document

u n g P R O F I L 1NR. 1 - 2007 || JUNI

ungPR F I L1 - 2 0 0 7 J U N I MEDLEMSBLAD FOR KR I STENDEMOKRAT I S K UNGDOM

Landssamling |Borgerlig anstændighed|Jelved, politik og spin|Svensk velfærd

u n g P R O F I L2 NR. 1 - 2007 || JUNIu n g P R O F I L2

Sådan skrev Poul Henningsen underbesættelsen og i hans tredje vers erreferencerne til selv samme besæt-telse meget tydelige.

�Hm..� tænker du måske, hvad er detnu for en besættelse, vi ligger underfor? Siden landsformanden giver sig tilat fremture i en overskrift med netopdisse ord.

Tja, besættelse er måske så megetsagt, jeg tror måske mere det er enselvforskyldt lullen sig i søvn. Jeg talernaturligvis om de fordummende me-dier, og her tænker jeg ikke på TV2News, eller det vil sig ikke kun på denkanal.

Nej, jeg skyder sådan set på medie-billedet som helhed. Med information,Kristeligt Dagblad, Weekendavisen ogDR2 som mulige undtagelser er detdanske medielandskab simpelthenblevet alt for forfladiget.

Jeg savner indhold, jeg savner dybde.Hvorfor er der ikke nogen der går ikødet på Ny Alliance og spørger, omdet ikke er useriøst at danne et partiuden reelle politiske mål?

Hvorfor er der ikke nogen, der kan le-vere en ordentlig vurdering af konse-kvenserne af det franske valg? Hvor-for er der ingen, der har som ambitionat formidle flest mulige holdninger, istedet for de mest konfrontatoriske?

Man binder ospå mund og hånd

AfJensChrist

ian

Kirk

F o r m a n d e nF o r m a n d e nF o r m a n d e nF o r m a n d e nF o r m a n d e n

Og hvorfor erder ikke nogen,som kan for-midle dansk po-litik som andetend et to-parti-system?

Personligt trorjeg, det handlerom uddannel-sen, ikke såmeget at den erforfladigende,men mere atman i den gradfokuserer på atskabe historierog vinkle i ste-det for blot at rapportere og formidle.Hvorfor skal en historie vinkles for atvære god, hvorfor er historien ikke godnok i sig selv?

For nyligt var der opsat tre reklame-standere i området omkring Århus Uni-versitet med et kæmpe Arla-logo somen reklame for et Arla-sponsoreret ar-rangement i forbindelsemed forsknin-gens døgn. Både reklamerne og Arlasarrangement er direkte konsekvenseraf regeringens politik på forskningsom-rådet, hvor universiteterne er tvungettil at søge alternative finansieringsveje,når de offentlige midler mindskes,målrettes og sættes i konkurrence. Se,det er en historie, der vil noget, det eren underminering af forsknings-friheden og en svækkelse af de fakul-

teter og institutter, der ikke levererpotentielle nobelprismodtager ellerandre sexede emner. Hvor var medie-dækningen? Var der nogen der såden? � Nej vel!

Samfundet kan ændre sig i vild graduden at vi bemærker det, blot fordinyhedsmedierne mener det drejer sigom at underholde og tror, at de ved,hvad læserne vil ha�!

Jeg er træt af det og planlægger etbefrielsestogt imod den situation � ogderfor tager jeg også lige næste linjefra Poul Henningsens sang: �Menmankan ikke binde ånd!�

P.s kom på landsmødet, det bliver etblast!


i n d h o l di n d h o l di n d h o l di n d h o l di n d h o l d

ung prung prung prung prung profofofofof ililililil udgives af Kristen-demokratisk Ungdom og udkommeri 1000 eksemplarer ca. 4 gange år-ligt. ung profil sendes til alle KDU�smedlemmer. Andre interesseredekan abonnere på ung profil for 90 krårligt.

ArArArArArtiklertiklertiklertiklertikler, der er underskrevet mednavn, kan indeholde synspunkter,der ikke nødvendigvis reflektererKDU�s holdning.

RRRRRedaktøredaktøredaktøredaktøredaktør Filip KirkegaardKlostertorvet 10, v. 4, 8000 Århus C,tlf. 61 30 61 35E-mail: [email protected]

LaLaLaLaLayyyyyout:out:out:out:out: Ghet2Grafik

TTTTTrrrrryk og ekspedition:yk og ekspedition:yk og ekspedition:yk og ekspedition:yk og ekspedition: PhotoCarrier

Deadlines:Deadlines:Deadlines:Deadlines:Deadlines: for modtagelse af artik-ler::::: 5. august 2007. Næste nummerudkomer: August 2007

ISSN:ISSN:ISSN:ISSN:ISSN: 0109-2685

kolo

fon

kolo

fon

kolo

fon

kolo

fon

kolo

fon

4 Borgerlig anstændighedLandsformand Jens Christian Kirk stiller skarpt på Kristendemokraternesnye catch-frase: Borgerlig anstændighed.

6 Opgør med designerpolitik på mavefornemmelserKristendemokraternes landsformand, Bodil Kornbek, venter spændt på,at Ny Alliance formulerer noget konkret politik.

8 Vi er der for digMød den maskuline del af KDU�s vinderteam på landskontoret: KDU�snye udadrettede medarbejder, Simon Poulsen.

9 I dag er det EU�s fødselsdag, hurra, hurra, hurra!For 50 år siden blev Rom-traktaten underskrevet. Syng med på KDU�sEU-fødselsdagssang.

10 Jeg måtte på Landssamling i år!Susan havde egentlig ikke tid, men tog alligevel på Landssamling.

12 Hvorhen, du svenske velfærd?Rapportage fra svenske KDU�s landsmøde og analytisk fokus på dennordiske velfærdsmodel.

14 Du skal til KDU�s landsmøde i 2007Tiden for årets store KDU-begivenhed, landsmødet, nærmer sig. Tagmed!

16 Tyskerne vil have udveksling i EUMed Angela Merkel på EU�s formandspost kæmper unge, tyske kristen-demokrater for lettere udveksling under uddannelse.

19 Partiets politiske pixikursusInformation, diskussion og Anders Lund Madsen. Det er ingredienser iKDU�s IntroWeekend.

20 Jelved vil politik frem for spinPolitikkens hobitter, der heroisk bider sig fast i bordkanten. Det kunnevære en beskrivelse af både Kristendemokraterne og De Radikale.

6

9 16

20

u n g P R O F I L4 NR. 1 - 2007 || JUNI

AfJensChrist

ian

Kirk Begrebet �Borgerlig anstændighed�

blev lanceret af KristendemokraternesBodil Kornbek sidste efterår. For migat se, er det et yderst spændende be-greb. For det første er der jo ikke no-get odiøst i at sige, at de borgerligepartier ikke i dag ikke er anstændige.Det har de ikke været i næsten ti år.Så det er helt rimeligt af KD at påpege,at der mangler borgerlig anstændig-hed i dansk politik.

Men dernæst at hævde atKristendemokraterne står for borger-lig anstændighed. Ja, se det var enmindre kamel, der skulle sluges der.For sagde man ikke i samme ånde-drag, at man var borgerlig og havdeplaceret sig til højre for midten? Jegved, at KD�s landsformand vil hævdenoget andet, og at det er definitionenaf borgerlighed, der er noget galt med.

