højskolebladet juni 2011

s. 1

juni 2011

siden 1876

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker”Krarup takker af

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til

Unge flygtninge fanget i paradoksal lovgivning

s. 2

juni 2011

PROGRAM

07:00 - 07:10 VELKOMST M. MORGENMAD OG KAFFE

07:15 – 08:15 MORGEN (nr. 001-034)

08:15 – 09:00 TRO (nr. 035-083)

09:00 – 10:15 LIV (nr. 084-151)

10:15 – 11:15 SPROG OG ÅND (nr. 152-173)

11:15 – 12:15 FRIHED OG FÆLLESSKAB (nr. 174-206)

12:15 – 13:00 MIDDAGSMAD

13:00 – 14:00 VINTER (nr. 207-259)

14:00 – 15:00 FORÅR (nr. 260-304)

15:00 – 16:00 SOMMER (nr. 305-338)

16:00 – 16:30 EFTERÅR (nr. 339-346)

16:30 – 17:30 DANMARK (nr. 347-386)

17:30 – 18:15 DE ANDRE NORDISKE LANDE (nr. 387-420)

18:15 – 19:00 AFTENSMAD

19:00 – 20:00 KÆRLIGHED (nr. 421-456)

20:00 – 20:30 FOLKEVISER (nr. 457-467)

20:30 – 21:30 HISTORIEN (nr. 468-520)

21:30 – 22:30 BIBELHISTORIEN (nr. 521-531)

OG AFTEN (nr. 532-572)

Maratonsang

Rådhuset

Vartov

Strøget

FarvergadeVester Voldgade

Vartovkollegiet Grundtvigskforum

På årets lyseste dag synger vi hele Højskolesangbogen - fra ende til anden!

21. juniVartov fra kl. 07Kig forbi Farvergade 27, Kbh. Se mere på www.hojskolerne.dk

Arrangeret af: I samarbejde med:

s. 3

juni 2011

INDHOLDJuni 2011

s. 4LederNye tider, nye sider

s. 5 Djævelens advokat… udfritter djævelens advokat

s. 6Tidsånden kortHot & not ved Ida Ebbensgaard

s. 7PaneletOve Korsgaard

s. 8

s. 12Foto: Det bedste fra Das Büro

s. 14

s. 20 Bøger, bøger, bøger Villy Sørensen m.m.

HØJSKOLE

s. 22 Højskolen, kort

s. 24 Inde i livmoderen Færre lærere bor på højskolerne

s. 26

s. 28 Debat og kommentarer

s. 30 Navne Ejvind ”mangeord” Larsen

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til

Grundtvigskforum

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker” - interview med Søren Krarup

Unge flygtninge fanget i paradoksal lovgivning

”Vi bliver nødt til at gøre de unge opmærksom på, at hvis de tager på et højskoleophold med støtte fra kommunen, kan de i en periode på tre år ikke få tidsubegrænset opholdstilladelse.”- benno møller hansen, uu-vejleder i thy

s. 4

juni 2011

debatLeder

kolofon

5/2011, juni. 136. årgang

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047

Charlotte Kjærholm PedersenTlf.: 3336 4267

@: [email protected] www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius MøllerUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devi-sen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterJesper HimmelstrupMicha Meedom Bast Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier

korrekturSofie Vestergaard Jørgensen abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 70 27 11 55www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsideMathias Olander

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2011:#6 : 30. juni#7 : 28. juli#8 : 25. august#9 : 29. september#10 : 27. oktober#11 : 24. november

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

Nye tider, nye sider

Andreas HarbsmeierRedaktør

højskolen er i konstant udvikling. højskolebladet ser sig selv som en ikke uvæsentlig del af den proces. Derfor ser det blad, du holder i hånden, lidt anderledes ud, end Højskolebladet plejer. Vi har valgt at lave bla-det om på et par afgørende punkter. For det første har vi lavet en klarere opde-ling af stoffet, så læseren i bladets første del vil kunne finde det brede kulturelle, politiske stof og i bladets anden del vil kunne finde de historier, der fortrinsvist er relevant for højskoleverdenen selv. For det andet har vi rettet designet til, så bladet skulle fremstå frisk, indbydende og læseligt. Det er det lønlige håb, at disse ændringer ikke blot vil gøre bladet mere indbydende og læseværdigt, men også gøre det mere relevant for alle inden for højskoleverdenen på den ene side og for alle uden for med interesse for højskolen på den anden. Højskolebladet skal fortsat spotte politiske, kulturelle og samfundsmæssige tendenser og reflektere disse i en højskolemæssig sammenhæng. Samtidig skal bladet være et spejl ud ad til for højskolens muligheder og berettigelse. Den ambition skulle gerne blive styrket med de aktuelle ændringer. Vi håber samtidig, at I læsere vil være med til at definere indholdet ved at del-tage i debatten og byde ind med nye tendenser og initiativer, kritik og hvad der ellers måtte falde jer ind. Vi modtager til enhver tid gerne ideer, kommentarer og artikler. Lad det også være en opfordring til alle om at gå ind på højskolebladet.dk og deltage. Kun gennem erfaringsudveksling, debat og refleksion kan højskolen udvikles og forbedres. Højskolebladet tager gerne sin del af slæbet.God læselyst. »

Højskolebladet skal fortsat spotte politiske, kulturelle og sam-fundsmæssige tendenser og reflektere disse i en højskolemæssig sammen-hæng.

s. 5

debatDjævlens advokat

Djævlens advokat - i lære

Henrik Vesterberg, djævelens advokat på Politiken

Det er ligesom et hygge-skænderi med fremmede, man lige har mødt. Der er noget ved skænderiet, der åbner folk. Jeg har faktisk fået flere gode venner af det.

»

Polfoto

Jeg er blevet voksenlærling. Det er noget chefen har fundet på, han vil have en Djævlens Advokat på Højskolebladet ligesom i De Store Medier. Uddannelsen må jeg selv sørge for. På teknisk skole i Holbæk kender de ikke noget til, at man kan blive voksenlærling som Djævlens Advokat, men en af dem har hørt, at der er en sur stodder på Politiken. Ham skriver jeg til.

Jeg vil gerne i lære hos dig. Må jeg sende nogle spørgsmål?Lektion 1: - “Du skal ringe og ikke skrive,” svarer han og sender sit telefonnummer.

Jeg ringer hele weekenden, men han tager aldrig telefonen. Lektion 2: Ring ikke uden for normal kontortid. Jeg lægger beskeder, tigger og beder, endelig ringer han tilbage. - “Vi har haft for meget kontakt. Prin-cippet er, at der skal være en spændt stemning.”

Øh nå, siger jeg og skriver ned.- “Interviewpersonerne må ikke være forberedt, det er overraskelsesangrebet, det handler om.”

Øh okay, siger jeg. Men bliver folk så ikke sure? Jeg kan høre et suk. Folk må gerne blive sure, og Djævlens Advokat ligger ikke søvnløs over det. Hvis Lars Lykke bliver sur er det godt. Med andre er det mere sur for sjov:- “Det er ligesom et hyggeskænderi med fremmede, man lige har mødt. Der er noget ved skænderiet, der åbner folk. Det er nærmest en gave,” siger han. - “Jeg har faktisk fået flere gode venner af det.”

Så der er en personlig vinding i være et dumt svin?- “Ja ja, det er bare en rolle, jeg spiller. Det

af anne-marie donslund, forfatter og (på vej til at blive) højskole-bladet helt egen djævelens advokat

er teater. Og det ved de fleste, undtagen jyske marketingsfolk, de fatter det ikke.”

Er du så flinkere over for dem, du godt kan lide?- “Øh… ja.”

Men så er du subjektiv.- “Genren ER subjektiv. Vi finder de mest fordomsfulde ting frem. Fx at reklame-branchen er hyklerisk, stupid, uproduktiv og forkælet.”

Er det så Politikens læseres fordomme, du repræsenterer?- “Nej nej, de bliver også sure. Der var en masse klager, da jeg lod som om, jeg var en halvgammel liderlig idiot, der kunne redde lesbiske med min pik.”

Jeg har hørt, at sure mennesker er anal-fikserede og nærige. Er du det?- “Øh… nej til det første. Og det sidste, det synes man jo aldrig om sig selv.”

Har du prøvet at lave Djævlens Advokat på dig selv?- “Det kender jeg mig selv alt for godt til. Man ser jo sig selv som en totalitet, mens man kun kender de andre som overflade.” Man kender kun sig selv indefra…- “Ja.”

Bliver du ikke bange for, at de tænker, at den gamle gris er Henrik og ikke Djævlens Advokat? - “Næh, men der var engang en tynd dansk filminstruktør, der råbte, at han ikke havde tid til mit pis. Men jeg ved, det er godt, det jeg laver, det er skidegodt.”

Er det også godt, det her. - “Nej.“

Så må jeg hellere redigere lidt i det.

s. 6

juni 2011

tendensEvalueringskulturen

Evaluerings- kulturen har sejret (ad helvede til )

EVALUERING: PISA eller pis a’! det er uomtvisteligt, at evalueringskulturen er kommet for at blive, så er de store spørgsmål tilsyneladende stadig: Hvad er det, vi skal evaluere, hvordan skal vi gøre det – og for hvis skyld?

af jesper himmelstrup

s. 7

pisa. sig navnet – og for ikke så mange år siden ville de fleste tænke en by ved floden Arno i den norditalienske region To-scana med et ret så berømt skævt tårn. Sådan er det ikke længere. I dag har PISA nemlig fået en helt anden klang. Programme for International Stu-dent Assessment er i dag et verdens-omspændende evalueringssystem, som hvert tredje år tester folkeskoleelevers færdigheder i fag som matematik, na-turvidenskab og læsning – og som med jævne mellemrum fører til ophedede debatter mellem lærere, skoleledere, politikere, forældre, pædagoger og filosoffer. Og PISA er blot et af de evalu-eringsinstrumenter, der sammen med elevplaner, kvalitetsrapporter og natio-nale test har fundet vej til det danske uddannelsessystem og folkeskolen især. Spørgsmålet er, om det gør uddan-nelsessystemet bedre. Kritikerne peger på, at ’evaluerings-regimet’ er et neoliberast angelsaksisk angreb på den klassiske nordiske, humanistiske dannelsestradition, som i sin yderste konsekvens betyder, at fremtidens lærere kan erstattes af computere, der bare står og spytter test ud i hovedet på de mere eller min-dre hjernevaskede elever, der i sidste ende kan tage plads i geledderne som velfærdssoldater. Samtidig hylder tilhængere evalueringskulturen som et frisk og nødvendigt værktøj i kampen mod en søvndyssende, selvforherligende forståelse af, at vi har ’verdens bedste folkeskole’. De ser evalueringskulturen som noget, vi skal tage imod og bruge

»I gamle dage kunne man ikke sige, at der fandtes en dårlig lærer. Det kan man i dag. Det, tror jeg, er en uomgængelig del af evalueringskulturen. Vi kræver i dag, at autoriteter skal legiti-mere sig meget mere, end de skulle tidligere.- peter dahler-larsen, sdu

for at gøre nationen og dets hoveder konkurrencedygtige i morgendagens globaliserede verden.

