hjerneskader ved boksning el-terapi og smerter … · formand klaus bak var tilbage fra sit...

DAN

SK

SPO

RTS

MED

ICIN

faggruppenforidrætsfysioterapiSP

ORTS

MED

ICIN

DAN

SK

NR. 1, 3. årgang, FEBRUAR 1999ISSN 1397-4211

HJERNESKADER VED BOKSNING•

EL-TERAPI OG SMERTER•

SKRIFTLIG FORMIDLING

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 1, 3. årg., FEBRUAR 1999

2R

edaktio

nelt

Dansk Sportsmedicin nummer 1,3. årgang, februar 1999.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt – medio februar, maj, augustog november – til medlemmer afDansk Idrætsmedicinsk Selskab ogFaggruppen for Idrætsfysioterapi.For ikke-medlemmer kan årsabon-nement tegnes for 250 kr. incl.moms.

Adresse:DANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf, tlf.-svarer og fax: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, ViborgAfdelingslæge Arne Gam, VanløseOverlæge Uffe Jørgensen, GentofteFysioterapilærer Nina Schriver,HøjbjergFysioterapeut John Verner, Frede-riksbergFysioterapilærer Leif Zebitz,OdenseAnsvarshavende redaktørOverlæge Allan BuhlIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskette

vedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederLayout: Gorm Helleberg Rasmus-senForsidefotoPreben Søborg, Sports Foto Aps.Motiv:

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Idrættens Forskningsråd.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Godt nytår og velkommen til detførste nummer af Dansk Sportsme-dicin i 1999. I serien af artikler omsmertebehandling bringer bladetdenne gang en oversigtsartikel atArne Gam med fokus på de elek-trotermiske behandlingsmetoder.Set i lyset at industriens meget sto-re omsætning af disse apparater imange år, er litteraturen forbav-sende fattig med konklusioner ombehandlingseffektiviteten. Skullebrugen af disse metoder udeluk-kende baseres på en videnskabeligevidens, måtte dette store behand-lingsområde delvis ophøre underde nuværende forhold, store ran-domiserede analyser burde påbe-gyndes og en del undersøgelsergentages. Derefter kunne vi mulig-vis drage mere sikre konklusionerom effekten. Arne Gam anførerdog i sine afsluttende bemærknin-ger, at trods den manglende doku-mentation på mange at behand-lingsfelterne, ville det være sværtat holde op med disse efterspurgte

behandlinger, når de muligvis ereffektive. Interesserede læsere kanhente yderligere oplysninger omden aktuelle viden indenfor be-handlingsområdet i de 2 senestenumre af fagbladet “Danske Fysio-terapeuter”.

For første gang udnytter DanskSportsmedicin det skandinaviskesamarbejde og offentliggør en arti-kel, der tidligere har været trykt iNorsk Idrettsmedisin. Redaktio-nen har fundet artiklen god ogmeget aktuel for danske idrætsine-dicinere. Emnet bør kunne få flerelæsere op af stolen. Fat blot pen-nen og send fagbladet et indlægom dine holdninger/kommentarertil denne sportsgrens udførelse,berettigelse og dens meget hel-bredsskadelige virkninger.

En del at bladets indhold er detfaglige program for Faggruppenskommende årsmøde. Temaet erbørn og idræt/eliteidræt, et spæn-dende emne med både sociologi-ske og medicinske aspekter.

Et andet tværfagligt, idrætsme-dicinsk og samfundsmedicinskemne, “Fysisk træning som sund-hedsfremmende aktivitet”, var påprogrammet som symposium vedDIMS’s årsmøde i november må-ned. Et referat fra symposiet skre-vet at fysioterapeut Nina Beyer,kan læses i dette nummer at bla-det.

Redaktionen er langsomt ved atoparbejde et lille lager af artiklertil senere publikation. Udviklingenhilses med tilfredshed og det gør,at arbejdet i redaktionen blivermindre belastende. Vi vil dog ger-ne modtage mange flere indlægfra læserne af bladet – både fagligeartikler og debatindlæg. Til lettelseaf processen, og til inspiration,bringer bladet i dette nummer enkoncentreret vejledning om skrift-lig formidling.

God læsning

Redaktøren


3

Indhold

FORENINGSNYT

FAGLIGT

AKTUELT

FFI ÅRSMØDE

KURSUS- OG MØDEREFERATER

INFORMATIONER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

4

6

10

14

16

18

21

22

24

26

29

34

Ledere

Hoved- og hjerneskader ved boksningIngunn R. Rise

Virker elektroterapi på smerter ?Arne Gam

Skriftlig formidlingHanne Sejer

Fysisk aktivitet og cancerInge Haunstrup Clemmensen

8Program og abstracts til FFI årsmøde 1999

DIMS jubilæumsårsmøde 1998 - et festfyrværkeri$ Birgith Andersen

Fysisk træning som sundhedsfremmende aktivitetNina Beyer

Manuel vævsbehandling i idrætsmedicinenLeif Zebitz

IOC's etikpris til Jens Elers • Bog om idræt og etikIdrætsmedicin i dagspressen • Dopingkontroller og -sager


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Allan Buhl,fhv. formand

I følge planerne havde jeg faktisk al-lerede skrevet den sidste leder til fag-bladet i november 1998. Men flereforhold har dog ført til, at den her le-der bliver den sidste fra min hånd. Pågeneralforsamlingen blev det beslut-tet, at jeg skulle fungere som for-mand for selskabet, indtil den nyeformand Klaus Bak var tilbage fra sitstudieophold i Australien. Klaus ogfamilien afslutter udlandsopholdetmed en rundrejse i Østasien her i ja-nuar, hvilket har gjort en aktuel kom-munikation meget vanskelig.

1998 blev afsluttet med et vellyk-ket årsmøde, der havde ca. 300 delta-gere. Endnu en gang tak til alle arran-gører, hjælpere og firmasponsorer,kun med denne brede opbakning hardet været muligt at gennemføre et såomfattende årsmødeprogram. De in-viterede foredragsholdere var megetforskellige i præsentationsform, menalle var yderst veloplagte og inspi-rende som undervisere. Derudoverafspejlede mødet, at den danske, vi-denskabelige, idrætsmedicinske akti-vitet befinder sig på et nogenlundeinternationalt niveau. I øjeblikket erden dog efter min opfattelse for me-get koncentreret til København ogisær til forskningsenheden på Bispe-bjerg Hospital. Alle må helt naturligtanerkende den flotte idrætsmedicin-ske udvikling i hovedstaden i de se-neste år, men skal forskningsaktivite-ten øges og spredes over en større delaf landet, skal der iværksættes en storindsats fra mange sider. Selskabetkan bringe mere fokus på problemetog initiere de nødvendige kontaktertil sundhedsmyndighederne ogidrætsorganisationerne. Større

idrætsmedicinske enheder på både detkliniske og videnskabelige område eren vigtig forudsætning for, at denidrætsmedicinske aktivitet i Danmarkkan bibeholde sit internationale ni-veau. Målet må altså også være at kom-me op på et højere niveau. Både TeamDanmark og DIF kommer formentligtil at støtte denne udvikling på en end-nu mere udtalt måde, end de har støt-tet de tidligere idrætsmedicinske tiltag.Idrætsmedicinske læger rundt i landetmå i fremtiden koordinere og delvissamle aktiviteterne i større centerdan-nelser. Den funktionsbærende enhedkan være en fremtidig model i den kli-niske del af udviklingen, men derud-over skal der tilføres basalforskningenflere midler både til de eksisterendecentre samt til at skabe nye.

Debatten på generalforsamlingenblev delvis præget af de praktiserendelægers ønske om en mere praksisrele-vant, idrætsmedicinsk uddannelse, ogen uofficiel anerkendelse af denne ud-dannelse f.eks. som Selskab for ManuelMedicin, der har et diplomkursus. Derer dog allerede nu etableret en over-bygning af kursustilbuddet til almenpraksis, og uddannelsesudvalget vil i1999 analysere dette område af uddan-nelsesprogrammet.

Selskabet kommer sandsynligvis tilat være mere synlig i debatten af flereaktuelle samfundsproblemer, som ind-drager sundhed og idræt. På årsmødetblev der ved flere af symposierne tagethul på diskussionen indenfor nogle afdisse emner. Det bliver nu op til dennye bestyrelse at afgøre, hvor omfat-tende selskabet vil involvere sig.

I min bestyrelsesperiode har selska-bet brugt hovedparten af energien på

at opbygge en ny struktur for bådeden teoretiske og kliniske idrætsme-dicinske uddannelse, at udvikle års-møderne til attraktive begivenhederfor alle idrætsmedicinere, at udvikleet bedre samarbejde med Faggruppenfor Idrætsfysioterapi og de storeidrætsorganisationer, at skabe et godtskandinavisk samarbejde og et tids-skrift af høj international standardsamt at etablere et godt, dansk, kli-nisk orienteret fagblad.

Det lykkedes ikke i min tid at fåSundhedsstyrelsens officielle aner-kendelse af idrætsmedicinen som etekspertområde med et tilknyttet ud-dannelsesprogram, men sagen er ikkeopgivet, og den ligger nu til behand-ling i Speciallægekommisionen. Derer som anført en række spændendeopgaver til den nye formand og be-styrelse. Jeg vil afslutte lederen medat sige tak til alle tidligere og nuvæ-rende bestyrelsesmedlemmer for etdejligt samarbejde i mange år og sam-tidig ønske den kommende bestyrelseheld og lykke med arbejdet.

Allan Buhl

Klaus Bakny formand

Goddag og farvel fra den afgående formand– samt tillykke til den nye


5

FaggruppenforIdrætsfysioterapi

v/ Gorm HellebergRasmussen, formand

Foreningsnyt

Det forløbne år har bragt nye ar-bejdsopgaver med sig.

I april måned '98 blev der taget etskridt hen imod dannelse af en euro-pæisk interesseorganisation foridrætsfysioterapi. 10 lande var mødtop. En formel organisation blev detikke til i første omgang, men repræ-sentanterne enedes om at påbegyndeopbygningen af et interesse-netværk,der med tiden kunne udgøre et hold-bart grundlag for en organisation. Op-bygningen skulle starte med en op-samling af de interesserede nationersvisioner for den kommende organisa-tion. Dernæst skulle der udarbejdes etkonkret oplæg til organisationsdan-nelse til diskussion på et eller flere in-ternationale fællesmøder i år. Så vidtvi er orienterede, er forarbejdet ikkekommet i gang endnu, så en egentligorganisationsdannelse kan godt havelange udsigter. Som så mange andregange må man sande at "ting ta'r tid"og at tålmodighed er en dyd.

I stedet kan vi så glæde os over, atvort eget initiativ om et parallelt, in-ternordisk samarbejde er blevet mod-taget positivt i de andre nordiske lan-de. Vore planer var at afholde det før-ste netværks-møde i forbindelse medden 4. skandinaviske kongres i idræts-medicin i Finland i november, men detlod sig desværre ikke gøre. I stedethar vi inviteret repræsentanter fraNorge, Sverige og Finland til voreseget årsmøde her i februar. Her håbervi så at kunne få de indledende drøf-telser.

I '98 måtte vi erkende, at "idrætsfy-sioterapi" ikke blev udvalgt til at væredet første danske, fysioterapeutiskespeciale. Det blev som bekendt neuro-logisk fysioterapi. Bestyrelsen har dogingen intentioner om at neddrosle ar-bejdet for en specialisering. På DF'sopfordring afventer vi i første omgangsagsbehandlingen i forbindelse meddet neurologiske område, før vi mobi-liserer for mange kræfter. Vi håbersnart at kunne afholde et strategimødemed Danske Fysioterapeuter, så vi kanarbejde effektivt med de områder, dervil fremme sagen.

På kursussiden har vi nu fået det 3.trin af kurserne i idrætsfysioterapi igang. Det første af slagsen blev af-holdt i december og deltagerne har gi-vet det en god evaluering. Kursus 1 og2 er blevet indholdsmæssigt justeret,

så de 3 kurser nu fremstår som ensamlet helhed. Formål og indholdfor kurserne blev beskrevet i lede-ren i det sidste nummer af DanskSportsmedicin.

Et nyt årsmøde ligger lige for dø-ren med fagligt program, general-forsamling og hyggeligt samvær.Temaet for det faglige program er iår "Børn og idræt" – et aktuelttema med tanke på den nuværen-de debat om de fysisk inaktivedanske børn – og eliteidrætsbørne-ne. Programmet kan ses i midtenaf dette blad. I skrivende stund ertilmeldingen til årsmødet desvær-re ikke så god som den plejer atvære. Vi håber dog fra bestyrelsensside, at det når at rette sig.

Dansk Idrætsmedicinsk Selskabsagde ved jubilæumsmødet i no-vember farvel til Allan Buhl somformand. Det er ikke mindst Al-lans fortjeneste, at der er oparbej-det et godt samarbejdsklima mel-lem de to organisationer og at det-te bl.a. har udmøntet sig i voresfælles blad "Dansk Sportsmedicin".Tak for din indsats og velkommentil Klaus Bak som ny formand forDIMS.

Gorm


6 Fagligt

Hoved- og hjerneskader ved boksning

ArtikelbaggrundI Norge har der været lovgivnings-mæssigt forbud mod professionelboksning siden 1981. Der foregår iøje-blikket overvejelser om en ophævelseaf denne lov. I forbindelse hermed blevNorsk Idrettsmedisinsk Forening i star-ten af 1998 anmodet om at afgive enudtalelse om de medicinske skadevirk-ninger ved boksning. I Norsk Idræts-medicinsk Forening har et udvalg be-stående af overlæge Ingunn Rise (for-mand), overlæge dr. med. SverreMæhlum og overlæge dr. med. AndersWalløe meget hurtigt arbejdet med pro-blematikken og derefter sendt en sam-let evidens-baseret redegørelse til detnorske Kulturministerium.

I fagbladet Norsk Idrettsmedisin nr.2/1998 er publiceret en artikel, dersammendrager indholdet af redegørel-sen til Kulturministeriet. Denne artikelhar redaktionen i Dansk Sportsmedicinfundet meget aktuel for danske idræts-medicinere, og med tilladelse fra dennorske forfatter bringes artiklen her ien dansk oversættelse.

IndledningHoved- og hjerneskader er de alvorlig-ste skader i boksning. De kan bådegive invaliderende senskader og med-føre døden. Det er påvist, at op mod90% af alle professionelle boksere er-hverver sig hjerneskade.

Der foregår et omfattende internati-onalt arbejde for at forbyde ikke bareprofessionel boksning, men også ama-tørboksning. American Medical Associ-ation, AMA, har vedtaget en udtalelse,der går på at forbyde al boksning (1).Det samme har lægeforeninger i Stor-britannien og Australien samt WorldMedical Association. American Acade-my of Neurology frarådede allerede i1983 al boksning. De fremhævede, atbåde amatør- og professionelle boksereudsættes for stor risiko for at pådragesig akutte og kroniske kranielle skade-virkninger af boksning. Norges og Sve-

Overlæge Ingunn R. Rise, Neurokirurgisk afd., Ullevål Universitetshospital, Oslo.

riges rolle som foregangslande i for-buddet mod professionel boksningfremhæves internationalt (1).

