1

3. Vision om den åbne og levende by; byrum der giver byen puls, genererer fællesskab for byens borgere og fungerer som kulturelle arenaer Emne: Byrum, arkitektur, midlertidige rum, iscenesættelse, demokrati, kunst, nye medier, idræt, aktiviteter, byomdannelse og byudvikling Greb: Nye arenaer i byerne, hvor der skabes liv og aktivitet, både med midlertidige og flytbare projekter, kunst og medier samt ny praksis for brug af det offentlige rum Perspektiver: deregulering af det offentlige rum, nye pladser / torve, midlertidige installationer, flytbare enheder og faciliteter, tilbagevendende arrangementer, ruter og stier gennem byen, kulturkort over byen Relevante aktører: kommunernes tekniske forvaltninger, kulturforvaltninger og planafdelinger, handelsstands- og cityforeninger, idrætsorganisationer, kunstnere, arkitekter/designere, Arkitektskolen i Aarhus, festivaler og kulturbegivenheder, CAVI, boligselskaber m.fl. EU-relevans: Emnet kulturel forståelse ift. byudvikling står centralt i de senere års byomdannelses- og byudviklingsprojekter som led i Kulturhovedstadsprogrammer Århus relevans: Emnet er særdeles relevant ift. bl.a. temaplan for byens rum og arkitekturpolitikken og det er væsentligt i relation til turisme og ”oplevelse af byen” Regional relevans: Åbning og bedre udnyttelse af byrummet fremhæves bl.a. af de store kommuner som indsatsområde i de kommende år: Holstebro, Herning, Viborg, Randers, Horsens og Silkeborg Specifik indsats 2013-16: Temaplan for byens rum (Teknik og Miljø/ Kulturforvaltningen), visionskonkurrence om byens rum, omdannelse og indretning af udvalgte pladser /torve, ny formidling, udvikling af temaruter mm. i Århus, brug af Havneplads i forbindelse med større arrangementer, byudviklingsprojekter i det offentlige rum er i fokus, herunder de bynære havnearealer og Gellerup.

2

Uddybning Udgangspunkt for Kulturhovedstadsprojektet er netop samspillet mellem kultur og by. Det kan defineres som en ”kulturby” eller som ”bykultur”. I EU’s baggrundsnotat for Kulturhovedstad fremhæves byens arkitektur som en vigtig del af både ”kulturarv”, men også som rammen for kulturaktiviteter (både indendørs og udendørs). I ansøgningen skal man beskrive de infrastrukturelle og de permanente byudviklingsprojekter, nye kulturrammer som byen igangsætter op til selve året, som bevis for at man netop ser projektet som en anledning til at forbedre byen fysisk. Samtlige Kulturhovedstæder har investeret i de fysiske rammer i byen med afsæt i kulturinstitutionerne og byens parker, anlæg, pladser og torve. Herudover har man i f.eks. Glasgow, Liverpool og København satset på bydelsprojekter og byfornyelsesprojekter. Det er dog vigtigt at påpege, at disse infrastrukturprojekter ikke formelt figurerer som en del af Kulturhovedstadsprojektets budget, men som regel finansieres adskilt. I forhold til visionstemaerne foreslås det, at man tager afsæt i det offentlige rum og offentlige fora som kernen i denne vision. Der findes næppe et tema, som er så meget i offentlighedens søgelys i disse år - ”byen som scene og scenen som by” er et væsentligt fokusområde i krydsfeltet mellem by/kultur/image. Emnet har været centralt i både SWOT-analyserne i Århus, hvor det er blevet fremhævet i forbindelse med både kunst, kulturarv, idræt, demokrati, bæredygtighed, mangfoldighed og Århus Festuge, og i de regionale SWOT-analyser i Randers, Horsens, Herning, Silkeborg, Holstebro og Viborg. Der synes ikke alene at være efterspørgsel på skønne og appellerende arkitekttegnede byrum, men også på inddragelse af scenekunst, nye medier og kommunikation, idræt og legeaktiviteter samt midlertidige rum/strukturer. Byen skal således ikke alene give plads, den skal også invitere - væsentligt ift. turisme. Byens rum kan også anskues som rum for demokrati og for ny mangfoldighed. Dette er dels et spørgsmål om arkitektur og byplanlægning. Men samtidig udfordres offentlighedsbegrebet af nye teknologier, som skaber øget tilgængelighed, men også nye forbud og trusler. Temaet kan også udfoldes i diskussion om kulturinstitutionernes rolle om, hvordan man får institutioner til at spille med i det offentlige rum. Temaet er særligt relevant for Århus kommune. Især i forhold til udviklingen af aktiverende byrum, pladser, torve, stier m.v. som både tillader større formelle arrangementer, og som samtidig kan fungere som ramme for ophold og samvær. Projekter som Digital Urban Living, Sculpture By The Sea m.fl. viser nye måder at aktivere byen på, men der er behov for en afbureaukratisering af det offentlige rum og en indsats for at øge interessen i anvendelsen af det offentlige rum. I den forbindelse er det afgørende, at kultur / byrum indtænkes som aktive elementer i byomdannelsesprocesser i Gellerup og i de bynære havnearealer, og her er mulighed for inddragelse af det offentlige rum som kulturarenaer i opstarts- og udviklingsfaser. Det er vigtigt, at mindre projekter, som det kreative kvarter v/ Mejlgade, også indtænkes i disse visioner.

3

Et fælles initiativ (Teknik og Miljø, Kulturforvaltningen, Aarhus 2017) omkring ”Temaplan for byens rum” i Århus kommune er et konkret udspil på baggrund af et politisk ønske om i højere grad at åbne byen for borgerne. Lignende tiltag foretages i andre midtjyske byer.