himmeleaks november 2011

13

Upload: himmeleaks-skoleblad

Post on 15-Mar-2016

218 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Himmelev Gymnasiums skoleblad, HimmeLeaks, fra November 2011

TRANSCRIPT

Page 1: HimmeLeaks November 2011
Page 2: HimmeLeaks November 2011

Kære elever på Himmelev Gymnasium

Første nummer af HimmeLeaks, Himmelev

Gymnasiums skoleblad, er nu på gaden. Eft-

erårsferien er ovre og skolen er begyndt igen.

Gentag gerne den sidste sætning igen! For

højt fravær har længe været et problem på

Himmelev Gymnasium, og Johnny vinkel vil

nu sætte en stopper for det. Derfor er en ny

konkurrence blevet indført. Det gælder om

at holde klassens fraværsprocent så lav som

muligt. Ved at gøre dette kan klassen vinde

penge til fællesforbrug. Vi på redaktionen har

sat spørgsmålstegn ved, om denne konkur-

rence er løsningen på Himmelev Gymnasiums

øgede fravær, for er det nødvendigt at bestikke

eleverne for at komme i skole? For hvis skyld

er det, vi går i gymnasiet? Er det for mors og

fars skyld, Johnnys skyld eller… sin egen?

Hvem går det i sidste ende udover, og er der

en grund til, at jeg vælger at lade være med

at møde op? Vi på redaktionen vil med glæde

modtage svar på disse spørgsmål, så vi kan

hjælpe Johnny og resten af Himmelev Gymna-

sium med at reducere den høje fraværsprocent.

I næste nummer vil vi som et tema fokusere på

den høje fraværsprocent. Vi har derfor brug for

jeres svar, jeres mening. For er gymnasiet blot

et sted, hvor vi bare har ret til at møde op, eller

er det ligefrem en pligt – og er vi bare vores

egen lykkes smed, eller har vi et ansvar for

hinanden? En ting er sikkert, vi glæder os til at

se resultater og håber, der vil være forbedringer

at se. Himmelev Gymnasium skal være et at-

traktivt sted at gå både fagligt og socialt. Gen-

nem bladet vil vi byde på lidt af hvert, alt fra

mode og anmeldelser til sjove citater. Der vil

forhåbentlig være noget for alle, og husk: I er

velkomne til at kontakte os på lectio. Må I alle

nyde læsningen af årets første udgave af Him-

meLeaks!

//Redaktionen v. Melanie Weische, 2.c

Skribenter og JournalisterLine Nygaard, 1.aKristine M. Leiling, 1.uIben Christine Grundtvig, 2.cMelanie Weische, 2.cJohanne Eeg Pedersen, 2.uNicolaj Schledermann Nielsen, 2.uFrida Thorup Schmidt, 3.dMi Vo, 3.u

KorrekturOliver Morten Jensen, 3.u

LayoutNicolaj Schledermann Nielsen, 2.uMi Vo, 3.u

Page 3: HimmeLeaks November 2011

Johnnys siderREKTORS KLUMME:FRAVÆRSKONKUR-RENCE – IKKE BLOT ET SPØRGSMÅL OM ØGET TIL-STEDEVÆRELSE

Fraværskonkurrencen, som jeg har indført i

dette skoleår, skal ses som en del af en samlet

indsats for at fremme en skolekultur, som kan

understøtte elevernes læring og udvikling bedst

muligt. Selve fraværskonkurrencen skal være

med til at sætte fokus på en grundlæggende

forudsætning for at gennemføre en sam-

menhængende og meningsfuld undervisning

– nemlig at eleverne er til stede og – en ikke

uvæsentlig tilføjelse – deltager aktivt i under-

visningen.

Fraværskonkurrencen handler altså

ikke blot om registrering af den enkelte elevs

fravær, men snarere om at skabe en forståelse

for, at det er en fordel for læringsmiljøet, hvis

alle bidrager aktivt og positivt til at udvikle det.

Derfor har fraværskonkurrencen ikke fokus på

den enkeltes fravær, men i stedet på kollektiv-

ets tilstedeværelse. Ligeledes er fraværskonkur-

rencen ikke en kappestrid mellem klasser, men

i stedet et forsøg på at få den enkelte klasse til

at overveje om de i tilstrækkelig høj grad bi-

drager til en udbytterig undervisning.

Himmelev Gymnasium er kendt for et

stærkt fællesskab ikke mindst ved morgens-

amlinger, fællesarrangementer og fester. Jeg

kunne godt tænke mig, at denne fællessk-

absfølelse i endnu højere grad, end tilfældet

er i dag, vil folde sig ud i klasselokalerne, for

vi – lærere og elever – er ansvarlige for det

fælles projekt at skabe optimale muligheder for

elevernes personlige og faglige udvikling.

Jeg vil vove den påstand, at en mere

seriøs tilgang til undervisningen også vil have

en positiv indvirkning på såvel engagement og

motivation i et omfang, så det ligefrem bliver

en fornøjelse at gå i skole. En hypotese som

helt oplagt fortjener at blive verificeret!