Den borgerlige lejr ligger�Den borgerlige lejr ligger�Den borgerlige lejr ligger�Den borgerlige lejr ligger�Den borgerlige lejr ligger�Hvis definitionen af borgerlighed erforkert, kan det være formålstjenstligt

at klargøre,hvad det vil sigeat være borger-ligt efter den nu-værende defini-tion. Umiddel-bart kan mandefinere ud fraden gruppe afmennesker somtraditionelt harstemt borgerligt,altså på de bor-gerlige Venstre,Konservative ogmåske CD.

Det har i vid udstrækning været er-hvervslivet, velhaverne, samt de frisin-dede og ansvarsbevidste bønder. I dagkan man nok også koble det såkaldtehandelsskolevenstre på.

Borgerlig politik er ligeledes i dengængse definition præget af, hvad deto partier står for i dag og har stået fortidligere � altså troen på den enkeltesfrihed og ansvar. Det kan være enmodstandmod for høje skatter, kobletmed en forholdsvis stram retspolitik.

Hvis vi ser på, hvem de borgerligehøjrefløjspartier har samarbejdetmed,så har det i høj grad været andre bor-gerlige partier eller eventueltmidterpartier af socialliberal ellerkristendemokratisk observans.

KristKristKristKristKristendemokratendemokratendemokratendemokratendemokraterne ligger�erne ligger�erne ligger�erne ligger�erne ligger�Hvis vi i de kristendemokratiske kredseikke accepterer denne definition afborgerlighed, så må det jo være fordi,vi ikke ønsker at kalde os borgerlige itraditionel forstand � et synspunkt jegi øvrigt er enig i.

Dermed ikke sagt at kristen-demokratiske partier rundt omkring iEuropa ikke er borgerlige, f.eks. er vore

Borgerlig anstændighed� det skal ses!

Vi skal fortælle vælgerne, hvem vi er og hvad vi vil, så de forstår det. Også selv om

der måske er lidt forvirring omkring begreberne, mener KDU�s landsformand

a n a l y s ea n a l y s ea n a l y s ea n a l y s ea n a l y s e


søsterpartier i Norge, Sverige og Fin-land i høj grad præget af en mere bor-gerlig tendens.

Når vi så ikke accepterer den traditio-nelle definition af borgerlighed,må derkræves en ny definition af de borger-lige vælgere, ud fra et borgerbegrebsamt en politik der retter sigmod disseborgere.

Jeg kan med disse begrænsningerkomme frem til to mulige borger-begreber:

1. Borgerlig politik er den politik derretter sig mod borgerne i samfundet,dvs. alle.2. De borgerlige udvides til at betegnemiddelklassen i samfundet.

Så vælgerne fSå vælgerne fSå vælgerne fSå vælgerne fSå vælgerne forororororstår osstår osstår osstår osstår osUanset bliver det nye borgerbegreb såbredt, at det ikke er umuligt at formu-lere en politik, der henvender sig til alledisse. Så i hvert fald vanskeligt.

Der er om ikke andet en stor risiko forat begrebet borgerlighed bliver endnumere udvandet end det allerede er.

Derimod vil jeg pege på, at kristen-demokrati på ingen måder er etudvandet begreb, desværre er det noki højere grad ukendt. Derfor tilgiver jegogså KD�s partiformand, BodilKornbek, når hun taler om borgerliganstændighed og kalder KD for denborgerlige anstændigheds repræsen-tanter.

Forsøget på at formulere kristen-demokrati skal honoreres og have op-bakning. Altså så længe jeg får lov tilat hævde, at jeg naturligvis ønsker an-stændig politik, men så sandelig ikkeborgerlig politik

Farve gør ikke anstændig, menerJens Christian Kirk


Kristendemokraterne har den senestetid ståetmeget alene imidten af danskpolitik i kampen for borgerliganstændighed. Nu har vi med stiftel-sen af Ny Alliance forhåbentlig fået ensamarbejdspartner, der kan arbejdemed på at sikre det samarbejdendefolkestyre.

Naser Khader er allerede inviteret tilet politisk møde med mig for at drøftevejen frem for den nye midte i danskpolitik.

Ud fra de første meldinger fra Khaderkan jeg forstå, at den politiske midteskal erobres på mavefornemmelserblandet med værdier og en sociallibe-ral, socialkonservativ, global ogmidterorienteret tænkning. Det virkerumiddelbart lidt voldsomt, når Ny Alli-ance på den måde gør sig ambitionerom at være alt.

KhaderKhaderKhaderKhaderKhaders sociale slagsides sociale slagsides sociale slagsides sociale slagsides sociale slagsideVi får først et samlet billede over parti-ets politik til august, men der er dogsluppet flere holdninger ud. Indkomst-skatten skal ned på 40 procent for alle.Ny Alliance står altså for en fordelings-politik, hvor de socialt udsatte fortsatmå stå uden for og se på, mens demmed høje indkomster kan sikre deresvelstand og ikke mindst velfærd.

Kvalitetssikringen af den offentligeservicesektor risikerer dermed at bliveskubbet yderligere et skridt i retningaf flere private forsikringer og størresocial polarisering.

Jeg kan ikke se, at Ny Alliances skatte-politik repræsenterer et brud medblokpolitikken.

Den sociale og økonomiske opdelingaf den danske befolkning får i stedetmed Ny Alliance sat turbo på. På ve-jen mod magten vil Naser Khader ef-terlade sygeplejersker, lærere og pæ-dagoger med et par ekstra håndørerog et endnu dårligere arbejdsmiljø �alt i mens dem, som allerede har, kansikre sig hurtig adgang til sygehus-behandling med deres private syge-forsikring finansieret af store skatte-lettelser.

Plads til religionPlads til religionPlads til religionPlads til religionPlads til religionKhader understreger, at politik hand-ler om værdier � deri giver jeg ham ret.Men det er ikke ligegyldigt hvilke vær-dier, der skal lede Danmark fremad ogsikre alle borgere en ordentlig velfærd.Khader står som eksponent for en ind-skrænkning af religionens plads i detoffentlige rum. I hans kamp for ytrings-frihed, vælger han at knægte

religioners frihed, herunder kristen-dommens frihed til at ytre sig i dendemokratiske proces.

På dette område minder Khader me-get om den politiske modstander,Dansk Folkeparti, som tilsyneladendeudgør hele eksistensgrundlaget for NyAlliance.

Kristendemokraterne vil gå op imodden ekstreme sekularisering af detdanske samfund. Vi står uanfægtetfast på de kristne etiske værdier somgrundlag for vores politik.

Kristendemokraterne har sat en dags-orden, hvor vi kæmper for den borger-lige anstændighed og det samarbej-dende folkestyre hen over midten. Etalternativ med en social og økonomiskansvarlig politik, der tør udstikke ret-ningslinierne for en sund udvikling afden danske velfærdsstat, hvor alleborgere kommer med.

NA sin egen modsætningNA sin egen modsætningNA sin egen modsætningNA sin egen modsætningNA sin egen modsætningNy Alliances primære politiske mål erat minimere Dansk Folkepartis indfly-delse. Indtil videre skal det ske påmavefornemmelser, et rent sekulærtværdigrundlag og under inspiration afen liberalistisk økonomisk politik.

Opgør meddesignerpolitik påmavefornemmelser!

