A R K I T E K T U R K U L T U R B Y L I V D E S I G N A K T I V I T E T E R

Livsformer- Kend din københavner!

B A G G R U N D

Sydhavnen- Københavns Amsterdam?

F E A T U R E

Nyt i byen- Golfbane, Valby, WTC

K B H U P D A T E

Københavnersteder- Mads Nørgaard

T O P + F L O P

NR 06 · JANUAR 2006

GRATIS

VIASAT GULD FØR 299 kr./md.

Bestil på tlf. 77 66 10 13

Få Beckham, Johnny Depp og vennerne fra Disney hjem i stuenSæt dig godt til rette og gør klar til 33.000 timers underholdning. Med over 52 kanaler i Viasat Guld-pakken kan du være med, når Beckham laver mål i Champions League, når Johnny Depp jagter guldskatten i Pirates of the Caribbean, og når hele holdet fra Disney laver sjov og ballade for de små. Kun hos Viasat.

*Forudsætter oprettelse af et Guld-årsabon. på Viasat’s alm. vilkår. Pris 1. år 199 kr./md. + kortafgift til i alt 679 kr. + miniparabol til 795 kr. - samlet 3.862 kr. Herefter Viasat’s til enhver tid gældende normalpris. Kun v/ tilmelding til Betalingsservice og kun husstande uden digitalt Viasat-abon. de seneste 6 mdr. Tilbudet gælder en begrænset periode. Parabolmodtager uden abon. 2.095 kr., lev. og installation normalpris 1.000 kr.

Spar 4.295,-

199,-*

Pr. måned

• 52 kanaler • 33.000 timers tv• Fri parabolmodtager• Fri installation

LIGE NU

INDHOLD «FEATURE SYDHAVNEN 10‘Arbejderklassens Hellerup’ er ved at få den helt store omgang mørtel.

Kanalby med inspiration fra Amsterdam og futuristisk højhus er bare et lille udpluk.

BAGGRUND LIVSFORMER 36København er ved at blive londoniseret. Centrum tømmes, og boligpriserne tvinger mange

langt væk fra byen. Hvem bliver tilbage, og hvor bor de?

KULTUR KATTEN JAHI 40Han er født i Cleveland, Ohio og er en af de rappere der har andet på hjertet end at ryge

jordhugger og råbe så højt som muligt om ingenting. Hvad laver han dog i København?

KULTUR GADEJAMMER 48Har København Europas dårligste gademusikere?

KBH går på jagt efter et svar og en forklaring!

KBHNYT 04DEBAT 07

TING OG LIV 20HOVEDBIBLIOTEK 24KØBENHAVNERE 30

TOP+FLOP 34ONE WAY 50

KLUMMEN 54

30 36

«40

10

Frem til den 2. februar sætter Galerie Aedes i Berlin fokus på den københavnske

tegnestue SLA Landskabsarkitekter. Aedes er Europas ældste og mest debat-

skabende arkitekturgalleri og er kendt for udstillinger med blandt andet Frank

Gehry, Daniel Libeskind og Zaha Hadid. Aedes har valgt SLA fordi tegnestuen efter

deres mening gennem de sidste ti år har udviklet sig til en af Europas mest bane-

brydende. Hvis vejen går til Berlin kan man jo passende kigge lidt på modeller af

Frederiksbergs fem nye pladser.

DANSK ARKITEKTUR-UDSTILLING I BERLIN

BERLIN

UDSTILLING

Journalisten Kristoffer Friis har vandret rundt på Islands Brygge sammen med formanden for

Islands Brygges Lokalhistoriske Forening, Sussie Paddison, og arkitekten Dan Stubbergaard. Det

er der kommet to guidede ture ud af som man gratis kan downloade til sin iPod eller mp3-afspil-

ler. De to guidede ture sætter fokus på arkitekturen og historien på Islands Brygge. Kristoffer Friis

har netop startet mediebureauet Snoopy Rat som inden længe vil udvikle flere lignende ture.

www.k-i-b.dk og www.snoopyrat.dk

ISLANDS BRYGGE PÅ MP3ISLANDS BRYGGE

ARKITEKTUR-TOUR

Det nye World Trade Center skyder i øjeblikket op af jorden på Manhattan. De

amerikanske arkitekter Skidmore, Owings & Merrill har valgt det danske design-

firma GUBI til at indrette en hel etage. Firmaet blev interesseret i Gubi på grund

af deres Gubi Chair der er designet af Komplot Design. Den var med på Orgatec

messen i Køln i 2004 hvor de amerikanske arkitekter faldt pladask for GUBIs

design. Derfor blev de danske designere udvalgt til at indrette hele 25. etage i

Building No. 7 hvor de fremtidige ansatte vil kunne slynge sig i møbler og andet

interiør fra GUBIs kontormøbelserier.

DANSK DESIGN PÅ GROUND ZERONEW YORK

DESIGN

¬ SLAs vision for Åboulevarden, præsenteret i sidste nummer af KBH.

KBHnnyytt

CENTRUM

TOM BUTIK

KOMMUNEN SKODDERSMØGERNEFra 1. januar 2007 må deansatte i KøbenhavnsKommune ikke længereryge indendørs. Og hvorder opholder sig børn,gælder rygeforbuddet bådeudendørs og indendørs.

GRATIS ADGANG TIL MUSEERBørn og unge under 18 århar fra årsskiftet fåetgratis adgang til allestatsanerkendte museer.Det vedtog et enigtFolketing d. 15 december.Desuden kan alle muse-umsgæster fra 1. januarkomme gratis på de per-manente samlinger påNationalmuseet og StatensMuseum for Kunst.

FØDSELSDAG TIL TIDENJens Olsens Verdensur harhaft rund fødselsdag. I 50år har det berømte ur pas-set tiden for københavner-ne og resten af verden. Detpræcise urværk, der har tilhuse i klokketårnet påKøbenhavns Rådhus, blevsat i gang d. 15. december1955 klokken 14.15.Jubilæet bliver næppe detsidste – uret er bygget til atgå yderligere 520.000 år.

NY BRO FÅR NAVNBryggebroen bliver navnetpå den kommende cykel-og gangbro, der skal kryd-se Københavns Havn mel-lem Fisketorvet og IslandsBrygge.

LANGELINIEBRO SNARTFÆRDIGI løbet af februar forventesLangeliniebro, der forbin-der Østbanegade ogLangelinieparken, at ståfærdig. Dermed er forbind-elsen mellem Østerbro ogde rekreative områderlangs Københavns Havngenoprettet.

KUNST PÅ FRBEt museum for klassiskdansk modernisme. Det ervisionen hos en gruppeFrederiksbergborgere, derhar stiftet foreningenFrederiksberg Kunst-museum. Museet vil kunnestå klar i løbet af få uger,da foreningen allerederåder over værker.

KBHkkoorrtt>

Når der nu er boligmangel i København hvorfor så ikke udnytte de mange flade

tage på byens etagehuse fra 1960’erne og 70’erne? Idéen er blevet til Projekt

Tagbolig som har udviklet en prototype der består af to præfabrikerede moduler

der kan udvides. De nøglefærdige boliger kan løftes på plads uden at genere de

eksisterende beboere og skal udnytte blandt andet solenergi for at blive CO2-

neutrale. For tiden er der opstillet en prototype på DR Byen i Ørestad.

TAGBOLIGER PÅFLADE TAGE

DALLEVALLEMYSTERIET

MUSIKALSKESTUDENTERBOLIGER

Det hedengange Daells Varehus’ lokaler i Fiolstræde ligger på en af de mest cen-

trale adresser i København K, men en stor del af stueetagen har stået gabende tom

i næsten tre år. Med en årlig husleje på 7,5 millioner kr. har det været svært at finde

en lejer. Siden varehuset drejede nøglen om i 1999, har ejendomsudvikleren TK

Development renoveret bygningen, solgt dele af den fra til Hotel Skt Petri og udlej-

et lokalerne mod Nørregade til en møbelforretningen R.O.O.M. Hans Skovaa fra TK

oplyser dog at der er forhandlinger i gang med tre potentielle lejere. Hvis det går i

orden, vil klargøringen af de tomme lokaler gå i gang i løbet af foråret.

KØBENHAVN

BOLIGER

AMAGER

KOLLEGIE

TIPPENSYDHAVNEN

BOLIGER ELLER GRØNT?

Bikuben-kollegiet på hjørnet af Amagerfælledvej og Njalsgade er ved at rejse sig,

og nu ser det ud til at det måske får selskab af nye studenterhybler på det modsatte

hjørne. Ved Faste Batteri er der nemlig planer om at opføre kollegieboliger til

konservatoriestuderende. Det var ellers planen at grunden skulle huse et islamisk

kulturcenter med moské, men de planer blev opgivet. Faste Batteri er betegnelsen

for resterne af et gammelt befæstningsanlæg fra 1700-tallet, og på de gamle ruiner

kommer ’Musikkollegiet’ nu måske til at ligge. Projektudkastet er udarbejdet af

Dorte Mandrup Arkitekter, og kollegiet kommer, hvis det bliver realiseret, til at bestå

af tre kuber med i alt 48 boliger.

Foreningen Det Grønne Knæ kæmper

videre for at bevare grønne områder i

Sydhavnen på trods af at kommunen

har besluttet at bygge billige boliger

på Tippen fra 2018. Tippen er hjem-

sted for 95 fuglearter og det eneste

større grønne område i Sydhavnen.

De rejseinteresserede i Norge, Sverige og Danmark er enige: København er cool-

est lige nu. Oslo er derimod yt – det er selv nordmændene enige i. Internet-

rejsebureauet Rejsefeber.dk har sammen med sine søsterselskaber i Norge og

Sverige spurgt besøgene på selskabernes hjemmesider hvilken skandinavisk hoved-

stad de foretrak. Og København kom ind på en klar førsteplads. Spørgsmålet lød:

Hvilken by er mest spændende netop nu, Stockholm, Oslo eller København? Det

kan næppe overraske at 57 procent af danskerne mener at København er coolest.

Mere overraskende er det måske at svenskerne følger trop og giver København 55

procent af stemmerne, mens nordmændene kvitterer med 44 procent for

København. Oslo kan til gengæld roligt betegnes som det modsatte af trendy. Kun

6 procent af danskerne, 8 procent af svenskerne, og 22 procent af nordmændene

peger på Oslo som coolest lige nu.

Art DirectorAnders Ojgaard

SkribenterMorten LykkegaardKatrine Kehlet NørskovChristine ChristiansenJohanne LøgstrupBeate BernhoftRenke Tan

FotograferTy StangeMartin DybdahlKristoffer HultenbergAnders Ojgaard

TrykFranzen A/S

Oplag30.000

Udgivelsen er støttet afFonden RealdaniaStatens KunstfondHOME

DistributionKBH er gratis og kan findes på 200 caféer, i butikker, biografer m.v.

ArtikelforslagSendes til info@kbhmagasin.dk

Artikler eller illustrationer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra KBH.

AnnoncerMediabørs Danmarktelefon 33 91 11 11Information på www.kbhmagasin.dk

CHEFREDAKTØR (ANSV.) OG ADM. DIREKTØR

Anders Ojgaard anders@kbhmagasin.dk

REDAKTØR & DISTRIBUTIONSANSVARLIG

Kasper Foged Rasmussenkasper@kbhmagasin.dk

REDAKTØR

Ellen Otzenellen@kbhmagasin.dk

REDAKTØR

Jeppe Villadsenjeppe@kbhmagasin.dk

KBH ApSKronprinsessegade 241306 København K

telefon 33 32 88 94mail info@kbhmagasin.dkweb www.kbhmagasin.dk

MARMOR-NABO PÅ VEJ

NYT HUS

KØBENHAVN COOLESTI SKANDINAVIEN

CITY

NYT BYGGERI

FREDERIKSBERG

ARKITEKTUR

KØBENHAVN

COOLNESS

Det sidste hus på Tietgens Ærgel-

se, grunden overfor Marmor-

kirken, er nu revet ned for at give

plads til et nyt hus tegnet af arki-

tekten Tony Fretton. Der er nu ved

at blive udarbejdet et lokalplan-

forslag som tegner til at blive god-

kendt i februar i år. Håbet er at

huset begynder at rejse sig 1.

august.

Lundgaard og Tranbergs nye byg-

ning, ’Kilen’ udgør tre nye afdelin-

ger af Copenhagen Business

School på Frederiksberg. Det

indre, centrale rum minder om et

teater hvor studerende kan sidde

og læse på scenegulvet. Gulvet er

støbt i mørke granitstykker, og

trappegelænderne svøbt i skind.

Husets force er i det hele taget de

mange detaljer. Afdøde Boje

Lundgaard hentede inspirationen

til gulvet i det store atrium ved at

betragte store isflager svømme

mellem hinanden.

Foto

Tao

Lyt

zen

DEBAT

LEGEPLADSEN VED HAVNEN

Under overskriften "Nyt hus ved havnen" fore-griber KBH i nr. 5 unægtelig Bryghus-grundens fremtidige udnyttelse. I en kortnotits på side 5 hedder det: "På Bryghus-grunden ved siden af Den sorte Diamant harder været tomt siden 1960 - i øjeblikket er derparkeringsplads. Fonden Realdania har nugennem sit underselskab Realea købt grund-en af Ørestadsselskabet, og de har store plan-er.”

KBH's notits påkaldte sig min opmærk-somhed, fordi den var totalt blottet for kritiskvinkel og velresearchet indblik. Bryghus-grunden er i dag ikke blot udlagt til parkering.Gennem de sidste 30-40 år har Bryghus-grunden huset Indre Bys største legeplads.Kvarterets børnefamilier, skole og en langrække børneinstitutioner har i årtier haftderes daglige gang på grunden.

At KBH kunne glemme legepladsens eksi-stens i sin notits og alene omtale dennuværende parkeringsplads kunne måskeudlægges som resultat af manglende

research hos KBH's redaktion. Men det kunneogså skyldes at man bevidst ikke har ønsketat oplyse at Bryghusgrunden i årtier har væretet frirum (om end mangelfuldt vedligeholdt afKøbenhavns Kommune) for kvarterets børn,deres forældre og deres institutioner.Hvorfor? Fordi netop køberen af Bryghus-grunden, Fonden Realdania, støtter udgivel-sen af netop KBH.

Denne tilsyneladende tætte forbindelsemellem KBH og Fonden Realdania klæderbestemt KBH så længe det ikke går ud overden redaktionelle linie og så længe man ikkehar til sinds at gå på kompromis med kriterierfor kritisk journalistik.

KBH bør skrive sig bag øret at det sidste ordom Bryghusgrundens fremtid bestemt ikke ersagt. Tillad mig derfor afslutningsvist atopfordre KBH til at følge sagen om Bryghus-grunden tæt. Det ville glæde læserne ogklæde den redaktionelle linie - på et ellersgodt og flot blad.

Jesper EgevangH. C. Andersens Boulevard, Kbh V

Kære Jesper EgevangKBH er et 100% uafhængigt magasin. Bladeter privat startet og køres helt uafhængigt afandre interesser. Fonden Realdania støtterrigtig nok udgivelsen, men de har ingenredaktionel indflydelse. Fonden har valgt atstøtte KBH fordi den ser en værdi i et frit oguafhængigt magasin om København medfokus på arkitektur og byens udvikling. De små noter i sektionen “KBHnyt” kan i kraftaf deres størrelse ikke komme rundt om alleproblemstillinger, og legepladsen er i dennesammenhæng en lille del af et stort hele. Derforeligger intet konkret projekt for grunden,så man kan forestille sig at legepladsen inte-greres eller at der bygges en ny. KlausBondam har opfordret jer beboere til at gåsammen, så kommunen har en gruppe at gå idialog med. Så I vil uden tvivl kunne påvirkesagen hen ad vejen. På KBH finder vi det inter-essant at havnen kan få et flot byggeri, og vihåber bestemt at legepladsen kan indpasses iprojektet. Men det vil da være synd på forhåndat aflyse projektet på grund af den? Den del afhelheden kan forhåbentlig klares i dialogmellem kommune, bygherre og legepladsensbrugere. Vi skal nok følge op på sagen. AO

SEND DIT INDLÆG TILdebat@kbhmagasin.dk

Tusinder af kvadratmeter kontor står tomt iKøbenhavn. Samtidig går mange menneskerrundt og ønsker sig et sted hvor de kanudfolde deres talent. Et sted hvor de kanafprøve deres iværksætterambitioner, maledet kunst eller skabe de kreationer de ikkehar plads til at skabe derhjemme i den lilletoværelses.

De tomme kontorlokaler koster selvsagtejerne penge, og det ser ikke ud til at deresredning ligger om det næste gadehjørne.Samtidig har det vist sig at liv i de forladtekvadratmeter skaber cool cash for ejerne.Tænk bare på hvad Luftkastellet har gjort forinteressen for området omkring Strandgadeog Krøyers Plads.

Banen er kridtet op. Men ingen gør det der

ligger lige for, nemlig at åbne op for kunst-nerne, iværksætterne og dem der bare harbrug for et sted at spille saxofon. Det er tilgavn for ejerne, der vil opleve positiv omtale,dækning af basale omkostninger og hvisklaveret spiller rigtigt; en værdistigning afderes ejendom.

Intet varer som bekendt evigt. Og det behøverdenne form for udlejning heller ikke. Nårtiden vender, kan de etablerede virksomhedervende tilbage til kontorerne.Men tænk hvad der kunne skabes af kunst,idéer og gode timer ved at lukke folk ind imellemtiden.

Björn Emil JensenBestyrelsesmedlem i organisationenMellemruM

SEND DIN IDÉ TILdebat@kbhmagasin.dk

IDÉBANKEN

LUK FOLK IND I PAUSEN MÅNEDENS IDÉ

KBH sender to billetter til Empire Bio til månedens bedste, sjoveste, vildeste eller mest underlige idé.

