25/02/2016

BILAGVURDERING AF LØSNINGER FOR GENANVENDELSE AF

HUSHOLDNINGSAFFALDET I ODENSE KOMMUNE

Februar 2016

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Baggrund og formål ...................................................................................................................................2

2. FIRE SCENARIER .............................................................................................................................................3

2.1 Genanvendelse ..................................................................................................................................4

2.2 Samlet konklusion..............................................................................................................................4

2.3 Endelig konklusion .............................................................................................................................5

3 Etageboliger og rækkehuse .......................................................................................................................6

3.1 Særlige udfordringer i Odense...........................................................................................................6

4 Mulige løsninger ved etageboliger og i midtbyen .....................................................................................7

4.1 Almindelige containere......................................................................................................................7

4.2 Nedgravede containere .....................................................................................................................8

4.3 Affaldsskakte......................................................................................................................................9

4.4 Centralsug..........................................................................................................................................9

4.5 Indendørs løsninger .........................................................................................................................10

5. Løsninger i andre kommuner...........................................................................................................12

5.1 Erfaringer med madaffald i etageejendomme ................................................................................12

6 Køkkenkværne .........................................................................................................................................13

2

1. BAGGRUND OG FORMÅL

I Odense Kommunes affaldsplan for 2014-2024 ”Dit affald - vores ressource” er det besluttet, at kommunen senest i år 2022 skal leve op til det nationale mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet, som det er beskrevet i regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”.

Beregninger foretaget af Odense Renovation, samt erfaringer fra andre danske kommuner viser, at dette mål kun er realiserbart såfremt der indføres nye indsamlingsordninger for organisk affald (primært madaffald) samt genanvendeligt affald (plast, metal, glas, pap og papir).

Vi skal derfor til at se på affald som en ressource, der indgår i nye produkter. Det affald, der generes i byens mange husholdninger, skal udnyttes, så miljøet belastes mindst muligt, samtidig med, at den økonomiske gevinst, der gemmer sig i affaldet, ikke går til spilde. Derfor skal vi sortere i flere affaldstyper og efterfølgende behandle det udsorterede affald på en anden måde end i dag, hvor alt for meget går til afbrænding frem for genanvendelse.

For at undersøge potentialet i yderligere udsortering af husholdningsaffaldet i Odense Kommune nærmere, har By- og Kulturforvaltningen derfor, i samarbejde med Odense Renovation, i efteråret 2015 fået udarbejdet en affaldsanalyse, hvor affaldet fra et udsnit af boliger i kommunen, er blevet udsorteret i forskellige materialer.

Analysen bekræfter, at målet om 50 % genanvendelse ikke kan nås alene ved at optimere de indsamlings- og behandlingsordninger, kommunen bruger i dag. Det kræver nye metoder for husholdningsaffald. Derfor har Odense Kommune i samarbejde med Odense Renovation over efteråret 2015 gennemført vurderinger af fire forskellige og relevante scenarier for indsamling og behandling af husholdningsaffald affald ud fra Service, Økonomi og Miljø (SØM). Alle fire scenarier består af vidt forskellige teknologier, men kan på hver sin måde sikre genanvendelsesmålet.

Formålet med rapporten er at skabe et beslutningsgrundlag for By- og Kulturudvalget for valg af en samlet, ny genanvendelsesløsning for husholdningsaffaldet i Odense Kommune, samt for grundlag for igangsættelse af forsøg med indsamlingsordning for denne. Planen er, at den valgte løsning skal afprøves via et forsøgs- og demonstrationsprojekt i 2016-2017 og derefter, efter endnu en politisk behandling, indføres som fuldskala løsning i hele kommunen i 2018/2019.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Odense Kommune og Odense Renovation har stået for koordineringen af de 3 analyser og for opsamlingen, som beskrives i denne rapport. SØM-analyserne samt analyse af udfordringerne ved etageboliger, rækkehuse og midtbyen og køkkenkværne findes som bilagsrapporter:

Bilag 1: Serviceanalyse ved Affaldskontoret Bilag 2: Økonomivurdering ved Odense Renovation Bilag 3: Miljøvurdering ved Cowi Bilag 4: vurdering af genanvendelsesløsninger ved etageboliger og rækkehuse med fællesløsninger

samt midtbyen i Odense Kommune Bilag 5: Køkkenkværne

3

2. FIRE SCENARIERDer er undersøgt 4 scenarier, hvor den nuværende indsamling af papir/pap og dagrenovation udvides til at omfatte bioaffald, plast og metal til genanvendelse samt i et enkelt scenarie også glas. De 4 scenarier repræsenterer forskellige indsamlings- og behandlingsmetoder. Ved parcelhuse og rækkehuse anvendes forskellige beholdertyper, som beskrives her. De særlige forhold, der gælder ved etageejendomme, rækkehuse og i Odense midtby er beskrevet under afsnit 3. og 4.

