hovedrapport sept. 2008 mla - vejdirektoratetleverandorportal.vejdirektoratet.dk/udbuds specifikke...

$: HOVEDRAPPORT SEPT. 2008 MLA - Vejdirektoratetleverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds specifikke dokumenter... · Geotekniske detailundersøgelser Side 1 R:\Projects\GLO\21\21909001\06_Output\Geoteknisk$
M11 Holbækmotorvejen Etape 1150 Fløng – Roskilde vest Geoteknisk Hovedrapport Mv. st. 126.500 – 138.000 September 2008

Udgivelsesdato : 9. september 2008 Projekt : : 21.9090.21 Udarbejdet : Maybritt Lind Andersen, Lars Brønnum Fisker Kontrolleret : Benjaminn Nordahl Nielsen Godkendt : Erik Daugaard Jensen

1150 Fløng - Roskilde Hovedrapport Mv. st. 126.500 – 138.000 September 2008 Geotekniske detailundersøgelser Side 1

R:\Projects\GLO\21\21909001\06_Output\Geoteknisk hovedrapport\HOVEDRAPPORT SEPT. 2008 MLA.doc

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 RESUMÉ 4

2 INDLEDNING 6

2.1 Geoteknisk Hovedrapport, Geoteknisk Datarapport og Geoteknisk Rapport 23 6

3 UNDERSØGELSER 7

3.1 Borearbejde 7

3.2 Vandspejlsobservationer 7

3.3 Laboratoriearbejde 7

4 GEOLOGISK OVERSIGT 8

4.1 Landskabsbeskrivelse 8

4.2 Geologisk beskrivelse af tracéen 9 4.2.1 St. 126.400 til 126.700 9 4.2.2 St.126.700 til 129.750 9 4.2.3 St. 129.750 til 131.750 9 4.2.4 St. 131.750 til 137.770 9

4.3 Jordarter 9 4.3.1 Fyld 9 4.3.2 Postglaciale aflejringer 10 4.3.3 Senglaciale dannelser 10 4.3.4 Glaciale dannelser 10 4.3.5 Prækvartære aflejringer og prækvartæroverfladen 10

4.4 Vandspejlsforhold 11 4.4.1 Primære grundvandsspejl 11 4.4.2 Sekundære grundvandsspejl 11

5 AFGRAVNINGMATERIALER 12

5.1 Generelt 12

5.2 Materialernes anvendelighed som dæmningsfyld 12

5.3 Materialernes anvendelighed som fyld under vand 13

5.4 Materialernes anvendelighed som bundsikring 14

6 BLØD BUND 15

6.1 Generelt 15

6.2 De enkelte blødbundsområder 15



7 MULD, FYLD OG TYNDE BLØDBUNDSLAG 16

7.1 Generelt 16

7.2 Muld og tynde blødbundslag 16

7.3 Fyld 16

8 PLANUM OG OVERBYGNINGSTYKKELSER 17

8.1 Generelt 17

8.2 E-værdi ved planum m.m. 17

8.3 CBR og E-modul ved kalkstabilisering 17

8.4 Overbygningstykkelser 18 8.4.1 Afgravning 18 8.4.2 Påfyldning 18

9 ANLÆGSFASEN 19

9.1 Generelt 19

9.2 Planum og arbejdsveje 19

10 KONTROL 21

10.1 Generelt 21

11 VEDLIGEHOLDELSE 22

11.1 Vand i vej 22



GEOTEKNISK DATARAPPORT BILAGSFORTEGNELSE Bilag Signaturer og definitioner 1.01 Signatur for frostfølsomhed og kalkindhold 1.02 Materialernes anvendelighed som dæmningsfyld 1.03 Situationsplaner / Geotekniske længdeprofiler Situationsplan 1:4000 / Geoteknisk længdeprofil 1:200/1:4000, Mv. st. 126.50-130.00 1.50 Situationsplan 1:4000 / Geoteknisk længdeprofil 1:200/1:4000, Mv. st. 130.00-134.00 1.51 Situationsplan 1:4000 / Geoteknisk længdeprofil 1:200/1:4000, Mv. st. 134.00-138.00 1.52 Vandspejlsobservationer Vandspejlsobservationer 1.53 – 1.61 E-moduler E-moduler, højre side 1.62 – 1.66 E-moduler, venstre side 1.67 – 1.72 Boreprofiler Boreprofiler, højre side 1.100 – 1.230 Boreprofiler, venstre side 1.300 – 1.459 Boreprofiler, skærende veje 1.500 – 1.510 CPT-profiler CPT-profiler, højre side 1.600 – 1.637 CPT-profiler, venstre side 1.700 – 1.746 CPT-profiler, skærende veje 1.800 Forsøgsoversigter Oversigt over forsøgsresultater 1.1000 Laboratorieresultater 1.1001 – 1.1031