Mekanismer ved hovedskaderHjernen styrer som bekendt alle funkti-oner i kroppen. For at kunne forstå,hvordan hjernen skades når hovedetudsættes for direkte slag, er det vigtigtat vide at hjernen består af en blødmasse (cerebrum) med en vægt på ca.1,4 kg, der flyder i vand (cerebrospinal-væske). Denne væske beskytter hjernenmod at ligge direkte an på kranieknog-lerne. Cerebrospinalvæsken uden påhjernen står i forbindelse med vand ihulrum (ventrikelsystemet) inde i hjer-nen. Cerebrum og cerebrospinalvæ-sken omgives af en blød og en hårdhjernehinde. Hjernen er forbundet medhjernehinderne via tynde blodårer,hjernens venøse sinus, der fører brugtblod ud af hjernen til de store vener,

der igen fører blodet tilbage til hjertet.Uden for hjernehinderne ligger kraniet.Idet hjernen er omgivet og begrænsetaf kraniet, vil hjernens funktion – ogdermed livet – være truet, hvis derkommer en hurtig volumenforøgelseinde i kraniet. En blodansamling kanpresse hjernen til side og true densfunktion. Trykket inde i kraniet vil sti-ge (forhøjet intrakranielt tryk), og nårdet intrakranielle tryk nærmer sigblodtrykket, kompromitteres blodcir-kulationen inde i kraniet på en måde,så hjernen ikke længere får tilstrække-lig blod- og ernæringsforsyning. Nårtrykket indenfor kraniet bliver lig medeller højere end blodtrykket, stopperblodcirkulationen i hjernen helt, og dø-den indtræffer.

Professsionelle boksere er i stand tilat aflevere slag, der svarer til mere end100 G (2). Når sådanne slag træffer etbevægeligt hoved, forskydes hjernen

Spor

tsfo

to


Fagligt 7

inde i kraniet og blodårer og nervefibrerives over. Slag direkte mod hovedetresulterer i en trykforplantning paral-lelt med slagets kraftretning og kanføre til knusningsskader af hjernen. Defleste slag mod hovedet vil træffe udenfor hovedets akse, og fører til en rotati-on af hovedet. Dybereliggende struktu-rer i hjernen skades, idet rotationskræf-terne medfører overskæring af nerve-tråde og nerveceller, såkaldte “shearinginjuries”. Rotationskræfterne vil des-uden kunne føre til, at venerne, der for-binder hjernen med hjernehinderne,går i stykker og medfører en livstruen-de blødning mellem hjernen og hjerne-hinderne. Gentagne slag mod hovedet ien boksekamp vil hos bokseren des-uden føre til en reduceret opmærksom-hed og koncentration, hvilket forøgerrisikoen for både akutte og kroniskehovedskader.

Akutte hovedskaderDet akutte subdurale hæmatom beståraf en blødning under den hårde hjerne-hinde (dura) og skyldes overrivning afde venøse sinus. Denne type blødningforårsager 75% af dødsfaldene hos bok-sere.

Det epidurale hæmatom består afen blødning imellem kraniet og hjerne-hinderne. Denne type blødning forår-sages oftest af brud på kraniet der,hvor det er tyndest, nemlig i tindinge-regionen. Denne skade er i princippetlivstruende.

Hjernerystelse og “the second im-pact syndrome”. Den hyppigste ho-vedskade i boksning, hjernerystelse og“knock out”, giver i bedste fald kun enhjernerystelse som resultat. Hjernery-stelse har været defineret forskelligt,enten ved umiddelbare og forbigåendeforstyrrelser af blandt andet bevidst-hed, syn og balance pga. hjernestam-mepåvirkning (fastlagt af Committeeof Head Injury Nomenclature of theCongress of Neurological Surgeons(1966)) eller ved at blive defineret påbasis af bevidstløshedens eller hukom-melsestabets varighed.

Dødelig opsvulmen af hjernen kan li-geledes opstå efter en lille hovedskadehos en, der fortsat har symptomer fraen tidligere hjerneskade (hjernerystel-se) (3,4). Denne tilstand, som kaldes“the second impact syndrome”, blev

først beskrevet af Schneider i 1973 (5)og senere af Saunders og Harburg i1984 (6). I løbet af sekunder eller mi-nutter får man en markant stigning idet intrakranielle tryk. Patienten vil fraat være vågen kunne gennemgå enhurtig neurologisk forværring til be-vidstløshed og død i løbet af minutter.Selv med hurtig iværksat behandlinghar denne tilstand en høj dødelighed.Faren for at pådrage sig “the secondimpact syndrome” er større, når symp-tomer fra en forudgående hjernerystel-se negligeres.

Kroniske hjerneskaderHjernen kan i modsætning til andredele af kroppen ikke trænes til at tålegentagne skader. Slag mod hovedetmed påvirkning af hjernens funktionerøger risikoen for at udvikle en irrever-sibel hjerneskade. Skadernes omfangkan forværres efter afsluttet karriere,hvilket ses hos de boksere, der senereudvikler demens.

Punch drunk – Dementia pugilistica.Allerede i 1928 beskrev Martland“punch drunk” syndromet, også kendtsom “dementia pugilistica” – “bokse-demens”, hvor uklar artikulation, usik-ker gang, nedsat hukommelse og par-kinsonistiske symptomer er karakteri-stiske (7).

Det er anslået, at mindst 10 - 17% afde professionelle boksere får sikkertegn på kronisk hjerneskade med ned-sat hukommelse, demens, uklar tale ogusikker gang, personlighedsforandrin-ger og social instabilitet (8,9). Det erpåvist, at det mere er antallet af kampeend antallet af knockout eller tekniskeknockout der afgør, om der udviklessådanne senfølger. Jo længere en bok-sekarriere varer, jo større er risikoen forat pådrage sig disse kroniske hjerne-skader. Symptomerne vil forværresover tid, også efter at bokseren har af-sluttet karrieren.

Alzheimers sygdom. Ved undersø-gelse af hjernen fra døde boksere er derfundet forandringer, som i stor gradligner de patologiske forandringer, derkan påvises hos patienter med Alzhei-mers sygdom (9). Der er holdepunkterfor, at hovedskader med læsioner afneuroner (hjerneceller) og/eller blod-kar, kan igangsætte processer, der ud-vikler Alzheimers sygdom. Jordan ogmedforfattere har desuden vist, at bok-sere, der indeholder genet Apolipopro-tein E epsilon 4 (APOE 4), har signifi-kant større risiko for at udvikle kronisktraumatisk hjerneskade og Alzheimerssygdom end boksere uden dette gen(10).

Hjerneatrofi – hjernesvind. Cassonog medarbejdere undersøgte en gruppeaktive, professionelle boksere med CT-scanning en uge efter knockout ellerteknisk knockout (11). Hjerneatrofiblev påvist hos 50% af bokserne. Dervar før undersøgelsen ikke mistankeom alvorlige akutte skader med blød-ning, og denne skadetype blev hellerikke påvist. Ingen af bokserne havdehukommelsestab af over 2 minuttersvarighed, og ingen var bevidstløse imere end ca. 10 sekunder. Ingen af demmisbrugte alkohol, narkotika eller me-dikamenter. Bokserne var mellem 20 og31 år. Denne form for atrofi ses uhyresjældent hos andre patienter (ikke-bok-sere) med hjernerystelse. Hjerneatrofi-en sættes i forbindelse med de gentag-ne slag mod hovedet, som boksere ud-sættes for.

Kaste og medforfattere rapporteredei deres undersøgelse af 14 finske, skan-dinaviske og europæiske boksemestre(6 professionelle og 8 amatører), at 67%af de professionelle og 13% af amatø-rerne havde objektive tegn på hjerne-svind ved CT-scanning (12).

Akut subduralt hæmatom er den alminde-ligste årsag til dødsfald ved bokseskade.


8 Fagligt

Det er også vist, at 1 ud af 5 bokserehar et ekstra hulrum centralt i hjernen,et såkaldt cavum septum pellucidum,mens dette kun er tilstede hos 1 ud af20 i normalbefolkningen, og er dasandsynligvis medfødt (13). Dette eks-tra hulrum opstår hos boksere pågrund af overrivning i skillevæggenmellem sideventriklerne i hjernen. Der-ved samles væsken i skillevæggen ogen cyste dannes. En sådan cyste vil alt-så være udtryk for påvisbar hjerneska-de og vil ofte være udtryk for hjerne-svind.

Ross og medarbejdere viste i 1983, atselv boksere med et moderat antalkampe kan pådrage sig central hjerne-atrofi. Desuden viste de, at atrofienhavde signifikant sammenhæng medantallet af kampe (14).

Der er rejst kritik af de undersøgel-ser, hvor CT-scanning påviser hjerne-atrofi hos boksere, og det er hævdet, atsådanne fund blot er udtryk for nor-malvariation. Jordan og medarbejderepublicerede i 1992 en undersøgelse,hvor 45 professionelle boksere i alde-ren 21 til 31 år blev undersøgt over 2 årmed gentagne CT-scanninger. Han på-viste, at 13% med sikkerhed udvikledehjerneatrofi i løbet af denne tid (15).Det er en ekstraordinær hurtig udvik-ling af hjernesvind, og langt hurtigereend hos gamle mennesker der udviklerdemens. Bokserne med hjernetrofi ten-derede til at have flere kampe og flerenederlag end de, der ikke fik påvistprogredierende forandringer.

Generel hjerneskade. I en undersø-gelse fra USA, hvor boksere blev un-dersøgt neurologisk, neuropsykolo-gisk, med CT-scanning og EEG under-søgelse (elektroencephalografi), viste87% sygelige forandringer ved mindstto af undersøgelserne (16). Alle havdeneuropsykologiske udfald. Ved de neu-ropsykologiske tests afdækkede manhjerne-funktionssvigt. Disse tests erstandardiserede og bruges i øvrigt vedundersøgelse af opløsningsmiddel-ska-dede og personer med hjerneblødning.Ingen af bokserne i denne undersøgel-se havde misbrugt alkohol eller narko-tika, de havde ingen andre kendte syg-domme, og alle - bortset fra 2 - havde12 års skolegang eller derover.

I en undersøgelse fra Glasgow af ak-tive amatørboksere havde 35% objekti-ve neurologiske udfald (17).

Andre skaderØjenskader. I en omfattende undersø-gelse udført af Giovinazzo og medar-bejdere fra New York blev 74 aktiveboksere undersøgt med hensyn til øjen-skader (18). Hos 66% blev der påvistmindst én øjenskade. Synstruende ska-de blev fundet hos 58% af bokserne. Énaf fem havde nethindeløsning. Jo flerekampe og jo flere tabte kampe, jo størrevar risikoen for nethindeløsningen.Hovedårsagen til blindhed hos boksereer netop løsning af nethinden (19).

KonklusionHjernen kan i modsætning til andredele af kroppen ikke trænes til at tåleskader. Ethvert slag mod hovedet inde-bærer en risiko for hjerneskade. Profes-sionel boksning har slag mod hovedetsom den mest fundamentale måde atudøve aktiviteten på. Ved at sættemodstanderens hjerne ud af funktion(“knockout”) vindes kampen. Professi-onelle boksere påføres akutte, megetalvorlige hoved- og hjerneskader, somikke sjældent resulterer i dødsfald. Tætpå 90% af de professionelle boksere ud-vikler former for hjerneskade. Det erpåvist, at jo længere en boksekarrierevarer, jo større er risikoen for at pådra-ge sig kronisk hjerneskade, hvoraf hjer-nesvind, demens og hukommelses-svigt, Alzheimers sygdom, usikkergang og parkinsonisme vil være blandtde mest frygtede konsekvenser. Symp-tomerne forværres over tid, ofte ogsåefter afsluttet boksekarriere. På bag-grund af de alvorlige akutte, og ikkemindst de kroniske hjerneskader hosprofessionelle boksere, er der set framedicinsk side ingen tvivl om, at boks-ning er meget skadelig for hjernen.

KontaktadresseDr. Ingunn R. RiseNeurokirurgisk afd.Ullevaal Universitet SykehusN-0407 Oslo


9Fagligt

Bestyrelsen for Dansk Idrætsmedi-cinsk Selskab har følgende kommen-tarer til artiklen om hovedskader vedboksning.

Indenfor de seneste 10 år har den pro-fessionelle boksning i Danmark udvik-let sig på alle områder. Antallet afpro-fessionelle boksere er øget, kampantal-let og intensiteten i boksekampene ersteget betydeligt, hvilket har ført til etforøget antal danske boksere som euro-pa- og verdensmestre. Endnu har viikke erfaret, om danske boksere harudviklet alvorlige kroniske hjerneska-der eller er døde som følge af slag. Er-faringerne fra andre lande – især USA –tyder dog på, at med den stigende akti-vitet i denne sport vil et antal professi-onelle danske boksere udvikle sværekroniske hjerneskader i de kommendeår.

Bestyrelsen finder det meget påkræ-vet, at dette alvorlige idrætsmedicinske

KOMMENTARproblem bliver videnskabeligt analyse-ret med anvendelse af en evidens-base-ret metodologi. Den norske idrætsme-dicinske forening har i foråret 1998foretaget denne videnskabelige littera-turanalyse, og et sammendrag af analy-sen er beskrevet i den artikel, somDansk Sportsmedicin her bringer ioversættelse. Artiklen påviser med altydelighed, at boksningen er yderstskadelig for hjernefunktionen. Specieltsynes karrierelængden og antal runderat være de største risikofaktorer, og detvirker ligeledes sandsynligt, at de kro-niske forandringer i cerebrum forvær-res selv efter ophør med sporten.

Foranledningen til den norske un-dersøgelse var et nyt forslag om ophæ-velse af lovforbuddet om professionelboksning i Norge. På baggrund af ana-lysen blev forslaget i efteråret 1998 for-kastet af det norske Odelstinget.

Bestyrelsen ønsker at stimulere enfornyet debat i Danmark om bokses-

portens helbredsskadelige virkninger.Debatten kan føres blandt selskabetsmedlemmer, men bør også inddragebokseforbund, idrætsorganisationer,sundhedsstyrelsen og sundhedsmini-sterium. Den norske artikel betragterbestyrelsen som et godt oplæg til atigangsætte en boksedebat. Bestyrelsenfinder det nødvendigt, at flere forhold iprofessionel boksning tages op til for-nyet vurdering, f. eks. fremtidige li-censregler, antal boksekampe og dereslængde. Debattens indhold vil for-mentlig også komme til at omhandle etlovforbud mod professionel boksning iDanmark. En lang række idrætsmedi-cinske organisationer i Europa har i desenere år anbefalet, at denne sports-gren forbydes.

Bestyrelsen

ReferencerI denne artikel har redaktionen valgtat afvige fra bladets retningslinier ommax. 10 referencer.

1. Morrison RG. Medical and public he-alth aspects of boxing. JAMA1986;255:2475-80.2. Unterharnscheidt FJ. Head injury afterboxing. Scand J Rehabil Med 1972;4:77-84.3. Cantu RC. Cerebral concussion insport. Management and prevention.Sports Medicine 1992;14:64-74.4. Kelly JP, Nichols JS, Filley CM, LilleheiKO, Rubinstein D, Kleinschmidt-DeMa-sters BK. Concussin in Sports. JAMA1991;266:2867-9.5. Schneider RC. Head and neck injuriesin football. Williams and Williams 1973.6. Saunders RL, Harbaugh RE. The se-cond impact in catastrophic contact-sports head trauma. JAMA 1984;252:538-9.7. Martland HS. Punch drunk. JAMA1928;91:1103-7.