VINKELMÅLEREN

HimmeLeaks’ redaktion har endnu engang

givet mig mulighed for at vurdere Himmelev

Gymnasiums øjeblikkelige tilstand. På en skala

fra 0° til 90°, hvor 90° angiver den rette vin-

kel og dermed den optimale situation, tildeles

Himmelev Gymnasium 75° her umiddelbart

efter efterårsferien 2011.

Vurderingen gives først og fremmest på

baggrund af den tilsyneladende positive ef-

fekt af fraværskonkurrencen. Det er ligeledes

særdeles positivt, at lektiecaféen nu er så vel-

besøgt, som tilfældet er. Det er med til at skabe

det attraktive studiemiljø, vi stræber efter. Det

er også glædeligt, at vi har fået rigtig mange

nye elever, som nu ser ud til at være faldet godt

til på skolen.

Det trækker fra, at vi ikke helt har fået

fællesarrangementerne til at fungere optimalt.

Det er åbenlyst en udfordring at skabe de

rigtige rammer, når så mange elever skal samles

på en gang. Vi arbejder naturligvis ufortrødent

videre på at sikre, at fællesarrangementerne

også fremadrettet bliver meningsfulde og fæl-

lesskabsfremmende. Det trækker også fra, at

problemer med rusmidler åbenbart er rykket

tættere på skolens hverdag, hvor det på ingen

måde hører hjemme.

Alt i alt en fin vurdering med forbedringspo-

tentiale.

Johnny, oktober 2011

Page 4: HimmeLeaks November 2011

REDAKTIONEN SPØRGER JOHNNY

Hvordan er status i fraværskonkur-rencen indtil videre, og hvilket udbytte forventer du?Jeg synes faktisk, det går meget fint med

fraværskonkurrencen. Hvis prognosen holder

for efterårssemestret, skal der udbetales 27.000

kr. til klasserne ved juletid – og det er langt

mere, end jeg havde forventet. Vi må se, om

den gode tendens holder helt frem til jul, og så

er der jo en ny runde i foråret, så det er be-

stemt ikke for sent at komme ind i kampen for

de klasser, der ikke får del i præmierne i denne

omgang. Udover at nedbringe fraværet har

fraværskonkurrencen det formål at fremme et

udviklende læringsmiljø. Det uddyber jeg i en

anden artikel i dette nummer af HimmeLeaks.

2.G’ernes AT4-forløb er denne gang ikke opbygget som blokdage, men er i stedet et forløb spredt over to uger. Er det et bevidst valg?Vi forsøger til stadighed at udvikle vores

AT-forløb, så vi i den sidste ende får en hen-

sigtsmæssig plan, der kan understøtte elever-

nes samlede udbytte. I denne søgen efter det

optimale prøver vi at finde en balance mellem

koncentrerede forløb, hvor AT står knivskarpt

i elevernes bevidsthed, og lidt løsere planlagte

forløb, hvor der også tages hensyn til lærernes

arbejdsbyrde – de skal jo passe deres øvrige un-

dervisning samtidig med AT-forløbene afvikles.

Dette års afvikling vil naturligvis blive gjort til

genstand for evaluering, som muligvis vil pege

på nye justeringer.

Vinteren nærmer sig, og mange elever husker skolens kolde indeklima fra sidste år. Kommer vi til at fryse igen, eller bliver der skruet op for varmen i år?Vi er i fuld gang med at foretage grundlæggen-

de ændringer i skolens varmesystem, så det fre-

mover bliver bedre i stand til at levere varme

til hele skolen, selv i perioder med spidsbelast-

ning. Lidt varm påklædning i de kolde perioder

kan dog fortsat anbefales.

Har en rektor også ferie? Og i så fald, hvad skal efterårsferien så bruges til? Selv en rektor har brug for lidt ferie af og til. I

hvert fald bliver den professionelle arbejdsind-

sats skruet ned på vågeblus. Efterårsferien

bruges til at lave en del praktiske opgaver i

hjemmet, som på grund af en travl hverdag blot

venter på at blive udført, men først og frem-

mest bliver denne efterårsferie brugt til at være

sammen med min nærmeste familie – det er

bestemt tiltrængt!

OD: Et folks fremtidAf Iben Christine Grundtvig, 2.c

Én dags arbejde er alt, der skal til. arbejd den

9. november 2011, og hjælp unge i peru til at

få en uddannelse, så de dermed er i stand til at

lægge pres på regeringen og olieselskaberne, der

gennem 40 år har været ansvarlige for foru-

reningen af floden Corrientes i amazonas.

Unge under uddannelse i den velstillede del af

verden hjælper andre unge fra et udsat område

til bedre uddannelsesmuligheder. Dette er hele

omdrejningspunktet for Operation dagsværk,

der i år sætter fokus på Peru og den foruren-

ing af floden Corrientes og naturen omkring,

der gennem lang tid er sket og stadig sker med

medfølgende risici for den lokale befolkning.

