håb om opsving efter hård vinter i usa...mens den danske vinter har været mild, har investo-rerne...

1sydbank investering I august 2013

fe

br

ua

r 2

01

4

aktier I obligationer I emerging markets I global Økonomi I valuta I analyse I baggrund

Nyt realkreditmarked på vej

Politisk uro har presset em

Håb om opsving efter hård vinter i USA

Danske aktier i særklasse

sydbank investering I februar 20142

LEDER OG INDHOLD

Vinterkulde med lys forude

Mens den danske vinter har været mild, har investo-

rerne kloden rundt mærket, at dele af USA har været

ramt af hårdt vintervejr. Så hårdt, at amerikansk øko-

nomi er bremset op. Det har i perioder givet en trykket

stemning på de finansielle markeder. Dertil kommer

usikkerhed om Kinas økonomi og uroligheder i blandt

andet Ukraine og Tyrkiet, som har givet en dårlig start

på året for mange Emerging Market-investorer.

Ikke desto mindre vurderer vi, at der er lys forude.

Når forårssolen bryder frem, og uroen forhåbentlig

bliver dæmpet i Kiev og andre steder, bør et forsigtigt

spirende økonomisk opsving kunne blæse mildere

vinde ind over de finansielle markeder.

I artiklen side 4-5 sætter vi denne gang fokus på

den elektroniske valuta Bitcoin, der i de seneste år har

fået stigende opmærksomhed, men kan være et yderst

risikabelt bekendtskab.

God læselyst.

ansvarshavende redaktør

INDHOLDJacob Gravencheføkonom 4 Baggrund

6 Siden sidst

8 Global økonomi

12 Investeringssammensætning

14 Aktier

19 Sådan reagerer markederne

20 Emerging Markets

24 Obligationer

28 Sydbanks forventninger

Takket være virksomheder som Novo Nordisk, Coloplast og Novozymes er de danske aktier kommet rigtig godt fra start i 2014, og investorerne kan begynde at glæde sig til rekordhøj udlodning i løbet af foråret. – se side 14-18

Sydbank Markets – Analyseafdelingen

DK-6200 Aabenraa · tlf. + 45 74 37 37 37

[email protected] · sydbank.dk

CVR-nr. DK 12626509, Aabenraa

Redaktion:

Cheføkonom Jacob Graven

tlf. 74 37 44 51 (ansv.)

Aktieanalysechef Bjørn Schwarz

tlf. 74 37 44 56

Produktion:

Sydbank Kommunikation

Redaktionen sluttet 21. februar 2014.

Næste nummer: 28. marts 2014.

Artiklerne i Investering er skrevet af økonomer og analy-

tikere i Sydbank, medmindre andet fremgår af artiklerne.

Magasinet er alene bestemt for Sydbanks kunder. Artikler

mv. må ikke offentliggøres eller på anden måde videregi-

ves uden redaktionens tilladelse.

Magasinets indhold er baseret på informationer fra kilder,

som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog

intet ansvar for, at indholdet er fuldstændigt eller nøjagtigt

og tager desuden forbehold for trykfejl, beregningsfejl og

evt. øvrige fejl.

Holdningerne i magasinet er udtryk for Sydbanks generel-

le holdning og kan ikke alene danne grundlag for investe-

ringsbeslutninger, ligesom holdningerne kan ændre sig,

uden at banken nødvendigvis informerer herom.

At investere er forbundet med risiko for økonomisk tab.

Hverken historiske afkast og kursudvikling eller progno-

ser for fremtiden kan bruges som pålidelig indikator for

fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursud-

vikling omtalt i magasinet kan blive negativ. Er oplysnin-

gerne baseret på bruttoafkast, kan gebyrer, provisioner

og andre omkostninger medføre, at afkastet bliver lavere

end anført. Hvor magasinet oplyser om skattemæssig

behandling af en disposition, er det med forbehold for, at

skattebehandling altid afhænger af kunders individuelle

situation, og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover.

Hvis et finansielt instrument handles i en anden valuta end

danske kroner, er der desuden risiko for, at valutaudsving

kan medføre højere eller lavere afkast.

Dette magasin er ikke et tilbud om eller opfordring til at

købe/sælge finansielle instrumenter.

I magasinet nævnes investeringsprodukter, som har risi-

komærkningen grøn og gul. Grøn betyder, at der investe-

res i et finansielt instrument, hvor risikoen for at tabe hele

det investerede beløb må betragtes som meget lille. Gul

betyder, at der investeres i et finansielt instrument, hvor

der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt

eller delvist. Produkttyperne grøn og gul er typisk ikke

vanskelige at gennemskue.

Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for evt. tab, der

måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dis-

positioner foretaget på basis af oplysninger i magasinet.

Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i fi-

nansielle instrumenter, der er nævnt i magasinet.

Sydbank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade

110, DK-2100 København Ø.

3

VæRD At VIDE

tE

KS

t: journalist M

ona Østerlund F

Ot

O: S

hutterstock.com

sydbank investering I november 2013

dansk aktierekordInteressen for danske aktier er igen kraftigt stigende, viser fondsbørsens opgørelse. I januar var der i gennemsnit 78.525 handler om dagen, og det er det højeste niveau nogensinde. Til sam-menligning lå det gennemsnitlige antal handler på godt 59.000 i de foregående

12 måneder. Den gennemsnitlige om-sætning var i januar på 4,5 milliarder om dagen og dermed den højeste siden ja-nuar 2008. Omsætningen er 50 procent højere end gennemsnittet sidste år.

Kilde: NASDAQ OMX København

bliv opdateret

Investorer, der gerne vil følge udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne tæt, har rig mulighed for at gøre det via bankens hjemmeside. Foruden aktuelle oversigter over aktier, obligationer og valuta opdateres www.sydbank.dk/investering flere gange dagligt med nyt fra Sydbanks eksperter, som analyserer de finansielle nyheder og begiven-heder i nyhedsbreve som MorgenBriefing, MiddagsBriefing, Aktienyt, Aktiepilen, Aktiekommentar og Rentenyt.

Kilde: Sydbank

Investorer solgte ud i 2013I løbet af sidste år solgte danske inve-storer så meget ud af obligationsfon-de, at den samlede beholdning blev ni milliarder kroner mindre. En del af provenuet brugte investorerne på at købe op i balancerede fonde med fokus på både aktier og obligationer, men havde også et godt øje til rene aktiefonde. I alt lagde investorer næ-sten fire milliarder kroner i hver af de to aktivklasser.

Kilde: www.morningstar.dk

De danske forbrugere ser ud til at vove at være forsigtigt optimistiske. For niende måned i træk er forbrugertilliden i februar positiv, og så lang periode er ikke set siden 2007.

En reallønsfremgang på 0,9 procent i fjerde kvartal 2013 kan være med til at skubbe forbrugertilliden i plus, ligesom det måske også spiller ind, at 80.000 danskere fra årsskiftet er sluppet for topskat som følge af forhøjelsen af topskattegrænsen.

Kilde: Nykredit og Danmarks Statistik

FORSIGtIG OPtIMISME


BAGGRuND

Inflationsfrygt og kraftige stigninger på Bitcoin har øget fokus på den virtuelle valuta. Men farerne for investorer er væsentlige.

Bitcoin er risky business

Den internetbaserede valuta Bitcoin

giver mulighed for at gennemføre beta-

linger udenom banker og myndigheder.

Det eneste, der kræves, er en internet-

forbindelse og en e-mailadresse.

Den manglende regulering mistæn-

kes for at medføre mange lyssky over-

førsler, og for mange er Bitcoin derfor

omgærdet af mystik.

I øjeblikket er markedet for Bitcoin

ikke reguleret og bliver det måske aldrig.

Selve vekslingen foregår ved at overføre

penge til en ”mægler”, der ikke er under-

lagt samme love og regler som banker.

Det kan udgøre en stor risiko.

Efterligner ædelmetallerI en tid med meget turbulens på de

finansielle markeder stiger Bitcoin-

prisen ofte. Den samme tendens ser

sydbank investering I februar 2014 5

millioner Bitcoin, og mængden stiger

langsomt over tid. Det sker ved, at avan-

cerede algoritmer løses, og dermed sen-

des flere Bitcoin i omløb.

Da mængden af Bitcoin som ud-

gangspunkt ikke kan overstige et forud-

bestemt antal, giver den digitale valuta

investorerne mulighed for at beskytte

formuen mod inflation.

Det har i de seneste år i stigende grad

været i fokus, da nogle investorer har

været nervøse

for den me-

get lempelige

pengepolitik,

der er blevet

ført i mange

lande. Når cen-

tralbankerne

rundt omkring i verden lader seddel-

pressen rulle på fuldt tryk, øger det risi-

koen for stigende inflation i fremtiden.

Vi vurderer dog, at der findes mange

andre investeringer, der kan beskytte

investoren mod inflation og uro på de fi-

nansielle markeder og samtidig er langt

mindre risikable end Bitcoin.

Bitcoin som betalingsmiddel Mens Bitcoin ikke for alvor er brudt

igennem i Danmark, kan der betales

med den virtuelle valuta i flere uden-

landske internetbutikker.

Fordelen ved Bitcoin er, at alle Bit-

coin har en unik identifikationskode,

og tidligere transaktioner er offentligt

tilgængelige. Det gør det muligt for virk-

somhederne at sikre, at kunden faktisk

har Bitcoin nok til at købe varen.

Set fra virksomhedernes synspunkt

har Bitcoin den svaghed, at der tidlige-

re er set meget store udsving i prisen.

Det øger sandsynligheden for tab, når

virksomheden skal veksle fra Bitcoin til

almindelig valuta. I øjeblikket er Bitcoin

igen prissat så højt, at der er bekymrin-

ger om en boble, jf. figur 1.

Forbrugerne står overfor samme ud-

fordring, hvis der skal købes Bitcoin.

Risiko for hackere og forbudEn anden risiko er, at hackere kan stjæle

Bitcoin fra investorens konto, men der

kan også sættes spørgsmålstegn ved hele

grundlaget for Bitcoin. Selvom inve-

storerne i udgangspunktet ved, at den

samlede mængde af Bitcoin ikke kan

overstige 21 millioner, er der ingen ga-

ranti for, at den grænse ligger fast. Bliver

grænsen på et tidspunkt ændret, kan det

medføre gevaldige prisfald, og investo-

rerne har på grund af manglende lovgiv-

ning ingen mulighed for at klage.

