HJEMLØS December

3/2006MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE

Hjemløshed i Europa

2

HJEMLØS

MISSIONENBLANDTHJEMLØSEGratis kontaktbladUdkommer 3-4 gange årligt

Oplag: 3.200

ISSN 0906-3471

Sekretariat og ekspedition:Gl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 36 16 11 13Giro 900-1859

Redaktion:Robert Olsen (ansv.)Karen Pedersen (DJ)

Forsidefoto:En tigger i Paris har klædt sig udsom julemanden. (Foto: Scanpix/Reuters)

Navngivne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens holdning.

Sats & tryk:Fihl Jensen Grafisk ProduktionFinsensvej 862000 FrederiksbergTlf. 38 87 51 55

Ønsker De at modtage bladet i fast abonnement, så benyt kuponen på næstsidste side.

Adresseændring elleropsigelse af bladet:Adresseændring eller opsigelsemeddeles direkte til det lokalepostkontor – eller brug blanket-ten side 19.

Dec. 2006 - 15. årgang

Den globaliseredehjemløshed”Hjemløsheden er blevet multikulturel”, skrev jeg i en artikelfor ca. 10 år siden. Nye hjemløse med indvandrer- og flygt-ningebaggrund var begyndt at dukke op på herbergerne og forsorgshjemmene i København. Dette var vel de førstebilleder på, at verden var kommet tættere på herbergerne iDanmark. Det var ikke mere Storm Petersens tegninger afhjemløse alkoholikere med store overfrakker og flasker iinderlommen, som udgjorde billedet af ”de hjemløse”. Mennesker flytter på tværs af grænser. Lige meget om mankan lide det eller ej, så flytter vi os mere end nogen sinde.Længslen efter frihed, flugt fra fattigdom, forelskelse ogkærlighed eller eventyrlyst tvinger os på vej. Det er ikke foralle, at denne rejse ender lykkeligt. Man kan se afrikanske hjemløse/flygtninge leve illegalt iSpanien, Man kan se legalt indvandrede polske arbejderehavne på gaden i København, og man kan se alkoholiseredehjemløse danskere, som er strandet på en ferieø i syden. Derudover ser vi store menneskemængder strømme væk fraenhver krig og miljøkatastrofer i verden, hvad enten det er iIrak, Afghanistan eller Sudan. De havner i første omgangsom hjemløse og i anden omgang i midlertidige flygtninge-lejre under umenneskelige forhold. Hjemløsheden er ikke mere blot et nationalt problem. Hjem-løsheden er blevet et fragment i den globaliserede verden. Vikan ikke ”nøjes” med at beskæftige os med ”vores hjem-løse”. Initiativer og handlinger er en logisk konsekvens afhjemløshedens globale problemstillinger. I dette nummer af HJEMLØS ser vi på hjemløsheden i et europæisk perspektiv. Hvad er vores rolle? Hvad kan vi bidrage med?

Robert Olsen, forstander, Mændenes Hjem

KollektdagMissionen blandt Hjemløse har kollektdag 1. søndag efter helligtrekonger – den 7. januar 2007.Vi håber mange menigheder vil betænke vort sociale,diakonale arbejde blandt samfundets hjemløse, en-somme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Af Heidi Paakjær Martinussen, generalsekretær i Eurodiaconia

Et Europa hvor få har for meget og færre forlidt. Sådan kunne vi omskrive Grundtvigs vi-sion for Danmark til en vision, der strækkersig ud over vores eget lands grænser. Visionen er ikke virkelighed i dag, hvis vi serud over Europa. I mange EU-lande er derstor arbejdsløshed med marginalisering afmennesker til følge. ”The working poor” eren beskrivelse, vi desværre kan give tilmange, som selvom de har en indtægt, stadigbefinder sig under fattigdomsgrænsen.Ifølge statistikkerne er der 72 millioner fat-tige mennesker i EU. På trods af velfærds-stigning i Europa generelt i de sidste mangeår er der stadig mange, der falder gennemsamfundets netværk. Og hvis vi ser ud overEuropa, er størrelsen på netværkets maskermeget forskellige. I det nye EU-medlemsland Rumænien foreksempel, får en pensionist under 400 kr. ommåneden i pension. Skal du på plejehjem,må du selv betale godt 1800 kr. Jeg talte for nylig med en ungarsk præst. Hanog hans kone arbejder begge fuld tid. De hartre børn at forsørge. Med to fuldtidsindtæg-ter er det ikke muligt selv at købe et hus ogleve i økonomisk selvstændighed. Parrethavde brug for hjælp fra forældrene for at realisere deres drøm om eget tag over hove-det.

Engagement i østFlere steder i Mellem- og Østeuropa spillerdiakonien en stor rolle i udbuddet af vel-færdsydelser blandt ældre, børn og unge, ud-

viklingshæmmede, misbrugere, hjemløse ogmennesker, der er ekskluderede og i nød. Diakonien har dog også trange økonomiskekår og er ofte afhængig af hjælp fra vestligeorganisationer, fordi statstilskud til at drivediakonalt arbejde er begrænset. Det betyderogså, at diakonien mange steder benytter sigaf frivillig arbejdskraft. Nogle frivillige gi-ver to-tre dage om ugen til diakonien, og såarbejder de resten af tiden i et lønnet job forat få brød på bordet. Dog ser vi også i nogle af de nye EU-lande,at diakonien (som var forbudt under kommu-nismen) vokser med eksplosiv fart og harmulighed for at ansætte mange professio-nelle. Et eksempel kan ses i Tjekkiet, hvor etaf Eurodiaconias medlemmer er vokset fra 0ansatte for 15 år siden til i dag at have 400ansatte og drive 40 diakonale centre og pro-jekter.Det engagement og den sociale kamp, derudspiller sig hos vores naboer i øst, må væreen inspiration i vores eget arbejde.Men inspirationen gælder begge veje. Kapa-citetsopbygning, know-how, udvikling afmedarbejdere osv. er efterspurgt af mange afde nye diakonale organisationer og kirkermed diakonalt arbejde i de central- og østeu-ropæiske lande.

En politisk stemmeErfaringsudveksling mellem diakonien i Eu-ropa er et af arbejdsområderne i Eurodiaco-nia. Eurodiaconia er en organisation med 34medlemmer i 20 europæiske lande i og udenfor EU. Medlemmerne er kirker og diako-nale organisationer, som driver kirkeligt so-cialt arbejde i sogne og på institutioner.Medlemmerne arbejder med fysisk og psy-

3

Et Europa med plads til alleEurodiaconia forsøger gennem sit politiske arbejde at give næring til visionen om etEuropa med plads til – og livskvalitet for – alle. Et Europa, hvor værdier som værdig-hed, solidaritet og retfærdighed ikke bare er ord på et stykke papir.

kisk udviklingshæmmede, ældre, børn ogunge, misbrugere, hjemløse og udstødte. Eurodiaconia forsøger at facilitere udveks-ling af erfaringer, netværksdannelse og assi-stance gennem arbejdsgrupper, regionaleplatforme, seminarer og konferencer formedlemmerne. Et andet vigtigt element af Eurodiaconias ar-bejde er den politiske røst i EU-regi. Euro-diaconia har et kontor i Bruxelles med tomedarbejdere, som dels arbejder med oven-nævnte seminarer og arbejdsgrupper, og somfølger med i, hvad der sker på det socialpoli-tiske område i EU.