Scenarie 1: Ud over en beholder til restaffald opstilles en beholder til bioaffald og en beholder med to rum til papir/pap i det ene rum og plast/metal i det andet rum.

Scenarie 2: Der anvendes 2 to-rumsbeholder, hvor den ene er til papir/pap og plast/metal mens den anden er til bioaffald i det ene rum og restaffald i det andet rum.

Scenarie 3: Der anvendes en to-rumsbeholdere til papir/pap og plast/metal, mens bioaffald og restaffald indsamles blandet i en beholder til efterfølgende enzymbehandling.

Scenarie 4: Der indsamles affald i 3 to-kammerbeholdere med i alt 6 rum til: papir/pap, plast, metal, glas, bioaffald og restaffald.

Plast og metal: I scenarie 1 – 3 indsamles plast og metal blandet og sorteres på et sorteringsanlæg. I scenarie 4 indsamles plast og metal hver for sig til direkte afsætning og der suppleres med husstandsindsamling af glas.

Bioaffald: I scenarie 3 indsamles bioaffald og restaffald i en blandet fraktion, som efterfølgende sorteres til bioforgasning via en enzymbehandling med produktion af biopulp. Biopulpen afsættes til renseanlægs biogasanlæg eller til biogasfællesanlæg, der producerer biogas og udnytter restproduktet på landsbrugsjord. Anlægsinvestering: 130 mio. kr.

I de øvrige scenarier 1, 2 og 4 leveres bioaffald til enten:

A: Pulpning, hvor bioaffaldet efter forbehandling (neddeling og frasortering af urenheder) kan afsættes til renseanlægs biogasanlæg eller til biogasfællesanlæg, der producerer biogas og udnytter restproduktet på landbrugsjord. Anlægsinvestering: 25 mio. kr.

B: Tørbioforgasning, hvor bioaffaldet udsættes for en kombineret biogas- og komposteringsproces forud for udnyttelse på landbrugsjord. Anlægsinvestering: 30 mio. kr.

Opsamlingssystem

Scen

arie

2A

: 2B

Scen

arie

1A

: 1B

Scen

arie

4A

: 4B

Sena

rie 3

4

Samlede mængder til genanvendelse ved scenarier 1, 2 og 4 – illustreret ved bredden af pilene

Glas

Plast

Metalalal

GenanvendelseVed alle 4 scenarier opfyldes målet om 50 % genanvendelse jævnfør affaldsplanen ”Dit affald vores ressource”. Ved scenarierne 1, 2 og 4 forventes en samlet genanvendelse på 61 % - set i forhold til de nuværende 38 %. Mængder er vist i figuren ved siden af. Stigningen skyldes husstandsindsamling af organisk bioaffald samt plast- og metalaffald.

I scenarie 4 indsamles lidt mere glas ved husstandsindsamling, men det er mængdemæssigt så lidt, at det ikke ændrer på den samlede genbrugsprocent.

Scenarie 3 er anderledes, fordi bioaffald og restaffald indsamles blandet og efterfølgende sorteres ved enzymbehandling. Det medfører en højere teoretisk genanvendelse (82 %), fordi alt bioaffald udnyttes til biogas og gødningsprodukt, hvor kun ca. 50 % af bioaffaldet forventes indsamlet til biogas i de andre scenarier.

Men der er samtidig en betydelig usikkerhed ved scenarie 3 i forhold til, om det efterfølgende produkt er rent nok til at kunne anvendes som gødning på landbrugsjord, og dermed defineres som genanvendelse. Slutproduktet er ikke godkendt til udbringning på landbrugsjord, og så længe dette gælder, vurderes forbehandlingsteknologien med enzymer for usikker. Når dette forhold kobles med den meget høje etableringspris, samt det faktum at teknologien ikke er afprøvet i fuldskala, giver det ikke længere mening, at arbejde videre med scenario 3, som derfor udelukkes.