8. Battalia JE, Aschenbrenner CA, BennettDR, Friedlander IR, Gado MH, NovichMM, et al. Brain injury in boxing. LAMA1983;249:254-7.9. Roberts GW, Allsop D, Bruton C. The oc-cult aftermath of boxing. J Neurol Neuro-surg Psychiatry 1990;53:373-8.10. Jordan BD, Relkin NR, Ravdin LD, Ja-cobs AR, Benett A, Gandy S. Apolipoprote-in Epsilon4 associated with cronic trauma-tic brain injury in boxing. JAMA1997;278:136-40.11. Casson IR, Sham R, Campbell EA,Tarlau M, Didomenico A. Neurological andCT evaluation of knocked-out boxers. JNeurol Neurosurg Psychiatry 1982;45:170-4.12. Kaste M, Vilkki J, Sainio K, Kuurne T,Katevuo K, Meurala H. Is chronic braindamage in boxing a hazard of the past. Lan-cet 1982;1186-8.13. Bogdanoff B, Natter HM. Incidence ofcavum septum pellucidum in adults: a signof boxer’s encephalopathy (see comments).Neurology 1989;39:991-2.

14. Ross BJ, Cole M, Thompson JS, KimKH. Boxers – Computed Tomography,EEG and Neurological Evaluation.JAMA 1983;249:211-3.15. Jordan BD, Jahre C, Hauser WA, Zim-mermann RD, Peterson M,. Serial com-puted tomography in professional bo-xers. J of Neuroimaging 1992;2:181-5.16. Casson IR, Siegel O, Sham R, Camp-bell EA, Tarlau M, DiDomedico A. BrainDamage in Modern Boxers. JAMA1984;251:2663-7.17. McLatchie G, Brooks N, Galbraith S,Hutchison JS, Wilson L, Melville I, et al.Clinical neurological examination, neu-ropsychology, electroencephalographyand computed tomographic head scan-ning in active amateur boxers. J NeurolNeurosurg Psychiatry 1987;50:96-9.18. Giovinazzo VJ, Yannuzzi LA, Soren-son JA, Delrowe DJ, Campbell EA. Theocular complications of boxing. Opthal-mology 1987;94:587-96.19. Blonstein JL. Sport and medicine.Medical aspects of amateur boxing. ProcR Soc Med 1966;59:649-52.


10 Fagligt

Virker elektroterapi på smerter ?Afdelingslæge Arne Gam, KAS Gentofte

IndledningSmerte under eller efter idrætsudøvel-se og i sjældnere tilfælde konstantsmerte, er det symptom idrætsudøve-ren hyppigst præsenterer behandlerenfor.

Ofte antages baggrunden for smer-ten at være inflammation, mens alter-native forklaringer kunne være nerve-entrapment, malaligement, dysfunge-rende led, dysfunktion på forskelligeniveauer i nervesystemet etc.. Forhol-dene er komplekse, ikke mindst pga.forskellige faggruppers forskelligediagnostiske indfaldsvinkler og vurde-ringer af fundenes betydning.

Det er meningen med denne artikelat redegøre for den nuværende littera-tur, og dermed vores viden om og do-kumentation for elektrotermiske be-handlinger af smerte (el-terapi) med fo-kus på ultralyd (US), transkutan elek-trisk nervestimulation (TENS) og laser(LLLT).

Disse modaliteter er nogle af demest anvendte non-farmakologiske be-handlinger indenfor ikke-kirurgisk be-handling. De øvrige modaliteter omfat-ter aktiv og passiv udspænding, for-skellige former for massage, øvelser(træning) samt varme- og kuldebe-handling i forskellige applikationsfor-mer. Ønsket med behandlingerne erenten smertelindring og/eller accelere-ret heling.

Diagnostiske variationerMange skader defineres alene på loka-lisation, diagnostiske test og sympto-mer i forhold til de “objektive” foran-dringer som f.eks. forskellige billed-diagnostiske, biokemiske og histiologi-ske fund eller en kombination af disse.Et eksempel kan være “tennisalbuen”som kan være akut eller kronisk. De tobegreber er ofte ikke klart adskiltehvad angår objektive og kliniske fund,hvis man ikke vælger den pragmatiskeholdning at sætte 3 måneder som enfast skillelinie. Affektionen kan princi-pielt være lokaliseret til overgangen

mellem knogle og sene, alene i seneneller den muskulotendinøse overgang.De patologiske forandringer er tendinit(her defineret som ren inflammation)og tendinose (her defineret som binde-vævsdannelse/forkalkninger). Endeliger der mulighed for affektion af nerver,brusk og knogle i regionen som imite-rer “tennisalbue”. Kliniske undersøgel-ser vil derfor ofte dække over den sam-me diagnose, men med forskellig ska-deaffektion, og der kan derfor princi-pielt være en effekt overfor en subgrup-pe indenfor diagnosen, selvom effektenikke kan påvises ved den kliniske un-dersøgelse. Statistisk set skulle en så-dan effekt kunne registreres, hvis un-dersøgelsen vel og mærke er stor nok,idet subgruppen derved er repræsente-ret i et tilstrækkeligt antal. Et andet pro-blem er, at behandlinger kan gives på etuendeligt antal måder (antal x tid xtype x dosis x applikationsmåde etc),hvilket kræver et uendeligt antal klini-ske undersøgelser for at afklare, om derer effekt overfor en given diagnose ellerej. Begrebet dokumentation dækkerderfor i det følgende over den viden vihar fra den nuværende litteratur, mener ikke det samme som at sige, at be-handlingen overhovedet ikke virkeroverfor andre (sub)diagnoser eller ergivet på en anden måde. Eksperimen-telle undersøgelser er ikke medtaget idokumentationen, da det er velkendt atresultaterne fra disse undersøgelserikke altid lader sig overføre til dagligklinisk praksis.

PlaceboeffektEt andet begreb som ofte misforstås erplaceboeffekten, der af nogen oversæt-tes med “snyde-effekt”. At der ikke kuner tale om en “psykologisk” effekt erveldokumenteret. Placeboeffekt er på-vist i flere dyre-eksperimentelle studierf.eks. hos rotter, og i humane studier erder påvist en stigning i de biokemiskemarkører. I kliniske studier af smerterer der fundet placeboeffekt på op til60%, hvor den signifikante effekt af be-

handlingen (NSAID) var på 77%, såmerkantilt kan der her kun tales om engevinst på 17%. Sagt på en anden måde:patienten (og behandleren) kan jo væreligeglade med, om der er tale om place-boeffekt – bare behandlingen virker. Di-lemmaet er, at “placeboeffekten” er vistat være aftagende med behandlerenstiltro (viden) til, at behandlingen virker.F.eks. viste en given information til togrupper behandlere signifikant infly-delse på de 2 gruppers succes med be-handlingen. Det geniale ved denne un-dersøgelse var, at man foretog undersø-gelsen i 2 tempi, først med en doku-menteret behandling og efterfølgendemed placebo behandling. Det gav sam-me resultat – effekten var afhængig af,hvilken information der blev givet tilbehandlerne.

Historisk tilbageblikGennem tiderne er der blevet introdu-ceret mange behandlinger til reduktionaf smerter i bevægeapparatet. Fra oldti-den har massage, varme og kulde væretkendt og brugt som lindrende behand-linger. Sågar el-stimulation, hvor elek-triske ål har leveret elektriciteten, harværet benyttet.

Teknologisk udvikling har senerebåde effektiviseret disse modaliteter ogmedført nye. Ultralyd – og dens muligepositive effekter – er beskrevet i tyskestudier tilbage i begyndelsen af1930’erne, men har først fået sin storeudbredelse i 50’erne pga. førkrigsperio-dens negative holdning til alt tysk. La-ser kom fra betonkommunismens Øst-europa og blev udviklet mhp. anven-delse til krigsførelse (laserkanon). Førsti begyndelsen af 70’erne blev metodenbeskrevet som en mulig terapeutiskmodalitet til smertebehandling, heldig-vis i en blødere form. På det tidspunkthavde den dog allerede vundet indpassom instrument til præcisionskirurgi.

IndikationerIndikationerne for elektrotermiske be-handlinger kan være meget brede, især


11Fagligt

hvis man tager anbefalingerne fra pro-ducenterne af behandlingsapparaturer-ne for pålydende. Man kan til tiderhenføres til en verden, der ligner nuti-dens præsentation af “alternative” be-handlinger i husstandsomdelte uge- ogreklameaviser. Producenterne kan dogundskyldes. I litteraturen kan man fin-de utallige experimentelle og ikke-kon-trollerede undersøgelser, der påviseren mulig effekt. Oftest ekstemporeresder dog urimeligt ud fra undersøgel-serne og der fokuseres sjældent på demodsigelser, den eksperimentelle litte-ratur er fuld af. Som eksempel kannævnes påvirkningen af fibroblaster,hvor fund af vækst i antallet af fibro-blaster er taget til indtægt for, at be-handlingen kan accelerere heling. Enanden konklusion kunne ligeså godtvære, at behandlingen stimulerer til ar-vævsdannelse og dermed kunne væreskadelig.

Grundtanken i eksperimentel forsk-ning må være at klarlægge virknings-mekanismer. Det har dog ikke endnuført til nogen enighed. Mekanismernemå til dato beskrives som uafklarede

UltralydI klinikken anvendes hyppigst ultralyd(US) med frekvenser på omkring 1MHz. Absorptionen øges af stor mole-kyletæthed og proteinindhold, hvor-ved penetrationen reduceres. Vanligvismedfører det, at kun en lille del afsæt-

tes i hud og subkutant væv, mensmuskler, sener og knogler vil modtagerelativt store mængder. Pga. refleksionmodtager grænselagene mellem de for-skellige vævstyper dog den størstemængde. Behandlingen kan gives en-ten kontinuerligt eller pulserende ogmed stort eller lille lydhovede statio-nært eller cirkulerende. Som kontakt-medie anvendes gel, mineralsk olie el-ler vand. Allerede disse metodevariati-oner giver problemer med at vurdereforskellige kliniske forsøg overfor hin-anden, da det er umuligt at udelukkeat de forskellige applikationsmåderkan have indflydelse på effekten. Derkan principielt være tale om forskelligebehandlingsregimer. Betydningen afmetodevariationerne på behandlingsef-fekten er uafklaret og den nuværendelitteratur af RCT (Randomized Control-led Trial) har pga. dårlig formidling afbehandlingsdesign ikke givet mulig-hed for at foretage en dosis-respons be-regning.

I en metaanalyse vedr. US’s effekt påsmerter(8) blev konklusionen, at derikke var dokumentation for at US i sigselv har en smertestillende effekt vedbevægeapparatslidelser. Faktisk vardet i 1995 svært at finde RCT-studier,som kunne påvise en effekt af ultralydpå bevægeapparatslidelser. Forstem-mende var det også, at der kun fandtes22 RCT studier i alt, når udbredelsen afultralydbehandling tages i betragtning.

Ofte er det fremført at US ikke bare an-vendes alene, men også som forbe-handling til anden behandling. Kun étstudium(6) havde på det tidspunkt fo-kus herpå – uden at kunne finde envirkning på smerter og funktion. Vi harsenere foretaget en undersøgelse(9) afUS til forbehandling ved nakke-skul-dermyoser, hvor vi ikke kunne påviseen effekt af forbehandling med US. Iforbindelse med metaanalysen fandt vien del undersøgelser som fokuseredepå sårheling. En analyse(10) indicere-de, at US kunne øge sårhelingen påsamme niveau som den nuværende“medikamentelle” behandling, specieltsyntes studierne at vise bedst effektved behandling i sårranden. Indenforde sidste år er der tilkommet 2 interes-sante RCT-studier af US effekt påknogleheling(4) og carpaltunnelsyn-drom(5). Den første viser, at US kan re-ducere den radiologiske helingstid vedfraktur af tibia, og den anden viser enhøjsignifikant effekt på smerte og ner-veledningshastighed. Efter min me-ning giver analysen af sårheling og de2 andre undersøgelser grundlag for føl-gende teori om US: mekanismen vedultralydsbehandling er mikrobevægel-se og en effekt kan muligvis opnås,hvor der er tale væv, der i sig selv ikkehar nogen bevægelighed (immobilise-ret knogle, nerve og “hud”), mensf.eks. behandlingseffekt på muskler ogsener næppe er sandsynlig, da en stør-re bevægelse kan opnås ved øvelser.Blodgennemstrømningen i musklerøges ubetydeligt ved US, mens barenogle få minutters lette øvelser øgerblodgennemstrømningen betragteligt.Sårhelings-studierne(5) viser alle enpositiv effekt, hvorimod de andre stu-dier er enkeltstående og der kan rejseskritikpunkter imod konklusionerne.F.eks. tog knoglehelingsstudiet ikkeden kliniske konsekvens og mobilisere-de tidligere, og der er derfor mulighedfor, at røntgenbilledet ikke giver et re-elt billede af styrken. Carpaltunnel-stu-diet angiver ikke forsøgsvarigheden,der formentlig var relativ lang for atkunne finde 46 patienter med dobbelt-sidig carpaltunnelsyndrom uden at dehavde kendte, disponerende, systemi-ske lidelser. Det kan have ført til pro-blemer med at opretholde det sammeforsøgsdesign i hele perioden. Resulta-tet er tankevækkende, da det viste sær-deles positiv effekt på smerter og ner-Apparatur til ultralydbehandling


12 Fagligt

veledningshastighed (EMG), og en la-vere recidivfrekvens end behandlingmed steroidinjektion og operation.

TENSPrincippet i TENS bygger på “gate-control” teorien henført til baghornenei medulla spinalis. Baggrunden for be-handlingen er en positiv feedback, såen stimulation af de store, myelinisere-de fibre skulle medføre hæmning afden centrale nociceptive transmissionpå segmentalt niveau. Hæmningenkommer i stand via kollateraler til småafferente fibre, der aktiverer neurohu-morale smertedæmpende mekanismer(13,14). Mange eksperimentelle under-søgelser fokuserer på en sammenhængmellem behandlingseffekt og bølge-form, amplitude, frekvens og pulsbred-de. Kliniske undersøgelser har givetbåde positive og negative resultateruden relation til de anvendte parame-tre(3). Ligeledes har undersøgelse omelektrodeplacering vist divergerenderesultater. Der er således ikke holde-punkter for, at en akupunktur-place-ring giver et bedre resultat end place-ring på en uspecifik smerteangivelse.En analyse af forfatternes vurdering i48 RCT undersøgelser gav et broget re-sultat (tabel.1).

Den hyppigste indikation for TENSer smerter, men som ved ultralyd er in-dikationerne brede og spreder sig frasårheling til bedring af respirationen.Behandlingseffekten på specifikke li-delser er broget. Tennisalbue(10) og

smertebehandling efter knæarthrosko-pi(12) viser positiv effekt, men efterendt behandling forsvandt effekten. Defleste studier peger på bedst effekt ini-tialt, hvorefter den er aftagende overtid. Metoden synes derfor umiddelbartmest relevant i forbindelse med en op-træning.

