høje-taastrup | - undervisningsmaterialekulturhusenehtk.dk/htk/wp-content/uploads/rune_thor... ·...

GLOBAL COMPOSITIONS LIVE - RUNE THORSTEINSSON

UNDERVISNINGSMATERIALE

MELLEMTRIN• Musikoplevelse• Puls og periode• Kropsudtryk

UDSKOLING• Koncertanmeldelse

TILGODESER FÆLLES MÅL

Brug før / efter skolekoncert med

Musik – MellemtrinDansk – Udskoling

LMS’ aktiviteter er støttet af

Rune Thorsteinsson: Global Compositions LiveMaterialet må kun anvendes i LMS-regi. © LMS 2019 – www.lms.dk

22

INDHOLD

VIDEOEKSEMPLER 1. Præsentation2. Yellow Blossom + Mr. Alfonso’s Factory3. Gumboots & Bodypercussion4. Globale Kompositioner - Johannesburg

LYDFIL PÅ SOUNDCLOUD1. IKI Honeycomb

Se ‘Til kontaktlæreren’ på side 19

Forsidefoto: Sophie Bech

3 Sådan bruges materialet

4 Fælles Mål

5 Fælles Mål

6 Til musik- og dansklærer

7 Undervisningsmateriale til musik – mellemtrin8 Præsentation af Rune Thorsteinsson og Global Compositions LIVE

9 Hvordan går man til koncert?

10 Hvad er lyd, og hvad er musik?

11 Gumboots

14 Undervisningsmateriale til dansk – udskoling15 Om at skrive en anmeldelse

16 Lav en anmeldelse

18 Praktisk info om koncerten19 Til kontaktlæreren

20 Praktiske oplysninger


33

1. OBLIGATORISK INTRO

2. LIDT LÆNGERE FORLØB

3. LÆNGERE FORLØB

3. KONCERTANMELDELSE

SÅDAN BRUGES MATERIALET

1 Tim

e

2 Tim

er

2

1,5

Tim

erTi

mer

Før koncerten• Se Runes præsentationsvideo.• Hvordan går man til koncert? Måske er der nogen af eleverne, der ikke har prøvet det før?• Spørgeskema om at gå til koncert.

Lyd og musik• Udfør først punkt 1 obligatorisk intro.• Se videoen Yellow Blossom + Mr. Alfonso’s Factory.• Hvad er lyd? Hvad er musik? Hvornår er noget ikke bare lyd, men musik?• Lav lyd. Få det til at blive til musik ud fra jeres diskussion.

Gumboots• Udfør først punkt 1 obligatorisk intro.• Baggrundstekst til lærer om gumboots.• Se videoerne Gumboots & Bodypercussion og Globale Kompositioner - Johannesburg.• Lav trin i serie.• Rytmekort.

• Vejledning i genren koncertanmeldelse og guide til eleverne.

MUSIK – MELLEMTRIN

DANSK - UDSKOLING

Materialet er sammensat, så du kan plukke de opgaver, I har tid til, eller bruge et af de forløb, vi skitserer herunder – men husk meget gerne den obligatoriske intro, som sikrer, at I er godt klædt på til koncerten.


44MUSIK

FÆLLES MÅL

KOMPETENCEOMRÅDE

1. Musikalsk skaben2. Musikforståelse

KOMPETENCEMÅL 3. Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske

aktiviteter4. Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig

varieret om musik

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL

Bevægelse

Eleven kan skabe bevægel-sesmønstre med sikker puls- og periodefornemmelse

Eleven har viden om musikal-ske udtryk i bevægelse

Musikoplevelse

Eleven kan lytte til levende fremført musik

Eleven har viden om lyttead-færd ved levende fremført musik

EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL

1. Eleven har viden om god koncertadfærd i forskellige situationer.

2. Eleven kan sammensætte trinmønstre til en given rytme.

Musik – Mellemtrin

BEMÆRKOvenstående Fælles Mål er eksemplariske og dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i undervisningsmaterialet enkle at justere i sværhedsgrad og kan tilpasses alle klassetrin i pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er med andre ord ikke udtømmende for materialets relevans.