godt med den dårlige lærerTidligere på måneden kunne OECD i undersøgelsen Reviews of Evaluation and Assessment in Education do-kumentere, at evalueringskulturen i uddannelsessystemet tilsyneladende er styrket. Til stor tilfredshed for under-visningsminister Troels Lund Poulsen. ”OECD bekræfter, at vi går den rigtige vej, og at lærerne, skolerne, kommunerne og staten i høj grad evaluerer deres arbejde,” udtrykte undervisningsministeren. Men hvilken betydning har det så for netop lærerne, at de i højere grad skal evaluere deres arbejde? ”De tænker anderledes. De bliver simpelthen mere opmærksomme på test som en del af undervisningen, og derfor retter de det ind i deres undervisning,” siger leder af Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitets Center (RUC), Martin Bayer, der har undersøgt effekten af evalueringskravene i undervisningen. ”Men det er helt klart et fremmed element i nordisk, didaktisk tænkning, som hviler på en utrolig stor tillid til den enkelte lærer,” mener han. Til gengæld peger Bayer på, at eva-lueringskulturen også har visse forcer. ”Nogle steder har elever jo tidligere været overgivet til den enkelte lærers luner, og det har ikke nødvendigvis altid været af det gode. På den måde synes jeg, det er godt,” forklarer han. Den holdning deles af hans kollega, professor på Institut for Statskund-

skab på Syddansk på SDU, Peter Dahler-Larsen, som er en af Danmarks førende evalueringseksperter. ”I gamle dage kunne man ikke sige, at der fandtes en dårlig lærer. Det kan man i dag. Det, tror jeg, er en uom-gængelig del af evalueringskulturen. Vi kræver i dag , at autoriteter skal legi-timere sig meget mere, end de skulle tidligere,” siger han. Og begge forskere er enige om, at evalueringskulturen derfor i høj grad sætter sit præg på de enkelte uddan-nelsesinstitutioner. ”Noget af det, der ofte karakteri-serer evalueringskulturen, er, at den deler lærerkorpset. Nogle evaluerer af nødvendighed, og fordi de skal, mens

s. 8

juni 2011

Det synes jeg faktisk, er meget sundt, for hvis ikke vi gør det godt, så får vi heller ingen kunder,” siger formanden for Folkehøjskolernes Forening i Dan-mark (FFD), Helga Kolby Kristiansen. Alligevel synes hun stadig, at vi mangler en diskussion om hvad det er, vi vil evaluere på. ”Som regel er det de hardcore faglige indikatorer, man evaluerer på. Fordi det kan måles. Men så skal man samtidig være opmærksom på det, der er lige så væsentligt, men sværere at sætte indikatorer på; nemlig eftertan-ken, refleksionen, den demokratiske dannelse. Alt det, som Løgstrup kaldte ’tilværelsesoplysning’,” siger forman-den. Og netop derfor er de svært mål-bare indikatorer vigtige - ikke mindst i fremtiden, understreger hun. ”Det har jo faktisk været vores store force indtil nu; nemlig at vi har baseret vores uddannelse på tilværelsesop-lysning. Så man skal passe på, at man ikke bliver bange for sin egen skygge. Danmark har jo vist, at vi er nået rigtig langt ved hjælp af vores form for ud-dannelse, og så bliver vi så hønerædde, når vi hører om, at kinesere går hur-tigere, end vi gør,” siger Helga Kolby Kristiansen. Og derfor frygter hun også, at vi overser eller glemmer noget, når vi udelukkende fokuserer på de målbare test. ”Det skal ikke kun handle om er-hvervslivets konkurrenceevne eller om det, som tidligere videnskabsminister Helge Sander kaldte ”fra forskning til faktura”, der betyder, at hvis ikke det kan måles og vejes, så har det ingen relevans. For al ’tilværelsesoplysning’ siger, at der er meget, der ikke kan måles og vejes, men som alligevel er relevant. Hvis alting skal passe ind i et regneark, så er det, det går galt,” understreger Helga Kolby Kristiansen.

andre entusiastisk siger, at det er godt og brugbart. Men den splittelse, der kommer i lærerkorpset, bliver sjældent beskrevet,” siger Peter Dahler-Larsen.

kommet for at blive Tilsyneladende er der lige så mange meninger om evalueringskulturen og PISA-undersøgelser, som der er indbyggere i Pisa. De fleste er dog alligevel ikke i tvivl om, at evaluerings-kulturen er kommet for at blive. ”Det ser ikke ud til, at evaluerings-kulturen forsvinder lige med det sam-me. Den hviler på en masse antagelser, som rigtig mange i samfundet deler i dag. Vi kan ikke længere forestille os alternativet til, at tingene bliver vejet og dokumenteret. Med al respekt, så er det blevet temmelig nørdet at være evalueringsmodstander i dag,” siger Pe-ter Dahler-Larsen, der i mange år har forsket i evaluering i samfundsmæssig, politisk og kulturel forstand. ”På den måde har evalueringskultu-ren vundet. Vi debatterer måske, hvor tit vi skal evaluere, hvilke former vi skal bruge, hvor meget der skal med, og hvor stærkt det skal gå. Men at det skal gøres, er på en eller anden måde blevet et uudtalt dogme,” siger Peter Dahler-Larsen.

Men spørgsmålet er så, om det er godt eller skidt med al den evaluering. ”Det er tvetydigt. Hvis man laver lister over både de gode og de dårlige ting, så er de alenlange. På plussiden kan man sige, at det er positivt, at vi har fået tematiseret dét, at det er muligt at være en dårlig lærer. Det er en ubehagelig diskussion, men det er godt, at vi kan have den,” siger Peter Dahler-Larsen. Samtidig peger han dog på, at evalu-eringen også giver en masse ulemper. ”Der bliver ikke så meget plads til

de skæve, de mærkelige og de ekspe-rimenterede og dem, der ikke umid-delbart er gode til at lade sig evaluere. Og det er formodentlig også sådan, at mange gode initiativer aldrig bliver til, fordi de er svære at evaluere; fx tværfaglige projekter, meget innova-tive eller eksperimenterende projekter, som bryder med de forventninger, folk har i forvejen,” forklarer han. Til gengæld er det vigtigt at diskute-re, hvor mange ressourcer vi vil bruge på evaluering. ”Hvor mange kræfter, stillinger og arbejdstimer vil vi bruge på at lave rapporter, sende ind osv. Det er ikke nogen ligegyldig diskussion, for evalueringskulturen er ikke særlig god til at kortlægge, hvor meget den selv koster,” siger Peter Dahler-Larsen. Og lige netop det er en del af evalu-eringsparadigmet, siger Martin Bayer, RUC: ”Lærerne er glade for at have nogle flere værktøjer, men de er rigtig utilfredse med, at de skal bruge så lang tid på det i forhold til undervisningen. Det betyder jo desværre også, at en del af dem forlader branchen,” understre-ger han.

tilværelsesoplysning vs. er-hvervslivets konkurrenceevneEvaluering eller ej, så skal vi nok alle sammen til at omstille os til, at vi fremover i højere grad skal kunne dokumentere nytteværdien af de ting, vi foretager os. Og selv på danske folkehøjskoler, som ideologisk set bygger på svært målbare elementer som livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dan-nelse, har evalueringskulturen alligevel også sneget sig ind. ”Evaluering som værktøj er godt og helt nødvendigt. Det gør, at man får blik for noget, man kan gøre bedre.

tendensEvalueringskulturen

s. 9Hun håber derfor, at evalueringskultu-rens indtog kan være med til at sætte fokus på, hvilke parametre der er vig-tige at kigge på. Så længe vi betragter tingene i et helhedsperspektiv. ”Evaluering er et godt værktøj i hverdagen, men det er ikke hele verden. Der vil blive ved med at være en evig debat af det her; af nationale test, af PISA-undersøgelser – men stadig mangler vi at se: hvad er det, den kraftige fokusering på test gør godt for? Det er ikke det samme som at sige nej til evaluering.”

tillid bedre end kontrolDer er både gode og dårlige sider på lang sigt ved al den evaluering. På lang sigt får samfundet nytte af et uddan-nelsessystem, som er fokuseret på basale færdigheder: ”Hvis vi tager det gode først, så tror jeg, at evalueringskulturen har skærpet opmærksomheden på nogle ting, vi faktisk har forsømt - fx læseindsatsen. Da vi begyndte at lave PISA- og læse-undersøgelser for ti år siden, fik mange faktisk et chok. Så på den måde har det haft en vis form for vækkeurs-ef-fekt, for vi var altså lullet en lille smule i søvn,” siger Peter Dahler-Larsen. På den anden side sætter evaluering også en stopper for nytænkning: ”Der er mange kedelige sider; først og fremmest tab af interesser for det tværfaglige, innovative og det, der sprænger rammerne,” siger han. Martin Bayer er af samme overbe-visning. ”Det betyder noget, at nogen tror mere på evaluering, end godt er. På den måde kan man være med til at fjerne grundlaget og tilliden til fx lærerfaget,” siger han. ”Vores måde at tænke didaktik og undervisning på er en af de bedste i verden. Så min frygt er, at lærerne

Vores måde at tænke didaktik og undervis-ning på er en af de bedste i verden. Så min frygt er, at lærerne ender som marionetdukker. I nogle angelsaksiske lande kan man tage en lærerud-dannelse på ret kort tid, og der bliver de mere manual-lærere, end de bliver reflekterede prak-tikere. Og kontrol giver altså ikke den samme produktion som tillid.- martin bayer, ruc

» ender som marionetdukker. I nogle angelsaksiske lande kan man tage en læreruddannelse på ret kort tid, og der bliver de mere manual-lærere, end de bliver reflekterede praktikere. Og kontrol giver altså ikke den samme produktion som tillid,” siger Martin Bayer. Begge forskere er dog enige om, at evalueringsregimet også i fremtiden vil herske både i uddannelsessystemet og i samfundet generelt: ”Vi vil have en vis mængde evalu-eringskultur fremover. Men hvordan den kommer til at se ud, er ikke noget, Vorherre bestemmer, men os menne-sker, siger Peter Dahler-Larsen. ”Så selv om jeg er enig i, at evalu-eringskulturen er kommet for at blive, så betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal finde os i den, som den er. Der er både mulighed for at dæmpe den og kontrollere den og sørge for, at den ikke vokser. Der er faktisk nogle måde at tæmme ’uhyret’ på.”

s. 10

juni 2011

debatTidsånden kort

Hot & not: USA-specialNOT

monetokratiDet er Sørens fars land: Har du penge, er USA verdens mest fantastiske sted: Du kan få alt og leve verdens mest behagelige liv. Men den går begge veje: Har du ikke, kan du gå. Eller helt lade være med at komme ind.

indenrigsflyvningDet slår aldrig fejl. Det fucker altid op. Forsinkede, utjekkede med bagage, dårlig service. Pak om muligt håndba-gage, og hav god tid mellem dine fly.

kummefryserrøveMange amerikanere er velproportio-nerede, sandt. Men det er heller ikke usædvanligt at se en 140 kilo pram sejle forbi i hårdt prøvede jeans og 30 cm vinkeflæsk under armen.

arbejdsnarkomanerMed to ugers årlig ferie, dårlig sund-hedsforsikring og en forsvindende barselsordning er USA et sted, hvor man lever for at arbejde, man arbejder ikke for at leve.

visumreglerHvorfor skal jeg opgive navnet på mine chefer fem år tilbage? Hvorfor skal I vide, hvor mine forældre er født? Me-ner I virkelig alvorligt, at jeg skal sætte kryds i ja eller nej til, om jeg har begået folkemord? Hader hader hader USA’s visumpraksis.

HOT

manhattanLigegyldigt, hvor mange gange man kommer der, vil man altid ønske at komme tilbage og sidde ved springvan-det i Washington Square Park og høre en fyr spille klaver i solen.

den helt store buffetT-bone steaks på et halvt kilo, wraps med kylling og guacamole, skumfidu-ser, cheesecake og cookies. Fusions-køkkener, hvor Brasilien møder USA, perfekt kogt pasta med svampe og trøfler. Fed yoghurt med granola og friske jordbær. Overdådige deli’er. Alt i friture. Burritoer og skarp salsa. USA skal spises.

dollarkursenUSA’s økonomi er på røven, og den finansielle krise har sat sine spor. Fx ved at man nu kan købe en dollar for en flad femmer. Med andre ord: Det HELE er på udsalg. Hele tiden. Thx, guys.

pima air and space museumNær grænsen til Mexico i staten Arizo-nas tørre ørken findes et kæmpe om-råde, hvor 250 fly opbevares til frit syn; der er jagerfly, pensionerede udgaver af Air Force One og rutefly en masse.

how are you?Amerikanere taler rent faktisk med hinanden. Det er IKKE anset for underligt at starte en samtale med din sidemand i en bus. De har altid en god historie, en anbefaling på en restau-rant, og de deler den. Del din.