LaserLow level laser therapy (LLLT) er enenergibestråling med lys og er udentermisk effekt. Laser står for Light Am-plification by Stimulated Emitted Radi-ation, og der opnås en næsten ko-herent/monokromatisk lysstråle. Ener-gimængden ligger på 0,5-4,5 joule/cm2, men større eller mindre doser eranvendt i foreliggende studier. Des-uden bruges en række forskellige ap-paraturer (HeNe, GaAlAs, GaAs, infra-rød), og forskellige bestrålingsmetoder(konstant eller pulserende). Den muli-ge penetrationsevne af LLLT debatterestil stadighed og synes ikke at kunne be-svares ud fra vores nuværende viden.Eksperter svarer næsten altid undvi-gende på spørgsmål om penetrations-evnen. Ud fra tekniske overvejelser erGaAlAs-typen i dag den mest foretruk-ne. Der er publiceret to metaanaly-ser(2,7) om laser til behandling af lidel-ser i bevægeapparatet, begge af ældredato. Konklusionerne var diametraltmodsatte og skyldes bl.a. to forskelligeanalysemetoder. Den ene bedømte enlang række relevante kvalitetspunkter(A til Z) med en max. pointstørrelse på25, og den anden foretog vurdering af

randomisering og blinding. I den førsteanalyse påvises en effekt af LLLT, daundersøgelserne med de højeste kvali-tetsscores overvejende viste effekt. Iden anden metaanalyse opnåedes vedsummation på det samlede materialeen “effect-size” (den procentvise for-skel på effekt mellem LLLT og placeboi forhold til den anvendte skala) påomkring 0 hvad angår smerteredukti-on. En lang række metaanalyser medfokus på en enkelt lidelse (tennnisal-bue, nakke-skuldersmerter etc.) visersamme resultat. Mange af analyserneer næsten 7 år gamle og mængden afRCT undersøgelser, der er relevante forLLLT, nærmer sig 100, så en opdateringer påkrævet. Samtidigt giver det øgedeantal studier nu mulighed for at se påsubgrupper.

KonklusionVores nuværende dokumentation forbehandling med ultralyd, TENS ogLLLT er mangelfuld, men en effekt foret snævert indikationsområde kan ikkeudelukkes. Grunden er, at der ikke fin-des brugbare undersøgelser til at bely-se effekten med, hvilket er et faktumfor både undersøgelser med påviseligog undersøgelser med ikke-påviseligeffekt af modaliteten. Dosis-respons-type spørgsmålet vil sammen med ap-plikationsmåden til en hver tid væreåbent for diskussion. Interessen måderfor samle sig om at se på indikatio-nerne en for en. Meget tyder på, at enstor del af behandlingseffekten må til-skrives en placebo-virkning. Alene af2-kanals TENS-udstyr

Tabel 1. Forfatternes mening og relation til effektvariable. RCT studier om TENSpr. 1. januar 1997.


13Aktuelt

den grund er behandling langtfra virk-ningsløs. Forskning på området er etisksvært, da der er stor risiko for at fjerneet behandlingstilbud – så vidt videsuden store bivirkninger – der hjælperden enkelte sportsudøver. Forskning ide hidtil uafdækkede virkningsmeka-nismer er en nødvendig forudsætningfor at komme videre med udviklingenaf bedre behandlingprincipper.

Kontaktadresse:

LægeArne GamLyngholmvej 532720 Vanløse

Laserapparatur (LLLT)

ReferencerI denne artikel har redaktionen valgtat afvige fra bladets retningslinierom max. 10 referencer.

1. Beecher H.K: Placebo, pain. JAMA1955;159,1602-1606.2. Beckermann H, Bie R, Bouster L, Cu-yper H: The efficacy of laser therapy formusculoskeletal and skin disorders: Acriteria-based meta-analysis of randomi-zed clinical trials. Physical Ther 1992:72483-90.3. Carroll D, Tramer M, Mcquay H, NyeB, Moore A: Randomization is importantin studies with pain outcomes: Systema-tic review of transcutaneous electricalnerve stimulation in acute postoperativepain. Brit J Anaesthia 1996;77,798-803.4. Cook SD, Ryaby JF, McCabe J, Frey JJ,Heckman JD, Kristiansen TK: Accelerati-on of tibia and distal radius fracture he-aling. Clin Orthop Res 1997;337.198-207.5. Ebenbichler GR, Resch KLR, NicolakisP, Wiesinger GF, Uhl F, Ghanem A andFialka V: Ultrasound treatment for trea-ting the carpal tunnel syndrome: rando-mised - sham - controlled trial. BMJ1998;316,731-735.6. Falconer J, Hayes KW, Chang RW:Therapeutic ultrasound in the treatmentof musculoskeletal condition. Arth CareRes 1990;3,85-91.

7. Gam AN, Thorsen H, Lønnberg F: Theeffect of low-lewel laser therapy onmusculoskelatal pain: A metaanalysis.Pain 1993; 52, 63-66.8. Gam AN, Johanssen F: Ultrasoundtherapy in muscoloskeletal disorders: ameta-analysis. Pain 1995;63,85-91.9. Gam AN, Warming S, Larsen L et al.:Treatment of myofascial trigger-pointswith ultrasound combined with massageand exercise - a randomised controlledtrial. Pain 1998; 77:73-79.10. Johanssen F, Gam AN, Hauscild B,Mathiesen B, Jensen L: Rebox: An adjunktin physical medicine ?. Arch Phys MedRehabil 1993;14.356-8.11. Johannsen F, AN Gam, Karlsmark T:Ultrasound therapy in chronic leg ulcera-tion: a meta-analysis. Wound Repair Re-gen 1998;6:121-126.12. Jensen JE, Conn RR, Hazelrigg G,Hewett JE: The use of transcutaneousneural stimulation and isokinetic testingin arthroscopic knee surgery. Am J SportsMed 1985;13(1).27-33.13. Jørgensen L; Nielsen L; Kisling A; Jen-sen N, Eriksen J: Transkutan nervestimu-lation som smertepalliativum. UgeskrLæger 1990;152,1809-1812.14. Robinson AJ: Trancutaneus electricalnerve stimulation for the control of painin musculoskeletal disorders. Jospt1996;24,208-226.


14 Fagligt

Idrætsfysioterapeuter er ikke den fag-gruppe, der markerer sig tydeligst iden idrætslige debat. Hjælpen kan fin-des i nogle enkelte kommunikations-råd, men derudover handler det megetom ”at ville”.

Ringe skrivetraditionIdrætsfysioterapeuter har ikke densamme tradition for at markere sigskriftligt som eksempelvis læger, ogidrætsfysioterapeuter blander sig kunsjældent i den faglige og offentlige de-bat om idræt og fysioterapi.

Det er synd, både i forhold til dengenerelle faglige debat og i forhold tildebatten i Dansk Sportsmedicin, menogså i forhold til at åbne folks øjne forfaget generelt.

Intet andet sted end i ens egne fag-blade er der så stor lydhørhed for hold-ninger til arbejde, nye forsøg, anderle-des resultater mv. Her kan man marke-re sig og være med til at præge debat-ten om for eksempel faglige, arbejds-og organisationsmæssige forhold samtden idrætsmedicinske og -fysiotera-peutiske uddannelse og udvikling iDanmark.

Skriftlig formidlingaf Hanne Sejer, pressemedarbejder i Danmarks Idræts-Forbund

HVORFOR SKRIVE

• profilere idrætsfysioterapi(+ sig selv)

• skabe debat

• præge holdninger

• skabe indflydelse på organisatoriskeog politiske beslutninger

Kend målgruppenMåden man formidler et budskab påhar stor betydning for, om folk læserens artikel, og om man kommer igen-nem med budskabet. Derfor skal man

altid forsøge at se på sin egen artikelmed målgruppens øjne.

Læsere, der støder på overskriften”Endoskopisk ekstraartikulær kirurgiinden for idrætsmedicin” skal væretemmeligt godt inde i stoffet i forvejenfor at forstå, hvad den efterfølgende ar-tikel handler om og for at få lyst til atlæse den. En overskrift som ”Er detnyttigt at udføre udspændingsøvel-ser?” henvender sig derimod til enlangt større målgruppe og vil ledelangt flere læsere videre i teksten.

Vil man forsøge at markere sig ogkomme til orde over for en større læ-serskare eller skabe et image som de-battør og opinionsdanner, venter enstor opgave. At markere sig med etkonkret budskab kræver en klar og ty-delig kommunikation, og at skabe etimage som opinionsdanner kræver enlang og målrettet indsats.

Vend tingene på hovedetFør man går i gang med at skrive, kandet være en hjælp at glemme alt om”en dødsyg kronologi” og i stedet tæn-ker på, hvad det er, der er spændende,anderledes, uventet, kontroversielt,dramatisk eller på anden måde aktuelteller nyt i forhold til et bestemt emne.

Man skal nemlig ikke forvente, atfolk gider læse alenlange referater afdette og hint med diverse detaljer om

”vi startede med ostemadder”, ”så blevder holdt rygepause” osv.

Man kan med fordel tænke på sin ar-tikel som en anmeldelse, som kræveren prioritering af det vigtige, en vinkelpå historien, en samlet vurdering oggerne nogle underbyggende eksempler– tænk bare på forskellen på at læse enspændende filmanmeldelse i forhold tilat læse et tørt og punktligt referat frabestyrelsen i vuggestuen, skolenævneteller den lokale gymnastikforening.

Sprogligt er det også vigtigt at tænkepå sin modtager. Til trods for at maneventuelt skriver til et fagblad, børman nøje overveje brugen af alt formange fagudtryk. De er ofte med til atgøre teksten meget tung at læse. I ste-det for at skrive ”patellofemoral artral-gi” kan det fx.være bedre at skrive”smerter fortil i knæet”. Det ses alt forofte, at lidt usikre budbringere forsøgerat stive sig af ved hjælp af en masse la-tinske betegnelser, fordi de derved gørsig håb om at lyde mere overbevisen-de. Findes der et dansk udtryk, derdækker det samme som et latinsk, oghar man overskud til at fremstille enindviklet problemstilling enkelt, vil deti den sidste ende være mest hårdtslåen-de.

Når man skal vurdere, om ens syns-punkter er relevante i forhold til atskrive en artikel om emnet, kan detvære en hjælp at overveje, om budska-bet er en nyhed, en problematik, somman vil forsøge at belyse, eller om deter et synspunkt, som man gerne vil slåpå tromme for. I forhold til hver kate-gori findes der nemlig nogle enkle ret-ningsliner for, hvordan man bedstkommer igennem med budskabet.

NyhederHvis det man vil skrive om, er en ny-hed, er det en fordel, at artiklen følgeren helt fast mønster. Overskriften skalvære kort og præcis og bør afspejlebudskabets væsentligste indhold, for atgive læseren lyst til at læse videre.

Tekstens første afsnit skal forklare

SPROGET

• tænk på modtagerne

• overvej brugen af fagudtryk

• let forståeligt

• vær konkret

• brug eksempler

• aktive sætninger


Fagligt 15

NYHED

• det vigtigste først• det mindre vigtige• baggrunds-info

Nyhedsartikler opbygges med det vigtigsteførst. Længere nede i teksten kommer bag-grundsinformationerne.

DEBAT (læserbrev)

• originalt og kontroversielt

• fornuftige og saglige argumenter(ikke kværulerende)

nyhedens betydning for læseren oggive svar på spørgsmålene: Hvad?,hvem?, hvornår? og helst også hvor-for? og hvordan?

Efterfølgende sættes nyheden for ek-sempel i perspektiv i forhold til noglesammenlignelige størrelser og hvis deter muligt, medtages resultatet af enform for konsekvensberegning. En ud-talelse fra relevante personer, som vilblive berørt af nyheden kan desudenvære med til at uddybe betydningen afden egentlige nyhed. Endelig kan bag-grundsstof, der medvirker til forståelseaf nyheden og dens forhistorie, tilføjes.

Artiklens opmærksomhedsværdiøges desuden, hvis den kan suppleresmed en illustration og billedtekst.

Baggrundsartikler og kronikkerBaggrundsartikler og kronikker er somregel friere disponeret og længere endden konkrete nyhedsartikel. Tekstenunderstøttes gerne af flere eksempler,illustrationer og eventuelt af grafer ogkronikørens egne synspunkter.

Budskabet har mere karakter af enproblematik og dens løsning eller af entendens end en konkret nyhedsartikel.

Som i en nyhedsartikel vil perspekti-ver, konsekvensberegninger og statistikbidrage til en mere optimal beskrivelseaf emnet og budskabet kan blive meremarkant af udtalelser fra forskelligepatientgrupper eller brugere.

Kronikker kan være en udbygningaf en artikel ofte med politiske, fagligeeller kulturelle synspunkter.

Teksten bygges logisk op med en be-gyndelse, en midte og en slutning.

Debatindlæg og læserbreveDet er en god idé at deltage i debatten,hvis man vil opnå øget kendskab, bådesom faggruppe og/eller enkeltperson.

Det enkelte debatindlæg er karakte-riseret ved et enkelt og klart synspunktog tager enten udgangspunkt i en eksi-sterende debat eller i debattørens lysttil at informere og/eller fremprovokerenye synspunkter. Men husk, at hold-ninger skal følges af fornuftige og sag-lige argumenter, for at den seriøse de-battør adskiller sig fra kværulanten.

Hvad mener naboen?Når man har skrevet sin artikel ellerdebatindlæg er det altid en god idé atfå en anden til at læse den igennem.Afhængig af hvem der er målgruppenfor budskabet, bør man finde en pas-sende person. Skriver man til fagbladetkan man for eksempel tillade sig at for-vente et større forhåndskendskab, endvis man skriver til et dagblad eller etklubblad.

Holder man sig til de ovenståenderetningslinier, er der gode mulighederfor, at man kommer igennem med sitbudskab. Og selvom nogen måske sta-dig er tilbageholdende med at sætte sigtil tasterne af frygt for at blive til grinblandt kollegaer, må man se det somens mulighed for at markere sig, vindegehør som faggruppe og blive taget se-riøst i den idrætslige debat.

Kontaktadresse:

PressemedarbejderHanne SejerDanmarks Idræts-ForbundIdrættens Hus2605 Brøndby

NYHEDSARTIKEL (pressemeddelelse)

• kort og præcis overskrift

• hvem, hvad, hvorfor, hvornår oghvordan?

• perspektiver og konsekvenser

• baggrund

• illustrationer

• yderligere information fås hvor?

HVAD ER GODT STOF ?

• noget spændende

• noget anderledes

• noget uventet

• noget kontroversielt

• noget dramatisk

• noget aktuelt eller nyt

• nyt om navne

• debat

Spor

tsfo

to


16 Aktuelt

Ph.d.-afhandlingen udgår fra KræftensBekæmpelse, Institut for Epidemiolo-gisk Kræftforskning, og indeholder etkort review over fysisk aktivitet og tokohortestudier. Forsvaret fandt stedden 11. december 1998.