AfBodil

Korn

bek

a n a l y s ea n a l y s ea n a l y s ea n a l y s ea n a l y s e

Bodil Kornbek venter spændt på, at Ny Alliance får formuleret noget konkret politik


Khader, Seeberg og Samuelsen endermed først at skabe og siden hen føreen folkestemning lige lukt i armene påfortsat parlamentarisk indflydelse tilPia Kjærsgaard. Det vil ske, hvis NyAlliance, som Samuelsen antydedeunder lanceringen af partiet, peger påAnders Fogh Rasmussen som deresstatsministerkandidat. Ny Alliance kan

Både hænder og ord kommer i brug, nårHelle Thorning-Schmidt skal forklare sinpolitik. Foto: Rune Hansen

dermed ende med at blive sin egenmodsætning i den politiske højrefløj.Dansk Folkeparti vil med hjælp fra NyAlliancesmandater således kunne fort-sætte sin politiske indflydelse. Alt imens fortoner drømmene om et opgørmed blokpolitikken sig i Ny Alliancesmavefornemmelser � måske en nyversion af begrebet designerpolitik!

Kristendemokraternes formand Bodil Kornbek fiksidste efterår og december hele Danmarks op-mærksomhed, da hun ville samle oppositionen.


På Landskontoret på Frederiksbergsidder der 2,5 menneske og arbejderfor at det skal være godt at væreKDU�er.- Den ene er Sara, der er lands-sekretær.

- Den anden er mig, Simon, der erudadrettet medarbejder

- Den halve er Karen, som gør rentog rydder op � både på Landskontoret og i handlingsprog-rammer.

I denne omgang skal vi se lidt på denmaskuline del af holdet, det vil sigemig. Jeg er en udadvendt og energiskung mand. Til hverdag læser jeg teo-logi på Københavns Universitet, dethar jeg nu gjort i snart et år. Mens Saraog Karen primært holder til på konto-ret, er min arbejdsplads ofte ude i detganske land, hvor jeg repræsentererKDU. Blandt de ting, jeg har væretmest engageret i det sidste stykketid, så er arbejdet med lokalfor-eningerne rundt omkringnok det største.

Eftersom jeg erl o k a l f o r -eningskon-sulent, erdet mit an-svar, at

holde kontakt med lokalfor-eningerneog hjælpe, inspirere og opmuntre dem.

Derudover bruger jeg en del tid på atarbejde med oprettelsen af en nyehjemmeside (glæd jer), vedligeholdel-sen af den gamle hjemmeside, tjekkemail, skrive breve og deltage i panel-debatter rundt omkring.

Der er nok lige så mange KDU�eresom ikke-KDU�ere, der ser mig nårjeg er på arbejde,f o r ud

Vi er der for dig!

Simon Poulsens arbejdsplads er godt nok en del af landskontoret, men han vil nu helst

ud i landet for at fortælle om KDU�s arbejde for at ændre dansk politik

p r o f i lp r o f i lp r o f i lp r o f i lp r o f i lAfSim

on

Poulsen

Simon NørgaardPoulsen vil gerne givedanske unge et skarptbillede af, hvad KDUvil for samfundet.

over alt det med at pleje medlem-merne, så prøver jeg ihærdigt atskaffe flere af dem.

Derfor besøger jeg skoler, handelssko-ler, gymnasier og andre steder, hvorder er unge mennesker, der kunnefinde på at melde sig ind i KDU. Ellersommåske bare gerne vil høre lidt

om Kristendemokraterne iung (men bestemt ikkelight) version.

FFFFFAKTAKTAKTAKTAKTABOKSABOKSABOKSABOKSABOKS

Udadrettetmedarbejder SimonNørgaard Poulsen- Studerer teologi på Køben-havns Universitet

- Arbejder med lokalforenin-gerne

- Deltager i paneldebatter ogbesøger skoler

- Står for hjemmesiden- Skriver breve og tjekkermails


R e p o r t a g eR e p o r t a g eR e p o r t a g eR e p o r t a g eR e p o r t a g e

Det skal lige nævnes, at KDU er gladefor EU, og hvad samarbejdet har med-ført af fritmarked,mulighed for at købeimporterede øl og et mere grøntEuropa.

Men alligevel har vi som kristen-demokrater en sund, skeptisk holdningoverfor EU, når for eksempel EU-støttetil landmænd holder bønder i ulande ifast i fattigdommen. Sangen skal der-for ses som et humoristisk indslag.

Hvis man beslutter sig for at syngesangen hjemme i privaten, så kanmandesuden glæde sig ved, at kristen-demokraten AngelaMerkel er formandfor EU for tiden. Derudover blev enanden tysk kristendemokrat, Hans-Gert Pöttering, i januar valgt som for-mand for EU-Parlamentet.

FFFFFestsang i anledning afestsang i anledning afestsang i anledning afestsang i anledning afestsang i anledning afEU�s 50-årEU�s 50-årEU�s 50-årEU�s 50-årEU�s 50-års fødselsdags fødselsdags fødselsdags fødselsdags fødselsdag

1. I dag er det EU�s fødselsdag;Hurra, hurra, hurra!Vi sikkert en forfatning får,som vi har ønsket mange år,med føderal regering og en præsident.

2. Når vi på parlamentet serhurra, hurra, hurra!Så kan vi ikke ønske meraf roser har vi fle�r og fle´rja, Mickey Mouse epoken den er heltforbi.

3. Og subsidaritet er godt:Hurra, hurra, hurra!Så kan vi synge højt i korom fred og frihed på vor jordEuropa går i spidsen for fremtids drøm

I dag er det EU�sfødselsdag...

For 50 år siden blev Rom-traktaten underskrevet i� Rom! Det skulle selvfølgelig fejres

på KDU�s landssamling, så den 25. marts kunne vi stolte synge med på EU�s

fødselsdagssang, som Sara Møller Nicolajsen og Jens Christian Kirk har skrevet

AfFilip

Schwart

zKirkegaard4. Vi hylde vil vor fødselar:

Hurra, hurra, hurra!Ja, fremtiden er lys og klar:Selv Bonde overgiv�t sig hartil drømmen om en stor og fællesUnion!

5. Når alle lande går i grusHurra, hurra, hurra!Så bygger vi vort EU-husog lever der i sus og dus,med føderal regering og en præsident.

6. Til slut vi råber højt i kor:Hurra, hurra, hurra!Gid EU længe leve må,og alle europæ�er fåstor gavn og glæde af vor skønneUnion!

Simon Nørgaard Poulsen fremviser den heftige EU-kage, der sørgede for at alle forlod årets lands-samling med proppet mave.


Da jeg så programmet for Lands-samlingen, måtte jeg af sted! I virke-ligheden synes jeg slet ikke, at jeghavde tid til en tur fra Randers til Kø-benhavn denneweekend,men jeg villelære en masse om KDU´s politik, hvil-ket jeg som rimelig ny i partietprioriterer højt. Desuden kunne jegnyde samvær med en masse andrekloge og flinke KDU�ere, på trods af atjeg var en dag forsinket! �

Efter ankomsten til KFUM�s lokaler, ensolid frokost, og en sludder med deandre KDU´er, nåede jeg frem til, hvadder for mig var første punkt i åretslandssamling: Behandling af KDU´sførste udspil til et ungdomspolitisk pro-gram. Det skal senere afleveres til DUF,som er paraplyorganisation for enmasse frivillige organisationer.