LEDERSydhavnen! For en lille forstadsknægt som mig var det ind-begrebet af kæmpe, buldrende storby når jeg besøgte mor-mor og morfar på Johan Kellersvej i slutningen af 1970’erneog starten af 1980’erne. Fra altanen på 3. sal kunne jeg kiggelige over på Sydhavnen Station – en station der var bygget påbetonpiller og svævede over vejen hvor biler rasede til og fraVesterbro. Lidt til venstre kunne jeg se de der uendeligegodstog der bare bliver ved og ved, og jeg måtte ind og delehistorien med morfar hvis der kom et tog med mere end 50vogne. På gaden lå der en købmand, en bager og en massesmåforretninger jeg ikke kan huske. Mennesker syntes heletiden at komme om hjørnet eller forsvinde ned ad en side-gade. “Hold kæft, det er urbant,” tænkte jeg ikke, for det varjeg for lille til. Men det var lige den tanke der på billedsprogformede sig i mit barnehoved.

Da jeg senere flyttede fra forstæderne og ind til byen, lærtejeg at Sydhavnen ikke er denne verdens urbane moder. Ogjeg lærte hurtigt at det nok var bedre at se sig om efter lejlig-hed et andet sted. “Sydhavnen!” Det har den der klang manhelst ikke vil høre det samme sted som man sætter sin sofa.Der er grimt, dødt, kedeligt og fuldt af værthuse med navnesom Sommerlunden og Venners Hjem hvor fadøl er for bøs-ser.

Men ikke længere. I hvert fald ikke i den del af Sydhavnender ligger helt ud til vandet. I de næste år vil et væld af bolig-er og kontorer skyde op i det nedslidte område. Kommunenunderstreger at området ikke kun skal være for de rige, menfaktum er at de fleste af de projekterede byggerier ved vandetkræver et godt tag i lommen for de fleste. Men sådan må detnødvendigvis være. Havudsigt koster. De billigere leje- ogandelsboliger vil formodentlig alle komme til at ligge læng-ere fra vandet. Og det bliver interessant at se om det nye ogdet gamle Sydhavn vil vokse sammen.

Hvad der er interessant som almindelig Københavner er atrigtig mange af projekterne i Sydhavnen vil noget. Et godteksempel er Kanalbyen som vi portrætterer i dette nummer.I mange år har vi lidt under eftervirkningerne af modernis-men der kom til verden sidst i 20’erne, peakede i 60’erne oger ansvarlig for rigtig mange monotone, firkantede karréerhvor hver bolig er uden nogen som helst form for individuelidentitet. I Kanalbyen er facade- og boligvariation tænkt ind ien stor masterplan, og resultatet ser meget lovende ud. Denhollandske arkitekt bag områderne Borneo og Java i Amster-dam, som er inspirationen til kanalbyen, mødte ellers oprind-eligt rynkede næser fra sine kollegaer. Den slags er jo at givekøb på den store idé og lefle for pøbelen. Men faktum er atdet virker! Området er populært i Amsterdam og vil formod-entlig også blive det i København. Både kommune og bygher-rer bør måske fremover skele til variationen i Sydhavnen.

EN VARIERET HAVN I SYD

af Anders Ojgaard

år københavnerne kan lide et navn, bliver dethængende. Det er i hvert fald tilfældet med

Dyrkøb, som er navnet på en kort gade der går fraFiolstræde til Nørregade – mellem Skindergade ogVor Frue Kirke. Navnet kan spores helt tilbage til1622 hvor der på Nørregade op til sydsiden af VorFrue Kirke lå et vinhus som gik under navnetDyrkøb. Navnet har i folkesnakken været en ironiskkommentar – enten hentydede det til at vinhand-leren købte huset for dyrt, eller måske var det sna-rere udskænkningen der var for dyr.

Bygningen, som den gamle skænkestue havdetil huse i, blev revet ned i 1699, men navnet må havelevet videre i den folkelige tradition op igennem1700-tallet. For først efter den anden store brand iKøbenhavn i 1795, og efter at kirkegården ved VorFrue Kirke var blevet nedlagt, blev gaden vi i dagkender som Dyrkøb anlagt. Og gaden fik en hårdstart på tilværelsen for i 1807 bombarderede eng-lænderne København og brugte Vor Frue Kirkeshøje spir som mål for brandbomberne. Kirken gikop i lys lue, og hele kvarteret blev lagt i ruiner. Da

kirken blev genopbygget, var planen at det skullevære uden tårn og spir. Den enevældige konge,Frederik VI, mente imidlertid ikke at sådan en kirkekunne indgyde borgerne den rette gudfrygtighed,så der blev tilføjet et tårn.

Mens vinhuset, som i folkemunde gik undernavnet Dyrkøb, stadig eksisterede, valgte en andenkøbenhavnsk vinhandler i øvrigt at kalde sinbeværtning for Godtkøb – et navn med en indbyggethilsen til konkurrenten. Godtkøb lå på hjørnet afSankt Peders Stræde og Nørregade og altså ikkemange skridt fra Dyrkøb.

Endnu i dag finder vi den lille gade, Dyrkøb, i læaf Vor Frue Kirke på domkirkens østside. Mangekender nok Dyrkøb som et godt (om end ofte over-rendt) sted at komme af med sin bil eftersom gadennu til dags fungerer som parkeringsplads. Desudenhar Amnesty International et infotek der holder til ien kælder i gaden, og på hjørnet af Dyrkøb ogNørregade ligger den velassorterede boghandelAtheneum.

N

Dyrkøb

af Katrine Kehlet Nørskov

<

KBHs NAVNE #03

9

Association som har mere end 750.000 virk-somheder som medlemmer og har til formål atdanne internationale handelsnetværk og skabeattraktive samarbejdsmiljøer.

FUNKLENDE KRYSTALWorld Trade Center Copenhagen er stadig iidéudviklingsfasen, men efter planerne skal pro-jektet udvikles over de næste cirka ti år. Det erSjælsø Gruppen der ejer rettighederne til WTC-konceptet i Danmark, og arkitekten Kim Utzonhar udarbejdet et forslag til hvordan det presti-gefulde projekt kan se ud. Han har tegnet et

er skal bygges et World Trade Center iKøbenhavn. Det skal ligge i Ørestad ogdanne rammen om Københavns nye

rolle som bindeled mellem det skandinaviske ogbaltiske marked.

INTERNATIONAL KÆDEDet mest kendte World Trade Center er udentvivl det der blev smadret af to passagerfly i NewYork City på en skæbnesvanger septemberdag i2001. Men faktisk findes der intet mindre end274 World Trade Centers i mere end 100 lande.Sammenslutningen bag er World Trade Center

K B H U P D A T EWORLD TRADE CENTER

D

Af Kasper Foged Rasmussen

WTCFAKTADe første WTC blev bygget i Houston, NewOrleans, New York og Tokyo.

Foreningens formål er at fremmestabilitet, fred, global handel og udviklingder alt sammen skal fostre en positivøkonomisk vækst.

¬ Det store WTC vil i alt rumme 125.000 m2.

kompleks der indeholder tre tårne på hver tyveetager samt en række øvrige bygninger på syv tilni etager. World Trade Center Copenhagen vilkunne byde på alt fra restauranter, cafeer, butik-ker og hotel til kunstudstillinger og konference-faciliteter – samt naturligvis et væld af kontor-lokaler og mødefaciliteter.

Tilbage står bare at Sjælsø Gruppen skal bliveenig med Ørestadsselskabet om at købe en pas-sende grund til den rigtige pris, og når de første10.000 m2 er lejet ud, kan det første spadestik tilhvad der bliver Danmarks største kontorbyggeriblive taget.

København skal have verdens World Trade Center nummer 275.

10

an har en storby lige i ryggen, og visio-nen handler netop om at få en herlig-hedsværdi ud af et gammelt indu-

striområde. Det har også været vigtigt for os atdet bliver et blandet område med arbejdspladserog boliger, og der er også allerede en skole ogandre servicefunktioner på tegnebrættet,” sigerKøbenhavns Stadsarkitekt, Jan Christansen.Arkitekt i Plan og Arkitektur Lars Korn er ogsåbegejstret for udviklingen i området: “I Syd-havnen har man mulighed for at bo ved vandet,og så er det jo et område hvor man kan kiggeover på det grønne Amager,” siger han og pegerpå at nærheden til byen er det, der for alvor gørde gamle industrigrunde i Sydhavnen attraktive.

IKKE KUN FOR DE RIGESTE“Vi vil ikke have et sted som er reserveret derigeste,” siger Jan Christiansen. I Sydhavnen vilen tredjedel af boligerne være enten almen-nyttige, leje- eller andelsboliger. “På den mådevil der også være mulighed for at folk uden tremillioner på lommen kan flytte herud. Det er dapå en måde trist at boligpriserne har udviklet sigsom de har. På den anden side er det jo også en

Islands Brygge har oplevet skal gentages iSydhaven. “Der bliver bygget et nyt havnebadved Sluseholmen, og det vil jo uden tvivl ogsåskabe en masse liv i området,” fortæller LarsKorn.

LUGTEN AF ØL OG TJÆREMellem de nye arkitekttegnede huse kiler dengamle Valby Bådklub sig ind, og det kan måskeundre at de interimistiske røde huse ikke er ble-vet kørt over af de store bulldozere, men det erfaktisk et bevidst valg. “Den stemning som lug-ten af tjære og håndbajere skaber er noget derudvikles over meget lang tid og noget der giveren helt særlig atmosfære i Sydhavnen. Der harda været nogle der har ringet og brokket sig overat Valby Bådklubs bygninger tager en del afudsigten fra nybyggeriets nederste lejligheder,men når vi så fortæller hvorfor det er vigtigt atbevare dem, kan langt de fleste godt forstå voresbeslutning,” fortæller Lars Korn og JanChristiansen er enig: “Rige mennesker efterla-der sig sjældent noget spændende, og derfor ersådan noget som Valby Bådklub vigtigt forområdet,” siger han.

faktor som har været med til at muliggøre dethele. Nu hvor der er så mange penge i systemet,kan vi sætte meget høje krav til bygherrerne. Såom ikke andet har de høje priser dannet gro-bund for byggeri i langt højere kvalitet end hvadman ser når priserne er nede,” siger JanChristiansen og fortsætter: “Sydhavnsområdeter det fattigste område i Danmark. Det vil ændresig nu. Hele området bliver løftet op og forsynetmed nye faciliteter.

ADGANG TIL VANDETS GLÆDER Når Jan Christiansen eller Lars Korn rejserrundt i andre lande, er de efterhånden vant til atfolk griner når de fortæller at folk bader iKøbenhavns Havn om sommeren. “De tror sim-pelthen ikke på det. I Sydhavnen er der mangeboliger som vil få direkte adgang til vandet medegne bådebroer osv. I enkelte tilfælde kan manligefrem hoppe direkte i vandet fra bagsiden afsit hus – om der så er nogen der reelt set vilbenytte sig af den mulighed er måske tvivlsomt,men det at muligheden er der, er helt unik,”siger Lars Korn.

Den store succes som Havnebadet ved

J A N U A R F E AT U R E S Y D H A V N E N

Liv i Sydhavnen

TV2-BYENØrestad har fået DR-Byen. Nu vilTV2 i København også samle flereaktiviteter i ét hus. TV-stationenhar besluttet at rykke ud påTeglholmen i et tomt kontorbyggerihvor TV2 Zulu, TV2 København ogTV2 Reklame skal slå pjalternesammen på adressen ved siden afSamsungs hovedkvarter. TV2 iKøbenhavn får dermed 8.000 kvadratmeter at boltre sig på.

TEKNOLOGIUdviklingen i Sydhavnen startede for alvor da virksomheder som Nokia, Sonofon, Philips flyttede ud på Frederikskaj islutningen af 1990’erne. Nokias hovedsæde blev imidlertid hurtigt for lille og teleselskabet måtte udvide. De byggede etnyt domicil på den anden side af havnen og forbandt de to bygninger med en buet, gennemsigtig bro.

M“

A f K a s p e r F o g e d R a s m u s s e n

1 2

Der er gang i Sydhavnen. Boliger og erhverv vokser op i deforfaldne havneområder, og der bliver gravet kanaler, såSydhavnen om et par år bliver et lille Amsterdam.

11

»

1

3

1110

42

6

5

8

7

9

Hav

neho

lmen

Tømmergraven

Frederikskaj

Frederiksholmsløbet

Teglholmen

Sluseholmen

Teglværks-havnen

Fisketorve

t

JAZZ-GADENAVNEI fremtiden vil en del af byensborgere måske komme til at fåadresse på Dexter Gordon Alléeller Ben Webster Gade.København Kommune harbesluttet at navngive de kom-mende gader på Sluseholmenefter jazzmusikere med tilknyt-ning til København.Sluseholmen skal dermed spillesammen med Sydhavnensmusikkvarter hvor vejene eropkaldt efter klassiske kompo-nister. De nye veje opkaldesefter Ben Webster, Kenny Drew,Thad Jones, Oscar Pettiford,Ernie Wilkins, Richard Boone ogDexter Gorden.

ALLERPLH Arkitekter har udarbejdetforslag til et nyt mediehus forAller-koncernen på spidsen afHavneholmen. Den nye bygningbliver på 16.000 m2 fordelt oversyv etager, og byggeriet skal ståfærdig i 2008.

ENGHAVE BRYGGEDer er planlagt omkring 500 ejerlejligheder på Enghave Brygge ligesyd for Fisketorvet. Firmaet Nordicom står bag projektet der vilblive i samme Christianshavnerstil som Kanalbyen på Sluseholmen.

HC ØRSTEDVÆRKETVærket fungerer stadig på fuldkraft, men når der lukkes forstrømmen engang i fremtiden,ser Københavns Stadsarkitektdet store værk som et oplagtbud på en københavnsk versionaf kunstmuseet Tate Modern iLondon som netop er indrettet idet tidligere elkraftværkBankside.

WESTSIDEDet er tegnestuen bag det nye Skuespilhus ved Skt. Annæ Plads, Lundgaard og Trandberg, der hartegnet det U-formede Westside. Særlig karakteristisk for det 7-etager høje boligprojekt bliver denenorme gårdhave som tilfører alle lejlighederne lys og udsigt. Facaden kommer til at bestå af jatoba-træ og glas.

PÅ SØJLERTegnestuen Vandkunsten bygger 118 lejligheder i Teglværkshavnen.Boligerne kommer til at hvile, dels på en smal kunstig ø, dels påsøjler ud over havnebassinet. En del af lejlighederne kommer der-ved til at svæve direkte over vandspejlet.

VALBY BÅDKLUBValby Bådklub er en motorbådsklub med farverige både og små-skure der har holdt til i Sydhavnen i mere end 30 år. Klubben tællercirka 135 medlemmer, og Københavns Kommune ser den gamleklub som en yderst vigtig institution i området som skal bevares såden hyggelige stemning kan smitte af på alle de nye boliger.

4

3

5

6

7

SYDHAVNENI dette nummer af KBH kommer vi rundt om 11 projekter iSydhavnen, men mange flere er på vej eller allerede i gang.

8

9

12

msterdam, Venedig, Christianshavn –det er ikke svært at se, hvor byggeriet påSluseholmen har hentet sin inspiration.

Vandet er det afgørende element i den Kanalbyder er ved at tage form på områdets gamle indu-stri- og havnearealer. 11 øer, gennemskåret afkanaler og bebygget med karreer af uens byhuse,bliver det til. Husene ligger mange steder helt udtil kanalen, ligesom broer, brygger og vandtrap-per vil give mulighed for at komme tæt på vando-verfladen og dyppe tæerne i vandet.

Projektet, der er blevet kaldt et af de mestspændende i København nogensinde, er opførtud fra et sæt arkitektoniske spilleregler – nogle

dogmer – som f.eks. foreskriver variation i byg-ningernes højde og etageantal og fastslår at“husenes facader er individuelle ansigter moddet offentlige rum”.

“Dogmerne handler om, at vi i fællesskab harbesluttet at vi vil lave en varieret by som består afkarreer, og hver karre er dannet af individuellehuse,” siger Jørgen Bach, arkitekt og partner itegnestuen Arkitema som har været med til atlave masterplanen for området.

Variationen bliver yderligere sikret ved at heleSluseholmen kommer til at bestå af huse framere end 30 forskellige arkitekter og tegnestuer.Resultatet er en slags by i byen à la Christian-shavn eller Nyhavn – bare uden for centrum.

OS MED DE FEDESTE FESTER“I stedet for en uniform karré med 400 boligerkommer man til at bo i overskuelige socialeenheder med 6 til 12 familier i hvert hus. Det eret fællesskab, der er til at overskue. Man kanholde en julefrokost eller en børnefødselsdagsammen, og der er fælles grillplads nede i gård-en. Vi tror på at ved at skabe denne her arkitek-toniske identitet, kan du også dyrke den socialeidentitet: ‘Det er os der bor i det røde hus – deter os der har de fedeste fester’, eller hvad det nukan være. At man på den måde kan styrke detsociale fællesskab,” siger Jørgen Bach.

Når vi ikke tidligere har set den slags byersom færdige pakkeløsninger, har det ifølgeJørgen Bach en naturlig forklaring. Det har gan-ske enkelt ikke kunnet lade sig gøre rent tek-nisk.

“Det handler i høj grad om, at det først ermuligt nu. Forestil dig den enorme datamæng-de, det giver, når 30 arkitekter skal tegne 1.400boliger. Nu kan vi håndtere det rent datamæs-sigt fordi vi kan gøre det på computer. Hvis manskulle have gjort det i hånden, ville det havetaget 30 år.”

»

Ny bydel smideruniformenDet dufter af Amsterdam på Sluseholmen hvor en ny kanalby er ved atskyde op - det største byprojekt siden Chr. IV byggede Christianshavn.

10

A

SLUSEHOLMFAKTASluseholmen blev skabt ved opfyldninger ibegyndelsen af 1940’erne hvor områdetblev brugt af fabrikken Aalborg Portland.

I 1999 satte Københavns kommune,Københavns Havn og Miljø- ogEnergiministeriet sig sammen for at laveen fælles plan der skulle omdanne havnentil et levende bymiljø - herunderSluseholmen.

I 2000 kom den hollandske tegnestueSoeters van Eldonk Ponec med et idé-oplæg til en masterplan for Sluseholmen.

I 2001 præsenterede den danske tegnestue Arkitema sammen med Soetersden endelige masterplan for området.