Kompetencemålflerårige læringsmål

Færdigheds- og vidensmåletårige læringsmål

Læringsmålfor undervis-ningsforløb


55

FÆLLES MÅL

KOMPETENCEOMRÅDEFremstilling

KOMPETENCEMÅL Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i for-melle situationer

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL

Eleven kan udarbejde anmeldel-ser, instruktioner og fagtekster

Eleven har viden om kommen-terende og forklarende frem-stillingsformer

FREMSTILLING

EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for de centrale elementer

i en anmeldelse. 2. Eleverne kan skrive en koncertanmeldelse i et

letforståeligt sprog. 3. Eleverne kan afpasse sprogbrugen efter kommu-

nikationssituation og modtagergruppe.4. Eleverne kan indtale en radioanmeldelse.

Dansk – Udskoling

BEMÆRKOvenstående Fælles Mål er eksemplariske og dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i undervisningsmaterialet enkle at justere i sværhedsgrad og kan tilpasses alle klassetrin i pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er med andre ord ikke udtømmende for materialets relevans.

Kompetencemålflerårige læringsmål

Færdigheds- og vidensmåletårige læringsmål

Læringsmålfor undervis-ningsforløb


66

Jeres elever skal snart høre en koncert med:Rune Thorsteinsson og Global Compositions LIVE

Global Compositions er et prisvindende, kompositorisk rejseeventyr.Projektet udspringer af en jordomrejse, hvor multiinstrumentalist og komponist Rune Thorsteins-son spillede med musikere fra alverdens musikkulturer. Blandt andet et sambaorkester i Rio, gumboot-dansere i Johannesburg, digtoplæsning og blyantbeats i Indien, grottekoncert på Færøerne og meget andet.Til koncerten blandes livemusik, dokumentarfilm, rejsefortællinger og publikumsinteraktioner.Rune Thorsteinsson har modtaget Carl Prisen, Danish Music Awards, 6 stjerner i Gaffa samt 5 hjerter i Politiken for Global Compositions, og der er ikke tvivl om, at jeres elever vil få udvidet deres syn på, hvad musik er ved denne koncert.

UNDERVISNINGSMATERIALEMaterialet er til musik for mellemtrinnet og dansk for udskolingen.

MUSIK - MELLEMTRINMaterialet er til musik og består af tre dele, som er nærmere beskrevet på s. 3 ’Sådan bruges materialet’.

Alle øvelser relaterer sig til Fælles Mål for musik.Materialet beskæftiger sig med• at blive bevidst om at gå til koncert• at forsøge at definere, hvad lyd og musik er• at øve dansetrin• at øve enkle rytmer

DANSK - UDSKOLINGMaterialet til dansk giver en vejledning i genren koncertanmeldelse og guider eleverne frem til at skrive deres egen anmeldelse efter koncerten.

Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsenLMS og Rune Thorsteinsson

TIL MUSIK- OG DANSKLÆRER


77MUSIK

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MUSIK – MELLEMTRIN


88MUSIK

PRÆSENTATION AF RUNE THORSTEINSSON OG GLOBAL COMPOSITIONS LIVE

Musiker og komponist Rune Thorsteinsson har rejst rundt i verden i 6 måneder for at komponere,indspille og producere musik og musikvideoer med mu-sikere fra alle mulige forskellige musikkulturer.Turen gik til Johannesburg, Kathmandu, Chennai, Tors-havn, Rio de Janeiro, Buenos Aires og Havanna. Rune og de lokale musikere komponerede og indspillede musik sammen. I skal se nogle af disse videoer, når Rune kommer til jeres skole og spiller koncert.

Vis kortet på IWB-tavlen.