Ønskes der yderligere indsigt i analysen omkring scenarie 3 henvises der til de tre konkrete SØM rapporter.

2.2 Samlet konklusionAlle fire scenarier repræsenterer et højere serviceniveau og sortering af flere fraktioner til genanvendelse i forhold til det nuværende affaldssystem i Odense Kommune. De fire scenarier er vurderet i forhold til hinanden og ikke i forhold til den eksisterende ordning i kommunen, fordi denne ordning ikke lever op til affaldsplanens genanvendelsesmål.

Den samlede vurdering af Service, Økonomi og Miljø for både indsamlings- og behandlingsmetoder konkluderer endvidere, at to indsamlingsmetoder er ligeværdige når de kombineres med udnyttelse af bioaffaldet til biopulp (forpulpning), der kan udnyttes på biogasanlæg til biogas og gødningsprodukt, hvor fosferen i affaldet udnyttes. Scenarie 4 vurderes dog samlet bedst da borgerne her vil få en ekstra service i form af husstandsindsamling af glas, ligesom at glas og metal vil blive separeret i hver sin fraktion og dermed ikke vil skulle eftersorteres.

Scenarie 2: Denne indsamlingsmetode er baseret på 2 to-rumsbeholdere, der opstilles ved parcelhuse og rækkehuse. Der indsamles restaffald og bioaffald i den ene beholder samt papir/pap

Scenarium 2

5

og plast/metal i den anden beholder, hvor plast og metal derefter sorteres på et centralt anlæg forud for genanvendelse.

Løsningen er billigst og fylder mindst hos den enkelte husstand, men forudsætter, at borgerne fortsat skal bringe glas til de centrale kuber i kommunen.

Scenarie 4: Denne metode er baseret på 3 to-rumsbeholdere, hvor der – ud over restaffald – indsamles 5 kildesorterede fraktioner til genanvendelse, herunder glas. De genanvendelige fraktioner kan i alle tilfælde afsættes direkte til genanvendelse.

Løsningen er lidt dyrere og fylder lidt mere hos borgerne, men til gengæld er servicen udvidet med husstandsindsamling af glas, og der undgås eftersortering af plast og metal.

Vurderingen omfatter også indsamlingsordninger ved etageboliger, hvor der ikke anvendes to-rumsbeholdere, men almindelige containere til de forskellige affaldsfraktioner. Her er der desuden andre udfordringer, som er nærmere beskrevet i punkt 3 og 4 i rapporten.

2.3 Endelig konklusionMiljømæssigt er der meget lille forskel på de fire indsamlingsmetoder. De to undersøgte behandlingsmetoder for bioaffald er ligeledes miljømæssigt ligeværdige. Pulpning til biogasanlæg vurderes bedst, fordi den er billigst og mest afprøvet.

Den tredje behandlingsmetode med enzymbehandling af blandet bio- og restaffald er som nævnt forbundet med så stor usikkerhed, at metoden ikke er aktuel.

Selvom scenarie 4 for indsamling af husholdningsaffaldet er en smule dyrere og mere pladskrævende end scenarie 2, så vægtes scenariet samlet set højere da det scorer væsentligt højere på service, og inkluderer kildesortering af metal og glas, hvorved eftersortering undgås.

Konklusionen af rapporten er derfor, at indsamlingsmetoderne beskrevet i scenarie 2 og 4 i kombination med pulpning til biogasanlæg er den bedste løsning, og det anbefales derfor, at kommunen afprøver enten scenarie 4 alene eller både scenarie 4 og 2 via et forsøgs- og demonstrationsprojekt for at undersøge nærmere, hvilken løsning der egner sig bedst i Odense.

3 ETAGEBOLIGER OG RÆKKEHUSE

Ovenfor er Service-, Økonomi- og Miljøvurderingen gennemført for de fire scenarier for indsamling og behandling af genanvendeligt affald som beskrevet i Odense Kommunes affaldsplan 2014-2024. Ved

Scenarium 4

Scenarie 2: 4 kildeopdelte affaldstyper: plast/metal, papir/pap, bioaffald og restaffald

6

etageboliger og rækkehuse med fælles affaldsløsninger gælder dog særlige forhold, og disse vurderes her for de 2 udvalgte scenarier:

3.1 Særlige udfordringer i Odense

For etageejendomme er der i Odense Kommune økonomisk incitament til at få sorteret mest muligt affald ud til genanvendelse, fordi gebyret for restaffald er er afhængig af størrelse og antal containere, mens der for de genanvendelige fraktioner betales et fast gebyr uafhængig af mængde. Hvis antallet af containere til restaffald kan skæres ned er der derfor penge at spare for en etageejendom.

