1

HÅNDBOG FOR DANSKE LIONSKLUBBER (Den grønne håndbog) INDEKS

1. Lions Clubs International

1.1. Generel information om lions 1.2. Historie 1.3. Logo 1.4. Hensigten med sammenslutningen 1.5. Lions formål 1.6. Regler for god lions-etik

2. Klubbens organisation

2.1. Indledning 2.2. Forpligtelser 2.3. Bestyrelsens sammensætning 2.4. Bestyrelsesmedlemmernes funktioner 2.5. Klubudvalg 2.6. Køreplan for start af ny klub 2.7. Chartringen 2.8. Charterfesten 2.9. Tiden derpå

3. Klublivet

3.1. Lionesser og Lady-lions 3.2. Klubhåndbogen 3.3. Convention og Europaforum lotterierne 3.4. Materiale fra LCI 3.5. Danske publikationer 3.6. Tjenesteemblemer og hæderstegn (awards) 3.7. Lions Danmark – et servicekontor 3.8. Forsikringer i lions 3.9. Momsregler 3.10. Skatter og afgifter

4. Distriktets organisation

4.1. Indledning 4.2 Linieorganisationen 4.3. Stabsfunktionen 4.4. Kabinettet 4.5. Distriktsguvernør (DG) 4.6. Vicedistriktsguvernør (VDG) 4.7. Immediate Past Distriktsguvernør (IPDG) 4.8. Regionsformanden (RF) 4.9. Zoneformanden (ZF) 4.10. Distriktssekretæren (DS) 4.11. Distriktskassereren (DK) 4.12. Extension Chairman (EC) 4.13. Membership Development Chairman (MDC) 4.14. Uddannelses Chairman (UDC) 4.15. Public Relations Chairman (PRC) 4.16. International Relations Chairman (IRC) 4.17. Youth Exchange Chairman (YEC) 4.18. Youth Exchange Co-chairman (YECC) 4.19. Lions Quest Chairman (LQC) 4.20. IT Chairman (ITC) 4.21. LEO Chairman (LEOC) 4.22. Narko Chairman (NC) 4.23. Ad-hoc Chairman

2

5. Multipeldistriktets organisation (MD106) 5.1. Indledning 5.2. Guvernørrådet (GR) 5.3. GR's embedsmænd 5.4. Direkte kontaktpersoner 5.5. GR's udvalgsformænd

6. Hovedaktiviteter, udvalg og fonde

6.1. IR-arbejdet 6.2. YE-arbejdet 6.3. Den selvejende institution Lions Kollegiet 6.4. Danske Lions Handicapfond 6.5. Lions Pris udvalg 6.6. Lions Quest Danmark 6.7. Misbrugskampagnen 6.8. Katastrofe- og Hjælpefonden 6.9. Grønlandsfonden 6.10. LEO klubberne

7. Nordisk Samarbejdsråd (NSR)

7.1. Målsætning 7.2. Strategi 7.3. Opgaver 7.4. Organisation 7.5. Vedtægt m.v. 7.6. Økonomi

8. Europa-Forum

8.1. Formål 8.2. Indhold 8.3. Organisation 8.4. Regler m.v.

9. Den internationale organisation

9.1. Internationale love 9.2. International Convention 9.3. Den Internationale Bestyrelse. 9.4. Den Internationale Præsident og VicePræsidenterne. 9.5. Den lionspolitiske linie. 9.6. Lions Clubs International Foundation (LCIF). 9.7. Convention, lions øverste myndighed

10. Vedtægter, statutter, regler og forretningsordner

10.1. Vedtægt for Lions Clubs International Multipeldistrikt 106 Danmark 10.2. Vedtægter for Lions Quest 10.3. Vedtægter for Lions Kollegiet 10.4. Vedtægt for Lions Kollegiets Aktivitetskonto 10.5. Statutter for Lions Kollegiet 10.6. Statutter for Danske Lions Klubbers Grønlandsfond 10.7. Statutter for Danske Lions Klubbers Katastrofe- og Hjælpefond 10.8. Statutter for LIONS Danmarks misbrugspulje 10.9. Statutter for Lions Prisen 10.10. Fundats for Danske Lions Handicapfond 10.11. Forretningsorden for Nordisk Samarbejdsråd 10.12. Regler for Europa-Forum 10.13. Love (Constitution) for The International Association of Lions Clubs 10.14. Vedtægter (By-Laws) for Lions Clubs International

11. Bilag

11.1. Forkortelser 11.2. Standardformulering af vedtægt og forretningsorden for en lionsklub

3

11.3. Forslag til tale til medlemsoptagelse 11.4. Medlemskategorier (skematisk) 11.5. Oversigt over valg/udpegninger og kriterier for valg 11.6. Lions ”Retskrivningsordbog” 11.7. Organisationsoversigt (grafisk)

4

Forord Kære lions Vi havde et stille håb om, at den udbredte fortrolighed med IT blandt lions ville gøre en ny papirudgave af lionshåndbogen overflødig. En elektronisk udgave kan hele tiden være opdateret og kan tilpasses brugernes behov, og det er meget lettere at søge i den. Selv om håndbogen faktisk har ligget elektronisk i et pænt stykke tid, har erfaringerne og tilbagemeldingerne overbevist guvernørrådet om, at papirudgaven ikke kan undværes. Embedsmændene i Guvernørråd 2003-04 har lagt et stort arbejde i denne udgave af lionshåndbogen - Den grønne Håndbog. Hver en linie er gennemgået og meget stof er nyformuleret. Lions Clubs Internationals lov og vedtægt er opdateret og nyoversat og de gældende regler for NSR og Europaforum er oversat og medtaget. Vi har bibeholdt opdelingen i forklarende og uddybende tekst (Kapitlerne 1 – 9) og regelsættet (Kapitel 10). Vi har også bibeholdt den hidtidige opbygning af kapitlerne fra klub over distrikt og multipeldistrikt til internationalt i stedet for at emneopdele stoffet. Håndbogen er opdateret med de vedtagelser, der skete på Årsmødet 2004. Kommentarer og forslag til forbedringer modtages gerne. Med venlig lionshilsen Juni 2004 Palle Ømark Leif Blindbæk Guvernørrådsformand Redaktør

5

1. Lions Clubs International The International Association of Lions Clubs blev grundlagt i 1917 af Melvin Jones. Det skete i Chicago, Illinois, USA. I dag er lions en verdensomspændende organisation. Der er lions i 192 lande eller geografiske områder, og der er over 46.795 klubber med ca. 1,4 mio. medlemmer. I 19 af de ”nye lande” østpå er udviklingen i fuld gang, og der er nu (medio 2004) 482 klubber med ca. 10.865 medlemmer. 1.1. Generel information om lions. I lighed med mange andre serviceorganisationer har lions sin oprindelse i USA. Lions er i dag den største serviceorganisation, men den er ikke den ældste. Lions lever heller ikke på og for sin historie. Lions er kendt for den indsats, de gør her og nu, og de arbejder for fremtiden. 1.2. Historie. Melvin Jones, der var forsikringsmand, havde i et par år været medlem af ”Business Circle”, en forening, hvis primære formål var at gavne medlemmernes egne interesser. Han så de store latente kræfter, medlemskredsen repræsenterede. Disse kræfter ville han organisere i en større enhed for uselvisk humanitært arbejde gennem de lokale, eksisterende klubber. Han fremlagde sine ideer i sin egen klub. Forslaget var dristigt, men det fik tilslutning, og i de følgende år fik han god brug for sit nærmest geniale organisationstalent. Den 7. juni 1917 blev ”The International Association of Lions Clubs” (Lions Clubs International) stiftet i Chicago. Stiftelsen af lions skete ved at slutte en række ”Business Klubs” sammen, og formålet var fra starten at forene klubbernes medlemmer i et uegennyttigt arbejde i klubbens naturlige virkeområde for de medmennesker, der havde behov for hjælp. Melvin Jones var født på Fort Thomas i Arizona i 1879 og virkede som generalsekretær for lions næsten helt frem til sin død i 1961. Han var gift med Rose Freeman, som hjalp til som hans sekretær, indtil hun døde i 1954. I juni 1956 blev han gift med Lillian M. Radigan. Den første verdenskongres, Convention, blev afholdt i Dallas i 1917, og den er blevet modellen for alle senere Conventions. Få år senere var der oprettet klubber i Canada, og i slutningen af 20-erne dækkede man store dele af Mellem- og Sydamerika. Ja selv i Kina var der klubber. I 1948 kom lions til Europa, hvor den første klub blev chartret i Stockholm den 24. marts 1948, og Sverige blev betegnet som distrikt MD 101. Lions kom til Danmark i 1950, hvor Lions Club København blev chartret den 15. september 1950, og Danmark fik betegnelsen Multipeldistrikt 106. Danmark har i dag ca. 313 klubber med over 7.200 medlemmer. 1.3. Logo. Lions Clubs Internationals emblem er et stort guldfarvet ”L” anbragt i et cirkelformet, blåt felt, omgivet af to løvehoveder, der ser i hver sin retning. Cirklen udtrykker enhed og fællesskab for medlemmer og klubber. Løvehovederne, der ser til begge sider, symboliserer medlemmerne, der spejder efter områder, hvor der er behov for en uselvisk indsats. For lions symboliserer den blå farve trofasthed, mod og engagement for en sag. Guldfarven er udtryk for ærlig hensigt, mildhed i dommen over andre, renhed i livsførelsen og gavmildhed i tanke og handling. Lions motto er We Serve ”- vi er til tjeneste” 1.4. Hensigten med sammenslutningen er: - at skabe og medvirke til fællesskab og forståelse for medmenneskelige behov blandt alle folkeslag ved at tilbyde sig til engagement i samfundet og til international forståelse. 1.5. Lions formål: - at skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk. - at fremme principperne om en redelig ledelse af samfundet og godt medborgerskab - at være aktivt interesseret i samfundets medborgerlige, kulturelle, sociale og moralske velfærd. - at forene klubberne i venskab, godt kammeratskab og gensidig forståelse. - at danne et forum til fri drøftelse af alle problemer af almen interesse dog således, at klubbernes medlemmer ikke bør diskutere partipolitik og trosbekendelser.

6

- at opfordre personer til gennem deres medlemskab at tjene samfundet uden personlig økonomisk vinding, at fremme effektivitet og en høj etisk standard i handel, industri, i faglig sammenhæng, samt i offentlig og privat virksomhed. 1.6. Regler for god lions-etik. På det første Convention i Dallas, Texas, blev Lions Code of Ethics vedtaget som de leveregler, enhver lion bør tilstræbe at have som underlag for sin aktive tilværelse: - Betragt dit arbejde som et kald. Udfør det på en sådan måde, at det skaber tillid. - Stræb efter at gøre dit arbejde fremgangsrigt. Du må betinge dig passende belønning for din indsats, men ikke søge at vinde uretmæssige fordele. - Køb ikke din fremgang på andres bekostning. - Vær loyal mod dine medmennesker og ærlig mod dig selv. - Handl altid uselvisk. Opstår der tvivl om rigtigheden af din handlemåde, optræd da mod din næste, som du ønsker, at denne skal optræde mod dig. - Gør venskab til et mål - ikke et middel. Sandt venskab kræver intet til egen fordel og må aldrig gøres afhængig af gensidige tjenester. - Opfyld dine medborgerlige forpligtelser. Vær loyal mod dit land og dit samfund både i ord og gerning. - Hjælp dine medmennesker i deres vanskeligheder. De sørgende behøver din deltagelse, de svage og nødlidende din støtte. - Vær forsigtig i din kritik og fin i din anerkendelse. Byg op i stedet for at rive ned. 2. Klubbens organisation 2.1. Indledning. Klubben er den mindste organisatoriske enhed i ”The International Association of Lions Clubs”, (LCI). En klubs virkeområde er den kommune, i hvilken klubben er hjemmehørende. (Ekstraordinært vedtaget af den internationale bestyrelse i november 1993). Medlemmerne er således ikke medlemmer af LCI, men er medlem af klubben. En grundlæggende betingelse for, at en klub kan blive optaget som medlem af LCI, er, at den har mindst 20 medlemmer. I praksis bør en klub have mindst 25 -30 medlemmer for at undgå, at der bliver for stor en belastning på det enkelte medlems fritid. 2.2. Forpligtelser. Ved sin chartring forpligter klubben sig til at virke i overensstemmelse med lionsorganisationens idealer og til at overholde de regler, der er fastsat i de internationale love. Når disse betingelser er overholdt, kan klubben organisere sig og arbejde, som den selv ønsker. Det anbefales, at den enkelte klub selv formulerer og vedtager sine egne vedtægter, der ikke må være i modstrid med de danske vedtægter (se afsnit 10.1) og/eller de internationale love og vedtægter (se afsnit 10.13 og 10.14). Der findes et detaljeret forslag til standardvedtægter i afsnit 11.2) Dog må det siges, at medlemskabet af en international organisation ville være urimeligt og meningsløst, om man ikke alene derved følte en forpligtelse til at virke i fællesskab med andre klubber i organisationen, både på nationalt og internationalt plan. 2.2.1. Dannelse af nye klubber (Extension). Som en konsekvens af ovenstående, er det enhver lionsklubs pligt at være opmærksom på muligheden for at danne nye klubber og tage initiativ hertil. Se afsnit 2.6. 2.3. Bestyrelsens sammensætning. Sammensætningen af bestyrelsen kan variere fra klub til klub. En for danske lionsklubber typisk bestyrelse har følgende sammensætning (* = Obligatorisk):

7

- Præsident (P)* - Past Præsident (PP)* - Vicepræsident(er) (VP) - Sekretær (S)* - Kasserer (K)* - Klubmester (KM) - Medlemsudvalgsformand (M)* - Tailtwister (T) - Tailtwister behøver ikke at være bestyrelsesmedlem. Ny T kan vælges ved hvert møde. - 2 directorer (Benævnelsen anvendes sjældent i Danmark). Bestyrelsen kan dog efter ønske optage et eller flere ekstra bestyrelsesmedlemmer f.eks. til specialopgaver) Det foregående års P er vedtægtsmæssigt medlem af bestyrelsen. Desuden er der i et stort antal klubber vedtaget, at f.eks. VP eller S næste år rykker op som klubbens P. Derved er kontinuiteten i klubbens virke sikret både tilbage og fremover. Bestyrelsen tiltræder den 1. juli ved det nye klubårs begyndelse. 2.4. Bestyrelsesmedlemmernes funktioner 2.4.1. Præsidentens (P) og vicepræsidentens (VP) funktioner. Udover det, der er anført i klub- og multipeldistriktets vedtægter, er det P's - og i dennes forfald VP's - opgaver at: - lede klubben og sørge for, at den arbejder i overensstemmelse med organisationens love - tilrettelægge det kommende år sammen med den nye bestyrelse - nedsætte klubbens udvalg og udpege medlemmer til og formand for disse i den udstrækning, det ikke er sket på generalforsamlingen - foranledige regelmæssige bestyrelsesmøder afholdt - mindst en gang om måneden - følge og koordinere bestyrelsesmedlemmernes og udvalgsformændenes arbejde og sørge for, at de aflægger rapport på medlemsmøder - være opmærksom på mulighederne for afholdelse af eller deltagelse i aktiviteter samt på mulighederne for fremskaffelse af midler til disses gennemførelse - sørge for, at alle klubbens medlemmer drages ind i klubbens arbejde - tage initiativ til samarbejde med andre klubber både inden for og uden for landets grænser - deltage i distrikts- og årsmøde samt i andre møder, distriktet eller zonen indkalder til - deltage i charterfester m.v. i det område, hvor klubben er beliggende, resp. sørge for, at klubben er repræsenteret - være opmærksom på klubbens muligheder for at stifte nye klubber og tage initiativet hertil - sørge for forslag til ny bestyrelse for det næste klubår til forelæggelse på generalforsamlingen; dette efter samråd med den nye P - arrangere et overleveringsmøde mellem den gamle og den nye bestyrelse i tiden mellem generalforsamlingen og det nye klubårs begyndelse. 2.4.2. Klubsekretærens (S) funktioner. Sekretæren har en nøglestilling i klubben, idet S varetager dens administration bortset fra det økonomiske område. S's opgaver falder i tre afsnit: Vendt mod klubben og dens medlemmer, mod distriktet og mod LCI. 2.4.2.1. Over for klubben og dens medlemmer er det S's opgave at: - skrive de officielle referater fra bestyrelses- og medlemsmøder. Det anbefales - og langt de fleste klubber praktiserer det - at kopiere referaterne og sende dem til bestyrelses-, henholdsvis alle klubmedlemmer - medbringe matriklen og klubbens love og vedtægter og andet materiale til møderne, så man til enhver tid kan støtte sig til S, når man får brug for oplysninger. - føre klubbens officielle protokol, der er udleveret af LCI. Den består af løsblade, og meningen med hvert blad fremgår tydeligt. Nye blade rekvireres hos Lions Danmark

8

- bestille Chevron awards på Lions Danmarks kontor. Ved et medlems 10, 15, 20, etc. års medlemskab kan klubsekretæren bestille et vedhæng til lionsemblemet, som kaldes Monarch Chevron mærke. Det samme er tilfældet, hvis klubmedlemmet er chartermedlem af en klub. Dette vedhæng betegnes Charter Monarch Chevron mærke. - løbende beregne klubbens mødeprocent. (Se reglerne under pkt.2.4.2.10.) - føre statistik over de enkelte medlemmers fremmøde og rekvirere awards fra Lions Danmarks kontor til de medlemmer, som har været til stede ved alle klubmøder i løbet af året eller har forskriftsmæssig ”make up”. P uddeler disse udmærkelser for 100 % fremmøde. 2.4.2.2. Over for distriktet er det S's opgave at: - virke som kontakt mellem distriktsledelsen og klubben og dens medlemmer - sørge for, at et medlem, som flytter til en anden by, bliver transfereret som medlem til klubben i denne by. Proceduren er beskrevet under transferering. (se pkt. 2.4.2.6.) - sende eksemplarer af mødereferater, klubblade o.l. til DG eller DS efter nærmere anvisning. - sørge for, at klubbens officielle delegater til distrikts- og Årsmødet bliver tilmeldt rettidigt - være opmærksom på ændringer i de oplysninger, medlemmerne har afgivet til matriklen, og omgående meddele ændringerne til Lions Danmark - indføje oplysning om ny bestyrelse og kontrollere medlemmernes data på manuskript til matriklen, når den udsendes fra Lions Danmark i april måned. Manuskriptet returneres til Lions Danmark straks efter generalforsamlingen. 2.4.2.3. Over for LCI er det S's opgave at: - udfylde og indsende månedlig medlemsrapport. BEMÆRK: Speciel procedure for lions i Danmark - se afsnit 2.4.2.4. - udfylde og indsende blanketten PU 101 straks efter klubbens generalforsamling og inden 30/4. Begge eksemplarer sendes til Lions Danmark, som fordeler kopierne og sender dem samlet til de respektive modtagere. PU 101 oplyser distrikt og LCI om navnene på den nye P, S og K. - straks efter generalforsamlingen afleveres det materiale, der modtages fra LCI til den nyvalgte P og den nyvalgte S. Kuverterne indeholder materiale til brug ved planlægningen af det nye klubår, rapportblanketter m.v. 2.4.2.4. Medlemsrapport. S har pligt til at sende en ændringsblanket til Lions Danmark i samme måned, som der er sket ændringer som f.eks. nyt medlem, udmeldt medlem, genindtræden, adresseændring osv. Ændringsblankettens indsendelse til Lions Danmark er af stor vigtighed, da den danner grundlag for: - Medlemskartoteket - Udskrivning af månedlig medlemsrapport til LCI - Udgivelse af Matriklen - Udsendelse af The Lion - Grundlag for beregning af kontingent til distrikterne og for LCI. - Udarbejdelse af diverse statistikker. 2.4.2.5. PU 101 blanketten. Formålet med PU 101 blanketten er at oplyse distriktet og LCI om navnene på den nye bestyrelses præsident, sekretær, kasserer og medlemsudvalgsformand. Blanketten sendes til P med P-posten den 1. april sammen med matrikelkorrekturen og S udfylder blanketten. Både originalen og den gule kopi sendes snarest muligt og senest 30. april til Lions Danmark. Lions Danmark sender originalen videre til LCI og den gule kopi til den respektive DG. BEMÆRK, at denne distributionsmetode afviger fra instruktionen på blanketten, ifølge hvilken klubben skal sende kopien til DG. Oplysningerne på blanketten anvendes til: - ajourføring af den internationale matrikel i Oak Brook.

9

- ajourføring af ny bestyrelse hos tiltrædende DG 2.4.2.6. Transferblanket - ME 20. Transferblanketten anvendes, når et medlem flytter fra klubbens område til en anden klubs område og ønsker at indtræde i klubben på sit nye hjemsted. Hvorfor anvendes blanketten? Der er flere årsager til at anvende blanketten. Følgende kan anføres: - at introducere medlemmet til den nye klub. - at attestere, at det drejer sig om en lion. - at informere LCI om, at det nye medlem i klubben allerede er lion, og at det derfor ikke skal betale indtrædelsesafgift. - at bevare medlemmets ”Lions-anciennitet”. Ved en klubs 10-års jubilæum bør man være opmærksom på, at de medlemmer, der har været med i alle 10 år, kan få en Chevron, som bestilles hos Lions Danmark. Hvordan anvendes blanketten? I den gamle klub udfyldes blanketten af S, som sender originalen og den gule kopi og ændringsblanketten til Lions Danmark. Lions Danmark tager en kopi og originalen sendes til den nye klub. Den nye klub udfylder den nederste del af originalen og fremsender den til Lions Danmark sammen med ændringsblanketten, hvorefter Lions Danmark sender originalen og den gule kopi til USA sammen med månedsrapporten. 2.4.2.7. 100% møde award. Når et medlem i en lionsklub i en 12 måneders periode har deltaget i alle klubbens ordinære medlemsmøder eller opnået ”make-up” for fraværelsen, kan klubbens sekretær bestille 100%-mødeaward for det pågældende tidsrum. Sekretæren skal blot opgive antal af mærker til Lions Danmarks kontor eller Oak Brook. Når medlemmerne i en række år (5, 10 år osv.) har haft 100 % fremmøde, kan der ligeledes fra hovedkontoret i Oak Brook eller Lions Danmark rekvireres særlige awards. 2.4.2.8. Regler for ”Make-up”. 1. Et medlem, der af en eller anden grund ikke har deltaget i et klubmøde, kan alligevel blive opført som værende til stede (få ”make up”), hvis vedkommende i tidsrummet fra 13 dage før til 13 dage efter datoen for det forsømte møde enten: - deltager i et møde - ordinært eller ekstraordinært - i en hvilken som helst anden lionsklub. - deltager i et bestyrelsesmøde i egen klub. - deltager i et lovligt indvarslet møde i et stående udvalg under egen klub. - deltager i hvilket som helst møde eller aktivitet, arrangeret af egen klub. - deltager i et zonemøde, regionsmøde/midtvejsmøde. - deltager i et internationalt, regionalt eller distriktsmøde, lionsforum, Convention eller andet officielt lionsmøde. - aflægger besøg i LCI's hovedkontorer, enten i Oak Brook, USA, eller i et hvilket som helst andet kontor, beliggende uden for den pågældende lions hjemland. 2. Et medlem, som på grund af sygdom tvinges til at forsømme et eller flere møder, skal automatisk opføres som værende mødt, når tilfredsstillende bevis for sygdommen foreligger. 3. Et medlem, som tvinges til at forsømme et eller flere møder på grund af militærtjeneste eller borgerligt ombud, kan efter beslutning i klubben opføres som værende mødt. 4. Medlemmer, som ser sig tvunget til eller beordres til at udføre arbejdsopgaver over et længere tidsrum på et sted, hvor eller hvorfra de ikke har rimelig mulighed for at deltage i et klubmøde, kan efter beslutning i klubben få ”make-up” for de derved forsømte møder. Det er klubsekretærens ansvar at verificere, at ovennævnte betingelser er opfyldt.

10

2.4.2.9. Visitors Cards. Når en lionsklub har gæster fra andre lionsklubber, bør det være en selvfølge, at værtsklubbens sekretær sørger for, at gæsternes klubsekretær underrettes om besøget. For det første kan det have betydning for mødestatistikken i gæstens klub (se ”make-up”), for det andet kan det være medbestemmende for tildelingen af ”100%-møde award”, og endelig har det betydning for arbejdet med at udbygge det gode samarbejde klubberne imellem. Dette gælder, hvad enten det drejer sig om klubber, der er naboer eller ligger på hver sin side af kloden. Denne udveksling af meddelelser om gæstebesøg sekretærerne imellem kan naturligvis ske pr. brev. Lettere er det at benytte ”Visitor-Cards”, som er fremstillet til formålet. De fås ved henvendelse til Lions Danmark. Endelig er der stadig flere klubber, der har en e-mail adresse. 2.4.2.10. Beregning af mødeprocent. For hvert møde opgøres antallet af fremmødte, hvortil lægges antallet af de medlemmer, som kan opnå ”make-up”. Det beregnes herefter, hvor stor en procentdel det således fremkomne antal udgør af hele medlemstallet den pågældende mødedato. For flere møder om måneden beregnes månedens mødeprocent ved at dividere summen af de enkelte mødeprocenter med antallet af møder. Medlemmer, der har forsømt et møde, kan naturligvis ikke opnå mere end ét ”make-up”, ligesom medlemmer, der har været til stede ved mødet, ikke kan ”pynte” på mødestatistikken ved ”make-up”, selv om de opfylder betingelserne herfor. I øvrigt er det S's pligt over for alle implicerede at udføre funktionerne til den fastsatte tid. Lionsarbejdet er fritidsarbejde. Hvis en S er upræcis, svarer det til at disponere over kammeraternes fritid både til rykninger og til ændringer af planlægning af fritiden. Ingen kan tillade sig at disponere vilkårligt over andres fritid. 2.4.3. Klubmesterens (KM) funktioner. Klubmesteren har opsyn med og ansvaret for klubbens ejendele og skal sørge for forsvarlige opbevaringssteder for disse og for deres vedligeholdelse. Det påhviler endvidere klubmesteren at forestå praktiske arrangementer i forbindelse med klubmøderne, herunder træffe aftale om spisning m.v. og sørge for passende variation mht. bordplan (evt. ved nummersystem). Det er især vigtigt, at gæster og nye medlemmer placeres rigtigt. I nogle klubber er det skik, at klubmesteren tillige varetager hvervet som dirigent ved møderne og sikrer, at møderne begynder og slutter til tiden, og at de følger en fast plan. 2.4.4. Klubkassererens (K) funktioner Kassereren forestår forvaltningen af klubbens økonomiske midler. Bestyrelsen giver K fuldmagt til at disponere over disse midler; for større beløbs vedkommende eventuelt sammen med præsidenten. K administrerer alle ud- og indbetalinger og fører det i den forbindelse nødvendige bogholderi. Dette må til stadighed være fuldt ajourført, således at der såvel ved bestyrelses- som ved klubmøder kan besvares spørgsmål om disponible midler osv. Bogholderiet opdeles i to adskilte områder: Klubkassen og Aktivitetskassen. Ved anbringelse af klubbens midler skal der ligesom ved bogføringen ske en opdeling i de to områder, der ikke må sammenblandes, idet aktivitetsmidler må betragtes som offentlige midler. Den nærmere forretningsgang for varetagelse af kassererhvervet tilrettelægges af K selv evt. efter drøftelse med P og/eller revisor, og det bør herunder iagttages, at klubbens midler er anbragt forsvarligt (Bank eller girokonto). 2.4.4.1. Klubkassen Denne omfatter klubbens egen administration. Klubbens opkrævning af kontingent hos medlemmerne foretages til de af generalforsamlingen vedtagne terminer. Omkostninger til administration, gæster, afgifter m.v. betales af klubkassen. 2.4.4.2. Aktivitetskassen Denne omfatter regnskab med alle pengegivende og pengeforbrugende aktiviteter (indsamlede midler). For aktiviteter, hvortil justitsministeriets (politiets) tilladelse kræves, skal der opstilles separat regnskab, som normalt udleveres til den myndighed, der har givet tilladelsen. Overskuddet indgår i aktivitetskassen med det separate regnskab som bilag. Aktivitetsmidlerne er indsat på en separat konto og kan kun anvendes til aktivitetsformål. Det anbefales

11

at afstemme aktivitetskontoen jævnligt med saldoen på kontoen for aktiviteter. Bemærk: Underskud på aktiviteter kan ikke bogføres på aktivitetskontoen. Underskud bør betales af klubkassen. 2.4.4.3. Regnskab Hvis generalforsamlingen afholdes, inden klubåret er afsluttet, skal årets foreløbige regnskab forelægges på generalforsamlingen med en prognose for resten af klubåret, idet endeligt regnskab må foreligge til godkendelse på første medlemsmøde i det nye klubår; revideret af klubbens valgte revisor. Edb system kan købes hos DK. Desuden kan klubberne benytte sig af et mindre regnskabssystem, der findes på www.lionsoffice.dk . 2.4.4.4. Afgifter m.v. og deres opkrævning Følgende afgifter m.v. betales: - Medlemsafgift til distrikt og multipeldistrikt - Medlemsafgift til Lions Clubs International - Indmeldelsesgebyr for nye medlemmer Betaling af afgifter til distriktet samt betaling for depotvarer til multipeldistriktet sker omgående ved opgørelsens modtagelse. Der skal ikke sendes penge til LCI, idet opkrævningerne fra Lions Danmark udsendt i juni og december indeholder følgende: - Distriktsafgiften - Á conto afgift til LCI - Efterregulering til LCI, afgifter for til- og afgange samt betaling af depotvarer modtaget fra Oak

Brook. 2.4.4.5. Medlemsafgift til distrikt og multipeldistrikt betales samlet halvårligt til distriktskassereren umiddelbart efter modtagelsen af opkrævningen. Opkrævningen udsendes af Lions Danmark til klubkassererne i juni for perioden 1/07 – 31/12 og beregnes efter medlemstallet pr. 31/5, og igen i december for perioden 1/1 – 30/6. beregnet efter medlemstallet pr. 30/11. Der betales ikke afgifter direkte til multipeldistriktet. Guvernørrådets administrationsomkostninger betales af distriktskasserne efter antal medlemmer pr. 31.05. og 30.11. og efter det på Årsmødet vedtagne afgiftsbeløb pr. medlem. Begge afgifter fastsættes dels på de årlige distriktsmøder og dels på Årsmødet. 2.4.4.6. Medlemsafgifter til LCI Medlemsafgiften, som er en á conto afgift, betales halvårligt forud for perioderne 1/7-31/12 og 1/1-30/6. Opkrævning udsendes af Lions Danmark i juni og december og betales af klubkassereren sammen med distriktsafgiften og den halvårlige efterregulering. Betaling foregår til distriktets kasserer senest d. 15/7 og 15/1. Efterregulering fra LCI omfatter perioderne 1/10-31/3 og 1/4-30/9 og påføres opkrævningerne henholdsvis juni og december. Klubbens kasserer skal altså kun foretage 2 årlige indbetalinger og kun til distriktets kasserer. Medlemsafgiften opkræves efter antal medlemmer pr. 31/5 og 30/11. Efter vedtagelse på Convention 2003 udgør den internationale medlemsafgift pr. medlem pr. halvår følgende beløb: Medlemsafgift 2003/04 13,875 USD Conventionafgift 0,25 USD

12

I alt pr. halvår 14,125 USD I 2004/05 udgør den halvårlige afgift 16,60 USD og i 2005/06 udgør den halvårlige afgift 19,50 USD. For nyoptagne medlemmer opkræves medlemsafgiften pro rata således. Optaget i: - 07.2003 eller 01.2004 13,875 USD + 25 cent - 08.2003 eller 02.2004 11,56 USD + 25 cent - 09.2003 eller 03 2004 9,25 USD + 25 cent - 10.2003 eller 04.2004 6,94 USD + 25 cent - 11.2003 eller 05 2004 4,62 USD + 25 cent - 12.2003 eller 06.2004 2,31 USD + 25 cent 2.4.4.7. Kontoudtog fra LCI Alle klubber modtager hver måned et kontoudtog fra Lions Clubs International, men det er kun til orientering og kan bruges til kontrol af medlemstallet og den halvårlige efterregulering. Kontoudtoget omfatter afregning af alle internationale afgifter m.v., og indeholder følgende punkter: 1. Kassererens navn og adresse 2. Distrikt 3-5. Kontoudtogets datering 6. Kodenummer, der angiver bemærkninger til månedsrapporterne 7. Kontonummer 8. Klubbens internationale nummer 9. Klubbens navn 10. Gældende vekselkurs kr./USD 11. Beløb forfalden til betaling 12. Fakturadato 13. Fakturanummer 14. Forklarende tekst til posten 15. Opkrævet beløb eller krediteringer 16. Balance 17. Saldo OBS! Hvis slutbeløbet efterfølges af bogstaverne "CR", er der tale om et beløb, klubben har til gode hos LCI. 18. Månedsrapport for måned 19. Nyt medlemstal i henhold til LCI's kartotek 20. Nyt medlemstal i henhold til månedsrapporten OBS! Der skulle gerne være overensstemmelse mellem 19 og 20. Koder: 1. Den seneste månedsrapport var fejlagtig kodet. Klubbens korrekte identifikations- og kodenummer fremgår af forsiden og for at undgå forveksling og forsinkelser, vil vi være taknemmelige, om fremtidige rapporter bliver korrigeret. 2. Tak for den tilsendte aktuelle medlemsliste. Vi har foretaget ændringerne i overensstemmelse med omstående for at bringe vore oplysninger i overensstemmelse med klubbens. 3. På sidste månedsrapport er angivet et genoptaget medlem (eller transfermedlem). Vore oplysninger viser, at dette medlem har været uden for en klub i mere end 6 måneder, hvorfor vi har måttet optage ham/hende som nyt medlem.

13

4. Det totale medlemsantal på månedsrapporten skal inkludere alle uanset klassifikation. 5. Tak for den tilsendte medlemsliste. Vi har bragt vore oplysninger i overensstemmelse med totalen på den sidste månedsrapport. Vær god at foretage de nødvendige korrektioner. 6. Ændringsrapporten skal indsendes hver måned, så den er Lions Danmark i hænde senest den 1. i efterfølgende måned. Vi fremsender ikke medlemsliste medmindre, der er tale om økonomiske forandringer. 7. Vi beder jer kontakte os eller Lions Danmark omgående, hvis I har spørgsmål angående gebyrer, regnskab eller ændringer af medlemstal. 2.4.4.8. Indmeldelsesgebyr For nyoptagne medlemmer opkræves et gebyr på 25 USD. Hvis det nye medlem er et tidligere lionsmedlem, som genindtræder, er indmeldelsesgebyret også 25 USD, dog kan man skifte klub inden for 6 måneder uden gebyr (transfer). 2.4.4.9. Udtræden Ved udtræden gives ikke refusion af betalt medlemsafgift. 2.4.4.10. Depotvarer Mange klubber har pålagt K at varetage beholdningskontrollen for de effekter, som klubben har erhvervet med videresalg til medlemmerne for øje, f.eks. emblemer, bannere, bilmærker o.l., således at K modtager indbetalinger, afregner for leverancer og er ansvarlig for genbestilling på Lions Danmarks kontor i Hillerød. Afregning skal foretages ved benyttelse af det indbetalingskort, der er vedlagt forsendelsen. 2.4.4.11. Convention og Europaforum lotterierne Det påhviler K at forestå salget af lodsedlerne i klubben og inden for den fastsatte tidsramme at sende udtrækningskuponerne og salgsbeløbet for Conventionlotteriet til Lions Danmark og for Europa Forum lotteriet til DK. 2.4.5. Tailtwisterens (T) funktioner. T skal sørge for ”et muntert islæt” ved klubbens møder og dermed virke til fremme af en god kammeratlig tone. T skal idømme medlemmerne småbøder for forseelser såsom at komme for sent, ikke bære lionsemblemet eller af ren tilfældig begrundelse efter eget skøn. T's afgørelser kan ikke appelleres. Alle bøder afleveres ved mødets slutning til K. Bøderne bør almindeligvis ikke overstige nogle få kroner pr. medlem pr. møde. T bør have fast punkt på dagsordenen og bør ikke gribe vilkårligt ind i mødets gang. 2.4.6. Past Præsidentens (PP) funktioner. PP skal bistå P og den øvrige bestyrelse med råd og vejledning på basis af de erfaringer, PP har høstet i sit præsidentår. I mange klubber er det skik, at PP byder gæster og nye medlemmer velkommen, og at PP udfører repræsentative pligter for klubben osv.; ligesom det er naturligt, at man i relation til de nedsatte udvalg udnytter den indsigt og det kendskab til klubbens medlemmer, som PP har opnået i sit præsidentår. 2.4.7. Directors (D) funktioner. I bestyrelsen kan indvælges andre medlemmer, som ikke har eller behøver at have faste funktioner, men som man ønsker med i bestyrelsen i en periode, hvor deres særlige evner og erfaringer er af værdi. Begrebet ”Director” bruges ikke ofte i danske lionsklubber. 2.5. Klubudvalg. Klubben er frit stillet ved valget af sin interne organisation. Uanset, hvorledes en klub vælger at organisere sig, vil det være nødvendigt at danne arbejdsgrupper eller udvalg til tilrettelæggelse - evt. også udførelse - af klubbens programpunkter og aktiviteter.

14

Hvad yderligere kan siges om udvalg, må derfor udelukkende blive af vejledende natur. Hver klub må nedsætte sine egne udvalg, tilpasset klubbens program inden for de lokale muligheder og tilpasset opgavernes arbejdsbyrde. Udvalgene kan være permanente eller temporære til løsning af en specifik opgave. Det er en god regel, at alle klubmedlemmer skal være inddraget i udvalgsarbejdet. Det enkelte medlems evner og interesse bør tilgodeses ved sammensætningen af udvalgene. Dog bør ingen - f.eks. pga. sin profession - være indlagt som permanent medlem af et bestemt udvalg. Det kan anbefales, at et bestyrelsesmedlem er medlem af i hvert fald de permanente udvalg. Derved sikres en koordinering mellem udvalgenes aktiviteter på det tidligst mulige stadium. LCI skelner mellem administrative udvalg og aktivitetsudvalg. - Administrative udvalg er f.eks.: - Medlemsudvalg (obligatorisk) - Programudvalg - Udvalg for vedtægter og statutter - Økonomi - PR-udvalg - Redaktør af klubblad - Ansvarlig for gæster - Lederudvikling Aktivitetsudvalg er f. eks.: - Ungdomsudvalg (YE) - Grønlandsudvalg - Internationale Relations udvalg (IR) - Blindeudvalg - LEO-udvalg - Miljøudvalg - Forebyggelse af og hjælp imod blindhed - Aktiviteter for hørehæmmede og døve - Diverse aktivitetsudvalg som f.eks. medborgerservice, velfærds-/socialudvalg, rekreation, offentlig service og internationale ungdomslejre. Det kan anbefales, at der udarbejdes en oversigt over medlemmernes fordeling i de forskellige udvalg. De enkelte udvalgs funktioner følger herunder: 2.5.1. Medlemsudvalg. Medlemsudvalget er obligatorisk. Udvalget består af tre medlemmer, der vælges på generalforsamlingen for en treårig periode. Udvalget består af en formand, en næstformand og et menigt medlem. I det første år er det valgte medlem menigt udvalgsmedlem, i det andet år næstformand og i det tredje år udvalgsformand. Medlemsudvalgets formand bør være medlem af bestyrelsen. 2.5.1.1. Nye medlemmer, en nødvendighed. Medlemsrekruttering er en afgørende faktor for klubbernes fremtidige succes. Hvis de ikke er opmærksomme på dette, vil alle medlemmerne i løbet af få år være i samme (høje) aldersgruppe, og det betyder, at rekruttering er vanskelig, fordi nye føler sig for unge i forhold til de øvrige medlemmer. Får en klub derimod hvert år to nye medlemmer, som er yngre end de øvrige medlemmer, får man en god udvikling og et positivt medlemstal. Statistikken viser, at lions i Danmark de seneste år har mistet 1,9 medlem pr. klub pr. år. Grundene er meget forskellige, men ingen organisation undgår afgang, hvilket i sig selv også kan være et sundhedstegn. Distriktets MDC hjælper og rådgiver ved medlemsrekruttering. Rekrutteringsarbejdet er ikke kun medlemsudvalgets opgave, men en opgave for samtlige medlemmer i klubben.

15

2.5.1.2. Forslag til nye medlemmer. Enhver lion kan fremsætte forslag til optagelse af (være sponsor for) et nyt medlem. Den enkelte klub fastsætter selv en fremgangsmåde for behandlingen af sådanne forslag. Dog må de væsentligste af de nedenfor anførte forhold være i orden, for at det nye medlem og klubkammeraterne skal befinde sig godt med hinanden. Forslag til medlemmer kan ske på flere måder, her nævnes de to mest anvendte: - Et eksisterende medlem forslår et nyt medlem til klubben. - Klubben laver samlet en liste over potentielle medlemmer i sit område, hvorefter listen gennemgås og navne, som der umiddelbart er modstand imod slettes. Herefter indbydes resten til et informationsmøde om lions og medlemskabet. Ved denne lejlighed bør distriktet støtte med en informationsperson. 2.5.1.3. Medlemsudvalgets opgave er at: - sikre, at det foreslåede medlem har de kvalifikationer, som er beskrevet i artikel III, stk. 3 i den internationale lov (se afsnit 10.13). Det kan ikke anbefales, at der stilles krav om klassifikation, f. eks. højst to fra hver branche, ikke far og søn i samme klub. Bestemmelserne herom i den internationale lov er ophævet forlængst. - arbejde for en passende tilgang af nye medlemmer til klubben, både ved selv at finde frem til og stille forslag om nye medlemmer, og ved at opmuntre andre klubmedlemmer til at komme med forslag. Hvorledes forslagene til nye medlemmer fremsættes, varierer fra klub til klub, men det kan f.eks. ske ved, at sponsor udfylder en egnet blanket. - indhente udtalelse fra vedkommendes tidligere klub i det tilfælde et medlem fra en anden klub søger optagelse i klubben. Principielt bør enhver lion, der søger om transfer optages i enhver klub. Transfermedlemmet har jo ikke meldt sig ud af organisationen og et medlem kan kun udtræde af organisationen af egen fri vilje eller ved manglende opfyldelse af sine forpligtelser over for organisationen. - sørge for, at P forelægger de indkomne forslag på et medlemsmøde til medlemmernes godkendelse. - påse at sponsor sørger for at en godkendt medlemskandidat og gerne dennes ledsager får fyldestgørende information om lionsorganisationen, om lions formål, om klubben, dens medlemmer, aktiviteter, klubbens forventninger til det nye medlem og hvad det nye medlem kan forvente af klubben, herunder kontingent og andre udgifter som det nye medlem kan forvente. Manglende information har vist sig at være årsag til en del nye medlemmers udmeldelse. (se sponsors tjekliste (www.106.dk / www.lionsoffice.dk) under ”Alt om MERL” - tilrettelægge selve optagelsesceremonien i den form, der sædvanligvis er i klubben. Et eksempel på optagelsesceremoniens ordlyd er gengivet under bilagene i punkt 11.3. Husk: En sponsor bør aldrig omtale for en kandidat, at vedkommende er foreslået som medlem eller invitere kandidaten til klubmøde med optagelse for øje, før kandidaten er gået igennem optagelsesproceduren. Det kan være pinligt at komme og fortælle vennen/familiemedlemmet, at vedkommende ikke er fundet værdig af de andre klubmedlemmer. 2.5.1.4. Dannelse af nye klubber (Extension). Udtrykket ”Extension” bruges i lions om dannelse af nye klubber. Mange klubber ser en idé i at udvide lionsorganisationen med dannelsen af en ny klub i deres egen by eller i nabokommunen. Ved at starte en ny klub øges aktivitetsniveauet, og flere får mulighed for at deltage i lionsarbejde. Det kan være praktisk af hensyn til klubstørrelse at lave nye klubber. En god størrelse på en klub i Danmark er 35-50 medlemmer, og der bør mindst være 25-30. Det betyder, at der er mange til at tage fat på opgaverne, og samtidig er klubben attraktiv for en foredragsholder på et klubmøde. De mange medlemmer bidrager også til, at klubben får en god økonomi. Alle fire danske distrikter har valgt en person, der er ansvarlig for medlemspleje (MDC) og en for extension (EC). Begge poster kan indehaves af samme person, sædvanligvis benævnt MERL-chairman (MERLC). Distriktets EC skal kontaktes, inden der tages initiativ til extension. Se mere om dannelse af nye klubber i afsnit 4.12.2.

16

2.5.2. Programudvalg. Det er programudvalgets opgave at:

- udarbejde halv- eller helårlig program for klubbens virke.

- påse, at de rette folk tager sig af programmerne.

- følge med i tilrettelæggelsen af programmerne og hjælpe til med at skaffe foredragsholdere og anden underholdning, samt arrangere sammenkomster.

Af særlige programmer kan der være tale om diskussioner, udflugter, Ladies Night, DG's besøg, ZF's besøg, møder for nye lions, foredrag af et ungt menneske, som klubben har sendt på ungdomslejr og meget andet. Kun fantasien sætter grænser (HUSK: aldrig partipolitik og religion). Programudvalget kan foreslå nedsættelse af underudvalg til at planlægge og gennemføre særligt krævende arrangementer. 2.5.3. Public Relations (PR) udvalg – Pressesekretær. Der er tradition for, at den PR-ansvarlige arbejder tæt sammen med formanden for de aktuelle aktiviteter. Det er vigtigt at have tæt kontakt til bestyrelsen, eventuelt ved at den PR-ansvarlige deltager i bestyrelsens møder. Posten bør være flerårig. 2.5.3.1. De daglige opgaver: ”Medarbejder” ved ”The Lion” gennem information og artikler om klubbens aktiviteter, forsynet med nødvendige billeder. Kontakten til The Lion sker gennem indsendelse af materialet via distriktets PRC. Bladet satser på gode aktiviteter, interessant læsestof og ikke mindst: Et udtryk for den almindelige dialog i lions. Kontakten til den lokale presse er vigtig. ”Stik fingeren i jorden” og find ud af, hvordan de lokale muligheder udnyttes bedst muligt. Et fast årligt struktureret ”klubprofileringsprogram” af pressemeddelelser kunne se ud som følger: - Portræt af klubben (måske kun hvert andet år) - Ny bestyrelse (inkl. tilbageblik på året, der gik - samt tanker/idéer for det kommende klubår) - Aktiviteter (udarbejdes i samarbejde med udvalgsformand) - Donationer (overvej nøje, om der bør laves PR i hvert enkelt tilfælde - etiske og menneskelige hensyn) - Lionsaktiviteter nationalt og internationalt. Det er en god idé at vedligeholde en personlig kontakt til redaktionerne. Vær opmærksom på mulighederne i lokalradio og på lokale TV-kanaler. Landspressen kontaktes gennem PRC/PRD for at sikre, at det sker med rimelige intervaller, og at lions præsenterer sig med, hvad der også på landsplan kan betegnes som en ”god historie”.

2.5.4. IT udvalg Udvalgets opgave er at støtte klubbens bestræbelser på at anvende de dele af den moderne informations- og kommunikationsteknologi, der er relevante for klubbens daglige arbejdsopgaver. En passende blanding af nørder og almindelige brugere vil være at foretrække. Udvalget kan blandt andet have de arbejdsopgaver, som står beskrevet i punkt 2.5.4.2 og frem. 2.5.4.1. Vigtigste opgave Det er udvalgets vigtigste opgave at sikre, at medlemmer, der ikke ønsker at benytte sig af e-mail eller andre af disse tiltag, ikke på nogen måde får en dårligere eller langsommere information end den de i forvejen modtager. 2.5.4.2. Løbende registrering af medlemmernes e-mail adresser Statistisk skulle over halvdelen af medlemmerne have mulighed for at benytte e-mail. Det er derfor meget vigtigt, at der i klubben udvikles et system til ajourføring, der løbende kan opfange og formidle ændringer og tilføjelser. 2.5.4.3 Kontakt til ITC Relevante IT oplysninger sendes løbende til distriktets ITC, der vedligeholder distriktets e-mail liste, der normalt indeholder: - navn

17

- klubnavn - e-mail adresse - klubfunktion

Listen kan stilles til rådighed for de af distriktets lions, der kan påvise et behov, som ITC kan acceptere. I tvivlsspørgsmål ligger afgørelsen hos DG. 2.5.4.4. Klubbens eget netværk IT udvalget skal sikre: - at e-mail læses dagligt - at alle meddelelser til klubben bliver forelagt alle medlemmerne på førstkommende ordinære

klubmøde - at en meddelelse, der er til en gruppe eller til en til bestemt person, kommer rette vedkommende i

hænde uden nævneværdig opsættelse. Det er især vigtigt, at alle meddelelser, der vedrører klubben, altid kommer Præsidenten i hænde hurtigst muligt. Har Præsidenten selv e-mail kan man vælge at lade ham/hende modtage en kopi af alle mails til klubben.

2.5.4.5. IT-gruppens eget initiativ For at få viden omkring IT-projekter i klubben spredt til distriktet m.fl., er det vigtigt, at der laves en rapport fra projektet. Denne rapport sendes til distriktets ITC. 2.5.4.6. Webmaster Det er klubbens beslutning om man vil have egen hjemmeside. Denne kan blandt andet bruges til at markedsføre klubben og dens aktiviteter i lokalområdet. Til denne opgave indstiller udvalget en egnet person som klubbens Webmaster, der endeligt udpeges af bestyrelsen. Det er webmasterens opgave at opbygge og vedligeholde klubbens hjemmeside under iagttagelse af de etiske regler, der i øvrigt gælder for al lionsaktivitet.

2.5.5. Internationale Relationer (IR) Udvalget bør bestå af tre medlemmer. Formanden udpeges i forbindelse med generalforsamlingen, så navnet kan blive angivet i matriklen. På grund af de kontakter udvalget gerne skulle få etableret, er det tilrådeligt, at man i klubben finder frem til en flerårig kontinuitet. 2.5.5.1. Samarbejdspartnere. IR-udvalget samarbejder med distriktets International Relation Chairman (IRC) og Multipeldistriktets International Relation Director (IRD), om fælles multipeldistriktopgaver ikke mindst NSR projekter. Disse to embedsmænd bør desuden holdes løbende ajour med klubbens IR-arbejde, således at klubben eventuelt kan inddrages, hvis andre dele af lionsorganisationen arbejder samme geografiske sted. Dette kan f.eks. ske ved kopi af de vigtigste IP-breve. Dels holder de andre ajour med nye tiltag, og fortæller om resultaterne af afsluttende IR-aktiviteter. 2.5.5.2. IR-udvalgets opgaver har bl.a. følgende hovedområder: - Oplysning og motivering til støtte for IR-arbejdet i klubben. Det kan være egne projekter eller udefra kommende projekter. - Styring af klubbens IR-projekter med tilhørende afrapportering.

- Indberetning/oplysning om projekterne til distriktets International Relation Chairman (IRC), samt eventuel lionsklub, der måtte være i projektmodtagerområdet. - Etablering/vedligeholdelse af venskabsforbindelser med andre lionsklubber, et arbejde der af nogle klubber med stor succes er videreudviklet til fælles IR-projekter. 2.5.5.3. Hjælpemidler. Til gennemførelse af ovennævnte foreligger en detaljeret IR-håndbog, som sendes til alle klubber. Bogen er et værktøj, som er udarbejdet af multipellets IR-gruppe. Håndbogen ajourføres løbende efter behov. Ved henvendelse til IRC eller IRD kan der skaffes kontakter til andre lions, der har særlig kendskab til særlige områder, f.eks. sprog, transport, kontakter til andre NGO’er el.lign.