1 RESUMÉ

Strækningen omhandler M11 Holbækmotorvejen, etape 1150 Fløng – Roskilde Vest, Mv. st. 126.500 – 138.000 inkl. ramper. Strækningen er en udvidelse af den eksiste-rende motorvej. Fra Fløng falder terrænet svagt fra kote ca. +33 til kote ca. +26 ved st. 138.000, og krydsningen af Vesterled. Herfra er området meget fladt indtil omkring st. 129.800, hvor traceen gennem flere bakker kommer op omkring kote +50 ved st. 131.700. Herefter findes traceen mellem kote +46 og +55 indtil st. 137.600. Motorvejen forløber i sin helhed hen over et småbølget bundmorænelandskab. Her-under findes både ældre morænale landskaber, men også højere liggende områder, der er domineret af underliggende smeltevandslandskaber, alle fra Weichsel. Langs tracéen findes et større antal grusgrave. Disse grave er op til 25 á 30 m dybe. Anlægsarbejderne forventes overvejende at ville foregå i aflejringer af moræneler, ret fedt til fedt ler samt lerede og siltede materialer, men også stedvist i sand. Hertil må der stedvist forventes et højt (sekundært) vandspejl. Arbejder under sådanne betin-gelser kræver stor omhu og omtanke med hensyn til håndtering af materialer og ind-sats af materiel. Dertil kommer, at de begrænsede muligheder for arbejdsarealer på strækningen for-ventes at medføre en ret omfattende og gentagende transport med tunge køretøjer over store afstande i eller umiddelbart tæt ved og parallelt med motorvejslinien. Dette er særdeles kritisk både for eksisterende terræn og for fremtidig dæmningsfast bund, der generelt er meget følsom overfor en sådan transport. Vejrforholdene spiller en meget vigtig rolle. Specielt i lavninger og lavtliggende områ-der må fremkommeligheden påregnes at være stærkt reduceret / umulig i våde og nedbørsrige perioder. Såfremt der ikke træffes foranstaltninger til sikring af planum og arbejdsveje, må det forudses, at planum direkte ødelægges, og at transport umuliggøres. Det anbefales derfor at kalkstabilisere såvel planum som arbejdsveje af ler og silt. Kalkstabilisering af indbygningsmaterialer vil også kunne være aktuelt i det omfang, hvor der eventuelt ikke kan tilvejebringes tilstrækkeligt med egnede materialer af sand og grus for indbygning i lave dæmninger. Arbejdsgangene bør tilrettelægges således, at forsegling af planum kan ske umiddel-bart efter at råjordsplanum er etableret. Kalkstabilisering vil virke forseglende på lerede og siltede aflejringer. Overbygningstykkelserne skal fastlægges på grundlag af den forventede trafikbelast-ning, planums forventede E-modul samt frosthævningsrisikoen. E-moduler ved råjordsplanum og i dæmningsfyld er generelt skønnet at være relativt beskedne.



Ved kalkstabilisering af planum og dæmningsfyld bestående af kohæsive aflejringer (moræneler, fed ler og silt) kan E-modulen erfaringsmæssigt øges væsentligt med deraf mulig reduktion i overbygningstykkelse og i udsætning. Endvidere bør det stærkt overvejes at kalkstabilisere en del af den eksisterende dæmningsfyld, hvor den udgøres af kohæsive materialer, specielt i overgangen mel-lem eksisterende vej og nyanlæg, for derved at imødegå/mindske eventuelle diffe-renssætninger. Det anbefales, at der på et tidligt tidspunkt etableres kontakt mellem entreprenør, til-syn og geotekniker. Der skal føres løbende tilsyn. Det anbefales, at tilsynet efter udgravning til projekteret planum inspicerer dette og korrigerer overbygningstykkelsen, hvis forholdene er an-derledes end forventet ud fra de geotekniske undersøgelser. Der bør udarbejdes en nøje plan for kontrolarbejder i kalkstabiliserede materialer.



2 INDLEDNING

2.1 Geoteknisk Hovedrapport, Geoteknisk Datarapport og Geoteknisk Rapport 23

Geoteknisk Hovedrapport er en konkluderende rapport, der omhandler de geotekniske detailundersøgelser for udvidelse af motorvejen Fløng – Roskilde vest. Rapporten omhandler st. 126.500 – 138.000 .

Geoteknisk Datarapport indeholder udelukkende en beskrivelse af de udførte

undersøgelser og grunddata i form af kombinerede situationsplaner / længdeprofiler, vandspejlsobservationer, boreprofiler, CPT-profiler og forsøgsresultater.

Geoteknisk Rapport nr. 23 indeholder en beskrivelse af de trufne

blødbundsområder på strækningen. Hovedrapporten, den geotekniske datarapport og geoteknisk rapport nr. 23 bør læses

i sammenhæng.



3 UNDERSØGELSER

3.1 Borearbejde

Der er på strækningen udført i alt 258 geotekniske boringer for såvel vejanlæg, støjskærme og støttevægge som for over- og underføringer.

Borearbejdet m.v. er beskrevet i Geoteknisk Datarapport. Placeringen af boringer boringer fremgår af situationsplanerne 1:4000, og største-

delen af boringerne i motorvejslinien, ramper og skærende veje er optegnet i oversigtsform i mål 1:200 / 1:4000 på de geotekniske længdeprofiler. Kombinerede situationsplaner /længdeprofiler fremgår af bilag 1.50 – 1.52 i Geoteknisk Datarapport.

Detailresultater af borearbejdet fremgår som optegnede boreprofiler, bilag 1.100 -

1.510 samt af CPT-profilerne, bilag 1.600 – 1.800 i Geoteknisk Datarapport. 3.2 Vandspejlsobservationer

I forbindelse med borearbejdet er vandspejlet indmålt. Der er gennemført supplerende pejlerunde i marts / april 2008.