I yderste konsekvens kan lande vælge

at lovgive omkring brugen af Bitcoin. I

Rusland er der for nylig kommet en lov,

der forbyder transaktioner med Bitcoin,

og flere lande kan meget vel følge trop.

Det understreger de mange risikoaspek-

ter, handel med Bitcoin medfører.

Bitcoin kan ikke handles i Sydbank,

og som følge af de mange risikoaspekter

fraråder vi al handel med Bitcoin.

tEK

St: m

akroanalytiker Kim

Blindbæ

k FOtO

: Shutterstock.com

GR

AFIK

: Sydbank

Bitcoin

Den internetbaserede valuta bitcoin har eksisteret siden 2009 og er skabt af den japanske gruppe eller person under dæknavnet Satoshi Nakamoto.Mængden af bitcoin i omløb stiger over tid, men kan højst blive 21 millio-ner.en bitcoin kan opdeles i 100 millioner Satoshi.

I øjeblikket er markedet for Bitcoin ikke reguleret og bliver det måske aldrig. Det kan udgøre en stor risiko.

Figur 1 Udviklingen i Bitcoin-prisen, USD.

11 12 13 0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

vi hos ædelmetaller som fx guld og

sølv. Det er der en ganske god grund

til. Bitcoin er designet, så den samlede

mængde af Bitcoin ikke kan oversti-

ge 21 millioner – på samme måde som

ædelmetaller, der også er en begrænset

ressource. I øjeblikket er der cirka 11


Stemningen i de amerikanske industri-

virksomheder styrtdykkede i januar,

jf. figur 1. Et så dybt fald på en enkelt

måned er kun set to gange tidligere i de

seneste 10 år. Samtidig blev der skabt

væsentligt færre arbejdspladser i de-

cember og januar end i de foregående

måneder.

Disse svage signaler fra amerikansk

økonomi har fået nogle investorer til

at frygte, at amerikansk økonomi igen

er ved at gå i stå. Det fik aktiekurser-

ne og obligationsrenterne til at dykke

kloden rundt i januar, jf. figur 2 og 3.

Meget tyder dog på, at svaghedstegnene

i amerikansk økonomi er midlertidige,

da usædvanlig hårdt vintervejr i dele af

USA har ramt blandt andet transport-

og byggebranchen.

Andre indikatorer for amerikansk

økonomi har holdt skindet på næsen.

Eksempelvis steg optimismen hos både

servicevirksomhederne og forbrugerne

i januar. Investorerne har derfor rystet

forskrækkelsen af sig, så aktiekurserne i

de fleste lande igen er steget til eller tæt

på rekordniveauerne fra begyndelsen

af året, og obligationsrenterne er steget

lidt igen.

Dollarkur-

sen har der-

imod taget

usikkerhe-

den med

ophøjet ro

og været stort set stabil overfor euro og

danske kroner i de seneste måneder, jf.

figur 4.

Den amerikanske forbundsbank

(Fed) har foreløbigt valgt at se bort fra

de svagere økonomiske signaler. Fed

besluttede som forventet at nedtrappe

opkøbet af obligationer for nye penge

med yderligere 10 milliarder dollars

om måneden fra 1. februar, efter at en

tilsvarende nedtrapning fra 1. januar

blev besluttet kort før jul. Det afspejler,

at Fed vurderer, at amerikansk økono-

mi er blevet så stærk, at den kan holde

dampen oppe, selvom Fed nedtrapper

stimulanserne i form af støtteopkøb af

obligationer.

Amerikansk økonomi har i de seneste

uger fået en sjælden håndsrækning fra

politikerne, der er blevet enige om både

at hæve den amerikanske stats gældsloft

frem til februar 2015 og lave en toårig

budgetaftale. Det giver ro omkring den

økonomiske politik i USA i det kom-

mende år, efter at de seneste år har været

præget af hyppige kriser.

Det lysner i EuropaMens amerikansk økonomi er bremset

op, har europæisk økonomi holdt skru-

Investorer blev rystet af svage nøgletal fra amerikansk økonomi først på året. Årsagen er formentlig det hårde vintervejr, og derfor er optimismen nu tilbage.

Vintervejrgiver usikkerhed

tE

KS

t: cheføkonom

Jacob Graven F

Ot

O: S

hutterstock.com G

RA

FIK

: thomson R

euters Datastream

SIDEN SIDSt

Figur 310-årig statsobligationsrente, procent

Figur 1 Industritillidsindeks, USA

Figur 2Aktieindeks målt i DKK, 1. janaur 2014 = indeks 100

2012 201348

50

52

54

56

58

Figur med fem års historik findes på side 15

Samtidig er forbrugere og virksomheder i eurozonen blevet mere optimistiske. Det antyder, at økonomien fortsat bevæger sig forsigtigt fremad her i begyndelsen af 2014.

Jan Feb90

95

100

105

110

115

2,6

2,8

3,0

3,2

1,8

2,0

2,2

2,4

1,6Jan Feb

Danske aktier europæiske aktier S&P 500 Globale aktier eM-aktier

uSa Danmark


en i vandet. Væksten er beske-

den, men den er der, og den ser ud

til at fortsætte. Eurozonens økono-

mi voksede med 0,3 procent i fjerde

kvartal, jf. figur 5, hvor selv Spanien og

Italien kunne melde om vækst. Det er

ikke set siden begyndelsen af 2011. Sam-

tidig er forbrugere og virksomheder i

eurozonen blevet mere optimistiske. Det

antyder, at økonomien fortsat bevæger

sig forsigtigt fremad her i begyndelsen

af 2014.

Gældskrisen i eurozonen bliver sta-

dig holdt i kort snor. Obligationsren-

terne i de gældsplagede lande er faldet

yderligere i de seneste uger til det laveste

niveau i årevis. Det afspejler, at investo-

rernes frygt for, at et eller flere eurolande

går statsbankerot eller forlader euro-

samarbejdet, er aftagende. End ikke en

ny regeringskrise i Italien har pustet til

uroen hos investorerne. Tværtimod ta-

ger de fleste investorer positivt imod den

nye regeringsleder Matteo Renzi, der har

lovet at gennemføre gennemgribende

reformer blandt andet på arbejdsmar-

kedet.

Kritisk lav inflationDet helt store problem for eurozonens

økonomi er i øjeblikket, at inflationen

er alt for lav. I januar faldt inflationen til

0,7 procent og dermed langt under Den

Europæiske Centralbanks (ECB’s) mål-

sætning på knap to procent. ECB-direk-

tør Mario Draghi sagde efter det seneste

rentemøde i februar, at ECB holder alle

døre åbne for, om der skal gennemføres

nye tiltag for at løfte inflationen.

Fornyet uro på Emerging MarketsPå Emerging Markets (EM) har begyn-

delsen af 2014 været præget af uro, jf.

også EM-afsnittet side 20. Flere EM-

valu-

taer er blevet

svækket, jf. figur 6,

og både obligations- og aktiekurserne

er dykket i mange EM-lande. Politisk

uro i blandt andet Ukraine og Tyrkiet

er en del af forklaringen. Frygt for en

opbremsning i kinesisk og amerikansk

økonomi er en anden. I løbet af februar

blev de fleste EM-markeder stabiliseret,

da frygten for en hård opbremsning i

Kina og USA aftog, og centralbankerne i

blandt andet Tyrkiet og Indien forsvare-

de valutakursen ved at hæve renten. På

det allerseneste er uroen dog brudt ud

igen i flere EM-lande.

Figur 4USD/DKK

Figur 5BNP-vækst, procent kvartal-over-kvartal, eurozonen

Figur 6Emerging Market-valutaer overfor euro, indeks

550

560

570

580

520

530

540

Jan Feb 2011 2012 2013-0,6

-0,4

-0,2

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

90

95

100

105

80

85

Jan Feb

Tyrkiet ukraine argentina


Med markant mindre modvind fra den økonomiske politik bør amerikansk økonomi kunne komme op i fart, når forårssolen bryder igennem.


Er amerikansk økonomi gledet i svinget

og endt i grøften, eller er farten bare

midlertidigt sat ned, mens vinteren

hærger? Det er det helt store spørgsmål

på de finansielle markeder efter en ræk-

ke svage nøgletal fra amerikansk økono-

mi i de seneste uger.

Vi vurderer, at den hårde vinter

spiller en hovedrolle, og at amerikansk

økonomi kommer tilbage på vækstspo-

ret, når foråret melder sig. Det skyldes,

at svaghedstegnene i de seneste uger

især har kunnet spores i vejrfølsom-

me brancher som byggeri, transport og

detailhandel. Derimod har forbrugerne

holdt humøret højt, jf. figur 1. Desuden

vil modvinden fra den økonomiske po-

litik blive væsentligt mindre i 2014 end i

2013. Både fordi der nu er skabt klarhed

om rammerne for den økonomiske poli-

tik med en toårig budgetaftale, og fordi

det politisk fastsatte gældsloft er blevet

hævet frem til februar 2015. Det fjerner

meget af den usikkerhed, som i de sene-

ste år har fået forbrugere og virksomhe-

der til at holde på pengene.

Desuden er det væsentligt, at den

økonomiske politik bliver betydeligt

mindre stram i 2014 end i 2013. Et mål

for stramhedsgraden i finanspolitik-

ken er den årlige ændring i den offent-

lige budgetsaldo renset for renter og

konjunktursvingninger. Figur 2 viser,

at finanspolitikken i 2013 blev stram-

met med to procent af bruttonatio-

nalproduktet (BNP), mens den i 2014

kun bliver strammet med én procent.

Med markant mindre modvind fra den

økonomiske politik bør amerikansk

økonomi kunne komme op i fart, når

forårssolen bryder igennem.

Vi fastholder derfor vores skøn om, at

amerikansk økonomi vil vokse med op

mod tre procent i 2014, selv om starten

på året har været svag. Det vil i givet fald

være den stærkeste vækst i amerikansk

Amerikansk økonomi fryser i vinterkulden, men holder kursen mod opsvinget. I Europa bliver centralbanken presset af lav inflation.

tE

KS

t: cheføkonom

Jacob Graven F

Ot

O: S

hutterstock.com G

RA

FIK

: thomson R

euters Datastream

Figur 2 Ændring i offentlig budgetbalance justeret for renter og konjunkturer, procent af BNP, USA

Figur 1 Forbrugertillidsindeks, USA

08 10 11 12 13

40

50

60

70

80

90

0920

30

09 10 11 12 13-4

-3

-2

-1

0

1

2

08 14

økonomi siden 2005, men er med ame-

rikansk målestok fortsat kun et moderat

opsving.