Samarbejde som løftestangEU har generelt ikke kompetence inden forsocialpolitik. Dette hører under de enkeltemedlemslande. Alligevel beskæftiger EU sigmed socialpolitiske udfordringer gennemanbefalinger til medlemslande og ved atsammenligne god praksis inden for det so-ciale område. Spørgsmålet er, om disse værktøjer er til-strækkelige til at at bekæmpe fattigdom ogsocial eksklusion i Europa. En af Eurodiaconias opga-ver består i at kaste lys på disse problemstillinger i forhold til beslutnings-tagerne i EU. Det gør viblandt andet gennem di-rekte kontakt til embeds-mænd og ved at kommen-tere publikationer fra EUom fremtidens sociale Eu-ropa. Men også gennemsamarbejde med andreNGO’ere (ikke statslige or-ganisationer, red.) i Bruxel-

les, heriblandt det katolske Caritas Europa.Samarbejdet med andre NGO’ere er en godløftestang til at få lydhørhed og sætte fokuspå problemstillingerne.

Livkvalitet for alleEn af udfordringerne ligger for øjeblikket iden fokus, EU har på vækst og arbejde. Densåkaldte Lissabon-strategi, som stats- og re-geringslederne vedtog i 2000, har til formålat udvikle Europa inden for de næste 10 år tilat have den mest konkurrencedygtige og vi-densbaserede økonomi i verden og samtidigvære i stand til at skabe bæredygtig udvik-ling og social inklusion. Men krisen kradseri mange af de europæiske lande, som har storarbejdsløshed og lav økonomisk vækst. Dethar fået beslutningstagerne til i øget grad atfokusere på økonomisk vækst og i mindregrad på social inklusion. Eurodiaconia pegerderfor på, at vækst og arbejde ikke i sig selvskaber samfund med stor social inklusion.Og selv i samfund med lav arbejdsløshed ogstor velfærd, er der mennesker, som ikke erinkluderede. Derfor er der behov for, at vi

4

Moskva: En ældre russiskkvinde får et måltid mad fra et

madudleveringssted på entogstation.

(Foto: Scanpix/Reuters)

ikke bare nationalt, men også på europæiskplan sætter mere fokus på at skabe livskvali-tet for alle uafhængig af job- og livssituation.Det vil sige, vi må sætte fokus på menneske-lig værdighed!

Se på værdierne72 millioner fattige i EU taler deres egettavse sprog. Eurodiaconia forsøger gennemsit politiske arbejde at give en stemme til denvirkelighed, vi står over for i Europa i dag –trods velstand og vækst. Det handler om vi-sionerne – et Europa, hvor få har for megetog færre for lidt. Det handler om værdier –vores kristne livs- og menneskesyn, voressyn på værdighed, solidaritet, retfærdighed.Og det handler om politisk aktion. Det fak-tum, at EU først og fremmest er et økono-misk samarbejde er en udfordring for os somdiakonale organisationer. Vimå sætte fokus på fattigdom,velfærd, ekslusion, ligeværd,hjemløshed osv. Vi må sættespørgsmålstegn ved, om voresEuropa udvikler sig i overens-stemmelse med vores vær-dier. Om vores politikere kunbeskæftiger sig med økono-misk vækst og tiltag for demennesker, man ved, man kanfå tilbage på arbejdsmarkedet.Eller om man også beskæfti-ger sig med effekten af denøkonomiske politik for demennesker, der har det svæ-rest, og som er marginalise-rede i vores samfund.

Vores erfaring er, at der er en ubalance imel-lem EUs kompetencer og de problemstillin-ger, vi står over for i dag. 72 millioner fattigeer ikke blot et nationalt problem. Det er eteuropæisk problem. Derfor må vi spørge osselv ikke blot i de enkelte lande, men også påeuropæisk plan, hvordan vi kan sikre, at vo-res værdier om værdighed, solidaritet og ret-færdighed ikke blot bliver ord på papiret,men også bliver fulgt op politisk. I denne de-bat ønsker Eurodiaconia at bidrage som enorganisation med et bredt medlemsskab ogen stærk diakonal profil.

Missionen blandt Hjemløse er medlem afEurodiaconia via Dansk Diakoniråd.Læs mere om Eurodiaconia på www.eurodoaconia.org

5

DiakoniDiakoni kommer af detgræske ord diakonia, derbetyder tjeneste.Diakoni er socialt om-sorgsarbejde på kirkeligtgrundlag. En diakon var i oldkir-ken biskoppens med-hjælper. I den katolske kirke er det en embedsordenunder præsterne. I den protestantiske kirke udførerdiakoner sjælesorg, undervisning, pleje af syge oggamle og anden social forsorgstjeneste.

Social inklusionEurodiaconia ledede for nylig et to-årigt EU-støttet projekt, som undersøgte ”kva-litet og adgang til sociale serviceydelser for social inklusion”. I projektet deltog 16partnere fra hele Europa. En del af arbejdet gik ud på, at projektdeltagerne udveks-lede erfaringer om tiltag for social inklusion. Læs mere om disse tiltag og projektet på www.eurodiaconia.org/quasi

Af Ole Meldgaard, chefkonsulent,Kofoeds Skole

I begyndelsen af 1990’erne oplevede Ko-foeds Skole et stigende antal udenlandskekontakter med besøg fra den store verden:fra sociale NGO’er, fra ministerier og fra vi-denskabelige institutter. Udlændinge villelære af danske erfaringer fra arbejdet medsocialt udsatte grupper.Også skolens medarbejdere begyndte at rejseud på studie- og foredragsture til udenland-ske institutioner og konferencer, og i et partilfælde blev der etableret EU-finansieredepartnerskaber med projekter i udlandet. Der blev især udviklet et stærkt samarbejdemed folkelige organisationer og institutioneri de østeuropæiske, tidligere kommunistiskelande. Med finansiel bistand fra bl.a. Demo-kratifonden holdt skolen en række kurser forøsteuropæiske socialarbejdere om demokratiog socialpolitik. Efterhånden opstod ideen om at overføreKofoeds Skoles socialpædagogiske metodertil de nye demokratier, i første omgang tilPolen. Den første udenlandske skole blevindviet ved årsskiftet 1997/98 i Siedlce 100km øst for Warszawa. Derfra har arbejdet siden bredt sig til tre andre institutioner i Polen, fem skoler i Tjekkiet, en i Estland, toi Litauen, en i Ukraine og en i Armenien – ialt 14 skoler i seks lande indtil nu. Dertilkommer en række løsere relationer omkringfælles projekter og Kofoeds Skoles med-lemskab af internationale netværk. I slutnin-gen af 2003 foretog vi en elevtælling på dedaværende udenlandske skoler. Det samlededaglige elevtal var ca. 1.300 personer.