Baggrunden for studiet er en hypoteseom en J-buet relation mellem fysisk ak-tivitet og cancer. Beskytter moderat fy-sisk aktivitet mod kræft, mens intenslangvarig fysisk aktivitet øger risikoenfor kræft?

Copenhagen Male Study blev anvendttil at belyse effekten af moderat fysiskaktivitet på kræftrisikoen. Over 5.000mænd, inddelt i fire grupper af fysiskaktivitet, blev fulgt i 23 år og forskelle ikræfthyppighed blev udregnet. Den ilitteraturgennemgangen erkendte re-duktion af risikoen for cancer coli, er idette studie på 50% ved moderat fysiskaktivitet i forhold til overvejende stille-siddende fritidsinteresser. Derudoverpegede undersøgelsen på en markantreduktion i risikoen for cancer esopha-

gi. Risikoen for cancer prostatae ogcancer recti viste ingen klar sammen-hæng med fysisk aktivitet, hvilket erforeneligt med litteraturen på området.

En kohorte af elitesoldater blev an-vendt til at belyse effekten af intenslangvarig fysisk aktivitet. Knap 450 eli-tesoldater blev fulgt i 9.474 personår ogrisiko for kræft i forhold til Danmarksbefolkning blev udregnet. Kohortenhavde en statistisk signifikant øget risi-ko for kræft i hjerne og centralnervesy-stem, og en (ikke-signifikant) øget risi-ko for en lang række andre cancerfor-mer.

Mekanismer til påvirkning af kræft-risikoen ved fysisk aktivitet diskuteres,herunder påvirkning af immunsyste-met. Hypotesen om en J-buet relationkan ikke afvises på baggrund af studi-erne, men dataene er ikke overbevisen-de i styrke.

Forebyggelsesmæssigt peger af-handlingen på en væsentlig effekt affysisk aktivitet for mindst én hyppigcancerform (cancer coli).

Fysisk aktivitet og cancerResumé af PhD afhandling ved læge, Ph. D. Inge Haunstrup Clemmensen

Større kohortestudier til at af- ellerbekræfte de i disse studier fundne re-sultater kan medvirke til at belyse ef-fekten af fysisk aktivitet i såvel mode-rate som intense doser. Studier i sam-menhænge mellem cancer og infektio-ner vil også være af interesse for nogleaf de foreslåede virkningsmekanismer.

Afhandlingen er på 44 sider og kan re-kvireres gratis ved henvendelse til for-fatteren.

Kontaktadresse:Læge Inge Haunstrup ClemmensenKræftens BekæmpelseInstitut for Epidemiologisk Kræft-forskningStrandboulevarden 492100 Købenbavn Ø

Sportsfoto


Arbejdsforhold 17


18 FFI årsmøde

Program for FFI årsmøde 1999

Tid og sted:

Fredag / lørdag den 26. og 27. februar 1999 på Hotel Ny-borg Strand i Nyborg. Det faglige tema er i år "Børn ogidræt".Tilmeldingsfristen er udløbet. Har du ikke fået meldt digtil, og er interesseret i at deltage, kan du kontakte Marian-ne Thomsen på tlf. 7545 9596 (priv.) og forhøre dig om mu-lighederne.Tilmelding eller ej – alle medlemmer er meget velkomne tilgeneralforsamlingen lørdag.

ABSTRACTS:ELITETRÆNING AF BØRN OG UNGE – VÆKST OG UD-VIKLINGPh.D. Lone Hansen

Trœning for børn og unge er i stor udstrœkning en kopi afvoksensporten med det samme elitekoncept. Trœningentilrettelœgges med det mål at opnå topprœstationer så hur-tigt som muligt, på bekostning af en alsidig trœningstil-gang.

Sport og trœning for børn er en forholdsvis ny ting. Fra be-gyndelsen af 70erne blev antallet af mennesker, der dyrke-de idrœt, fordoblet i takt med den øgede fritid. Da fjernsy-net blev almindeligt sidst i tresserne, blev sport – og isœrelitesport – bragt til hjemmene som god underholdning.Sammen med tv-transmissionerne kom der penge ind isportsverdenen, hvilket førte til at fodbold som den førstesport i Danmark indførte professionalisme sidst i 70erne.Sammen med denne stigende focus på sport steg prœstati-

Fredag den 26. februar:

16.00-17.00 Registrering og indkvartering17.00-18.30 Elitetræning af børn, vækst og udvikling

v/ Ph.D. Lone Hansen18.30-20.00 Middag20.00-21.30 Traumatologi, akutte skader og overbelast-

ningsskader samt rehabiliteringv/ overlæge Jens Bagger

21.30- ? Let anretning og socialt samvær

Lørdag den 27. februar:

07.45-08.45 Morgenmad08.30-10.00 At være "konge over kroppen". Børn og un-

ges motoriske udvikling – eller afviklingv/ idrætskonsulent Per Kølle

10.45-11.30 Kaffe og besøg hos udstillere11.30-13.00 GENERALFORSAMLING

Dagsorden i følge vedtægterne13.00-14.00 Frokost14.00-14.45 Børn og unges trivsel i idrætten og elite-

idrættenv/ cand.pæd., Ph.D.stip. Bente Jensen

14.45-15.30 Forskning i børn/unge og eliteidrætv/ lektor, dr.scient. Kurt Jørgensen

onsniveauet, hvilket igen betød at kravene til trœning, forbe-redelse og konkurrencedeltagelse også steg. Herudover vardet nødvendigt i højere grad at specialisere sig i een sport ellerdisciplin for at kunne konkurrere på topniveau. Der udvikle-des i Danmark i begyndelse af firserne en stigende grad af po-litisk enighed om at bryde med den gamle modstand overforelitedyrkelsen og prœstationsrœset indefor idrœtten. Detteførte frem til at TEAM DANMARK blev dannet med det for-mål at fremme Dansk eliteidrœt på en social og samfunds-mœssig forsvarlig måde - for udøvere over 15 år. Det betyderdog ikke at børn under denne alder ikke deltager i eliteidrœt.En konsekvens af at gå ind for eliteidrœt er nemlig også, atder sikres dels en rekruttering og dels en talentudvikling afkommende udøvere, hvilket ofte foregår langt ned i børneal-deren.

Hvad sker der så når man trœner målrettet og intensivt i de århvor vœkst og udvikling foregår? Foranlediget af de små ogsent udviklede idrœtsgymnastikpiger har der ofte vœret dis-


19FFI årsmøde

HOVEDLØST UDEN KROPIdrætskonsulent Per Kølle

Barnets verden er bevægelse og handling – i en sådan grad,at man kan sige at barnet tænker med kroppen. Hvad tæn-ker den voksne med?

Antallet af idrætstimer i den danske folkeskole er halveretsiden 1975, så vore børn har idræt én gang om ugen, og detgiver ikke de kommende generationer mulighed for at ud-vikle den kropskompetence, der skal gøre dem til „kongeover egen krop“ – det er ganske enkelt hovedløst.

Børn er i dag mere ukoncentrerede, har dårlig motorik ogmuskelstyrke og tæller flere overvægtige, og på denne bag-grund er det nødvendigt at gå fra reparationssamfund tilforebyggelsessamfund – men hvordan?

Jeg vil forsøge at give et bud på de færdigheder og danniel-sesmæssige kvaliteter, der er forudsætningen for en person-lig og livsduelig handlekompetence.

Måske er bevægelse så fundamental en egenskab i tilværel-sen, at kun den, der bevæger sig, kan bestå.

TRIVES BØRN OG UNGE I IDRÆTTEN / ELITEIDRÆT-TEN ?Cand.pæd, PhD stip. Bente Jensen

Hvad er trivsel og hvorfor er dette et vigtigt begreb til be-stemmelse af idrættens konsekvenser for børn og unge?Hvad fremmer trivsel inden for idrætten/eliteidrætten oghvilke problemstillinger skal vi være opmærksomme på somhindringer eller som direkte truende for trivsel? Et oplægom idrættens konsekvenser med udgangspunkt i undersø-gelsen ”Børn og eliteidræt – set i kompetenceperspektiv“.

Undersøgelsens resultater viser, at elitebørn generelt harstørre positiv selvopfattelse end ikke-elitebørn. Der er des-uden idrætsspecifikke og sociale forskelle som antyder, atden specifikke idrætskultur rekrutterer børn fra bestemtesamfundsgrupper og børn med bestemt livsstilsmæssig bag-grund. Der er således tendens til, at f.eks. tennisbørn kom-mer fra højere socialstatus end børn fra de andre sportsgre-ne. Undersøgelsen vidner om hold i antagelsen, at børn erpåvirket ind i idrætten under indflydelse af forældre, idoler,medier og sportens generelle samfundsmæssige betydning.Derimod er permanent deltagelse påvirket af den måde eli-teidrættens sociale samspil konkret udfolder sig på. Det er isamspillet mellem disse to aspekter – det individuelle og detsociale, at trivsel i idrætten skal identificeres.

På det individuelle plan trives de fleste børn i undersøgel-sen vurderet på såkaldt “ydre” trivselsindikatorer, som ”detsjove” og ”fremtidsforventninger“. Spørger vi videre tilbørns oplevede kompetence i idrætten, falder imidlertid an-delen af børn der trives.

På det sociale plan viser trivslen sig at være stærkt sam-menhængende med forældrenes engagement i barnets idræt.Forældre kan fremme børns trivsel ved at støtte og give kon-struktive tilbagemeldinger, men også ved selv at være end”del af kulturen”. Omvendt trues børns trivsel ved stort for-ældrepres, høje forældreforventninger og konkret kritiskdeltagelse.

På det kontekstuelle plan er trivsel i idrætten nært sammen-hængende med børns oplevelse af trænerrollen. Undersøgel-sen viser, ikke overraskende, at positiv støtte, opmuntringog træneren som rollemodel fremmer børns trivsel i idræt-ten, mens negativ feedback, kritik, overdrevne krav eller irri-tation hæmmer eller hindrer trivsel. Børn er meget bevidsteom hvad den ”gode” træner er. Han eller hun skal for detførste kunne noget, for det andet være troværdig som men-neske og for det tredje give barnet ”handle- og udviklings-rum”. Træneren skal tage banet alvorligt, give medbestem-melse og inddrage barnet som det selvstændige menneskedet er, i såvel træningsaktiviteter som planlægning- og be-slutningsprocesser. Kun sådan fremmes børns trivsel gen-nem udvikling af kompetence i ”bred” forstand.

kuteret, hvorvidt det var forsvarligt at udsœtte børn for hårdelitetrœning. Der eksisterer mange myter om elitetrœningsindvirkning, men i virkeligheden ved vi ikke sœrlig megetom hvordan fysisk trœning på eliteplan påvirker børn ogunge.

Når den forskningsbaserede viden på dette område er be-grœnset, er det fordi det både er tidskrœvende og dyrt atlave den forskning der skal til. De fleste undersøgelser ertvœrsnitsundersøgelser, hvor man ikke umiddelbart kanindrage den vœkst og udvikling der normalt foregår i børneog ungdomsårene. Det er svœrt at skelne imellem de modfi-kationer, der sker som følge af trœning og dem, der skyldesalmindelig vœkst og udvikling. Hvis man skal komme udmed nogle brugbare svar, er man nødsaget til at følge debørn man undersøger over en lœngere årrœkke, hvor mansamtidig indsamler oplysninger om deres trœningsintensi-tet, hormonelle udvikling, vœkst, ernœring, arvelige egen-skaber mm.

I en undersøgelse af drenge der spiller fodbold på hhv.elite og non-elite niveau, er de foreløbige resultater, at elite-spillere er både højere og lœngere fremme i deres pubertaleudvikling sammenlignet med non-elitespillere. Da det gene-tiske materiale fra forœldrene i form af højde og fysisk ud-vikling er nogenlunde ens, antyder materialet at trœningenkan have indflydelse på drengenes udvikling.

Foredraget giver en gennemgang af faktorer der er vœsentli-ge at forholde sig til når man diskuterer emnet børn og elite-trœning, samt giver et rids af den eksisterende viden.


20 FFI årsmøde

FORSKNING I BØRN / UNGE OG ELITEIDRÆTKurt Jørgensen.Afdeling for Human Fysiologi, Institut for Idræt, KøbenhavnsUniversitet.August Krogh Instituttet, Universitetsparken 131, 2100 Køben-havn Ø.

Der præsenteres en kort gennemgang at tidligere væsentligeindsatser på området og hvad man ved forskningsmæssigt.

Skrues tiden tilbage til midten af 1990’erne, viste en littera-turgennemgang, at det var vanskeligt at besvare spørgsmå-let om det er godt eller skidt at børn deltager i eliteidræt.Den forskning, der forelå om kropsstørrelse, kropssammen-sætning, præstationsevne, modning og udvikling hos elite-børn i vid udstrækning, indskrænkede sig til relativt småsamples som var udført i tværsnitsundersøgelser. I den typedesigns var der ikke taget hensyn til genetiske og konstituti-

onelle forhold, den fysiske træning, de særlige livsbetingel-ser som eliteidrætsudøver og de ernæringsmæssige forhold.Ofte var undersøgelserne udført monofagligt og hyppigstmed udgangspunkt i naturvidenskabelige og lægeviden-skabelige metoder. De samfundsvidenskabelige og humani-stiske bidrag var få, og det var sjældent at de anskuede pro-blemerne fra børnenes synsvinkel.

For at få udbygget vores viden på disse områder startedeCenter for Idrætsforskning ved Københavns Universitet i1996 det flerfaglige forskningsprojekt “Børn og Eliteidræt”.Projektets formål er overordnet at belyse, hvorledes delta-gelse i eliteidræt påvirker børns fysiske og psykiske udvik-ling, trivsel og sundhed, men skal også bidrage væsentligttil forståelsen af det normale barns udvikling.

Der gives en oversigt over projektets design samt en statusfor projektforløbet.

SÅDAN BEHANDLER MAN EN KVINDE

Skinnen er ikke bare lettere og kortere. Med den originaleTradition som udgangspunkt er rammen nydesignetmed det formål at gøre pasformen bedre til formenog vinklen af kvindens ben.Indikationer:• Manglende ACL og

ACL-rekonstruktion• Manglende PCL og

PCL-rekonstruktion• MCL/LCL-

forstrækninger• Unikompartmentiel

osteoarthritis

Den første knæskinne,der er designet

specielt og kun til kvinder


21Kursus - og mødereferater

DIMS's 40-års jubilæumMødet blev afholdt på Hotel RadissonSAS Scandinavia i København, et top-professionelt sted med styr på sagerneog rar atmosfære. En velvalgt placeringaf et sådant arrangement. Deltagernemødte forventningsfulde op og alle for-ventninger må siges at være blevet op-fyldt. Det blev nogle fagligt spænden-de dage for de ca. 300 tilmeldte. Em-nerne favnede bredt og der var invite-ret undervisere af god kvalitet fra nærog fjern til at undervise i de tværfagligesymposier.