18

2.5.5.4. Hjælpeprogrammer. IR-udvalget i klubben bør holde sig ajour med de internationale hjælpeprogrammer, som andre klubber har løbende, eller som distriktsledelsen foreslår. Også ikke-lions projekter kan det være gavnligt at følge med i. IR-udvalget bør selv have øjnene åbne for de muligheder, der her opstår. IR-udvalget bør tilstræbe, at projekter videst muligt gennemføres gennem lions i modtagerlandet (derude, hvor det sker). Er projektet for stort for klubben, så søg samarbejdspartnere i form af andre lions eller f.eks. i erhvervslivet. IR-udvalget bør påvirke klubbens aktivitetsbudget til at indeholde en rimelig andel af årets aktivitetsindkomster. 2.5.5.5. Venskabsforbindelser med andre lionsklubber (Korrespondanceforbindelser) praktiseres som oftest med klubber, som ligger uden for praktisk fysisk rækkevidde. Formålet er en eventuel gensidig inspiration og indsigt i, hvordan lionsarbejdet praktiseres i andre dele af verden. De resulterer ofte i, at de to klubber, specielt hvis den ene er beliggende i et udviklingsland, finder frem til fælles aktiviteter (joint projects), hvorved man opnår både at støtte et relevant projekt og få tilbagemelding om resultaterne. 2.5.5.6. Forbindelse baseret på personlige kontakter. Praktiseres som oftest kun mellem klubber, som ligger i rimelig geografisk afstand fra hinanden, så rejseomkostningerne ved gensidige besøg bliver overkommelige. Erfaringsmæssigt er det vigtigt for venskabet, at det ikke begrænses til selskabelige besøg, men at det udstrækkes til gensidig deltagelse i aktiviteter. Kun derved opbygges et holdbart venskab. Fælles for begge former for venskabsforbindelse er udveksling af klubblade, mødereferater og lignende. Såvel indgåelse som ophævelse af venskabsforbindelse skal meddeles IRC. 2.5.5.7. Internationale hjælpeorganisationer. IR-kontakten i klubben bør holde sig løbende ajour med de internationale hjælpeprogrammer, som andre klubber har løbende, eller som distriktsledelsen foreslår, og bør også selv have øjnene åbne for de muligheder, der opstår for hjælp til underudviklede områder. Når en mulighed opstår, er det IR-kontaktens opgave at motivere klubben til at yde hjælpen, og eventuelt motivere andre klubber til også at gå med i programmet, bl.a. ved at indsamle alle tilgængelige oplysninger om projektet. IRC skal også informeres om sådanne aktiviteter. Der findes mere om IR arbejdet under afsnit 6.1 2.5.6. Youth Exchange (YE) udvalg YE-udvalget består oftest kun af få medlemmer. YE-udvalgs formanden oplyses til matriklen, så det her fremgår, hvem der er formand for udvalget og dermed er kontaktperson. Dette er til stor hjælp for de personer, der tager sig af Youth Exchange på distrikts niveau. 2.5.6.1. Samarbejdspartnere. Klubbens YE-udvalg samarbejder med distriktets Youth Exchange Chairman (YEC), Youth Exchange Co-chairman (YECC) og med multipeldistriktets Youth Exchange Director (YED) og Youth Exchange Deputy Chairman (YEDC). 2.5.6.2. YE-arbejdets formål. Et af de allerførste punkter i de lionistiske ideer (Internationale love, art. II stk. 2c) fastslår, at hensigten med sammenslutningen skal være at skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk. Dette sigte må nødvendigvis være overvejende fremtidsorienteret, og udgangspunktet må være dem, der er unge i dag. Formålet er derfor at virke for, at så mange unge som muligt - i alderen 17-21 år - får mulighed for alsidig kontakt til andre folkeslag, kulturer og miljøer verden over. Se flere enkeltheder om YE- arbejdet under afsnit 6.2. 2.5.7. Aktivitetsudvalg. Selv om mange aktiviteter ikke kræver en økonomisk indsats fra klubbens side (indsamling af briller og høreapparater, ture med handicappede, etablering af samvær for de gamle osv.), vil der være andre aktiviteter, som er betingede af, at der findes midler til rådighed. Der bør altid findes et aktivitetsudvalg i klubben. Dets opgave er først og fremmest at bistå med at lægge planer til fremskaffelse af penge til aktivitetskassen (pengegivende aktiviteter). Udvalget, som bør bestå af medlemmer, der ”har begge ben på jorden”, må endvidere virke som økonomisk konsulent

19

for klubbens forskellige udvalg, og det bør deltage ved budgetlægningen for aktiviteterne, hvorunder det må sikre, at klubben og dens medlemmer ikke løber nogen unødig risiko. Hvis en risiko skal løbes, må det være klart, hvordan pengene til dækning af et evt. underskud i givet fald skal fremskaffes; f.eks. gennem tegning af risikoforsikring. Et evt. underskud må ikke dækkes af andre midler i aktivitetskassen. I nogle klubber udvider man udvalgets arbejdsområde til et reelt finansudvalg. Udvalget skal da udarbejde klubbens administrative budget og påse, at det bliver overholdt. Det skal overvåge, at klubkontingentet indgår i overensstemmelse med klubbens lov og vedtægter, og skal om nødvendigt yde bistand dertil. Det kan endvidere føre tilsyn med, at regninger til klubben bliver betalt prompte. Udvalget kan endvidere hjælpe K med råd og dåd ved udførelsen af K's pligter, f.eks. med arbejdet med revisionen og de finansielle rapporter, og det kan påse, at K afgiver månedlig finansiel rapport til bestyrelsen og kvartalsvis til klubben. 2.5.8. Ungdomsudvalg. Til udvalgets opgaver hører at organisere og støtte anlæg af idrætspladser og lejre, legepladser osv., oprettelse af ungdoms- og fritidsklubber samt iværksættelse af konkurrencer, fritidsbeskæftigelser og underholdning for børn og unge mennesker, herunder ikke mindst mentalt og fysisk handicappede. Der kan i mange tilfælde ydes værdifuld bistand til drenge- og pigespejderkorps. De nævnte opgaver varetages normalt af YE-udvalget. 2.5.9. LEO-udvalg. Udvalget kan nedsættes af en klub, som vil undersøge mulighederne for en LEO klub eller starte en klub. Udvalget bør have 2-3 medlemmer. Arbejdsopgaverne er i første række undersøgelse af følgende forhold: - er der et befolkningsmæssigt grundlag for LEO arbejde? - har klubben 3-4 medlemmer, der har lyst til at engagere sig i arbejdet i hvert fald de næste to år? - er klubben villig til at bruge 3-5.000 kr. af aktivitetsmidlerne årligt på formålet? Udvalget kontakter distriktets LEO chairman, som kan hjælpe med alle spørgsmål. På et efterfølgende klubmøde deltager LEO chairman og nogle af distriktets LEO medlemmer for at informere, inden klubben træffer sin endelige beslutning. Har klubben truffet beslutning om oprettelse af en LEO klub, bliver de næste opgaver: - at udarbejde en liste over medlemsemner - at holde informationsmøder - at holde stiftende generalforsamling - at give vejledning til de unge - at vejlede i klubbens drift - at etablere samarbejde mellem lions- og LEO klubberne. 2.5.10. Blindeudvalg. Blindesagen har fra lions start været en stående aktivitet. Der vil altid lokalt være brug for hjælp til de blinde medborgere. F.eks. gennem arrangementer med udflugter, kørsel til og fra blindehjem o.l. aktiviteter. Udvalget bør samarbejde med det offentlige og med andre foreninger ved at støtte og supplere deres indsats. 2. 5. 11. Grønlandsudvalg. Hvad enten den enkelte klub for tiden er aktivt interesseret i grønlandsaktiviteter eller ikke, er det vigtigt, at klubben i forbindelse med generalforsamlingen på lige fod med øvrige udpegede udvalgsformænd også udpeger en Grønlands kontaktmand (G). Det er ikke nødvendigt med omfattende viden om Grønland, men det anbefales, at vedkommende interesserer sig for Grønland. Vedkommende er bindeleddet mellem klubben og bestyrelsen for Danske Lions Klubbers Grønlandsfond. Også her er det værdifuldt, at vedkommende har jobbet i flere år. Se mere om hjælpen til Grønland under afsnit 6.9. 2.6. Køreplan for start af en ny klub 2.6.1. Udpegning af udvalg (to ildsjæle er nok)

20

2.6.2. Aftal og afhold møde med MDC/EC 2.6.2.1. Nærværende plan gennemgås. Ny køreplan med mødedatoer fastlægges. 2.6.3. Fremstil liste over mulige emner. Ca. 100 emner, gerne flere, blandt: - Mænd og kvinder kendt fra erhvervslivet - Personlige bekendtskaber - Egne ledsagere. Er ikke målet, men de bør have muligheden Man bør her undgå at bevæge sig ind på andre klubbers naturlige område.

2.6.4. Første orienteringsmøde 2.6.4.1. Forberedelse. Der reserveres passende lokale med alm. udstyr: OHP event. multimedieudstyr. Mulighed for let servering: Kaffe/Te, brød, vand, der betales af klubben. Der udsendes invitationer med ønske om tilmelding. Fra Lions Danmark i Hillerød skaffes et passende antal af: ”The Lion”, ”Et par ord om lions”, ”Lions i tiden og med tiden” og visitkort. 2.6.4.2. Program (19.30 – 22.00) - Velkomst v/ P i moderklub, evt. sponsor. Kort præsentation - Noget om, ”Hvad er lions”, MDC/EC - Hvad laver moderklubben? - Hvad laver en tilsvarende klub v/ medlem fra en velfungerende pigeklub, blandet klub eller mandeklub (gerne ung og levende) - Mulighed for spørgsmål - Hvad skal der nu ske? - Udlevering af interesseskema - Aftale om næste møde - Opfordring til at tage personer med som man mener kunne have interesse for medlemskab - Personer, som har sagt nej tak, slettes af listen 2.6.5. Andet orienteringsmøde 2.6.5.1. Forberedelse. Forberedelse. Der reserveres passende lokale med alm. udstyr: OHP event. multimedieudstyr. Mulighed for let servering: Kaffe/Te, brød, vand, der betales af klubben. Der udsendes invitationer med ønske om tilmelding. 2.6.5.2. Program (19.30 – 22.00) - Velkomst, sponsorudvalg, kort præsentation - Kort udgave om: ”Hvad er lions” v/ MDC/EC - Hvad laver en typisk klub? (Ikke samme person som på 1. møde - Debat ved små borde om: - Hvad kunne klubben hedde? - Hvor kunne den holde sine møder? - Hvad kunne den lave af aktiviteter? - Hvad kunne være på programmet? - Hvis du skulle sidde i bestyrelsen, hvilken post skulle det så være på? - Kort debat om resultatet. Forslagene gemmes af sponsorudvalg - Spørgetid - Hvad skal der nu ske?

21

- Nye skal have interesseskema - Næste møde aftales - Opfordring til at tage flere nye interesserede med - Personer, som har sagt nej tak, slettes af listen 2.6.6. Tredje orienteringsmøde. 2.6.6.1. Forberedelse. Der reserveres passende lokale med alm. udstyr: OHP event. multimedieudstyr. Mulighed for let servering: Kaffe/Te, brød, vand, der betales af klubben. Der udsendes invitationer med ønske om tilmelding. 2.6.6.2. Program (19.30-22.00) - Velkomst, kort præsentation. - Bestyrelsens sammensætning og udvalg v/ MDC/EC - Bestyrelsen sammensættes, hvis tiden er inde.(De kommende medlemmer er alene til dette) - Debat: - Har vi fundet det rigtige navn? - Hvor skal vi mødes og hvornår? - Fastlæggelse af charterdato (kun hvis 20 er interesserede) - Nedsættelse af charterudvalg - Udarbejdelse af papirer til USA ved S og MDC. Der går ca. 6-8 uger fra papirer er i USA og til chartringen kan foregå - Hvad er en chartring - Spørgetid - Der er stadig plads til nye medlemsemner! 2.6.7. Moderklubbens medlemmer orienteres om charterdato. Jo flere, der deltager, jo festligere. 2.6.8. Første ordinære klubmøde i den nye klub - Sponsorer deltager kun for at give gode råd - MDC/EC deltager kun hvis behov - Evt. hængepartier fra 3. møde afklares - Klubbens organisation bringes på plads - Der arbejdes direkte mod chartring 2.6.9. Første bestyrelses møde. EC deltager for at orienter om bestyrelsens opgaver. 2.6.10. MDC konsulteres om gaver Hjælp og vejledning under extension-arbejdet gives bl.a. af EC, ZF og DG. 2.6.11. Anmodning om optagelse i The International Association of Lions Clubs. Moderklubben skal drage omsorg for, at følgende blanketter indsendes: - TK-21A 01/02 SW (Formular for rapportering af chartermedlemmer) - 8-A SW. (Ansøgning om charter for lionsklub) Formularerne fremsendes til DG, via EC som drager omsorg for, at papirerne sendes videre til Oak Brook. Charterformularen skal underskrives af både den nye klub og moderklubben, samt DG. 2.6.12. Charterafgift. Moderklubben påser, at den nye klub, som skal bestå af mindst 20 medlemmer, sammen med charteransøgningen fremsender afgiften (antal medlemmer gange USD 30 eller den tilsvarende værdi i kroner). For ”Transfer-medlemmer”, partnere og efterladte partnere gælder særlige regler. (se www.106.dk / www.lionsoffice.dk).

22

2.7. Chartringen. Chartringen består af to dele: Overrækkelse og underskrift af charterbrevet og charterfesten. De to begivenheder kan finde sted på én gang eller forskudt. Ofte sker overrækkelsen på byens rådhus. Ved overrækkelsen af charterbrevet bliver klubben medlem af den internationale sammenslutning af lionsklubber. Fra denne dag står den på egne ben og bør være en betydende faktor i byens liv. Dette fejrer den nye klub og dens gæster normalt ved en efterfølgende fest. 2.7.1. Tid og sted for Charteroverrækkelsen. For at sikre, at Charteret når frem fra USA, må datoen ligge mindst 8 uger efter indbetalingen af charterafgiften og organisationsanmeldelsens indsendelse. Godkendelse af den planlagte dato indhentes hos distriktsguvernøren. Der må tages hensyn til øvrige planlagte charterfester eller evt. andre betydelige arrangementer. 2.7.2. Lokalemulighed sikres. Charteret bør overrækkes under smukke og værdige forhold, gerne på byens rådhus i et lokale, som er specielt egnet og eventuelt specielt udsmykket til denne højtidelighed. 2.7.3. Festudvalgets opgave. På et passende tidspunkt, og senest ved organisationsanmeldelsens indsendelse, nedsætter bestyrelsen for den nye klub blandt klubbens medlemmer et festudvalg, som fremkommer med forslag til og forestår det med festen forbundne praktiske arrangement. Under hensyn til de valgte lokaliteter skitseres festens forløb og der udarbejdes et budget. 2.7.4. Program for festen. Festudvalget forelægger forslag til program for festen til godkendelse for bestyrelsen. 2.7.5. Budget. Festudvalget giver til bestyrelsen forslag til budget for charterfesten, som økonomisk bør hvile i sig selv. Budgettet udarbejdes under hensyntagen til: - Trykning og udsendelse af invitationer - Trykning af bordplan og evt. sange m.v. - Eventuel underholdning. Arrangementet bør tilrettelægges og prisen, der bør holdes på et rimeligt niveau, fastsættes under hensyn til ønsket om størst mulig repræsentation fra andre klubber m.v. Distriktsguvernør og eventuelle embedsmænd deltager for egen eller distriktets regning. 2.7.6. Invitationer. Når program og budget er udarbejdet, kan invitationen udformes. Invitationen, som bør udsendes 4 til 5 uger før festen bl.a. af hensyn til, at de indbudte klubber kan drøfte deres deltagelse på et klubmøde, skal indeholde oplysning om sted, tidspunkt, menu og pris for deltagelse i charterfesten. Hvis charterbrevet overrækkes på et andet sted, end der hvor festen holdes, oplyses tid og sted for overrækkelsen samt meddelelse om eventuel nødvendig transport mellem de to steder. Invitationen skal være forsynet med svarkort til anmeldelse af deltagere og bestilling af hotelværelser for udenbys gæster. Indbydelsen kan annonceres i ”The Lion” (husk det i budgettet). 2.7.7. Gæster. Charteroverrækkelse og -fest afholdes almindeligvis med ledsagere. Festudvalget fremlægger for bestyrelsen forslag til liste over gæster, man ønsker at invitere, idet det bemærkes, at alle gæster, som er lions, såvel inden- som udenlandske, selv betaler den for festen fastsatte pris. Følgende gæster bør indbydes: - Distriktsguvernøren - Distriktets kabinet. - Sponsorer og moderklubbens medlemmer. - Medlemmer af lionsklubber i samme zone og evt. andre nærliggende klubber. - Borgmesteren og/eller andre repræsentanter for byens myndigheder. - Præsidenterne for MD's øvrige klubber med anmodning om at underrette klubbens medlemmer. Følgende gæster kan inviteres: - Evt. nordiske medlemmer af den internationale bestyrelse (ID'ere) og guvernørrådsformanden. - Distriktsguvernøren i nabodistriktet.

23

- Præsidenterne for lionsklubberne i nordiske venskabsbyer, ligesom man i visse tilfælde kan indbyde præsident eller gildemester for Rotary, Round Table og Sct. Georgs Gildet i byen (dog normalt altid som betalende gæster). Udenbys gæster må ved anmeldelsen af deltagelse i festen kunne bestille hotelreservation ved klubbens foranstaltning. Klubben må sørge for, at det fornødne antal værelser i en rimelig prisklasse er til rådighed. 2.7.8. Udsmykning. Flag til udendørs- og vægdekoration samt bannere til bordpynt kan almindeligvis lånes i moderklubben eller andre klubber efter henvendelse til ZF. Forskellige småting til pyntning kan rekvireres fra Lions Danmark. 2.7.9. Underholdning. Der bør være arrangeret passende underholdning. 2.7.10. Ankomst, velkomst og præsentation. I reglen indledes charteroverrækkelsen ved en reception med en velkomst af en repræsentant for bystyret. Sker overrækkelsen på rådhuset, er den pågældende kommune ofte vært ved sådan reception 2.7.11. Overrækkelsen af charterbrevet. Foretages af distriktsguvernøren, eller den han udpeger dertil. Ved overrækkelsen holdes en kort tale om lions ideer og målsætning. 2.7.12. Underskrivelse af charterbrevet. Umiddelbart efter overrækkelsen kan man afslutte cere-monien med, at chartermedlemmerne sætter deres navne på charterbrevet, ligesom man kan uddele charteremblemer til de nye lions. 2.7.13. Overrækkelsen af gaver. Hvis man ikke foretrækker, at overrækkelsen af gaver skal ske under middagen, må det ske i tilslutning til overrækkelsen af charteret. Normalt vælges denne form for at undgå de mange afbrydelser i middagen. 2.7.13.1. Forslag til gavefordeling: Moderklubben: Dirigentklokken (Overrækkes af P) Zonen: Løve-spare-bøssen (Overrækkes af ZF) Distriktet: - Faneborgen (Overrækkes af DG) - Hotelskilt (Overrækkes af VDG) - Lionsflaget (Overrækkes af EC/MERLC) 2.7.14. Tidsplan for chartereftermiddagen Kl. H er det tidspunkt, den nye klub har angivet i invitationen. Planlægningsgrundlag 120 minutter. H + 5 min. Den kommende Charterpræsident byder velkommen og præsenterer toastmasteren H + 10 min. Toastmesteren overtager ordet og oplyser om de formelle og praktiske ting. Her kan der lægges en fællessang ind. H + 15 min. Borgmesteren taler H + 25 min. Tale ved Distriktsguvernøren H + 30 min. Chartringen starter. EC kalder de nye lions frem i navneorden, dog med P som den første. VDG hjælper med at få underskrift på charterbrevet. DG sætter emblemerne på. H + 60 min. DG afslutter selve chartringen med en tale og overrækker faneborgen. Hvis GRF deltager skal dennes tale ind her. H + 65 min. VDG overrækker hotelskiltet. H + 70 min. EC overrækker flaget H + 75 min. ZF overrækker løve-sparebøssen. H + 80 min. P for moderklubben taler og overrækker klokke og hammer.

24

H + 85 min. Andre gæster taler. H + 90 min. Takketale ved charterpræsident. Der kan evt. afsluttes med sang. De sidste 30 minutter er reservetid. Der en normalt noget vådt og tørt før og efter chartringen. 2.7.15. Presse. Klubbens presseansvarlige informerer sammen med præsidenten pressen i byen og anmoder om at sende reporter og fotograf til charterbrevets overrækkelse (ikke middagen). Pressesekretæren sender efterfølgende reportage og evt. billeder til PRC. 2.8. Charterfesten. At man nu har fået status som medlem af den internationale sammenslutning fejrer den nye klub og dens gæster ved den efterfølgende fest, som bør være fornøjelig uden at være overdådig. Klubbens medlemmer og deres ledsagere får her lejlighed til i selskabeligt samvær at lære hinanden og deres gæster at kende og samtidig få udbygget det kammeratskab, som skal gøre det muligt at løfte de fremtidige opgaver i klubben. Pengeindsamlinger, lotterier eller lignende bør ikke forekomme under festen. Det er ikke en selvfølge at chartringen og festen ligger samme dag. 2.8.1. Påklædning. For at gøre denne aften særlig festlig og uforglemmelig er påklædningen festtøj som f.eks. smoking eller mørkt tøj - sædvanligvis smoking. 2.8.2. Bordplan. Præsidenten for den nychartrede klub præsiderer ved den efterfølgende fest. Placering af gæster finder normalt sted i følgende orden: - International Director (hvis en sådan deltager som gæst). - Guvernørrådsformanden (hvis en sådan deltager som gæst). - Distriktsguvernører. - Eventuelle gæster uden for lions. - Tidligere guvernører. - Andre embedsmænd fra distrikt(-erne). - Udenlandske lions. - Præsidenten for moderklubben samt sponsorer. Ved udarbejdelse af bordplanen tilstræbes, at medlemmerne af den nye klub blandes med de øvrige deltagere i festen. 2.8.3. Middagen. Der bør udarbejdes en minutplan for middagens forløb, taler, evt. gaveoverrækkelser og oplæsning af hilsener. Den tilstedeværende leder af serveringen bør have en kopi af minutplanen. Taler, sange, evt. gaveoverrækkelser og underholdning kan stimulere den gode stemning, men gør det kun, hvis varigheden er passende begrænset og tidspunkterne rigtigt valgt. 2.8.3.1. Toastmaster. Der bør udpeges en toastmaster, som på en fornøjelig måde kan lede middagen i overensstemmelse med minutplanen, og som i øvrigt bør sikre, at der udpeges medlemmer til specielt at tage sig af gæster uden for lions. 2.8.3.2. Taler og gaveoverrækkelser. Bør holdes på et absolut minimum. Der bør dog altid være en egentlig festtale samt en tale for ledsagerne. Normalt holdes talerne i denne rækkefølge: - P for den chartrende klub byder velkommen specielt til gæster uden for lions, DG, PDG'er og udenlandske lions. Præsidenten takker moderklubben og præsenterer toastmasteren. - Præsidenten for moderklubben - DG (Festtale) - Præsidenten slutter talerækken med en kort tak for gaver og taler. Aftale med talerne bør træffes i forvejen, og kun forud planlagte taler bør holdes. Taletiden bør af alle bortset fra festtalen holdes under ca. 5 min. Taler bør ikke holdes under servering og spisning, når der er varme tallerkener eller tallerkener med mad på bordet.

25

2.8.3.3. Sange. Hvis man har en sang eller to, bør de i henhold til minutplanen omdeles ved bordet. En sang med tilknytning til landsdelen eller byen kan være velegnet. 2.8.3.4. Underholdning. Under eller efter middagen kan klubben efter ønske arrangere en kortere underholdning, gerne med tilknytning til den by eller landsdel, hvor klubben har hjemsted 2.8.4. Dans. Charterfesten afsluttes normalt med dans. 2.9. Tiden derpå Den nye klub skal i den første tid efter sin start finde sig selv, og medlemmerne skal have lejlighed til at lære hinanden godt at kende, således at man står samlet om de aktiviteter, klubben senere går ind for. Moderklubbens extensionudvalg bør jævnligt arrangere deltagelse af lions fra moderklubben i den nye klubs møder. Det kan være af stor betydning at have besøg af erfarne lions, som man kan spørge til råds i tvivlstilfælde. Distriktet kan tilknytte en ”Guiding Lion” i denne fase. På det administrative område bør moderklubben være opmærksom på og behjælpelig med, at den nye klubs forpligtelser over for distriktet og Lions Clubs International opfyldes. Moderklubbens sekretær og kasserer bør i det første år assistere og rådgive den nye klubs kasserer og sekretær. Den nye klubs sekretær oplyses om og hjælpes eventuelt med udfyldelsen af den første ændringsblanket, der indsendes til Lions Danmark første gang i den måned, klubben chartrer. Moderklubben kan hjælpe med at planlægge og gennemføre den nye klubs første aktivitet. Denne kan evt. gennemføres i fællesskab, hvilket giver den nye klub erfaring og udbygger kammeratskabet de to klubber imellem. Mange erfaringer kan indhentes ved at besøge andre klubber. Moderklubben bør derfor opfordre den nye klubs medlemmer til at aflægge besøg i andre klubber. Endvidere skal moderklubben opfordre den nye klub til aktivt at deltage i informationsmøder for nye lions, zone-, distrikts- og årsmøder. Moderklubben skal især i det første år efter chartringen - gerne i samarbejde med ZF - være opmærksom på trivslen og udviklingen i den nye klub og bistå med råd og vejledning, når det skønnes nødvendigt.

3. Klublivet 3.1. Lionesser og Lady-lions Frem til Convention i Taiwan i 1987 kunne kun mænd optages som medlemmer af en lionsklub. Disses ægtefæller blev da almindeligvis kaldt "Lionesser". Den første lionesseklub blev egentlig startet i 1920 i Quincy, Illinois, men først i 1975 blev det officielt tilladt for en lionsklub at starte en kvindeklub som en aktivitet. Disse klubber kaldtes lionesseklubber og medlemmerne af disse klubber kom til at hedde lionesser. For at kunne kende forskel indførte man derfor benævnelsen "Lady Lion" for en ægtefælle til en mandlig lion. Der er ikke længere lionesseklubber i Danmark, idet de er overgået til at være almindelige lionsklubber. I dag findes klubber, der udelukkende har kvindelige medlemmer, nogle der udelukkende har mandlige og nogle, hvor både kvinder og mænd er medlemmer. Sidstnævnte kaldes almindeligvis blandede klubber eller mixklubber og man bruger derfor i dag benævnelsen "Ledsager" (på engelsk: ”spouse”) om en ægtefælle til en lion. Lions er imidlertid lidt af et familieforetagende. Derfor har mange ledsagere, især blandt kvinderne, dannet deres egne klubber parallelt med lionsklubben. Disse klubber er uformelle, men kan være af stor betydning for en klubs trivsel og aktiviteter. 3.2. Klubhåndbogen. Det anbefales, at den enkelte klub udarbejder en håndbog, der f.eks. beskriver de årligt tilbagevendende aktiviteter, en historisk oversigt over klubbens virke, en fortegnelse over klubbens medlemmer, gaveregulativ osv. Flere klubber har stillet deres klubhåndbøger til rådighed for andre i digital form på diskette eller til download via Internettet (www.106.dk / www.lionsoffice.dk). Oplysninger herom fås ved MERLC, MDC, DS eller ITC. 3.3. Convention og Europaforum lotterierne. Der bliver hvert år tilsendt lotterisedler, som klubmedlemmerne kan købe og derved deltage i en lodtrækning om en rejse til hhv. Convention og Europaforum. Der er ingen omkostninger ved disse lotterier. Der bliver udtrukket så mange vindere af hvert lotteri, som de indkomne beløb giver mulighed

26

for. Eventuelt overskydende beløb overføres til næste års lotteri. Conventionlotteriet er landsdækkende, mens det enkelte distrikt selv bestemmer, om det vil lave et Europaforumlotteri. Mange klubber har besluttet, at klubben køber alle de tilsendte lodsedler (én pr. medlem). Hvis klubben derefter vinder, trækkes der lod blandt klubbens medlemmer om, hvem der skal være den heldige vinder. 3.4. Materiale fra Lions Clubs International. LCI sender i forbindelse med et nyt klubår en pakke med diverse materiale til den sekretær, der var registreret ved det forudgående års begyndelse. Pakken indeholder bl.a. de tidligere anvendte måneds- og aktivitetsrapporter, som ikke længere skal anvendes i Danmark (er erstattet af den tidligere omtalte ændringsblanket). Den resterende del af pakken, der vedrører den nye sekretær, overleveres til denne. 3.4.1. Lions Clubs Internationals publikationer. Medlemskab af en verdensomspændende organisation som LCI er meningsløst, hvis ikke man har mulighed for at følge med i, hvad der sker, og hvilke ting der rører sig lokalt, nationalt og internationalt. Samtidig må der være et forum for debat, som det enkelte medlem kan deltage i. Publikationer kan bestilles på www.lionsclubs.org 3.4.2. Den internationale matrikel (Directory). Den indeholder navn og adresse på klubber verden over, samt liste over den internationale bestyrelse og distriktsguvernører. Den udkommer hvert år og sendes til GRF, DG og enkelte andre. Desuden kan den købes på www.lionsclubs.org 3.4.3. Håndbog for P, S og K indeholder vejledning for den tiltrædende P, S og K. Danske klubber får bøgerne for P og S tilsendt på svensk, som er et af de 11 officielle lionssprog. Desuden findes de alle på dansk på www.106.dk eller www.lionsoffice.dk . 3.4.4. Andre LCI publikationer. Foruden en del informationsmateriale i brochureform udsender LCI hvert år to "Update” til distriktsguvernørerne. Fra 2003 kommer det i elektronisk form lige som ”President’s Monthly Message”. Desuden kommer der jævnligt et e-nyhedsbrev. Alle disse udgivelser og mange flere findes på www.lionsclubs.org. 3.5. Danske publikationer 3.5.1. Klubbens interne publikationer. Stort set alle klubber udsender referat af klubmøderne til hvert enkelt medlem. En del klubber udsender referater i form af et klubblad, som også bringer andre informationer. F.eks. meddelelser fra klubudvalg, oplysning om fester, aktiviteter, fødselsdage osv. oftest i en munter og uformel form og krydret med anekdoter. Klubsekretæren skal desuden sende et eksemplar af klubmøde – og generalforsamlingsreferater til DG, VDG, ZF og PRC efter nærmere anvisning. 3.5.2. The Lion LCI's medlemsblad sendes til alle lions verden over. Den danske udgave udsendes 6 gange årligt. Dette er minimum for at opnå tilskud fra LCI på 4,75 USD pr. medlem. Bladet finansieres i øvrigt af medlemskontingentet og gennem tegning af annoncer. The Lion redigeres af en redaktør, der udpeges af guvernørrådet. Redaktøren bistås af et redaktionsudvalg på 3 – 4 medlemmer. Bladet indeholder såvel artikler om lions fra alle dele af verden som mere lokalt dansk stof, der kan være beskrivelse af aktiviteter eller debat om lions generelle udvikling. The Lion er også et debatforum, hvor hver enkelt lion eller klub kan komme med indlæg. Stof til The Lion sendes til distriktets PRC, der samler det og sender det til redaktøren af The Lion. Klubberne kan tegne ekstra abonnementer på The Lion f.eks. til biblioteker, lægeklinikker o.l. ved henvendelse til Lions Danmark. Den internationale udgave af The Lion findes på www.lionsclubs.org .

27

3.5.3. Distrikternes månedsbreve. Alle danske distrikter udsender hver måned et informationsbrev til deres klubber. Form og udseende varierer fra distrikt til distrikt. Der udsendes en papirudgave med P-posten, lige som der findes en netversion på distriktets hjemmeside. Nyhedsbrevet bør enten kopieres eller linkes til klubmedlemmerne. Stof fremsendes til PRC inden den 15. i måneden. 3.5.4. Matriklen. Matriklen udsendes i bogform hvert år i begyndelsen af klubåret. Matriklen indeholder bl.a.:

• internationale adresser, kabinetter og guvernørråd. • mødedatoer, tider, mødesteder, charterdatoer. • alfabetisk liste over klubber i MD106. • alfabetisk liste over medlemmer.

Matriklen ajourføres året igennem på baggrund af indberetninger fra klubberne. Matrikelkorrektur udsendes med april måneds P-post. Det er overordentligt vigtigt, at klubberne overholder fristen for indsendelse af korrektur af hensyn til matriklens rettidige udsendelse og værdi som informationskilde. Matriklen sendes direkte fra trykkeriet til de nyvalgte præsidenter og andre modtagere. Eventuelle ekstra eksemplarer kan købes hos Lions Danmark.

Der arbejdes med at gøre matriklen elektronisk fra lionsåret 2004. Den elektroniske matrikel vil være godkendt af Datatilsynet og vil kun være tilgængelig for lionsmedlemmer under anvendelse af adgangskoder. NB: Det er strengt forbudt at anvende matriklen i erhvervsmæssigt øjemed, og den må derfor ikke overlades til tredjemand. 3.5.5. Brochurer. Der udgives til stadighed en række pjecer og brochurer om de fleste fællesaktiviteter i lions. Eksempelvis rummer brochuren "Hvad er Lions" alle væsentlige oplysninger om lions, opbygning og arbejdsområder/metoder. De kan rekvireres på Lions Danmarks Kontor. Spørg om de sidste nye udgivelser. 3.6. Tjenesteemblemer og hæderstegn (awards). Tjenesteemblemer markerer, hvilket embede i klub, distrikt eller multipeldistrikt den pågældende lions beklæder i det pågældende år. Hæders og påskønnelsestegn tildeles af LCI, af DG eller af P for en ekstraordinær indsats. Nogle af tegnene kræver opfyldelse af visse faste betingelser. Nedenstående oversigt rummer nogle af de mest kendte emblemer og tegn, men er ikke komplet. De rekvireres af klub (S), distrikt eller multipeldistrikt (DS/RS) direkte hos LCI eller via Lions Danmark ved brev, mail eller direkte på hjemmesiderne. 3.6.1. Tjenesteemblemer. Der kan rekvireres særlige lionsemblemer til P, S, K, PP. Disse emblemer (med undtagelse af PP) overdrages normalt til efterfølgerne i jobbene. GRF, DG, VDG, RF, ZF, DS, DK og embedsmændene (chairmen) i distriktet modtager specielle lionsemblemer. 3.6.2. Hæderstegn (awards). Kan gives for: - 100 % fremmøde i 1, 10, 15 år osv. (Rekvireres) - Charter monarch (vedhæng) Chartermedlem efter 10, 15, 20.... års medlemskab. (Rekvireres). - Old Monarch: Lion i 10 år, 15 år, 20 år, etc. (Rekvireres)

28

- Extension Award: De to personlige sponsorer for en ny klub (ikke til DG og stiftelsesmedlemmer) (Sendes direkte fra USA). - Extension Award til DG: For 2 eller flere nye klubber i embedsåret (Sendes direkte fra USA). - Membership Key etc.: Sponsor for 2 og flere nye lions i egen eller anden klub (excl. genindførte og overførte medlemmer samt chartermedlemmer) (Sendes direkte fra USA). 3.6.3. Påskønnelsesmærker. - District Governors Appreciation Award: DG's højeste udmærkelse at tildele for ekstraordinær indsats. (Rekvireres). - Diverse påskønnelsesmærker, tildelt af DG til kabinetsmedlemmer og andre for god indsats i distriktet. - Påskønnelsesmærke tildelt af P til klubmedlemmer for ekstraordinær indsats i klubben. 3.7. Lions Danmark - et servicekontor. Lions danske hovedkvarter ligger i Hillerød. Adressen er: Lions Danmark Københavnsvej 19 3400 Hillerød Tlf: 4825 5634 (10.00 – 14.00) Fax: 4825 1139 E-mail: lionskontor@lions.dk 3.7.1. Spørg Lions Danmark. Klubberne kan til enhver tid rette henvendelse til Lions Danmark med forespørgsler om alle forhold vedrørende lions og om, hvordan man forholder sig i specielle situationer. Forespørgsler, som Lions Danmark ikke kan besvare, lader medarbejderne gå videre til GRF eller andre relevante personer. 3.7.2. Depotet. Klubberne kan rekvirere klubmateriale, gaveartikler, publikationer m.v. hos Lions Danmark. Lions Danmark har et bredt udsnit af de varer, som klubberne normalt bruger. Lions Danmark udsender med mellemrum en prisliste over de varer, der er på lager. Lions Danmark opfordrer klubberne til at bestille varer via Internettet på adressen: butik.lions.dk . Link til butikken kan også findes på www.106.dk eller www.lionsoffice.dk . Varerne bliver fremsendt sammen med en faktura. 3.8. Forsikringer i lions. 3.8.1. Forsikringer tegnet af lions Lions Club International, MD 106 har tegnet følgende forsikringer: 3.8.1.1. Lovpligtig arbejdsskadeforsikring for ansatte og lønnede medhjælpere, herunder lønnede lejrledere i YE og instruktører i Lions Quest, samt sekretær for Lions Quest. Under denne forsikring er tillige dækket ægtefæller, samboende, vore børn, samt frivillige, men ikke medlemmer af lions, idet disse kun kan dækkes af egen fritidsulykkesforsikring. 3.8.1.2. Ansvarsforsikring overfor tredjemand Forsikringen dækker ansvar, vi pådrager os over for tredjemand i kraft af vor handlemåde. (Kan sammenlignes med den ansvarsforsikring, som familier normalt tegner) 3.8.1.3. Fælles ansvarsforsikring tegnet hos Royal Insurance Global, USA af Lions Club International. Denne forsikring er mere vidtgående og dækker indtil 1 mio. dollars pr. år pr. person og 2 mio. dollars pr. sag for et retsligt ansvar, vi måtte blive idømt på grundlag af vore handlinger. Detaljer om denne forsikring kan fås hos DG eller vor juridiske konsulent. I Danmark administreres denne forsikring af Codan.

29

Ovennævnte 3 forsikringer dækker alle klubber i MD 106. 3.8.1.4. Rejseforsikring Lions rejseforsikring har til formål at forsikre medlemmer af lions og deres ægtefælle/samlever og børn under udlandsrejse i lions ærinde. Forsikringen dækker sygdom og hjemtransport. Hovedformålet er udlandsrejserne til Convention, Europa Forum og NSR samt inspektionsrejser til IR-projekter m.m. Rejserne skal godkendes af DG og/eller GRF. Udgifterne fordeles med 1/5 til multipeldistriktet og til hvert af de 4 distrikter. Andre lionsmedlemmer, som ønsker at benytte forsikringen, kontakter kontoret i Hillerød med oplysning om rejsens formål, varighed og antal deltagere. Forsikringspræmien betales af medlemmet. Ved lionsårets udløb den 1/7 indberetter kontoret til forsikringsselskabet alle rejser registreret i årets løb og modtager kort efter opgørelse på den aktuelle præmie, der fordeles og betales som beskrevet. 3.8.2. Hvad skal klubberne selv forsikre Brandforsikring og tyveriforsikring af egne værdier. Aktiviteter bør forsikres for skade forvoldt af hærværk, indbrud, tyveri samt andet der kan beskadige ting i vor varetægt til brug for aktiviteten. Ved udendørs aktiviteter kan f.eks. også stormskade komme på tale. Hvis der opstår brug for anmeldelse af skader, bør sagen ikke diskuteres med involverede, men fremsendes til den juridiske konsulent, der herefter varetager sagen sammen med forsikringsselskabet. 3.8.3. Hvad skal lionsmedlemmerne selv forsikre Da lions ikke har mulighed for at tegne forsikringer, der dækker det enkelte lionsmedlem, er alle medlemmer henvist til at tegne egen fritidsulykkesforsikring. Opmærksomheden henledes på, at nogle selskaber kun tegner sådanne forsikringer op til en bestemt aldersgrænse. 3.9. Momsregler. Med virkning fra 1. juli 2002 har Folketinget vedtaget nogle ændringer i momsloven, som blandt andet betyder, at velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger fremover vil være fritaget for moms hvis: - Momsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning - Overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller almennyttige formål - Overskuddets anvendelse kan regnskabsmæssigt dokumenteres - Foreningen ikke har erhvervsmæssigt salg af varer og ydelser Skatteministeren har ved skrivelse af 4. marts 2003 bekræftet, at Lions Danmark og alle tilsluttede lionsklubber er omfattet af momsfritagelsen, når alle nævnte vilkår er opfyldte. De tidligere ansøgninger om momsfritagelse for arrangementer er bortfaldet med den generelle momsfritagelse. 3.9.1. Konkurrenceforvridning. Ved vurdering af om momsfritagelsen fremkalder konkurrenceforvridning må man se på klubbens salgspriser i relation til markedsprisen eller en evt. vejledende udsalgspris ved et sammenligneligt salg. 3.9.2. Overskuddets anvendelse. Klubben skal på anmodning fra told- og skattemyndighederne kunne dokumentere, at overskuddet fuldt ud er anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Der skal således foreligge et regnskab for hver enkelt aktivitet. Fremgår overskuddets anvendelse ikke af dette regnskab må klubbens årsregnskab over aktiviteter vise anvendelsen af klubbens overskud fra aktiviteterne. 3.9.3. Erhvervsmæssigt salg af varer og ydelser. Salg af erhvervsmæssig karakter vil altid være momspligtigt. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om et salg er af erhvervsmæssig karakter; men alle normalt forekommende enkeltstående lionsarrangementer vil være

30

omfattet af momsfritagelsen. Med virkning fra 1. juli 2002 er omsætningsgrænsen for, hvornår man skal momsregistreres hævet til kr. 50.000 (tidligere kr. 20.000) hvilket betyder at klubber, som ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse, vil være fritaget, hvis omsætningen ikke overstiger kr. 50.000 pr. år. En momsregistreret klub kan dog fortsat opnå momsfritagelse for enkeltstående arrangementer efter gældende regler: Se vejledningen ”Momsfritagelse for velgørende arrangementer” på www.toldskat.dk. 3.9.4. Aktivitetskonti. Har en klub både momspligtige og momsfritagne aktiviteter skal der oprettes og føres en aktivitetskonto for hver gruppe. 3.10. Skatter og afgifter. Foreninger - herunder også lionsklubberne - er i princippet skattepligtige, efter Selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6. Der er her tale om en subjektiv skattepligt, d.v.s. at en forening er et selvstændigt skattesubjekt. Der gælder dog den klare regel, at en forening kun skal betale skat, hvis den driver erhvervsmæssig virksomhed. Der er dog kun tale om en teoretisk mulighed, for at en lionsklub kan komme til at betale skat overhovedet. Vore vedtægter er indrettet med et almennyttigt formål for øje. De penge, vi "tjener", skal i aktivitetskassen og udloddes til almennyttige formål, som kan fradrages i de erhvervsmæssige overskud og derved udligne indtægten. Det er yderst vigtigt, at det regnskabsmæssigt kan dokumenteres, og at der er en klar adskillelse fra klubbernes almindelige drift. I almindelighed sender de kommunale skattemyndigheder ikke selvangivelser til lionsklubberne. Hvis man modtager en selvangivelse kan den indsendes til skattemyndigheden vedlagt det sidst reviderede årsregnskab sammen med en kopi af vedtægterne. Så hører klubben næppe mere fra skattemyndighederne. Såfremt der opstår skattemæssige problemer i relation til indkomstbeskatning kan henvendelse rettes til Peter G. Nielsen, LC Kolding, som vil yde den fornødne konsulentbistand. 3.10.1. Indtægter ved selvstændig virksomhed kan f.eks. være: - udlejning af ejendom - salg af varer og tjenesteydelser - fremstilling og distribution I indtægten fra sådan virksomhed kan der foretages fradrag for almindelige driftsudgifter. Som eksempel på erhvervsmæssig virksomhed har Landsskatteretten afgjort, at en forening var skattepligtig af en indtægt fra annoncering i medlemsbladet. 3.10.2. Renteindtægter og udbytte af obligationer og aktier anses ikke som erhvervsmæssig indkomst. Heller ikke renter af bankindestående er erhvervsmæssig indkomst, når der er tale om forrentning af normal driftskapital. 3.10.3. Diverse love og cirkulærer om skatte- og afgiftsforhold. Her henvises til Momsloven og til Selskabsskatteloven. I tvivlstilfælde kan enten de lokale myndigheder, Peter G. Nielsen, LC Kolding, eller vor juridiske konsulent kontaktes.

4. Distriktets organisation 4. 1. Indledning. Et distrikt er et afgrænset geografisk område, i hvilket klubberne vælger en distriktsguvernør. Iflg. den internationale lov skal et distrikt indeholde mindst 35 lionsklubber med et samlet medlemstal på mindst 1.250 medlemmer. Dette gælder generelt med undtagelse af visse overgangsbestemmelser ved nyetablering af lionsorganisationen i et land eller et geografisk område. Distrikterne rundt om i verden har principielt samme organisation. Der er dog visse forskelle betingede af lokale forhold. Beskrivelserne i det efterfølgende er en beskrivelse af organisationen i de danske distrikter.

31

Distriktets organisation deler sig principielt i linieorganisationen og stabsfunktionen med distriktsguvernøren som øverste leder. 4.2. Linieorganisationen 4.2.1. Zonen. Klubberne er sluttet sammen i zoner. Hver zone har normalt ca. 6-12 klubber. Hver zone har en zoneformand (ZF). Nogle zoner udpeger (uformelt) en VZF, som forventes at efterfølge ZF næste klubår. Zoneorganisationens funktion er: - at koordinere arbejdet i klubberne, så naboklubbers aktivitet ikke forstyrrer hinanden. - at virke til erfaringsudveksling og gensidig inspiration klubberne imellem. - at skabe kontakt mellem klubberne for evt. samarbejde om aktiviteter. - at skabe forum for diskussion af sammenslutningens målsætninger på internationalt, nationalt, distriktets og klubbens plan. Disse funktioner sker først og fremmest på de to zonemøder, som skal afholdes i løbet af klubåret; det første i september og det andet før udgangen af februar. Zonemøderne indkaldes af ZF og afholdes med zonerådet, som består af ZF, den umiddelbart afgåede ZF, klubbernes præsidenter og to af den enkelte klub udpegede medlemmer. ZF vælges af klubberne i zonen. 4.2.2. Regionen Zonerne kan være sluttet sammen i regioner. Hver region har normalt 2-7 zoner. Regionen ledes af en regionsformand (RF), som udpeges af DG (ikke obligatorisk). Regionens funktion er: - at koordinere arbejdet i zonerne. - at formidle diskussioner om målsætninger imellem flere zoners klubber. Koordineringen sker hovedsagelig ved møder mellem RF og ZF’erne. Diskussioner om målsætninger sker bl.a. på det årlige regionsmøde og på distriktsmødet, hvortil alle lions i området er inviterede og hvortil zonerådets medlemmer har en moralsk mødepligt. 4.3. Stabsfunktionen Til at hjælpe med distriktets administration og til at varetage de opgaver, som pålægges vedkommende af distriktets klubber og i forbindelse med programmer som følger af medlemskabet af en international organisation, kan DG udpege en stab af embedsmænd (chairmen). I de danske distrikter drejer det sig normalt om følgende poster, nævnt i vilkårlig rækkefølge: - Distriktssekretær (DS) - Distriktskasserer (DK) - Public Relations Chairman (PRC) - International Relations Chairman (IRC) - Youth Exchange Chairman (YEC) - Membership Development Chairman (MDC) - Extension Chairman (EC) - Grønlands Chairman (GC) - Uddannelses Chairman (UDC) - Lions Quest Chairman (LQC) - LEO Chairman (LEOC) - IT Chairman (ITC) - Narko Chairman (NC) Alle disse embedsmænd indgår i multipeldistriktets udvalg for de pågældende aktiviteter. Endelig kan DG udnævne en eller flere embedsmænd til forskellige ad hoc opgaver, ligesom der ofte udnævnes en medhjælper til tungere opgaver. En sådan benævnes almindeligvis som co-chairman. Samme person kan undtagelsesvis dække flere områder.

32

4.4. Kabinettet. DG, VDG, IPDG, RF’er, ZF’er udgør sammen med stabsembedsmændene distriktets kabinet. De enkelte medlemmer har generelt følgende pligter: - deltage i kabinettets møder - på DG’s anmodning deltage i administrative opgaver - arbejde sammen med DG omkring specialopgaver 4.5. Distriktsguvernør (DG) DG vælges på distriktsmødet for et år ad gangen, og kan ikke vælges som efterfølger for sig selv. DG er Lions Clubs Internationals repræsentant i distriktet og handler under direkte tilsyn af den internationale bestyrelse. De internationale vedtægter art. III stk. 4 og 9 specificerer DG's stilling i organisationen, regler omkring hans valg og de kvalifikationer, der kræves af en kandidat til hvervet som DG. De internationale vedtægter art. VI, stk. 5a specificerer DG's pligter. 4.6. Vicedistriktsguvernør (VDG) VDG vælges på distriktsmødet efter de kriterier, der er fastlagt i de internationale vedtægter, artikel III, stk.9b. VDG forventes at opstille som DG-kandidat på efterfølgende distriktsmøde. VDG skal sætte sig ind i DG's arbejdsområder, så VDG kan repræsentere DG efter dennes anmodning. 4.7. Immediate Past Distriktsguvermør (IPDG). Den netop afgåede DG er medlem af kabinettet i henhold til bestemmelser i de internationale love. Det er almindeligt at lade ham tage sig af en af stabsfunktionerne. 4.8. Regionsformanden (RF). Regionsformanden (RF) udpeges af DG (valgfrit, se Lov og vedtægter for The International Association of Lions Clubs art. VI, stk. 5c) og er dennes stedfortræder inden for den region, vedkommende får tildelt som sit arbejdsområde. Regionsformandens opgaver kan kort præciseres således: - RF deltager i kabinettets møder. - RF aflaster DG såvel i det daglige arbejde som ved repræsentative lejligheder (jubilæer o.l.) - RF overvåger zone- og klubarbejdet i regionen ved grundig gennemgang af klubrapporter og griber om fornødent ind over for klubberne, hvis dette skønnes nødvendigt. - I samarbejde med ZF tager RF initiativ i klubber, hvor dette skønnes nødvendigt - RF bistår ZF i alle forhold, hvor denne anmoder om det - RF arrangerer og står for gennemførelsen af regionsseminarer - I samarbejde med MDC arrangerer RF kurser for nye medlemmer - RF er sammen med ZF'erne vigtigste kommunikationsled mellem kabinettet og klubberne - RF skal arbejde for, at zonerne i en region finder frem til en ensartet linie for klubbernes optræden i fælles anliggender - Det er RF's opgave at tage initiativ til eventuelle koordineringsmøder med ZF'erne, inden disse holder zonemøderne. Har DG sager, der ønskes behandlet på zonemøder, inden de forelægges for klubberne, underretter han RF og ZF'erne om det. RF bør drøfte med ZF’erne, hvordan sagerne forelægges på zonemøderne og ligeledes ved andre klubkontakter. I øvrigt forventes det, at RF selv er med til at præge arbejdet ved selvstændige initiativer. 4.9. Zoneformanden (ZF). Zoneformanden (ZF) er bindeled mellem klubberne og kabinettet. ZF er klubbernes talsmand over for kabinettet, og den, der udlægger kabinettets beslutninger og tanker over for klubberne og evt. det enkelte medlem. ZF vælges på distriktsmødet af de delegerede fra klubberne i den enkelte zone efter forslag fra en af disse klubber. En kandidat til posten som zoneformand bør have været præsident eller sekretær eller bestyrelsesmedlem i 3 år i sin klub. Se i øvrigt afsnit 10.1. ”Vedtægt for Lions Clubs International Multipeldistrikt 106 Danmark” § 5.