Efter kommunismen Formålet med det udenlandske engagementhar været at hjælpe landene med at opbyggeog udvikle aktive socialpædagogiske meto-der og skabe institutionelle rammer for ind-satsen over for de mange mennesker, somikke har fået del i de nye tiders goder: bl.a.hjemløse, arbejdsløse, misbrugere, menne-sker med psykiske problemer, løsladte fan-ger fra fængslerne og elementært fattigemennesker.Efter 50 år med kommunisme og pr. defini-tion ingen sociale problemer har der været etstort behov for at udvikle brede socialpæda-gogiske, aktiverende programmer, som kanvære med til at forbedre forholdene for demange socialt udstødte mennesker, som ogsåblev konsekvensen af de politiske forandrin-ger. Forandringerne betød nemlig også, atman gik fra en overvejende sygdomsorien-teret – patologisk – opfattelse af fx hjemløs-hed og misbrug til en socialorienteret op-fattelse af problemerne som en del afsamfundsudviklingen.

Lokale ildsjæleDrivkraften i oprettelsen af skolerne er lo-kale behov. Skolerne er altid opstået på bag-grund af ønsker fra lokale ildsjæle, det vilsige som et civilt initiativ, der udspringer afet folkeligt ønske nedefra om at gøre en for-skel for de udstødte og fattige mennesker isamfundet. Kofoeds Skole har i hvert enkelttilfælde gjort meget ud af at ”se folk an”, in-vitere dem til København og lære dem godtat kende, også som mennesker og venner, såvi var helt sikre på, at vi delte den samme vi-

6

Kofoeds Skoles internationale arbejde:

Hjælp til selvhjælp i seks landeSiden begyndelsen af 90’erne har Kofoeds Skole med stor succes eksporteret sine socialpædagogiske metoder til udlandet. Det begyndte i Polen, i dag er der 14 skoler i seks forskellige lande.

sion og kunne stole på hinanden. I et sådantarbejde bygger meget på gensidig tillid. Fordi skolerne i udlandet er opbygget på lo-kale behov og udviklet af lokale kræfter, erskolerne også forskellige i deres indretningog opbygning. Der er heller ikke en fikseretog bestemt målgruppe, ligesom arbejdsfor-merne varierer fra land til land. Kofoeds

Skole har aldrig forsøgt atpresse én model igennem.Strategien har været at gørede lokale ildsjæle i stand til selv at anvende KofoedsSkoles basismetode omhjælp til selvhjælp og selvudvikle indsatsen efter delokale behov og forudsæt-ninger. Derfor har skolenanvendt sin egen pædago-giske metode om hjælp tilselvhjælp også i dette arbejde med at overføre erfaringer og metoder. Indsatserne er forskellige fraskole til skole, men koncen-

trerer sig om undervisning, værkstedstræ-ning og rådgivning. På fem skoler er der her-berg. Alle skolerne deler imidlertid densamme ide om hjælp til selvhjælp som me-tode i socialt arbejde.

Selvkørende skolerEn væsentlig forudsætning for at overføreskolens metoder og erfaringer har været, atde udenlandske skoler skulle gøres i stand tilfinansielt at klare sig selv. Derfor har vi lagtstor vægt på at overføre institutionel og orga-nisatorisk kompetence til selv at kunne fort-sætte. Dette er sket gennem udstationering afen medarbejder, en omfattende besøgs- ogkursusvirksomhed, oversættelse af dansk lit-teratur, supervision – men også gennem enintensiv pleje af lokale myndigheder i debyer, hvor skolerne ligger. Mange lokalpoli-tikere og embedsmænd har været på besøgpå Kofoeds Skole for ved selvsyn at få ind-blik i skolernes potentiale, og det har gjortdet nemmere for de lokale skoler at for-handle sig frem til samarbejdsaftaler. Udover de socialpædagogiske metoder er der

7

Kofoeds Skole i Warszawa: Tidligere var det en kostald. I dag er her herberg med værksteder ogundervisning.

undervist i bl.a. økonomistyring, personale-ledelse, statistik, evaluering og rapportering. I opstartsfasen blev skolerne fortrinsvis fi-nansieret med midler fra Danmark. Ud overKofoeds Skoles egne midler var der ogsåpenge fra Udenrigsministeriets Østersø-pro-gram og andre puljer til bl.a. at renoverebygninger, købe inventar og udstyr samt tillønninger. Dertil kommer i enkelte tilfældemedfinansiering fra udenlandske fonde tilrenoveringer af bygninger. Skolerne er alle etableret som selvejende in-stitutioner med egne vedtægter, bestyrelserog egen økonomi. Kofoeds Skole i Køben-havn er repræsenteret i bestyrelserne, mendet er de lokale folk, som helt igennem stårfor den daglige drift, administration og ud-vikling af nye programmer.

Positive resultaterResultaterne har været yderst positive: Sko-lerne har slået rod i deres respektive lande oghar i vid udstrækning etableret sig med na-tional eller international finansiering, de harudviklet professionelle programmer og ansatdygtige medarbejdere. De fleste skoler ernået så langt i deres udvikling, at de kan fort-sætte og udvikle sig ved egen hjælp. I dag fi-nansieres skolerne i overvejende grad medpenge fra EU til konkrete projekter. I langtde fleste tilfælde har skolerne også forhand-let sig til samarbejdsaftaler med de lokalemyndigheder, herunder også om finansieringaf driften. Skolerne har fået meget medieomtale og harderigennem inspireret mange andre, så der idag findes udløbere af skolerne i form afprojekter og institutioner, som KofoedsSkole i København ikke har været med til atoprette. Fx findes der i Polen omkring 15projekter og centre, som er direkte inspireretaf de polske Kofoeds Skoler.

Indflydelse på ny lovgivningSkolerne har også i flere tilfælde øvet indfly-delse på den sociale lovgivning. I Polen har

skolerne inspireret til lovgivning om aktive-ring af hjemløse og til en socialpædagogiskindsats for unge kriminelle og løsladte fan-ger. Det samme er tilfældet i Litauen, hvorskolen i Vilnius som den første i landet mod-tog fanger i dagaktiviteter tre måneder, førde skulle løslades fra fængslet. Her er manogså dybt involveret i udviklingen af en kriminalforsorg på europæisk niveau. I til-knytning til et stort fængsel i nærheden afKaunas er en ny skole ved at blive oprettet,som skal forberede fangerne til at komme udi samfundet igen. I flere tilfælde har ministe-rielle embedsmænd været på Kofoeds Skolei København for at hente viden til ny lovgiv-ning, inspireret af de lokale skolers indsats.I Armenien har skolen gjort en pionerindsatsfor hjemløse og socialt udstødte under megetvanskelige økonomiske forhold. I Tjekkiet erder på fire år oprettet fem skoler, og flere erpå vej i 2007. I Estland arbejder skolen isærmed unge med tilpasningsvanskeligheder.Den seneste skole er oprettet i Ukraine og ar-bejder med at skabe udviklingsmulighederfor langtidsarbejdsløse.