»af ida ebbensgaard,journalist

Hvorfor skal jeg opgive navnet på mine chefer fem år tilbage? Hvorfor skal I vide, hvor mine forældre er født? Mener I virkelig alvorligt, at jeg skal sætte kryds i ja eller nej til, om jeg har begået folkemord? Hader hader hader USA’s visumpraksis.

s. 11

debatHB’s kommentatorpanel

Når fortiden bliver en byrde

s. 11

Amternes og kommunernes forsk-ningscenter (AKF) udsendte i 1994 en rapport, som har været til stor skade for folkeoplysningen. Titlen på rapporten er Folkeoplysning i et samfundsøkonomisk perspektiv. Ifølge rapporten er argumentet for en of-fentlig finansiering af folkeoplysning, at den ”kan være med til at sikre og opdrage til demokrati ved at oplyse folket om almene samfundsforhold – og dermed være til gavn for alle”. Men sådan forholder det sig ikke længere: ”Hvor hovedvægten oprindeligt blev lagt på historiske, samfundsfaglige og litterære fag, er fritidsundervisningen imidlertid i dag blevet domineret af bevægelsesfagene, de kreative og prak-tiske fag. Fag, som næppe kan karakte-riseres som væsentlige for folkestyret”. Her fremføres der to udokumenterede påstande. Den første påstand er, at hovedvæg-ten i folkeoplysningen tidligere ”blev lagt på historiske, samfundsfaglige og litterære fag”? Det er uden tvivl rigtigt, at disse fagområder i en bestemt periode af folkehøjskolens historie har spillet en afgørende rolle. Men ikke

en altafgørende rolle. For graver man bare med en teske i højskolehistorien, vælder det frem med faglige undervis-ningstilbud af forskellig art. Når det gælder aftenskolens fagudbud, findes der enkelte punktundersøgelser. I Betænkning vedrørende ungdoms-skoler (1952) er der en optælling af timeforbruget for de ti mest søgte aftenskolefag i perioden 1949/50. Den viser, at håndarbejde så absolut var den største og samfundsfag den mindste faggruppe. En anden undersøgelse, der blev foretaget som led i et forsknings-projekt om Voksenuddannelse, folke-oplysning og demokrati (1997-2001), bygger på data om fagudbuddene i det gamle Viborg Amt i perioden fra 1950-2000. Ingen af de to undersøgelser støtter AKF-rapportens konklusion, at folkeoplysning tidligere hovedsagelig drejede sig om historiske, samfunds-faglige og litterære fag. Tværtimod. Den anden påstand i AKF’s rapport er, at bevægelsesfagene, de kreative fag og de praktiske fag ”næppe kan karak-teriseres som væsentlige for folkesty-ret”. Påstanden rejser spørgsmålet, om det kun er undervisning i demokrati

og i videre forstand samfundsforhold, der knytter en forbindelse mellem un-dervisning og demokrati. Kan det ikke tænkes, at folkeoplysning i hele sin mangfoldighed er med til at fremme nogle af de basale forudsætninger for et velfungerende demokrati? For eksempel den forudsætning, som nu om dage kaldes for ’social kapital’. Det skal siges til forsvar for AKF’s rapport, at folkeoplysning er et vanske-ligt felt at orientere sig i. Det skyldes blandt andet, at folkeoplysningens talsmænd ofte bidrager til en ekstrem mytologisering af feltet. Lægger man festtalerne til grund, er der næsten ingen grænser for, hvad folkeoplys-ningen har udrettet. Men det går uvægerligt galt, hvis man - som AKF’s undersøgelse gør - tager udgangspunkt i nutidens myter om folkeoplysningens heroiske fortid og sammenholder disse myter med dagens realitet. Det kan der ikke komme andet end problema-tisk forskning ud af. Til stor skade for folkeoplysningens offentlige anseelse og politiske bevågenhed.

Denne måned:Ove Korsgaard(f. 1942) Professor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Asser Amdisen Rasmus Kjær

s. 12

juni 2011

tendensFoto

BilledligtFotograf: Ulrik JantzenFra en reportagetur i det sydlige USA.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer.

Se mere på www.dasburo.dk

s. 14

juni 2011

tendensPortrætinterview

Krarup takker afINTERVIEW Få personer har haft så stor ind-flydelse på dansk politik de sidste 10 år som Søren Krarup. Nu er det ved at være slut. Højskolebladet mødte ham en sidste gang på Christiansborg

af andreas harbsmeierfoto: mathias olander

s. 15

”det går ikke særligt godt, hva?”, siger søren krarup som det første på sit kontor, alle-rede inden vi får sat os. Det er hverken hans egen eller min tilstand, han taler om. Men derimod rigets. Og er der noget, der har optaget Krarup gennem hans ti år i Folketinget, er det rigets tilstand. Men med næste folke-tingsvalg er det slut. Og det er også på tide, fortsætter Krarup: ”Jeg gider ikke sidde herinde mere. Jeg er ikke desillusioneret, bare træt. Jeg er den ældste herinde, må du tænke på. Det er på tide at holde op, og det gør jeg så,” siger Krarup, der har været en kontroversiel figur, lige siden den dengang 23-årige fodboldspillende teologistuderende i 1960 udgav sin første bog, der var formet som en form for forsvar for Harald Nielsen, en konservativ tænker der i slutningen af sit forfatterskab blev anklaget for anti-semitisme. Siden er bøgerne kommet i en lind strøm fra præstegården i Seem, hvor Krarup havde sin faste base, lige indtil han blev valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti i 2001. Siden da har udgivelsesfrekvensen været noget lavere. Men når det kom-mende valg er overstået, vil det ændre sig: ”Man er ustandseligt plaget af stakke af papir og møder, man skal rende til. Det lader sig ikke gøre at finde sammenhængende tid. Jeg vil glæde mig til at skrive lidt mere igen,” siger Krarup, der med sine 73 år er Fol-ketingets ældste. Det er nu ikke, fordi man kan se det på ham. Det er, som om han ligner sig selv som for 10 eller 20 år siden. Nøjagtig samme frisure, (næsten) samme brillemodel og samme tøjstil. Også mærkesagerne har altid været de samme. Selv hans argeste mod-standere, og dem har der været en del af gennem tiderne, må give ham, at der gemmer sig stor konsekvens og integritet i manden. Krarup er barn af modstandskampen. Og det har været udslagsgivende for hans virke som me-ningsmager og politiker. Modstands-

»Jeg gider ikke sidde herinde mere. Jeg er ikke desillusioneret, bare træt.Jeg tror ikke, der var nogen andre i dette land, der kunne sige, hvad jeg har sagt, uden at blive virkelig smadret økono-misk og for så vidt også personligt.

kampen mod tyskerne, men i lige så høj grad modstandskampen mod samarbejdspolitikken. I 60erne blev tyskerne skiftet ud med indvandrerne, men hovedfjenden var fortsat dem, der ikke kunne se, at indvandringen var en trussel mod Danmark. Det var den kulturradikale tænkning, der gennem-syrede alt og truede med at ødelægge Danmark. Lige indtil skæbneåret 2001 – det, Krarup kalder systemskiftet. Regeringsskiftet og Dansk Folke-partis jordskredssejr var den foreløbige kulmination på den kamp, der tog sin begyndelse, da pastor Krarup i 1986 indrykkede en kvartsides annonce, der opfordrede danskerne til at boykotte landsindsamlingen ”Flygtning 86”. Sympatitilkendegivelserne strømmede ind, og kampagnen udviklede sig til et egentligt opgør med dansk flygtninge-politik. Siden dengang har Krarup med en meget bastant og nærmest brysk retorik tordnet mod alt, der gik imod kerneværdierne: danskhed og kri-stenhed. Først med fri spalteplads i Jyllands-Posten, og siden ditto i Ekstra Bladet har Krarup ført kampagne mod det, han mente, og stadig mener, er

den største trussel mod Danmark. At Krarup i 2001 lod sig overtale til at stille op til Folketinget, var dog ingen selvfølge, fortæller han i sit lille kontor på Christiansborg, som han om ikke længe skal forlade: ”Når jeg i sin tid sagde ja til at blive politiker, på trods af at jeg altid har betragtet politikere som holdningsløse snakkemaskiner, var det, fordi der var nogle ting, der var så vigtige, at jeg ikke blot kunne stå på sidelinjen. Men det står nu ikke så slemt til, som jeg i før-ste omgang havde forventet. Niveauet herinde på Christiansborg er ganske højt. Folk er lødige og saglige at have med at gøre.”

Vil du betragte din tid i Folketinget som en succes?”Jeg vil tillade mig at sige, at vi har haft en vis betydning. Men folketingspoli-tiker er man jo ikke. Jeg er ikke særlig god til at være politiker, for taktik og den slags interesserer mig ikke så meget. Det er snarere det at skrive og sige, hvad man synes, der skal siges, det handler om for mig. Den folkelige bevægelse, som Dansk Folkeparti voksede ud af, har vi været med til at rejse. Det var os, der gjorde opmærk-som på det katastrofale, der ligger i indvandringen.”

Er jeres succes blot vokset ud af en eksiste-rende frygt? ”Vi er de eneste, der har givet mæle til den frygt for fremtiden, som findes i de vestlige befolkninger. Og det har været afgørende for DF’s succes, at vi har udtrykt den frygt eller den vilje til et opgør med den ødelæggende indvandring, som den almindelige befolkning bakker op om, fordi de ikke altid kan eller tør, og fordi de bliver tyranniseret. Mediernes holdning er en bevidst mistænkeliggørelse af den almindelige befolkning. Menneskesyn. Uha, hvordan er dit menneskesyn? Så tør den almindelige befolkning ikke sige: ”Jeg er dansker, og jeg holder af at bo i et land, hvor det er danskerne, der

s. 16

juni 2011


regerer.’ Åh nej. Så er du jo nok racist.”

Du mener ikke, at Danske Folkeparti har skabt denne frygt?”Nej, den frygt, der findes i befolknin-ger, er meget udtalt. Tag den seneste debat i Tyskland. Det siger noget om, hvordan befolkningens holdning er, dybt under alle fine fraser.”

Så du mener, kritikken af, at I lukrerer på folks frygt, er ubegrundet?”Fuldstændig. Jeg har selv oplevet det. Jeg kritiserede indvandrerpolitikken fra slutningen af 70erne og så i udpræ-get grad med udlændingeloven i 1983. Jeg var en af de få, der kunne komme til orde med det. I efteråret 1986 indrykkede jeg en annonce i Jyllands-Posten mod Dansk Flygtningehjælp og dermed mod indvandrerpolitikken. Jeg blev oversvømmet af støtte. Fra ganske almindelige mennesker, der var hjertens angst for, hvad der skete med landet. Det er den samme angst, som DF er vokset ud af, og som har præget Danmark de sidste 15 år.”

Hvordan sandsynliggør man, at den angst er velbegrundet?”Det kan enhver da se. Danmark er oversvømmet af 3-400.000 mennesker med islamisk kultur, der derfor ikke kan integreres for alvor.”

Hvor ser du skrækscenariet?”Tag ud på Nørrebro. Tag over til Gellerupparken. Oplev, hvordan der vokser parallelsamfund op. Det kan du ikke lukke øjnene for. Hvor bor du?På Nørrebro.”

Jamen, så kan det jo ikke komme som nogen overraskelse for dig. Din bil blev ikke brændt af?”Nej.”

Hvordan ser det ideelle Danmark ud i dit hoved?”Heldigvis er det stadig sådan, at Dan-mark bestemmer. De skal udfordres af dem, der bestemmer. Det er opgaven for et dansk folketing at stå ubetinget fast på dansk lov – også i forhold til EU. Og det kan man godt frygte, at de ikke har moralsk – og det vil sige intel-lektuel – styrke til at kunne.

»Jeg er ikke særlig god til at være politiker, for taktik og den slags interesserer mig ikke så meget.

opvækstenSøren Krarup blev født i december 1937 i Grenaa. Hans far, Vilhelm Krarup, var gammel modstandsmand og sognepræst med rødder i Tide-hverv. Han beskriver sin arv som dels Luthersk kristendom og Tidehverv, og dels modstandskampen mod samar-bejdspolitikken.

”Jeg er vokset op i 40erne og 50erne og er præget af modstandskampen. Det er den, 68erne har gjort alt for at un-dergrave. Man har prøvet at samle det hele op igen med systemskiftet i 2001 i opgøret med indvandrerpolitikken.”

Der var intet forældre- eller autoritets-opgør i dig?”Hvis børns forældre sætter sig på dem eller tyranniserer dem, ville jeg kunne forstå. Men det har der ikke været tale om i mit hjem. Det var et frit og åbent hjem, hvor der på den anden side aldrig var tvivl om, hvad mine forældre stod for.”

Så der var slet ikke behov for noget oprør?”Overhovedet ikke. Det der lidt umodne oprør mod forældrene, hvor man skal demonstrere sin egen selvstændighed, havde jeg ikke noget behov for. Der var ikke tale om, at min selvstændighed blev antastet. Tværti-mod. Jeg havde frihed til at finde mine egne ben.”

at være forfulgtOg der har været behov. Selv om Krarup ikke ligefrem ligner en forfulgt mand, når han sidder der i sofaen og fortæller om sin opvækst, har han følt sig forfulgt gennem hele sin karriere.

Søren Krarup

Født 1937.

Student fra Christianshavns Gymnasium i 1957 og cand.theol. i 1965.

Han har været sognepræst i Seem og residerende kapel-lan ved Ribe Domkirke fra 6. september 1965-2005 og menighedsrådsformand fra 1965.

Han var bestyrelsesmedlem for Studenterkredsen i perioden 1961-63. I perioden 2000-2001 repræsenterede han sit parti i bestyrelsen for Danmarks Radio.

Han var fra 1965 med-udgiver af Tidehverv og redaktør fra 1984.

I oktober 2000 blev han op-stillet som Dansk Folkepar-tis kandidat i Sønderborg-kredsen og blev indvalgt i Folketinget for Sønderjyl-lands Amtskreds den 20. november 2001.