33

Valg af ZF skal sættes på dagsordenen for det andet zonemøde i årets løb. Under forudsætning af, at zonemødets deltagere bliver enige om kun at indstille en kandidat til distriktsmødet, er denne kandidat i realiteten valgt på forhånd, idet valget derefter bekræftes på distriktsmødet. Skulle der blive indstillet flere kandidater fra zonen til posten som ZF, skal der stemmes om det på distriktsmødet. Ved denne afstemning kan der kun stemmes af delegater fra de klubber, der hører hjemme i den pågældende zone. ZF skal være åben og kritisk over for initiativer fra klubber og enkeltpersoner i zonen. Han skal videreføre gode ideer og om nødvendigt give råd og vejledning til klubberne. ZF skal støtte klubber, der er ved at gå i stå. Han skal koordinere fælles aktiviteter på zoneplan og være med til at udforme en sådan. I forbindelse med fælles aktiviteter er det vigtigt, at disse overvejes grundigt, og at der er god opbakning i klubberne. En forkert fællesaktivitet kan skade langt mere, end den gavner. Hvis ikke den rigtige aktivitet foreligger, kan fællesskabet mellem zonens klubber bedre styrkes ved, at klubberne året igennem lader skiftende to-mands delegationer deltage i møder og aktiviteter i zonens øvrige klubber. ZF skal rapportere stort set alle tiltag til DG og RF for at gøre det muligt for disse, dels at bevare overblikket over almentilstanden i distriktet og dels evt. at gribe ind, hvis dette skønnes nødvendigt. ZF's arbejdsopgaver kræver, at han: - deltager i kabinettets møder. - mindst en gang besøger hver af klubberne i zone. - læser klubmødereferaterne grundigt. - arrangerer og leder to zonemøder. I zonemøderne deltager den umiddelbart afgåede zoneformand, klubbernes præsidenter og yderligere to medlemmer fra hver klub. På møderne skal ZF informere om aktuelle forhold fra kabinetsmøderne og diskutere årets målsætning og andre forhold af almen eller aktuel interesse. - deltager i regionsseminarer såvel som i IR, YE og PR-møder i nødvendigt omfang. - hjælper DG, kabinettets øvrige medlemmer og evt. andre, f.eks. i forbindelse med mødearrangementer, hvis der anmodes om det. - ZF noterer straks ved lionsårets start de møder og arrangementer, som han skal deltage i. Klubbesøgene bør fastlægges og gennemføres så hurtigt som muligt, da en god kontakt og kendskab til klubberne er nødvendige for at få et godt samarbejde i stand. Ved aftalen med den enkelte klub, bør ZF undersøge, hvilke særlige forhold klubben ønsker belyst eller diskuteret. Det er en god ide at studere tidligere klubreferater for at være ekstra forberedt. Et klubbesøg skal ikke være ”et nødvendigt onde”, men en kilde til inspiration for såvel klubben som ZF. Derfor er det nødvendigt, at ZF har forberedt aftenen grundigt, og at ideer og forslag kan fremføres kort og præcist. Ved at forberede aftenen grundigt har man samtidig fået den ballast, der er nødvendig for at kunne klare en uventet situation. 4.10. Distriktssekretæren (DS). Distriktssekretæren (DS) udpeges af DG og skal have et tæt samarbejde med DG om distriktets administration. DS skal: - kende diverse aktuelle blanketter og publikationer, der anvendes, og vide, hvordan de rekvireres. - vide hvilke materialer klubberne får tilsendt fra LCI. - assistere DG ved tilrettelæggelse af kabinetsmøderne. - udarbejde referat af kabinetsmøderne og sende referatet til alle kabinetsmedlemmer. - sikre, at det nødvendige materiale er til stede ved kabinetsmødet, f.eks. dagsorden, tidligere referater af kabinets- distrikts- og Årsmøder, klubhåndbog, matrikel, international matrikel m.v. 4.10.1. Opgaver vedrørende distriktsmødet. Indkaldelse til distriktsmødet sker senest i januar måned i ”The Lion”. Forslag til distriktsmødet skal være DG i hænde inden 1. marts for at kunne vedtages på distriktsmødet. Dagsorden og forslag kopieres og udsendes til samtlige klubpræsidenter senest 1. april. Ifølge ”Vedtægt for Lions Clubs International, Multipeldistrikt 106, Danmark” § 7, skal DS senest 2 uger før distriktsmødet fra klubberne modtage navnene på klubbernes delegater og suppleanter. I praksis sker dette ved, at der udsendes et skema til præsidenterne, hvor navne på delegaterne og øvrige deltagere i mødet kan påføres. Skemaet returneres til DS.

34

DS udarbejder et referat af distriktsmødet. Senest 60 dage efter mødets afslutning sendes en kopi af referatet bilagt et eksemplar af de ved mødet behandlede regnskaber for det sidst forløbne regnskabsår til det internationale hovedkontor, samt til kabinetsmedlemmer i multipeldistriktet og til klubsekretærerne for de klubber, der var stemmeberettigede ved mødet. DS sikrer, at nødvendigt materiale er til stede under distriktsmødet. 4.10.2. Andre arbejdsopgaver. DS sikrer, at der fremstilles nødvendigt brevpapir og kuverter til kabinettet (svarende til et års forbrug). DS skal udføre forefaldende opgaver af administrativ eller informativ karakter efter aftale med DG. DS skal kunne besvare eventuelle spørgsmål fra klubberne om love og vedtægter og om distriktets policy. DS sikrer arkivering af diverse materialer. Ved klubårets afslutning skal DS sørge for en omhyggelig overlevering til den tiltrædende DS. 4.11. Distriktskassereren (DK) DK udpeges af DG og forestår administrationen af distrikternes økonomiske midler efter DG's bestemmelser. DK meddeles fuldmagt til at disponere over distriktets midler, for større beløbs vedkommende dog efter aftale med DG. Distriktets midler anbringes på konto i et pengeinstitut og/eller på girokonto. DG og DK skal hver for sig have fuldmagt til at disponere på disse konti. Distriktskassereren varetager opkrævning af: 4.11.1. Distriktsafgift DK forestår i samarbejde med Lions Danmark opkrævningen af distriktsafgifterne hos klubberne. Indbetalingerne sker til DK. Distriktsafgiften fastsættes af de enkelte distrikter og opkræves pr. halvår. Første halvår (1/7-31/12) beregnes på basis af medlemstallet pr. 31/5. Andet halvår (1/1-30/6) beregnes på basis af medlemstallet pr. 30/11. 4.11.2. Afgift til multipeldistriktet Afgiften til multipeldistriktet betales efter det budgetterede kronebeløb (hele kroner) i henhold til multipeldistriktets godkendte budget og betales efter antal medlemmer pr. 31/5 og 30/11. Opkrævningen udsendes af Lions Danmark, Hillerød, hvortil pengene skal indbetales efter nedennævnte retningslinier: - senest 15/8 betales 30% - senest 15/9 betales 30% - senest 15/2 betales 40% 4.11.3. Chartergaver Opkræves af Lions Danmark i forbindelse med leveringen og indbetales snarest af DK. 4.11.4. Distriktsmødets regnskab føres af den arrangerende klub og afleveres i revideret stand til DK. Over-/underskud afregnes med DK, der arkiverer det reviderede regnskab inkl. bilag i distriktets bogholderi og bogfører saldoen på mellemregningskonto/distriktsmødefond i distriktets regnskab. Der kan eksistere individuelle aftaler i de 4 distrikter vedr. over- eller underskud. 4.11.5. Ungdomslejrens regnskab Opkrævning af klubbernes bidrag til distriktets ungdomslejr forestås af DK på basis af tilsagn fra klubberne på distriktsmødet. Dato for udsendelse bestemmes af distriktet, men kan ske i samarbejde med Lions Danmark. Indbetalingen skal ske til DK. DK udbetaler á conto beløb til den arrangerende klub, der selv fører regnskab for lejren. Regnskabet afleveres i revideret stand til DK, der arkiverer regnskab inkl. bilag i distriktets bogholderi, og bogfører saldoen på kontoen for distriktets ungdomslejre.

35

4.11.6. Øvrige driftsudgifter DK afregner distriktets omkostninger i henhold til bilagsmateriale modtaget af DG og distriktets embedsmænd, herunder embedsmændenes omkostninger ved udførelse af deres funktion. Kørsel i egen bil afregnes med en km-takst, der fastlægges af kabinettet. DG's udlæg til klubbesøg betales af DK, men DG indsender rapporter bilagt regninger m.v. til Lions Clubs International. Når DG modtager refusionen fra LCI, indbetales beløbet til DK. 4.11.7. Bogføringen Tilrettelægges af DK i samarbejde med DG. 4.11.8. Rapportering DK udarbejder hver måned en balance/regnskab til sammenligning med distriktets samlede halv-/helårsbudget. Balancen tilstilles DG/VDG og embedsmænd udpeget af DG. DK gennemgår balancen på kabinetsmøderne. Interimsregnskab pr. 3l.03. (evt. senere dato så tæt på distriktsmødet som muligt) uddeles på distriktsmødet til orientering. 4.11.9. Årsregnskab Når DK skønner at have modtaget samtlige regninger, herunder regning fra Lions Danmark på evt. udlæg, udarbejdes årsregnskabet. Til de væsentligste poster i regnskabet, såvel i resultatopgørelsen som i balancen, udarbejdes korte noter, der forklarer posternes indhold. Noterne skal være en integreret del af regnskabet. Regnskabet underskrives af DG og DK. Revision foretages af de to på distriktsmødet valgte revisorer. 4.11.10. Budget Inden den 15. februar modtager distriktet, DG, VDG og DK multipeldistriktets budget for det kommende klubår indeholdende bl.a., hvor meget der skal betales i afgift pr. medlem for henholdsvis l. og 2. halvår. DK opstiller budgetforslag inkl. fyldigt budgetgrundlag for den enkelte post til DG og VDG. På basis af budgettet fastsættes forslag til distriktsafgift for det kommende år. Budgettet opstilles som to halvårsbudgetter. Budgettet færdiggøres senest den 28. februar og udsendes sammen med indkaldelsen til distriktsmødet senest en måned før mødets afholdelse. 4.12. Extension Chairman (EC). Extension Chairman (EC) udpeges af distriktsguvernøren og er som alle andre i kabinettet til rådighed ved løsning af opgaver, som DG måtte give EC. EC's hovedopgave er at forestå distriktets extensionarbejde, dvs. udbygning med nye klubber. EC kan samtidig være MERL-chairman (MERLC) 4.12.1. EC’s ansvar. Det er EC’s ansvar løbende at holde øje med og opdyrke extensionmuligheder i distriktet. EC skal i dette arbejde tage kontakt til potentielle moderklubber. De af moderklubben udpegede og af EC godkendte ”guiding lions” og sponsorer skal have evne til at skabe kontakt og inspirere og ikke mindst mod på, interesse for og tid til denne opgave. De skal arbejde sammen med EC og kan få støtte fra ZF. Moderklubbens arbejde i forbindelse med den nye klub skal aftales med EC, og den nye klub skal tages med på råd, når den er stiftet. Det forberedende arbejde ind til stiftelsen af klubben og indtil chartringen bør tage en rimelig tid. Det er vigtigt at få en bæredygtig klub dannet (ikke at få den dannet på rekordtid). 4.12.2. Dannelse af en ny klub (Extension). Det er vigtigt, at EC undersøger forholdene i det område, hvor der skal oprettes en ny klub. F.eks. bør der skaffes oplysning om eksisterende serviceklubber og det almindelige erhvervsliv udbygning, omfanget af liberale erhverv og tilstedeværelsen af større offentlige institutioner/virksomheder. 4.12.3. Planlægning og kontakt. Før arbejdet med stiftelse af en ny klub i en bestemt by eller egn påbegyndes, skal der indhentes tilladelse hos distriktets distriktsguvernør (DG). Dette sikrer bl.a., at der

36

ikke allerede er bestræbelser i gang i området. Alle givne tilladelser udløber pr. 30. juni, medmindre anden aftale er truffet med DG. Distriktets EC koordinerer efter aftale med DG alle henvendelser. Samtidig med tilladelsen oplyses, om andre klubber tidligere har arbejdet i området. Efter behov udsender EC orientering til klubberne om extensionsarbejdet indenfor distriktets område. Klubbens extensionudvalg har over for bestyrelsen ansvar for alt arbejde i forbindelse med stiftelsen og igangsættelsen af den nye klub. Extensionudvalget påser, at alle oplysninger indsendes til distriktets EC, charterafgiften indbetales rettidigt, samt at tidspunktet for charterfesten aftales med distriktsguvernøren. Først ved det officielle charter overtager den nye klub selv det selvstændige ansvar overfor distriktet. Dannelse på baggrund af henvendelse fra en gruppe mennesker. Klubbens extensionudvalg udpeger en kontaktperson på stedet, hvor den nye klub agtes stiftet. Det er af største vigtighed, at kontaktpersonen i kraft af sine menneskelige egenskaber og sin stilling nyder offentlig anseelse, og at personen både kan og vil påtage sig arbejdet med at organisere starten af den nye klub. Dannelse på initiativ fra klub eller distrikt. Hvis initiativet udspringer fra en lokal klub eller ditriktet er fremgangsmåden, at man inviterer ca. 100 personer som den lokale klub mener kunne have interesse i lionsarbejdet. I dennne invitation indbydes til et informationsmøde. Kontaktpersonen og enkelte andre interesserede udgør kontaktudvalget (3-5 personer). Klubbens extensionudvalg sørger for ved møder med kontaktudvalget, at dette får en indgående forståelse for lionsorganisationens formål og arbejde. Kontaktudvalget udarbejder en liste over emner og taler så vidt muligt med hver enkelt om evt. deltagelse i starten af en lionsklub. I dette arbejde gøres flittigt brug af tilgængeligt informationsmateriale. Når det forberedende arbejde er gennemført - og det må helst ikke vare for længe - indbyder moderklubben og kontaktpersonen (kontaktudvalget) til et fællesmøde for samtlige emner. Såvel klubbens extensionudvalg som distriktets EC skal være repræsenteret. På mødet gives en orientering om Lions Clubs International og lionsorganisationen i Danmark, ligesom der besvares spørgsmål fra mødets deltagere. Der bør til mødet medbringes diverse materiale såsom ”The Lion”, enkelte matrikler og klubhåndbøger, samt ”Den grønne håndbog”. Efter orienteringen er der fri diskussion, hvor alle relevante spørgsmål kan drøftes. Se afsnit 2.6 om det praktiske arbejde med dannelse og chartring af nye klubber. 4.13. Membership Development Chairman (MDC). Membership Development Chairman (MDC) udpeges af distriktsguvernøren og står som alle i kabinettet til rådighed ved løsning af den eller de opgaver, DG måtte pålægge MDC. MDC's opgave kan præciseres som omfattende medlemshvervningen og arbejdet med at fastholde og fremme medlemmernes interesse for medlemskab og aktivt lionsarbejde. MDC kan samtidig være MERL-chairman (MERLC). Alle kan i princippet trække på MDC. Hvis der f.eks. er problemer i klubben eller der er opstået gnidninger med andre klubber, bør MDC inddrages for at finde en løsning på problemet. Medlemshvervning er af vital betydning. Det er vigtigt både for den enkelte klub og for hele organisationen, at der stadig optages nye medlemmer i klubben, så medlemstallet fastholdes og gerne øges til de 25-35, der har vist sig at være det ideelle medlemstal, og således at der til stadighed tilføres nyt blod, ny entusiasme, nye ideer og nyt syn på klublivets mange aspekter. Medlemmerne i klubben bør aldersmæssigt ligge på en linie fra yngste og til ældste således at alle årgange er repræsenteret i klubben. For at opnå et stabilt medlemstal bør klubben hvert år optage min. 2 nye medlemmer. Det er MDC's opgave at overbevise klubber med for lille medlemstal om, at hygge og selvtilstrækkelighed ikke kan måle sig med større fællesskab med heraf følgende slagkraft.

37

Ikke mindst arbejdet med at fastholde nye medlemmer er vigtigt. Undersøgelser viser, at mange nye medlemmer melder sig ud igen, fordi de ikke er kommet rigtig ind i arbejdet i klubben, at de ikke har følt sig accepteret som ligeberettiget medlem af klubben, at de ikke blev orienteret om og motiveret for lions ide, virke og etik, eller ikke fandt den værdighed og orden i klubben, som de havde regnet med. Da det er vigtigt, at nye medlemmer orienteres og motiveres for sammenslutningen holdes orienteringsmøder for nye lions. Disse møder holdes i samarbejde mellem MDC og UDC, og alle nye lions med ledsagere og sponsorer inviteres. I øvrigt er alle interesserede lions velkommen til at deltage. På møderne orienteres bl.a. om: - LCI's historie og udvikling - Organisationen i Danmark 4.14. Uddannelses Chairman (UDC). UDC er udpeget af DG. UDC er ansvarlig for at udarbejde og løbende holde distriktets uddannelsesstruktur ajour, så den altid er i tråd med tidens emner. UDC kan samtidig have andre poster, f.eks. MDC, EC eller MERLC UDC arbejder i en række sammenhænge tæt sammen med MDC, specielt med tiltag der bremser op for medlemsafgangen. UDC skal hjælpe zoneformændene og chairmen i arbejdet med uddannelse og møder for lionsmedlemmer på alle niveauer i distriktet, samt potentielle lionsmedlemmer. UDC er ansvarlig for opdatering af materiale for underviserne i distriktet. UDC har pligt til at samordne sine tiltag med MDC. Målet er, at alle der påtager sig et tillidshverv modtager tilbud om uddannelse/orientering om området. 4.15. Public Relations Chairman (PRC). PRC udpeges af distriktsguvernøren. PRC har både interne og eksterne funktioner, dels som klubbernes konsulent på PR-opgaver, og dels som rådgiver for distriktsguvernør og kabinet, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af distriktets informationsmateriale og tryksager. PRC er også distriktets lokalredaktør for The Lion med ansvar for den samlede dækning af distriktets klubber. PRC er klubbens kontakt til ”The Lion”, men bør også på egen hånd tage aktuelle emner op til behandling i bladets spalter. Stoffet gøres færdigt efter ”The Lion’s” redaktionsplan. PRC´erne er den ansvarlige redaktørs nærmeste medarbejdere. 4.16. International Relations Chairman (IRC). International Relations Chairman (IRC) udpeges af DG og er kabinettets ”Udenrigsminister”, d.v.s. IRC kan give alle oplysninger om, hvad der sker i lionsverdenen uden for Danmark. Dette betyder, at ikke blot DG skal bruge IRC, men også at ZF´erne bør bruge IRC, fordi de har den tætteste kontakt med og tilknytning til klubberne, men også klubberne er meget velkomne til direkte kontakt. IRC´s arbejdsområde i stikord. IRC: - koordinerer distriktets internationale hjælpearbejde med multipeldistriktet - udarbejder sammen med IRC´erne og IRD en IR-politik og tilpasser denne sammen med DG til distriktets IR-politik - sørger for, at denne politik i en praktisk anvendelig form forelægges kabinettet, således at kabinettet og specielt ZF og RF kan arbejde for denne under klubkontakt, P-møder, zone-, regionsmøder o.s.v. - orienterer kabinettet om IR-arbejdet i distriktet og i MD 106 samt fra LCI og udlandet i øvrigt. Det sker på kabinetsmøder og ved meddelelser til kabinettet, - afholder et møde med klubbernes IR-formænd i begyndelsen af klubåret med sigte på at opnå en accept på distriktets IR-politik og med sigte på at få IR-arbejdet aktiveret i klubberne - er redaktør af IR-NYT, der tilsendes hver klub samt DG og kabinet. IR-NYT sendes desuden til øvrige IRC´er. Formidling af oplysninger bør dog videst muligt ske gennem ”The Lion” - følger gennem ZF IR-arbejder op i klubberne - fremsender årsberetning over de vigtigste aktiviteter til LCI´s programudviklingsafdeling (Distriktsberetning kan anvendes) - Informerer NSR og EF om væsentlige projekter og idéer - PR-arbejdet. Oplæg til klub-PR (i samarbejde med PRC) til brug i medlemsblade og lokalpressen - tager sig af udenlandske lions-gæster

38

- etablerer kontakt med udenlandske distrikter med henblik på at kunne tilbyde klubberne konkrete kontakter i udlandet - først og fremmest med henblik på samarbejde om fælles projekter og venskabsklubsamarbejde. - som LCIF-chairman - sørge for oplysninger om LCIF-aktiviteter og arbejde for bidrag til LCIF og især oplyse om Melvin Jones Fellowship. - formidler klubprojekter der ønskes optaget i miniprojektkataloget. - organiserer indsamlingen til fælles projekter i distriktet. - laver i juli måned en opgørelse over distriktets klubbers bidrag til fælles multipelprojekter herunder

hvor mange penge, der er overført til multipeldistriktet og hvor mange der stadig henstår i distriktet.

- organiserer afsætningen af miniprojekter fra kataloget i distriktet. 4.17. Youth Exchange Chairman (YEC). Youth Exchange Chairman (YEC) udpeges af distriktsguvernøren og varetager arbejdsområdet med ungdomsudveksling d.v.s. ungdomslejre og individuel udveksling. YEC's opgaver er at: - skabe den størst mulige interesse for lions ungdomsarbejde i distrikterne. - orientere klubberne om alle ønsker og tilbud vedr. ungdomslejre eller forskellige former for udveksling. - etablere og/eller formidle kontakten mellem distriktets klubber og de udenlandske forbindelser. - arrangere møder for YE-kontakterne på distrikts-, regions-, zone- eller klubplan. - informere kabinettet om YE-aktiviteterne i distriktet og generelt. - fremskaffe og bearbejde erfaringsmateriale med det formål stadig at forsøge at forbedre YE-arbejdet. - i de distrikter, hvor ungdomslejr afholdes, at deltage i tilrettelæggelsen af lejren sammen med den/de arrangerende klub/klubber. 4.18. Youth Exchange Co-chairman (YECC). YECC udpeges af DG i samråd med YEC. YECC arbejder tæt sammen med YEC og refererer til denne. YECC’s arbejdsområde er primært forhold vedrørende deltagere i distriktets ungdomslejre, herunder værtsfamilier i distriktet. YECC er ligeledes behjælpelig med hensyn til ungdomslejrene og udfører de opgaver, som pålægges af YEC. YECC deltager i møder efter YEC’s bestemmelse. 4.19. Lions Quest Chairman (LQC). DG udpeger Lions Quest Chairman (LQC) eventuelt i samarbejde med Lions Quest Director. LQC har ansvaret for, at Quests ideer og opgaver gennemføres i snævert samarbejde med Lions Quests arbejdsgruppe og Lions Quest sekretariatet. LQC skal udforme distriktets strategi for Quest programmet, herunder hvorledes programmet gennemføres i distriktet. LQC samarbejder med klubberne og er ansvarlig for distriktets internat- og lokalkurser. LQC er ansvarlig for, at kurserne gennemføres; enten ved selv at være kursusleder eller ved at udpege en kursusleder fra den arrangerende klub. LQC skal aktivere zoneformænd og andre til at deltage i udbredelse af kendskabet til Quest programmet. Dette kan eksempelvis ske ved at deltage i zonemøder og andre relevante møder. Det vil også forekomme, at LQC deltager i møder med skoleforvaltninger og skoleledere eller lærere for at orientere om Lions Quest. LQC holder såvel DG som LQD orienteret om væsentlige opgaver vedrørende Lions Quest i distriktet og drøfter problemstillinger med dem. 4.20. IT Chairman (ITC). Den hastigt voksende anvendelse af moderne teknologi til kommunikation og informationsudbredelse er også et anliggende for lions. For vore yngre medlemmer er det allerede hverdag, men også indenfor de mere modnes rækker har der vist sig en hastigt stigende interesse for at bruge dette effektive værktøj. 4.20.1. ITC’s arbejdsopgaver. ITC udpeges af DG og refererer direkte til denne. ITC er i denne forbindelse:

39

- ansvarlig for udvikling af distriktets interne kommunikation med henblik på fuld udnyttelse af tidssvarende informationsteknologiske metoder. - ansvarlig for udvikling, planlægning og afvikling af fornødne kurser i forbindelse med indførelse og vedligeholdelse af tidssvarende kommunikationsformer. - leder af distriktets hjemmesideprojekt, herunder ansvarlig for den fornødne støtte og vejledning til de enkelte klubber i forbindelse med oprettelse og vedligeholdelse af individuelle hjemmesider. I samme forbindelse desuden ansvarlig for udvikling, planlægning og afvikling af nødvendige kurser. - ansvarlig for den systematiske vedligeholdelse af distriktets hjemmeside i meget tæt samarbejde med hjemmesidens webmaster. - initiativtager til samarbejdet med distriktets øvrige chairmen og fagudvalg med henblik på oprettelse af interne informationssystemer, relevante databaser og konferencer. Desuden samarbejdes med PRC om informationsteknologiske tiltag til såvel intern som ekstern nyhedsformidling og andre PR opgaver. Her tænkes især på de månedlige nyhedsbreve, samt kommende eksterne præsentationer på Internettet. - distriktets repræsentant i tilsvarende nationale og internationale gruppe og komitéer. 4.21. LEO Chairman (LEOC). LEOC udpeges af DG, og orienterer og drøfter vigtige opgaver med DG. LEOC: - er forbindelsesledet mellem lionskabinetet / lionsclubberne og LEO Kabinettet / LEO klubberne - deltager i møder indkaldt af LEOD. - har kontakt med LEOC i de andre distrikter, for at skabe en ensartet holdning og aktivitet i Multipeldistrikt 106 til LEO - markedsfører LEO programmet overfor zonerne og klubberne. - afholder møde med LEO advisorene i fadderklubberne og LEO præsidenten om hvor vigtig det er, at kommunikationen mellem dem fungerer optimalt. - afholder informationsmøder om LEO for lionsklubberne med henblik på at starte nye LEO klubber. - opfordrer og inspirerer lionsklubber til at starte en LEO klub. 4.22. Narko Chairman (NC). NC udpeges af DG og er ansvarlig for distriktets narko-politik. NC koordinere med NC'ere i de øvrige distrikter udformningen af projektet: NEJ TIL MISBRUG. Koordineringsgruppen er ansvarlig for at aktivitetsniveau, sponsorater samt produktsortiment af pins og supply-materiale bliver kommunikeret ud til klubberne. NC er distriktets kontaktperson, når der ønskes hjælp til opstart af projektet. Der udarbejdes forslag til anvendelse af de indsamlede midler udover Lions Quest, da de indsamlede midler vil blive store. Narkoaktiviteten er kommet for at blive, og der vil løbende blive informeret om fremtidig strategiplanlægning. Projektet - NEJ TIL MISBRUG - kører primært på salg af pins med tulipanmotivet, derudover bør fastholdes narkodagen - den 1. lørdag i maj, hvor der sælges tulipaner. Denne del af aktiviteten vil blive søgt forøget i de kommende år. Overskuddet fra disse aktiviteter forbliver i klubberne, dog således at pengene kun kan anvendes til forebyggelse af narkotikamisbrug. NC vil gå i spidsen for projektet, og vil sørge for grundig information til DG samt distriktets øvrige embedsmænd; specielt ZF samt PRC. NC vil gå i tæt samarbejde med NC'erne i de øvrige distrikter for at hele multipeldistrikt 106 arbejder sammen for at nå fælles mål. 4.23. Ad-hoc Chairman. DG kan efter behov udpege chairmen til at varetage specielle større, tidsbegrænsede aktiviteter. I hvert enkelt tilfælde udarbejdes der en speciel arbejdsbeskrivelse. Som eksempler kan her nævnes: SightFirst, Røde Fjer, Møntindsamlingen m.m. 5. Multipeldistriktets organisation 5.1. Indledning. Et multipeldistrikt er et afgrænset geografisk område, som omfatter to eller flere distrikter. Multipeldistrikt 106 Danmark, omfatter de fire danske distrikter 106A, 106B, 106C og 106D. Distrikterne og multipeldistriktet arbejder efter de retningslinier, der er nedfældet i ”Vedtægt for Lions International, multipeldistrikt 106, Danmark” og som kan ses i afsnit 10.1.

40

5.2. Guvernørrådet (GR) GR består af de 4 DG'ere og den af dem valgte guvernørrådsformand (GRF). Siden delingen i 4 distrikter har GR i overensstemmelse med den internationale vedtægt (Art. II, stk. 4) udpeget en tidligere DG (PDG eller IPDG) som GRF. 5.2.1. GR's funktion. GR er det koordinerende organ, hvorigennem ideerne og tankerne i distrikternes klubber (via zonemøder, distriktsmøder m.v.) kan bringes videre til klubberne i hele multipeldistriktet. GR administrerer de projekter, som er fælles for et flertal af klubberne i mere end et af distrikterne. Ansvaret over for LCI hviler på den enkelte DG for hans eget distrikt 5.2.2. Guvernørrådsformandens pligter. I de internationale vedtægter art. VI stk 4. beskrives GRF’s pligter således: Guvernørrådsformanden skal under den internationale bestyrelses tilsyn være multipeldistriktets koordinator og handle på guvernørrådets vegne efter delegering fra dette. I guvernørrådsformandens opgaver indgår især at: - Fremme sammenslutningens formål. - Udøve lederskab, rådgive, og tage initiativ til internationale- og multipeldistriktsprogrammer, målsætninger og langtidsplanlægning. - Skabe og fremme harmoni mellem distriktsguvernørerne og støtte dem i deres beslutninger. - Være formand for Årsmødet og samtlige guvernørrådsmøder. - Aflægge rapport og udføre de pligter, der er foreskrevet i multipeldistriktets vedtægt. - Udføre sådanne andre administrative opgaver som guvernørrådet tildeler, og - Sikre at samtlige regnskaber, arkiver, dokumenter m.v. overdrages efterfølgeren på et passende tidspunkt. 5.3. GR's embedsmænd. GR udpeger en række embedsmænd til varetagelse af de foreliggende opgaver. Bortset fra RS og RK benævnes en sådan embedsmand her i MD 106 Danmark, som ”Director”. I andre multipeldistrikter anvendes normalt betegnelsen: Chairman. Embedsmændene er for tiden følgende: 5.3.1. Rådssekretæren (RS). RS er udpeget af guvernørrådet og: - deltager ved alle GR-møder samt ved Årsmødet. - bør have samarbejde med de 4 distriktssekretærer. - er ansvarlig for udsendelse af mødeindkaldelser, statusrapporter fra Directorer samt eventuel korrespondance til GR-møder i samarbejde med GRF. - er ansvarlig for udarbejdelse af mødereferater ved GR-møder og Årsmødet. - er ansvarlig for beslutningsprotokol – indføje vedtagelser samt indhente GR underskrifter. - er i samarbejde med GRF og RK ansvarlig for administrationen i MD 106. - er ansvarlig for rettidig indkaldelse til GR-møder samt Årsmødet. Sidstnævnte annonceres i The Lion. - er sammen med arrangerende klub ansvarlig for optælling af deltagere og delegater ved Årsmødet. - må være velorienteret om alle relevante love og vedtægter for til enhver tid at kunne besvare spørgsmål herom. - rapporterer direkte til GRF. 5.3.2. Rådskassereren (RK). RK, der udpeges af GR, forestår administrationen af multipeldistriktets økonomiske midler efter GR´s bestemmelser. RK meddeles fuldmagt til at disponere over multipeldistriktets midler; for større beløbs vedkommende dog efter aftale med GRF. Multipeldistriktets midler anbringes på konto i pengeinstitut. RK og Lions Danmark skal have fuldmagt til at hæve på disse konti hver for sig. Administrationen af en række enkeltopgaver sker i samarbejde mellem Lions Danmark og RK.

41

5.3.2.1. Rådskassererens funktioner. RK: - deltager ved alle GR-møder samt Årsmødet - bør have samarbejde med de 4 distriktskasserere - rapporterer direkte til GRF - er ansvarlig for den daglige bogføring på kontoret i Hillerød - er ansvarlig for månedlig kontrol af budget- og omkostningskonti - er ansvarlig for at alle årsregnskaber bliver revideret af de valgte revisorer - udarbejder budgetforslag i samråd med det siddende guvernørråd og det tiltrædende guvernørråd - informerer RS om kontingentrestancer i forbindelse med delegatlister ved Årsmødet - forestår diverse afregninger for deltagelse ved Årsmøde, rejser m.m. i samarbejde med GR og IRD - bør have en vis økonomisk og regnskabsmæssig indsigt - kan have hyppig kontakt til banker, forsikringsselskaber m.m.

RK forestår desuden følgende nærmere beskrevne opgaver: 5.3.2.2. Opkrævning af distrikternes andel i multipeldistriktets udgifter. RK forestår i samarbejde med Lions Danmark opkrævning af de for de enkelte distrikter i budgettet vedtagne beløb. Afgiften til multipeldistriktet betales efter det budgetterede kronebeløb (hele kroner) ifølge multipeldistriktets godkendte budget, og betales efter antal medlemmer pr. 31/5 og 30/11. Opkrævningen udsendes af Lions Danmark, Hillerød, hvortil pengene skal indbetales efter nedennævnte retningslinier: - senest 15/8 betales 30% - senest 15/9 betales 30% - senest 15/2 betales 40% 5.3.2.3. Chartergaver. Disse opkræves af Lions Danmark i forbindelse med leveringen. Chartergaverne udgør og betales således: MD106 betaler flagborgen og distriktet, hvori den nye klub er beliggende, betaler hotelskilt, dirigentklokke og løvebøsse. 5.3.2.4. Afgiften til LCI. Denne opkræves af Lions Danmark hos distriktets kasserer hver 2. måned og betales straks til Lions Danmark. Opkrævningen sker på baggrund af opgørelserne fra LCI på 30/6, 31/8, 31/10 osv. Lions Danmark indbetaler det samlede beløb fra de 4 distrikter til Nordea. A/S, København og faxer kvitteringen til LCI, så registreringen kan finde sted i samme måned som udsendelsen. Opgørelserne modtages mellem den 10. og 15. i hver efterfølgende måned. 5.3.2.5. Regnskab for depotet. Depotvarer leveres og opkræves af Lions Danmark direkte til den enkelte klub/distrikt m.fl. Priserne for depotvarer fastsættes af Lions Danmark, GRF og RK, således at avancen svarer til depotets driftsomkostninger. I prisfastsættelsen tages udgangspunkt i det internationale katalogs pris med tillæg af fragt, told, porto og moms. Der anlægges særskilt regnskab og der føres momsregnskab. Årsregnskabet, der følger regnskabsperioden for lionsåret, revideres af multipeldistriktets revisorer. Det reviderede regnskab forelægges af RK på årsmødet. 5.3.2.6. Aktivitetsregnskaber. Der anlægges særskilte regnskaber for multipeldistriktets forskellige aktiviteter f.eks. Lions Quest, KogH fonden, NSR aktiviteter, Lions Pris m.fl. Årsregnskaberne, der følger regnskabsperioden for lionsåret, revideres af multipeldistriktets revisorer. De reviderede regnskaber forelægges af RK på årsmødet. 5.3.2.7. Regnskab for The Lion. Eventuelle ekstraabonnementer betalt af klubberne opkræves af Lions Danmark. Prisen fastsættes af Lions Danmark, GRF og RK ud fra gennemsnitsomkostninger pr. årgangseksemplar inkl. en mindre avance.

42

5.3.2.8. Regnskab for Conventionlotteri. Indsamlingen af beløb til Conventionlotteriet sker ved Lions Danmarks foranstaltning i samarbejde med GRF. Indsamlingen skal være iværksat inden den 1. november og afsluttet i første uge af januar måned. 5.3.2.9. Årsmødets regnskab. Føres af den arrangerende klub og afleveres i revideret stand til Lions Danmark sammen med bilagene. Overskud/underskud afregnes med Lions Danmark og bogføres i en fond for over-/underskud vedr. årsmøder. Det tilstræbes, at denne fond balancerer, og at der maksimalt indestår kr. 20.000. Hvis fonden ophæves, tilbagebetales/opkræves saldoen i distrikterne efter gældende retningslinier. 5.3.2.10. Årsmødeafgift. Årsmødeafgiften, der typisk er på 250-400 kr. pr. deltager, opkræves ikke, og omkostningerne til generalforsamlingen betales via en kontingentforhøjelse, beregnet til 8,00 kr. pr. lionsmedlem i Danmark. 5.3.2.11. Lønudgifter. Multipeldistriktet afregner lønningerne månedsvis bagud og det sker via Dataløn, som afregner kildeskat m.v. Multipeldistriktet er registreret hos Told og Skatteregion Hillerød. Lions Danmark indsender diverse indberetninger i henhold til lovgivningen. 5.3.2.12. Øvrige driftsudgifter. RK/Lions Danmark afregner multipeldistriktets omkostninger i henhold til bilagsmateriale modtaget af GRF, GR og multipeldistriktets embedsmænd, herunder embedsmændenes omkostninger ved udførelse af deres funktioner. Kørsel i egen bil afregnes med en km. takst, der fastlægges af GR. 5.3.2.13. Bogføringen. Tilrettelægges af RK i samarbejde med GRF og Lions Danmark, som udfører den daglige bogføring. 5.3.2.14. Rapportering. Der henvises til vedtægterne for Lions Clubs International, Multipeldistrikt 106, Danmark §12 og §13. 5.3.3. International Relations Director (IRD) IRD er udpeget af GR og varetager multipellets forbindelser til udlandet i samråd med GR. IRD pålægges normalt følgende opgaver: - deltager ved indkaldes i GR-møder samt Årsmødet - skal afrapportere forud for hvert guvernørrådsmøde - skal bistå guvernørrådet i alle IR/LCIF spørgsmål - fungerer som repræsentant for guvernørrådet i IR/LCIF anliggender - er ansvarlig for overholdelse af det afstukne IR-budget - varetager i samråd med GR i MD 106, forbindelser i udlandet indenfor IR/LCIF - varetager MD 106´s interesser bl.a. overfor NGO organisationerne. - er ansvarlig for ansøgninger til Danida, Demokratifonden m.m. og rådgiver IRC herom - er ansvarlig for koordinering af IR/LCIF-indsatser i de 4 distrikter, bl.a. ved afholdelse af chairmensmøder - er ansvarlig for opdatering og udarbejdelse af IR-håndbog - er ansvarlig for at der formidles oplysninger om projekter m.m. fra distrikter ud til klubberne - er ansvarlig for koordinering af IR-projekttilbud til klubberne med god balance mellem kort- og langtidsprojekter - er ansvarlig for den praktiske afvikling af briefing-møder under rejser til Europa Forum og NSR i samråd med GRF - skal aflevere beretning til udsendelse sammen med dagsorden for Årsmødet - er ansvarlig for afvikling af igangværende projekter. Større økonomiske konsekvenser eller mere vidtrækkende afgørelser skal altid forelægges GR til godkendelse - skal udbrede kendskab/formidle informationer om LCIF´s arbejde, samt tilskynde til frivillig indbetalinger/donationer til fonden f.eks. ved at hædre personer, lionsmedlemmer såvel som ikke-lions, med en Melvin Jones (MJF).

43

5.3.4. Youth Exchange Director (YED). YED udpeges af GR og varetager MD's internationale ungdomsarbejde, herunder fælles markedsføring af distrikternes ungdomslejre og i samarbejde med YEC’erne koordination af udsendelse og modtagelse af unge. YED: - deltager efter indkaldelse i GR-møder samt Årsmødet - skal afrapportere forud for hvert guvernørrådsmøde - skal bistå guvernørrådet i alle YE-spørgsmål - fungerer som repræsentant for guvernørrådet i YE-anliggender - er ansvarlig for overholdelse af det afstukne YE-budget og YE-aktivitetsbudget - varetager i samråd med GR forbindelser i udlandet indenfor YE-området. - er ansvarlig for koordinering af YE-aktiviteter i de 4 distrikter, bl.a. ved afholdelse af møder med distrikternes YEC. - er ansvarlig for opdatering og udarbejdelse af YE-håndbøger - er ansvarlig for, at der formidles oplysninger om YE-aktiviteter fra distrikterne ud til klubberne - er ansvarlig for fordeling af unge udsendte til distrikterne i samarbejde med de 4 chairmen - deltager ved rejser til Europa Forum og NSR efter guvernørrådets bestemmelse - er ansvarlig for udsendelse af unge til hele verden - skal aflevere beretning til udsendelse sammen med dagsordenen for Årsmødet - koordinerer og støtter YEC’erne omkring afvikling af distriktslejre. Større økonomiske konsekvenser eller mere vidtrækkende afgørelser skal altid forelægges GR til godkendelse. 5.3.4.1 Youth Exchange Co-director (YEDC) ”YEDC-ud” udpeges af GR i samråd med YED. YEDC-ud arbejder sammen med YED og YEC i distrikterne og er ansvarlig for udsendelse af unge til oversøiske destinationer. ”YEDC-ind” udpeges af GR i samråd med YED. YEDC-ind arbejder sammen med YED og YECC i distrikterne og er ansvarlig for modtagelse af applikations og fordeling til distrikterne. 5.3.5. Public Relations Director (PRD). PRD er udpeget af GR og fungerer som guvernørrådets og multipeldistriktets pressechef. PRD er ligeledes rådgiver for guvernørrådet, directorer, chairmen og embedsmænd i grafisk og tekstmæssig henseende. PRD har indirekte ledelsen af PRC'erne sammen med hvem der drages omsorg for en markant og god markedsføring af lions i lokalsamfundet. PRD virker i dette samarbejde også som journalistisk konsulent og koordinator af større fællesopgaver/landsaktiviteter. PRD-funktionen fremstår udadtil som "Presseafdeling" for Lions Danmark. PRD: - deltager ved indkaldelse i GR-møder samt Årsmødet - skal afrapportere forud for hvert guvernørrådsmøde - skal bistå guvernørrådet i alle PR-spørgsmål - fungerer som repræsentant for guvernørrådet i anliggender vedrørende PR - er ansvarlig for overholdelse af det afstukne budget - er ansvarlig for udformning af overordnet målsætning og handlingsplan for PR-arbejdet i samråd med GR - er ansvarlig for alle PR-aktiviteter – information og kommunikation, alt i samråd med GR - er ansvarlig for synliggørelse af Lions Clubs International i de store medier i Danmark – er ansvarlig for at skabe forståelse for vores arbejde og den samfundsmæssige betydning lokalt og globalt - er ansvarlig for udsendelse og markedsføring af pressedækning af større begivenheder så som uddeling af Lions Prisen – K&H-fonds-ydelser – Sight First – LCIF m.m. - er ansvarlig for udarbejdelse og vedligeholdelse af matriklen i samarbejde med kontoret i Hillerød og i samråd med GR - er sammen med PRC’erne ansvarlig for indhentning af annoncer til matriklen - skal aflevere beretning til udsendelse sammen med dagsorden for Årsmødet

44

- er ansvarlig for koordinering og inspiration i samarbejdet med PRC’erne i de 4 distrikter bl.a. ved afholdelse af chairmensmøder. Større økonomiske konsekvenser eller mere vidtgående afgørelser skal altid forelægges GR til godkendelse - er ansvarlig for nytænkning omkring publicering af aktiviteter. 5.3.6. MERL director (MERLD) Efter initiativ fra IP 2002-2003 blev områderne uddannelse, menbership, extension og retension (bibeholdelse af medlemmer) slået sammen til MERL. Disse funktioner er behandlet hver for sig i dette afsnit. Vedkommende, der udpeges af GR, skal godkendes af LCI, der kræver skriftligt tilsagn om mindst 3 års tjeneste. Det anbefales at distriktet nedsætter et MERL udvalg, hvori indgår: MDC, EC, UDC, VDG, DG. Hvoraf MDC eller UDC bør være formand, idet et valg af DG og VDG, vil pålægge to belastede funktioner endnu mere arbejde. Udvalget har til opgave at koordinere medlemsarbejdets mange delopgaver, samt løbende at udvikle de tiltag distriktet gør på medlemsområdet. MERLD har følgende arbejdsopgaver med Uddannelse og Leadership: (Den internationale betegnelse for posten er Multiple District Leadership Development Chairman (MDLDC)). - at tilpasse det internationale Leadership Program til danske forhold og sørge for dets udbredelse, herunder tilrettelæggelsen af den overordnede strategi - at deltage i guvernørrådets møder med henblik på at vejlede inden for uddannelsesområdet, samt at medvirke ved koordineringen af fællesaktiviteter med andre fagområder. - at udvikle og gennemføre årets VDG-skole. - at afholde nødvendige arbejdsmøder med distrikternes UDC’ere med henblik på koordinering og erfaringsudveksling, herunder evaluering af afholdte kurser og det anvendte materiale. - at repræsentere MD106 på internationale møder og seminarer inden for uddannelsesområdet. - at arbejde for fremstilling og vedligeholdelse af dansksproget undervisningsmateriale. - at bistå guvernørrådet ved planlægning og gennemførelse af seminarer og workshops på Årsmøder og på de NSR-møder, som MD106 er ansvarlig for. - at bistå guvernørrådet ved gennemførelse af arbejdsopgaver i ind- og udland, der har med uddannelse at gøre, som pålægges af LCI eller er en følge af internationale aftaler. - at bistå danske deltagere i LCI's Leadership Institute under tilrettelæggelse og gennemførelse af det pålagte ”hjemmearbejde”. - at være ansvarlig for løbende ajourføring af MD106’s uddannelsespolitik i koordinering med distrikterne. - at være ansvarlig for lederuddannelsen i Lions Danmark MERLD har følgende arbejdsopgaver med Membership Development og Retention - deltager ved indkaldelse i GR møder samt Årsmødet - afrapportering forud for hvert guvernørrådsmøde - bistår GR i alle MERL spørgsmål - fungerer som repræsentant for GR i anliggender vedrørende medlemsudvikling og medlemspleje - er ansvarlig for overholdelse af budgettet - er ansvarlig for udformning af overordnet målsætning og handlingsplan for medlemsudvikling i samråd med GR. - er ansvarlig for overordnet handlingsplan for extension i samråd med GR - udarbejder overskueligt statistisk materiale til belysning af medlemssituationen til brug for GR. - er ansvarlig for udarbejdelse og vedligeholdelse af medlemshåndbog til godkendelse i GR. - er ansvarlig for, at samarbejdet med Junior Chamber fortsættes og udbygges. - er ansvarlig for koordinering af samarbejdet omkring medlemsudvikling og extension i de 4 distrikter bl.a. ved afholdelse af møder med relevante chairmen.

45

- aflevere beretning til udsendelse sammen med dagsorden for Årsmødet - være rådgiver i forbindelse med de specielle medlemsprogrammer iværksat af LCI. Desuden har MERLD det overordnede ansvar for udarbejdelse af instruktioner/pjecer indenfor: - sponsorers opgaver over for nye lions - klubmøder og klubliv - trivsel og kvalitet - anvisning af programmer, som kan fastholde medlemmerne - udvikle nye extension programmer - udvikling af lions senior-politik 5.3.7. Narko Director (ND) ND er udpeget af GR og: - deltager ved indkaldelse i GR møder samt Årsmødet - skal afrapportere forud for hvert guvernørrådsmøde - skal bistå guvernørrådet i alle narko-spørgsmål - fungerer som repræsentant for guvernørrådet i narko-anliggender - er ansvarlig for det afstukne narkobudget - er ansvarlig for udformning af overordnet målsætning og handlingsplan for narkoarbejdet i samråd med GR - er ansvarlig for koordinering af narkoaktiviteterne i de 4 distrikter, bl.a. ved afholdelse af chairmen møder - er ansvarlig for, at der formidles oplysninger om narko-aktiviteter fra distrikterne ud til klubberne - skal aflevere beretning til udsendelse sammen med dagsorden for Årsmødet - er ansvarlig for økonomien omkring narkoaktiviteterne, herunder for aflæggelse af reviderede årsregnskaber. Større økonomiske konsekvenser eller mere vidtrækkende afgørelser skal altid forelægges GR til godkendelse - er ansvarlig for nytænkning omkring narkoaktiviteter. 5.3.8. LEO Director (LEOD). LEOD er udpeget af GR og varetager guvernørrådets og dermed multipeldistriktets interesser på LEO området. LEOD: - deltager ved indkaldelse i GR møder samt Årsmødet - skal afrapportere forud for hvert guvernørrådsmøde - skal bistå guvernørrådet i alle LEO-spørgsmål - fungerer som repræsentant for guvernørrådet i anliggender vedrørende LEO - er ansvarlig for overholdelse af det afstukne budget - er ansvarlig for udformning af overordnet målsætning og handlingsplan for LEO-arbejdet i samråd med GR - er koordinator mellem Lions Clubs Internationale kontor og LEO-klubberne - er ansvarlig for koordinering og inspiration i samarbejdet og indsatserne med LEO-C’erne i de 4 distrikter, bl.a. ved afholdelse af chairmensmøder - skal støtte og rådgive LEO-kabinettet i forhold til GR - deltager i LEO-kabinettets møder og LEO Forum - er ansvarlig for evt. LEO-seminar ved Årsmødet - skal aflevere beretning til udsendelse sammen med dagsorden for Årsmødet - er ansvarlig for udarbejdelse og ledelse af LEO-seminarer ved NSR afholdt i Danmark. Større økonomiske konsekvenser eller mere vidtrækkende afgørelser skal altid forelægges GR til godkendelse - er ansvarlig for nytænkning omkring LEO-aktiviteten for at gøre denne mere attraktiv. 5.4. Direkte kontaktpersoner. En række specielle faste funktioner er direkte tilknyttet guvernørrådet. I øjeblikket drejer det sig om følgende: 5.4.1. Redaktøren af The Lion. Redaktøren af ”The Lion” er ansvarlig for indholdet i bladet. Redaktøren er efter indstilling fra GR kontraktansat af LCI som ansvarlig for den danske udgave af ”Lion Magazine”. Redaktøren arbejder sammen med et redaktionsudvalg.

46

Bladets hovedopgave er at informere internationalt og nationalt om lions arbejdsopgaver. Bladet er åbent for debat og udveksling af ideer og synspunkter og indeholder også egentlig reportager om klubbernes aktiviteter. Distrikternes PRC'er er ansvarlig for indsamling og bearbejdning af materialet fra det enkelte distrikt. Ud over PRC'erne, PRD og andre embedsmænd bidrager medarbejdere med specielle områder til bladet. Arbejdet som redaktør er ulønnet. 5.4.2. Redaktøren af matriklen. I øjeblikket er PRD den ansvarlige for redigering af årets matrikel. Matriklen redigeres i samarbejde med Lions Danmark kontoret på grundlag af korrekturark, der udsendes fra kontoret til klubberne i begyndelsen af kalenderåret.

5.4.3. Redaktøren af lionshåndbogen. Den såkaldte ”Grønne håndbog” redigeres efter behov af en person udvalgt af guvernørrådet. Ofte inddrages flere personer med specialviden på forskellige områder.

Det er redaktørens opgave at vedligeholde en speciel udgave af håndbogen på Internettet, samt at medvirke til muligheden for at der altid kan tilbydes en ajourført udgave på CD-ROM.

5.4.4. Juridisk konsulent udpeges direkte af guvernørrådet og er klubbernes og distrikternes juridiske rådgiver både med hensyn til samfundets og organisationens love. Juridisk konsulent rådgiver vedrørende de forsikringer, der er fælles for alle klubber i multipeldistriktet og har kontakten til forsikringsselskaberne, herunder forestår indsendelse af skadesanmeldelser og sagsekspedition. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8. 5.4.5. Lions Danmark - et servicekontor. Lions danske hovedkvarter ligger i Hillerød. Adressen er: Lions Danmark Københavnsvej 19, st. 3400 Hillerød Tlf: 4825 5634 Fax: 4825 1139 E-Mail: lionskontor@lions.dk Guvernørrådets formand er ansvarlig for og leder af kontorets drift. På Lions Danmark er der p.t. ansat to personer. Lions Danmark fungerer som servicekontor for samtlige lions i Danmark, men i det daglige er det mest klubbernes bestyrelser, distrikternes og multipeldistriktets embedsmænd samt distriktsguvernørerne, der har brug for at henvende sig til Lions Danmark. 5.4.5.1. Lionskontorets pligter. Kontorets pligter omfatter forefaldende arbejde inden for følgende hovedafsnit: - Kontorarbejde for distrikterne - Udarbejdelse af diverse statistikker - Beregning af distriktsafgifter m.v. og udsendelse af opkrævninger til klubberne for distriktskassererne - Vejledning til klubberne på forespørgsler om praktiske lionsforhold og procedurer. - Formidling af kontakt mellem besøgende fra andre distrikter og klubber/kabinetsmedlemmer. - Svar på telefonopkald fra ikke lions omfattende dels formidling af kontakt til evt. interesseret klub dels oplysningstjeneste 5.4.5.2. Opgaver for The Lion. - Ajourføring af kartoteket over abonnenter til Avispostkontoret for forsendelse af The Lion. - Holde redaktøren orienteret om antal medlemmer i klubberne. - Sørge for opkrævning af abonnementsafgifter på The Lion. - Forsendelse af eksemplarer til udlandet og til andre efter opfordring.

47

5.4.5.3. Opgaver for Matriklen. Kontoret udsender i begyndelsen af kalenderåret et korrekturark til klubberne. Klubberne påfører ændringerne og returnerer arket til kontoret. På grundlag heraf udarbejdes manuskriptet til årets danske matrikel. 5.4.5.4. Lotteri til Convention og Europa-Forum. Fremstilling og distribution af ”lodsedler” samt indkassering af penge for købte ”lodsedler” hvad angår Conventionlotteriet. Afregning af Europa-Forum lotteriet sker til de respektive distriktskasserere. 5.4.5.5. Betaling af multipeldistriktets løbende udgifter. I samarbejde med RK afregnes multipeldistriktets løbende udgifter til embedsmændsmøder, rejser, forsikringer og andre omkostninger. RK og ansatte på Lions Danmarks kontor har fuldmagt til at disponere over multipeldistriktets konti. 5.4.5.6. Bogføring for multipeldistriktet. I samarbejde med RK opstilles kontoplan og bogføringsprocedure for multipeldistriktets regnskabsvæsen. Den daglige bogføring sker på Lions Danmark. Ved hver måneds afslutning udfærdiges en råbalance udvisende samtlige kontis saldi til RK. Råbalancen danner basis for den månedlige budget-/regnskabsrapport til GRF. 5.4.5.7. Ansættelsesforhold. De ansattes løn er fastsat efter samme regler, som er gældende i overenskomsten mellem Finansministeren og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. De ansatte er ferieberettigede efter ferieloven, og er tilmeldt ATP. 5.4.5.8. Spørg Lions Danmark. Klubberne kan indenfor kontortid rette henvendelse til Lions Danmark med forespørgsler om alle forhold vedrørende lions og om, hvordan man forholder sig i specielle situationer. Forespørgsler, som Lions Danmark ikke kan besvare, lader medarbejderne gå videre til GRF eller andre relevante personer. 5.4.5.9. Depotet. Klubberne kan rekvirere chartergaver, klubmateriale, publikationer m.v. på Lions Danmark. Lions Danmark har et bredt udsnit af de varer, som klubberne normalt bruger. Lions Danmark udgiver med mellemrum et katalog med de varer, der er på lager. Hvis man ønsker at bestille varer på Lions Danmark, indsender man blot en bestillingsseddel, hvorefter varerne bliver fremsendt med en faktura. Lions Danmark opfordrer klubberne til at bestille varer via Internettet på adressen: butik.lions.dk. Link til butikken kan også findes på www.106.dk eller www.lionsoffice.dk. Varerne bliver også her fremsendt sammen med en faktura. 5.5. GR's udvalgsformænd. Udover de allerede nævnte funktioner er der til guvernørrådet knyttet en række udvalgsformænd, der hver især er ansvarlige for deres respektive aktiviteter. 5.5.1. Formanden for ”Danske Lions Klubbers Katastrofe- og Hjælpefond”. Formanden for Danske Lions Klubbers Katastrofe- og Hjælpefond (K&H) vælges på Årsmødet. Formanden er ansvarlig for koordineringen og tilrettelæggelse af fondens arbejde og har kontakten til GR. Fonden har egne statutter, der kan ses under punkt 10.7. 5.5.2. Formanden for ”Danske Lions Klubbers Grønlandsfond”. Formanden for Danske Lionsklubbers Grønlandsfond forestår arbejdet med Grønlandsfonden. Fondens arbejdsopgaver omtales nærmere under hovedaktiviteterne punkt 6.9. og fondens statutter findes under afsnit 10.7. 5.5.3. Formanden for Lions Quest Danmark. Lions Quest Danmark er en selvejende institution, hvis formand udpeges af guvernørrådet, som LQD. Udvalgets funktioner og arbejdsopgaver kan læses i afsnit 6.6. og institutionens vedtægter findes i afsnit 10.2.