Indsatsen værdArbejdet med at overføre skolens model tiludlandet har ikke været uden problemer. Derhar været perioder med konkrete vanskelig-heder og frustrationer. Der har været perio-der med usikkerhed og tvivl, om beslutnin-ger og aftaler blev holdt. Der har også væretopgaver som kunne virke uoverskuelige, fxda vi begyndte renoveringen af en kostald iet tidligere landbrugskollektiv i udkanten afWarszawa. I dag er det indrettet som etsmukt herberg med værksteder og undervis-ning. Eller tilsvarende renovering af en fal-defærdig bygning i Vilnius. I dag er skolen etyderst smukt indslag i lokalområdet. Men det har alt sammen været indsatsenværd. Institutionerne har vist, at de kan løsevigtige opgaver i de nye demokratier og bi-drage til, at demokratiet også rækker ud tilsocialt udstødte mennesker.

8

Af Karen Pedersen, journalist

- Jeg synes, at vi i Danmark har modeller ogforhold, som det er vigtigt at præsentere forandre i Europa, men jeg kunne omvendt godtønske mig, at vi ikke selv var så berørings-angste og ”bange” for at lære noget af andre! Sådan siger forstander Arne Jacobsen fraKollegiet på Gl. Køge Landevej. Han har inæsten 10 år, indtil sidste år, repræsenteretDanmark i FEANTSA, den europæiske sam-menslutning af nationale organisationer, derarbejder på hjemløseområdet. Det med berøringsangsten vender vi tilbagetil. Først vil Arne Jacobsen godt slå fast, atdet er vigtigt, at hjemløseorganisationerne iEuropa arbejder sammen:- FEANTSA er et led i EU’s politiske struk-tur, og her er det vigtigt, at vi er repræsente-ret. EU er mere tænkt fra toppen, og blivermed rette beskyldt for, at ikke er så mangealmindelige borgere deltager. Netop derforer det vigtigt, at en NGO (en ikke statslig organisation, red.) som FEANTSA, der tagersig af hjemløses interesser, er med, sigerArne Jacobsen.

FEANTSA er altså en slags ”de hjemløsesvagthund”- Den væsentligste opgave er lobbyvirksom-hed – at der er en organisation, som hele tiden holder sig for øje og gør politikerne opmærksomme på, at der er mennesker i Europa, som er hjemløse.

Nationale handleplanerMen hvordan kan FEANTSA mere konkretgå ind og påvirke?- EU’s socialpolitik begrænser sig til en poli-tik for de meste marginaliserede. Den gene-relle socialpolitik er ikke et EU-emne, men”bunden skal være i orden”. Derfor beslutterkommissionen, at der skal laves nationalehandleplaner på forskellige delområder. Ogher er det vigtigt, at de nationale repræsen-tanter i FEANTSA ser deres egne socialmi-nisterier efter i sømmene på det, kommissio-nen melder ud som nationale handleplaner,forklarer Arne Jacobsen.- Da vi for nogle år tilbage fik den første na-tionale handleplan på hjemløseområdet her-hjemme (handlingsplan for fattigdom og so-cial eksklusion, red.) var den nærmest

9

”Selvfølgelig kan vi lære af hinanden”Selvom der er stor forskel på at være hjemløs i fx Grækenland og Danmark, kan mangodt arbejde sammen på tværs af landene. Og det er vigtigt at gøre det, mener to danske repræsentanter fra de europæiske netværk FEANTSA og Retis.

Hjemløshed ifølge FEANTSAIfølge FEANTSA er hjemløse personer, der • ikke har tag over hovedet (rooflessness) eller • ikke har en bolig (houselessness) eller• ikke bor i en fast bolig med lejekontrakt (living in insecure accomodation)• ikke bor i en tilstrækkelig bolig (living in inadequate accomodation)Kilde: www.feantsa.org

”hemmelig”. Der var i hvert fald ingen offentlig debat om den. Faktisk var det via FEANTSA, at Arne Jacobsen fandt ud af, at der overhovedet eksisterede en dansk handleplan - Da jeg blev opmærksom på det, tog jegkontakt til Socialministeriet. Så opstår der endialog, og det er vigtigt. Men det er da lidtparadoksalt, at det er FEANTSA, der skalfølge op på handleplanerne, at vi ikke gør detherhjemme, siger Arne Jacobsen, som dogunderstreger, at der i de sidste år er kommetnoget større åbenhed om de nationale hand-leplaner, hvoraf den seneste netop er offent-liggjort (se boks s. 13).

Hvad rør’ sigAt have fingeren på den socialpolitiske pulsi Europa er også en af årsagerne til, at Aal-borg by deltager i det europæiske samar-

bejde Retis, fortæller Per Thomsen fra Bro-byggerselskabet – De Udstødte, som er enafdeling under Social- og Sundhedsforvalt-ningen i Aalborg Kommune. I Retis-netvær-ket arbejder en række byer og regioner i Europa sammen om at bekæmpe social ud-stødelse. En undergruppe arbejder specifiktmed hjemløshed.- Ud over faglig viden, så giver netværket engod viden om, hvad der rører sig socialpoli-tisk på hjemløseområdet. Og det er vigtigt atfå den viden hurtigt. På hjemløseområdet erbrugerorganisering fx kommet meget frem ide senere år. Det hørte jeg om første gang i EU-sammenhæng, hvor man talte om par-ticipation og empowerment.- Et eksempel på en aktuel diskussion er pro-blemer med gæld. Hjemløse er – som fattigemennesker jo er – ofte meget forgældede.De, som får fodfæste og skal til at i gang iigen, bliver ofte bremset af, at de har en

kæmpe gæld, der gør det svært fordem overhovedet at komme videre.Det diskuterer man meget, fortællerPer Thomsen.