De kan ikke længere drikke vandet, dyrke

jorden eller fiske. Regeringen har på intet tid-

spunkt ydet hjælp til befolkningen, så nu sætter

OD fokus på sagen.

Med kun én skoledags arbejde kan DU være

med til at sikre uddannelsesmuligheder for

unge, som dig selv, i Peru. Derudover vil pen-

gene blive brugt til at lægge pres på regeringen

og olieselskaberne, så de forhåbentlig tager

ansvar for forureningen og dens konsekvenser.

OD-dagen, er den dag, hvor du som studerende

har mulighed for at hjælpe andre! Èn dag, der

kan bidrage til at ændre et lands fremtid.

Mon ikke det er dét værd?

Jeg arbejder på OD-dagen fordi…:

• Vi har et fælles ansvar, Simone, 1.c

• Jeg engang imellem glemmer

betydningen af vand, Lasse, 2.w

• Jeg er nice, Christian, 2.w

Læs mere om OD på www.od.dk og find masser af jobtilbud på www.od.dk/jobbank

Page 5: HimmeLeaks November 2011

The Party Life OF HIMGYM

Af Johanne Eeg Pedersen, 2.u

Fredag den 14. oktober startede efterårsferien

med et brag på Himmelev Gymnasium. Ovenpå

en hård skolestart for alle elever var det hårdt

tiltrængt med årets første Himmelevfest; denne

gang med Roskilde Festival som tema! Trods

brok omkring online billetsalg, endte festen al-

ligevel med at blive udsolgt, og der var dermed

fyldt op i gymnasiets kantine med en masse fest-

glade og lettere berusede gymnasieelever.

Det nye festudvalg imponerede ved at arrangere

festen med et nyt event-firma, hvilket betød

ændringer i baren og nye dj’s. Desuden var der

eventfolk fra spillet ”Pukemaster” på besøg, som

også satte godt gang i festen inde i baren i grøn

hjemstavn. Derudover var der også fotografer

fra DKBN, som tog nogle festlige billeder af de

glade unge mennesker. Formanden for festudv-

alget Mikkel Frederiksen, 3.c, udtaler:

”Festen gik over al forventning. Selvom mange

klagede over den elektroniske billetbestilling, så

endte det jo alligevel med, at der blev udsolgt!

Rygtet siger, at barerne hurtigt løb tør for lidt

drikkevarer, men det så ud til, at folk havde det

ret godt under de tørre omstændigheder.

Og så føler jeg da, at vi sparkede benene væk

under folk med lidt live saxofonmusik.

Så alt i alt, en rigtig god fest med en rigtig ond

oprydning. Der blev jo også “kun” ødelagt tre

toiletbrætter, en sæbedispenser og en papirdis-

penser.”

Tilfredsheden omkring festen var godt udbredt,

Alexander Mejdahl fra 2.u, udtaler om årets

første Himmelevfest: ”Den var god - fucking

god. ENDELIG én fest, hvor man ikke behøvede

luft hver tredje sekund, og så fungerede gard-

eroben, baren og det hele”

Og det var ikke kun folk fra Himmelev, der

udviste stor begejstring omkring festen, også

Mathilde Ahrens fra Roskilde Katedralskole var

godt fornøjet med aftenens udfald. Hun udtaler:

”Det var meget sjovere end en RKS fest. Der var

ikke lang kø i baren, fordi der var godt styr på

det. Derudover var der bare fyldt med stemn-

ing”

Himmelev levede kort sagt igen op til ryet om

at holde Roskildes bedste gymnasiefester!

Himmelevfesten d. 14-10-2011 Af Johanne Eeg Pedersen

Ovenpå en uges skolegang kom den længe vent-

ede weekend og årets anden Fredagsbar, som

løb af stablen den 7. oktober. Gymnasiets elever

var i godt humør, og så var de mere end klar til

at få drukket nogle kolde øl til fantastiske priser!

Til Fredagsbaren var der som altid bordfodbold

og ølstafet. Kulden havde bredt sig, og derfor

var den gode stemning rykket indendørs, og det

kunne også mærkes. Der var mere gang i den i

kantinen, end der har været til årets første Fred-

agsbar, hvor størstedelen af herligheden foregik

udendørs.

Dog var der et minus ved denne Fredagsbar, og

det var musikken. Musikken var ikke rar eller

stemningskabende, det var derimod bare lar-

mende og irriterende. Men i løbet af Fredags-

barens forløb var det som om vores dj’s fik let

bedre styr på, hvad folk ville høre, og musikken

nåede derfor ikke at ødelægge den gode stemn-

ing. Elevernes gode humør smittede af, og resul-

tatet blev en vellykket Fredagsbar!

Fredagsbar d. 07-10-2011

Page 6: HimmeLeaks November 2011

Fridas Klumme

Af Frida Thorup Schmidt, 3.d

For et stykke tid siden

(læs: dengang, der

var solskin) kørte jeg

den gode stil – ned

ad gaden med som-

merkjole og solbriller,

musik i ørerne og

iskaffe i hånden. Og

bum, pludselig 60

kroner om måneden

fattigere.

