havØrred i hobetal: store styggebursell.dk/artikler/saltwater/havoerred-stevns.pdf · fisk&fri ·...

7
34 · Fisk & Fri HAVØRRED I HOBETAL: Er du til kystspin, fuldfede havørreder og blændende smuk natur, så vil fiskeriet på Stevns lige være noget for dig. Fiskeriet er rigtig godt hele sommerhavlåret, og er for mange danske kystfiskere inden for rækkevidde, hvis man skulle fristes til en sen aften eller nattur, når familien er gået til ro. Følg med Claus Lorenzen til en af landets bedste havørredkyster. Tekst og foto: Jens Bursell STORE STYGGE

Upload: others

Post on 31-Jan-2021

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • 34 · Fisk&Fri

    ■ HAVØRRED I HOBETAL:

    Er du til kystspin, fuldfede havørreder og blændende smuk natur, så vil fiskeriet på Stevns lige værenoget for dig. Fiskeriet er rigtig godt hele sommerhavlåret, og er for mange danske kystfiskere inden forrækkevidde, hvis man skulle fristes til en sen aften eller nattur, når familien er gået til ro.Følg med Claus Lorenzen til en af landets bedste havørredkyster.Tekst og foto: Jens Bursell

    STORE STYGGE

  • Fisk&Fri · 35

    I maj måned er havørredfiskeriet ved Stevns rigtig godt – især fra sen eftermiddag til sen aften. Jo længere hen på sommeren vi kommer, desto mere går fiskeriet over og bliver rendyrket natfiskeri. Her ryger en flot havørred retur.

    STEVNS➛

    Aftenhygge ved Stevns med kystgænget fra Hvidovre Sports ogLystfiskerforening.

  • 36 · Fisk&Fri

    DET GYLDNE AFTENLYS er så småtved at indfinde sig ved Stevns.Claus har netop landet en finblankfisk, da jeg sender mit gen-nemløbsblink langt ud over destille bølger. Vinden er faldet tilfire sekundmeter, og på begge si-der har jeg godt selskab af et ben-hårdt havørred slæng fra Hvid-ovre Sports- og Lystfiskerfore-ning. Pludselig giver det etkontant ryk i stangen, hvorefterjeg mærker et kontant hug i denanden ende. En fin fisk har taget»Sømmet« og giver nogle hårderusk, inden den så småt følgermed ind. Jeg når netop lige at råbefast fisk, før linen bliver slap. S.....

    I det samme kan jeg se Lottesstang krumme faretruende, så jegdropper tanken om endnu et kastog bakser ind på land for at få fat i

    fiskere, der står med krummedestænger samtidig. Hvilket fantas-tisk fiskeri! På et tidspunkt beslut-ter jeg mig for at lade fotos værefotos, og vader ud i vandet for attage et kast. BANG – efter femomdrejninger på hjulet, hugger enflot fisk, der med et massivt plaskspringer fri af vandet cirka 70 me-ter ude. Fisken kæmper fint og ta-ger flere mindre udløb, inden jegkan løfte en fin stevnsørred påknapt tre kilo. De fleste andre ergået op for at tænde grillen, og dajeg vader op på stranden er Lotteved at anrette marinerede kyllin-gebryster med hvidløgsbrød.

    DET ER BLEVET MØRKT uden jeghar opdaget det. Fiskeriet har sim-pelthen været så hektisk, at jeg er

    kameraet. – Det er en god fisk,råber hun, mens hun med sikkerhånd har fuld kontrol over situati-onen. Efter et par minutter, hvorden ikke har været ude af vandet,er vi klar over, at det er en fin fisk.Og efter en pæn serie udløb kanhun omsider løfte nettet om ensmuk sølvblank kystørred, der fårvægten til at balancere ved 3,4kilo.

    Jeg når knapt nok at fotografereLottes fisk, før Jens, den tidligereformand i Hvidovre, også får etsolidt hug. Fisken kæmper godt,og kort tid efter står jeg ved hansside i vand til livet. Fisken tagerflere fine udløb og går fri af vandetto-tre gange, inden også den måkapitulere til en af Hvidovre ruti-nerede kystfiskere. 4,2 kilo rentvejer den.