Rune har besøgt 7 byer. Hvilke lande er det, og hvor lig-ger de? Sæt et mærke på kortet.Har nogen af eleverne rejst i de lande eller verdensdele? Har nogen af eleverne familie der?Kender nogen af eleverne musik eller kultur fra landene?

Nordamerika

Sydamerika OceanienAfrika

Europa Asien

http://kortlink.dk/præsentation/wzzc


99MUSIK

Elevernes koncerterfaring er måske meget forskellig, og der er måske også forskel på en koncert sammen med sine forældre og en skolekoncert. Der er forskel på fritid og skole. Tal om, hvorfor det er rart at være enige om, hvordan man går til koncert. Eleverne kan sikkert give nogle eksempler på, hvad de ikke synes er ok.

HVORDAN GÅR MAN TIL KONCERT?

Ja Nej

Man må gerne snakke, hvis man synes, musikken er kedelig.

Det er ok at tygge tyggegummi under koncerten.

Man må gerne klappe efter et nummer.

Man må gerne klappe under et nummer.

Ville du grine undervejs, hvis Rune sagde noget sjovt?

Er det forbudt at synge med?

Må man danse?

Kan det forstyrre Rune, hvis man snakker eller griner?

Kan det forstyrre de andre, der er til koncert?

Går man til koncert for at blive klogere?

Går man til koncert for at hygge sig?


1010MUSIK

HVAD ER LYD, OG HVAD ER MUSIK?

Diskuter, hvad det er, der gør lyde til musik - og ikke bare lyde.Stikord kunne være: rytme, melodi, organisering, hensigt.Wikipedia skriver: “Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument. En tænketank i USA definerede musik som „mønstre af lyde, der varierer i højde og varighed og som frembringes af følelsesmæssige, sociale, kulturelle og intellektuelle grun-de“. Den bredeste definition er, at musik er organiserede lydbegivenheder der opfattes æstetisk.”

Lyt til vokalgruppen IKIs nummer Honeycomb, og lad eleverne komme med argumenter for eller imod, at IKI skaber musik.

Se videoen Yellow Blossom. Rune arbejder i videoen med hverdagslyde, som han via en loop-boks gentager, ændrer tempo på, forvrænger eller andet. Men grundlæggende er det blot tre hver-dagslyde. Alligevel bliver lydene til et rytmisk akkompagnement dels til den indiske sanger, dels til oplæseren - og dermed musik.

ØvelseLad eleverne i grupper på 3 vælge en hverdagsting, som kan give lyd. Eleverne kan øve sig på at få lydene til at fungere som musik dvs. planlægge, hvordan lydene skal spilles. Som de kan se i vi-deoen, skal det være meget enkelt. Lad eleverne optage deres musik. Afspil de forskellige gruppers resultat for hinanden. Kan klassekammeraterne gætte, hvordan lydene blev lavet?

Se resten af videoen, Mr. Alfonso’s Factory. Rune er her i Rio de Janeiro, og han besøger en fabrik. I maskinhallen står en række meget store maskiner, som sikkert arbejder dagen lang. I dag får Rune lov til at ’spille’ på maskinerne. Sammen med sin musikven og ejeren af fabrikken får de maskinerne til at lave rytmiske mønstre, altså musik.Fra 5:40 spiller Rune i et studie sammen med maskinerne, som kører i en optagelse på væggen.Tal med eleverne om, hvilke instrumenter Rune spiller på, inklusive håndmikser og savklinge!

IKI - HoneycombYellow Blossom (frem til 1:10)Mr. Alfonso’s Factory (fra 1:10)

1

2

3

4

Grafik: Sine Kristiansen

http://kortlink.dk/soundcloud/wzz8

https://youtu.be/oi90wIjPxrc

https://youtu.be/oi90wIjPxrc?t=70


1111

GUMBOOTSEn af Runes syv rejser gik til Johan-nesburg. Resultatet blev videoen Gumboots & Bodypercussion.