Vandspejlsobservationer (pejleresultater) fremgår i skemaform af bilagene 1.53 - 1.61 i Geotekniske Datarapport.

I boringer med pejlerør er det højeste og laveste vandspejlsniveau med tilhørende

pejledatoer angivet på boreprofilerne, bilag 1.100 - 1.510 samt oversigtsmæssigt på længdeprofilerne, bilag 1.50 – 1.52 uden datoangivelser.

3.3 Laboratoriearbejde

De udtagne prøver er bedømt og klassificeret som beskrevet i Geoteknisk Data-rapport.

Resultaterne af bedømmelserne og klassifikationsforsøgene m.v. fremgår af bore-

profilerne, bilag 1.100 - 1.510 i Geoteknisk Datarapport samt oversigtsmæssigt af de geotekniske længdeprofiler, bilag 1.50 – 1.52.

Der er endvidere udført en række vejtekniske laboratorieforsøg for vurdering af

materialernes anvendelighed til bundsikring, dæmningsfyld og underbund. Resultater af disse laboratorieforsøg fremgår af forsøgsoversigten, bilag 1.1000 og

laboratorieresultaterne bilagene 1.1001- 1.1031 i Geoteknisk Datarapport. På boreprofilerne, bilag 1.100 – 1.510 er med understregning af prøvenumre angivet,

på hvilke prøver, der er udført vejgeotekniske laboratorieforsøg og på de geotekniske længdeprofiler, bilag 1.50 – 1.52, er det med cirkelmarkering anført, at der er udført laboratorieforsøg.



4 GEOLOGISK OVERSIGT

4.1 Landskabsbeskrivelse

Motorvejstracéen kan opdeles i flere dele. Fra Fløng flader terrænet svagt fra kote ca. +33 til kote ca. +26 ved st. 138.000, og krydsningen af Vesterled. Herfra er området meget fladt indtil omkring st. 129.800, hvor traceen gennem flere bakker kommer op omkring kote +50. ved st. 131.700. Herefter findes tracéen mellem kote +46 og +55 indtil til enden af projektet, st. 137.600. Motorvejen forløber på store dele gennem bymæssig bebyggelse

Kortudsnit 1: Motorvejslinien M11 – ikke målfast. Topografien afspejler, at motorvejen i sin helhed forløber hen over et småbølget bundmorænelandskab. Under dette morænelandskab, der er afsat af den sidste ned-isning under Weichsel istiden, findes både ældre morænale landskaber, men også højere liggende områder, der er domineret af underliggende smeltevandslandskaber, der dog stadig er af Weichsel alder. Langs traceen findes et større antal grusgrave. På kort er det gravene på den sydlige side, der er synlige, men der har endvidere været gravet flere mindre grave på den nordlige side af motorvejen. Disse grave er op til 25 á 30 m dybe. Heri er der gravet grus fra den såkaldte Hedeland Formation. Det må forventes, at der kan træffes fyld af varierende udstrækning og beskaffenhed, dels i forbindelse med den eksisterende motorvej og dels hvor vejen forløber gennem bymæssig bebyggelse.



4.2 Geologisk beskrivelse af tracéen

4.2.1 St. 126.400 til 126.700

Materialerne består af vekslende lag af sand, med morænale indslag mod vest. Der er tale om smeltevandssand og grus tilhørende Hedeland Formationen. Tykkelsen af disse aflejringer er omkring 6 m. Under Hedeland Formationen forventes Danien kalk-sten.

4.2.2 St.126.700 til 129.750

Området består af vekslende aflejringer af silt, ler og sand mulig senglacial men sandsynligvis glacial alder. Det vurderes at der er tale om dannelser afsat i en issø i forbindelse med de yngste gletscherfremstød i området. Der kan ikke konkluderes at materialet har været overskredet af en gletscher. Aflejringerne har en tykkelse på mellem 2 og 5 m. med en tendens til at de største mægtigheder findes i de højeste områder omkring st. 127.200. Under smeltevandsdannelserne findes sandet moræneler. Under moræneleret findes muligvis et sand/grus lag inden kalken, men dette er ikke anboret. Kalken forventes at være faststående omkring kote +25 m mod øst, gradvis fladende til omkring kote 5 ved st. 129.750. Mellem st. 129.680 og 129.730 er der rapporteret om et mindre relativ dybt område med tørv og gytje ned til omkring kote +16 m. Dette ligger i forlængelse af en mindre grøft. Der er formodentlig tale om et gammelt dødishul.

4.2.3 St. 129.750 til 131.750

Området er domineret af sandet moræneler med enkelte indslag af sand. Morænele-ret er generelt mere end 4 m tykt. I enkelte boringer er moræneleret gennemboret til nedre Hedeland Formation omkring kote +32 m. det forventes at toppen af Hedeland Formationen stiger fra omkring kote +21 ved st. 131.000 til over kote + 45 ved st. 131.750.

4.2.4 St. 131.750 til 137.770

Området er domineret af sandet moræneler med en tykkelse omkring på 4 til 6 m. Enkelte steder findes et morænalt dæklag på mindre end 2 m. Herunder findes sand og grus tilhørende Hedeland Formationen. Disse materialer er ikke gennemborede. Det forventes at tykkelsen af sand og grus er mere end 12 m. langs hele strækningen.

