hvad kommer det mig ved? · trykt i danmark 2016 tryk: narayana press isbn 978-87-999494-0-3 ......

Maringl i

verdensklasse

Til verdens borger

e

ndash hvad kommer det mig ved

Maringl i verdensklasse til verdens borgere ndash hvad kommer det mig ved

Redigeret af Carsten Skjoldborg

copy Foreningen Ungdomsbyen af 2007 og forfatterne

Udgivet afForeningen Ungdomsbyen af 2007Faeliglledvej 12 C 3 sal2200 Koslashbenhavn N

1 udgave 1 oplag

Grafisk tilrettelaeligggelse Schwander

Trykt i Danmark 2016

Tryk Narayana Press

ISBN 978-87-999494-0-3

unesco-aspdkmaringl

Bog og hjemmeside udgivet med stoslashtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Fotos iStockcom ndash duncan1890 8 FotoCuisinette 16 Riccardo Lennart Niels Mayer 21 luxiangjian4711 28 wildpixel 34 ivanmateev 45 Shutterstockcom ndash Marco Rubino 5 Everett Historical 10 arindambanerjee 12 Ververidis Vasilis 18 Romolo Tavani 22 Arthimedes 23 Awirut Somsanguan 23 ParabolStudio 24 Michael Rosskothen 24 Boris15 25 Yavuz Sariyildiz 27 franco lucato 31 De Visu 32 studiovin 33 Anton Balazh 35 Everett Historical 40 Vladimir Zhoga 41 Johnny Miller Millefoto wwwunequalscenescom 12 Bertha Rex Coley 41 Ole Waeligver 13 unesco-aspdk 7 9 15 20 29 36 37 38 43 46 47 48 tilfaeligldighedernesspildk 17 17 19 31 48 Unicef 18 Undervisningsministeriet 26 Youtube 5 Wikipedia 9 15 42 44

3

Indhold

4 Maringl i verdensklasse til verdens borgere Indledende afsnit om materialets temaer og problematikker herunder FNrsquos betydning og indsatsomraringder Af Laust Joen Jacobsen

10 Krig fred og konfliktloslashsning Af Ole Waeligver

16 Rettigheder for boslashrn og unge Af Annette Faye Jacobsen

22 Unge mennesker og globalt medborgerskab Af Steen Hildebrandt

28 ldquoUddannelse er det staeligrkeste varingben til at forandre verdenrdquo Af Katrine Richardson

34 Fra miljoslashundervisning til uddannelse for baeligredygtig udvikling Af Birthe Zimmermann

38 Breaking the Silence ndash den transatlantiske slavehandel Af Carsten Skjoldborg

42 Hvad for en arv Af Poul Erik Christoffersen

46 Historien bag billedet

4 Maringl i verdensklasse til verdens borgere

Af Laust Joen JacobsenRektor for UCC formand for ASP-styregruppen

Maringl i verdensklasse til verdens borgere

Medierne er ofte fyldt med daringrlige nyheder om katastrofer krige vold sult osv Men der findes ogsaring rigtig mange gode nyheder som bare ikke faringr naeligr saring megen opmaeligrksomhed Denne bog og den tilhoslashrende hjemmeside vil praeligsentere nogle af de organisationer og mennesker som arbejder paring at goslashre verden til et bedre sted Hvis den indsats skal lykkes kraeligver det at hver enkelt af os giver en haringnd med

Bogen er udgivet af det danske UNESCO-skolenetvaeligrk Associated School Project Network med stoslashtte fra Danidas oplysningsbevilling Da ASP-net er startet af UNESCO og UNESCO er en del af De Forenede Nationer (FN) praeligsenterer materialet relevante sider af disse organisationers arbejde Hovedfokus er dog paring ASP-skolernes arbejde

Bogen skal altsaring ses som en kort introduktion til nogle af FNrsquos UNESCOrsquos og ASP-netrsquos indsatsomraringder samt deres sammenhaeligng og betydning

5Maringl i verdensklasse til verdens borgere

Paring hjemmesiden udfoldes temaerne gennem

bull Uddybende artikler billeder og videoer ndash paring dansk og delvist paring engelskbull Oslashvelser og aktiviteter ndash paring dansk og delvist paring engelskbull Inspiration til laeligrere ndash paring dansk og delvist paring engelskbull Forslag til internationalt samarbejde med udgangspunkt i de for-

skellige temaer og flagskibsprojekter ndash paring engelsk

Endvidere er der en elektronisk udgave af bogen paring dansk og engelsk med mange aktive link Forharingbentligt giver arbejdet med materialet lyst til at give en haringnd med

Lad os begynde fortaeligllingen med nogle gode rdquonyhederrdquo

En ambitioslashs plan

2015 var et af verdens vigtigste aringr Det var nemlig der verdens ledere blev enige om nye og vigtige maringl for fremtiden De Globale Maringl for baeligredygtig udvikling ogsaring kaldet Global Goals eller verdensmaringlene

rdquoVi er fast besluttede paring at befri alle mennesker fra fattigdom og vi oslashnsker at sikre vores planet for fremtidenrdquo fastslog de 193 medlemslande da de naringede frem til et aftaledokument med navnet rdquoTransforming our World the 2030 Agenda for Sustainable Developmentrdquo

De Globale Maringl for baeligredygtig udvikling blev besluttet paring FNrsquos topmoslashde for baeligredyg-tig udvikling den 25-27 september 2015 Videoen rdquoProject Everyone ndash we have a planrdquo beskriver glaeligden blandt deltagerne da maringlene blev vedtaget Hvert land er praeligsenteret ved sit nationaldyr

FN blev grundlagt den 24 oktober 1945 paring ruinerne af Anden Verdenskrig 51 lande forpligtigede sig til at bevare fred gennem internationalt samarbejde


De 17 verdensmaringl og 169 delmaringl er den mest ambitioslashse plan i menneskehedens historie Blandt andet skal fattigdom sult og sygdomme udryddes og der skal sikres oslashget global lighed og opnarings en baeligredygtig verdensoslashkonomi

Maringlene bygger videre paring de succesfulde 2015-maringl der hjalp med at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom Ligesom 2015-maringlene vil verdensmaringlene faring betydning for milliarder af mennesker Hvor de tidligere maringl mest omhandlede udviklingslandene vil de nye verdensmaringl betyde at alle verdens lande skal paringtage sig et ansvar for at vaeligre med til at producere forbruge og handle baeligredygtigt

En triumf for menneskeheden og planeten

En anden grund til at 2015 blev saring vigtigt et aringr er at i decem-ber 2015 blev den saringkaldte Paris-aftale underskrevet under

FN-klima topmoslashdet COP 21 Aftalens hovedformaringl er at begraelignse temperaturstigningen til et sted mellem 15 og 2 grader celsius i loslashbet af dette aringrhundrede For at naring dette ambitioslashse og vigtige maringl skal der bruges tilstraeligkkelige midler paring at styrke udviklingslandene og de mest saringrbare landes foranstaltninger for at naring deres nationale maringl rdquoDenne aftale udgoslashr et springbraeligt for et stoslashrre frem-skridt med hensyn til bekaeligmpelsen af fattigdom oslashget

indsats for fred og et vaeligrdigt liv med muligheder for allerdquo konstaterede Ban Ki-Moon FNrsquos generalsekretaeligr

Det var en lang og sej proces at naring saring langt men omsider lykke-

des det takket vaeligre manges engagement og indsats

rdquoDe 17 verdensmaringl og 169 delmaringl er den

mest ambitioslashse plan i menneskehedens historie

Blandt andet skal fattigdom sult og sygdomme udryddes

og der skal sikres oslashget global lighed og opnarings

en baeligredygtig verdensoslashkonomirdquo


Hvem kan lave maringl for hele verden

Ja svaret er FN FN blev grundlagt den 24 oktober 1945 paring ruinerne af Anden Verdenskrig 51 lande forpligtigede sig til at bevare fred gennem internationalt samarbejde I dag er 193 lande ndash naeligsten alle verdens nationer med FNrsquos arbejde ligger inden for kerneomraringderne

bull at opretholde international fred og sikkerhedbull at fremme baeligredygtig udvikling og udvikle venskabelige forhold mellem nationer bull at beskytte menneskerettighederbull at opretholde international lovbull at levere humanitaeligr hjaeliglp

Dette materiale har isaeligr fokus paring de tre foslashrste omraringder

De Forenede Nationer er ikke en verdensregering og udsteder derfor ikke love I stedet bidrager FN til at loslashse internationale konflikter og formulere maringl i sager der har betydning for os alle I FN har alle medlemsstater ndash baringde store og smaring rige og fattige uagtet politiske holdninger og sociale systemer ndash en stemme til at blive hoslashrt Det er Malala Yousafzai et eksempel paring I juli 2013 deltog Katinka Albrechtsen fra Christianshavn Gymnasium i Malala Day i forbindelse med en ungdomsforsamling i FNrsquos hovedkvarter i New York

Katinka Albrechtsen fra Christianshavn Gymnasium deltog i Malala Day i forbindelse med en ungdomsforsamling i FNrsquos hovedkvarter i New York

I 1945 forpligtigede 51 lande sig til at bevare fred gennem internationalt samarbejde I dag er 193 lande med

7

Fred og sikkerhed

For De Forenede Nationer har det altid vaeligret et centralt maringl at bevare verdensfreden FN bidrager med at loslashse uenigheder mellem nationer mindske spaeligndinger forebygge og

hjaeliglpe med at goslashre en ende paring igangvaeligrende konflik-ter Organisationen foretager sammensatte fredsska-bende og fredsbevarende operationer og yder humani-taeligr bistand