SeSeSeSeSex og badefx og badefx og badefx og badefx og badeforororororhæng til debathæng til debathæng til debathæng til debathæng til debatDet ungdomspolitiske program repræ-senterer KDU´s holdninger og løs-ningsforslag til en bred vifte af sam-fundsproblemer, som specifikt gælderfor unge. Vi var på forhånd blevet præ-senteret for udspillet, og en hel delKDU´ere havde benyttet chancen til atstille ændringsforslag. Deltagerne dis-kuterede meget, om folkeskoler skalgive specielle badefaciliteter som for

eksempel badeforhæng til muslimer,og om den seksuelle lavalder skullehæves for at beskytte mod misbrug.Der måtte stemmes hele 2 gange, førdet blev slået fast, at der var størstopbakning omden nuværende grænsepå 15 år.

Det er superfedt at væremed til at dis-kutere disse følsomme emner og væremed til at lægge KDU´s fremtidigelinje. Det blev tydeligt, at KDU ikke eret enigt �rygklapper-parti�. Det er ogsådet, der er med til at gøre vores partistærkt.

Idet der kommer så mange vinkler påde diskuterede punkter, bliver det fær-dige produkt også velovervejet og gen-nemarbejdet! Og så er det jo altid fedt,når sindene bliver bragt lidt i kog! Erdet ikke også derfor politik er spæn-dende?

TTTTTrøst efrøst efrøst efrøst efrøst efttttter ker ker ker ker katastratastratastratastratastrofofofofofekekekekekamamamamampppppEfter sliddet med handlingsprog-rammet, var det tid til party! Der blevserveret en udsøgt 3-retters menumed vin ad libitum. Der blev holdt tale,diskuteret politik � og 100 andre ting,og der blev grinet og ikke grædt. Efter-følgende tog en flok i biografen, og en

Jeg måtte påLandssamling i år!

AfSusa

nLundgre

nAnders

en


Susan Lundgren havde egentlig ikke tid, men tog alligevel på sit livs første landssamling

med KDU. Læs her hvorfor


�Pr�Pr�Pr�Pr�Program spækkogram spækkogram spækkogram spækkogram spækkeeeeet med spin�t med spin�t med spin�t med spin�t med spin�Fredag aften fortalte JonasNorgaard Mortensen om spin,som for alvor blev en del afdansk politik, da Anders Foghsom statsministeraspirant be-søgte engelske Tony Blairsspindoktor.

Lørdag fortalte TV2�s politiskekommentator Peter LautrupLarsen om sære episoder påBorgen. Han fortalte om, hvor-dan det er at blive brugt af po-litikere, når de vil have budska-ber ud på de helt rigtige tids-punkter.

Lørdag eftermiddag blev KDU�sungdomspolitiske program be-handlet og vedtaget.

Søndag var Marianne Jelvedude i et opgør med præsident-valgkampen. Hun er træt afjournalister, der kun går op iforholdet mellem �rød og blåstue.�


flok tog ind på KDU´s hovedkvarter forat se fodbold: Katastrofekampen Dan-mark-Tyskland. Efterfølgende føltenogle, at de måtte i byen og dulmenederlaget. Andre ville bare ha� detsjovt. Og det tror jeg nok, at de havde,for det var i hvert fald sent på natten,inden der faldt ro over gemytterne.

PrPrPrPrProminent besøg af Jelvominent besøg af Jelvominent besøg af Jelvominent besøg af Jelvominent besøg af JelvedededededSøndag formiddag kl. 10.00 var vi igeni arbejdstøjet. Vi fik prominent besøgaf Marianne Jelved, der fortalte os omspin. Hun mener, vi går mere op i tak-tik end nogen sinde før, og voresmådeat føre politik på, bliver mere og mereamerikansk. Skræmmende! Det var

rigtigt spændende at høre politikernessyn på medier og spin, som ellers nor-malt aldrig bliver fortalt. Tak for detMarianne!

Søndag eftermiddag samledes vi alletil afslutning efter en spændendeweekend. Jeg fik hvad jeg var kommetfor, og mere�

Jeg blev bedre rustet til at fortælle om,hvad det egentligt er, vi vil i KDU. Jegfik lov at diskutere nogle super-spæn-dende emner. Og så fik jeg hørt et rig-tigt spændende oplæg fra en sej damesøndag formiddag.

Efter fede oplæg fra Marianne Jelved og en politiskkommentator fra Berlingske Tidende, så kan man fåbrug for et ordentligt brusebad af forårssol.

Uvist hvorfor så Susan Lundgren Danmark tabe modTyskland i fodbold efter festen lørdag aften. Festenfortsatte dog alligevel bagefter.


De svenske kristendemokraters lands-møde førstebehandlede i dagene d.17.-20. maj et velfærdspolitisk udspil,hvor de bevæger sig i retning af ensocialforsikringsmodel. Men hvad erforskellen på den universelle model,vi har i Norge, Sverige og Danmark, ogsocialforsikringsmodellen, som er ud-bredt i Centraleuropa? Der er bådefordele og ulemper ved de to model-ler.

Den univDen univDen univDen univDen univerererererselle modelselle modelselle modelselle modelselle modelHovedprincippet for den universellemodel er en universel velfærd, det vilsige, at alle får de samme offentligeydelser uanset indkomst og formue.Det kan eksempelvis være pension,undervisning, uddannelsesstøtte ellerbørnetilskud. Ydelserne er ens for alleog dermed uafhængige af for eksem-pel arbejdsindsats og løn. Udgifterneer skattefinansierede, og det er staten,der har det primære ansvar. Dennemodel giver en omfattende omforde-ling, og formålet er at sikre en vis leve-standard. Den store fordel ved dennemodel er, at ingen falder igennem,hvorimod en ulempe er det forholds-vist høje skattetryk, som kan skabeutilfredshed � især blandt de bedststillede, som betaler mest.

SocialfSocialfSocialfSocialfSocialforororororsikringsmodellensikringsmodellensikringsmodellensikringsmodellensikringsmodellenHovedprincippet i socialforsikrings-modellen er, at alle indbetaler en pro-centdel af lønnen som obligatorisksocialforsikringsbidrag. På den mådebliver arbejdsmarkedet omdrejnings-punktet for modellen. Det er deerhvervsaktive, der er omfattet af mo-dellen, og en stor del af ansvaret forordningen ligger netop hos arbejds-markedets parter. Der gives støtte ibestemte situationer som alderdom,sygdom, ulykke og arbejdsløshed.

Størrelsen af udbetalinger afhængeraf indbetalingernes størrelse, hvilketillustrerer formålet med modellen: Atsikre menneskers hidtidige levestan-dard.

Dette rummer imidlertid også et pro-blem: Kunmennesker med tilknytningtil arbejdsmarkedet har ret til ydelser,hvorimodmennesker udenfor arbejds-markedet er afhængige af familie el-ler privattegnede forsikringer. Model-len er ofte suppleret med et nødtørf-tigt sikkerhedssystem for dem, der fal-der udenfor det ovennævnte system.En fordel ved socialforsikrings-modellen er, at der er mindre utilfreds-hed over at betale til andre, end der er

i den universelle model. Ulempen er,at man er i knibe, hvis man står udentilknytning til arbejdsmarkedet.

