale  til 

rådighed. 

Bestyrelsen kan vælges på to måder: 

1. Ved en forudgående urafstemning 

2. På den stiftende generalforsamling 

Når  den  stiftende  generalforsamling  har  fundet  sted,  skal  Dansk  Sygeplejeråd  orienteres 

skriftligt  om  bestyrelsens  konstituering  og  sammensætning,  herunder  skal 

bestyrelsesmedlemmernes  medlemsnummer,  e‐mailadresse  og  telefonnummer  sendes  til 

professionsafdelingen.  I  opfordres  derfor  til  at  sende  en mail  til  [email protected] med  emnefeltet 

”Henvendelse til professionsafdelingen vedr. FS”.   

Udarbejdelse af vedtægter: 

Alle  faglige  selskaber  skal  udarbejde  vedtægter,  som  skal  vedtages  på  generalforsamlingen. 

Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet  en  anbefaling  til hensigtsmæssige vedtægter  for  et  fagligt 

selskab, se bilag 1. 

Page 7: Håndbog for Faglige Selskaber

  Det  er  en  forudsætning,  at det  faglige  selskab  i  sin  vedtægt  følger hovedbestyrelsen  i Dansk 

Sygeplejeråds godkendte formålsbestemmelse for faglige selskaber, jf. § 32: 

At fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer. 

At  yde  gensidig  støtte  med  bidrag  og  forslag  til  løsning  af  fælles  uddannelse  og 

arbejdsmæssige opgaver. 

At medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl.a. ved afholdelse af møder og 

kurser. 

At opmuntre til og bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende arbejdsområde. 

At medvirke til sundheds‐ og sygeplejens udvikling. 

At fremme tværgående samarbejder mellem de faglige selskaber indbyrdes. 

I  skal være  opmærksomme på,  at  faglige  selskaber  ikke kan  fastlægge vedtægter, der  strider 

mod Dansk Sygeplejeråds Love og De Sygeplejeetiske Retningslinjer.  

 

I  har  som  fagligt  selskab mulighed  for  at  udforme  egen  vedtægt  i  overensstemmelse med 

medlemmernes ønsker. 

Jeres vedtægter skal dog: 

Følge den formulering om medlemsgrundlag, der er vedtaget af DSR`s hovedbestyrelse. 

Give  det  faglige  selskab  en  foreningsstruktur  med  en  valgt  bestyrelse  på  mindst  5 

medlemmer. 

Give det faglige selskab en foreningsstruktur med en generalforsamling, der kan træffe 

beslutning om bl.a. kontingentforhold.  

Når vedtægterne er godkendt af det  faglige  selskab,  skal de  sendes  til Dansk Sygeplejeråd  til 

mailadressen [email protected] med emnefeltet ”Henvendelse til professionsafdelingen vedr. FS”.   

CVR‐registrering 

Da  faglige  selskaber er  selvstændige  juridiske enheder,  skal de CVR‐registreres. For at kunne 

registrere det faglige selskab i CVR‐registeret skal Dansk Sygeplejeråd orienteres om de endelige 

vedtægter samt modtage et referat fra sidste generalforsamling. I skal her være opmærksomme 

på,  at  dokumenterne  skal  underskrives  af  alle  bestyrelsesmedlemmer  samt  påføres  e‐

mailadresse og adresse på alle bestyrelsesmedlemmer. 

Dokumenterne sendes til professionsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd. 

Page 8: Håndbog for Faglige Selskaber

Krav til opbygningen af det faglige selskabs navn: 

De faglige selskabers navn skal bære denne ordlyd forrest ”Fagligt Selskab for XXX” efterfulgt af 

et  eller  så  få  ord  som  muligt,  der  er  betegnende  for  den  interesse  selskabet  samles  om. 

Derudover skal ordet sygeplejerske eller sygepleje indgå i navnet. 

Navnet skal signalere, at det er et professionelt selskab for sygeplejersker. 

 

 

 

   

Page 9: Håndbog for Faglige Selskaber

Varetagelse af det gode  

bestyrelsesansvar Generalforsamlingen er det faglige selskabs øverste myndighed, og det er bestyrelsens opgave 

at handle på de beslutninger, der træffes her. Samtidig står bestyrelsen for det faglige selskabs 

daglige drift og fører tilsyn med dets aktiviteter. 

Foreningens vedtægter besluttes på generalforsamlingen, og det er disse vedtægter, der afgør, 

hvordan bestyrelsen kan handle. 

Både  bestyrelsen  og  foreningens  øvrige  medlemmer  kan  fremlægge  forslag  til 

generalforsamlingen, og det vil  fremgå  af vedtægterne, hvornår og  i hvilken  form  forslagene 

kan fremsendes. 

Vedtægter 

En  forenings vedtægter  skal overholdes, og et bestyrelsesmedlem må  ikke handle  i  strid med 

dem.  Vedtægtsændringer  kan  kun  ske  på  en  generalforsamling.  Hvis  man  er  uenig  i 

vedtægternes  indhold,  kan man  som  bestyrelsesmedlem  arbejde på  at  få det  faglige  selskabs 

medlemmer  overbevist  om,  at  vedtægterne  skal  ændres,  hvilket  skal  vedtages  på 

generalforsamlingen.  

Økonomisk ansvar 

Helt overordnet kan man sige, at hvis foreningen i vedtægterne har defineret, at den kun hæfter 

med formuen, hvis man undlader at kautionere for foreningen. Det vil generelt ikke kunne 

medføre et personligt ansvar for et bestyrelsesmedlem, hvis bestyrelsesmedlemmet handler 

fornuftigt.  