I 2004 indledte Nordicom, JM og Sjælsøsalg af lejligheder.

I efteråret 2006 flytter de første beboere ind.

S Y D H A V N E N

A f J e p p e V i l l a d s e n � i l l u s t r a t i o n e r : E y e c a d c h e r

»

¬ Den samlede plan for Kanalbyen med i alt otte øer.Yderligere tre øer er på tegnebrættet.

13

udtryk det har på tegningerne, og at Københavnsom by gør det muligt ved at lave lokalplanersom tillader udbygningen af Teglholmen og idet hele taget hjælper med til at skabe et inspire-rende miljø i området. Ellers bliver det bare otteisolerede øer i et område som ikke er det mestinteressante.”

BYDELINGJacob Groth håber blandt andet på at planerneom et nyt havnebad bliver gennemført, at deretableres en række broforbindelser og at derkommer husbåde.

“Sådan nogle ting som kan gøre området tilnoget særligt.”

Han har dog ikke de store forventninger til atboligområdet langs vandet vil smelte sammenmed det gamle Sydhavn.

“I min verden er nybyggerierne ved vandetikke rigtigt Sydhavnen, men en ny separat bydel.Jeg tror der vil blive et rimeligt stort skel mellemdet nye og det gamle Sydhavn, ikke mindst pågrund af den store Sydhavnsgade, der skærer signed igennem området. Der skal gøres meget vedden gade hvis området skal samles.”

t boligskift fra Nørrebro til Sydhavnkunne indtil for kort tid siden lyde som etgevaldigt skridt ned ad på boligstigen.

Men området er i rivende udvikling, og for JacobGroth og hans kæreste er flyttekasserne pakketmed drømme og forventninger, selv om målethedder Københavns Sydhavn.

De købte for et halvt år siden lejlighed påSluseholmen i den nye såkaldte Kanalby.“Dengang gloede vores venner på os når visagde at vi havde købt noget i Sydhavnen, menallerede i løbet af det halve år har det ændret sigmeget fordi folk kan se hvad der sker af udvik-ling dernede,” siger 27-årige Jacob Groth.

Byggeriet, der er ved at blive opført, består aføer med huse gennemskåret af et net af kanalerefter hollandsk forbillede. Jacob Groth og kære-sten flytter ind til sommer i et kanalhus medvand lige uden for hoveddøren.Netop vandet var det helt store trækplaster forparret der bor i en andelslejlighed på Stefans-gade på Nørrebro.

“Jeg har altid været vild med vand, og her fikvi mulighed for at bo i et område med vand somsamtidig er tæt på vores arbejdspladser og påbyen i det hele taget. Det så jeg som lidt af enunik mulighed når det samtidig er i en prisklas-se der er til at betale.”

“Og så synes jeg det er en utrolig spændendevision der er for området. Byggeriet virker merecharmerende end de store ens klodser der bliverbygget mange steder,” siger Jacob Groth derarbejder som konsulent i Nordea. Kæresten ertrainee i IC Companys.

FRA BAR BUNDDer var kun en bar, snedækket mark da de førstegang var ude for at kigge på området.“Så det var noget med at kigge på alle tegninger-ne og så gå en tur i området og overbevise sigselv om at man ikke kan høre motorvejen alt formeget,” ler han.

Nu holder de vejret i spænding, mens de flot-te bygningsmodeller bliver omsat til konkretmørtel og mursten. Vil virkeligheden leve op tilde tillokkende salgsbrochurer?

“Jeg forventer at området rent faktisk får det

Kanal tilfremtidenVandet har trukket Jakob Groth og hans kæreste fra Nørrebro tilSluseholmen i Københavns sydhavn - de glæder sig til at gå ombordi havnebad, husbåde og kanaler.

A f J e p p e V i l l a d s e n

E

»

14

NU MED PLANByggeriet på Sluseholmen er første gang i enlang årrække, at et nyt byområde etableres ud fraen komplet masterplan der er udarbejdet på for-hånd. Det er det anerkendte hollandske arkitekt-firma Soeters van Eldonk Ponec, der har erfaringmed lignende kanalbyggerier i Amsterdam, somhar udarbejdet planen.

“Fra Sjællandsbroen og hele vejen op tilFisketorvet skal ‘kanten’ af byen ud mod havnenifølge planen bestå af kanaler, så man på denmåde får fliget havnen op og skabt mest muligtkontakt til vandet,” fortæller Jørgen Bach.

Og siden den første masterplan blev præsen-teret i 2000, er det gået stærkt. Dengang regne-de alle med en tidshorisont på 12 til 15 år på pro-jektet. I dag ser de sidste huse ud til at stå færdi-ge i 2008.

“Udviklingen af Kanalbyen er gået langt hur-tigere, end vi havde regnet med, og dermed harhele udviklingen i Sydhavnen fået en fantastiskstart. Det, jeg var nervøs for i begyndelsen, var atvi kun skulle få bygget en eller to karreer, ogudviklingen så ville gå i stå. Det ville være kom-met til at se lidt mærkeligt ud. Men nu bliver dethele bygget og kommer til at stå som et eksem-pel på hvordan det kan gøres, og det er jo endrømmestart for et nyt bykvarter at man får lagthjørnestenen, så man kan få et indtryk af hvor-dan resten af kvarteret kommer til at se ud.”

Dermed er det gået lettere end frygtet at brydemed Sydhavnens noget flossede image. “Folk har taget overraskende godt imod det. Deter gået relativt hurtigt med at få vendt områdetsimage til noget positivt,” siger Jørgen Bach.

REVET VÆKOg at det ikke bare er en selvtilfreds arkitekt derhar talt sig varm, vidner det eksplosive boligsalgom. I Nordicom, der har været med til at udvik-le projektet og står for salget på to af øerne, mel-des der om at lejlighederne nærmest er blevetrevet væk. Køberne er især yngre par der kom-mer fra lejligheder i Københavns brokvartererog på Amager.

Det er den bynære beliggenhed og mulighe-den for havudsigt til husmandspriser som erområdets helt store trækplaster, mener salgschefi Nordicom Bolig, Thomas Kent Larsen. Og så erfolk trætte af uniforme boligkarreer, mener han.

“Boligkarreer hvor det er de samme huse dergentager sig gennem hele gaden, svarer dårligttil tidsånden hvor folk har behov for at udtrykkesig mere individuelt. Man skal kunne sige: ’Dérbor jeg – sådan er jeg’,” siger Thomas KentLarsen.

» S Y D H A V N E N»

15

et er i 1901 en mudret udørk kaldetKongens Enghave bliver en del afKøbenhavns Kommune. Området er

domineret af Frederiksholm Teglværk – grund-lagt i 1870’erne som konsekvens af den stigendeefterspørgsel på byggematerialer til opførelsenaf Københavns brokvarterer.

Man bygger arbejderboliger i tilknytning tilteglværket, men de er kummerlige og usunde. Iårene omkring første verdenskrig er der foralvor boligmangel i byen, og i 1913 beslutterArbejdernes Kooperative Byggeforening (AKB)at der skal skabes sunde boligforhold for arbej-derne i de landlige omgivelser. Slut med tuber-kuløse, mørke baggårde som dem på Vesterbroog Nørrebro. I Kongens Enghave skal mankunne trække vejret frit, og en bager, der netophar åbnet butik på Mozartsvej, udtaler til en avisat han finder det “rådeligt at søge tidligt ud i defrie, sunde områder i Byens Periferi.” AKBs for-billede er arbejderbyen Bootle uden for Liver-pool hvor man i 1880’erne – som modstykke tilspekulationsbyggeri Liverpool by – havde opførtarbejderboliger uden for storbyen.

ARBEJDERKLASSENS HELLERUPI de næste 40 år opfører AKB almennyttigeboliger i området i samarbejde med Københavnskommune. På Borbjergvej, hvor tidligere stats-minister Anker Jørgensen stadig bor i dag,opfører man fem-etages karréer – uden bag-gårde, vel at mærke. Sidst i 1920’erne kommerder gang i det privatfinancierede boligbyggeri,og nu stiger standarden yderligere: Lejlig-hederne i “Musikbyen” omkring Mozartsvej harcentralvarme og bad. Arbejderklassens Helleruper etableret.

havde jo ikke råd til at købe noget som helst. Nuer der ikke så meget liv og glade dage som dervar dengang. Engang i mellem bliver man sgulidt deprimeret, når man kører igennem gadenherude,” siger Arne Pedersen.

Men forestillingen om den landlige idyl ibyens udkant står ikke helt mål med realiteternei dag. Med en gennemsnitlig årsindtægt på135.000 kr. er Sydhavnen Københavns fattigstekvarter, og 50% af byggeriet i området er almen-nyttige boliger.

“De almennyttige boliger i Sydhavnen virkerbevarende i forhold til hvilket segment der vælg-er at bo der,” siger sociologen Henrik Dahl. “Deter folk der er underlagt et politisk regelværkmed anvisningsret etc. Derfor bliver det på enbeklagelig måde synonymt med en ghetto.”

I 2003 var arbejdsløsheden næsten dobbelt såhøj som i det øvrige København. Kvarteret fun-gerer som transportkorridor for København, ogden tunge trafik gør det ubehageligt at færdes iområdet for cyklister og fodgængere. Det er ikkeslum, men området har betragtelige sociale pro-blemer.

KNALD PÅArne Pedersen kom til Sydhavnen i 1958. Hanvar 15 år og flyttede ind i en to-værelses lejlighedmed sine forældre og to søskende. Han hararbejdet siden han var otte år, gik ud af skolenda han var 14 og blev udlært smed, men helbred-et har nu sendt ham på efterløn.

I dag bor han med sin kone i en andelsboligpå Mozartsvej. Han husker Sydhavnen i 50’erneog 60’erne som et betydeligt mere livligt sted.“Det var jo glade mennesker alle sammen. Detvrimlede med små detailbutikker – slagtere,fiskehandlere, urmagere og farvehandlere. Vihavde nogle sjove værtshuse, og der var knald påuafbrudt. Men så rev de havekolonierne ned i70’erne og byggede mere socialt boligbyggeri –‘havregrødshusene’ kaldte vi dem, for beboerne

A f E l l e n O t z e n � f o t o : H e i n e P e d e r s e n , f r a “ E n b y i K ø b e n h a v n ”

SYDHAVNENFAKTAKgs. Enghave, indbyggertal 2005: 15.430

Indvandrere og efterkommere: 23,2 procentArbejdsløshed i alt: 7,4 procent

Den gamle SydhavnGhetto eller idyl?

D»

16

ånebase Alpha-bygningen er den blevetkaldt, og når man ser Metropolis er detsvært ikke at komme til at tænke på

gamle sci-fi film. Det er heller ikke så underligtendda. Den London baserede tegnestue, FutureSystems, som har stået for designet, er nemligkendt for sine futuristiske bygningsværker.Metropolis er blevet til i et samarbejde med denkøbenhavnske tegnestue Kasper DanielsenArkitekter som normalt bevæger sig rundt i ethelt andet formsprog, og resultatet er spektaku-lært. Med Metropolis får København et højhuspå Sluseholmen der arkitektonisk set kommertil skille sig væsentligt ud fra noget der er set føri København, og om cirka et års tid kan de førstebeboere flytte ind i den lyseblå fremtidsbygning.

TRADITIONSOPGØR“Metropolis er lidt et opgør med den danske

I sin tid stod Plan og Arkitektur i KøbenhavnsKommune fast på at projektet skulle have en højinternational standard. Det var grunden til atKasper Danielsen Arkitekter kiggede efter enanderledes samarbejdspartner. De fik lov til atpege på nogle udenlandske arkitekter, og detendte med den engelske tegnestue FutureSystems.

Ifølge Meyer har den københavnske tegne-stue fået mange erfaringer med sig fra samar-bejdet. “Som arkitekter har vi lært meget af dem.De er stjerner som er vant til at gå ind og stillenogle krav overfor eksempelvis bygherren. Dethar vi lært meget af. Mødet mellem dem og oshar ikke været helt konfliktfrit, men sådan er detnår man arbejder med en arkitekt der kommerfra et andet land. De ser tingene på en andenmåde, og det er sundt, for man bliver jo lidt‘hjemmeblind’ nogle gange.” Søren Aagaard fra

arkitekturtradition i kraft af at der er gjort såmeget ud af formen og det ydre. Man har jo pak-ket den ind,” fortæller Malin Meyer fra KasperDanielsen Arkitekter og fortsætter: “Måske erder en tendens i Skandinavien til at folk syntesdet er uærligt når man pakker tingene ind.Normalt skal man kunne se konstruktionen, oghvad tingene er lavet af. På Metropolis er detoverfladen der er noget specielt. Det er megetmere scenografisk end det vi er vant til.” SørenAagaard fra Future Systems i London er enig i atindpakningen er vigtig, men ikke for enhverpris. “Vi forsøger at skubbe grænserne hvergang vi laver et projekt, men det funktionelle erlige så vigtigt som det skulpturelle,” siger han.

MEGET FORSKELLIGE“Metropolis er jo ret meget anderledes end det vihar lavet tidligere,” siger Malin Meyer.

» S Y D H A V N E N

Futuristisk scenografi 11

Samarbejdet mellem den københavnske tegnestue Kasper Danielsen Arkitekter og engelske FutureSystems har født en bygning der ikke er set magen i København.

M

17

Future Systems er enig i at der er store mentali-tetsforskelle når man bevæger sig fra England tilDanmark.

“Vi er vant til at møde modstand og brugermeget tid på at overbevise ingeniører om at tin-gene kan lade sig gøre. Jeg tror ikke at danskearkitekter presser ingeniørerne nok. Danskearkitekter er ikke vant til at arbejde med inge-niørerne fra starten. I kraft af vores position harvi lært at sige fra – danske arkitekter er måskemere kompromissøgende.”

LYS, VAND OG NATURMetropolis bliver bygget på en kunstig pyntmidt i havneløbet, og kommunen planlægger atbygge et nyt havnebad lige ved siden af bygning-en. Kontakten til vandet understreges yderligereaf at de kommende beboere får mulighed for atfå egne bådpladser, og de store altaner og tag-

terrasser giver folk mulighed for at nyde udsigt-en over byen og Amager Fælled.

“Huset bliver et landmark som kommunike-rer med de andre specielle bygningen ved hav-nen,” fortæller Malin Meyer.

MARITIMT TEMAMetropolis minder på mange måder om et skibmed de runde udskæringer og runde kurver.Symbolikken bakkes op af de fire indgangs-partier med hver deres ‘landgangsbro’. “Vi fandtet meget smukt billede af et krydstogtsskib vedLangelinje, og der opstår et fantastisk skala-spring når de store skibe lægger til i København.De rager op over hele byen, og det var et megetstærkt motiv da vi udviklede Metropolis,” fortæl-ler Søren Aagaard.

A f K a s p e r Fo g e d R a s m u s s e n

¬ Future Systems står også bag NatWest Media Centre vedLords Cricket Ground i London

¬ Mod øst får de nye beboere i Metropolis udsigt til Amager Fælled og Ørestad.

METROPOLISFAKTAMetropolis kommer til at rumme 81 lejligheder i forskellige størrelser.

Efter planen går byggeriet i gang 1. februar. Metropolis vil være klar til indflytning den 1. oktober.

Metropolis bliver 40 meter høj. Det oprindelige ønske var 60 meter, men røgen fra den høje skorsten påB&W’s nærliggende prøvestation villekunne genere hvis den blev højere end 40 meter.

»

18

OLD SCHOOL KBH

ISRAELS PLADS

Før 1867Frem til 1867 ligger det, der i dag er Israels Plads,under flere meter vand. Det er nemlig her vold-graven foran Københavns fæstningsanlæg er. Desidste rester af den finder man i dag i Ørstedparkenlige ved siden af. Porten ind til byen, Nørreport, lig-ger der hvor Frederiksborggade løber i dag.

1867I 1850’erne starter man på at fjerne de gamle volde.Krudt og kugler har gjort dem forældede, og i 1867ryger delen ved Nr. Voldgade. Området uden forNørreport anlægges i fransk palæstil, og en pladstænkes fra starten ind i planen for området. I defølgende år tager pladsen form.

1912Der er fuld gang i den på Grønttorvet. Både grossisterog private kommer her for at købe grøntsager, og detsyder af liv fra torvet åbner klokken fem om morg-enen. Men allerede ved tre-tiden kommer de førstegartnere for at få en god plads, og de laver et farligtspektakel, så i 1912 indføres faste stadepladser.

1958I 1958 er også Grønttorvet blevet for småt til denlivlige handel, og beliggenheden midt i byen er etproblem for de mange grossister. I 1958 rykkergrønthandlerne til Valby, og hele torvet bliver tilparkeringsplads. Kun på et lille område modFrederiksborggade fortsætter grøntsalg til private.

1968Det er 25-året for jødeforfølgelserne under besæt-telsen af Danmark. Grønttorvet omdøbes til IsraelsPlads samtidig med at en plads i Jerusalem døbesDanmarks Plads. Samme år er der gang i byggerietaf en parkeringskælder under pladsen. I 1970 er defleste biler væk, og en boldplads står færdig.

1889Københavns Grønttorv havde i 1889 ligget påChristianshavns Torv i 21 år – før den tid var hande-len med spiselige planter spredt rundt på bl.a.Amagertorv og ved Børsen. Torvet er dog blevet forlille, og i 1889 rykker alle gartnerne til det nye torvved Nørreport. Grønttortvet bliver det nu kaldt.

1900 1910

19601939

19

1970-2007Israels Plads er i dag stort set uændret siden 1970. Tankstationen ernetop blevet fjernet, og i 2007 vil området mellem Vendersgade ogFrederiksborggade huse Københavns nye torvehaller med salg afdelikatesser til private. Kommunen har sendt opførsel og drift af hallernei udbud og har allerede modtaget flere bud. Bag projektet står Arkitektur-værkstedet. Allerede i 1980 udarbejdede arkitekten Flemming Hertz et forslag til nyetorvehaller samme sted, men dengang blev de ikke til noget. Men det gørde altså nu!