Ja, egentlig synes jeg jo, det er lidt frækt at give

folk dårlig samvittighed, dér midt på gaden og

halv-tvinge dem til at finde på en dårlig løgn

om, hvorfor netop de ikke er egoistiske, men

”simpelthen ikke har tid lige nu, da jeg lige har

modtaget et opkald om en krisesituation”. Det

er lidt ligesom da H&M kørte en kampagne

for UNICEF (tror jeg, hæng mig ikke op på

det), hvor man kunne runde sit beløb op til

nærmeste 10’er. Altså, jeg er lige i gang med at

putte et allerede overtrukket dankort ned i en

maskine, der sluger flere penge, end jeg har, og

så spørger du mig her midt i myldretiden med

100 mennesker i kø, om jeg vil ”runde-op-for-

så-støtter-du-et-eller-andet-der-handler-om-

velgørenhed” – har du selv sat dig ind i det her

ekspedient-pige? Men på den anden side er det

jo det, der virker; dårlig samvittighed og det at

tale så hurtigt, at kunden ikke fatter en skid og

bare siger ja. Og måske er det egentlig også i

orden, det handler trods alt om at gøre verden

bedre. Og bevar mig vel, det virkede da også på

mig…

Det, der sker, er, at en facer fra Amnesty hop-

per ud foran mig, frejdigt hiver min earplug

ud af mit øre, og spørger mig: ”synes du vel,

det er i orden, at piger helt ned til 10 år bliver

voldtaget og gravide uden mulighed for at få

foretaget en abort?”. Det er så nu, min hjerne

går i gang med at finde på undskyldninger,

og hvad, jeg kommer frem til, er nogenlunde

følgende: lade som om min telefon ringer og så

fake en samtale, der handler om, at jeg skal i

retten om 5 minutter for en voldsdom, jeg har

anket – men så husker jeg lige, at jeg dårligt

kan løfte 15 kg oppe i fitness og desuden er 1,60

høj – måske ikke så troværdigt.

Så tænker jeg, om det er for sent at sige,

at jeg allerede er medlem. Men selvfølgelig er

det dét – skyldigheden lyser jo ud af mig.

Så overvejede jeg lidt at løbe min vej og råbe

til ham, at ”jorden alligevel går under i 2012!”

– men det er lidt som om dommedagspanikken

har lagt sig lidt, og så tror jeg bare ikke, at min

selvtillid ville holde til det.

Det er så nu, jeg kigger op og ser, at han da

egentlig er en ganske nydelig cirka 25-årig

menneskerettighedsforkæmper, der går med

Vans og har pæne tænder. Måske man skulle

spørge ham, om vi ikke hellere skulle diskutere

det over en kop kaffe? Alt imens min hjerne

kører på højtryk med disse tanker, har han

selvfølgelig smadret en masse gode argumenter

af og står så med en kuglepen rakt hen mod

mig og med hundeøjne, der ville være en Gold-

en Retriever-hvalp værdig, og tilspørger mig:

”vil du hjælpe mig med at gøre denne verden

bedre?”… okay så. Nu er jeg så medlem af Am-

nesty og modtager medlemsblade og e-mails,

er medlem af deres Lifeline, hvor jeg redder

verden én sms ad gangen og den største bonus:

jeg skal ikke længere frygte at gå forbi de der

facere, nu kan jeg nemlig med god samvit-

tighed give dem en high-five på gaden og sige

”jeg er jo allerede medlem!”

Kald mig bare menneskerettighedsforkæmper

Page 7: HimmeLeaks November 2011

Himmelev StyleAf Line Nygaard, 1.a

På Himmelev vrimler det med tjekkede folk.

HimmeLeaks har spottet to elever, der virkelig

ved, hvad det vil sige at have god stil. Get in-

spired!

sadeq, 1.x

om outfittet:

blazer: Koon (Luciano Grosso)

Sko: Camel Active (Skoringen)

Skjorte: Guide London (Marcus)

Bælte: H&M

Chinos: Solid Jeans

bliver inspireret af: Dan Trepanier, som står

bag bloggen The Style Blogger. (www.thestyle-

blogger.com)

beskriv din stil med 3 ord: Formel, afslappet og

anderledes

hvad er god stil?: En unik stil, som er gennem-

ført og tager chancer, båret med attitude.

pauline, 1.a

om outfittet:

bluse: Zara

Bukser: Cheap Monday

bliver inspireret af: Blade og hjemmesider,

især stylegallery.com, hvor man kan få inspira-

tion til, hvordan man kan sammensætte et fedt

look eller få idéer til, hvordan man kan style et

bestemt item.

beskriv din stil med 3 ord: Feminin, chik og lidt

edgy

hvad er god stil?: At skille sig ud fra mængden,

være opdateret på modefronten og at få budget-

venligt tøj til at se mere eksklusivt ud.