Fys’er i det faglige programDer var fysioterapeuter blandt de invi-terede undervisere. Fra udlandet komDavis Beard, Australien og Louis Gif-ford, England. Førstnævnte deltog i detførste tværfaglige symposium om”Proprioceptivitetens betydning – må-lemetoder og trænerbarhed”, sidst-nævnte var med i symposium om ”Be-grænsninger i den maksimale præstati-onsevne – fysiologi og doping”. FraDanmark kom Hans Lund som fore-dragsholder i symposium om ”Manuelvævsbehandling i idrætsmedicinen”,og John Verner i symposiet om ”Skul-derinstabilitet uden luksation – diagno-stik og behandling”. Det var en fornø-jelse at høre på dem, ligesom de flesteandre foredragsholdere i symposierne.

DIMS 98 – et Festfyrværkeri.af fysioterapeut Birgith Andersen, Esbjerg

ForedragskonkurrenceFysioterapeut Henning Langberg, Bi-spebjerg Hospital, deltog i konkurren-cen med foredrag om ”Kollagen turn-over i senevæv efter langvarig belast-ning”. Han leverede en så flot præstati-on, at det gav en andenplads. Et storttil lykke til Henning.

Overlæge Uffe Jørgensen, Gentofte,vandt konkurrencen med foredraget”Kinematisk MRI - en ny mulighed fornon-invasiv evaluering af ACL-rekon-struerede knæ.

Det socialeTorsdag aften var der Get-together ar-rangement med underholdning i gen-ren “Så hatten passer”. Professionelleskuespillere lod hatten gå rundt og op-førte små skuespil over emner valgt afpublikum. Det var ganske fornøjeligt.

Festmiddagen lørdag aften blev etbrag af en fest med underholdning itopklasse, ikke mindst fra deltagerneselv. I et musikalsk indslag til ære forDIMS’ formand Allan Buhl, sang vi”Den gamle Gartner” – damer ”mod”herrer. Der blev virkeligt gået til den,og alle der sang syntes, det lød virkeliggodt (men gad vide, hvordan båndop-tagelsen lyder – og om den nogensindebliver udgivet ??).

“Festfyrværkeri” må være det rette prædi-kat at sætte på DIMS’ 40 års jubilæums-møde – såvel fagligt som socialt!

Formandens hyldest til jubilaren var en sang ....


22 Kursus- og mødereferater

SygdomsforebyggelseInge-Lis Kanstrup indledte symposietmed at pege på, at vore forventningertil passende adfærd i forskellige aldrekan spille en rolle for fysisk udfoldelse.F.eks. forventer vi at børn leger hverdag, mens det formentlig er mindre ac-cepteret at midalderende og gamle le-ger på tilsvarende vis.

Inge-Lis Kanstrup redegjorde deref-ter kort for epidemiologien omkring ef-fekten af træning til forebyggelse afsygdomme. Store epidemiologiske un-dersøgelser har vist, at fysisk aktivemennesker har lavere morbiditet, dvs.lavere incidens af bl.a. hjertekarsyg-domme, type 2 diabetes og cancer, oglavere mortalitet end inaktive (Paffen-barger 1989, Blair 1989). Den helbreds-mæssige gevinst stiger med stigendeaktivitetsniveau, men mest i intervalletop til et ugentligt forbrug på 2000 kcal.Dette svarer nogenlunde til Sundheds-styrelsens anbefaling af 4 timers ugent-lig aktivitet. I forlængelse heraf er detogså vist, at en god kondition virker le-vetidsforlængende.

Tilsyneladende er det mere afgøren-de, hvor mange kcal. man bruger på fy-sisk aktivitet, end hvordan man for-brænder dem. Således er kalorieforbru-get mere korreleret til “afstand” end in-tensitet af aktiviteten, hvilket vil sige,at det er ligeså effektivt at gå fra “A tilB” som at løbe samme strækning, ognår man går “er man desuden længeretid væk fra køleskabet”.

Det ser dog ud til, at den estimeredeøgede levetid opnået ved fysisk aktivi-tet ca. svarer. til den tid, man anvenderpå fysisk aktivitet. Så det er vigtigt, atman vælger noget, der er sjovt!

Kostændring og motionI indlægget med titlen “Nytter kostæn-dring og motion, hvis man vil tabesig” konstaterede professor ArneAstrup at fedme er en epidemi, somglobalt set udgør det største helbreds-

Fysisk træning som sundhedsfremmende aktivitetSymposium ved DIMS årsmøde 1998

Refereret af fysioterapeut Nina Beyer, Lyngby

mæssige problem. Fedme er mere ud-bredt blandt de mindre veluddannedeog har dermed en social slagside. Derer ca. 14% fede mennesker i dagensDanmark (mod ca. 25% i USA ) og 30-40% overvægtige (overvægt = BMI 25-30, fedme= BMI > 30. BMI=vægt(kg)/højde x højde(m2)). Opgørelser fra mi-litærets sessioner har vist, at antallet affede unge mænd er steget fra ca. 1 pro-mille til ca. 5% siden 2. verdenskrig.Den nye bølge af fedme skyldes i højgrad kombinationen af fedtholdig kostog fysisk inaktivitet.

Danskernes indtagelse af fedtholdigkost er stort, på trods af at vi bliverbombarderet med information omsund kost. Vor viden på dette områdehar da også betydet, at spørgeskema-baserede opgørelser om folks kostva-ner ikke længere står til troende. Såle-des kan man kun genfinde ca. 50% afden solgte ost i befolkningen, ligesomca. 70% af al alkohol hældes i “kloak-ken”. Det lader med andre ord til, atfolks svar er influeret af de offentligerekommendationer på området.

Fedme er ledsaget af en øget fore-komst af sygdomme. Med stigendeBMI øges forekomsten af f.eks. diabe-tes, hjertekar sygdomme og cancer.Omvendt er morbiditeten lavere hosslanke mennesker, som også lever læn-gere.

Man ved at fedtfattig kost og motionvirker synergistisk i forhold til et inten-deret vægttab. Der er en sammenhængmellem fedtoxidationsevnen og denaerobe capacitet, således at høj Vo2maxer relateret til øget fedtoxidationsevne.

Fedme kommer som regel snigendeover en årrække. Således vil en dagligøgning på 1% i energiindtag føre til envægtstigning på 15-17 kg i løbet af 10-15 år. Flere studier har vist, at man spi-ser mere, hvis kosten er fedtholdig endhvis den er fedtfattig. I forlængelse afdette er det også vist, at langtidseffek-ten af en kostomlægning til mere fedt-

fattig kost er langt større end simpelkalorietælling.

Alene ved kostomlægning og moti-on kan man opnå et vægttab på 10-15kg hos fede. Det gælder dog om atforebygge fedme, for hvis folk først erfede, kan det være at responset overforkostændringer og motion er ændret.

Det er ikke helt ligegyldigt hvordanman motionerer, hvis man vil tabe sig.Moderat til hård træning 1-2 gangeugentlig giver ikke så høj fedtforbræn-ding, men kan derimod stimulere ap-petitten. Hvis man samtidig indtagerfedtholdig kost, kan resultatet snarereblive en vægtøgning end et vægttab.Man opnår en betydelig fedtforbræn-ding ved lettere fysisk aktivitet, f.eks.cykling til og fra arbejde, spadseretureog trappegang, som udføres dagligt.Denne form for “gratis” træning børderfor anbefales.

På spørgsmålet om, hvad man skalsige til rygere, der argumenterer forrygning, fordi ophør medfører vægtøg-ning, svarede Arne Astrup, at rygninglangt overstiger fedme som risikofak-tor for morbiditet. Rygere vejer kun-stigt for lidt, idet appetitten nedsættessamtidig med at forbrændingen øges.En ryger, der ophører med at ryge, nor-maliserer i virkeligheden sin vægt i for-hold til livsstilen.

VanerMarianne Flormann sluttede symposietmed et indlæg, der handlede om “atændre folks vaner” i retning af at blivemere fysisk aktive. Hun tog udgangs-punkt i en indlæg fra dagpressen, skre-vet af Steen Hegeler, hvor budskabetvar, at træning ikke kan bruges som“slankekur”. Steen Hegeler trænedebåde styrke og udholdenhed uden atdette havde medført det tilsigtedevægttab.

Marianne Flormann gav udtryk forat mange inaktive kan karakteriseressom “gnavpotter” og mener, at fysisk


23Kursus- og mødereferater

inaktive mennesker i højere grad foku-serer på de negative sider af motionend de positive. I følge hendes erfaringstiller mange for høje krav til sig selv,lider af præstationsangst og har tidlige-re oplevet nederlag i forhold til fysiskepræstationer. Hun kom med en mæng-de gode råd om, hvordan man kan mo-tivere fysisk inaktive til at konverteretil aktive, og brugte motionsløb someksempel.

Mange inaktive har et arsenal af for-behold og undskyldninger for ikke atdyrke motion. Skal man motivere tilændret livstil, gælder det om at gen-

nemgå disse forbehold et for et, og fo-kusere på de positive sider af motion.Det “renser sindet, brænder vrede af,øger selvværdet osv”. Motion skal ikkebruges negativt. Man kan også fortælleom sammenhængen mellem det atplanlægge et løbetræningsprogram ogdet at sætte en dagsorden for sit liv.Under løbetræning vil der også uvæ-gerligt opstå kriser, som man lærer attakle. Og erfaringerne herfra kan manbruge i andre af livets kriser.

Samtidig med at man gennemgår depositive sider af motionen, er det vig-tigt at hjælpe med til at “den kommen-

de aktive” sætter realistiske krav til sigselv. Motivationen til at fortsætte medtræning vil dale efter en tids træning.Det er derfor vigtigt, at man giver den“kommende aktive” redskaber til attakle disse fremtidige, uundgåelige kri-ser.

Inge-Lis Kanstrup sluttede dette megetspændende og relevante symposiummed at konstatere, at der er mange løseender omkring træning og kostomlæg-ning som forebyggelse, og opfordredeDIMS til at sætte emnet på dagsordenved fremtidige møder.

Spor

tsfo

to


24 Kursus- og mødereferater

Også i idrættens verden er forskelligemanuelle teknikker – og ikke mindstmassage – gennem mange år blevetbrugt som en del af det terapeutiske til-bud ved behandling af skader og i for-beredelsen til træning og konkurrence.

Alle fysioterapeuter har gjort sig erfa-ringer med brug af forskellige teknik-ker, der hver især er beskrevet mere el-ler mindre konkret i grundbogs- ogkursusmaterialer. Alt for sjældent bli-ver behandling med disse teknikker ta-get op i faglige og videnskabelige dis-kussioner.

Interessen for dette specialsymposi-um om manuel vævsbehandling iidrætsmedicinen var derfor stor – spe-cielt blandt fysioterapeuterne.

To foredragsholdere præsenteredeemnet fra hver deres ståsted. Først blevden praktiske del belyst, og dernæstblev vi præsenteret for en gennemgangaf en række videnskabelige studiermed fokus på den fysiologiske effekt afmassage.

Manuel vævsbehandling i idrætsmedicinenSymposium ved DIMS årsmøde 1998

Refereret af fysioterapeut Leif Zebitz, Odense

Roar RobinsonFysioterapeut Roar Robinson har egenklinik i Oslo, og gennem de seneste 13år har han været tilknyttet det norskefodboldlandshold. Han er tillige under-viser og superviser på den norske spe-cialistuddannelse i manuel medicin.Hans foredrag gav os en grundig ogbred gennemgang af det fysioterapeu-tiske arbejde i idrætsmedicin.

Indlægget førte os igennem de for-skellige faser af en skadesituation, fraden akutte tilstand og derfra gennemforskellige stadier i vævshelingsproces-sen. Han understreged, at det er essen-tielt for behandleren at forholde sigspecifikt til den type væv, der er læde-ret således, at rehabiliteringen tagerhensyn til helings- og remodelleringsti-der samt til typen af de belastninger,som vævet senere skal modstå.

Vi blev præsenteret for de behand-lingsformer, Roar Robinson benyttersig af i sin daglige praksis. De blev flotbegrundet, primært ud fra fysiologiskeforklaringsmodeller. Netop det at

handle ud fra velovervejede teoretiskemodeller var et af Roar Robinsons væ-sentligste budskaber i indlægget.

De konkrete behandlingseksemplervar ikke fremmede for idrætsinteresse-rede fysioterapeuter og læger. Ud-gangspunktet var det klassiske: RICE idet akutte stadie, hvor vævsbehandlin-gen primært bruges som middel tilsmertedæmpning. Senere i forløbetsker en klar vægtning af de aktive træ-ningsmetoder og de manuelle vævstek-nikker bruges kun sparsomt. Såledestillagde Roar Robinson generelt ikkevævsbehandlingen nogen større ellerafgørende betydning for det samledebehandlingsresultat.

Foredraget afspejlede nok dengængse opfattelse blandt mange lægerog fysioterapeuter, nemlig at manuellevævsbehandlingsteknikker ikke børbruges som det primære behandling-stiltag, men at berettigelsen ligger isammenhæng med en aktiv rehabilite-ring / træning.

Hans LundFysioterapeut, Ph.D. Hans Lund har isit videnskabelige arbejde forsøgt atudvikle metoder til netop at måle fysi-ologiske effekter af forskellige behand-lingsmodaliteter. Han gav et meget in-teressant indlæg om den fysiologiskeeffekt ved massage.

Hans Lund gjorde opmærksom på,at det ud fra litteraturen er meget sværtat sammenligne forskellige studier, damassage er svær at standardisere. Pro-blemet er fremherskende i meget af detvidenskabelige arbejde om behand-lingsmetoder i fysioterapi.

For at afgrænse præsentationen hav-de Hans Lund valgt at sætte fokus pådet, som i litteraturen bliver kaldt for“svensk massage”. Udtrykket frem-kaldte øjensynlig nogle mindre seriøseassociationer hos nogle af tilhørerne,men begrebet dækker fagligt set den“klassiske massage”, med greb som ef-


25Kursus- og mødereferater

fleurage, petrissage, tapotement, vibra-tioner og friktioner, greb som alle dan-ske fysioterapeuter via deres grundud-dannelse er bekendte med. Selvom dis-se greb repræsenterer en vis standard,kan der være meget forskel i udøvel-sen. Faktorer som tryk, rytme, hastig-hed og rækkefølge er bare nogle af devariationer som gør, at en nøjagtigsammenligning mellem forskellige stu-dier vanskeliggøres.

Effekten af massagen måles på trefaktorer: smertelindring, påvirkning afregeneration samt fremme af præstati-on.

Smertelindring: Nogle studier peger iretning af at massage kan være smerte-dæmpende. Således viser flere under-søgelser, at massage kan forrykke tids-punktet for maximal smerte ved forsin-ket muskelømhed (DOMS) fra dag 2 tildag 1. Endvidere ses korrelation mel-lem stigning i myoglobinkoncentratio-nen i plasma og myositis-indeks (antalømme punkter ved palpation).

Regeneration: Noget tyder på, at mas-sage kan forbedre et forringet immun-system, men der mangler dog flere stu-dier til at underbygge dette. HansLund påpegede bl.a., at der manglerstudier af massagens indflydelse på detnutritive flow i forbindelse med en pa-tologisk forandring i vævet.

Kan det påvises, at massage har enpositiv effekt på tilførslen af nærings-stoffer, og dermed en indflydelse på re-gennerationstiden, vil indikationen forat bruge massage øges betydeligt.