I praksisI praksisI praksisI praksisI praksisI praksis indeholder de enkelte landesvelfærdssystemer ofte elementer framere end enmodel. Man taler forudende to ovennævnte også om enresidualmodel/den angelsaksiskemodel.

Hvorhen, dusvenske velfærd?

AfRuben

Kirkegaard

og

Sara

Nic

ola

jsen


Den nordiske velfærd, som vi kender den i dag, er under pres. Spørgsmålet er, hvordan

Skandinavere gerne vil sikre egen velfærd for fremtiden


TTTTTuren til Svuren til Svuren til Svuren til Svuren til SverigeerigeerigeerigeerigeRuben Kirkegaard og SaraMøller Nicolajsen var i midtenaf maj KDU�s udsendte til vo-res svenske søsterpartis lands-møde.

Ruben Kirkegaard er styrelses-medlem og for tiden i gangmed de sidste eksamener i 3Gpå Amtsgymnasiet i Paderup,Randers.

Sara Møller Nicolajsen erKDU�s blæksprutte og landsse-kretær. For tiden studerer hunstatskundskab i København.


Som i Danmark vil der dog i de flestelande være en model, der klart ligneren af modellerne, selvom enkeltevelfærdsordninger ikke er helt igen-nem typiske for modellen. I de skandi-naviske lande er det den universellemodel, der er grundlæggende, menssocialforsikringsmodellen især er ud-bredt i Centraleuropa.

KristKristKristKristKristendemokrati,endemokrati,endemokrati,endemokrati,endemokrati,danskdanskdanskdanskdanske og sve og sve og sve og sve og svenskenskenskenskenske fe fe fe fe forororororholdholdholdholdholdNår nogle af de svenske KDU�ere ar-gumenterer for en socialforsikrings-model, gør de det blandt andet, fordidemener, at der er for mange arbejds-løse i Sverige, og at disse har for letadgang til sociale ydelser. Forslagetbygger på, at der er en �grundtryghed�for alle borgere, som skal være et be-løb, som vil sikre ethvert menneske iSverige en vis levestandard.

Dette beløb, mener svenske KDU, skalvære ca. 83.000 danske kroner omåret. Socialforsikringen skal desudendække i tilfælde af 7 ting: Sygdom ogarbejdsskader, arbejdsløshed, handi-cap, forældreskab, socialbidrag, studiesamt pension og alderdom.

Idéen er, at hvis man står i en af denævnte situationer, vil social-forsikringen træde til og sørge for, at

eksempelvis sygehusbesøget bliverbetalt, eller at man modtager penge,hvis man ikke kan finde arbejde.

Der er forskellige beløb for hvergruppe. Jo mere socialforsikringendækker for en, jo mere skal man såbetale i afgift. Med dette system serKDU i Sverige enmulighed for at kunnesænke skatten, der i øjeblikket er no-genlunde på niveau med den danskeskat.

Den danskDen danskDen danskDen danskDen danske løsninge løsninge løsninge løsninge løsningKDU i Danmark forholder sig skeptisktil dette system og ønsker ikke at gøredet efter. Typisk er det folk med lavereindkomster, der har brug for merehjælp fra det offentlige i form af syge-husog lægebesøg.

Derfor vil afgifterne på en social-forsikring kun bidrage til en øget ulig-hed. I Danmark har vi få arbejdsløse,og vi risikerer derfor et stigende løn-pres. På den baggrund er en storskattesænkning måske ikke det bed-ste lige nu. Derudover fungerer denuniversellemodel godt i Danmark, somden egentlig også gør i Sverige. Men ifremtiden kan vi få problemer med atopretholde den � blandt andet pågrund af en stigende andel af ældre i

forhold til erhvervsaktive. Derfor måder også gøres noget i Danmark.

KDUmener, at man bør afskaffe efter-lønnen, da den ikke i samme omfangsom tidligere bliver brugt, som den vartænkt. Til de udbrændte måman deri-mod gøre førtidspensionen mere om-fattende. Derudover skal vi have merearbejdskraft til Danmark, så staten fårflere indtægter til opretholdelsen afden velfærdsmodel, man beundrer osfor verden over.


KDU SvKDU SvKDU SvKDU SvKDU SverigeerigeerigeerigeerigeKristdemokraterne fik 6,5 % afstemmerne ved valget i okto-ber 2006.

De stiftede derefter regeringsammen med Moderaterne(konservative) og Folkpartiet(liberale).

Charlie Weimers fra KDU Sve-rige blev i maj valgt som besty-relsesmedlem i YEPP, der sam-ler kristendemokrater og kon-servative fra hele Europa.

De svenske unge kristendemokrater holdte endemonstration i Karlstadt for at sætte fokus påderes familiekampagne.


Den 7.-9. september holder KDU lands-møde på �Det ny sletten� ved Silke-borg, og DU skal med fordi:

- det er året største KDU-begivenhed- det er her du kan få indflydelse påKDU�s politik

- du kan blive klogere påmiljøpolitik� et emne der kommer til at prægeden kommende valgkamp

Du skal til KDU�slandsmøde i 2007!

Den 7.-9. september holder KDU landsmøde på �Det ny sletten�

i n d k a l d e l s ei n d k a l d e l s ei n d k a l d e l s ei n d k a l d e l s ei n d k a l d e l s eAfSanne

Langdahl

- det er her du kan hygge dig medKDUerne, deltage i spændendediskussioner og få nye venner

Så sæt kryds i kalenderen allerede nu.Nærmere info følger senere.

Plus ekstra tilbud: For hvert hvervetmedlem i 2007 får du 50 kroners ra-bat på Landsmødegebyret.


AfFilip

Schwart

zKirkegaard

o r i e n t e r i n go r i e n t e r i n go r i e n t e r i n go r i e n t e r i n go r i e n t e r i n g

KDU har netop opstartet etMellemøst-projekt. Vi har fået en relation i hus tilThe Free PatrioticMovement i Libanon,som er en politisk bevægelse, derkæmper for lighed, fred og demokratii et politisk ustabilt land.

Ligesom KDU består Free PatrioticMovement af unge politikere, som øn-sker et holdbart samfund bygget påværdier om, at alle er ligeværdige oglige meget værd uanset religion ellerhudfarve.

I KDU vil vi gerne lade vores partner-skabmed Libanon komme voresmed-lemmer til gode.

DerDerDerDerDerfffffor søger vi tor søger vi tor søger vi tor søger vi tor søger vi to-fo-fo-fo-fo-fire perire perire perire perire personersonersonersonersoner, som, som, som, som, somvil lægge evil lægge evil lægge evil lægge evil lægge et stykkt stykkt stykkt stykkt stykke arbejde i ee arbejde i ee arbejde i ee arbejde i ee arbejde i et nt nt nt nt nystarystarystarystarystar-----ttttteeeeet Mellemøst-udvt Mellemøst-udvt Mellemøst-udvt Mellemøst-udvt Mellemøst-udvalg.alg.alg.alg.alg.

Møderne holdes ad hoc og bliver ikkeoverbebyrdende for nogen. Til gengældtilbyder vi dig muligheden for at rejsetil Libanon, opleve et land og en poli-tik, du ellers kun hører om i TV, og ikkemindst møde dine nye bedste venner iKDU.