4.3 Jordarter

4.3.1 Fyld

Der er i en del boringer truffet fyld af varierende beskaffenhed og i vekslende mæng-der. En del af denne fyld er dæmningsfyld fra anlæg af den eksisterende motorvej. Endvidere må det forventes, at der kan træffes ukontrolleret fyld, specielt hvor motor-vejen gennemløber områder med bymæssig bebyggelse.



4.3.2 Postglaciale aflejringer

Postglaciale aflejringer i form af gytje og tørv er overvejende rapporteret omkring st. 129.700, hvor traceen krydser et formodet dødishul, der tilsyneladende har haft for-bindelse til Maglemose syd for Ågerup. Dette hul er ca. 10 m dybt, men er tilsyneladende af begrænset udstrækning. De geologiske karteringskort angiver et antal mindre områder med postglacial tørv, men disse er for det meste ikke sporet i boringer. Der er forventeligt kun tale om me-get overfladenære dannelser, dog kan der være noget tykkere lag umiddelbart øst for Køgevej omkring st. 133.900, hvor der er truffet et par meter fyld, der kan være en gammel udskiftning af tørv. De udførte boringer viser at der er truffet postglaciale aflejringer i form af gytje og tørv ved st. 129.600 – 129.800, venstre side (v. Marbjergvej), ved st. 133.500 – 133.540 venstre side (Køgevej og Vindingevej) og ved st. 133.880 – 133.960 venstre side (Køgevej og Vindingevej)

4.3.3 Senglaciale dannelser

Der er i forbindelse med jordflydning og smeltevand dannet mindre mængder flyde-jord og lidt smeltevandssand og ler. Disse materialer er overvejende at finde ved Fløng og umiddelbart vest herfor.

4.3.4 Glaciale dannelser

De kvartære aflejringer domineres i den øvre del af moræneler, der tilsyneladende er af yngste Weichsel alder (Bælthavs fremstød). Herunder findes indtil ca. Køben-havnsvej st. 131.100 moræneler af formodentlig hovedfremstøds alder. Øst for Københavnsvej er materialerne fra Hovedfremstødet opdelt i en øvre og en nedre del. Imellem disse dele findes Hedeland Formationen. Under moræneleret findes fra omkring st. 131.700 smeltevandsaflejringer, tilhørende Hedeland Formationen, formodentlig overvejende den øvre enhed. Toppen af Hede-land Formationen er at finde omkring kote +40 til +45 m. Hedeland Formationen består af vekslende lag af sand og grus med en del sten. Der er tale om et yderst velegnet råstof. Materialet ligger med et overjordsdække mellem 4 og 6 m under det meste af traceen fra krydsningen af Københavnsvej og vestpå. Hedeland Formationen er ikke at finde øst for krydsningen af Københavnsvej.

4.3.5 Prækvartære aflejringer og prækvartæroverfladen

Prækvartæret i området består af Danien kalksten indtil ca. st. 131.000. Vest herfor er der tale om palaeogent grønsand. Prækvartæroverfladen falder jævnt fra omkring ko-te +20 - +25 ved st. 126.000 til omkring kote +10 ved st. 127.400. Kalkoverfladen fal-der herefter til ca. kote +0 ved st. 130.500. Herefter er prækvartæroverfladen omkring eller under kote 0 til vest for st. 137.000. Danien kalksten i området er normalt en sandet, hærdet kalk med flintbånd.



4.4 Vandspejlsforhold

4.4.1 Primære grundvandsspejl

Det primære grundvandsspejl er i den vestlige del af strækningen beliggende i kote ca. + 30 m DVR90 omkring st. 136.6 faldende mod vest til kote ca. + 24 m DVR90 ved st. 137.6, dvs. 20-25 m under terræn. På den midterste del af strækningen fra st. 132.4 á st. 136.6 ligger det primære grundvandsspejl omkring kote + 30 m DVR90, svarende til ca. 20 á 25 m under terræn, og har strømningsretning mod nord. I den østlige del af strækningen ligger det primære grundvandsspejl i kote + 30 m DVR90 (st. 132.4) faldende mod øst til kote +19 m DVR90 (st. 127.0), dvs. ca. 11-21 m under terræn.

Den overvejende del af motorvejen forløber i eller langs grænsen til et område med særlige drikkevandsinteresser.

4.4.2 Sekundære grundvandsspejl

På flere strækninger (st. 127.000 á 128.500 og st. 132.900-134.400) forefindes der impermeable aflejringer meget terrænnært. Generelt ligger lag af ler og silt nært terræn på størstedelen af strækningen, hvilket giver anledning til fugtigt terræn og/eller vand i terræn.

Uanset vandspejlets indmålte beliggenhed skal der forventes regelløse sekundære vandspejl/vandlommer som følge af impermeable lag af ler/moræneler/silt - dette væ-sentligt afhængigt af nedbør og årstid. Dette er i god tråd med de udførte pejlinger, hvor vandspejlet i områder med imper-meable aflejringer (ler/silt) generelt er truffet relativt terrænnært og med en vis udjæv-ning hen over de højeste bakkepartier. De indmålte vandspejl vurderes således at være af sekundær karakter, hvor strømningsretning bl.a. er styret af de impermeable lags hældning og sammenhæng.