 

Det er vigtigt, at man i sine vedtægter får tilføjet, at foreningen udelukkende hæfter med sin 

formue. Det betyder i praksis, at medlemmerne ikke kan komme til at hæfte solidarisk for en 

eventuel gæld. Ligeledes er det vigtigt, at medlemmerne eller bestyrelsen ikke underskriver en 

kautionsforpligtelse for det faglige selskab. 

 

Generalforsamlingen giver bestyrelsen mandat til at handle på foreningen vegne i økonomiske 

forhold ud fra det budget, som bliver vedtaget på generalforsamlingen.   

 

Bestyrelsen har dog en yderligere forpligtelse til løbende at vurdere, om der er økonomisk 

fundament for at gennemføre de af generalforsamlingen vedtagne aktiviteter. Det vigtigt, at 

man ikke mod bedrevidende skaber en gæld, som ikke kan indfries. I sådanne tilfælde er der en 

øget risiko for, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer i sidste instans kan gøres personligt 

ansvarlige. 

 

Page 10: Håndbog for Faglige Selskaber

 I praksis vil dette ikke forekomme, hvis man som bestyrelsesmedlem handler fornuftigt på 

samme måde, som man ville gøre i forhold til sin egen forretning eller egen økonomi.  

 

 

 

 

Værktøjer til et godt bestyrelsesarbejde 

Der er flere værktøjer som kan anvendes til at tydeliggøre en bestyrelses arbejde. Det gælder  i 

forhold  til  bestyrelsen  samt  også  i  forhold  til medlemmer  og  udenforstående. Dette  er  især 

vigtigt, hvis der kan rejses tvivl om bestyrelsens ansvar i en sag.  

Det  kan  være  et  godt  redskab  at  bruge  en  forretningsorden  med  nærmere  forskrifter  for, 

hvordan  foreningen  skal  arbejde  samt  en  beslutningsprotokol  med  referater  fra 

bestyrelsesmøderne kan være gode værktøjer. Både  i forhold til at opfylde vedtægterne og det 

faglige selskabs visioner for perioden, men også i forhold til at fastslå, hvem der beslutter hvad, 

hvem der skal handle, og hvem der faktisk handler på vegne af det faglige selskab.  

I  tilfælde  af  overvejelser  om  overholdelse  af  bestyrelsesansvar  vil  indholdet  i  fx  referater  af 

bestyrelsesmøderne kunne  spille en  stor  rolle, da disse kan dokumentere, om bestyrelsen har 

handlet velovervejet i en situation. 

Forretningsorden 

Når I udarbejder jeres forretningsorden skal indholdet stemme overens med vedtægterne. Hvis I 

ændrer  på  vedtægterne,  skal  I  være  opmærksomme  på,  om  det  kræver  en  justering  af  jeres 

forretningsorden. 

10 gode råd til en god forretningsorden: 

Beskrivelse af hvordan bestyrelsen skal arbejde for foreningens formål  

Frister for indkaldelse til møder, indkaldelsesmåde og krav til dagsordenens udformning 

Regler for beslutningsdygtighed (hvor mange skal der være til stede?) 

Afstemningsregler 

Opgavefordeling og opfølgning 

Nedsættelse af (stående/ad hoc) udvalg 

Habilitetsregler (dvs. hvilke rettigheder man har i forhold til at træffe beslutninger) 

Optagelse, udsendelse og godkendelse af referat/bestyrelsesprotokol 

Eventuel tavshedspligt 

Økonomiopfølgning (både i forhold til årsrapporter og budgetlægning) 

Page 11: Håndbog for Faglige Selskaber

10 

Beslutningsprotokol 

I beslutningsprotokollen refereres, hvilke emner bestyrelsen har drøftet, hvilke beslutninger der 

blev truffet, hvem der stemte for og imod, hvad bestyrelsen på foreningens vegne skal gøre eller 

undlade samt hvilke opgaver de enkelte bestyrelsesmedlemmer har fået tildelt.  

   

Page 12: Håndbog for Faglige Selskaber

11 

Samarbejdet mellem faglige selskaber og Dansk Sygeplejeråd Ved oprettelsen af et fagligt selskab indgås en samarbejdsaftale med Dansk Sygeplejeråd.  

Det er der flere formål med: 

1. At  styrke  fundamentet  for de  faglige  selskaber, både medlemsmæssigt, økonomisk og 

indholdsmæssigt. 

2. At løfte den fagspecifikke viden til et sundhedspolitisk niveau 

For  yderligere  information  om  forventninger  til  samarbejdet mellem  henholdsvis  de  faglige 

selskaber og Dansk Sygeplejeråd kan I læse den gældende samarbejdsaftale. 

Forpligtelser overfor Dansk Sygeplejeråd 

De  faglige  selskaber  er  forpligtet  til,  via  den  indgåede  samarbejdsaftale  med  Dansk 

Sygeplejeråd, at bidrage til det fælles Nyhedsbrev for de Faglige Selskaber op til DSR’s kongres.  

Kongressen afholdes i maj måned i lige år. Deadline for indsendelse af bestyrelsens beretning til 

Nyhedsbrevet er 1. april i lige år. 

Dansk  Sygeplejeråd  fastsætter  de  overordnede  rammer  for  beretningens  indhold. Rammerne 

kan ændre sig over  tid, og det er derfor en god  idé at ajourføre sig med denne håndbog. Ved 

større ændringer vil de faglige selskaber modtage information per e‐mail. 