1. BAGGRUNDSTEKST OM GUMBOOTSGummistøvler og dans, det lyder ret upraktisk. Men ikke desto mindre er det to ting, der hænger sammen og har en historisk baggrund i Syd-afrika.

Gumboot dance er en dans, som danses i Sydafrika af dansere iført lange gummistøvler. Somme tider er der bjælder på støvlerne, og ved at stampe med foden ringler bjæl-derne og kan være et signal for at give en besked eller sige noget til en person lige i nærheden.

Sydafrika er et land med rige naturressourcer, og der er mange miner i landet. I kolonitiden i 1800-tallet blev sydafrikanske slaver brugt som arbejdskraft af de hvide koloniherrer til at arbejde i de fugtige og våde guldmi-ner. Det var dyrt at købe slaver, så de skulle holde så længe som muligt. Koloniherrerne fandt ud af, at hvis de gav slaverne jeans og gummistøvler, så var de en god arbejdskraft længere.

Nede i minerne kunne slaverne ikke tale sammen. Må-ske var der mørkt, måske larmende og måske talte de slet ikke samme sprog. De måtte finde på et tegnsystem, som kunne bruges under disse forhold. Det blev gum-boots. Med støvletramp - og i øvrigt andre lyde som fx slag på brystet og slag mod gummistøvlerne - skabte de et sprog, som gjorde det muligt at ’tale’ sammen under de barske forhold. Magthaverne forstod ikke koderne og det lokale sprog. Derfor havde gumboot dance stor be-tydning for at bevare protesten over urimelige livsvilkår.

Rytme og sang hænger sammen, og gumboots-rytmerne overlevede efter slavetiden og apartheidtiden og blev en kulturform, som i dag har blandet sig med andre mu-sikformer, trin og instrumenter. Gumboot dance er i dag

en måde, hvorpå danserne kommunikerer deres bud-skab om tidligere tiders undertrykkelse, oprør og kamp.

Se videoen Globale kompositioner - Johannesburg.

2. SE VIDEOEN GUMBOOTS & BODY-PERCUSSIONDer er flere aspekter, I kan behandle i klassen, når I har set videoen.1. Det historiske som omtalt ovenfor.2. Det trintekniske, som er inspirerende - og svært.

Koncentrer jer om måske bare 15 sekunder af vi-deoen. Spil den igen og igen. Prøv at lade eleverne beskrive trinnene: Hvilke dele af kroppen er i gang? Hvad hedder det der, hvor foden sidder fast på benet? Hvad er tramp, knips, slap, bank, klap, dunk osv. for nogen lyde? Find flere. Eleverne kan ikke sidde på stole. De må have mulig-hed for at gøre trinnene efter på gulvet.

Grafik: Sine Kristiansen

1. Globale Kompositioner - Johannesburg2. Gumboots & Bodypercussion

http://kortlink.dk/johannesburg/wzz4

http://kortlink.dk/gumboots/wzz6


1212

3 ØVELSE - PULS OG RYTMESkaf en rytme. Det kan fx være en metronom på en mo-biltelefon. 80 slag i minuttet er ok.Stil jer i en rundkreds, og sæt rytmen i gang. Træd rytmen h-v-h-v i et godt stykke tid. Den skal sidde godt fast. For at teste klapper du indimellem et 1-og-slag og observerer, om eleverne kan klare denne lille provoka-tion. Prøv med mere insisterende, små modrytmer.

4 ØVELSE - LAV SELV TRINDel eleverne op i grupper på 2-3 stykker. De skal have en smartphone eller en iPad i gruppen.De skal afspille en puls fra en metronom-app eller lig-nende.Nu skal de lave en serie af trin, som enten udspringer af videoen, eller som de selv finder på.Gruppen bliver enige om 3-4 trin, øver dem og optager dem, så de kan vise dem for resten af klassen.

5 ØVELSE - LÆR RYTMEREleverne arbejder med rytmekort i 4/4-dels takt.Der er disse mulige værdier:

Hvis eleverne ikke kender værdierne, må I i gang med at lære dem.