Eneste krav er, at du er over 18 år.

Send os en kort ansøgning med enbeskrivelse af dig selv og din motiva-

tion for sagen inden d. 1. september2007.

Yderligere info hos tovholderne:

Filip Schwartz Kirkegaard 61 30 61 35- [email protected]

Anne Bjerregaard Kristensen 6013 4302 [email protected]

Vil du med til Beirut?

Hop op på kamelen! På billedet sesMario Chamoun, der er formand forFPM�s kommitte for offentligerelationer.


En orkan over Europa har fået træertil at vælte og fly til at gynge i takt medvindsusene. Vi er i midten af Januar,og Thomas Schneider er fanget iAmsterdams Schiphol lufthavn.

Som international sekretær for JungeUnion, er han på vej mod et YEPP-se-minar, hvor unge europæiske kristen-demokrater debatterer alt om EU.

Det kan være forfatningstraktaten, glo-bal opvarmning eller indvandring. Altdet, som unge mennesker er optagetaf.

Junge Union er de tyskekristendemokraters ungdomsorgan-sation, og lige nu har den tyske kristen-demokrat, Angela Merkel, formands-posten i EU. Derfor er det interessant

at høre, hvor-dan de unge ty-ske kristen-demokrater serfremtiden forEU.

På trods af destormfulde om-givelser og togange run-gende �nej� fraHolland ogFrankrig tilf o r f a t n i n g s -traktaten i2005, så be-nægter ThomasSchneider, atEU er i en storm:�For et stort skibtager det langtid at skifte ret-

Tyskerne vil haveudveksling i EU

i n t e r v i e wi n t e r v i e wi n t e r v i e wi n t e r v i e wi n t e r v i e wAfFilip

Hove

Krist

ense

n

Med Angela Merkel på EU�s formandspost kæmper unge tyske kristendemokrater

arbejde for, at det bliver lettere for unge at komme på udveksling under uddannelse

ning,� siger Thomas Schneider, og for-tæller at EU-formand Angela Merkel,nok skal arbejde for, at EU får en godretningen.


Thomas SchneiderThomas SchneiderThomas SchneiderThomas SchneiderThomas Schneiders ønsks ønsks ønsks ønsks ønsker tiler tiler tiler tiler tilEUEUEUEUEU

1. At vise inhumane regimer ilande somHviderusland ogCuba, at EU står sammenfor frihed og demokrati.

2. Udfordringen fra klimaændringerne er global � EUkan sende et budskab ogarbejde for langvarige løsninger for alle.

3. Lade alle europæere tro påen fælles fremtid i et fæl-les rum.

4. Lave en klar køreplan forinstitutionelle ændringer iEU.

5. Bevare det tyske formand-skabs �spirit� for at lave re-former.

Thomas Schneider er ansvarlig for det internationalearbejde for de tyske, unge kristendemokrater.


Hvis du vil støtte fattige bønder fra ulande, så skal du kigge efterMax Havelaar-mærket. Foto: Kennet Havgaard, Max Havelaar

UUUUUnge sknge sknge sknge sknge skal opleal opleal opleal opleal oplevvvvve Eure Eure Eure Eure EuropaopaopaopaopaDe unge tyske kristendemokrater harønsker for en god retning. Den tyskeKristendemokrat AngelaMerket fik for-mandsposten i januar, og ThomasSchneider fortæller, at de unge tyskeKristendemokrater har en ønskelistetil formanden for moderpartiet.

�Et interessant emne for Junge Unioner uddannelse og udveksling,� fortæl-ler han. �Vores generation kan få enmasse ud af det forenede Europa,�mener Thomas Schneider. Han håber,at flere unge studerende og arbejderevil rejse ud i Europa og få oplevelserfra andre lande. �Mulighederne er deri dag, menmåske skal der flere pengeog bedre oplysning til,� siger ThomasSchneider. �Vi skal udveksle og for-

binde de unge generationer. De skalse, hvad idéen er med et forenetEuropa med alle dets forskelle.�

EU SkEU SkEU SkEU SkEU Skal være kal være kal være kal være kal være konkonkonkonkonkurrencedyurrencedyurrencedyurrencedyurrencedygtigtgtigtgtigtgtigtgtigtThomas Schneider mener, at EU�s vig-tigste rolle i dag er at sikre, at EU ogsåi fremtiden vil være konkurrencedyg-tigt i en global verden.

�Jeg ser ikke noget fællesmarked idag,� fortæller Thomas Schneider oggiver telemarkedet som eksempel:�Ser du noget mobilselskab, der ope-rerer på tværs af landegrænserne?�

De tyske kristendemokrater tror på ensocial-liberal markedsøkonomi, hvorstaterne også tager sig af de svage.Men i dag ønsker Junge Union, at flerestaterne skiller sig af med flere sekto-

rer. Langt de fleste togselskaber er ejetaf staterne, og Thomas Schneidermener, at det vil være sundt for kon-kurrencen og forbrugerne, hvis trans-port- og energisektorer kommer påprivate hænder. �Vi skal udnytte forde-len ved vores store marked,� fortæl-ler Thomas Schneider

Her er Thomas Schneider på vej til et seminar iRotterdam, hvor kristendemokrater og konservativefra hele Europa diskuterer løsninger på samfundetsproblemer med transport.


I partiets arv er der en række områ-der, som igennem tiden har fået storopmærksomhed; Miljøpolitik, civil-samfundet og familiepolitikken. Menintet område har bevæget sig så sik-kert og urørt i principprogrammet somabortpolitiken. Naturligvis er spørgs-målet om den frie abort et af de toområder, hvorpå parti og ungdomsor-ganisation er stiftet, men derfor kandet fortsat undre at politikken på om-rådet nærmest står uantastet.

Med udgangspunkt i kristen-demokratisk tankegang ønsker vi atjustere KDU�s abortpolitik. Vi ønskerat justere abortpolitikken, så den bli-ver etisk forsvarlig og bevæger sig vækfra symbolpolitikken og ind på den re-alpolitiske bane.

Som grundlæggende princip for KDU�sabortpolitik stårmenneskets uendeligeværdi og ukrænkelighed. Dette fordreret forsvar af det enkelte menneskesautonomi og rettigheder. Når man,som vi gør i KDU, opfatter befrugtnings-tidspunktet som menne-skelivets be-gyndelse, må dette forsvar også gældedet ufødte barn. Dette fordrer forsva-ret af den mest fundementale rettig-hed � retten til at leve. En ret der medal kraft og tydelighed står over sam-fundsøkonomiske hensyn og selv mo-derens selvbestemmelsesret.

Dette forsvar er i KDU�s principprogramformuleret således: �abort er et over-greb på menneskeliv� i den nuvæ-rende tekst fører det til to mål: 1. atden frie abort afskaffes og 2. at ned-bringelsen af aborttallet må have hø-jeste prioritet.

Det sidste af de to mål erklærer vi oshermed 100 % enige i, og tillader osat pege på det faktum at partiet i overtyve år har arbejdet ud fra denne for-dring alene og i stedet for at foreslåen ændring af abortlovgivningen hararbjedet konstruktivt for en abort-politik, hvor unge oplyses om seksua-litet og graviditet og, hvor sociale vil-kår ikke bør spille nogen rolle for, omen abort vælges eller ej.