De gældende rammer kan ses i bilag 2. 

Gode tilbud til faglige selskaber 

Der  findes en  række  tilbud  til  faglige  selskaber under Dansk Sygeplejeråd med det  formål at 

understøtte og aflaste det faglige selskab på bedst mulig vis. I kan orientere  jer om tilbuddene 

herunder eller på FS Forum. 

 

Få egen hjemmeside på dsr.dk 

Faglige selskaber under Dansk Sygeplejeråd får stillet en hjemmeside til rådighed under Dansk 

Sygeplejeråds hjemmeside under menupunktet ”Faglige Selskaber”. 

Hjemmesiden  rummer  en  række muligheder,  som  gør  det  lettere  at  promovere  og  drive  et 

fagligt  selskab.  Man  kan  bl.a.  finde  en  elektronisk  blanket,  der  letter  administrationen  af 

medlemmers ind‐ og udmeldelse af selskabet. 

Dansk  Sygeplejeråds  web‐afdeling  tilbyder  gratis  introduktions‐  samt  opfølgende  kurser  til 

bestyrelsens medlemmer.  Der  tilbydes  desuden  løbende  webbistand  til  det  faglige  selskabs 

webredaktør med henblik på opbygning og brug af det faglige selskabs hjemmeside.  

Page 13: Håndbog for Faglige Selskaber

12 

I kan finde mere  information om de mange muligheder hjemmesiden giver her samt mere om 

webbistand og introduktionskurserne her. 

PR i tidsskriftet Sygeplejersken  

Faglige selskaber kan gratis få bragt meddelelser i tidsskriftet ”Sygeplejersken” under ”Kurser, 

møder og meddelelser” om møder, konferencer og lignende. (vejledning findes i bilag 3) 

For mere information kan kommunikationsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd kontaktes. 

Presseassistance 

Har I behov for at vende en nyhed der fx kører i aviserne eller andre af nyhedsmedierne som 

ligger indenfor jeres faglige selskabs område med DSR pressefolk, er i velkomne til at tage 

kontakt til pressekontakten. 

Tilbud om gratis kurser til bestyrelsen 

Dansk  Sygeplejeråd  udbyder  en  række  kurser  til  bestyrelsen  i  de  faglige  selskaber. 

Kursusdeltagelse er gratis, mens deltagerne selv betaler udgifter til transport. 

Udover webkurser tilbydes kurser i: 

Kommunikation og pressehåndtering 

Introduktion for nye bestyrelsesmedlemmer i et fagligt selskab 

Strategikursus for bestyrelsesmedlemmer 

Hjemmeside 

Faglig formidling for faglige selskaber 

Kursusudbuddet varierer og I kan orientere jer om de nuværende tilbud her.  

Kursusadministration 

Faglige selskaber kan mod betaling få bistand til kursusadministration fra Dansk Sygeplejeråd. 

Her vil man tidligt i forløbet få fastlagt, hvorvidt der er tale om et momspligtigt eller et momsfrit 

kursus,  hvorefter  man  kan  arbejde  videre  med  den  mere  detaljerede  planlægning.  DSR’s 

kursushjælp  omfatter  nogle  grundydelser  og  mulighed  for  tilkøb  af  yderligere  ydelser. 

Grundydelserne  omfatter  f.eks.  udarbejdelse  af  budget,  annoncering  af  kurset  på  DSR’s 

hjemmeside  samt  i  tidsskriftet  Sygeplejersken,  administration  af  tilmeldinger, udarbejdelse  af 

deltagerliste, kursusbeviser, bordkort m.v. samt udarbejdelse af et endeligt regnskab for kurset. 

I kan  læse mere om  tilbuddet administrative pakkeløsninger samt priser her. Har  I spørgsmål 

eller er interesserede i at gøre brug af tilbuddet, så kontakt kursusadministrationen. 

Page 14: Håndbog for Faglige Selskaber

13 

Gode tilbud om regnskabshjælp 

Et  fagligt  selskab er underlagt alle de gældende  regler og  love  inden  for bogføring,  regnskab 

moms  og  skat,  som  gælder  for  alle  andre  virksomheder  og  organisationer.  Reglerne  er 

overordentlig komplekse, og kræver faglig viden, hvis de skal håndteres korrekt. 

Udover de  lovmæssige krav  til  regnskabet,  er kassererposten  ofte  en  af de  tunge poster  i  en 

bestyrelse, da alt omkring økonomi går via kassereren. Regnskabspakkeløsning. Derfor har DSR 

lavet et tilbud til de faglige selskaber, hvor I mod betaling har mulighed for at få hjælp til både 

de  daglige  opgaver,  og  til  at  sikre,  at  alle  de  spidsfindige  officielle  regler  og  krav  bliver 

overholdt og korrekt håndteret. Med dette tilbud kan I få en væsentlig aflastning af kassererens 

opgaver.  I det daglige drejer det sig bl.a. om opkrævning af kontingent,  fakturering af øvrige 

ydelser,  opfølgning  på manglende  indbetalinger,  afregning  og  betaling  af  udgifter  etc. Dertil 

kommer  så  de  rent  lovgivningsmæssige  regnskabskrav  så  som  indberetninger  til  SKAT, 

momsregnskab  og  afregning  af moms  og  beregning,  indberetning  og  afregning  af  eventuel 

SKAT.  

Der bliver udarbejdet og fremsendt kvartalsvise rapporteringer, så det er muligt for bestyrelsen 

løbende at være opdateret omkring den økonomiske situation. 