48

5.5.4. Formanden for Lions Kollegiet. Bestyrelsen for den selvejende institution Lions Kollegiet konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer i henhold til institutionens vedtægter, der findes i afsnit 10.3. Aktiviteten er omtalt udførligt i afsnit 6.3. 5.5.5. Formanden for Lions Pris Udvalget vælges på Årsmødet. Formandens arbejdsopgave er at lede et udvalg, der i samarbejde med klubberne hvert år skaffer midler til at kunne uddele Lions Prisen i henhold til de statutter, der er vedtaget af danske lions og som kan ses i afsnit 10.9. 5.5.6. Formanden for IT-udvalget. Formanden udpeges af guvernørrådet. Udvalget har til opgave at fremsætte forslag til fremme af anvendelsen af moderne IT-teknologi til informations- og kommunikationsformål. 5.5.7. Formanden for ”Ad-hoc udvalget”. Efter guvernørrådets beslutning kan der løbende oprettes og nedlægges udvalg med specielle korterevarende arbejdsopgaver. Formanden for disse udvalg udpeges altid af guvernørrådet. 6. Hovedaktiviteter, udvalg og fonde.

6.1. IR-arbejdet

6.1.1. Generelt om IR-arbejdet. IR står for internationale relationer. Som medlem af en international organisation er det både naturligt og nødvendigt, at vi deltager i IR-arbejde.

IR-arbejde understreger overfor offentligheden lions internationale image.

IR-arbejde skal få lions til at række hånden ud over grænserne.

IR-arbejdet kan foregå indenfor følgende hovedområder:

- Nationalt og internationalt hjælpeprojektarbejde.

- Udveksling - og uddannelsestilbud.

- Venskabsklubber.

Danmark har gennem mange år manifesteret sig i nordisk, europæisk og international sammenhæng, som et land med en uhyre aktiv og målrettet IR-politik. Inspirationen til IR-arbejde kan opstå mange steder. Den internationale Præsident opfordrer hvert år til en forstærket global indsats. Det enkelte lionsmedlem ser ved rejse i et U-land et behov. Europa Forum og Nordisk Samarbejdsråd planlægger større samlede projekter og lionsklubber i U-lande henvender sig direkte om hjælp. Jo større indsats, der gøres over for klubberne med information om behov for hjælpearbejde, des større mulighed er der for at få hjælp gennemført. Behovet for målrettet hjælpearbejde og andet IR-arbejde er meget stort, både med hensyn til de økonomiske ressourcer og den frivillige indsats. Man må erindre sig, at en stor del af lions idegrundlag er det humanitære arbejde. De rige industrilande, som Danmark hører til, har en særlig forpligtigelse over for U-landene. Jo større kraft der lægges i formidling af opgaven til klubberne, des større mulighed er der for at få opgaven gennemført. Behovet for IR-arbejde er uendeligt stort. Ikke blot på det økonomiske område, men også fordi IR-arbejde er lions indre grokraft. Alle U-lande har behov for en indsats fra lionsklubberne. 6.1.2. IR-arbejde på distrikts/multipeldistrikts plan. Intentionerne har her været, at IR skal føres som et tilbud over for klubberne. Ingen klub skal føle sig forpligtet til at have et IR-projekt kørende, men det tilrettelægges således, at både klubben og det enkelte medlem forstår, at de kun gennem dette arbejde kommer til at forstå lions internationale betydning. De enkelte klubber kan have mange forskellige opfattelser af IR-arbejdet, og der er stor forskel på klubbernes økonomi og de beløb, de ønsker at afsætte til IR-formål. Derfor sørger IRD og IRC for at planlægge tilbud i forskellige retninger: Projekter, der yder hjælp til børn, skole- og uddannelsesprojekter, sociale projekter,

49

husbygningsprojekter, vandprojekter, hjælp til selvhjælp projekter. IRD/IRC er ikke mindst behjælpelig over for klubber, der har oprettet klub til klub samarbejde med en klub i et U-land. IRD/IRC søger at finde tilbud i forskellige dele af verden. 6.1.2.1. IR-projekters varighed. IRD/IRC søger at opfylde to hovedkrav, når opgaver skal udvælges: Der skal være både langtids- og korttidsprojekter. Langtidsprojekterne er tiltænkt klubber, der er særligt interesserede og engagerede i IR-arbejde; klubber som sætter pris på at modtage årlig tilbagevendende feedback på klubbens projekt. Det typiske projekt er en enkeltperson eller institution ofte med børn og handicappede som målgruppe. Korttidsprojekter er oftest hurtige for klubberne, uforbindende projekter, som på forhånd er forberedt fra IRD/IRC´s side således at klubbens hovedengagement er at skaffe pengene for gennemførelse af projektet f.eks. miniprojekterne eller NSR-projekterne. Disse projekter kan være rettet mod større grupper, landsbyer, enkeltinstitutioner, storbyproblemer (slum) m.m. Generelt er det en god ide at tilrettelægge projekters afvikling, så de kan hvile i sig selv, og så donor kan trække sig ud igen for nye udfordringer. 6.1.2.2. IR-projekters økonomi. IRD/IRC tilrettelægger projekter så varieret, at enhver klub kan finde et projekt, der passer lige netop til dem, eller - hvis man laver zoneaktiviteter - også til det formål. Det er derfor målsætningen at køre med tilbud, der varierer fra få hundrede kroner (f.eks. en øjenoperation) til kr. 100.000 eller mere (større landsbyprojekter, helseprojekter eller lignende) 6.1.2.3. Undervisningsprogrammer. De fleste af verdens større hjælpeorganisationer har i deres programmer en eller anden form for undervisning af enten børn eller voksne. Danske lionsklubber har flittigt støttet skole- og uddannelsesprojekter via fadderskaber til børn f.eks. i Thailand og Sri Lanka. 6.1.2.4. Byggeri. Dette er et meget vigtigt område i IR-arbejdet, fordi en sund bolig, skole, plejehjem m.m. medfører mange andre fordele. På dette område har danske lions været engageret mange forskellige steder i verden bl.a. i Indien, Thailand, Sri Lanka, Nepal, Sydamerika, Baltiske Lande og Østeuropa. 6.1.2.5. Hjælp til selvhjælp – projekter. Gennem de senere år er ”Hjælp til selvhjælp” projekterne blevet mere centrale omkring den hjælp, der ydes fra Lions Danmark overfor U-lande. Det at gennemføre projekter, der sætter mennesker i modtagerlande i stand til at klare sig selv økonomisk frem for at modtage hjælp udefra, er projekter, der er meget mere fremadrettede. Et eksempel på et ”Hjælp til selvhjælp”-projekt er mejeriprojektet i Tukuma i Letland. Her gennemførte man et projekt, der havde som hovedformål at være med til at kvalitetssikre mælk og mælkeprodukter gennem uddannelse af personale og investering i ny teknologi til et referencelabatorium, der blev tilknyttet mejeriet. Projektet var et samarbejdsprojekt mellem mejerisektorerne og lions i Danmark og Letland. Et andet eksempel var etablering af 355 brønde med vandpumper i Indien sammen med eksterne donorer bl.a. Danida. 6.1.2.6. Kampen mod blindhed. Har gennem alle årene været Lions Internationals største sag. Der står ”Lions” på den hvide stok og mange førerhunde. Sight First's indsamling af 149 mio. USD på verdensplan i 1993-94 er lions hidtidige største projekt. Som et vigtigt bidrag i kampen mod blindhed, startede Lions Danmark i 1999 et projekt i Burkina Faso. Projektet drejer sig om udlevering af A-vitamin 3 gange årligt til 30.000 skolebørn for hos dem at hindre natteblindhed og reel blindhed, samt tidlig udvikling af grå stær hos unge voksne. I Danmark har vi i lions derudover en permanent brilleindsamling, der giver mulighed for udsendelse af 50.000 par briller hvert år. 6.1.3. Miniprojekter. Hvert år med P-posten den 1. oktober modtager klubberne et udarbejdet miniprojektkatalog fra IRC-gruppen. I projektkataloget findes tilbud om støtte til små engangsprojekter på ca. 20 institutioner i 14 lande. Målgruppen for støtten er oftest velfærdstruede børn. Hver institution

50

er repræsenteret med fra 6 til 12 små projekter, der samlet giver solid støtte til institutionen hvert år. Projekterne støttes bredt af de danske lionsklubber hvert år. 6.1.4. Lions Clubs International Foundation (LCIF). Lionsorganisationens internationale hjælpefond (LCIF) har til formål at yde hjælp til næsten alle tænkelige formål inden for humanitært arbejde. Modsat K&H-fonden ydes hjælpen som regel på en mere langsigtet basis, til genopbygning efter katastrofer, til undervisning og forskning m.m. LCIF er derfor ikke kun en parallel til K&H-fonden og begge fortjener støtte fra danske lions. Omvendt kan også danske lions i visse tilfælde få støtte fra LCIF til IR-projekter. Kontakt IRC for nærmere oplysninger og hjælp til evt. ansøgning. 6.1.5. Venskabsforbindelser / klub til klub samarbejde. Danmark har gode forudsætninger for venskabsforbindelse med andre landes lionsklubber. Det er få lande, der kan sige, at i hver eneste klub finder der lions, som behersker et eller flere fremmedsprog. Dette giver os muligheder for venskabsforbindelser ud over landegrænserne. De ”nære” forbindelser, her tænkes på venskabsklub samarbejdet, iver mulighed for at besøge venskabsklubber i f.eks. Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Polen. Dette har affødt IR-samarbejde flere lande imellem omkring projekter, som landene vælger på skift. Eksempelvis North Sea Lions (England, Holland, Tyskland og Danmark), Skagerrak Rundt (Norge, Sverige og Danmark). Baltic Sea Lions (Danmark, Tyskland, Polen, Sverige, Finland og de 3 baltiske lande). Vedrørende klub til klub samarbejdet, hvor der samarbejdes mellem en dansk klub og en klub i et U-land er der grund til at nævne, at ideen er dansk, at den er antaget af Lions Clubs International og anbefales herfra og at det mest inciterende IR-arbejde afvikles gennem denne aktivitet. Guide-lines for klub til klub samarbejde findes i IR-håndbogen. 6.1.6. Samfinansiering af IR-projekter. Både den danske stat gennem Danida og Øststøttefonden og EU gennem EU's samfinansieringsordning yder U-landsbistand gennem ikke statslige, humanitære organisationer, de såkaldte NGO (Non Governmental Organizations), hvortil Lions Clubs International også regnes. Støtte ydes fortrinsvis til udviklingsprojekter efter princippet: Hjælp til selvhjælp. Danida stiller ikke formelle betingelser med hensyn til beløbsstørrelse og finansieringsgrad. Ansøgningens udformning er på formelle ansøgningsskemaer og Danida har fastlagt to faste årlige ansøgningsfrister: Den 15. december og den 15. juni. Danida lægger stor vægt på, at projekterne fremmer kvinders status og støtter den oprindelig befolkning i modtagerlandet. Der kræves et klart defineret eget engagement, målgruppe, samarbejdspartner m.m. Øststøttefonden giver støtte til aktiviteter, der er rettet mod at fremme eller konsolidere demokratiske samfundsforhold i Øst- og Centraleuropa og de baltiske lande. Den maksimale beløbsramme er 500.000 kr. Projekterne skal være målrettede og velafgrænsede aktiviteter. EU's samfinansieringsordning støtter projekter til forbedring af levevilkår og udviklingsmuligheder hos de fattigste befolkningsgrupper i udviklingslande. EU yder normalt højst tilskud på 50 % af projektomkostningerne. Man skal selv yde mindst 15 % og resten må skaffes via andre bidrag. Der kan støttes i max. 5 år og med max. 1,2 mio. kr./ pr år. Projekter under 96.000 kr. vil ikke blive støttet under denne ordning. Yderlige oplysninger kan fås ved IRD. Da projektets gennemførelse på stedet normalt styres af modtagerorganisationen (klub eller distrikt i modtagerlandet) tilrådes det den danske NGO at sikre modtagerorganisationens medvirken gennem en samarbejdsaftale, underskrevet af de involverede parter. Aftalen skal angive, hvem der har ansvar for de enkelte opgaver: Fremskaffelse af midler, projektstyring, udgiftskontrol, rapportering og lignende. Klubber, som ikke tidligere har indgået samfinansieringsaftaler med Danida eller KEF, tilrådes at kontakte IRD, som vil formidle den ønskede vejledning ved udarbejdelse af ansøgning, projektbeskrivelse, samarbejdsaftaler m.m. 6.1.7. IR-håndbogen. IRD/IRC´erne har siden 1976/77 sidst i 1999 udarbejdet en udførlig IR-håndbog, hvori alle tilbud og projekter beskrives udførligt. Denne håndbog revideres jævnligt, og

51

den er til enhver tid et uundværligt værktøj for alle klubber, som ønsker en aktiv IR-politik, idet de her får alle praktiske oplysninger. 6.1.8. IR-arbejdet - lions og dit bidrag til en bedre verden - lions hjerteblod! Skal IR-arbejdet lykkes, skal det give effektivt udbytte, så skal engagerede mennesker tage sig af det, både i klubben og i zonen og på distrikts- og multipeldistriktsplan. En dansk krone brugt i Danmark har en købekraft på 1 kr., den samme krone brugt i de baltiske lande svarer til en købekraft på 10 kr. og i Afrika på 100 kr. Vi er som lions er forpligtet af vort medlemskab af en verdensomspændende humanitær organisation til at bidrage til IR-arbejde på mange niveauer. Vælg de rigtige mennesker til det. Vælges du, så husk: ”Vil du tænde, må du brænde”. 6.2. YE-arbejdet 6.2.1. YE-arbejdets former. YE-arbejdets praktiseres i organiseret form hovedsageligt på to måder: Individuel udveksling og internationale ungdomslejre. Deltagerne er typisk 17-21 år. Begge sættes i gang af YED/YEC, som fra tiden efter Europa Forums afholdelse til tidligt på foråret modtager invitationer fra udenlandske ungdomslejre. Invitationerne videregives til klubberne, som derefter sender ønsker til YEC, som formidler kontakten. 6.2.2. Individuel udveksling. Foregår traditionelt med unge i den skitserede alder. Filosofien er: ”Hvis jeg giver dit barn et ophold i år, giver du mit barn et ophold næste år”. Ophold af længere varighed deles ofte mellem flere værtsfamilier. Programmet har hovedsageligt været praktiseret mellem oversøiske destinationer, som USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan. Programmet bruges også indenfor Europa, dog i mindre omfang og i kortere perioder. Det er en god ide, både a.h.t. de unges og klubbens oplevelse, at en klub tegner sig for et antal gæster og laver fælles arrangementer omkring besøgene. Individuel udveksling forekommer ikke ofte som lionsaktivitet. 6.2.3. Internationale ungdomslejre. De fleste ungdomslejre finder sted i Europa, men de findes også i USA, Canada og Japan. Lejrene optager sædvanligvis 25-35 unge. Hver lejr vælger sin egen form og evt. tema. Inden for lejrens form og tema struktureres samværet mellem de unge; helst så alle kommer i kontakt med hinanden. Ved Europa Forum, som finder sted i september/oktober, præsenteres næste års ungdomslejre. Da man ikke i alle europæiske lande har den centrale YE-organisation, som vi kender, kommer der også informationer om lejre på senere tidspunkter. De danske ungdomslejre holdes distriktsvis, og de markedsføres i fællesskab under mottoet: ”Meet the World in Denmark”. I samarbejde med de øvrige nordiske lande arrangeres på skift en lejr for unge diabetikere. Danmark har værtskabet næste gang i 2007. Klubberne bør allerede i starten af klubåret tage stilling til, om den vil være sponsor for unge til en af lejrene eller individuel udveksling. Når materialet fra YEC kommer ultimo kalenderåret, kan klubben så hurtigt indsende sine ønsker. Efter modtagelse af klubbernes ønsker, uddeler YEC de pladser, som distriktet har fået stillet til rådighed og tilsender klubbernes YE-udvalgsformand de nødvendige papirer og informationer. Klubben vælger snarest den/de unge, der skal af sted, og returnerer dokumenterne, udfyldt og underskrevet af de personer som det forlanges, til YEC. Dette skal ske så betids, at YED kan få tilmeldingen frem til lejren, før fristen for tilmelding er udløbet. De opgivne tidsfrister skal overholdes, da pladsen ellers bliver givet til anden side. En klub, der ønsker at arrangere en ungdomslejr, skal ansøge distriktet om tilladelse. Dette sker til YEC så tidligt, at ansøgningen kan behandles på et kabinetsmøde, inden det distriktsmøde, hvor ansøgningen skal behandles. Yderligere information kan fås hos YEC eller YECC. 6.2.4. Nødvendige kvalifikationer for deltagere. Ved udvælgelsen er det helt nødvendigt at de unge som vælges: - er i besiddelse af almindelig dannelse og en sober fremtræden. Husk: Det unge menneske repræsenterer hele den danske befolkning overfor de øvrige lejrdeltagere. - kan forstå og kommunikere på det officielle lejrsprog. De unge, som ikke forstår sproget, får simpelthen intet ud af opholdet og risikerer at blive sendt hjem.

52

- er i stand til at yde noget i fællesskabet og til selv at få noget ud af det. 6.2.5. Hvem betaler. Sponsorklubben betaler normalt rejseomkostninger til og fra opholdsstedet (lejr eller privat familie), rejseforsikring og YE-pakke. Det forudsættes, at sponsorklubben forsyner den unge med lommepenge. Lejrorganisationen eller den private familie betaler opholdet i lejr eller hjem. Der kan være ungdomslejre, som opkræver et deltagergebyr. Der kan være afvigelser fra den ovenfor beskrevne fordeling, og det er klubbernes eget valg, hvordan man aftaler betaling med den unge. Det kan gøres ved del-sponsorering, hvor klubben betaler en del af omkostningerne. I YE-pakken, som betales til distriktet, får den unge udleveret YE-banner og pins, et hefte med information om Danmark, YE-vindjakke, YE-trøjer, en YE-rygsæk, samt andet materiale til brug ved udvekslingen. Klubben bør huske at give den unge et par klubbannere med. De bruges til at aflevere til klubben, som arrangerer lejren, og evt. familien, som huser den unge. Der skal tegnes forsikring i.h.t. de instruktioner, som gives af distrikterne. 6.2.6. Udvælgelsen af de unge. Udvælgelsen bestemmes af den enkelte klub. Eksempler på udvælgelse: - en stilekonkurrence, annonceret i lokalbladet eller udskrevet blandt unge i visse klasser i områdets skoler. - turen og opholdet udsættes som en flidspræmie i bestemte klasser i områdets dag- og aftenskoler. - efter forslag fra et medlem af klubben eller klubbens YE-udvalg - kan tilbydes områdets foreninger, som anerkendelse til et medlem, som har gjort en særlig indsats i f. eks. ungdomsafdelingen - efter ansøgning i henhold til en annonce i lokale blade - i samarbejde med områdets gymnasieskoler (inkl. Handels- og tekniske gymnasier) Spørgsmålet om, hvorvidt børn af forældre, der er medlem af lions, kan deltage, har ofte givet anledning til diskussioner. Der kan ikke gives entydige regler for dette. Det er imidlertid klart, at fordi en person har valgt at blive medlem af lions og derved bl.a. at arbejde med ungdomsudveksling, har dette ikke umiddelbart den virkning, at hans/hendes børn er udelukket fra at deltage i ungdomsudveksling. Der er imidlertid nogle overordnede retningslinier, som med fordel kan anvendes. Hovedreglen er, at klubben ikke yder økonomisk tilskud til turen. Her er der imidlertid også undtagelser. Hvis klubben ikke har haft indflydelse på udvælgelsen, er ”Lionsbørn” normalt ikke udelukket. Hvis f.eks. udvælgelsen er sket på basis af en stilekonkurrence, der enten er anonym, eller hvor dommerpanelet ikke har tilknytning til lions, og det viser sig, at vinderen er et ”Lionsbarn”, så kan klubben yde normalt tilskud til turen. 6.3. Den selvejende institution Lions Kollegiet. I 1981 havde Danske Lions Klubber en landsdækkende aktivitet til fremskaffelse af et indskud på kr. 1.174.176,00 i den selvejende institution Hammershøj. Institutionen er senere overgået til at blive drevet under navnet: ”Den selvejende institution Lions Kollegiet”. For institutionen har Lions Clubs International multipeldistrikt 106 bestemt vedtægter og statutter, der kan findes i afsnit 10.3 og 10.5. Institutionen har oprettet sin egen aktivitetskontor ”Lions Kollegiets Aktivitetskonto”, hvis vedtægter kan ses i afsnit 10.4. I henhold til lov om social bistand har Den selvejende institution Lions Park Hammershøj (nu Lions Kollegiet) med virkning fra den 1. januar 1981 indgået følgende overenskomst med Københavns Kommune om institutionens drift. 6.3.1. Overenskomst mellem Lions Kollegiet og Københavns Kommune. I henhold til lov om social bistand mellem Københavns Kommune og den selvejende institution om driften af institutionen Lions kollegiet, Tuborgvej 181, 2400 København NV, der er godkendt som særligt plejehjem for yngre handicappede i henhold til bistandslovens par. 112, stk. 2. 1. Overenskomsten omfatter 20 daghjemspladser og 78 plejehjemspladser, hvortil indtil 14 pladser efter aftale med Københavns Kommune kan anvendes som aflastningspladser. Ændring af antallet af pladser kræver godkendelse af Københavns Kommune 2.

53

Der må ikke på institutionen optages andre personer end de, der indlægges i henhold til indstilling fra visitationsmyndigheden i den pågældende opholdskommune og efter aftale med Københavns Kommune i samarbejde med institutionen. 3. Stk. 1. Kommunen yder betaling til institutionens drift m.v. på grundlag af et af bestyrelsen udarbejdet og af kommunen godkendt budget og regnskab. Budget og regnskab skal indsendes inden for de af Københavns Kommune fastsatte frister. Stk. 2. Institutionen forpligter sig til at foretage løbende budgetkontrol efter regler fastsat af Københavns Kommune. Regnskabet revideres i overensstemmelse med den af Københavns Kommune udarbejdede instruks vedrørende revisionen af regnskaberne for selvejende og øvrige private institutioner for ældre og handicappede. 4. Institutionen må ikke uden Københavns Kommunes forudgående samtykke anvende sine midler til forbedring eller udvidelse af institutionen, optage lån, ændre lånevilkår eller foretage andre økonomiske dispositioner af større betydning - herunder afholde udgifter til ekstraordinær vedligeholdelse og ekstraordinære indkøb af inventar. 5. Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art fastsættes på det årlige af Københavns Kommune godkendte budget, jf. 3. Ansættelse af personale eller oprettelse af avancementsstillinger herudover kræver Københavns Kommunes samtykke. 6. Institutionen ansætter og afskediger selv sit personale inden for de rammer, der er fastsat i det godkendte budget, jf. punkterne 3, 5 og 7. Københavns Kommunes forudgående godkendelse kræves dog ved ansættelse af institutionens forstander. 7. Løn- og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de bestemmelser, som er fastlagt i forhandling mellem Københavns Kommune og de organisationer, som har forhandlingsretten for institutionens personale. 8. Beregning og anvisning af løn m.v. til institutionens medarbejdere foregår ved Københavns Kommunes foranstaltning. 9. Københavns Kommune fører tilsyn med institutionen og skal have adgang til når som helst at bese institutionen og tale med beboerne og personalet. 10. Stk. 1. Institutionen kan forestå udbetalingen til institutionens beboere af det i bistandsloven hjemlede beløb til personlige fornødenheder. Stk. 2. Den betaling, der efter bistandsloven skal ydes af personer optagne på institutionen for ophold, kan indbetales på institutionen. 11. Stk. 1. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med 12 måneders varsel. Stk. 2 I tilfælde af institutionens ophør tilbagebetaler Københavns Kommune det af Lions Clubs International Multipeldistrikt 106 indbetalte indskud til opførelse af institutionen 1.174.176 kr. uden tillæg af renter eller anden regulering mod overtagelse af samtlige til institutionen knyttede rettigheder, herunder ejendomsretten til fast ejendom. Stk. 3. Genopførelse af ødelagte bygninger som følge af en forsikringsbegivenhed må ikke finde sted, forinden forhandling med Københavns Kommune er gennemført. 12. Ændringer i den selvejende institutions vedtægt, som berører overenskomstforholdet, kræver Københavns Kommunes godkendelse. 6.4. Danske Lions Handicapfond. (Sigrid Rasmine Margrethe Rasmussen og Marie Rasmussen Mindefond) er et legat der i oprettet for midler stammende fra en testamentarisk gave. Fundatsen er oprettet i overensstemmelse med de afdødes ønsker og med vilkår i overensstemmelse med testamentet. Det årlige renteafkast skal i overensstemmelse med testamentet ligeledes anvendes til gavn for lionsklubbernes arbejde med plejehjem og lignende institutioner for ældre og svagelige. Ansøgning om støtte i overensstemmelse med formålsbestemmelsen stiles til formanden og fremsendes af klubberne til Lions Danmarks kontor.

54

Legatet ledes af en bestyrelse, bestående af en formand og fire medlemmer. De fire medlemmer er de af Multipeldistrikt 106 valgte medlemmer til den selvejende institution Lions Kollegiet og med samme valgperiode, medens formanden vælges på Årsmødet i lige kalenderår efter indstilling fra en lionsklub. Valgperioden er to år og genvalg kan ske. Fonden har sin egen fundats, der kan læses i afsnit 10.10. 6.5. Lions Pris udvalg. Lions Prisen uddeles hvert år af guvernørrådet samt formanden for Lions Pris udvalget eller en af guvernørrådet udpeget person. Uddelingen finder sted ved en af guvernørrådet besluttet lejlighed. Prisen uddeles som støtte til enkeltperson(er), institution(er) og lignende for derved at bidrage til fremme af forsknings- og/eller udviklingsarbejder af medicinsk, kulturel og social art på nationalt plan til fremme af levevilkårene for danske borgere. Donationen gives ikke som en generel donation for allerede udført gerning, men til udførelsen af opgaver, hvor der kræves penge bl.a. fra lionsklubberne til gennemførelse at et specifikt projekt, så vi sikrer, at pengene bruges til et angivet formål og ikke bidrager til den almindelige drift af en institution, hospital eller personers private økonomi/rejser eller lignende. Det sker altid med ovenstående elementer som grundpiller for udvælgelse af Lions Prisen. Prisen kan i særlige undtagelsestilfælde deles, men der må være tale om prisuddeling af en vis stor størrelse, hvorved lionsklubberne præsenterer sig over for offentligheden som en organisation, der støtter projekter til gavn for vore medborgere. Lions Prisens formand vælges på Årsmødet i lige kalenderår for en 2-årig periode og har sine egne statutter, der fremgår af afsnit 10.9. 6.6. Lions Quest Danmark. Lions Quest – Holdning og Handling - er et undervisningsmateriale for folkeskolens 0.- 10. klasser. Materialet er udviklet i USA (1983) af organisationen ”Quest International”, der er en ikke kommerciel organisation. Quest International udarbejder løbende undervisningsmateriale til alle niveauer i skolesystemet, og fælles for materialerne er, at de har et holdningspræget indhold. Quest betyder ”søgen”, og i Lions Quest materialerne vil det kunne oversættes til ”søgen efter livskvalitet”. Dette konkretiseres i materialet gennem emnerne som for eksempel ”Forhold til kammerater og familie”, og det at ”tage beslutninger”, og at sætte sig et ”mål for sit liv”, og i særdeleshed ”Forebyggelse af narko- og alkoholmisbrug”. I 1983 etableredes et samarbejde mellem Lions Clubs International og Quest International med henblik på i fællesskab at udbrede kendskabet til Lions Quest på verdensplan. I 1988 introduceredes Lions Quest i Danmark. Undervisningsmaterialerne udbydes i Danmark for 0. - 4. kl. som ”Dig og mig og Qvik”, for 5. - 7. kl. som ”Unge vælger livskvalitet” og for 8. - 10. kl. som ”Unge vælger konfliktløsning” Lions Quest Danmark er en selvejende institution med egne vedtægter. Der er en bestyrelse for Lions Quest Danmark. Denne bestyrelse består af såvel lionsmedlemmer som ikke-lions. Lions Quest arbejdet i lionsklubberne sker gennem Lions Quest Chairmen og de enkelte klubbers egen Lions Quest medlem. Institutionens vedtægter kan ses i afsnit 10.2. 6.7. Misbrugskampagnen. Narkokampagnen, ”Danmark siger NEJ TIL NARKOTIKA”, startede ved Årsmødet i 1995 for en foreløbig 5-årig periode. Kampagnen fortsætter under titlen ”NEJ TIL MISBRUG” med undertitlen ”NEJ TIL NARKOTIKA” foreløbig frem til Årsmødet i 2005. Kampagnens eventuelle fortsættelse vedtages på Årsmødet i 2004.

Idegrundlaget er, at lions aktivt tager del i en national bevidstgørelse af en klar holdning imod misbrug af vanedannende stoffer i Danmark. Baggrunden for kampagnen er det stigende misbrug af narkotika og andre vanedannende stoffer, især blandt ungdommen.

Kampagnens mål er at bibringe unge en holdning til at afstå fra misbrug af narkotika og andre vanedannende stoffer. Målet søges nået gennem forebyggende indsats herunder:

- Lions Quest materiale til skolerne

- Samarbejde med SSP

- Ungdomsarbejde, herunder idræt, spejder m.m.

Til dette arbejde indsamles midler bl.a. gennem salg af kampagnemateriale, der eksponerer kampagnens logo ”Tulipansymbolet”. Markedsføring af logoet gennemføres over hele landet.

55

Den årlige ”Tulipanaktivitet” afholdes i foråret. Hovedparten af kampagnens midler indtjenes i klubberne og bruges lokalt ved den enkelte klubs foranstaltning til lokalt misbrugsforebyggende arbejde. Centralt indtjente midler indgår i en fond med navnet: ”Lions Danmarks Misbrugspulje”, hvis statutter kan ses i afsnit 10.8. 6.8. Danske Lions Klubbers Katastrofe- & Hjælpefond. Fondens formål er med pengemidler, der stilles til rådighed af lionsklubberne, at yde hjælp ved katastrofer eller andre nødsituationer her i landet eller i udlandet. Fonden er oprettet efter beslutning af Årsmødet i Aalborg den 18. maj 1974. Katastrofehjælp kan ydes både til øjeblikkelig afhjælpning af katastrofer, hvor menneskers eksistens er eller vil blive truet, og til den efterfølgende genopbygning til at skaffe samme forhold som før katastrofen. Fonden administreres af en bestyrelse bestående af et medlem fra hvert deldistrikt valgt af dis-triktsmødet - samt 1 formand der vælges på Årsmødet. Guvernørrådet udpeger desuden en kasserer uden stemmeret. Fonden har egne statutter, der kan ses i afsnit 10.7. 6.9. Danske Lions Klubbers Grønlandsfond har til formål at modtage pengemidler, som af lionsklubber, enkelte medlemmer af lionsklubber og andre institutioner eller personer overdrages til fonden, for at de kan blive anvendt til støtte for den grønlandske befolkning i social og kulturel henseende. Fonden kan endvidere til forvaltning modtage pengebeløb, som er bestemt til anvendelse til grønlandske formål. Indbetalinger til Lions Klubbernes Grønlandsfond kan ske i check eller pr. FI-kort til Lions Danmarks kontor i Hillerød. Fonden har egne statutter, der kan findes i afsnit 10.6. 6.9.1. Økonomisk hjælp til den grønlandske befolkning. Danske lionsklubber har gennem årene ydet en betydelig hjælp til Grønland og befolkningen i rede penge eller i form af naturalier af forskellig art. En stor del af denne hjælp er ydet direkte fra klubben eller en kreds af klubber til forskellige formål i både Danmark og Grønland. For at kunne klare de større opgaver og for at kunne koordinere tingene er det væsentligt, at aktiviterne primært forestås af Grønlandsfonden, og at denne bliver orienteret om nye tiltag. Fonden går i dag primært ind i projekter, som er anbefalet og styret af en eller flere klubber i Grønland. Man skal huske på, at der i Grønland kun er få lionsklubber, og at disse ikke har mulighed for selv at klare alle opgaver. Vi har derfor en ganske særlig forpligtelse til at hjælpe, og da Grønland hører til MD 106, er det også helt naturligt. 6.9.2. Kommuner med venskabsforbindelser til Grønland. En del byer har officiel venskabsforbindelse med byer i Grønland. Det vil være naturligt, at lionsklubberne i disse byer engagerer sig i den særlige forbindelse mellem lokalbefolkningen begge steder og yder bistand i muligt omfang, når dette er aktuelt. Det sker, at Grønlandsfonden modtager relevante ansøgninger fra Grønland, men ikke har mulighed for at hjælpe. Hvis det er fra et område, som har en dansk venskabsforbindelse, vil ansøgningen blive sendt videre til en lionsklub i dette område. 6.9.3. Extension på Grønland. Hvis der ved denne forbindelse opstår overvejelser med hensyn til dannelse af en ny klub på stedet, skal EC i distrikt 106 D kontaktes for drøftelse af planerne. Dette skal ske, før man påbegynder arbejdet. Klubbens G kan altid få råd og bistand hos Grønlandsfondens bestyrelse. Det er vigtigt, at kontaktmanden holder sig orienteret om igangværende aktiviteter og orienterer klubkammeraterne om disse. 6.10. LEO klubberne. LEO er en lionsaktivitet, hvor en lionsklub sponsorerer en selvstændig LEO-klub med egne vedtægter. Herved giver lions unge mennesker mulighed for at få erfaring som ledere i det frivillige foreningsliv, erfaring i frivilligt humanitært hjælpearbejde og fællesoplevelser med andre ligesindede unge mennesker. Ledelseserfaring og erfaring i frivilligt humanitært arbejde er netop de nøgleord, der gør, at LEO-arbejdet betragtes som en lionsaktivitet, og at lions kan støtte LEO-arbejdet med midler fra aktivitetskasserne.

56

LEO klubberne har i de senere år været i tilbagegang, og der arbejdes for tiden (medio 2004) med et nyt koncept for disse, der skal gøre dem mere attraktive for de unge. 7. Nordisk Samarbejdsråd (NSR). NSR er det formelle samarbejde mellem lions i de fem nordiske lande, MD 101 Sverige, 104 Norge, 106 Danmark, 107 Finland og 109 Island. Endvidere er de 3 baltiske lande: Estland, Letland og Litauen inviteret til at deltage i det årlige NSR-møde med observatørstatus og uden stemmeret. Samarbejdet begyndte uformelt i 1952, hvor MD 101 påtog sig at varetage fælles opgaver. NSR fik sin nuværende form i Göteborg i 1957. Hovedpunktet i NSR samarbejde er det årlige rådsmøde, der siden 1966 har været afholdt hvert år, og som går på skift mellem de fem nordiske lande. Samarbejdsgrundlaget er dokumentet ”Mål og strategier”. Den seneste version blev godkendt på NSR mødet i Borås i 2003. En nyredigeret udgave vil blive fremlagt på NSR mødet i Torshavn i 2005. 7.1. Målsætning. Nordisk Samarbejdsråd har som målsætning at forstærke og udvikle lions og den nordiske samhørighed inden for sit virkefelt, at samarbejde i den internationale lionsorganisation og at bistå hvor der er behov for hjælp gennem fælles aktiviteter. 7.2. Strategi. NSR arbejder med: - at udvikle og styrke lions ideen og lionsklubbernes virksomhed inden for NSR’s virkefelt gennem udveksling og sammenligning af holdninger og ideer (”benchmarking”) og gennem uddannelse og samarbejdsmøder. - at befæste og udvikle det nordiske lions samarbejde mellem multipeldistrikter, distrikter og klubber (venskabsklubber, venskabsdistrikter, NSR-mødet) - at repræsentere de nordiske lande som en fælles gruppe på de internationale lionsmøder (Convention, Europaforum m.fl.) - at gennemføre fælles projekter for at bistå dem, der har behov for hjælp - at styrke den internationale forståelse - at styrke offentlighedens billede af lions i de nordiske lande gennem fælles aktiviteter og PR-virksomhed. 7.3. Opgaver. NSR er et forum, hvor lions med samme opgaver, enkelte klubmedlemmer og LEO’er hvert år kan mødes, udveksle ideer og få inspiration til udvikling af lionsarbejdet inden for NSR’s virkefelt. De konkrete samarbejdsopgaver er: 7.3.1. NSR mødet. NSR mødet holdes hvert år, sædvanligvis den tredje weekend i januar fra fredag morgen til lørdag aften med mulighed for særlige møder torsdag og søndag. NSR mødet skal have et gennemgående tema. Værtskabet går på skift mellem landene i følgende turnus: Finland (år med endetal 1 og 6), Island, Sverige, Norge og Danmark. MD 106 har afholdt NSR således: 1967 København, 1970 Hellerup, 1975 Aalborg, 1980 København, 1985 Herning, 1990 Kolding, 1995 Helsingør, 2000 Aalborg og i 2005 er Torshavn vært. Det land, hvori NSR mødet afholdes, er formandsland i det pågældende lionsår i såvel den nordiske CC-gruppe som i NSR-AU (se afsnittene 7.4.2 og 7.6.) Værtslandet bærer det økonomiske ansvar på baggrund af et budget, som er godkendt af CC-gruppen. Mødet forløber normalt således: Fredag. Møder i CC-gruppen og arbejdsudvalget. Faggruppemøder, seminarer og workshops. Program og indhold koordineres af faggruppelederne (directorerne) i værtslandet. Der er normalt arrangeret ture for ledsagerne. Om aftenen er der ”Get-together”, hvor medlemslandenes delegationer ofte har forberedt lidt underholdning. Lørdag. Om formiddagen mulighed for guvernørrådsmøder, faggruppemøder og evt. seminarer. Om eftermiddagen afholdes rådsmødet, der er det besluttende organ. Standard-dagsorden findes i ”Mål og strategier” dokumentet. Mødet slutter med præsentation af næste års værtsby og overrækkelse af NSR-vikingen (en træfigur) til det kommende års formandsland. Om aftenen er der gallafest (smoking eller mørkt tøj) med levende musik og underholdning. Søndag. Intet officielt program, men mulighed for faggruppemøder. Hjemrejsedag.

57

7.3.2. NSR-projekter. Et vigtigt led i NSR-arbejdet er IR-projekter. Ethvert medlemsland kan foreslå et projekt, der skal dokumenteres i henhold til retningslinierne i ”Mål og strategier” dokumentet. Projektet skal være et humanitært eller socialt projekt. Projektet er normalt beliggende i Østeuropa eller Baltikum. Projektet betales af medlemslandene efter en fordelingsnøgle, der findes i ”Mål og strategier” dokumentet. Budgetrammen er ca. 65.000 euro pr. år og MD 106 andel er p.t. 17 %, der skaffes ved bidrag fra klubberne. Der er efterhånden tradition for, at projektet strækker sig over to år, hvorefter det kan overgå til et eller flere medlemslande til færdiggørelse. Dette har været tilfældet for de seneste projekter: Børnehjem i Daugapils, Letland og genoptræningscentret Baldzio Silas i Litauen. Begge projekter er færdiggjort af Danmark og Norge. Projektet 2003-05 er opførelse af et hus for handicappede børn som et led i Maarja by i Estland. 7.3.3. YE samarbejde. De nordiske lande har i mange år samarbejdet om fælles regler for ansøgninger og udsendelse af YE-studenter, især til de oversøiske destinationer. De nordiske lande optræder også med en fælles YE-stand på Europa Forum. Fra 2002 afholdes en lejr for unge med diabetes på skift mellem de nordiske lande. I 2003 var Danmark vært for denne lejr, der foregik på skonnerten Marilyn Anne. Diabeteslejren afløste den tidligere Scan-Camp. 7.3.4. Convention. De nordiske lande har en fast tradition for fælles optræden på Convention. Der er et get-together for alle nordiske deltagere (normalt lørdag eller søndag aften før Convention), hvor hvert lands deltagere bidrager med lidt underholdning. I den internationale parade, normalt om tirsdagen, optræder de nordiske lande dels i nationaldragter, dels i en fælles hvid paradeuniform med galoner i nationalfarverne og med en faneborg. Det hører også med til paradetraditionen, at man synger ”Den glade vandrer” på svensk mange gange undervejs. De nordiske lande har ofte vundet en af de priser, der er udsat af Lions Clubs International. Nordic Hospitality Evening betragtes som et højdepunkt på Convention. Her er de nordiske lions værter ved en buffet med nordiske specialiteter, herunder snaps. Denne begivenhed er altid en fornem reklame for de nordiske lande. 7.4. Organisation 7.4.1. CC-gruppen. Gruppen består af medlemslandenes guvernørrådsformænd (CC: Council Chairman). Formandslandets CC er formand. Gruppen er NSR samarbejdets udøvende og koordinerende organ i forhold til medlemslandene og til Lions Clubs International i spørgsmål, der kræver en fælles holdning. CC-gruppen beslutter bl.a. værtsby og tema for NSR møderne og udstikker de politiske og strukturelle retningslinier til beslutning på rådsmødet. CC-gruppen mødes fast under Convention, Europaforum, en lørdag i november og under NSR. Formanden for arbejdsudvalget (AU) er, når det er muligt, gruppens sekretær. Tidligere og nuværende internationale præsidenter og bestyrelsesmedlemmer (PIP, ID og PID) samt tiltrædende CC og ID deltager i møderne (dog normalt ikke i novembermødet), lige som redaktørerne af The Lion har adgang. Der udarbejdes referater af gruppens møder. 7.4.2. Arbejdsudvalget (NSR-AU). Arbejdsudvalget er NSR’s sagsforberedende organ. Det varetager sammen med den eller de klubber, der er vært for NSR mødet tilrettelæggelse af dette, således at AU står for program og værten for den tekniske planlægning og gennemførelse. Udvalget består af et medlem fra hvert land, udpeget eller valgt efter medlemslandets egen bestemmelse. I Danmark sker valget på Årsmødet. Medlemmerne sidder i udvalget i fem år og roterer mellem de enkelte opgaver hvert år, således at formanden for udvalget er fra det land, der har formandskabet i NSR. Udvalgets sekretær varetager samtidig opgaven som NSR-sekretær. NSR’s bogføring og regnskab varetages p.t. af MD 104 Norge og NSR’s arkiv varetages p.t. af MD 109 Island.

58

7.4.3. Koordinatoren. Denne planlægger og koordinerer den nordiske fælles optræden på Convention, herunder fælles get-together, Nordic Hospitality Evening, paraden, CC-mødet og caucus (præsentation af kandidater til den internationale bestyrelse). Se afsnit 9.7. Koordinator udpeges på skift mellem de nordiske lande for en toårs periode, således at tiltrædende koordinator ledsager koordinatoren til Convention i dennes sidste år for at lære arbejdet. I Danmark udpeges koordinator af guvernørrådet, næste gang for Convention i 2006 og 2007.

7.5. Vedtægt m.v. NSR’s formelle grundlag er en vedtægt (Arbetsordning), der findes i afsnit 10.11. Den gældende version er vedtaget på NSR mødet i Borås 2003. ”Mål og strategier” findes på Lions Danmarks hjemmeside på www.106.dk / www.lionsoffice.dk. 7.6. Økonomi. NSR-AU forbereder det administrative budget til vedtagelse på rådsmødet. Medlemslandenes andel af udgifterne er beregnet som en forholdsmæssig andel af antallet af lions i Norden. Danmarks andel er ca. 11 %, der indgår i MD 106 budget. 8. Europa-Forum Europa-Forum (EF) er det formelle samarbejde mellem lions i Europa inklusiv Israel og Tyrkiet. Det udgør et af de syv konstitutionelle områder i Lions Clubs International. Multipeldistrikter og enkeltdistrikter i Europa er nummereret fortløbende i 100 serien. EF blev første gang afholdt i 1953 i Aix-les-Bains i Frankrig. Siden har der næsten hvert år været afholdt et forum rundt om i Europa. Danmark har været vært i 1970 i København og 1986 i Aarhus. EF nr. 50 foregår i Rom i 2004. Grundlaget for EF er et regelsæt, hvis seneste udformning blev vedtaget i Porto i 2001. Det er gengivet i afsnit 10.12. 8.1. Formål. EF har som formål at bringe europæiske lions sammen for at udveksle ideer og erfaringer, drøfte spørgsmål af fælles interesse, at drøfte grundlaget for fælles aktiviteter og i det hele taget fremme gensidig forståelse og enighed omkring europæiske lionsforhold. 8.2. Indhold. EF finder sted fra en torsdag til en lørdag i september eller oktober. Det består af åbnings- og afslutningsceremoni, rådsmøderne og en række seminarer og workshops. Der er tradition for, at de nordiske lande har mange indlæg blandt disse. Desuden afholder de styrende organer møder lige som nogle af faggrupperne, især YE, holder møder med et fagspecifikt og koordinerende indhold. Der er desuden plancheudstillinger og informationsstande, bl.a. den fælles nordiske YE-stand med information om det kommende års lejre. Det skriftlige materiale udsendes på engelsk, tysk og fransk samt værtslandets sprog. På rådsmøderne er der tolkning til og fra de relevante officielle sprog i lions, herunder enten finsk eller svensk efter indstilling fra den nordiske CC-gruppe. IP og Vicepræsidenterne deltager normalt i EF, og IP mødes både med alle deltagere og med årets guvernører, lige som første Vicepræsident mødes med det kommende års guvernører. De selskabelige arrangementer omfatter normalt et ”get together” og en gallaaften samt et ledsagerprogram. 8.3. Organisation. EF består af følgende organer: 8.3.1. Det europæiske råd, hvor hvert multipel- og enkeltdistrikt har én stemme. Rådet behandler opstilling af kandidater til 2. internationale vicepræsident, ID, valg af værtsland, godkendelse af hovedtema for de kommende EF samt godkende budgetter og regnskaber samt forslag fra medlemslandene. 8.3.2. Følgegruppen består af de fem europæiske ID samt EF arkivar og rådgiver. Dens opgave er at evaluere EF. 8.3.3. Programkomiteen består af EF præsident, som udpeges af IP efter indstilling fra værtslandet samt præsidenterne med hver to assistenter for de kommende to års EF og den ID, som af IP er udpeget til at være hans særlige repræsentant på EF (i Bruxelles i 2002 var ID Jørn Andersen udpeget til denne post) samt af arkivaren og rådgiveren. Dens opgave er at tilrettelægge programmet for det

59

følgende EF, herunder at sørge for, at hovedtema, seminarer og workshops hænger sammen, og at der foreslås en hovedtaler. 8.3.4. Organisationskomiteen nedsættes af værtslandet og er over for programkomiteen ansvarlig for planlægningen og gennemførelse af EF. 8.4. Regler m.v. Organisationskomiteen indkalder forslag til seminarer og workshops i november året før EF. Forslag til emner sendes til GRF, der fremsender dem til EF sekretariat. Det foreløbige program er klart i foråret. Fra MD 106 deltager GRF (delegationschef), IRD, YED og evt. yderligere en director, afhængigt af hovedtema og seminarer. Redaktøren for The Lion deltager normalt også. Distrikterne sammensætter selv deres delegationer; sædvanligvis deltager VDG og YEC fast. Hvert distrikt bestemmer, om det vil arrangere et EF-lotteri for at give så mange lions som muligt chancen for at være med. Lotteriets indtægter går ubeskåret til rejsegevinster. Krav til arrangørerne af EF findes i et bilag, som ikke er medtaget i afsnit 10.12. De kan i stedet oplyses af Lions Danmarks kontor og GRF. 9. Den internationale organisation. Til forståelse af den internationale organisation er det nødvendigt, at man husker, at det er klubberne, der er medlemmer af organisationen. Den enkelte lion er ikke medlem i organisationen, men af sin klub, som derved bliver den mindste enhed i The International Association of Lions Clubs. 9.1. Internationale love. Organisationens formål og regler for dens administration er fastlagt i ”Lov og vedtægter” for The International Association of Lions Clubs, se denne håndbogs afsnit 10.13 og 10.14. Ingen bestemmelser i vedtægter for klub, distrikt m.v. må være i strid med den internationale lov og vedtægterne. 9.2. International Convention. Eller verdens-generalforsamlingen er organisationens øverste myndighed. Den afholdes hvert år i forbindelse med klubårets afslutning den 30. juni og det nye klubårs begyndelse den 1. juli. Til Convention har hver klub ret til at sende 1 stemmeberettiget delegat for hver 25 medlemmer i klubben eller største del deraf (13 medlemmer eller derover). Foruden at deltage i evt. afstemninger og lovændringer deltager delegaterne på Convention i valget af den internationale bestyrelse, den internationale præsident samt 1. og 2. vicepræsident. 9.3. Den Internationale Bestyrelse. Består af 33 International Directors (ID), som hver har en funktionsperiode på 2 år vekslende, så halvdelen udskiftes hvert år. ID’erne er fordelt på regionale områder som følger: På Convention vælges bestyrelsesmedlemmer: Lige år Ulige år Sydasien, Afrika, Mellemøsten 1 2 Canada 1 Australien, New Zealand, Papua, New Guinea, Indonesien og øerne i det sydlige Stillehav 1 Europa 2 3 Orienten, SØ-Asien 3 2 Sydamerika, Centralamerika, Mexico, De Caribiske øer 2 1 USA, Bermuda, Bahamas 7 8 I alt: 16 17 Ved indbyrdes aftale har de europæiske distrikter vedtaget at fordele de europæiske ID-poster. Baggrunden for denne ny aftale er, at Europa fra 1997 fik udvidet den internationale repræsentation fra daværende 4 bestyrelsesmedlemmer (ID’er) til nu 5.