    Og sådan bliver det ved. Hvergang jeg har fotograferet en fiskog tænker – Nu skal jeg lige haveet kast, så kommer der højlydtehavørredhyl, inden jeg når så me-get som at vade et par meter ud ivandet. Den ene fisk afløser denanden, og på et tidspunkt er der tre

    »Mange af mine fiske-kammerater bruger super-

    liner, men når jeg tæverdem, overvejer de,

    hvorvidt de måske skulleskifte tilbage til nylon«.

    Morten Andersen i bugten vedBoesdal. Denne plads er let

    tilgængelig og byder på etfortræffeligt fiskeri med relativt

    dybt vand helt tæt under land.

    Under en kort pause i fotogra-feringen fik Jens Bursell dennefine fisk på knap tre kilo.

    HAVØRRED PÅ STEVNS

  • Fisk&Fri · 37

    blevet fuldstændig fartblind.Overalt omkring grillen liggerflotte sølvblanke ørreder, og da vigør dagens fangst op, kommer vifrem til 22 fisk med fem over trekilo. Topscoren er ikke overra-

    imellem, fortæller Claus. Mendukker man op på rette tid og sted– samt vælger den rette teknik, såvil der altid være mulighed for atfå et par fine fisk. Endda rigtig finefisk.

    CLAUS LORENZEN og hans kam-merater fra Hvidovre Sports- ogLystfiskerforening ved om nogen,hvad der bliver snakket om, nårrygterne svirrer om storfisk fra deforjættede havørredrevirer langsStevns smukke kyster. Folk gårstille med dørene – for det er rig-

    tig en grund til. Der bliver nemligfanget både mange og store hav-ørred. Sådan har det været i langtid – og der er stadig fint med fisktil alle, som gider kridte skoene ogopsøge samt udforske de mange

    spændende pladser, området by-der på.

    DA VI STARTEDE havørredfiskerietlangs Stevns kyster for snart 20 årsiden, havde vi det stort set for osselv, fortæller Claus Lorenzen,der i perioder har haft over 100 fi-skedage om året langs Stevns ky-ster. – Især de sidste par år har vidyrket fiskeriet intensivt, og selvnår det går sløvt for sig, er jeg udemed spinnestangen mindst éngang om ugen.

    Det, der især tiltaler mig vedhavørredfiskeriet på Stevns, erden store og flotte natur, fortsætterClaus. – Når man kravler ned afklinten og starter fiskeriet langsstranden – så føles det som om, atman kommer til en helt anden ver-den. Jeg er også vild med at fiskepå Møn, hvilket er nogenlundesamme scenarie – her kan manvirkelig komme væk fra hverda-gen.

    skende Claus med hele ni fisk.Den mand har en ufattelig velud-viklet salmonid intuition. Denstørste fisk tegner Jens sig for medpragtfisken på 4,2 kilo. De atten affiskene hugger i løbet af de to ti-mer, der går, inden mørket om-slutter de dramatiske klinter.Vildt, vildt, vildt!

    Fiskedage, hvor det går sådanfor sig, er der naturligvis langt

    »Når folk brokker sig overmin lynhurtige ind-

    spinningshastighed, plejerjeg at sige, at jeg ikke

    fisker efter syge ørreder«

    Efter en solid tobis til forret,napper dette flotte stykke sølvtøj

    en gennemløber ved Stevns –Sømmet.

    FÆLLES GLÆDER

    Claus er medlem af HvidovreSports- og Lystfiskerforening –www.hslf.dk, og her er der ikkehemmeligheder blandt medlem-merne. Det giver et godt sammen-hold samt muligheden for ved fæl-les hjælp at afsøge store kystområ-der for rygende varme hotspots.Normalt afslører Claus ikke speci-fikke standpladser til fremmede,men tager man med på en klubturog udviser et aktivt engagement, såbliver der for alvor lukket op forguldgruberne – eller måske skulleman sige sølvgruberne...

    Lotte Sønderstrup med en flot 3,4kilos blankfisk – blot én ud af 18

    fisk, som gænget tog på blot totimers aftenfiskeri.

    Selv om der er lidt længeremellem de store, end der var foren årrække siden, så tvivler jeg på,om der er noget sted i landet, derhar et højre gennemsnit på fi-skene, end vi har her på Stevns ogMøn. Det er sjældent, at man gårtomhændet hjem. Kender manpladserne, så får man næsten altiden fisk, men har man fået tre, så ➛

    FÆLLES GLÆDER

  • 38 · Fisk&Fri

    har det også været en god dag. Også er der selvfølgelig nulturene el-ler de helt exceptionelle dage,hvor man til sidst bliver nødt til atgå hjem. Når det virkelig har kørtfor mig, så har jeg haft dage med7-8 fisk, der alle har været over deto kilo. Jo – Stevns byder på et

    både spændende og udfordrendehavørredfiskeri.