Endelig bliver der udarbejdet et årsregnskab, som sendes til kassereren sammen med udførlige 

bemærkninger til regnskabet til brug ved en gennemgang af regnskabet på generalforsamlingen. 

I  kan  læse  mere  om  prisen  og  de  specifikke  områder,  som  indgår  i  aftalen  under  

regnskabspakkeløsninger  her. Har  I  spørgsmål  eller  vil  I  gøre  brug  af  tilbuddet,  så  kontakt 

regnskabsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd. 

Vi anbefaler også, at I kontakter DSR, hvis det faglige selskab finder det hensigtsmæssigt at 

oprette en fond, så vi kan hjælpe med at reglerne for dette følges.  

 

Vær med til at skabe indflydelse for sygeplejersker  

Dansk  Sygeplejeråd  og  Dansk  Sygepleje  Selskab  (DASYS)  bliver  ofte  bedt  om  at  udpege 

repræsentanter til faglige og politiske udvalg i ministerier, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner 

m.v. Disse repræsentanter udpeges som hovedregel fra de faglige selskaber. 

Det kan være en spændende og udfordrende opgave at sikre sygeplejens  indflydelse  i udvalg, 

hvor sygeplejerskerne typisk sidder alene med høj repræsentation af læger og andre akademiske 

fagfolk. Derfor tilbydes gratis faglig sparring og støtte til Dansk Sygeplejeråds repræsentanter i 

fagpolitiske udvalg.  

Formålet er at sikre sparring til repræsentanten konkret ved fx at: 

Gennemlæse materialet før udvalgsmøderne  

Page 15: Håndbog for Faglige Selskaber

14 

Indhente ny viden 

Mødes  før  møderne  i  udvalgsgrupper  og  skabe  konsensus  om  de  budskaber 

repræsentanten skal gå med 

Rådgive om arbejde i politiske fora 

Give  mulighed  for  at  trække  på  ressourcer  i  form  af  analyseafdeling, 

kommunikationsafdeling m.m.  

Det  faglige  selskabs  bestyrelse  kan  rette  henvendelse  til  de  faglige  konsulenter  i 

professionsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd med henblik på en faglig dialog eller sparring om et 

aktuelt emne. 

Mødelokaler til rådighed 

Faglige  selskaber  har  mulighed  for  at  benytte  Dansk  Sygeplejeråds  mødelokaler  (både  i 

kredsene  samt  i  Kvæsthuset)  til  bestyrelsesmøder  i  det  omfang,  der  er  ledige  lokaler  til 

rådighed. Benyttelse af  lokaler er gratis, men kan kun ske  i Dansk Sygeplejeråds åbningstider. 

Udgifter til forplejning afholdes af det faglige selskab. 

For booking kontakt receptionen i den kreds/DSR centralt, hvor lokalet ønskes reserveret. 

Kursus & konferencesteder 

Dansk  Sygeplejeråd  har  en  række  aftaler  til  fordelagtige  priser  på  forskellige  kursus‐  og 

konferencesteder.  

I finder en opdateret liste med de nuværende tilbud her. 

   

Page 16: Håndbog for Faglige Selskaber

15 

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) 

Faglige selskaber kan blive medlem af Dansk Sygepleje Selskab (DASYS).  

DASYS  er  en  paraplyorganisation  for  faglige  selskaber  under  Dansk  Sygeplejeråd  og  andre 

faglige og tværfaglige sammenslutninger af relevans for sygeplejen.   

DASYS  er  et  fælles  fagligt  talerør  for  medlemsorganisationer  på  tværs  af  sygeplejens 

fagområder, og formålet er at styrke sygeplejerskers indflydelse på sygeplejens udvikling. 

Kontingent for medlemskab udregnes på baggrund af antal medlemmer i det faglige selskab.  

I  kan  læse  mere  om  fordelene  ved  at  være  medlem  af  DASYS  på  deres 

hjemmeside(/www.dasys.dk). 

Fælles årlig konference med de faglige selskaber, DASYS og Dansk Sygeplejeråd   

Dansk Sygeplejeråd tilstræber  i samarbejde med alle faglige selskaber og DASYS at afholde en 

årlig fælles konference.  

Der  nedsættes  en  arbejdsgruppe med  repræsentanter  fra  hver  af de  tre  parter,  som  sammen 

fastlægger  konferencens  program.  Konferencernes  indhold  varierer,  men  kan  fx  omhandle 

samarbejdet mellem de faglige selskaber, DASYS og Dansk Sygeplejeråd eller aktuelle emner  i 

sygeplejedebatten, fx uddannelse. 

   

Page 17: Håndbog for Faglige Selskaber

16 

Økonomisk tilskud 

Økonomisk  tilskud  til  samarbejde  med  faglige  foreninger  for  sygeplejersker  i 

udlandet. 

Faglige selskaber har mulighed for at søge om tilskud til et formelt samarbejde med én nordisk, 

én europæisk eller én international forening for sygeplejersker på områder, som ligner det, det 

faglige selskab beskæftiger sig med.  

Dansk Sygeplejeråd har fastlagt rammer for samarbejdet, som skal opfyldes, før det er muligt at 

modtage støtte: 

Samarbejdet skal være med en gruppe af sygeplejersker. 

Samarbejdet skal være formelt, dvs. baseret på vedtægter eller lignende grundlag, såsom 

skriftlig formulering af formål og mål for samarbejdet. Disse må ikke stride mod DSR’s 

love og vedtægter. 

Samarbejdet skal arbejde for faglig udvikling af sygeplejen indenfor det faglige selskabs 

område. 