1930

1974

2007

I samarbejde med

Cool turisterNo more monuments and museumser sloganet bag de alternative, guid-ede ture rundt i København sombureauet Cph:cool tilbyder. StifterenKristine Munkgård er 31 år,cand.mag. fra RUC og nu i gang meden Ph.d. i “oplevelsesøkonomi”. Pågrund af hendes interesse forarkitektur og byudvikling i Køben-havn, fik hun lyst til at vise turister enanden side af København end DenLille Havfrue og Amalienborg. Tankenmed Cph:cool er at være en

Design By UsI 1999 blev Rasmus Larsson færdig-uddannet fra Danmarks Design Skole,og året efter blev han medejer af etgammelt lagerhus på Rentemestervejhvor der blev eksperimenteret og skabtdesign i alle former. I dag er Rente-mestervej 43 i Nordvest arbejdspladsenfor designergruppen Design By Us somarbejder med køkkener, møbler, lam-per og tøjforretninger. Den gennem-gående stil i gruppens design er sværat definere. Rasmus forsøger ved atbeskrive den som "et mix, styleclash,en pan-europæisk stil." Det, der ervigtigst for ham, er at gruppen er inno-vativ i tankerne omkring design: “Nårnoget af det vi laver begynder at blivemainstream, må vi med det sammerykke videre til noget andet." I dag erder rift om Design By Us’ produkter, oggruppen er blevet omtalt i blandt andetWallpaper og flere danske bolig-magasiner – og nu altså også i KBH.

www.design-by-us.com

oplevelsesvirksomhed og ikke et tra-ditionelt turistbureau. Sidste forår fikKristine og partner Lars Degnbol satskub i virksomheden, og i dag kan tu-rister i grupper af to til seks person-er, booke sig på en to-timers turrundt i indre by eller på Vesterbrohvor de bliver ledsaget af en person-lig guide som viser den ‘cool’ side afKøbenhavn - caféer, butikker, skjultebaghaver og moderne arkitektur.

www.cphcool.dk

Fotografer byenDigitale spejlreflekskameraer er medflere modeller til under 8.000 kronermed objektiv ved at være tilgængeligefor mange. Også Nikon har sådan et påmarkedet, men skal det være lidt bedre,så er det helt nye D200 en mulighed.Med 10 megapixels og funktioner hen-tet fra Nikons professionelle D2x model,er dette et kamera for den megetkvalitetsbevidste amatør, men det vil

sikkert også finde vej til flere prof’ersfototasker. Så er der penge tiloversefter julen, og vil du ud og fotograferevinterens København med ordentligtisenkram, så er D200 værd at kigge lidtpå.

Nikon D200Pris: ca. 13.500 kr. uden objektiv

20

KBHTTIINNGG&&LLIIVV

DesignhusSidst i november åbnede en ny design-forretning på ikke mindre end 1.700 m2

på Trianglen på Østerbro. Lokalernehar før huset både biograf, lydstudie ogkoncertsal, men nu skal de lægge rumtil butikken Normann der har brugt firemåneder på at sætte lokalerne i stand. Normanns fokus er på det gode design,og det ambitiøse mål er at skabe etdynamisk omdrejningspunkt på dennordiske designscene ved bl.a. at kom-binere livsstilsprodukter med kultur-og sanseoplevelser.

Østerbrogade 70, Kbh Ø

21

Familien CanCan er navnet på en lille butik godtskjult for enden af Tullinsgade påVesterbro. Det er en familiebutik drevetaf kunstnerparret Martin Kristiansenog Stine Aalykke, og på hylderne kanman finde Martins og Stines kunst, tøjbroderet med deres grafiske prints,smykker i stil med kunsten og diverseplader i baglokalet. Stine beskriverbutikken som “et slags showroom hvorvi har samlet alt det vi godt kan lide, oghvor humoren er et underliggendetema.”

Tullinsgade 5, Kbh V

240 landes flagHar du brug for Mozambique, Boliviaeller Nepals flag (th), så er der kun étsted at gå hen. På Nørre Voldgade lig-ger Dahls Flagfabrik som har eksisteretsiden 1864 og dermed er blandt Køben-havns aller ældste butikker. Førsteleverance gik til de danske og græskelivregimenter, og kun én gang harDahls måtte melde udsolgt af Danne-brog, nemlig den 5. maj 1945. I dag harbutikken omkring 240 forskelligenationalflag i stof og papir i alskensstørrelser. En lille juvel af en forretning.

Nørre Voldgade 25, Kbh K

LLLPButikken LLLP på Nørrebro har i nogleår været kendt af designbevidstekøbenhavnere med hang til det mini-malistiske. Særligt deres egen produk-tion af enkle reoler (herunder) i fxbirkefiner eller MDF har været popu-lære. I november genåbnede forretnin-gen i dobbelt størrelse og med nyt ind-hold. Reolerne er der stadig, men dehar fået selskab af tøj, lamper og andremøbler. De to bagmænd, Nicholas Roseog Brian Kirk, ønsker med den nyebutik at blive en levende blanding afgalleri og interiørforretning, og planener løbende at invitere gæstende kunst-nere og designere ind i forretningen.

Fælledvej 18, Kbh Nwww.lllp.dk

BordfodboldI 1998 holdt bordfodbolden for alvor sitindtog i det københavnske. Hoved-staden fik sin første bordfodboldklub,og et landshold, der udelukkendebestod af københavnske spillere, deltogfor første gang i verdensmester-skaberne i Nantes i Frankrig. Med påholdet var bl.a. Peter, Bo og Casper,dengang alle studerende på Køben-havns Universitet. I Frankrig fik de kon-takt til firmaet Bonzini der producererbordfodboldbordenes Rolls Royce. Dade samtidig syntes at der var for mangebillige plasticborde i København, og atde få Bonziniborde i byen var for dyre,tænkte de: “det kan vi gøre bedre”. Iløbet af nogle måneder startede de trederes eget lille firma, og anno 2006importerer de stadig fodboldborde frafabrikken i Frankrig og sælger og ud-lejer dem til caféer, firmaer og private ibyen.

Firma: www.fodboldborde.dkKlub: Ahlefeldtsgade 18, kld.

www.hobofo.dk

22

KBHBBØØGGEERRIIBBYYEENN

Den Gode BySteffen Gulmanns ’CityDesign-model’har allerede vist sit værd i en langrække byer. Den har til formål at ledefrem mod en levende, aktiv og kreativproces for byens udvikling. Bogenpræsenterer modellen og beskriverhvordan en god by ikke kun skabes afæstetiske kvaliteter, men mere vigtigtaf blandt andet et godt caféliv, rige fri-tidsaktiviteter, tryghed, sociale rum ogen god infrastruktur. KFR

Citydesign - Byudvikling for borgereGyldendal264 sider, 369 kr.

MøbeldesignDansk møbeldesign er stadig lidt fangeti den tidslomme der indeholder uld fraArne Jakobsen, Børge Wegner og andreikoner, men der sker faktisk også en heldel i dag. Det kan man få bevis for ibogen Den nye generation hvor PalleSchmidt viser arbejder af 12 nutidigedesignere. Billederne er lækre, ogordene er samlet i billedtekster. En rigtiggod idé – når man køber designbøger, erdet som regel ikke for at læse sidelangeportrætter eller designteorier. AO

Den nye generationNyt Nordisk Forlag Arnold Busck160 sider, indb., 299 kr.

Billeder af byenCPH Billeder er bygget op omkring fjor-ten længere interviews med personerder alle har en særlig tilknytning tilKøbenhavn: natkirkepræsten, stand-up-komikeren, tøjdesigneren osv. Detkrydres med mere end 100 sider spæk-ket med fotos og små billedtekster ind-sendt af såkaldt ‘almindelige’ køben-havnerne. Bogen giver et underhold-ende og tankevækkende billede af hvadder optager københavnerne lige nu ogviser at byen på godt og ondt har udvik-let sig til en forskelligartet metropol.Med bogen har journalisten MarcusAggersbjerg skabt et tidsdokument derkan nydes nu og tages frem igen om 50år når byen anno 2005 er blevet sløretaf tiden. KFR

CPH BillederAschehoug 210 sider, 149 kr.

Onkel Dannys byDan Turélls gamle ven PederBundgaard har bedrevet en mentalbyvandring gennem byen med Turéllsom guide. Det er en mosaik af forfat-terens personlige erindringer pjaltetsammen med Dan Turélls tekster.Turen gennem bogens sider fører læseren gennem gamle baggårde,beskidte værtshuse og mørke gader iet København som ikke længere eksisterer, men som Dan Turélls tekster til stadighed får til at leve som ingen andre. KFR

Dan Turélls KøbenhavnPolitikens Forlag200 sider, 249 kr.

V I N D C P H B I L L E D E R

KBH udlover 10 eksemplarer af‘CPH Billeder’.

Fra hvilken bydel er de billedersom fotografen Klaus Bo Christen-sen lige nu udstiller i Øksnehallen?

Send dit svar til quiz@kbhmagasin.dk senest 31. januar.

23

år åbner første etape af Royal CopenhagenGolf Center i Ørestad. Den bliver Køben-havns første golfbane og af en sådan kaliber

at den, hvis alt går vel, vil være at finde på frem-tidens Europa Tour.

Det er mangemillionæren Poul Sundberg deri øjeblikket er ved at udleve sin golfdrøm iØrestad. Han har hyret den verdensberømtegolfbanearkitekt Ron Kirby til at stå for designetaf det storstilede Royal Copenhagen Golf Centersom kommer til at koste cirka 100 millioner kr.Banens 18 huller kommer ifølge makkerparret

Kirby og Sundberg til et byde på udfordringerder vil tiltrække de helt store internationalemesterskaber og dermed også verdens dygtigstetopspillere.

MANGE FACILITETERHvis man løber rundt med et dårligt handicapeller bare har lyst til at snuse til den yderst popu-lære sport, vil anlægget også kunne byde på en9-hullers pay and play bane samt en driving

range med overdækkede udslagssteder, stortpitch- og indspilsområde, flere putting greens og

K B H U P D A T EGOD GOLF I KØBENHAVN

Københavns første golfbane skal være af international kaliber

I

GOLFFAKTA2006 – Driving Range, café, Golf Akademiog butik åbner.

2007 – 9-hullers Pay and Play bane åbner.

2009 – Klubhus og 18-hullers mester-skabsbane åbner.

For at kunne spille på den 18-hullersinternationale mesterskabsbane skalman være medlem af centerets golfklub.Det kan man kun blive ved at manerhverver sig et spillercertifikat til100.000 kroner. Certifikatet kan dog altidsælges videre.

Klubben bliver ekslusiv med kun 1.000 medlemmer.

øvebunkers. Ved siden af anlægget skal der byg-ges et stort klubhus på intet mindre end 2.600kvadratmeter i tre niveauer. Bygningen vilrumme et presserum, en bar og restaurant medtilhørende køkken. Sågar en Hall of Fame vil derblive plads til, og der vil også blive anlagt enhelikopterlandingsplads, så Tiger Woods og allede andre stjernespillere ikke behøver at bevægesig de vante veje for at slå til i Købehavn.

I NATURENBanen kommer til at ligge lige ved Ørestad Cityi et område på 1.200.000 m2. Den 18-hulsmesterskabsbane vil optage 3/4 dele af området,og 1/3 af banen bliver bevaret som uberørt natur-område med søer og skov. Den udformes efterde nyeste internationale krav og får en samletlængde på ca. 6.600 meter med mulighed forsenere udvidelser. Hele området får lagt 80-120cm ekstra jord, så banen kan anlægges merekuperet end der ellers er på Amager. Banens parbliver 72, og den vil være godkendt til EuropaTour fra den dag centeret åbner. Området vilhave plads til 40.000 tilskuere.

Af Kasper Foged Rasmussen

24

or tre år siden lavede Plan og Arkitekturen undersøgelse af alle tænkelige place-ringsmuligheder der kunne være for et

nyt Hovedbibliotek i København. Seks blev valgtud til særskilt bedømmelse, og det endte med atIsraels Plads og Vandværksgrunden fik flestpoint.

“Vandværksgrunden er et rigtig godt sted. Deteneste problem er at der ligger nogle bygningeri forvejen,” siger Stadsbibliotekar, BørgeSørensen, og fortsætter: “Alle bygningerne erforladt med undtagelse af Pumpehuset, og dethar hele tiden været en betingelse at spillestedetskulle indarbejdes i det fremtidige projekt. Detforudsætter jo så bare at de andre bygninger for-svinder. Der er dog nogle modstandere af place-ringen. De syntes at det vil være synd at rive degamle bygninger ned fordi de er Københavnsældste industribygninger. Jeg er enig i at manikke skal rive Pumpehuset ned, men de gamle,gule bygninger må gerne blive ofret efter minmening.”

af at Scala lå tomt. Vi har jo kigget på Scala på ettidspunkt, men det var kun en middelhøj priori-tering fordi der også er planer om at bygge ethotel på grunden. I forbindelse med det projektfik man udarbejdet en ny lokalplan som gør detmuligt at bygge to etager oven på. Med de toekstra etager ville det give 20.000 kvadratmeteri bygningen. Og det ville give os plads nok.Problemet er at etageadskillelserne skal kunneholde til et tryk på 900 kilo per kvadratmetermod de normale 450 kilo. Jeg ved ikke om detkan lade sig gøre, men Scalas placering er jo rig-tig god.”

Lokalplanen for et hotel i Scala er stadig gæld-ende. Men politikerne er netop nu ved at under-søge om bygningen kan bruges til hoved-bibliotek. I så fald skal lokalplanen ændres.Scalas skæbne er med andre ord ikke afgjort.

SKAL BYGGES TIL FORMÅLETBørge Sørensens drøm er dog at få et hoved-bibliotek der er bygget til formålet. Han har af

VAGE POLITIKEREIsraels Plads var længe en anden mulighed,men her fik politikerne efter Børge Sørensensopfattelse kolde fødder af andre grunde. “Denofficielle forklaring var at Israels Plads er en afbyens få store pladser, og at det ville fylde formeget. Efter min opfattelse er det fordi politiker-ne ikke turde tage den diskussion der villekomme med de folk der bor der. Det er naturlig-vis en grov vurdering, men der var nogle af depolitiske partier der faldt fra, og så var derVandværksgrunden tilbage. Den blev vedtaget iBorgerrepræsentationen, og der står sagen nu,”siger han.

SCALAScala på Axeltorv kom på banen under valgkam-pen til sidste kommunalvalg fordi Enhedslistenifølge Børge Sørensen meget gerne ville marke-re at de ikke er imod at lave et nyt Hoved-bibliotek. “De er kun imod at det skal ligge påVandværksgrunden. Og så havde de fundet ud

BiblioteksdrømmeKøbenhavn skal have et nyt hovedbibliotek. Pladsen i Krystalgade er blevet alt for trang hvis man sommoderne bibliotek skal have plads til alle bøgerne og til at vise film og udstillinger.

F

samme grund rejst rundt i verden for at kigge påhovedbiblioteker. Blandt andet i Seattle i USAhvor den hollandske arkitekt Rem Koolhaas harbygget et nyt til byen. “Vi har aldrig nogensindebygget et hovedbibliotek i København. Vi er altidflyttet ind i kontorbygninger. Før lå vi i en gam-mel kontorbygning på Kultorvet, og nu er vi såher i et gammelt møbelvarehus (Daells Bolighusred.). Der er masser af spildplads fordi det ikkeer bygget til formålet. Hvis vi får et nyt vil jeggarantere at vores besøgstal bliver fordoblet og atudlåns- og aktivitetsniveauet vil stige med 50-60procent. Jeg er også sikker på at omsætningen ide omlæggende restauranter, cafeer og hotellerosv. vil stige. Det undersøgte man i Seattle, ogder har det nye bibliotek været en klar økono-misk fordel for byen.”

ET ÆDRUELIGT BUDKultur- og Fritidsborgmester, Martin Geertsen,har gennem hele processen været positiv overfor ideen om et nyt hovedbibliotek, men påpeger

at der også er andre ting der trænger til et løft. “Problemet er jo at der mangler penge til

idrætsfaciliteter og særligt skoler i København,og det er rigtig mange penge der skal bruges pådet. Vi undersøger jo også muligheden for atudbyde Hovedbiblioteket som et OPP-projekt(en løsning hvor man får en privat bygherre til atbetale for opgaven hvorefter kommunen så lejersig ind. Red.),” siger han. Efter kommunalvalgeter der sket en række udskiftninger i Borger-repræsentationen, men Martin Geertsen er ikkei tvivl om at arbejdet fortsætter. “Der er kommeten ny overborgmester, og det er ikke til at videhvordan sagen ligger med den nye konstellation.Jeg tror dog at alle er enige om at problemet skalløses, og mange af dem som er for et nyt hoved-bibliotek sidder stadig i de forskellige udvalg,men om det bliver til noget i løbet af de næstefire år tør jeg simpelthen ikke udtale mig om.Efter de nye budgetforhandlinger for 2007, viljeg dog kunne komme med et mere ædrueligtbud.”

BIBLIOTEKFAKTADet nuværende Hovedbibliotek iKrystalgade rådet over 10.000 m2.

Hovedbiblioteket i Malmø hardobbelt så meget plads.

Cirka 1 million københavnere besøgerHovedbiblioteket hvert år.

Et nyt Hovedbibliotek kommer til at kostecirka 500-700 millioner kr.

Ønsket er at et nyt hovedbibliotek skalvære Byens Hus med restauranter, ekstraudstillingsarealer, boghandel, musik-handel og fitnesscenter. Det gør det imidlertid en del dyrere.

»

A f K a s p e r F o g e d R a s m u s s e n

¬ HEROVER OG MODSATTE SIDE

Den hollandske arkitekt Rem Koolhaas har stået forHovedbiblioteket i Seattle som åbnede i 2004. Ikke alene fungerer det rigtig godt. Der er også blevet en af byenshelt store turistattraktioner.

¬ HEROVER OG HERUNDER

Arkitekten Nina la Cour Sells bud på hvordan et nyt hovedbibliotekkunne tage sig ud på Vandværksgrunden. Projektet var hendesafgangsopgave ved Kunstakademiets Arkitektskole i janaur 2005.

