herregaardsjægeren - Årgang 60 - januar 2015
DESCRIPTION
Foreningen Danske Herregaardsjægeres kvartårlige medlemsbladTRANSCRIPT
1
Årgang 60 — Januar 2015 herregaardsjaegeren.dk
Nye begreber!
”Biodiversitet,
økologiske rum og
bæredygtighed”!
Vinterkvartalet
Et historisk
tilbageblik
Indkaldelse til
generalforsamling
Billede af Nicholai Koudal Pedersen
2
Indhold
Formanden beretter.
Generalforsamling
Hvad gælder?
Vildtudbytte
Info fra kasseren
Læresteder 2015
Boganmeldelser
Persontransportvogn
fra CN AGRO
Ormstrup Gods
søger skytte
Et historisk
tilbageblik
Nye begreber! ”Biodiversitet, økologiske rum og
bæredygtighed”!
I min leder fra juli i år skriver jeg, under overskriften ”Jagtvæsen og
biodiversitet går hånd i hånd”:
”Et moderne jagtvæsen i 2014 er mere end forvaltning af en
”vildtbestand”. Et jagtvæsen tager i lige så høj grad hånd om den
vilde bestand af dyr og fugle”.
Kan moderne vildtforvaltning med udsætning af fuglevildt gøre sig
gældende i forhold til de nye ord, som bruges i naturdebatten i
Danmark i dag?
Jeg er ikke i tvivl om at moderne vildtforvaltning, kan gøre sig gæl-
dende. Professionelle jagtvæsner har uddannede folk ansat, til at
udføre praktisk arbejde hver dag i almindelighed og i særdelshed i
vores biotopplaner, de er ikke bare planer i teori, men er virkelige
tiltag i landbrugslandet, som kan indgår i det der nu betegnes som
økologiske rum.
For at leve op til kravene, som gælder for biotopplanerne, laver vi
tiltag for naturen og markvildtet.
Vi skal i fremtiden udvikle disse biotopplantiltag så de i højere grad
kommer til at medvirke til at udvide og understøtte det økologiske
rum. Vi skal altså ikke lave flotte vildtagre, men nærmest det mod-
satte.
Billede af Skytte Nicholai Koudal Pedersen
3
Herunder en række punkter som er udarbejdet
af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbin-
delse med et samarbejdsprojekt med Cammi
Aalund Karlslund og Heidi Buur Holbeck, Viden-
centret for landbrug. I deres katalog over Natur-
og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og
effekt.
I virkeligheden er det meget enkelt: Målsætnin-
gen for naturfremmende tiltag er at fremme en
eller flere af nedenstående situationer:
Her en opremsning af de levesteder, som også
beskrives i katalog over Natur-og vildtvenlige
tiltag i landbruget - udførelse og effekt.
Et lavt og åbent plantedække i modsætning
til markernes høje og tætte vegetation.
En våd jordbund i modsætning til markens
veldrænede jord.
En varm og tør jord i modsætning til mar-
kens fugtige, skyggede jordoverflade.
Friske grønne skud i sommermånederne i
modsætning til den tørre eller høstede af-
grøde.
Vegetation med skjul og beskyttelse særligt i
høst- og vintermånederne.
Et uforstyrret miljø, hvor der kan bygges re-
de eller overvintres i eller på jorden.
En masse forskellige plantearter, som ikke
trives på højproduktive marker.
En god forsyning med insektbestøvede
blomster gennem sommermånederne, når
afgrøden er tør
En god forsyning med frø gennem sommer
og efterår, når der er høstet
Levesteder man skal beskytte, fremme eller la-
ve, som en del af sin markdrift, hvis man vil
fremme de vilde dyr og planters levemuligheder
i agerlandet.
Haregrønning, vibelavning, insektvold, humlebi-
have (nektarstribe), urtestribe, stillits-brak, tor-
nekrat, stævningsskov, veterantræ, ormegård,
krybdyrsti, hønseskjul, stendynge, lærkeplet,
markvildtstribe.