Begynd med at skrive rytmevarianter på tavlen - 1 takt med fire slag hver gang:Den simpleste er:

Derefter er varianterne mange.Når eleverne begynder at føle sig på sikker grund, får de hver et ark med kort.De skal nu to og to udfylde kort med forskellige rytmeva-rianter. Derefter kan de lægge rytmerebus for hinanden (fx fire kort efter hinanden), som skal siges fejlfrit. I kan kåre ”Klassens rytmemester” efter øvelsen.

6 SPIL FIRKORT MED RYTMERNEHer skal bruges et ark kort udfyldt med rytmer, som ko-pieres i 4 eksemplarer. Kortene klippes ud, og eleverne spiller firkort (’Fisk’) i grupper på 4-5 stykker. Når en elev har samlet fire ens kort, har han et stik.”Jeg vil gerne have alle dine dak-dak-pause-dak-kort.”

”Fisk!””Så vil jeg gerne have dine dakke-dakke-dak-dak-kort.”

”Æv, altså…Her er tre.”“Yes! Så har jeg et stik!”


1313MUSIK


1414

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL DANSK – UDSKOLING


1515

OM AT SKRIVE EN ANMELDELSEOPGAVEFORSLAG Efter koncerten med Rune Thorsteinsson kan eleverne lave anmeldelser af koncerten.

Her følger lidt alment baggrundsstof og ideer til, hvor-dan man kan komme i gang med at arbejde med denne særlige sagprosagenre:

OM AT SKRIVE EN ANMELDELSE Enhver god anmeldelse kræver både baggrundsviden og research. Bed derfor eleverne om at lave research ved at gå på opdagelse på Rune Thorsteinssons kanal på Youtube. På den måde kan de bedre danne sig en kvalificeret mening om, hvordan Rune Thorsteinsson præsenterer sin musikgenre, og forstå bevæggrundene til hans valg og performance.

At skrive en anmeldelse vil sige at give en subjektiv og kritisk vurdering af en bog, et teaterstykke, en koncert, et computerspil, en film osv. Anmelderen har frit spillerum og tager personligt stilling, og derfor er det ikke givet, at man som læser er enig i anmelderens vurdering. Det er dog vigtigt, at anmeldelsen er argumenterende, så læse-ren selv kan forholde sig til, om anmelderen har ret.

I anmeldelsen er det vigtigt både at give information og beskrivelser, så læseren får et godt indtryk af, hvordan bogen, teaterstykket, filmen, koncerten osv. var.

EN GOD ANMELDELSE ER BL.A. KARAK-TERISERET VED:• Blikfang (overskrift, billede)• Et levende og varieret sprog• En præsentation eller et resumé, så læseren ved,

hvilken bog, film, teaterstykke, koncert det drejer sig om, og kender til handlingen

• Baggrund og hensigt. Er der særlige årsager til begi-venheden? En ny musikgenre? En debutbog? Eller..?

• Citater, der fortæller noget centralt• Vurderinger og konklusioner• Faktaoplysninger, fx titel, forlag, musikere, forfattere,

evt. pris osv.

VARIATIONLav efter samme princip anmeldelser af bøger, film, musik m.m.

ET PAR TOMMELFINGER-REGLER ...1. Undlad at skrive ”Det var kedeligt/fedt/godt”

uden at skrive hvorfor. Beskriv situationen, så læseren selv kan fornemme, at det var kedeligt/fedt.

2. Den journalistiske grundregel ’Show it, don’t tell it’ gælder i høj grad for anmeldelser. Synes du, noget var ’kedeligt’, så ’vis’ det i stedet for at ’sige’ det. I stedet for at skrive „De første 20 minutter var dødkedelige“ kan man fx skrive „20 minutter inde i koncerten havde de fleste i salen skiftet stilling utallige gange, enkelte dybe suk hørtes og flere tjekkede diskret mobilen: Stadig lang tid til frikvarteret.“

3. Husk, at en koncert består af rigtig mange ele-menter, og den samlede oplevelse ikke bare er, om manden nu synger godt/rent eller ej. Ligesom i X-Factor bør sangvalg, genre, per-formance, lys, lyd, formidling og selvfølgelig x-faktor indgå i vurderingen. En koncertople-velse kan desuden blive påvirket af alt muligt udefrakommende - hårde stole, uro i salen, god/dårlig forberedelse, koncertrummet osv, så tag det med i betragtning.