Opgør med enforkert abortpolitik

KDU og Kristendemokraterne bør ændre abortpolitik for de ufødte børns skyld!

d e b a td e b a td e b a td e b a td e b a tAfJens

Christ

ian

Kirk

&Filip

Hove

Krist

ense

n Vor uenighedmed principprogrammeter derimod rettet mod det første af deto mål; at retten til fri abort afskaffes.Et politisk arbejde for nedbringelsenaf aborttallet er som partiets folke-tingsgrupper har indset ligmed en pro-gressiv politik på seksualvejledning,sociale vilkår, medicinsk og psykolo-gisk rådgivning og ikke en modstandmod en lovgivning, sompå ingenmådegaranterer en nedbringelse af abort-tallet, men nærmere giver grund til atfrygte en stigning i aborttallet.

Derfor vil vi med dette indlæg annon-cere en resolution stillet til KDU�slandsmøde, hvor vi ønsker at fjernemålet, om at afskaffe retten til fri abortfra KDU�s principprogram. Vi menerdette er fuldt ud kristendemokratisk ogetisk forsvarligt, og vi vil endda gå sålangt som at sige at det er mere etiskforsvarligt end vores nuværende poli-tik.

Vi håber I kommer til KDUs landsmødeog tager debatten op!

Jens Christian Kirk, Landsformand iKristendemokratisk UngdomFilip Hove Kristensen, Tidl. Landsfor-mand i Kristendemokratisk Ungdom


Forårets deltagere på introweekendenfik nok at tygge på. Der var samlet 13nysgerrige deltagere fra hele landet påLandskontoret på Frederiksberg. Dervar elever fra en efterskole, hvor KDUhavde været på besøg og så var dernogle, der nærmest aldrig havde hørtom KDU før. Desuden var nogle ligeved at springe ud som kristen-demokrater, men gerne lige ville videmere om, hvad det handlede om � ogdet fik de så.

DiskDiskDiskDiskDiskussionen givussionen givussionen givussionen givussionen giver gnister gnister gnister gnister gnistProgrammet startede fredag aften, dadeltagerne ankom, med en indføring itankerne bag KD�s aktuelle politiskestrategi og medietaktik, og derefterhandlede det om KDU�s ideologi.

Men der var ikke kuninputs. Lørdag blevdeltagerne sat til atdiskutere forskelligtemaer og proble-

matiker ud fra den kristendemo-kratiske ideologi. Simon Poop, somdeltog på introweekenden, bemær-kede at det gav introweekenden meregnist, at man kunne vende tankernehos fællesskabet: �Det er spændendeat være med i et forum, hvor man kandiskutere politik. Man får lyst til at videmere, og man opdager hurtigt, hvadman mener.�

PPPPPolitisk tolitisk tolitisk tolitisk tolitisk teateateateateater meder meder meder meder medAnder LAnder LAnder LAnder LAnder Lund Madsenund Madsenund Madsenund Madsenund MadsenMen det var ikke kun diskussion ogdebat. Eftermiddagen gik med at seChristiansborg og høre lidt om Folke-tingets historie, dets funktioner og etpar anekdoter. Om aftenen blev detKøbenhavnske kulturliv udforsket �der var skaffet billetter til brødrene

Lund Madsensforestilling påBellevue �En-den er nær �nu gælder detfremtiden�, ogdet var en suc-ces.

Partiets politiske pixi-kursus sætter profilen påplads

Unge fra hele landet var i foråret samlet i København for at høre mere om

kristendemokratiet, men der var nu også plads til diskussion og teaterforestillingen

�Enden er nær � nu gælder det fremtiden�

AfSim

on

Poulsen

r a p p o r t a g er a p p o r t a g er a p p o r t a g er a p p o r t a g er a p p o r t a g e


KDU�s intrKDU�s intrKDU�s intrKDU�s intrKDU�s introoooowwwwweekeekeekeekeekendsendsendsendsends- Afholdes to gange om året- Er for nye og interesseredegamle medlemmer

- Introducerer dig til Kristen-demokratiet, detsmedlem-mer og muligheder.

- Det sociale liv er i høj-sædet

- Turen til København,kulturoplevelse og madbetales af KDU

- Deltagergebyr på 150kroner

Søndag blev hele weekenden rundetaf med et historisk rids over KDU�s hi-storie og en opsamling på weekenden.�Det var en fed oplevelse, det socialeer rigtig godt og man får afprøvet sineholdninger. Bagefter ved man megetmere om grundlaget, hvad vi står for �og jeg er blevet udfordret til at tagestilling til nye ting. Det var spæn-dende,� evaluerede Simon Popp.

Som en slags reklame kunne vi joslutte af med at sige, at det hele kunkostede 150 kr, inklusiv transport.

Hygge og personlige diskussioner eren vigtig del af KDU�s introweekends.Her er det billeder fra en tidligere IW.


i n t e r v i e wi n t e r v i e wi n t e r v i e wi n t e r v i e wi n t e r v i e wAfFilip

Schwart

zKirkegaard Hvis et mindre midterparti skal

brænde igennem imedierne, såmå destille en dagsorden, som danskernebliver nødt til at forholde sig til, menerMarianne Jelved, der på KDU�s lands-samling langede ud efter medierne

�Medierne får altid det sidste ord,�konstaterer Marianne Jelved.

Kvinden, der ellers ikke er bange forat dele tørre tæsk, har åbenbart fun-det sin overmand. Medierne og deresjournalister.

Den radikale formandMarianne Jelveder på besøg hos KristendemokratiskUngdoms Landssamling i marts, hvorhun skal fortælle om sine erfaringermed spin på Christiansborg.

Jelved vil POLITIKfrem for spin

Det er morgendagens politikere, deropmærksomt lytter.

Hvis man en dag skal rende ind i enjournalist, så er det jo godt at vide,hvordan sådan én skal behandles.

�Når jeg forholder mig kritisk til spin,så er det fordi dansk politik er blevetutroligt meget præget af det,� fortæl-ler Marianne Jelved, der definerer spinsom �kampen om virkeligheden.�Marianne Jelved er træt af, at journa-listerne ikke skriver om partiernes po-litiske tiltag og idéer. Pressens dæk-ning ligner mere kommentarer til enpræsidentkamp. Er det mon ham ellerhende, der vinder valget?

Den anden vDen anden vDen anden vDen anden vDen anden vejejejejej�Den danske tradition er, at vi har rig-tig mange partier, der skal ud og for-tælle om deres holdninger,� fortællerMarianne Jelved. Hun er derfor trætaf, at journalisterne oftest deler politi-kerne op i en blå og en rød lejr. Bor-gerlig eller venstreorienteret.

�Det er aldrig politisk indhold, journa-listerne taler om. Det er, hvordan manplacerer sig i forhold til hinanden; lige-sompå et skakbræt,�menerMarianneJelved.

Marianne Jelved gæstede KDU�s landssamling og langede ud efter medierne


�Vi vil det ikke længere!,� udbryderhåndtaskedamen med kraftigestakatoryk i sin stemme. MarianneJelved taler om sin ANDEN VEJ, somkritikere anså for opblæst. De Radikalepegede på sin egen formand somstatsminister, men planen er da ogsåskrinlagt nu, hvorMarianne Jelved igenpeger på Helle Thorning-Schmidt somny, dansk statsminister.