Samarbejdet skal foregå mellem mindst 3 lande på nordisk plan, og mindst 5 lande på 

europæisk og internationalt plan. 

Ved internationalt samarbejde skal der i bestyrelsen være repræsentation fra mere end ét 

kontinent. 

De enkelte faglige selskaber kan kun få godkendt et nordisk, et europæisk og et 

internationalt samarbejde. 

For  at  ansøgningen  kan  behandles,  skal  der  foreligge  en  formel  samarbejdsaftale mellem  de 

forskellige deltagende lande, hvori formålet med samarbejdet fremgår. 

At  samarbejdet  er  formelt vil  sige,  at det  er baseret på vedtægter  eller  lignende grundlag,  fx 

skriftlig formulering af formål og mål for samarbejdet. 

For at modtage økonomisk tilskud skal I hvert år inden den 1. marts indsende en ansøgning til 

Dansk  Sygeplejeråd  med  årsrapport  og  regnskab  over  det  foregående  års  aktiviteter. 

Årsrapporten skal indeholde: 

Oversigt over mødeaktiviteter. 

Vedtægtsændringer. 

Repræsentation. 

Faglige hovedspørgsmål. 

Page 18: Håndbog for Faglige Selskaber

17 

Aktiviteter. 

Oversigt over udgifter, som det faglige selskab har haft i det forløbne år omkring deres 

udenlandske samarbejde. 

Ved  rapportering af udgifter  skal der  ikke  indsendes bilag, men en oversigt over de afholdte 

udgifter, som kan dokumentere, at der har været aktivitet på det pågældende område. 

Såfremt  der  er  baggrund  for  at  udbetale  et  tilskud,  vil  dette  komme  til  udbetaling,  når  de 

indsendte oplysninger er blevet gennemgået og godkendt. 

Tilskuddet udbetales ikke som forskud, men er betinget af, at der reelt er tale om et formaliseret 

samarbejde, og der har været en aktivitet på det pågældende område i det forløbne år. 

Ansøgningen  sendes  til  professionsafdelingen.  Imødekommes  ansøgningen  udbetales  den 

økonomiske støtte bagudrettet. Tilskuddet pristalsreguleres én gang årligt. 

 

 

 

   

Page 19: Håndbog for Faglige Selskaber

18 

Nedlæggelse af et fagligt selskab Hvis  I overvejer at nedlægge et  fagligt  selskab, vil Dansk Sygeplejeråd gerne orienteres, så vi 

sammen  kan  drøfte  mulighederne.  Hvis  det  faglige  selskab  skal  nedlægges  er  der  nogle 

retningslinjer, der skal følges. 

Det er det faglige selskabs vedtægter, der regulerer, hvornår og hvordan et fagligt selskab kan 

eller skal nedlægges. Såfremt vedtægterne i et fagligt selskab ikke specifikt forholder sig til dette 

vil  man  læne  sig  op  ad  den  anbefaling,  der  fremgår  af  DSR`s  forslag  til  vedtægter,  som 

indeholder regler som beskrevet nedenfor. 

Et fagligt selskab kan nedlægges: 

1. Hvis der  ikke kan vælges en bestyrelse  for et  faglig  selskab, nedlægges  selskabet efter 

hovedbestyrelsens beslutning. 

2. Det  faglige selskabs generalforsamling kan begære det  faglige selskab nedlagt over  for 

hovedbestyrelsen,  når  2/3  af  de  afgivne  stemmer  er  for  nedlæggelse  af  det  faglige 

selskab. 

I  tilfælde af opløsning hviler det  faglige  selskabs eventuelle  formue  i Dansk Sygeplejeråd, og 

såfremt  sammenslutningen  genopstår  inden  for  5  år  fra  opløsningsdatoen,  tilfalder  den 

eventuelle  formue det nye  faglige  selskab.  I modsat  fald  tilfalder den  eventuelle  formue den, 

som selskabet henviser til i vedtægterne. 

Såfremt det faglige selskab er fondsejer, skal der tilføjes til vedtægten, hvilke forholdsregler der 

skal gælde fonden i tilfælde af det faglige selskabs opløsning.  

   

Page 20: Håndbog for Faglige Selskaber

19 

Gode råd til samarbejde med industrien Den 1. november 2014 trådte nye lovbestemmelser i kraft om sundhedspersoners samarbejde 

med lægemiddel‐ og medicovirksomheder. 

 

Samarbejde med medicovirksomheder 

De nye regler betyder bl.a., at sygeplejersker og sygeplejestuderende, der udfører klinisk arbejde 

fremover skal anmelde eller ansøge om tilladelse forud for samarbejde med en 

medicovirksomhed (men ikke lægemiddelvirksomheder, da sygeplejersker ikke er omfattet af 

denne del af lovgivningen). Formålet er at øge åbenheden om sundhedspersoners (herunder 

sygeplejerskers) samarbejde med industrien.  

Indberetningen skal ske via Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der oprettes en elektronisk 

portal til formålet. Der skelnes mellem en anmeldelses‐ og en tilladelsesordning alt efter 

samarbejdets karakter: 

Anmeldelsesordningen omfatter samarbejde i form af forskning (deltagelse i kliniske forsøg 

og afprøvninger, samt non‐interventionsforsøg), foredrag og undervisning. Besiddelse af 

værdipapirer op til en værdi af 200.000 kr. (på erhvervelsestidspunktet) kræver også en 

forudgående anmeldelse.  