Søren Krarup har et omfat-tende forfatterskab bag sig, idet han i perioden 1960-2001 har udgivet 26 bøger. Især via sin rolle i Tidehverv og som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti har han haft stor indflydelse på moderne dansk teologi og på nyere dansk national-konservativ politik.

s. 17

Du har måttet stå mål til en del – også meget harsk kritik. Bliver du ramt af det?”Jeg er blevet systematisk forfulgt. Jeg udgav min første bog i 1960 om den mand, der hed Harald Nielsen. Og han var en udfordring til kulturradikalis-men. Meget betydningsfuld mand. Det førte til, at han blev systematisk for-fulgt. Han var uægte barn og så isoleret familiemæssigt, så han kunne ikke leve med den forfølgelse og gik i stykker af det. Jeg har også været forfulgt lidt på samme måde. Men jeg har haft den lykke at have en kolossalt stærk familie bag mig. Og en meget klog kone. Så jeg vil sige, at selv om det kan være træls med den ualmindeligt ondskabsfulde forfølgelse, så har jeg heldigvis kunnet blæse på det.” ”En anden ting i den forbindelse: Jeg har haft den lykke at sidde som sognepræst i 40 år i Seem og kapellan i Ribe Domkirke – i et utroligt loyalt sogn. Jeg tror ikke, der var nogen andre i dette land, der kunne sige, hvad jeg har sagt, uden at blive virkelig smadret økonomisk, og for så vidt også person-ligt.”

Har du nogensinde fået kritik, som du har taget til dig, eller tænkt: det var der måske noget om?”Der kan godt have været situatio-ner, hvor jeg måske syntes, at jeg har været for skarp eller for massiv. Men grundlæggende har min linje været den samme hele tiden.”

hvor går grænsen?Man har talt meget om tonen i debatten. På det område har du også fået meget kritik.”Åh ja. Man havde så ondt af tonen. Det var uvæsentligt, hvad der blev sagt, men tonen. Det har jeg kun dyb foragt over for. Jeg vil aldrig tage det alvorligt. Det er ligegyldigt, hvordan man siger tingene.”

Har der ikke været et skred i forhold til, hvad kan tillade sig at sige – særligt i for-hold til indvandrerproblematikken?”Det er dem, der vil forhindre, at man taler om sagen. Politiken dyrker tonen, for så kan man forhindre, at der bliver sagt noget væsentligt. Det er uhyg-geligt, hvordan den såkaldte racisme-paragraf bruges til at lukke munden på dem, der tillader sig at sige den ubehagelige sandhed. Sagerne mod Jesper Langballe og Lars Hedegaard er

dybt uhyggeligt. Det er et forsøg på at kvæle en ytringsfrihed.”

Kan man slet ikke tale om, at der er nogle generaliseringer, der er så grove, at man ville have et mere frugtbart debatmiljø, hvis man var dem foruden?”Det er klart, at hvis generaliseringer og skældsord kun tjener tilsviningen, så er det selvfølgelig meningsløst. Men hvis det er led i opgøret med en bestemt holdning eller ideologi, så er det et forsvar for en frihed, der ikke kompromitteres af, at man bruger skarpe ord.”

Pia Kjærsgaard har på et tidspunkt sagt, at indvandrere formerer sig som kaniner…”Det er jeg ikke bekendt med.”

Men er der en grænse?”Hvis man begynder at råbe skældsord efter folk for skældsordenes skyld, er det underlødigt. Det er jo det, jeg selv har været udsat for ustandseligt, at blive kaldt racist.”

Du mindes ikke eksempler, hvor du selv, Jesper Langballe eller Pia Kjærsgaard har overskredet en grænse for, hvad der er rimeligt?”Nej. Jesper blev også i sin tid forfulgt, fordi han havde sagt, at islam svarer til pest over Europa. Det er Hartvig Frischs udtryk fra 30erne om kom-munisme og nazisme. Og det er fra hans side en meget præcis sidestil-ling med islamisme. Det synes jeg, er fuldstændig sagligt berettiget. Det er totalitarisme.”

Har der været nederlag?-”Jeg synes, den linje, vi har lagt, har været meget hæderlig. På nogle områ-der står vi jo stadig meget alene i Fol-ketinget. Så vi har ikke formået at gøre vores holdninger til den herskende.” ”I min bog ”Systemskiftet” roste jeg Anders Fogh Rasmussen, fordi jeg anså ham for at være en af forudsætninger-ne for systemskiftet, fordi jeg troede, han havde et personligt forpligtet forhold på dansk kultur og folkelighed. Og der må jeg erkende, at jeg var naiv. Jeg troede, at han personligt stod for noget, hvor det så viser sig, at han først og fremmest står for at skulle gøre karriere. Og det, jeg håbede ville blive resultatet af hans regering, blev jo ikke. Det er også ham, der tager afstand fra samarbejdspolitikken. Men der var desværre ikke rigtig hold i det.”

»Der kan godt have været situationer, hvor jeg måske syntes, at jeg har været for skarp eller for massiv. Men grund-læggende har min linje været den samme hele tiden.

s. 18

juni 2011

Red Barnet søger venskabsfamilier

Din familie kan være med til at gøre en forskel for en af de mange danske familier, der mangler netværk i hverdagen. Ved at dele lidt af jeres tid i weekender, hverdage og eventuelt ferier kan I være med til at bryde den sociale isolation, mange børn og forældre lever i. Det kræver ikke de store forberedelser – et almindeligt familieliv er det, børn og forældre længes efter. I bliver som familie til gengæld beriget med nye oplevelser og erfaringer, som hele familien kan samles om.

Besøg www.redbarnet.dk, kontakt Red Barnet på tlf. 35 24 55 55 eller [email protected]

Vil du gøre en forskel for et udsat barn og dets forældre?

Interesseret?

Foto: Momo Friis


Korttidsrådgiver til FFD’s projekt i Bangladesh• Hardupraktiske,pædagogiske erfaringermed”Trainingoftrainers” iu-lande?

• Harduetgodtkendskabtildefrie ogfolkeoplysendeskolersidegrundlag?

• Hardulysttilogmodpået4ugers lønnetkorttidsrådgiverjobiBangladesh?

Såsenærmerepåwww.ffd.dk

Ansøgningsfrist7.juni

Det du ikke lærer andre steder

chefideologen?Søren Krarup er blevet kaldt mange – også mindre pæne – ting gennem tiderne. En af dem er chefideolog for den danske højrefløj. Det er dog ikke umiddelbart en titel, han vil vedkende sig: ”Jeg er jo ikke politisk tænkende. Jeg brugte kristendom og danskhed som mit udgangspunkt. Det er ikke begreber, kan man lave politik på. I op-gøret med udlændingepolitikken har jeg sagt nogle ting, som er blevet hørt af andre, men jeg jo dybest set ikke politiker.” ”Vi har en offentlig mening, der er fuldstændig ensrettet i dette land. Og det folkelige gennembrud, som DF repræsenterede, blev forsøgt kompro-mitteret og kuet ned. Tænk bare på Nyrups: ’I er ikke stuerene’. Det var jo den holdning, der gik igen i hele den danske offentlighed, der er bestemt af dels Danmarks Radio, hvor jo selvfølgelig hele den ideologiske klan

af radikale og SF’ere sidder tæt, og af det, jeg kalder systemet Politiken. Og de har hele tiden haft den klare hensigt at mistænkeliggøre og skandalisere det folkelige oprør. Og det var Søren Espersens meget klare sigte, at han ville bede Jesper Langballe og mig, som måske havde en vis reputation i of-fentligheden, om at støtte DF, fordi de havde brug for det i en periode, hvor de blev kaldt ikke-stuerene, eller hvad man ellers råbte efter mig i begyn-delsen. Og der har vi da forhåbentlig været med til at give DF et ry og en omtale, som gjorde, at man ikke kunne blive ved med bare at mistænkeliggøre dem.”

Har du måttet lægge bånd på dig selv, som repræsentant for et parti?”Jeg tænker og skriver, som jeg altid har gjort. De vidste, hvad jeg stod for, da de bad mig stille op. Og der har ikke været tale om, at man har forsøgt at forhindre mig i at sige, hvad jeg mente.

Men jeg vil da glæde mig til igen at stå frit, så man ikke kan tillægge mig politiske hensyn.”

Er det en befrielse?”Jeg vil ikke kalde det en befrielse. Men alene at tale i sit eget navn, det foretrækker jeg, frem for at være med-lem af et parti, hvor jeg skal sige ting, der mere eller mindre ligger i partiets linje.”

Har du nogensinde fortrudt, at du stillede op?”Nej. Men jeg er ikke nogen god politiker. Bestemt ikke. Jeg er alt for utålmodig og optaget af ganske bestemte ting, og jeg har ikke sans eller interesse for taktik. Men både jeg og Jesper Langballe har da formået at sætte et stempel – især i spørgsmål om udlændingepolitik. Det er jeg da tilfreds med. Nu er det forbi, og man kan håbe på, at det ikke har været helt forgæves.”

s. 19s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

4 weekendseminarer pr. semester

I efteråret 2011 udbydes to moduler:• Filosofi ens kerneområder • Retorik og logisk argumentation samt

interkulturel fi losofi

Studiestart: 1. sep. 2011 / Ansøgningsfrist: 1. juni 2011

I foråret 2012 udbydes:• Anvendt etik, livsfi losofi og politisk fi losofi

Studiestart: 1. feb. 2012 / Ansøgningsfrist: 1. nov. 2011

Du kan også læse Anvendt fi losofi på heltid som bachelor- og kandidat-

uddannelse samt tilvalgsfag.

I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I

Studiestart: 1. feb. 2012 / Ansøgningsfrist: 1. nov. 2011

Du kan også læse Anvendt fi losofi på heltid som bachelor- og kandidat-

I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I

Anvendt fi losofi – læs på deltid

Information: www.evu.aau.dk/heltid-paa-deltid/fi losofi Ansøgning: Efter- og Videreuddannelse, 9940 9420, [email protected]

Forstander søges til Samsø Højskole med ansættelse pr. 1. august 2011.

Læs mere på: www.samsohojskole.dk

s. 20

juni 2011

Kultur-konservatismeKasper StøvringVilly Sørensen og kulturkonservatismen Informations forlag 2011. 287 sider, kr. 299,-

debatBøger

KRITIK: Kasper Støvrings Villy Sørensen-fortolkning er temmelig ensidig

af per øhrgaardOm Kasper Støvring kan man sige, hvad Villy Sørensen engang skrev om den tyske sociolog Helmut Schoeck: Han er ”ikke blot videnskabsmand [Støvring er ph.d.], men også konserva-tiv debattør, hvilket gør hans bog både spændende og problematisk.” At Støv-ring er konservativ og kan lide Villy Sø-rensens forfatterskab, er en interessant kombination, da det i reglen er blevet angrebet fra den kant. At det omvendt skulle være genstand for en kultur-radikal ”kanonisering”, som Støvring skriver, er ikke let at få øje på lige for tiden, hvor det vist nærmest neglige-res. Det hænger naturligvis sammen med den position, Villy Sørensen indtog. Han beskrev den selv tidligt – i 1961 – som et ”hverken-eller” og senere mere og mere energisk som ”midten”, vel at mærke en aktiv, dynamisk midte, som der endda kunne og burde udgå et oprør fra. Nutiden forlanger simplere standpunkter. Med dette in mente kunne man tro, at titlen på Kasper Støvrings nye bog (hans nr. 2) om Sørensen, ”Villy Sørensen og kulturkonservatismen,” handlede om Sørensens forhold til denne strømning; det kunne ligge i ordet ”og”. Men sådan forholder det sig ikke helt; bogen handler om den – i Støvrings øjne – kulturkonservative Villy Sørensen. Så det vil være rimeligt at spørge: 1) Hvad betyder ”kulturkon-servativ”? 2) Var Sørensen kulturkon-servativ? Med forstavelsen ”kultur-” signale-rer Støvring, at han ikke taler om eller på vegne af nutidens Konservative Folkeparti, og tak for det. Men skønt han bruger mange sider – og mange gentagelser – på sin definition, er og

