hjælp dit barn til at blive en god læser - trongårdsskolen · 1 hjælp dit barn til at blive en...

20
Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Upload: dohanh

Post on 23-Aug-2018

214 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

1

Hjælp dit barn til at blive en god læser

Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde?

Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Page 2: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

2

Forældreinformation om læsning

Udgivet af Center for Uddannelse og PædagogikLyngby-Taarbæk KommuneTekst: Carsten HallebyFotos: Torben Petersen FotografiLay-out: Intern ServiceTryk: Intern Service, august 2013

Page 3: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

3

Forord:

Denne pjece fortæller om, hvordan dit barn kommer godt i gang med læsningen.

Den fortæller om det læsearbejde, der foregår i børnehaveklassen og i 1. og 2. klasse. Samtidig giver pjecen en række råd til, hvordan du kan understøtte sko-lens arbejde med læsning og dermed også hjælpe dit barn med læsningen. Det er ikke tanken, at du som forælder skal begynde at læsetræne med dit barn, så snart det er begyndt i børnehaveklassen. I de fleste tilfælde er barnet slet ikke parat til at lære at læse endnu, og så kan formel læseindlæring let føre til, at barnet oplever ubehag og/eller får uvilje mod læsning og skrivning – og det vil være uheldigt.

Til gengæld er det en rigtig god idé, at du ofte læser højt for dit barn eller endnu bedre - læser sammen med dit barn, så barnet kan se bogens billeder, og I kan snakke om bogens handling, mens du læser. Herved lærer barnet, at læsning er sjovt, underholdende og lærerigt, ligesom det er en hyggelig måde at være sammen med far eller mor på.

Omvendt. Hvis dit barn af sig selv spørger: ”Hvad står der her” – giver det god mening, at du fortæller barnet, hvad der står. Og hvis dit barn er interesseret i at vide mere om, hvordan skriftsproget er opbygget, så støt barnet i den udforsk-ning – men kun så længe barnet synes, at det er sjovt.

God fornøjelse med læsningen.

Carsten HallebyLæsekonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune

Page 4: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

4

Indholdsfortegnelse

1. Arbejdet med skriftsprog i børnehaveklassen side 52. Hvordan støtter du bedst dit barns læseudvikling? side 73. Hvordan kan du støtte læseudviklingen i børnehaveklassen? side 74. Læsning læres trinvist side 95. Hvornår skal dit barn kunne læse? side 126. Sådan støtter du barnets læseudvikling side 12

Page 5: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

5

1. Arbejdet med skriftsprog i børnehaveklassen

Det indledende arbejde med skriftsprogetNår børn begynder i børnehaveklassen, har langt de fleste et velfungerende tale-sprog, og det er det fundament, der skal bygges videre på, når børnene gradvist skal til at tilegne sig viden om skriftsproget, dvs. læsning og skrivning.

Børnene har allerede gjort en del erfaringer med skriftsprog. Barnet har set sit navn på skiltet i børnehaven og har sikkert også øvet sig i selv at skrive sit navn. Det har også lært sig at genkende ord, der er vigtige for barnet. Det kan være ord som Lego, Bus, Fætter BR, Brugsen og mors og/eller fars navn. Og hvis du har læst højt for dit barn, har det sikkert også lært, at læseretningen er fra venstre mod højre, og at vi typisk læser oppefra og nedad på siden. Alt det er gode erfaringer at have med sig til børnehaveklassen, hvor det hver dag er en fast aktivitet, at der arbejdes med skrift-sproget – så børnene får gode forudsætninger for at lære at læse og skrive.

Obligatorisk sprogvurderingFor at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i barnets for-udsætninger, foretages i begyndelsen af skoleåret en obligatorisk sprogvurdering af alle elever i børnehaveklassen. Herved finder man frem til de elever, der er sprogligt usikre, og som har behov for ekstra støtte. Sprogvurderingen har især fokus på at undersøge:

• Hvor gode er børnene til at lytte til og forstå oplæst tekst?• Hvor stort er børnenes ordkendskab?• Hvordan er bogstavkendskabet?• Hvor opmærksomme er børnene på de enkelte sproglyde i ordene?