Tilladelsesordningen omfatter andre tilknytninger, fx deltagelse i advisory board, 

konsulentopgaver og besiddelse af værdipapir til en værdi over 200.000 kr. (på 

erhvervelsestidspunktet). Her skal sundhedspersonen ansøge Sundhedsstyrelsen om 

tilladelse forud for indgåelse af samarbejdet. 

 

De indberettede oplysninger offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de er 

tilgængelige i 2 år. Virksomheden skal tilsvarende indberette, hvilke sundhedspersoner de 

samarbejder med. Sundhedsstyrelsen vil føre stikprøvekontrol med, at der er sket indberetning 

af tilknytningen fra begge parter. 

 

Allerede eksisterende samarbejde 

Reglerne gælder også allerede eksisterende samarbejder med medicovirksomheder, der 

ligeledes skal registreres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Dette skal ske inden den 1. april 

2015. 

 

Konferenceaktiviteter i udlandet 

Sygeplejersker skal også fremadrettet anmelde til Sundhedsstyrelsen, hvis de modtager 

økonomisk støtte fra en lægemiddel‐ eller medicovirksomhed til deltagelse i fagrelevante 

aktiviteter i udlandet, fx en konference. Dette skal ligeledes ske på Sundhedsstyrelsens 

hjemmeside. 

 

Nye regler for reklame og sponsorater i relation til lægemiddel‐ og medicovirksomheder 

Loven omfatter også nye regler om reklame i relation til lægemiddel‐ og medicovirksomheder. 

Det er den altovervejende hovedregel, at man som sygeplejerske ikke må modtage økonomiske 

Page 21: Håndbog for Faglige Selskaber

20 

fordele i reklameøjemed eller i øvrigt for at fremme salget af lægemidler eller medicinsk udstyr 

fra lægemiddel‐ og medicovirksomheder.  

 

Dog gælder følgende undtagelser:   

Det er tilladt modtage en gave, hvis værdien af gaven er ubetydelig og gaven i øvrigt kan 

anvendes i det arbejde som sygeplejerske.  

Det er tilladt at modtage betaling for ydelser, så længe vederlaget står i rimeligt forhold 

til ydelsen. Vederlaget må kun ydes i form af direkte betaling. Bemærk, at der skal 

anmeldes eller søges om tilladelse hos Sundhedsstyrelsen, jf. ovenfor. 

Det er tilladt at få betalt udgifter til bespisning, rejse, ophold o.l., ved deltagelse i en 

aktivitet, som indeholder reklamering og faglig information om virksomhedernes 

produkter. 

Ved afholdelse eller deltagelse i fagrelevante kurser, konferencer, efteruddannelse o.l., er 

det tilladt at få sponsoreret de direkte udgifter hertil. 

Det er tilladt at modtage økonomisk støtte til de direkte udgifter, som opstår ved 

afholdelsen af borgermøder med faglig information om lægemidler eller medicinsk 

udstyr. Dog må der ikke være repræsentanter fra virksomheden til stede ved afholdelse 

af mødet. 

 

Derudover er der forbud mod betaling af sundhedspersoners deltagelse i rent sociale og 

kulturelle arrangementer. Det gælder også selvom sundhedspersonerne selv betaler for 

underholdningen. 

 

For alle undtagelserne gælder det derudover, at den der afholder ydelsen skal kunne 

dokumentere grundlaget for ydelsernes omfang, hvis Sundhedsstyrelsen forlanger det.  

 

Yderligere information 

På DSR’s hjemmeside er der lavet en temaside om samarbejdet med industrien. Herudover kan 

kredsene kontaktes. 

 

Det er også muligt at finde informations på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, ligesom 

Sundhedsstyrelsen kan kontaktes ved tvivlsspørgsmål. 

 

 

 

Yderligere spørgsmål Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte professionsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd. 

I bilag 4 ses beskrivelse af processen for oprettelse af et fagligt sleksab 

   

Page 22: Håndbog for Faglige Selskaber

21 

Bilag 1 Forslag til vedtægt  

  Vedtægt  

' 1  Navn 

 

Stk. 1  Selskabets navn er Fagligt Selskab for 

 

.......................................................................................................... 

 

.......................................................................................................... 

 

 

' 2  Formål 

 

Stk. 1  Selskabets formål er: 

 

at fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer, 

 

at yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelse og arbejdsmæssige 

opgaver, 

 

at medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl.a. ved afholdelse af 

møder og kurser, 

 

at opmuntre til og bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende 

arbejdsområde, 

 

at medvirke til sundheds‐ og sygeplejens udvikling, 

 

at fremme tværgående samarbejde mellem de faglige selskaber indbyrdes. 

 

 

Medlemmer:   

 

'  3  Optagelse 

 

Stk. 1  Som medlemmer kan optages aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. 

 

................................................................................................................................ 

 

Stk. 2  Studerende, passive medlemmer og pensionister i Dansk Sygeplejeråd, kan 

optages som medlemmer af selskabet, når …… 

Page 23: Håndbog for Faglige Selskaber

22 

 

 

 

'  4  Indmeldelse 

 

Stk. 1  Nærmere regler fastsættes af bestyrelsen. 

 

 

'  5  Udmeldelse 

 

Stk. 1  Nærmere regler fastsættes af bestyrelsen. 

             

 

'  6  Kontingent 

 

Stk. 1  Generalforsamlingen kan fastsætte et kontingent for det faglige selskab. 

 

Stk. 2  Såfremt det er fastsat, at der skal betales kontingent, fastsætter 

generalforsamlingen kontingentets størrelse. 