Vigtig Viden/LigegyLdig info:

På CyPern er det uLoVLigt ikke at skyLLe ud efter at man har Været På toiLettet. det kan giVe en bøde På oP imod 1000 kroner at gå en gang På toiLettet.

haVkatten har oVer 27,000 smagsLøg?

Vidste du at man i gennemsnit bruger 12 uger af sit LiV På at Vente På at et trafikLys skifter tiL grønt?

en kakerLak kan LeVe i 9 dage uden dens hoVed før den dør?

Page 8: HimmeLeaks November 2011

Reportage fra MusicalenAf Nicolaj Schledermann Nielsen, 2.u

Mandag i sidste uge var der audition til dette års

musical. Holdet har igennem en længere peri-

ode på omkring en måned arbejdet med plottet,

historien og karaktererne. Derfor kunne alle

skuespillerne være sikre på, at de forsøgte sig

på den rolle, der passede dem bedst og samtidig

gav de største udfordringer eller signalerede

mest mulig kreativitet. De mange aspiranter

havde haft to uger til at forberede sig selv til

opgaven, så alle var spændte på deres frem-

førsler og responsen derpå. Dette var da også

med til at præge stemningen, som var intens af

alle de nerver, der var af folk, der kom ind og

ud af døren fra de hårde dommere. Dog var der

stadig en hvis glæde blandt de ventende, da der

var en fælles forventning om endnu en succes,

der vil slå sidste års ellers fænomenale musical

med disco-dudes, junkier og et dejligt, sensuelt

bøsseforhold. Derfor har årets musical meget

at leve op til - Luna, 3.u, og Ida, 3.d, har taget

kampen stærkt op.

De flotte 4 stjerner fra Maj-udgaven af Himme-

Leaks sidste år er da også noget, der skal leves

op til. ”Ja for satan, der er noget at leve op til, vi

skulle jo gerne ha’ flere stjerner i år,” udtaler Ida

i et eksklusivt interview. Dette skal gøres ved

deres fabelagtige samarbejde, der allerede på

nuværende tidspunkt har produceret et færdigt

manuskript, hvilket er langt tidligere end sidste

år. Netop af denne grund mener Ida, at de har

en god chance for at kunne arbejde bedre i dyb-

den med opsætningen, da tilgangen til opgaven

kan være lige på og hårdt - de behøver ikke tøve

på grund af manglende scener. Derudover har

vi endnu flere kompetente lærere med i år, som

vil hjælpe med at perfektionere flere elementer

i stykket. Hvilket flere af skuespillerne, der var

med sidste år, allerede kunne mærke til audi-

tions. Trods de flotte ambitioner står Ida også

frem med megen ydmyghed overfor den store

opgave. ”Jeg ved ikke, om vi kan gøre det bedre

end Liv og Peter (sidste års producenter), da de

gjorde det ret fantastisk. Men jeg ved, at vi med

sikkerhed vil arbejde mere med skuespillet i år,

end vi gjorde sidste år, og forme rollerne mere,”

siger Ida stolt.

Men hvem skal nu udføre dette hårde arbejde?

Der er mange af de store roller fra sidste år,

heriblandt de to hovedroller, der fik hue på her

i sommers, og derfor ikke kan deltage i år. Der-

for er der en del meget kompetente skuespill-

ere, sangere, dansere og musikere, der ikke kan

hjælpe musicalen på vej mod succes. Men posi-

tiviteten består stadigvæk, og som Ida udtaler,

så er der en masse ”nye skud på stammen” som

hun glæder sig til at arbejde videre med. Derfor

var nervøsiteten til de veloverståede auditions

stor. Men så er det da godt, at den rare Bonna

endnu en gang havde bagt en pragtfuld kage til

at dulme nerverne.

Slæde afslører:Sådan laver man damer.

Kære Slæde

Hvordan laver man damer?

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Viktor Hooge, 2.u

Jamen selvfølgelig vil jeg hjælpe dig, min kære Viktor. Dette er jo en af mine ekspertise områder.

Det handler jo alt sammen om de rette replikker. Her er et udvalg mine bedste scorereplikker,

der altid virker:

1. ”er du sulten? for jeg kan godt give noget kødpølse i aften.”

2. ”du er som hårspray for min pik.”

3. ”skal jeg følge dig hjem? bare rolig jeg har ekspertise. jeg er skraldemand, så jeg er

vant til at hive sækkene med mig.”

4. ”hvis du levede i en bikube, ville du helt klart være bidronningen. hende den fede

med en kæmpe røv.”

5. ”har du slugt en magnet, for du tiltrækker hårdt jern. i så fald er det ikke det en-

este du kommer til at sluge i aften.”

Håber du får nogle gode ture i byen, Viktor

Scoretrolden Slæde

Page 9: HimmeLeaks November 2011

10 Hjemmesider......du skal besøge , hvis der ikke kommer nok nye statusopdateringer på face, eller hvis du er træt af, det kun er din mor, der kommenterer på dine.