Det er legen, som driver værketI børnehaveklassen er der ikke tale om en formel læse-/skriveindlæring som i resten af skoleforløbet. Arbejdet består i at styrke de sproglige forudsætninger, som læsning og skrivning bygger på, og det gøres ved, at børnene leger med og udforsker sproget – både det talte og det skrevne.

Legen med sproget kommer især til udtryk i de sproglege, der er en fast del af arbej-det i børnehaveklassen. Her leger eleverne:

• Rimlege Hvad rimer på mand? – Det gør spand, sand, tand og land

Page 6: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

6

• Sammensatte ord Hvad får vi, når vi sætter fugle og bur sammen? (fuglebur)

• Fjern lyd og sæt lyd til Tag /k/ lyden væk fra kugle, så er der ugle tilbage Tag /s/ lyden væk fra sur, så er der ur tilbage Sæt /m/ lyden til ase, så bliver det til mase Sæt /k/ lyden til rum, så bliver det til krum • Hvilken lyd begynder ordet med? Hvad er første lyd i ordet sø? Det er /s/ lyden, der lyder omtrent, som når en slange hvisler

• Hvor mange lyde er der i ord som Sol (3), is (2), løve (4)

Gennem legen lærer børnene også om de tre alfabeter – at hvert bogstav har et ud-seende, en lyd og et navn. Her er det især vigtigt, at børnene lærer at skelne mellem bogstavets lyd og dets navn. Lyden for bogstavet M kan bedst sammenlignes med, når vi lukker munden og nikker ja, samtidig med at vi sætter lyd på. Navnet derimod udtales som ÆM.

Læsning og skrivning hører sammenDet er ikke muligt at fortælle om læseudvikling uden også at nævne skrivningen. Forskning viser, at læsning og skrivning gensidigt støtter hinanden. Gennem ekspe-rimenter med tidlig skrivning gør børnene vigtige erfaringer om forholdet mellem sproglyde og bogstaver, og det er en stor støtte for læseindlæringen.

Som regel gøres de første erfaringer med skrivning allerede i daginstitutionen. Barnet ønsker ofte at fortælle om sin tegning og laver derfor skriblerier, kruseduller eller andre hjemmelavede symboler på tegningen. Lidt efter lidt begynder børnene at kombinere deres egne tegn med de bogstaver, de kan genkende og skrive. Og ved at se på kammeraternes tegninger og deres begyndende skrivning får barnet gradvist et øget kendskab til de forskellige bogstaver. Det fører igen til, at barnet begynder at skrive enkeltord, som efterhånden udvides til små sætninger, og senere også fortæl-linger, huskelister og dagbøger – skrevet i hånden eller på computer. Når man ved, hvad man selv har skrevet, bliver det lettere for barnet at læse ordene, og derved bliver læsningen hjulpet godt i gang.

Page 7: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

7

På samme måde som børnene legeskriver, kan de også med fordel lege sig ind i læsningen ved at eksperimentere med at læse for sig selv eller for kammerater. Her er det en fordel, at børnene læser bøger, som de har fået læst op mange gange før, og som de derfor kender næsten udenad. Når børnene så ”læser”, genfortæller de historiens indhold med deres egne ord. På samme måde er rimbøger også gode at legelæse. De er lette at huske – netop fordi de rimer. Når børnene legelæser, er der ikke tale om læsning i almindelig forstand. På dette trin afkoder børnene ikke de enkelte bogstaver. Der er snarere tale om, at de opfatter teksten som et billede, som de fortæller om.

Page 8: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

8

2. Hvordan støtter du bedst dit barns læseudvikling?

Det vigtigste, du kan gøre, er at støtte og opmuntre dit barn gennem hele indlærings-forløbet. Vis interesse for det, barnet lærer. Undlad at kritisere barnet for det, som det ikke kan. Ros i stedet barnet for det, som det kan, og for de fremskridt barnet gør. Ros og opmuntring fremmer lysten til at læse, og det fører igen til, at de allerfleste børn finder ud af, at læsning er sjovt og spændende, og at det giver gode oplevelser.

3. Hvordan kan du støtte læseudviklingen i børnehaveklassen?

• Læs op for og med dit barnSæt jer gerne sådan, at dit barn kan se bogens billeder og følge med i teksten. Præsentér bogen for barnet: Vis forsiden og bagsiden frem og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen.