Den altfavnende konservatisme

bliver det svært at se forskel på hans begreb om kulturkonservatisme og almindelig sund fornuft – eller for den sags skyld den gyldne middelvej. Det er nok også meningen. I Støv-rings øjne er fornuften og den gyldne middelvej konservative størrelser. Det truer til gengæld med at gøre begrebet indholdsløst. Og hvis Villy Sørensen selv havde ment, at han var kultur-konservativ, så havde han vel sagt det – men det sagde han ikke. Støvring kan ikke opdrive stort flere eksempler i forfatterskabet på en positiv brug af ordet end en sætning om ”en godar-tet kulturkonservatisme”; Sørensens takketale for Paul Hammerich-prisen i 1994. Den skal trods den let ironiske tone ikke anfægtes (lige så lidt som fx et udsagn om ”mere konservative tænkere”, der bl.a. omfatter sovjetiske statsfilosoffer (”Fremmedgørelse før og nu”, 1968)). Støvring er klar over problemet allerede på s. 9 i sin bog, men skriver her, at det ”imidlertid [er] min antagelse, at konservatismen altid, i det mindste i kulturkritisk form, har været en integreret del af hans [altså Sørensens, p.ø.] tænkemåde.” Det kunne være udgangspunkt for en frugtbar diskussion. Men som bo-gen skrider frem, glemmer Støvring sin oprindelige forsigtighed. Så er det ikke længere nogen antagelse, at Sørensen var kulturkonservativ, men en fastslået kendsgerning. Når som helst Villy Sørensen kan citeres for noget, som Støvring bifalder, kaldes hans stand-punkt konservativt. Så hedder det ikke fx ”Villy Sørensens kritik” af dette eller hint, men ”Villy Sørensens konservati-ve kritik” (s. 163), især af venstrefløjen, men også af liberalismen. Og inden man når at se sig om, har den konserva-

tive opfattelse af menneske og samfund også fået prædikatet realistisk. ”Ud fra et realistisk menneskesyn skaber Sørensen sin konservatisme, som dog ikke ekspliciteres”, hedder det s. 189. Mon ikke der er en grund til, at den ikke bliver det? Måske den, at der ikke er tale om konservatisme? ensidig fremstillingKasper Støvring gør det for nemt for sig selv og derfor ikke nemmere at for-stå Villy Sørensen. Alt imens han priser ham for hans flersidighed, gør han ham ensidig. Støvring er en kender af Villy Sørensens forfatterskab, og hvad han citerer, er rigtigt nok. Problemet er, hvad han udelader – både af forfatter-skabet og af dets kontekst. Det kunne være fristende at samle modeksempler, men vi nøjes med et par stykker efter hukommelsen. ”I sin rette form er velfærdsstaten et værn mod dragen – for den frie personlighed”, skrev Villy Sørensen i 1959 i ”Digtere og dæmo-ner”, rettet mod både kultur- og andre konservative. Det ved Støvring godt (se s. 157), men han synes at mene, at sagen er afgjort ved, at velfærdsstaten ikke fik sin rette form. Dette sidste ville Villy Sørensen nok give ham ret i, men det gjorde ham ikke til konservativ. Han søgte andre veje, som det fremgår af medarbej-derskabet på Oprør fra midten (1978) og af flere andre formuleringer af et fundamentalt lighedsideal. Man kunne også anføre Villy Sørensens virksom-

s. 21

Bogkort

Fra den lille verdenIna Kjøgx Pedersen: Samles, Skilles ad – Erindringer om liv og død i SønderhoGyldendal, 379 sider, kr. 299,-

”At blive kendt og glemt, se det er livets del”. Sådan står der en sang, som folk i Sønderho har sunget i over 150 år. Den hedder ”Samles, skilles ad”, og det er også titlen på den for-rygende fortælling om Sønderho, som journalist og antropo-log Ina Kjøgx Pedersen har skrevet. Den handler om det Søn-derho, der var engang, da mænd fra Sønderho rejste verden rundt, samtidig med at hverdagslivet derhjemme var bundet til slægt og traditioner. Den tid mindes i folkedragter, fredninger, fester og ritualer, men bogen er ikke et nostalgisk suk over en tabt guldalder. For livet i Sønderho går videre. Mennesker fødes, lever og dør, og det er dette levede liv, der fascinerer forfatteren og griber læseren. - Egon Clausen, forfatter

Fra den store verdenQaali Ibrahim Schmidt-Sørensen: På taget af dommedagCDR-forlag, 176 sider, kr. 198,-

Velskrevet og gribende beretning om Somalias sammenbrud i korruption og borgerkrig. Skildret gennem en ung kvindes dramatiske oplevelser med omskæring, henrettelser og en dramatisk flugt, der til sidst ender i Danmark. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og den vil egne sig godt til samtale om emner som stat og stammesamfund, tradition, korruption, kvindeundertrykkelse og islam - og dermed er den også veleg-net til undervisning.- Egon Clausen, forfatter

Rød tomgangStéphane Hessel: Gør OprørTiderne Skifter 2011, 38 sider, kr. 48,-

Det er et besynderligt lille skrift, Tiderne Skifter har sendt ud. Pamfletten har solgt 2 mio. eksemplarer alene i Frankrig. Det er nok udsigten til en økonomisk gevinst, der har fristet forlag-et, for klogere, det bliver man ikke. Hessel er 93 år gammel, og hans liv er i høj grad formet af ekstremernes århundrede. Han kæmpede i den franske modstandsbevægelse, sad fanget i Buchenwald, hvor han blev tortureret, men slap altså med livet i behold. Som medlem af frihedsrådet var han med til at forme efterkrigstidens politik i Frankrig. Vi har altså at gøre med en mand, der alene i kraft af sin alder og sit engagement fortjener en vis respekt. Verden er ganske givet stadig en protest værd. Og protesten begynder med indignation. Ligegyldighed er ret-færdighedens værste fjende. Derfor skal vi rejse os af sofaen, se efter, finde – for vi vil finde – de ting, vi kan harmes over, og begynde kampen. Og her bliver pamfletten for alvor besyn-derlig – eller fortsætter den tomgang, venstrefløjstænknin-gen har lidt under siden Murens fald. Det er også her, den slutter med ordene: ”At skabe er at gøre modstand. At gøre modstand er at skabe”. Tom retorik, og det bliver aldrig andet. Venstrefløjen får ikke en relevant stemme igen, førend den kan sige andet end nej. - Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole

hed ved politisk revy, hans støtte til Russell-tribunalet, hans tidlige afsløring af Søren Krarups aggressive selvoptagethed eller hans kommentar til dav. højesteretsdommer Tamms modstand mod liberaliseringen af por-nografi. Med lad det være nok med det. Det problematiske i Støvrings brug af Villy Sørensen er ikke, at han peger på de tilfælde, hvor Sørensen kritiserede venstrefløjen – for det gjorde han! – men at han overser, at denne kritik blev fremsat på baggrund af en grundlæggende sympati med ”venstrefløjens” eller ”de progressives” projekt. Når Villy Sørensen irriteredes over venstreorienteredes snæversyn, var det, fordi han håbede på noget bedre fra den kant. Derfor følte han behov for at opdrage lidt på venstre-fløjen, især i 1970erne, som de fleste af Kasper Støvrings belæg stammer fra, medens han anså konservatismen for mindre væsentlig at skændes med. Kasper Støvring har et stykke af vejen en pointe. Men han skamrider den til skade for sit eget ærinde. Mest problematisk bliver det mod bogens slutning, hvor han prøver at gøre Villy Sørensen til en allieret i forsvaret af den nationale kultur, som Støvring op-fatter den. Han citerer fra ”Den gyldne middelvej” (1979): ”Ser man stort på sit indre Danmarksbillede, er det et ansvar man løber fra”. Vist så. Men Støvring og Sørensen mener noget højst forskelligt med det indre dan-marksbillede. For Støvring orienterer det sig fremfor alt efter herkomsten – han undgår akkurat ordet etnisk – for Sørensen havde det i langt højere grad at gøre med fælles projekter og med at åbne sig mod verden (herunder EU). At Villy Sørensen respekterede tradi-tionerne og rodfæstetheden, er sandt nok. Derfor respekterede han også andres traditioner og rodfæstethed, fx de udlændinges, som kom og kommer til Danmark. Han var ikke ukritisk, for det var han aldrig. Men han lader sig ikke spænde for en nationalistisk vogn. Ikke for ingenting oversatte han Lessings skuespil ”Nathan den Vise”. ”Det er muligt at menneskene ikke bliver bedre af at få det bedre, men det er i hvert fald givet at de bliver slettere af at forhindre andre i at få det bedre”, skrev Villy Sørensen i ”Hverken-eller” (1961). Det er ord, som 50 år efter er mere aktuelle end nogen sinde i lyset af Danmarks politik over for flygt-ninge og indvandrere.

s. 22

juni 2011

højskoleKort og godt

Andebølle kæmper videre

Ryd nu op!Efter dette års Roskilde Festival er dyrskuepladsen uden for Roskilde forhåbentlig efterladt i lidt bedre stand, end den plejer. Faktisk bruger festivalen normalt omkring 2 millioner kroner om året på at rydde op. Men på Vallekilde Højskoles eventlinje håber man at kunne beskære denne omkost-ning betragteligt. De laver nemlig cam-pingplads P om til ’Clean Out Loud’, hvor efterskoler, højskoler og andre store grupper kan tage på festival sam-men og rydde op efter sig. Målet er, at festivalen bliver mere bæredygtig. /cp

Bosei udvider

Den japanskinspirerede højskole på Sydsjælland fusionerer nu skolen med en noget yngre målgruppe. De har nemlig planer om at lade en børnehave leje sig ind på skolen. Initiativet sker, efter den private børnehave i Præstø, Æblehaven, er lukket. De mange kvadratmeter, skolen har til rådighed, vil de gerne dele med nogen, der har samme værdier som højskolen, fortæller forstander Erling Joensen. Han mener ikke, at den store aldersforskel er afgørende, men synes, at det er dejligt, at skolen bliver fyldt:”Vi har pladsen til det, og vi har fælles værdier, men børnehaven bliver en selvstændig enhed med sin egen besty-relse. De kommer til at leje sig ind hos os, så vi driver højskole, og de driver børnehave,” siger Erling Joensen, som dog understreger, at projektet lige nu er til høring i Vordingborg Kommune, og at intet er sikkert, før de får en godkendelse derfra. Hvis den kommer, håber de at kunne starte børnehaven i sensommeren, hvor højskolen også starter to nye linjer, som fokuserer mere på almen sundhed og motion frem for kampsport. /cp

Stoletyv er fanget

Siden Højskolebladets maj-nummer er der igen blevet stjålet stole på Kroge-rup. Heldigvis er også en hæler blevet varetægtsfængslet i sagen. Forstander på Krogerup, Rikke Forchhammer, forklarer, at det var en opmærksom køber, der opdagede, at stolene var stjålne. ”En køber undrede sig over, at der var filet på stolebenene – der hvor vores mærkning af stolene havde været – og meldte det til politiet. Jeg tror, den massive pressedækning har gjort, at folk er blevet opmærksomme på problemet,” forklarer hun.Ved det sidste tyveri var alle døre låst, hvorfor skolens forsikring dækker, men det har fået skolen til at opgive at købe nye designerstole til spisesalen. /cp

Den fyrre år gamle højskole Ande-bølle Ungdomshøjskole kæmper stadig for livet. Fyens Stiftstidende kan fortælle om en lukning til august, fordi skolen har et likviditetsproblem. Af den grund står Andebølle foran tvangsauktion. Så vidt går det dog ikke nødvendigvis. Forstander Orla Hansen forklarer til Højskolebladet, at der ikke er noget, der er sikkert endnu: ”Vi har nok elevtilmeldinger til efteråret, men mangler stadigvæk likviditet, som skal skaffes inden august.” Proble-merne startede, da skolen mistede en række udenlandske studerende på grund af manglende opholdstilladelse. Det har kostet skolen 1 million kroner – eller omkring 10 % af det samlede budget. Siden jul har skolen forsøgt at optage lån i banker og sågar iværksat en indsamling, men det er endnu ikke lykkedes at skaffe den fornødne kapital./cp

s. 23

PresseklipDet sker Tørre tal

”Regeringen har ikke haft mod og mandshjerte til at føre folkeoplys-ningsloven op til det 21. århundrede. Tværtimod indeholder lovforslaget fortsat alt for mange detailregler som et trist levn fra en tid med statslig detailstyring og statsrefusioner. Der er nærmest tale om et tilbageskridt.”Leder i Danske Kommuner den 5. maj.

”1. Giv en uddannelsesgaranti til alle unge De 8.000 elever, der i dag mang-ler en læreplads, skal have en. 2. Sæt flere penge af til erhvervs-skolerne Uddannelsesområdet er det område, der rammes hårdest af rege-ringens genopretningspakke. 3. Indfør sabbatår efter 9. klasse for at modne de unge inden et uddan-nelsesvalg. Produktionsskoler er en mulighed. 4. Flere sociale tiltag på erhvervsud-dannelserne. På langt de fleste uddan-nelser er alle udflugter og studieture skåret væk, og der er ingen fester og arrangementer. Det er ellers sådan nogle ting, der styrker fællesskabet, og det vil fastholde mange af de elever, der i dag falder fra. 5. Indfør virksomhedspraktik inden påbegyndelse af erhvervsuddannelse. Det er de færreste unge på erhvervsud-dannelserne, der når at prøve kræfter med de fag, som de er begyndt på, før de har afsluttet grundforløbet.”Fem bud på hvordan man undgår et ungdomsproletariat i fremtiden. Leder i Politiken den 7. maj.