1. www.konepasning.dk - den vildeste griner længe. Sørg for at lære at grine lydløst, før du besøger den i en old-time.

2. www.sanger.dk - du bliver overrasket over, hvad du vil finde på denne side – og ja, det er det.

3. www.dværge.dk - ”På dværge.dk finder du professionelle dværge og kæmper til din film, dit teater, event, foredrag

eller andre arrangementer” – det er bare om at komme i gang

med planlægningen.

4. www.urbandictionary.com - hvis du ikke føler, dine ord-vendinger sparker røv i skolegården, så besøg denne hjemme-

side og få hjælp til et helt nyt swag-ordforråd.

5. www.piktures.dk - hehehehe – og så kan du endda få tilsendt klistermærket, så du selv kan lave spas.

6. www.arto.dk - find din gamle profil eller endnu bedre - find din sidemakkers. Garanteret god flækker.

7. www.spademanns.wikia.com - her er svaret på alt. Med

små modifikationer…

8. www.youtube.com - den er klassisk, men guld værd. Søg

fx efter ‘Urban ninja’, ‘remi Gaillard’ eller bare ‘FUnny Videos’.

9. www.dr.dk/spil/mujaffa - holder stadig 110p!

10. www. emu.dk/gsk/hnd/inspiration/mellemtid/fingerstrik.html - hvis alting fejler, så kan du gøre din mormor stolt – få

helt tjek på fingerstrikningen! På den måde kan du også få

nogle julegaver i hus under en dansk fremlæggelse.

Af Frida Thorup Schmidt, 3.d

Page 10: HimmeLeaks November 2011

Kristines ModetipsAf Kristine Leiling, 1.u

Da det er første gang, jeg skriver for Himme-

Leaks, vil jeg lige præsentere mig selv, så folk

ved, hvem jeg er.

Jeg hedder Kristine og går i 1.u. Jeg har

ikke haft interesse for mode i særlig lang tid.

Da jeg var yngre var jeg lidt mere en drenge-

pige, som bare skulle være i skole uden at

tiltrække den største opmærksomhed. Mode

begyndte at have en rigtig stor betydning for 4

år siden, hvor jeg var til mit første modeshow i

City 2, og så har det ellers bare fået en større og

større betydning for mig.

I den første udgave af HimmeLeaks har

Line og jeg, som begge arbejder på mode, valgt

at arbejde hver for sig. Line har valgt at kigge

nærmere på moden på gymnasiet, mens jeg vil

fortælle om nogle modeblogs. Jeg har ikke fulgt

dem så længe, men jeg synes, de har en ret fed

stil. De skriver begge to på engelsk, så alle i

verden har mulighed for at følge deres blogs.

http://katarinawannabeontop.com/ af Katarina

Katarina er en dansk pige, som bor inde i

København. Hun har skrevet på sin blog i over

2 år, og bloggen har en masse mennesker, der

følger hende hver dag.

Hun har tidligere skrevet for Viunge.dk,

men hun er stoppet med det for at fokusere lidt

mere på sin egen hjemmeside og skole.

Katarinas blog er hovedsageligt om mode,

men der sniger sig indimellem nogle billeder

ind af en cafétur med hendes veninder, eller

hvad hun nu har lavet den bestemte dag. Blog-

gen er fyldt med billeder af hendes outfit til

både shopping, skole, fest og en almindelig

dovnesøndag, som vi alle har engang imellem.

Indimellem, dog ikke så ofte, svarer hun også

på spørgsmål fra læserne, som fx hvad hun mest

fortrækker af modemærke osv..

Katarinas stil er meget blandet, vil jeg

personligt sige. Hun lader sig inspirere af de-

signere verden over, og hun gør det til sit helt

eget, som vi så lader os inspirere af, og sådan

kører den ellers bare rundt.

http://www.pangcakes.com/ af Yin

Yin er også en dansk pige med kinesisk baggr-

und. Hun bor også inde i København. Jeg ved

ikke helt præcis, hvor længe hun har skrevet

på sin blog, da jeg kun har fulgt hende i meget

kort tid.

Yin fokuserer lidt mere på alt i hendes

liv, end Katarina gør, men hun skriver stadig

rigtig meget om mode og tager billeder af de

fleste af hendes outfit. Yins stil er lidt mere rå

end Katarinas stil og lidt i overkanten til mig

bl.a.. Yin elsker plateau sko i alle farver og for-

mer, det gælder i øvrigt også hendes skjorter.

Yin har også en YouTube-kanal, man kan følge,

hvor hun er lidt bedre til det her med at bes-

vare spørgsmål fra læserne.

Månedens Singlernavn: Nicolaj “Slæde”

Schledermann Nielsen

ALDER: 18 år

klasse: 2.u

Blondine/brunette

Øjne/smil

Numse/bryster

krøllet hår/glat hår

er du lidt af en romantiker?

“All day, baby!”

hvordan sCorer man dig?