HivHivHivHivHive sig fe sig fe sig fe sig fe sig fastastastastastMen selv omman er lille, er der stadigmuligheder. Marianne Jelved vurderer,at Kristendemokraterne skal prøve atsætte dagsordener, som borgerne bli-ver nødt til at forholde sig til. Hun me-ner, at KD i dag har chancen.

�Det er jo nogle værdier, som samfun-det bygger på, og prioriteringen af dem,der er jeres styrke nu,� mener Mari-anne Jelved.

�Jeg opfatter jer ikke som et protest-parti længere; jeg opfatter jer som etmeget værdiorienteret parti. Hvilket jegøvrigt også meget gerne ville have miteget parti var,� fortæller MarianneJelved. Hun ser en lighed mellem KDog deRadikale, fordi begge partier ikkeer bygget omkring samfundsklasser ogderes interesser.

Derudover er begge partier relativtsmå, hvillket kræver disciplin ved for-handlingsbordet, hvor de store partiersom oftest sætter dagsordenen.

�På mange strækninger har I jo lignetos, forstået på denmåde, at I er et lilleparti, der hiver sig fast i bordet for atfå indflydelse,� fortæller MarianneJelved. Hun griner, da hun fortællerom, at forhandlerne nogle gange blevnødt til at afbryde forhandlingerne,selvomKristendemokraterne bare blevved.

JelvJelvJelvJelvJelveds planeds planeds planeds planeds planMarianne Jelved har dog et ønske omat kunne komme i kontakt med væl-gerne uden om journalisterne, menhun ved at det er svært.

�Du er nu nødt til at kommentere udenom filteret,� mener hun. En mulighedkan være at bruge partiets hjemme-side mere aktivt eller at kræve direkteTV-udsendelser, så journalisterne ikkekan styre hele debatten ved at redi-gere. Selvom det er svært, mener Ma-rianne Jelved at journalisterne skalhave kamp. Journalisterne bør nemligikke kun

�Det er fantastisk nedladende overforet partis arbejde,� siger hun om me-dier, der ikke gider beskrive partiernespolitiske beslutninger.


R e p o r t a g eR e p o r t a g eR e p o r t a g eR e p o r t a g eR e p o r t a g eAfFilip

Schwart

zKirkegaard Een mooi groep jonge christelijke

democraten wilde hun Pasen inAmsterdam en Den Haag aan studieNederlandse politiek doorbrengen Éénvan de doelstellingen voor de reismoest CDJA, de jeugdfactie aan CDAbezoeken die de steunende partij voorchristelijk democratisch eerste mini-ster Jan Peter Balkenende is.

Akkurat som sproget næsten er læse-ligt for danskere, så ligner Holland påmange områder Danmark. Landet harmange forskellige partier, selv et dyre-parti. Derudover er landet meget libe-

De ChristelijkeDemocraten gingen naarNederland


ChristChristChristChristChristen Democratisch Appèlen Democratisch Appèlen Democratisch Appèlen Democratisch Appèlen Democratisch Appèl(CD(CD(CD(CD(CDA)A)A)A)A)- CDAmistede tremandater,men fik alligevel 41 plad-ser udaf 150, altså ca. 27%

- Partiet er det største i Hol-land

- Partiet sidder i regeringmed Socialdemokraterneog etmindre kristeligt parti

- Jan Peter Balkenende blevstatsminister i 2002

www.cda.nl - www.cdja.nl

ralt indstillet, akkurat som Danskernetypisk er det. Faktisk er det tilladt atbesætte huse i Holland, hvis de blothar været ubeboet i et helt år.

Derfor var Holland et oplagt mål forKDU�s studietur i påsken, og der komda også mange interessante samtalerud af mødet med de hollandskeKristendemokrater.

Så var det jo også lækkert at høre, omhvordan de Hollandske kristen-demokrater fik genvalgt deres Jan Pe-ter Balkenende som statsminister.


KDU laKDU laKDU laKDU laKDU lavvvvvede blandt andeede blandt andeede blandt andeede blandt andeede blandt andet:t:t:t:t:

- Kanalrundfart i Amsterdam- Amsterdam by night :-)- Debat og dialog med mr.Gijs Weenink om: �Chri-stian democracy and bigcity problems�

- Den Regenborg (Organisa-tion for misbrugere)

- Besøg i Peace Palace (DenInternationale Domstol)

- Gennemgang afKristendemokraternessucces i Holland.

- Guided tour i Parlamentet


Formand for CDJA Harry van derMolen viser unge KDU�ere rundt

i deres lækre, lyse lokaler. En enkeltvar dog vist lidt træt.

Man skal vel have en lille kanal-rundfart, når man er i Amsterdam!

Det tidligere byrådsmedlem GijsWeenink holdte et oplæg om

politiske budskaber, mens KDU�erneopmærksomt lyttede.

Verdens lækreste restaurant i Haag -i dagens anledning fyldt medverdens dejligste gæster!

En sidste Hollandsk øl, inden det gikhjem ad.

Vejret var strålende i Påsken, kanSigne Kirkegaard bekræfte.


Returneres ved varig adresseændring

Afsender:Kristendemokratisk UngdomAllégade 24 B, 1.2000 Frederiksberg

Denne klumme er ikke morsom � såer I advaret på forhånd!

Mens Ungdomshuset for nogle måne-der siden gjorde de sidste krampe-trækninger, så var unge fra seks for-skellige ungdomspartier samlet påChristiansborg for at overrække deresfælles udspil � ja netop, fælles � om2015-målene til Folketinget. Et fællesudspil til hvordan børnedødelighed,fattigdom, sult og sygdom i især dentredje verden kan bekæmpes, og lige-stilling, miljø og uddannelse kan sik-res. Der var skabt enighed om bedreog mere udviklingsbistand. En heltigennem historisk begivenhed.

Ungdomspartierne har formået at gøredet, politikerne på Christiansborg ikkehar formået: at lave et bredt forlig medopbakning fra højre til venstre, henovermidten � fra Venstre til SF.

Hele dagen kunne vi fra vinduerne ilandstingssalen se TV2-news-helikop-teren, som fløj mellem indre by og Nør-rebro for at få de bedste billeder af uro-lighederne efter rydningen afUngdomshuset. De fleste andre me-dier havde også valgt at prioritere destenkastende unges kamp med poli-tiet frem for debatten på Christians-borg, som kun blev dækket af en en-

kelt sekundær tv-kanal. Konflikt sæl-ger bare bedre end konsensus. Det gi-ver nu engang bedre billeder.

Den mindre mediedækning gør imid-lertid ikke sagen mindre vigtig ellermindre historisk. Det afgørende erikke, om medierne dækker udspilleteller ej, men om folketingspolitikernetager det op og gør ord til handling.Bolden er kastet � nu må de folke-valgte gribe den. Sammen kan vi skabeen bedre verden!

Men det kræver, at partierne og politi-kerne på Christiansborg lægger denegoistiske stemmemaksimering til sidetil fordel for en bred og visionær poli-tik. Nu har de en anledning � hvis ikkede formår at gribe den, går det i førsteomgang udover den fattigste del afverden, men i sidste ende er det heleverden og også dem selv, dermå bæreomkostningerne.

Og nej � det er ikkesjovt � det er dy-beste alvor!

Af Landssekretær Sara Nicolajsen

Når de unge kan enes, så�

document

Documents