1

HAVET OG MENNESKET

FAKTA-ARK 2

Døden og Havet

1. - Min Æt nu mod Enden stunder, som Skov-Stammer, storm-slagne; frisk er ej den Mand, som Frænders Ben fra Lig-Bænken bær til Graven. 2. End jeg mindes min Moders Død, min Faders Fald dog fremst jeg nævner; for dem bær jeg ud af Ord-Hovet sangomløvet Lovtale-Tømmer.

3. Gab fuld-grumt gjorde Voven i Faderættens Frændegærde; aabent ser jeg og ufyldt Skaaret, Søen slog der, da min Søn den røved. 4. Stort Rum har Ran ryddet om mig; arm er jeg nu paa Astvenner! Sønder sled Havet min Slægts Baand, Strengen stram, af mit Selv udspunden.

Sønnetabet

Oversat af Carl Rosenberg (1829-1885)

2

HAVET OG MENNESKET

FAKTA-ARK 2 Sønnetabet

Oversat af Carl Rosenberg (1829-1885)

5. Kunde den Sag jeg søge med Sværd, ude det var da med Øl-Mageren - kunde Bølgetumlerens Broder jeg møde, mod Ægers Kvinde jeg kampfør traadte. 6. Ej dog er mig Evne given til Sag at yppe med Snekkers Bane; Alle se det, at Ingen vil dertil gammel Thegn Thinghjælp yde. 7. Haardt har mig Havet plyndret (grumt er det, Frænders Fald at mælde), da mit Ætte-Skjold skiltes fra Livet og ad blide Veje vandred heden.

8. Det ved jeg, der voxed i min Søn godt Æmne til grammest Kæmpe, var til Kræfter kommen den kække Skjold-Vaand, og Haanden hærdet til Hærdrots Id. 9. Altid han sin Faders Ord istemmed, om end Alverden Andet sagde; hans Hjælp holdt mig i Hjemmet oppe, og min Styrke mest han støtted. 10. Tidt mig taler Thursedrottens vindlette Bud om Brodertabet; det husker jeg paa, naar Hild om mig voxer, og jeg spejder efter Vaabenfællen.

3

HAVET OG MENNESKET

FAKTA-ARK 2 Sønnetabet

Oversat af Carl Rosenberg (1829-1885)

11. Hvo vil nu ellers blandt ædle Thegner mig daadsnar ved Siden stande? Tidt det tarves i Tider onde - varlig faar nu flyve den Venneløse. 12. Ondt er det tryg og trofast Mand at finde blandt Frost- Folkets Skarer; thi Frænders Morder, Mørkets Ven, for brændt Sølv sælger sin Broders Lig. 13. Sandt er og det Ord, for Søn faar Mand ej Igæld, uden han avler den selv, og ej Frænde ham fødes, som fuldtud træder i sambaaren Broders Sted.

14. Ej altfor fast paa Folk jeg stoler, om end Nabo Fred med Nabo holder; men til Luft-Borgens Bo er kommen og til hulde Frænder min Hustrus Søn. 15. Men mig trænger tæt ind paa Armen Dværge-Drikkens Drot, uskaansom; knap jeg mægter i kvalfyldt Natmulm oprejst Viddets Vogn at holde. 16. Sidste Gang en Søn mig Sotens Brand, vild og hadsk, fra Verden tog; levet vilde han lydefri, ved jeg: aldrig han En med et Ord krænked.

4

HAVET OG MENNESKET

FAKTA-ARK 2 Sønnetabet

Oversat af Carl Rosenberg (1829-1885)

17. End jeg mindes, da op fra Jord Goters Skærmer til Gudhjem løfted Ættens Adelstræ, mit eget Livsskud, fagrest Kvist af min Kvindes Stamme. 18. Godt jeg stod mig med Geir-Drotten, trygt mig tyktes at tro ham fordum; nu har Sejr-Volderen, Vognes Styrer, brudt alt Vild og Venskab med mig. 19. Ej derfor jeg bloter til Viles Broder, Jordens Gud, at jeg Gengæld kræver: dog maa jeg mindes, at Mimers Ven bød mig den bedste Bod for Vaande.

20. Gævest Idræt gav mig at øve Kampes Vækker, Vargens Hader - og sligt et Sind, at jeg snarlig gjorde falske Venner til visse Fjender. 21. Valg er nu ej let mellem Vilkaar onde; Nares Frænke paa Næs stander; dog, glad skal jeg og med god Vilje og frejdig i Hu paa Hel bie.