25

26

et må have været lidt af et antiklimaks.Efter ni turbulente og erotisk højfrekventeår med det balstyrige musikgeni Mozart i

wienerklassikkens hovedstad endte ConstanzeMozart, efter ægtefældens tidlige død, forgældet iet krigshærget København gift med den jord-bundne danske diplomat Nikolaus Nissen.

Constanze sank imidlertid ikke alt for tungt nedi enkesædet. Årene som fattig enke, hvor hunkun havde en beskeden pension at leve af, gjor-de hende til en dreven forretningskvinde. Hunsatte det ene barn i pleje i udlandet og ernæredesig som pianist, sangerinde og arrangør afMozart-koncerter over det meste af Europa.

TØR OG PEDANTISKDen danske forbindelse begyndte i 1797 da den35-årige enke mødte danskeren Georg NikolausNissen som var legationssekretær ved det dan-ske gesandtskab i Wien. Og modsætningen tilden uregerlige Mozart kunne næppe have væretstørre. I den danske embedsmand fik hun entør, pedantisk og retlinet mand, der kunne tilby-de hende stabilitet og tryghed.

Det blev til nogle lykkelige år i Wien somimidlertid blev brat afbrudt da Napoleon indtogog plyndrede byen i 1809. Herefter valgteConstanze at følge med Nissen til det fjerneKøbenhavn, først til Købmagergade, dernæst tilhjørnet af Lavendelstræde og Hestemøllestrædehvor parret boede i en smuk nyklassicistisk byg-ning fra 1812 til 1820.

Men livet i det krigshærgede København, somEnglænderne havde bombet to år tidligere, blevikke nogen dans på roser. Constanze landedemidt i biedermeiertidens puritanske og indad-vendte Danmark, og København var på det tids-punkt en udby på det europæiske kulturland-kort. Således havde man på Det KongeligeTeater en direktør der hadede opera – Mozartsopera Don Juan spillede kun en enkelt aften førden blev taget af plakaten! Lidt af et kulturchokfor Constanze som havde opholdt sig det mesteaf sit liv i Wien fuld af opera, musik og festivitas.

Desuden var rollen som diplomatfrue en gan-ske anden end at være bagland for en excentriskkomponist. Så da ægtemanden foreslog, at derejste tilbage til Østrig for at skrive en biografiom Mozart, var hun ikke sen til at sige ja.

1.000 SIDER MOZARTÆgteparret slap aldrig ud af Mozarts skygge. Deendte i 1822 med at slå sig ned i Salzburg –Mozarts fødeby. Nissen var en stor beundrer afkomponisten og havde gennem alle årene hjul-pet Constanze i arbejdet med at tage vare påarven og musikken efter Mozart.

I 1828 udgav Constanze og Nissen den førsteomfattende Mozart-biografi – et værk på knap1.000 sider.

Constanze Mozart overlevede også sin andenægtemand. Hun døde i Salzburg i 1842, 80 årgammel.

Huset i Lavendelstræde, hvor Constanzeboede i begyndelsen af 1800-tallet, står derendnu. Bygningen ligger lige bag KøbenhavnsDomhus og er i dag indrettet som kontorer tilKøbenhavns Byret. Huset blev i 1998 forsynetmed en mindeplade for Constanze Mozart.

Det er via ægteskabet med Wolfgang AmadeusMozart, en af verdenshistoriens største kompo-nister, at eftertiden har lært Constanze Mozartat kende. Ægteskabet sluttede imidlertid brat daMozart døde i 1791 kun 35 år gammel og efterlodden tre år yngre hustru med to børn og enbetragtelig gæld.

Geniets enkeFra Wienervals til Lavendelstræde. Mozartkulten har sin egen lillekøbenhavnske aflægger i Lavendelstræde.

A f J e p p e V i l l a d s e n

D

¬ Constanze som 40 årig i 1802, 11 år efter Mozarts død. Malet af danskeren Hans Hansen.

»

������������������������� ���������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������� �������� ���������������������������!�������������

"������������������

���������������� ���������������������������������������������������

01 02

05

03 04

08 09 10 11

06 07

01 Charlottenlund Søbad

02 v/ Søerne

03 Holmens Kirke

04 Christianshavn

05 Svanemølleværket

06 v/ Torvegade

07 Højbro Plads

08 Det Kongelige Teater

09 Admiral Hotel

10 Svanemøllen Station

11 Domhuset, Nytorv

De findes i alle afskygninger ...

Detaljens København

f o t o s e r i e a f M a r t i n D y b d a l

NATTENSKØBENHAVN

“Min mor var dommer, og min far har sin egenvirksomhed i Odense. Den kombination hargivet mig en tro på retfærdighed og samtidigen sans for det kommercielle.

I Charlottenlund, hvor jeg voksede op, vargrænserne til det omgivende samfund truk-ket skarpt op. Nabokommunen Vangede lå påden anden side af “Berlin-muren.”

Jeg er autodidakt. I en periode sidst i 90ernevar jeg indskrevet på en uddannelse påHandelshøjsskolen der satte fokus på innova-tion og entrepreneurship. Problemet var bareat underviserne ikke havde nogen visioner forhvordan man startede egen virksomhed. Såjeg forlod skolebænken. Sideløbende medstudierne på Niels Brock havde jeg væretinvolveret i kulturmagasinet Schäfer sammenmed Master Fatman, Henrik List og Kim Foss.Det var jo en kæmpe blåstempling at havearbejdet sammen med de mennesker, menjeg gik og drømte om at starte mit eget sam-men med nogle drengevenner.

Jeg samlede en gruppe bestående af en fakir,en skolelærer, en orgelbygger, en skuespil-ler, en reklamemand og to kokke. Morten

beboere i området. Dialogen med lokaleaktører blev mærkbart forbedret med etable-ringen af Supertanker, og resultatet var at vi isamarbejde med beboerne blev enige om atudskifte natklubben med motelletLuftmadrassen i 2003/04.

Vi holdt møder hver uge hele vinteren 2002og arrangerede havnerundfart, workshopsom byudvikling og udstillinger. Supertankerviste hvor vigtigt det er at inddrage borgernenår der skal laves et stort nyt projekt i områ-det. Se bare på Krøyers plads (hvor planer omat opføre et højhus blev stoppet af beboere iområdet, red.) – det gik blandt andet galt fordikommunen og grundejere ikke inddrog bor-gerne inden de gik i gang med projektet.

Nu indgår jeg i diverse professionelle net-værk hvor jeg i samarbejde med Urban TaskForce (videreudvikling af Supertanker) arbej-der på et projekt med arbejdstitlen www.den-urbanerepublik.dk. Og jeg arbejder på at findeen efterfølger for Luftkastellet.

Yoga og morgengyseren uden sauna og varmbruser holder sygdom, tømmermænd og gal-opperende ego i ave.

Høgsbro fra gruppen fandt en tom grund påChristianshavn, og vi besluttede at åbne etetablissement. Konceptet var bygget opomkring eventyrfortællingen Narnia hvorman træder ind gennem en skabsdør og gårind i en helt anden verden. Det blev tilLuftkastellet. Et 1500 m2 “telt” ned til vandet,med sand på gulvet. Navnet valgte jeg fordidet opsummerede min evige kamp med slip-se-folket: At få dem til at tro på et projekt derendnu ikke var realiseret. For mig erudfordringen at finde de økonomiske aktørerog få dem til at lege med mig.

Ved Luftkastellets åbning kom der 800 men-nesker, og stedet blev en stor succes. Vi gikfra en årsomsætning på seks millioner til etto-cifret millionbeløb. Men der var problemermed naboerne som klagede over støjen.Parcelhus-mentaliteten var rykket ind.

Til sidst røg vores fem-bevilling (tilladelse tilat holde åbent til kl. 05, red.), og selvom viefterhånden fik en god dialog med naboerne,måtte vi lukke natklubben.

Foreningen Supertanker opstod som følge afkonflikten mellem Luftkastellet og de lokale

KØBENHAVNEREIDÉMAGEREN

Født 1970. Opvokset i Charlottenlund.En af hovedaktørerne bag etablissementet Luftkastellet, byudvikingslaboratoriet Supertanker, gratisavisen Citadel og konferencen Krone ogKreativitet. Far til Lucca på seks år. Gift med Ester fra Israel. Bor på Nørrebro. Kontor på Refshaleøen.

I n t e r v i e w e t a f E l l e n O t z e n � f o t o : Ty S t a n g e

31

Erik Skibsted Hey

“32

Jeg er ærkekøbenhavner, voksede op inde iBoltens Gård. Først gik jeg på Sølvgades skolerundt om hjørnet, men det var lidt for megetmed røde faner. En dag skulle vi ligefremopføre et skuespil hvor skurken var UffeEllemann som jeg ikke engang vidste hvemvar. Da min mor hørte om det, besluttede vi atjeg skulle flytte skole. Jeg kom ind på IngridJespersens på Østerbro, og der blev jeg gladfor at gå.

Min far kaldte mig Zarah, med tryk på sidstestavelse. Det er et egyptisk navn som mineforældre faldt for – de syntes det lød eksotisk.Nu kalder min mor mig bare Sarah, ligesompå dansk.

Her i baglokalet til min butik sidder jeg ognørder helt ned i min egen verden. Jeg fikbutikken for tre år siden – jeg bor i kvarteretog kom tilfældigt forbi og spottede et ledigtlokale da jeg virkelig havde brug for et værk-sted. Stilmæssigt elsker jeg fragmenter fra1980’erne, for det var et årti hvor det var legaltat være meget teatralsk. Jeg er vild med GraceJones og David Bowie – men der er også et

Da jeg var 23, kom jeg direkte ind på master-uddannelsen i scenografi i London. Det var påCentral School of Speech and Drama. Menefter tre måneder gik jeg ud i erkendelse af atjeg havde lært så meget af min far at det fak-tisk ikke var særligt udfordrende for mig at gåpå skolen. Jeg begyndte at lave smykker ogsælge dem i Soho. Efter et år tog jeg hjem ogarbejdede som stylist på musikvideoer. Men atfå mit eget er klart det bedste jeg har gjort,det er skønt ikke at være afhængig af andresmening, men bare at skabe lige det jeg harlyst til. I starten var det mest tænkt somudstillingsvindue og showroom, men folkbegyndte at kigge herind. Og så tænkte jeg atjeg jo lige så godt kunne lave butik. Jeg er såglad for at det jeg laver bliver modtaget medglæde. Mine ting bliver solgt på Louisiana, ibutikken Storm på Gl Mønt, Aftur på Nørre-bro, i London og Tokyo.

Min datter er et rigtigt ønskebarn. På enmåde er det jo meget heldigt at hun er enpige, når jeg nu hele tiden tager hende medned i prinsesse-verdenen her i butikken.

element fra eventyrverdenen i mine smykker.Jugend-stilen og art-deco er også skønneperioder hvor jeg henter megen inspiration.

Da jeg var otte år syede jeg min første bal-kjole. Jeg får en slags indvendig blokade hvisjeg ikke laver noget kreativt. Gymnasiet inter-esserede mig ikke, så efter 10.klasse tog jegpå kunsthøjskole. Men det var simpelthen forslasket. Jeg var jo vant til fra mine forældre,der begge er designere (Zarah Voigts mor erdesigneren Maria Sander, red.) at det rykkederimelig meget. Så min far foreslog at jeg komi lære hos ham.

Min far var lidt af en troldmand. Han kunnefremtrylle noget eventyrligt ud af ingenting.Han var både scenograf, billedkunstner ogdesigner og havde sit eget modehus i StoreKongensgade og i Paris. Men selvom jeg varhans datter, var det hård disciplin at være ilære hos ham. Det var fuld fart frem. Efternogle år hos ham hvor vi arbejdede på diverseteatre i København og senere på hans godsRosenlund nede på Lolland, begyndte jeg atarbejde for mig selv.

KØBENHAVNERESMYKKEMAGEREN

Født 1976 i København. Smykkekunstner og designer.Indehaver af smykkebutikken Zarah Voigt i Vendersgade, KBH K. Mor til seks måneder gamle Ella. Bor med sin kæreste i KBH K.

I n t e r v i e w e t a f E l l e n O t z e n � f o t o : Ty S t a n g e

Zarah Voight

TOPFLOP

+VÆLG 6 STEDER I KØBENHAVN3 der topper3 der flopper

Tidligere TOP FLOP

Ritt Bjerregaard Kongens Have Et umuligt krydsHalvandet SkelbækgadeMetroen Vanløse Idrætspark

Klaus Bondam Nørrebrogade Field’sMetroen StudsgårdsgadeTingbjerg Palads biografen

Søren Pind Indre Vesterbro KøbmagergadeOperaen Krøyers PladsHavneparken Toftegårds Plads

Peter Aalbæk Jensen Tivolihallen Industriens HusChristiansborg ChampignonbusskurKøbenhavns Lufthavn Huller på cykelstien

Søren Ulrik Thomsen Papirknald, Valby KædeforretningerSøtorvet SøtorvetDrogdensgade Stengade

Pernille Stensgaard Thrane, Nansensgade KøbmagergadeTietgen-kollegiet Nørreport StationTrinitatis Entreprenørskilte

Ditte Gråbøl Ostekælder, Gothersgade Kalvebod BryggeIrmahønen Outlet-butikkerStærekassens guldmosaik Aldi, Gothersgade

35

Af Mads Nørgaard, 44 årDesigner, tøjhandler og husbådsbeboer

CHRISTIANIADet holder måske ikke alt hvaddet lovede, men Christiania erstadig noget helt unikt. I al sinpragt og mangel på sammesymboliserer den såkaldte fri-stad en rummelighed og endrøm om at tingene måskekunne gøres på en anden måde.Alene dét er umådeligt værdi-fuldt og ganske enestående, ogsikkert er det i hvert fald at hvisdet forsvinder, kommer deraldrig noget andet der bareligner Christiania. Slige ting kan det være værd atværne om.

KALVEBOD BRYGGESikke noget lort. Prøv at kiggeover på den anden side af hav-nen og se hvor elegant det kangøres. I stedet for at tale såmeget om busterminalen påRådhuspladsen, kunne vi såikke i stedet diskutere hvilkenaf bygningerne på KalvebodBrygge der først skulle rivesned?!?

ALLE DE NYE GALLERIERPÅ ISLANDS BRYGGEHer eksemplificeret ved GalleriChristina Wilson. Byen er blevetmeget større rent fysisk, ja,men mentalt og kunstnerisk harden lagt alen til ved alle deglimrende gallerier der er åbnetpå Bryggen – Nicolai Wallnervar den første, andre gode er fxNils Stærk, Andersen-s og Hz.Altid relevante udstillinger, somoftest fra de yngre genera-tioner, altid god stemning, somregel en rejse værd.

DET STORE HUL I HAVETHVOR HELGOLAND MANGLERBadeanstalten Helgoland er eninstitution i byen, både sommerog vinter. Om sommeren foralle lystbaderne og alle de der isidste omgang bare nød ter-rassen med udskænkning, madog musik. Om vinteren for alleos vinterbadere der havdedenne lille perle som et vigtiganker i tilværelsen. Vi har fåeten fantastisk strandpark og takfor det. Nu mangler vi bareprikken over i’et, og den harlige præcis den der specielleturkisgrønne farve og skal liggederude i nordenden lige vedSundby Sejlklub.

FLYVEFISKCopenhagen Water Taxi. Enenkel ide i en smuk udførelse.Alt for få kender til dette frem-ragende produkt: Der findes envandtaxi i Københavns havn!Man ringer bare 32.964.964 også kommer de og henter en derhvor man står ved kajen, og såbliver man sat af hvor mangerne vil. Cyklen tager de medombord, og der er masser afplads til både drinks, picnic,sightseeing og det der er værreog andet, og betjeningen er itop! De sejler året rundt, så hvisdu ikke har prøvet det endnu erdet bare om at komme af sted!Nu!

TOMAS-TOGET PÅ STRØGETDet kører om sommeren, detkører op til jul, og det er ikke tilat holde ud! Et lille latterligtfuttog, der drøner op og ned afStrøget, som visse steder iforvejen er stærkt skæmmet afgrimme stativer med tøj ogandet hejs ude på gaden. Totaltfjollet, som om vi befandt osmidt i et sommer cirkus. Somom vi var til byfest. Må vi ikke snart blive fri! Hvorbliver æstetik-politiet af?

TOP FLOPfoto: Anders Ojgaard

Foto

: Fly

vefi

sk

36

Nu går grænsen ved Faxe eller Haslev, 40minutter længere sydpå, oplyser ejendoms-mægler Lars Lundsteen fra Nybolig.

BØRNEFAMILIER BLIVER I BYENSelvom man i øjeblikket ikke nødvendigvis beta-ler topskat for at kunne bo i Kbh K, har londoni-seringen faktisk været i gang i snart 100 år. Daman byggede de nye arbejderkvarterer Vester-bro og Nørrebro til den voksende bybefolkning i1870’erne, flyttede folk rask væk derud, og indreby blev hurtigt til city. Men først midt i1990’erne, da byen for alvor kom ud af 80’erneslavkonjunktur, blev København en velhavendeby, og boligpriserne begyndte at presse alminde-lige lønmodtagere med ønske om at bo i hus,længere og længere ud af byen.

Resultatet er at en hel del børnefamilier sam-tidig er blevet boende i byområdet, fordi de ikkehar råd til at flytte i hus i fx Brønshøj eller Valby,og heller ikke ønsker at blive pendlere. Og derestilstedeværelse har sat sit præg på områder somVesterbro og Nørrebro der var nedslidte i startenaf 90’erne. Nu er store dele af disse kvartererbysanerede, to-værelses lejligheder er blevetsammenlagte, har fået badetårn, samtalekøkke-ner og grønne gårde.

Men hvad betyder udviklingen for byens øvri-

orestil dig Kbh city en onsdag aften i2020. Klokken er lidt over syv. Der spad-seres ned ad mennesketomme Gothers-

gade. Personalet på Starbucks har låst døren, ogstolene er stablet op på bordene. Der er lys ienkelte kontorlandskaber i de gamle borgerhu-se, ellers mørkt bag de fleste ruder. Folk er påvej hjem – hjem til forstæderne og oplandskom-munerne på resten af Sjælland, for det er her dealmindelige mennesker bor. Indre by er et stedman arbejder og shopper, ikke et sted man bor.Det er kun yderst priviligerede, usædvanligt vel-havende mennesker, der har bopæl i K.