I Odense bymidte er der desuden en række områder, hvor der er åbenlyse udfordringer med at finde plads til affaldsbeholderne. Et eksempel er området omkring Fredensgade, hvor der som forsøg er nedgravet affaldsbeholdere i det offentlige areal.

I andre områder som eksempelvis TBT, Havnen, Opus-område og Østerbro etableres der centralsug, hvilket giver andre udfordringer. Endelige er der traditionelle områder med etagebebyggelser, som - i og uden for centrum - igen stiller særlige krav til affaldsløsningerne.

Fælles for alle steder er at det er vigtigt for beboerne, at de kan komme af med alle de sorterede fraktioner samme sted. Når den eksisterende husstandsindsamling af papir/pap og restaffald skal udvides med enten to eller fire nye fraktioner, skal der altså sikres, at de nye fraktionerne kan afleveres samme sted, som de andre fraktioner.

Med de forhold som gælder i Odense, er det vigtigt, at der er god dialog mellem Odense Renovation og kommunen og de enkelte ejendomme og boligafdelinger om at finde den rigtige løsning hvert enkelt sted. God dialog understøtter også lokalt ejerskab og motivation for at sortere rigtigt.

Effektiv information om, hvordan affaldet skal sorteres, har også stor betydning og stiller krav til kommunens og Odense Renovations informationsindsats. Det er afgørende at der afsættes ressourcer til effektiv dialog og kommunikation i forbindelse med opstart af nye genanvendelsesløsninger.

4 MULIGE LØSNINGER VED ETAGEBOLIGER OG I MIDTBYEN

De to scenarier vurderes her i forhold til de praktiske og fysiske udfordringer og løsninger, som er relevante for etageboliger og rækkehuse med fællesløsninger, mens nedenstående punkter tages i betragtning:

Scenarie 4: 6 kildesorterede fraktioner: Plast, metal, papir/pap, glas, bioaffald og restaffald

7

at det er nemt for beboerne at sortere – fx har det stor betydning at beholdere til alle affaldsfraktioner er placeret samme sted, helst placeret tæt på boligerne eller hvor beboerne ofte skal forbi

at beholderne ikke tager for meget plads i forhold til andre funktioner, fx udearealer og P-pladser. Dette har især betydning i de tætte byområder

at beholderne er pæne og passer ind i udearealerne, og at det er nemt at holde rent omkring dem.

at beholderne kan tømmes uden at det medfører fx støjgener for naboer

Det skal nævnes, at ved begge scenarier og uanset valg af indsamlingsløsninger, så indebærer de nye ordninger, at beboerne i etageboliger og rækkehuse med fællesløsninger skal bære det genanvendelige affald, herunder det organiske affald, ned til fælles opsamlingssteder. Eneste undtagelse herfra kan være benyttelse af køkkenkværn til det organiske affald. Denne løsning er beskrevet yderligere i afsnit 6.

Herunder beskrives indledningsvist løsninger, som er typiske ved etageboliger samt forslag til hvordan de kan udvides til sortering i flere fraktioner i praksis. Herefter beskrives løsninger, der er valgt i andre større byer i Danmark.

4.1 Almindelige containereI mange etageboligområder opsamles affaldet i en række containere, der er opstillet rundt omkring i bebyggelsen. Ca. 24% af alle husstande i Odense Kommune har sådanne containerløsninger.

Ofte er der så mange containere til de samme fraktioner i et område, at nye sorteringsløsninger kan klares med samme antal containere bare defineret til forskellige fraktioner, som eksemplet fra Vejle herunder:

En brugerundersøgelse i et etageboligområde viste at beboerne: er positive over for affaldssortering for

miljøets skyld, hvis det er nemt og let tilgængeligt

motiveres af naboerne og oplevelsen af boligafdelingens fællesindsats med affaldssortering

gerne vil have en totalløsning hvis de skal sortere mere, fx med installation af indendørssystem og udlevering af poser

gerne vil kunne aflevere alle affaldsfraktioner samme sted og gerne som en mellemstation på vej ud af bebyggelsen

En klassisk løsning for scenarie 2 fra Vejle, der omfatter:

organisk affald, plast/metal, papir restaffald

8

I mange bebyggelser er der containergårde eller containerskure, som umiddelbart kan indrettes til flere fraktioner, mens der i andre skal foretages ombygning af containergårde eller affaldsskure. Her vælger etageejendomme dog ofte at etablere nedgravede containere, når de alligevel skal i gang med at bygge.

