hvad kan danmark lære af natur- forvaltning og rewilding i ... · løve ‘65, gepard ’66, vild...

Hvad kan

Danmark

lære af

natur-

forvaltning

og rewilding

i

Sydafrika?

Kenneth Buk

Ph.D. kandidat, Tshwane

University / EWT

M.Sc. Kbh Uni / SANParks

Postgrad Diploma, College of

African Wildlife Management,

Tanzania

Hvorfor lære af Sydafrika?

• Førende i gen-etablering af vild,

selvforvaltende natur eller ”rewilding”

• Kreativ brug af offentlige og private midler i

naturforvaltning

• Kombination af erfaringer og visioner, samt

midler og teknologi

• Ligheder med Europa – men også forskelle

• Idé-katalog, ikke en direkte sammenligning

Biomer / vegetationszoner

Forskelle: Areal og biodiversitet

Danmark Sydafrika

Areal km2 43 000 1 219 000 (28 x DK)

Kystlinie (km) 7314 2881 (4 øko reg.)

Ter. biomer 1 9

Frøplanter 1050 24 000 (54% endem.)

Insekter ca. 17 500 > 45 000

Krybdyr 5 286

Fugle ca. 400 858

Pattedyr 49 273 (inkl. marine)

Marine fisk 190 2200 (13% endem.)

Ligheder

• Industri og landbrugsland med Vestlig

infrastruktur og samfunds-struktur

• Relativt høj befolkningstæthed

• Stærkt begrænset budget til natur

• Store planteædere blev næsten udryddet

Konkurrence om plads og

ressource-forbrug

Befolknings-tæthed:

Danmark 131 pers / km2

Sydafrika 47 pers / km2

Primær produktion (g C m-2 år-1)

Befolkningstæthed Sydafrika

Naturbeskyttelses-områder


ressource-forbrug

Befolknings-tæthed:

Danmark 131 pers / km2

Jylland 81 pers / km2

Sydafrika 47 pers / km2

Limpopo + Mpumalanga +

KwaZulu-Natal + Gauteng 108 pers / km2


ressource-forbrug

Kød-forbrug:

Danmark 95 kg / pers / år

Sydafrika 59 kg / pers / år FAO 2009

Høstudbytte af korn-sorter:

Danmark 6222 kg / ha

Sydafrika 3810 kg / ha World Bank, 2014


ressource-forbrug

Energi-forbrug:

Danmark 31 07 l olie ekvivalenter / pers / år

Sydafrika 26 56 l olie ekvivalenter / pers / år World Bank, Development Indicators, 2016

Vand-forbrug:

Danmark 1635 m3 / pers / år

Sydafrika 1255 m3 / pers / år Mekonnen, M.M. and Hoekstra, A.Y. (2011)

Konkurrence om plads

og ressource-forbrug

Transport:

Danmark 492 biler / 1000 pers

Sydafrika 165 biler / 1000 pers (34% af DK) World Bank, 2014

BNP - korrigeret for købekraft:

Danmark 334 000 DKK / pers

Sydafrika 90 700 DKK / pers (27% af DK) CIA, 2017

Statens forbrug

og offentlig miljøbeskyttelse

Statens forbrug:

Danmark 177 000 DKK / pers

Sydafrika 12 300 DKK / pers CIA, 2017

Offentligt forbrug på miljøbeskyttelse (2015)

DK 0,8% af budget = 8,1 ma DKK

SA 0,7% af budget = 5,0 ma DKK*

OECD 1,3% af budget

*Biodiversity and landscape 2,7 ma DKK

Turisme

International turisme 2017

Indtægter Rang Antal turister

DK 47 ma DKK 43 10.8 mill

SA 61 ma DKK 34 10.0 mill

Megafauna (og arealstørrelser)

• Del af biodiversiteten med langsigtede tal

• Nøglearter for økosystem struktur & funkt.

Megafauna (og arealstørrelser)

• Del af biodiversiteten med langsigtede tal

• Nøglearter for økosystem struktur & funkt.

• Vigtige for foto-turisme og jagt

• Relevant ift reintroduktioner i DK / EU

Floddal i

mellemEuropa

under sidste

mellemistid

(Eem: 130 –

115 tusind år)

af Óscar

Sanisidro

Hvad har Sydafrika opnået?