Ovenstående scenarie ligger egentligt ikke såforfærdeligt langt væk fra realiteterne.Sociologen Henrik Dahl beskriver det som lon-doniseringen af København – Londons finansi-elle kvarter, the city, har nemlig for længst gen-nemgået udviklingen fra boligkvarter tilerhvervsområde. Boligprisernes himmelflugtbevirker at bykernen bliver mere og merepræget af kontorer og erhvervslejemål, mensalmindelige lønmodtagere som arbejder i byen,må rykke længere og længere væk for at finde enprismæssigt overkommelig bolig. For fem årsiden skulle en familie med to børn til Køge-området for at få et hus til under to millioner.

KØBENLIVS

F

A f E l l e n O t z e n � g r a f i k A n d e r s O j g a a r d

<

KULTUR: HVEM ER KØBENHAVNERNE?

37

ge kvarterer? Og hvem er det egentlig derpræger bybilledet på Amager, Nørrebro,Vesterbro, Christianshavn, Frederiksberg ogØsterbro?

DE FEM KØBENHAVNERTYPERI en undersøgelse af Københavnernes livsformerfra 2003 peger Henrik Dahl på fem københav-nertyper: Hjemskaberne, karrieretyperne, deselvstændige, katalysatorerne og de udsatte.

Hjemskaberne har en stærk tilknytning til dereslokalmiljø – de udgør ca 40-50% af københav-nerne og arbejder, som journalisten PernilleStensgaard skriver i sin bog om København fra2005, for at kunne holde fri. De bor ofte i for-stæder tæt på byen som Valby, Brønshøj,Husum og Amager.

Karrieretyperne prioriterer bylivet, arbejdet ognærhed til de mange tilbud byen har. De udgøromkring 30% og omfatter både børnefamilier ogenlige – og de præger indre by, de indre brokvar-terer samt særlige enklaver på Østerbro,Frederiksberg og Islands Brygge.

De selvstændige udgør kun 5%, prioriterer virk-somheden højt, og tit smelter arbejde og fritid

sammen i deres hverdag. Gode parkeringsfor-hold og tilgængelighed har høj prioritet, og debor på brogaderne og i dele af indre by.

Til de udsatte hører gruppen på overførselsind-komster eller med midlertidigt arbejde.Gruppen udgør 10-15% og bor især i Sydhavnen,hvor 50% af boligerne er almennyttigt byggeri,og i dele af Amager og Nordvest. Højeste priori-tet er at få mere styr på deres fysiske og socialeomgivelser, og de bor ofte i områder som deikke selv har valgt.

KATALYSATORER PÅ AMAGERAmager er et af de kvarterer hvor den typiskebeboer er hjemskaber, tjener under 250.000 omåret, men heller ikke er fattig. De har ikke langeuddannelser, men er heller ikke ufaglærte.

Men en ny gruppe er så småt begyndt at rykkeud på øen. Katalysatorerne udgør ca 5-10% afbyens befolkning, de er projektmagere og igang-sættere. De tjener penge ved at håndtere symbo-ler, arbejder som reklamefolk, journalister,tekstforfattere, kunstformidlere, foredrags-holdere osv. “Til forskel for karrieretyperne harde ikke så megen magt, men de har indflydelse,”understreger Henrik Dahl.

“Amager er socialdemokratisk himmerige,”

HAVNERFORMER

Mens boligpriserne stiger, rykker familierne længere ud på Sjælland.De, der bliver tilbage, ændrer bybilledet. Londoniseringen af København er i fuld gang.

38

fortæller Pernille Stensgaard. “Men her flytterkatalysatorerne hen fordi de er ved at få fnidderaf at det hele er så pænt inde i byen. Stedet frem-hæves som ‘det sidste rigtige København’, ogkatalysatorerne flytter derud, fordi det ikke harændret sig endnu. Det forhold at tiden har ståetstille, opfattes som autenticitet. Og nostalgi eren meget stærk følelse,” fastslår PernilleStensgaard.

Når katalysatorerne flytter til et område, derindtil for ikke ret mange år siden stadig blevomtalt som “lorteøen”, hænger det sammenmed at de ikke rigtig vil vedkende sig deres egnepenge, mener Stensgaard. “Man vil gerne se sigselv som en storby-boheme og ikke som en jour-

pædagoger og lærere. Det vil gerne se sig selvsom et lidt flippet, bohemeagtigt sted.” Men påtrods af både Vesterbro og Nørrebros ry somholdepladser for venstrefløjen, viser de senestevalg at en stor del af vælgerne i begge kvartererer begyndt at stemme borgerligt.

“Venstre har ligeså mange vælgere påNørrebro som Enhedslisten,” siger PernilleStensgaard. “Men det er noget man fortier, forder er altid nogle grupper der føler de har ret tilet kvarter”.

CHRISTIANSHAVNForestillingen om at have ‘ret’ til et kvarter duk-ker også op på Christianshavn. Gennem de sids-te 100 år er det det københavnske kvarter derhar forandret sig mest. Helt frem til 90’erne varbydelen et arbejderkvarter der husede ansatte påB&W værftet. De gamle lejligheder fra 1700-tal-let var nedslidte, og i 60’erne og 70’erne flyttedestuderende ind og købte ofte ejendomme billigt.I 1995 lukkede B&W imidlertid. Nu er bydelenpræget af “radical chic” – katalysatorer og karri-erefolk der istandsætter de gamle bjælkehuse ognedstemmer højhusbyggeri som de ikke synespasser ind.

“Det er det sted hvor de mest velhavendestemmer mest til venstre for midten. Der er engruppe ældre akademikere som stadigvæk er68’ere, og som er lokalpatriotiske på en særligmåde. De går simpelhen sammen om at boykot-te ting de ikke synes er ‘rigtigt’ Christianshavn.De bryder sig ikke om store penge og noget derbryder med stedets historie – de er fx stolte overat have stoppet byggeriet af højhuset på KrøyersPlads. Det er bare ikke skide smart hvis du harJyllandsposten liggende på dit dørtrin om mor-genen – det bliver bemærket. Der er en lukket-hed omkring de rigtige værdier,” fortællerPernille Stensgaard der var upopulær i sinChristianshavner-opgang i 80’erne fordi hunsom journalist-studerende holdt JyllandsPosten.

FOR-CHICKNINGBeboerne på Østerbro og Frederiksberg har

nalist på Danmarks Radio der tjener 45.000 ommåneden. Derfor kan man ikke se sig selv somet borgerdyr i et nærmest schweizisk perfektboligkvarter,” siger hun.

Da Gitte Broeng skulle købe ejerbolig i 2004,overvejede hun ydre Nørrebro, men endte medat vælge Italienskvarteret på Amager, fordi “manhar en fornemmelse af at der er ved at ske nogetherude.” Hun er kunstformidler og arbejder pået galleri i indre by. Hun oplever Amager som etsted hvor man ikke føler sig klemt inde, menderimod har plads og nærhed til vandet.“København kan godt virke meget færdig i for-hold til fx Berlin hvor jeg tidligere har boet. Menpå Amager er der mange ‘huller’. Jeg kan godtlide den lidt tilfældige sammenblanding af indu-stri og villakvarter – det hele er bragt sammenpå en lidt uorganiseret måde. Det minder migfaktisk om Nørresundby,” fortæller hun der selver vokset op i Aalborg.

Den forklaring vækker genklang hos PernilleStensgaard. “For katalysatorerne er Amager nytland, og de vil ikke ind i noget der er færdigt. Dehar travlt med at omforme deres omgivelserhele tiden og henter megen energi i det kaotiskeog ufærdige. Islands Brygge er allerede lidtpassé fordi det er færdigformet. Derfor må devidere til Amager og Refshaleøen hvor der ikkeer så stramt et reglsæt for hvad man må – ateli-er sammen med bolig osv.”

LOKALPATRIOTISMESelvom Nørrebro og Vesterbro tit rubriceresunder samme hat, er der stadig stor forskel påde to kvarterer. På Ydre Nørrebro er der 20%almennyttige boliger, 15% på indre Nørrebro,men kun 4,9% på Vesterbro. Det er oftest i dealmennyttige boliger at de socialt marginalisere-de bor. Så er der den historiske ballast:“Nørrebro er et meget mere politisk sted endVesterbro, og har altid været det,” siger PernilleStensgaard. “Det ved folk, og de flytter derindeller lader være af samme årsag.”

“Vesterbro er først og fremmest studerende,

Hjemskabere 40-50%

Katalysatorer 5-10%

Udsatte 10-15%

Selvstændige 5%

Karrieretyper 30%

KØBENHAVNERNE

39

aldrig været lokalpatriotiske i samme grad.Begge er kvarterer anlagt til bedre folk – gader-ne er bredere, lejlighederne som regel større, oghvad udvikling angår er Østerbro og Frederiks-berg de mest stabile kvarterer. “Frederiksberghar haft et stabilt konservativt styre som vedhvad deres vælgere vil have. Her er man ikkeflippet ud i eksperimenter, og i 70’erne bekæm-pede man ligefrem de kollektiver der flyttede indi de store villaer,” siger Stensgaard. Selvom villa-vejene på Frederiksberg traditionelt har væretpræget af ældre mennesker, er der begyndt atkomme en del børnefamilier. De er tiltrukket afde store parker og ikke mindst af kommunenspasningsgaranti.

Men vil København undgå at ende som Londonom 15 år, er billige boliger den eneste måde atbremse udviklingen på, siger Henrik Dahl. “Igamle dage sagde man at den første fattige i etkvarter startede en forslumningsproces. Menman skal bare ikke være blind for at den førstevelhaver i et kvarter også starter en proces hvorområdet pludselig bliver chikt. Ingen kan sigeom projektet med at bygge billige boliger vil lyk-kes. Det eneste der kan gøres ellers for at undgåLondoniseringen er at forbedre infrastrukturenrundt om København, og derved afbøde densvirkninger,” slutter Henrik Dahl.

des mave, og selvom de stadig boede på drengenshummer i kummerlig fugt, så var de på marke-det. De kiggede efter hus, og så skulle alting nokblive godt. De spinkede og sparede og beggehavde et glædesløst job, men det gik nok, for devar vant til at lide. Vant til at undertrykke dereslyster, længsler og behov for the greater good of

their parents, og således paraderer de nu deresrigtighed ned ad Strædet, en eftermiddag i janu-ar. Her møder de så denne dagdriver, som godtkunne være hvemsomhelst og også mig. Dennedovne slambert, denne nasserøv, denne lykkeligeusling som smiler med øjnene og spiser is og erhelt igennem lykkelige Jim. Sådan ser det ihvert-fald ud gennem deres øjne. Mr Happy Freeloadpo-fucking-tatoe. De spejler sig selv, mens desmalltalker, og deres spejlbilleder er forgræmme-de og for tidligt bitre. Åh, hvor de ønsker hamulykke, denne is-spisende djævel. Alt ondt ønskerde for nasserøven. Nu fortæller han oven i købetat han er kunstner. Og lever af at møde sådannogle som hende og træmanden og fortælle omdet til andre, og den ulykkelige københavnerpigegræmmes mens hun for sit indre øje ser sit fostersortnes til en hæslig deform ondskab der ikke erhende, mens hendes mand vagt aner sin indretomheds umådelige ocean, og skubber en tykaurisk mur foran sig, så den kan afstøde glædender strømmer ham imøde. Han vil ikke røres afden glæde, men bliver nødt til at smile. Det skalgå ordentligt til. Og så snakkes der ellers lidt, påmetrofacon: Hvordan går det? Og hvad så? Ognoget nyt? Og griseøjne på stilke af misund, ogpyh hvor ser det ud til at gøre ondt på manden,tænker dagdriveren, som kunne have været hvil-ken som helst ordentlig fribytter, og ynker singamle ven. Fokusgrupper, sidder han med, sigerhan – på en konservesfabrik. – Jo, spændende,absolut spændende, hykler de til hinanden, og enlille melodi fløjter ind i hovedet på dagdriveren:Hykle til hinanden, hykle til hinanden, vi kanaldrig blive fri, fri for alt det rudekuverte-ri.Så titter vi lidt mere og siger – ‘vi må ses’ og ‘visnakkes’ og ‘hej hej’ og ‘hils’, og så er den skidslået og livet går videre mens København tænkersit og firetogene fylkes af vorden, mens jeg dalrervidere mod Vesterbro.

orleden kunne jeg have forvildet mig entur ned ad Strædet i indre by, mens jegspekulerede på at denne verdens lokale

består af tilflyttere, og at alle ordentlige køben-havnere således er fra provinsen. Strædet erparallelgaden til Strøget hvor alle de færdes somvirkelig hører til i den indre by, eller som for alt iverden vil se ud som om de gør. Her kan en hvil-ken som helst drønnert komme danderende meden softice i hånden og pludselig løbe ind i det herpar som jeg måske gjorde forleden. Et par rigtigekøbenhavnere, den ene fra Nykøbing Falster, denanden fra Holstebro. Fransk opdragede, pligt-opfyldende og fuldkommen ulykkelige menne-sker som har forudbetalt alt på ordentlighedensalter. Her har de gjort alting rigtigt, og så er deendda ulykkelige. De har aldrig for alvor lavetulykker. Pigen har altid været en sød pige, stillevelopdragen, og med hænderne i dén grad overdynen i alle opvækstens forhold, mens drengenflinkt har spist sin grød for at slippe for de pryglhan ellers anede i udsigt. Da de kom i skole, lave-de de begge to, uafhængigt af hinanden, allederes lektier hver dag. De lavede også lektier, nårde havde fri. For forsynet, i fars og mors skikkel-se, fortalte dem at hér var nøglen til lykke, mensde så udslukt på børnene. Så blev de teenagere ogdelte uartigt en flaske sød vin med tvivlsommevenner og smadrede fnisende en rude. Senereskulle de naturligvis på gymnasiet og på univer-sitetet hvor de pligtopfyldende stred mod opfyl-delsen af barndommens løfter om lykke.Drengen ville visdommens lykke. Han ville væreklog, og først og fremmest æres, og respekteressom en god mand, ‘Un hombre bueno’.Ulykkeligvis besad han ikke nogen videre origi-nalitet, men han sled til gengæld bravt og unde-de sig hverken rist eller ro før han endelig fik sinskuffende embedseksamen. Pigens drømme omlykke var vilde, men hun måtte have hænderneovenpå dynen for at føle sig tryg, så hun spejledesin vindtørre far i alle hun mødte, indtil hunmødte drengen som gav hende tryghed med sitfiskeblå blik. Han skulle nok sikre hendes børnen god opvækst. Ligesom hendes far havde gjort.Sådan. Nu skulle man tro lykken var nået. De varfærdige, og de skulle giftes. De ventede sig i hen-

MENNESKERFAKTA

Pernille Stensgaard (f.1960)Journalist ved Weekendavisen og forfatter.Har skrevet København - folk og kvarterer (2002, 2005)Mor, børn og far (2003)Skagen (2004)

Henrik Dahl (f.1960)Sociolog og forfatter Medstifter og partner i analysefirmaetExplora A/S. Har bl.a. skrevet Hvis din nabo var en bil (1997, 2005)Mindernes Land (2005)

Hvordan går det?På sin vej gennem byen møder livskunstnerento rigtige mennesker, to københavnerlivs-former, som går på arbejde og hjem og serfjernsyn. Her beretter han om københavnerierdirekte fra fronten.

F

A f C l a u s A n k e r s e n

40

A f E l l e n O t z e n � f o t o : Ty S t a n g e

41

som en rapper der gik en stor bue udenom denvoldsforherligende, sexistiske stil og i stedetskrev politiske tekster med et socialt fokus. ICleveland var han blandt andet kendt som lederaf workshops, hvor han underviste unge i hiv ogaids-oplysning. Hans mål var at nå ud til et langtstørre publikum end hjembyens. “Hvis du kanklare Cleveland, kan du klare hvad som helst”,som han selv formulerer det. I 2004 spilledehan opvarmning for den californiske gruppeBlackalicious under deres Europa-turné. Da denåede København, ledte Jahi efter den køben-havnske grafitti han havde hørt så meget om. Påhjørnet af Istedgade spurgte han en tilfældig for-bipasserende bilist om han vidste hvor den var.Det gjorde han.

Bag rattet sad DJ Typhoon, også kendt som pro-duceren Sonny B fra NBTB. Sonny viste Jahiblandt andet frisen The Big Bang Theory vedH.C. Ørstedsværket på Sydhavnen. Grafitti-turen blev starten på et frugtbart samarbejdemellem de to hip-hoppere.

– Hvad er det ved undergrundsmiljøet i København

der kan interessere en succesfuld amerikansk rap-

per?

“Der er en åbenhed, jeg ikke har oplevet andre

n by uden grafitti er en død by. I hvert faldhvis man skal tro den amerikanske rapperJahi der er aktuel i næste måned med pla-

den The Soul Hop Sessions, produceret iKøbenhavn. Heldigvis for Jahi skorter det ikkepå innovativ grafitti i København. Det faktum,samt mødet med det dansk-svenske hip-hop kol-lektiv Nobody Beats the Beats (NBTB), har gjortKøbenhavn til en by der ifølge ham selv “åbnerfor hans kreative sluser”.

Jahi beskriver København som sit andet hjem.Han bor her adskillige måneder om året og ermed koncerter i Ungdomshuset på Jagtvej ved atvære et velkendt navn på den danske musik-scene. Hans single Radio Raheem, hvor hanblandt andet analyserer den danske jantelov, harværet Ugens Uundgåelige på P3. Han er født ogopvokset i industribyen Cleveland i Ohio, ældstesøn i en familie hvor faren var en sjælden gæst,og hans mor havde travlt med to forskellige jobfor at forsørge familien. Rapmusikken blev etfristed for den unge T.J, som han hed dengangfør han tog det afrikanske navn Jahi – det bety-der “værdighed” på swahili.