Ler/silt truffet tæt under terræn kan erfaringsmæssigt give anledning til sekundære vandspejl/vandlommer i våde og nedbørsrige perioder, herunder vand i terræn

Der henvises i øvrigt til de optegnede længdeprofiler bilag 1.50 – 1.52 og vandspejls-observationerne bilag 1.53 – 1.61.



5 AFGRAVNINGMATERIALER

5.1 Generelt

I afsnit 5.2 er de enkelte jordarter oversigtligt beskrevet med henblik på deres anvendelse som dæmningsfyld ud fra de normalt foreskrevne indbygnings- og kom-primeringskrav. Desuden er evt. sandmaterialers egnethed som fyld under vand og som bundsikring beskrevet i afsnit 5.3 og 5.4.

En detaljeret definition af den anvendte farveskala med tilhørende beskrivelse af

vurderingskriterier for anvendelighed som dæmningsfyld er beskrevet i bilag 1.03. De trufne jordarters anvendelighed fremgår af farvelægningen på de geotekniske

længdeprofiler, bilag 1.50 - 1.52, hvortil de nævnte farveangivelser henviser. Den viste opdeling i forskellige grader af anvendelighed beror på et skøn baseret på bedømmelse af prøver, laboratorieforsøg og erfaring.

Detailresultater vedrørende jordbundsforhold fremgår af boreprofiler og

forsøgsoversigter i Geoteknisk Datarapport. 5.2 Materialernes anvendelighed som dæmningsfyld

Afgravningsmaterialernes anvendelighed som dæmningsfyld indbygget til de normalt foreskrevne indbygnings- og komprimeringskrav er skønsmæssigt gradueret som angivet i oversigt 1.

Skala Farver Uanvendeligt Sort Grøn MørkeblåUanvendeligt / betinget anvendeligt

Lyseblå

Betinget anvendeligt Sort/hvid Violet Gul Anvendeligt Brun Orange Velegnet Rød

Oversigt 1: Graduering af afgravningsmaterialernes anvendelighed som dæmningsfyld Uanvendeligt er anvendt om jordarter, som altid bør udsættes. Uanvendelige materialer, der altid skal udsættes, omfatter følgende jordartsgrupper:

organiske jordarter stærk organiskholdige jordarter meget vandholdige og bløde jordarter fede og meget fede lerjordarter med stort vandindhold ukontrolleret fyld.

Materialerne er beskrevet med farverne sort, grøn og mørkeblå afhængig af jordarten. Uanvendeligt/betinget anvendeligt er benyttet for jordarter, hvor årstid og vejrlig er

helt afgørende for, hvorvidt en større eller mindre del af disse jordarter kan indbygges, og hvor mulighederne for indbygning er afhængig af, at et eller eventuelt flere krav til udførelse, materiel eller anvendelse skal være opfyldt.



Materialerne omfatter:

lerjordarter med et moderat højt vandindhold silt og leret silt.

Materialerne er beskrevet med farven lyseblå. Betinget anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig har en betydelig

indflydelse på anvendeligheden af disse, og hvor mulighederne for indbygning er afhængig af, at et eller eventuelt flere krav til udførelse eller anvendelse skal være opfyldt.

Materialerne omfatter en meget forskelligartet gruppe jordarter bestående af

muld og muldede materialer med relativt lille glødetab moræneler med moderat vandindhold kalkfrit moræneler sandet silt stærkt siltholdige sandmaterialer og morænesand.

Materialerne er beskrevet med farverne sort/hvid, violet og gul (gul) afhængig af

jordart. Anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig kun i mindre grad har

indflydelse på, om jordarterne kan indbygges, og hvor der normalt ikke stilles specielle krav til udførelse eller anvendelse.

Materialerne omfatter

kalkholdigt moræneler med relativt lavt vandindhold sandmaterialer med frostkaraktererne + til -?. Dvs. fra frostfarlige sandmateria-

ler til næsten frostsikre . Materialerne er beskrevet med farverne brun og orange afhængig af jordart. Velegnet er anvendt om jordarter, som kan indbygges under (næsten) alle forhold. Velegnede materialer til indbygning i vejdæmninger omfatter

sand- og grusmaterialer

Materialerne forventes at kunne indbygges uden problemer næsten uanset årstid og vejrforhold. Materialerne er beskrevet med farven rød.

5.3 Materialernes anvendelighed som fyld under vand

Som fyld under vand bør udelukkende anvendes sand- og grusmaterialer med frostkaraktererne - og -- (rød), dvs. med et meget beskedent indhold af ler og silt.

Materialernes anvendelighed som fyld under vand kan skønsmæssigt karakteriseres

som angivet i oversigt 2.



Karakterisering Anvendelighed Sand og grus med højst 16 % < 0,075 mm Anvendeligt

Oversigt 2: Materialernes anvendelighed som fyld under vand 5.4 Materialernes anvendelighed som bundsikring

Sand- og grusmaterialer, der anvendes som bundsikring, skal som minimum opfylde nedenstående krav:

Materialer skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har

fornøden bæreevne drænevne frostsikkerhed frostbestandighed filtervirkning mod finkornet underbund.

Materialerne må ikke indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- og

siltklumper. Materialekravene fremgår af oversigt 3 og 4, jf. Vejregler, Udbuds- og anlægsfor-

skrifter. Bundsikring af sand og grus, AAB, november 2003.