Hvidt næsehorn Antal Andel af Afrika’s

1895: 20-50 (↓) <1%

2010: 18 800 (↑) 93%

Sort næsehorn

1933: 110 (↓) <1%

2010: 1915 (↑) 39%

Bontebok

1900: 17

2015: 3100 (↑) 100%

Hvad har Sydafrika opnået?

Antal % af Afrika’s

Hvidt næsehorn (2010) 18 800 (↑) 93%

Sort næsehorn (2010) 1 915 (↑) 39%

Gepard (2018) 1 200 ↑ 17%

Flodhest (2016) 7 000 ↑ 6%

Savanne elefant (2015) 18 841 → 5%

Beskyttet natur (2014) 7,6% af SA ↑

Privatejet natur (2016) 14% (↑)

Om homonider og megafauna

3,7 mås: Australopithecus prometheus i Sydafrika



2,0 mås: Homo habilis indledte tidlig stenalder



2,0 mås: Homo habilis indledte tidlig stenalder

1,5 mås: Homo erectus indførte brug af ild


200 000 ås:

Tidligste fund af

Homo sapiens i form af San

(“buskmænd”) der er

jægere-samlere


115 000 -15 000 tås:

kalahari sand vidt udbredt

nedbør 40-70% ift nu,

5 C køligere ift nu,

havet lå 130 m lavere


15 000 ås: San (buskmænd) vidt udbredt i SA

2000 ås: Nogle San stammer (Khoikhoi)

begynder at holde får eller geder

1700 ås: Central-afrikanere (Bantu) indvandrer

med afgrøder og husdyr

1652: Første Europæiske

bosættelse:

Cape Town

- medbringer

skydevåben

Megafauna intakt og vidt udbredt

ind til Europæernes ankomst

Europæiske landmænd bredte sig og

medbragte ikke-bæredygtig jagt

Migrationer bryder sammen

Handel med elfenben intensiveres

fra ca. 1750

Bluebok (Hippotragus leucophaeus)

udryddet ca. 1800

Diamant-fund ved Kimberley 1866

- en by på 50 000 opstår hurtigt

Guld-fund

omkring Johannesburg 1876-1886

Quagga (Equus quagga quagga),

underart af alm zebra udryddet i 1883

Handel med elfenben topper og

kollapser

Kvægpest virus (Rinderpest) 1896

II Anglo-Boer krig 1899-1902

med > 400 000 britiske soldater

Udryddelse af megafauna afværges:

De første nationalparker

• De første oprettet som game reserves

mhp jagt og senere omdannet til NP

• Yderligere 4 nationalparker blev

oprettet i 1930erne mhp at redde hver

sin bestand af truede planteædere

• Parker gradvist udvidet, flere kom til og

fokus er skiftet til al biodiversitet

Hluhluwe-iMfolozi Park

Hluhluwe og iMfolozi Game Reserves oprettet i

1895 for at beskytte de sidste 20-50 hvide

næsehorn

Nogle af de sidste 110 sorte næsehorn


iMfolozi GR oprindeligt

jagtreservat for Zulu

konger inkl. Shaka Zulu

Forvaltet af veterinærmyndigheder:

100 000 dyr afskudt i kamp mod tsetsefluer /

sovesyge ind til DDT finder anvendelse i 1949

Natal Parks Board oprettet i 1958: Hegning


Hvidt næsehorn fra <50 til 2300 i 1960

Flytning af 4500 hvide næsehorn fra 1962

Løve ‘65, gepard ’66, vild hund ’80, elefant ’85

Korridor i 1989

Naturreservater i KwaZulu-Natal

Kruger National Park

Sabie Game Res. oprettet 1898 af Pres. Kruger

Shingwitsi GR tilføjet 1903, folk flyttet ud

0 elefanter, 0 næsehorn, rovdyr bekæmpet mhp

øge antallet af jagtbart vildt

Opgraderet til National Park i 1926


Fra militær til biologisk ledelse

Forskningsafd. i 1950, hegning 1959-80

1961 hvidt næsehorn genudsat, sort næsehorn 72

Mandat:

“Maintain biodiversity in all its facets and fluxes”


Gradvist udvidet til 19 485 km2

Fra 0 til:

