hcp jubilæumsbog
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
HCP - et familiefirma
gennem 130 år
Udarbejdet af
Nils Kiær
Forord
Navnet H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S
afspejler en udvikling fra enkeltmands-
firma over kompagniskab til
rekonstruktion og senere selskabs-
omdannelse, som tog sin begyndelse
i 1870. Siden da er der ikke nedfældet
meget om virksomhedens gang.
Tre generationer, som kunne have
fortalt en del, er forsvundet.
For at ikke for meget skal gå i glemme-
bogen, er det i det efterfølgende forsøgt
at grave i virksomhedens historie, som
jo dels omfatter virksomhedens drift
gennem de 130 år, den har bestået,
dels en omtale af de familiemedlemmer
og andre, som har deltaget i denne
drift.
Klampenborg, den 30. november 2000
Nils Kiær HCP’s første logotegnet af Heinrich Christian Petersen.
4
HCP
Stifteren
HeinrichChristianPetersenblev født den
26. september 1837
i Flensborg.
Faderen, Nicolaj Petersen, var født den
23. januar 1784 ligeledes i Flensborg,
og han var gift 2 gange, sidste gang
med Agathe Catharine, f. Danielsen.
Heinrich Christian var den yngste af en
flok på 5 i andet og 2 i første ægteskab.
Nicolaj Petersen var storkøbmand og
skibsreder samt hospitalsforstander i
Flensborg. Som kuriosum kan nævnes,
at han ejede østersbankerne udfor
Sønderjylland. Den ældste søn, Peter
Joachim, har nok overtaget forretningen.
Nr. 3, Theodor Wilhelm, fik også en
købmandsuddannelse, men er senere
draget til England, hvor han døde i
1911 i Birmingham.
Ham skal vi senere høre mere om.
Nicolaj Petersen.Kopi af Zahrtmann malt efter original af C. A. Jensen.Hænger i Krogager.
HCP
Søn nr. 2,Julius Freimuth, ogHeinrich Christian fik en landbrugs-uddannelse
I hvert fald for Heinrich Christian
foregik denne uddannelse for en del
i Østpreussen i nærheden af Tilsit.
Her traf han en kornhandler, Franz
Fisher, hvis ældste datter, Franciska
Otilia, han blev gift med i 1866.
Hendes mor, der døde efter at have
fået 3 døtre, var født von Plehwe.
Familien ejede et større gods ved
grænsen til Rusland og Polen.
Gennem denne forbindelse forpagtede
Heinrich Christian en Domænegård
af en baron von Sauken, men
efter nogle år måtte
han forlade forpagtningen.
I 1869 drager han med
hustru og et barn, Vilhelm,
tilbage til Flensborg.
Faderens købmands-
forretning havde en filial
i København, hvorfor man
kan formode, at Heinrich
Christian med familie
allerede samme år er sendt op
for at passe filialen.
Om nu filialen i forvejen er
velpasset eller den evt. er for
lille til at brødføde endnu en
familie, må stå hen i uvished.
Heinrich Christian har nok også haft
lyst til at udnytte sit kendskab til
landbrug og landbrugsmaskiner.
Derfor søgte han og fik grosserer-
borgerskab den 23. august 1870.
Familien fik bolig i Børsgade 42, 1. sal.
Det var en 6 etagers ejendom, som
uden veneration var klinet på den
smukke række af bygninger -
“De seks Søstre” - overfor den østre
ende af “Børsen”.
5
Heinrich Christian Petersen.
6
HCP
På den anden side
af ejendommen
parallelt med Børsgade
løb Slotsholmsgade, og i bagbygningen
til denne gades nr. 18 lige overfor
hjemmet fandt Heinrich Christian
lagerplads for sine maskiner, hvilken
han lejede i nogle år.
Kontoret må have været i lejligheden
fra starten, men allerede i 1873 flyttedes
dette til lejede lokaler i Industriud-
stillingshuset, Vesterbrogade 1, ved
det daværende Halmtorvet (senere
Rådhuspladsen).
Industriudstillingshuset blev opført i
1871/72 for at huse “Den store nordiske
Industriudstilling”, der åbnede den
13.6.1872 og altså må have haft ledige
lokaler efter udstillingens lukning.
Ved Vestvoldens delvise nedlæggelse
nogle år senere førtes Vestre Boulevard
fra Halmtorvet videre ned mod havnen,
og adressen blev herefter Vestre
Boulevard nr. 18.
Her havde virksomhedens hovedkontor
til huse indtil 1930. Hvortil københav-
nerlageret blev flyttet fra Slotsholmsgade
vides ikke, men i 1920 købtes en byg-
ning i Dalslandsgade nr. 11, hvor lager
oprettedes.
Familien boede kun nogle år i Børsgade
42, men dukker i 1881 op i Lykkes-
holms Allé nr. 9 på Frederiksberg,
hvor Heinrich Christian boede til sin
død 1909.
“Børsgraven” - til højre “De seks søstre”Efter maleri på KøbenhavnsBymuseum.
Kontoret i Industriudstillingshuset, Vestre Boulevard 18.
HCP
7
Virksomheden gik fra starten godt
Grundene til fremgangen var flere.
Efter tabet af Sønderjylland i 1864
fik Dalgas’ slagord “hvad udad tabes
skal indad vindes” også tag i landbru-
get. Andelstanken greb om sig.
Det lykkedes Heinrich Christian at
skaffe en lang række indenlandske
såvel som udenlandske agenturer,
og endelig udbyggede han salgsap-
paratet udover landets grænser.
HCP’s salgsbøger går helt tilbage til
1871. Det første salg finder sted den
23. februar i dette år. Det drejer sig om
salg af 2 stk. “selfraker” fra Samuelson
& Co., Bamburg, England, 4 stk. hakker
no. 7 (en radrensertype), 4 stk. 11 rk.
radsåmaskiner samt 4 stk. gødnings-
spredere, de sidste 3 maskintyper af
unavngivet fabrikat, men hele ordren
til Halmstad Sukkerfabrik A/B, en
svensk kunde! Det har altså taget
Heinrich Christian et halvt års tid at få
virksomheden på benene, efter han
har fået grossererborgerskab.