Bremse på seddelpressenI lyset af de bedre vækstudsigter for ame-

rikansk økonomi meddelte den ameri-

kanske forbundsbank (Fed) kort før jul,

at opkøbene af obligationer for nye pen-

ge ville blive nedtrappet med 10 milli-

arder dollars om måneden fra 1. januar.

Mange investorer frygtede på forhånd

den melding, da Feds obligationsopkøb

gennem de seneste år har været en af

de vigtigste faktorer for, at stort set alle

finansielle aktiver er steget i kurs. Men

investorerne tog meldingen i stiv arm,

så den ikke udløste store kursfald på de

finansielle markeder. Hovedårsagerne

var, at meldingen ikke var helt uventet.

Samtidig understregede Fed, at opkøbe-

ne kun vil blive nedtrappet langsomt, og

at nedtrapningen kun vil fortsætte, hvis

opsvinget som forventet tager fart. Siden

har Fed nedtrappet opkøbene med yder-

ligere 10 milliarder dollars fra 1. februar.

Også den melding tog investorerne med

ophøjet ro.

Det er særdeles positivt, at investorer-

ne foreløbig tager det relativt afslappet,

at Fed sætter en bremse på seddelpres-

sen og nedtrapper opkøbene. Frygten

Figur 3 Inflation (PCE), procent, USA

09 10 11 12 13-2

-1

0

1

2

3

4

5

07 08

GLOBAL ØKONOMI

Økonomien er stadig på sporet

faktisk eksklusiv energi og fødevarer


for, at en boble kan briste på de finan-

sielle markeder, når seddelpressen bliver

bremset, er dermed foreløbig blevet gjort

til skamme. Ikke desto mindre er der

fortsat en risiko for, at investorerne kan

blive nervøse over nedtrapningen i lø-

bet af året. Med andre ord er der fortsat

risiko for bivirkninger i form af finansiel

uro, når de seneste års ekstremt lempeli-

ge pengepolitik skal rulles tilbage. Men

foreløbig er det gået bedre end frygtet.

En vigtig faktor i den sammenhæng

er, at den lempelige pengepolitik bliver

rullet langsomt og forudsigeligt tilbage.

Det tyder alt foreløbig på bliver tilfæl-

det. Så længe inflationen er lav, kan Fed

nedtrappe opkøbene i små step. Infla-

tionen har i de seneste måneder været

relativt stabil omkring en procent og

dermed betydeligt under Feds målsæt-

ning på to procent, jf. figur 3. Fed for-

venter, at inflationen langsomt vil stige

op mod to procent i takt med, at den

økonomiske vækst tager fart. Dermed

kan Fed nedtrappe obligationsopkøbene

langsomt og stoppe seddelpressen helt

i løbet af andet halvår, mens den korte

rente sandsynligvis vil blive fastholdt

tæt på nul langt ind i 2015.

ECB vil lempeMens Fed er i gang med at rulle den lem-

pelige pengepolitik tilbage, er Den Euro-

pæiske Centralbank (ECB) på vej i den

modsatte retning og lemper yderligere.

Ikke fordi eurozonens økonomi udvik-

ler sig svagere end forventet, men fordi

inflationen er alt for lav. I januar faldt

inflationen til 0,7 procent og er dermed

langt under ECB’s målsætning på knap

to procent. Det er vel at mærke ikke mid-

lertidige prisfald på enkelte varegrup-

per som fx energi og fødevarer, der er

hovedårsagen. Uden energi og fødevarer

var inflationen i januar kun 0,8 procent,

jf. figur 4.

Skrækscenariet er, at inflationen

bliver negativ og udvikler sig til en

deflationsspiral, hvor forbrugere og

virksomheder holder på pengene i for-

ventning om, at alt bliver billigere i

09 10 11 12 13-4

-2

0

2

4

6

08

Figur 6 Inflation, procent

-20

-10

0

10

20

30

40

06 1008 12 140402-2

-1

0

1

2

3

4

Figur 5 Inflation (procent) og forbrugernes prisforventninger (nettotal), eurozonen

09 10 11 12 1307 08-1

0

1

2

3

4

5

Figur 4 Inflation, procent, eurozonen

GLOBAL ØKONOMI

Med udsigt til højere tyske lønstigninger i de kommende år, vil inflationen i tyskland efter alt at dømme blive holdt oppe.

faktisk eksklusiv energi og fødevarer

Inflation (højre akse) Prisforventninger

Grækenland Tyskland Spanien Portugal


Figur 7USD/DKK

Figur 810-årig statsobligationsrente, procent

0

1

2

3

4

5

6

06 1008 12 140406 1008 12 14450

500

550

600

650

04

fremtiden. Jo længere tid inflationen

ligger væsentligt under målsætningen,

des større er risikoen for, at inflations-

forventningerne ændrer sig, og forbru-

gere og virksomheder dermed begynder

at ændre adfærd. Derfor er det afgørende

for ECB, at den lave inflation bliver op-

fattet som midlertidig. Foreløbig er det

tilfældet. Forbrugerne forventer stadig,

at priserne vil stige i det kommende år,

jf. figur 5.

Med udsigt til, at inflationen forbli-

ver betydeligt under målsætningen i fle-

re år endnu, er presset på ECB stigende.

Vi forventer, at ECB inden længe kom-

mer med nye tiltag for at forsøge at pres-

se inflationen op. Sandsynligvis ved at

sætte udlånsrenten ned fra 0,25 procent

til 0,10 procent. Men mere utraditionel-

le tiltag som negativ indlånsrente, nye

lånemuligheder for bankerne i eurozo-

nen eller opkøb af finansielle aktiver

for nye penge kan også komme på tale.

En variant af sidstnævnte kan være, at

ECB ikke længere vil kræve, at bankerne

i eurozonen hver uge skal skyde penge i

ECB for samme beløb, som ECB i årene

2010-12 købte statsobligationer fra de

gældsplagede eurolande for. I øjeblik-

ket drejer det sig om cirka 175 milliarder

euro.

Næppe deflationVi vurderer fortsat, at eurozonen undgår

at havne i en deflationsspiral. Primært

fordi inflationsforventningerne fortsat

er fastforankrede. Desuden fordi, det

især er i de gældsplagede lande i Syd-

europa, inflationen er lav, jf. figur 6. Det

er helt naturligt set i lyset af den dybe

økonomiske krise i disse lande. Falden-

de priser i Sydeuropa er en nødvendig

midlertidig tilpasning for at genvinde

konkurrenceev-

ne. Derimod er

inflationen hø-

jere i Tyskland,

og med udsigt

til højere tyske

lønstigninger i

de kommende år, vil inflationen i Tysk-

land efter alt at dømme blive holdt oppe.

Set med investorernes øjne vil defla-

tion være skidt, da især aktierne i givet

fald vil dykke. Alene frygten for defla-

tion kan give dårlig stemning blandt

investorerne og kursfald på aktiemarke-

derne. Det kan derfor ikke udelukkes, at

deflation i eurozonen kan blive et tema

på de finansielle markeder, selvom vi

får ret i, at økonomien holder sig fri af

deflation.

Stærkere dollarDen forskellige udvikling i pengepo-

litikken i USA og eurozonen trækker i

retning af en stærkere dollarkurs i løbet

af året. På kort sigt kan dollaren dog

godt forblive relativt svag, da Fed fortsat

sprøjter milliarder af nye dollars ud i det

finansielle system hver måned. Men i

takt med at seddelpressen bliver bremset

i løbet af året, forventer vi, at dollaren

bliver styrket, jf. figur 7.

Højere renterEn bremse på seddelpressen i USA vil

isoleret set presse obligationsrenterne op

i både USA og Europa. Men hvis investo-

rerne forventer, at amerikansk økonomi

igen går i stå, og inflationen falder yder-

ligere, vil mange investorer købe flere

obligationer og dermed presse renterne

ned. Vi forventer fortsat, at amerikansk

økonomi er på vej mod et opsving, og

dermed at obligationsrenterne vil stige

i løbet af året. Men rentestigningerne

bliver sandsynligvis moderate, jf. figur

8. Både fordi inflationen er lav i USA og

Europa, og fordi Fed og især ECB vil hol-

de den korte rente tæt på nul i lang tid

endnu, jf. figur 9.

Sydeuropa får fodfæsteGældskrisen i eurozonen er ikke længere

et tema på de finansielle markeder. Obli-

gationsrenterne i de gældsplagede lande

er faldet markant, og landenes økonomi-

er er blevet stabiliseret. Risikoen for, at

et eller flere lande går statsbankerot og

må forlade eurosamarbejdet, er dermed

faldet markant. Vi mener dog fortsat, det

er for tidligt at lade champagnepropper-

ne springe og erklære gældskrisen for

slut. Den offentlige gæld i landene er så

stor, at det er tvivlsomt, om de alle kom-

mer til at betale pengene tilbage. Der

kan derfor komme perioder i de kom-

mende år, hvor uroen omkring gældskri-

sen blusser op igen.

Figur 9Centralbankernes udlånsrenter

0

1

2

3

4

5

6

06 1008 12 1404

uSa Danmark

Svaghedstegnene i de seneste uger især har kunnet spores i vejrfølsomme brancher som byggeri, transport og detailhandel.

england uSa eurozonen Danmark Japan


INVEStERINGSSAMMENSætNING

tE

KS

t: afdelingsdirektør M

ads Kjølsen O

lsen FO

tO

: Shutterstock.com

GR

AF

: Sydbank

Mens de danske aktier lever deres eget

liv med nye markante stigninger, har

aktierne i resten af verden fået en noget

mere nervøs start på året. Januar bød på

globalt aktiekursfald på godt to procent.

Værst gik det endnu engang ud over

aktiemarkederne i Emerging Markets-

landene, der samlet set faldt næsten fem

procent i januar. I februar er faldene dog

blevet vendt til stigninger, og der synes

at være faldet mere ro på markederne.

Baggrunden for den nervøse start på

året skal bl.a. findes i Kina, hvor man

er bekymret for en fortsat afmatning,

der kan få afsmittende effekt på resten

af verden. Populært sagt frygter mange

en ”hård landing” i Kina i kølvandet på

mange års høj vækst.

Men også flere ledende nøgletal fra

USA har vist svaghedstegn, og det er

usikkert, hvor stor en negativ effekt, det

historisk dårligere vintervejr i USA har

haft på tallene. Endelig har regnskabs-

sæsonen i USA og Europa heller ikke

været overbevisende.

Vi har benyttet uroen til at øge aktie-

andelen i de mest aktietunge profiler.