Gradering Nominel maksimal kornstørrelse 90 mm Højst 15 % > 63 mm Højst 5 % < 0,063 mm Sandækvivalent SE 40 %

Oversigt 3: Specifikationskrav til bundsikringsmaterialer kvalitet I (BLI).

Gradering Nominel maksimal kornstørrelse 90 mm Højst 15 % > 63 mm Højst 9 % < 0,063 mm Sandækvivalent SE 30 %

Oversigt 4: Specifikationskrav til bundsikringsmaterialer, kvalitet II (BLII) Det normalt anvendte krav er BLII. Skønnet er selvsagt mest usikkert, hvor laboratorieforsøgsresultater ikke foreligger og

hvor, der kun foreligger den visuelle bedømmelse samt vandindholdsbestemmelse. Vurderingen er alene baseret på, at materialerne skal kunne indbygges i

vejdæmninger til de normalt foreskrevne komprimeringskrav. Materialernes skønnede anvendelighed generelt fremgår af farvelægningen på de

geotekniske længdeprofiler, bilag 1.50 – 1.52. Påfyldninger anbefales generelt foretaget således, at de bedst egnede afgravnings-

materialer anvendes øverst i dæmningen. De mindre egnede materialer anbefales først og fremmest anvendt under skærende veje og ramper samt nederst i de høje dæmninger (under nødvendig hensyntagen til stabilitetsforhold m.v.).



6 BLØD BUND

6.1 Generelt

Blødbundsaflejringer kræver særlige tiltag for opnåelse af et sætningsfri vejanlæg.

Generelt skal stærkt sætningsgivende og slappe aflejringer (blød bund) normalt fjernes og erstattes af egnet materiale.

Det niveau, hvortil udskiftning er nødvendigt, betegnes som

dæmningsfast bund.

Som blød bund regnes postglacialt tørv, gytje og humusrig muld samt slappe lerlag (som regel organiskholdige).

Fyld må regnes som blød bund, med mindre sammensætning og komprimeringsgrad kan dokumenteres og godkendes.

Humusrig muld og tynde blødbundslag (< 1,5 m) er nærmere beskrevet i afsnit 8. Blødbundsmaterialer i afgravningsområder skal udsættes.

Dæmningsfast bund er fastlagt som overfladen af sand og silt uden væsentligt organisk indhold eller ler med udrænet vingestyrke cv = 30 á 40 kN/m2 og vandindhold wnat < 30 á 40 %.

6.2 De enkelte blødbundsområder

Der er ved undersøgelserne identificeret 4 blødbundsområder af betydning. Mv. st. 129.400 – 129.550 venstre side (Marbjergvej - Hedelandsvej). Der er ved boring 12948 truffet fyld i form af sandet og muldblandet ler til kote ca. + 20,5 m DVR90 svarende til ca. 4,7 m under terræn. Fylden skyldes formentlig udskift-ning i forbindelse med udførelsen af den eksisterende motorvej. Mv. st. 129.600 – 129.800, venstre side (v. Marbjergvej) Ved Mv. st. 129.690 er der truffet egentlig blødbund i form af gytje og tørv til mere end 10 m’s dybde (blødbunden er ikke gennemboret). Hældningen på siderne af blødbundsmægtigheden må forventes at være meget stejle. Mv. st. 133.500 – 133.540 venstre side (Køgevej og Vindingevej) Der er truffet blødbund i form af gytje til 2 á 3 m’s dybde, kote ca. + 46 m DVR90. Mægtigheden må forventes at tiltage ud mod søen. Mv. st. 133.880 – 133.960 venstre side (Køgevej og Vindingevej) Der er truffet begrænset fyld / blødbund i boringerne, dog må det forventes, at der kan træffes yderligere blødbund i forbindelse med søen. Uanset undersøgelserne i øvrigt må det forventes, at især fyldaflejringer forekommer regelløst på strækningen som helhed. For nærmere beskrivelse af blødbundsområderne henvises til Geoteknisk Rapport nr. 23 af juli 2008.



7 MULD, FYLD OG TYNDE BLØDBUNDSLAG

7.1 Generelt

Samtlige og fyld-, muld- og tynde blødbundslag, der er beliggende nærmere planum end ca. 1 m, skal altid afrømmes. Dette er især vigtigt ved overgang mellem påfyldning og afgravning, hvor underbunden i forvejen kan bestå af svage aflejringer.

7.2 Muld og tynde blødbundslag

Muld og afgravningsjord med stort muldindhold (f.eks. fra lave afgravninger) må ikke indbygges i større samlede partier (mægtigheder) og bør aldrig forekomme nærmere planum end 1 m.

Humusfattig muld fra afgravningsområderne kan normalt opblandes og anbefales

især indbygget i bunden af højere dæmninger under ramper og skærende veje. Materialerne kan anvendes som skråningsbeklædning og lignende.

Humusrige muldlag (herunder normalt skovmuld) skal behandles som blødbunds-

materialer og udsættes. Humusrig muld og tørveprægede muldaflejringer med glødetab mellem ca. 5 – 11 % kan i væsentlig omfang anvendes som skrånings-beklædning.