Præstationsfremme: På dette områdeer der uenighed. Nogle studier viserdirekte en forringelse af præstationen,mens andre godtgør, at massage kanhave præstationsfremmende effekt.

Hans Lund konkluderede sammenfat-tende, at der endnu er lavet for få stu-dier til at kunne sige noget definitivtom massagens fysiologiske effekter,men at de foreliggende studier indike-rer at massage i relation til patologiske

situationer kan forbedre en forringetfysiologisk funktion.

Effekten af massage og andre manu-elle behandlingsteknikker kan ikke kunforklares fysiologisk. De psykologiskepåvirkninger, som disse meget person-lige og indgribende behandlingsformerafstedkommer, må uden tvivl betydenoget for såvel smerteoplevelse sompræstationsevne. Disse samt andreaspekter ved de manuelle vævsbe-handlingsteknikker var ikke i fokus pådette symposium, men vil være rele-vante at bringe op ved en senere lejlig-hed.

Netop i disse år introduceres en delnye manuelle teknikker og behand-lingskoncepter og samtidig opnår nog-le af de “gamle” en renæssance. Derforer det vigtigt, at vi får udviklet merekvalificeret viden på området så virk-somme og effektive behandlingsteknik-ker fremmes, mens andre, der ikke kanstå for en nøjere kvalitetsvurdering,skrinlægges.

Vi kan alle bidrage til processen veddiskussioner og offentliggørelse af ka-suistikker, udviklings- og forskningsar-bejder. Symposiets to glimrende fore-drag kan forhåbentlig tjene som inspi-ration hertil.

Referencerne til foredraget “Massagebelyst videnskabeligt” oplyses vedhenvendelse til Hans Lund. Kontakt-adresse:

Fysioterapeut, Ph.D.Hans LundDahliahaven 75, 1.2830 Virum


26 Informationer


27Informationer

I foråret 1997 holdt Center forIdrætsforskning, som nu er lagt indunder Institut for Idræt ved Køben-havns Universitet, en seminarræk-ke om idræt og etik. Oplæggene tildisse seminarer er nu blevet samletog udgivet som centerets sidstepublikation.

Bidragyderne er filosoffen og te-ologen Peter Kemp, som diskute-rer, hvad en sund og naturlig kroper, professor Gunnar Breivik, sombelyser værdierne i idrætten, lægePovl Riis, der ser på idrætten medklinikerens øjne og skriver om på-virkning af konkurrenceidrættensresultater ved hjælp af medicinskviden og teknologi og journalistPoul Albret, der afslutter med atfundere over de etiske problemer,der kan være knyttet til relationer-ne mellem topsport, sponsorer ogmedier.

Kurt Jørgensen og Else Trangbæk(red.)Idræt og etikCenter for Idrætsforskning61 sider, 40 kr.

Den internationale olympiske komité, IOC, udsætter hvert år enpris, bestående af et imponerende trofæ, som de respektive lan-des olympiske komitéer kan uddele til en fortjenstfuld modtager.

Emnet, som modtageren skal have udmærket sig indenfor, skifterfra år til år, og i 1998 skulle IOC-trofæet gå til en prismodtager,der i særlig grad har markeret sig indenfor området idræt og etik.

Det voldte ikke DIF’s bestyrelse mange besværligheder at findefrem til årets prismodtager. Læge Jens Elers, Hedensted, har iover 20 år markeret sig som etikkens fortaler på det idrætsmedi-cinske område. Han har været medlem af DIF’s dopingkontrolud-valg siden stiftelsen i 1978 og er en af Danmarks førende eksper-ter på antidoping-området. Jens Elers har endvidere været OL-læge for det danske hold ved samtlige sommerolympiske lege si-den 1980 og er allerede udpeget til at lede det danske idrætsmedi-cinske team ved OL i Sydney 2000. Endelig har Jens Elers i sit vir-ke som idrætslæge for både DIF og Team Danmark i Vejle gen-nem årene vejledt hundredevis af såvel elite- som breddeidræts-udøvere i forebyggelse og behandling af skader.

IOC’s medlem i Danmark, Niels Holst-Sørensen, overrakte prisentil Jens Elers i forbindelse med generalforsamlingen i DanskIdrætsmedicinsk Selskab den 27. november.

Dansk Sportsmedicin ønsker et stort tillykke!

Etik-pris til læge Jens Elers Idræt og etik

Jens Elers og Niels Holst-Sørensen

Spor

tsfo

to


28 Informationer

DopingkontrollerI 1997 blev der foretaget 1.039 doping-prøver i Danmark og udlandet, hvorafde 138 prøver blev foretaget ved inter-nationale konkurrencer under de inter-nationale specialforbund.

Det er hovedsagelig eliteidrætsud-øvere i de mest belastede idrætsgrene,der er testet. Udøvere fra 42 specialfor-bund blev testet, heraf er 8,5 procentfra atletik, 7,4 procent fra styrkeløft og6,3 procent fra cykling.

I alt 558 (61 procent) af prøverne ergennemført uanmeldt under træning.78 procent af prøverne i styrkeløft, 84procent i vægtløftning og 86 procent iatletik er således taget uden for kon-kurrence.

(fra DIF's blad Idrætsliv)

DopingsagerDIF’s dopingnævn har i det forløbne årbehandlet og afsluttet ni sager.I otte af sagerne havde udøverne indta-get anabole steroider eller sammenlig-nelige stoffer, og de blev alle udelukketi to år. Syv af de dømte kommer fraklubber under Dansk Styrkeløft For-bund, og en af de dømte kommer fraDansk Vægtløftnings-Forbund.

I den sidste sag fik en udøver mulig-hed for igen at træne i sin fodboldklubefter udståelsen af et år og ni månederaf sin straf på to år for indtagelse af an-abole steroider. Fodboldspillereh varblevet fundet positiv under en kontrol iet helsecenter under Dansk StyrkeløftForbund.

(fra DIF's blad Idrætsliv)

PresseEtableringen af det førstedanske professorat i idræts-medicin har naturligt nokhenledt pressens opmærk-somhed på idrætsmedicinsom arbejdsfelt for lægerog fysioterapeuter. Såle-des har MorgenavisenJyllands-Posten den 10.januar 1999 en flot om-tale af Den Idrætsme-dicinske Udviklings-enhed på BispebjergHospital og dens le-der, professor, dr.med. Michael Kjær.


29Kurser og møder

INTERNATIONALE

Kongresser • Kurser • Møder

25. - 27. marts 1999, TysklandThe 2nd Heidelberger ACL Sympo-sium, state-of-the-art 2000 in ACLsurgery. Heidelberg.Info: Hans H. Paessler, M.D., or HajoThermann, Ph.D., Center for Knee andFoot Surgery, Sportstrauma, ATOS-Klinik, Bismarckstr. 9-15, D-69115Heidelberg, Germany.Tel: +49 6221 983 190Fax: +49 6221 983 199Web-site: http://www.acl-symposium.com

15. - 18. april 1999, CanadaThe 18th Annual Meeting of theArthroscopy Association of NorthAmerica, Vancouver.Info: Holly R. Albert, ArthroscopyAssociation of North America, 6300 NRiver Rd, Suite 104, Rosemont, IL60018, USA.Tel: (847) 292-2262Fax: (847) 292-2268E-mail: [email protected]

29. maj - 2. juni 1999, USAISAKOS Congress, Second BiennialCongress, Washington, DC.Info: ISAKOS Program Chair, 6300 N.River Road, Suite 727, Rosemont, IL60018-4226.Tel: 001 (847) 698-1632Fax: 001 (847) 823-0536E-mail: [email protected]: http://www.isakos.com

2. - 5. juni 1999, USAAmerican College of Sports Medicine,46th Annual Meeting, WashingtonState Convention & Trade Center.Info via web-site: http://www.acsm.org/sportsmed

19. - 22. juni 1999, USA25th Annual Meeting of the AmericanOrthopaedic Society of SportsMedicine (AOSSM), Traverse City, MI.Info via web-site: http://www.sportsmed.org

26. juni - 3. juli 1999, Frankrig20th World Medical Games, Saint-Tropez.Info: CSO - 2, avenue Elsa Triolet, BP63, F - 13266 Marseille Cedex 08,France.Tel: +33 4 91 16 53 14 / 16 53 15Fax: +33 4 91 72 51 51 / 17 60 59E-mail: [email protected]: http://www.medigames.com(se også omtale på side 26)

14. - 17. juli 1999, Italien4th Annual Congress of the EuropeanCollege of Sports Medicine, Rom.Info: ECSS Congress - ISEF, P.zzaLauro de Bosis, 15 - Foro Italico, 00194Rome, Italy.Tel: +39 0632 30010/0636 095559Fax: +39 0632 30010E-mail: [email protected]: http://www.dshs-koeln.de/ecss

29. august - 1. september 1999, PolenThe 3rd International ScientificCongress on Modern OlympiC Sport,Warszawa.Info: Tomasz Skiba, M.A., AkademiaWychowania Fizycznego, JózefaPilsudskiego, 00-968 Warszawa 45, skr.poczt. 55, ul. Marymoncka 34.

Tel/fax: +48 22 864 21 00E-mail: [email protected]

8. - 11. september 1999, Holland11th Congress of the European Societyfor Surgery of the Shoulder and theElbow (ESSSE), Haag.Info: Anja van der Vliet, SecretariatSECEC 99 ESSSE, c/o Lidy GrootCongress Events, P.O. Box 83005, NL-1080 AA Amsterdam, The Netherlands.Tel: +31 20 - 6793218Fax: +31 20 - 6758236E-mail: [email protected]

22. - 24. september 1999, Østrig10th European Congress on SportsMedicine, Innsbruck.Info: Intercongress GmbH, KerstinSchwarz, Krautgartenstr. 30, D-65205Wiesbaden, Tyskland.Tel: +49 611 9771630Fax: +49 611 97716 16E-mail: [email protected]

31. oktober - 3. november 1999, Finland2nd International Workshop on thePromotion of Health-Enhancingphysical Activity (HEPA), Tampere.Info: Ms Hannele Hiilloskorpi, UKKInstitute, P.O. Box 30, FIN-33501Tampere, Finland.Tel: +358 3 282 9111Fax: +358 3 282 9200E-mail: [email protected]

19. - 23. juli 2000, FinlandThe 5th Annual Congress of theEuropean College of Sport Science,Jyväskylä.Info: ECSS Congress Secretariat, ECSS,University of Jyväskylä, P.O. Box 35,FIN-40351 Jyväskylä, Finland.Tel: +358 14 603160Fax: +358 14 603161E-mail: [email protected]


30 Kurser og møder

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelsesud-valg, c/o Sekr. Lissi Petersen, PTU,Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.3673 9052.

DIMS møder, lokalforeninger

Idrætsmedicinsk aftenmøde, Århus

I samarbejde med Dansk Idrætsmedi-cinsk Selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi arrangerer Sportsme-dicin Århus idrætsmedicinsk aftenmø-de.

Emne: Lovlige og ulovlige metoder tilpræstationsfremme i idræt.

Tid: Mandag, den 15. marts 1999 kl.18.00 til 21.00.

Pris: Gratis, tilmelding er bindende.Ved manglende fremmøde opkrævesen afgift på 150 kr.

Deltagere: Læger (praktiserende læger,reumatologer og ortopædkirurger) ogfysioterapeuter. Studerende er velkom-ne.

Sted: Auditorium B, Skejby Sygehus,Århus.

Program:

• Højdetræning, intravenøs infusionog andre lovlige, ikke-medicinske me-toder.v/ læge Andreas Hartkopp• Kost- og vitamintilskud, væske ogandre lovlige, ernæringsmæssige meto-der.v/ Team DK ernæringsvejleder,cand.agro. Anders Mikkelsen• Lovlig og ulovlig brug af medicin(astma-midler, diuretica, betablokkere,EPO, steroider mfl.).v/ læge Dorthe Keld• Panel- og plenumdebat med delta-gelse af Hans Henrik Ørsted, fhv. pro-fessionel cykelrytter.

Traktement: Ved mødet vil blive serve-ret sandwich og drikkevarer.

Sponsor: ASTRA.

Tilmelding: Skriftligt til Idrætstrauma-tologisk afdeling, Århus Amtssygehus,8000 Århus C, senest den 1. marts 1999.Der registreres efter princippet "først tilmølle ...".Tværfaglig deltagelse prioriteres.

DIMS Årsmøde 1999

Tid: Torsdag den 11. nov. til lørdag den13. november 1999

Sted: Herning Kongrescenter

Indhold:• Træningsoptimering, test, rådgivning• Doping• Senepatologi på benene, invasiv ognon-invasiv diagnostik, behandling• Artroskopi på ankel og fod• Idræt i relation til ældre, til sygdom• Skadeprofylakse• Genoptræning

Arrangør: Idrætsmedicinsk Klinik, Or-topædkirurgisk Afdeling, HerningCentralsygehus

Information: Sekretær Inge Hjorth,Idrætsklinikken, Ortopædkirurgisk Af-deling, Herning Centralsygehus, tlf. 9927 21 50, fax 99 27 27 21.Sekretær Margrethe Kierulf, NovartisHealthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100København Ø, tlf. 39 16 84 00, fax 39 1684 01.

7. - 13. september 2000, AustralienPre-Olympic Congress, InternationalCongress on Sports Science, SportsMedicine and Physical Education,Brisbane.Info: Conference Secretariat, SportsMedicine Australia, PO Box 897,Belconnen Act 2617, Australia.Tel: +61 2 6251 6944Fax: +61 2 6253 1489E-mail: [email protected]

2. - 5. november 2000, Norge5th Scandinavian Congress onMedicine and Science in Sports (samtIdrettsmedisinsk Høstkongress 2000),Lillehammer.Info: TS Forum AS, P.O. Box 14, N-2601Lillehammer, Norway.Tel: +47 61 28 73 35Fax: +47 61 28 73 30E-mail: [email protected]


31Kurser og møder

IDRÆTSMEDICINSK KURSUS II

Formål og indhold: Kurset vil på bag-grund af tidligere deltagelse i Idræts-medicinsk kursus I lægge hovedvægtpå den kliniske undersøgelsesteknik ogdiagnostik samt behandling af specieltbelastningsrelaterede skader lokaliserettil fod/fodled, underben, knæ, hofter,bækken og skulder-armregion.

Undervisningen: vil foregå såvel i ple-num som i grupper. Nutidens billed-diagnostiske muligheder fremvises.Medbragte kursist-cases med relationtil lektionsemnerne vil blive fremlagtog gennemdrøftet. Endvidere vil derfokuseres på fysiske træningsprincip-per angående kredsløbstræning og me-dicinske sygdomme som f.eks. diabetesmellitus, astma og hjertesygdommeAdipositas, osteoporose, anorexi, buli-mi og ældrepopulationen er andre em-ner. Idræt som profylaktisk redskab ilokalsamfundet – muligheder og be-grænsninger. Grundlæggende anatomiog biomekanik i relation til fysisk træ-ning vil blive opdateret. Som på kursusI vil kursisterne i rigt mål få mulighedfor “idræt på din krop” under supervi-sion.

Målgruppe: 40 alment praktiserendelæger og reservelæger med tidligeredeltagelse i Idrætsmedicinsk kursus I.

Form: Internat

Kursusledelse: Per Thoft-Christensenog Jens Elers.