Som økonomierne ventes at udvikle sig,

er der plads til nye aktiekursstignin-

ger, selvom den høje prisfastsættelse

begrænser stigningspotentialet og kan

forårsage større kursudsving, end vi har

været vant til.

Hvis ECB sænker renten eller lance-

rer andre vækstunderstøttende tiltag,

vil det være positivt for aktier generelt.

Selvom den amerikanske centralbank

ventes at nedtrappe sine hjælpetiltag

yderligere i år, er det vigtigt at huske på,

at hjælpen fra centralbankerne fortsat

er til stede. Sammenholdt med en lav

inflation synes aktieklimaet derfor at

være gunstigt set med investorbriller.

Sydbanksanbefalingeranbefalingerne på disse sider er base-

ret på Sydbanks fem risikoprofiler:

bevarende, konservativ, balanceret,

vækstorienteret og aggressiv.

din risikoprofil

Din rådgiver i Sydbank hjælper dig med

at fastlægge risikoprofilen for lige præ-

cis dine forskellige værdipapirdepoter –

pension, frie midler, børneopsparing

osv. – ligesom du bliver rådgivet om dit

valg af konkrete værdipapirer i de for-

skellige aktivkategorier. rådgivningen

tager udgangspunkt i både din investe-

ringsprofil og den risikoprofilrapport,

som Sydbank udarbejder til kunder

med værdipapirdepot i banken.

sydbank PengePlan®

Ønsker du at overlade ansvaret for dele

af eller hele din portefølje til Sydbank,

tilbyder vi professionel pleje af dine

midler. Det kalder vi Sydbank Penge-

Plan®. Din rådgiver kan fortælle dig om

mulighederne.

Nervøs start på året – men hold fast i aktieovervægten


De viste afkast er beregnet på basis af Sydbanks konkrete modelporteføljer rettet mod frie midler. Afkastet tager højde for de porteføljeændringer, vi løbende foreslår.Pilens retning angiver ændringen i forhold til seneste udgave af Investering.

Investering vs. risikoprofilSom investor er du enten ”aktiv”, dvs.

handler værdipapirer løbende, eller ”pas-

siv”, dvs. investerer ud fra, at dine be-

holdninger skal kunne passe sig selv i en

længere periode.

I oversigterne på disse sider kan du se,

hvordan Sydbank overordnet rådgiver

en aktiv investor. Dertil kommer indivi-

duel rådgivning på basis af den enkelte

investors investerings- og risikoprofil.

Bevarende Konservativ Balanceret Vækstorienteret Aggressiv

Kontant 80 %

Obligationer 20 % 85 % 70 % 40 % 20 %

Aktier 15 % 30 % 60 % 80 %

taktisk aktieallokering Overvægt Overvægt Overvægt Overvægt

Porteføljeandele (%)

Bevarende Konservativ Balanceret Vækstorienteret Aggressiv

Kontant 80 %

Danske obligationer

– Korte 20 %

– Mellemlange/lange 65 % 50 % 25 %

udenlandske obligationer

– Emerging Markets 10 % 10 % 5 % 5 %

Virksomhedsobligationer

– Investment grade 10 % 10 %

– High yield 10 % 10 % 5 %

Aktier

– Globale 15 % 25 % 50 % 70 %

– Emerging Markets 5 % 10 % 10 %

Afkast år til dato (18.02.2014) 0,0 % 0,7 % 0,6 % 0,2 % -0,1 %

Figur 1 Formueudvikling på Sydbanks modelporteføljer. Værdier pr. 1.1.2014 = indeks 100

tabel 2Sydbanks anbefalede fordeling på aktivkategorier

tabel 1Sydbanks anbefalede fordeling på kontant, obligationer og aktier

Januar Februar96

97

98

99

100

101

102

aggressiv

Vækstorienteret

balanceret

Konservativ

bevarende


danske aktier i særklasse

AKtIER

danske aktier i særklasse

I en situation, hvor verdensøkonomien er i fortsat bedring, tegner 2014 til på flere måder at blive et nyt rekordår i mange virksomheder til gavn for udviklingen på det danske aktiemarked.


Danske aktier er kommet rigtig godt fra

start i 2014 og iler fra rekord til rekord.

De store defensive danske virksomheder

som Novo Nordisk, Coloplast og Novo-

zymes fortsætter med at imponere med

rekordhøj lønsomhed, mens stadigt fle-

re af de cykliske virksomheder for alvor

er klar til at høste gevinsterne af de sene-

ste års effektiviseringer.

Den høje lønsomhed og de efterhån-

den meget stærke balancer betyder, at

investorerne kan begynde at glæde sig

til en rekordhøj udlodning fra de danske

virksomheder i løbet af foråret 2014. Der

bliver for alvor skruet op for både udbyt-

ter og aktietilbagekøb i mange virksom-

heder.

I en situation, hvor verdensøkonomi-

en desuden er i fortsat bedring, tegner

2014 til på flere måder at blive et nyt

rekordår i mange virksomheder til gavn

for udviklingen på det danske aktiemar-

ked.

På den internationale scene er bille-

det lidt mere broget. Siden seneste udga-

ve af Investering har aktiemarkederne

på vækstmarkederne, Emerging Markets

(EM), kørt i bakgear, mens flere af ak-

tiemarkederne i de modne økonomier i

USA og Europa har fortsat den positive

trend fra 2013, jf. figur 1. Vi forventer

ikke, at det billede vil ændres væsentligt

i løbet af foråret.

Høje forventningerKraftige kursstigninger på mange aktie-

markeder siden 2009 betyder, at pris-

fastsættelsen generelt har fået et løft.

Indtjeningsvæksten har ganske vist

været høj i mange virksomheder og har

i flere tilfælde mere end modsvaret stig-

ningerne, men aktiekurserne på enkelte

aktiemarkeder afspejler efterhånden

meget høje forventninger til virksom-

hedernes indtjeningsevne de kommen-

de år.

uSA er dyrDet gælder især i USA, hvor aktierne –

både absolut og relativt – er dyrt prisfast-

sat, jf. figur 2-8. Det hårde vejrlig i USA

i løbet af vinteren har sat sit negative

aftryk på de seneste nøgletal.

Investorerne er dog tålmodige og har

en forventning om, at de amerikanske

nøgletal finder tilbage i sporet i løbet af

foråret. Den amerikanske centralbank

(Fed) synes da også meget overbevist

om, at det vil ske. Dermed ser nedtrap-

ningen af obligationsopkøbene ud til at

fortsætte de kommende måneder og helt

blive indstillet i løbet af andet halvår.

Væksten vil komme op i gear og i

højere grad understøtte indtjeningsmu-

lighederne i mange virksomheder. De

10-årige amerikanske renter er faldet fra

Figur 1 Udviklingen i aktieindeks (i DKK) (indekseret)

09 10 11 12 1350

100

150

200

250

300 eM uSa Danmark Verden europa

tE

KS

t: aktieanalysechef B

jørn Schw

arz FO

tO

: Colourbox.dk G

RA

FIK

: Sydbank, thom

son Reuters D

atastream A

Kt

IER

: Risikom

ærkning gul

tre procent til niveauet 2,7 procent i lø-

bet af de seneste måneder.

Isoleret set gør det igen udbytteak-

tierne lidt mere interessante. Rente-

udsigterne og prisfastsættelsen af de

traditionelle udbytteaktier i USA taler

dog for, at dette segment afkastmæs-

sigt har haft sin bedste periode i denne

omgang.

Vi forventer en fortsat stigende

10-årig amerikansk rente til niveauet 3,5

procent ved udgangen af 2014. Det gør

segmentet af udbytteaktier mindre at-

traktivt sammenholdt med obligationer.

Den gennemsnitlige ”udbytterente” for

de store virksomheder i det amerikanske

S&P 500 indeks er på cirka to procent i

2014.

Selvom vækstudsigterne i USA tegner

lysere i år, og den amerikanske central-

bank fortsat fører en meget lempelig

pengepolitik, ser vi kun et potentiale på

cirka fem procent i amerikanske aktier

i år. Værdiansættelsen er meget høj, og

den rummer ikke plads til skuffelser fra

virksomhederne.

Modsat frygter vi dog heller ikke no-

get stort tilbagefald, da lønsomheden i

de amerikanske virksomheder er høj, og

balancerne generelt er kraftigt styrket

de seneste år. Kontantbeholdningen

har aldrig været højere i de amerikan-

ske virksomheder, og det spænder et vist

sikkerhedsnet ud under aktiekurserne

i USA.

Europa står for de gode nyhederEurozonen er ude af recession, og det

tegner til en vækst på 0,75 procent i år –

godt hjulpet af den stærke tyske økono-

mi. Den mere positive udvikling skygger

Figur 2 Prisfastsættelse målt på P/E

09 10 11 12 135

10

15

20

25

Figur 3 Prisfastsættelse målt på K/I

09 10 11 12 130,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

Lempelig pengepolitik og virksomheders høje indtjeningsevne gøder jorden for fortsatte aktie-kursstigninger i løbet af 2014.

eM uSa Verden europa



Figur 4Prisfastsættelse målt på ”udbytterenter” (yield)

Figur 5Udbytterenter for S&P 500 og Eurostoxx 600 i forhold til 10 årige amerikanske og tyske renter

Figur 6 Markedsværdi af amerikanske aktier i procent af amerikansk BNP

92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 140,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

09 10 11 12 131

3

2

4

5

6

7

09 10 11 12 131

2

3

4

5

6

dog over, at gældskrisen fortsat spøger

i kulissen i eurozonen, og at udfordrin-

gerne i mange af kriselandene fortsat er

meget store trods de igangsatte reformer.

En gældseftergivelse i Grækenland er

fortsat på dagsordenen, hvis landet skal

have en realistisk chance for genopret-

ning. Problemerne i Italien ligger fortsat

uløste hen, mens Frankrig i stigende

grad sakker agterud i eurozonen og ryger

ned gennem rækkerne. Så selvom euro-

zonen har forladt recessionen, og det går

langsomt fremad, er der fortsat nok at

bekymre sig om i 2014. Fra tid til anden

kan det sætte sit negative præg på de

europæiske aktier.

Det ænder dog ikke ved, at poten-

tialet for indtjeningsmæssige overra-

skelser er større

i Europa end i

USA. Prisfastsæt-

telsen i Europa

er desuden mere

attraktiv end i

USA, jf. figur 2-5.

udbytteaktier kun interessante i EuropaInflationen i eurozonen er efterhånden

faretruende lav. De seneste inflations-

tal på 0,7 procent ligger langt fra ECB’s

målsætning på to procent og kalder på

handling, hvis situationen ikke ændres

i foråret.