Det vigtigste er imidlertid, at I sammen taler om det, I læser. Læg pauser ind i læs-ningen, hvor du stiller spørgsmål og snakker med dit barn om teksten. Tag dig også tid til at svare, når dit barn spørger. Spørg også om barnet kender forskellige ords betydning, så barnet får udvidet sit ordforråd. Når I er færdige med at læse, er det vigtigt, at I sammen taler om, hvad bogen handlede om. Lad barnet bruge de nye ord fra teksten. Jo flere gange barnet tager de nye ord i munden, des lettere huskes de, og derved bliver de nye ord en del af barnets eget sprog.

• Lav rimleg Lav små sætninger der rimer som fx:

En and En slange svømmer i ……vand hikker 14 …..gange

• Læsespil for børn og deres forældreEn sjov og samtidig udviklende måde at arbejde med de sproglige forudsætninger for læsning på er at anskaffe sig: ”Læsespil for børn og deres forældre”. Spillet fås på Forlaget Læs http://forlagetlæs.dk/ og koster ca. 50 kr. inklusive ekspedition og forsendelse. Det er et spil for børn og voksne med spilleplade og opgavebrikker som i Trivial Pursuit. Her er der fokus på børnenes historiefortælling, huskelege, viden om sprog, gåder og egentlige sproglege

Page 9: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

9

• Leg ”Skibet er ladet med” – 1. udgaveDet er en gammel leg. Deltagerne sidder i en rundkreds på gulvet. Legen begynder med, at en deltager kaster en lille bold eller en anden blød ting til en af de andre og siger: ”Skibet er ladet med T”. Den person, der griber bolden, skal skynde sig at finde på et ord med begyndelsesbogstavet ”T”. Han siger fx ”tønder” og fortsætter: ”Skibet er ladet med K” og kaster bolden til en anden deltager osv.

Det er en betingelse, at de ting, der nævnes, er noget, som man kan tage og føle på - og som kunne befinde sig i lasten på et skib. F.eks. kager, kat, kiste, knap, knibtang og klud.Derimod kan ordene kærlighed, klog og kolbøtte ikke bruges.

Når man sidder i en bil, er det selvfølgelig umuligt at sidde i en rundkreds og kaste med en bold til hinanden, men legen kan godt leges alligevel. I stedet henvender man sig mundtligt og siger fx: ”Trine - skibet er ladet med S”. Trine siger fx ”spande” og fortsætter: ”Dennis - skibet er ladet med ...”. Deltagerne får hver 10 sekunder til at finde på et ord. De, der ikke finder et ord inden for tidsfristen, må udgå, og de andre fortsætter, til kun vinderen er tilbage.

• Leg ”Skibet er ladet med” – 2. udgaveLegen leges som ovenfor med den ændring, at alle ”skibsladningerne” skal begyn-de med samme bogstav, og de nævnte ting må ikke gentages.

• Leg med at læse og skrive bogstaverNår I skriver bogstaver sammen, er det en god idé at benytte de små bogstaver, så bar- net fra starten vender sig til, hvordan de ser ud. Og hvis du eller dit barn kender bogstavernes lyde, kan I også inddrage dem, så I kan snakke om alle tre alfabeter.

• På bogstavjagtDenne detektivleg kan leges, når man går på indkøb. Giv barnet et stykke papir med dets forbogstav på, og så gælder det om at finde varer i butikken, der begynder med samme forbogstav. Martin kan på den måde finde, at mælk og mel begynder med hans forbogstav.

• Skriv små sedler Du kan fx lægge en seddel i barnets madkasse og se, om barnet kan tyde, hvad du har skrevet.

Page 10: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

10

• Skriv små tekster Sammen kan I skrive fx huske- og indkøbssedler og sende sms er

• Legelæsning Lad barnet legelæse en bog for dig, som I sammen har læst mange gange.

• Læs og skriv med computer og tabletDet er sjovt og motiverende for dit barn at skrive ord og små historier på computer eller tablet. Lad dit barn skrive om en oplevelse, I har haft sammen, eller til en teg-ning, det har lavet. Computerprogrammet CD-ORD, som findes på skolerne, kan du selv downloade, så I også kan benytte det hjemme. Med CD-ORD kan dit barn skrive et bogstav, som derpå bliver læst op. Når alle bogstaver er skrevet, bliver ordet læst op og til sidst, når der sættes punktum, læses hele sætningen højt.