GRAFITTITURI løbet af 90erne slog Jahi sit navn fast i USA

Katten fraCleveland

<

KULTUR: EN AMERIKANSK HIPHOPPER I KØBENHAVN

Kan du klare Cleveland, kan du klare klare hvad som helst.Også København, åbenbart, for den 34-årige rapper fra Ohio,Jahi, bor her flere måneder om året.

E

»

42

steder i Europa. Jeg kan mærke det allerede nårjeg sidder i flyet til Danmark. København er ikkestresset, det er et frirum. Det er her man finderægte hip hop. Det er uden plastik, det er ikkekommercielt. Teksterne er ikke så kvinde-fjend-ske som i megen amerikansk hip hop. Der find-es selvfølgelig nogen der skriver misogyne tek-ster, men jeg har mest hæftet mig ved den meresofistikerede danske hip hop. Viben er stadigpositiv, slet ikke så barsk som den er i de ameri-kanske hip-hop miljøer. Hvad angår musik-kollektivet Nobody Beats the Beats, så har vi virke-lig connected. Vi er som en familie nu. Det fedeved København er at folk sætter pris på det jegvil kalde old school hiphop. Med old school menerjeg, at det har en affinitet til det hip hop manhørte i perioden 1992-96. Folk havde noget påhjerte. Men det er ikke outdated af den grund.Det er en meget organisk lyd – og der bliver sagt

noget i teksterne. Forleden hørte jeg en ungdansk rapper der kalder sig StickUp Jakob. Hanrappede på dansk, og jeg forstod ikke et ord Mender er noget over hans flow, jeg er vild med det.Dermed ikke sagt, at alle danske cats er dybt ori-ginale.”

– Cats?

“Ja altså hiphoppere. Men hvad angår Køben-havn, så er der fire grundlæggende elementer ihip hop der er tilstede her. MC’ere, grafittikunst,

ikke handler om store biler og frække neger-numser i Clevelands ghetto. Det handler omeveryday people, mennesker som du og jeg deroplever at nogen i ens omgangskreds opfører sigsom en kamæleon. Vi havde en fælles forståelseomkring rap-musikken, og det handler ikke omat prøve at tilkæmpe sig stodderkonge-tronen,som fx Jokeren og L.O.C synger meget om. Dethandler om at have noget på hjerte, og det harJahi.”

break dance og DJs. Det er langtfra alle storbyeri Europa hvor fx grafitti-kunsten er så allesteds-nærværende som her.”

– Nu er det jo ikke sådan at al grafitti nødvendigvis

er kunst. Og nogle mennesker synes den er direkte

irriterende, når den pludselig er sprayet op på deres

husfacade?

“Nej, og jeg synes da heller ikke al grafitti er fed.Fx her i Viktoriagade er der et stort rustent hjer-te med noget grafitti på. Det er nogle virkeligtslappe tags. Men hiphop kulturen er jo global –det er et stort træ med mange blade.”

JANTELOVEN ER IKKE DANSKTitlen på Jahis single, Radio Raheem, er en refe-rence til en karakter fra Spike Lees film Do the

Right Thing fra 1989 – en af de første amerikan-ske film der går tæt på dagligdagen hos densorte middelklasse i USA. Teksten handler omat rette ryggen og holde fast i sin stolthed selvnår folk man ellers stoler på vender en ryggen. “Det, I kalder jante-loven, er jo ikke noget dan-skerne har opfundet,” fortæller Jahi. “I USAfindes det også, vi kalder det bare for hating. Dérgælder det om at børste sine skuldre af og gåvidere.”

Jahis danske kollega Sonny B supplerer: “Det,der tiltalte mig ved Jahis tekst-univers var at det

JAHIFAKTAJahi (udtales dja-hee) er født i 1971 iCleveland, Ohio

Debuterede med singlen Power Moves i1997. Har siden spillet med bl.a.Blackalicious.

Pladen The Soul Hop Sessions udkommeri februar på Sonny B Recordings / EMIDernmark.

Efter nogle år i Oakland, Califoriniendeler han nu sin tid mellem Cleveland ogKøbenhavn. Far til tre børn.

»

tdcmobil.dk

Sms ubegrænset for 99 kr./md.

Mobilabonnementet MaxSms er uopsigeligt i 6 mdr. Sms-prisen gælder kun for privatforbrug til danske mobilnumre i Danmark.

Sms alt det du vil – uden at få nedtur over regningen med et MaxSms abonnement.

Få info og en Truetone for 0 kr.Få løbende info om gode tilbud, konkurrencer og markedsføring om mobiltelefoni via sms og telefonopkald fra TDC Mobil. Send en sms med teksten Max13 mellemrum og dit mobilnummer til 1202 og tilmeld dig, så får du også en Truetone for 0 kr. Det koster almindelig sms takst, og du kan altid afmelde dig ved at sende en sms med nejtak til 1202.

MaxSms· 99 kr./md. i abonnement

· 99 kr. i oprettelse

Mindsteudgift i 6 mdr.: 693 kr.Ved betaling via BS

Øvrige priser

· 99 øre/påbegyndt minut · 0 øre/sms

· 3 kr./mms • 25 øre i opkaldsafgift

44

aris’ metro groover og gynger. På Wienstorve og stræder demonstrer de yppersteklassiske musikere deres færdigheder. I

Moskvas undergrund spiller hele små symfoni-orkestre. Og London er et overflødighedshorn afmusik, gøgl og performance.

Hvorfor skal det så være sådan en jammer atbevæge sig rundt i det indre København?

KBH har spurgt Henrik Marstal, der ikke blotselv er musiker med base i København, menogså har skrevet bøger om dansk kultur og for-holdet mellem musik og samfund. Vi invitererham til en spadseretur i de københavnske gåga-der.

Og vi har den gademusik vi fortjener, slår hanfast, allerede da KBH møder ham på Rådhus-pladsen. Vi danskere er ganske enkelt ikke kvali-tetsbevidste nok når det kommer til gademusik.

vandreturens første indslag strømmer os i mødefra indgangen til Rådhusarkaden: En enlig saxo-fon der jamrer sig vej gennem jazz-standardenAll Of Me. En skinnende ti’er lyser op i læderka-sketten foran den forhutlede træblæser.

“Et andet problem er at konkurrencen blandtgademusikanter i København ikke er høj nok.Jeg tror der er sådan et hierarki blandt gade-musikere hvor de musikere som er i stand til attjene penge, erhverver sig en status der betyder,at de har ret til fortovet. Og i byer vi normalt vilsammenligne os med som Paris og Berlin, erder kun plads til de gode musikere, mens der iKøbenhavn åbenbart ikke er nok mennesker derer interesserede i at spille på gaden.”

Han peger på at Velfærdsstaten bidrager til atfå musikere må ty til gaden for at få smør på brø-det eller nye strenge på violinen.

“I modsætning til mange andre lande betragtervi i Danmark gademusik som en avanceret formfor betleri snarere end et kvalitetspræget tilbudtil alle os der bevæger os rundt i byrummet. Vitænker ikke over at det faktisk kan være bedre,”siger Henrik Marstal.

“Hvis der sidder en mand og spiller ubehjæl-peligt harmonika eller mundharpe nede på hjør-net, og man alligevel giver ham fem kroner,fordi det er synd for ham at han skal sidde derog fryse, så er det jo en opfordring til at han skalblive i byrummet: ‘Det er fedt du sidder dermakker – bliv endelig ved med din elendigemusik’.”

RETTEN TIL FLISENVi er altså selv med til at opretholde det dårligeniveau. Det maner til eftertanke da tonerne fra

Gadejammer!Har København Europas dårligste gademusikere? KBH har sat ørerne på prøve i Københavns gågader.

P

STAIRWAY TO HELLEn trup på fem Peru-indianere har erobretstrøgets bedste scene: foran Danske Bank påGammeltorv. De har lagt an til endnu en gen-nemspilning af Stairway to Heaven udsat forpanfløjter, charango og synthesizer. Lyden ervelkendt for enhver der færdes i de større danskebyer og kan høres i miles omkreds.

“Det er et interessant fænomen med disseomrejsende sydamerikanske orkestre. Tagerman til Hamburg og stiller sig på banegården,møder man nogle man tror er de samme men-nesker. De spiller samme repertoire og gør detpå nøjagtig samme måde.”

Henrik Marstal mindes også at have stødt påde panfløjtebevæbnede indianere i den lilleengelske by Chester, mens skribenten husker athave iagttaget klonerne i Nice.

Wind og Streets of London. Det er gadeoptrædenaf den arketypiske slags. Skramlende autentiskog lige ud af landevejen.

Henrik Marstal peger på at der er sket enenorm udvikling af bykulturen i Danmark gen-nem de sidste ti år.

“Selv om vi stadig lever i et koldt klima, er destore byer i langt højere grad blevet steder hvorman lever på gaden – hele ’coffee to go mentalite-ten’. Byrummet er kommet til at minde mere omdet vi kender fra Sydeuropa hvor folk lever og bru-ger en stor del af deres dag på gaden, og fortovetfaktisk er blevet til en stor gående cafe. Og dersynes jeg det er interessant at nogle dele af byrum-met slet ikke er fulgt med, fx gademusikanterne.”- For hvis der havde stået en cafeejer bag denne her

store gående café, ville han næppe have hyret præcis

de musikere?

“De er overalt. Det er sådan en global gademu-sikform som er med til at binde byrummenesammen ved at tilføre den samme musik i allebyrum. Det synes jeg faktisk er en ret fascine-rende tanke selv om jeg ikke synes det er særligfedt at høre på.”- Lidt ligesom man finder en McDonald restaurant

i enhver europæisk gågade?“Ja, det er et eller andet sted den samme formfor globalisering der sætter sig igennem – enkulturel globalisering.”

DEN STORE GÅENDE CAFÉLængere nede ad Strøget forsøger en enlig musi-kant at trænge igennem pustet fra panfløjternemed hjælp fra en stålstrenget guitar. Medblåsprængte fingre og hæs stemme slider hansig vej gennem klassikere som Blowing in the

<KULTUR: GADEMUSIKANTER

A f J e p p e V i l l a d s e n � I l l u s t r a t i o n e r : J o n a s M a d s e n

46

“Nej, lige præcis. Når jeg tænker tilbage på for tiår siden da jeg boede på kollegium i den indreby, kan jeg godt undre mig over at tingene ikkehar ændret sig. Musikken er ikke blevet bedreoverhovedet.”

SANGE FRA ANDEN REVLEVed Storkespringvandet står den på percussion.To unge fyre lægger alle kræfter i på to afrikan-ske håndtrommer. De har samlet opmærksom-hed fra en mindre halvmåneformet skare der serud som om de ikke helt ved hvorfor de står der.Det prøver de to musikere så at huske dem på.Det er energisk, det er højt, og det er helt ude aftakt.

“Generelt må man sige at gademusikerne harhaft svært ved at skabe respekt for deres fag. Deter svært for moderne byboere at holde af lydenaf traditionelle musikinstrumenter. En harmo-nika lyder sgu ikke af bykultur, og heller ikke enviolin. Det er instrumenter fra landet eller udefra havet, og mange bliver generet af den lyd derkommer – den passer ikke sammen med detbyrum som de ser sig selv som en del af.”– Og den kontemporære musiklyd – pop- og rockmu-

sikken – har aldrig rigtig fundet fodfæste i gaderne.

“Nej, ikke for alvor, og det kunne den godt havegjort for man kan tage en elektrisk guitar og enlille batteridrevet forstærker og stille sig op ogspille. Men rockmusikken lever ikke på gadenpå den måde; dens natur handler mere om at ståi øvelokaler, i koncertrum og på plade. Rock-musik har at gøre med autenticitet, og en sel-vhøjtidelighed i forhold til det at være musiker.Folk skal komme til én og høre hvad man har atbyde på, og det sker mildt sagt ikke når man stil-ler sig op på gaden og spiller.”

PENGENE – ELLER VI SYNGER!Vi er nået til strækningen ved Illums hoved-indgang. Her er der godt nyt for tilhængere afden australske aboriginal-musik: En bleg, deter-mineret vesterlænding prøver kræfter med dettraditionelle australske blæseinstrument, didge-ridoo’en. Det generer ikke ret meget, og placerin-gen på gågaden virker som et indlysende alterna-tiv til de overfyldte kommunale øvelokaler.– Hvis vi skal opsummere, kunne det lyde som om

du mener de danske gademusikanterne burde over-

tage Frelsens Hærs motto: ‘Pengene – eller vi syng-

er’.

“Ja, og jeg er bange for det aldrig ændrer sig – atdanskerne har den musik de fortjener.”

Længere oppe ad Købmagergade er en lilledreng blevet sendt i byen med et keyboard. Denstår på julesange i anledning af højtiden. Folkhaster fortravlede forbi. Han ser ikke glad ud.

»

Copenhagen XInternational By- og Boligudstilling 2002-2012

Copenhagen X er et partnerskab mellem Fonden Realdania, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune og operes af Dansk Arkitektur Center.

������������ ���������������������� ������� ������������������������������ �������� ��!!��"#���� ������������ ����������������������$

!%�����&'((($)�&��� ���*$��

FÅ OVERBLIK OVER HOVEDSTADENS NYE ARKITEKTUR PÅ WWW.COPENHAGENX.DK

NY BYGUIDE TIL DIN HOVEDSTAD80 sider

KR 50,-�+�������, ������������������������������������������� �����

48

Hollywood, Los Angeles ligger Beauty Bar.Hvis du ikke ved hvor du er på vej hen, vil duuden tvivl tro at du er gået forkert når du træ-

der ind i den halvmørke bar. Lokalet er et kom-plet remake af en skønhedssalon fra 1950’erne.Hvor der ikke er spejle, er væggene malet pinkmed glimmer. Rundt omkring står der små rul-leborde. Stolene er gamle vippestole med storehårtørrerhjelme. Kun en stor bar afslører stedetsprimære formål. Den fylder det meste afvæggen, og blandt gin- og vodkaflasker stårgamle pudderdåser og hårprodukter. Cocktail-kortet byder på Miss Clariol (amerikansk hår-produkt), Platinium Blonde, French Flip (kendt

mange turister som mig der har hørt om barenog er nysgerrige, men hun har også sine fastekunder der kan lide at nyde en cocktail, mens degør sig klar til at fyre den af.

Konceptet er nu mest for sjov og forventes ikkeat blive taget seriøst. Heldigvis er baren da ogsåfyldt med unge punk rock typer. Fyre der alle lig-ner kloninger af Ramones: sort hår, bleg hud,læderjakke og t-shirts med tryk og store farverigetatoveringer på de bare overarme og blege pigermed store røde læber og platinblondt hår. Hveraften vender en DJ plader. Musikken denne aftenbyder på et mix af ny garagerock og gamle kendi-ser fra 1970’erne og 1980’erne.

fra utallige husmødre i amerikanske film fra60’erne) og Blue Rinse (kendt af mange danskebedstemødre).

BLEG HUD OG LÆDERJAKKEFor bare ti dollars kan du få lagt en manicure ogdrikke en martini. Ved de små rulleborde arbej-der skønhedsassistenter, og jeg tager hele pak-ken og sætter mig ned ved Yvons bord med mindrink. Yvon anbefaler mig navyblue neglelak ogforklarer at en mørk farve er god hvis man ikkehar lange negle. Hun fortælle mig om sine kli-enter, mens hun med sine muskuløse hændermasserer mine fingre. Der kommer selvfølgelig

Manicures & MartinisA f J o h a n n e L ø g s t r u p <

LOS ANGELES: BEAUTY BARS

FRA VERDEN

I

Hvorfor er der altid lang kø til dametoiletterne? Nyt barkoncept i USA løser dét problem.

49

Den første Beauty Bar åbnede for ti år siden iNew York. På 14th street i Lower Eastside fandthipster, entreprenør og manager Paul Devitt enskønhedssalon hvis indretning var urørt siden1960’erne. Her opstod idéen om at omdannestedet til en bar uden så mange forandringer.Han overtog lejemålet og hele stedet som detvar. Baren blev en succes, og i dag findes ogsåBeauty Barer i San Francisco, Las Vegas og altsåi Los Angeles.

DET RIGTIGE MIXI de tre nye byer på Beauty Bars landkort harPaul Dewitt ikke været lige så heldig som i New

det fordi Beauty Barens stil er så ærkeameri-kansk som den kan blive. Men allerede et besøgpå deres hjemmeside vidner om at det kan voksesig endnu større. Her kan man købe T-shirts ogkasketter med barens logo. Så måske vi en dagser en skønhedsbar i København.

York – eller har ikke haft tålmodighed til atvente på at det rette sted skulle dukke op. BeautyBaren i Los Angeles var eksempelvis oprindeligten pakistansk restaurant, men interiøret eropkøbt i gamle skønhedsklinikker. Man kanfrygte at et godt koncept mister sin charme nårdet overføres til alle mulige andre byer. Sådan erdet gået for mange kæder fra New York, fxStarbucks og Noahs Bagels, der kommer til atligne kulisser fordi de holder fast i en stil derhører et bestemt sted til. På trods af sin voks-ende succes er det endnu ikke sket for BeautyBar, måske fordi interiøret er ægte nok, og etnaturligt patina skinner igennem. Eller også er

Beauty Bar, Los Angeles1638, N. Cahuenga Blvd.www.beautybar.com

»

or de fleste kinesere er København sim-pelthen for langt væk til at forestille sig.Når kinesere tænker på Danmark er det

som regel den ondskabsfulde joke med den lillehavfrue i TV-nyhederne, H.C. Andersens even-tyr på bogreolen og en tårnhøj skatteprocent dermelder sig.

Jeg husker stadig den dag jeg ankom tilKøbenhavn og sad i toget fra lufthavnen tilNørreport Station. Jeg var målløs. Jeg havde detsom om jeg var med i en vestlig film: en gruppehvide mænd i flotte jakkesæt og elegante blondepiger der talte sammen på et besynderligt sprog.Det var første gang nogensinde jeg var i udlan-det, og alt virkede sjovt og eventyrligt. Det var til-med meget langt væk hjemmefra. Jeg tog ind tilbyen med åbne øjne og en smule træthed.