Heinrich Christian's bror, Theodor
Wilhelm, som boede i Birmingham,
skaffede engelske agenturer, bl.a.
damptærskeværker, lokomobiler og
staksættere fra Marshall Sons & Co.
Ltd., Gainsborough.
Ekspedition og lager, Dalslandsgade 9-11, Kbh. S.
8
HCP
Det første damptærskeværk solgtes
22. juli 1871, og køberen var også her
Halmstad Sukkerfabrik A/B.
I de følgende år voksede salget af disse
tærskesæt fra 25 til 35 stk. pr. år.
Med sirlig skrift er salgene indført i
en noget medtaget salgsprotokol, der
stadig opbevares i firmaet. Rækken af
kunder er imponerende - en lang
række godser i Danmark og Sverige og
senere damptærskeselskaber, som i vidt
omfang var oprettet på andelsbasis.
Originalt salgskatalog fra ca.1890. Det viste eksemplar erHans Christians eget, idet hanhar signeret det på indbladet.
HCP
9
Nye mejemaskiner og selvbindere blevsolgt i stort antal
Udover ovennævnte fabrikat Samuelson
& Co., drejede det sig om “Champion”
fra Warder, Mitchell & Co., Springfield,
Ohio og “Kirby” samt fra ca. 1890
“Adriance” selvbindere fra Adriance
Platt & Co., New York. Særlig “Kirby”
bør nævnes. Salget af disse slåmaskiner
kom i gang til høsten 1873.
Fabrikatet var amerikansk, men fabri-
kanten nævnes ikke. I en brochure
fra 1905 nævnes, at “Kirby” nu sælges
under navnet “Osborne”, og på et vist
tidspunkt indgik dette i det kartel,
der hed International Harvester Co.
sammen med fabrikaterne Mc. Cormick,
Deering, Massey Harris og vistnok
yderligere et. I.H.C. sad grundigt på
markedet, og de amerikanske kontrol-
myndigheder indledte derfor en sag
mod kartellet i midten af 1920’erne.
Sagen blev langvarig, men I.H.C. tabte
den i 1929, hvorefter den amerikanske
Kongres vedtog “Anti-Trust-loven”,
som forbød dannelse af monopolfore-
tagender. Kartellet blev sprængt, og
Osbornefabrikatet opkøbt af
Emmerson, Brantingham, som i
begyndelsen af 1930 blev købt af J.I.
Case, Racine, Wisconsin. HCP havde
hele tiden agenturet for Osborne og
fik derfor også agenturet for Case.
De første Case traktorer med jernhjul
blev solgt i 1930, og HCP havde agen-
turet indtil slutningen af 1950’erne.
Adriance Buckey slåmaskine.
Adriance selvbinder.
10
HCP
Det må også nævnes, at HCP solgte et
stort antal mejericentrifuger af fabrikat
Burmeister & Wain, ikke alene her i
landet, men overalt i Europa og endda
så fjerne lande som New Zealand.
Salget optoges i 1882, og allerede
første år solgtes 212 stk.
Endelig bør det nævnes, at HCP i 1904
fik agenturet for halmpressere fra Gebr.
Welger, Wolfenbüttel. Dette agentur
har vi til stadighed, og det er således
det ældste agentur i HCP regi.
Som kuriosum kan det nævnes, at vi
aldrig har haft en kontrakt med
Gebrüder Welger, - en bekræftelse
på, at det er vigtigere, hvad der står
mellem linierne end i dem!
H. C. Petersens årskalender fra 1911.
HCP
11
I slutningen af århundredet begyndte HeinrichChristian at se sig om efter en arvtager til virksomheden
Da familien flyttede fra Østpreussen,
bestod den foruden af ham og hustruen
af sønnen Vilhelm, født i 1868.
Men efter ankomsten til København
forøgedes den med datteren Theodora
(Dora) født 1873 og sønnen Heinrich
født 1875. Heinrich Christian's helbred
var ikke for godt, og af hans personlige
regnskabsbog fremgår det, at han indtil
flere gange om året efter år 1900
besøgte kursteder både i
Tyskland og Tjekkiet.
Problemet om et generations-
skifte var derfor aktuelt. Den
ældste søn var kunstnerisk
begavet og blev i et i øvrigt
uroligt kunstnerliv en habil
maler under navnet Villy
Gretor (se Ernst Mentze:
Maleren Villy Gretor, Carit
Andersens forlag). Den yngste
Heinrich var velbegavet men
også urolig. Han var ansat i
virksomheden - blandt andet
i den delejede Holbæk
Maskinfabrik - men var ikke
interesseret i at overtage roret.
Blikket faldt derfor på datterens mand,
Alfred S. Blom. Han var jurist og ansat
i Danske Lloyd forsikring. I 1894 blev
han optaget som kompagnon.
Han var selv ud af en velhavende
tømmerhandlerslægt. Heinrich Christian
kunne nu bedre vie sin tid til andre
interesser, herunder jagt og møbel-
håndværk. I virksomheden henstår
endnu et chatol, han har lavet.
Som 72-årig døde han i 1909, og
enken Franciska overtog virksomheden
med 2 beskikkede lavværger, P.H.
Vestergaard og Alfred Blom.
Hun døde i 1922, hvorefter Blom drev
virksomheden videre.
Alfred S. Blom.
12
HCP
Om medarbejderkredseni HCP i de første 50 årvides kun lidt
På kontoret internt herskede prokurist
A.P. Grün og hovedbogholder Sophus
Jensen, som i mine barndomsår,
1920’erne, omtaltes med stor ærbødig-
hed. Salget varetoges af prokurist Edv.
Prosch og et antal sælgere.
Herudover havde man antaget et antal
“agenter”: i Odense M.P. Allerup, i
Kolding C.S. Borch, i Rønne R.M.
Harboe, i Vejle J.S. Nødager, i Århus
A.P. Sørensen og i Ålborg L. Speyer.
Endvidere havde man i Sverige følgende
“agenter”: i Malmö B.Th. Petersen, i
Göteborg A.T. Wedelin & Co., i Ystad
J.E. Wedberg & Co., og i Landskrona
A.J. Appeltoft. Endelig i Norge i
Christiania (Oslo) J.S. Young.
Omkring århundredeskiftet fik HCP
dog egne filialer i Århus:
Frederiksgade 27 (tidl. Ryesgade 7),
i Odense: Kongensgade 76,
i Rudkøbing: Østergade og i
Sønderborg: Perlegade 97.
De sidste filialer nedlagdes, efter at
virksomheden i forbindelse med
1929-krisen gik i betalingsstandsning.
Der var også ansat en sælger, som ude-
lukkende tog sig af salget af Marshall's
tærskeværker og lokomobiler. Særlig
de på andelsbasis oprettede tærskesel-
skaber krævede deres mand.
Disse selskabers bestyrelser - ofte op
til 5 personer - besøgte udbyderne -
udover HCP også Nordstens
Maskinfabrik i Hillerød og Holbæk
Maskinfabrik m.fl. - og traktementet
var ofte overvældende. Onde tunger
sagde, at den bedste vært fik ordren.
HCP's mand holdt ud, indtil salget
af disse maskiner blev uinteressant
omkring 1930.
HCP
13
Tredje generation kommer til
Alfred Blom, født i 1863, begyndte
under 1. verdenskrig at se sig om efter
en efterfølger. I ægteskabet med Dora
var der 3 børn, en søn, Frans, født i
1893 og 2 døtre, Esther og Vera, født
i henholdsvis 1897 og 1899.
Frans havde arvet de urolige islæt fra
sin mormors familie. Han forsøgte sig
i HCP uden at finde sig til rette og
drog i 1919 til USA, hvor han siden
blev en kendt arkæolog og professor
ved Universitetet i Tulane, New
Orleans, med Inka- og Mayakulturerne
i Mexico som speciale. I 1918 var den
ældste datter, Esther, blevet gift med
Jørgen Kiær, som efter at være blevet
jurist ligesom svigerfaderen også blev
ansat i forsikringsvirksomhed. Kort
efter giftermålet drog familien til USA
i 1918, hvor Jørgen Kiær i 1 1/2 år var
beskæftiget med opgørelse af krigsska-
deerstatninger, forårsaget af Danmark's
tab ved “udlån” af skibe og materiel
under verdenskrigen. Da han i 1920
kom tilbage med hustru og en søn, Per,
tilbød Alfred Blom ham at indtræde i
HCP, hvor han blev prokurist.
Kort efter blev Erik Laurentzius ansat
som lærling og efter udstået læretid
antaget som medarbejder. Han fik
prokura i begyndelsen af 1930’erne,
og blev direktør efter at virksomheden
i 1964 blev omdannet til aktieselskab.
Han gik først på pension i 1972,
da HCP flyttede til Krogager ved
Grindsted i Jylland og opnåede
altså 52 års ansættelse i virksom-
heden. Også som lærling antoges
i 1923 Iwan Küchenthal, som i
midten af 1950’erne overtog
forvalterstillingen efter forvalter
Bech, som havde regeret i over
en menneskealder.
Iwan Küchenthal fortsatte indtil
begyndelsen af 1980’erne - sidst
i afdelingen i Tune, som blev
tilkøbt, da HCP flyttede til
Jylland. Prokurist Steffensen i
rykkeriet var ligeledes en af dem,
der holdt ud i over 50 år.
Jørgen Kiær.
14
HCP
I løbet af 1920’erne
gik selve virksomheden godt, men
fabrikkerne - særlig Stubbekøbing
Radsåmaskinefabrik - og virksomheden
i Sverige var tabgivende og tærede på
hovedvirksomhedens ressourcer.
Krakket i Wall Street i 1929, som
ødelagde USA's økonomi for en årrække,
bredte sig langsomt til den øvrige
verden. Landbrugets produkter faldt
stærkt i pris i begyndelsen af 1930’erne,
og Danmark suspenderede indløsnings-
pligten af kroner med guld i eftersom-
meren 1931. Dette betød med et slag,
at kronens værdi overfor udenlandsk
valuta blev væsentlig forringet, og
virksomhedens gæld tilsvarende forhøjet.
Andre uheld føjede sig til og resultatet
blev, at virksomheden standsede sine
betalinger. Likvidationsboet frasolgte
og afviklede de svenske virksomheder
og danske fabrikker, mens hovedvirk-
somheden foreløbig videreførtes.
Likvidator var højesteretssagfører C.B.
Henriques’ kontor, og man antog
Alfred Bloms svigersøn, Jørgen Kiær,
som daglig leder. Erhvervslivet våndede
sig under krisen, men i midten af 1933
lettede den, ikke mindst fordi præsi-
dent F.D. Roosevelt gav USA's økonomi
en indsprøjtning gennem sin New
Deal-lovgivning. Jørgen Kiær tilbød
derfor at overtage kernevirksomheden
i H.C. Petersen & Co., som på det
tidspunkt havde opgivet kontoret i
Industriudstillingsbygningen og havde
flyttet dette ud i virksomhedens lager-
bygning i Dalslandsgade. Ved hjælp af
Privatbanken’s og familiens støtte blev
denne overtagelse en realitet i 1934,
idet virksomheden tog navneforandring
til H.C. Petersen & Co.’s Eftf.
Nu fulgte en hektisk tid for igen at aktiverevirksomheden
Dalslandsgade 11 var blevet solgt af
likvidationsboet, så nye lokaler skulle
findes. Det lykkedes at finde en velegnet
ejendom i nærheden på Prags Boule-
vard nr. 41, og flytning skete i 1934.
Valutarestriktionerne - Valutacentralen
under Handelsministeriet blev oprettet
i 1932 - gjorde det vanskeligt at impor-
tere udenlandske landbrugsmaskiner
i tilstrækkelig mængde. Jørgen Kiær
besøgte derfor i den første tid efter
overtagelsen et stort antal af de danske
landbrugsmaskinfabrikker for at skaffe
aftale om leverancer af deres maskiner
til salg gennem HCP’s salgsorganisation.
HCP
15
Dette lykkedes i høj grad, og et antal
fabrikker leverede endda deres maski-
ner i HCP indregistrerede navne, f.eks
blev Dronningborg Maskinfabriks
produkter - tærskeværker og pressere
- leveret under navnet “FAVORIT”
med HCP’s transfers. Dette samarbejde
varede gnidningsløst lige til slutningen
af 1950’erne, hvor mejetærskerne tog
over og vore veje skiltes. Denne "dan-
ske" forretning blev en stor del af
HCP’s omsætning og hjalp med til, at
årene under 2. verdenskrig ikke blev
så vanskelige, som for flere andre virk-
somheder i branchen.
Allerede i 1930 fik HCP agenturet
for Aktiv slåmaskiner fra AB Westerås-
maskiner i Morgongåva i Sverige.
Disse slog godt an, og i 1940 kom
Aktiv selvbindere til og i 50’erne
mejetærskere. Selvom Danmark var
afskåret fra det meste af omverdenen
under krigen, kom der dog mindre
kontingenter til HCP fra den svenske
fabrik i krigsårene.
Prags Boulevard 41.
HCP
Omsætningen i HCP kom relativt hurtigt i gang igen efter overtagelsen
For at finansiere denne omsætning
havde banken betinget sig, at der
oprettedes et finansieringsselskab -
H.C. Petersen & Co.’s Finansierings-
selskab A/S - i hvilket alle fordringer
såsom købekontrakter og udfakture-
ringer blev indlagt.
I løbet af årene optjente HCP selv en
rimelig kapital, og den besværlige
fremgangsmåde at indlægge kontrakter
med mere i Finansieringsselskabet
ebbede ud og ophørte i begyndelsen
af 1940’erne.
16
Navneplade støbt i messing(datidens “transfer”) fra enMarshall lokomobil.
HCP
Da 2. verdenskrig udbrød 3.9.1939,
antog man, at Danmark - ligesom
under 1. verdenskrig - ville blive holdt
udenfor. Denne formodning fik en brat
afslutning med tyskernes besættelse af
Danmark den 9. april 1940. Importen
blev i hovedsagen stoppet, idet det var
minimalt, hvad der blev indført fra
Tyskland og det neutrale Sverige bortset
fra reservedele i et vist omfang.
Som før nævnt havde HCP oparbejdet
en omsætning af maskiner fra et antal
danske fabrikker, men knaphed på
råmaterialer fik ligeledes negativ indfly-
delse her. Også årene lige efter krigens
afslutning var besværlige. Vedtagelsen
af Marshall-planen, som virkede i tiden
1948-52, satte dog gang i importen
fra USA. Vi havde Case-agenturet, og
herfra fik vi et større antal traktorer,
traktorredskaber, mejetærskere,
opsamlepressere og landbrugsvogne,
men med Marshall-planens ophør
ebbede salget ud.
Allerede fra 1930 havde vi som omtalt
haft agenturet for Aktiv maskiner fra
AB Westerås, Morgongåva i Sverige.
Inden krigen fremstillede fabrikken
hovedsagelig hestetrukne slåmaskiner,
men i 1940 kom selvbindere med i
programmet. Også her kom leverancerne
i gang igen - i 1945 for slåmaskinernes
vedkommende og fra 1946 så småt med
selvbindere. Op gennem 1950’erne
blev Aktiv maskinerne meget populære,
men salget af selvbindere ophørte i
1960, hvor mejetærskerne udkonkur-
rerede dem. Aktiv traktorslåmaskiner
forblev på markedet igennem 60’erne,
og salget toppede i 1966 med 505 stk.
Allerede i 1951 introducerede Aktiv
en bugseret mejetærsker. Salget af
denne nåede op på 124 stk. i 1960,
men herefter overtog de selvkørende
mejetærskere en stadig større andel.
Her havde Aktiv fabrikken ingen
heldig hånd, og selvom man i sidste
halvdel af 60’erne kom med nye
modeller, havde det tæret så meget
på fabrikkens kapital, at den kom på
andre hænder i 1969, og vi ophørte
med salget af Aktiv maskiner.
Som omtalt havde vi haft agenturet fra
den tyske Welger fabrik siden 1904.
Krigen havde naturligt nok sat svære
spor i fabrikationen, men da freden
kom, satte man gang i genopbygningen
af såvel fabrik som maskinprogram.
I 1952 påbegyndtes en fabrikation af
opsamlerpressere - såvel lavtryks - som
højtrykspressere. De førstnævnte blev
markedsførende, og salget steg igennem
årene op til 851 stk. i 1964.
Lavtrykspressernes markedsandel
faldt herefter, og salget stabiliserede
sig igennem 1970’erne på ca. 200 stk.
om året, men aftog herefter.
17
HCP
Welger har igennem årene lavet
fortræffelige højtrykspressere af den
konventionelle type. Men i midten
af 1980’erne kom storballepressere
og rundballepressere frem og overtog
efterhånden markedet.
Først de seneste år er Welger fremkom-
met med konkurrence dygtige pressere
af disse typer, og salget er på vej frem-
ad igen.
Da salget af de benzindrevne Case
traktorer døde ud i 1953, søgte HCP
et andet traktoragentur. Agenturer for
benzindrevne traktorer var ikke ledige,
så vi bestemte os for det diseldrevne
tyske fabrikat Fendt, som vi havde fra
1953 til 1962. Traktoren var populær
i Tyskland, men dieseldrift var endnu
ikke slået an i Danmark, og da traktoren
var dyr, var salget begrænset.
Den 1. januar 1950trådte jeg ind som fjerde generation i HCP
Ligesom min morfar, Alfred Blom,
og min far, Jørgen Kiær, havde jeg
studeret jura, og efter endt embeds-
eksamen i januar 1946 var jeg et år i
den daværende Privatbanken - HCP’s
bankforbindelse fra 1870 til i dag
(Unibank) - og 2 1/2år i udlandet.
I USA havde jeg de sidste 6 mdr.
været hos Case, i Frankrig var jeg
hos Case og Welger's franske repræ-
sentant og i Vesttyskland 4 mdr. hos
Welger. Jeg startede fra bunden af ved
telefonen og ordrebogsføringen, men
overtog dog snart forbindelsen til
fabrikkerne - både de udenlandske
og de indenlandske - samt salget.
Vi havde dengang 7 rejsende - 4 i
Jylland, 1 på Fyn og 2 på Sjælland,
Lolland-Falster og Bornholm.
18
Nils Kiær.
HCP
Forhandlerstaben var af meget forskellig
størrelse fra små smedemestre til større
maskinforretninger. Vor serviceorgani-
sation var ikke tidssvarende, da der
ikke var meget brug for den før de selv-
kørende mejetærskere kom til i 1962.
I 1960 ansattes ingeniør Enevold
Petersen, som hurtigt fik sat en teknisk
afdeling på benene.
Da langt hovedparten af omsætningen
hvilede på høstmaskiner, var vi overbe-
lastede om sommeren, mens vinteren
var en stille periode for vore montører
og værkstedet.
Derfor startede vi en undervisning op
i København i januar - februar af vores
forhandlere og deres montører, så de
til en vis grad var selvhjulpne i sæsonen.
En mindre produktion af tilbehør til
opsamlepressere beskæftigede også
igennem nogle år værkstedet i den
døde tid. Vi fik endvidere sat skik på
vores tekniske litteratur og brugsvej-
ledninger til gavn for både forhandlere
og brugere.
Allerede fra begyndelsen af 1960’erne
blev jeg indviklet i en del arbejde i
såvel landbrugsmaskinbranchen som
i hovedorganisationen Grosserer-
Societetet. Da min far, som var født i
1893, i slutningen af 1960’erne
indskrænkede sine aktiviteter i HCP,
diskuteredes det at finde en ledende
medarbejder til at opbygge salget.
I 1968 ansattes direktør P.B. Sørensen,
som havde ledet Dronningborg Maskin-
fabrik A/S’ afdeling i Sorø. Hermed
indledtes en ny udvikling i selskabet.
Ja, aktieselskab var HCP nemlig blevet
i 1964 under navnet H.C. Petersen &
Co.’s Eftf. A/S. Årsagerne var dels skat-
temæssige, men man var også klar
over, at der lurede et generationsskifte
i horisonten. Den første bestyrelse
bestod af Jørgen Kiær, min mor Esther
Kiær, advokat Dennis Dresing og mig
selv, stort set en såkaldt “tantebesty-
relse”, men virksomheden fortsatte jo
også, som om ingen ting var hændt.
Ved generalforsamlingen den 18.3.1973
supplerede bestyrelsen sig med Per
Kiær.
Da bestyrelsen og medarbejderne i
1977 enedes om valg af medarbejder-
repræsentanter i selskabets bestyrelse,
tiltrådte John Arildsen og Th. Breum
fra generalforsamlingen 1977 at regne,
og siden har der været medarbejder-
repræsentanter i bestyrelsen - en
nydannelse, der har været almindelig
tilfredshed med. Ved generalforsam-
lingen i februar 1979 indvalgtes
direktør P.B. Sørensen i bestyrelsen i
stedet for Esther Kiær, og han sad
indtil sin død i 1983.
Først fra generalforsamlingen 1988 fik
bestyrelsen et mere professionelt tilsnit,
idet direktør Karsten Holbek,
proprietær Torben Smidth og advokat
Jens Zilstorff blev nyvalgt.
19
HCP
I 1970 fejredes HCP’s100 års jubilæum
I mangel af en bestemt dato, fandt man
frem til den 20. november 1970.
Da virksomheden var startet i Børsgade
42, blev en velbesøgt reception henlagt
til den i Børsbygningen ved rampen
værende restaurant “Børskælderen”,
hvor også festmiddagen den samme
aften med alle selskabets ansatte med
damer fandt sted. I receptionslokalet
var der arrangeret en udstilling af
tryksager m.m., der gik helt tilbage
til 1870’erne. Det var hovedsageligt
direktør Erik Laurentzius’ pietet for
alt det gamle, som gjorde dette muligt.
I øvrigt var HCP det næstældste impor-
tørfirma i branchen
på det tidspunkt, idet
kun Ole Sørensen &
Co., Kolding, var et
par år ældre.
Dette sidste firma er
dog siden ophørt at
eksistere.
Året efter at direktør
P.B. Sørensen tiltrådte,
mistede vi som tidligere
omtalt Aktiv agenturet.
Vi var allerede i 1968 så
småt begyndt med at importere og sælge
entreprenørmaskiner - Muir-Hill og
McConnel fra England og de i Danmark
fabrikerede Hydan rendegravere.
20
Menukort og vinetiket fra 100 års jubilæet i 1970, fremstillet specielt til lejligheden.
HCP
Men i løbet af 1970 kom direktør
Sørensen i forbindelse med A/S Jørgen
Holm, Krogager, som importerede
Zetor traktorer fra Tjekkoslovakiet.
Disse traktorer var siden 2. verdenskrig
blevet importeret af A/S Saxonia, men
da dette selskab omkring 1960 blev
importør af Fiat traktorer, søgte Zetor-
agenturet en anden dansk importør.
Zetor fabrikken var i øvrigt såvel på det
indenlandske som på verdensmarkedet
repræsenteret af det tjekkoslovakiske
statshandelskontor Motokov i Prag.
Jørgen Holm var egentlig bankmand
men havde forbindelse med nogle
store fiskeeksportører, overfor hvem
Østlandene stillede krav om byttehandel.
Uden kendskab til landbrugsmaskin-
branchen gik Jørgen Holm ufortrødent
i gang med importen af Zetor, og man
må sige, at han var en iderig mand.
Han begyndte fra et kontor i Hirtshals,
men da importen tog fart, købte han i
begyndelsen af 1960’erne et kompleks
i Krogager, som oprindeligt havde
været et lokalt andelsmejeri og derefter
blev overtaget af en kyllingeproducent.
Han gik imidlertid fallit, og ejendom-
men blev overtaget af Vejle Bank.
Efter at have stået tom i flere år, købte
Holm den og indrettede den som
kontor, importlager og værksted.
Omkring 1970 løb han ind i vanskelig-
heder, og efter lange forhandlinger,
der førtes til ende sent i 1970, overtog
HCP virksomheden pr. 1.3.1971.
21
Direktør P. B. Sørensen efter automobiluheldet i 1979.
HCP
Allerede i efteråret 1971 ytrede vor
nabo på Prags Boulevard i København,
A/S Dumex, ønske om at købe vores
ejendom, som vi fraflyttede i forsom-
meren 1972. Samtidig havde vi
købt en mindre ejendom i Tune, som
indrettedes specielt med henblik på
entreprenørmaskiner.
Som bekendt faldt afstemningen i
efteråret 1972 om Danmarks eventuelle
medlemskab af EF positivt ud, og
pr. 1.1.1973 indtrådte vi i Fællesskabet.
Landbrugsordningerne indenfor EF var
set på verdensplan meget gunstige for
landbruget, og dansk landbrug fik
gyldne år indtil 1979.
Det smittede af på vores salg af Zetor
traktorer og Welger pressere og
medførte i øvrigt, at vi udbyggede
entreprenørmaskinafdelingen, idet
vi i begyndelsen af 1975 afsluttede
kontrakt med det amerikanske John
Deere selskab om import af deres
entreprenørmaskiner.
I efteråret 1977 fik direktør Sørensen
kontakt med en japansk producent -
Iseki - som bl.a. fremstillede mindre 2-
og 4 hjulede traktorer, som egnede sig
til udendørs rengøring og vedligehold.
Entreprenørmaskin-branchen viste sig at være vanskelig atgøre sig gældende i
For det første var vi nye uden større
kendskab til kundekredsen, og dernæst
var maskinerne ikke konkurrencedygtige
i forhold til det øvrige udbud. I forhold
til landbrugsmaskinbranchen var prisen
på de fleste entreprenørenheder så høj,
at vi enten selv måtte tage de indbytte-
de, brugte maskiner eller yde forhand-
lerne større økonomisk støtte.
Krisen i begyndelsen af 1980’erne slog
bunden ud af markedet, og i de efter-
følgende år afviklede HCP denne del
af forretningen med store tab til følge.
22
HCP
Med Iseki maskinerne forholdt det sig
heldigvis anderledes. Maskinerne hører
til de bedste indenfor rengørings- og
vedligeholdelsesmateriel, og den japan-
ske producent har i pagt med tiden
udviklet maskiner, som er velegnede
til løsning af de foreliggende opgaver.
Siden 1994 har HCP også varetaget
markedsføringen i Sverige.
Som omtalt profiterede landbruget af
medlemskabet af EF, og da HCP, kort
tid inden Danmarks tilsluttede sig
Fællesmarkedet, havde overtaget Zetor-
agenturet, viste dette sig at blive en
meget givtig forretning. Fra et salg på
179 stk. i 1971 steg det til 615 stk.
i 1975. Da hovedaktiviteten lå på land-
brugsmaskiner, besluttedes det i 1974
at forlægge hovedkontoret til Krogager,
og direktør Sørensen flyttede til Jylland
samme år.
Med flytningen til Krogager forlod den
ældre generation den daglige ledelse,
og direktør Sørensen og jeg tog fat på
at modernisere virksomheden.
Først blev ansvaret for de forskellige
afdelinger - salgs-, reservedels-, service-
og bogholderiafdelingen - lagt ud til de
respektive afdelingsledere.
Budgetlægning var hidtil et ukendt
fænomen, men vi udarbejdede nu salgs-
budgetter på årsbasis, og senere kom
likviditets- og investeringsbudgetter til.
Belært af andres erfaringer tog vi forsig-
tigt fat på indførelse af EDB i virksom-
heden. I slutningen af 1976 underskrev
vi den første aftale med JDC Data
i Vejle om udførelse af databehandling
på kodebånd. Der startedes i bogholde-
riet med debitorerne med salgs-
kontering, rykkeroversigt og rykker-
procedure. Derefter kom kreditorer og
hovedbogholderi. Pr. 1.12.77 tilføjedes
gage- og lønningsbogholderi.
Først pr. 1.12.80 udbyggedes egentlig
on-line behandling til JDC Data for hele
reservedelsafdelingen, idet kardex-
systemet afskaffedes. Maskinafdelingen
kom til i 1984 og teknisk afdeling i
1986.
Pr. 1.6.98 tog vi skridtet fuldt ud og
investerede i eget EDB-anlæg. I 1999
fik vi adgang til internet og egen hjem-
meside på nettet. At vor forhandler-
kreds i vidt omfang har EDB med
programmering, der kan kommunikere
med vort program, medførte væsentlige
lettelser i det daglige arbejde. Det havde
simpelthen ikke været muligt at klare
den øgede omsætning igennem de
senere år uden denne velfungerende
EDB indsats.
Allerede i efteråret 1978 viste de første
tegn på en afmatning i landbrugets
investeringer sig, og da de forstærke-
des i løbet af sommeren 1979, beslutte-
des det, at vi skulle forhandle en ned-
trapning af indkøbene hos Welger og
Motokov (Zetor).
23
HCP
Alvorligt uheld efter besøget på Welger-fabrikken
Direktør Sørensen og jeg besøgte
Welger-fabrikken i slutningen af
september 1979, men på vejen derfra
til Motokov i Prag blev vi i nærheden
af Bad Kissingen ramt frontalt af en
modkørende bil, som kørte over i
vores kørebane. Direktør Sørensen
blev svært kvæstet og lå på hospitalet
i Bad Kissingen til hen i november.
Da jeg heller ikke var i stand til at
gennemføre rejsen, fik vi ikke forhand-
let med Motokov, hvilket senere viste
sig at få alvorlige konsekvenser.
I begyndelsen af december 1979 deva-
lueredes kronen med ca. 10%, og da
dette skulle medføre en forbedring af
landbrugets indtægter på eksporten,
vedtog Folketinget en lov om særskat
på landbruget.
Reaktionen herpå var meget kraftig, og
ved et møde i januar 1980 i Vingsted-
hallen syd for Vejle dekreterede
landbrugets top et investeringsstop.
Virkningen heraf for landbrugs maskin-
branchen var katastrofal. Da landbruget
havde overinvesteret igennem 70’erne,
var maskinparken i god stand, så der
kun i minimalt omfang blev tale om
nyanskaffelser. Først efter høsten 1981
kom der lidt gang igen i investeringer-
ne, og fra eftersommeren 1982 kunne
investeringsniveauet betegnes som
"normalt" om end på et væsentligt lavere
stade end i 70’erne. For HCP's ved-
kommende førte det til en reduktion
af medarbejderstaben til ca. 1/3.
Da forhandlerne delte vilkår med os,
måtte adskillige dreje nøglen om med
store tab til følge for os. Heldigvis viste
både vore leverandører og vor bankfor-
bindelse forståelse for vanskelighederne
og hjalp os til at stå krisen igennem.
Direktør Sørensen genoptog arbejdet i
det tidlige forår 1980, men kun på
halvdagsbasis og det stod hurtigt klart,
at han ikke ville blive fuldt restitueret .
Det blev derfor en opgave at finde en
afløser på sigt. Direktør Sørensen fik
i foråret 1982 kontakt med direktør
Mogens Frank, som i en årrække havde
været direktør for familievirksomhe-
den, plovfabrikken “Skjold”, Lind pr.
Herning. Fabrikken var i 1982 blevet
solgt til Kongskilde Maskinfabrik, Sorø.
24
HCP
Mogens Frank havde været formand
for “Foreningen af danske Landbrugs-
maskinfabrikanter”, og i den
forbindelse kendte vi hinanden.
Da Mogens Frank kunne frigøre sig
fra 1.7.1982 at regne, tiltrådte han
som direktør Sørensens afløser
pr. denne dag. Direktør Sørensen
fratrådte dog allerede pr. 31.5.82.
En konsekvens af krisen var i øvrigt,
at filialen i Tune blev sat til salg, og
den blev overtaget af “Nordisk
Maskinimport” - forhandler af Massey
Ferguson's entreprenørprogram -
pr. 1.8.1984.I direktør Franks første
tid i HCP var der stadig en del opryd-
ningsarbejde at se til efter krisen i
årene 1979-81, men som ovenfor
omtalt fik brancherne nogle gode år
fra 1983-90.
De gældende skatteregler om fremførsel
af underskud i 5 år til modregning
i overskud gjorde, at virksomhedens
egenkapital stort set blev retableret i
disse år. Da omsætningen særlig af
Zetor traktorer og Welger pressere
ikke var tilfredsstillende, arbejdedes
der ihærdigt på at finde supplerende
agenturer både indenfor landbrugs-
maskinsektoren og renholdningsmaskin-
sektoren, uden at det dog lykkedes i
større omfang.
25
Direktør Mogens Frank.
HCP
I 1990 svigtede afsætningen igen
De næste år prægedes at utilfredsstil-
lende tal på bundlinien, således at det
på et tidspunkt var nødvendigt at
reducere medarbejderstaben med
ca. 1/3, idet antallet dermed bragtes
ned på 21.
Også kommunismens sammenbrud i
1989 fik ubehagelige følger for HCP,
om end baggrunden derfor var lykkelig.
Vor import af Zetor traktorer var hidtil
foregået via statshandelsselskabet
Motokov, hvis rolle nu var udspillet,
og vi var henvist til at handle direkte
med de to fabrikker
i Brno (Tjekkiet) og
Martin (Slovakiet),
der var uden selv-
stændig erfaring i
udenrigshandel og
da slet ikke i fri
markedsøkonomi.
Fabrikkerne, som
nu var overladt til
selvfinansiering, gav
los for salget til alle
og enhver. I hen-
hold til EU’s regler
om fri varebevægelse over grænserne
blev markedet på kort tid oversvømmet
af billige parallelimporterede Zetor
traktorer.
Når dette var muligt, hang det sammen
med, at parallelimportørerne henviste
til at service og reservedelsforsyning
kunne klares ved henvendelse til HCP
og dets forhandlerorganisation.
Det kostede os adskilligt i mistet om-
sætning i flere år, men efterhånden gik
det op for køberne, at hverken vi eller
26
Bestyrelsen ved 125 års jubilæet, samt Mogens Frank til venstre og Nils Kiær i midten.
HCP
vore forhandlere kunne yde service
uden betaling - heller ikke indenfor
garantiperioden. Parallelimporten - som
også omfattede andre traktormærker og
landbrugsmaskiner - er dog af mindre
betydning i dag.
I 1988 trak jeg mig tilbage fra ledelsen,
og Mogens Frank blev administrerende
direktør. Dette betød, at ingen fra
ejerkredsen for første gang i firmaets
da 118 årige historie var repræsenteret
i den daglige ledelse. Jeg fortsatte som
formand for bestyrelsen indtil 1995 og
som menigt medlem til 1996.
Min yngste datter Bolette’s mand, Johan
Prior-Knock, indtrådte i bestyrelsen i
1994 og afløste mig som formand i
1995.
I dag består bestyrelsen af Johan Prior-
Knock som formand samt proprietær
Torben Smidth, advokat Jens Zilstorff,
konsulent Søren Bjerregaard og som
medarbejdervalgte Per Runge Sørensen
og Kristian Dalum.
Tiderne for HCP var ikke blevet bedre,
da vi i 1995 skulle fejre virksomhedens
125 års jubilæum. Vi havde fastsat den
19. oktober til dagen, hvor jubilæet
skulle markeres, dels ved en reception
for forretningsforbindelser m.fl. på
hotel “Lyngheden” i Grindsted og dels
ved en festmiddag for medarbejdere, be-
styrelse og aktionærer alle med ledsagere
sammesteds. På trods af de lidt dystre
fremtidsudsigter fik arrangementet dog
et festligt forløb i en positiv atmosfære.
27
Medarbejderne ved 125 års jubilæet.Foran ses medarbejdernes gave til HCP, et japansk inspireret fuglebad.
HCP
HCP’s tilknytning til branche-samarbejdet fortjenerogså en bemærkning i forbindelse med virksomhedens historie
I kølvandet efter 1. verdenskrig opstod
der behov for, at landbrugsmaskin-
branchen organiserede sig.
Ved møder den 3.6. og 20.6.1919
vedtog 8 virksomheder, nemlig
N.C. Breit & Co.
Ole Sørensen & Co.
C. Th. Rom
A/S Westeråsmaskiner
Oluf Sørensen
International Harvester
Company
H.C. Petersen & Co.
Brdr. Bendix
at oprette “Landbrugsmaskin-
Importørernes Brancheforening
af 1919” (LIB), og direktør Georg
Bendix blev valgt til formand.
Emnerne var specielt priser og rabatter
indenfor branchen og landbrugs-
foreningernes demonstrationer og
udstillinger.
I 1937 afløstes direktør Georg Bendix
som formand af min far Jørgen Kiær,
og han sad indtil 1958. En anstødssten
mellem medlemmerne var dengang
fordeling af importbevillinger, hvilket
ikke blev lettere, når nyopståede virk-
somheder indmeldte sig. Det førte til
et brud, således at tre virksomheder,
Brdr. Bendix, A/S International
Harvester Co. og A/S W. Langreuters
Eftf., i 1943 udmeldte sig og dannede
en ny brancheforening, Landbrugs-
maskinimportørernes Brancheforening
af 1943, hvis formand blev ingeniør
Kai Hansen, A/S Brdr. Bendix.
Efterhånden som importbevillings-
systemet afvikledes, indså man, at
der var megen overlapning af de
2 foreningers arbejde, og da begge
formænd var pragmatikere, enedes
man fra 1.1.1958 om at sammenlægge
foreningerne med “Landbrugsmaskin-
Importørernes Brancheforening af
1919” som navnet på den nye forening.
Ingeniør Kai Hansen blev formand,
men i 1963 afløste jeg ham på denne
post indtil 1973.
Allerede i Kai Hansen’s formandstid
28
HCP
prægedes diskussionen af vanskelig-
hederne ved at deltage i de mange
landsdels - såvel som lokal - landbo-
foreningers dyrskuer, som strakte sig
fra først i maj til hen i august. For det
første faldt de i en tid, hvor medarbej-
dernes ferie skulle afvikles, og hvor der
allerede var pres på arbejdet i forbin-
delse med høstsæsonerne. Dernæst var
omkostningerne ved deltagelsen meget
store. Branchen protesterede ved i
1963 at afholde sin egen udstilling i
Odense og blive borte fra dyrskuerne.
Efterhånden faldt økonomien ud af
dyrskuerne, som blev mindre og færre,
og det er i dag de lokale forhandlere,
der udstiller. I 1974 foranstaltede
landbrugsmaskinfabrikanterne en
vinterudstilling, “Agromek” hvert år i
januar i Herning, som specielt er en
eksportudstilling. Også importørvirk-
somhederne og andre har i en årrække
udstillet her.
I 1991 blev direktør Mogens Frank
formand for LIB, så man kan med rette
sige, at HCP har ydet sit til branche-
samarbejdet. Han fratrådte i 1994.
Af forskellige grunde ønskede HCP at
udstille på “Agromek”, hvilket de øvrige
importørfirmaer tog afstand fra.
Det førte til, at HCP meldte sig ud af
LIB med udgangen af 1997, da man
ville have rene linier.
Det var med vemod, denne beslutning
blev truffet, men forretningsmæssige
hensyn måtte i disse konkurrence
prægede tider have prioritet.
I august 1997 fik direktør Mogens
Frank en henvendelse fra Same-Deutz-
Fahr gruppen om eventuel overtagelse
af importrettighederne og distribu-
tionen af Deutz-Fahr traktorer og
mejetærskere i Danmark.
Denne funktion var hidtil varetaget
af organisationens helejede, danske
datterselskab. Det ville jo være en
ordentlig mundfuld for HCP, men
på den anden side være en løsning,
som vi længe havde søgt efter med
lys og lygte.
Efter lange og til tider vanskelige
forhandlinger accepterede HCP tilbud-
det, og fra den 1. januar 1998 overtog
vi importen. Allerede fra det første
regnskabsår næsten tredobledes
omsætningen i HCP, og medarbejder-
staben udvidedes med en tredjedel
til 32 ansatte.
29
HCP
Efterskrift
Udover at indrette et nyt reservedels-
lager i en af bygningerne i Krogager,
har de øvrige faciliteter været
tilstrækkelige til at klare den øgede
omsætning.
HCP har nu et godt grundlag for at
gå ind i det næste årtusinde.
Medarbejdere, direktør og bestyrelse
har mod, mandshjerte og entusiasme
til at tage livtag med fremtiden.
30
H. C. Petersen & Co.’sEftf. A/S
Ansager Landevej 11
Krogager, DK-7200 Grindsted
Tlf. +45 75 33 92 11
Fax: Salg/adm. 75 33 95 65
Reservedelsafd. 75 33 94 54
Teknisk afd. 75 33 97 27
Bank: Unibank A/S
CVR-nr. 24213706
e-mail: [email protected]
web: www.hcpetersen.dk
H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S, anno 1999.