For scenarie 4 med 6 fraktioner, bliver det til lidt flere beholdere. Her illustreret med et skur med to rækker containere til 6 fraktioner i Rødovre.

4.2 Nedgravede containere10% har alle husstande i Odense har nedgravede containere – enten helt eller delvist nedgravede, – i dag typisk til papir/pap samt til restaffald. I begge tilfælde fylder de mindre og er typisk nemmere at holde rene og pæne end skure eller gårde. De har også den fordel, at der er åbent omkring dem. Det gør det lidt sværere at smide affaldet forkert eller lave hærværk uden at blive set. Nedgravede containere kan have et eller to rum.

Mange nedgravede containere kan udbygges med skillevægge, så en container kan udvides til at rumme to faktioner. Det gælder fx ved de delvist nedgravede containere, der er opstillet mange steder i byen, som på billedet herunder ved Yrsavej i Højstrupparken. Her er der opstillet to delvist nedgravede containere til papir og restaffald, der kan udstyres til to fraktioner mere som organisk og plast/metal ved scenarie 2. Ved scenarie 4, vil der dog skulle etableres enten en delvist nedgravet container mere eller opsættes to beholdere til de resterende to fraktioner.

9

Højstrupvej med de nuværende delvist nedgravede containere og muligheden for rumopdeling

Der findes også et mindre antal fuldt nedgravede containere ved etageejendomme, som i nogle tilfælde opdeles med skillerum, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt at etablere nye nedgravede beholdere til flere fraktioner. Til højre er vist en fuldt nedgravet løsning til papir ved Dianavænget.

Fuldt nedgravet container til papir ved Dianavænget

4.3 AffaldsskakteMange etageboliger har affaldsskakte til restaffald, som ofte er kombineret med mobil- og centralsug, hvor restaffaldet suges fra skaktsystemet til centrale afhentningsområder.

Der stilles krav om etablering af affaldsskakte ved nybyggeri for at opfylde Byggelovens krav om tilgængelighed. Men skaktene har den ulempe, at de kun kan bruges til en fraktion – restaffaldet. Beboerne skal derfor bære de genanvendelige fraktioner ned i containere uden for ejendommen.

I nogle tilfælde søger boligafdelinger om at nedlægge affaldsskakte når der skal etableres nye affaldsløsninger. Det gør tømningsarbejdet nemmere for viceværterne og er ofte billigere – fx når det kombineres med nye nedgravede systemer.

Odense Kommune tillader typisk kun nedlæggelse af affaldsskakte, hvis en vis andel beboere har accepteret det, samt hvis der er eller bliver etableret elevator af hensyn til kravet om tilgængelighed. Det er derfor relativt sjældent, at affaldsskakte tillades lukket i Odense. Det vil dog være relevant at genoverveje denne politik – og dermed også kravet om skakte ved nybyggeri - i forbindelse med etablering af nye genanvendelsesordninger, hvor der kan forventes øget efterspørgsel efter mulighed for lukning af skakte.

4.4 CentralsugDet centrale affaldssug etableres i nye tætbebyggede byområder, og skal servicere den nye bydel på Thomas B. Thriges Gade, Opus-området, Østerbro (COOP-grunden) og havnen. I alt vil op til cirka 4000

10

husstande blive tilkoblet anlægget. Systemet suger visse affaldstyper via underjordiske rør fra indkast i bebyggelsen til containere i en terminalbygning i Enggade.

Der indsamles følgende affaldstyper fra husholdninger og erhverv via det centrale affaldssug:

Dagrenovation/restaffald (minus organisk affald), som vurderes at opstå dagligt i en husstand - indsamles typisk via skakte i bygninger, så beboerne nemt kan komme af med netop denne affaldstype på etagen.

Papir iblandet småt pap – indsamles typisk via indkast i stueplan/terrænniveau inden for eller uden for bygningen

Plast - indsamles typisk via indkast i stueplan/terrænniveau inden for eller uden for bygningen

Organisk affald kan suges via anlægget, men kun hvis det ikke udsorteres og fortsat er blandet i restaffaldet. Udsorteret glas og metal bør af hensyn til anlæggets levetid indsamles på anden vis.