Musik til et godt formålMaybeats-festival på Krogerup Højskole, hvor man kan nyde musik med god samvittighed. Her optræder blandt andet Leonora og Lortehæn-derne. Festivalen varer 24 timer, og overskuddet går til velgørenhedspro-jektet ”Rewrite the future”.- 28. maj på Krogerup Højskole.

GrundlovsfestDagen bliver fejret på forskellig vis. På Rødding Højskole kommer Helle Thorning-Smidt og taler. På Ubberup Højskole bliver dagen også fejret med taler, ligesom skolens anden kogebog med sunde madretter bliver udgivet denne dag. - 5. juni på Rødding Højskole, Ubberup Højskole og flere andre steder i landet.

Elever på catwalkenNuværende elever på Den Skandinavi-ske Designhøjskole afholder udstilling og catwalk, hvor de viser, hvad de har lavet gennem semestret. - 18. juni på Den Skandinaviske Designhøjskole.

12 timers sang… …eller mere. Den 21. juni er der sangmaraton, hvor man kan synge fra kl. 7.00 om morgenen til solnedgang. Planen er, at hele Højskolesangbogen skal synges igennem. Det kommer til at foregå i Vartovs Grønnegård og er arrangeret af Vartovkollegiet i samar-bejde med Højskolerne og Grundt-vigsk Forum. - 21. juni i Vartov

Sorte talDen seneste tid har budt på offentlig-gørelse af en del positive årsregnska-ber. Vi bringer et lille udpluk her. Blandt andet har Rødding Høj-skole, klaret sig gennem 2010 med et overskud på 574.000 kr., ligesom Askov klarede sig flot med 953.000 kr. Også Ry Højskole har undgået røde tal med et overskud på 353.000 kr, ligesom Rønshoved har klaret det fint med et overskud på 43.000 kr. Den Skandinaviske Højskole er med i overskudspuljen med et stort tal: 1,4 millioner på kontoen. Det er i samme lag, man kan finde Nordjyllands Idrætshøjskole, som med et overskud på 1,2 millioner ikke kan være andet end tilfredse, ligesom Vejle Idrætshøj-skole har vendt underskud gennem flere år til et overskud på 1,36 millioner kr. Det er dog Nørregaards Højskole sammen med Idrætsskolerne Ikast, der topper med et overskud på henholds-vis 3,2 millioner og 3,4 millioner kr.

Hvem er størst?Højskoler har forskellige størrelser, forskellig kapacitet og forskellige målsætninger. Men hvilke skoler har egentlig flest årselever? Højskolebladet giver svaret.

Top 10 over skoler med flest årseleverEgmont HøjskolenGymnastikhøjskolen i OllerupSkolerne i Oure - Sport & PerformanceGerlev IdrætshøjskoleIdrætshøjskolen i SønderborgIdrætshøjskolen i ÅrhusSilkeborg HøjskoleTestrup HøjskoleGymnastik- og Idrætshøjskolen ved ViborgNørgaards Højskole

Kilde: Undervisningsministeriet

s. 24

juni 2011

højskoleTæt på

musiklærer steffen jonassen bevæger sig ud i hadsten høj- skoles vindblæste baghave. På trappen op mod sit hus støder han på naboen Erling. Erling er skolens pedel. Han er iført briller, skæg og en kæk kommentar: ”Han er en god nabo,” forsikrer Erling med et glimt i øjet og peger på kollegaen. ”Hvis der springer en pære i mit hus, kommer Erling og skifter den”, fortæller Steffen Jonassen grinende. Sådan har alle naboerne deres rolle i den lille højskolefamilie. Steffen Jonas-sen er 43 år gammel. Siden 2004 har han boet i det store hvide hus lidt oppe ad skråningen i højskolens baghave. Det trives han med, selvom hans nær-meste naboer også er hans kollegaer og elever.

upopulært med fællesskabMen det er blevet sværere at få nye læ-rere til at flytte ud på højskolerne. De vil hellere bo i den nærmeste storby, hvor naboerne holder sig for sig selv. Tre ud af ti lærere på 59 af landets 73 højskoler bor i tjenesteboliger ved højskolerne. Men tallet er for nedadgå-ende, lyder det fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Steffen Jonassen mener, at der vil gå noget tabt, hvis lærerne ikke længere bor på skolen. For det giver fleksibilitet.

Dør om dør med kollegaen SAMVÆR: Det er ikke længere så populært for højskolelærere at bo nær skolen. Noget går tabt, når tidens trang til individualitet får lærere til at flyt-te fra skolen, mener Steffen Jonassen fra Hadsten Højskole

af micha meedom bast

»Højskolerne er kost-skoler. Hvis man vil understøtte det miljø, der findes på skolerne, er det vigtigt, at der bor lærere på stedet.- mogens hemmingsen

”Vi er gode til at afløse for hinanden, hvis en af kollegaerne pludselig skal noget,” siger han.

Desuden bidrager det til højskolekul-turen. I Foreningen for Folkehøjsko-lens Historie siger formand Mogens Hemmingsen, at højskolerne er kostskoler. Hvis man vil understøtte det miljø, der findes på skolerne, er det vigtigt, at der bor lærere på stedet.Indtil videre vil traditionen, der går tilbage til højskolernes fødsel i 1844, blive ført videre. Loven dikterer nem-lig stadig, at der skal være mindst to lærerboliger på hver højskole.

at bo i en livmoderPå Hadsten Højskole holder de stand, og der bor seks ansatte. De har en gen-sidig forståelse for, at de ikke render hinanden på dørene. Når de bliver trætte af hinanden, går de bare. Og desuden giver sommeren naboerne et lille pusterum. Nu til dags spiser Steffen Jonassen næsten hver dag på skolen – også når han ikke har timer. Han blev skilt for to år siden og har to drenge på fem og ni år. ”Det er sgu lidt som at bo i en liv-moder, hvor der er helt trygt og godt. Det er forjættende,” siger han. Her kan han få opfyldt de fleste af sine be-hov. Det sociale behov får han dækket i samværet med kollegaerne og skolens 80 elever. Han kan få noget at spise og være med til festerne. Og når han sætter sig bag klaveret for at spille til den traditionelle morgensamling eller til festerne, får han en masse pluspoint fra de unge, forklarer han. ”Man skal kunne se sig selv i den rolle, hvor man hele tiden er lidt på,” siger han om livet som nabo til kol-legaer og elever.

privat, men påMen Steffen Jonassen har fundet den vægt mellem fællesskab og privatliv, som passer ham. Midt i elevernes hjemmelavede

s. 25

Af Micha Meedom Bast

DØR OM DØR

På Hadsten Højskole er ansatte og elever både kollegaer og naboer. Steffen Jonassen nyder godt af de tætte bånd, men trækker samtidig en grænse ved sin egen hoveddør. Selvom den kun ligger 17 sekunder fra skolen. Han mener, at noget vil gå tabt på højskolerne, når tidens trang til individualitet får flere lærere til at opgive livet med skolen som nabo

SÅDAN BOR DE PÅ HADSTEN HØJSKOLE

Pedel Erling Kramer bor i “Hytten” med sin kone og hunden Bob. Deres datter Anja bor nu et andet sted, men arbejder i køkkenet.

Steffen Jonassen bor i “Villa Solhøj” med sine to drenge på fem og ni år.

Her boede lærer Linda Winding indtil for to måneder siden. Huset er nu til salg.

Højskole

Her bor lærerparret Rikke Christensen og Svend Hansen med deres tre børn. Deres ældste barn arbejder i køkkenet på højskolen.

Forstander Jacob Kjærsgaard bor i Forstanderboligen med sin kone, som underviser i psykologi på højskolen. Deres ældste datter Liva arbejder også på skolen, hvor hun assisterer i køkkenet.

Sådan bor de på Hadsten Højskole

»Det er sgu lidt som at bo i en livmoder, hvor der er helt trygt og godt. Det er forjættende.- steffen jonassen

minestrone udbryder forstanderen: ”Har du set skiltet på Steffens hoveddør – ”Kollegaer ingen adgang?” siger han og bryder så ud i et stort, bredt grin. For Steffen Jonassen er ikke den, eleverne kommer rendende op til og drikker te hos. Det gør de til gengæld i stor stil hos lærerparret Rikke og Svend, der bor allertættest på højsko-len. ”Jeg er faktisk en ret privat type, men man er bundet i det her nærvær og forpligtet til at være til stede,” fortæller Steffen Jonassen. For ham er det en livsbekræftende måde at leve på.

fællesskab og fleksibilitetTilbage i spisesalen ringer forstan-deren med en klokke. Ved det blå langbord i spisesalen snakker naboerne lidt om løst og fast. Mest om billeder-ne fra studieturen til New York med eleverne. Klokken råber med en høj, gennemtrængende klingen til eleverne, at nu skal de høre efter. Gymnastik- og danselærer Rikke har rejst sig op. Hun fortæller de unge, der sidder bænket ved sekspersoners borde i lokalet, at de efter maden skal spille ”ballebold” i gymnastikhallen. Hun går i stå foran forhindringsordet ”ballebold”, da hun skal oversætte sin besked til de engelsktalende elever. Hun kigger lidt rundt.

”Ass ball,” lyder forslaget fra en skævt grinende Steffen Jonassen til kollegaer-nes store jubel. Fællesskabet og venskabet er stærkt hos holdet af naboer og kollegaer.

s. 26

juni 2011

En sand “Catch 22”højskoleHB undersøger

det ligner en vaskeægte catch 22. integrationsloven giver kommuner mulighed for at give støtte til unge flygtninge og ind-vandrere til et højskoleophold, der kan opkvalificere og vejlede dem i deres videre uddannelsesforløb. Så langt så godt. Problemet er bare, at det ifølge selvsamme lov ikke er muligt at få til-delt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis man inden for de sidste tre år har modtaget en eller anden form for social ydelse. Og støtte til et højskole-ophold bliver betragtet som en social ydelse. Det sætter de unge i en noget absurd position: vælger de at tage på et højskoleophold med støtte for at blive bedre til dansk eller forberede sig til en ungdomsuddannelse, - altså integrere sig - blokerer de for deres egne mulig-heder for at opnå permanent opholds-tilladelse.

overskriftHos Ungdommens Uddannelsesvejled-ning i Thy, Thisted Kommune, er man af den grund holdt op med at foreslå de unge et højskoleophold. UU-vejle-der, Benno Møller Hansen, forklarer: ”Vi bliver jo nødt til at gøre de unge opmærksom på, at hvis de tager på et højskoleophold med støtte fra kommunen, kan de i en periode på tre

LOVGIVNING: Flygtninge fanget i et vaskeægte paradoks i lovgivningen. Tager de imod et kom-munalt tilbud om højskoleophold for at fremme integrationen, blokerer det for permanent opholds-tilladelseaf andreas harbsmeierillustration: katrine dahlerup »

Når vi er inde i en periode, hvor vi gør rigtig stor indsats for at få unge ind på ung-domsuddannelserne, er det paradoksalt, at man blokerer for en rigtig god mulighed for unge flygt-ninge og indvandrere med midlertidig opholds-tilladelse.- benno møller hansen, uu-vejleder i thy

år ikke få tidsubegrænset opholdstil-ladelse.” Det er en skam, mener han, for et højskoleophold er ellers en rigtig god mulighed for mange og et godt alternativ til andre eksisterende tilbud, der fungerer som forberedelse til en ungdomsuddannelse: ”Både uddannelsesmæssigt, personligt og integrationsmæssigt er højskoleophold en gevinst”, siger han til bladet. ”I modsætning til de eksiste-rende tilbud fra sprogcentrene, hvor de kun kan få undervisning 5 dage om ugen, er et højskoleophold jo fuld tid.” Han har dog vanskeligt ved at forestille sig, at den ”fælde”, der er indbygget i lovgivningen fra sidste år, er et bevidst valg: ”Jeg tror ikke, at det har været hensigten. Når vi er inde i en periode, hvor vi gør en rigtig stor indsats for at få unge ind på ungdomsuddannelserne, er det paradoksalt, at man blokerer for en rigtig god mulighed for unge flygt-ninge og indvandrere med midlertidig opholdstilladelse.” højskoler som integrations-fremmereProblemets kerne synes at være, at et tilskud til et højskoleophold bliver betragtet som en social ydelse. I Integrationsloven, vedtaget i oktober

sidste år, står der direkte, at et højsko-leophold er en god ide: ”Kommunalbe-styrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af […] særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, her-under højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning”.

s. 27

Højskolerne har gennem de senere år gennemført en række udviklingspro-jekter med det formål at fremme inte-grationen og få flere unge flygtninge/indvandrere på højskole. Projekterne er blevet positivt evalueret, og ”Som-merCamp”, hvor unge med indvan-drerbaggrund er på et tre uger langt sommerkursus på en af landets skoler er blevet en permanent ordning. Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, undrer sig derfor over snubletråden i loven: ”Det er paradoksalt, at unge, der skal integreres gennem fx et højskole-ophold, kommer i en situation, hvor de skal vælge mellem enten at blive integreret eller få permanent opholds-tilladelse. Et højskoleophold er en uddannelsesaktivitet, der bidrager til demokratisk dannelse, sproglæring og meget mere – og kan altså ikke betrag-tes som en social ydelse”.