7.3 Fyld

Fyldmaterialer må generelt forventes i områder, hvor eksisterende Motorvej ligger på dæmning, og hvor eksisterende ledninger krydses. Lavninger i terræn er ofte potentielle områder for fyldforekomster ligesom det er tilfældet med opfyldte grusgrave.

Søgegrøfter for arkæologi giver anledning til omgravninger og forstyrrelse af specielt

de øvre lagfølger.



8 PLANUM OG OVERBYGNINGSTYKKELSER

8.1 Generelt

Overbygningstykkelserne skal fastlægges på grundlag af den forventede trafikbelast-ning, planums forventede E-værdi (bundmodul Em) samt frosthævningsrisiko.

8.2 E-værdi ved planum m.m.

E-værdi ved råjordsplanum (bundmodul Em) er skønnet ud fra en generel vurdering af de trufne jordarter sammenholdt med generel erfaring med tilsvarende jordarter. I skønnet indgår desuden resultater af de udførte vejgeotekniske forsøg (CBR-forsøg) samt markforsøg (udrænede forskydningsstyrker bestemt ved vingeforsøg). De skønnede E-værdier ved intakt, uforstyrret planum på strækningen er anført i bilag 1.62 – 1.72. Den eksisterende dæmningsfyld består af blandet jordfyld stedvist iblandet en del muld og muldholdig ler/sand. Lejringstætheden kendes ikke, og det vil næppe være muligt at tilvejebringe entydige oplysninger herom. Imidlertid må det formodes, at der er sket en vis komprimering af materialerne i for-bindelse med anlæg af motorvejen, ligesom der i tidens løb er sket en vis naturlig konsolidering. Det må forventes, at konsolideringen/komprimeringen er størst i områ-det nærmest selve motorvejen.

E-modulen der er angivet på bilag 1.62 – 1.72 er skønsmæssigt og uden nærmere ef-tervisning ansat til 15 MPa. I rapport af 2007-08-13 – ”Udvidelse af Holbækmotorvejen, Fløng – Roskilde Vest, ubundne materialer” af Caroline Hejlesen, Vejteknisk Institut, er beskrevet forholdene i 10 prøvegravninger, ligesom der er udført diverse vejtekniske forsøg (sigteanalyser, standard proctor og CBR-forsøg) Der kan ifølge rapporten generelt forventes en CBR mellem 1 og 2 % svarende til E-moduler på mellem 10 og 20 Mpa.

8.3 CBR og E-modul ved kalkstabilisering

Dæmningerne påregnes opbygget af blandet dæmningsfyld bestående af velegnede, anvendelige og betinget anvendelige materialer. Det anbefales, at den bedste del af afgravningsmaterialerne indbygges i den øverste del af dæmningerne. Endvidere vil de eksisterende dæmninger blive en del af den nye dæmningsopbyg-ning. Ved kalkstabilisering af planum bestående af kohæsive aflejringer (moræneler, fed ler og silt) kan bundmodulen (E-modul) øges væsentligt med deraf mulig reduktion i overbygningstykkelse. Udførte CBR-prøvninger viser således en væsentlig forøgelse CBR ved kalkstabilise-ring. Der henvises til de udførte laboratorieforsøg bilag 1.1001 – 1.1031 Da det er oplyst, at planum bestående af lerede aflejringer generelt vil blive kalkstabiliseret, skønnes der som konservativ middelværdi at kunne anvendes en E-modul på 40 MPa, hvilket er angivet på bilag 1.62 – 1.72



Endvidere bør det stærkt overvejes at kalkstabilisere en del af den eksisterende dæmningsfyld, hvor den udgøres af kohæsive materialer, specielt i overgangen mel-lem eksisterende vej og nyanlæg, for derved at imødegå/mindske eventuelle diffe-renssætninger.

8.4 Overbygningstykkelser

Såfremt der ikke kalkstabiliseres eller udskiftes med friktionsmaterialer, skal der ved dimensionering af overbygnings-tykkelsen / befæstelsen anvendes de i bilag 1.62 – 1.72 angivne E-moduler for råjordsplanum og/eller dæmningsfyld og under hensynta-gen til frosthævningsrisikoen. Minimums overbygningstykkelser i øvrigt i henhold til gældende vejregler.

Ved overgange mellem påfyldning og afgravning / eksisterende dæmningsfyld

anbefales anvendt den størst beregnede overbygningstykkelse i hele vejbredden og 30 - 40 m ud i påfyldnings-/afgravningsområdet, afhængig af terrænforholdene.

8.4.1 Afgravning

På afgravningsstrækninger, hvor planum udgøres af ikke kalkstabiliseringsegnede materialer med beskedent E-modul (stærkt leret/siltet sand, sandet silt) anbefales det at udskifte mindst 0,6 m under projekteret planum med gode friktionsmaterialer eller med 0,4 m kalkstabiliseret ler.

8.4.2 Påfyldning

Ved påfyldningstrækningerne anbefales de øverste 0,6 m under overbygningen udført af gode friktionsmaterialer eller af kalkstabiliserede materialer. Dette gælder især i områder med beskeden dæmningshøjde



9 ANLÆGSFASEN

9.1 Generelt

I anlægsfasen skal det især sikres

at der foretages en god afdræning af afgravningsmasserne og skråninger at skråninger og udgravninger udføres med tilstrækkeligt anlæg at planum opnår og bevarer den nødvendige og forudsatte bæreevne.