For begge scenarier gælder derfor, at der er brug for supplerende indsamlingmetoder, som fx en fuldt nedgravet affaldsbeholder eller en køkkenkværn, som er koblet på afløbet i de enkelte husstande. Forholdene omkring køkkenkværne er beskrevet nærmere i afsnit 6.

Herunder vurderes scenarie 2 og 4 i forhold til centralsug:

Scenarie 2:

Kan ikke overføres direkte til de nye byområder, hvor der etableres centralt affaldssug. I disse områder bør plast ikke blandes med metal, da det vil nedsætte levetiden af anlægget. Husstandene bør derfor i disse områder have særskilte indsamlingsløsninger til netop metal og glas for at skåne anlægget.

Konsekvensen er at husstandene i Odense således vil skulle sortere affaldet forskelligt afhængigt af hvilket område de er bosat i. I områder med centralt affaldssug vil de få en ren plastfraktion og særskilt indsamlingsudstyr til metal og glas. I det øvrige Odense har de en blandet affaldstype, som består af blandet plast og metal suppleret med kuber til glas.

Dette vurderes at kunne give forholdsvis store udfordringer, når der skal informeres om nye måder at sortere på og nye affaldssystemer. Desuden kan en måske manglende ensartethed og logik øge risikoen for fejlsortering.

Scenarie 4:

Det vurderes, at dette scenarie kan overføres til områderne i midtbyen med centralsug både i eksisterende og nye bebyggelser. Det centrale affaldssug vil kunne suppleres med en fuldt nedgravet beholder (rumopdelt) til glas og metal, hvilket også vil betyde en ensartet sortering af affaldet i hele Odense.

4.5 Indendørs løsningerEn af de rigtig store bekymringer for mange beboere især i de mindre boliger i etageejendomme og i bymidten, er hvordan de skal få plads til de nye fraktioner i køkkenet. Mange køkkener er individuelt indrettet, og det er derfor umuligt at anbefale eller uddele en standardløsning, der kan bruges af alle.

Samtidig viser den brugerundersøgelse, der blev foretaget efteråret 2016, at det kan være motiverende for borgerne at påbegynde sortering af husstandsaffaldet, hvis de ved start kan få udleveret udstyr til de nye

11

fraktioner. En mulighed kan derfor være at tilbyde tre forskellige indendørsløsninger, som borgerne selv kan vælge imellem.

I det omfang, at der er standardkøkkener i et lejlighedskompleks, kan det være en fordel af anbefale løsninger, der er indrettet til netop disse køkkener og – naturligvis – ved nye køkkener at indrette dem, så der er plads til de mange fraktioner i køkkenet. På næste side ses eksempler på forskellige indendørsløsninger.

12

Forsøget med indsamlingsudstyr i lejlighederne skal ses som en vigtig mulighed for at få afprøvet forskellige løsninger, samt som en mulighed for at få indblik i borgernes syn på og vurdering af disse.

13

5. Løsninger i andre kommunerKøbenhavn har husstandsindsamling af kildesorteret papir, plast, metal og elektronikaffald ved etageboliger. For det organiske affald undersøger man fortsat enzymbehandling (Renescience), som beskrevet i afsnit 2, som løsning, trods usikkerhed om det kan godkendes som genanvendelse, netop med det argument at spare plads i køkkener og fællesarealer ved etageejendommene. I København findes kun få nedgravede beholdere. Etageejendommene har mulighed for at etablere sådanne, men der er pt. ikke økonomiske incitamenter i kommunens gebyrstruktur.

En række kommuner omkring København har indført eller besluttet at indføre indsamling af både de tørre fraktioner og det organiske affald efter samme kildesorteringsprincip som scenarium 4.

Rødovre er en af de første kommuner, der har rullet ordningen ud over hele kommunen med målet om en stor grad af genanvendelse og et højt serviceniveau for borgerne.

I Jylland har mange kommuner valgt at indsamle de tørre fraktioner i blandede fraktioner, der skal sorteres bagefter på sorteringsanlæg. Esbjerg og Randers har etableret en indsamling af blandet plast, metal og glas i 2014/2015, og Aarhus har besluttet at indføre en lignende ordning i 2016/2017.