60

Oplysninger om, hvornår Danmark skal vælge ID-kandidat kan fås ved henvendelse til GRF. Multipeldistrikt 106 har stillet/stiller følgende ID’ere: Jørgen Bertelsen, LC Vedbæk ID 1964-66 Nis Dall, LC Århus Marselisborg ID 1973-75 Carsten Mørup, LC Frederikshavn ID 1983-85 (afdød okt. 2000) Eli Dalsgaard, LC Kjellerup ID 1993-95 Jørn Andersen, LC Haderslev 2001-03 Den internationale bestyrelse arbejder i en række faste udvalg. Herudover nedsættes ad hoc udvalg til drøftelse af specielle spørgsmål. Som medlemmer af disse udvalg sidder også tidligere IP'er, tidligere ID'er m.v. 9.4. Den Internationale Præsident og Vice Præsidenterne. Den Internationale Præsident (IP) er organisationens daglige leder. Han bistås af første- og anden Vice Præsident (IVP). Formelt vælges alle tre på Convention for en funktionsperiode på et år. I praksis rykker 1. VP'erne automatisk en plads op, når IP afgår, hvorved interessen på Convention samler sig om valget af 2. IVP, der om 2 år vil blive IP. Til ledelsen hører også den umiddelbart afgåede Internationale Præsident (IPIP). IP har både lions-politiske og lions-administrative opgaver. 9.5. Den lionspolitiske linie. For IP's lionspolitiske opgaver går linien direkte fra IP til DG’erne over hele verden. De tre vigtigste led i lionspolitikken bliver således IP - DG - P. Ad denne linie skal impulserne til bevarelse og fornyelse af lionsorganisationen bevæge sig i begge retninger. Til hjælp med organisationens administration har IP det internationale kontor i Oak Brook, Illinois. Kontoret ledes af en administrationschef. Foruden sekretariat og kassererkontor består det internationale kontor af 12 afdelinger (Divisions): Depotvarer, Convention og rejser, LCIF., eksekutiv service, udvikling af internationale aktiviteter og programmer, medlemsudvikling og extension, lederudvikling, jura og forsikring m.m., IT, PR og produktion, resurser, og endelig distrikts – og klubadministration. Den sidstnævnte afdeling, distrikts- og klubadministration, er delt op i underafdelinger efter geografiske områder. De danske distrikter hører under den euro-afrikanske afdeling, som ledes af Silva Tokatlian, der er af finsk afstamning og taler finsk og engelsk. Alle henvendelser til Lions Clubs International kan skrives på dansk til det euro-afrikanske kontor, der vil sørge for, at de bliver oversat til engelsk og sendt til den rette instans. 9.6. Lions Clubs International Foundation (LCIF). 9.6.1. Formål. At hjælpe medmennesker, der uforskyldt er kommet i en nødsituation. Fondens midler anvendes først og fremmest, hvor hjælpen har en langsigtet virkning og mindre til at afhjælpe kortvarige nødsituationer. Størstedelen af hjælpen falder inden for de tre hovedområder: - langsigtet hjælp i forbindelse med naturkatastrofer. - hjælp til uddannelse. - humanitær hjælp (synsbevarelse, høreproblemer, sygdomme etc.). Ved katastrofer er LCIF's sigte et andet end staternes, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp etc., idet man ikke koncentrerer sig om den umiddelbare hjælp i katastrofeområdet, men derimod lægger vægten på en indsats indenfor den varige genopbygning. 9.6.2. Ledelse og administration. Den praktiske ledelse udgøres af et formandskab bestående af 7 lions (IPIP, PID, PDG), der udpeges for et år ad gangen af den internationale præsident, og som skal godkendes af den internationale bestyrelse, der også udgør bestyrelsen i LCIF. Hver krone, der går ind i fonden, går til hjælpearbejdet, idet administrationen betales af LCI's administrationskasse, d.v.s. af medlemmernes kontingent til LCI.

61

9.6.3. Fondens formelle status. Fonden er registreret af LCI hos de amerikanske myndigheder og er fritaget for beskatning og andre udgifter under reglerne, der gælder for almennyttige fonde. 9.6.4. Hvorledes besluttes, hvad der skal bevilges hjælp til. Normalt bevilges der kun hjælp til projekter, der foreslås af den lokale lionsklub med attestering af en distriktsguvernør eller en guvernørrådsformand. Ansøgninger skal være bilagt budgetter og tidsplaner samt angive, hvor mange der bliver hjulpet. Den udførende klub forpligter sig til at give informationer under projektets afvikling. Ligeledes gælder normalt, at de lokale lions skal bidrage til hjælpen, således at LCIF's bidrag får øget værdi. Da hjælpen skal udføres og administreres af den eller de lokale klubber, er LCIF's bidrag normalt af størrelsen op til USD 75.000. Kun i tilfælde af genopbygningsopgaver eller naturkatastrofer kan bidragene være større. Kort sagt: - LCIF forvaltes og overvåges af lions fra hele verden. - LCIF støttes af lions fra hele verden (også fra U-landene). - LCIF hjælper gennem lokale lions, der selv bidrager. - LCIF satser på ”hjælp til selvhjælp” og langsigtet virkning af hjælpen. - LCIF's hjælp erstatter ikke hjælpen fra andre organisationer og fra stater. 9.6.5. Hvordan kan din klub støtte LCIF. Sæt LCIF på dagsordenen for et af jeres klubmøder - hvis I er positive over for LCIF's indsats, så kan I bevilge et beløb (kr. 200-1.000) fra aktivitetskassen og bede jeres kasserer om at sende det til distriktskassereren mærket LCIF. Så let er det. 9.6.6. Melvin Jones Fellow. Enhver klub kan beslutte at hædre en person i eller uden for lions gennem et Melvin Jones Fellowship. Der indbetales USD 1.000 til LCIF, som returnerer en plakette med vedkommendes navn og et specielt lionsemblem. Kontakt enten DG eller distriktets LCIF chairman, der vil være behjælpelig med rette procedure. Ansøgningsskema findes på LCIF hjemmeside, www.lcif.org eller i en godkendt, dansk udgave på www.106.dk / www.lionsoffice.dk . 9.7. Convention - lions øverste myndighed. Hvert år skal der i henhold til vore internationale love afholdes generalforsamling. Generalforsamlingen omtales i daglig tale som Convention. Convention er LCI's højeste myndighed. Her vælges den Internationale Præsident og den internationale bestyrelse (The Board). Her fornys og ajourføres vore internationale love. Alle klubber kan sende repræsentanter til Convention. Convention er en generalforsamling, men det er også en social begivenhed. Convention er stedet, hvor lions fra hele verden mødes. Convention er et arrangement for hele familien. Convention finder sted så tæt på 1. juli som muligt. Stedet vælges af den internationale bestyrelse 5 år frem i tiden. De fleste Conventions har fundet sted i USA, men man forsøger altid at få placeret arrangementet med så stor geografisk spredning som muligt. Der deltager 20-40.000 lions i et Convention - alt efter det valgte sted. Det er en stor opgave at arrangere en generalforsamling af disse dimensioner. Vort hovedkontor i Oak Brook har da også en særlig afdeling, der udelukkende arbejder med at arrangere Conventions. Der er mange betingelser, der skal opfyldes, for at en by får lov til at arrangere et Convention. 10-15.000 dobbeltværelser af 1. klasse skal man kunne disponere over. Man skal råde over en hal med 10-12.000 siddepladser. Alene dette sætter grænser for, hvilke steder der kan komme i betragtning. Til dette kommer, at der ved valget af arrangør i høj grad tages hensyn til de økonomiske tilbud, der fremsættes fra arrangørens side. Det betyder f.eks. meget for arrangementets omkostninger, hvis man får hallen og den daglige transport stillet vederlagsfrit til rådighed. Ingen by får overdraget værtskabet til en Convention, før forholdene er inspiceret af repræsentanter fra vores hovedkontor. Hvad foregår der så på en Convention? Det følgende er kun en kort omtale af de vigtigste begivenheder.

62

9.7.1. Valg af International Præsident (IP). Der skal hvert år vælges en 2. og en 1. Vicepræsident. Desuden vælges den Internationale Præsident. Systemet er bygget op, så 1. Vicepræsidenten automatisk bliver valgt til IP. 2. vicepræsidenten rykker op som 1. Vicepræsident. Det egentlige valg på Convention er derfor valget af 2. Vicepræsident. Hver kandidat til posten får mulighed for at præsentere sig selv og sit program på forskellig vis under de dage, hvor Convention finder sted. Der foregår en livlig diskussion og forhandling som ved ethvert andet valg. 9.7.2. Valg af bestyrelse. Halvdelen af den internationale bestyrelse skiftes ud hvert år. De toårige perioder er med til at skabe kontinuitet i arbejdet. Der er ofte mange kandidater til bestyrelsen. Takket være det nordiske og det europæiske samarbejde har Norden altid et medlem i bestyrelsen. De nordiske lande har en indbyrdes aftale om, at posten går på skift mellem landende. 9.7.3. Lovændringer. Såfremt der fra den internationale bestyrelse eller fra klubberne i.h.t. de internationale love er fremsat ønske om ændring af lovene, så skal forslagene til afstemning på Convention. Den permanente lovkomité vil så gøre rede for, hvorfor forslaget er fremsat, og hvilke konsekvenser det vil have. I øvrigt bliver forslaget på forhånd udsendt til hver klub i henhold til vore love. 9.7.4. Afstemning. Alle valg af personer og afstemninger om lovforslag er skriftlige. Afstemninger foregår på Conventions sidste dag. 9.7.5. Generelt om Convention. Ud over det allerede nævnte består programmet for et Convention af åbningshøjtidelighed, beretninger fra embedsmænd og udvalg, gæstetalere, mindehøjtidelighed for afdøde lions - alt det vi også kender fra vore egne årsmøder og distriktsmøder. Alt er blot i større format. Sideløbende med selve Convention afvikles der seminarer om emner med lionsindhold. Det kan være møder om narkotika, ungdomsudvikling, blindesagen etc. Også de tiltrædende guvernører (DG-elect’erne) afholder deres skole under Convention. På denne skole bliver de undervist i det arbejde, de skal udføre som DG'ere, og de bliver orienteret om det kommende års program. 9.7.6. Sociale arrangementer. Under Convention afholdes en lang række arrangementer af social karakter. De enkelte multipeldistrikter holder ”åbent hus”, og der afholdes en række fester. Ved disse arrangementer får man lejlighed til at møde lions fra hele verden under uformelle former. Disse ”Hospitalities” har ofte været starten på lionsprojekter af afgørende betydning. Under Convention optræder de nordiske lions som en fælles gruppe, man taler om Scandinavia og ikke om Danmark, Norge etc. Den skandinaviske indsats under Convention er koordineret af en lion fra et af landende. Opgaven går på omgang. 9.7.7. Paraden. Et helt specielt indslag er paraden. Delegaterne fra de forskellige distrikter går ad en fastlagt rute igennem byen. Det er et farverigt skue, når faner, orkestre og udsmykkede vogne passerer revy. Paraden varer ca. 3 timer, så hvis man går først i paraden, kan man nå at se afslutningen. Der bliver uddelt præmier for bedste orkester, bedste udsmykning m.v. 9.7.8. Deltagelse i Convention. Som tidligere nævnt kan alle lions deltage i Convention. Da Convention ofte ligger langt væk fra Danmark, vil den danske deltagelse blive begrænset af økonomiske årsager. DG-electerne skal deltage i Convention, og LCI betaler en væsentlig del af udgiften, men med de efterhånden billigere rejsemuligheder især til USA er der stadig flere danske lions, der deltager i Convention. Det danske multipeldistrikt afholder hvert år et Conventionlotteri. Indtægten fra lotteriet bliver anvendt til at sende en eller flere lions til Convention. Oplysninger om kommende Conventions kan fås hos guvernørrådsformanden. 10. Vedtægter, statutter, regler og forretningsordner

63

i

t

,f ,

,

.

ft

r ,

t r,

,,

t f

.

,

10.1. Vedtægt for Lions Clubs International Multipeldistr kt 106 Danmark

§ 1. Multipeldistriktets område. Mul ipeldistrikt 106, Danmark, omfatter enhver klub i kongeriget Danmark Færøerne og Grønland, som under betegnelsen Lions Club er tilsluttet The International Association o Lions Clubs, og er således underkastet sammenslutningens lov og vedtægter særlig lovens artikel VII og vedtægtens artikel II.

§ 2. Inddeling. Multipeldistriktet består af deldistrikter i det antal og med de grænser som er vedtaget på et Årsmøde i multipeldistriktet og godkendt af sammenslutningens bestyrelse. Hvert deldistrikt kan opdeles i regioner og skal opdeles i zoner Opdelingen foretages af distriktsguvernøren efter høring af de berørte zoner og beslutning på et kabinetsmøde.

§ 3. Guvernørrådet. Guvernørrådet skal varetage deldistrikternes fælles anliggender og består af distriktsguvernørerne samt den af dem valgte guvernørrådsformand, som skal være en netop afgået eller en tidligere distriktsguvernør. Derudover kan guvernørrådet udpege endnu ét stemmeberettiget medlem, som i så fald skal være en netop afgået distriktsguvernør i henhold til sammenslutningens vedtægt artikel II, stk. 4. I tilfælde af stemmelighed ved valg af guvernørråds ormand træffes afgørelsen ved lodtrækning. Guvernørrådet udpeger straks efter Årsmødet en rådssekretær, en rådskasserer, en redak ør af The Lion, en redaktør af klubhåndbogen, en International Relations Director, en Youth Exchange Director, en Public Relations Director samt sådanne medlemmer af fonds- og andre besty elser som måtte være aktuel i henhold til disses statutter. Guvernørrådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege Directors til at udføre opgaver, der falder ind under rådets virksomhedsområde, eller til at undersøge problemer, der berører multipeldistriktet.

§ 4. Distriktsguvernørens organisation. Distriktsguvernøren udpeger en regionsformand i hver region og de nødvendige zoneformænd, hvis sådanne ikke er valgt på årsmødet i deldistriktet, jf. § 8 (den internationale ved ægt, artikel II, stk. 6), eller nogen valgt zoneformand er f atrådt. DG udpeger endvidere distriktssekretæren og distriktskassereren der kan være samme person, en International Relations Chairman, en Youth Exchange Chairman og en Grønlands Chairman samt andre tillidsmænd med særlige hverv for deldistriktets virksomhedsområde. Guvernøren bistås i sin virksomhed af sit kabinet, for hvilket DG er formand. Det består i øvrigt af det foregående års guvernør, af vicedistriktsguvernøren regionsformændene og zoneformændene samt distriktssekretæren og -kassereren samt sådanne andre tillidsmænd, som guvernøren måtte udpege. Stemmeretten er udstrak til alle kabinetsmedlemmer. I til ælde af stemmelighed er distriktsguvernørens stemmeafgørende. Guvernøren indkalder kabinettet til mindst 3 møder i klubåret.

§ 5. Zonemøder. I hver zone danner zoneformanden, den umiddelbart afgåede zoneformand, klubbernes præsidenter samt to af hver enkelt klub udpegede medlemmer en rådgivende komite for distriktsguvernøren. Komiteens møder benævnes zonemøder. Zonemøderne indkaldes af zoneformanden og afholdes mindst to gange i klubåret med et møde i september og et i det følgende kalenderårs to første måneder.

§ 6. Distriktsguvernørens forfald. Hvis distriktsguvernøren på grund af sygdom eller lignende årsag opgiver sin post endeligt eller for længere tid, skal kabinettets øvrige medlemmer indgive forslag til sammenslutningens bestyrelse om en stedfortræder

§ 7. Tilrettelæggelse af distriktsmøder. Årsmødet er Multipeldistrikt 106 højeste myndighed. Det afholdes hvert år senest 15 dage inden åbningen af Lions Clubs Internationals Convention. Distrikts-mødet er deldistriktets højeste myndighed. Det afholdes senest seks uger inden Årsmødet. På møderne fastsættes så vidt muligt tid og sted for det følgende års møder efter at klubberne er opfordret til at tilbyde at påtage sig den praktiske tilrettelæggelse af møderne. Hvis der ikke træffes sådan bestemmelse på møderne, fastsættes tid og sted af guvernørrådet respektive distriktsguvernøren.

64

r t

t

t

t

t

t.

, ,

Senest i The Lion for januar indkaldes til Årsmøderne i multipeldistriktet og deldistrikterne. Den klub, der har påtaget sig tilrettelæggelsen af møderne, skal følge guvernørrådets respektive distriktsguvernørens anvisninger herom. Dagsordenen for multipeldistriktets møde fastsættes af guvernørrådet og for deldistrikternes møder af vedkommende distriktsguvernør. Klubberne har ret til at lade sig repræsentere på distriktsmøderne såvel i multipeldistriktet som i deldistriktet af en eller flere delegerede. Om antallet af stemmeberettigede delegerede henvises til sammenslutningens vedtægt: art. V stk. 8. Klubberne skal i forbindelse med tilmeldingen til distriktsmøderne, respektive Årsmødet, meddele arrangørerne navnene på delegaterne. Det påhviler henholdsvis rådskassereren og distriktskassereren at kontrollere, at tilmeldte klubber har opfyldt deres forpligtelser over for sammenslutningen. Det påhviler klubberne at betale delegaternes nødvendige udgifter ved deltagelse i møderne.

§ 8. Forhandlingerne på distriktsmøderne. På Årsmødet i multipeldistriktet vælges to revisorer og eventuelt en kandidat til posten som International Director. På møderne i deldistrikterne vælges distriktsguvernø en sam en VDG. Herudover vælges to revisorer. Eventuelt vælges også en kandidat til posten som International Director. Endvidere vælger de delegerede for klubberne i hver enkelt zone efter forslag fra en af disses klubber en zoneformand. Påmødet i multipeldistriktet og deldistrikterne kan træffes afgørelse i alle forhold som ifølge sammenslutningens lov og vedtægter vedrører dem, ligesom der på mødet i multipeldistriktet kan vedtages henvendelser til sammenslutningen. Endvidere kan på møderne forhandles spørgsmål af fælles interesse for klubberne og af almen interesse for lionsorganisationen.

§ 9. Forslag til møderne. Forslag til valg af tillidsmænd, jf. § 8, samt andre forslag, der ønskes drøftet og/eller vedtaget på møder i multipeldistriktet eller et deldistrikt, kan fremsættes af klubberne og må være indsend senest otte uger før afholdelsen af det møde, hvor forslaget ønskes behandlet til distriktsguvernøren i det deldistrikt, klubben tilhører. Forslag til vedtægtsændringer sam andre forslag til drøftelse og/eller vedtagelse på mødet imultipeldistriktet alene kan inden for samme frist sendes direkte til guvernørrådsformanden. Sådanne forslag kan også og uden nogen frist fremsættes af guvernørrådet til mødet i multipeldistriktet og af distriktsguvernøren til mødet i dennes distrikt. Senest 6. uger før afholdelsen af det møde hvor forslaget ønskes behandlet, skal guvernørrådet vedrørende mødet i multipeldistriktet og distriktsguvernørerne vedrørende deres respektive deldistrikter gøre klubberne bekendt med mødernes dagsorden, hvorpå forslagene skal være optaget. Forslag, der ikke er indkommet rettidig , kan ikke gøres til genstand for vedtagelse på møderne.

§ 10. Ledelse og referat af møderne. Mødet i mul ipeldistriktet ledes af gvernørrådets formand og møderne i deldistrikterne ledes af vedkommende guvernør. De pågældende kan dog udpege en dirigent til at lede forhandlingerne eller en del af dem. De skal udpege en eller flere personer til at nedskrive referat af forhandlingerne. Referat af forhandlingerne bilagt et eksemplar af de ved møderne behandlede regnskaber for det sidst forløbne regnskabsår skal senest 60 dage efter møderne af henholdsvis rådssekretæren og de enkelte distriktssekretærer sendes til det internationale kontor, distriktsguvernørerne og sekretærerne i de klubber, som var stemmeberettigede ved de pågældende møder.

§ 11. Afstemninger. Stemmeretten skal udøves i henhold til sammenslutningens vedtægt art. V stk. 8 omfattende PIP, PID, der er medlem af en klub i distriktet (enkelt-, del- eller mul ipel), samt klubbernes delegaterAfgørelse træffes ved simpel stemmeflerhed medmindre andet er bestemt i denne vedtægt.Valg af tillidsmænd skal foretages ved skriftlig afstemning. Er der kun opstillet en kandidat, skal denne erklæres for valgt. Når der er opstillet mere end en kandidat, skal den, der har opnået flere stemmer end halvdelen af de afgivne gyldige stemmer, erklæres for valgt. Dersom ingen opnår sådan majoritet, udskydes den der fået det laveste antal stemmer hvorefter ny afstemning foretages og så fremdeles, indtil en af kandidaterne opnår den fornødne majoritet. I tilfælde af stemmelighed træffes afgørelsen ved lodtrækning.

65

t

r

,

t .

r

.

r

t

f

t

.

t

,

t ,

§ 12. Multipeldistriktets økonomi. Finansiering og drift af multipeldistriktet dækkes ved bidrag fra deldistrikterne og i forhold til disses medlemstal. Egenkapitalen fas sættes af Årsmødet efter forslag fra guvernørrådet. Regnskabsåret løber fra 1. juli til 30. juni. Årsregnskabet skal af rådskassereren forelægges for guvernørrådet senest 15. oktober, og det skal i revideret stand fremlægges på førstkommende Årsmøde af rådskassereren eller en anden af guvernørrådet udpeget pe son for godkendelse. Revisionen skal foretages som kritisk revision. Til brug for udarbejdelse af det kommende års driftsbudget skal der senest 15. februar foreligge et fuldstændigt regnskab for perioden 1. juli til 31. december. Såvel årsregnskabet som perioderegnskabet udarbejdes efter de retningslinier, det siddende guvernørråd fastlægger, og de skal indeholde de oplysninger, god regnskabsskik foreskriver herunder sammenligningstal fra sids e års regnskab og fra budgettetÆndringer i regnskabsprincipper i forhold til sidst aflagt regnskab for samme periode, samt deøkonomiske konsekvenser heraf skal fremgå af regnskabet. Sammen med perioderegnskabet pr. 31. december skal foreligge et fremskrevet årsregnskab for indeværende år samt et fo slag til driftsbudget for det næste regnskabsår. Driftsbudgettet udarbejdes af rådskassereren og vicedistriktsguvernørerne i samråd med det siddende guvernørråd Det skal være opdelt i hensigtsmæssige perioder af hensyn til effektiv budgetstyring. Driftsbudget, revideret årsregnskab og - i tilfælde af underskud - det fremskrevne regnskab forindeværende år udgør tilsammen grundlaget for beregningen af deldistrikternes indbetalinger. Forslaget til d iftsbudget fremlægges på Årsmødet til forhandling og vedtagelse.

§ 13. Distrikternes økonomi. Regnskabsåret løber fra 1. juli til 30. juni. Årsregnskab skal udarbejdes af distriktskassereren til det første kabinetsmøde efter 1. december og fremlægges i revideret stand på førstkommende distrik smøde af denne eller en anden af distriktsguvernøren udpeget person for godkendelse. Herudover udarbejdes senest 1. marts perioderegnskab, fremskrevet årsregnskab for indeværende år samt driftsbudget for det kommende år efter samme retningslinier som for multipeldistriktet, j . § 12. For udarbejdelsen af driftsbudgettet står distrikts- og vicedistriktsguvernør sammen med distriktskassereren. Driftsbudgettet samt forslag til hvert enkelt medlems bidrag til afholdelse af de heri anførte driftsomkostninger m.m. fremlægges på distriktsmødet til forhandling og vedtagelse. De således fastsatte bidrag indbetales samlet af klubberne til distriktskassereren med halvdelen pr. 1. juli og halvdelen pr. 1. januar.

§ 14. Ændring af vedtægten. Denne vedtægt kan ændres på et årsmøde i multipeldistriktet, hvis2/3 af de registrerede stemmeberettigede delegater stemmer derfor, og den må ikke være i strid med sammenslutningens lov og vedtægter eller nogen af sammenslutningens bestyrelse fastsat bestemmelse.

§ 15. Opløsning. Beslu ning om multipeldistrikt 106 Danmarks opløsning kan alene tages på et Årsmøde i multipeldistriktet, såfremt 2/3 af de registrerede lionsklubber er repræsenteret på Årsmødet og forslag vedtages med 2/3 af de registrerede stemmeberettigede delegaterTræffer et årsmøde, jf. foran, beslutning om ophævelse af multipeldistriktet, skal årsmødet samtidig træffe beslu ning om fordeling af de midler, multipeldistriktet måtte være i besiddelse af. Årsmødet kan alene træffe bestemmelse om, at midlerne skal fordeles blandt organisationer med formål tilsvarende lions og således, at samtlige midler i forbindelse med opløsning forbliver i multipeldistriktets område; det vil sige Danmark Færøerne og Grønland.

§ 16. Ophævelse af tidligere vedtægt. Samtidig med vedtagelsen af denne vedtægt ophæves multipeldistriktets tidligere vedtægt fra Årsmødet i 1964.

-o-

Denne vedtægt, der er ved aget på årsmødet i Lions Clubs International multipeldistrikt 106, Danmarkden 6. maj 1972 i Helsingør, er optrykt med de seneste ændringer, der blev vedtaget på Årsmødet i 2004.

66

.

,

r

t

.

.

tt

rt

r

t

tt

, r

t t

r r

.

10.2. Vedtægter for den selvejende institution ”Lions Quest Danmark” § 1. Institutionens navn er: Den selvejende institution Lions Quest Danmark

§ 2. Institutionens hjemsted er Hillerød Kommune, Lions Danmark Københavnsvej 19 st., 3400 Hillerød.

§ 3. Institutionen er stiftet af Lions Multipeldistrikt 106 Danmark med det almennyttige og humanitære formål på multipeldistriktets vegne at introducere og gennemføre ”The Lions-Quest skills for Adolescence Program” og The Lions-Quest Skills for Growing Program”, således som disse er godkendt af Lions Club International og i overensstemmelse med den med Quest International, INC. indgåede overenskomst.

§ 4. Den for gennemførelsen af det i § 3 nævnte fo mål fornødne kapital tilvejebringes gennem aktiviteter iværksat af institutionen sam gennem modtagelse af gaver og testamentariske ydelser. Institutionen tilvejebringer undervisnings- og kursusmateriale med henblik på salg heraf og afholder kursusvirksomhed.

§ 5. Institutionen ledes af en bestyrelse, som består af mindst 7 og højst 9 medlemmer, hvoraf guvernørrådet til stadighed vælger majoriteten Valg til bestyrelsen gælder for 1 år ad gangen, genvalg kan finde sted.

Bestyrelsesmedlemmer, som udpeges af guvernørrådet, skal være personer, der har et gyldigt medlemskab i en lionsklub inden for multipeldistrikt 106 Danmark Blandt disse skal Lions Quest Director indgå samt et medlem fra arbejdsgruppen. Såfremt medlemskab af en lionsklub ophører, skal pågældende være forpligtet til straks at udtræde af bestyrelsen, idet bestyrelsesmandatet betragtes som ophørt. Den til enhver tid værende Lions Quest Director skal være formand for bestyrelsen. I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig selv. Bestyrelsesformanden har ansvaret for arbejde i den nedsatte Lions Quest arbejdsgruppe, ligesom han har ansvaret for den daglige administration af insti utionen jf. § 7. Bestyrelseshvervet er ulønnet.

§ 6. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed, i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgø ende. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder i fornødent omfang, dog mindst 3 gange om åre . Såfremt mindst 3 bestyrelsesmedlemmer over for formanden fremsætter ønske om indkaldelse til bestyrelsesmøde, indkalder formanden hertil inden 14 dage med højst 14 dages varsel. Enhver indkaldelse skal angive dagsordenen for bestyrelsesmødet. Formanden d ager omsorg for, at der fra bestyrelsesmøder fremsendes mødereferat til samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 7. Bestyrelsen har ansvaret for institutionens administration og økonomi, herunder for gennemførel-sen af institu ionens formål, jf. § 3. Guvernørrådet nedsætter en Lions Quest arbejdsgruppe til udøvelse af arbejdet i forbindelse med iværksættelse af kurser, fremskaffelse og opdatering af undervisningsmateriale, kontakt til lionsklubber i Danmark, kontakt til institutioner med tilknytning til projektet sam administration af projektet. Arbejdsgruppen sammensættes af Lions Quest Direc or samt Lions Quest Chairmen i distrikterne under multipeldistrikt 106 Danmark, samt eventuelt tilknyttede pædagogiske rådgivere, alle skal være gyldige medlemmer af en lionsklub.

§ 8. Institutionen tegnes af formanden i dennes forfald af næstfo manden, sammen med 2 bestyrelsesmedlemmer.

§ 9. Institutionens regnskabsår går fra 1/7 til 30/6. Ved regnskabsårets udløb afsluttes regnskabe , som revideres af en sta sautoriseret eller registreret revisor, som vælges på Årsmødet for 1 år ad gangen.

Det af revisionen reviderede og påtegnede regnskab f emlægges til orientering på det første Å smøde efter regnskabsårets udløb

67

t

.

.

t ,.

t

t

t .

t

.

,

§ 10. Institutionen er selvejende. Dens nettoformue og eventuelle overskud tilhører insti utionen og kan således ikke tilfalde nogen privat person. Et eventuelt underskud dækkes af multipeldistrikt 106 Danmark

§ 11. Nærværende vedtægter er godkendt af guvernørrådet for Lions Multipeldistrikt 106, Danmark. Ændringer af vedtægterne kan kun ske efter vedtagelse af den samlede bestyrelse og godkendelse af det til enhver tid siddende guvernørråd

§ 12. Såfremt institu ionen ophører skal dens midler tilfalde Lions Clubs International, Multipeldistrikt 106 Danmark Midlerne skal anvendes til almennyttige og humanitære formål, om muligt i overensstemmelse med nærværende vedtægters § 3.

Godkendt af guvernørrådet den 6. oktober 1991.

10.3. Vedtægt for Den selvejende institution Lions Kollegiet

§ 1. Institutionens navn er: ”Den selvejende institu ion Lions Kollegiet”.

§ 2. Institutionens hjemsted er: Københavns Kommune, med adresse Tuborgvej 181, 2400 København NV.

§ 3. Lions Kollegiet er en institution i henhold til Lov om Social Service § 92, der fortrinsvis modtager svært fysisk handicappede i alderen 18 - 45 år (på ansøgningstidspunktet), som aktuelt er ude af stand til at klare sig selv under andre boligformer, og som er indstillet på aktivt at indgå i en optræningsproces. Lions Kollegiets formål er: - at optræne og revalidere beboerne til størst mulig selvhjulpenhed og selvstændighed med henblik på at skabe en tilværelse i andre boligformer uden for kollegiet. - at hjælpe og støtte udflyttede beboere i den udstrækning, det er muligt, - at tilbyde daghjems- og aflastningsophold for samme personkreds med henblik på at styrkemulighederne for den enkel es forbliven i andre boligformer.

§ 4. Institutionen modtager beboere, der efter indstilling fra den pågældende opholdskommune anvises gennem Københavns Kommune.

§ 5. Institutionen ledes af en bestyrelse bestående af 9 medlemmer.

1. 4 medlemmer valgt af lionsdistrikterne 106A, 106B, 106C og 106D. 2. 3 medlemmer (lions) valgt af de under 1. anførte medlemmer. 3. 1 medlem udpeget af Dansk Handicap Fond. 4. 1 medlem udpeget af kollegiets beboerråd.

Ad 1. På det årlige distriktsmøde vælger distrikterne 106A og 106C i de lige år 1 medlem og 1 suppleant, medens distrikterne 106B og 106D i de ulige år vælger l medlem og l suppleant. Valget gælder for en periode af 2 år, der følger kalenderåret. Genvalg kan finde sted.

Ved vakance (ophør af bestyrelsesmandatet) indtræder supplean en som bestyrelsesmedlem På det førstkommende distriktsmøde vælges et nyt bestyrelsesmedlem og en ny suppleant med funktions id fra den efterfølgende 1. juli indtil udløbet af den 2-årige periode, det fratrådte bestyrelsesmedlem var valgt for.

Ad 2. Hvert år inden den 1. juni vælger de under 1. anførte bestyrelsesmedlemmer 1 medlem til bestyrelsen Valget gælder for en periode af 3 år, der følger kalenderåret. Genvalg kan finde sted. Guvernørrådet for Multipeldistrikt 106 Danmark kan indstille én eller flere kandidater til det årlige valg. Indstillingen afgives til kollegiets bestyrelse senest den 28. februar. Ved vakance vælges straks et nyt medlem for den resterende periode.

Ad 3. og 4. Ved vakance af de under 3. og 4. udpegede bestyrelsesmedlemmer vælger henholdsvis Dansk Handicap Forbund og Beboerrådet straks et nyt medlem.

68

.

t

t

r r

,

,

,

t t

tr

t

Medlemmer og suppleanter, der vælges under 1. og 2. skal være personer, der har gyldigt medlemskab i en lionsklub omfattet af Multipeldistrikt 106 Danmark Ophører medlemskabet, ophører samtidig bestyrelsesmandatet i den selvejende institution Lions Kollegiet og vedkommende skal straks udtræde af bestyrelsen, hvorefter suppleanten indtræder som ovenanført. Bestyrelseshvervet er ulønnet.

På hvert års sidste bestyrelsesmøde konstituerer bestyrelsen sig for det kommende år med virkning fra den 1. januar. I konstitueringen deltager kun de medlemmer, der er valgt til/sidder i bestyrelsen i det efterfølgende år. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og sekretær. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg til behandling af løbende sager mellem bestyrelsesmøderne.

§ 6. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer er til stede. Hvor intet andet er anført, træffes beslu ninger ved almindelig stemmeflerhed.

I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. I formandens fravær gør næstformandens stemme udslaget. Er hverken formanden eller næstformanden til stede, bortfalder forslaget/emnet indtil næste møde, hvor formanden/næstformanden er til stede. Formanden har pligt til at indkalde til bestyrelsesmøde, så ofte der er behov for det, dog mindst 3 gange om året. Såfremt 3 bestyrelsesmedlemmer over for formanden fremsæt er ønske derom,indkalder denne straks til bestyrelsesmøde. Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske med mindst 14 dages og højest 1 måneds varsel, medmindre den samlede besty else i en given situation e enig i at fravige dette varsel. I indkaldelsen skal angives dagsorden for mødet.

Snarest efter afholdelse af bestyrelsesmøde fremsendes beslutningsreferat til samtlige bestyrelsesmedlemmer og øvrige deltagere i mødet. Såfremt der er rettelser/tilføjelser til referatet, tilstilles disse formanden inden 8 dage efter referatets modtagelse. Referatet forelægges til endelig godkendelse på næste bestyrelsesmøde.

Institutionens forstander og revisor kan deltage i bestyrelsesmøderne, men uden stemmeret.

§ 7. Bestyrelsen har ansvaret for at institutionens administration og økonomiske anliggender varetages i henhold til formålet og de regler og bestemmelser, der til enhver tid er gældende for dens ledelse og driften af institutionen herunder lovgivningens bestemmelser og den med Københavns Kommune indgåede overenskomst. Dispositioner der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift kræver bestyrelsens vedtagelse. Såfremt institutionen ønsker at opsige den med Københavns Kommune indgåede overenskomst, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at Lions Clubs Multipeldistrikt 106´s guvernørråd meddeler samtykke der il. Tilsvarende gælder såfremt insti utionen måtte indgå/opsige overenskomst med en anden kommune, et amt, staten eller myndigheder/institutioner herunder.

§ 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens forstander og personale i overordnede stillinger og fastsætter vilkårene for og omfanget af de pågældende funktioner og arbejdsområder, medens forstanderen ansætter og afskediger de øvrige medarbejdere under hensyntagen til bestyrelsens direktiver.

§ 9. Institutionen tegnes af formanden - eller ved dennes forfald af næstformanden - og to bestyrelsesmedlemmer. Ved salg/pan sætning af fast ejendom tegnes institutionen af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen kan meddele p okura, enkelt eller kollektiv. Forstanderen og andre vil ikke kunne tegne institu ionen i nogen økonomisk forbindelse, der falder uden for den nævnte prokura.

§ 10. Institutionens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen vedtager budget for det følgende regnskabsår og foranlediger dette indsendt til Københavns Kommune i henhold til den med denne afsluttede overenskomst. Når det reviderede regnskab foreligger fra revisionen, forelægges dette for bestyrelsen og indsendes efter stedfunden godkendelse til Københavns Kommune.

§ 11. Institutionens revisor, der antages af bestyrelsen, skal være statsautoriseret.

69

t

t .

r

.

t .t t

.

j

t

rt

, ,

t

Revisor fungerer indtil bestyrelsen antager en ny revisor.

§ 12. Anvises der til institu ionen donationer i form af gaver, arv, legat m.v. indgår disse i Den Selvejende Institution Lions Kollegiets Aktivitetskonto.

§ 13. Institutionen tilhørende aktiver kan der på ingen som helst måde rådes over til andet formål end drift af institu ionen

§ 14. Beslutninger, bortset fra de i § 9, stk. 2 nævnte, som berører institutionens kapitalgrundlag, kan kun træffes med 3/4 majoritet af den samlede bestyrelse.

§ 15. Ændringer i nærværende vedtægter kan kun ske med den samlede besty elses vedtagelse.

§ 16. Institutionen er selvejende. Dens nettoformue og eventuelle overskud kan ikke tilhøre eller tilfalde nogen privatperson, men kun institutionen

§ 17. I tilfælde af institutionens ophør tilbagebetaler Københavns Kommune det af Lions Clubs International Multipeldistrikt 106 Danmark indbetalte indskud til opførelse af insti utionen 1 174.176 kr., uden tillæg af renter eller anden regulering mod overtagelse af sam lige til institu ionen knyttede rettigheder, herunder ejendomsretten til fast ejendom

-0-

I henhold til lov om social bistand har Den selve ende institution Lions Park Hammershøj (nu Lions Kollegiet) med virkning fra den 1. januar 1981 indgået overenskomst med Københavns Kommune om institutionens drift.

10.4. Vedtægter for Lions Kollegiets Aktivitetskonto § 1. Institutionens navn: Den selvejende institution Lions Kollegiets Aktivitetskonto. Institutionens hjemsted: Københavns Kommune

§ 2. Institutionens formål er at fremskaffe midler og aktiver til anvendelse for brugere af Lions Kollegiet - og herunder at igangsætte og støtte projekter - i tilfælde hvor udgifter ikke kan afholdes helt eller delvis af Lions Kollegiets driftsbudget eller kan fremskaffes ad anden vej.

§ 3. Institutionen ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer skal være medlemmer af den selvejende institution Lions Kollegiets bestyrelse. Ophører bes yrelsesmandatet i Lions Kollegiet, ophører det samtidigt (pr. samme dato) i den selvejende institution Lions Kollegiets Aktivitetskonto. Ved vakance vælger institutionens besty else straks et nyt medlem. Den første bestyrelse vælges af Lions Kollegiets bes yrelse. På hvert års sidste bestyrelsesmøde konstituerer bestyrelsen sig med formand næstformand sekretær og kasserer, gældende fra den 1. januar det følgende år. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelseshvervet er ulønnet.

§ 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er til stede. Hvor intet andet er anført, træffes beslu ninger ved almindelig stemmelighed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. I formandens fravær gør næstformandens stemme udslaget. Snarest efter afholdelse af et bestyrelsesmøde udsendes beslutningsreferat til samtlige bestyrelsesmedlemmer og øvrige deltagere i mødet. Såfremt der er rettelser/tilføjelser til referatet, tilstilles disse formanden inden 8 dage efter referatets modtagelse. Referatet forelægges til endelig godkendelse på næste bestyrelsesmøde.

§ 5. Institutionen tegnes af formanden - eller ved dennes forfald af næstformanden - og to bestyrelsesmedlemmer.

70

t

tr

f

l

Ved køb/salg og pantsætning af fast ejendom tegnes institutionen af den samlede bestyrelse. Det er tillige en gyldighedsbetingelse, at Lions Kollegiets samlede bestyrelse har meddelt sam ykke til disposi ionen. Bestyrelsen kan meddele p okura enkel eller kollektiv.

§ 6. Institutionens regnskab er kalenderåret.

§ 7. Bestyrelsen antager institutionens revisor, der skal være statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor fungerer indtil bestyrelsen antager en ny revisor.

§ 8. Ændringer i nærværende vedtægt kan kun ske med den samlede bestyrelses vedtagelse og med godkendelse af den samlede bestyrelse for Lions Kollegiet.

§ 9. Ophører Den selvejende institution Lions Kollegiets Aktivitetskonto overdrages institutionens egenkapital med alle aktiver til nedenan ørte i den angivne prioritetsorden:

1. Lions Kollegiet eller den institution, der måtte være trådt i stedet, såfremt den drives i lionsregi.

2. Danske Lions Handicapfond eller en anden lions-fond, der har til formål at støtte handicappede, med den klausul, at midlerne skal anvendes til støtte for handicappede.

3. Er der ingen fonde som anført under overdrages midlerne til en institution, fond eller et formål, der efter den sam ede bestyrelses skøn nærmest opfylder formålene i Lions Kollegiets og nærværende vedtægt. Primært i lions-regi.

-o-

Indbetalinger til aktivitetskontoen sker til:

Enten eller Konto nr. 4803845662 Giro 128—0384

Den Danske Bank Kasserer Ole Stolberg Lyngbyvej 43 K.F.Ulrichsvej 3 2100 København Ø 3300 Frederiksværk

t

t

10.5. Statutter for Lions Kollegiet § 1. Den selvejende institu ions formål er at drive et genoptræningscenter for yngre fysisk handicap-pede, og der henvises til vedtægterne for den selvejende institution Lions Kollegiet

§ 2. Institutionen ledes af en bestyrelse, der vælges i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vedtægt for den selvejende institution Lions Kollegiet, hvortil henvises.

§ 3. Bestyrelsens forretningsgang er bestemt i ved ægterne for den selvejende institution Lions Kollegiet, hvortil henvises. Lions Clubs International har ingen forpligtelser over for de valgte bestyrelsesmedlemmer og har ingen indflydelse på disses virksomhed, ligesom bestyrelsen ikke kan pådrage lionsklubber i Danmark noget ansvar.

§ 4. Opsigelse af overenskomsten med Københavns kommune sker i overensstemmelse med den indgåede overenskomst samt § 7 i vedtægterne for den selvejende institution Lions Kollegiet, hvortil henvises.

§ 5. Ifølge overenskomsten med Københavns kommune skal det af Lions Klub multipeldistrikt 106 indbetalte beløb tilbagebetales ved institutionens ophør. Det tilbagebetalte beløb fordeles mellem distrikterne i forhold til det oprindeligt indbetalte. Et tilbagebetalt beløb skal gå til et socialt formål efter distrikternes frie skøn.

71

t

t

.

t

.

tt

t

.

t

.

t t

Ændringer i nærværende statutter sker i overensstemmelse med bestemmelserne for multipeldistriktets vedtægter. Ændringer uoverensstemmende med den selvejende institutions vedtægter (se håndbogens afsnit 10.3) og den med Københavns kommune indgåede overenskomst – (se håndbogens afsnit 6.3.1)- kan ikke finde sted.

10.6. Statut for Danske Lions Klubbers Grønlandsfond § 1. Danske Lions Klubbers Grønlandsfond er oprettet efter beslutning på det af The International Association of Lions Clubs, multipeldistrikt 106 Danmark afholdte distrikts (års) møde den 22. maj 1965, og har til formål at modtage pengemidler, som af lionsklubber, enkelte medlemmer af lionsklubber og andre insti utioner eller personer overdrages til fonden, for at de kan blive anvendt til støtte af den grønlandske befolkning i social og kulturel henseende. Fonden kan endvidere til forvaltning mod age pengebeløb, som er bestemt til anvendelse til grønlandske formål.

§ 2. Fonden administreres af en bestyrelse, som det påhviler at modtage de ovennævnte pengemidler, at indsætte dem i en bank på indlånskonto til bedst mulig forrentning, og at træffe bestemmelse om deres anvendelse i overensstemmelse med § 1, stk.1Fondens hjemsted er Hillerød Kommune.

§ 3. Bestyrelsen består af distrikternes GC'er samt ZF på Grønland - subsidiær et af vedkommende udpeget lionsmedlem. Distrikternes Grønlands-chairmen (GC'ere) udpeges af de respektive distriktsguvernører for en (2-årig) periode, (således at der i lige år udpeges medlemmer i 106B og 106D og i ulige år medlemmer fra distrikterne 106A og 106C). Genudpegning kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand (der bør være et to års medlem), næstformand (der bør være ZF'eren på Grønland), sekretær og PR-mand. Formanden subsidiært næstformanden repræsenterer fonden over for multipeldistriktet. Kasserer og regnskabsfunktionen forestås af rådskassereren i overensstemmelse med bestyrelsensbeslutninger i h.t. § 6.

§ 4. Såfremt en GC'er fratræder i utide, udpeger vedkommende DG en ny GC for resten af funktionsperioden. Såfremt det grønlandske medlem fratræder i u ide, vælger de grønlandske klubber stedfor ræder for resten af funktionsperioden.

§ 5. Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol og fastsætter i øvrig selv sin forretningsorden og arbejdsfordeling. Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Dens administrationsudgifter afholdes af multipeldistriktets kasse, således at alle i henhold til § 1 modtagne beløb ubeskåret anvendes til grønlandske formål. Det grønlandske medlems rejseudgifter dækkes kun i Danmark

§ 6. Til at forpligte fonden kræves underskrift af formand eller næstformand i forening med 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer.

§ 7. Bestyrelsen afholder normalt fire møder i hvert klubår, og så vidt muligt på tidspunkter, hvor det grønlandske medlem befinder sig i Danmark.

§ 8. Bestyrelsens beslu ning om anvendelse af midlerne meddeles i The Lion eller ved brev til klubberne.

§ 9. Formanden eller i hans fravær et andet bestyrelsesmedlem aflægger på Årsmødet beretning om bestyrelsens virksomhed

§ 10. Regnskabsåret løber fra 1. juli til 30. juni. På Årsmødet fremlægger bestyrelsen regnskabso-versigt for den forløbne del af klubåret. Ved regnskabsårets udløb afsluttes regnskabe , som revideres af en sta sautoriseret revisor, som vælges på Årsmødet for 1 år ad gangen. Det reviderede regnskab samt endelig beretning trykkes i Årsmødematerialet, som udsendes til klubberne primo maj.

72

i

t

t

r

t

r

t

r , r

t

r ,

t

§ 11. Denne status § 1 kan ikke ændres, så længe der indestår noget beløb i fonden. Ændring af statutternes øvrige paragraffer kan ske på et Årsmøde og efter samme regler som gældende for ændringer til vedtægt for multipeldistrikt 106, Danmark. Forslag til ændringer skal ligeledes fremsendes i henhold til fremsættelse af forslag i Vedtægt for multipeldistrikt 106 Danmark.

10.7. Statutter for Danske L ons Klubbers Katastrofe- og Hjælpefond

§ 1. Danske Lions Klubbers Katastrofe- & Hjælpefond er oprettet efter beslutning af Årsmødet i Aalborg den 18. maj 1974. Fondens formål er med pengemidler, der stilles il rådighed af lionsklubberne, at yde hjælp ved katastrofer eller andre nødsituationer her i landet eller i udlandet. Ved en katastrofe forstås en hændelse, der truer et s ort antal mennesker i deres eksistens og destruerer det ramte områdes samfundsfunktioner. Katastrofehjælp kan ydes både til øjeblikkelig afhjælpning af katastrofer, hvor menneskers eksistens er eller vil blive truet, og til den efterfølgende genopbygning til at skaffe samme forhold som føkatastrofen.

§ 2. Fonden administreres af en bes yrelse bestående af et medlem fra hvert deldistrikt - valgt af dis-triktsmødet - samt et medlem valgt af Å smødet, hvortil en lionsklub kan indstille kandidater. Det af Årsmødet valgte medlem er formand. Formanden vælges i lige kalenderår for en toårig periode. Genvalg kan ske.

Hvis formandsposten bliver vakant i utide, udpeger guvernørrådet en midlertidig formand, som skal virke frem til førstkommende Årsmøde, der vælger en formand for perioden frem til det næste ordinære valg. Kassererfunktionen varetages af den til enhver tid siddende rådskasserer, som er uden stemmeret. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. I ulige år vælges medlemmer i distrik 106B og 106D samt formand og kasserer. Genvalg kan finde sted. Funktionstiden løber fra den 1. juli til den følgende 30. juni. Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol og fordeler selv opgave ne, herunder PR-arbejdet mellem sine medlemmer, bortset f a formandsposten. Bestyrelsens beslutninger er flertalsbeslutninger. Til retslig at forpligte fonden kræves underskrift af formanden og mindst to andre bestyrelsesmedlem-mer.

§ 3. Fondens bestyrelse træffer beslutning om, hvorvidt fonden skal træde hjælpende til og med hvilket beløb.

§ 4. Enhver lionsklub i mul ipeldistriktet træffer bestemmelse om, hvorvidt den vil yde økonomisk støtte til fonden og i bekræftende fald med hvilket beløb. Beløbet indbetales til fonden.

§ 5. Når fondsbestyrelsen har besluttet at yde hjælp, skal det straks meddeles pr. brev til hver enkelt lionsklub, der yder bidrag til fonden. Der angives formål og beløbsstørrelse. PRD orienteres samtidig. Der bringes en nærmere redegørelse i det nærmest mulige nummer af The Lion.

§ 6. Når hjælp skal ydes til udlandet, skal det ske således, at den når sikkert og effektivt frem. Hjælpen skal ydes gennem et lionsdistrikt, en lionsklub, LCIF eller en etableret hjælpeorganisation.

§ 7. De med ydelsen af en hjælp direkte forbundne omkostninger, som overfø elsesprovision, telefontelefax, telegram, por o, fragt og lign. afholdes af fondens midler. Det enkelte deldistrikt dækker udgifter for egne repræsentanter til rejse, fortæring og ophold ved deltagelse i bestyrelsesmøder. Øvrige administrationsomkostninger, d.v.s. udgifter til de af guvernørrådet udpegede ved deltagelse i møder, frokost i forbindelse med møderne, regnskabsmæssige udgifter, som bogføring, udarbejdelse og udsendelse af regnskabet afholdes af multipeldistriktet.

73

t

r

.

t

,

r

rr

.t

§ 8. Der udsendes én gang årligt en meddelelse til samtlige deltagende klubber om disses indbeta-linger, saldo og anvendelse af fondens midler vedlagt et girokor .

§ 9. Regnskabsåret løber fra 1. juli til 30. juni. Den daglige bogføring foretages på foranledning af fondens kasserer af Lions Danmark. På Årsmødet fremlægger bestyrelsen regnskabsoversigt for den forløbne del af klubåret. Ved regnskabsårets udløb afsluttes regnskabet, der revide es af to revisorer, der vælges på Årsmødet for et år ad gangen. Det reviderede regnskab samt endelig beretning trykkes i Årsmødematerialet.

§ 10. Ændring af nærværende statut kan kun ske på et Årsmøde. Forslag til ændring må fremsendes og behandles efter reglerne for vedtægtsændringer i multipeldistrik-tets vedtægtFonden kan kun opløses ved beslutning på et Årsmøde. Opløses fonden, overgår dens midler til LCIF.

10.8. Statutter for ”Lions Danmarks Misbrugspulje” Lions Danmarks Misbrugspulje oprettes af de midler, der udgør misbrugsaktivitetens overskud på multipeldistrikts niveau. Rådskassereren er ansvarlig for den årlige regnskabsaflæggelse for registrering af aktiviteterne i misbrugspuljen. Formålet med Misbrugspuljen er at yde støtte til forebyggelse af misbrug af narkotika og andre vanedannende stoffer. Puljen kan støtte aktiviteter og tiltag såvel i som udenfor lions, lokalt, regionalt og nationalt. S øtte til lokale og regionale misbrugsforebyggende formål kanaliseres i muligt omfang gennem lokale lionsklubber hvis aktive medvirken i misbrugskampagnen forudsættes. Ansøgning om støtte fremsendes til Lions Danmark, Københavnsvej 19, 3400 Hillerød. I ansøgningen beskrives det ansøgte formål nøje, særligt belyses den forventede misbrugsforebyggende effekt. Ansøgningen må endvidere indeholde totalt budget for aktiviteten, samt oplysninger om andre finansieringskilder. Endvidere må aktivitetens tidsplan oplyses. Ansøgningen behandles af de involverede chairmen og guvernør, som kan foretage yderligere undersøgelser og rette uddybende forespørgsler til ansøgeren. Der afgives herefter motiveret indstilling til guvernørrådet. Guvernørrådet træffer endelig beslutning om bevilling af støtte. Bevilling af støtte fra misbrugspuljen offentliggøres i pressemeddelelse og i førstkommende udgave af The Lion.

10.9. Statutter for Lions Pris udvalg 1. Udvalgets navn er Lions-pris udvalget.

2. Udvalget består af 5 medlemmer, hvoraf Årsmødet i lige kalenderår efter indstilling fra en lionsklub vælger en formand for en toårig periode. Genvalg kan finde sted. I tilfælde af at funktionen bliver vakant i utide, udpeger guvernørrådet en midlertidig formand, som skal virke frem til førstkommende Årsmøde, der vælger en formand for perioden frem til det næste ordinære valg. Kabinettet i hvert deldistrikt udpeger herudover hvert et medlem af udvalget for to år ad gangen. Af hensyn til kontinuiteten i udvalgets arbejde foretages udpegningen af det afgående kabinet forud for næste funktionsperiode fra den følgende 1. juli. De af deldistrikterne udpegede medlemmer afgår for distrikt A og C's vedkommende i ulige år og for distrikt B og D's vedkommende i lige år. I 1990 afgår således distrikt 106B og 106D's medlemmer. Medlemmer kan efter afgang udpeges på ny. Guvernørrådet kan for en periode af indtil et år supple e udvalget med yderligere medlemmer herunder f.eks. ad hoc medlemmer, som ikke behøver at være lions, men f.eks. besidder særlig indsigt på visse områder. Suppleringsmedlemmer af udvalget har ikke stemmeret.