God praksisBåde i FEANTSA og Retis er envigtig del af arbejdet at udveksle er-faringer og modeller for best prac-tice eller god praksis: Dvs. hvordanarbejder man i de forskellige lande,og hvad virker godt. Det sker på år-lige konferencer, på møder og i dearbejdsgrupper, der er nedsat beggesteder. - For eksempel har de ”skæve huse”(By- og Boligministeriets forsøgmed anderledes boliger til socialtudsatte, red.) i Danmark været på tapetet i FEANTSA. Holland,

10

Paris: En irakisk hjemløs mand bor pågaden. Hver uge kommer 20-30 illegaleirakiske flygtninge til Paris i håbet om,at de kan komme videre til England.(Foto: Scanpix/AFP)

Luxembourg og Finland har direkte ladet siginspirere af de danske erfaringer, og måskehar de også smittet af på andre, fortællerArne Jacobsen. Hvert år udpeger FEANTSA et årstema, somfår særligt fokus. Sidste år var det hjemløs-hed i store byer. I år er det hjemløse og sund-hedssystemet. Medlemslandene får så til opgave at beskrive det pågældende område ideres land og give eksempler på indsatser påområdet. Så der bliver samlet en række bestpractices, og landene kan lære af og inspirere

hinanden. Samtidig knyttes der forskning til via FEANTSAs forskergruppe Det Euro-pæiske Observatorium om Hjemløshed (seboks).Næste års tema bliver hjemløse og arbejds-markedet. Og den diskussion har man ogsåtaget hul på i Retis. Tidligere i år var Aalborgvært ved en europæisk konference, og herdiskuterede man blandt andet den danskeflexicurity model. - Arbejdsmarkedet i Danmark adskiller sigfra andre steder, ved at arbejdstagerne harstørre sikkerhed (security), men samtidig erder større fleksibilitet (flexicurity), forståetpå den måde, at det er nemmere for arbejds-giverne at fyre folk, end det er andre steder.Kombinationen af sikkerhed og fleksibilitetgør, at vi hurtigt kan tilpasse os konjunktu-rerne. Den model er man meget optaget af i andre lande, fortæller Per Thomsen.

Verdens bedste smørhul?Deltagerlandene i de europæiske netværk eri sagens natur meget forskellige. Kan Dan-mark overhovedet lære af andre lande, nårdet gælder best practice? Ja, mener både Per Thomsen og Arne Jacob-sen.

11

Det Europæiske Observatorium omHjemløshedFEANTSA har oprettet EuropeanObservatory on Homelessness. Observatoriet består af en forsker frahvert medlemsland i EU, som hverisær er eksperter på området hjem-løshed. Forskertemaet indsamler sta-tistik på området, forsker i udvalgtetemaer og kortlægger tendenser ogudvikling på tværs af landene.Læs mere og find rapporterne påwww.feantsa.org

Berlin: Unge hjemløse idowntown Berlin. Ca.1,5 mio. unge under 18år lever under fattig-domsgrænsen i Berlin.(Foto: Scanpix/Sipa)

12

FEANTSA – nu også med brugereDanske SAND har som den første brugerorganisation for hjemløse meldt sig ind i FEANTSA.

Participation – eller brugerindflydelse. Sådan lyder overskriften på FEANTSAs nyeste arbejdsgruppe. Og det er ikke (længere) kun på papiret, at brugerne er med.FEANTSA, som er den europæiske paraplyorgansation for organisationer, der arbejder medhjemløse, har ikke tradition for at have brugerorganisationer med under paraplyen. Det vilsige, sådan var det indtil forrige år, hvor den danske landsorganisation for hjemløse, SAND,meldte sig ind – og uforvarende blev lidt af en murbrækker.- Vi meldte os ind, fordi vi i SAND havde besluttet os at for at opprioritere det europæiskesamarbejde. Vi var i forvejen med i EAPN (European Anti Poverty Network), fortællerlandssekretær Ask Svejstrup. - Det voldte lidt besvær at blive optaget i FEANTSA, fordi vivar ”en anden kategori” end de sædvanlige medlemsorganisationer, men nu er vi altså med!Forventningerne til medlemskabet er først og fremmest muligheden for at dele erfaringermed andre – og en forhåbning om at kunne være med til at påvirke på politisk plan i Europa.

Kortlægger brugerorganisering- Selvom vi ikke formelt har deltaget i FEANTSAs arbejde før i år, var vi faktisk alleredeinvolveret i arbejdet i arbejdsgruppen om participation – via Projekt Udenfor, som også ermedlem. I øjeblikket er vi i gang med at kortlægge brugerorganiseringen i de lande, der ermed i arbejdsgruppen. For at lave et skelet for en mulig kortlægning i alle landene på et senere tidspunkt. I Danmark har vi sat gang i en større undersøgelse om brugerorganiseringog -indflydelse på boformerne, fortæller Ask Svejstrup.- Vi mener jo, at Danmark er langt fremme, når det gælder brugerorganisering, men jeg kanse, at andre lande er længere fremme end os, fx England. Her er brugerindflydelsen megetmere indarbejdet som en del af tilbuddene i praksis.

Får ideer med hjemOgså på andre områder ser Ask Svejstrup frem til at dele erfaringer – og måske prøve godeideer af herhjemme. En af dem kommer fra Bruxelles.- Her tog en socialarbejder initiativ til en række ”høringer” om hjemløshed, i den lokalekirke. Han satte simpelthen opslag op og inviterede områdets hjemløse til at komme og for-tælle, hvad de havde på hjerte. De første par gange kom der ikke så mange, men efterhån-den blev møderne lidt af et tilløbsstykke – også for journalister, socialarbejdere og politi-kere. Selvom de hjemløse havde deres tvivl om, hvad de reelt kunne ændre ved at samles ogudtrykke deres mening, viste det sig hurtigt, at bare det at komme til orde i selskab med po-litikere og socialarbejdere gjorde godt. Samtidig blev der skabt en del offentlig debat. Dehjemløse brugte efterhånden også møderne til at udveksle informationer, som kunne lettederes dagligdag. Og socialarbejderne blev mere og mere afhængige af møderne for at kunneholde sig orienteret om, hvad der skete på gadeplan, fortæller Ask Svejstrup.

Det seneste nummer af FEANTSAs magasin Homeless in Europe (Autumn 2006) handler om”participation”. Find det på www.feantsa.org.

- Men der en tendens til at vi iDanmark er supernationalister,når det drejer sig om det socialeområde, siger Arne Jacobsen. - Vi har en opfattelse af, at vi lever i verdens bedste smørhul,og at ingen kan lære os noget.Der er en berøringsangst blandetop med en angst for, at vi skalknytte os i retning af de dår-ligere sociale systemer. Mangefornægter, at vi kan lade os in-spirere af andre. Det synes jeg eren kende snævertsynet. Arne Jacobsen gav for nyligpladsen som dansk repræsentanti FEANTSA videre til sin kol-lega John Eriksen, der er forstander på bo-formen Toften i Slagelse. Arne er dog stadigaktiv i FEANTSA, i arbejdsgruppen om”generelle sociale foranstaltninger og sund-hed.” For man bliver også bidt af det interna-tionale arbejde.- Det kan godt undre mig lidt, at der ikke ermere opmærksomhed på det internationalearbejde herhjemme. Det fænger ikke rigtigt,heller ikke i vores egne rækker. Personligtsynes jeg, det har været spændende at væremed i FEANTSA, og at jeg har lært meget afdet. For eksempel er jeg meget overrasket,over at hjemløsheden er så ens fra sted tilsted, forstået på den måde at det er de sammemekanismer, der fører til hjemløshed i deforskellige kande.