Alle vildtforvaltere ude på jagtrevirerne, som
arbejder med biotopplantiltag i det Danske land-
brugsland, i ”praksis", vil nikke genkendende til
denne række naturtyper og tænke, sjove beskri-
vende ord, på de biotopplan tiltag, som vi laver
og beskytter til hverdag.
Mit ønske til det nye år er inspireret af dette
sammenfald af interesser omkring det såkaldte
økologiske rum. Jeg vil opfordre alle de instituti-
oner og organisationer, som arbejder med det
økologiske rum i teorien, udarbejder rapporter
og skriver om det på Facebook med mere, til i
højere grad at komme ud til dem, der ejer jor-
den og til os vildtforvaltere, praktiske folk der
arbejder med naturen. Dér kan teori nemlig bli-
ve til praksis, i stedet for at ende som endnu et
antal hyldemeter med støvet rapporter.
Jeg vil i det nye år, i samarbejde med bestyrel-
se, arbejde for, at invitere alle, ingen nævnt in-
gen glemt, ud og se hvad vi arbejder med og i
allerhøjeste grad høre deres råd og anbefalin-
ger til, hvordan vi kan udføre vores arbejde med
disse økologiske rum endnu bedre, så de med
tiden kan tilføre det åbne land lidt biodiversitet
og dermed gøre driften af et jagtvæsen mere
bæredygtig.
Godt nytår
Med venlig hilsen
Kristian Stenkjær
4
GENERALFORSAMLING
vil blive afholdt på
Østjysk Våbenhandel A/S Kildeparken 32 8722 Hedensted
Torsdag den 5. februar 2015 kl. 10.00
Dagsorden i henhold til foreningens love.
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning om foreningens virke i det forløbne år, herunder beretning ved elevud-valgsformanden.
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelsen. På valg er Aleksander Terkelsen, Peter Bissø og Morten Truelsen.
7. Valg af bestyrelsessuppleanter og revisor.
8. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Foreningen er vært ved en frokost.
Jeg skal bede om at man tilmelder sig til generalforsamlingen inden tilmeldingsfristen.
Dette for at give Østjysk våbenhandel tid til at arrangere det praktiske.
Venligst mail, SMS eller ring til foreningens næstformand,
Aleksander Terkelsen, e-mail: [email protected]
mobil: 20 31 34 77
Tilmelding senest den 22. januar 2015.
Kristian Stenkjær
5
Hvad gælder?
Dette tilbagevendende
indlæg vil hver gang
fokusere på et eller
flere lovgivnings relate-
rede emner.
Har du et spørgsmål
vedr. lovgivning, der
kunne være relevant for
vores kollegaer, så
skriv endeligt til redakti-
onen på nedenstående
e-mail adresse og skriv
”hvad gælder?” i emne-
feltet.
Vildtudbytteindberetning
Vigtigt nyt om kobling af vildtudbytteindberetning og jagttegns-
udstedelse
Lov om jagt og vildtforvaltning er blevet ændret for at opnå en højere
indberetningsprocent for vildtudbytte. En højere indberetningsprocent
vil blandt andet bidrage til et bedre grundlag for fastsættelse af jagtti-
der.
Det betyder, at du skal indberette dit vildtudbytte for det foregående
jagt år, før du kan få et jagttegn. Dette gælder også, selvom du ikke
var på jagt eller ikke nedlagde noget.
Hvis du ikke har indløst jagttegn for jagtåret 2014/2015
Koblingen mellem vildtudbytteindberetning og udstedelse af jagttegn
gælder kun for to på hinanden følgende jagt år. Det betyder, at hvis
du ikke har indløst jagttegn for jagtåret 2014/2015, vil du uden videre
kunne indløse jagttegn for jagtåret 2015/2016, hvis du ønsker det.