3. Udvalgets formål er under ansvar over for guvernørrådet at udvælge og indstille til guvernørrådet emner til at modtage den årlige Lions-p is. Prisen uddeles hvert år af formanden fo guvernørrådet eller en af dette udpeget person. Uddelingen finder sted ved en af guvernørrådet besluttet lejlighed Prisen uddeles som støtte til enkeltperson(er), institu ion(er) og lignende for derved at bidrage til fremme af forsknings- og/eller udviklingsarbejder af medicinsk, kulturel og social art på nationalt plan til fremme af levevilkårene for danske borgere.

74

-r

r

t

.

,

t

Prisen kan i særlige undtagelsestilfælde deles, men der må være tale om prisuddeling af en vis stor størrelse, hvorved lionsklubberne præsenterer sig over for offentligheden som en organisation, der støtter projekter til gavn for vore medborgere.

4. Udvalget bestemmer selv sin forretningsorden. Afgørelser i udvalget træffes ved stemmeflerhed. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af udvalgets ordinære medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Udvalget holder møde efter behov. Indkaldelse sker ved formandens foranstaltning med fire ugers skriftlig varsel med angivelse af dagso denen for mødet. Møderne afholdes på det af formanden anviste sted. Der udarbejdes ved formandens foranstaltning referat af møderne, der straks tilgår guvernørrådets formand.

5. Udvalgets arbejde med udvælgelse og indstilling sker som et selvstændigt undersøgelsesarbejde og bl.a. ved hjælp af indstillinger fra multipeldistriktets klubber, som frit kan indstille emner uden herudover at have indflydelse på udvalgets arbejde.

Forslag, der ønskes behandlet i udvalget til den følgende Lions Pris, skal være fo manden for udvalget i hænde senest den 31. december. Udvalget sender kvittering til klubberne for modtagne forslag.

Udvalgets indstilling skal foreligge skriftligt med alt relevant dokumentation/baggrundsmateriale for emnet(emnerne) for guvernørrådet senest 2 måneder før afholdelse af Årsmødet.

6. Det påhviler udvalget som led i dets arbejde at rette henvendelse til samtlige multipeldistrikt 106's klubber og inspirere og opfordre disse til at medvirke til at få egnede emner til Lions Prisen frem. Denne henvendelse skal ske primo november til samtlige præsidenter, og udvalget indhenter samtidig tilsagn om det anbefalede og af guvernørrådet godkendte årlige bidrag. Inden 1. februar udsendes anmodning til alle klubber om at indbetale mindst det af guvernørrådet godkendte bidrag til Lions Pris. Beløbet skal indbetales inden 1. marts af hensyn til tilrettelæggelse af årets uddeling. Udvalget træffer beslutning om størrelsen af den årlige Lions Pris i overensstemmelse med de på beslutningstidspunktet mod agne tilsagn og allerede indbetalte beløb inkl. evt. restindestående fra forrige år.

7. Offentliggørelsen af, hvem der bliver årets modtager af Lions Pris, skal ske ved udsendelse af en pressemeddelelse i umiddelbar tilknytning til den officielle overrækkelse af prisen. Pressemeddelelsen skal indeholde begrundelsen for valg af prismodtager.

10.10. Fundats Danske Lions Handicapfond Til opfyldelse af bestemmelserne i er af afdøde frk. Sigrid Rasmine Margrethe Rasmussen og frk. Marie Rasmussen, begge boende Ndr. Landevej 11, Rudkøbing for notaren underskrevet testamentebestemmer undertegnede guvernørråd for Lions Clubs International Multipeldistrikt 106 herved følgende fundats: Fundatsen oprettes i overensstemmelse med de afdødes ønsker og med vilkår i overensstemmelse med testamentet

§ 1. Legatets navn er: Danske Lions Handicapfond (Sigrid Rasmine Margrethe Rasmussen og Marie Rasmussen Mindefond), og dets hjemsted er Københavns kommune.

§ 2. Legatets formue består af de midler, der er fremkommet i forbindelse med opgørelse af frk. Marie Rasmussens dødsbo, således som dette er blevet behandlet af eksekutor advokat Jørgen Sander, Rudkøbing og formuen er udlagt til eksekutor til legatet. Legatmidlerne anbringes i højt forren ede papirer, som henlægges i depot, i det omfang kapitalen ikke er udlagt i andre papirer. Legatets værdier skal stedse lyde på legatets navn og så vidt muligt noteres som tilhørende dette. Der kan ske ombytning af værdipapirer efter bestyrelsens skøn, når dette vil indebære forhøjet renteafkast eller forbedre sikkerheden. Såfremt bestyrelsen måtte ønske det, kan legatets midler bruges

75

,

t

r

,

.

t

r

t

,

.

til køb af fast ejendom til opfyldelse af legatets formål, men således at legatets midler stedse står inden for 80% af den til enhver tid gældende officielle ejendomsvurdering.

§ 3. Legatbestyrelsen bestemmer efter afsluttet regnskabsår, hvor stor en del af afkastet, der skal udbetales til støtte i overensstemmelse med fundatsens, men således at bestyrelsen til enhver tid er berettiget at henlægge ind il 25% af afkastet til legatkapitalen.

§ 4. Det årlige renteafkast skal i overensstemmelse med testamentet ligeledes anvendes til gavn for lionsklubbernes arbejde med plejehjem og lignende institutioner for ældre og svagelige. Modtager fondet yderligere donationer i form af arv eller gaver, kan sådanne også anvendes tilhandicappede. Ansøgning om støtte i overensstemmelse med formålsbestemmelsen stiles til formanden og f emsendes af klubberne til Lions Danmarks kontor. Bestyrelsen bestemmer, med rekurs til guvernørrådet, om formålet i forbindelse med ansøgningen er opfyldt, og såfremt man når frem til, at dette ikke er tilfældet, afslås ansøgningen. Bestyrelsen kan også af egen drift give tilskud til institutioner eller enkeltpersoner i overensstemmelse med fundatsens bestemmelser. Benyttes det disponible beløb ikke inden for regnskabsåret, overføres det overskydende beløb til uddeling det følgende eller efterfølgende år. Legatmidlerne uddeles i portioner der bestemmes løbende af bestyrelsen, men således at kapitalen ingensinde kan røres.

§ 5. Regnskabsåret er kalenderåret, men således at første regnskabsår løber fra arvens udbetaling og til den 31/12 1981.

Til at revidere regnskabet antager bestyrelsen Lions Kollegiets revisor.

§ 6. Legatet ledes af en bestyrelse, bestående af en formand og fire medlemmer De fire medlemmer er de af Multipeldistrikt 106 valgte medlemmer til den selvejende institution Lions Kollegiet og med samme valgperiode, medens formanden vælges på Årsmødet i lige kalenderår efter indstilling fra en lionsklub. Valgperioden er to år og genvalg kan ske. I tilfælde af, at funktionen bliver vakant i utide, udpeger guvernørrådet en midlertidig formand som skal virke frem til først kommende Årsmøde, der vælger en formand for perioden frem til det næste ordinære valg. De af distriktet valgte suppleanter er ligeledes suppleanter i bestyrelsesposterne i fonden. Vedrørende valgprocedure henvises til vedtægterne for valg af bestyrelse for Lions Kollegiet. Afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed.

§ 7. Er modtageren af legatet en person, tilkommer det ydede beløb denne som særeje, og det kan ikke gøres til genstand for overdragelse eller pantsætning, ligesom der ikke kan foretages kreditorforfølgning i det. Et legat kan uddeles i enkel portioner eller som en længerevarende ydelse.

§ 8. Bestyrelsen bestemmer selv sin for etningsorden og der etableres en forhandlingsprotokol, hvor alle møder og beslutninger indføres, herunder hvem der oppebærer støtte fra legatet.

§ 9. Der ydes intet vederlag til bestyrelsesmedlemmerne, udover dokumenterede udlæg.

§ 10. Opløses den selvejende institu ion Lions Kollegiets bestyrelse, vælges de fire bestyrelsesmedlemmer med et medlem i hvert distrikt, medens den i § 6 nævnte formand fortsat er formand. Valgperioden er to år, og således at distrikterne A og B vælger i lige år, og distrikterne C og D vælger i ulige år.

§ 11. Hvis ændrede forhold gør det påkrævet eller hensigtsmæssigt at foretage ændringer i fundatsen, kan dette kun ske på et årsmøde i Lions Clubs International Multipeldistrikt 106, og således at bestemmelserne om lovændringer for vedtægt i Multipeldistrikt 106 Danmark §14 skal gælde.

I henhold til skrivelse af 4 februar 1982 fra Ministeriet for Skatter og Afgifter, Skattedepartementet, j.nr. 5. 7233-1918 kan fondens formål ændres.

76

t

t .

,

t

j

.

t

t

10.11. Nordisk SamarbejdsRåds forretningsorden. (NSR)

§ 1. Nordisk SamarbejdsRåd består af:

Samtlige stemmeberettigede medlemmer af guvernørrådene i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island. Hvis et medlem af rådet er forhindret i at deltage i et møde, kan guvernørrådet udpege en stedfor ræder fra sit eget multipeldistrikt. Denne skal have samme rettigheder som den, vedkommende repræsenterer. Øvrige lions, lionesser og Leos kan deltage i rådsmøderne og har tale- og forslagsret, men ikke stemmeret.

§ 2. Formanden ved rådets møder vælges af guvernørrådet i det land, hvor NSR afholdes. Til formand skal vælges en PDG fra det multipeldistrikt, der afholder NSR. Formanden har ikke stemmeret. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

§ 3. Rådsmødet forberedes af et arbejdsudvalg, som består af en repræsentan fra hvert medlemslandArbejdsudvalgets formand kommer fra det land, der står som arrangør af NSR. Rådets sekretær er repræsentanten for det medlemsland som bliver arrangør for det følgende møde. Repræsentant i arbejdsudvalget skal være en PDG eller embedsmand (f.eks. tidligere eller nuværende IRD), som har erfaring med NSR-arbejde. (Der vælges på det danske Årsmøde en repræsentant for Multipledistrikt 106 for en femårig periode. Som kandidat kan en Lions klub opstille et medlem, der har virket som Distriktsguvernører eller som Director i Mul ipeldistriktet. Kandidaten skal have god indsigt i nordiske lions forhold. Der foretages valg første gang på Årsmødet i 2005 og derefter hvert femte år. Hvis funktionen bliver vakant i utide, udpeger guvernørrådet en midlertidig repræsentant, som skal virke frem til førstkommende Årsmøde, der vælger en ny repræsentant for perioden frem til det næste ordinære valg.)

§ 4. Rådets opgave er at arbejde aktivt for at de til enhver tid gældende mål og strategier for NSR’s virksomhed følges op, således at det nordiske samarbejde inden for lionsorganisationen i størst mulig udstrækning bliver mål- og resultatorienteret.

§ 5. Rådet skal i sit arbe de følge, hvad der er foreskrevet i lions nationale og internationale love.

§ 6. Rådet samles til ordinært rådsmøde i januar måned i et af de nordiske lande, jf. turnusordningen i kapitel 7.3 1. Der kan afholdes et ekstraordinært møde, hvis der er særlige grunde hertil og alle guvernørråd er enige om det. Indkaldelse til ekstraordinært møde skal ske så snart datoen herfor er fastlagt.

§ 7. I spørgsmål som gælder fælles nordisk optræden udadtil har hvert medlemsland en stemme. En vedtagelse er betinget af, at alle fem lande er enige. Dette gælder også ændringer i denne forretningsorden, udgiftsfordelingen og i spørgsmålet om opløsning af Nordisk SamarbejdsRåd.

§ 8. Ved afstemning om andre spørgsmål, som falder inden for rådets virksomhedsområde, har hvert medlem af rådet en stemme. Vedtagelse sker med simpelt stemmefler al. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

§ 9. Denne forretningsorden træder i kraft, så snart den er godkendt af guvernørrådene i samtlige medlemslande. (Godkendt af det danske guvernørråd primo 2004)

§ 10. Forslag fra rådsmedlemmerne til samarbejdsrådet om ændring af forretningsordenen ogopløsning af NSR skal sendes til NSR-sekretæren i så god tid, at denne kan sende det til sam lige distriktsguvernører mindst 3 måneder før næste ordinære møde i rådet.

§ 11. Forslag til andre sager som skal færdigbehandles af rådet, skal sendes til NSR-sekretæren i så god tid, at denne kan sende det til rådets medlemmer mindst 1 måned før det næste ordinære møde.

77

t

.

ff

.

t,

.

t

t tr

,

§ 12. Hvert medlemsland skal have ret til at beslutte at træde ud af samarbejdsrådet. Meddelelse herom skal sendes til NSR-sekretæren senest en måned efter at beslutningen er truffet. Udtrædelsen træder i kraft fra og med den 1. juli i året efter at beslutningen blev truffet.

§ 13. Et multipeldistrikts ansøgning om at genindtræde i NSR skal være betinge af, at alle medlemslande er enige.

10.12. Regler for Europa-Forum

Art. 1. Retningslinier. Følgende regler er udarbejdet og skal læses, fortolkes og anvendes i den ånd, der er foreskrevet i reglerne og arbejdsanvisninger fra The International Association of Lions Clubs og af reglerne og retningslinierne, der gælder for area-forums, der findes i den internationale bestyrelses ”Policy-handbook”

Art. 2. Formål og hensigter 1. Europa-Forum skal være en årlig sammenkomst for alle lions fra de europæiske lande, uafhængig af nationalitet og kultur med følgende formål: a. at fremme sammenhold og gensidig orståelse blandt alle medlemmer af lionsklubber i Europa. b. at tilbyde et åbent forum og en markedsplads or udveksling af erfaringer og for udvikling af nye ideer fra klub- og distriktsadministration og lionsaktiviteter i et multikulturelt europæisk samfund. c. at fremme Lions Clubs Internationals mål og at træne europæiske ledere i lionsfærdigheder d. at stimulere deltagelse i Convention og andre internationale møder. e. at modtage og diskutere indholdet af rapporter fra repræsentan er for LCI til organisationer med hovedkontor i Europa så som Europarådet, WHO FAO, UNESCO, UNICEF og FNs kontorer i Geneve og Wien. f. at fremme Lions Clubs International Foundation. g. at give mulighed for åben diskussion om mulighederne og at vurdere de europæiske behov for fælles serviceaktiviteter i et multikulturelt Europa til nytte for alle mennesker. h. at fremme og gennemføre de aktuelle mål, den internationale præsident har sat sig

2. Forum skal opfylde disse formål ved at komme med rekommandationer til alle multipeldistrikter, distrikter og klubber, men skal hverken have beføjelse til at pålægge eller skabe noget styrende organ over de lovmæssige distrik s- og multipeldistriktsorganisationers eller at opkræve afgifter.

Art.3. Medlemskab1. Lionsorganisationerne i ethvert land eller enhver stat, som tilhører det europæiske konstitutionelle område kan blive mellem af Europa-Forum, hvis det har vedtaget disse regler ved en beslutning, truffet på dets mul ipeldistrikts-, enkeltdistrik s- eller foreløbigt distrikts årsmøde eller i områder uden distriktsinddeling ved flertalsbeslutning af medlemme ne i alle dets klubber. Enhver lionsorganisation, som på denne måde er blevet medlem, kaldes herefter ”medlemsland eller -stat”.

2. Medlemskab kan opsiges med skriftligt underretning til Forums præsident seks måneder før og ophører den sidste dag af det følgende Forum.

3. I denne artikel defineres udtrykket ”lionsorganisationen” som omfattende et distrikt (multi-, enkelt- eller foreløbigt) og alle ikke-distriktsinddelte tilhørende klubber i et land eller en stat, der handler i fællesskab.

Art. 4. Embedsmænd i forumorganisationen. Embedsmændene skal være en præsident (der skal udnævnes af værtslandets guvernørråd kabinet eller af en komité bestående af klubberne i områder uden distriktsinddeling) med to vice-præsidenter (der udgøres af den afgående og den kommende Europa-Forum præsident). Disse embedsmænd tiltræder deres post ved slutningen af det nærmest foregående Forum. Præsidenten skal være en tidligere verdenspræsident, en tidligere International Director, en tidligere distriktsguvernør, en tidligere præsident fra en ikke-distriktstilhørende klub, bosat indenfor værtslandet og han skal have deltaget i mindst tre tidligere fora indenfor de seneste fem år.

Art. 5. Forums organer. Forums organer skal bestå af:

78

t

t

f t

.

t .

r

,

,

A. Det europæiske råd (herefter kaldet ”rådet”). B. Følgegruppen (The Monitoring Group). C. Programkomiteen (The Programme Committee). D. Organisationskomiteen (The Organising Committee).

Art. 6. Det europæiske råd 1. Rådet er ansvarligt for udformningen og kon rol af Forums handlingsprogram, dets temaer og procedureregler skal være rettet mod gennemførelsen af Forums formål og hensigter. Følgegruppen rådgiver om og har opsyn med gennemførelsen af Forum.

2. Rådet skal bestå af en stemmeberettiget delegat (eller flere delegater der tilsammen har en stemme) fra hvert medlemsland eller stat, som tidligere definere . Valget af hver delegat skal bevises ved fremlæggelse af en skrivelse underskrevet af guvernørrådsformanden fra respektive multipeldistrikt eller af distriktsguvernøren fra respektive distrikt eller af præsidenten fra respektive ikke-distrikt tilhørende klub. For at være beslutningsdygtig kræves, at majoriteten a sådanne medlemslande eller sta er, som er stemmeberettigede er tilstede og enhver beslutning (bortset fra dem der har til hensigt at ændre reglerne og Forums forskrifter (Standing Orders), hvilket kræver 2/3 flertal blandt de tilstedeværende, der har stemmeret) skal træffes ved simpelt flertal.

3. Rådets forhandlinger skal ledes af Forums præsident, der ikke har stemmeret (undtagen for at opretholde status quo, hvor en afstemning viser stemmelighed) assisteret af to vicepræsidenter og de siddende europæiske internationale directors.

4. Udover dets almene rettigheder skal rådet have ret til at behandle følgende specielle spørgsmål:

a. Præsentation af kandidater fra Europa til posten som international 2.vicepræsident for LCIb. Præsentation af kandidater fra Europa til poster som International Director. c. Valg tre år i forvejen af et værtsland og mødested for Forum i henhold til de retningslinier om krav til et værtsland, som følger nedenfor og tilsikre en ønskværdig rotation af mødesteder. Rådet skal også påse, at det ønskede skift af mødested er sket, og at en passende dato bekræftes, så snart det er praktisk muligt. Medlemslande eller –stater, der ønsker at være vært for Forum, anmodes om at forelægge oplysninger om registreringsafgifter og hoteludgifter og deres planer om at bede om frivillige bidrag. d. Godkendelse to år i forvejen af hoved emaet for hvert Forum Hovedtemaet skal have generel europæisk og lionsmæssig interesse. Værtslandet skal have ret til at foreslå det hovedtema, det ønsker at anvende ved at underrette Rådet herom inden den 15. juni. Dette forhindrer ikke et andet medlemsland eller en anden medlemsstat i at fremsende et alternativt forslag til Rådet med samme tidsfrist. e. Overvåge programudvalgets arbejde og dettes omfang, herunder godkendelse ét år i forvejen af detsplaner for det næste Forum. f. Modtage regnskab og revisionsberetning for sidste års Forum, udarbejdet og fremlagt af Europa Forums revisorer. g. Rådet kan udpege underudvalg til at behandle særlige emner. Disses rapporter skal forelægges Rådet. h. Ændringer af disse regler og af forskrifter (Standing Orders) for Europa Forum (forudsat at formuleringen af sådanne foreslåede ændringer forinden har været forelagt Fo ums rådgiver og arkivar og er blevet vedtaget af et årsmøde i et medlemsland eller en medlemsstat). i. Andre forslag, der er fremsendt af et medlemsland eller en medlemsstat og som kræver enafstemning.

5. Den internationale præsident, internationale vicepræsidenter, internationale directors, distriktsguvernører, tidligere internationale præsidenter og tidligere internationale directors har ret til at overvære rådets møder. Tidligere distriktsguvernører, internationale relations directors og chairmen og andre lions med opgaver der har tilknytning til rådets arbejde og som er særligt udpeget af sit medlemsland eller sin medlemsstat, kan overvære rådsmøderne.

6. Umiddelbart efter Europa-Forums afslutning skal Europa-Forums præsident sende informationer som indeholder en kopi af de vedtagne forslag angående ændringer i de internationale love til LCI og Forum-præsidenterne i sammenslutningens andre geografiske områder.

79

.

f

t

,

t

t

. .

tt t

t r t r

t,

Art. 7. Følgegruppen (The Monitoring Committee) 1. Følgegruppen består af de siddende europæiske internationale directorer (ID) og Europa Forums rådgiver og arkivar, som ikke har stemmeret. Den ID, som er udpeget af den internationale præsident, er formand2. Den skal mødes ved afslutningen af hvert Forum og umiddelbart inden Forums begyndelse. 3. Dens ansvarsområder skal være: a. at gennem øre et kritisk studium af det forudgående Forum og at komme med forslag til næste, baseret på tidligere erfaringer. b. at tilse at gennemførelsen af Forum sker i overensstemmelse med LCI’s regler.

Art. 8. Programkomiteen (The Programme Committee) 1. Programkomiteen har til opgave at udvikle og gennemføre Europa Forums tema og dagsorden. Den skal tilsikre, at dagsordenen indeholder væsen lige emner af aktuel lionsmæssig interesse og betydning med særlig vægt på de europæiske klubbers deltagelse. 2. Den skal mødes umiddelbart før starten af Forum, i sin nye sammensætning ved afslutningen af Forum og til et forberedende møde, der fortrinsvis skal holdes i februar. Programkomiteen kan desuden mødes, hvis der er hastende eller vigtige sager der er forbundet med forberedelsen af Forum. 3. Programkomiteen nedsættes ved afslutningen af hvert Forum med følgende sammensætning: i) Præsidenten for næste års Forum som formand ii) Præsidenterne for de følgende to års Forum som næstformændiii) Den internationale direc or, som er udpeget af den internationale præsident til at følge næste års Forum iv) Forums rådgiver og arkivar v) To medlemmer fra hvert af de lande, der er vært for næste års og næstfølgende års Forum. Programkomi een arbejder i denne sammensætning frem til næste års Forum.

4. Programkomiteens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de deltagende. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 5. Det er programkomiteens opgave at behandle følgende spørgsmål: a) At udvikle dagsordenen for næste års Forum, inklusive seminarer og workshops med relation til Forums valgte hovedtema og at præsentere den til godkendelse for det siddende Forums Rådb) At udvælge, og med Rådets godkendelse, udpege en hovedtaler, der introducerer hovedtemaetVærtslandet har ret til at foreslå hovedtaleren. c) At have muligheden for i dagsordenen – hvis muligt helt op til starten af Forum - at indføje et hvilket som helst emne, der har aktuel, lionsmæssig betydning. d) At godkende og, hvis muligt, at optage emner til seminarer og workshops, der introduceres af et medlemsland, forudsat at det har sammenhæng med hovedtemaet.

Art. 9. Organisationskomiteen (The Organising Committee) 1. Der skal nedsættes en organisationskomite straks efter at e medlemsland eller en medlemsstat er blevet valgt til at være vær for et Forum. Vær slandet er ansvarligt for komiteens struktur og sammensætning. Det foreslås, at organisationskomiteen involverer professionelle inden for de forskellige områder, der skal varetages. 2. Dens ansvar skal være forberedelsen og gennemførelsen af Europa Forum i hjemlandet i tæt samarbejde med programkomiteen. Ud over disse opgaver påtager organisationskomiteen sig desuden: a) At etablere et internetcenter til kommunikation af nyheder om Forum og for udveksling af information mellem Forum og deltagerne b) At udvikle Forums budget og omhyggeligt kontrollere alle økonomiske forhold vedrørende Forum c) At udarbejde en endelig rapport om udgifterne inden tre måneder efter afslutning af Forum og at aflevere den til Forums regnskabsansvarlige.

Art. 10. Organisation 1. Forum skal afholdes årligt i september/oktober måned og datoen skal godkendes af den in e na ionale p æsident.

2. Forumpræsidenten skal indkalde til Forum inden den 30. april.

3. Hvert medlemsland eller -sta der ønsker at fremlægge et forslag til rådet på Forum, skal gøre dette senest den 15. juni.

80

t

r

,

t

r

,

t

.

.

t

r

,

t

4. Ethvert forslag, der indeholder en rekommandation til de europæiske distrikter og som vedrører klubberne, skal vise, hvordan klubberne skal kunne gennemføre forslaget og hvad forslaget koster, hvis det indbefatter omkostninger. Desuden skal oplyses, hvordan eventuelle omkostninger dækkes.

5. Dagsorden for alle møder på Forum, sammensat på basis af de beslutninger, der er truffet påprogramkomi eens februarmøde og kompletteret med yderligere forslag til rådet, fremkommet senest 15. juni, skal sendes til alle medlemslande eller -stater senest den 15. juli. Enhver ændring af sådanne dagsordener skal meddeles Forums præsident senest 15 dage inden Forum.

6. Forums officielle sprog skal enten være engelsk, eller tysk, eller f ansk, eller italiensk eller et skandinavisk sprog. Værtslandet skal vælge et af disse sprog og sørge for oversættelse ved de vigtigste møder til de øvrige nævnte sprog og på opfordring, og hvis det er muligt, til ethvert andet sprog. I sidste tilfælde skal omkostningerne betales af det medlemsland eller -stat, som har krævet dette. Udtrykket ”Vigtige møder” skal omfatte åbnings- og afslutningsmøderne, mødet med den internationale præsident og præsentation af hovedtaleren (-ne) og nogle seminarer og workshops efter programkomi eens beslutning.

7. Alt informationsmateriale såsom invitationer, prog ammer, brochurer etc. skal udarbejdes i de fem officielle Forum sprog. Alle bidrag skal udarbejdes i to sprog: forfatterens arbejdssprog og engelsk. Referater dokumenter og alle officielle papirer til udlevering skal være på engelsk og indeholde hovedpunkterne oversat til de øvrige fire officielle sprog.

8. Vær slandet opretter en hjemmeside for at indsamle og fordele nyheder om Forum. Denne information skal opdateres mindst tre gange årligt. Desuden skal værtslandet sende mindst et brev årligt til medlemslandene til fordeling til klubberne. Værtslandet skal anmode redaktørerne af de europæiske ”The Lion” om at informere om Europa Forum. For at lette dette arbejde skal værtslandet tre gange årligt sende information, der indeholder så meget om Europa Forums indhold, som er til rådighed til redaktørerne. Guvernørrådsformænd og distriktsguvernører for enkeltdistrikter bedes støtte udbredelse af denne information

9. Rådet udpeger for en femårs periode ”Europa Forums rådgiver og arkivar” til at vedligeholde og opdatere procedurereglerne og således at arkivmateriale er til rådighed omkostningsfrit for medlemslande og –stater Den udpegede rådgiver og arkivar har desuden til opgave at opfølge de trufne beslutninger og at være rådgiver for følgegruppen, programkomiteen og organisationskomiteen.

10. Disse procedureregler og kommende tilføjelser hertil skal træde i kraft ved afslutningen af det Forum, hvor de er vedtaget af Rådet.

11. Retningslinier for værtslande og modelkalender, som findes i bilag A og B, skal iagttages, idet dog mindre afvigelser i kalenderen, som er nødvendige af hensyn til forholdene i vær slandet, måforekomme.

Art. 11 Økonomiske forhold 1. De nødvendige administrationsomkostninger for Forum(såvel som for programkomiteens februarmøde) skal afholdes af værtslandet, der må dække udgifterne ved at opkræve en tilmeldingsafgift af de respektive deltagere og ved at opkræve et passende beløb for deltagere i frivillige, selskabelige arrangementer. Værtslandet skal ved afslutningen af hve t Forum udarbejde et endeligt kommenteret regnskab under anvendelse af det regnskabsformat, der blev præsenteret på Europa Forum 96 i Deauville og som blev anvendt på Europa Forum 98 i Budapest. Dette kommenterede regnskab afleveres til Europa Forums revisorer, der skal udpeges af Rådet, og som skal føre kontrol med Forums udgifter og sammenholde dem med tidligere fora.

2. Frivillige bidrag må bruges, når der foreligger særlige forhold, som for eksempel til nye lionslande under en opstartsfase eller hvis værtslandet har mindre end 1.500 medlemmer. I disse to tilfælde kan frivillige bidrag anvendes uden en ad hoc beslutning. Overskuddet fra et Forum hvor der er givet frivillige bidrag, skal anbringes i en fond til fordel for kommende fora.

3. Vær slande opfordres til at begrænse omkostningerne ved at opnå sponsorater eller på anden vis.

81

t

,

,

)

.

4. Revision er obligatorisk i alle tilfælde, med eller uden frivillige bidrag.

Bilag A: Retningslinier for værtslande Bilaget er udeladt.

Bilag B: Modelkalender

1. Opgaver mellem fora a) Ved starten og slutningen af hvert Forum: Et møde i rådet, følgegruppen og programkomi een b) Mindst 30 dage før programkomiteens februarmøde: Mødeindkaldelse c) Senest 31. december: Forslag skal være fremsendt således at de kan behandles af programkomiteen på februarmødet d) I løbet af februar: Møde i programkomiteen e) Inden 30. april: Indkaldelse til Forumf) Senest 15. juni: Fremsendelse af forslag, der skal behandles af Rådet på Forum og forslag, der angår nye emner, der skal behandles af programkomiteen g) Senest 15. juli: Alle dagsordener sendes til medlemslande eller –stater. h) Mindst 15 dage før Forum: Ændringer til dagsordener skal bekendtgøres for Forumpræsidenten.

2. Rækkefølge og anbefalet varighed af møderne på ForumDag 1 (torsdag) - Rådet - Programkomitemøde - Følgegruppemøde - Åbningsmøde - Hovedtaler - Seminarer workshops, markedsplads (agora)

Dag 2 (fredag) - Seminarer workshops og markedsplads

Dag 3 (lørdag - Rådet - Programkomitemøde - Følgegruppemøde - Afslutningsmøde

Ovenstående regler blev vedtaget på EF i 1983 i Venedig og blev revideret ved EF i München 1984, Århus 1986, Lissabon 1987, Limassol 1990, Berlin 1994 og Porto 2001.

10.13. Love (Constitution) for The International Association of Lions Clubs

Artikel I: Navn, slogan og motto.

Stk. 1. Navn Sammenslutningens navn er: "The International Association of Lions Clubs". Stk. 2. Slogan. Dens slogan er: "Liberty, Intelligence, Our Nation's Safety". Stk. 3. Motto. Dens motto er: "We serve".

Artikel II: Formål.

Sammenslutningens formål skal være at:(a) Oprette, godkende og føre tilsyn med serviceklubber, kaldet lionsklubber. (b) Samordne klubbernes virksomhed og gennemføre ensartethed i disses administration.: (c) Skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk.

82

r f

,

rt

.

,

rr

tt

.

r

.

(d) Fremme p incipperne om en redelig ledelse af sam undet og et godt medborgerskab (e) Bidrage til samfundets velfærd gennem aktive indsatser på medborgerlige, kulturelle, sociale og moralske områder. (e) Forene klubberne i venskab godt kammeratskab og gensidig forståelse. (f) Være et forum til åben drøftelse af alle spørgsmål af almen interesse forudsat at klubbensmedlemmer ikke diskuterer partipolitik og religiøse anliggender. (g) Anspore serviceoriente ede personer til at tjene samfundet uden personlig økonomisk vinding, at fremme effek ivitet og høje etiske standarder i handel, industri, i faglig sammenhæng, samt i offentlig og privat virksomhed

Artikel III: Medlemskab

Stk. 1. Medlemskab består af klubber Medlemskabet af denne sammenslutning består af klubber, som er behørigt oprettet og godkendt (chartret) efter herom gældende regler.

Stk. 2. Retten til at godkende klubber. Den internationale bestyrelse har kun med forbehold for indholdet af andre regler i denne lov, de fulde beføjelser til at oprette og chartre enhver klub i overensstemmelse med de regler, som bestyrelsen bestemmer. Enhver klub er selvstændig under overholdelse af reglerne i denne lov, vedtægten og de regler, der fra tid til anden vedtages af den internationale bestyrelse. En lionsklub anses for at være chartret, når dens charterbrev officielt er blevet udstedt i overensstemmelse med de regler, der f a tid til anden vedtages af den internationale bestyrelse. Lionsklubbens modtagelse af charterbrevet er en bek æftelse på og en accept af, at klubben er bundet af sammenslutningens lov og vedtægt samt en anerkendelse af, at lionsklubbens samarbejde med sammenslutningen fortolkes og styres af dens lov og vedtægt samt af de love, der til enhver tid er gældende i den delstat, hvor sammenslutningen er registreret.

Stk. 3. Krav til medlemskab af en klub. Kun myndige personer, som nyder god anseelse i lokalsamfundet, kan blive medlem af en retmæssigt chartret lionsklub. Medlemskab kan kun opnås efter indbydelse.

Artikel IV: Ledelse, embedsmænd og den internationale bestyrelse. Stk. 1. Ledelse. Sammenslutningens ledelse skal være præsidenten, den nærmeste foregående præsident, første vicepræsident, anden vicepræsiden (som til sammen udgør eksekutivkomiteen), de internationale bestyrelsesmedlemmer (in ernational directors), distriktsguvernører, administrationschef, kasserer, sekretær (administrationschef, kasserer og sekretær udgør den administrative ledelse) og sådanne yderligere tillids- og embedsmænd, som den internationale bestyrelse udpeger.

Stk. 2. Krav til medlemskab. Delegatstatus. Enhver af de i stk 1 nævnte personer, undtagen den administrative ledelse, skal være aktivt medlem af en chartret lionsklub, der har opfyldt sine forpligtelser over for sammenslutningen er ”good standing” og er i kraft af sit hverv godkendt delegat ved hvert af sammenslutningens internationale Conventions og ved distrikts-/årsmødet, hvad enten der er tale om enkeltdistrikt, deldistrikt eller multipeldistrikt, men således at vedkommende ikke medregnes i det antal delegerede, som vedkommendes klub er berettiget til ved sådanne møder.

Stk. 3. Valg, embedsperiode og ledighed. (a) Præsidenten, første vicepræsident, anden vicepræsident og internationale besty elsesmedlemmer vælges på sammenslutningens årlige kongres (Convention)

(b) Den administrative ledelse udpeges af og arbejder i overensstemmelse med den internationale bestyrelses ønsker.

(c) Distriktsguvernører vælges efter reglerne i vedtægten(d) Eksekutivkomiteens medlemmers embedsperiode er ét år. Den begynder, når valget er bekendtgjort og slutter det følgende Convention, når valget af efterfølgeren er bekendtgjort.

83

t

t .

,

t , ,

t

t

f ,

tr

.

,

(e) Distriktsguvernørers embedsperiode er et år. Den begynder ved afslutning af Convention i samme år som valget i distriktsguvernørens eget distrikt og slutter ved afslu ningen af det følgende Convention.

(f) Internationale bestyrelsesmedlemmers embedsperiode er to år indtil deres efterfølgere er valgt og godkendt i overensstemmelse med denne lov og vedtægten gengivet i det følgende.

(g) Intet medlem af eksekutivkomiteen, valgt eller udnævnt, kan opstille til at efterfølge sig selv uden godkendelse af den internationale bestyrelse.

(h) Intet internationalt bestyrelsesmedlem og ingen distriktsguvernør kan efterfølge sig selv. (i) I tilfælde af ledighed i ovennævnte embeder har den internationale bestyrelse, undtagen i de tilfælde, der er omtal nedenfor, ret til at udnævne en efterfølger

(j) I tilfælde af ledighed på posten som præsident på grund af dødsfald, tilbagetræden, manglende evne til at udføre de påhvilende opgaver eller anden årsag skal den nærmeste følgende vicepræsident virke som præsident, udføre dennes opgaver og have samme beføjelser som denne, indtil den internationale bestyrelse har udpeget en efterfølger for den resterende embedsperiode.

(k) I tilfælde af ledighed på posterne som vicepræsiden på grund af dødsfald, tilbagetrædenmanglende evne til at udføre de påhvilende opgaver eller anden årsag skal posten forblive ubesat indtil den internationale bestyrelse har udpeget en efterfølger for den resterende embedsperiode. En udnævnt vicepræsident skal dog vælges til den nærmeste højere post i overensstemmelse med gældende regler Et klubmedlem, som er eller tidligere har været medlem af den internationalebestyrelse, er også kvalificeret til at opstille sam idig med den af den af den internationale bestyrelse udpegede kandidat.

(l) I tilfælde af ledighed på posten som nærmeste foregående internationale præsident skal posten forblive ubesat indtil efterfølgeren tiltræder.

(m) I tilfælde af katastrofe eller ulykke, ved hvilke et flertal af medlemmerne af den internationale be-styrelse forulykker eller bliver ude af stand til at udføre deres opgaver, skal de resterende bestyrelsesmedlemmer, uanset om de er beslutningsdygtige, have bemyndigelse til at varetage bestyrelsens anliggender indtil det næste årlige valg i sammenslutningen.

(n) I tilfælde af katastrofe eller ulykke, ved hvilken sam lige medlemmer af den internationale bestyrelse forulykker eller bliver ude af stand til at udføre deres opgaver, og kun under disse omstændigheder, skal den internationale præsident, som senest har gjort tjeneste som præsident, inden ti (10) dage indkalde alle tidligere internationale præsidenter og bestyrelsesmedlemmer til møde med henblik på at besætte alle ledige hverv for den tilbageværende periode. Dette møde skal afholdes på sammenslutnin-gens internationale kontor tidligst femten (15) og senest tyve (20) dage efter udsendelse af indkal-delsen. Rimelige udgifter for deltagelsen i et sådant møde, skal betales af sammenslutningen i overensstemmelse med revisionsreglerne.

(o) I tilfælde af u orudsete hændelser der ikke er omfattet af det ovennævnte, kan den internationale bestyrelse besætte en sådan ledig post for den resterende embedsperiode.

Stk. 4. Sammensætning og valg af den internationale bestyrelse. Den internationale bestyrelse skal bestå af præsidenten, den nærmeste foregående præsident, første og anden vicepræsiden og bestyrelsesmedlemmer (di ectorer), som skal vælges således: Hvert lige år skal vælges seksten (16) medlemmer: Ét bestyrelsesmedlem fra klubber i Sydasien, Afrika og Mellemøsten, ét (1) fra klubber i Australien, New Zealand, Papua New Guinea, Indonesien og øerne i det sydlige Stillehav, to (2) fra klubber i Europa, tre (3) fra klubber i Orienten og Sydøstasien, to (2) fra klubber i Sydamerika, Centralamerika, Mexico og de Caribiske øer og syv (7) fra klubber i De Forenede Stater, de tilsluttede områder, Bermuda og Bahamas.

Hvert ulige år derefter skal der vælges sytten (17) bestyrelsesmedlemmer: To. (2) fra klubber i Indien, Sydasien, Afrika og Mellemøsten, ét (1) fra klubber i Canada, tre (3) fra klubber i Europa, to (2) fra klubber i Orienten og Sydøstasien Ét (1) fra klubber i Sydamerika, Centralamerika, Mexico og de Caribi-ske øer samt otte (8) fra klubber i De Forenede Stater og de tilsluttede områder, Bermuda og Bahamas.

Stk.5. Stemmeret. Hvert medlem af den internationale bestyrelse skal have én (1) stemme i hver sagsom kræver bestyrelsens beslutning.

84

,

t

,

.

r

t r t f

t

.

t

-

.

t r t t r ,

Stk. 6. Betaling. Alle ledere, med undtagelse af administrationschefen, kassereren, sekretæren og andre, som er udpeget af den internationale bestyrelse, skal udføre deres opgaver uden betaling. Dog kan de, i overensstemmelse med de revisionsregler der er fastsat af den internationale bestyrelse, få godtgjort rimelige udgifter forbundet med og opstået i forbindelse med udførelsen af deres opgaver

Stk. 7. Fratagelse af hverv. Enhver valgt leder i sammenslutningen kan fratages sit hverv hvis 2/3 af samtlige medlemmer i den internationale bestyrelse stemmer herfor.

Artikel V: Den internationale bestyrelse.

Stk. 1. Bestyrelsens beføjelser. (a) Sammenslutningens beføjelser, udtrykte og afled e, tilkommer den internationale bestyrelse, som skal udgøre organisationens udøvende organ. (b) Den internationale bestyrelse skal: (1) Have jurisdiktion over, kontrol med og ledelse af samtlige ledere og udvalg i bestyrelsen og sammenslutningen. (2) Forvalte og kontrollere sammenslutningens anliggender, ejendom og kapital samt (3) Forberede og godkende et budget som viser anslåede indtægter og udgifter for de følgende regnskabsår. Ingen udgifter kan godkendes eller afholdes, som vil kræve anvendelse af reservefonde eller som vil medføre et ubalanceret budget i et regnskabsår eller belaste indkomsterne eller reservefonde i et efterfølgende regnskabsår Undtagelse herfra kræver godkendelse af 2/3 af samtlige medlemmer af den internationale bestyrelse ved en afstemning med navneopråb

Stk. 2. Møder Indkaldelse til og gennemførelse af ordinære og ekstraordinære møder skal foregå efter reglerne i vedtægten.

Artikel VI: Internationale Convention Stk.1. Tid og sted. Sammenslutningen skal afholde et internationalt Convention hvert år på et tidspunkt og et sted, der fastsættes af den internationale bestyrelse.

Stk.2. Ret til at sende delegater. Enhver chartret klub, som ha opfyldt sine økonomiske forpligtelser over for sammenslutningen, skal ved hver af denne sammenslutnings Conventions være berettiget til én (1) delegat og én (1) suppleant for hver femogtyve (25) af dens medlemmer, eller størstedelen deraf. således som det fremgår af det in e na ionale kontors ortegnelse for den første dag i den måned, som går umiddelbart forud for den måned, hvori Convention holdes, dog således at hver klub skal være berettiget til mindst én (1) delegat og én (1) suppleant. Ved størstedelen forstås i dette stykke tretten (13) eller flere medlemmer. Udvælgelsen af en sådan delegat eller suppleant skal doku-menteres ved en erklæring underskreve af præsidenten eller sekretæren eller andet hertil på behørig måde udpeget bestyrelsesmedlem i klubben, eller for det tilfælde, at intet sådan medlem er til stede ved Convention, af distriktsguvernøren eller den tiltrædende distriktsguvernør i det distrikt (enkelt- eller deldistrikt), under hvilket klubben hører Forfaldne beløb kan afregnes frem til det tidspunkt, hvor godkendelsen af delegater afsluttes, hvilket tidspunkt skal fastsættes i overensstemmelse med reglerne for det pågældende Convention. Alle sammenslutningens tidligere internationale præsidenter har fulde delegatrettigheder ved alle internationale Conventions og ved alle årsmøder i sit eget distrikt (enkelt-, del- og multipel). Den internationale bestyrelse skal i overenss emmelse med gældende revisionsregler godkende betaling til alle tidligere præsidenters rimelige udgifter i forbindelse med deltagelse i årlige internationaleConventions og i vedkommendes årsmøder (enkelt-, del- og multipeldistrikt). Alle tidligere medlemmer af sammenslutningens internationale bestyrelse har fulde delegatrettigheder ved alle internationale Conventions og ved alle årsmøder i sit eget distrikt (enkelt-, del og multipel). Ingen sådan tidligere præsident eller tidligere internationalt bestyrelsesmedlem skal indregnes i deres respektive klubbers kvota af delegerede ved nogen af de ovennævnte møderAlle tidligere distriktsguvernører og tidligere guvernørrådsformænd, der er tilforordnet et af den in e na ionale bes y elses stående udvalg og en lion der er medlem af LCIF’s eksekutivkomite har fulde

85

i

.

f

r

.

delegatrettigheder på det internationale Convention, der afholdes i den periode hvor den pågældende er tilforordnet eller medlem. Ingen sådan tidligere distriktsguvernør eller tidligere guvernørrådsformand skal indregnes i deres respektive klubbers kvota af delegerede ved et sådant internationalt Convention.

Stk. 3. Delegaternes stemmeret. Hver godkendt delegat skal være berettiget til ved personligt fremmøde at afgive én (1) stemme efter eget valg på hvert embede, som skal vælges på Convention, ligesom han/hun skal være berettiget til at afgive én (1) stemme efter eget valg i ethvert anliggende, som fremlægges til afstemning på Convention.

Stk. 4. Beslutningsdygt ghed (quorum). Quorum udgøres af samtlige personligt tilstedeværende, godkendte delegater

Stk. 5. Fuldmagt. Afstemning ved fuldmagt er strengt forbudt i såvel klub-, distrikts- (enkelt-, del- og multipel) som sammenslutningens anliggender.

Artikel VII: Distrikternes organisation De chartrede lionsklubber skal inddeles i distrikter, og administrative enheder således som bestemt i vedtægten.

Artikel VIII: Gebyrer og afgifter

Stk. 1. Medlemsrapporter. Hver chartret klub skal indberette navne på alle nye medlemmer til sammenslutningens internationale kontor, på den måde og til det tidspunkt, som er bestemt af den internationale bestyrelse. Ligeledes skal den indtrædelsesafgift for hvert nyt medlem indbetales, som er fastsat af den internationale bestyrelse. Stk. 2. Halvårsafgift. (a) En international medlemsafgift på tretten dollars og syvoghalvfems en halv cents (USD 13,975) eller modværdien deraf i de respektive landes valuta, skal pålignes hvert klubmedlem og skal indbetales forud af hver klub den 21. juli og 21. januar hvert år.

(Fra 1. juli 2005 ændres ” tretten dollars og syvoghalv ems en halv cents (USD 13,975)” til ”seksten dollars og syvogfirs en halv cents (USD 16,875))

(b) Den halvårlige afgift pr. medlem baseres på medlemstallet som indberettet i medlemsrapporten for juni og december måned, og skal indbetales til det internationale kontor senest den 21. juli, respektive 21. januar hvert år. (c) En særlig halvårlig afgift til en Conventionfond på femogtyve cents (USD 0,25) eller modværdien deraf i de respektive landes valuta, skal pålignes hvert klubmedlem og skal indbetales forud af hver klub den 21. juli og 21. januar hvert år. Disse midler skal udelukkende anvendes til at afholde udgifter i forbindelse med de internationale Conventions. (d) Der skal udgives et officielt medlemsblad og det årlige abonnement herfor skal være fire dollars og femoghalvfjerds cents (USD 4,75) eller modværdien deraf i de respektive landes valuta. Beløbet skal opkræves og indbetales hvert halve år sammen med medlemsafgiften. (e) En årlig afgift af en størrelse, fast eller gradueret, som den internationale bestyrelse måtte finde passende, skal betales af hver lionsklub for hver LEO Klub og for hver lionesseklub, den har været moderklub for. Bestyrelsen fastsætter tidspunktet fo afgiftens betaling.

Stk. 3. Renter. Den internationale bestyrelse skal have ret til at tilskrive renter for beløb, der skyldes af klubberne og som ifølge bestyrelsens beslutning er forfalden til betaling. Renten fastlægges fra tid til anden, men må ikke overstige det maksimum der er bestemt ved gældende lov

86

f

, r

.

r

t

Artikel IX: Nødreservefond

Stk. 1. Fondens oprettelse. Sammenslutningen skal oprette en særlig fond, der skal benævnes Reservefonden (Emergency Reserve Fund). Fonden skal drives og administreres adskilt fra sammenslutningens øvrige kapital.

Stk. 2. Finansiering. Ingen del af medlemsafgiften skal hensættes til fonden, dog med det forbehold, at fondens årlige afkast tilføres dens kapital.

Stk. 3. Fondens administration. Fonden skal administreres som følger: (a) Aktiverne i denne fond skal anbringes og genanbringes i henhold til en investeringspolitik udviklet af

Komiteen or Finans og Hovedkontor og godkendt af den internationale bestyrelse. Investeringspolitikken skal tillade investering i sikre værdipapirer op til 40 % af fondens samlede kapital i firma- og statsobligationer og i pengerepræsentativer. Fo målet med investeringspolitikken skal være at maksimere afkastet af reservefonden indenfor risikoniveauer, der er rimeligt fornuftige og acceptable for sammenslutningen. (b) Fondens udbetalinger må ikke i noget regnskabsår overstige et beløb svarende til halvdelen (½) af fondens samlede aktiver (Kapital og ikke fordelt indkomst på regnskabsårets første dag).

(c) Udbetalinger fra fonden (kapital og/eller afkast) må kun ske efter særlig godkendelse af to tredjedele (2/3) af det samlede antal af den internationale besty elses medlemmer, og da kun for at afholde sammenslutningens løbende udgifter, der er nødvendige for at dække dens minimale drift i tilfælde, hvor de ikke kan dækkes af sammenslutningens indtægter i løbet af regnskabsåret og ikke vedrører nogen af seksten (16) navngivne, eller nogen andre af sammenslutningens større projekter eller aktiviteter, udgivelse af The Lion, eller afholdelse af internationale bestyrelsesmøder eller internationale Conventions. (d) Hvis en udbetaling fra fonden er godkendt (kapital og/eller afkast) og fondens kassebeholdning som følge deraf bliver under tres (60 %) procent af sammenslutningens totale udgifter det foregående år, skal den internationale bestyrelse tage de nødvendige skridt til, at fondens balance indenfor tre (3) år fra godkendelsen af udgiften fra fonden, føres tilbage til en størrelse, der ikke må være under tres (60 %) af sammenslutningens totale udgifter det foregående år. Fondens beholdning begrænses til halvfjerds (70 %) procent af organisationens udgifter det forudgående år. Overskydende midler overføres til den almindelige fond.

Artikel X: Navn, emblem og andre insignier

Stk. 1. Sammenslutningens farver. Sammenslutningens og hver chartret klubs farver skal være purpur og guld. (Pantonefarverne Reflexblå og gul 123).

Stk. 2. Sammenslutningens emblem. Sammenslutningens og hver chartret klubs emblem skal være udformet således:

Stk. 3. Brug af navn og emblem. Brug af sammenslutningens navn, goodwill, emblem og andre logotyper skal ske i overensstemmelse med de retningslinier som fra tid til anden fastsættes i vedtægten.

Artikel XI: Lovændringer

Stk. 1. Ændringsprocedure. Denne lov kan kun ændres på et international Convention ved ændringsforslag, som er fremsat af Komiteen for love og vedtægter under Convention og vedtaget med

87

,r

rt

t r t r t t

t r t t r f t .

.

t r t t r .

t t

t

,

,

lt

.

it

to tredjedeles (2/3) flertal af de godkendte delegater som afgiver stemmer ved det pågældende møde. Intet ændringsforslag skal f emsættes til afstemning på et Convention, med mindre det er sikret godkendelse ved en af de følgende to metoder: (a) Det er blevet godkendt af den internationale besty else (b) Det er blevet godkendt ved beslutning på et årsmøde i et enkel - og/eller multipeldistrikt med s emmer, der rep æsen ere minds enoghalv reds procent (51 %) af det samlede antal klubmedlemmer i sammenslutningen i det regnskabsår, hvor ændringsforslaget er fremsendt til den in e na ionale bes y else til a s emning

Stk. 2. Bekendtgørelse. Ethvert ændringsforslag skal bekendtgøres i The Lion eller i en anden af sammenslutningens officielle publikationer senest tredive (30) dage før det Convention, hvor forslaget skal til afstemning.

10.14. Vedtægt (By-Laws) for Lions Clubs International

Artikel I: Medlemskab Stk. 1. Kluborganisation Lionsklubber kan med distriktsguvernørens samtykke og/eller godkendelse af den internationale bestyrelse oprettes og chartres i ethvert angivet geografisk område, også i områder, hvor en eller flere etablerede klubber virker. De grænser, indenfor hvilke en eller flere klubber chartres, skal angives og kan ændres som beskrevet ovenfor

Stk. 2. Klubnavn. Hver klub skal bære navn efter det angivne område, hvor klubben er beliggende. I hvert område, hvor der findes mere end én klub, skal hver klub føje en betegnelse til områdenavnet.

Stk. 3. Ansøgningsprocedure. Ansøgning om chartring af en lionsklub kan fremsættes til sammenslutningen af enhver gruppe, klub eller forsamling på den måde, som er foreskrevet af den in e na ionale bes y else

Stk. 4. Klubbens forpligtelser. For at opfylde sine forpligtelser som ”good standing” skal hver klub:

(a) Hvis ikke andet er foreskrevet heri, hvert år og fra hvert medlem af lionsklubben opkræve en minimumsafgift, som dækker internationale- og distrik safgifter (enkel-, del- og multipel) sam sådanne andre afgifter, som er nødvendige for at dække klubbens egne administrative omkostninger. (b) Regelmæssigt indsende de rapporter til sammenslutningens kontor, som den internationale bestyrelse kan bede om. (c) Efterleve love, vedtægter og den in ernationale bestyrelses bestemmelser. (d) Forsøge at løse alle konflikter der opstår på klubniveau i overensstemmelse med den konfliktløsningsprocedure, der fra tid til anden fastsættes af den internationale bestyrelse.