Anlægsarbejderne forventes for størsteparten af strækningen at ville foregå i aflejrin-ger af kalkfri moræneler og i mindre omfang i kalkholdigt moræneler, ret fedt til fedt ler samt lerede og siltede materialer i øvrigt. Hertil må der stedvist forventes et højt (sekundært) vandspejl. Arbejder under sådanne betingelser kræver stor omhu og om-tanke med hensyn til håndtering af materialer og indsats af materiel. Anlægsteknisk gælder generelt:

planum skal lukkes i takt med afgravning / afrømning færdsel på ubeskyttet planum af ler må ikke forekomme.

Vejrforholdene spiller en rigtig vigtig rolle. Arbejder i våde og nedbørsrige perioder kan således være umulige og direkte ødelæggende for planum og materialernes an-vendelighed. Ler og lerede / siltede aflejringer bliver meget hurtigt opbløde og uan-vendelige for både planum og mulig indbygning. Specielt i lavninger og lavtliggende områder må fremkommeligheden påregnes at være stærkt reduceret / umulig i våde og nedbørsrige perioder. ’ Arbejdet i ret fedt til fedt ler kan kun anbefales udført i tørvejrsperioder. Her er vigtig-heden at en omgående lukning af planum særlig stor således, at der ikke ske unødig opblødning eller udtørring af leraflejringer.

Samlet set anbefales følgende overordnede strategi:

arbejder i ler og lerede aflejringer udføres i tørre (sommer) perioder der ikke afgraves større dele af færdigt planum, end hvad der kan

lukkes samme dag. udgravning foretages med maskiner uden kørsel på planum eller

nærmere færdig planum end 0,5 m. afvanding etableres så tidligt i anlægsfasen som muligt.

Afvanding etableres så tidligt i anlægsfasen som muligt.· .

9.2 Planum og arbejdsveje

Det skal kraftigt understreges, at kørsel på ubeskyttet eller evt. utilstrækkeligt beskyt-tet planum af ler og silt ikke må tillades. Med de begrænsede muligheder for arbejdsarealer på strækningen, må der forudses en hel del gentagende transport med tunge køretøjer over store afstande i eller umid-delbart tæt ved og parallelt med motorvejslinien. Dette er særdeles kritisk både for eksisterende terræn og for fremtidig dæmningsfast bund, der generelt er meget føl-som overfor en sådan transport.



Såfremt der ikke træffes foranstaltninger til sikring af arbejdsveje, må det forudses, at planum direkte ødelægges, og at transport umuliggøres. Det anbefales derfor at kalkstabilisere såvel planum som arbejdsveje af ler og silt.

Kalkstabilisering af indbygningsmaterialer vil også kunne være aktuelt i det omfang, hvor der eventuelt ikke kan tilvejebringes tilstrækkeligt med egnede materialer af sand og grus for indbygning i lave dæmninger.

Arbejdsgangene bør tilrettelægges således, at forsegling af planum kan ske umiddel-bart efter at råjordsplanum er etableret. Hvor råjordsplanum består af svage og ud-blødningsfarlige jordarter, bør det generelt kræves, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. Kalkstabilisering vil virke forseglende på lerede og siltede aflejringer. Planum bør gives fald, således at vand kan bortledes.



10 KONTROL

10.1 Generelt

For at opnå den bedst mulige udnyttelse af de udarbejdede geotekniske informationer, anbefales det, at der på et tidligt tidspunkt etableres kontakt mellem entreprenør, tilsyn og geotekniker.

Kontakten skal muliggøre, at såvel tilsyn som entreprenør opnår størst muligt udbytte

af de foreliggende rapporter. Endvidere foreslås en løbende kontakt under jordarbejdets udførelse for at sikre en optimal udnyttelse af materialerne.

Det anbefales at tilsynet i takt med udgravning inspicerer planum så evt. korrektioner kan foretages, såfremt forholdene er anderledes end forventet.

Der skal i øvrigt generelt føres løbende tilsyn med anlægsarbejderne ikke mindst i

forhold til foranstaltninger overfor vand (grundvand, tilsivende vand og nedbør). Der bør udarbejdes en nøje plan for kontrolarbejder i kalkstabiliserede materialer.



11 VEDLIGEHOLDELSE

11.1 Vand i vej

Afvanding og dræning må betragtes som kritiske dele af vejkonstruktionen. I henhold til DS415:1998 afsnit 8 skal der udarbejdes et vedligeholdelsesprogram for at sikre vejanlægges fremtidige funktion og levetid. Vand i bærelag bevirker nedsat bæreevne og reduceret levetid. Særlige forhold kan gøre sig gældende omkring vand ved skråningsanlæg. Det er vigtigt, at vedligeholdelsen indarbejdes allerede under projekteringen. Dette gælder f.eks. ved en hensigtsmæssig placering af inspektions- og spulebrønde. Vedligeholdelsesprogrammet skal være skriftligt og indeholde en beskrivelse af bl.a. hyppighed af tilsyn og oprensning af dræn. Der er generelt erfaring med dræn, at der i reglen er behov for særlig hyppig oprensning og spuling i de første 2 år fra etableringen.

hovedrapport sept. 2008 mla - vejdirektoratetleverandorportal.vejdirektoratet.dk/udbuds specifikke...

Documents