”Ved at være helt nede på jorden, sød og

smilende. Desuden er det lidt sexet, når pigerne

snakker bornholmsk”

hvordan ville din perfekte date være?

”En god middag med en god flaske vin, og jeg

viser gerne mine gastronomiske egenskaber.”

beskriv dig selv med 3 ord:

”Humoristisk, glad og festlig.”

navn: Johanne Emilie Jensen

alder: 16 år

klasse: 2.c

Blondine/brunette

Junkfood/sushi

Nørdet/poppet

scorer/scores

hvad gør dig vild i varmen?

”Dirty talk og håndjern”

tror du på kærlighed ved første blik?

”Ikke rigtig, selvfølgelig kan en dreng være

attraktiv, men det er på ingen måde ensbety-

dende med at man kan blive forelsket i ham”

hvordan kommer en dreng i kontakt med dig?

”Et sødt smil, glimt i øjet og en god be-

mærkning – så har han min opmærksomhed”

beskriv dig selv med 3 ord:

”Feminin drengerøv, humoristisk, fjollet”

Page 11: HimmeLeaks November 2011

Turen gik til Berlingod mad, en hyggelig og venlig befolkning samt

kultur og sprog i massevis. det var, hvad, der

ventede 2.C, 2.d og 2.a, da turen gik til berlin.

Af Iben Christine Grundtvif, 2.c

Det var med spænding og nysgerrighed

klasserne tog deres første kig på storbyen Ber-

lin. Turen havde været nøje planlagt og ventet

med utålmodighed siden 1.g.

Når din lærer taler tysk til dig med fokus

på, at du er elev, så virker det som det let-

teste og mest forståelige sprog i verden. Når en

tysker taler tysk til dig, fatter du ikke en brik.

Ja, dem af os, der troede, vi havde styr på det

tyske, måtte tro om igen. For da vi mødte den

berlinske befolkning var tempoet og accenten

skruet i vejret.

At forsøge sig første gang på tysk til en

sand berliner i et forsøg på at bestille en cola

og så få svaret tilbage på engelsk er et stort slag

over snuden. Men selvom mange af os oplevede

den reelle sværhedsgrad ved tysk i forsøget på

at snakke med de lokale, så mistede vi aldrig

lysten. Og det gjorde berlinerne tilsyneladende

heller ikke, for hvor end vi gik, blev vi budt

velkommen med smil og åbne arme.

Turen til Berlin var den perfekte kom-

bination af sjov, sociale relationer på tværs af

klasser og øgede sproglige kundskaber. For sel-

vom ingen af os på vej hjem i bussen havde lært

at tale flydende tysk, havde vi alligevel fået en

vis sikkerhed med os. Ganske vist var vi ikke

over natten blevet forvandlet til tysk-sproglige

genier, men vi havde lært, at når vi prøvede, så

kunne vi!

Denne artikel er naturligvis målrettet de spro-

glige elever, der har et ønske om en ekstra

studietur, udover den obligatoriske for hele

klassen. Til alle jer kan jeg kun opfodre jer at

spørge jeres lærer om muligheden for en sådan

studierelateret rejse. Der har været snak og

hvisken i krogene om, at sådanne studierelat-

erede ekstra-ture ikke er relevante. Til dette

må jeg bare sige: Når vi som elever vælger

vores 2. fremmedsprog er det med en mundtlig

eksamen i vente. Derfor er det absolut relevant

at arrangere disse ture for gymnasiets elever.

Det har været en fantastisk sjov og ikke mindst

lærerig oplevelse at møde de rigtige berlinere!

Og sprogligt er jeg sikker på, at alle kun er ble-

vet mere motiveret til at lære sproget efter at

have oplevet det skønne Berlin!

Vakler respekten for 3.g’erne?

Af Mi Vo, 3.u

.. Spørger man blandt skolens 3.g studerende,

er svaret generelt set “Ja” - og det er et ganske

aktuelt stridsemne. Vi har at gøre med en kon-

flikt i forbindelse med det uskrevne regelsæt

for, hvad der er gældende inden for årgangenes

barrierer på Himmelev Gymnasium. Der synes

nemlig at herske en fremadskridende ødelæg-

gelse af de tilgrundliggende traditioner og

normer, som er indbefattet af det tidløse og

legendariske paradigme: den hierarkiske ran-

gordning af gymnasiets årgange med de ældste

og dermed vise i spidsen.

nyligt fænomen

Den 22. august 2011 skete der velbekendt en

rokade i systemet – ikke alene i hierarkiet, men

yderligere i forbindelse med pladsfordelingen

i kantinen i forlængelse af den forhenværende

årgang 3.g’s afskeden og afsæt til friheden.

Overdragelsen af den hierarkiske rang er af den

grund naturlig, og ansvaret, der hviler på 1.

rangen, er ikke ingen – 3.g’erne bærer nemlig

ansvaret for at placere gymnasiets øvrige stud-

erende i deres rette element og klasse ved hjælp

af traditionelle og ikke-fysiske midler.