CD-Ord giver også støtte til læsning. Det er muligt at markere tekstafsnit og få læst hele afsnittet op. Man kan selvfølgelig også blot markere et enkelt ord og få det læst op. Programmet kan også læse op fra en markør. Her bliver hvert enkelt ord highligtet, så barnet kan se ordet, samtidig med at det læses op.

Endelig findes der en lang række apps og edutainment-programmer, der på fornø-jelig vis forener sjov og indlæring.

• Syng sammenSyng med dit barn. Det er hyggeligt og rart at synge sammen. Men derudover har alle de kendte børnesange et par ekstra fordele: Dels medvirker de til at træne den sproglige hukommelse, og snak om ordene er også med til at udvide barnets ordforråd.

Page 11: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

11

Page 12: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

12

4. Læsning læres trinvist

At lære at læse kan sammenlignes med at bevæge sig op ad en trappe, hvor hvert trin markerer en anderledes måde at læse på. ”Læsetrappen” har flere trin; men den grundlæggende læsning læres i løbet af de tre første trin, der ikke må forveksles med klassetrin. Nogle børn kommer hurtigt op på trin 3, for andre tager det længere tid; men det er den samme ”læsetrappe”, alle børnene skal op ad.

1. trinI slutningen af børnehaveklassen og i begyndelsen af 1. klasse befinder de fleste børn sig på trin 1 på læsetrappen. Her kan barnet endnu ikke læse i gængs forstand. I stedet prøver barnet på at genkende vigtige ord, som det lærer udenad som para-te ordbilleder. Barnet benytter sig af en slags skiltelæsning. Det ser ikke på ordets detaljer - men ud fra ordets helhed, længde og form lærer barnet ordet at kende og kan genkende ordet, når det ser det igen næste gang. Ved således at kende nogle af ordene og ved at gætte på, hvad de andre ord siger, kan barnet nu tage de første skridt ind i læsningens verden.

Processen går dog bedst, når barnet kender historiens indhold på forhånd. Så det er en god idé, at du først læser teksten højt et par gange for barnet, og at I sammen taler om indholdet i teksten. I begyndelsen af trin 1 vil barnet ofte læse forkert. Det hjælper imidlertid ikke, at du beder barnet om at stave sig gennem ordet eller se på ordet igen. For i denne fase magter barnet ikke at se nøjagtigt på detaljerne i ordet. Barnet kan ikke præcist skelne det ene bogstav fra det andet og er ikke altid i stand til at sætte de rigtige sproglyde til bogstaverne. Så når barnet læser forkert, skal du blot lade dit barn læse videre, hvis ikke det forstyrrer meningen i teksten. Er det tilfældet, fortæller du ven-ligt barnet, hvad der står.

Som tiden går, vil dit barn efterhånden opbygge et ganske stort lager af parate ord-billeder. Kan børn så ikke bare lære at læse ved at huske alle ord udenad som parate ordbil- leder? Desværre ikke, for der er en grænse for, hvor mange ord vi kan lagre i vores hukommelse.

Hen mod slutningen af trin 1 begynder barnet at udvikle sin viden om sammenhæn-gen mellem bogstaver og sproglyde. Det forstår efterhånden, at hvert bogstav repræ-senterer en lyd - nogen gange flere lyde. Typisk vil barnet begynde at sætte lyd på det første og det sidste bogstav i ordet, og allerede det gør, at der er langt større mulig-

Page 13: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

13

hed for, at barnet læser ordet korrekt. Hermed rykker barnet et trin op ad læsningens trappe til…

2. trinI modsætning til trin 1 er barnet nu langt bedre i stand til at fokusere på ord, bog-staver og detaljer ved ordene. Gradvist sættes der lyd på flere og flere bogstaver, ligesom barnet bliver bedre til at huske og sammenkæde lydene. Mange børn bruger også stavning til at få identificeret ordet. Til sidst kan barnet kæde alle lyde/bogsta-ver sammen til et ord, der kan læses op.

Det er også her på trin 2, at børnene arbejder meget med sta-vel-ses-de-ling, fordi den svære sammenkædning af lyde/bogstaver bliver lettere, når ordet deles op i mindre enheder.