Begrundelsen er primært, at det er nemmere og fylder mindre i indsamlingen, samt at der findes mindst 3 sorteringsanlæg i Jylland, der kan håndtere denne fraktion. Det har stor økonomisk betydning, at der er sorteringsanlæg i nærheden, da denne blanding ikke kan komprimeres før sortering.

Andre kommuner herunder Aalborg, Vejle og Holstebro har besluttet at indsamle plast og metal i en blandet fraktion til eftersortering med den begrundelse, at plast og metal er forholdsvis let at eftersortere i rene blandinger, mens glas kan have en tendens til at forurene især plastfraktionen.

Randers har igangsat indsamling af organisk affald til biogas i 2015. Esbjerg gennemfører forsøg ved 1100 hustande og tager endelige stilling derefter.

I alle disse byer anvendes nedgravede containere ved etageboliger og i tætte byområder, og løsningen indføres i stigende grad i forbindelse med indførelse af nye genanvendelsesløsninger. Kommunerne har typisk dialog med boligselskaber og etageejendomme om de lokale løsninger, når der udrulles nye ordninger. Vejle Kommune har fx i forbindelse med deres ordning, der etableres i april i år, udarbejdet en vejledning for etageboligejendomme.

5.1 Erfaringer med madaffald i etageejendommeI Rødovre har det taget væsentlig længere tid at etablere sortering i de seks fraktioner ved etageboliger, fordi det kræver et stort forarbejde sammen med ejendommene og boligafdelingerne at finde den rigtige lokale løsning. Affaldsplanlægger Thomas Friis Jørgensen fra Rødovre Kommune fortæller, at man ikke har oplevet utilfredshed fra beboerne med at skulle sortere fx madaffald, men at lidt færre beboere i disse områder deltager i sorteringen end ved parcelhuse. Rødovre har tidligere været restriktiv med at tillade lukning af skakte, men tillader det nu, hvis flertallet af beboere har sagt ja, og der er en løsning for de

Containere til plast, metal, papir og elektronikaffald i København

14

gangbesværede. Samtidig er det nu en opgave for hjemmehjælpen at bære affald ned, hvis skakten er lukket. Mange boligselskaber vælger derfor nu at nedlægge skakte i kommunen.

Hillerød Kommune har gennemført forsøg med sortering af de samme seks fraktioner som i Rødovre i tre etageboligområder, og har samme erfaringer. Det er vigtigt med en tæt dialog og god opbakning til viceværterne. Man har ikke oplevet væsentlig utilfredshed med sorteringen, men der har været lugtgener om sommeren. Løsningen er her enten at flytte containerne, etablere nedgravede eller indføre ugetømning i de varme sommerperioder.

6 KØKKENKVÆRNE

Som nævnt tidligere i bilaget, kan det i områder med centralsug være aktuelt med køkkenkværne da organisk affald af flere grunde ikke egner sig til suget.

Odense Kommune har forsøgsvis givet tilladelse til installation af køkkenkværne i 2014, 2015 og 2016. I alt er der givet knap 150 tilladelser pr. 1. februar 2016. Det vides ikke hvor mange af disse tilladelser, der er gjort brug af, men det formodes, at næsten alle tilladelser er udnyttet.

Ud fra den foreløbige rapport omkring dette forsøg, kunne følgende konstateres:

For husstande i NV og NØ renseanlægsoplande er der en økonomisk merudgift forbundet med organisk affald via kloak samtidig med at der også er en miljømæssig omkostning ved løsningen

I Ejbymølle-opland er der også en øget økonomisk omkostning mens der formodes at være en marginal miljømæssig gevinst at hente. Der er identificeret et område i den sydlige bymidte, hvor der er udfordringer med overløb. Disse områder ligger uden for områder, hvor der er planlagt centralsug.

o Set i forhold til at centralsugeområdet ligger inden for Ejbymølle-opland, kan der etableres køkkenkværne i disse områder, hvor det er vanskeligt at lave alternative løsninger for organisk affald

På denne baggrund konkluderer rapporterne, at køkkenkværne kun bør installeres i udvalgte områder, hvor der er et særligt behov for en speciel løsning til bortskaffelse af organisk køkkenaffald. Det er især i områder, hvor:

der er etableret central affaldssug

pladsforhold udendørs er problematiske i forbindelse med etablering af fx nedgravede løsningerne

Når den færdige rapport om køkkenkværne foreligger, vil det være muligt at udtale sig nærmere om muligheden for generel udbredelse af køkkenkværne i kommunen.