”Puttesangen” er et eksempel på gymnasiets

elevtradition og læren, da den er de studer-

endes hyldest til den tilbageværende tid i fan-

genskab på gymnasiet. Sangen har til formål

at belyse de enkelte årganges resterende tid på

gymnasiet og kan siges at blive udbredt vha. en

dominoeffekt med kilde i 3.g’ernes initiativ. I

år er sangen aldrig blevet sunget færdigt. Ikke

en eneste gang er skolens studerende blevet

belært om den resterende tid på gymnasiet – og

ikke en eneste gang har de nykomne 1.g’ere

stiftet bekendtskab med det faktum, at de har

hele 600 dage tilbage med slid, slæb og afle-

veringer, der giver lange løg. Det har givet

anledning til et adfærdsmæssigt problem blandt

1.g’erne og endvidere også mellemtrinnets

2.g’ere.

Voldsomme 88 % af Himmelev Gymnasiums

3.g’ere er enige i, at der blandt den laver-

estående rang florerer en dominerende attitude

på skolen.

(Fortsættes på næste side)

Page 12: HimmeLeaks November 2011

Nogle udtaler:

”de er helt væk på dope og bør sættes på plads!”

“nogle af dem er ret høje i hatten og er pænt højtråbende.”

“de skal bare holde sig for sig selv og lade være med at tro, de ejer hele skolen!”

“hvem tror de, at de er?”

.. det er blot få af de rasende udsagn fra

3.g’erne, som er blevet udspurgt i forbindelse

med en spørgeskemaundersøgelse på Lectio.

Af personlig erfaring oplevede undertegnede

yderligere en kammerat fra 1.g, som direkte og

lamslående advarede mod at ville vise, hvem

der bestemmer på skolen.

Denne forbryderiske adfærd blandt især

1.g’erne ramte sit bristepunkt ved en

grænseoverskridende situation, da man fandt

spor fra en 1.g’er på 3.g’ernes kantineområde,

og det har bevirket en bølge af reaktioner hos

skolens 1. rang af hierarkiet.

En medskribent fra redaktionen spurgte un-

dertegnede, om der var tale om en kulturrevo-

lution. Svaret hertil må siges at være nej. Der

er tale om kulturbevarelse. For når alt kom-

mer til alt, taler den hierarkiske rangorden

ikke alene for 3.g’erens interesser – men for

alles interesser. Formålet med kulturen ligger

i en bestræbelse på at gennemføre klassetri-

nene med mål i 3.g og udgangen til friheden.

Vi ønsker på Himmelev Gymnasium, at alle

fuldfører deres gymnasielle ungdomsuddan-

nelse – og når enden er nær, er der nogle

fordele, som falder i hænderne på den studer-

ende. Som 3.g’er er det eksempelvis i orden at

springe over i kantinekøen uden at blive set

skævt til. Det er en del af kulturen, og uanset

hvor meget Himmelev Gymnasiums værdig-

grundlag peger i retning af demokrati, så har

man ikke formået at implementere det i den

generelle elevkultur i pauserne. Op mod 96 %

af de adspurgte elever mener nemlig, at denne

hierarkiske rangordning er en del af kulturen

og næsten alle af disse mener, at det bør beva-

res.

Kunne du tænke dig at blive en del af redaktionen og være med til at udgive det næste nummer

af HimmeLeaks, så kontakt Melanie 2.C. Vi tager med glæde imod folk! Du må meget gerne

indsende gode artikler, citater, gossip og ikke mindst pinlige historier til os på lectio, hvor du

kan være med i konkurrencen om et gavekort på 50 kr. til kantinen.

Vi håber at bladet har tiltalt jer, og vil meget gerne høre jeres mening, så skriv endelig til os.

HUSK vores facebookside ”HimmeLeaks”, hvor i vil kunne følge med, hvornår næste nummer

vil udkomme.

//Redaktionen

Hørt på Himmelev

Gymnasium!

Vinder citat:

Julie, 2.c: “Hvis du holder dem spredt, så putter jeg den ind..”

Indsendt af Martina og Camilla, 2.c

I kan hente jeres gavekort på 50 kr. til kantine på kontoret.

Tobias, 2.c: “BARE FORDI

JEG FÅR MERE BANAN

END DIG!!”

Nanna Falkenberg, 2.q, kommenterede på Det Nye Testamente sådan her:

“De kan sgu da ikke kalde det for Det Nye Testamente, når det er fra 2003?!”

Jonas Nielsen og Cathrine Bitz-Thorsen sidder og snakker om sjove forlystelsesparker…

Så siger Cathrine: “Vi kan da også tage til Sommerland Sjælland?”

Hvorefter Jonas svarer “Nej da, så skal vi jo helt til Jylland!”

Alexandra Infantino udbryder

under en engelsktime: “Ja-

men, det står i reglernes bog!”

Page 13: HimmeLeaks November 2011

Humørbagsiden - Denne måneds allerbedste gøgl