 

Stk. 3  Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for kontingentopkrævning. 

 

Stk. 4  Nærmere regler for, hvornår et medlem udelukkes på grund af 

kontingentrestance, fastsættes af bestyrelsen. 

 

 

'  7  Generalforsamlingen 

 

Stk. 1  Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. 

 

Stk. 2  Generalforsamlingen afholdes én gang årligt. Indkaldelse skal ske skriftligt 

(ved opslag) med angivelse af dagsorden. 

 

 

'  8  Ekstraordinær generalforsamling 

 

Stk. 1  Skal indkaldes af bestyrelsen, når mindst ......................... medlemmer af 

selskabet forlanger det. Ved indkaldelsen skal angives det dagsordens‐punkt, 

som medlemmerne ønsker drøftet. 

Page 24: Håndbog for Faglige Selskaber

23 

'  9  Bestyrelsen 

 

Stk. 1  Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer. 

 

Stk. 2  Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. 

 

Stk. 3  Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. 

 

Stk. 4  Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 

 

 

'  10  Valg  

 

Stk. 1  Valg til bestyrelsen finder sted på generalforsamlingen hvert andet år. 

 

Eller 

 

Stk. 1  Valg til bestyrelsen afholdes i forbindelse med generalforsamlingen hvert 2. 

år. 

 

      Stk. 2  Valget foregår ved skriftlig afstemning, og der skal gives alle medlemmer 

        af selskabet mulighed for at afgive skriftlig stemme. De nærmere 

        bestemmelser vedrørende kandidatanmeldelse og valgprocedure fastsættes 

        af bestyrelsen. 

     

 

'  11  Revisorer 

 

Stk. 1  Valg af revisorer samt suppleanter for disse finder sted på general‐

forsamlingen. 

 

 

'  12  Samarbejde 

 

Stk. 1  De faglige selskaber kan indgå et formaliseret samarbejde med lignende 

foreninger for sygeplejersker i udlandet efter hovedbestyrelsens 

godkendelse.

Page 25: Håndbog for Faglige Selskaber

24 

 

'  13  Vedtægtsændringer 

 

Stk. 1  Vedtægtsændringer for faglige selskaber foretages af de faglige selskabers 

generalforsamling, idet dog følgende forhold er ufravigelige: 

 

‐   Formålsbestemmelsen, herunder medlemsgrundlaget 

 

‐   En foreningsstruktur med en valgt bestyrelse på mindst 5 medlemmer og 

en generalforsamling, der kan træffe beslutning om bl.a. 

kontingentforhold. 

 

Stk. 2  Ændringer til vedtægterne kan foretages af det enkelte selskabs  

generalforsamling, når 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringerne. 

 

Stk. 3  Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse modtager eventuelle ændringer til 

vedtægterne til orientering. 

 

 

'  14  Opløsning 

 

Stk. 1  Det faglige selskabs generalforsamling kan begære selskabet nedlagt over 

for hovedbestyrelsen, når 2/3 af de afgivne stemmer er for nedlæggelse af 

selskabet. 

             

Stk. 2  I tilfælde af opløsning hviler selskabets eventuelle formue i Dansk 

Sygeplejeråd, og såfremt selskabet genopstår inden for 5 år fra 

opløsningsdato, tilfalder den eventuelle formue det nye faglige selskab, i 

modsat fald tilfalder den eventuelle formue 

 

.................................................................................................................................. 

 

.................................................................................................................................. 

 

 

'  15  Ikrafttrædelse 

 

Stk. 1  Nærværende vedtægter træder i kraft pr. ................................. 

   

Page 26: Håndbog for Faglige Selskaber

25 

Bilag 2 Rammer for de faglige selskabers beretning til 

nyhedsbrevet I  forbindelse med  afholdelse  af Dansk Sygeplejeråds kongres  i maj måned  i  lige  år,  er de 

faglige  selskaber  forpligtet  til  at bidrage med  en beretning  til Nyhedsbrevet. Deadline  for 

indsendelse af beretninger er 1. april i lige år. 

I skal her være opmærksomme på følgende punkter: 

Beretningen må maksimalt  fylde  1 A4  side,  hvor  typografien Arial  anvendes med 

skriftstørrelsen 10. Vær her opmærksom på, at det ikke er et krav at skrive en hel A4 

side. 

Logo  skal medsendes  beretningen  i  et  format,  der  er  justerbart,  så  grafikken  kan 

tilpasses det endelige format 

Da  beretningen  er  henvendt  kongresdelegerede  og  andre  interesserede,  bør  den 

skrives i en let læselig, sammenhængende stil.  

Disposition til beretning:  

Beretningen skal bestå af følgende punkter: 

Vores arbejde 

Hvilke mærkesager har I arbejdet med de seneste to år? Beskriv herunder: 

o Hvilke kliniske dagsordener, I eventuelt har arbejdet med 

o Hvilke sundhedspolitiske dagsordener, I eventuelt har arbejdet med  

o Hvilke nationale udvalg og råd er I repræsenteret i 

o Hvilke arrangementer har I afholdt/arrangeret 

Vores fokus fremad 

Hvordan  vil  I  beskrive  jeres  prioriterede  fokusområder  de  næste  to  år?  

Kom gerne ind på, om det er noget, I arbejder for i forvejen, hvad I vil opnå, og hvem 

I evt. samarbejder med. 

Samarbejdsrelationer med sygeplejerskeorganisationer i andre lande  

Hvilke lande samarbejder I med? Hvad er formålet med jeres samarbejde og hvad har 

I opnået? 