Meget taler for, at ECB de kommende

måneder bliver tvunget på banen med

yderligere tiltag, som vil bidrage til at

AKtIER

Med en stigning på cirka 10 procent i det danske aktiemarked lyser de danske aktier igen op i såvel Norden som internationalt i år.

S&P 500 Stoxx 600 10-årig amerikansk rente 10-årig tysk rente

I nordisk sammenhæng forventer vi fortsat, at Danmark og Sverige vil klare sig bedst i 2014, mens de norske aktier tynges af en uændret eller svagt faldende oliepris.



holde renterne lave og svække euroen

overfor den amerikanske dollar. ”Rente-

fordelen” for udbytteaktier i Europa er

således fortsat til stede i forhold til ren-

ten på en 10-årig tysk statsobligation, jf.

figur 5. En forbedret indtjening i mange

europæiske virksomheder giver desuden

mulighed for en højere udlodning til

aktionærerne allerede i løbet af 2014.

Traditionelle udbytteaktier inden for

forsyning, telekommunikation, sund-

hed og stabilt forbrug er dog også i Euro-

pa relativt dyrt prisfastsat.

trængslerne fortsætter på EMEM-aktierne fortsætter den kedelige

udvikling fra sidste år. Mens aktierne i

Fjernøsten og på flere Frontier Markets

er kommet bedst fra start, fortsætter de

store kursfald på flere af de store EM-

aktiemarkeder.

Især Latinamerika er kommet skidt

fra start. På den korte bane er der næppe

udsigt til, at denne udvikling ændres

væsentligt. Politisk usikkerhed i enkelte

EM-økonomier og valg i to af de største

økonomier – Indien og Brasilien – bidra-

ger sammen med en generel lav reform-

vilje og forringet konkurrenceevne til, at

investorerne fortsat er tilbageholdende

på EM-aktiemarkederne i år. Faldende

90 94 98 02 06 14100

1

2

3

4

5

6

7

8

0

100

200

300

400

500

tabel 1 · Branchevægte i Norden

branche afkast (Åtd) sydbanks anbefaling

Energi -0,2 % Undervægt

Basisindustri 3,6 % Neutral

Industri 2,2 % Overvægt

Cyklisk forbrug -5,0 % Overvægt

Stabilt forbrug -4,9 % Neutral

Sundhed 16,0 % Overvægt

Finans 0,3 % Overvægt

Informationsteknologi -0,9 % Undervægt

telekommunikation -4,2 % Undervægt

Forsyning 5,1 % Undervægt

Samlet 1,8 % –

50 60 70 80 00 10900

10

20

30

40

50

Figur 8 Shiller P/E for S&P 500

Figur 7Kontantbeholdning i amerikanske virksomheder (mia. dollar)

Gennemsnit recessionsperiode

96 0098 04 0602 08 10 12 14-20

0

20

40

60

80

Figur 9 P/E rabat på EM-aktier ift. globale aktier

råvarepriser i 2013 og energirevolutio-

nen i USA presser desuden udviklingen i

de råvaretunge EM-økonomier.

Efter fire afkastmæssige magre år på

EM-aktiemarkederne er der dog grund

til behersket optimisme for udvalgte

markeder i 2014. Det gælder især for en

række aktiemarkeder i Fjernøsten og

på de såkaldte Frontier Markets, som

er morgendagens EM-økonomier. De

fjernøstlige aktier er langt billigere end

de relativt dyre latinamerikanske aktier.

Prisfastsættelsen af EM-aktier er gene-

relt ikke set billigere siden 2005 i forhold

til de globale aktier, men modsat synes

09 10 11 12 1380

100

120

140

160

180

200

220

240

Figur 10 Udvikling for aktiekurser globalt, på EM og Frontier Markets (indekseret)

09 10 11 12 1350

100

150

200

250

300

Figur 11 Udviklingen i aktiekurser i Norge, Sverige og Danmark (indekseret)

Sverige Danmark Norge

Pct. likvide midler ift. aktiver Pct. kontantbeholdning ift. aktiver Kontantbeholdning (højre)

eM-aktier Globale aktier frontier Markets


AKtIER

investorer at mangle klare argumenter

for igen i større stil at købe EM-aktier, jf.

figur 9-10. Vi forventer, at det fortsat vil

være aktierne i Fjernøsten og på Frontier

Markets, som vil have førertrøjen på

blandt EM-aktierne i år.

Danske aktier fører an i NordenMed en stigning på cirka 10 procent i

det danske aktiemarked lyser de danske

aktier igen op i såvel Norden som inter-

nationalt i år. Vi ser basis for yderlige-

re stigninger i størrelsesordenen 5-10

procent for de danske aktier resten af

året. En udvikling, som i stigende grad

er trukket af de mere cykliske aktier, og

vil være begunstiget af virksomheder-

nes høje lønsomhed og udlodningsev-

ne. I nordisk sammenhæng forventer vi

fortsat, at Danmark og Sverige vil klare

sig bedst i 2014, mens de norske aktier

tynges af en uændret eller svagt falden-

de oliepris.

udsigter taler for cykliske aktierCentralbankernes pengepolitik er fort-

sat ekstremt lempelig, og styringsren-

terne ser ud til at forblive lave i 2014.

Inflationen er lav, og råvarepriserne ser

ud til at holde sig på det nuværende ni-

veau et godt stykke ind i 2014. Energi-

revolutionen i USA og den trods alt kun

beherskede forbedring af vækstudsig-

terne i 2014 taler for en moderat pris-

udvikling i råvarepriserne. Alt i alt et

befordrende scenario for virksomheder-

nes indtjeningsudvikling og aktiemar-

kederne i 2014.

Udsigterne for mange virksomheder

taler således for yderligere bundlinje-

fremgang, som bliver den væsentligste

katalysator for flere aktiekursstignin-

ger i 2014. I 2013 er det især toplinje-

væksten, som har haft det svært, mens

bundlinjen har vist moderat fremgang

takket være effektiviseringer og omkost-

ningseffektivitet i mange virksomheder.

Udsigterne for toplinjen tegner dog ge-

nerelt lidt lysere i 2014.

De lidt lysere udsigter for økonomier-

ne taler generelt for en mere cyklisk eks-

ponering i porteføljen, da cykliske aktier

står til at høste den største gevinst af de

forbedrede vækstudsigter, og fordi pris-

fastsættelsen generelt er billigere end de

defensive aktier.

Køb,Hold, Sælg

begreberne køb, hold og sælg angiver, hvordan en aktie forventes at klare sig i forhold til andre aktier i samme kategori, dvs. enten cykliske eller defensive.

Vi arbejder med tre anbefalingstrin:

køb forventes at klare sig bedre end gennemsnittet af virksomheder i kategorien.

Hold forventes at klare sig på linje med gennemsnittet af virksomheder i kategorien.

sælg forventes at klare sig dårligere end gennemsnittet af virksomheder i kategorien.

Sydbanks aktieanalyse

På sydbank.dk finder du løbende opdateringer af Sydbanks anbefalinger vedrørende de nævnte aktier. Dels i form af aktieanalyser, dels som kommentarer til aktierne.

køb Hold sælg

Cykliske aktier

(konjunkturfølsomme)

A.P. Møller Mærsk

Danske Bank

Pandora

Rockwool

Vestas

NKt Holding

Nordea

Bang & Olufsen

D/S Norden

DSV

FLSmidth

SAS

defensive aktier

(mindre konjunkturfølsomme)

ALK-Abelló

Carlsberg

GN Store Nord

H. Lundbeck

Novo Nordisk

tryg

Chr. Hansen

Coloplast

tDC

topdanmark

Novozymes

Royal Unibrew

William Demant

Læs her, hvilke aktier Sydbank anbefaler at købe, beholde og sælge.

sydbank investering I februar 2014 1919sydbank investering I februar 2014

DE FINANSIELLE MARKEDER

Sådan reagerer markederne Læs her, hvilke begivenheder der især kan påvirke de finansielle markeder i den kommende tid.

tE

KS

t: cheføkonom

Jacob Graven, K

apitalforvaltning

Land Begivenhed Konsekvens

uSA Den amerikanske forbundsbank (Fed)

stopper opkøbene af obligationer.

Bliver opkøbene stoppet brat, kan det udløse et ramaskrig på de finansielle

markeder med faldende aktiekurser og kraftigt stigende obligationsrenter. Især

hvis baggrunden er, at Fed er bekymret for stigende inflation. Hvis baggrunden

derimod er, at den økonomiske vækst tager fart, og opkøbene bliver nedtrappet

langsomt, vil aktiekurserne kunne stige yderligere. Dollaren vil sandsynligvis blive

styrket.

Europa Uroen omkring gældskrisen i

eurozonen bryder ud igen.

Obligationsrenterne i de gældsplagede lande vil stige, mens de vil falde i

sikre lande som Danmark og tyskland. Aktiekurserne vil falde, og euroen

bliver svækket.

Kina Den kinesiske økonomi bremser

yderligere op.

De kinesiske myndigheder vil gøre alt for at stimulere økonomien, men det er usik-

kert, om man kan styre udviklingen. Lykkes det ikke, vil aktierne falde verden over,

og renterne presses ned. Især på Emerging Markets vil kursfaldene blive store.

Globalt Inflationen falder yderligere og bliver

negativ i en række vestlige økonomier

med USA og eurozonen i spidsen.

I første omgang vil faldende inflation give en positiv stemning på de finansielle mar-

keder i forventning om flere tiltag fra centralbankerne. Men fortsætter inflationen

ned, kan der opstå frygt for deflation. Aktiekurserne vil falde, obligationsrenterne

bliver presset ned, og valutaerne i de pågældende lande vil blive svækket.

Globalt Olieprisen stiger kraftigt som følge

af forstærket uro i et eller flere store

olieproducerende lande.

Den økonomiske vækst vil falde, mens inflationen i første omgang stiger. Aktie-

markederne vil falde, og statsobligationsrenterne vil formentlig følge med ned.

Globalt Verdensøkonomien finder tilbage

på vækstsporet.

Renterne vil stige kraftigt. I første omgang vil et stærkt opsving være godt for

aktiemarkedet, men kraftige rentestigninger risikerer at kvæle opturen.


EMERGING MARKEtS

Korruptionsskandalen har tæret på premierminister Erdogans popularitet i et år, hvor der både er lokal- og præsident-valg samt måske parlamentsvalg.