Det siger loven

”Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalifice-ring, der kan bestå af […] særligt tilrettelagte projek-ter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelses-forløbet samt fagspecifik danskundervisning”.Integrationsloven, § 23a

Tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at:”udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for ind-givelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstil-ladelse, og indtil udlænd-ingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholds-tilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.”Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven. § 1, 7.

Heller ikke Niels Glahn kan forestille sig, at det har været hensigten at blo-kere for at unge tager på højskole med støtte fra kommunen: ”Efter min bedste overbevisning må der være tale om en utilsigtet konse-kvens af en ny lovgivning. Loven giver udtrykkeligt mulighed for, at de unge skal have mulighed for at tage på et højskoleophold.” Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Søren Pind. Men Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre, siger til Højskolebladet, at han ikke var klar over, at et højskoleophold blev betragtet som en social ydelse, og at der ikke kan være tale om en tilsigtet konsekvens af lovgivningen. Han vil tage sagen videre til integrationsmini-steren for at høre, om det kræver en lovændring, eller om det er tilstrække-ligt blot at ændre praksis.

s. 28

juni 2011

debatKommentarer

Fælles løsning for kedelig?POLITIK: Almindelig taburethunger og eksponeringstrang blokerer for kedelige, men holdbare løsningeraf louis mogensen forstander, nordjyllands idrætshøjskole

»Mon ikke de fleste mennesker er dybt irriterede over at se fx statsminister Lars Løkke og Helle Thor-ning-Schmidt bruge deres sparsomme tid på tv til to ting, nemlig at fremføre mangler hos hinanden og gentagelser af sig selv, ofte så ordret, at enhver kan se, at det er indstuderet.

i vores hæsblæsende tid har man ikke ret mange skud i bøs- sen, hvis man vil prøve at påvir-ke den offentlige debat. Det er der flere grunde til. En af dem er, at man kan leve af at have en aktuel mening og andre kan leve af at sørge for, at disse meninger promoveres. Det kan synes udemokratisk og ødelæggende for debatten; men der er også fordele. For eksempel ser man sjældent de profes-sionelle meningsdannere gentage sig selv. Det er sikkert, fordi de godt ved, at det er vigtigt, at man ikke låser sig fast. Det er bedre med en smart vinkel end en fastlåsning af sig selv og sit levebrød. Måske ved de også, at gen-tagelser risikerer at blive til parodier, og hvad der er endnu værre: genta-gelser ender med at blive skingre, og i sidste ende bliver de til hetz, og måske virker gentagelser så stik modsat. Det undlader de politiske kommentatorer og overlader det trygt til politikere og læserbrevsskribenter, også i denne avis. Mon ikke de fleste mennesker er dybt irriterede over at se fx statsmi-nister Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt bruge deres sparsomme tid på tv til to ting, nemlig at fremføre mangler hos hinanden og gentagelser af sig selv, ofte så ordret, at enhver kan se, at det er indstuderet. Og mon ikke de fleste er trætte af læserbreve, der er dybt forudsigelige. Skriv da for pokker noget andet, tænker man, både når man er enig og uenig i grundsynsvinklen. Det mest eklatante eksempel er indvandrerde-batten.

Da der begyndte at opstå vanskelighe-der, delte den danske befolkning sig i to grupper - for eller imod Glistrup. Samme Glistrup var jo netop helt unuanceret, og derfor gik der år med at forskanse sig for eller imod i stedet for at se både problemer, fordele og forpligtelser i øjnene.

nye tiderFør sidste folketingsvalg skete der no-get nyt. Ny Alliance ville gøre op med blokpolitik, og indtil sidst i valgkam-pen var partiets politik, at man ikke ville pege på én af blokkede. Det var spændende og nyskabende, fordi de fleste øvrige partier stod i kø for at fri til den nye midte. Desværre blev NA kanøflet for den manglende vilje til at vælge side, og derefter valgte man da også i den grad side. Lad os forestille os, at man sad som administrerende direktør for Danmark. Så ville man naturligvis være bekymret over fremtidsudsigterne og være nødt til at regulere forholdet mel-lem offentlige udgifter og indtægter. Her forekommer det hæderligt at sige, at efterlønnen ikke længere er et tilbud, vi har mulighed for at give. Vi er nødt til at erstatte den med en ordning, der hjælper de nedslidte og syge. Hvis de ansatte til det svarer, at man hellere vil arbejde mere, fx 12 minutter mere om dagen, ville den dygtige direktør indlede drøftelser om muligheden for også at gøre det. Drøftelserne ville nok gå på, om det skulle være tvunget, om det skulle være de ansatte, der skulle gøre det,

eller om man skulle satse på at få flere hænder i arbejde - altså en løsning, der ville være solidarisk med dem, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. I sådanne ordentlige drøftelser ville løn og afsætning også være temaer. Spørgsmålet ville være, om det er vigtigst med høj løn og skat eller flere i arbejde og mulighed for at producere til fornuftige priser. Det er ikke afgørende, hvem af par-terne der får idéerne. Det afgørende er,

s. 29

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

... og rocker-engleneJeg er ved at læse Dy Plambecks nye roman, der starter til motorcykelklub-ben Spitfires årlige bikertræf med øl, miss wet T-shirt konkurrence og 70’er stemning. Det minder om rockerne i min barndoms Ikast. De hed De vilde Engle, og en af englene, der hed Kurt, købte engang en brugt rustvogn. Min far havde også kigget på den. Måske man kunne bruge den til bageriet, havde bedemanden sagt. Men så var det alligevel lidt for makabert at bringe brød og kager ud i en ligvogn, syntes min far.

Men så var det alligevel lidt for makabert at bringe brød og kager ud i en ligvogn.Englene købte rustvognen for en tusse, de skulle holde bikertræf, og der kunne være en masse øl bagi. Men den dag, de skulle hente de øl, opdagede de, der kun var plads til to, og de havde aftalt, at der skulle tre med til at slæbe. ”Så hopper du bare ind bagi,” sagde Kurt, og det gjorde Benny. Han lagde sig ned, foldede hænderne på brystet og forestillede sig, hvordan det ville være at køre sin sidste tur hen til kre-matoriet. Da de stoppede i lyskrydset oppe på hovedgaden, sagde Kurt: ”Der er din mor, Benny.” Benny satte sig op, smilede og vinkede. Hans mor stod ved fodgængerfeltet og ventede på grøn lys med hindbærsnitter og formfransk-brød i indkøbsnettet, men da hun opdagede Benny, faldt hun om af et hjerteslag. Bennys mor troede, han var død, for hvorfor skulle han ellers sidde bag i en ligvogn?

Anne-Marie Donslund er forfatter

Donslund de luxe...

at vi sikrer gode danske arbejdspladser på et bæredygtigt grundlag. Det sene-ste skrækeksempel er mange offentlige arbejdspladser. Først sparer regeringen målret-tet i nogle år. Derefter får de ansatte lønstigninger på 15 pct. over tre år. Så kommer finanskrisen - og det gælder ikke at sige, at det var uventet, for den slags kommer med ujævne mellemrum. Så skal regningen betales, og der er kun de samme offentlige arbejdspladser til at gøre det. Konsekvensen er, at vores velfærds-system forringes, og det bliver utrygt at blive syg eller gammel. Sværere er det sådan set ikke, og derfor er det ren taburethunger og eksponeringstrang, når politikerne prøver at give hinan-den skylden eller påstå, at de kan løse udfordringerne uden hinandens aktive medvirken. Problemet ved en fælles løsning er, at det er lige så kedeligt at forestille sig som de fleste andre politi-ske spørgsmål, som et samarbejdende folketing faktisk ekspederer dagligt. Det lægger ikke op til konfronta-tioner eller skandaler, men derimod til et langt sejt træk, der vil skabe et folk med mere fællesskab og lyst til udfordringer. Men her er det politiske Danmark ikke radikalt anderledes end en anden organisation med kniven på struben. Enhver organisation består af forskellige interesser og opfattelser. Dem, der kan samle disse, overlever bedst.

HB’s blogHer kan du give din holdning til kende. Du kan debattere og kommentere ar-tikler og debatindlæg, ligesom du kan holde dig opdateret med, hvad der sker i højskoleverden. Højskolebladet.dk

FacebookBliv fan af Højskolebladet på Face-book og hold øje med hvad der sker i højskoleverden. www.facebook.com/hojskolebladet

s. 30

juni 2011

højskoleNavne Navne med småt

Nye ansættelser. På Esbjerg Højskole er Claus Berg blevet ansat i en ny stilling som event- og arrange-mentschef. Derudover er den 33-årige kok Brian Olesen blevet udnævnt til ny køkkenchef på skolen, hvor han har været ansat siden 2009.

Pris. Trampolinhuset på Nørrebro er blevet tildelt Hal Kock-prisen i år for at oplyse den danske offent-lighed om forholdene for flygtninge og asylansøgere i Danmark.

Royalt besøg. I anledning af at Nordjyllands Idrætshøj-skole fyldte 25 år den 25. maj, kom regentparret på besøg i hele to omgange. Først til en opvisning og senere til festmiddag.

Fødselsdag. Den Interna-tionale højskole fyldte den 5. maj 90 år. Skolen afholdte en reception samme dag.

Udgivelse. Den tidligere højskoleforstander - og nu ivrige foredragsholder - Erik Lindsø har netop udgivet bogen “Den er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”.

Lærerstop. Erik Holmgaard, højskolelærer på Børkop Højskole, stopper på skolen, når forårsholdet afsluttes. Det skyldes uenighed med skolen, og han søger nu præsteembede.

Vallekilde. Den tidligere forstander på skolen, Lasse Rathnov, er død. Han blev 71 år gammel.

Konstitueret forstander. Jan Walther, økonomichef på Esbjerg Højskole, er kon-stitueret forstander, indtil der findes en ny. Ny lærer. Kenneth Retslov, som er tidligere divisions-spiller i volleyball og tidligere efterskolelærer, er startet på Bosei Højskole, hvor han primært er musik- og kreativ lærer.

Når Gellerup Højskole slår dørene op for de første elever til efteråret, er det med Allan Agerbo som forstander. Han glæder sig til at varetage posten i det multikulturelle område, og for ham at se bliver højskoledriften andet end faglighed. Visionen er, at højskolen kan bidrage til møder mellem kulturer: ”For mig handler det om at skabe nye fællesskaber. Man taler meget om integration af ikke-danskere, men jeg synes også, det er vigtigt at få danskere herud.” Selv har Allan Agerbo en del kend-skab til højskoledrift og -opstart. Han har været viceforstander på Performers House og var også med til at grundlæg-ge skolen. Det har givet erfaring med både drift og fundraising. Foruden det passer Allan Agerbo perfekt ind i Gel-lerups højskoleprofil, hvor naturviden-skaben står centralt. Han er nemlig uddannet cand.scient. i fysik og kemi. Allan Agerbo har allerede sat sig ind i den helhedsplan, som er blevet udformet for Gellerup, og hans håb for højskolen er, at den kan hjælpe med at

Højskoleentreprenør i Gellerup

Grundtvigsk talerør

realisere den: ”Det er rigtig spændende at skulle etablere en skole i et urbant område. Der er blevet udarbejdet en helheds-plan for Gellerup, som byder på mange spændende tiltag, og som har til formål at åbne bydelen mere op. Det håber jeg, vi kan bidrage til, men vi har travlt. Lige nu er vi to ansatte, som skal gøre skolen klar, samtidig med at vi skal finde 15 elever til efteråret.” /cp

”Demokratiet skal ikke være et privilegium for børsmæglere eller departementschefer, det er et privi-legium, alle skal have, hvis det står til mig. Det handler om at være borger, og i den forstand er jeg borgerlig, utilpasset borgerlig.” Sådan sagde Ejvind Larsen, da han havde 50 års jubilæum på Dagbladet Information for nogle år tilbage. Og demokrati har ligesom Grundtvig betydet meget for Larsen. For nylig kunne han fejre et andet jubilæum – nemlig sin 75 års fødselsdag. Berlingske Tidende skrev i anledningen af hans halvrunde dag, at Larsens holdninger har været hele isme-paletten igennem, men at grundt-

vigianisme altid har været grundstenen for Larsens tankevirksomhed, som har berørt højskolerne på mange måder. Selv gik han på Askov Højskole i 57-58 og sad en periode i bestyrelsen for Den Røde Højskole. Men det er langtfra de eneste højskoler, som har haft med Ejvind ’mangeord’ at gøre. For hans ordstrøm har ikke kun forplantet sig i en omfattende produktion af artikler til Information og flere udgivelser om blandt andet Grundtvig – han har også holdt utallige foredrag på skoler landet rundt, hvor hans holdninger er kom-met til syne i veloplagte taler. /cp

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

aktuelt:

s. 31

“Frivillig Fredag” den 30. septemberIanledningaffrivillighedsåretharSocialministerietogFrivilligrådetvalgt,atdensidstefredagiseptemberhvertårskalværeennationalfrivillighedsdag.Dagenskalværeenmarkeringoganerkendelseaffrivillighed.Tankerommedborgerskaberjoennaturligdelafhøjskolensundervisningåretrundt,menmåskekunneIhavelysttilpådennedagisærliggradatlavefrivilligtarbejdeogsamtidigsynliggørehøjskolenilokalsamfundet?