    DE STORE HAVØRREDER bliverisær tiltrukket af det dybe vandhelt ind under land, pointererClaus. – Vandet er visse steder sådybt, at vi har kunne iagttage sil-destimerne fra land. Og når de be-gynder at springe for livet, så erman ikke i tvivl om, at der er storehavørreder i farvandet. Det har vioplevet flere gange, og tobiser erder også masser af i det bugnendespisekammer ud for de sydøstdan-ske kystklinter.

    På de dybeste steder kan manmed et godt kast få blinket helt ud

    over 6-8 meter vand, og på langtde fleste pladser fisker man over3-4 meter yderst i kastet. Bundener varieret med sand, store sten ogtang, så selv om man fisker overrelativt dybt vand, skal man passe

    »Det er ligegyldigt hvorfarvet vandet er – der skal

    nok være fisk«

    på ikke at hænge i bunden underden sidste del af indspinningen.Når man står oppe på skrænten,kan man se store sten længereude. De er ofte umulige at vade udtil, men de er gode standpladser,

    så det er værd at bide mærke i de-res præcise placering.

    – SKIFTENDE ÅRSTIDER betydersom ved de fleste andre kyststrækogså vekslende fiskeri. Vinterfiske-riet kan være rigtig godt vedStevns, men det kan også være ensmule chancebetonet og svin-gende. Vi starter normalt tidligt påvinteren og fisker over relativt lavtvand, der lettere bliver varmet op afde sparsomme solstråler. Af godeeksempler på fine vinterpladserkan nævnes området syd for Bøge-skov Havn og Lund over 1-2 metervand. Er man heldig, kan manrende ind i et ordentligt møgdyr afen overspringer. Men denne vinterhar faktisk været ret dårlig, hvilketder dog til alt held blev rådet geval-digt bod på i foråret, hvor der harværet mange meldinger om et for-

    Claus Lorenzen på vej mod nyepladser. Gennem snart 20 år

    har han fanget masser af flottehavørred ved Stevns.

    Gennemløberen Sømmet er enfantastisk agn – også ved StevnsHer er den monteret med enkelt-krog. Husk en perle mellem krogog knude. Som trekrog benyttesnormalt en super skarp str. 4-2

    Owner STN 36 BC.

    HAVØRRED PÅ STEVNS

    GODE PLADSER PÅ STEVNS

    Strækket fra Lund i syd til BøgeskovHavn ved Gjorslev er i praksis spæk-ket med gode pladser langs helekystlinien. Især på klintestrækkeneer udgangspunkterne for fiskerietofte defineret ud fra de relativt få ste-der, hvor man kan komme ned afklinten. Her får du et par gode, sikrepladser, med fine kørselsmulighederog relativ nem adgang:

    1. Lund: Et relativt lavvandet om-råde med godt fiskeri – især om vin-teren. En fantastisk kystflueplads

    2. Rødvig: Godt udgangspunkt forpladserne langs den sydvestlige delaf klinten.

    3. Boesdal: Arketypisk Stevns pladsmed fantastisk natur og mulighed forrigtig grov havørred. Men – den ernem at komme til, så den er også re-lativ velbesøgt. Fra P-Pladsen vedkalkovenene går man igennem detforladte kridtbrud ned til kysten,hvor der er fint med fisk i begge ret-ninger. Bugten 2-300 meter til højrefra nedgangen har rigtig dybt vandtæt på land – og det ved både sild, to-bis og havørred.

    4. Højerup Kirke: Et område med

    relativt dybt vand. Claus går typiskto kilometer til hver side, og der ermere eller mindre gode pladser over-alt. Der er mindst 50 hotspots i hverretning. Især i nordlig retning er derkun få og meget svære nedgange fraklinten. Fra P-pladsen ved museetskal man gå cirka 100 meter til ned-gangen, der er god

    5. Kalkbruddet ved Holtug: Fra P-pladsen, hvor der er toilet, skal mangå cirka 300 meter ned omkringkalkbruddet for at komme ned. Godepladser til begge sider – og den nær-meste nedgang, hvis man vil fiske påMandehoved.

    6. Bøgeskov Havn: Her er der let ad-gang til kysten, og der er et godt trak-tørsted, hvis man skulle trænge tillidt ekstra kolorit på dagen. Langskysten i sydøstlig retning fra havnener der mange gode pladser.

    I mange af de beskrevne områder erder selvfølgelig mange forskelligehotspots. Fiskes der systematiskigennem området, vil man finde etvæld af forskellige gode pladser, for-tæller Claus. – En stor del af fiskenetrækker langs kysten, og kan såledesmere eller mindre træffes overalt.

    Hårlev

    Karise

    Bøgeskov Havn 6

    St. Heddinge

    Kalkbruddet ved Holtug 5

    Højerup Kirke 4

    Lund 1

    Rødvig 2Boesdal 3

  • 40 · Fisk&Fri

    rygende fiskeri, med både mangeog store fisk.

    – FRA MARTS – APRIL trækker fi-skene for alvor ind på det dybevand under klinterne, og nu er dettopsæson på strækket fra Rødvigtil Bøgeskov Havn. Jo længerehen vi kommer i april, går det henog bliver senere og senere – ellertidligere og tidligere på dagen. Imaj er det især eftermiddag, aften,

    hen i november, før det skifter ka-rakter. Og i takt med faldendetemperaturer skifter det gradvistover til det gode dagsfiskeri igen. Iperioden august til november –rykker vi derfor ofte til Møn, hvorfiskeriet kan være virkelig godt.En af de bedste efterårspladser påStevns er Boesdal.

    – DET BEDSTE FISKEVEJR er ofte,når der er lidt bevægelse i vandet.Fiskeriet kan derfor være rigtiggodt, når der er en god vind og lidtskummelt vejr. Personligt har jegefterhånden fisket så meget, at jeger ved at blive lidt af en godtvejrs-fisker. Og jeg fanger rigtig mangefisk alligevel. Men når det er sagt,så kan fiskeriet være virkelig

    svært, når vandet er helt stille. Jeghar altid været glad for en nord-vestlig vind, men så længe der ergod bevægelse i vandet, så bety-der vindretningen reelt set ikkedet helt store her på Stevns.

    At vandet er farvet, betyder in-tet for fiskeriet. Men det bliverselvfølgelig lidt mere kedeligt atfiske i, fordi man ikke kan se fi-skene på samme måde som i klart

    nat og morgen, som byder på detbedste fiskeri. Netop fordi, der erdybt vand tæt under land, kan manfaktisk starte fiskeriet relativt tid-ligt om eftermiddagen. Og folk,der starter om eftermiddagen i dentro, at de lige skal nappe et parhornfisk inden aftenfiskeriet efterhavørred kan begynde, har oftefået sig nogle gevaldige overra-skelser, når den ene store havør-red efter den anden pludselig harhugget blinket. Har man mulig-hed for det, kan jeg derfor klartanbefale at starte fiskeriet alleredeved 15-16 tiden i maj måned.

    – I JUNI – AUGUST bliver der mereog mere tale om rendyrket natfi-

    »Er man heldig, kan manrende ind i et ordentligt

    mødgyr af en overspringer«

    skeri, men sørg alligevel for atmøde op mens det er lyst, for detkan sagtens give nogle gevaldigesølvblanke overraskelser. I denneperiode lægger vi normalt voresture fra 21.30 til en fire – femstykker om morgenen. Mange si-ger, at det skal være helt mørkt,men mange af mine allerbedsteture har jeg haft, hvor månen stod

    vand. På grund af dybden er fiske-riet ikke særlig påvirket af tide-vandet, men på de mere lavvandestræk kan dog have en marginalbetydning, som resulterer i, at fi-skeriet er bedst, når højvandettopper. Men på de fleste dybe

    »Tag altid et net med – dukaner ikke en nikilos ind...«

    pladser, har det ikke den store ind-virkning på fangstraten.

    Teoretisk set burde fralands-vind i vejrudsigten betyde stillevand neden for klinterne, mennetop fordi vinden kan blive ka-stet uforudsigeligt rundt på grundaf skrænterne, er det svært at spåom, hvor meget bevægelse der ipraksis er i vandet ved en givenvindretning. En teoretisk fra-landsvind kan således ofte resul-tere i en strid sidevind langs klin-ten.

    – SPINNEFISKERI er min absoluttefavorit til havørredfiskeriet vedStevns. Jeg fisker næsten altidmed Sømmet i 17 eller 22 gram –og den får alt hvad den kan

    Højerup Kirke knejser stolt overStevns Klint. Umiddelbart nedenfor kirken er der flere rigtig gode

    pladser.

    Jens Mortensen med en fantastiskflot sølvblank 4,2 kilos

    stevnsørred.

    Jens Broman med en flot oglynende blank 5,7 kilos fisk fra

    Stevns kyst.

    PRAKTISK FISKERI

    Waders er en god idé, men ofte fal-der dybden så brat, at man ikke kanvade mere end et par meter ud. Al-ligevel kan det være nødvendigt atvade lidt ud for at komme ud overdet værste sten og tang. På grundaf store sten, kan det på mangepladser være rart med en vadestav.Tag altid et net med – du kanerikke en ni kilos ind... Selvfølgeligskal man ikke lægger sig til at soveunder et udhæng på klinten, mengenerelt er risikoen for klinteskredforsvindende lille. Man behøverikke at udfordre skæbnen, men såer det heller ikke værre end det.

    PRAKTISK FISKERI

    HAVØRRED PÅ STEVNS

    høj og klar over vandet.

    – I SENSOMMEREN og det tidligeefterår kan fiskeriet have en ten-dens til at gå dødt. Vi skal ofte helt

    FO

    TO

    : JEN

    S B

    RO

    MA

    N

  • 42 · Fisk&Fri

    trække. I forhold til de fleste andrespinner jeg ret hurtigt ind, ogvarierer med nøk, hastigheds- ogstangsideskift. Spinstop er ogsåvigtigt, men det er yderst sjæl-dent, at de er længere end et til tosekunder på strakt line. Glem altom at lade blinket falde ned – derskal bare lidt variation til. Værikke bange for at spinne for hur-tigt – du vil aldrig, aldrig kunnespinne så hurtigt ind, at en raskhavørred ikke kan følge med. Nårblinket er landet, lader jeg det kunsynke et lille øjeblik, hvorefter jegstarter turboindspinningen – selvover relativt dybt vand.

    Jeg fisker altid mine kystblinkmed gennemløb – især for at sikreet bedre kroghold under fighten.Original krogene er ofte mid-delmådige, så jeg skifter som re-gel til nogle ekstra skarpe og godekroge – fx Owner STN 36 BC ogST-36 BC i str. 4. Mellem krogenog blinket tråder jeg en lille plasti-cperle for at skåne knuden modslitage fra blinket i selve kastet.

    MIN FAVORITLINE er 0,22 mm mo-nofil Nylon. Det kan fx være enrelativt uelastisk forstrukken line

    som Sufix XT. Mange kystfiskerenu om dage foretrækker super-liner, men jeg hader dem. Med desuper hurtige stænger, som mankan købe i dag, så mener jeg, atdet er helt unødvendigt med en to-

    HAVØRRED PÅ STEVNS

    Action til Ole Guldsmed vedHoltug Kridtbrud.

    I baggrunden ses Mandehoved.

    talt uelastisk line. Mange af minefiskekammerater bruger superli-ner, men når jeg tæver dem, såovervejer de, hvorvidt de måskeskulle skifte tilbage til nylon.

    Jeg bruger aldrig ophænger –det giver for meget bøvl. Forledenoverværede jeg, hvordan en fyr fiken lille havørred på ophængerenog en rigtig flot firekilos blankfiskpå blinket – samtidigt. Det blev enhård fight, hvor han mistede denstore, og fik den lille. Og medtanke på, hvad stort kan betyde påStevns, så er det ikke noget, jeghar lyst til at eksperimenteremed... Bombardafiskeri kan jegsimpelthen ikke forliges med –det går for langsomt til mit tempe-rament.

    GREJET jeg bruger er en Greys G-Tec spinnestang på 8 fod og enkastevægt på 15-40 gram, kombi-neret med en mellemstort fast-spolehjul – fx Shimano Twin-power. Stang og hjul skal kunnekaste og spinne ind. Dybest set erdet ikke specielt væsentligt omgrejet hedder det ene eller det an-det – bare det virker, slutter ClausLorenzen.