Figur 1tyrkiske lire, tRY, overfor euro

2013 20142,2

2,4

2,6

2,8

3,0

3,2

3,4

Flere faktorer har ført til, at Emerging

Markets i januar kom i modvind. Den

vigtigste faktor med globale konse-

kvenser finder vi i Kina, hvor svage

erhvervstillidstal samt fokus på det grå

lånemarked har fået bekymringerne for

den kinesiske økonomi til at blusse op

igen.

Desuden har det også spillet ind, at

appetitten på risiko i blandt andet USA

er blevet lidt mindre, og dertil kommer

landespecifikke udviklinger, hvor poli-

tiske problemer i Tyrkiet, Thailand og

Ukraine samt stærkt svindende valuta-

reserver i Argentina og Venezuela er de

væsentligste.

I Kina er det for tidligt at konkludere

noget ud fra de få nøgletal, der er kom-

met i år. Decideret negative har nøgletal-

lene ikke været og skal holdes op mod

gode nøgletal fra Europa, som samlet

stadig er en markant større økonomi end

Kina, samt at det også økonomisk går

fornuftigt i USA. Vækst i USA og Europa

kan ikke undgå at smitte positivt af på

EM-landene, fx Mexico og Polen.

I år har der været en lang række lan-

despecifikke forhold, som er kommet i

fokus. På den politiske front gælder det

ikke mindst Tyrkiet og Thailand. I Thai-

land har de politiske problemer og de-

monstrationer dog kun i mindre omfang

ramt finansielt. Valutaen, den thailand-

ske baht, er faktisk en af de stærkeste

EM-valutaer i år, jf. tabel 3.

tvunget til renteforhøjelserTyrkiet derimod er en anden sag. Den

politiske stabilitet i Tyrkiet, som rege-

ringspartiet AKP og premierminister Re-

cep Erdogan har sørget for, siden de kom

til magten, har været en vigtig faktor for

udenlandske investeringer i landet.

Stabiliteten fik dog et knæk ved som-

merens demonstrationer, og i december

fik den yderligere ét. Det skete, da en

lang række personer tæt på regeringen

blev anklaget for korruption. Regerin-

gen har svaret igen ved at fyre over 2000

personer indenfor politi og retsvæsen

samt at få ændret på lovgivningen, så

regeringen har indflydelse på, hvem der

ansættes som dommere. Korruptions-

skandalen har tæret på premiermini-

ster Erdogans popularitet i et år, hvor

der både er lokal- og præsidentvalg samt

måske parlamentsvalg. Politisk er næste

pejlemærke lokalvalget i slutningen af

marts. Undgår Erdogan at tabe valget, er

det sandsynligt, at han stiller op til præ-

sidentvalget til august. Under alle om-

stændigheder er den politiske stabilitet

langtfra så stor længere, og det påvirker

investeringer i landet.

Korruptionsskandalen udløste et fald

i aktiekurserne i Tyrkiet og betød, at den

tyrkiske lire, TRY, kom under alvorligt

pres. Et pres, som ikke blev mindre af, at

den tyrkiske centralbank har manglet

troværdighed i lang tid og kun forværre-

de problemet ved at intervenere på valu-

tamarkedet uden at have reserver nok.

Presset på TRY kulminerede i den sid-

ste uge af januar, hvor det endte med et

ekstraordinært rentemøde og en massiv

renteforhøjelse for at få stabiliseret va-

lutaen. Det lykkedes for centralbanken,

og TRY er styrket, jf. figur 1. Desuden

genvandt centralbanken noget trovær-

dighed ved at føre en mere gennemskue-

lig pengepolitik. Det hjalp desuden til at

rette op på andre EM-valutaer, som var

ramt i kølvandet på den svækkede TRY.

For investeringer i Tyrkiet er det posi-

tivt med en mere troværdig centralbank.

Risikoen er stadig høj på grund af poli-

tisk usikkerhed og stort underskud på

betalingsbalancen. Sidstnævnte vil dog

få hjælp i løbet af i år, fordi den inden-

landske efterspørgsel vil være hårdt ramt

Efter en god start kom Emerging Markets i midten af januar i modvind. Især obligationer udstedt i lokalvaluta blev ramt.

09 10 11 12 133

4

5

6

7

8

9

080725

30

35

40

45

50

55

Figur 3Argentina: Valutareserve, mia. USD og argentinske peso, ARS

09 10 11 12 13-15

-10

-5

0

5

10

15

08-20

0

20

40

60

80

Figur 2Økonomisk vækst og udlånsvækst i tyrkiet

tE

KS

t: senioranalytiker H

ans Christian B

achmann F

Ot

O: S

hutterstock.com G

RA

FIK

: thomson R

euters Datastream

EM

-OB

LIGA

tIO

NE

R: R

isikomæ

rkning gul

bNP år-over-år udlånsvækst (højre akse)

EM presset af politisk uro

Valutareserve uSD/arS (højre akse)


EMERGING MARKEtS

Figur 4Effektiv rente på EM-obligationer i USD, rentespænd mellem EM-obligationer i USD og US-renter samt 10-årig US-rente

11 12 130

1

2

3

4

5

6

7

Figur 5Åtd. afkast på EM-obligationer i lokalvaluta opgjort i EUR samt fordelt på obligationsafkast og EM-valutaafkast mod EUR i procent

Jan Feb-3,0

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

-2,5 effektivrente rentespænd mellem eM-obligationer

i uSD og uS-renter 10-årig uS-rente

af renteforhøjelserne, jf. figur 2, mens

eksporten vil kunne stige som følge af

bedre konkurrenceevne. Dermed er der

kommet mere balance mellem afkast-

muligheder og -risiko for investeringer i

Tyrkiet, men risikoen er fortsat høj.

Svækkelse positiv for investorerI Argentina svinder valutareserverne

også hastigt, jf. figur 3. Centralbanken

blev derfor i januar nødt til at opgive

forsvaret af den argentinske peso, som

alene i år er svækket 16 procent. Tidlige-

re har centralbanken tilladt valutaen at

svækkes stille og roligt, men det var ikke

længere troværdigt, og presset på valuta-

en blev større og større.

Svækkelsen er formentlig ikke ovre

endnu og vil sandsynligvis fortsætte. I

det parallelle marked er ARS stadig mere

end 20 procent svagere end den officiel-

le kurs. Regeringen har hidtil forsøgt at

undgå for kraftig svækkelse, fordi det vil

føre til yderligere inflation. For danske

investorer, som primært har investeret i

Argentina via statsobligationer i USD el-

ler EUR, er svækkelsen overvejende po-

sitiv, fordi det sikrer, at valutareserven

ikke bliver spildt på at forsvare valutaen.

Dermed sikrer det, at der er USD til at be-

tale obligationerne.

Venezuela har ligesom Argentina

problemer med en for stærk valuta og

høj inflation. Her er regeringen i gang

med at devaluere valutaen indirekte ved

at give USD til importører til forskellige

kurser.

Netop mangel på USD til importø-

rer har ført til mangel på en lang række

varer, inklusiv livsvigtig medicin. Vare-

manglen har ført til protester i hoved-

staden Caracas, og regeringen er mere

presset end længe. Anholdelsen af en

af oppositionens topfolk er et tegn på

presset.

Der vil formentlig komme en rigtig

devaluering i løbet af få måneder. Som

i Argentina vil det være positivt for in-

vestorer i landets USD- og EUR-obligati-

oner, fordi landet har indtægter i dollar

(fra olie) og udgifter primært i en nu

svækket bolivar. Begge lande vil i 2014

være kilde til usikkerhed for EM-obliga-

tioner, men også til potentielt afkast.

Frie valutaer er vejen fremValutaproblemerne i Argentina og Ve-

nezuela er selvforskyldte, fordi lande-

ne ikke har frit flydende valutaer. Frie

valutaer vil ganske vist betyde markant

svækkelse og dernæst inflation på kort

sigt, men en sundere økonomi på lang

sigt.

Det gennemgå-

ende tema i de fleste

landekriser i EM har

altid været fastlåste

valutaer, og jo længere

tid der går, des større

bliver den tilpasning,

der skal ske samt de økonomiske kon-

sekvenser. Problemet er, at politikerne

i landene godt ved, at det vil koste dem

jobbet på grund af den recession og in-

flation, som tit følger i kølvandet. Det vil

være positivt, hvis Argentina og Venezu-

ela over tid frigiver deres valutaer helt,

ligesom langt de fleste EM-lande allere-

de har gjort med stor succes.

Figur 6Afkast i EUR på udvalgte EM-aktiemarkeder

FTSE

All-S

hare (S

ydafrika)

RTS

-Index(R

usland)

Sensex 30

(Indien)

Bovespa

(Brasilien)

Hang S

eng(K

ina)

-30 %

-20 %

-10 %

0 %

10 %

20 %

-40 %

afkast i eur, 2013 afkast i eur, Åtd 2014

Se 5-års historik i tabel 2 side 23Se 5-års historik i tabel 1 side 23

Obligationsafkast Total afkast Valutaafkast

Valutaproblemerne i Argentina og Venezuela er selvforskyldte, fordi landene ikke har frit flydende valutaer.


23sydbank investering I februar 2014

EMERGING MARKEtS – SIDEN SIDSt

Politisk uro og svækkede valutaer har

præget overskrifterne for Emerging Mar-

kets i år, men på afkastene er det samlet

set lidt sværere at se.

EM-obligationer udstedt i USD har i

år givet et afkast på +0,6 procent. Den

samlede rente er kun steget marginalt til

5,90 procent, mens merrenten er steget

fra 3,08 procent til 3,40 procent, jf. tabel

1 og figur 4. Her spiller det en stor rolle,

at renten på amerikanske statsobliga-

tioner er faldet i år. Når renten falder i

USA, er det grundlæggende positivt for

EM-obligationer udstedt i USD – især for

de mest sikre af slagsen.

Det er også den effekt, vi har set i år,

hvor gruppen af lande med høj kredit-

vurdering har klaret sig bedst, mens

gruppen af lande med laveste kredit-

vurdering har været hårdest ramt. I den

sidste gruppe finder vi bl.a. Argentina,

Ukraine og Venezuela, som alle har haft

deres problemer i år. På trods af at enkel-

te lande har udfordringer, forventer vi,

at obligationerne også vil slutte resten af

året med positivt afkast.