Undervisere: Arne Astrup, Finn Boj-sen-Møller, Jens Elers, Inge-Lis Kans-trup Hansen, Per Hölmich, MichaelKjær, Thomas Skjødt og fysioterapeutJohn Verner.

Tid og sted: Fredag d. 22. oktober tilfredag d. 29. oktober 1999, Club la San-ta, Lanzarote.

Kursussekretær og tilmelding: TinaPind, DADL’s Uddannelsessekretariat.

Godkendt af Efteruddannelsesfondenfor 5 dage

Andre kurser

MUSCULOSKELETAL ULTRALYD

Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs 3.kursus i muskuloskeletal ultralyd 1999

Tid: Mandag den 17.05.99 - Onsdagden 19.05.99

Sted - form: Store auditorium, KASHerlev. 3 dages eksternatkursus medforelæsninger, video-demonstrationer,praktiske øvelser.

Målgruppe: Radiologer, Ortopædki-rurger, Reumatologer og andre interes-serede.

Indhold: Basale fysiske principper.Teknik og apparatur. Normal anatomi.Kliniske applikationer indenfor Orto-pædkirurgi, Reumatologi og Idrætsme-dicin herunder: traumer, infektion ogabsces, bløddelstumorer, artrit, skulder(rotator cuff, instabilitet), hofte (ansam-ling, børnehofte), knæ (menisker, liga-menter, Baker cyste), ankel og håndled(sene, ligamenter), Doppler, ultralyd-vejledte interventionelle procedurer(biopsi, drænage, blokader).Deltagerne skal selv udføre ultralydun-dersøgelser af bevægeapparatet.Program kan rekvireres hos kursusse-kretæren.

Akkreditering: Kurset søges anbefaletaf Dansk Radiologisk Selskab, DanskOrtopædkirurgisk Selskab, DanskIdrætsmedicinsk Selskab og DanskReumatologisk Selskab.

Arrangør: Ultralydafdelingen, KASHerlev og Røntgenafdelingen, Hvidov-re Hospital.

Kursusledere: Michel Court-Payen, Af-delingslæge, Røntgenafdelingen, Hvid-ovre Hospital.Ole Schifter Rasmussen, Overlæge,Røntgenafdelingen, Randers Sygehus.Per Hölmich, Overlæge, Ortopædkirur-gisk afdeling, Amager Hospital.

Undervisere: Danske forelæsere mederfaring indenfor Ultralyd, Ortopædki-rurgi, Reumatologi og/eller Idrætsme-dicin.

Gæsteforelæsere: Philippe Peetrons,Centre Hospitalier Molière, Bruxelles,Belgien.

Kursusafgift: 2.800 kr., som inkludererfrokostbuffet og kaffe. Kursusafgiftenfor medlemmer af de ovennævnte sel-skaber, som godkender kurset, samt as-socierede skandinaviske selskaber, erreduceret til 2.600 kr.

Tilmelding: Skriftligt senest den 1.April 1999 til kursussekretær HeidiUlm, Røntgenafdelingen, HvidovreHospital, Kettegård Allé, 2650 Hvidov-re, Tlf. 36322378, Fax 36323781.


Kurser og møder32

FFI kurser

Info: Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6D, 5260 Odense S. Tlf. 6591 6693

Kursus 2 i idrætsfysioterapi

Omfatter: Idrætsskader relateret tiltruncus og underekstremiteter.

Formål: Se venligst Dansk Sportsmedi-cin nr. 4/98 eller DF’s kursuskatalog.

Følgende emner indgår:•epidemiologi i relation til de enkelteområder• overuse og overload i relation til deenkelte områder• undersøgelsesmetodik incl. Smerteog traumer (udbredning)• hypo og hypermobilitetsproblemerfunktionelle behandlingsstrategier• specifikke forhold vedrørende de en-kelte områder• tape og ortoser

Tid: Fredag, den 16. april kl. 16.00 tilsøndag, den 18. april kl. 17.00.

Kursusform: Eksternat

Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-gruppen for Idrætsfysioterapi

Deltagerantal: 20 fysioterapeuter, med-lemmer af Faggruppen har fortrinsret.

Sted: Fysioterapeutskolen, Skejbyvej15, 8240 Risskov.

Pris: 2300,- kr. for medlemmer og2500,- kr. for ikke medlemmer. Beløbetdækker kursusafgift, mad, kaffe og te.

Tilmelding: Senest 5. marts 1999. Be-nyt Dansk Sportsmedicins eller DF’stilmeldingsblanket (skriv venligst tyde-ligt). Tilmeldingen er bindende og sen-des sammen med betaling på crossedcheck til:Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6 d, 5260Odense S, tlf. 6591 6693.

Kursus 1 og 2 i Idrætsfysioterapi på Lanzarotei uge 40, 1999.

I disse sure vintermåneder kan detvære dejligt at se tilbage på et godtidrætskusus i solrige omgivelser ogmed høj aktivitet. Endnu engang blevder afholdt et yderst vellykket idræts-kursus på Club La Lanta, hvorfor viforsøger at gentage succeen i 1999. Re-ferat fra kurset kan læses i “DanskSportsmedicin” nr. 4, 1998.

Emne: Idrætsskader relaterede tiltruncus, over- og underekstremiteter.

Formål og indhold: Se venligst Dansksportsmedicin nr. 4/98, eller DF’s kur-suskatalog.

Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-gruppen for Idrætsfysioterapi.

Tid: Uge 40, 1999. Fredag den 1. okto-ber ca. kl. 8.00 til fredag den 8. oktoberca. kl. 21.00. Der vil være afgang oghjemkomst både i Billund og Køben-havn. Angiv venligst ved tilmeldingen,hvor du ønsker at rejse fra.

Sted: Club La Santa, E - 35560 Tinajo,Lanzarote, tlf. 0034 - 928599999.

Pris: 6800,- kr. for medlemmer og7000,- kr. for ikke-medlemmer. Herafbetales i depositum på 1000,- kr. senestden 12. marts 1999. Restbeløbet indbe-tales senest den 1. juli 1999.

Prisen dækker: Kursusafgift, flyrejseog ophold i 3-personers lejlighedersamt diverse aktiviteter på La Santa.Kursisterne skal selv sørge for mad ogdrikke under opholdet, samt forsikrin-ger.Det vil være muligt at bo i 2-personerslejligheder mod en ekstraafgift på 700,-kr. pr. person. Dette skal angives vedtilmeldingen.

Arrangør: Faggruppen for Idrætsfysio-terapi. Kursusleder Vibeke Bechtold.

Deltagerantal: Max. 40 fysioterapeuter,medlemmer af Faggruppen har for-trinsret.

Tilmelding: Senest 12. Marts 1999. Be-nyt Dansk Sportsmedicins eller DF’stilmeldingsblanket (skriv venligst tyde-ligt og angiv afrejsested). Tilmeldingener bindende og sendes sammen medbetaling af depositum kr. 1000,- påcrossed check til:Kursusleder Vibeke Bechtold, Kær-landsvej 6 D, 5260 Odense S. Tlf 65916693.

Evt. afmelding: Indtil 1. juni vil detvære muligt at framelde sig og få de500,- kr. fra depositum tilbagebetalt.

På fo

ranle

dning

af se

kretæ

ren

for D

ansk

Idræ

tsmed

icins

k Se

lskab

, gør

es al

le me

dlem-

mer a

f Fag

grup

pen

for I

dræt

sfysio

terap

i op-

mærk

som

på, a

t:

• Me

dlems

skab

af Fa

ggru

ppen

for I

dræt

sfysio

-ter

api ik

ke m

edfø

rer s

tatu

s som

ekstr

aord

inært

medle

m af

Dan

sk Id

rætsm

edici

nsk

Selsk

ab.


33Kurser og møder

FFI kurser 1999

Info: Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6D, 5260 Odense S. Tlf. 6591 6693

FFI generalforsamling 99

I henhold til vedtægterne indkaldeshermed til

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGlørdag, den 27. februar 1999

KL. 11.30 - 13.00

på Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra bestyrelsen

3. Fremlæggelse af det reviderede regn-skab for 1998

4. Fastsættelse af kontingent for 2000

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelseMedlemmerne Gorm H. Rasmussen ogHenning Langberg afgår efter turSuppleanterne Marianne Thomsen ogLone Kanstrup afgår efter tur

7. Valg af 2 revisorerMarianne Mogensen afgår efter turNiels-Bo Andersen afgår efter tur

8. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet underpunkt 5, samt kandidatforslag til valgunder punkt 6 og 7, skal være bestyrel-sen i hænde senest den 14. februar1999, og indsendes til:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiGorm H. RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

Trykkernissen har desværre været påspil i D.F.´s kursuskatalog og i sidstenummer af Dansk Sportsmedicin. Dethar skabt fejl i fordelingen af datoer forfaggruppens kurser i idrætsfysioterapi.De korrekte datoer er:

Kursus 1, København, 19. - 21. martsKursus 2, Århus, 16. - 18. april

Kursus 2, Århus, 18. - 19. september(efter den gamle struktur)Kursus 1 og 2, Lanzarote, 1. - 8. okto-berKursus 3, Kbh. ell. Odense, 29. - 31. ok-tober

Hold øje med annonceringen af kurser-ne i Danske Fysioterapeuter og DanskSportsmedicin!

Andre kurser

Physical rehabilitation outcome measures inclinical practice and research

Tid: Torsdag, den 22. april kl. 14.00 tillørdag, den 24. april kl. 12.15.

Undervisere: Elspeth Finch og HenrikWulff

Sted: KolleKolle

Nærmere oplysninger: Dansk Selskabfor Fysioterapeutisk Forskning, Strand-vejen 133, 2942 Skodsborg, tlf. 45806474, fax 4580 6450.

Evidensbaseret klinik

Kurset arrangeres af det Nordiske Co-chrane Center i samarbejde med DanskSelskab for Fysioterapeutisk Forskning.

Formål: At lære deltagerne den evi-densbaserede kliniks grundlæggendeteknikker i relation til diagnostik, pro-gnose og behandling.

Målgruppe: Alle klinikere og beslut-ningstagere inden for sundhedsvæse-net.

Tid: Mandag, den 14. juni kl. 09.00 tiltorsdag, den 17. juni 1999 kl. 14.00.

Sted: Panum Instituttet.

Pris: 3500,- kr. incl. mad, kaffe og te,men excl. ophold.

Tilmelding: Senest 1. maj 1999.

Kursussekretær: Kirsten Lone Jensen,Det Nordiske Cochrane Center, Tagens-vej 18 B, 2200 København N, tlf. 35455571, fax 3545 7007.

• D

ansk

Idræ

tsmed

icins

k Se

lskab

og Fa

ggru

p-pe

n fo

r Idr

ætsfy

sioter

api ik

ke er

slåe

t sam

men

til én

orga

nisat

ion, f

ordi

der u

dgive

s et f

ælles

medle

msbla

d.

Den

direk

te an

lednin

g til d

enne

not

its er

mis-

forst

åelse

r hos

en de

l fys

ioter

apeu

ter i f

orbin

-de

lse m

ed ti

lmeld

ing ti

l DIM

S's 4

0-år

s jub

ilæ-

umsm

øde.


34 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Nina SchriverElmehøjvej 708270 Højbjerg8627 2875 (P)

Fysioterapeut John VernerGranstuevej 52840 Holte

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M6612 3220 (P)

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlKraghøjen 58800 Viborg8667 1196 (P)

Overlæge Uffe JørgensenIbsgården 34000 Roskilde

Afdelingslæge Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse3674 3021 (P)

Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse

Fysioterapeut Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerød

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

Bestyrelse:

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)

Sekretær Birgith AndersenJyllandsgade 1206700 Esbjerg 7518 0399 (P)

Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8A8320 Mårslet 8629 2057 (P)

Vibeke BechtoldKærlandsvej 6 D5260 Odense S 6591 6693 (P)

SPORTSMEDICINDansk

Bestyrelse:

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 Beder

Jens ElersKløvervej 108722 Hedensted

Finn JohannsenEllebækvej 102820 Gentofte

Inge Lunding KjærKløvervænget 20 B, 3.tv.5000 Odense C

Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)

Suppleant Marianne ThomsenKongensgade 966700 Esbjerg 7545 9596 (P)

Suppleant Lone KanstrupAbildgårdsvej 28, st.tv.2830 Virum 4585 3993 (P)

Adresse:

DIMSc/o sekretær Birthe JochumsenLiljeparken 14, 2625 Vallensbæk4326 2001 (A), 4264 0196 (P)4326 2628 (fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer+fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A+fax), 8614 4288 (P)


Adresser 35

Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Willemoesgade 61, 3.th.,2100 KØBENHAVN Ø, 31426141(P)Frank Jacobsen, Gammelmosevej 80, 2800LYNGBY 45930675(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Broholms Allé 26, 2620CHARLOTTENLUND

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P),53521900#3048(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Jim Olsen-Kludt, Jernbanegade 2, 4900 NAK-SKOV, 53921411(A)

Kontaktpersoner 1999

Gertjan Faas, Søndre Boulevard 78, 4930 MARI-BO, 54756957(P)

Fyns Amtskreds:Lau Rosborg, Kongensgade 38, 2.tv., 5000 ODEN-SE C, 66120140(P), 66121431(A)Henriette Heingart Jepsen, Kongensgade 38,2.tv., 5000 ODENSE C, 66121431(A)

Nordjyllands Amtskreds:Aase Winther, Hobrovej 61, 1., 9000 ÅLBORG,98117125(P)Henrik Bøgvad Nielsen, Herman Bangs Vej 2,9200 ÅLBORG SV, 98186055(P)

Viborg Amtskreds:Ib Damsgaard, Toften 4, 8800 VIBORG,86671918(P), 86622254(A)Peter Lasse Pedersen, Skrænten 3, 7800 SKIVE,97522489(P), 97524500(A)

Århus Amtskreds:Per Krag Christensen, Skernvej 12, 1.tv., 8000 ÅR-HUS C, 86202555(P), 86121070(A)Erik Schmidt, Søndre Ringgade 19, 2.tv., 8000ÅRHUS C, 86142811(P), 86543900(A)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97223236(A)Bent Mikkelsen, Tjørnevej 111, 7500 HOLSTE-BRO, 97426856(P)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A)William Sloth, Skovbrynet 16, 1.tv., 6000 KOL-DING, 75527550(P), 75533222#6067(A)

Ribe Amtskreds:Marianne Thomsen, Kongensgade 96, 6700 ES-BJERG, 75459596(P)Marianne Mogensen, Tværsigvej 42, 6740BRAMMING, 75174051(P), 75181900(A)

Sønderjyllands Amtskreds:Tyge Sigsgaard Larsen, Thorsvej 18, 6400 SØN-DERBORG, 74428672(P)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 31 55 45 00Afdelingslæge Per HölmichTirsdag 14 - 16

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlæge Tom NicolaisenMandag, tirsdag og torsdag 8 - 16, onsdag 8 - 19og fredag i lige uger 8 - 12

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27Overlæge Johannes YdeTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Allan BuhlTirsdag og torsdag 13 - 16.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 50754 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

hjerneskader ved boksning el-terapi og smerter … · formand klaus bak var tilbage fra sit...

Documents