Beskriv gerne hvordan  I har  samarbejdet med den/ de udenlandske organisationer 

eller personer (hvis I har). 

   

Page 27: Håndbog for Faglige Selskaber

26 

Bilag 3 Vejledning til annoncering af meddelelser i 

Tidsskriftet Sygeplejersken 

 

 

Hvad vil jeg   Hvordan gør jegTrin 1 

Hvor finder jeg indgange på 

hjemmesiden 

Trin 2 

Valg af kategorien øvrige 

annoncer 

 

 

Trin 3 

 

Valg af type annonce,  Klik på 

linket: ”Bestil kurser, møder, 

meddelelser her” 

 

 

 

Page 28: Håndbog for Faglige Selskaber

27 

Trin 4 

Udfyld felterne og send. 

Herefter vil du modtage en 

kode som du bruger til at 

oprette en annonce med.  

Er du allerede oprettet som 

bruger trykker du blot på linket 

’klik her’ og indtaster dit 

brugernavn og password. 

 

 Trin 5 

Indtastning af nyt brugernavn 

og password og log in. 

 

 Hvis der opstår fejl eller er 

problemer, kan du får hælp  

Yderligere information om Kurser, møder, meddelelser: 

Birgit Nielsen 

Tlf. 46 95 41 86 

[email protected]

 

 

 

    

Page 29: Håndbog for Faglige Selskaber

28 

Bilag 4 Oprettelse af et fagligt selskab 

Hvis  man  ønsker  at  oprette  et  fagligt  selskab,  er  der  flere  punkter,  Man  skal  være 

opmærksomme på, inden der sendes en anmodning til Dansk Sygeplejeråd.  

Det faglige selskabs funktionsområde 

I det indledende arbejde med oprettelsen af et fagligt selskab, skal jer selskabets formål klart 

være  defineret.  Der  stilles  krav  om,  at  faglige  selskaber  under  Dansk  Sygeplejeråd  skal 

rumme et eller flere af følgende funktionsområder, for at oprettelse kan godkendes: 

At udføre sygepleje 

At lede og koordinere sygepleje 

At formidle sygepleje 

At udvikle sygepleje 

Krav om medlemsopbakning 

Vær opmærksom på, at der stilles specifikke krav om medlemsopbakning. Et fagligt selskab 

kan således kun oprettes/godkendes af Dansk Sygeplejeråd, når 100 sygeplejersker, som er 

aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, fremsætter en begrundet anmodning. 

I  tilfælde  hvor  helt  særlige  organisatoriske,  uddannelsesmæssige  eller  sundhedspolitiske 

forhold  taler  for,  kan  hovedbestyrelsen  dispensere  fra  kravet  om medlemsopbakning  og 

godkende oprettelse af faglige selskaber med færre end 100 medlemmer. 

Er man  i  tvivl om, hvorvidt der kan opnås dispensation, kan det afklares ved at kontakte 

professionsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd. 

 

Krav til bestyrelsen 

Der stilles krav om, at bestyrelsen for et fagligt selskab skal bestå af mindst 5 medlemmer. 

 

Økonomi 

Faglige  selskaber  er  uafhængige  økonomiske  og  juridiske  enheder.  Faglige  selskaber  skal 

derfor økonomisk kunne hvile  i sig selv, og  indtægter og udgifter skal kunne balancere, så 

der ikke oparbejdes et underskud. Økonomien hviler således udelukkende på de indtægter, 

som  det  faglige  selskab  er  i  stand  til  at  genere  (medlemskontingenter,  indtægter  fra 

deltagergebyrer  på  kurser  og  temadage,  indtægter  fra  annoncer  i  medlemsblad  etc.). 

Derudover kan der forekomme rene gaver fra eksterne organisationer.  

   

Page 30: Håndbog for Faglige Selskaber

29 

Ansøgningens indhold 

Rummer det fremtidige faglige selskab en eller flere af ovennævnte funktionsområder, og er 

der den krævede medlemsopbakning, er næste skridt at udfærdige en skriftlig ansøgning om 

oprettelse.  

Ansøgningen skal indeholde følgende: 

Baggrund for ønsket om oprettelse af et nyt fagligt selskab 

En beskrivelse  af  selskabets  formål  samt hvilket medlemsgrundlag  foreningen  skal 

have, d.v.s hvilke sygeplejersker henvender selskabet sig specielt til. 

En vurdering af hvor mange sygeplejersker, der kan forventes som medlemmer 

100 medlemsunderskrifter  

Ansøgningen  sendes  den  til  professionsafdelingen  i  Dansk  Sygeplejeråd  og  behandles 

løbende.   

Godkendelsesprocessen 

Når Dansk Sygeplejeråd modtager en anmodning om oprettelse af et fagligt selskab sendes 

den til behandling af hovedbestyrelsen. 

Efterfølgende kontakter Dansk Sygeplejeråd repræsentanter fra initiativtagergruppen for det 

faglige  selskab  for  at  drøfte  anmodningen.  Initiativtagergruppen  vil  her  blive  informeret 

nærmere om de praktiske opgaver, som forekommer ved oprettelsen af selskabet. 

Herefter  sender Dansk  Sygeplejeråd  anmodningen  til  høring  hos  de  eksisterende  faglige 

selskaber. 

Efter endt høring  sættes anmodningen på dagsordenen på et af hovedbestyrelsens møder, 

hvor endelig afgørelse træffes. Initiativtagerne får herefter besked. 

I alt bør påregnes en sagsbehandlingstid på 2‐3 måneder.