- Nogle lande nægter så, at der overhovedeter et problem, for eksempel et land somGrækenland. Her er der ingen strategi, hver-ken nationalt eller i hovedstaden Athen.Selvom vi i Danmark her ”ligger i den godeende”, er der alligevel lande, der klart ermere politisk bevidste end os, når det gælderom at have en strategi for at bekæmpe hjem-løshed. I England har man fx besluttet, athver ”kommune” skal have en strategi for atbekæmpe hjemløshed. Det har vi i Køben-havn, men ellers ikke i Danmark. Så jo, selv-følgelig kan vi lære af hinanden.

13

Nationale handleplaner mod fattigdom og social udstødelseI september 2006 offentliggjorde Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet ”Handlingsplan om social beskyttelse og inklusion 2006-2008” for Dan-mark. EU-kommissionen har besluttet, at alle europæiske lande skal lave sådannehandleplaner.Målene for social beskyttelse og inklusion omfatter: fattigdom og social udstødelse,pensioner samt sundhed og ældrepleje.Se hele handlingsplanen på:http://ec.europa.eu/employment_social/social_inclusion/docs/2006/nap/denmark_dk.pdf

København: Tiggere fra Østeuropa er blevet meresynlige i gadebilledet på Strøget i København.Her er det en sigøjnerkvinde, der forsøger at sælgeroser. (Foto: Scanpix/Simon Bohr)

Europæiske organisationerFEANTSAFedération Européenne d'Associations Nationales Travaillant avec les Sans-Abri.Hvem: Europæisk sammenslutning af nationale, ikke offentlige organisationer (NGO’er),der arbejder med hjemløse. Ca. 100 medlemsorganisationer i 30 lande.Hvad laver de: Arbejder politisk. Samler eksempler på god praksis. Har rådgivende statusover for Ministerrådet og FN. Forsker i Det Europæiske Hjemløseobservatorium.Udgiver: Magasinet Homeless in Europe (elektronisk). www.feantsa.orgDansk national repræsentant: John Eriksen, Toften, Slagelse, 191je@vestamt.dk

EAPNEuropean Anti Poverty Network.Hvem: Sammenslutning af ikke offentlige organisationer (NGO’er) og græsrodsorganisa-tioner, der arbejder med at bekæmpe fattigdom og social udstødelse i EU’s medlemslande.21 nationale netværk af frivillige organisationer og græsrødder m.fl.Hvad laver de: Arbejder politisk, indgår i partnerskaber, udgiver rapporter, analyser mv.,fungerer som forum for erfaringsudveksling. Udgiver: Nyhedsbrevene Network News og EAPN Flash. www.eapn.orgEAPN Danmark: Kofoeds Skole, København, Ole Meldgaard, ole@kofoedsskole.dk

RetisRéseau Européen Transrégional pour l'Inclusion Sociale.Hvem: Transregionalt netværk, 50 byer og regioner i 16 EU-lande, der arbejder sammen omat bekæmpe social udstødelse.Hvad laver de: Fungerer som forum for erfaringsudvekling, samler eksempler på god prak-sis i de enkelte lande.http://retis.ox2.beDansk kontakt: Aalborg by, Brobyggerselskabet Per Thomsen, pt-social@aalborg.dk

EurodiaconiaHvem: Sammenslutning af kirker og diakonale organisationer i Europa. 34 medlemsorga-nisationer i 20 lande.Hvad laver de: Arbejder politisk for et Europa med inklusion og sociale rettigheder for alle.Inspirerer til erfaringsudveksling blandt medlemmerne mv.Udgiver: Årlige rapporter m.m.www.eurodiaconia.org.Kontakt: Generalsekretær Heidi Martinussen, martinussen@eurodiaconia.org

ENHREuropean Network for Housing ResearchHvem: Netværk af forskere, ca. 1000 enkeltpersoner og ca. 100 institutioner, der beskæfti-ger med boliger og byplanlægning. En undergruppe arbejder med hjemløshed.Hvad laver de: Forsker, holder konferencer og seminarer på området.Udgiver: Nyhedsbrev.http://www.enhr.ibf.uu.se/Dansk kontakt: Hedvig Vestergaard, By og Byg, hev@by-og-by.dk

14

Af Arne Jacobsen, forstander Kollegiet Gl. Køge Landevej

Interesserer vi os overhovedet for, hvad dersker på hjemløseområdet i Europa? Ikkesærlig meget, vil jeg påstå.I Danmark har vi den holdning, at vi har et afde bedste socialpolitiske ”systemer” i verdenog i EU. Vi lider af berøringsangst, fordi vier bange for, at alt det dårlige udefra skal”smitte af” på os – og vi er socialpolitisk me-get defensivt orienterede. Der burde være mere krudt i os, så vi kunneindtage en mere proaktiv rolle, så andrekunne tage mere påvirkning fra os. Hvis detskal ske, så kræver det, at vi får vendt men-taliteten herhjemme!Det internationale hjemløsearbejde, herun-der også hvad der sker i EU, er groft sagtikke noget, vi interesserer os synderligt for,hverken i vores egne rækker på hjemløseom-rådet eller i øvrigt.

Halter bagefterMissionen blandt Hjemløse er medlem afFEANTSA, men vores organisation er megetbeskeden og sammensat af folk, der hverisær har et fuldtidsarbejde at passe. Sådantror jeg også, det er i andre danske organisa-tioner, der er med i NGO-netværk i EU.Denne organisatoriske infrastuktur betyder,at vi halter langt bagud i forhold til andrelande, hvor man satser helt anderledes påEU. Vi har i Danmark ingen EU-socialpoli-tisk strategi, og det betyder, at vi står megetsvagt i de fora, vi optræder i. Vi er der – ogvi forholder os til dagsordener, som vi ikkeselv har opstillet. Mens alle de mere EU-socialpolitisk orienterede lande sætter sig pådagsordenen og debatten.

Det skyldes selv-følgelig fortrinsvismanglen på fællesstrategi, men detskyldes også, atområdet er underprioriteret af så at sige allei Danmark. At de andre løber med dagsorde-nen gør måske i sidste ende, at vores berø-ringsangst – det vi er bange for – bliver ensåkaldt selvopfyldende profeti. At vi får sociale understøttelsessystemer, der i højeregrad hviler på forsikringsprincipper end påen solidarisk socialpolitik.

Savner strategiHvad skal der til for at ændre på det?Nogen skal beslutte, at vi har noget, der erværd at kæmpe for, og at vi vil prioritere dethøjt. Vi skal have en dansk socialpolitiskstrategi i EU.Jeg har tidligere følt mig frem i Socialmini-steriet om dette med henblik på, at det dan-ske samfund jo godt kunne understøtte detsynspunkt. Også med aktiv hjælp. Når man fx virkelig vil ”brugerinddragelse”,så satser man socialpolitisk på det ved aktivtat støtte en organisering. Hvis man vil på-virke socialpolitikken i EU i en gunstig ret-ning – set ud fra et dansk synspunkt – kunneman jo også udmærket støtte, at danskeNGO’ere i EU-netværkene blev styrket, såde fx havde et fælles sekretariat, hvor EU-strategier kunne udvikles i fællesskab, oghvor mere end en enkelt person et par gangeom året forholder sig til en dagsorden og rap-porterer, hvad der nu måtte være interessefor (og den er som sagt ikke stor).Som det er nu, er vi kun med på sidelinjen. Men vi kunne komme på banen, hvis detblev prioriteret, og man også fra samfundetsside så det som en udfordrende opgave!

15

Synspunkt:

På sidelinjen

(Foto: Lisbeth Rindholt)

Af Thomas Hye-Knudsen, journalist

I Helsingør er de handlende glade. Hver dag,året rundt triller et stort antal svenskere rundti byen med hver deres øl-rollator. De kom-mer fra Helsingborg med ”Sund”-bussernefor at tanke op. Svenskerne er vilde med detdanske frisind og den liberale danske alko-holpolitik. Ikke tilstrækkeligt til direkte atbosætte sig i Danmark. Dertil er både boli-ger, biler og beskatning alt for høje. MenSvensson og Jønsson fylder øl- og sprut-depoterne op, og tager som oftest hjem tilHelsingborg efter Tuborg-togtet. Noget anderledes tegner billedet sig for endel af de ældre svenskere, som ikke har alko-hol som deres primære misbrugsproblem,

men for hvem et langt liv med heroin og an-dre stoffer har sat sine spor på helbred ogøkonomi. En del af dem vil hellere leve etprimitivt hjemløse-liv i København, udenkriminalitet og abstinenser, end at bankepanden mod en mur i det svenske behand-lingssystem, der stadig sværger til tvang,kontrol, kriminalisering og aktiv forfølgelseaf de berørte narkomaner.Netop den cocktail fik for ti år siden Peter tilat tage turen over sundet til København, hvorhan trods alt har mulighed for at få metadon– legalt eller illegalt.

Metadon med saftevand- Metadonen har reddet mit liv, og hvis jeg

overhovedet ville komme i betragtning til atfå metadon i Sverige igen, så er jeg ikke sik-

ker på, at jeg ville udholdedet svenske systems mådeat forholde sig til misbru-gere på, siger han.Peter er sidst i fyrrene.Han har prøvet at få meta-don i Sverige, og selvomhan selv betragter det sommedicin på linje med insu-lin, så følte han det ned-værdigende at skulle afle-vere en urinprøve, hvergang han skulle hente sinmetodon.- De hældte saftevand i for

16

Stoffer til eftertankeI Sverige er der lang ventetid på at komme i metadonbehandling for stofmisbrug. Ogbehandlingen er ledsaget af kontrol og sanktioner. Det får en del især ældre svenskemisbrugere til at søge til København, hvor de ofte lever som hjemløse.

Stockholm: Stofmisbrugere på Segels Torg. (Foto: Scanpix/Pressens Bild/Lotta Ögren)

at sikre sig, at jeg ikke fixede det. Og hvis jegfor eksempel havde røget et hvæs af en joint,så ville pisseprøven vise det, hvilket lægernebetragtede som sidemisbrug – og så blevman taget ud af behandlingen. Hvad fandener det for en måde?, spørger han. Peter lever i dag i København, og får sin lillepension fra Sverige. Han bor – afhængigt afårstiden på herberg, som udeligger – og hoskammerater og venner.

Dyr behandling iSverigeSverige har altid gjort me-get ud af at forebygge ogoplyse, og myndighedernehar gjort meget for atmindske tilgængelighedentil de sundhedsskadeligeog forbudte rusmidler. Fornylig fremhævede en rap-port fra EU svenskerne forden del af deres offensivemisbrugspolitik, men rap-porten peger også på, atSverige halter bagefter, nårdet handler om de ældremisbrugere.Peters beskrivelse af virke-ligheden for de 2000 men-nesker, der ifølge de sven-ske myndigheder er påmetadon i Sverige, harikke ændret sig meget si-den 1967, hvor behand-lingsformen blev indført.Sanktionerne er lempetlidt. Hvis misbrugerensurinprøver viser spor afandre euforiserende stof-fer, fx beroligende medicineller sovepiller, bliver haneller hun udelukket fra be-handling et halvt år, tidli-gere var det et år. Tidligerevar forudsætningen for be-handling, at man skulle

have været i aktivt misbrug i mindst fire år, idag er grænsen sat ned til to år. Men efter-spørgslen på at komme i behandling oversti-ger langt det antal pladser, der er til rådighed. At ældre svenske misbrugere hellere vil for-søge at klare sig i København end at skulleslås med de svenske læger, kommer ikke bagpå Steinar Rong, som er ansat af Køben-havns Kommune til at forsøge at hjælpe spe-

17

Færre svenske ”narkoturister” i KøbenhavnAntallet af svenskere, der rejser til København for at købenarkotika er halveret, efter at det danske politi har lukketpusherstreet på Christiania.Det viser en ny rapport om svensk ”narkoturisme” i Kø-benhavn, udarbejdet for Mobilisering mod narkotika, densvenske regerings nye satsning for at komme narkotika tillivs. I begyndelsen af 2000 blev tre-fire svenskere hver dag på-grebet i tolden for at være i besiddelse af narkotika efteren smuttur til København. I dag er det mindre en én omdagen.- Det nye, mere restriktive syn på narkotika i Danmarkgør, at færre unge mennesker, både svenskere og danskereeksponeres for stoffer, og det mindsker risikoen for mis-brug, siger Bjørn Fries, der er chef for Mobilisering modnarkotika. Bagsiden af medaljen for svenskerne er imidlertid, athandlen med hash og marihuana er steget i Malmø. Menogså dette har den svenske chef for udredning af landetsnarkoproblemer en løsning på:- Rigskriminalpolitiet har annonceret en mere intensivindsats over for cannabis-kriminaliteten. Og hvis vi sam-tidig udvikler behandlingstilbuddene til dem, der har etmisbrugsproblem, tror jeg at vi på sigt kan mindske pro-blemet kraftigt, siger Bjørn Fries. Noget gennembrud i den svenske narko- og behandlings-politik over for misbrugere er der ikke tale om. For selvomder dør flere svenskere af overdoser, hiv og andre følge-sygdomme af junk, end der dør i trafikken, har det hidtilikke medført, at svenskerne har opgivet idealet om at gåefter det ultimative, nemlig et stoffrit Sverige, hvor mål-sætningen er, at alle alkoholikere bliver afholdsmænd ogalle narkomaner bliver clean. Koste hvad det vil.

cielt nordiske statsborgere med misbrugs-problemer tilbage, hvor de kommer fra.- Alene i Helsingborg er der 600 på venteli-

ste til behandling, og man råder over 70pladser. Det er helt til grin, siger SteinarRong. Han mener, at tilbuddet om metadon-behandling kunne komme mange flere tilgode, hvis man ikke var så rigide i sine me-toder.- Størstedelen af de penge, der bruges til be-handling, går til at kontrollere urinprøver.Og svenskernes brug af tvang er en ekstremdyr foranstaltning, som løber op i 60-70.000kr. om måneden for en enkelt misbruger. Udover at det er grænseoverskridende for per-sonen, så viser al erfaring, at tvangsbehand-ling ikke løser misbrugerens problem pålængere sigt.

Arrogante lægerSteinar Rong oplever, at der ofte er stor imø-dekommenhed fra de svenske kommuner,der har borgere i Danmark. Det gælder bådehjælp til bostøtte og behandling. Men da deter lægerne, og ikke de kommunale embeds-mænd, der udfører behandlingen, nytter degode intentioner ikke meget.- Der er behandlingsgaranti i Sverige, men

den fungerer ikke i praksis. De lægelige be-

handlere lever ikke op til deres del. Hvis enpatient har været i behandling tre gange påmetadon, så er holdningen den, at vedkom-mende har forspildt sin chance for yderligerebehandling. Det er åbenlys arrogance, menerSteinar Rong.En del af de svenskere, der er i København,har været på amfetamin i Sverige. I Danmarkkan de klare sig med alkohol og hash, ogundgå noget af den stress og kriminalitet, derfølger med at skulle skaffe penge til stof-ferne.- Andre er stukket af fra Sverige på grund afnarkogæld. De kommer til os, fordi de øn-sker hjælp og behandling. Og vel at mærkeen behandling, hvor de ikke stilles over forumyndiggørende krav, siger Steinar Rong.

Nordmænd behandles i DanmarkRigsdagen i Sverige har afsat 100 mio. kr. ihvert af de kommende tre år til at kommenarkotikaen til livs. Men initiativet har ikkebetydet, at færre svenskere vælger at op-holde sig i København, selv om de ikke kanfå tilstrækkelig hjælp her.- Vi har ikke oplevet et fald i antallet af mis-brugere i København. Tværtimod, siger Stei-nar Rong.

18

I Sverige...- findes steder, hvor misbrugere kan hente rene kanyler – til sig selv, og hvis de af-

leverer de brugte kanyler samtidig- skal misbrugere aflevere en urinprøve for at få udleveret deres metadon- udelukkes narkomaner fra fortsat metadonbehandling i seks måneder, hvis urin-

prøven viser, at de har indtaget andre stoffer – fx beroligende medicin eller sove-medicin

- skal man have været misbruger i mindst to år for at komme i behandling – for fåår siden var kravet fire år

- behandles alkohol- og stofmisbrugere under samme tag, og man bruger i høj graddøgnbehandling.

Fra 2000-2005 døde 1.905 narkomaner i Sverige, de fleste var afhængige af heroin.Halvdelen nåede ikke at opleve deres 40-års fødselsdag.

De svenskere, vi møder på gaden i Køben-havn, er ofte i meget dårlig forfatning. Nogleer både misbrugere og psykisk syge. Mens det endnu ikke er lykkedes at få desvenske myndigheder til at betale for be-handling i Danmark, er den danske model –som ikke på samme måde bygger på tvangog kontrol, og hvor behandlingen i højeregrad er ambulant – oftere blevet forstået oganvendt i Norge.- Vi har haft kontakt til hjemløse nordmænd,som med vores hjælp er kommet i misbrugs-behandling i Danmark, og hvor de norskemyndigheder har betalt, fortæller SteinarRong, som håber, at det snart må lykkes at fåsamarbejdet med svenskerne til at fungere –ikke mindst til gavn for de berørte misbru-gere. Og måske er der lys forude.

Koordineret indsatsEfter at problemerne med de ”strandede”svenskere i København har været behandlet i

medierne i Danmark, kan der spores en visinteresse for at få afdækket problemets om-fang. Bjørn Fries, der er leder af Mobilise-ring mod narkotika (MOB), den svenske re-gerings nye satsning for at komme narkotikatil livs, har bevilget penge til et udrednings-arbejde, der skal kortlægge, hvor mangesvenskere der er i Danmark, hvad deres problemer består i, og hvad de danske myn-digheder gør for at løse problemerne. Felt-studierne i København er afsluttet, og MOBventes at komme med et udspil i starten afdet nye år. Ønsket om en mere koordineret indsats isamarbejde med de kommunale myndig-heder i Malmø ser også ud til at blive imøde-kommet. I december er der en større konfe-rence i Malmø, hvor sydsvenske politikere,behandlere og embedsmænd sammen medkøbenhavnske ditto skal diskutere, hvordanman fremover kan løse nogle af de fælles op-gaver med de mest udsatte grupper i Køben-havn og Skåne.

19

Meddelelse til bladkartoteket:

□ Jeg ønsker at tegne abonnement

□ Ret venligst mit abonnement til nedenstående

□ Jeg ønsker at opsige mit abonnement

□ Jeg/vi får 2 eksemplarer af bladet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER

Navn

Adresse

Postnr. By

Missionen blandt Hjemløse

Gammel Køge Landevej 137+++ 2573 +++2500 Valby

✄

✄

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSEMissionen blandt Hjemløse påbegyndte sit arbejde den 25. oktober 1893 og har til formål at lave so-cialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hovedstads-området. I dag omfatter arbejdet følgende områder:

SEKRETARIATGl. Køge Landevej 137, 2500 ValbyTlf. 36 16 11 13 – Fax 36 16 61 03mbh@hjemlos.dk – www.hjemlos.dk

Sekretariatet koordinerer og administrerer organisationens arbejde, udgiver bladet HJEMLØSog arrangerer gerne informationsmøder og undervisning.

VÆRESTEDET AMADEUSBorgbjergsvej 542450 København SV.Tlf. 33 31 60 03amadeus@hjemlos.dkLeder: Jørgen Hansen

MÆNDENES HJEMLille Istedgade 21706 København V.Tlf. 33 24 39 04mh@hjemlos.dkwww.maendeneshjem.dkForstander: Robert Olsen

HJÆLP OS AT HJÆLPE VED AT SENDE BIDRAG PÅ GIRO 900-1859

VÆRESTEDET PEGASUSEnghavevej 1522450 København SV.Tlf. 33 21 98 15pegasus@hjemlos.dkLeder: Henning Uhrenfeldt Laursen

VÆRESTEDET I SYDVESTEnghavevej 171, 2450 København SV.Ledet af Støtteforeningen “Værestedets Venner” og brugernes bestyrelse.

KOLLEGIET, GL. KØGE LANDEVEJGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 36 30 43 21kollegiet@hjemlos.dkForstander: Arne Jacobsen

Bestyrelsesformand: Lasse RydbergForretningsfører: Jørgen Baadsgaard

TAK til alle, som har støttet vores arbejde i årets løb