For barnet består opgaven i at få hvert eneste ord til at give mening, så det kan læses op. Det er ofte en langsom og besværlig proces, fordi barnet må lydere/stave sig gennem mange af ordene. Den store energi, som barnet bruger på at læse alle ordene korrekt, gør det svært også at holde sammen på historiens indhold. Det er derfor helt almindeligt, at barnet mister overblikket over tekstens indhold netop her på trin 2. Du kan dog hjælpe dit barn ved, at I jævnligt taler sammen om, hvad det er, I lige har læst.

Efterhånden som barnet møder det samme ord flere og flere gange, bliver der mindre behov for at lydere/stave. Dit barn kan nu med rimelig sikkerhed læse mange kendte ord – ord som han, en, det, og, af eller til, ligesom det også er i stand til at lydere/sta-ve sig frem til indholdet i nye og ukendte ord. Processen med at identificere ordene går efterhånden hurtigere og bliver stadig mere sikker, og det er en forudsætning for at kunne rykke op på tredje trin i læseudviklingen.

3. trinDet er på trin 3, at barnet for alvor bliver læser, og læsningen bliver mere flydende. Barnet kan nu veksle mellem at have fokus på helhed og detaljer ved læsningen. Det betyder, at det kan læse alle ord, mens det samtidig er i stand til at holde rimeligt styr på, hvad det læser.

Dit barn genkender nu mange ord hurtigt og præcist. Desuden er det i stand til at huske bogstavmønstre fra ét ord til et andet. F.eks. har barnet lært sig bogstavmøn-steret ”–ane” ved at læse ord som vane, hane og bane. Når barnet senere hen støder

Page 14: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

14

på nye ord som fane, gane og svane, kan det hurtigt læse ordene ud fra den viden, barnet allerede har om bogstavmønsteret.

Det er nu helt afgørende, at dit barn får tid og lejlighed til at læse massevis af lette fri-læsningsbøger, så ordgenkendelsen bliver sikker. Forskning viser, at børn har behov for at læse hvert enkelt ord ca. 70 gange, førend ordet genkendes umiddelbart. Ideen med frilæsningen er, at skabe en sikker ordgenkendelse. Derfor må frilæsningstek-sterne heller ikke være for svære, for så kommer læsningen til at gå for langsomt og vil opleves som besværlig. En tommelfingerregel siger, at barnet skal kunne læse 9 ud af 10 ord umiddelbart. Hvis ikke, er frilæsningsbogen for svær og skal udskiftes med en lettere.

Gennem den vedholdende træning læses langt de fleste af ordene nu hurtigt, præcist og helt ubevidst. Man siger, at læsningen automatiseres, og det betyder, at barnet kan koncentrere al sin opmærksomhed om at forstå og huske indholdet af det læste.

Læseforståelse hænger imidlertid nøje sammen med ordkendskab. Det hjælper ikke, at dit barn er i stand til at læse/afkode ordet landskab, hvis ikke det har en nogenlun-de klar idé om, hvad ordet betyder. Derfor er det helt afgørende, at barnet hele tiden får udvidet sit ordforråd - enten ved at spørge, eller ved at slå nye og ukendte ord op i en ordbog. Først når læseforståelsen medinddrages, bliver læsning for alvor et brug-bart redskab til at skaffe sig ny viden på.

De tre grundlæggende trin i læseudviklingen er nu på plads. I løbet af de kommende skoleår fortsætter læseudviklingen hos eleverne, så de efterhånden lærer sig at skifte læsemåde - afhængigt af hvad det er for en tekst, de skal læse, og hvad der er formå-let med læsningen.

5. Hvornår skal dit barn kunne læse?

Alle børn er forskellige. Derfor er det også forskelligt, hvor lang tid børn bruger på at tilegne sig den grundlæggende læsning. For nogle børn går det så stærkt, at det kan være svært at skelne de enkelte trin i læseudviklingen fra hinanden. For andre børn tager det længere tid. Men er der tale om en almindelig læseudvikling, bør barnet i slutningen af 2. klasse være nået op på trin 3, og automatiseringen af læsningen fore-går så i løbet af 3. klasse.