1616

LAV EN ANMELDELSEOPGAVELav en anmeldelse af skolekoncerten med Rune Thor-steinsson enten til skrevet medie eller som radio/pod-cast.

Før koncerten Gå på opdagelse på Rune Thorsteinssons kanal på Youtube for at forberede dig lidt på genren og gruppen. Efter koncerten skal du nemlig skrive en anmeldelse – og den skal være rettet mod en bestemt målgruppe og medie. Målgruppen kan fx være jævnaldrende, forældre, lærere, læsere af en bestemt avis. Anmeldelsen kan være beregnet til et medie som et skoleblad, en blog, et ungdomsblad eller til et ungdomsprogram i radioen, indtalt på en lydfil.

Her er nogle gode råd, inden du går i gang med at skrive:• Lav et mindmap/liste over dine tanker.• Tænk på, at anmeldelsen skal kunne forstås af en,

der ikke selv har været til koncerten. • Tjek evt. præsentationen af musikerne på app’en

igen som baggrundsinformation.• Husk på, hvad en god anmeldelse bør indeholde

– både indholdsmæssigt og sprogligt.

FeedbackInden anmeldelsen er endelig færdig, går I sammen to og to og giver hinanden feedback på indholdet og sproget i anmeldelsen. Husk, at når man giver feedback, er det vigtigt at komme med konstruktive og konkrete forslag til ændringer, der kan forbedre teksten.

Tænk fx på:• Førstehåndsindtrykket – Er anmeldelsen interessant

at læse?• Har teksten et budskab?• Er teksten logisk og overskueligt bygget op?• Tjek sproget for gentagelser af ord og vendinger,

sproglig tomgang, stave- og tegnsætningsfejl osv.

Efter gensidig feedback kan du nu gå over til at skrive den endelige udgave af anmeldelsen. Husk at angive målgruppe og medie for din anmeldelse. Anmeldelsen kan afleveres skriftligt eller som en indtalt lydfil (anmeld-else til radiobrug/podcast).

FØR DU GÅR I GANGPå næste side er der en række tips og idéer, der kan være gode at tænke over, inden du går i gang med din anmeldelse.

ELEVARK


1717

LAV EN ANMELDELSE (FORTSAT)

TIPS OG IDEER TIL DIN ANMELDELSE

TÆNK PÅ DIN LÆSER • Se din læser for dig, så rammer du lettere målgruppen. • Skriv, som om læseren ingenting ved om emnet.

TÆNK DIN HISTORIE IGENNEM, FØR DU SKRIVER • Når du ved, hvad du vil med historien, fortæl da ikke det hele på én gang. Kom kun med én oplysning ad

gangen, og skriv ikke noget, du ikke selv forstår.

AFSNIT• Lav korte afsnit, det gør teksten overskuelig og fremmer læselysten.

KLART OG PRÆCIST SPROG• Gå direkte til sagen, vær konkret, og overvej de ord, du bruger. Kald for eksempel en ko for en ko og ikke

et husdyr. Koen giver læseren et konkret billede. Et husdyr kan være hvad som helst. • Find ord, der passer til målgruppen. Undgå at bruge unødvendige fremmedord, videnskabelige forklarin-

ger og svære ord. Er de nødvendige for indholdet, så husk at forklare, hvad de betyder.

VARIER DIT SPROG• Pas på ikke at bruge de samme ord for mange gange, og undlad at benytte ens ord i nærheden af hinan-

den. • Brug både korte og lange sætninger, det giver teksten en god rytme. Korte sætninger giver tempo. Lange

sætninger giver ro.