Svækket rubelFor EM-obligationer udstedt i lokalva-

luta har det været en udfordrende start

på året. Her har der været små rentestig-

ninger til 7,0 procent, jf. tabel 1. Men

obligationerne har før valutaudsving

alligevel kørt et lille plus ind på 0,2 pro-

cent. EM-valutaerne er samlet svækket

1,6 procent overfor EUR i år. Dermed

kan det samlede afkast opgøres til mi-

nus 1,4 procent, jf. figur 5.

I år er det primært Rusland, som har

trukket ned på grund af en svækket va-

luta, jf. tabel 3. Mens Indonesien – en af

de store tabere i 2013 – er kommet godt

fra start i år. På trods af lidt modvind

indtil nu i år forventer vi, at resten af

året vil betyde et plus primært trukket af

den høje rente på 7,0 procent. EM-valu-

taerne vil dog være en kilde til udsving

i afkastet.

Manglende regn trækker nedEM-aktiekurserne er på de store mar-

keder primært faldet i år. Der er dog

store forskelle, jf. tabel 2. Markederne i

Kina, Indien og Sydafrika har ikke gjort

det synderligt dårligt i forhold til fx de

amerikanske aktiemarkeder. I Rusland

er det primært en svækket rubel, som

trækker ned. I Brasilien er det derimod

udsigterne til en lidt strammere penge-

politik, svag økonomisk vækst samt for

lidt regn. At nedbøren spiller en rolle

skyldes, at en stor del af den brasilianske

strøm kommer fra vandkraftværker. Her

er vandstanden ved at være lav på grund

af mangel på regn, og det kan føre til

strømafbrydelser senere på året og ram-

me bl.a. industrivirksomhederne.

Det kan også være med til at afgøre

valget til oktober, fordi mange vælgere

vil placere skylden hos præsident Dilma

Rousseff. At give hende skylden for man-

gel på regn er nok at give hende lidt for

meget indflydelse, men hun kunne dog

have sørget for en mere sikker strømfor-

syning i løbet af de fem år, hun har væ-

ret ved magten.

Afkast har klaret urolig start

tE

KS


ans Christian B

achmann G

RA

FIK

: Sydbank

tabel 1 Afkast og renter EM-obligationsindeks

obligationer ÅtD 2014 2013 5 år

EM-obligationer i lokalvaluta 1) -1,4 % -12,9 % 48,7 %

EM-obligationer i USD 2) 0,6 % -5,6 % 72,4 %

Rentespænd 18.02.2014 31.12.2013 31.12.2012

Effektiv rente EM-obligationer i lokalvaluta

7,00 % 6,85 % 5,45 %

Rentespænd EM-obligationer i USD 3)

3,40 % 3,08 % 2,57 %

1) GBI-EM Global Diversified uafdækket til EUR, 2) EMBI Global Diversified valutaafdækket til EUR, 3) Rentespænd mellem EMBI Global Diversified og den 10-årige amerikanske rente

tabel 2Afkast EM-aktieindeks

EuR I lokal valuta eller uSD Valuta

Indeks ÅtD 14 2013 5 år ÅtD 14 2013 5 år

Hang Seng (Kina) -2,9 % -4,5 % 62,9 % -3,1 % -0,3 % 73,5 % HKD

Sensex 30 (Indien) -2,9 % -10,3 % 72,4 % -2,5 % 6,2 % 128,9 % INR

Bovespa (Brasilien) -10,8 % -39,7 % 17,9 % -9,5 % -23,6 % 17,5 % BRL

RtS index (Rusland) -6,7 % -15,6 % 150,2 % -6,9 % -12,0 % 156,3 % USD

FtSE all share (Sydafrika) -1,7 % -10,2 % 106,5 % 1,9 % 20,0 % 136,1 % ZAR

tabel 3 Ændring i valutakurs overfor EUR

Land Valuta ÅtD 2014 2013

Indonesien IDR 3,7 % -24,2 %

thailand tHB 0,7 % -10,5 %

Polen PLN 0,0 % -1,7 %

Egypten EGP 0,0 % -12,3 %

Kina CNY -0,2 % -1,4 %

Malaysia MYR -0,3 % -11,0 %

Indien INR -0,3 % -15,2 %

Sydkorea KRW -1,0 % -3,3 %

Mexico MXN -1,1 % -5,6 %

Brasilien BRL -1,2 % -17,0 %

Nigeria NGN -1,4 % -6,6 %

tyrkiet tRY -1,6 % -20,6 %

Sydafrika ZAR -3,6 % -22,9 %

Ungarn HUF -4,7 % -2,0 %

Colombia COP -5,0 % -12,1 %

Rusland RUB -7,4 % -11,1 %

sydbank investering I februar 20142424 sydbank investering I februar 2014

Sidste sommer kickstartede rating-

bureauet Standard & Poors (S&P) en

mindre revolution på det danske real-

kreditmarked. Bureauets kritik af spe-

cielt F1-lånet har betydet, at risikoen

for, at realkreditinstitutterne ikke kan

gennemføre de store auktioner over F1-

lån for over 650 milliarder kroner årligt,

skal fjernes.

Det er og bliver en indviklet affære at

nedbringe denne risiko på F1-lånene. Ét

er dog sikkert: det bliver mere komplice-

ret både for boligejerne, obligationsinve-

storerne og realkreditinstitutterne.

Kompleksiteten stigerRegeringens og Nationalbankens svar

på kritikken bliver en lov om, at F1-lån

kan blive forlænget. Forlængelsen sker,

hvis F1-renten stiger med mere end fem

procentpoint på et år, eller auktionerne

over rentetilpasningslån slet ikke kan

gennemføres. Sker det, får boligejeren

en ny F1-rente, der er fem procentpoint

højere end sidste års F1-rente.

Hvis loven som forventet bliver

gennemført, vil F1-lån fra den 1. april

indeholde muligheden for forlængel-

se. Udover F1-lånene bliver andre lån,

som er baseret på obligationer med kort

tid til udløb, også påvirket af loven. I

alt kommer tre fjerdedele af samtlige

tE

KS


enrik Spangsberg H

ansen FO

tO

: Shutterstock.com

GR

AF

IK: S

ydbank

Nye regler og krav kommer til at ændre hovedparten af danske realkreditobligationer, og flere realkreditinstitutter tilbyder billige alternativer til F1.

Nyt realkreditmarked på vej

OBLIGAtIONER

danske realkreditobligationer til at in-

deholde forskellige muligheder for løbe-

tidsforlængelse.

Kompliceret? Ja, meget. Og den

høje kompleksitet vil få obligationsin-

vestorerne til at kræve en ekstrarente,

som samtidig vil hæve F1-renten for

boligejerne. Det er usikkert, hvor me-

get F1-renten kan stige på grund af den

højere kompleksitet, men et godt bud er

omkring +0,1 procentpoint til en start.

Det er også, hvad Nationalbanken for-

venter.

Uanset, om rentestigningen bliver på

0,1 procentpoint eller helt udebliver, be-

gynder nye aftagere til F1-lånet allerede

at vokse frem. For F1-lånet er ikke længe-

re altid det billigste realkreditlån.

CItA-lån og CIBOR-lån vinder over F1Flere realkreditinstitutter, heriblandt

DLR, tilbyder i dag CIBOR-lån og CI-

TA-lån som et alternativ til F1-lånene.

Renten på CIBOR-lån og CITA-lån bliver

fastsat på en anderledes måde end F1-lå-

nene, men typisk vil der ikke være stor

forskel på renten, hvis vi ser bort fra bi-

dragssatser og kursskæring.

Figur 2 viser, hvordan renterne på

CITA-lån, CIBOR-lån og F1-lån har

fulgt hinanden relativt tæt siden 2006.

Bidragssatser og kursskæring betyder

06 07 08 09 10 11 12 13 14

3

2

1

0

4

5

6

7

Figur 2Udvikling i forskellige lånerenter, procent

0 1.000 2.000 3.000

F1

F2-F3

F4-F5

Renteloft

CITA-lån

CIBOR-lån

Fast rente i 20/30 år

Figur 1Udstedte realkreditlån i januar 2014 (mio. kr.)

f1 Cibor6M-0,25 % Cibor6M-0,15 %

Hvad er en CItA6M-rente en CITa6M-rente er forventningen til

den gennemsnitlige dag-til-dag-rente

de næste seks måneder. Da renten tager

udgangspunkt i en dag-til-dag-rente,

indeholder den en ubetydelig kredit-

præmie. CITa6M-renten kan observeres

ved at aflæse dagens handler i CITa-

swaps med en løbetid på seks måneder.

CITa står for ”Copenhagen Interest

T/N average”, som er navnet på

dag-til-dag-renten i lånemarkedet for

danske banker.

Hvad er en CIBOR6M-rente CIbOr6M-renten er rentesatsen, som

et pengeinstitut er villig til at udlåne

danske kroner for til en anden bank i en

periode på seks måneder – uden sikker-

hed. Da renten tager udgangspunkt i

et usikret 6-måneders udlån, vil renten

generelt være højere end CITa6M-

renten, da CIbOr6M-renten indeholder

et element af kreditpræmie.


Kompliceret? Ja, meget. Og den høje kompleksitet vil få obligationsinvestorerne til at kræve en ekstrarente, som samtidig vil hæve F1-renten for boligejerne.



imidlertid, at CIBOR-lånene og CITA-lå-

nene kan være billigere end F1-lånet.

Ifølge DLR kan man lige nu spare 10.000

kroner årligt på at omlægge et F1-lån på

10 millioner til et CIBOR-lån. Lånet er

billigere, fordi det lige nu er baseret på

2,5-årige obligationer, mens F1-lånene

er baseret på 1-årige obligationer.

Har man et F1-lån, skal man beta-

le kursskæring hvert år, fordi der skal

sælges nye obligationer for at finde en

ny F1-rente. På CIBOR-lånene skal man

kun betale kursskæring om 2,5 år, og

herefter kan realkreditinstituttet vælge

at sælge fx 5-årige obligationer. I så fald

skal man kun betale kursskæring hvert

femte år.

Hvis realkreditinstitutterne sætter

kursskæringen yderligere op, vil det

derfor ramme F1-lånene hårdest. CITA -

-lånet er som CIBOR-lånet baseret på

2,5-årige obligationer, og CITA-lånet

nyder derfor også godt af, at kursskæring

ikke sker hvert år.

CItA-lån – en ny opfindelseAlle realkreditinstitutter skulle åbne

CITA-obligationer inden udgangen af

2013. Dette var en del af aftalen med

Erhvervs- og Vækstministeriet for at give

et alternativ til lån baseret på CIBOR.

Da blandt andre S&P samtidig kritise-

rede den store årlige refinansiering af

F1- lånene, har flere af realkreditinsti-

tutterne slået to fluer med et smæk. De

kommer med CITA-obligationer, som

har en løbetid på 2,5-3 år i første om-

gang. På den måde tilbyder de CITA-lån

som aftalt, og samtidig giver de F1-

låntagerne et alternativ, som ikke skal

refinansieres hvert år.

Derved gør man også S&P lidt glad,

hvis mange låntagere flytter over i de

nye lån, som ikke skal refinansieres

hvert år. Hvis S&P er tilfreds, undgår

realkreditinstitutterne at få en lavere ra-

ting, som ellers ville kunne hæve renten

og bidragssatserne på F1-lånene.

Fordele og ulemperCITA-lån, CIBOR-lån og F1-lån har hver

deres fordele og ulemper, men alle lån

bliver hurtigt ramt, hvis renterne stiger.

F1-lån får ny rente hvert år, mens CITA -

lån og CIBOR-lån får ny rente hver sjette

måned.

Udover mindre kursskæring skal man

vælge et CIBOR-lån, hvis man gerne vil

have muligheden for hurtigt at låse sin

rente fast ved at indgå en swap. Stort set

hele det danske marked for swaps er byg-

get op omkring CIBOR6M-renten og gi-

ver derfor et godt match til CIBOR-lånet.

Låser man sin rente ved at benytte

de mest gængse swaps, øger man også

muligheden for at opnå den bedste fa-

ste rente. Hvis man blot ønsker sig en

variabel rente, kan CITA-lånet være et

ganske fint alternativ til CIBOR-lånet og

F1-lånet. I krisetider stiger kreditpræ-

mierne, og det vil i højere grad ramme

CIBOR-renterne og F1-renterne.

CITA-renterne er baseret på et gen-

nemsnit af dag-til-dag-renter, og derfor

stiger CITA-renterne typisk ikke nær så

meget i krisetider. Figur 2 viser, hvor-

dan CITA6M+0,15 procentpoint har

været lavere i en stor del af tiden, siden

finanskrisen startede i slutningen af

2008.

tabel 1 · Sydbanks anbefalinger til pension og frie midler opdelt på tre risikoklasser

lav risiko

Fordeling Fondskode Navn Kurs Kursrisiko* Effektiv rente** Sydbanks forventning til ét-årigt afkast

50% 0978434 2% apr-2015, NYK 102,06 1,1 0,1% 0,1%

50% 0978442 2% apr-2016, NYK 103,61 2,1 0,3% 0,3%

mellem risiko


25% 0979104 2% apr-2018, NYK (RO-G) 104,18 4,1 1,0% 1,1%

25% 0978841 2% 2024, NYK 101,10 4,2 1,8% 1,5%

25% 0977535 4% 2041, NYK 105,68 2,8 3,5% 1,9%

25% 0928887 2.75% okt-2015, RD (Senior) 103,20 1,6 0,7% 0,7%

Høj risiko


33% 0978639 3% 2034, NYK 101,10 5,4 2,9% 2,1%

33% 0978744 3.5% 2044 IO10, NYK 99,85 7,1 3,6% 2,2%

33% 0928895 3.375% apr-2017, RD (Senior) 106,30 3,2 1,3% 1,4%

* Kursrisiko betyder, hvor mange øre kursen vil ændre sig, hvis både korte og lange renter stiger/falder 0,01 procentpoint.

** Effektiv rente (Eff. rente) på fastforrentede konvertérbare obligationer antager, at konverteringsretten ikke bliver udnyttet. Bemærk derfor, at effektiv rente derfor ikke giver et retvisende billede af afkastet på en fastforrentet konvertérbar obligation.

*** Hvis intet andet er nævnt, har alle de anbefalede obligationer risikomærkningen grøn.

OBLIGAtIONER

26

06 07 08 09 10 11 12 13 14

0,5

0,0

-0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

Figur 3Forskel mellem renterne Cibor6M og CItA6M, procentpoint


KONtAKtPERSONER I SyDBANK

Sydbank Markets: Aktier tlf. 74 37 44 53 · Obligationer tlf. 74 37 46 31 · Valuta tlf. 74 37 41 61

Horsens/Vejleprivate banking-direktørAnders Høgel tlf. 74 37 76 11

København private banking-direktør Henrik Søndergaard tlf. 74 37 78 85

Kolding private banking-direktør Bjarne Claussen tlf. 74 37 50 85

Esbjergprivate banking-direktør Bente Borup tlf. 74 37 65 34

Herningprivate banking-direktørClemen Overgaardtlf. 74 37 62 38

Flensborgprivate banking-direktør Thomas Hansen tlf. 0049 461 8602 8750

Slagelse private banking-direktør Søren Lehmann Olsentlf. 74 37 94 37

Odense/Svendborg private banking-direktør Jesper Møller tlf. 74 37 82 32

Sønderborg private banking-direktørGerhard Meinketlf. 74 37 70 43

Private BankingafdelingsdirektørSteffen Ussingtlf. 74 37 41 03

Aarhus/Aalborg private banking-direktør Erling Carlssontlf. 74 37 57 27

Aabenraa private banking-direktørAlex Slot Hansen tlf. 74 37 49 04

HVAD KAN VI GØRE FOR DIG OG DIN FORMUE?Vil du også have din egen formuerådgiver og adgang til et team af eksperter, så ring til os og hør, hvad vi kan gøre for din formue. Ring på 70 10 78 79 og aftal et møde.

1208

8.02

14

Renter, valuta og aktierLæs her, hvordan danske og udenlandske renter samt valuta og aktier efter Sydbanks vurdering udvikler sig på kort og længere sigt.

styringsrenteforventninger pr. 21. februar 2014

31. dec. 2013 P.t. 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr.

Danmark (udlånsrente) 0,20 % 0,20 % (0,20 %) 0,20 % (0,30 %) 0,30 % (0,30 %) 0,30 % (0,30 %)

Eurozonen (refirente) 0,25 % 0,25 % (0,25 %) 0,10 % (0,25 %) 0,10 % (0,25 %) 0,10 % (0,25 %)

USA (fed funds rate) 0-0,25 % 0-0,25 % (0-0,25 %) 0-0,25 % (0-0,25 %) 0-0,25 % (0-0,25 %) 0-0,25 % (0-0,25 %)

renteforventninger for usa og tyskland pr. 21. februar 2014 (10-årige effektive renter)

31. dec. 2013 P.t. 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr.

USA 3,01 % 2,75 % (2,89 %) 3,00 % (3,00 %) 3,25 % (3,25 %) 3,50 % (3,50 %)

tyskland 1,94 % 1,67 % (1,85 %) 1,80 % (1,95 %) 1,95 % (1,95%) 2,20 % (2,20 %)

renteforventninger for danmark pr. 21. februar 2014

31. dec. 2013 P.t. 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr.

3-måneders rente (CIBOR) 0,26 % 0,26 % (0,26 %) 0,25 % (0,35 %) 0,30 % (0,35 %) 0,35 % (0,40 %)

2-års rente (2,5 % st.l. 2016) 0,29 % 0,20 % (0,27%) 0,25 % (0,35 %) 0,35 % (0,35 %) 0,50 % (0,50 %)

5-års rente (4 % st.l. 2019) 1,19 % 0,82 % (1,06 %) 1,00 % (1,25 %) 1,25 % (1,25 %) 1,50 % (1,50 %)

10-års rente (1,5 % st.l. 2023) 1,99 % 1,68 % (1,91 %) 1,85 % (2,00 %) 2,00 % (2,00 %) 2,25 % (2,25 %)

1-års realkreditrente 0,25 % 0,30 % (0,18 %) 0,40 % (0,25 %) 0,40 % (0,25%) 0,45% (0,35 %)

30-års realkreditrente (3,5 % totalk. 2044) 3,70 % 3,26 % (3,66 %) 3,40 % (3,70 %) 3,55 % (3,70 %) 3,80 % (3,90 %)

aktiekursforventninger pr. 21. februar 2014

Åtd Åtd i dkk

5-årigt afkast

P.t. 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr.

OMXC20 Cap 9,33 % 9,33 % n.a. 749 725-765 (635-675) 745-785 (670-710) 785-825 (710-750)

OMXS30 0,94 % -0,73 % 110,90 % 1.345 1285-1385 (1225-1325) 1285-1385 (1285-1385) 1325-1425 (1325-1425)

DAX 1,14 % 1,14 % 139,58 % 9.660 9.200-9.800 (8.800-9.400) 9.500-10.100 (9.200-9.700) 9.900-10.500 (9.700-10.300)

S&P 500 -0,46 % -0,19 % 138,92 % 1.839 1.775-1.875 (1.675-1.775) 1.800-1.900 (1.675-1.775) 1.850-1.950 (1.850-1.950)

Nikkei -8,75 % -5,92 % 94,83 % 14.865 15.500-15.500 (15.500-16.000) 15.500-16.000 (16.000-16.500) 16.000-16.500 (16.500-17.000)

tal i parentes angiver skønnene fra forrige udgave af "Investering"

valutakursforventninger pr. 21. februar 2014

31. dec. 2013 P.t. 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr.

EUR/USD 137,7 137,6 (137,6) 135-140 (135-140) 130-135 (130-135) 120-125 (120-125)

USD/DKK 543 542 (542) 532-552 (532-552) 551-573 (551-573) 596-621 (596-621)

EUR/DKK 746,0 746,1 (746,1) 744,5-745,5 (744,5-745,5) 744,5-745,5 (744,5-745,5) 744,5-745,5 (744,5-745,5)

JPY/DKK 5,15 5,24 (5,24) 5,02-5,21 (5,37-5,58) 5,15-5,36 (5,51-5,73) 5,41-5,65 (5,84-6,09)

CHF/DKK 607 610 (610) 590-610 (590-610) 590-610 (590-610) 590-610 (590-610)

GBP/DKK 898 885 (885) 880-910 (870-900) 880-910 (870-900) 910-940 (910-940)

SEK/DKK 84,3 82,0 (82,0) 84,0-86,0 (84,0-86,0) 85,0-87,0 (85,0-87,0) 85,0-87,0 (85,0-87,0)

NOK/DKK 89,4 87,5 (87,5) 88,0-91,0 (88,0-91,0) 87,0-90,0 (87,0-90,0) 90-93 (90,0-93,0)

håb om opsving efter hård vinter i usa...mens den danske vinter har været mild, har investo-rerne...

Documents