Page 15: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

15

Børnene bliver testet med såvel kommunale som nationale test i både 1. og 2. klas-se. Så hvis dit barn ikke følger den læseudvikling, der er beskrevet ovenfor, er der allerede særligt fokus på dit barns læsning. Men det er meget vigtigt, at du og skolen er i tæt dialog om, hvordan I sammen og hver især bedst muligt kan støtte dit barns læseudvikling.

Page 16: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

16

6. Sådan støtter du barnets læseudvikling

Det følgende er en samling af råd og ideer, som du kan benytte, når du vil hjælpe dit barn. De første tips er især beregnet for børn, som lige nu er i færd med at blive læ-sere (trin 1 og 2); mens de senere forslag passer bedst til de børn, som lige netop har lært sig at læse (trin 3).

Når barnet befinder sig på trin 1 og trin 2:

• Hjælp barnet til at udvikle et godt talesprogEt godt talesprog er en afgørende forudsætning for læsning. Derfor har det stor betydning, at du taler meget med dit barn, og at du giver barnet tid og ro til selv at tale. Samtalen med den voksne hjælper barnet til at få hold på sine tanker, til at formulere sig, til at få svar på sine spørgsmål og til at udvikle sit ordforråd og sin begrebsverden.

• Lad barnet se alfabetet ofteLad barnet blive fortrolig med bogstavernes navne, lyde og former. Alfabetet kan sidde som magneter på køleskabsdøren, på en plakat, på tavlen i børneværelset, i bøger – eller bogstaverne kan spises som morgenmadsprodukt! Alfabetsangen er også god at lære.

• Læs sammen med dit barnDet kan sagtens være dagens ”lektie” eller en biblioteksbog, som I sammen læser. Men husk, at når I læser sammen, skal det være en hyggelig og rar oplevelse, så barnet får en positiv oplevelse af sig selv og sin læsning.

• Læs højt for barnetOplæsning hjælper også til at øge barnets ordforråd og begrebsudvikling. Gør det til en god vane at læse lidt for dit barn hver dag, f.eks. ved sengetid. Børn synes, det er en dejlig afslutning på dagen, og på den måde forbinder de læsning med hygge, sjov og spænding.

• Vis barnet, at man også kan få viden gennem læsningSlå op i fagbøger og søg information på computere og tablets, når I skal finde svar på noget, som I er i tvivl om. Læs sammen bageopskrifter, vejnavne, reklametilbud i supermarkedet osv. Husk i den forbindelse at vise barnet, hvorfra du får dine oplys-ninger. Herved opdager barnet gradvist, at læsning er nøglen til at få viden.

Page 17: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

17

• Spil med barnetNår I spiller spil, har I det rart sammen. Men desuden træner spillene også mange af de funktioner, der bruges, når man læser. Gennem spillene lærer barnet at genken-de symboler og retning. Barnet finder ud af, at der er en sammenhæng mellem det, der ses på papiret, og det man skal/kan gøre i spillet. Der findes mange gode og sjove spil på markedet, ligesom man kan bruge computerspil af typen ”leg og lær”, der træner såvel bogstaver som tal.

• Leg ordlegEn sjov skriveleg: Her er det meningen, at du og barnet skal skiftes til at skrive ord, så der fremkommer en kæde af ord som male, mole, mose, rose, rode, ride, gide, side osv. Der må kun ændres ét bogstav i forhold til det foregående. Du skriver fx løve. Så skriver barnet fx live, du skriver rive, barnet skriver rime osv.

• Lad barnet læse med computerBørn er vant til at bruge computere. Udnyt det, så børnene får lejlighed til at ”lytte” til E-bøger, der læses op af computeren. Ofte bliver ordene markeret på skærmen samtidig med, at de læses op. Herved får barnet vigtig læsetræning, ligesom ord-forrådet udvides, og samtidig får barnet øget viden om forskellige typer af tekster.

• Lad barnet skrive på computer

Som tidligere nævnt er skrivning en rigtig god støtte for læseindlæringen. Elevene skal skrive både i hånden og på computer; men skrivning på computer har den store fordel, at det er så let at rette og ændre i teksten – hvilket fremmer lysten til at skrive.