Undervisifrivillighed.BrugtidenoptilFrivilligFredagpåatlæreeleverneommedborgerskabogdenfrivilligeverdensbetydningforøkonomien,solidaritetenogsammenhængskrafteniDanmark.Ogtænkfrivilligtarbejdeindsomendelafdetpædagogiskeindholdd.30.september.Huskatoprettejeresaktivitetpåfrivilligfredag.dkforatsynliggørejeresarrangementer.

Forstanderuddannelse 2011-12Nukanforstanderetilmeldesigdennyeforstanderuddannelse,somFFDudbyderisamarbejdemedfirmaet”Mindbiz”.Uddannelsen,somforegåritremoduler,viltagesitafsætidensærligeopgaveogdeudfordringer,derfølgerafatværelederafenidébårenskoleform.Kursetfalderitredele,ihhv.november,januarogaprilpåNørgaardsHøjskole.

YderligereoplysningerogtilmeldingviaFFD’swebshop:www.ffd.dk/tilmelding

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskalender

2011

12.-13. majSpille til fællessangDen Rytmiske Højskole

9.-10. juniÅrsmøde og generalforsamlingSilkeborg Højskole

5.-7. oktoberPRO-kursusBornholms Højskole

18. oktoberInformationskursus: Tekst-tjekEuropean Film College

9.-10. novemberKursus for sekretærer og forretningsførereVejle Idrætshøjskole

2012

28.-29. martsInformationsseminarEngelsholm Højskole

7.-8. juniÅrsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole

Se mere på www.ffd.dk

Nye vinkler på forstanderens virke

1. O

venf

ra

- 1

5.-1

7. n

ovem

ber 2

010

På fø

rste

mod

ul v

il hø

jskol

en b

live

betr

agte

t i e

t bre

dt p

ersp

ektiv

, såd

an a

t der

etab

lere

s en

fælle

s pla

tform

for d

et v

ider

e fo

rløb.

Der

vil

være

foku

s på

høj-

skol

ens i

degr

undl

ag, t

radi

tion

og sk

olef

orm

ens f

rihed

. Hvo

rdan

afs

pejle

r det

sig

i

lovg

ivni

ngen

? Hvo

rdan

ser d

et u

d i h

isto

riens

lys?

Hvo

rdan

slår

det

igen

nem

på

højsk

oler

ne i

dag?

Hvo

rdan

vis

er d

et si

g i d

en e

nkel

te h

øjsk

oles

væ

rdig

rund

lag,

og h

vord

an få

r det

kom

mer

det

til u

dtry

k på

din

skol

e?

På b

aggr

und

i dis

se d

isku

ssio

ner s

ætte

s der

lys p

å fo

rsta

nder

- og

lede

rger

ning

en.

Gæ

steu

nder

vise

r er b

l.a. p

rofe

ssor

Ove

Kor

sgaa

rd, Å

rhus

Uni

vers

itets

skol

e, D

PU.

2. I

nden

i -

24.

-26.

janu

ar 2

012

På d

ette

mod

ul v

il af

sætte

t væ

re d

aglig

dage

n på

skol

en o

g fo

rsta

nder

rolle

ns

man

ge fa

cette

r. Fo

rsta

nder

en so

m a

dmin

istr

ator

, som

pæ

dago

g, so

m p

erso

nale

-

lede

r, so

m a

nsat

, som

stra

tegi

sk p

lanl

ægg

er, s

om g

aran

t for

skol

ens v

ærd

igru

nd-

lag

etc.

Dett

e vi

l bliv

e dr

øfte

t på

bagg

rund

af o

plæ

g om

ans

ætte

lses

rets

lige

regl

er,

love

ns k

rav

til u

nder

visn

inge

n og

sam

vær,

om ”

god

pers

onal

eled

else

”, d

en g

ode

og d

en sv

ære

sam

tale

m.v

., lig

esom

det

græ

nsel

øse

arbe

jdsl

iv v

il bl

ive

tage

t und

er

beha

ndlin

g. E

ndel

ig ta

ges d

er p

å m

odul

2 o

gså

hul p

å ud

ford

ringe

n m

ed st

rat-

egis

ke le

dels

e.

3. U

defr

a -

17

.-19.

apr

il 20

12

På si

dste

mod

ul v

il fo

kus v

ære

på

højsk

olen

og

det o

mgi

vend

e sa

mfu

nd.

Hvo

r er h

øjsk

olen

pla

cere

t i d

ag i

forh

old

til d

et o

mgi

vend

e sa

mfu

nd?

Hvo

rdan

ser a

ndre

på

os, o

g hv

ilke

udfo

rdrin

ger g

iver

det

båd

e hø

jskol

en so

m

sam

let s

kole

form

og

din

egen

skol

e? P

å de

tte m

odul

vil

der b

live

arbe

jdet

med

stra

tegi

sk u

dvik

ling,

og

delta

gern

e vi

l bliv

e pr

æse

nter

et fo

r for

skel

lige

værk

tøje

r i

forb

inde

lse

herm

ed.

Det

tils

træ

bes,

at a

lle te

mae

r bliv

er b

elys

t og

drøf

tet u

d fr

a bå

de e

n fæ

lles,

over

-

ordn

et o

g en

(sko

le)in

divi

duel

vin

kel.

På a

lle tr

e m

odul

er v

il de

r væ

re e

n bl

andi

ng

af d

anne

lses

-, fæ

rdig

heds

- og

vide

nsel

emen

ter i

und

ervi

snin

gen.

Kurs

et e

r opd

elt i

tre

mod

uler

:

Nye vinkler på forstanderens virke

1. O

venf

ra

- 1

5.-1

7. n

ovem

ber 2

010

På fø

rste

mod

ul v

il hø

jskol

en b

live

betr

agte

t i e

t bre

dt p

ersp

ektiv

, såd

an a

t der

et

able

res e

n fæ

lles p

latfo

rm fo

r det

vid

ere

forlø

b. D

er v

il væ

re fo

kus p

å hø

j-sk

olen

s ide

grun

dlag

, tra

ditio

n og

skol

efor

men

s frih

ed. H

vord

an a

fspe

jler d

et si

g i

lovg

ivni

ngen

? H

vord

an se

r det

ud

i his

torie

ns ly

s? H

vord

an sl

år d

et ig

enne

m p

å

højsk

oler

ne i

dag?

Hvo

rdan

vis

er d

et si

g i d

en e

nkel

te h

øjsk

oles

væ

rdig

rund

lag,

og

hvo

rdan

får d

et k

omm

er d

et ti

l udt

ryk

på d

in sk

ole?

På

bag

grun

d i d

isse

dis

kuss

ione

r sæ

ttes d

er ly

s på

fors

tand

er- o

g le

derg

erni

ngen

. G

æst

eund

ervi

ser e

r bl.a

. pro

fess

or O

ve K

orsg

aard

, Årh

us U

nive

rsite

tssk

ole,

DPU

.

2. I

nden

i -

24.

-26.

janu

ar 2

012

På d

ette

mod

ul v

il af

sætte

t væ

re d

aglig

dage

n på

skol

en o

g fo

rsta

nder

rolle

ns

man

ge fa

cette

r. Fo

rsta

nder

en so

m a

dmin

istr

ator

, som

pæ

dago

g, so

m p

erso

nale

-le

der,

som

ans

at, s

om st

rate

gisk

pla

nlæ

gger

, som

gar

ant f

or sk

olen

s væ

rdig

rund

-la

g et

c. D

ette

vil b

live

drøf

tet p

å ba

ggru

nd a

f opl

æg

om a

nsæ

ttels

esre

tslig

e re

gler

, lo

vens

kra

v til

und

ervi

snin

gen

og sa

mvæ

r, om

”go

d pe

rson

alel

edel

se”,

den

god

e og

den

svæ

re sa

mta

le m

.v.,

liges

om d

et g

ræns

eløs

e ar

bejd

sliv

vil

bliv

e ta

get u

nder

be

hand

ling.

End

elig

tage

s der

på

mod

ul 2

ogs

å hu

l på

udfo

rdrin

gen

med

stra

t-eg

iske

lede

lse.

3. U

defr

a -

17

.-19.

apr

il 20

12

På si

dste

mod

ul v

il fo

kus v

ære

på

højsk

olen

og

det o

mgi

vend

e sa

mfu

nd.

Hvo

r er h

øjsk

olen

pla

cere

t i d

ag i

forh

old

til d

et o

mgi

vend

e sa

mfu

nd?

Hvo

rdan

ser a

ndre

på

os, o

g hv

ilke

udfo

rdrin

ger g

iver

det

båd

e hø

jskol

en so

m

sam

let s

kole

form

og

din

egen

skol

e? P

å de

tte m

odul

vil

der b

live

arbe

jdet

med

st

rate

gisk

udv

iklin

g, o

g de

ltage

rne

vil b

live

præ

sent

eret

for f

orsk

ellig

e væ

rktø

jer i

fo

rbin

dels

e he

rmed

.

Det

tils

træ

bes,

at a

lle te

mae

r bliv

er b

elys

t og

drøf

tet u

d fr

a bå

de e

n fæ

lles,

over

-or

dnet

og

en (s

kole

)indi

vidu

el v

inke

l. På

alle

tre

mod

uler

vil

der v

ære

en

blan

ding

af

dan

nels

es-,

færd

ighe

ds- o

g vi

dens

elem

ente

r i u

nder

visn

inge

n.

Kurs

et e

r opd

elt i

tre

mod

uler

:

KursusbeskrivelseNu udbydes der igen et uddannelsesforløb for landets højskoleforstandere. Kurset tager sit afsæt i, at højskolen er en helt særlig arbejdsplads at være leder på, og det er derfor tilrettelagt med fokus på det at være forstander i en særlig skoleform. Kurset falder i tre dele: Ovenfra / Indeni / Udefra

Modul 2 og 3 vil blive udviklet i samarbejde med kursisterne.Der vil skulle afsættes tid til en mindre hjemmeopgave mellem modul 2 og 3.Forstanderuddannelsen udvikles i et samarbejde mellem FFD og ”Mindbiz” v. Kristian Bierring Lauritsen.

Tid og sted15.-17. nov. 2011 / 24.-26. jan. 2012 / 17.-19. april 2012Nørregaard Højskole, Vestre Ringvej 9, 8850 bjerringbroAlle moduler begynder kl. 13.00 og slutter kl. 12.00 på sidstedagen.

Pris20.000 kr., inkl. ophold, for det samlede forløb. Skolen kan søge om dækning af vikarudgifter – 1000 kr. pr. dag. – i alt 6.000 kr.

TilmeldingSenest den 1. september 2011 på www.ffd.dk/tilmeldingFor yderligere information kontakt Niels Glahn, direkte tlf: 3336 4032, [email protected]

Der vil blive optaget max. 20 deltagere.

Folkehøjskolernes Forening i DanmarkHøjskolernes Hus - Nytorv 71450 København KTlf. 3336 4040E-mail: [email protected]

Det du ikke lærer andre steder

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Foreningens formål er “At arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skolefomensudvikling”. Foreningen er en medlems- og interesseorganisation, som har sekretariat i Højskolernes Hus i København.

FFD tilbyder efteruddannelses-kurser til alle grupper af ansatte på højskolerne.

Uddannelsesforløb for landets højskoleforstandere - 2011/2012

Forstanderuddannelse

Kursus-folder udsendt

til alle højskoler

s. 32

juni 2011

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

TEOLOGI - mere end du tror!

Teologi er indblik, udblik, overblik – måske mere end du tror! På teologi beskæftiger du dig med historie, religion, samfund, antropologi, etik, kultur, sprog og kommunikation. Du bliver ekspert i den rolle kristendommen spiller i Danmark og resten af verden, i dag og førhen, på det politiske, psykologiske og filosofiske plan. Derudover byder uddannelsen på et spændende og engageret studiemiljø. Interesseret? Læs mere om teologi i Aarhus på bachelor.au.dk/teologi

M r nd t r

Højskolebladet Annonce 5_2011.indd 1 16-05-2011 09:33:48

højskolebladet juni 2011

Documents