14 000 elefanter (2012)

10 000 hvide næsehorn (2010) 7 000 (2016)

400 sorte næsehorn (2016)

Fra bekæmpet til:

3 600 pl. hyæner (2012)

1 700 løver (2012)

412 geparder (2009)

150 vilde hunde (2009)

Garden Route National Park

Oprettet 1964 for at beskytte det sidste

kystskov efter 200 års rovdrift, selv

under skovstyrelsen. Oprindeligt 47 km2

Beskytter nu 1210 km2 land inkl 685 km2

primær og

sekundær skov

Garden Route National Park

+80 km kyst ud til 3 sømil (1st marine i Af.)

Rummer bl.a. 800 år gamle Yellow-wood,

dramatisk kystlinie, fire slags Fynbos og

flere søer

Under fortsat

udbygning

Naturbeskyttelses-organer

• South African National Parks fra 1926

• Formål: Naturbeskyttelse, Ansvarlig

turisme, Socio-økonomisk udvikling

omkring parker

• 19 parker: IUCN kat. II

• 40 000 km2 land (3.3%) + 1500 km2 marin

• Udviddet med 7 000 km2 seneste 20 år

• Ledere mest biologer, andre naturbesky.

• Forskningsafdeling med > 60 ansatte

South African National Parks

• 2017-18:

• 7 mill besøg, 25% KNP, 10% sorte

• 73% belægning på overnatninger

• Omsætning 1.03 milliarder DKK

• Overskud 109 mill DKK

• 84% selvfinansierende, tilskud til jordkøb

• 5400 ansatte + 7800 i projekter & conces.

9 provinser med hver sin

naturbeskyttelse-organisation

• Forvalter også nationalparker og større

naturreservater (IUCN kat. II), men også

mindre natur-reservater, protected

environments mm (IUCN III-VI)

• Især KwaZulu-Natal Wildlife er stor med

budget på 600 millioner DKK og 110

natur reservater på i alt 6750 km2 (7.3%

af KZN)

Hoved-kategorier af

naturbeskyttelses-områder

19 National Parks (IUCN kat II) 3,3%

1389 Nature Reserves (IUCN II-IV) 3,3%

12 Forest Wilderness (IUCN II) 0,2%

52 Forest Nature Res. (IUCN II-VI) 0,1%

World Heritage Site (Blandet) 0,3%

Protected Environm. (IUCN V-VI) 0,6%

Marine PAs (IUCN I-VI) 12,1% af hav

IUCN kategori II

Ingen beboelse (undtagen ansatte)

Ingen produktion (fødev., tømmer, miner.)

Ingen jagt, intet kommercielt fiskeri

Ingen fodring

Ingen fjernelse af dødt ved eller døde dyr

Ingen regulering - hvis nok arter rovdyr

Hjemmehørende arter genudsættes

Naturlige processer genetableres eller sim.

Naturbeskyttelses-områder

Expansions-strategi for

naturbeskyttelses-områder

Udgivet af miljøministeriet i 2008, opdateret i 2018

Mål for 990 habitattyper, Prioritetsområder,

Kriterier for udpegning

Privat naturforvaltning

Wildlife ranches:

Privat jord med naturlig vegetation og

primær indtjening fra vilde dyr og natur

170 430 km2 = 14.0%; 6 mill. st. planteæd.,

65 127 ansatte

75% hegnede, godkendte wildlife ranches

- giver ejerskab over dyrene

Nogle er registrerede natur reservater

Vækst i vildt industrien;

hegnede reservater med geparder

0

10

20

30

40

50

1964

1965

1966

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Nu

mb

er

of

sm

all,

fen

ced

reserv

es w

ith

ch

eeta

hs

Southern

Kalahari

Lowveld

Waterberg

KwaZulu-Natal

Første studier af wildlife

ranching som arealanvendelse

Demokrati og stabilitet,

landbrugssubsidier udfases

Lov om ejerskab

af vildt

Flytning af vildt mhp conservation

begynder i tidlige 60ere

Finansiering af privat

naturforvaltning

Indtægter for private naturområder 2016

Avl og salg 2,2 milliarder DKK

Trofæ-jagt 1,0 milliarder DKK

Alm. jagt 0,3 milliarder DKK

Kødproduktion 0,3 milliarder DKK

Anden turisme end jagt 0,5 milliarder ?

Finansiering og incitamenter til

naturbeskyttelse

Udstykning af wildlife ranches og NR til

beboelse

• Udstykninger fra 2000 m2 til 1500 ha

med ret til at bygge een bolig eller

lodge med specificeret størrelse

• Stort fælles naturareal

• Ingen interne hegn tilladt

• Fællesudgifter financierer (del af) driften


naturbeskyttelse

Conservancy:

Flere ejere slår deres jord sammen til

wildlife ranching eller formelt beskyttet

natur reservat mhp at opnå

stordriftsfordele:

Bedre råd til investeringer i infrastruktur

Plads til rovdyr og megaherbivorer

Færre ansatte per besøgende


naturbeskyttelse

Deling af dyr med national parker eller

offentlige naturreservater:

1. Fjernelse af hegn mellem privat NR og

NP. Dyr deles, evt med jagt kvoter

2. Avlsdyr (f.eks. næsehorn) lånes til

privat jordejer med klausul, f.eks. om

afkom i retur


naturbeskyttelse

• Biodiversity Stewardship:

• Aftaler om biodiversitet på privat jord

• Vejledning om naturbeskyttelse

• Brandbælter, invasive arter, gratis dyr

• Fritagelse for ejendomsskat

• Reduktion i indkomstskat

• 2003-14: 74 på 4500 km2 (5500 km2 på

vej)


naturbeskyttelse

Mountain Zebra National Park

Oprettet 1937 for at redde den akut truede

Cape Mountain Zebra

Oprindeligt 17 km2 bjerggræsland og 6

zebraer, men den bestand uddøde i

1950!

Mountain Zebra National Park

11 doneret fra en landmand

2015: 284 km2 og 700 zebraer i Sydafrika

Sort næsehorn, gepard og løve genudsat

Mountain Zebra-Camdeboo

Protected Environment


naturbeskyttelse

Kontrakt national parker:

Langsigtet (30-99 år) kontrakt med privat

eller kollektive jordejere om brug af

jord som national park eller del af NP

• Bestyrelse af jordejere og parkforvaltere

• Lejeindtægter, turistforetagende, del i

entre indtægter, jobs, ret til traditional

brug: reguleret jagt eller græsning

Kontrakt-nationalparker

Andre initiativer til

naturbeskyttelse

Transfrontier Conservation Areas:

Forbinde vild natur over landegrænser

Verdensbanken

GEF

Hollandske lotteri

100 000 km2

10 000 km2

270 km kyst

37 000 km2

520 000 km2

• Natur. socialt adfærd / gruppe-størrelse

• Udvalg af habitater og fødeplanter

• Genetiske krav / MVP

• Processer: oversvømmelse, brand,

naturlig regulering, mm

• Randeffekter: dyr forlader reservatet,

græsser udenfor og bliver evt. drabt,

mikroklima i skov, forurening

Hvad er minimumskravet til plads

for selvforvaltende natur?

Ulemper:

• Obstruktion af evt. migration

• Mindre spredning fra/til reservatet

• Højere risiko for indavl

• Dyr kan komme til skade på hegn

• Tråd kan bruges til fælder

specialhegn undtaget

• Pris for hegn + vedligehold

Hegn: Ulemper og fordele

Fordele:

• Undgå tab af dyr

• Undgå konflikt med

jordbrug, trafik, personer..

• Holde husdyr og krybskytter ude

• Muliggør store dyr

hvor ellers umuligt

Alle reservater med store

planteædere er hegnede

Hegn: Ulemper og fordele

Typer af hegn - jagtfarm

Typer af hegn – jagtfarm

Hegn – naturreservat med

næsehorn

Typer af hegn – Kruger NP

• Socialt adfærd / gruppe-størrelse

• Forskellige habitater / fødeplanter

• Genetiske krav / MVP

• Processer: oversvømmelse, brand,

naturlig regulering, mm

• Randeffekter: dyr forlader reservatet,

græsser udenfor og bliver evt. drabt,

mikroklima i skov, forurening



Hvad bestemmer under naturlige forhold

bestandsstørrelser hos store

planteædere?

Naturlig regulering af store

planteædere

Planteæder biomasse som

funktion af primær-produktion

1.5

2

2.5

3

3.5

4

4.5

0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2

To

tal h

erb

ivo

re b

iom

ass (

log k

g k

m-2

)

Net Primary Production (g C m-2 year-1)

Regression of total herbivore biomass (log kg km-2) by Net Primary Production (g C m-2 year-1) (r²=0.877)

Model(total herbivore biomass (log kg km-2)) Conf. interval (Mean 95%)

Conf. interval (Obs 95%) Kilde: Buk 2019



Hvis overført til DK = 20-105 kg planteæd/ha

Sandsynligvis et underestimat da:

1. Ca. 2 ½ gange flere rovdyr end der er

bytte til i de Sydafrikanske parker

2. Planteæder tæthed i OVP (Holland) og

Mols (DK) er 2-3 gange højere end forve.

Mulig forklaring:

Flyoptællinger underestimerer antal



Andre mulige fejlkilder:

• Flere næringsstoffer i DK jorde og planter

• Længere vækstsæson i DK

• Termitter æder halvdelen af NPP i SA

Korrekt estimat 50-265 kg planteædere/ha?

Rovdyr-tæthed som funktion af

planteæder-tæthed

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

0 200 400 600 800 1000 1200 1400

De

nsity o

f five

sp

ecie

s o

f la

rge

ca

rniv

ore

s

(p

rey r

eq

uire

d in

kg

km

-2 y

ear-

1)

Availability of 32 main prey species (MSY in kg km-2 year-1)

Regression of density of five species of large carnivores (prey required in kg km-2 year-1) by availability of preferred prey (MSY in kg km-2 year-1)

(r² = 0.922)

Model(density of five species of large carnivores (prey required in kg km-2 year-1))

Conf. interval (Mean 95%)


Funston & Mills, 2006 (Kruger NP):

“Løver dræber årligt 25% af bøfler og

28% gnuer”

Maksimale vækstrater for bøfler er 14%

og for gnu 23%

Effekten af rovdyr på store

planteædere

Owen-Smith & Mills, 2008 (Kruger NP):

“Næsten al mortalitet var via rovdyr for

planteædere op til giraffe størrelse (800–

1200 kg). Kun for megaherbivorer med

kropsvægt betydeligt over 1000 kg blev

prædation en mindre årsag til

mortalitet."


planteædere

Mills & Mills, 2017 (Kgalagadi TP):

“..geparder nedlagde ca. 46% af steenbok

bestanden per år – en højere andel end

de 25% vi beregnede for springbok..”


planteædere

Adskillige reservater på 100-1000 km2 har

rapporteret drastiske nedgange i

planteæderbestande ved reintroduktion

af rovdyr

Men “naturligheden” af bytte-rovdyr

dynamikker i reservater af den størrelse

er diskutabel – og afbrudt af indgriben

Mangel på sammenligninger med og uden

rovdyr uden indgriben


planteædere

Ripple-Beschta 2012 review af 42 studier

fra N Amerika og Eurasien:

“Tætheder af hjorte (biomasse) var i

gnmsnit seks gange højere i områder

uden ulve end med ulve. I områder med

ulve steg planteæder-tætheden kun

svagt med stigende primær-

produktion."


planteædere


planteædere

Mduma et al 1999; Serengeti gnuer:

“Hovedårsagen til mortalitet (75% af

tilfældene) var underernæring iflg.

knoglemarvsanalyse. Prædation spillede

kun en mindre rolle i reguleringen af

gnu populationen."


planteædere

Rovdyr-tæthed som funktion af

planteæder-tæthed

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

0 200 400 600 800 1000 1200 1400

De

nsity o

f five

sp

ecie

s o

f la

rge

ca

rniv

ore

s

(p

rey r

eq

uire

d in

kg

km

-2 y

ear-

1)

Availability of preferred prey (MSY in kg km-2 year-1)

Regression of density of five species of large carnivores (prey required in kg km-2 year-1) by availability of preferred prey (MSY in kg km-2 year-1)

(r² = 0.922)

Model(density of five species of large carnivores (prey required in kg km-2 year-1))

Conf. interval (Mean 95%)


Serengeti

Kruger NP 2016: Regn 3 måneder forsinket, 30%

af “normale” nedbør

25% af bøfler døde på få måneder, primært af

sult

46% af flodheste


planteædere

Konklusion:

Den maksimale bestandsstørrelse for store

planteædere er bestemt af netto primær

produktionen.

Store rovdyr er ofte den direkte dødsårsag

blandt planteædere på op til 1000 kg. Store

rovdyr påvirker også tit bestandsstørrelser

nedad, men omfanget er desværre ikke

veldokumenteret, og vil variere med arterne

og lokaliteten.


planteædere

Hvordan reguleres uden rovdyr?

For at reducere overdrevne bestands-

svingninger i mindre reservater uden rovdyr

indfanger SANParks 50% af tilvæksten (hvert

2. år) af de fleste arter mhp salg af levende dyr

Ingen afskydning af evt døende dyr – logistisk

umuligt i større områder

Ingen fodring – heller ikke tilladt i private natur

reservater

Strategi 1: Fritlevende rovdyr med adgang

gennem hegn / sameksistens udenfor

• Hegn om husdyr

• Hyrdehunde eller andre beskyttende dyr

• Aversionsteknikker (ildesmagende ådsel,

gummikugler)

• Strubebeskyttende halsbånd (mod katte)

Er der plads til rovdyr?


• GPS halsbånd, advarer jordejere

belønning for fri passage og mulighed

for turisme

Strategi 2: Hegnede rovdyr

Fordele: Kræver ikke vilje til sameksistens

Ingen konflikter

Rovdyr kan habitueres til turisme

Ulemper: Kræver nok byttedyr i reservatet

Risiko for lille bestand at uddø

Høj risiko for indavl


Metapopulations-forvaltning

Metapopulation:

En gruppe af geografisk adskilte

populationer af en art,

der udveksler individer,

enten via naturlig spedning

eller med menneskers indvirken som del

af en forvaltet metapopulation

Metapopulations-forvaltning

Forbedret

demografisk

redningseffekt

Forøget spredning succes

Forhøjet

genetisk

diversitet

Forvaltet metapopulation af geparder

Kgalagadi (SA): ca.80

Greater Kruger: 329-495

Free roaming: 300-450

Fenced

reserves (FRs): 331

Wild cheetahs : ca. 1200

55 FRs with cheetahs

9 - 1000 km2 (median =120)

1 – 40 cheetahs (median = 4)

Kilde: Buk et al 2018

Forvaltet metapop. - geparder

Kilde: Buk et al 2019

Hovedkonklusioner:

MVP (95% af oprind. gen div efter 100 år):

Metapop af 10 reservater af 10 geparder

eller 1 reservat med 500 geparder

Enkelt reservater ned til 1 gepard hver,

men pop ≤ 5 er “sink” populationer

Grove retningslinier fra Sydafrika:

1- ca. 50 km2: Store planteædere,

ingen store rovdyr bag hegn

51-1000 km2: Store rovdyr bag hegn med

metapopulations-forvaltning

>1000 km2: Planteædere og rovdyr med

ingen / meget lidt indgriben



Konklusioner I

• Ægte nationalparker belønnes hurtigt

med voksende bestande

• Biologisk velfunderede arealforvaltere

leverer bedre resultater for biodiversitet

• Vild natur og ægte nat. parker kan finde

plads i relativt tæt befolkede områder

• Plads til vild natur kan udnyttes bedre

vha hegn og metapopulations-forvaltning

• Turisme kan (med)finansiere vild natur

Konklusioner II

• Vild natur på privat jord kan fremmes

med udfasning af landbrugs-subsidier

og gunstige regler for privat

vildtforvaltning

• Biodiversity Stewardship og andre

incitamenter kan bruges til at få mere

offentligt og privat natur med styr på

forvaltningen – selv på et skrabet budget

Konklusioner III

• Det bæredygtige maksimum af store

planteædere er bestemt af

primærproduktionen. Store rovdyr

påvirker antallet nedad i varierende

omfang.

• I mindre parker uden rovdyr kan evt.

foretages kunstig regulering, f.eks. ved

at fjerne 50% af tilvæksten.

[email protected]

hvad kan danmark lære af natur- forvaltning og rewilding i ... · løve ‘65, gepard ’66, vild...

Documents