Ofte er det også muligt via computeren at få adgang til et ordforslagsprogram. Pro-grammet kommer med forslag til, hvad næste ord i sætningen skal være, ligesom det hjælper med til at stave ordet korrekt. Det betyder ofte, at barnet tør bruge og skrive et ord, som det kender, selv om barnet ikke er helt sikker på stavemåden. Og det at se ordet korrekt stavet er igen med til at styrke læsningen.

Når barnet netop er kommet op på trin 3:

• Fortsæt med at læse sammen med dit barnDet kan være en god idé, at I laver ”veksellæsning”. Det betyder, at I skiftes til at læse op for hinanden, så den voksne fx læser alle venstresiderne og barnet alle høj-residerne. Når du læser højt, følger dit barn blot med og omvendt, når barnet læser.

Page 18: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

18

På den måde får dit barn jævnligt et pusterum i læsningen, hvad der kan være tiltrængt. Metoden er også velegnet, når barnet skal have ”taget hul” på en ny bog eller som et middel til at få læst mange sider. Også i denne forbindelse er det vig-tigt, at I husker at snakke sammen om indholdet af det, I har læst. Det fællesskab, I sammen har om læsningen, er også med til, at børnene får et godt forhold til bøger.

• Fortsæt med at læse højt for barnetHold fast i traditionen med oplæsning, så længe barnet selv har lyst. Det er hygge-ligt at få læst op; men samtidig skærper det også barnets interesse og motivation for selv at blive en god læser. Gennem oplæsning får barnet også mulighed for at opleve bøger, som det endnu ikke selv magter at læse. Derved får barnet også udvi-det sin viden og sit ordforråd.

• Lad barnet læse op for digByt om på rollerne. Mange børn er stolte af, at de nu kan læse, og de vil gerne vise den voksne, hvor dygtige de er blevet. Lyt fx. et kvarter om dagen.

• Lad barnet fortælle om bøger, det har læstVis interesse for de bøger, dit barn læser. Spørg til, hvad bøgerne handler om og lyt til, hvad barnet fortæller. På den måde er du med til at holde barnets interesse fanget omkring læsningen, ligesom det er god træning for barnet at genfortælle indholdet.

• Sørg for, at der er rigeligt med læsestof ved håndenDet kan være al slags læsestof som bøger, aviser, blade og tegneserier.

• Gå på biblioteket sammenBesøg jævnligt biblioteket og lån bøger, som dit barn selv er med til at vælge. Biblioteket rummer massevis af velegnet læsemateriale. Ofte tilbyder biblioteket også spændende læseaktiviteter og læsearrangementer for børnene.

Hvis dit barn har et andet modersmål end dansk, kan du også låne bøger på andre sprog.

• Sørg for, at der er TID og RO til læsningSnak med barnet og lav evt. aftaler om, hvordan og hvornår det kan få tid og fred til at læse. TV, radio eller støjende søskende må ikke forstyrre læsningen.

Page 19: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

19

• Vis at du selv læserHusk på, at som forældre er vi altid forbilleder for vores børn - det gælder også, når det drejer sig om læsning. Læs selv bøger, aviser, tidsskrifter og faglitteratur, så børnene kan se, at læsning betyder noget for dig.

• Undlad at kritisere børnenes valg af læsestofOfte oplever man, at barnet kaster sig over én bestemt bogserie, som derefter bliver læst fra ende til anden. Der er også børn, der foretrækker at læse tegneserier frem for bøger. I det lange løb er det ikke nok kun at læse én type tekster; men det vigtig-ste er trods alt, at dit barn får læst hver dag.

• Væn dit barn til at spørge om ord, det ikke kender eller ikke forstårGiv dig tid til at besvare barnets spørgsmål. Det er bremsende for læselysten og ødelæggende for læseforståelsen, hvis der er ord, vendinger eller begreber, som man ikke forstår.

• Beløn barnetNetop her på trin 3 kan det være en god idé at lave en aftale med dit barn om, at så og så mange læste sider udløser en eller anden form for belønning. For barnet vil der ofte gå ”sport” i at få læst så mange sider som muligt, og det hjælper til at få automatiseret læsningen.

Husk til sidst:Man kan ikke gøre det hele på én gang. Man kan gøre lidt hver dag.Det hjælper alt sammen.

Page 20: Hjælp dit barn til at blive en god læser - Trongårdsskolen · 1 Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre

20

Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune