hold Øje uge 3 - 2014 · diktat! i matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m.,...

6
Hold Øje uge 3 Så er der nyt skema fra mandag. Vi starter alle klokken 9.15 som vanligt, men tjek INFO for detaljer om dit barns skema. ….og husk nu på fredag - Vinterfest (skolefest) kl. 17- 22 Lidt kritisk konstruktiv fabulering over BØF-børn og ”Nettet”. Vi har desværre på det seneste oplevet en del episoder hvor kommunikationen i det virtuelle rum og de netbaserede platforme er løbet af sporet. Heldigvis fylder levende nærværende lege og samtaler med kammerater stadig det meste for langt de fleste børn på BØF, men det bliver til stadighed i større og større konkurrence med vennerne på net-platforme (minecraft, facebook, tvittter, snap-chat etc.) Ikke bare i fritiden efter skole og i weekenderne, men også i skoletiden i pauserne og til tider faktisk også midt i undervisningen. Der foregår utroligt meget godt, udviklende og spændende på Nettet. Det er en utømmelig kilde til viden, vidensdeling og samarbejde. Derfor bruger vi både

Upload: others

Post on 26-Dec-2019

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Hold Øje uge 3 - 2014 · diktat! I matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m., og i n/t-timerne har Girafferne hørt og set film om, hvordan en forklaring af

Hold Øje uge 3 Så er der nyt skema fra mandag. Vi starter alle klokken 9.15 som vanligt, men tjek INFO for detaljer om dit barns skema. ….og husk nu på fredag - Vinterfest (skolefest) kl. 17- 22

Lidt kritisk konstruktiv fabulering over BØF-børn og ”Nettet”. Vi har desværre på det seneste oplevet en del episoder hvor kommunikationen i det virtuelle rum og de netbaserede platforme er løbet af sporet. Heldigvis fylder levende nærværende lege og samtaler med kammerater stadig det meste for langt de fleste børn på BØF, men det bliver til stadighed i større og større konkurrence med vennerne på net-platforme (minecraft, facebook, tvittter, snap-chat etc.) Ikke bare i fritiden efter skole og i weekenderne, men også i skoletiden i pauserne og til tider faktisk også midt i undervisningen. Der foregår utroligt meget godt, udviklende og spændende på Nettet. Det er en utømmelig kilde til viden, vidensdeling og samarbejde. Derfor bruger vi både

Page 2: Hold Øje uge 3 - 2014 · diktat! I matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m., og i n/t-timerne har Girafferne hørt og set film om, hvordan en forklaring af

computere, tablets og smartphones særdeles aktivt mange steder i undervisningen på BØF. Men der er også mange knap så spændende oplevelser i nettet, når man trawler det store www igennem. Og det giver ikke mindst store udfordringer for den enkelte, som kan komme alvorligt i klemme (falske facebookprofiler, grimme billeder/ord på snap-chat og sms etc., ”fame eller ikke fame”). Også vores sociale liv på skolen og fællesskabet kan blive truet – især fordi det foregår et sted, hvor man som udgangspunkt ikke har adgang som voksen. Det er heller ikke sikkert at vi skal have adgang til det hele, men vi skal lære vores børn at kunne navigere og håndtere kommunikationen i ”det virtuelle rum”. Hvad skal vi som skole, og I som forældre sammen have fokus på…

! Som barn/ung skal man have værktøjer til at kunne gennemskue, hvad andre siger, gør og skriver uden at kunne se deres kropssprog. Men også selv kunne formidle et budskab, som kan forstås.

! Som barn/ung skal man have værktøjer til at vurdere, om det, man læser

og ser, er virkelighed (fakta) eller om det er opdigtede historier og vildledning. Kildekritik!

! Man skal forstå vigtigheden af at kunne begå sig sobert og respektfuldt

over for både venner og andre mennesker. Drillerier, mobning og tilsvininger lever alt for godt i det (til tider lukkede) virtuelle miljø. Børnene/den unge skal have mod, værktøjer og selvtillid til at stoppe op og sige fra – og dermed passe på sig selv og de andre omkring sig.

! …og endeligt, at lære at kunne lægge ”nettet” fra sig, for at storme ud og

opleve verdenen/naturen med øjnene, ørerne og kroppen, uden at have tommelfingeren klar til en hurtig status-opdatering.

Selv om de fleste voksne også bruger sociale medier, og mange også har mærket den tiltrækningskraft disse sociale medier, iPad og smartphone har, tror jeg det er svært at forstå hvor ”omfattende” dette univers egentligt er når man har sin barndom/ungdom midt i smartphone-alderen. Vi har i personalegruppen til opgave, KRITISK KONSTRUKTIVT at behandle denne problematik. Det samme har I forældre – derhjemme med jeres børn og på forældremøderne med hinanden og os fra skolen. Vi er i fuld gang med at udvide vores Multimedie-park (projektorer i alle klasser), samt vores Multimedie-læseplan herunder Net-etik og undervisning/vejledning i dette. Indenfor de kommende uger vil lærerne lave et oplæg om de beskrevne problematikker og debattere med børnene om net-etik.

God weekend Hilsen Peter

Page 3: Hold Øje uge 3 - 2014 · diktat! I matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m., og i n/t-timerne har Girafferne hørt og set film om, hvordan en forklaring af

--- --- --- --- --- --- --- --- Frits: Velkommen tilbage, har vi vist ikke fået sagt efter en dejlig lang juleferie.

Fra uge 4 kommer der jo nyt skoleskema, og det giver i år en smule ændringer for vores faste aktiviteter i frits, men ikke meget.

Mandag er fortsat udedag, og i den forbindelse må vi minde om (kære forældre) at huske rigeligt med tøj til jeres kære små, - varmt tøj, overtrækstøj, regntøj, skiftetøj og sko - huer og vanter, ja I ved det jo godt, men der er alt for mange børn der mangler disse ting, - ikke bare til udedagen, men også til de daglige frikvarterer. Det er koldt og vådt, men frisk luft skal vi ha'.

Nu vi er ved det med tøjet, kan jeg meddele at det glemte tøj fra før jul vil være at finde på bordet ved indgangen indtil torsdag d. 23/1 ved lukketid. Næste morgen er det væk!

Tilbage til vores faste aktiviteter. Fritsdans med John vil fortsat her i foråret være om tirsdagen. Fritsmusik vil fortsat være torsdag kl. 13.15 for rævene, men aberne må vi flytte fra fredag til torsdag, da musiklokalet ikke længere er ledigt for os om fredagen. For abernes vedkommende bliver der således tilbud om fritsmusik torsdage kl. 14.15-15.15. På vegne af frits, Helen --- --- --- --- --- --- --- ---  Den  kommende  børnehaveklassen  aug.  2014.  I  år  er  der  ikke  så  mange  søskendebørn  i  den  kommende  børnehaveklasse,  som  vi  tidligere  har  oplevet.  Det  betyder,  at  ventelisten  for  drengene  er  historisk  lav  i  år.  Kender  du  en  århusiansk  familie,  som  drømmer  om  at  få  deres  børn  ind  på  BØF,  så  bed  dem  fluks  kontakte  kontoret  for  at  høre  om  mulighederne.    

Page 4: Hold Øje uge 3 - 2014 · diktat! I matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m., og i n/t-timerne har Girafferne hørt og set film om, hvordan en forklaring af

Hvis  du  er  høflig  overfor  Mette  på  kontoret  så  kan  du  nå  det  på  mandag  ☺        

Page 5: Hold Øje uge 3 - 2014 · diktat! I matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m., og i n/t-timerne har Girafferne hørt og set film om, hvordan en forklaring af

Her  følger  klassernes  Hold  Øje  indlæg. Det  er  ikke  hver  uge,  alle  klasser  skriver.  Der  skrives,  når  der  er  noget.  Derudover  er  der  informationer  via  ugebrev  og  andre  mails  via  INFO.  

-­‐-­‐-­‐   -­‐-­‐-­‐-­‐   -­‐-­‐-­‐   -­‐-­‐-­‐   -­‐-­‐-­‐   Løverne arbejder super godt :-) De skal roses!! I ønskes alle en dejlig weekend. KH. Annelie --- --- --- --- --- --- --- --- Kænguruer: Så er vi ved vejs ende i dette semester og denne matematikbog. Jeg har sendt et skema ud, hvor der om fredagen står Christian matematik....det skal være dansk. Undskyld fejlen. Der er kommet en vandafkøler som børnene kan drikke vand fra, men den er meget populær. Desværre også i timerne. Derfor skal al vandhentning foregå i frikvartererne i medbragt drikkedunk. Så sørg for at jeres barn har en drikkedunk med. I Dansk har Rasmus- Kingi med hjem. I næste uge er Astrid vikar for Christian. God weekend! Sissel, John og Christian --- --- --- --- --- --- --- --- Kære Girafforældre Denne uge har været en uge om H. C. Andersens liv, med nogle af hans eventyr og i arbejdet med at skrive eventyr. Girafferne har fordybet sig i Stav 2 og lavet diktat! I matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m., og i n/t-timerne har Girafferne hørt og set film om, hvordan en forklaring af verden går på, at vi stammer fra aberne. Derudover har der været masser fællesleg i frikvartererne. Og fra denne uge er Jan blevet David i 14-dages tid, da David har fået tvillinger og er hjemme og hygge om dem : ) God weekend til jer alle! Rasmus, David/Jan og Malle --- --- --- --- --- --- --- ---

Page 6: Hold Øje uge 3 - 2014 · diktat! I matematik har de snakket om hvaler deres længde og vægt m.m., og i n/t-timerne har Girafferne hørt og set film om, hvordan en forklaring af

Kære Leopardforældre Vi er færdige med vores emne om de 3 store religioner. Kristendommen, Jødedommen og Islam. Vi har set på forskelle, ligheder, kultur, traditioner og gode historier. Afslutningsvis har leoparderne lavet nogle meget flotte altertavler, der beskriver og forklarer noget om de forskellige troesretninger. Vi er nu gået i gang med et stort og spændende forløb om den Amerikanske historie. Mere om det senere! Vh Rasmus Kære leoparder og forældre, Vi har siden vi kom tilbage fra juleferien afsluttet vores miniprojekt om verdens dyr, og der er blevet fremlagt for klassen. Efterfølgende har vi taget hul på et forløb om billedanalyse, hvor vi især arbejder med farver, symbolik og generelt med analysebegrebet – hvad vil det sige at analysere noget, og hvad kan vi bruge det til? Vi har i denne uge og sidste uge især forsøgt at tale om hvad analyse er for noget, og hvilke elementer vi skal have øje på, når vi skal analysere et billede. Sideløbende arbejder vi med tegnsætning især med kommatering, hvorfor udsagnsled, grundled og genstandsled er i fokus. Eleverne klør på med god energi! J Der skal ikke afleveres en mandagshistorie på mandag d. 20/1, men de vil få en ny for denne dag til efterfølgende mandag – denne gang en opgave med fokus på tegnsætning og ikke så meget det skriftlige fortællearbejde. Vi skrev den sidste diktat i STAV 5 i onsdags, og der er derfor heller ikke diktat til næste uge. Bedste hilsner Helene. --- --- --- --- --- --- --- --- Det er stadigvæk dejligt at være i Zebraklassen! Men der er mere i det end som så. Jeg er ved at forfatte et forældrebrev, som af logistiske årsager ikke kan blive færdig til denne holdøjes deadline. Men der er snart nyt i jeres indbakke! Og der vil komme en mere formel indbydelse til forældremødet d 5/2 kl 17 - 19 Vh Anders/Sissel