Jeg er født i den kinesiske by Chang Sha, hoved-staden i Hunan Provinsen der også varFormand Maos hjemegn.

Da jeg var 17 startede jeg på universitet iHang Zhou, en meget smuk by der er populærblandt turister. Både Chang Sha og Hang Zhouhar flere indbyggere end hele Danmark. Der eraltid tætpakket med mennesker i disse to byer –hvadenten man tager bus eller tog, går rundt iparkerne eller langs søerne. Om sommeren, nårfolk har ferie og alle er udendørs, er menneske-mængderne ulidelige. I København er det kun fågange om året på Strøget at der er tæt trafik.

Sidste år til Kulturnatten sad jeg i en bus fracity på vej mod zoologisk have for at se dyreneom natten. Københavnerne morede sig bareover hvor fyldt bussen var, men for mig er detikke længere sjovt at blive klemt.

50

A f R e n k e Ta n 22 år, født i Chang Sha i Kina, ca. 1 .000km vest for Shanghai . Blev i 2004 Bachelor på Zhej iang Universi-tetet i Hangzhou som DTU er partner med.Læser nu Master-overbygning i ComputerSystem Engineering på DTU i Lyngby.Kom hert i l i august 2004 og forsøger ogsåat lære dansk ved s iden af studierne og etdelt idsjob som IT-supporter.

Kinesisk mad i Kina har intet at gøre med kinesisk mad i København, og vi er venlige og hjælpsomme på vores arbejdspladser.Herboende udlændigne kaster et frisk blik på København og københavnerne.

F

DET FJERNEVESTEN

ONE WAY

CHANG SHA, KINA - KØBENHAVN

«ONE WAY #06

51

Lyngby, hvor jeg bor for tiden, er nu lidt for stil-le til mig. På DTU er det kun i frokostpausen atjeg har følelsen af at gå på et universitet. Bortsetfra i myldretiden møder jeg ikke mere end étmenneske i minuttet på campus. På mit univer-sitet i Kina er det totalt det modsatte. Man skalvære hurtig for at få en plads i auditoriet, på bib-lioteket eller i kantinen. København er megetfredfyldt – nogle gange lidt for fredelig.

PRIVATLIVET ER UVUDERLIGTLivet som studerende er også meget anderledesend hvad jeg hidtil har prøvet. I Kina får alle stu-derende kollegieværelser på campus og må deleet enkeltværelse og ét toilet med mindst treandre. Vi bliver også skriftligt indskærpet frauniversitetets side at vi ikke bør leje et værelseude i byen. Det synes jeg er både godt og skidt.

Arbejdspladserne i København er gode. Jeg harikke ret megen erhvervserfaring fra Kina, menjeg ved at arbejdsklimaet er meget stressende ogkonkurrencepræget. Stillingsopslag udløsersom regel hundredvis af ansøgninger, og folktyer gerne til ufine metoder for at få en forfrem-melse eller en lønforhøjelse. Vi plejer at sige atdin succes afspejler din evne til at sno dig. Jeg erheldig at det aldrig har været nødvendigt for migat trække i slangeskindet.

CHEFEN ER IKKE CHEFENDa jeg startede på mit livs første job, blev jegmødt med åbenhed og entusiasme fra minemeget kvalificerede danske kolleger. Jeg harikke set så mange venlige blikke og hjælpsom-me hænder ret mange andre steder. Jobbet erselvfølgelig stressende til tider, men samtidigt

Det er nemt at komme tæt på mennesker somman deler værelse med, og to af mine bedstevenner er netop folk jeg har delt værelse med.Men hvis man derimod ikke kommer godt ud afdet med sine værelseskammerater, er det megetskamfuldt. Hvis man ikke kan holde hinandenud er der ikke noget at gøre.

Det er meget dyrt for studerende uden ind-tægt at leje et værelse udenfor campus. Og flyt-ter man ud, er det sandsynligt at man bliverafskåret fra det sociale fællesskab og fra at få vig-tige oplysninger. Som studerende i Københavntager det også tid at få en god bolig. Men jegkender ingen danske studerende der ville drøm-me om at dele et værelse med en ven for at sparepenge. Privatlivet er uvurderligt i Danmark oggaranten for en høj livskvalitet. Og det er jo det,det hele handler om i København.

¬ Hang Zhou tiltrækker mere end 20 millionerturister om året hvoraf omkring en million erudlændinge. Den er kendt for sine søer ogkanaler, og Marco Polo kaldte den for “den finesteog prægtigste by i verden”. Siden er der dog kommet nogle betonkomplekser til.

¬ Som kineser er man vant til at der er proppet igaderne, og så kan København godt komme til atvirke lidt mennesketom.

»

sjovt og lærerigt, og nøgleordene på minarbejdsplads er venlighed og ansvarlighed. Jegkunne ikke ønske mig noget bedre sted at indle-de min karriere.

Noget andet der overraskede mig ved mit dan-ske job var flexibiliteten. Hvis man arbejderhjemme en dag, er det ikke ensbetydende medat man dovner den eller er mindre effektiv. Sålænge man afleverer inden deadline, har manutrolig megen frihed. Her er chefen ikkeChefen, men bare en mand der tager lidt flerebeslutninger og læser lidt flere rapporter. Haner ikke højt på strå, men meget hjælpsom overfor sine ansatte.

HUNDEÆDEFor en kineser som mig er maden i Københavnet evindeligt problem. Der er mange udmærke-de restauranter og cafeer, men det er bare ikkegodt nok til den kræsne kineser. En gang eller toom måneden kan Jensens Bøfhus eller Hard-rock Café gå an. Men det er som oftest kedeligtog smager ikke af meget.

Næsten alle byens kinesiske restauranter ertilpassede danske ganer i en grad, så vi kinesereikke kan genkende maden. Måske er kompro-misset en overlevelsesmetode for dem, men detkunne jo være at københavnerne faktisk villesynes godt om den mad der laves i Beijing,

Shanghai og Hong Kong? Men det kan måskevære det samme, for man ville alligevel ikkekunne skaffe råvarerne til byen. Forleden spurg-te jeg mine danske venner hvor jeg kunne få enferskvandsfisk, men de fleste spiser kun lakseller sild og køber dem i små, udskårne stykker.

Den eneste grøntsag her der passer til minmadlavning er kinakål (for mig er definitionenpå en grøntsag en plante med spiselige blade).Jeg ved godt det er sundere at spise friskegrøntsager, men jeg foretrækker kogte eller ste-gte. Mine gangfæller på kollegiet vil sikkert givemig sikkert ret, for min mad-dag i madklubbener den som alle ser mest frem til i hele semester-et. Men selvom de følger min opskrift, kan dealdrig få det til at smage rigtigt.

I næste nummer skriver Shiva fra Indien

«

KINAFAKTADer bor godt 7.500 kinesere i Danmark.

55% af dem bor i Storkøbenhavn.

53% af dem er kvinder.

Der bor ca. 1,4 milliarder mennesker i Kina.

Mere end hver femte menneske på jordener kineser.

Folkerepublikken Kina blev udråbt af Mao i1949. Landet har fortsat et-partisystem,men Maos idealer er for længst lagt påhylden.

Kinas økonomi vokser med over 7% omåret, og det vurderes at økonomien vil værestørre end USA’s i løbet af 10-15 år.

Den traditionelle kinesiske kalender eranderledes end vores. Årets første dag er iår den 29. januar, og året er “hundens år”.Siden 1912 har kineserne dog også brugtsamme kalender som os, så de fejrer toårsskifter - også dem der bor i København.

¬ Renke Tan er fra Chang Sha i Hunan provinsen hvor også Formand Mao trådte sine første sko.

»

52

Q U I Z V I N D E R E

Vindere af sidste nummers københavnerquiz blev

Stine Berentsen, Kbh KMads Jørgensen, Kbh N

En Philippe Starck Spaghettibox er på vej.

Svarene var: B, A, B, C, A, C, A, B, B

53

iden 1920’erne har Valby Idrætsparkværet et af hovedstadens store samlings-punkter. Hvis man ikke lige har slidt

sålerne op på Valbyhallens gulv eller på de storegræsarealer, eller hvis man ikke har råbt sig enpukkel til på Valby Stadion når Frem spiller optil kamp, så har man muligvis været til rock-koncerter i området. Gennem en menneske-alder har Valby Idrætspark, Valbyhallen ogValby Stadion tiltrukket folk fra hele byen.

Nu skal der for alvor hankes op i det slidteanlæg, og Københavns Kommune har iværksaten storstilet plan for Nordeuropas størsteudendørs idrætsareal. Området skal være frem-tidens københavnske og danske idrætskvarternummer ét – en ny og attraktiv bydel fuld af livog aktivitet. Konkurrencen om en helhedsplanfor Valby Idrætspark blev vundet af SLA

Mellem husene er der plads til caféer, butikker,helseklubber og restauranter med udeservering.

STADION OG...Der skal bygges et nyt Vandkulturhus hvor tagetkommer til at udgøre en del af det nyeSuperligastadions store tribune. Valbyhallenstag kommer på samme måde til at fungere somsupplerende tilskuerpladser for stadionet.Derudover lægger idéudkastet op til at områdetskal byde på blandt andet en BMX-bane, encricket bane, atletikbaner og en stor rulleskøjte-bane.

Tegnestue i oktober 2005, og planen går i al sinenkelhed ud på at omdanne området til enlevende og idrætsaktiv bydel med tilhørende nyeboliger.

UDERUMSLA’s plan lægger op til at uderummene skalindrettes så det bliver let at kombinere motions-løb og smukke kig ud over parken med leg ogmotorisk udvikling, bandebaner for unge ogeksempelvis boule for ældre. Boligerne kommertil at sno sig som et zigzag-bånd langs banerneog er bundet sammen af grønne områder.

K B H U P D A T EIDRÆTSMEKKA I VALBY

Valby Idrætspark skal være byens aktivitetssted nummer ét.

IDRÆTSPARKFAKTADet er planen at projektet kan påbegynd-es i løbet af i år.

Der er foreløbig afsat 80 mill. kroner tildet nye Vandkulturhus.

Af Kasper Foged Rasmussen

¬ Det nye vandkulturhus bliver en integreret del af et helt nyt stadion til bl.a. boldklubben Frem.

S

LYKKEGAARDS NAVLE

FÆTTER HØJBENS FANTASILLIONER

Det burde være en ren solstrålehistorie. Hver dag pågader og stræder i København popper nye funklende mil-lioner frem mellem de knejsende bygninger. Ejendoms-priserne skyder til vejrs som mursejlere i brunst, ogKøbenhavn er i al klædelig beskedenhed blevet god formange, mange flere milliarder kroner i løbet af de sidstepar år. Byen er midt i sit livs fest, den er simpelthen theplace to be - Europas cooleste by, uden tvivl.

Og københavnerne ved det. Derfor er det efterhåndenplat umuligt at møde en københavner uden at samtalenefter få sekunder drejes ind på tidens hotteste emne: Dinbolig. Det er faktisk gået hen og blevet så grelt at jeg ude-lukkende støder ind i fire arketyper når jeg vover mig ud ibyen.

For det første har du Andelshaveren. For os der ikketilhører dette udsøgte folkefærd, er Andelshaveren nær-mest en gud. Fra sit nyrenoverede paradis skuerAndelshaveren i majestætisk tavshed ned over os døde-lige fjolser. Når Andelshaveren taler, er det helst med siteget folk, for kun de forstår den stille glæde Andels-haveren føler når han klapper sin andel sammen med detre omgivende lejligheder, ombygger den ene til et gigan-tisk samtalekøkken i rustfrit stål og opgraderer hele svi-neriet med tre solvendte altaner der i ét snuptag hæverandelens værdi med halvanden million. Andelshavere ple-jer gerne deres fælles glæde ved deres øretæve-indbydende billige boliger, og sammen taler de gerne udom deres eksistentielle kriser. Som da den ene Andels-haver med gru måtte erkende at tømreren først ville fåden sidste altan klar halvt inde i maj, eller da den andenAndelshaver gik amok, fordi kommunen formastede sig tilat vejre planer om et nyt tiltrængt boligbyggeri tre gaderlængere nede der kunne risikere at beskære efter-middagssolen med trekvart minut.

For Andelshaveren er alle vi andre som folk med pest.Vi er byldebefængt kryb fra en lavere kaste der dagligtchikanerer Andelshaveren med vores patetiske trygleriom at blive optaget på det helligste af det helligste: Deninterne venteliste hvor ventetiden kun er seks år.

Dernæst har du Boligejeren. ’Samtalen’ med ham erhurtigt overstået for han laver ikke stort andet i disse dageend at hoppe rundt som en lille dopet Duracell-kanin ogbrøle ud til gud og hvermand at NU har han tjent en milli-on på sin bolig!!… NU to millioner!!… og NU snart fire mil-lioner!!! Yippie yippie yeah!!!

Så har du vores alle sammens nye bedste ven:Ejendomsmægleren. Der går ikke én dag uden han ligesmutter forbi dig for i al elskværdighed at minde dig omde seneste revolutionære landvindinger inden for bolig-markedet. Hvis du lader Ejendomsmægleren – din aller,allerbedste ven - sælge din bolig lige nu og her, smiderhan gerne kvit og frit en håndlavet bil eller en jetjager inakken på dig - bare for at vise dig hvor glad han er for dig.Ejendomsmægleren vinker til dig fra alle gadehjørner ogbusser med et lidt foruroligende manisk smil der forsik-rer dig om at denne prisværdige samfundsborger ikkehelmer før hver en mursten i København er sat til salg.

Men hvorfor farer jeg sådan i flint over alt dette?Måske fordi jeg selv er den fjerde type: Lejeren, altså denreelt boligløse. Den halvmiserable stakkel der er ved atblive ædt op af bitterhed over at han ikke scorede kassen,mens tid endnu var. København er en smuk by – ja, en rig-tig smuk by endda – og jeg ville gerne have skrevet enoprigtig hyldest til byen. Men København er desværre gåethen og blevet lidt af en myte. En metropol du engang somfattig flanør kunne boltre dig i, men som nu er ved at lukkeog slukke for al tid og evighed – alt imens et mere og merevelbjærget boligmarked som en anden Fætter Højben jub-ler over sine fantasillioner.

Og det er egentlig en skam.

A F M O R T E N LY K K E G A A R D

K.R.O.P.Trine Dyrholm, Louise Mieritzog Tammi Øst har skrevet ogkomponeret 20 sange om liv oglemmer. Med et liveorkester oget herrekor skaber de enhumoristisk tanke- og hjerte-vækkende forestilling. Et over-flødighedshorn af sjove, poe-tiske og grove sange der allekredser om kroppens dele. 19. januar – 2. februarBellevue Teatret

SOMMER OG SOLVinteren er mørk og deprime-rende, men på Ferie06 i BellaCenter kan man drømme sigfrem til den næste sommer-ferie. 100 rejsebureauer stillerop i de hellige Bella-haller fordelt på cirka 800 udstillerefra mere end 50 lande. 27. – 29. januar Bella Center

JAMES BLUNTDebutalbummet Back toBedlam har overgået enhvervåd drøm. I England har albummet solgt over 6 x platin,og den unge knøs har turneret ihele verden – også som support for Elton John. 24. januarKB Hallen

DINSeks af byggebranchensstørste aktører præsenterer envision for en helt ny type virk-somhed. Udstillingen DIN viserhvordan en fælles vision medforbrugeren i centrum kanforny byggebranchen og skabeet bæredygtigt byggeri til 1 kr.pr. kvadratmeter. Til marts 2006Dansk Arkitektur Center

JAMIE CULLUMDen engelske pianist JamieCullum kaldes for jazzens svarpå Jamie Oliver. Med sin gav-tyveattitude og sit entertainer-talent har han charmeret sigdirekte ind i hjerterne hos etkæmpe publikum verden over.29. januarStore Vega

MIND THE GAPAne Lykke udforsker hvordanforskellige materialer kanpåvirke et rum og spille sam-men med omgivelserne. Mindthe Gap er en lille, stærk udstil-ling der på en enkel måde viserhvordan vi har stor indflydelsepå de rum vi befinder os i.Dansk Design Center6. januar – 20. februar

THE PRODUCERSThe Producers er baseret påMel Brooks' Oscarbelønnedefilm fra 1968 af samme navn,med den danske undertitelForår For Hitler. Mel Brookshar selv skrevet forestillingensmusik og sangtekster hvilketmed garanti sikrer en groteskog underholdende aften.Det Ny Teater26. januar – 7. maj

TRE FOTOUDSTILLINGER I ÉNDen Demokratiske RepublikCongo: Den glemte Krig erblevet til i samarbejde mellemLæger uden Grænser og VIIPhoto Agency. Med DanskePiger giver fotografen TorbenRaun et mere nuanceret billedeaf danske piger med andenetnisk baggrund, og med Vi erher osse viser fotografen KlausBo Christensen billeder fraVesterbro.Til 22. januarØksnehallen

KALENDERJANUAR

MARITIM EKSKLUSIVITETI KØBENHAVNS NYE KANALBYLLIINNDDHHOOLLMM11.. eettaappee bblleevv ssoollggtt ppåå éénn ddaagg

Nu åbner vi snart for 2. etape af salget af øen Lindholm, der i alt består af 147 lyse og moderne boliger - de fleste med altan og/eller tagterrasse.

Med nyanlagte kanaler og lejligheder direkte til vandet tegnerSluseholmen til at blive et af de mest charmerende kvarterer iKøbenhavn. Et prestigeprojekt der er inspireret af byggestilen iAmsterdam - og et projekt der med sine mange forskellige og individuelle facader byder på varme og variation.

RESERVÉR DIN DRØMMELEJLIGHED !Skriv dig op på Nordicoms fordelsliste på

wwwwww..nnoorrddiiccoommbboolliigg..ddkk//lliinnddhhoollmm

Så kontakter vi dig inden salgsstart af 2. etape. Står du på listen, er du blandt de første der kanvælge lige netop den lejlighed du drømmer om...

Vis

ual

iser

ing

en e

r fr

a ø

en F

yrh

olm