Stk. 5. Status quo/tilbagekaldelse af charterbrev. Enhver chartret klub som ikke opfylder sine forpligtelser over for sammenslutningen, kan efter den internationale bestyrelses skøn og efter konsultation med distriktsguvernøren sættes i ”status quo ” eller få sit charterbrev tilbagekaldt. Enhver klub, som er i status quo, er frataget alle rettigheder og privilegier indtil den internationale bestyrelses endelige beslutning om dens status.

Stk. 6. Udtræden. Enhver chartret klub kan udtræde af sammenslutningen og denne udtræden skal have virkning fra tidspunktet for den internationale bestyrelses godkendelse. Dog kan den internationale bestyrelse tilbageholde sin godkendelse, indtil alle sky dige beløb er betalt, indtil der på behørig måde er disponere over klubbens midler og andre ejendele, charterbrevet er blevet returneret, og alle rettigheder til anvendelse af navnet ”Lions”, emblemet og andre af sammenslutningens insignier er blevet afstået

Stk. 7. Medlemskategor er. Ethvert medlem af en lionsklub skal, efter godkendelse af klubbens bestyrelse, tilhøre en af de følgende kategorier: aktivt medlem, tilknyttet medlem, associere medlem,

88

,

i

t .

t

(

t

t

t

tr

t

æresmedlem, livsvarigt medlem, hvilende medlem og privilegeret medlem. De nævnte kategorier har de rettigheder, pligter og privilegier, der er beskrevet i tabelform i afsnit 11.4. Alle medlemmer, uanset kategori, skal betale de afgifter (undtagen for æresmedlemmer, hvor klubben betaler afgifterne), som besluttes af lionsklubben. De skal optræde på en måde, der skaber et gunstigt billede af lionsklubben i lokalsamfundet. Et livsvarigt medlem skal betale en engangsafgift på USD 300 til sammenslutningen i stedet for fremtidige internationale afgifter. Status som livsvarigt medlem skal godkendes i overensstemmelse med den internationale bestyrelses beslutning. Alle tidligere inter-nationale præsidenter bliver livsvarige medlemmer, når deres embedsperiode udløber uden at skulle betale afgift eller godkendes.

NOTE: Medlemskategorierne er beskrevet sidst i denne vedtægt som: Bilag A.

Stk. 8. Medlemskab i mere end én klub. Ingen undtagen æresmedlemmer og associerede medlemmer, kan være medlem af mere end én lionsklub.

Artikel II: D striktsorganisation

Stk.1. Jurisdiktion ved distriktsinddeling. Geografiske områder skal inddeles i distrikter og administrative enheder efter den internationale bestyrelses bes emmelse

Stk. 2. Minimumskrav til et distrikt. Et distrikt skal ved oprettelsen bestå af femog redive (35) klubber, som har opfyldt deres økonomiske forpligtelser, er ”good standing” og med et samlet medlemstal på et tusinde to hundrede halvtreds 1250), som har opfyldt deres økonomiske forpligtelser, medmindre andet vedtages med 2/3 flertal af den internationale bestyrelse.

Stk. 3. Distriktsændring. Hvert enkeltdistrikt, som ønsker at blive et multipeldistrikt, og hvert multipeldistrikt, som ønsker at føje et eller flere deldistrikter til mul ipeldistriktet eller på anden måde ændre grænserne for et eller flere deldistrikter, skal til den internationale bestyrelse fremsende et forslag til distriktsændringen, som skal være godkend af distriktsmødet i det pågældende enkeltdistrikt. Hvis forslaget vedrører ændringer i et multipeldistrikt, skal forslaget være godkendt af årsmødet i det pågældende multipeldistrikt eller af to tredjedele (2/3) af distriktsmøderne i de berørte distrikter. Et kort, som viser grænserne for alle foreslåede deldistrikter og en liste, der viser, klubbernes fordeling på distrikterne, skal være bilagt.

For at opnå den internationale bestyrelses godkendelse skal hvert foreslået deldistrikt indeholde mindst femogtredive (35) lionsklubber med et samlet medlemstal på mindst et tusinde to hundrede og halvtreds (1250), der har opfyldt deres forpligtelser over for sammenslutningen. Ved behandlingen af et sådant forslag, kan den internationale bestyrelse lægge vægt på alle sådanne faktorer, som den finder af betydning for afgørelsen og forlange et sådant yderligere antal klubber eller medlemmer, som den finder passende. Dersom den internationale bestyrelse godkender ændringen, skal den træde i kraft ved afslutningen af det internationale Convention, der følger nærmest efter den dato, hvor den internationale bestyrelse har truffet sin beslutning; dog med det forbehold, at delegaterne fra de klubber, som vil indgå i de respektive nye distrikter, skal vælge distriktsguvernør og skal vedtage lov og ved ægt på et møde, der afholdes i forbindelse med det årsmøde/distriktsmøde, der i det distrikt (enkelt-, del eller mul ipel-), ændringen vedrører, afholdes nærmest efter den inte nationale bestyrelses godkendelse og inden det nævnte internationale Convention.

Såfremt et eksisterende deldistrikt bliver væsen ligt omorganiseret, kan delegaterne fra de klubber, der udgør det nævnte deldistrikt, vælge en distriktsguvernør på et møde, der afholdes i forbindelse med årsmødet i multipeldistriktet.

Stk. 4. Guvernørråd. Distriktsguvernørerne i deldistrikterne skal udgøre et guvernørråd i hvert multipeldistrikt, medmindre andet bestemmes i denne vedtægt. Hvis multipeldistriktets vedtægt tillader

89

,

t

,

t

t -

i

tt

t

-

tt

t

dette, kan der i guvernørrådet indgå en eller flere netop afgåede distriktsguvernører, men det samlede antal af disse må ikke overstige halvdelen (½) af antallet af distriktsguvernører. Hvert medlem af guvernørrådet skal have en (1) stemme i enhver sag, som kræver beslutning af rådet. I et guvernørråd kan også indgå sammenslutningens tidligere og nuværende internationale præsidenter vicepræsidenter og tidligere og nuværende internationale bestyrelsesmedlemmer som rådgivende, men ikke stemmeberet igede medlemmer. En tidligere distriktsguvernør kan dog vælges eller udnævnes til formand (med stemmeret) for guvernørrådet for en periode på et år uden mulighed for genvalg. I sådanne situationer skal antallet af stemmeberettigede netop afgåede distriktsguvernører nedsættes med en (1).

Stk. 5. Guvernørrådets beføjelser. I henhold til bestemmelserne i lov og vedtægt og de retningslinier der er vedtaget af den internationale bestyrelse, skal hvert guvernørråd have tilsyn med administrationen af alle multipeldistriktets anliggender og det kan vælge de embedsmænd, afholde de møder, administrere de midler, godkende de udgifter og udøve den øvrige administrative myndighed, som fremgår af det pågældende multipeldistrikts ved ægt.

Stk. 6. Distriktskabinet. Hvert enkelt- og deldistrikt skal have et kabinet (distriktsledelse) sammensat af distriktsguvernøren som formand, den nærmeste foregående distriktsguvernør, vicedistriktsguvernøren og følgende, som skal udnævnes eller vælges i henhold til reglerne i vedtægten for det pågældende enkelt-, del- eller multipeldistrikt: Regionsformænd, zoneformænd, sekretær, kasserer (eller distriktssekretær/-kasserer) og andre medlemmer, som det pågældende distrikts (enkelt-, del- eller multipel-) lov og vedtægt foreskriver. Dog skal den enkelte distriktsguvernør have ret til at bestemme, om posten som regionsformand skal besættes i hans/hendes embedsperiode. Hvisdenne post ikke besættes, skal den stå ledig i denne distriktsguvernørs embedsperiode. Ethvert distrik (enkelt-, del eller multipeldistrikt) skal i sin lov og vedtægt foreskrive valg af envicedistriktsguvernør. Vicedistriktsguvernørens opgaver fastsættes af den internationale bestyrelse. Et klubmedlem kan kun udnævnes eller vælges til reg onsformand eller zoneformand i den region henholdsvis zone, i hvilken den pågældendes klub er beliggende.

Stk. 7. Kabinetsmøder. Kabinetsmøderne skal afholdes i henhold til de regler, der er fastsat i det respektive distrikts vedtægt. I alle disse møder er stemmeretten udstrakt til distriktsguvernøren, den nærmeste foregående distriktsguvernør, vicedistriktsguvernøren, regionsformændene, hvis posten besættes i distriktsguvernørens embedsperiode, zoneformændene, sekretæren og kassereren (eller distriktssekretær/-kasserer), og den kan omfatte sådanne andre kabinetsmedlemmer, som det respektive distrikts (enkelt-, del- eller multipel-) lov og vedtægt foreskriver.

Stk. 8. Rapport fra distrikts– og årsmøder. Inden tres (60) dage efter afslutningen af distrikts-/årsmødet i hvert enkelt-, del- og multipeldistrikt skal mødets sekre ær fremsende et eksemplar af mødereferatet til det internationale kon or og et eksemplar til hver distriktsguvernør samt til de klubber, der skriftligt anmoder herom. Senest tres (60) dage efter afslu ningen af et regnskabsår skal den på dette tidspunkt siddende distriktskasserer i enkelt- og deldistrikter henholdsvis rådssekretæren i multipeldistriktet fremsende et eksemplar af en specificeret redegørelse for enkelt-, del og multipeldi-striktets indtægter og udgifter i det nævnte regnskabsår til det internationale kontor, distriktsguvernørerne og klubsekretærerne i de respektive enkelt-, del- og multipeldistrikter.

Artikel III. Valg.

Stk. 1. Valg af medlemmer til den internationale bestyrelse. Præsidenten, første og anden vicepræsiden og samtlige bestyrelsesmedlemmer skal vælges ved hemmelig afstemning på det årlige internationale Convention. Intet klubmedlem i det distrikt (enkelt-, del-, eller mul ipel), i hvilket et sådant Convention afholdes, kan på dette vælges til nogen tillidspost, bortset fra præsident og første vicepræsiden .

90

.

,

f

t ttt

,r

r rr

Stk. 2. Valgbarhedskrav til anden vicepræsident. (a) En kandidat til posten som international anden vicepræsident skal: (1) Være aktivt medlem og have opfyldt sine forpligtelser som medlem af en lionsklub, der ligeledes har opfyldt sine forpligtelser. (2) Have fuldendt eller stå overfor at fuldende sin periode som valgt eller udnævnt internationalt bestyrelsesmedlem (director). (3) Have sikret sig godkendelse af sit Årsmøde (enkelt- eller del- og multipeldistrikt), og (4) Have sikret sig skriftlig bekræftelse på godkendelse af sit distrikt (enkelt, del og multipel) ioverensstemmelse med denne lov og vedtægt. Denne bekræftelse skal gælde som bekræftelse til højere poster i sammenslutningen, hvis den pågældende kandidat vælges til anden vicepræsident.

(b) Bortset fra tilfælde, hvor der opstår ledighed på en post, der skal besættes som foreskrevet i sammenslutningens lov og vedtægt, kan kun et klubmedlem, der har været anden vicepræsident, vælges til første vicepræsident, og kun et klubmedlem, der har været anden og første vicepræsident, kan vælges til præsident for sammenslutningen. Ved ledighed på posten som præsident for sammenslutningen eller en af vicepræsidentposterne, der skal besættes som foreskrevet i sammenslutningens lov og vedtægt, kan et klubmedlem, som er eller tidligere har været internationalt bestyrelsesmedlem, udnævnes til et sådant hverv.

Stk. 3. Valgbarhedskrav til internationale bestyrelsesmedlemmer (directorer). (a) En kandidat til posten som internationalt bestyrelsesmedlem skal: (1) Være aktivt medlem og have opfyldt sine forpligtelser som medlem af en lionsklub, der ligeledes har opfyldt sine forpligtelser. (2) Have fuldendt, stå over for at fuldende eller have fuldendt størstedelen af en hel periode som distriktsguvernør i et fuldt distrikt i sammenslutningen eller som midlertidig distriktsguvernør i et midlertidigt distrikt som i løbet af nævnte periode eller senere opnåede tyve (20) klubber, der har opfyldt deres forpligtelser, eller fuld distriktsstatus, eller som har været er midlertidigt distrikt i mindst ti (10) år.

(3) Have sikret sig godkendelse af sit årsmøde (enkelt- eller del- og multipeldistrikt) (4) Have sikret sig skriftlig bekræftelse på godkendelse af sit distrikt (enkelt- del- og multipel-) i overensstemmelse med denne lov og vedtægt.

Stk. 4. Valgbarhedskrav til distriktsguvernører En kandidat til posten som distriktsguvernør skal: (a) Være aktivt medlem og have opfyldt sine forpligtelser som medlem af en chartret lionsklub, der ligeledes har opfyldt sine forpligtelser i sit distrikt. (b) Have sikret sig godkendelse af sin klub eller et flertal af klubberne i sit (enkelt- eller del-) distrikt. (c) Være vicedistriktsguvernør i det distrikt hvor valget finder sted.

Kun i tilfælde, hvor den siddende vicedistriktsguvernør ikke stiller op til valg til distriktsguvernør eller hvis posten som vicedistriktsguvernør er ledig på det tidspunkt, hvor distriktsmødet finder sted, kan ethvert klubmedlem, som opfylder kravene til posten som vicedistriktsguvernør, som foreskrevet i sammenslutningens lov og vedtægt, og som or tiden er medlem af, eller som tidligere har været medlem af distriktets kabinet i yderligere et (1) år, opfylde betingelserne i litra (c).

Stk. 5. Godkendelsesprocedure for kandidater. (a) Bor set fra kandidatur til poster, der ved ledighed skal besæ es i overensstemmelse med sammenslutningens ved ægt eller lov - for hvilke der hverken kræves godkendelse eller skriftlig bekræf-telse - skal skriftlig bekræftelse af godkendelsen af kandidatur til alle internationale poster - med undtagelse af posten som distriktsguvernør meddeles af formanden og sekretæren i det pågældende enkeltdistrikts eller deldistrikts kabinet eller guvernør åd, alt efter omstændighederne. Bekræftelsen skal ske på blanketter udfæ diget af det internationale kontor og skal væ e dette i hænde senest tredive (30) dage vedrørende kandidater til den internationale besty else og halvfems (90) dage vedrørende

91

,

f

t

f

f r

.

r

r

fr

r r

fr ,r

r t. r

.

,

.

t

kandidater til posten som anden vicepræsident, før åbningen af det internationale Convention hvor afstemningen finder sted. Bekræftelsen kan ske pr. fax eller e-mail orudsat, at der senest tre (3) dage derefter med post afsendes en bekræftelse. Ingen bekræftelse er gyldig før den er undersøgt og godkendt af det internationale kon or.Enhver godkendelse skal kun være gældende for de to (2) internationale Conventions, som følger efter godkendelsen hvor medlemmet i øvrigt er valgbart i henhold til sammenslutningens vedtægt og lov. I den periode godkendelsen gælder: (i) kan den ikke ophæves (ii) kan der ikke udfærdiges andre godkendelser, og (iii)i til ælde af dødsfald, tab af valgbarhed eller tilbagekaldelse af kandidaturet, er den oprindelige godkendelse bortfaldet. Der kan ikke kræves yderligere bekræftelser i godkendelsesperioden. Alle bekræftelser, hvad enten der er tale om oprindelige eller senere, skal udfærdiges i overensstemmelse med de procedurer, som det respektive enkelt- eller multipeldistrikts lov og vedtægt oreskriver angående tidspunkt og f emgangsmåde for indstilling til den pågældende internationale post. b) Bekræftelse af godkendelse skal specificere den post, der søges, og ingen kandidat kan søge valg til nogen anden end den, godkendelsen omhandler Intet enkelt- eller multipeldistrikt må godkende mereend en (1) kandidat ad gangen til den internationale bestyrelse.

Stk. 6. Repræsentation. (a) Udeladt.(Vedrø er kandidater til den internationale bestyrelse fra multipeldistrikter, der har klubber både i USA og Canada. Teksten findes på www.lionsclubs.org). (b) To eller flere medlemmer af klubber i samme enkelt- eller multipeldistrikt kan ikke samtidigt væ emedlemmer af den internationale bestyrelse. Hvis et bestyrelsesmedlem flytter til et sådant distrikt, fra hvilket vedkommende ikke er valgt, skal vedkommendes embedsperiode ophøre ved afslutningen af det ølgende Convention, og vedkommendes efterfølger skal vælges på dette. (c) En præsident eller vicepræsident og et internationalt bestyrelsesmedlem kan vælges f a samme område som nævnt i vedtægten og gøre tjeneste samtidig, men de må ikke være fra klubber i samme enkelt- eller multipeldistrikt.

Stk. 7. Distrikters krav til kandidater. Bortset f a egler med hensyn til tidspunkt for og emgangsmåde ved bekendtgørelse af, at man vil søge en international post, og det antal stemmer der

kræves for godkendelse af et kandidatur og valg af distriktsguvernør, hvilke kan væ e fastlagt i de espektive enkelt- eller mul ipeldistrikters lov og vedtægt, kan der ikke stilles krav til nogen kandidat til

på en internationalt post udover de, der er bestemt ved nærværende lov Sådanne procedure egler må ikke indeholde krav, som ikke fuldt ud kan opfyldes i løbet af ét klubår

Stk. 8. International nomineringskomite. Ved det årlige internationale Convention eller inden for de forudgående et hundrede firs (180) dage skal præsidenten udpege en nomineringskomite på ni (9) delegater af hvilke ingen må være ledere i sammenslutningen, ligesom der ikke må være mere end et (1) medlem fra klubber i samme del- eller multipeldistrikt. Endvidere skal præsidenten fastsætte tidspunktet for valget på Conventions sidste dag Denne nomineringskomite skal: (a) Modtage på skrift navnene på alle de kandidater, hvis bekræftede godkendelse, med hensyn til formkravene er blevet godkendt af sammenslutningens øverste juridiske konsulent, og behandle eventuelle indvendinger mod disse. (b) Afgøre rækkefølgen på de navne, der skal trykkes på stemmesedlen, og (c) På et møde under det internationale Convention præsentere navnene på alle kvalificerede kandidater til de poster, som skal besæt es. Valget skal foregå ved hemmelig afstemning, skriftligt på fortrykte stemmesedler eller på anden tilsvarende måde, som den internationale bestyrelse måtte bestemme. Der kræves simpelt flertal for opnåelse af valg. I tilfælde af stemmelighed skal den siddende internationale bestyrelse vælge, hvem af kandidaterne, der skal besætte posten.

92

tt t

t f

- - t

f r

t r f.

,t

f / r rf r

r,

- - t

r f .

,

t f.

, r r

r.

r r

Delegater og suppleanter til det internationale Convention skal godkendes, og alle deltagere - det være sig delegater, deres stedfor rædere eller andre - må kun deltage i møder og forhandlinger, når de er registrerede og har betalt den af den internationale bestyrelse fastsat e regis reringsafgift.

Stk. 9. Fremgangsmåde ved valg af distriktsguvernør / vicedistriktsguvernør. (a) Distriktsguvernør. Valg af distriktsguvernør skal ske ved hemmelig, skriftlig afstemning. En kandidat skal opnå et fler al af de afgivne stemmer or at blive valgt. Ved et flertal forstås her et tal større end halvdelen af de afgivne stemmer undtaget blanke og ugyldige stemmesedler. Valg af distriktsguvernør skal i øvrigt ske i overensstemmelse med bestemmelserne i det pågældende distrikts (enkelt , del eller multipel-) lov og ved ægt. Resultaterne af hvert enkelt distriktsguvernørvalg skal meddeles det internationale kontor af den siddende distriktsguvernør og/eller sammenslutningens re-præsentant (Staf Representative). De meddelte resultater skal fo elægges den internationale bestyrelse.

Alle valgresultaterne for distriktsguvernører skal godkendes af den internationale bestyrelse, hvorefter de sættes i kraft, undtagen i de tilfælde, hvor der i overensstemmelse med den internationale bestyrelses procedure er nedlagt protest imod e valg esultat, eller der er taget retlige skridt som følge hera I sådanne tilfælde vil udpegning eller valg af distriktsguvernør blive afgjort af den internationale besty-relse. Hvis det ikke lykkes for et distrikt at få valgt en kvalificeret distriktsguvernør eller hvis en tiltrædende distriktsguvernør i et distrik afgår ved døden eller nægter at tiltræde eller den internationale bestyrelse inder, at han hun på grund af sygdom eller anden manglende fo måen til at va etage pågældende post ør den dato da hans/hendes embedsperiode ellers skulle begynde, eller såf emt posten er ubesat på grund af protester eller anlagt retssag mod valget af distriktsguvernø kan den internationale bestyrelse udpege en distriktsguvernør på den måde og for en sådan periode, som er fastsat i sammenslutningens lov og vedtægt.

(b) Vicedistriktsguvernør. Valg af vicedistriktsguvernør skal ske ved hemmelig, skriftlig afstemning. En kandidat skal opnå et flertal af de afgivne stemmer for at blive valgt. Ved et flertal forstås her et tal større end halvdelen af de afgivne stemmer undtaget blanke og ugyldige stemmesedler. Valg af vicedistriktsguvernør skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i det pågældende distrikts (enkelt , del og multipel-) lov og vedtægt. Resul aterne af hvert enkelt vicedistriktsguvernørvalg skal meddeles til det internationale kontor af den siddende distriktsguvernør og/eller sammenslutningens epræsentant (Staf Representative)

En kandidat til posten som vicedistriktsguvernør skal:(1) Være aktivt medlem og have opfyldt sine forpligtelser som medlem af en chartret lionsklub der ligeledes har opfyldt sine forpligtelser i sit distrikt. (2) Have sikret sig godkendelse af sin klub eller et flertal af klubberne i sit distrikt. (3) Have fungeret eller vil have fungeret inden posten som vicedistriktsguvernør overtages som:(a) Præsident for en lionsklub i en fuld periode eller størstedelen deraf og derudover som klubbestyrelsesmedlem i mindst to (2) år og (b) Som zoneformand eller regionsformand eller distriktssekretær eller distriktskasserer (eller distriktssekre ær/-kasserer) i en fuld periode eller størstedelen dera(c) Ingen af ovennævnte poster må være indehavet i samme klubår. (c) Ledighed på posten som distriktsguvernør / vicedistriktsguvernør. Bliver posten som distriktsguvernør ledig i henhold til denne vedtægt og lov, skal vicedistriktsguvernøren fungere som distriktsguvernør udfø e dennes pligter og have samme beføjelser som distriktsguvernøren indtil den internationale bestyrelse, i overensstemmelse med lit a (d) i dette stykke, beslutter hvorledes posten skal udfyldes i den resterende periode. I tilfælde af at vicedistriktsguvernørposten bliver ledig, skal den besættes i henhold til distriktets vedtægt (enkelt- del- eller multipel-). (d) Fremgangsmåde ved besættelse af en ledig post som distriktsguvernør. Den internationale bestyrelse kan i henhold til denne vedtægt fo etage en sådan udnævnelse før det tidspunkt, da en tiltrædende distriktsguvernørs embedsperiode begynder i henhold til sammenslutningens lov I sådanne tilfælde skal de på den måde udnævnte personer betragtes som valgte til nævnte post og væ eundergivet revisions eglerne. Ved en sådan udnævnelse og ved udfyldelsen af en sådan ledighed skal

93

r ,t

r, t r r

r t r, ,

f

rr

r

r.

t ,r

f r

t

t

den internationale bestyrelse dog ikke væ e bundet til denne vedtægt og lov men skal tage hensyn til enhver anbefaling, som besluttes i et møde i det siddende kabinet, hvortil distrik sguvernøren, den nærmeste foregående distriktsguvernø vicedistriktsguvernøren, regionsformænd, zoneformænd, distriktssekre æ en og distriktskassere en(eller distriktssekretær/-kasserer), tidligere internationale præsidenter, tidligere internationale besty elsesmedlemmer sam tidligere distriktsguvernøre som er medlemmer i og har opfyldt deres forpligtelser over for en chartret klub der har opfyldt sine orpligtelser, er indbudt til at deltage i. Dette møde skal afholdes inden femten (15) dage efter den internationale bestyrelses bekendtgørelse herom. Det tilkommer den nærmeste foregående distriktsguvernør - eller i dennes f avær den, der senest har været distriktsguvernør - at indkalde til nævnte møde. Vedkommende skal også lede mødet. Det er endvide e vedkommendes ansvar at meddele møde esultatet til den internationale bestyrelse inden syv (7) dage efter dets afholdelse sammen med dokumentation for udsendte indbydelser og tilstedeværende på mødet. Enhver lion, der er berettiget til at modtage indkaldelse til mødet, og som deltager i dette, har ret til at afgive en (1) stemme på den lion, vedkommende ønsker at anbefale til udnævnelse til distriktsguvernø (e) Valg af distriktsguvernør i et nyt distrikt. Ved dannelse af et distrikt har dette ret til at vælge en distriktsguvernør på det første distriktsmøde efter det fastsat e antal klubber og klubmedlemmer der har opfyldt deres forpligtelser, er nået. Kvalifikationskravene til valg af distriktsguvernør, som fo eskrevet i denne vedtægt, skal dog ikke være op yldt indtil distriktet har eksisteret i tre (3) år eller me e. Tjeneste i kabinettet i et sådant distrikt, inden det bliver et fuldt distrikt, kan udgøre en del af kvalifikationskravene.

Stk. 10. Stemmelighed. Ved valg af distriktsguvernør og/eller vicedistriktsguvernør skal valget ved stemmelighed afgøres således som det fremgår af sammenslutningens standardvedtægt for distrikter forudsat ikke andet er bestemt i det pågældende distrikts (enkelt-, del- eller multipel-) vedtægt.

Artikel IV. Det årlige internationale Convention.

Stk. 1 Den internationale bestyrelses beføjelser over Convention. Alle dele af det internationaleConvention skal være underlagt den internationale bestyrelses myndighed, kontrol og tilsyn, medmindre andet er bestemt i denne vedtægt.

Stk. 2. Officiel indkaldelse. Præsidenten, eller den han bemyndiger hertil, skal udsende en officiel, trykt indkaldelse til Convention mindst fem (5) og højest fyrre (40) dage før det tidspunkt, der er fastsat for afholdelse af Convention, med oplysninger om sted, dag og tid for dets afholdelse. Disse oplysninger skal også bekendtgøres i sammenslutningens officielle medlemsblad.

Stk. 3. Ledelse af Convention. Sammenslutningens præsident, første og anden vicepræsident, sekretær og kasserer skal lede Convention. Præsidenten kan med den internationale bestyrelses godkendelse udpege sådanne andre personer som er nødvendige til ledelsen af Convention.

Stk. 4. Omkostninger ved distriktsguvernørernes deltagelse i Convention. I over-ensstemmelse med revisionsreglerne kan den internationale bestyrelse godkende betaling af distriktsguvernørernes (valgte eller udnævnte) rimelige udgifter ved deltagelse i uddannelse, der afholdes i forbindelse med det årlige internationale Convention.

Artikel V. Møder.

Stk. 1. Ordinære møder i den internationale bestyrelse. Et ordinært møde i den internationale bestyrelse skal afholdes umiddelbart efter afslu ningen af det årlige internationale Convention på samme sted, desuden skal der afholdes ordinært møde i oktober eller november, samt i marts eller april. Et af disse ordinære møder i oktober/november eller marts/april skal afholdes i det internationale hovedkvarter, og det andet ordinære møde skal afholdes på et tidspunkt og på et sted, der fastsæt es

94

. t

f -t r t t r rt f t

.

r

i t

r

af den internationale præsident. Det sidste ordinære møde skal afholdes på stedet for det årlige internationale Convention før åbningen af dette.

Stk. 2. Ekstraordinære møder. Ekstraordinære møder i den internationale bestyrelse kan indkaldes af præsidenten til den tid og på det sted, som denne beslutter, og skal indkaldes af præsidenten efter skriftlig (brev, e-mail, fax eller telegram) begæring af fem (5) bestyrelsesmedlemmer til den tid og på det sted, som præsidenten beslutter Dog skal sådant møde indkaldes inden ti (10) dage og afholdes inden tyve (20) dage efter modtagelsen af den sidste af disse begæringer. Skrif lig indkaldelse til ekstraordinære møder, indeholdende tid og sted or samt formålet med mødet, skal af det ine na ionale kon o tilsendes hve medlem a bes yrelsen, undtagen når der indkaldes til møde under

et internationalt Convention.

Stk. 3. Skriftlig sagsbehandling. Den internationale bestyrelse kan træffe beslutninger i skriftlig procedure (brev, e-mail, fax eller telegram). Dog skal en sådan beslutning først have virkning, når den er skriftligt godkendt af tre fjerdedele (3/4) af samtlige medlemmer af bestyrelsen. En sådan fremgangsmåde kan iværksættes af præsidenten eller fem (5) medlemmer af bestyrelsen For at afgivne stemmer kan anses for gyldige, må de være modtaget i det internationale kontor senest tredive (30) dage efter, at forslagene er udsendt derfra. Fo sendelserne skal udsendes på den hurtigst mulige måde.

Stk. 4. Beslutningsdygt ghed. Hvor ikke andet er bestemt i sammenslutningens ved ægt og lov, er den internationale bestyrelse beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 5. Forretningsudvalget. Præsidenten, den nærmeste foregående præsident, vicepræsidenterne og et andet medlem af den internationale bestyrelse, som udnævnes af præsidenten med bestyrelsensgodkendelse, skal udgøre bestyrelsens forretningsudvalg, som kun kan handle for og på bestyrelsensvegne, når bestyrelsesmedlemmerne ikke er samlet et sted eller er sammen i møde. Ingen bestyrelsesbeslutning kan ændres, omformes eller ophæves af forretningsudvalget. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når der er mindst fire (4) medlemmer til stede. Afgørelser truffet af et flertal af disse er bindende for udvalget. Udvalget kan træffe afgørelser under telefonmøder, dersom mindst fire (4) medlemmer deltager, og afgørelser truffet af et flertal af disse er bindende for udvalget. Når udvalget skal besætte en ledig post som distriktsguvernør, kan det træffe beslutning på samme måde som den ovennævnte skriftlige procedure for den internationale bestyrelses beslutninger, forudsat at fire (4) medlemmer deltager i beslutningen og at denne træffes af et flertal, hvorved den bliver gyldig som udvalgets beslutning.

Stk. 6. Årsmøder (enkelt-, del- og multipeldistrikt). Hvert enkelt- og deldistrikt skal afholde et distriktsmøde, som skal afsluttes senest tredive (30) dage før åbningen af det internationale Convention. Hvert multipeldistrikt skal afholde et årsmøde, som skal afsluttes senest femten (15) dage før åbningen af det internationale Convention. Hvert enkelt- og deldistrikt skal vælge en distriktsguvernør som foreskrevet i denne vedtægt eller lov. Mødes delegater i et deldistrikt i forbindelse med årsmøde i multipeldistriktet, kan et sådant møde betragtes som distriktsmøde i deldistriktet, hvisdet opfylder de øvrige betingelser i dette stykke. Tid og sted for disse distriktsmøder/årsmøder skal fastsættes i henhold til de regler, der er bestemt i de respektive enkelt- og multipeldistrikters vedtægter.

Stk. 7. Distrikts- og årsmødernes beslutningsdygtighed. Distriktsmøderne (enkelt-, del- og multipeldistrikt) kan træffe afgørelse i alle forhold, når dette sker i overensstemmelse med sammenslutningens lov og vedtægt, og distriktsmøder i enkelt- og multipeldistrikter kan vedtage resolutioner og henstillinger til sammenslutningen.

Stk. 8. Klubdelegater. Enhver chartret klub, som har opfyldt sine forpligtelser over for sammenslutningen og distriktet (enkelt-, del og multipel-), har ret til på det årlige distrikts-/årsmøde (enkelt-, del- og multipel-) at have en (1) stemmebe ettiget delegat og en (1) stedfortræder for hver ti

95

f r

t

t r

fr

,

r rt

.

,

r . , , t

t

r

(10) medlemmer eller størstedelen deraf, der har været medlemmer i et år og en dag opgjort efter det internationale kontors medlemsfortegnelse for den ø ste dag i den måned, der ligger før den måned, hvori distrikts-/årsmødet afholdes. Hver klub er dog berettiget til en (1) delegat og en (1) stedfortræder. Endvidere kan hvert distrikt (enkelt-, del- eller multipel-), såfremt dets vedtægt illader dette, give fuld delegatret til alle tidligere distriktsguvernører, som er medlem af en af distriktets klubber, uanset den pågældende klubs øvrige delegatantal i henhold til ovennævnte bestemmelser.

Hver godkend tilstedevæ ende delegat har ret til at afgive en (1) stemme efter eget valg på hver post, der skal besættes på mødet, og til at afgive en (1) stemme efter eget valg i ethvert anliggende, som

emlægges til afstemning på mødet. Ved størstedelen forstås i dette stykke fem (5) eller flere medlemmer.Enhver nychartret klub og enhver anden chartret klub som har optaget nye medlemmer umiddelbart før tidspunktet for åbningen af et distrikts-/årsmøde, skal have sit delegatantal fastsat på grundlag af det medlemsantal, som ifølge det internationale kontors medlemsfortegnelse har været medlemmer af klubben mindst et år og en dag før dette tidspunkt. Skyldige kontingenter og andre økonomiske forpligtelser kan af egnes f em til det tidspunkt, da delegatgodkendelsen afslu tes, hvilket tidspunkt skal fastsættes i overensstemmelse med reglerne for det pågældende distrikts-/årsmøde.

Art. VI. Pligter for internationale ledere og andre. Stk. 1. Præsidenten. Præsidenten skal lede alle sammenslutningens Conventions og alle møder i den internationale bestyrelse. Han/hun skal føre tilsyn med sammenslutningens arbejde og virksomhed og udføre andre pligter, som normalt hører under embedet.

Stk. 2. Vicepræsidenterne. Dersom præsidenten ikke er i stand til at udføre sine pligter, skal den øverste vicepræsident udføre præsidentens pligter og da have samme myndighed som præsidenten

Stk. 3. De administrative ledere. Administrationschefen, kassereren og sekretæren og sådanne andre embedsmænd, som måtte være udpeget af den internationale bestyrelse, har de pligter, som tilkommer dem ifølge den internationale bestyrelses beslutning.

Stk. 4. Multipeldistriktets guvernørrådsformand. Guvernørrådsformanden skal under den internationale bestyrelses tilsyn være multipeldistriktets koordinator og handle på guvernørrådets vegne efter delegering fra dette. I guvernørrådsformandens opgaver indgår især at:

(a) Fremme sammenslutningens formål. (b) Udøve lederskab rådgive, og tage initiativ til internationale og multipeldistriktsprogrammer, målsætninger og langtidsplanlægning. (c) Skabe og fremme harmoni mellem distriktsguvernørerne og støtte dem i deres beslutninger. (d) Være fo mand for Årsmødet og samtlige guvernørrådsmøder(e) Aflægge rapport og udføre de pligter der er foreskrevet i multipeldistriktets vedtægt. (f) Udføre sådanne andre administrative opgaver som guvernørrådet tildeler, og (g) Sikre at samtlige regnskaber, arkiver dokumen er m.v. overdrages efterfølgeren på et passende tidspunkt.

Stk. 5. Distriktsledelsen. Hver af de nedennævnte indgår i distrik sledelsen: (a) Distriktsguvernør. Som international leder i sammenslutningen og under tilsyn af den internationale bestyrelse er han/hun sammenslutningens repræsentant i sit distrikt. Han/hun er desuden distriktets højeste administrative embedsmand og skal fø e tilsyn med regionsformændene, zoneformændene, sekretær og kasserer og sådanne andre kabinetsmedlemmer, som er foreskrevet i det respektive enkelt- eller multipeldistrikts lov og vedtægt. Til hans/hendes ansvarsområde hører at: (1) Fremme sammenslutningens formål. (2) Føre tilsyn med organiseringen af nye klubber. (3) Fremme Lions Clubs International Foundation og alle andre af sammenslutningens serviceaktiviteter.

96

,

t

t

f

r

t

(4) Lede alle kabinets- og distriktsmøder samt andre fællesmøder i distriktet, når han/hun er til stede. (5) Udføre sådanne andre opgaver som den internationale bestyrelse måtte pålægge ham/hende i henhold til distriktsguvernørens håndbog og andre retningslinier.

(b) Vicedistriktsguvernør. Vicedistrik sguvernøren er underlagt distriktsguvernørens ledelse og er dennes nærmeste administrative medarbejder. Til hans/hendes ansvarsområde hører at: (1) Fremme sammenslutningens formål. (2) Gøre sig bekendt med distriktsguvernørens opgaver, så han/hun er forberedt på at overtage dennes pligter og ansvar, hvis denne ikke bliver i stand til at udføre sine opgaver. (3) Udføre sådanne administrative opgaver som bliver pålagt af distriktsguvernøren. (4) Udføre sådanne andre opgaver som den internationale bestyrelse måtte pålægge ham/hende i henhold til vicedistriktsguvernørens håndbog og andre direktiver. (5) Deltage i samtlige kabinets- og guvernørrådsmøder og lede disse møder i distriktsguvernørens fra-vær. (6) Medvirke ved udarbejdelsen af distriktets budget. (7) Deltage i alle opgaver, der skal for sættes i det efterfølgende år. (8) Medvirke ved vurderingen af distriktets klubbers stærke og svage sider. (9) På distriktsguvernørens anmodning overvåge de udvalg, som anvises ham/hende.

(c) Regions ormand. Hvis denne post besættes i distriktsguvernørens embedsperiode erregionsformanden underlagt dennes ledelse. Regionsformanden er regionens højeste administrative embedsmand. Til hans/hendes arbejdsopgaver hører at: (1) Fremme sammenslutningens formål. (2) I sin region føre tilsyn med zoneformændene og de distriktsudvalg, som anvises ham/hende af distriktsguvernøren. (3) Deltage aktivt i oprettelse af nye klubber og styrke svage klubber. (4) Udføre sådanne andre opgaver som den internationale bestyrelse måtte pålægge ham/hende i henhold til regionsformandens håndbog og andre retningslinier.

(d) Zoneformand. Zoneformanden er underlagt distriktsguvernørens eller regionsformandens ledelse. Zoneformanden er zonens højeste administrative embedsmand. Til hans/hendes arbejdsopgaver hører at: (1) Fremme sammenslutningens formål. (2) Være fo mand for zonerådet og indkalde dette til møder. (3) Deltage aktivt i oprettelse af nye klubber og holde sig underrettet om situation og aktiviteter i zonens klubber. (4) Udføre sådanne andre opgaver som den internationale bestyrelse måtte pålægge ham/hende i henhold til zoneformandens håndbog og andre retningslinier.

(e) Distriktssekretær og distriktskasserer (eller distriktssekretær/-kasserer). Disse ka-binetsmedlemmer er underlagt distriktsguvernørens ledelse. Til deres arbejdsopgaver hører at: (1) Fremme sammenslutningens formål. (2) Udføre sådanne andre opgaver som den internationale bestyrelse måtte pålægge ham/hende i henhold til distriktssekretærens/distriktskassererens håndbog og andre retningslinier.

(f) Andre kabinetsmedlemmer. Disse kabinetsmedlemmer er underlagt distriktsguvernørens ledelse. De skal udføre sådanne opgaver som den internationale bestyrelse måtte pålægge dem, samt hvad der fremgår af lov og vedtægt i det pågældende enkelt-, del- eller multipeldistrikt.

Artikel VII. Den internationale bestyrelses udvalg.

Stk. 1. Stående udvalg. Med den internationale bestyrelses sam ykke skal den internationale præsident nedsætte følgende stående udvalg, alle på mindst tre (3) og for langtidsplanlægningsudvalget ikke over syv (7) medlemmer, som skal rapportere til den internationale bestyrelse ved dennes ordinære møder:

97

t

r

t

,

t

,t

r

t t t r f t .

(a) Lov og vedtægt. (b) Convention. (c) Distrikts- og klubservice, (d) Medlemsudvikling. (e) Finanser og hovedkontorsforhold. (f) Lederudvikling. (g) Langtidsplanlægning. (h) Public Relations. (i) Serviceak iviteter (j) Sådanne andre stående udvalg, som måtte skønnes nødvendige for udførelse af sammenslutningens

arbejde.

Stk. 2. Akkreditering, procedureregler, resolutioner og valg. Ved hver årlig Convention eller inden et hundrede firs (180) dage før dette skal præsidenten udpege et udvalg på fem (5) eller flere medlemmer til akkreditering, resolutioner samt valg, med den opgave at fungere ved dette Convention. Præsidenten skal mindst tres (60) dage før Convention udpege et udvalg på fem (5) eller flere medlemmer til procedureregler med opgave at fungere ved dette Convention.

Stk. 3. Særlige eller ad hoc udvalg. Efter behov kan præsidenten med godkendelse af den internationale bestyrelse eller forretningsudvalget nedsætte sådanne udvalg (særlige udvalg), som efter præsidentens eller den internationale bestyrelses skøn anses for nødvendige. Der må dog ikke ydes refusion af omkostninger til disse udvalg, medmindre det er godkendt af den internationale bestyrelse eller forretningsudvalget.

Stk. 4. Formænd, ledighed. Præsidenten udpeger formanden fo det enkelte udvalg, som er nedsat af ham/hende, og besætter alle ledige pladser i disse udvalg under forbehold af godkendelse af den internationale bestyrelse eller forretningsudvalget.

Stk. 5. Begrænsninger i udnævnelsesretten. Ved udnævnelse af udvalgsmedlemmer i henhold til sammenslutningens lov og vedtægt kan præsidenten lade sådanne udnævnelser omfat e tidligere internationale ledere, men i intet tilfælde må det samlede antal tidligere internationale ledere, som udpeges i noget regnskabsår overstige syv (7). Dog skal denne begrænsning ikke gælde den nærmeste foregående præsident, ligesom begrænsningen ikke gælder for udnævnelser i henhold til sammenslutningens lov eller vedtægt. Alle sådanne udnævnelser af tidligere internationale ledere skal være for en periode på e (1) år, men de følgende præsidenter kan genudnævne enhver tidligere international leder til at gøre tjeneste i ethvert udvalg, hvis blot den nævnte begrænsning af antallet overholdes. Mindst to (2) af de således udpegede skal være hjemmehørende i andre valgområder end det, den internationale præsidents klub er beliggende i.

Artikel VIII: Vedtægtsændringer

Stk.1. Ændringsprocedure. Denne vedtægt kan kun ændres på et Convention ved ændringsforslag fremsat af udvalget for lov og vedtægt under Convention og vedtaget af flertallet af de godkendte delegater som afgiver stemmer ved det pågældende møde. Intet ændringsforslag skal sættes til afstemning ved det internationale Convention medmindre det er blevet godkend ved én af følgende fremgangsmåder: (a) Det er blevet godkendt af den internationale besty else eller (b) Det er blevet godkendt ved beslutning på årsmøder i et enkelt- og/eller multipeldistrikter med stemmer, der repræsenterer mindst enoghalvtreds (51) procent af det samlede antal klubmedlemmer i sammenslutningen pr. 1. juli i det regnskabsår, hvor ændringsforslaget er fremsendt til den in erna ionale bes y else til a s emning

98

t

r

,

r

Stk. 2. Bekendtgørelse. Ethvert ændringsforslag skal bekendtgøres i The Lion eller i en anden af sammenslutningens officielle publikationer senest tredive (30) dage før det Convention, hvor forslaget skal til afstemning.

Artikel IX. Øvrige bestemmelser

Stk. 1 Sammenslutningens navn, emblem og øvrige logotyper. Sammenslutningens og chartrede klubbers navn, goodwill, emblem og andre insignier (kendetegn) må ikke anvendes, offentliggøres eller distribueres af nogen lionsklub, af noget klubmedlem eller distrikt eller af nogen person (juridisk eller privat, i virksomhedsform eller på nogen anden måde), som er organiseret og/eller kontrolleret af nogen lionsklub, noget klubmedlem eller af medlemmer af noget lionsdistrikt til noget formål, som ikke udtrykkeligt er godkendt i denne lov eller ved retningslinier, som er fastsat af den internationale bestyrelse. Ingen person eller organisation (juridisk eller privat, i virksomhedsform eller på nogen anden måde) må anvende navn, goodwill, emblem og andre insignier fra organisationen og de chartrede lionsklubber uden sådant skriftligt sam ykke og godkendelse, som måtte blive krævet af den internationale bestyrelse.

Stk. 2. Revision af regnskaber. (a) Den internationale bestyrelse skal hvert halve år eller oftere fremlægge sammenslutningens bogføring og regnskaber til revision af autoriserede revisorer. (b) Den internationale bestyrelse skal hvert år fremlægge en årsberetning i sammendrag, der på begæring skal gøres tilgængelig for hver lionsklub. (c) Sammenslutningens regnskabsår går fra 1. juli til 30. juni.

Stk. 3. Spærrede midler. Uanset bestemmelserne i lov og vedtægt kan den internationale bestyrelse ved en afstemning med navneopråb med et flertal på to tredjedele (2/3) af samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvis nogen af sammenslutningens midler i noget land eller geografisk område i et tidsrum på tolv (12) måneder eller mere ikke frit kan overføres til en valuta, som er valgt af bestyrelsen, bestemme, at de rettigheder, som udtrykkeligt eller afledet fremgår af lov og vedtægt, helteller delvist efter bestyrelsens afgørelse, kan fratages medlemmer af lionsklubber, lionsklubber eller di-strikter i det pågældende land eller geografiske område, så længe den ovennævnte hindring eksisterer, eller indtil bestyrelsen beslutter at ophæve begrænsningen i rettigheder under iagttagelse af samme fremgangsmåde som ovenfor.

Stk. 4. Ikrafttrædelse. Denne lov og vedtægt skal være gældende fra afslutningen af det internationale Convention, ved hvilken den er blevet godkendt, medmindre ændringsforslaget nævner en senere ikrafttrædelsesdato.

Stk. 5. Dagsordens- og procedureregler. (a) Medmindre andet er bestemt i denne lov og vedtægt eller i det enkelte distrikts (enkelt-, del- og multipel) eller klubs lov eller vedtægt, eller i regler om afvikling af møder eller fastlagt i lokale regler eller sædvaner, skal alle spørgsmål om dagsorden og procedure, der vedrører møder og vedtagelser i sammenslutningen, dens besty else og udvalg, distrikter (enkelt-, del- og multipel) med organisationer og udvalg under disse og lionsklubber med organisationer og udvalg under disse, afgøres ifølge ”Robert’s Rules of Order Newly Revised”, således som disse til enhver tid måtte være ajourført. (b) Den internationale bestyrelse skal være bemyndiget til fra tid til anden at fremsætte procedureregler for behandling af klager, tvistigheder eller krav ved ørende bestemmelser i sammenslutningens lov og vedtægt, den internationale bestyrelses retningslinier eller sager på distriktsniveau eller på internationalt niveau. (c) Sammenslutningens medlemmer skal fremføre alle klager, tvistigheder eller krav, så de er ioverensstemmelse med betingelserne i nævnte procedureregler og være indforstået med at være bundet af disses beslutninger. (d) Hvert distrikt skal vedtage lov og vedtægt, som stemmer overens med sammenslutningens lov og vedtægt, således som de ændres fra tid til anden og med den internationale bestyrelses retningslinier.

99

t

t ,

,

.

t

,

Alle sådanne distriktslove og vedtægter skal for olkes i overensstemmelse med de love, der til enhver tid gælder i den stat, hvor The Internationnal Association of Lions Clubs er registreret.

Bilag A. Medlemskategorier (Se også forpligtelser, rettigheder og privilegier i tabelform i afsnit 11.4.) (a) Aktivt: Et medlem med alle de rettigheder og pligter, som et medlemskab af en lionsklub indebærer. Disse rettigheder skal omfatte ubegrænset ret til at kunne vælges, hvis i øvrigt kvalificeret, til enhver tillidspost i klubben, distriktet eller sammenslutningen samt ret til at stemme i alle sager, som kræver afstemning blandt medlemmerne, ligesom forpligtelserne skal omfatte regelmæssigt fremmøde, rettidig betaling af afgifter, deltagelse i klubaktiviteter samt medvirken til at skabe et godt indtryk af lionsklubben i lokalsamfundet.

(b) Hvilende(orlov): Et medlem af klubben, som er flyttet fra området eller af helbredsmæssige grunde eller en anden acceptabel grund er ude af stand til regelmæssigt at del age i klubbens mødermen som desuagtet ønsker at opretholde medlemskab i klubben, og som klubbens bestyrelse ønsker at tillægge denne status. Denne status skal af klubbens bestyrelse tages op til fornyet godkendelse hver 6. måned. Et hvilende medlem er ikke valgbar til nogen tillidspost og har ikke stemmeret i distriktet eller ved internationale møder eller Conventions, men skal betale de afgifter, som klubben fastsætter. Denne afgift skal omfatte såvel distriktsafgiften som den internationale afgift.

(c) Æresmedlem: En person, der ikke er medlem af den pågældende lionsklub, men som har ydet det område, hvori klubben er beliggende, betydelige tjenester og som man ønsker at tildele en særlig hædersbevisning. Klubben skal betale indmeldelsesafgift og afgifter til Lions Clubs International og distriktet for et sådant medlem, som kan deltage i klubbens møder; men uden et aktivt medlems rettigheder.

(d) Privilegeret: Et klubmedlem, som har været lion i mindst 15 år, og som på grund af sygdom, svagelighed fremskreden alder eller af anden rimelig grund, accepteret af klubbens bestyrelse, må give afkald på sin status som aktivt medlem.

Et privilegeret medlem skal betale de afgifter, som klubben fastsætter Disse afgifter skal dog indeholde distrikts- og internationale afgifter. Medlemmet skal have stemmeret og alle andre rettigheder knyttet til medlemskabet, bortset fra til at beklæde poster i klubben, distriktet eller internationalt.

(e) Livsvarigt: Ethvert klubmedlem, der har været aktivt medlem i mindst 20 år og som har ydet sin klub, sit område eller sammenslutningen betydelige tjenester, sam ethvert klubmedlem, der er alvorligt syg, samt ethvert klubmedlem, der har været aktivt medlem i mindst 15 år og er mindst 70 år gammel, kan blive livsvarigt medlem af sin klub ved: (1) Anbefaling af sin klub til sammenslutningen (2) Ved klubbens betaling til sammenslutningen af USD 300 eller et tilsvarende beløb i sit eget lands valuta i stedet for alle fremtidige internationale afgifter og (3) Godkendelse af den internationale bestyrelse. Der skal dog intet være til hinder for at den lokale klub afkræver et livsvarigt medlem de afgifter, som findes passende. Et livsvarigt medlem skal have alle de rettigheder, der knytter sig til et aktivt medlemskab så længe han/hun opfylder alle betingelser herfor. Et livsvarigt medlem, der ønsker at skifte klub og indbydes til at tilslutte sig en anden lionsklub, bliver automatisk livsvarigt medlem i denne klub

(f) Associeret medlem: Et medlem, der opretholder sit primære medlemskab i en anden lionsklub, men bor eller arbejder i et område, hvor en klub tilbyder ham/hende medlemskab. Tilbuddet om associeret medlemskab kan gives ved invitation fra den pågældende klubs bestyrelse, der skal gentage sit tilbud årligt. Den tilbydende klub skal ikke indrapportere et associeret medlem i sin medlemsrapport. Et associeret medlem har stemmeret i klubspørgsmål på møder hvor han/hun er personligt til stede, men kan ikke repræsentere den klub, der har indbudt ham som associeret medlem, som delegat i et distrikt (enkelt-, del-, foreløbigt og/eller multipel-) eller til Convention. Han/hun kan ikke have nogen

100

t t

f

r

.

tillidspost, hverken i klub, distrikt, mul ipeldistrikt eller internationale udvalg som repræsentan for den indbydende klub. Den indbydende klub skal ikke afkræve ham afgifter til distrikt, multipeldistrikt og internationale afgifter, men den indbydende klub kan opkræve en sådan klubafgi t af ham, som den finder passende.