BRUG DINE SANSER • Verden består ikke kun af ord. Lyde, synsindtryk og lugte er vigtige for, hvordan man opfatter en begiven-

hed. Brug dine sanser, når du skriver, så får læseren en fornemmelse af selv at være der.

STRAM OP • Stryg unødvendige og overflødige ord, som ikke siger noget. Gå efter de klare og præcise formuleringer.

FEJL • Tjek teksten for stavefejl, tegnsætningsfejl osv. Brug ordbog og stavekontrol.

LÆS HØJT, ELLER ARBEJD SAMMEN • Læs din tekst højt for dig selv, eller lad andre læse din tekst igennem. Det hjælper dig til at opdage de ord

og dårlige sætninger, der skal luges ud.

ELEVARK


1818

PRAKTISK INFO OM KONCERTEN


1919

TIL KONTAKTLÆRERENMUSIKGRUPPERune Thorsteinsson Global Compositions LIVE

Musikeren erRune Thorsteinsson

KoncertenGlobal Compositions er et prisvindende, kompositorisk rejseeventyr.Projektet udspringer af en jordomrejse, hvor multiinstrumentalist og komponist Rune Thorsteinsson spillede med musikere fra alverdens musikkulturer. Blandt andet et sambaorkester i Rio, gumboot-dansere i Johannesburg, digtoplæsning og blyantbeats i Indien, grottekoncert på Færøerne og meget andet.Til koncerten blandes livemusik, dokumentarfilm, rejsefortællinger og publikumsinter-aktioner.

UndervisningsmaterialetMaterialet er til musik for mellemtrin og dansk for udskoling.Materialet relaterer sig til Fælles Mål for musik og dansk på de relevante trin.

Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede lærere.

Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 86194570.

Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten.

Med venlig hilsen

LMS og Rune Thorsteinsson

HENT FRA WWW.LMS.DKUndervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS’ hjemmeside www.lms.dk

Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen.

EN GOD KONCERTEleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer bidrager man bedst ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem.


2020

PRAKTISKE OPLYSNINGER

iMålgruppe: Mellemtrin og udskoling

Antal elever: 150

Opstillingstid: 60 minutter

Nedtagningstid: 60 minutter

Hjælpere: Ja tak, da Rune er alene og har meget elektronisk gear

Lokale: 5 m bred, 4 m dyb (for ikke at komme til at sidde foran lær-redet)

Scene: På gulv, på langsiden af sal

Mørklægning: Der indgår projektor i koncerten, så delvis mørklægning er nødvendig (behøver ikke været total)

Publikum: Gerne lidt opbygning i niveauer hvis muligt, for at alle kan se

Strøm: 230 V

Omklædningsrum: Ja tak

Forplejning: Vand, kaffe og te. Gerne lidt frugt/brød

Ved ankomst: Rune Thorsteinsson henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt

Kontakt til orkester: Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med Rune Thor-steinsson i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informer fx om særlige parkerings- og tilkørsels-forhold eller andre særlige forhold vedr. afvikling af koncerten

HUSK AT EVALUERESkolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS’ videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsske-maet kun kan udfyldes én gang pr. koncert.I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, ligesom musikerne vil kunne se jeres.

Rune ThorsteinssonMobil: 28303574E-mail: [email protected]

KONTAKTPERSON

WWW.RUNETHORSTEINSSON.DK

GLO

BAL COMPOSITIONS

RUNE THORS TEINSS

ON

JohannesburgKathmanduChennaiTorshavn

Buenos AiresRio de Janeiro

Havana

poster: sine kristiansen

post

er: s

ine

kris

tians

en

LMS’ aktiviteter er støttet af

KLASSER

STED

TIDSPUNKT

høje-taastrup | - undervisningsmaterialekulturhusenehtk.dk/htk/wp-content/uploads/rune_thor... ·...

Documents