Det samme gælder, hvis det er flere år siden, du sidst har indløst
jagttegn.
Du kan løbende på Mit jagttegn indberette dit vildtudbytte.
_______________________________________________________
Info fra kasseren
Vi arbejder i skrivende stund på at sende fakturaer ud til indbetaling af medlemskontingentet for 2015.
Disse bliver udsendt pr. e-mail til de adresser der er oplyst til underteg-nede, og har betalingsfrist d. 30/1.
Så hold øje med indbakken, og giv besked til undertegne-de, hvis der ikke dukker noget op.
Vær opmærksom på at foreningen har skiftet bank, så kon-tonummeret er ikke længere det samme .
Med Venlig Hilsen Morten Truelsen
6
Frijsenborg Nicholai K. Pedersen Fuglsangvej 55
8450
Klelund Plantage Michael Rasmussen Agerbækvej 4, Klelund Dyreha-ve
6682
Mattrup Jesper Petersen Stidsmøllevej 30
8740
Ormstrup Gods A/S Karsten K. Pedersen Frisholtvej 108
8850
Rohden Aleksander Terkelsen Strandvejen 118
8721
Ørumgård/Williamsborg
Anders L. H-Jørgensen Juelsmindevej 381
8721
Vildtforvaltningsskolen Peter Smærup Molsvej 34
8410
VIP Hunting Jacob Skovmand Emmedsbovej 15
8500
Brahetrolleborg Søren H. Nielsen Nybo 4
5600
Faurskov Claus Hansen Hylkedamsvej 44
5591
Ravnholt Peter Skovlund Andre-asen
Ravnholtvej 57
5853
Wedellsborg Torben Pedersen Holmemarksvej 11
5592
Lærested Læremester Adresse Postnr. By
Jylland
Fyn
Sjælland
Astrup Lars Rolsted Nielsen Lysmosevej 2
4450
Bavelse Erik Jensen Skelbyvej 119
4171
Bregentved Peter Bisø Moltkesvej 57
4690
Giesegaard Kim Sørensen Giesegaardsvej 91
4100
Lystrup Stig Bay Klikkenborgvej 4 B
4640
St. Frederikslund Frank Jacobsen Stroe Frederikslund 18
4200
St. Svendstrup Søren Kehling Borupvej 88
4140
Ålholm Ole Vennevold Ålholmpark 16
4800
Søholt Mads Peter Laursen Søholtvej 49 4930
Herregaardsjæger læresteder 2015
7
Hammel 30820915 [email protected]
Hovborg 30891725 [email protected]
Brædstrup 22732203 [email protected]
Bjerringbro 30820915 [email protected]
Daugård 20313477 [email protected]
Daugård 25576097 [email protected]
Rønde 27802841 [email protected]
Grenå 30357383 [email protected]
Fåborg 62651039 22603017 [email protected]
Gelsted 64491918 40161918 [email protected]
Ørbæk 23715755 [email protected]
Ejby 64781320 40351320 [email protected]
Postnr. By Tlf. Mobil E-mail
Jyderup 28920010 [email protected]
Glumsø 57646019 25366019 [email protected]
Haslev 56311211 40457818 [email protected]
Ringsted 56879026 20469257 [email protected]
Fakse 22955882 [email protected]
Slagelse 58290274 40809221 [email protected]
Borup Sj. 57526132 40106132 [email protected]
Nysted 54871522 25231122 [email protected]
Maribo 61221784 [email protected]
Herregaardsjæger læresteder 2015
8
Strandjagten blev udviklet i Danmark i slutnin-gen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – hvilket ifølge forfatteren gør det til vores ene-ste originale bidrag til europæisk jagthistorie.
I denne bog, der udkom 1. okto-ber, samles den fantastiske hi-storie om hvordan jagtformen blev til. Det sker gennem spæn-dende beskrivelser af de jæge-re, der udviklede metoderne, og som nedlagde ænder, gæs og vadefugle i mængder, der i dag virker helt overvældende - men som i bogen dokumenteres gennem gamle skydelister og afregningsprotokoller. Bogen beskriver desuden hvor-dan skydeprammene blev ud-viklet, hvordan og hvornår man begyndte at bruge lokkefugle og hvordan man drev jagt med strandbøsser i kaliber 10 eller 4. En særlig fin detalje er de fanta-stiske originale fotos fra strand-jagtens barndom, som forfatte-ren gennem et formidabelt de-tektivarbejde har fundet frem. Dermed skriver ”Strandjagt” sig ind i den fine tradition for omfat-tende jagthistoriske værker, som blev indstiftet med Jesper Laursens fantastiske bog ”Herregårdsjagt i Danmark” i 2009. Og bogen er da også ud-
givet i samme store format og i samme indbin-ding, så de to værker kan klæde hinanden side om side i reolen. Klik på billedet af bogen og se mere om denne spændende bognyhed.
Sven Thorsen: Strandjagt – den danske kystfuglejagt 1800-1950 af Hans Kristensen , Bogjagt.dk
9
Thomas Lindy Nissen m.fl.: Jagtrejsefeber 2 af Hans Kristensen , Bogjagt.dk
Jægerne Thomas Lindy Nissen, Dan Saug-strup, Claus Ballisager, Jens Kjær Knudsen, Rune Fich Weischer, David Carsten Peder-sen og Troels Romby Larsen har det tilfælles at de har stor erfaring med jagt i udlandet og at de gerne vil formidle den vi-den og de erfaringer, de har opnået, videre til an-dre jægere, der gerne vil afsted. Derfor står de syv jægere på forfatterlisten på bo-gen Jagtrejsefeber 2, der netop er udkommet. Bogen rummer jagtople-velser fra hele verden - Cameroun, Namibia, For-enede Arabiske Emirater, Island, Norge, Tyskland, Australien, Alaska og Pe-ru. Hvert kapitel indledes med en jagtberetning fra det pågældende område og afsluttes med solide praktiske oplysninger om rejselandet, jagtforhold med mere, der gør læse-ren i stand til at tilrette-lægge en tilsvarende rej-se selv. Som titlen antyder har ”Jagtrejsefeber 2” en for-gænger, der udkom sid-ste år med et tilsvarende mix af underhold-ning og fakta oplysninger. De to bøger kan læses uafhængigt af hinanden
10
Selv om firmaet CN AGRO A/S er mest kendt for sit brede program indenfor udstyr til hus-
dyrbrug, så står firmaet også bag udviklingen af en traktortrukket 28-personers person-
transportvogn, hvoraf der allerede er solgt flere både herhjemme og i udlandet. Vognene
er solgt til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier.
Persontransportvognen er 6,00x2,50 meter. Totalhøjden er 2,20 meter, og der er faste sider
i én meters højde. Resten af siderne og taget består af presenning, som er gennemsigtigt i
siderne og enderne. Presenningen kan rulles op foran for udluftning.
Indretningen er enten med en langbænk med træsæde i hver side - eller en række 2-
personers bænke med træsæder i hver side og med gang i midten.
Plads til kørestole og barnevogne
For at udnytte al pladsen er der indrettet fire siddepladser ved indgangen i vognens
bagende. Disse kan slås op og give plads til, at der kan komme kørestole og barnevogne
ind.
Persontransportvognen fra CN AGRO leveres synet og indregistreret for synsfri sammen-
kobling med indregistreret traktor. Vognen må laste op til 5.000 kg.
Til standardudstyret hører hydrauliske bremser samt lys. Ønskes det, kan der også monte-
res belysning inde i vognen.
Vogne, som skal være klar til efterårets jagt, skal bestilles umiddelbart efter sommerferien.
Persontransportvogn fra CN AGRO
Der er plads til 28 personer i persontransportvognen fra CN AGRO A/S. Den leveres indregistreret for synsfri sammenkobling me
Persontransportvognen fra CNAGRO A/S kan hydraulisk hæves og sænkes 45
centimeter. I nedsænket tilstand befinder vognbunden sig kun 10 centimeter
over jorden. Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for
trappetrin, så de nemmere kan komme ind i vognen.
For yderligere oplysninger, kontakt
CN AGRO A/S eller besøg vores hjem-
meside: www.cnagro.dk
CN Agro A/S | N. A. Christensensvej
15 | 7900 Nykøbing Mors |
Tlf.: 9776 9044 | Fax: 9776 9603 |
E-mail: [email protected]
11
Mulighed for affjedrede luksusstole
Er man til mere komfort, kan man som alternativ vælge affjedrede luksusstole, der er pol-
strede og monteret med nappa på sæde og ryg. Og komforten bliver ikke dårligere af, at
støjniveauet inde i vognen er under 70 dB(A) under kørsel.
Vognene er overdækket med presenning-tag med vinduer. Det giver et godt udsyn samt
mulighed for at køre i al slags vejr. I varmt vejr kan presenningens sider og forende rulles
op for at sikre friskt luft til passagererne.
Vognen kan hydraulisk hæves og sænkes 45 centimeter. I nedsænket tilstand befinder
vognbunden sig kun 10 centimeter over jorden.
Det betyder, at for eksempel kørestolsbrugere og andre slipper for trappetrin, så de nem-
mere kan komme ind i vognen, hvilket foregår via en dobbeltdør i bagenden. Nødudgan-
gen udgøres af en enkeltdør foran, som naturligvis også kan benyttes til ind- og udstig-
ning.
Persontransportvogn fra CN AGRO
Der er plads til 28 personer i persontransportvognen fra CN AGRO A/S. Den leveres indregistreret for synsfri sammenkobling med indregistreret traktor.
CN AGRO A/S har allerede solgt flere persontransportvogne
til blandt andet turistbefordring og jagtkonsortier. Denne vogn
er indrettet med en række 2-personers bænke med træsæder
i hver side.
For yderligere oplysninger, kontakt
CN AGRO A/S eller besøg vores hjem-
meside: www.cnagro.dk
CN Agro A/S | N. A. Christensensvej
15 | 7900 Nykøbing Mors |
Tlf.: 9776 9044 | Fax: 9776 9603 |
13
Ormstrup Gods søger Herregårdsskytte
Stillingen omfatter:
Fasanopdræt – indsamling af høner samt udrugning af kyllinger.
Udsætning af fasaner, agerhøns og ænder.
Forvaltning samt pleje af hjortevildt.
Revir og naturpleje samt forvaltning.
Diverse forefaldende opgaver hørende til faget.
Vi forventer at vores nye skytte:
er uddannet herregårdsskytte eller har opnået betydelig viden og erfaring inden for skyttefaget fra tidli-
gere ansættelser.
er faglig velfunderet og har erfaring fra lignende stilling.
kan arbejde selvstændigt.
har stor arbejdsevne.
er dynamisk og samarbejdsorienteret.
er hjemmevandt i brugen af pc og MS-Office.
Løn efter kvalifikationer - Tjenestebolig, som er beliggende i nær forbindelse med fasanopdrættet, stilles til
rådighed og indgår i den samlede lønpakke.
Ansøgningsfristen er 20. januar 2015
Tiltrædelse 1. marts 2015 eller snarligt herefter
Spørgsmål til stillingen kan rettes til nedenstående mailadresse eller til Skovrider Carsten Ishøy på tlf. +45
23695920.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Ansøgningen stiles til:
Ormstrup Gods
Ormstrupvej 28
8850 Bjerringbro
Ormstrup Gods er en jagt, skov- og landbrugsejendom beliggende ca. 5 km fra Bjerringbro ved Tange Sø. Ejendom-
men ejes af Niels og Minna Due Jensen, som købte ejendommen i 1999. Ejendommens samlede jordtilliggende er på
ca. 800 ha fordelt på ca. 550 ha skov, 50 ha naturarealer samt 200 ha landbrugsjord. Godsets jorder er hjemsted for
en ikke ubetydelig kronvildt- samt råvildtbestand.
Ønskes supplerende oplysninger om ejendommen henvises til ejendommens hjemmeside www.ormstrupgods.dk.
14
Nu da året - og dermed jagtsæsonen synger på
de sidste vers, vil det være nærliggende, at se
tilbage i tiden og gennemgå året trin for trin;
skrive sig de indvundne erfaringer bag oret. Kan
man ikke huske enkelthederne i det forløbne år,
vil jeg som et nytårsforsæt foreslå, at man kø-
ber en lille bog, og heri nedskriver forskellige
ting, som det kunne tænkes, at der ville blive
brug for ved senere lejligheder.
Hvor tit står man ikke og siger til sig selv - hvor-
dan var det nu jeg gjorde sidste år. Ville det så
ikke være rart at kunne gå ind og slå op i en
bog, og der læse hvad man havde gjort rigtigt,
og hvad man havde gjort forkert, så man var fri
for at gøre de samme fejltagelser en gang til.
Der er mange småting, som det er gavnligt at
skrive op. Forst og fremmest rugningerne. Skriv
alt op om temperaturer, fugtighedsforhold, ven-
dinger, rugeresultater - også de dårlige - og
hvorfor det gik dårligt.
Ligeledes fremgangsmåder vedrørende udsæt-
ning af skydefugle. De forskellige såters små
hemmeligheder, så som hvor de bedste poster
er, hvordan fasanerne opfører sig, når såten
bliver drevet, hvilke inddrivninger der er foreta-
get, og hvor evt. stopklappere skal placeres.
Eller man ser en dag hos en kollega en fælde,
et fangbur, et kyllingehus eller evt. en voliere-
type, som man ikke har set for. Hvorfor ikke så-
dant et tilfælde lave en tegning af den pågæl-
dende ting og nedskrive evt. mål, så man ved
senere lejlighed kan finde dette frem. Fremfor at
skulle lave en efterligning efter hukommelsen.
I det hele taget vil sådan en notesbog hjælpe til
med at få endnu mere ud af det revir, man har
ansvaret for, da man uvægerlig vil glemme en
del ting i løbet af et års forløb.
Rent jagtmæssigt set må vi vel betragte året
1968 som middel og enkelte steder lidt under.
Kort sagt, overlevelsesprocenten blandt ynglen
har været for lille. Når man tænker tilbage på
sommeren der gik, kan man ikke rigtig forstå
det, da vejret I klækningsperioden var tørt og
varmt.
Vinterkvartalet.
Et historisk
tilbageblik Da vi er summen af alle begivenheder—de gode og de dårlige—som vi er blevet udsat for. Er det
redaktionens intension, i hvert nummer af dette blad, at bringe en historisk artikel, historie eller
lignende, der har relevans for nutidens herregårdsjægere.
Af redaktionen (Herregaardsjægeren December 1968)
15
Forst hen l juli måned havde vi nogle kolde og
regnfulde perioder, men da skulle kyllingerne
have været så store, at de kunne tåle et par da-
ges regn. Men det må åbenbart have været for
meget alligevel.
Nå, men nok med disse betragtninger af forti-
den, vi skal også se fremad. Rævejagterne og
indfangningen af faserne er så kendte ting, at
der Ikke skal ofres spalteplads på disse ting
denne gang. En meget vigtig ting i vildtplejen er
beplantninger og remiser, ja, det kan endog si-
ges at være det primære i dansk vildtpleje, idet
manglende dækning er ensbetydende med lidt
vildt.
Nu ved jeg godt, at mange vil sige: „Jamen vi
har da skovene". Og det er også ganske rigtigt,
at det er i skovene vi træffer fasanerne om ef-
teråret, men er det også i skoven de laver deres
reder i forårstiden? Nej, da søger de fleste ud i
markerne, hegnene og remiserne. Og det er her
de omtalte beplantninger har en af deres forde-
le, idet de fugle, der vælger yngleplads i et hegn
eller i en remise, er forskånet for mark-
redskabernes ødelæggende virkning. Her tæn-
kes især på slåmaskiner og grønthøstere, som
er de mest skadelige af nutidens maskiner, set
fra et jagtmæssigt synspunkt. Tillige er rugende
fugle og vildtyngel ikke udsat for direkte at blive
ramt af sprøjtevæske på nævnte lokaliteter. At
harer og agerhøns har samme fordel af at væl-
ge yngleplads i en beplantning som fasaner
skal kun nævnes for fuldstændighedens skyld.
Hvilke fordele byder vildtplantninger os ellers,
som vi ikke eller kun vanskeligt kan opnå i skov.
Ja, for det første kan man holde flere fasaner
pr. arealenhed end i skov, på grund af plantnin-
gens forholdsvis lange rand ud til dyrket mark.
Fasanen er som bekendt skovkantsfugl, og et
skovareals bestands tæthed bliver stort set be-
stemt af skovrandens længde. At ungskovens
tæthed, udsætning og intensiv fodring kan ud-
jævne dette forhold en del er en anden ting.
En anden væsentlig fordel er, at en vildtplant-
ning er betydelig lettere at drive som såt ved en
klapjagt end de fleste skov såter. Sidst, men
ikke mindst kan man i reglen præsentere mere
velflyvende fasaner fra en remise eller hegn-
såt.
Hvorledes skal vi plante en vildtplantning, hvad
skal vi plante i den, og hvor skal vi plante den.
For at tage det sidste først. Her må vi tage hen-
syn til den senere jagtmæssige udnyttelse så-
som den fremtidige såts drivretning, afstand til
grænsen m. m. Tillige er der heller ingen grund
til at tilplante produktiv landbrugsjord, men for-
trinsvis anlægge plantningerne på forholdsvis
uproduktive områder, skarpe mark hjørner, hvor
nutidens store maskiner har vanskeligt ved at
komme ind eller omkring en mergelgrav.
Endvidere skal man tage hensyn til, om der fin-
des nattesæde I nærheden, da det er vanskeligt
at skaffe siddepladser nok til de fasaner en re-
mise kan huse, i selve remisen. Men da en fa-
san gerne tager en fodtur på ca. en kilometers
vej for at komme op at sidde på en pind om nat-
ten, er dette i de fleste tilfælde ikke noget pro-
blem
Hvilken facon skal vi give en vildtplantning. Ja,
dette afhænger jo noget af størrelsen. Består
beplantningen af nogle få buske i et markhjer-
ne, kommer faconen af sig selv. Men ellers skal
man tilstræbe retvinklede hjørner af hensyn til
landbrugets maskiner, og en langstrakt facon af
hensyn til afdrivning af remisen med klappere.
En særdeles god vildtplantning kan laves ved at
plante et ca. 5-10 m bredt hegn imellem to mar-
ker. I det hele taget vil jeg anbefale at plante en
stor remise frem for to små, ud fra den betragt-
ning, at det er godsjagt og dermed klapjagt ri-
mesen vil blive brugt til. Dermed ikke være sagt,
at vi skal forklejne den lille plantnings betyd-
ning, ethvert træ og enhver busk har sin lille be-
tydning i det store hele, som vi må betragte et
gods-jagtdistrikt som.
16
Ved valg af plantesorter til vildtplantningen skal
vi forestille os, hvorledes denne vil komme til at
tage sig ud, når den er vokset til, og her igen-
nem tilstræbe at skabe læ og dækning for vild-
tet og lave en plantning, som er en fryd for øjet
ved at iblande blomstrende træer og buske. F.
eks. bør en mindre plantning i et mark-hjørne
eller omkring en mergelgrav bestå af lave flad-
fældende træer og buske og altid de laveste
yderst, så der fremkommer en plantning af „tag-
facon", hvilket giver læ ved jorden og tager sig
godt ud i landskabet. Vil man absolut have hale-
træ i en sådan lille plantning, da brug en lav
form som bjergfyr, evt. gran, som så topstud-
ses, og da helst sitka gran, som bedst tåler en
sådan behandling.
Den store remise skal have en kerne af gran og
lavere former udad, igen for at få „tag faconen"
på remisen. I en sådan stor remise kan det an-
befales at lave en åben plads, dels som sol-og
baleplads, dels for at have et sted at sætte kyl-
linger ud på. Hvilke plantesorter skal der plan-
tes i en remise. Ja dette afhænger af jordens
fugtighed og bonitet, men der er så righoldigt et
udvalg, at man kan finde planter til næsten en-
hver lokalitet. Er man i tvivl om, hvad der kan
trives på det område, man vil have tilplantet, da
søg råd hos en sagkyndig.
Af gode remiseplanter kan nævnes: (lave) rosa
rogusa, rosa multiflora og snebær; (lidt højere)
syren, tjørn, sandtidse (havtorn, red.), ærtebusk
og slåen; (høje) bærmispel, hæg, røn, el og
birk. Af nåletræ bør rødgran foretrækkes, men
sitka gran og bjergfyr er også gode. Mange be-
går den fejl ved plantning af remiser, at de plan-
ter for tæt. Husk på, det er ikke skov der skal
plantes, det det drejer sig om er at skaffe dæk-
ning ved jorden, derfor er en plante-og rækkeaf-
stand på 1,5X1,5 til 2x2 m tilstrækkelig.
For at holde plantningen tæt, så den bevarer sin
læ- og dækningsgivende egenskaber, bør den
regelmæssigt udtyndes og evt. med tiden om-
plantes. I håbet om at ovennævnte vil resultere i
mange nye plantninger og remiser, til gavn for
vildt og jægere, ønsker jeg bladets læsere god
arbejdslyst, en rigtig glædelig jul, og et godt og
vildtrigt nytår.
Ligger du inde med en spændende artikel fra en tidlige-
re udgave af ”Herregaardsjægeren” og mener du at det
er på tide, at denne artikel vises igen. Så send endeligt
udklippet eller henvisningen til:
17
Deadline
Sidste frist for indlevering af jeres indlæg til de kommende 3 numre af
HERREGAARDSJÆGEREN
April 2015……………….. den 15.3.2015
Juli 2015……………….. den 15.6.2015
Oktober 2015………………. den 15.9.2015
Materiale sendes til:
Fuglsangvej 55, 8450 Hammel eller
e-mail: [email protected]
Husk at give besked til bogholder Paw Helms, hvis du
har ændrede kontaktoplysninger, telefon, e-mail eller
adresse.
Kontakt
redaktionen
Har du ris, ros eller bare
kommentarer så kontakt
os på:
Herregårdsjægeren
Nicholai K. Pedersen
Fuglsangvej 55,
8450 Hammel
+45 30 82 09 15
E-mail: Herregaardsjaege-
Besøg os på internettet:
www.herregaardsjaegeren.dk
Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31
Vennerslundsvej 11
4840 Nørre Alslev
E-mail: [email protected]
Bogholder: Paw Helms tlf. 20 25 64 94
E-mail: [email protected]
Kasserer: Morten Truelsen tlf. 22 61 87 45
Brahesborgvej 32
5610 Assens
E-mail: [email protected]
Elevudvalgsformand: Peter Bissø tlf. 40 45 78 18
Moltkesvej 57
4690 Haslev
E-mail: [email protected]
”Herregaardsjægeren” udgives af foreningen
”Danske Herregaardsjægere”