(g) Tilknyttet medlem: En kvalificeret person, som for tiden ikke har mulighed for at deltage som aktivt medlem i klubben, men som ønsker at støtte klubben og dens aktiviteter og være tilknyttet klubben. Tilknyttet medlemskab kan tildeles efter opfordring af klubbens besty else. Et tilknyttet medlem har stemmeret ved de klubmøder han/hun deltager, men kan ikke repræsentere klubben som delegat ved distriktsmøder (enkelt-, del-, overgangs-, foreløbigt og/eller multipeldistrikt) eller ved internationale Conventions. Han/hun kan ikke have nogen tillidspost, hverken på klub-, distrikts- eller internationalt niveau. Et tilknyttet medlem skal betale distrikts- og internationale afgifter og i øvrigt afgifter, som klubben fastsætter

11. Bilag 11.1. Forkortelser

AC Aktivitets Chairman CC Council Chairman. (Guvernørrådsformand) CM Klubmester eller KM DG District Governor (Distriktsguvernør) DK Distriktskasserer DS Distriktssekretær EC Extension Chairman (Ansvarlig for dannelse af nye klubber) EF EuropaForum G Grønland og Grønlandskontakt i klubben GC Grønlands Chairman GRF Guvernørrådsformand (på engelsk CC) IC International Counsellor (PDG'ere fra før 1965/66) ID International Director (Medlem af den internationale bestyrelse) IP International Præsident (Præsident for LCI) IPDG Immediate Past District Governor (Netop afgået DG) IR International Relations (Internationale forbindelser) IRC International Relations Chairman (Internationale anliggender i distrikter) IRD International Relations Director (Internationale anliggender i MD106) ISR International Staff Representative (Repræsentant for LCI) K Kasserer K&H Katastrofe og Hjælpefonden LC Lions Club LCI Lions Clubs International LCIF Lions Clubs International Foundation (Den internationale hjælpefond) LEOC LEO chairman LEOD LEO Director LQ Lions Quest LQC Lions Quest Chairman LQD Lions Quest Director MD Multipeldistrikt MDC Membership Development Chairman (Ansvarlig for distriktets medlemsudvikling) MDD Membership Development Director (Medlemsudvikling i MD 106) MERLC MERL-chairman (ansvarlig for distriktets MERL-program MERLD MERL-dirctor (ansvarlig for multipeldistriktets MERL-program NC Narko Chairman (Ansvarlig for distriktets narkoaktiviteter) ND Narko Director NSR Nordisk Samarbejds Råd P Præsident PCC Past Council Chairman (Tidligere guvernørrådsformand)

PDG Past Distrikt Guvernør (Tidligere distriktsguvernør) PID Past International Director (Tidligere bestyrelsesmedlem i LCI) PP Past præsident (Netop afgået klubpræsident) PR Public Relation (Ansvarlig for klubbens PR-aktiviteter) PRC Public Relation Chairman (Ansvarlig for distriktets PR-aktiviteter) PRD Public Relation Director (Ansvarlig for multipeldistriktets PR-aktiviteter) RF Regionsformand (Leder af en region i distriktet) RK Rådskasserer (Kasserer for multipeldistriktet) RS Rådssekretær (Sekretær for guvernørrådet) S Sekretær (Klubbens sekretær) T Tailtwister (Se denne under klubbernes organisation) UDC Uddannelses Chairman UDD Uddannelses Director VDG Vice District Governor (Vice Distriktsguvernør) VP Vice Præsident (Vice Præsident) YE Youth Exchange (Ungdomsudveksling) YEC Youth Exchange Chairman (Ungdoms-udveksling og lejre i distriktet) YECC Youth Exchange Co-chairman (Bistår YEC) YED Youth Exchange Director (Koordinerer ungdoms -udveksling og lejre i MD106) YEDC Youth Exchange Deputy Chairman (Bistår YED) ZF Zoneformand (Leder af en zone i distriktet)

11.2. Standardformulering af vedtægt og forretningsorden for en lionsklub. Nedennævnte forslag til vedtægt og forretningsorden for klubben anbefales anvendt som klubbens officielle vedtægt og forretningsorden. Straks efter klubbens vedtagelse af vedtægt og forretningsorden skal et originalt eksemplar af disse af klubsekretæren indsættes i klubbens mødeprotokol. Denne standardvedtægt og – forretningsorden og alle ændringer hertil, skal have fuld gyldighed og skal finde anvendelse i enhver lionsklub, der ikke har lavet sin egen vedtægt og forretningsorden. Den internationale bestyrelse erklærer herved som sin politik, at standardvedtægten og – forretningsordenen skal finde anvendelse i alle tilfælde, som er i overensstemmelse med Lions Internationals lov og vedtægt, og som ikke er omtalt i vedtægt eller forretningsorden for en lionsklub, der ikke anvender denne standardvedtægt og – forretningsorden. Vedtægt for LIONS CLUB ..................... § 1. Navn, slogan og motto

Stk. 1. Navn. Klubbens navn er: Lions Club ................... Chartret af Lions Clubs International og under dennes myndighed. Stk. 2 Slogan. Dens slogan er: Liberty, Intelligence, Our Nation’s Safety. Stk. 3. Motto. Dens motto er ”We Serve” (Vi er til tjeneste) § 2. Formål Det er klubbens formål (a) at skabe og opretholde forståelse mellem verdens folk. (b) at fremme principperne om redelig ledelse af samfundet og godt medborgerskab. (c) at være aktivt interesseret i lokalsamfundets medborgerlige, kulturelle, sociale og etiske anliggender. (d) at forene medlemmerne i venskab, godt kammeratskab og gensidig forståelse. (e) at danne et forum til fri drøftelse af alle anliggender af almen interesse. Dog således at klubbens medlemmer ikke bør diskutere partipolitik og trosbekendelser. (f) at anspore socialt indstillede personer til at tjene lokalsamfundet uden personlig økonomisk vinding og at anspore til dygtighed og initiativ og at fremme høj etik i handel, liberale erhverv og i offentlig og privat virksomhed. § 3. Medlemskab

101

102

Stk. 1. Krav til medlemskab af klubben. I overensstemmelse med reglerne i § 1 i forretningsordenen kan enhver myndig personer, som nyder god anseelse i lokalsamfundet, blive medlem af denne lionsklub. Hvor der i denne vedtægt og forretningsorden er skrevet ”han” skal det læses som omfattende begge køn. Stk. 2. Medlemskab efter indbydelse. Medlemskab i denne lionsklub kan kun opnås efter indbydelse. Indstillinger skal foretages på formularer udfærdiget af det internationale kontor og skal underskrives af et medlem i ”good standing”, som bliver sponsor. Formularen gives til formanden for medlemsudvalget eller sekretæren, som, efter at indstillingen har været drøftet i medlemsudvalget, giver den til bestyrelsen. Hvis indstillingen godkendes af et flertal af bestyrelsen indbydes den pågældende til at blive medlem af klubben. En korrekt udfyldt og underskrevet medlemsformular samt optagelsesgebyr og kontingenter skal være tilgået sekretæren før vedkommende kan indberettes og officielt anerkendes af sammenslutningen som lionsmedlem. § 4. Fortabelse af medlemskab. Ethvert medlem kan med begrundelse ekskluderes af klubben, hvis to tredjedele af bestyrelsen stemmer herfor. § 5. Filialklubprogram Stk. 1. Filialdannelse. Klubben kan danne filialklubber til at udbrede lions, hvor der ikke er mulighed for at danne en chartret klub. Filialklubberne har status som et udvalg i moderklubben og skal udføre serviceaktiviteter i sit lokalområde. Stk. 2. Medlemskab af moderklubben. Medlemmerne af filialklubben skal gives medlemskab i både filialklubben og moderklubben efter indbydelse udstedt af bestyrelsen i moderklubben. Medlemskab skal være i én af de kategorier, der er nævnt i § 1 i forretningsordenen. Stk. 3. Aktivitetsmidler. Aktivitetsmidler eller offentlige tilskud, der er indsamlet af filialklubben skal indestå på en konto, der er forbeholdt sådanne midler. De skal anvendes i lokalområdet medmindre andet er aftalt. Moderklubbens bestyrelse kan bemyndige filialkoordinatoren til at medunderskrive checks og lignende, der er godkendt til udbetaling af moderklubbens bestyrelse. § 6. Embedsmænd. Stk. 1. Embedsmænd. Klubbens embedsmænd udgøres af: Præsident, den nærmeste foregående præsident, vicepræsident(er), sekretær, kasserer, klubmester/løvetæmmer (ikke obligatorisk), tailtwister (ikke obligatorisk), formanden for medlemsudvalget og alle øvrige valgte bestyrelsesmedlemmer (Direktorer. I Danmark bruges ikke direktorer). Stk. 2. Fortabelse af embedsmandsposter. Enhver embedsmand kan med begrundelse fratages sin post, hvis to tredjedele af klubbens medlemmer stemmer herfor. § 7. Bestyrelse. Stk. 1. Medlemmer. Klubbens bestyrelse udgøres af: Præsident, den nærmeste foregående præsident, vicepræsident(er), sekretær, kasserer, klubmester/løvetæmmer (ikke obligatorisk), tailtwister (ikke obligatorisk), formanden for medlemsudvalget, filialklubkoordinator, hvis en sådan er udpeget og alle øvrige valgte bestyrelsesmedlemmer (direktorer). Stk. 2. Beslutningsdygtighed (quorum). Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne er til stede. Medmindre det udtrykkeligt fremgår af andre bestemmelser er en handling truffet af et flertal af bestyrelsen at betragte som en handling og en beslutning truffet af hele bestyrelsen. Stk. 3. Pligter og rettigheder. Bestyrelsen har følgende pligter og rettigheder udover dem, der udtrykkeligt eller underforstået er foreskrevet i denne vedtægt eller forretningsordenen: (a) Den er klubbens udøvende organ. Den udfører ved hjælp af klubbens embedsmænd disse opgaver efter de retningslinier, klubben har vedtaget. Alle nye opgaver og retningslinier skal overvejes og besluttes af bestyrelsen, hvorefter de forelægges klubben til godkendelse på et ordinært eller ekstraordinært møde. (b) Den godkender alle udgifter. Den må ikke pådrage klubben gæld, ud over hvad der kan dækkes af de løbende indbetalinger. Den må heller ikke godkende anvendelse af klubbens midler til formål, der ikke er i overensstemmelse med klubbens virksomhed eller godkendt af klubben.

103

(c) Den har ret til at ændre, afvise eller ophæve beslutninger og handlinger foretaget af et medlem af klubbens embedsmænd. (d) Den skal lade bogføring, regnskaber og virksomhed revidere en gang årligt eller oftere, hvis den finder behov derfor. Den kan forlange undersøgelse eller revision af en disposition over klubbens midler, der er foretaget af et bestyrelsesmedlem, et udvalg eller et klubmedlem. Ethvert klubmedlem i ”good standing” kan på anmodning få adgang til en sådan undersøgelse eller revision inden for et rimeligt tidsrum. (e) Den skal efter anbefaling fra klubbens økonomiudvalg udpege et eller flere pengeinstitutter til at varetage klubbens bankforretninger. (f) Den fastsætter den sikkerhed, som et bestyrelsesmedlem efter omstændighederne skal stille. (g) Den må ikke tillade eller godkende at nogen administrativ udgift afholdes af den nettoindtægt, der er fremkommet ved klubbens projekter, aktiviteter eller offentlige tilskud. (h) Den skal overgive alle spørgsmål om nye aktiviteter eller nye retningslinier til udtalelse i det pågældende stående eller særlige klubudvalg. (i) Den skal, med klubbens godkendelse, udpege delegater og suppleanter til distrikts- og årsmøder og til internationale Conventions. (j) Den skal have mindst to (2) adskilte konti, der føres efter almindelige bogføringsregler. Den ene konto er til administrative formål som kontingenter, tailtwisterbøder og andre beløb, der opkræves af klubben til administrative formål. Den anden konto er til aktivitetsmidler eller offentlige tilskud, fremkommet ved at bede om støtte fra offentligheden. Udgifter, der afholdes af denne konto, skal være i fuld overensstemmelse med stk. 3, litra (g) i denne §. § 8. Delegater til Conventions, Års- og distriktsmøder Stk. 1. Ret til at sende delegater til internationale Conventions. Fordi Lions Clubs International er styret af klubber, samlet til Convention og fordi denne klub også skal kunne lade sin stemme høre i forhold, der vedrører sammenslutningen, skal denne klub kunne betale de nødvendige udgifter for at dens delegater kan deltage i hvert årligt Convention. Denne klub skal ved hver af denne sammenslutnings Conventions være berettiget til én (1) delegat og én (1) suppleant for hver femogtyve (25) af dens medlemmer, eller størstedelen deraf. således som det fremgår af det internationale kontors fortegnelse for den første dag i den måned, som går umiddelbart forud for den måned, hvori Convention holdes, dog således at hver klub skal være berettiget til mindst én (1) delegat og én (1) suppleant. Ved størstedelen forstås i dette stykke tretten (13) eller flere medlemmer. Udvælgelsen af en sådan delegat eller suppleant skal dokumenteres ved en erklæring underskrevet af præsidenten eller sekretæren eller andet hertil på behørig måde udpeget bestyrelsesmedlem i klubben, eller for det tilfælde, at intet sådan medlem er til stede ved Convention, af den tiltrædende distriktsguvernør i det distrikt (enkelt- eller deldistrikt), under hvilket klubben hører. Stk. 2. Ret til at sende delegater til års- og distriktsmøder. Fordi alle distrikts- og multipeldistriktsanliggender bliver forelagt og vedtaget på Års- og distriktsmøder skal denne klub kunne betale de nødvendige udgifter for at alle dens delegater kan deltage i hvert årligt årsmøde og distriktsmøde. Denne klub skal ved hvert Års- og distriktsmøde være berettiget til én (1) delegat og én (1) suppleant for hver ti (10) medlemmer eller størstedelen deraf, som har været registreret mindst et år og en dag i denne klub, således som det fremgår af det internationale kontors fortegnelse for den første dag i den måned, som går umiddelbart forud for den måned, hvori Års- eller distriktsmødet holdes, dog således at hver klub skal være berettiget til mindst én (1) delegat og én (1) suppleant. Hver godkendt delegat, der er personligt til stede, har ret til at afgive en (1) stemme efter eget valg til hvert af de embeder, der skal besættes, og en (1) stemme efter eget valg i enhver sag, der er forelagt til afstemning på det pågældende Års- eller distriktsmøde. Ved størstedelen forstås i dette stykke fem (5) eller flere medlemmer. § 9. Konfliktløsning. Enhver konflikt, der opstår mellem et eller flere medlemmer eller et tidligere medlem eller flere tidligere medlemmer og klubben eller et medlem af klubbens bestyrelse på grund af forhold vedrørende medlemskabet eller fortolkninger af, brud på eller anvendelse af klubbens vedtægt og forretningsorden, eller som vedrører eksklusion af et medlem fra klubben eller en hvilken som helst anden sag, og som ikke kan bilægges på andre måder, skal afgøres ved en konfliktløsningsprocedure. En part i konflikten kan indgive en skriftlig anmodning til distriktsguvernøren om konfliktløsning. Indenfor femten (15) dage efter modtagelsen, skal distriktsguvernøren udpege en mægler. Mægleren skal være en tidligere distriktsguvernør, der er medlem i ”good standing” af en anden klub i ”good

104

standing” i distriktet, end den klub, hvor konflikten er opstået. Mægleren skal accepteres af begge parter. Efter at være udpeget skal mægleren arrangere et møde for at mægle mellem parterne. Mødet skal afholdes senest tredive (30) dage efter at mægleren er udpeget. Hvis mæglingsbestræbelserne ikke lykkes, har mægleren bemyndigelse til at afgøre sagen. Denne afgørelse er endelig og bindende for alle parter. § 10. Vedtægtsændringer. Stk. 1. Ændringsprocedure. Denne vedtægt kan ændres på et hvilket som helst beslutningsdygtigt ordinært eller ekstraordinært klubmøde, når 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for det, og når bestyrelsen forud har vurderet betydningen af ændringerne. Stk. 2. Varsel. Ingen vedtægtsændring må bringes til afstemning medmindre det er sendt med post eller personligt er afleveret til hvert medlem fjorten (14) dage før ovennævnte møde skal afholdes. 11.2.1. Forslag til forretningsorden § 1 Medlemskab. Stk. 1 Medlemskategorier. (a) Aktivt: Et medlem med alle de rettigheder og pligter, som et medlemskab af en lionsklub indebærer. Disse rettigheder skal omfatte ubegrænset ret til at kunne vælges, hvis i øvrigt kvalificeret, til enhver tillidspost i klubben, distriktet eller sammenslutningen samt ret til at stemme i alle sager, som kræver afstemning blandt medlemmerne, ligesom forpligtelserne skal omfatte regelmæssigt fremmøde, rettidig betaling af afgifter, deltagelse i klubaktiviteter samt medvirken til at skabe et godt indtryk af lionsklubben i lokalsamfundet. (b) Hvilende (orlov): Et medlem af klubben, som er flyttet fra området eller af helbredsmæssige grunde eller en anden acceptabel grund er ude af stand til regelmæssigt at deltage i klubbens møder, men som desuagtet ønsker at opretholde medlemskab i klubben, og som klubbens bestyrelse ønsker at tillægge denne status. Denne status skal af klubbens bestyrelse tages op til fornyet godkendelse hver 6. måned. Et hvilende medlem er ikke valgbar til nogen tillidspost og har ikke stemmeret i distriktet eller ved internationale møder eller Conventions, men skal betale de afgifter, som klubben fastsætter. Denne afgift skal omfatte såvel distriktsafgiften som den internationale afgift. (c) Æresmedlem: En person, der ikke er medlem af den pågældende lionsklub, men som har ydet det område, hvori klubben er beliggende, betydelige tjenester og som man ønsker at tildele en særlig hædersbevisning. Klubben skal betale indmeldelsesafgift og afgifter til Lions Clubs International og distriktet for et sådant medlem, som kan deltage i klubbens møder, men uden et aktivt medlems rettigheder. (d) Privilegeret: Et klubmedlem, som har været lion i mindst 15 år, og som på grund af sygdom, svagelighed, fremskreden alder eller af anden rimelig grund, accepteret af klubbens bestyrelse, må give afkald på sin status som aktivt medlem. Et privilegeret medlem skal betale de afgifter, som klubben fastsætter. Disse afgifter skal dog indeholde distrikts- og internationale afgifter. Medlemmet skal have stemmeret og alle andre rettigheder knyttet til medlemskabet, bortset fra til at beklæde poster i klubben, distriktet eller internationalt. (e) Livsvarigt: Ethvert klubmedlem, der har været aktivt medlem i mindst 20 år og som har ydet sin klub, sit område eller sammenslutningen betydelige tjenester, samt ethvert klubmedlem, der er alvorligt syg, samt ethvert klubmedlem, der har været aktivt medlem i mindst 15 år og er mindst 70 år gammel, kan blive livsvarigt medlem af sin klub ved: (1) Anbefaling af sin klub til sammenslutningen (2) Ved klubbens betaling til sammenslutningen af USD 300 eller et tilsvarende beløb i sit eget lands valuta i stedet for alle fremtidige internationale afgifter og (3) Godkendelse af den internationale bestyrelse. Der skal dog intet være til hinder for at den lokale klub afkræver et livsvarigt medlem de afgifter, som findes passende. Et livsvarigt medlem skal have alle de rettigheder, der knytter sig til et aktivt medlemskab så længe han/hun opfylder alle betingelser herfor. Et livsvarigt medlem, der ønsker at skifte klub og indbydes til at tilslutte sig en anden lionsklub, bliver automatisk livsvarigt medlem i denne klub

105

(f) Associeret medlem: Et medlem, der opretholder sit primære medlemskab i en anden lionsklub, men bor eller arbejder i et område, hvor en klub tilbyder ham/hende medlemskab. Tilbuddet om associeret medlemskab kan gives ved invitation fra den pågældende klubs bestyrelse, der skal gentage sit tilbud årligt. Den tilbydende klub skal ikke indrapportere et associeret medlem i sin medlemsrapport. Et associeret medlem har stemmeret i klubspørgsmål på møder, hvor han/hun er personligt til stede, men kan ikke repræsentere den klub, der har indbudt ham som associeret medlem, som delegat i et distrikt (enkelt-, del-, foreløbigt og/eller multipel-) eller til Convention. Han/hun kan ikke have nogen tillidspost, hverken i klub, distrikt, multipeldistrikt eller internationale udvalg som repræsentant for den indbydende klub. Den indbydende klub skal ikke afkræve ham afgifter til distrikt, multipeldistrikt og internationale afgifter, men den indbydende klub kan opkræve en sådan klubafgift af ham, som den finder passende. (g) Tilknyttet medlem: En kvalificeret person, som for tiden ikke har mulighed for at deltage som aktivt medlem i klubben, men som ønsker at støtte klubben og dens aktiviteter og være tilknyttet klubben. Tilknyttet medlemskab kan tildeles efter opfordring af klubbens bestyrelse. Et tilknyttet medlem har stemmeret ved de klubmøder han/hun deltager i, men kan ikke repræsentere klubben som delegat ved distriktsmøder (enkelt-, del-, overgangs-, foreløbigt og/eller multipeldistrikt) eller ved internationale Conventions. Han/hun kan ikke have nogen tillidspost, hverken på klub-, distrikts- eller internationalt niveau. Et tilknyttet medlem skal betale distrikts- og internationale afgifter og i øvrigt afgifter, som klubben fastsætter. Stk. 2. Medlemskab af mere end én klub. Ingen, undtagen æresmedlemmer og associerede medlemmer, kan være medlem af mere end én lionsklub. Stk. 3. Udmeldelse. Ethvert medlem har ret til at melde sig ud af klubben. Udmeldelsen er gyldig, så snart den er godkendt af bestyrelsen. Godkendelsen kan tilbageholdes indtil alle tilgodehavender er betalt og alt, hvad der tilhører klubben, rettigheden til at anvende ”LIONS” navn samt emblem og andre insignier vedrørende klub og organisation er overleveret til klubben. Stk. 4. Genoptagelse af medlemskab. Ethvert medlem i ”good standing”, der har opsagt sit medlemskab kan genoptages i klubben med bevarelse af sin medlemsanciennitet efter godkendelse af bestyrelsen. Stk. 5. Transfer af medlemskab. Klubben kan bevilge medlemskab på transferbasis til et medlem, der flytter eller har flyttet sit medlemskab fra en anden klub under forudsætning af at medlemmet er ”good standing” på tidspunktet for anmodningen om transfer. Hvis der er gået mere end 6 måneder, siden medlemmet er fraflyttet den tidligere klub og begæring om transfer er indgivet, skal medlemmets ansøgning om optagelse i ny klub gennemgå den i § 3, stk.2, nævnte procedure. Stk. 6. Manglende betaling. Sekretæren skal inden 60 dage meddele bestyrelsen navnet på ethvert medlem, der ikke har betalt skyldige beløb. Fristen regnes fra den dag, hvor medlemmet skriftligt har modtaget påkrav om betaling. Bestyrelsen skal herefter træffe beslutning om medlemmet skal udtræde eller fortsat forblive medlem af klubben. Stk. 7. Tilstedeværelse. Klubben skal opmuntre til regelmæssig deltagelse i klubmøder og aktiviteter. Hvis et medlem er fraværende til flere følgende møder og aktiviteter, skal klubben gøre hvad, der er muligt for at opmuntre og støtte regelmæssig deltagelse. § 2. Embedsmænd. Stk. 1. Pligter. (a) Præsidenten. Præsidenten er klubbens øverste myndighed, leder alle bestyrelses- og klubmøder, indkalder til alle ordinære og ekstraordinære bestyrelses- og klubmøder, udpeger alle klubbens stående og særlige udvalg, samarbejder med formændene for disse til sikring af udvalgenes arbejde og rapportering til klubben, overvåger at alle valg bliver tilbørligt varslet indkaldt og afholdt samt samarbejder med zonen og deltager aktivt i dennes møder. (b) Nærmeste foregående præsident (Pastpræsident). Han/hun og alle tidligere pastpræsidenter har som opgave at modtage og tage sig af klubbens medlemmer og gæster og skal på klubbens vegne byde velkommen til alle nye, serviceindstillede borgere i klubbens område.

106

(c) Vicepræsidenten. Hvis præsidenten ikke er i stand til at varetage sine opgaver er det vicepræsidentens pligt at være dennes stedfortræder. Vicepræsidenten har da samme pligter og rettigheder som præsidenten. Vicepræsidenten kan under præsidentens ledelse og efter dennes bestemmelse have tilsyn med udvalg. (d) Sekretæren arbejder under præsidentens og bestyrelsens ansvar og ledelse. Han/hun virker som forbindelsesled mellem klubben og det distrikt (del- og multipel), som klubben tilhører, samt til den internationale sammenslutning. For at kunne udføre dette skal han/hun: (1) Fremsende månedsrapporter samt andre rapporter til organisationen. På de dertil fremstillede blanketter med de oplysninger der er ønsket af sammenslutningens internationale bestyrelse. (I Danmark indsendes månedsrapporter automatisk af kontoret i Hillerød) (2) Fremsende de rapporter der ønskes af distriktsguvernørens kabinet, såsom referater fra aktuelle klubmøder og aktiviteter. (3) Samarbejde med zonen og deltage aktivt i dennes møder. (4) Opbevare og vedligeholde klubbens arkiv med dagsordener, referater af klub- og bestyrelsesmøder, oversigter over mødedeltagelse, udvalgenes sammensætning, valg, medlemsoplysninger, medlemmers adresser og telefonnumre og klubregnskab. 5) I samarbejde med kassereren kvartalsvis eller halvårligt at udsende opkrævning til hvert enkelt medlem vedrørende kontingent og andre økonomiske forpligtelser overfor klubben samt modtage kontingent og overdrage pengene til kassereren imod kvittering herfor. (6) Overfor bestyrelsen stille sådan sikkerhed som denne kræver for de midler, der er ham/hende betroet. (e) Kassereren skal: (1) Modtage alle penge fra sekretæren og andre og deponere dem i den bank, som er anbefalet af klubbens økonomiudvalg og godkendt af bestyrelsen. (2) Betale klubbens forpligtelser efter bestyrelsens anvisning. Alle checks og udgiftsbilag skal under-skrives af kassereren og et andet bestyrelsesmedlem, der er udpeget af bestyrelsen. (3) Opbevare alle kvitteringer, udgiftsbilag og øvrige dokumenter vedrørende regnskabet samt føre dette. (4) Opstille og fremsende månedlige regnskaber og halvårligt afgive økonomisk rapport til det internationale kontor og klubbens bestyrelse. (5) Overfor bestyrelsen stille sådan sikkerhed som denne kræver for de midler, der er ham/hende betroet. (f) Formanden for medlemsudvalget har følgende opgaver: (1) Udvikle et vækstprogram for klubben og forelægge det for bestyrelsen til godkendelse. (2) Jævnligt opfordre klubmedlemmerne til at finde nye kvalitetsmedlemmer. (3) Sikre gennemførelsen af rekrutterings- og fastholdelsesprocedurer. (4) Forberede og gennemføre rekrutteringsmøder. (5) Rapportere til bestyrelsen om foranstaltninger til at undgå tab af medlemmer. (6) Samarbejde med andre klubudvalg om gennemførelsen af ovennævnte ansvarsområder. (7) Deltage i zonens medlemsudvalg. (g) Klubmester/løvetæmmer (ikke obligatorisk). Klubmesteren vedligeholder og er ansvarlig for al klubbens ejendom og materiel som f. eks. flag, bannere, klokke med hammer, sangbøger og opslagstavle. Han/hun søger for at de ting, der skal bruges ved klubmødet, er til stede og lægger det på plads efter mødet. Klubmesteren er ceremonimester under mødet, sørger for at alle er anvist passende plads og uddeler papirer og andet, som bestyrelsen har bedt om at få omdelt ved mødet. Klubmesteren sørger for, at nye medlemmer ikke kommer til at sidde sammen med de samme klubmedlemmer ved hvert møde, men efterhånden kommer til at kende alle medlemmer. (h) Tailtwister (ikke obligatorisk) skal fremme et godt arbejdsklima i klubben gennem muntre påhit, samtidig med at han idømmer medlemmerne bøder for småforseelser. En idømt bøde kan ikke appelleres, hvis beløbets størrelse ligger indenfor de af bestyrelsen afstukne rammer. Intet medlem kan idømmes mere end to bøder ved hvert møde. Tailtwisteren kan kun idømmes bøder efter enstemmig beslutning af alle tilstedeværende klubmedlemmer. Alle indsamlede beløb skal straks afleveres til kassereren imod behørig kvittering. Stk. 2. Valgbarhed. Kun klubmedlemmer i ”good standing” kan vælges til medlemmer af bestyrelsen.

107

Stk. 3. Godtgørelse. Bortset fra sekretæren kan intet bestyrelsesmedlem modtage betaling for tjenester han/hun har ydet klubben i sin egenskab af bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen beslutter, hvad sekretæren kan modtage, hvis han skal have betaling. § 3. Møder og beslutningsdygtighed. Stk. 1. Ordinære møder. Klubben holder ordinære møder på de tidspunkter og steder, som er foreslået af bestyrelsen og godkendt af klubben. Alle møder skal begynde og slutte præcis til det aftale tidspunkt. Med mindre andet er bestemt i vedtægten eller i denne forretningsorden, indkalder bestyrelsen til møde på den måde, den finder passende (Det anbefales, at klubben mødes mindst to gange om måneden). Stk. 2. Ekstraordinære møder. Ekstraordinære møder kan indkaldes af præsidenten efter dennes skøn og skal indkaldes, hvis bestyrelsen ønsker det. Den/de, der ønsker mødet indkaldt, fastsætter tid og sted. Hvert klubmedlem skal med post eller personligt modtage skriftlig mødeindkaldelse med besked om mødets formål, tid og sted mindst ti (10) dage før mødedatoen. Stk. 3. Årsfest. Klubben kan fejre sin fødselsdag i forbindelse med årsdagen for chartringen. Mødet kan holdes med særlig opmærksomhed rettet mod lions formål og etik og klubbens historie. Stk. 4. Generalforsamling. I forbindelse med afslutningen af hvert lionsår, kan klubben holde et møde på et af bestyrelsen fastlagt tid og sted. På mødet aflægger de medlemmer, der udtræder af bestyrelsen, endelig beretning og nye bestyrelsesmedlemmer indsættes. Stk. 5. Beslutningsdygtighed. Klubben er beslutningsdygtig, når flertallet af medlemmer i ”good standing” personligt er til stede. Hvor ikke andet er udtrykkeligt bestemt, er flertallets beslutninger bindende for hele klubben. Stk. 6. ”Good standing”. Ethvert medlem, der ikke inden 60 dag fra fremsendt skriftligt påkrav fra sekretæren, har betalt sit kontingent eller andre økonomiske forpligtelse overfor klubben, fortaber sin status som ”good standing” indtil gælden er betalt. Kun medlemmer i ”good standing” har stemmeret og kan vælges til bestyrelsen. Stk. 7. Ordinære bestyrelsesmøder. Bestyrelsen afholder ordinære møder på de tidspunkter og steder, som den selv beslutter. (Det anbefales at holde et månedligt bestyrelsesmøde) Stk. 8. Ekstraordinære bestyrelsesmøder. Der afholdes ekstraordinære bestyrelsesmøder efter præsidentens bestemmelse eller hvis tre (3) eller flere af bestyrelsens medlemmer forlanger det. Præsidenten bestemmer tid og sted. § 4. Valg og vakancer Klubbens bestyrelse, undtagen den umiddelbart foregående præsident, vælges således: Stk. 1. Opstillingsmøde. Der afholdes et opstillingsmøde hvert år i marts. Bestyrelsen vælger sted og tidspunkt for mødet og meddeler dette med post til hvert klubmedlem senest fjorten (14) dage før mødet. Stk. 2. Opstillingsudvalg. Præsidenten udpeger et opstillingsudvalg, som på opstillingsmødet fremlægger navnene på kandidater til de forskellige bestyrelsesposter. På mødet kan forslag til kandidater til bestyrelsesposter i det kommende år ligeledes stilles af mødedeltagerne. Stk. 3. Forfald. Hvis en kandidat til en bestyrelsespost i tiden mellem opstillingsmødet og valgmødet af en eller anden grund ikke kan påtage sig den pågældende post, og der ved opstillingsmødet ikke var andre kandidater, skal opstillingsudvalget på valgmødet foreslå en ny kandidat. Stk. 4. Valgudvalg. Der skal afholdes valgmøde hvert år ikke senere end 15. april på en tid og et sted der besluttes af bestyrelsen. Sekretæren skal fjorten (14) dage inden mødet skriftligt med post eller personligt meddele medlemmerne navnene på de kandidater, der blev godkendt på opstillingsmødet og, med forbehold af stk. 3., at valget af disse vil ske på valgmødet, samt at mødedeltagerne ikke kan opstille kandidater på valgmødet.

108

Stk. 5. Valgperiode. I henhold til stk. 8 skal alle bestyrelsesmedlemmer, bortset fra direktorer, vælges hvert år og virker fra 1. juli og et år frem eller indtil deres efterfølgere er valgt og indsat. Stk. 6. Medlemsudvalg. Der nedsættes et medlemsudvalg med tre medlemmer, der vælges for en treårlig periode. Første gang vælges et medlem for et (1) år, et medlem for to (2) år og et medlem for tre (3) år. Hvert år herefter vælges et nyt medlem. Hvert medlem sidder i tre på hinanden følgende år efter et rotationssystem, således at medlemmet det første år er menigt medlem, det andet år næstformand og det tredje år er formand og dermed medlem af klubbens bestyrelse. Førsteårs-medlemmet arbejder især med medlemsudvikling, andenårs-medlemmet med fastholdelse og ledelse medens tredjeårs-medlemmet, der er formand, arbejder med dannelse af nye klubber. Stk. 7. Valg af direktorer. Hvert år vælges halvdelen af direktorerne. De indtræder i bestyrelsen 1. juli efter deres valg og sidder i bestyrelsen i to (2) år fra denne dato eller indtil der er valgt og indsat en efterfølger, dog med den undtagelse, at ved første valg, der afholdes efter at denne vedtægt og forretningsorden er godkendt af klubben, bliver den ene halvdel af direktorerne valgt for to år, mens den anden halvdel vælges for et år. (Direktorer anvendes normalt ikke i Danmark) Stk. 8. Afstemning. Afstemningen er hemmelig mellem de tilstedeværende stemmeberettigede. Der kræves almindeligt flertal for at opnå valg. Stk. 9. Vakance. Hvis posten som præsident eller vicepræsident af en eller anden grund bliver ledig, skal den nærmeste vicepræsident indtage den ledige post. Lykkes det ikke at få besat posten som præsident eller vicepræsident på denne måde, skal bestyrelsen indkalde samtlige medlemmer i ”good standing” til ekstraordinært valg til posten med to (2) ugers varsel med oplysning om det tidspunkt og sted som bestyrelsen har bestemt. (I Danmark har man kun én vicepræsident) I tilfælde af ledighed på en hvilken som helst anden bestyrelsespost udpeger bestyrelsen et medlem til at varetage posten i resten af valgperioden. Hvis der er så mange ledige poster i bestyrelsen, at den ikke er beslutningsdygtig, har klubmedlemmerne ret til at udfylde de ledige pladser ved at afholde valg på et ordinært klubmøde. Indkaldelse til mødet skal ske som anvist nedenstående i stk. 10. Indkaldelse kan udsendes af et tilbageværende bestyrelsesmedlem. Er der ingen, da af et hvilket som helst klubmedlem. Stk. 10. Vakance inden tiltrædelse. Hvis et valgt bestyrelsesmedlem, inden sin tiltrædelse af en eller anden grund får forfald eller afslår at træde ind i bestyrelsen, kan præsidenten indkalde til et ekstraordinært opstillings- og valgmøde for at få valgt et nyt bestyrelsesmedlem. Mødet indkaldes med to (2) ugers varsel med oplysning om mødets formål, samt om tid og sted. Valget holdes umiddelbart efter opstillingen er foretaget. Det afgøres ved almindelig flertal. § 5. Gebyrer og kontingenter De gældende beløb fremgår af et bilag som vedtaget på klubbens generalforsamling. Stk. 1. Indmeldelsesgebyr. Ethvert nyt, genindtrådt og transfer medlem skal betale et indmeldingsgebyr på kr.: _______ Gebyret skal indeholde gældende indtrædelsesafgift til sammenslutningen og skal være indbetalt, inden medlemmet kan optages som klubmedlem, og før sekretæren kan indrapportere medlemmet til Lions Clubs International, dog med det forbehold, at bestyrelsen kan fritage genindtrådte og transfer medlemmer helt eller delvis for klubbens andel af indmeldelsesgebyret, hvis de er genindtrådt, indenfor seks (6) måneder efter afslutningen af det foregående medlemskab. Stk. 2. Årlige kontingenter. Klubbens medlemmer er forpligtet til at betale et årligt kontingent som anført nedenfor. Kontingentet inkluderer gældende afgifter til den internationale sammenslutning, såvel som til distrikt og multipeldistrikt. (abonnement på The Lion, administrationsomkostninger samt sammenslutningens omkostninger til det årlige Convention såvel som tilsvarende udgifter for distrikt og multipeldistrikt). Kontingentet, der betales forud i henhold til bestyrelsens bestemmelser, er således: - Aktive medlemmer kr.____ - Hvilende medlemmer kr.____ - Æresmedlemmer kr.____ - Privilegerede medlemmer kr.____

109

- Livsvarige medlemmer kr.____ Et associeret medlem af klubben er forpligtet at betale et årligt kontingent forud efter bestyrelsens beslutning som nedenstående anført. - Associeret medlem kr.____ Hvert tilknyttet medlem af klubben er forpligtet at betale et årligt kontingent forud efter bestyrelsens beslutning som nedenstående anført. - Tilknyttet medlem kr._____ Klubbens kasserer skal fremsende såvel internationale som nationale afgifter til parterne til den tid som er fastsat i de respektive love og vedtægter. § 6. Filialklubadministration Stk. 1. Koordinator/vicekoordinator. Medlemmerne af filialklubben vælger en koordinator og en vicekoordinator. Koordinatoren er medlem af klubbens bestyrelse og bør deltage i generalforsamling og bestyrelsesmøder for at rapportere fra filialklubben og orientere om planlagte aktiviteter, om dens økonomi og for at opfordre til åben diskussion og kommunikation mellem filialklubben og moderklubben. Medlemmerne af filialklubben bør deltage i planlagte møder i klubben. Stk. 2. Kontaktperson. Klubben udpeger et medlem til at følge udviklingen i filialklubben og til at bistå den i nødvendigt omfang. Dette medlem er samtidig det tredje bestyrelsesmedlem i filialklubben. Stk. 3. Stemmeret. Medlemmerne af filialklubben har stemmeret i denne, og stemmeret i moderklubben, når de deltager i dennes møder. Tilstedeværende medlemmer af filialklubben skal tælles med i spørgsmål om beslutningsdygtighed i moderklubben. Deltagelse i møder i filialklubben opfylder reglerne for deltagelse i møder i moderklubben. § 7. Udvalg. Stk. 1. Stående udvalg. Følgende stående udvalg kan nedsættes af præsidenten, idet formand og medlemmer af medlemsudvalg vælges af klubben, jfr. § 4, stk. 6 og 7. Administrative udvalg - Fremmøde - Klubblad - Vedtægter - Distrikts- og Årsmøde samt Convention - Økonomi - Lykønskninger - Lions information - Medlemskab - Program - Public Relations - Ledelsesudvikling (I Danmark nedsættes normalt kun medlemsudvalg, PR udvalg og programudvalg)

Aktivitetsudvalg - Lions Quest/misbrug (Youth Outreach) - Diabetes - Miljø - Synsbevaring og tiltag for blinde - Tale- høre tiltag samt arbejde for døve - Youth Exchange - LEO klub - Lionesseklub - Internationale relationer.

110

Andre aktivitetsudvalg kan være: Borgerservice, uddannelse, sundhed, sociale forhold, rekreation, almen service og international ungdomslejr. (I Danmark nedsættes normalt kun Lions Quest/misbrug, Youth Exchange og Internationale relationer. Desuden har mange klubber et permanent aktivitetsudvalg og et Grønlandsudvalg). Stk. 2. Særlige udvalg. Præsidenten kan med godkendelse af bestyrelsen nedsætte sådanne særlige udvalg, som der efter hans eller bestyrelsens bedømmelse kan være brug for. Stk. 3. Præsidentens medlemskab. Præsidenten er i embeds medfør medlem af alle udvalg. Stk. 4. Sammensætning. Alle udvalg skal bestå af en formand og, jfr. stk. 2., det antal medlemmer som præsidenten finder nødvendigt. Stk. 5. Udvalgenes rapportering. Alle udvalg skal gennem formanden, mundtligt eller skriftligt en gang om måneden, aflægge beretning til bestyrelsen om deres arbejde. § 8. Procedurespørgsmål. Hvis ikke andet er foreskrevet i klubvedtægten eller denne forretningsorden, skal alle proceduremæssige forhold i såvel beslutning som handling i bestyrelsen, klubben og udvalgene afgøres i overensstemmelse med Robert's Rules of Order, Newly Revised, seneste udgave. § 9. Øvrige bestemmelser. Stk. 1. Emblem, farver. Klubbens emblem og farver er de samme som for Lions Clubs International. Stk. 2. Regnskabsår. Klubbens regnskabsår er fra 1. juli til den følgende 30. juni. Stk. 3. Postliste. Lions Clubs International og distriktsguvernøren medtages på klubbens postliste. Stk. 4. Partipolitik og religion. Klubben må ikke fremme eller anbefale kandidater til offentlige hverv, eller diskutere partipolitik eller trosspørgsmål på klubmøderne. Stk. 5. Personlige fordele. Lions medlemskabet må kun bruges til at fremme egen position, når det vedrører lions. Det må ikke bruges til at fremme nogen personlig, politisk eller anden ambition. Klubben må ikke deltage i nogen bevægelse, der ikke har noget med lions formål at gøre. Stk. 6. Indsamling af penge. Det er ikke tilladt på klubmøderne at indsamle midler blandt medlemmerne af personer, der ikke er medlem af klubben. Enhver anmodning om eller ethvert forslag fremsat på et klubmøde til udgifter, udover dem der vedrører de almindelige forpligtelser, skal fremsættes overfor økonomiudvalget. § 10. Ændringer. Stk. 1. Ændringsprocedure. Denne forretningsorden kan ændres eller bekræftes på et hvilket som helst beslutningsdygtigt ordinært eller ekstraordinært klubmøde, når et flertal af de fremmødte medlemmer stemmer for det. Stk. 2. Varsel. Intet ændringsforslag må bringes til afstemning med mindre det er sendt med post eller personligt er afleveret til hvert medlem fjorten (14) dage før ovennævnte møde skal afholdes.

11.2.2. Forslag til statutter for Lions Club ________________ Nr. 1 Ingen klub må ensidigt fremme eller anbefale kandidater til offentlig tjeneste, eller partipolitik eller diskutere religiøse retninger på klubmøderne. Nr. 2

111

Lions medlemskabet må kun bruges til at fremme egen position, når det vedrører lions. Det må ikke bruges for at fremme nogen personlig politisk eller anden vinding. Ligeledes må klubben ikke deltage i nogen bevægelse, der ikke har noget med lions formål at gøre. Nr. 3 Det er ikke tilladt på klubmøderne at indsamle midler blandt medlemmerne eller personer, der ikke er medlem af klubben. Enhver anmodning om eller ethvert forslag til udgifter udover dem der vedrører de almindelige forpligtelse skal fremsættes overfor økonomiudvalget. Nr. 4 Stk. A. Nedenstående stående udvalg kan udpeges af præsidenten i samråd med bestyrelsen. Administrative udvalg - Fremmøde - Vedtægter - Distrikts- og årsmøde samt konvention - Økonomi - Lions information - Medlemskab - Program - Presse og klubblad - Hilsener og lykønskninger - Ledelsesudvikling Aktivitetsudvalg - Lions Quest - Diabetes Awareness - Synsbevaring og tiltag for blinde - Tale- høre tiltag samt arbejde for døve - Miljø - Leo Klub - Youth Exchange - Lionesse Klub - Internationale relationer. Andre lions aktivitetsudvalg kan være: Borgerskab service, uddannelse service, sundheds service, social service, rekreation service, offentlig service og internationale ungdomslejre. Stk. B. Særlige udvalg: Fra tid til anden kan præsidenten med godkendelse af bestyrelsen udpege sådanne særlige udvalg, som der efter hans eller bestyrelsens bedømmelse kan være brug for. Stk. C. Præsidenten er i embeds medfør medlem af alle udvalg. Stk. D. Alle udvalg skal bestå af en formand og, i henhold til ovenstående i stk. B., lige så mange medlemmer som præsidenten finder det nødvendigt. Stk. E. Alle udvalg skal gennem sin formand, overfor bestyrelsen, mundtligt eller skriftligt aflægge beretning om deres arbejde. Stk. F. Alle sager eller problemer, der hidrører under et givet udvalg, skal forelægges for pågældende udvalg til nærmere undersøgelse og anbefaling overfor bestyrelsen. Nr. 5 Stk. A. Nærværende statut kan ændres ved et ordinært eller ekstraordinært klubmøde, der er beslutningsdygtigt, når et flertal af de fremmødte stemmer herfor. Stk. B. Ingen ændring af statutten må bringes til afstemning med mindre det skriftligt er varslet ti (10) dage, før ovennævnte møde skal afholdes. Varslingen skal bilægges en redegørelse for forslaget. Nr. 6

112

Alle statutter undtagen nummer 1 og 2 kan suspenderes når som helst på et beslutningsdygtigt klubmøde, når det vedtages enstemmigt af alle medlemmer.

-o-

”Kendskab til love og ideer er forudsætningen for en god klub.” ”Lovene knytter medlemmerne til klubben og klubben til den internationale organisation og sikrer lige ret for alle.” Citat: ”Således at effektivitet, retfærdighed og rimelighed kan herske i vore forsamlinger”. (Thomas Jefferson)

-o- Note. Den ordinære generalforsamling kan afholdes efter, at klubåret er afsluttet, men i så tilfælde skal der afholdes et valgmøde inden 15. april, hvor bestyrelsen for det kommende år vælges, således at denne kan indberettes rettidigt. Dette har den fordel, at der kan aflægges beretning og regnskab for et helt klubår på generalforsamlingen. 11.4. Forslag til tale til medlemsoptagelse Kære _________________! Du har nu ved et par møder haft mulighed for at opleve klubbens medlemmer i lions regi. Og vi dig. Du har kunnet fornemme, hvad der rører sig i Lions Club ______________ , og hvordan vi griber tingene an. Det har du kunnet tilslutte dig, og jeg er glad for i dag at kunne optage dig som medlem af Lions Club _______________. Som din sponsor har orienteret dig om, er vor klub en af mange i den verdensomspændende, internationale sammenslutning af lionsklubber, der tæller mere end 1,4 mio. medlemmer. Du vil fremover være velkommen som ven og kammerat i enhver lionsklub overalt i verden. At være medlem af en lionsklub indebærer et aktivt medlemskab. Derfor forventes af dig, at du deltager i såvel klubbens møder som dens andre aktiviteter. Lions Clubs International er en sammenslutning af humanitære serviceklubber, som er bundet sammen af det fælles motto ”WE SERVE” - Vi er til tjeneste. Dette kræver en indsats også af dig. Når vi har opfordret dig til at blive medlem, er det, fordi vi tror, du har evne og vilje til at yde denne indsats. Men også fordi vi mener, du vil kunne finde dig til rette i klubbens tone og kammeratskab. Som du ser, er det et privilegium med forpligtelser at være medlem af en lionsklub. Jeg håber, dit medlemskab må blive til glæde for dig selv, din lionsklub og LCI, hvis formål du har erklæret at ville arbejde for. Hjertelig velkommen i Lions Club ____________________.

113

11.4. Medlemskategorier (Tabeller) 11.4.1. Medlemskategoriernes forpligtelser.

Kategori Regelmæssig Deltagelse

Rettidig betaling af afgifter (klub-, di-strikts- og internationale)

Deltage i klubbens aktiviteter

Agtværdig optræden

Aktiv Ja Ja Ja Ja Tilknyttet Nej Ja Ja, når muligt Ja Associeret Ja, i egen klub

Nej i andre klubber

Ja, men kun klubafgift Ja, når muligt Ja

Æresmedlem Nej Nej. Klubben betaler distrikts- og interna-tionale afgifter

Nej Ja

Livsvarigt medlem Nej Ja, men kun til klub og distrikt

Ja, når muligt Ja

Hvilende Ja Ja Ja, når muligt Ja Privilegeret Ja Ja Ja, når muligt Ja

11.4.2. Medlemskategoriernes rettigheder og privilegier.

Kategori Valgbar til hverv i klub, distrikt eller internationalt

Stemmeret

Delegatret ved distrikts- , årsmøder og Convention.

Aktiv Ja Ja Ja Tilknyttet Nej Kun i klubben Nej Associeret Nej I egen klub og distrikt. I

andre klubber kun i klubanliggender

Nej

Æresmedlem Nej Nej. Nej Livsvarigt medlem Ja, hvis forpligtelserne for

aktivt medlemskab opfyl-des

Ja, hvis forpligtelserne for aktivt medlemskab opfyldes

Ja, hvis forpligtelserne for aktivt medlemskab opfyldes

Hvilende Nej Ja, men kun i klub-anliggender

Nej

Privilegeret Nej Ja Ja

114

11.5. Oversigt over valg/udpegninger og kriterier for valg:

H: Vælges hvert år L: Vælges i lige år U: Vælges i ulige år Valg på Distriktsmøder: 106A 106B 106C 106D Distriktsguvernør (DG) H H H H Vicedistriktsguvernør (VDG) H H H H Zoneformand (ZF) H H H H 2 revisorer H H H H K&H-medlem for 2 år L U L U Lionskollegiet: Bestyrelsesmedlem for 2 år L U L U Bestyrelsessuppleant for 2 år L U L U Klubbernes indstilling af kandidater skal være DG i hænde otte uger inden distriktsmødets afholdelse. Valg på Årsmøde MD 106: 2 revisorer til MD 106 H 1 revisorsuppleant til MD 106 H 1 revisor til Grønlandsfonden H 2 revisorer til K&H-onden H Formanden for K&H fonden for 2 år L Formanden for Lions Pris udvalget L Formanden for Handicapfonden L Medlem af NSR arbejdsudvalg Hvert 5. år fra 2005 Klubbernes indstilling af kandidater skal være GRF eller DG i hænde otte uger inden Åsmødets afholdelse. Lionskollegiet: 3 bestyrelsesmedlemmer, der vælges for en 3-årig periode med en (1) på valg hvert år.

Lions Pris Udpeges af kabinetterne: 106A 106B 106C 106D U L U L Kriterier for at kandidere til valg på distrikts- og årsmøder: DG: ”Vedtægter for The International Association of Lions Clubs” Art. III stk. 4 og 9 a). (Kapitel 10.15) VDG: ”Vedtægter for The International Association of Lions Clubs” Art. III stk. 9 b) ZF: Se punkt 4.9 ID: ”Vedtægter for The International Association of Lions Clubs” Art. III stk. 3 og Vedtægter for MD 106, § 8 (Kapitel 10.1). Revisorer og revisorsuppleant MD 106: ”Vedtægter for MD 106”, § 8 (Kapitel 10.1). K&H-fondsmedlemmer og revisorer: ”Statut for Danske Lions Klubbers Katastrofe- og Hjælpefond” § 2. (Kapitel 10.7) Lionskollegiet: ”Vedtægt for den selvejende institution Lionskollegiet” § 5. (Kapitel 10.3)

115

Grønlandsfonden: ”Statut for danske Lionsklubbers Grønlandsfond”, § 3 (Kapitel 10.3) Lions Pris: ”Statutter for Lions Pris-udvalg”, § 2 (Kapitel 10.9) Handicapfonden: ”Fundats for Dansk Lions Handicapfond”, § 6 (Kapitel 10.10) Medlem af NSR arbejdsudvalg: Nordisk SamarbejdsRåds forretningsorden § 3. (Kapitel 10.11) 11.6. Lions "retskrivningsordbog" klub staves med lille k på dansk: klubmøde, en klub, klubben, lionsklub, og kun med C hvis det indgår i en navne-sammenhæng (f. eks. Lions Club Aalborg, Lions Clubs International) ledsagere bør være den almindelige betegnelse for en ledsager eller en ægtefælle til ordinære lionsmedlemmer (kvindelige eller mandlige) lion, flere lions, lionsklub (staves med lille l, når det ikke indgår som en del af et klubnavn) lionesse, lionesseklub betegnede tidligere de mandlige lions kvindelige ledsagere, der formelt eller uformelt samledes til egne møder, men som ikke var ordinære medlemmer af en lionsklub. I dag er de tidligere lionesser enten fuldgyldige medlemmer af en lionsklub eller ledsagere (evt. ladylions). Lions Danmark, Lions Club Aalborg, Lions Clubs International o.s.v. (staves med stort L). President anvendes i internationale sammenhænge. præsident er den danske betegnelse klubbens formand. PR-ansvarlig (-e), ikke udvalgsformand /-kvinde. Har du forslag til andre forbedringer eller kommentarer, hører vi meget gerne fra dig. PR-gruppen: Preben Quist Rasmussen 106A Peter Møller 106B Poul Erik Dahl Jepsen 106C Ole Oxholm 106D og PRD Niels Erik Mortensen (prd@lions.dk)

11.7. Organisationsoversigt. (grafisk) 11.7.1. Distriktet

116

11.7.2. Multipeldistriktet

117