En verdenserklaeligring om menneskerettigheder En af FNrsquos foslashrste opgaver var at formulere Verdens-erklaeligringen om Menneskerettigheder en historisk bekendtgoslashrelse om de grundlaeligggende rettigheder og friheder alle mennesker besidder retten til liv frihed og nationalitet tankefrihed ytringsfrihed og religionsfrihed retten til arbejde og uddannelse samt mange andre rettigheder

rdquoEftersom krige begynder i menneskers sindrdquo

UNESCO er FNrsquos organisation for uddannelse videnskab kultur og kommunikation UNESCOrsquos forfatning blev underskrevet af 20 lande den 16 november 1945 I forordet staringr der bla bull Eftersom krige begynder i menneskers sind maring forsvaret for freden ligeledes opbygges

i menneskers sindbull Ukendskab til hinandens skikke og levemaringder har gennem menneskehedens historie

vaeligret en grundlaeligggende aringrsag til at mistro og mistillid mellem verdens folk ofte har resulteret i krig

Da uddannelse er et vigtigt element i denne sammenhaeligng startede UNESCO i 1953 The Associated School Project Network (ASP-net) ASP-skoler er rdquonavigatoslashrer for fred og agenter for positiv forandringrdquo I dag er det et globalt uddannelsesnetvaeligrk med over 10000 uddannelsesinstitutioner i 181 lande

I Danmark arbejder 33 grund- og gymnasieskoler med et eller flere af de fire studie-temaer

bull ASP-net og UNESCOrsquos prioriteringerbull Uddannelse for baeligredygtig udviklingbull Fred og menneskerettighederbull Interkulturel laeligring

Sammenhaeligngen med FNrsquos kerneomraringder er til at faring oslashje paring Endvidere er verdensborger-skab eller global citizenship blevet overordnet tema for ASP-nets arbejde


Skolerne deltager i et eller flere af foslashlgende flagskibsprojekter

bull Baltic Sea Project (BSP) ndash ni lande rundt om Oslashstersoslashen arbejder med et projekt der kombinerer miljoslashundervisning baeligredygtig udvikling og interkulturel laeligring

bull Transatlantic Slave Trade Project (TST) ndash Breaking the silence Projektets formaringl er at skabe oslashget bevidsthed om aringrsagerne til og konsekvenserne af den transatlantiske slave-handel ndash herunder moderne former for slaveri og racisme

bull World Heritage Education Project (WHE) ndash gennem arbejdet med verdensarv laeligrer eleverne om deres egen og andres historie traditioner og kultur saringvel som om vigtig-heden af oslashkologi og beskyttelse af biodiversitet

Skal vi vaeligre verdensborgere Den tredje grund til at 2015 var et vigtigt aringr er at UNESCO udgav rapporten rdquoUnder-visning i globalt medborgerskab ndash temaer og laeligringsmaringlrdquo Paring UNESCOrsquos hjemmeside kan man laeligse en kort definition af hvad en global medborger skal kunne

rdquoUndervisning i globalt medborgerskab sigter mod at maeliggtiggoslashre eleverne til at kunne paringtage sig en aktiv rolle i moslashdet med og loslashsningen af globale udfordringer og til at kunne bidrage aktivt til en mere fredelig tolerant inkluderende og sikker verdenrdquo FNrsquos generalsekretaeligr mener det er vigtigt at vi bliver uddannet til globale medborgere

rdquoDa uddannelse er et vigtigt element i denne sammenhaeligng startede UNESCO i 1953 The Associated School Project Network (ASP-net)rdquo

rdquoDa verden staringr overfor globale udfordringer som kraeligver globale loslashsninger

er det ikke laeligngere nok at uddannelse skaber individer der kan laeligse

skrive og regne Den skal vaeligre transformativ bringe liv i faeliglles vaeligrdier og

fremelske en aktiv omsorg for verden og for dem vi deler den med Derfor

skal uddannelse paringtage sig en central rolle i forhold til at hjaeliglpe folk med at

skabe mere retfaeligrdige fredelige tolerante og inkluderende samfund Den

maring udvikle den forstaringelse de faeligrdigheder og de vaeligrdier der er noslashdvendige

for at kunne samarbejde om at loslashse nutidens taeligt forbundne udfordringerrdquo

Ban Ki-moon FNrsquos generalsekretaeligr

Maringl i verdensklasse til verdens borgere 9


Af Ole WaeligverProfessor i international politik

Krig fred og konfliktloslashsning

Vi ved ikke hvorfor krige opstaringr Desvaeligrre Hvis vi forstod deres aringrsager kunne flere krige forharingbentlig forhindres Saring det er trist at vi ikke ved det Faktisk er det pinligt for saringdan en som mig ndash en profes-sor i international politik specialiseret i freds- og konfliktforskning Begge videnskabelige discipli-ner rdquointernational politikrdquo og rdquofreds- og konflikt-forskningrdquo blev oprettet for at finde kriges aringrsager og dermed vejen til fred Isaeligr lige efter Foslashrste Verdenskrig var Europa i chok men samtidig optimistisk omkring projektet Menneskeheden havde jo oplevet dramatiske fremskridt paring naeligr-mest alle andre omraringder og pludselig kastede verdens klart mest udviklede verdensdel Europa sig ud i et barbari uden sidestykke Man maringtte da kunne bruge folkenes fornuft og forskning til at forstaring dette gigantiske pro-blem ndash og bruge midler som lovgivning og

samarbejde internationalt til at forhindre fremtidige krige Vi ved noget om hvad der har foraringrsaget bestemte krige (Foslashrste Verdenskrig

borgerkrigen i Syrien) og noget om hvad der faringr hyppigheden af krige til at stige eller falde og noget om hvilke strategier der nogle gange virker til at forhindre krige og til at loslashse konflikter Faktisk ved vi mere og mere Saring i denne artikel vil jeg videregive nogle af disse forskningsresultater der kan hjaeliglpe os i fremtiden

Verden falder fra hinanden ndash eller goslashr den

Inden vi ser paring aringrsager til krig og fred boslashr vi have et overblik over antallet af krige Man faringr altid indtryk fra medierne af at det hele garingr vaeligrre og vaeligrre ndash at netop NU er der saeligrligt mange og saeligrligt blodige krige Faktisk har tendensen over de sidste aringrtier vaeligret nedadgaringende Forskeren Steven Pinker har set paring det meget lange billede og haeligvder at vi er blevet gradvist mere fredelige de sidste mange tusinde aringr ndash ikke kun mht krige men


ogsaring ift mord folkemord og vold af andre typer Som figur 1 og 2 viser er der baringde faeligrre krige og faeligrre draeligbte men dog et lille opsving de allersidste aringr paring grund af krigene i Mellemoslashsten isaeligr i Syrien Statistikken viser ogsaring meget tydeligt at traditionel krig hvor eacuten stat slarings med en anden (eller flere andre) er faldet ned mod nul konflikterne i dag er interne altsaring rdquoborgerkrigerdquo Nogle af disse interne konflikter bliver saring rdquointernationaliseretrdquo i den forstand at andre lande blander sig ndash som vi feks ser det med borgerkrigen i Syrien

Figur 1 Antal krige

Figur 2 Antal draeligbte i krig

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Mellemstatslige konikter Borgerkrig Borgerkrig med indgribende parter

60

50

40

30

20

10

0

Konikttyper

20

15

10

5

01940rsquoerne 50rsquoerne 60rsquoerne 70rsquoerne 80rsquoerne 90rsquoerne 2000rsquoerne

Faeligrre krigeAntal draeligbte i slag i verden per 100000 mennesker

Koloniale krige Mellemstatslige krige Borgerkrige

Borgerkrige med fremmed intervention


ndash men konflikterne starter i langt de fleste tilfaeliglde internt og ikke fordi lande kommer op og slarings med hinanden stat mod stat Det er en meget vigtig iagttagelse for de forkla-ringer paring krig og fred man har diskuteret i aringrhundreder handlede om krig i traditionel forstand Og hele FN-systemet var oprindeligt skabt med blikket skarpt rettet mod hvordan man forhindrer krig ndash mellem lande

Hvor og hvornaringr faringr vi flest krige

Der er ikke eacuten bestemt faktor der forklarer alle krige Enhver kon-kret krig har sin specielle blanding af mange aringrsager Alligevel er

det muligt at generalisere om forhold der alt andet lige goslashr krige mere eller mindre sandsynlige

Mange vil nok blive overrasket over hvad der ikke er med paring den liste Om der i et land eller mellem to lande er forskelle i etnisk baggrund eller i deres religion det giver faktisk ikke flere krige Men det kan goslashre det svaeligrere at loslashse en konflikt naringr foslashrst der er krig fordi der er stoslashrre mistillid Derimod har forhold knyttet

til demokrati medbestemmelse og menneskerettighe-der betydning for udbrud af krig Lande der holder en

bestemt gruppe systematisk vaeligk fra indflydelse har stoslashrre risiko for borgerkrig Hvis landet saring samtidig har en geografi

og befolkningsfordeling hvor mindretallet kan etablere sig effek-tivt i rdquosit hjoslashrnerdquo har man en opskrift paring meget langvarige konflikter

fordi ingen af parterne kan vinde ndash oproslashrerne bliver ikke nedkaeligmpet men de faringr heller ikke opfyldt deres maringl Man ser en del af den slags konflikter i Sydoslashstasien med

Bloubosrand er en middelklasse-forstad til Johannesburg Paring den anden side af vejen ligger det fattige kvarter Kya Sands hvor der ofte er uroligheder


oproslashrske mindretal i feks Burma og Indonesien Voldsomme kraelignkelser af menneskerettigheder vil ofte vaeligre et tydeligt varsel om at vi kan vaeligre paring vej til en voldelig konflikt

Det generelle udviklingsniveau paringvirker sandsynligheden af konflikt Der er flere konflikter i de fattigste dele af verden Formodentlig baringde som en direkte effekt ndash folk har mindre at tabe ved konflikt ndash og indirekte fordi samfundets institutioner fungerer daringrligere i de lande Hvis foslashrst man har haft krig i fattige lande vil der vaeligre grupper af isaeligr unge maelignd der har skabt et liv i den branche og der skal en del til oslashkonomisk foslashr de begynder at tro de kan faring et ligesaring godt liv med samme sociale position uden krig

I billedet af store sammenhaelignge er der blevet forsket meget i de senere aringr i sammen-haeligngen mellem klimaforandringer og konflikter Man kan sjaeligldent sige at en bestemt konflikt er en klimakonflikt Typisk vil der vaeligre tale om at modsaeligtninger og mistillid findes i forvejen og saring forvaeligrres af klimaforandringer Feks opstod konflikten i Darfur i Sudan formodentlig bla ved at grupper der havde indrettet sig adskilt (men uvenligt) med henholdsvis landbrug og jagt blev rdquoskubbet omkringrdquo naringr klimaet aeligndrede sig og de kom mere og mere i konflikt med hinanden Statistikere siger at temperaturstigninger historisk har foslashrt til stigning i konflikter Hvis det moslashnster fortsaeligtter vil klimaforandringerne alt i alt betyde at hundrede tusinder flere vil blive draeligbt i krige end der ellers var blevet formodentlig isaeligr i Afrika

Forebyggelse

Disse forhold der paringvirker krigshyppighed peger paring muligheder for forebyggelse ndash paring langt sigt paring kortere sigt og lige foslashr det garingr galt Langsigtet vil udvikling nedbringe antallet af konflikter Baringde fordi udviklingsniveau direkte paringvirker krigshyppighed og fordi oslashko-nomisk udvikling alt i alt ndash med mange undtagelser og krumspring ndash ogsaring giver politiske systemer der er mere demokratiske og beskytter menneskerettigheder Det bidrager derfor ogsaring til fred at hjaeliglpe samfund til at etablere mere ret-faeligrdige politiske systemer hvor alle grupper har adgang til baringde det politiske system og til retfaeligr-dig behandling gennem domstolene

Det er ret langsigtede strategier der sjaeligldent kan loslashse en akut konflikt men mere generelt skubber i den rigtige retning Hvis man har en synlig konflikt kommer andre strategier i spil isaeligr politiske Magtdeling demokrati og min-dretalsbeskyttelse er ofte noslashglen hvis en intern konflikt i en stat staringr mellem to parter der begge vil have magten over staten Hvis der i stedet er konflikt hvor den ene vil rive sig loslashs og dermed lave om paring hvilke graelignser og stater der skal vaeligre skal der arbejdes med selvbestemmelse og decentralisering Begge dele i hoslashj grad politiske reformer

Endelig kan man sposlashrge hvad verdenssamfundet goslashr naringr en konflikt for alvor tager fart frem mod krig Det har vi generelt vaeligret daringrligere til I den offentlige debat diskuteres rdquoskal vi goslashre noget (der betyder at gribe ind militaeligrt) eller skal vi goslashre ingentingrdquo Der er sjaeligldent gode bud paring hvad vi kan goslashre andet end militaeligrt I den slags situationer er det ofte for sent at taelignke i oslashkonomisk udvikling og andre generelle forbedringer for naringr foslashrst folk er begyndt at frygte hinanden og har taget konfliktbrillerne paring saring kan de groft sagt ikke rdquobestikkesrdquo til at lade vaeligre Saring foslashler de selv at der er noget vigtigere paring spil end velstand ndash identitet overlevelse aeligre og meningen med livet

rdquoMan faringr altid indtryk fra medierne af at det hele garingr vaeligrre og vaeligrre ndash at netop NU er der saeligrligt mange og saeligrligt blodige krige Faktisk har tendensen over de sidste aringrtier vaeligret nedadgaringenderdquo

Praeligsident Ahtisaari fredsmaeliggler i Aceh i 2005

rdquoPeace is a question of will All conflicts can be settledrdquo former President of Finland Martti Ahtisaari said when he received the Nobel Peace Prize in 2008


I den slags situationer er det bedre at anerkende at der er en konflikt og den skal haringnd teres som saringdan (Og det betyder ogsaring at hvis vi vil gribe ind militaeligrt saring vil vi ikke vaeligre rdquoloslashsningenrdquo men blive en del af den konflikt) I nogle tilfaeliglde er det muligt at maeliggle mellem parterne og hjaeliglpe dem frem til et kompromis de ikke selv kunne naring Maeliggleren kan vaeligre en person i egen egenskab som man har set med feks den tidligere amerikanske praeligsident Carter eller en person der er udnaeligvnt af feks FN til at maeliggle

Ikke-vold bliver central naringr vi anerkender at der er en konflikt og at konflikt nogle gange er godt ndash feks naringr befolkningerne under det saringkaldte arabiske foraringr goslashr oproslashr mod undertrykkende regimer Vi kan blive bedre til at hjaeliglpe oproslashrere med at fastholde deres kamp i en ikke-voldelig men effektiv form

Storpolitik

Gennem baringde Folkeforbundets og FNrsquos historie har det vist sig at om organisationen magter at gribe militaeligrt ind i konflikter afhaelignger af hvor godt eller daringrligt forholdet er mellem de ledende magter i verden Forskydninger i magten mellem stormagterne paringvir-

ker mulighederne for fredI 1990rsquoerne og ind i starten paring det 21 aringrhundrede var Vesten og isaeligr

USA dominerende i verden Det gav paring godt og ondt mange krige af typen rdquovi griber ind hvor vi synes der er brug for detrdquo Paring den maringde har Danmark vaeligret i krig i bla Serbien Afghanistan Irak Libyen og Syrien Laeligngere inde i det 21 aringrhundrede blev det tydeligt at magten i verden har spredt sig fra Vesten til mange magtcentre ndash Kina Indien Rusland Brasili-en mfl Samtidig blev USA og de lande der typisk stoslashttede USA baringde ud-mattede af de mange krige og mistede troen paring at det rigtigt lykkedes (som i Afghanistan og Irak) I verden er der nu generelt mindre vilje til at gribe militaeligrt ind i konflikter og stormagterne holder hinanden tilbage Nogen vil sige det giver en verden med for lidt handlekraft ndash for faring interventioner i krige og for lidt samarbejde omkring klima og handelsaftaler Opsvinget i krige nu og isaeligr tragedien i Syrien kan man maringske se som den samlede effekt af den magtpolitiske situation i forrige periode og i den nuvaeligrende Den forrige periode med amerikansk dominans gav militaeligre interventio-

ner i bla Irak der var med til at skabe Islamisk Stat og andre problemer i Mellemoslashsten Og den nuvaeligrende struktur goslashr at der ikke kan gribes ind for at loslashse problemerne

Forskydninger i stormagternes magtfordeling og indbyrdes forhold paringvirker til tider udbruddet af krige og det har isaeligr betydning for om konflikterne kan haringndteres naringr foslashrst de er der

Efter krig kommer ndash krig

En af de staeligrkeste statistiske sammenhaelignge omkring konflikter er at ca halvdelen af alle krige bryder ud et sted hvor der for relativt nylig har vaeligret en tidligere konflikt Eller sagt med andre ord naringr en konflikt er rdquoloslashstrdquo er et rigtigt vigtigt sposlashrgsmaringl om loslashsningen hol-der eller freden blot er en pause inden ny krig Baringde forskere og praktikere er blevet meget klogere paring hvad der skal til Vigtigt er at sikre et fortsat internationalt engagement efter en fredsslutning gerne med fredsbevarende styrker ogeller politi som garanti for at parterne overholder aftalen Paring lidt laeligngere sigt er det afgoslashrende at faring en fornuftig magtdeling og reel inddragelse af alle parter paring de dele af staten der har med magten at goslashre domstole politi og haeligr Og paring endnu laeligngere sigt afhaelignger fremtiden isaeligr af fortiden ndash dvs hvor-

rdquoSposlashrgsmaringlet bliver stillet meget mere rigtigt nu hvad skal der til for at skabe holdbar fred saring samfundet ikke falder tilbage i krig Man har laeligrt meget om hvordan de forskellige sider af et samfund spiller sammen Faktisk bliver det gjort usammenligneligt meget bedre end tidligererdquo


dan parterne faringr bearbejdet og fortalt deres historie Netop fordi krig og konflikt er saring voldsomme erfa-ringer er det afgoslashrende om man skriver historien paring en maringde der laeliggger op til at man er evige fjender Eller om der skabes nye fortaeligllinger der maringske kan ende med at binde parterne sammen i et nyt faeliglles projekt for deres land

FN har i de seneste aringrtier bevaeligget sig fra ret snaeligvre missioner til fredsbevarelse gennem-foslashrelse af valg eller ren udvikling i retning af en samlet strategi for skabelse af stabil fred Operationen i Cambodia fra 1992 og frem er det foslashrste eksempel paring en bred ambitioslashs stoslashtte til en overgang til civilt styre og demokrati I de senere aringr er man i stigende grad begyndt at bruge begreberne rdquopeace buildingrdquo og rdquosustainable peacerdquo Man har ikke fundet en trylleformular I prak-sis er der ofte store udfordringer med bla med at finde balancen i at styrke den lokale stat og at give plads for de aktoslashrer i samfundet som de lokale ledere ikke synes om og med at tage hensyn til konkrete lokale forhold samtidig med at de udsendte medarbej-dere er styret af at indsende rapporter der goslashr donorerne glade saring alle kan krydse af at penge ne er brugt rigtigt og nyttigt Paring papiret Alt boslashvlet skal ikke spaeligrre for at se de store fremskridt Sposlashrgsmaringlet bliver stillet meget mere rigtigt nu hvad skal der til for at skabe holdbar fred saring samfundet ikke falder tilbage i krig Man har laeligrt meget om hvordan de forskellige sider af et samfund spiller sammen Faktisk bliver det gjort usammenligneligt meget bedre end tidligere

FN og verdensmaringl

FN blev oprettet med fred som sit primaeligre formaringl Foslashrste linje i pagten siger at FN blev dannet for at rdquofrelse kommende generationer fra krigens svoslashbe som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskehedenrdquo Ogsaring UNESCO ndash som mange nok taelignker paring som mere jordnaeligrt samarbejde om uddannelse kultur og viden-skab ndash har tydeligt i sin formaringlsparagraf at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne I charteret indgaringr en beroslashmt formulering om at rdquokrig starter i menneskets sindrdquo og derfor maring vejen til fred garing gennem uddannelse og oplysning Den mest magtfulde del af FN-strukturen er Sikkerhedsraringdet der har meget vidtgaringende magt naringr stormagterne kan enes om at udpege noget som en rdquotrussel mod international fred og sikkerhedrdquo Naringr alle disse oprindelige dele af FN var saring fokuseret paring krig og fred kan man sposlashrge hvad det betyder at fred ogsaring indgaringr i verdensmaringlene

Naringr rdquofred retfaeligrdighed og staeligrke institutionerrdquo optraelig-der som verdensmaringl nr 16 er det ikke saring meget ment som en genformulering af FNrsquos overordnede formaringl Her er det taelignkt i en udviklingssammenhaeligng og pointen med maringl nr 16 er at fred og udvikling haelignger sammen Fred retfaeligrdighed og staeligrke institutioner er vigtigt ikke bare i sig selv som vigtige maringl for menneskeheden men ogsaring fordi det er forudsaeligtninger for udvikling og dermed for at naring alle de andre maringl Og omvendt en langsigtet strategi for fred maring tage haringnd om de andre maringl for fattigdom ulighed miljoslashoslashdelaeligggelser og mange af de andre globale problemer oslashger ogsaring maeligngden af krige og voldelige doslashdsfald i verden

Traeligning af konfliktmaeligglere i Cambodia

Det var fokuseringen paring det enkelte menne-skes vaeligrdi og behov for beskyttelse der i 1948 foslashrte til at FNrsquos Generalforsamling ved-tog Verdenserklaeligringen om Menneskerettighe-der Overgrebene begaringet under Anden Verdens-krig synliggjorde behovet for mere end blot fred mellem stater ndash borgerne skulle ogsaring beskyttes mod overgreb fra deres egen stat Det oslashnskede FN at sikre med erklaeligringen

41 aringr senere ndash i 1989 ndash vedtog FNrsquos General-forsamling en konvention der gav boslashrn og unge egne menneskerettigheder Udviklingen af boslashrns og unges rettigheder er samtidig en af verdens-historiens helt store succeser Det tog 10 aringr at faring

Af Anette Faye Jacobsen Seniorforsker Institut for Menneskerettigheder

Rettigheder for boslashrn og unge

Boslashrnekonventionen gaeliglder for alle under 18 aringr Konventionen skal sikre

bull boslashrns grundlaeligggende rettigheder til familieliv sundhed og boligbull boslashrns ret til udvikling til uddannelse fritid leg og informationbull boslashrns ret til beskyttelse mod vold misbrug udnyttelse og krigbull boslashrns ret til medbestemmelse deltagelse og ytringsfrihed

Konventionen er tiltraringdt af Danmark i 1991 Dens fulde tekst paring dansk kan ses paring retsinformationdk

Hos FNrsquos Hoslashjkommissariat for Menneskerettigheder finder du den officielle internationale information om Boslashrnekonventionen

Hoslashjkommissariatets hjemmeside har undersider om rsquohuman rights bodiesrsquo Det daeligkker over komiteer som overvaringger menneskerettighedskonventionerne i FN Der er ogsaring en Komiteacute om boslashrns rettigheder Her kan du klikke ind og se hvilke lande der har tilsluttet sig (ratificeret) Boslashrnekonventionen og finde frem til et land der ikke har ratificeret den



forhandlet teksten paring plads Men derefter gik det staeligrkt Paring faring aringr fik FNrsquos Boslashrnekonvention tilslutning fra naeligsten alle verdens lande

Politiske maringl

Boslashrnekonventionen har betydet at politikere og organisationer er blevet mere opmaeligrk-somme paring boslashrn Med Boslashrnekonventionen i ryggen satte FN saeligrlige udviklingsmaringl for boslashrn Det skete ved et stort topmoslashde i 1990 Her skulle verdens ledere forpligte sig til at naring konkrete maringl inden for 10 aringr Feks skulle staterne nedbringe boslashrnedoslashdelighed med 13 og sikre at mindst 80 af alle boslashrn faringr grundlaeligggende skolegang Paring wikipedia er der en oversigt over maringlene fra verdens-topmoslashdet i 1990 10 aringr efter udarbejdede UNICEF en stor rapport om hvorvidt maringlene var naringet Resultaterne var blandede Boslashrne-doslashdeligheden var nedsat med 11 paring verdensplan men i Afrika syd for Sahara var

rdquoI krige og klimakatastrofer er det boslashrn og unge der er blandt de mest udsatte ofrerdquo


det ikke blevet bedre maringske endda tvaeligrtimod Uddannelsesomraringdet var garinget frem og i gennemsnit var nu 82 af verdens boslashrn i grundskole

Virkeligheden er selvfoslashlgelig ikke bare fremgang og forbedringer I krige og klimakata-strofer er det boslashrn og unge der er blandt de mest udsatte ofre Hvert aringr udgiver UNICEF en rapport om boslashrns vilkaringr og rettigheder verden over ndash i 2016 rdquoA fair chance for every childrdquo

Der melder sig et ubehageligt sposlashrgsmaringl naringr man laeligser Boslashrnekonventionen For hvordan haelignger det sammen at alle boslashrn og unge har en lang raeligkke rettigheder naringr der alligevel er millioner af boslashrn verden over der sulter ikke garingr i skole eller lever som boslashrne-soldater Svaret er at ikke alle stater er gode til at leve op til at overholde deres forpligtel-

rdquoOmkring aringrtusindskiftet havde 10 lande forbudt fysisk straf af boslashrn baringde i straffesystemet i skolen og i hjemmetrdquo


ser Men det betyder ikke at Boslashrnekonventionen er et ligegyldigt papir Den bliver brugt verden over som et redskab til at laeliggge pres paring beslutningstagerne Det gaeliglder baringde i fattige stater og i rige lande som Danmark

Vold mod boslashrn

I de seneste aringr har aktivister verden over netop henvist til Boslashrne-konventionen i en kampagne mod fysisk afstraffelse af boslashrn og unge FN har ogsaring stoslashttet kampagnen store organisationer som UNESCO og UNICEF staringr bag Desuden stoslashtter Boslashrnekomiteen sagen Boslashrnekomiteen overvaringger om staterne overholder Boslashrnekonventionen Kontrolsystemet til Boslashrnekonventionen fungerer saringdan at alle stater som er med i konven-tionen skal aflaeliggge rapport til Boslashrnekomiteen hvert femte aringr Ud fra disse rapporter diskuterer Boslashrnekomiteen med den enkelte stats embedsmaelignd hvad de kan goslashre for at bedre boslashrns rettigheder i deres land I disse diskussioner tager Boslashrnekomiteen altid fat paring sposlashrgsmaringl om fysisk straf af boslashrn hvis det er lovligt i det paringgaeligldende land

Kampagnen har haft ret stor succes Omkring aringrtusindskiftet havde 10 lande forbudt fysisk straf af boslashrn baringde i straffesystemet i skolen og i hjemmet I 2016 var tallet 49 lande

Paring hjemmesiden for den internationale kampagne mod fysisk straf af boslashrn kan man faring information om hvordan reglerne er paring omraringdet i stater verden over Her vil man ogsaring kunne finde mange eksempler paring lande hvor fysisk straf af boslashrn og unge er helt accepteret

baringde i forbindelse med kriminalitet og som et opdragelsesmiddel der bruges i skoler og i hjemmet

Boslashrns og unges rettigheder i Danmark

I Danmark er afskaffelsen af fysisk straf mod boslashrn kommet gradvist over mange aringr Foslashrst blev prygle-straf afskaffet i retsvaeligsenet Der-naeligst fulgte forbud mod at slaring elever i skolen

Det er ikke saring laelignge siden det blev forbudt for foraeligldre at slaring deres egne boslashrn Det skete i 1997 Det vil maringske overraske at forbud-det blev vedtaget i Folketinget med bare eacuten stemmes flertal Der var en del politikere og andre voksne der mente at staten ikke skulle blande sig i foraeligldres opdragelse af deres boslashrn Nogle fremhaeligvede ogsaring at det kunne vaeligre svaeligrt at styre et barn uden at maringtte bruge fysisk magt Du kan sposlashrge dine foraeligldre eller bedsteforaeligldre om de kan

rdquoDet er ikke saring laelignge siden det blev forbudt for foraeligldre at slaring deres egne boslashrn Det skete i 1997 Det vil maringske overraske at forbuddet blev vedtaget i Folketinget med bare eacuten stemmes flertalrdquo

rdquoMillioner af boslashrn verden over sulter garingr ikke i skole eller lever som boslashrnesoldaterrdquo


huske hvordan holdningerne var til fysisk straf da de var boslashrn Det vil give dig et indtryk af hvordan synet paring boslashrn og opdragelse har aeligndret sig

Boslashrn bliver selvstaeligndige personer

Der er sket meget i voksnes holdninger til boslashrn bare inden for de seneste aringrtier Det er en udvikling der har vaeligret i gang laeligngere tilbage i tiden Men Boslashrnekonventionen har givet et ekstra skub Boslashrn har faringet ret til at blive hoslashrt Det gaeliglder feks hvis foraeligldrene bliver skilt og ikke kan blive enige om hvor boslashrnene skal bo Saring skal Statsforvaltningen afgoslashre sagen og her skal boslashrnene sposlashrges om hvad de mener om sposlashrgsmaringlet

Kravet om at boslashrn skal hoslashres i afgoslashrelser der vedroslashrer dem selv kom gradvist ind i lovgivningen i 1990rsquoerne Disse lovaeligndringer afspejler at boslashrn og unge i stigende grad regnes for selvstaeligndige individer fremfor som medlemmer af en familie hvor det er for-aeligldrene der har bestemmelsesret over dem Man taler om at moderne samfund er praeligget af stigende individualisering At boslashrn faringr egne rettigheder er en del af denne proces

Boslashrn har brug for beskyttelse

Samtidig med at de har faringet flere rettigheder har der ogsaring vaeligret en udvikling i retning af at give boslashrn og unge stoslashrre beskyttelse Der er oprettet et saeligrligt rdquoboslashrnekontorrdquo hos Ombuds manden Her kan boslashrn og unge (og voksne) ringe eller skrive ind og klage hvis de mener de er blevet behandlet daringrligt af deres skole eller kommune

Boslashrnekontoret blev oprettet fordi en lang raeligkke boslashrneorganisationer havde arbejdet for det i en aringrraeligkke De kunne bruge Boslashrnekonventionen og Boslashrnekomiteens anbefalinger til at overbevise Folketinget om at offentlig hjaeliglp og stoslashtte indrettes saring ogsaring boslashrn og unge kan bruge den

rdquoBoslashrn og unge har faringet ret til at blive hoslashrtrdquo


Paring samme maringde blev FNrsquos Boslashrnekomiteacute og Boslashrnekonventionen brugt som argument da Boslashrneportalen blev oprettet En stor gruppe danske boslashrneorganisationer har arbejdet sammen om at boslashrn og unge kan faring raringdgivning og stoslashtte i situationer hvor de har brug for hjaeliglp eller beskyttelse Det kan vaeligre i forbindelse med skoleproblemer man kan vaeligre ud-sat for mobning have sposlashrgsmaringl om alkohol eller spiseforstyrrelser Disse emner kan man faring mere at vide om paring Boslashrneportalen Her goslashres ogsaring meget ud af at oplyse om rettigheder

Boslashrn og unges rettigheder lokalt og globalt

Boslashrn og unge i Danmark har faringet egne rettigheder i et samspil med den internationale ud-vikling af boslashrns rettigheder Det betyder ikke at der nu er bred enighed overalt paring kloden om hvordan et godt boslashrne- og ungeliv er Der vil fortsat vaeligre mange holdninger til hvil-ken rolle foraeligldre skal spille i et ungt menneskes liv Der vil vaeligre forskellige syn paring hvor meget boslashrn og unge kan og boslashr arbejde og hvem der skal bestemme over deres indtaeliggt uddannelse og meget andet Der vil ogsaring vaeligre mange steder i verden hvor oslashkonomien saeligtter snaeligvre graelignser for hvilke muligheder et barn faringr i livet ndash uanset at der politisk er tilslutning til lige rettigheder for alle boslashrn

Men boslashrn og unge naeligsten overalt har langt stoslashrre muligheder for faring viden om og kontakt med en stoslashrre verden end nogen sinde foslashr Sammen med vedtagelsen af de nye verdensmaringl for baeligredygtig udvikling er det et godt afsaeligt for at komme videre med udvik-lingen af rettigheder lokalt og globalt

rdquoBoslashrn og unge naeligsten overalt har langt stoslashrre muligheder for faring viden om og kontakt med en stoslashrre verden end nogen sinde foslashrrdquo


Astronauterne har laeligrt os

Astronauterne har laeligrt os at kloden er en lille og saringrbar stoslashrrelse hvor alt er forbundet Set fra astro-

nautens perspektiv er graelignser mure hegn pigtraringd og bomme illusioner For foslashrste gang i historien har vi billeder af kloden set udefra af menneske-oslashjne Dette syn dette bevaeliggende billede af den smukke og sarte blaring planet er vel naeligsten blevet globalt hvermandseje Det er noget vi alle har set og er maringske eacutet af de vigtigste og smukkeste symboler i dette aringrhundrede

Over milliarder af aringr har kloden udviklet sig til at besidde en ubeskrivelig skoslashnhed og

forbundethed Planter og dyr mennesker og sprog himmel og hav i fantastiske konstruktioner

og forfinede sammenhaelignge Man kan med Louis Armstrong sige rdquoWhat a Wonderful Worldrdquo Men det

er ogsaring vigtigt at vaeligre realistisk om at det nu er muligt for menneskeheden at udslette sig selv paring splitsekunder

Globalt medborgerskab er en kaeligmpe udfordring ndash og mulighed

Voldsom acceleration

Mange forhold paring kloden har i de sidste 50-70 aringr udviklet sig med en voldsomhed og hastighed uden sidestykke i menneskehedens historie Nogle taler om det ko-lossale menneske det menneske der magter at iscenesaeligtte og virkeliggoslashre saringdanne ekstremt hoslashje udviklingshastigheder Befolkningstallet paring kloden er fra 1950 til i dag steget fra 25 til 75 mia mennesker Verdens befolkning vokser lige nu med ca 70-80 millioner mennesker om aringret og man regner med en verdensbefolkning paring ca 11 milliarder mennesker omkring aringr 2100

Formuleret meget kort kan vi sige at dette har vaeligret for meget for den lille og sarte klode Forskere taler om rdquoThe Great Accelerationrdquo og kan i dag konstatere at denne voldsomme acceleration har haft alvorlige formentlig katastrofale konse-

Af Steen HildebrandtPhd og professor

Unge mennesker og globalt medborgerskab


kvenser for kloden Disse skader skal globalt medborgerskab vaeligre med til at rette op paring Og globalt medborgerskab skal ndash hvad der er endnu vigtigere ndash vaeligre med til at udforme den nye verden

To scenarier

Tager man eacutet saeligt briller paring ser man at det er muligt for de nulevende generationer at udvikle en verden med samfunds- og samvaeligrsformer der vil goslashre det muligt for flere milliarder mennesker end nu at leve et godt og vaeligrdigt liv Biologen E O Wilson garingr saring vidt som til at sige at det er muligt for menneskeheden at udvikle et paradis paring jord Hvis vi vil

Hvis man tager et andet saeligt briller paring ser man at kloden staringr over for meget alvorlige trus-ler Nogle forskere taler ligefrem om muligheden for at menneskeheden staringr over for udslettelse og i hvert fald at vi staringr over for begivenheder af naturmaeligssig og menneskelig karakter der maring betegnes som katastrofer Igennem de sidste faring hundrede aringr og maringske i virkeligheden primaeligrt gennem de sidste 50 aringr har mennesket gennem en ubaeligndig aktivitets- og virkelyst ndash eller skal vi sige gennem uforstand og graringdighed ndash paringfoslashrt klodens natur dyr og mennesker saring meget pres og skade at naturen paring utallige maringder og om-raringder lider og lider alvorligt Kloden er enormt presset Det skal vi forstaring men vi skal ikke lade os kue af det Vi skal tro paring at det er muligt at rette op og skabe noget meget bedre

rdquoVerdens befolkning vokser lige nu med ca 70-80 millioner mennesker om aringret og man regner med en verdensbefolkning paring ca 11 milliarder mennesker omkring aringr 2100rdquo


rdquoKloden er enormt presset Det skal vi forstaring men vi skal ikke lade os kue af det Vi skal tro paring at det er muligt at rette op og skabe noget meget bedrerdquo

AEligndring af udviklingsretningen

Unge mennesker skal taelignke over dette de unge har muligheden for at aeligndre den maringde verden udvikler sig paring lige nu Paring akkurat samme maringde som det var muligt for de aeligldre generationer at aeligndre udviklingen i verden i en helt anden retning efter afslutningen af Anden Verdenskrig Den retning som de aeligldre generationer valgte har vist sig ikke at vaeligre baeligredygtig Og derfor kan den udvikling helt sikkert ikke fortsaeligttes i de naeligste aringrtier Det er ikke et sposlashrgsmaringl om hvorvidt vi skal aeligndre hastighed og retning det er kun et sposlashrgsmaringl om hvordan det skal ske Og det er i meget hoslashj grad sposlashrgsmaringl som de unge generationer skal tage stilling til ud fra deres bevidsthed og vaeligrdier Og de aeligldre generati-oner skal handle og handle nu

Den antropocaeligne epoke

Dette er ikke et forsoslashg paring dommedagsprofeti saringdan kan det let opfattes men det er et forsoslashg paring en generel og summarisk karakteristik af klodens aktuelle tilstand Vi maring ndash med forskerne ndash konstatere at vi lever i en ny slags tidsalder nemlig en tidsalder hvor der

paringhviler menneskeheden et globalt ansvar et medansvar for hele Jordens videre

rdquoVerden har faringet noget mere at vaeligre faeliglles om nemlig FNrsquos 17 maringl for en global baeligredygtig udviklingrdquo


udvikling Det har altid vaeligret saringdan at hver enkelt af os har haft en betydning for helheden Men dette ansvar har nu aeligndret karakter fra at vaeligre mere teoretisk end prak-tisk naeligrvaeligrende til at der nu rettes det krav til hver enkelt af os at vi maring vaeligre bevidste om vort faktiske og meget konkrete medansvar for klodens udvikling Vi taler om den antropocaeligne epoke dvs menneskets epoke Man kunne sige den epoke hvor Jorden ikke laeligngere er i Guds men i menneskets haelignder

De mennesker der tager dette medansvar for klodens udvikling praktiserer globalt medborgerskab Det er her dette begreb kommer ind Fremtidens ansvarlige borger er en global medborger Fremtidens danske borger kan ikke vaeligre og er ikke lige glad med hvad der foregaringr i Afrika eller i Texas lige saring lidt som det er ligeglad med hvad der foregaringr paring Bornholm Lad det bare vaeligre en lidt naiv og verdensfjern indstilling i dag Om fem til 10 aringr vil alt vaeligre aeligndret

At Uddanne til globalt medborgerskab

At uddanne unge danskere til at praktisere et globalt medborgerskab er for mig en vaeligrdig og vigtig opgave for den danske folkeskole Hvad det konkret vil sige kan vi allerede nu laeligse noget om i den danske folkeskolelov men maringske burde loven udbygges bla set i lyset af at verden har faringet noget mere at vaeligre faeliglles om nemlig FNrsquos 17 maringl for en global baeligredygtig udvikling At tilegne sig disse maringl at forstaring disse maringl at reflektere over og forholde sig til disse maringl og at arbejde for at realisere dem kunne vaeligre en del af hvad der i fremtiden skal foregaring i den danske folkeskole

FNrsquos maringl Et faeliglles referencepunkt og en faeliglles etik

I september maringned 2015 vedtog FNrsquos generalforsamling de saringkaldte 17 SDG Sustainable Development Goals 193 statsledere skrev under Paring dansk omtales maringlene hyppigt blot som verdensmaringlene Det er ikke foslashrste gang verden er faeliglles om noget Det var verden ogsaring da FN blev etableret i 1945 det var verden da Folkeforbundet blev etableret i 1919 Og det var verden da den saringkaldte Brundt-land-rapport blev udgivet af FN i 1987 og i 1948 da Verdenserklaeligringen om Menneskerettigheder blev vedtaget

Men de 17 nye maringl for Jordens baeligredygtige udvikling repraeligsenterer alligevel noget nyt og meget markant Et faeliglles referencepunkt en faeliglles etik og vision nogle klare faeliglles maringl for en raeligkke udviklingsomraringder for alle lande Eller som Mogens Lykketoft der var formand for FNrsquos generalforsamling da maringlene blev vedtaget flere gan-ge har sagt rdquoDe 17 verdensmaringl er for alle mennesker i alle landerdquo

rdquoAt uddanne unge danskere til at praktisere et globalt medborgerskab er for mig en vaeligrdig og vigtig opgave for den danske folkeskolerdquo


Publikationen ldquoUndervisning i globalt medborgerskab Temaer og laeligringsmaringlrdquo der nu er tilgaeligngelig i en dansksproget udgave er den foslashrste paeligdagogiske vejledning fra UNESCO om laeligring og undervisning i globalt medborgerskab

Vejledningen indeholder forslag til hvordan der i praksis kan arbejdes med laeligring i globalt medborgerskab i undervisningen med konkrete ideer til temaer til forskellige alderstrin og laeligringsudbytte der let kan tilpasses lokale forhold

Et systemisk syn paring liv og paring kloden

De 17 maringl viser os hen mod den erkendelse at vi alle er i samme baringd Kloden er en helhed Oven i koslashbet en lille saringrbar helhed Alt er forbundet Det handler om hvad man kunne kalde en ny systemisk taelignkning som vi alle skal laeligre et systemisk syn paring livet og kloden Det er et syn der staringr i modsaeligtning til den grundopfattelse som mange har laeligrt nemlig at alting kan pilles fra hinanden at vi kan split-te alting ad i stumper og stykker Den adskillelsestaelignkning som dette gamle syn er udtryk for har domineret videnskab ledelse kunst religion po-litik og meget andet i flere hundrede aringr og ligger bag meget af den praksis som vi ser hver dag og er omgivet af

Det systemiske skal afloslashse adskillelsestaelignkningen Det systemiske skal vaeligre en del af det globale medborgerskab og den globale bevidsthed Det systemiske er et helhedssyn paring livet og paring verden og der foslashlger ikke af et saringdant helhedssyn eacuten og kun eacuten maringde at udvikle og lede verden paring Men det at formulere nogle faeliglles maringl for hele Jordens udvikling ligger i smuk forlaeligngelse af et systemisk syn paring kloden og derfor skal disse faelignomener ses i en sammenhaeligng

De andre ndash er dig og mig

FN har ndash paring menneskehedens vegne ndash vedtaget 17 maringl for Jordens udvikling paring en raeligkke konkrete omraringder som klima energi lighed fattigdom produktion byudvikling sund-hed ligestilling og retfaeligrdighed globalt samarbejde mm Men FN kan ikke selv foslashre disse maringl ud i livet FN kan vedtage saringdanne maringl men FN har ikke midler hvormed man kan realisere maringlene FN har ikke magt og midler til at sikre maringlenes gennemfoslashrelse eller im-plementering Det maring andre tage sig af

rdquoI 2015 vedtog FNrsquos generalforsamling de saringkaldte 17 SDG Sustainable Development Goals 193 statsledere skrev under Paring dansk omtales maringlene hyppigt blot som verdensmaringlenerdquo


rdquoDer findes ingen andre end dig og mig Vi har alle et medansvar Et systemisk syn paring livet og Jorden indebaeligrer at jeg har et medansvar for den helhed som jeg er en del af og som er en del af migrdquo

Og rsquoandrersquo er dig og mig Der findes ingen andre end dig og mig Vi har alle et medan-svar Et systemisk syn paring livet og Jorden indebaeligrer at jeg har et medansvar for den helhed som jeg er en del af og som er en del af mig Det er hvad globalt medborgerskab handler om I Danmark i Brasilien i Groslashnland osv De 17 maringl kalder paring globalt medborgerskab og lederskab Og det er alles opgave Det er mig Det er Folketinget Det er bestyrelserne for titusinder af aktieselskaber ndash i Danmark og rundt om i verden Det er byraringd regions-raringd NGOrsquoere mm Det er alle skoleelever 1 million mennesker overalt paring kloden kan saeligtte en ny retning for klodens udvikling

At uddanne til globalt medborgerskab

Jeg tror og haringber paring at disse maringl vil faring en afgoslashrende vigtig betydning for hele verden De vil bidrage til at binde verden mere og mere sammen Ikke saringdan at al kynisme og graringdighed bliver afskaffet med det samme men saringdan at flere og flere menne-sker inderst inde vil foslashle anderledes for kloden end vi og vore bedsteforaeligl-dre gjorde Vore bedsteforaeligldre vidste ikke bedre Vi der nu er voksne ved bedre Men vore boslashrn ved endnu bedre og det er det afgoslashrende Vi der er voksne nu har ansvaret for den store og ikke-baeligredygtige acceleration der har fundet sted de sidste 50-100 aringr Vi kan og skal ikke toslashrre ansvaret af paring vore boslashrn men vi maring hjaeliglpe vore boslashrn til at blive klogere end vi er Og det goslashr vi efter min mening bla ved at uddanne dem til danske globale medborgere eller verdensborgere

At uddanne til globalt medborgerskab Rollemodellen og eksemplet vil altid vaeligre et staeligrkt paeligdagogisk middel At se og vaeligre sammen med mennesker der garingr vejen at se mennesker der garingr foran vil altid vaeligre vigtigt ikke bare for boslashrn men for os alle Saring den skole og den kommune der garingr foran med at vise vejen vil altid have stor indflydelse paring barnet og den unge Den laeligrer der garingr foran vil have stor indflydelse

Verdensmaringlene handler som naeligvnt om naeligsten alt paring Jorden fx om vort klima energi forbrug sundhed ligestilling lighed mm Det er ikke svaeligrt at se hvordan de forskellige maringl har relevans for en raeligkke af de fag og temaer som man arbejder med i folkeskolens forskellige fag og niveauer Det vil vaeligre oplagt at traeligkke verdensmaringlene ind i fagene og fagene ind i maringlene Paring den maringde vil alle boslashrn faring nogle faeliglles referencepunkter naringr det handler om kloden og klodens udvikling ligesom de muligvis vil komme til at se fagene paring nye og mere sammenhaeligngende og interessante maringder

rdquoFN har ikke magt og midler til at sikre maringlenes gennemfoslashrelse eller implementering Det maring andre tage sig af ndash og

rsquoandrersquo er dig og mig Der findes ingen andre end dig

og migrdquo


Verdens naturressourcer er ikke uendelige ndash hvordan skal de fordeles

Mange ser FNrsquos verdensmaringl som en del af udviklingsbistanden og derfor kun som rele-vante i forhold til udviklingslandene Intet kunne vaeligre mere forkert Udformningen og vedtagelsen af de i alt 17 verdensmaringl bygger paring en gennemgaringende erkendelse hos verdens-samfundet af at verdens naturressourcer ikke er uendelige Det er foslashrste gang at en stor international aftale bygger paring den forstaringelse og det er vigtigt I det oslashjeblik man erkender at ressourcerne er begraelignsede bliver man ogsaring noslashdt til at overveje hvordan de skal forde-les

Af Katherine Richardson Professor og leder af Sustainability Science Centre Koslashbenhavns Universitet

ldquoUddannelse er det staeligrkeste varingben til at forandre verdenrdquo

ndash Nelson Mandela


Maringlene er derfor lige saring relevante for dig og mig som de er for de mennesker der lever under trange karingr i udviklingslandene De skal overholdes af de fattigste saringvel som de rigeste lande Men det betyder selvfoslashlgelig ikke at de forskellige verdensmaringl skal virke paring samme maringde i alle lande og overfor alle syv milliarder mennesker paring Jorden (et befolk-ningstal der forventes at stige til ni-ti milliarder i midten af dette aringrhundrede)

Verdensmaringl 4 handler om uddannelse Helt overordnet handler det om at

sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang laeligring

Opfylder Danmark verdensmaringl 4

Lad os starte med at se paring maringlet i en dansk sammenhaeligng Med det omfattende og moderne uddannelsessystem vi har i Danmark skulle man umiddelbart tro at vi allerede har indfriet maringl 4 Men hvis vi kigger naeligrmere paring talle-ne saring viser det sig at der er stor forskel paring den maringde og i det omfang som forskellige sociale og etniske grupper i Danmark bruger uddannelsessystemet Og der er forskel paring hvordan piger og drenge vaeliglger at uddanne sig (fig 1)

Det er ikke noslashdvendigvis et problem at forskellige samfundsgrupper uddan-ner sig paring forskellige maringder men det er vigtigt at man faringr overblik over aringrsager-ne til disse forskelle for at sikre at der ikke findes nogle usynlige forhindringer som kan vaeligre med til

Figur 1 Andel af ungdomsaringrgang som gennemfoslashrer en uddannelse paring mindst syv aringr efter afsluttet 9 klasse opdelt paring koslashn og herkomst 2013 Kilde UVM profilmodellen 2013

8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med

dansk herkomstDrenge med udenlandsk

herkomst

Piger med udenlandsk

herkomst

Alle


at begraelignse visse gruppers adgang til et uddannelsessystem der i udgangs-punktet er for alle

Uddannelse er forudsaeligt-ningen for baeligredygtighed

Ligesom de oslashvrige verdensmaringl rum-mer maringl 4 en raeligkke konkrete delmaringl der skal underbygge den overordnede maringlsaeligtning I en dansk sammenhaeligng er det delmaringl 47 der er den stoslashrste udfordring Det lyder

Inden 2030 skal vi sikre at alle elever og studerende opnaringr den viden og de evner de behoslashver for at stoslashtte op om baeligredygtig udvikling Det inkluderer blandt andet uddannelse i baeligredygtig livsstil menneskerettigheder lighed mellem koslashnnene promovering af en fredelig og ikke-voldelig kultur verdensborgerskab samt paringskoslashnnelse af kulturel diversitet og kulturens bidrag til baeligredygtig udvikling

Demokratiske vaeligrdier har selvfoslashlgelig laelignge vaeligret en vigtig del af uddan-nelserne i Danmark men det at blive undervist i at fremme baeligredygtig udvikling og en baeligredygtig levemaringde har ikke tidligere vaeligret prioriteret i udviklingen af pensum Maringl 4 burde derfor give anledning til at genover-veje og gennemtaelignke laeligringsmaringlene paring alle niveauer i det danske uddan-nelsessystem

Udfordringerne til baeligredygtighed er meget komplicerede Derfor er baeligredygtighed ikke et fag for sig selv Det betyder at delmaringl 47 ikke kan narings ved snaeligvre og saeligrskilte uddan-nelsesinitiativer men kun ved at sikre at baeligredygtighedstankegangen

TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12

Antal uddannelsesaringr

87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien

Figur 2 Relationship between Female Education and Fertility Ethiopia Kenya and Ghana Kilde


bliver en del af alle fag og omraringder i skolesystemet Det kraeligver at man fremover ser paring hvordan alle fag og omraringder fungerer i faeligllesskab i stedet for at fokusere paring hver enkelt

Det garingr fremad paring verdensplan

Men lad os nu vende os mod verdensmaringl 4 i udvik-lingslandene Boslashrn og unge i mange udviklings-lande har ikke adgang til et moderne uddan-nelsessystem som det danske Alligevel garingr det fremad paring verdensplan i aringr 2000 var det hele 17 procent af verdens boslashrn der ikke fik undervisning paring folkeskole-niveau I 2015 var den andel kun ni procent Det er en stor forbedring Og alligevel er der stadig alt for mange ndash nemlig 57 millioner ndash boslashrn i verden der ikke faringr undervisning paring folkeskoleniveau

Endnu et bevis paring at det garingr fremad ses paring antallet af analfabeter blandt unge mennesker mellem 15 og 24 aringr I 2015 var der kun ni procent analfabeter i denne aldersgruppe mens tallet i 1990 var 17 procent Der er en klar forbindelse mellem fattigdom og uddannel-se i udviklingslandene Sandsynligheden for at boslashrn fra de fattigste familier ikke er i uddannelse


er fire gange hoslashjere end hos boslashrn der kommer fra de rigeste familier At bo i konfliktramte omraringder paringvirker ogsaring boslashrns adgang til uddannelse I 2012 var det hele 36 procent af boslashrn i konfliktramte omraringder som ikke gik i skole

Det siger sig selv at uddannelse betyder rigtig meget for det enkelte menneske men uddannelse er ogsaring et meget vigtigt redskab i baeligredygtig udvikling ndash og dermed for at vi kan naring alle 17 verdensmaringl Vores faeliglles overlevelse og udvikling er baseret paring det rigtige forbrug af Jordens begraelignsede naturressourcer Vores pres paring de ressourcer afhaelignger dels af hvor mange mennesker vi er dels af vores levestandard og dels af vores teknologi Ud-dannelse har indflydelse paring alle tre faktorer isaeligr den foslashrste fordi hoslashjere uddannelse har stor betydning for det antal boslashrn kvinder faringr (fig 2)

Uddannelse af piger

Ifoslashlge UNICEF giver uddannelse af piger en saringkaldt ldquomultiplier effectrdquo Uddannede piger gifter sig senere i livet og faringr faeligrre boslashrn Deres boslashrn har ogsaring en stoslashrre sandsynlighed for at overleve faring bedre kost og faring en uddannelse i sammenligning med boslashrn af ikke-uddan-nede moslashdre Derudover er uddannede piger mere produktive i hjemmet faringr en hoslashjere loslashn paring arbejdsmarkedet og har stoslashrre sandsynlighed for at deltage i de smaring og store beslutnin-ger i samfundet og hverdagen end piger uden uddannelse Skolen er som oftest ogsaring et sik-kert miljoslash for boslashrn hvor de kan laeligre alt det som er relevant for at forebygge og behandle sygdomme Sandsynligheden for at alle boslashrn isaeligr piger bliver udsat for misbrug stiger naringr de ikke garingr i skole

rdquoUddannelse er et meget vigtigt redskab i baeligredygtig udvikling ndash og dermed for at vi kan naring alle 17 verdensmaringlrdquo


Ambitioslashse maringl

Som bekendt adskiller verdensmaringlene sig fra tidligere FN-maringlsaeligtninger fordi de gaeliglder for alle verdens lande og hele verdens befolkning Men de adskiller sig ogsaring i forhold til ambitionsniveau De nye maringl erstatter de Millenium Development Goals (MDGrsquoer) otte udviklingsmaringl der gjaldt i perioden frem til 2015 MDG 2 omhandlede uddannelse og sigtede mod at alle verdens boslashrn fik folkeskoleundervisning Verdensmaringl 4 som erstatter MDG 2 sigter meget hoslashjere

Inden 2030 skal vi sikre at alle piger og drenge gennemfoslashrer grundskole og ungdomsuddannelse af en hoslashj kvalitet saring boslashrnene opnaringr relevant og effek-tiv laeligring Adgangen til disse uddannelser skal vaeligre gratis og lige for alle

Trods en markant stigning i andelen af boslashrn verden over der modtager undervisning paring folkeskoleniveau saring blev MDG 2 alligevel ikke opnaringet Der er som bekendt stadig 57 millioner boslashrn som ikke garingr i skole Men paring trods af denne manglende indfrielse af det tidligere maringl satser verdenssamfundet nu paring at alle boslashrn og unge inden 2030 ikke kun skal uddannes paring folkeskoleniveau men at de ogsaring skal have en ungdomsuddannelse

Det er virkelig spaeligndende med et saring ambitioslashst maringl Det understreger at verdens ledere mener at uddannelse er af stor betydning ikke kun for den enkelte verdensborger men ogsaring for verdenssamfundet som helhed i maringlet om at naring en bedre og mere baeligredygtig udvikling og dermed en bedre samfundsud-vikling

Nogle vil maringske sige at maringlsaeligtningen er for ambitioslashs og ikke kan opnarings Men hvis man vil naring langt er det vigtigt at sigte hoslashjt Maringl 4 er paring den maringde et vigtigt ndash maringske det vigtigste ndash bidrag til en baeligredygtig udvikling af verdenssamfundet

rdquoVerdensmaringl 4 er et vigtigt ndash maringske det vigtigste ndash bidrag til en baeligredygtig udvikling af verdenssamfundetrdquo


Baltic Sea Project (BSP)

rdquoMiljoslashet har en historie Hvad er det stoslashrste miljoslashproblem i dit naeligromraringde Hvem skabte det Hvilke interessekonflikter var der Hvordan kan problemet loslashsesrdquo

BSP-programmet rdquoMiljoslashhistorierdquo blev vaeligsentligt med sin metodiske tilgang (nu ndash fortid ndash fremtid) da oslashget internationalisering og globalisering kraeligvede samspil med mange fag og metoder for at arbejde med uddannelse for baeligredygtig udvikling Og derfor kommer de globale verdensmaringl os alle ved i allerhoslashjeste grad Lige muligheder lighed mellem natio-ner fred i verden og international forstaringelse fremmes naringr elever og laeligrere kommunikerer og moslashder hinanden paring fremmed grund Jo mere man ser og oplever af verden jo mere

Af Birthe ZimmermannLektor

Fra miljoslashundervisning til uddannelse for baeligredygtig udvikling


man deler sin viden og erfaringer med hinanden jo mere ydmyg bliver man overfor forskellene for andres maringder at leve og bo og undervise paring

Forhistorien I 1989 var verden politisk opdelt i to store blokke ndash oslashst og vest Der gik et rdquojerntaeligpperdquo gennem Oslashstersoslashen der hindrede folk fra oslashst i at kunne rejse frit mod vest og omvendt

Oslashstersoslashen var dengang kun omkranset af syv nationer Sovjetuni-onen Finland Sverige Danmark Vesttyskland Oslashsttyskland og Polen

Men netop Oslashstersoslashens forureningstilstand gav Finlands ASP-net ideen til i 1989 at starte et projekt med miljoslashet i fokus idet miljoslash blev opfattet som saring neutralt et emne at alle implicerede lande omkring Oslashstersoslashen ville kunne acceptere ideen og baringde projektets maringl og midler blev formuleret klart fra foslashrste faeligrd

Maringl bull At oslashge elevernes bevidsthed om problemerne i Oslashstersoslashen og give dem forstaringelse

for den videnskabelige sociale og kulturelle sammenhaeligng mellem menneske og natur

bull At udvikle elevernes evne til at undersoslashge forandringer i miljoslashetbull At opmuntre eleverne til at deltage i udvikling af en baeligredygtig fremtid

Midlerbull At udvikle netvaeligrk af skoler laeligrere og uddannelsesinstitutioner i Oslashstersoslashens

draeligningsomraringderbull At skabe og udvikle uddannelsesmaeligssige tilgange og faeliglles programmer til miljoslash-

og international undervisningbull At organisere faeliglles aktiviteter og events og publicere BSP-nyhedsbrevet og andre

relevante informationer

The Baltic Sea Project

ldquoWith her breast pressed to FinlandAnd her back comforted by SwedenOur lsquoLady of the Balticrsquo Gazes peacefully to the EastShe kneels over Poland and GermanyCradling the smallest statesA little Danish mermaid sits by her feetAnd even the highest streams of NorwayRefresh her mindShe is kind and docile and knowsThat her life depends on the understandingOf millions of peoplerdquo

BSP Newsletter number 1

January ndash June 1990


Strukturen med en national koordinator for hvert land de baltiske stater inklusive samt en budgetansvarlig international koordinator gav alle deltagerlande ejerskab Efter Sovjet-unionens kollaps og Tysklands genforening har de nuvaeligrende ni lande paring skift paringtaget sig opgaven som international koordinator Projektet er saringledes i sit 27 aringr en succeshistorie i sig selv Undervejs har fokus flyttet sig fra den smallere miljoslashundervisning til det meget komplekse rdquouddannelse for baeligredygtig udviklingrdquo Nye kommunikationsformer er kom-met til innovative metoder aps og ideer er udviklet i faeligllesskab siden men maringlet ndash at give deltagere handlekompetence og medmenneskelig forstaringelse gennem videnskabeligt samarbejde ndash er bevaret uaeligndret

BSP har paringvirket deltagende elevers laeligreres skolers liv ndash et aeligndret skoleliv med inter-nationale kontakter udvekslingsrejser og samarbejder med en lang raeligkke skoler i BSP-netvaeligrket

BSP er et bottom-up projekt

Ejerskab oslashger motivationen og motivation er netop en afgoslashrende faktor for al laeligring Udadrettede aktiviteter i BSP er startet i klasselokalet hvorefter gode ideer er spredt og afproslashvet og blevet til egentlige rdquoBSP- programmerrdquo med protokol og koordinator Relativt simple metoder bringer elever ud i naturen og ved at gentage observationer og proslashver gennem en aringrraeligkke kan resultaterne anvendes som grundlag for vurde-ringer er der sket forandringer Til det bedre Hvis ikke ndash hvad kan der goslashres for at bedre tilstanden Hvad kan vi goslashre

Oslashstersoslashen udgoslashr fortsat et faeliglles miljoslashomraringde af betydning for mange millioner mennesker Det har derfor vaeligret vaeligsentligt at emner og metoder kunne benyttes i alle

deltagerlande Gode afproslashvede forloslashb bliver formidlet nedefra og op og spredt gennem det halvaringrlige rdquoBSP Newsletterrdquo Haeligftet har vaeligret en nyttig informations-og inspirationskilde for alle der har laeligst det

Med rdquoWorking for Better Water Quality in the Baltic Seardquo som foslashrste faeliglles program og produkt har BSP gennem aringrene udgivet en imponerende raeligkke Learnersrsquo Guides

Undervisningsmaterialerne blev bevidst ikke opdelt i en rdquoelev-rdquo og rdquolaeligrerrdquo-version Sammen kan vi alle laeligre Klasser paring gensidig udveksling har med stort udbytte kunnet udnytte programmerne lave observati-oner sammen og opleve forskellene mellem forskellige

omraringder og har kunnet diskutere aringrsagerne Udover artikler der publiceres i BSP Newsletters udarbejder elever informative posters

til moslashder og konferencer nationalt og internationalt Det er sjovere at formidle til verden end at skrive rapporter eller stile til laeligreren

Fra miljoslashundervisning til Uddannelse for baeligredygtig Udvikling

Engelsk blev valgt som faeliglles kommunikationssprog da det for alle ni lande er et frem-medsprog saring ikke noget nationalsprog blev forfordelt Med Rio-deklarationen og Agenda

rdquoBSP-skolerne startede FNrsquos tiaringr for uddannelse for baeligredygtig udvikling (2005) med at sende en stafet fra BSP-skole til BSP-skole for til sidst at overbringe den ansvarlige undervisningsminister BSP-netvaeligrkets bud paring hvordan maringlene kunne narings ndash og et forslag til at certificere skoler der gjorde en indsatsrdquo


21-handleplanen flyttede fokus sig fra Oslashstersoslashens vand- og luftkvalitet til mere komplekse sammenhaelignge og med Baltic 21

der arbejdede med sektorerne baeligredygtigt landbrug energi skovbrug fiskeri industri transport og turisme kom uddannelse til som en selvstaeligndig sektor Gode eksempler indenfor disse sektorer blev fundet i BSP-skolernes arbejde projektet blev politisk anerkendt

BSP-skolerne startede FNrsquos tiaringr for uddannelse for baeligredygtig udvikling (2005) med at sende en stafet fra BSP-skole til BSP-skole for til sidst at overbringe den ansvarlige undervisningsminister BSP-netvaeligrkets bud paring hvordan maringlene kunne narings ndash og et forslag til at certificere skoler der gjorde en indsats

Handlekompetence

Hvad kan man saring bruge projektets data og erfaringer til

Eksempelvis har en finsk skole siden 1990rsquoerne analyseret luften for tungmetallerne bly og cadmium i et vaeligrdifuldt skole-industrisamarbejde Lokalt paringviste eleverne engang et staeligrkt forhoslashjet tungmetalindhold i luften i Pori og gik til de lokale myndigheder med krav om at den forurenende lokale industri maringtte goslashre noget konkret for at stoppe luftforureningen Handlekompetence i praksis

Agenda21Now er et internetbaseret tiltag en tysk skole har siden 1999 hvert aringr organi-seret den internetbaserede konference der ikke begraelignser sig til deltagere i BSP-netvaeligr-ket men som tillader global kommunikation om et givet emne Som til rigtige konferen-cer skal deltagerne tilmelde sig forberede sig deltage aktivt i diverse fora med eksperter tilknyttet Gode dialoger er saringledes foslashrt her med input fra hele verden

Spredningseffektmultiplier effect

BSP er et regionalt projekt for de ni lande omkring Oslashstersoslashen men UNESCO anerkendte hurtigt projektet som et vaeligrdifuldt rdquoflagship projectrdquo

Projektet har inspireret netvaeligrk i mange andre verdensdele ndash senest ESD Rice i Asien Ogsaring klimaet er kommet i fokus i samarbejdet Inspirationen herfra er bla delt gennem Science on Stage-publikationen

Med sine aktiviteter indgaringr BSP-skolernes arbejde i et globalt samspil og BSP-deltagere kan istemme FN-koret

rdquoWe have a plan ndash to end poverty to reduce inequalities and to fight climate changerdquo


Af Carsten SkjoldborgASP-koordinator UNESCO Danmark 2004-2014

Breaking the Silence ndash den transatlantiske slavehandel

Vores soslashgen efter viden

I foraringret 2016 var en gruppe elever fra US Virgin Islands (tidligere De Dansk Vestindiske Oslasher) paring studietur til Danmark Undervejs bloggede de om deres oplevelser og overvejelser De besoslashgte blandt andet Den Gamle By i Aringrhus

rdquoJo flere rum jeg kom igennem paring museet des mere blev jeg klar over hvor ikke-eksisterende Virgin Islands er for dem

Det blev endnu tydeligere da vi besoslashgte koslashbmandsbutikken og jeg spurgte hvor sukkeret stammede fra

Koslashbmandens svar var Vestindien uden nogen reference til det egentlige oprindelsessted eller befolkningen der Jeg var ikke overrasket over at han ikke naeligvnte slaveriet men jeg var frustreret over at jeg udforskede en hel by med fokus paring Danmarks historie og der var hverken omtale af dansk slaveri eller De Dansk Vestindiske Oslasher

Jeg vil aldrig vaeligre i stand til at forstaring hvordan man kan springe et helt aringrhundredes historie over Det er blevet endnu vigtigere for mig end nogensinde foslashr at vi deler vores historierdquo

For at forsoslashge at finde en forklaring paring tavsheden er vi noslashdt til at garing langt tilbage i historien

The Maafa ndash den store katastrofe

Mellem 1500 og 1900 tiltvang europaeligere sig herredoslashmmet over millioner af mennesker fra det vestlige Afrika og transporterede dem over Atlanterhavet under umenneskelige forhold

Da disse millioner blev fysisk flyttet fra deres hjemlande medbragte de deres sprog tro faeligrdigheder musik danse kunst med mere Resultatet er at vi i dag er omgivet af arven efter slavehandlen paring mangfoldige maringder

Europaeligiske slavehandlere spredte afrikanerne til Brasilien Caribien og Amerika hvor de kom til at leve og arbejde under nedvaeligrdigende og brutale forhold Millioner doslashde under den proces som i dag kaldes den afrikanske diaspora (fordrivelse af et folk) og som betegnes som en forbrydelse mod menneskeheden


Trekantshandlen

Koslashbmaelignd sejlede fra europaeligiske havne til Vestafrikas kyst Der koslashbte de men-nesker for tekstiler gevaeligrer og alkohol og laeligssede dem ombord paring deres skibe

Rejsen over Atlanterhavet varede seks til otte uger Ankommet til deres destination blev de afrikanere der havde overlevet trans-porten laeligsset af solgt og sat til at arbejde som slaver

Saring vendte skibene tilbage til Europa med varer som sukker kaffe tobak ris og senere bomuld som var blevet produceret af slaverne

Trekanten der involverede tre kontinenter var kom-plet Europaeligisk kapital afrikansk arbejdskraft og ame-rikansk land og ressourcer forsynede det europaeligiske marked

Ulige forhold

Imidlertid var det ulige handelsforhold de afrikan-ske konger og koslashbmaelignd var involveret i eftersom de afrikanske samfund ikke fik noget udbytte der foslashrte til markant oslashkonomisk udvikling

Til gengaeligld mistede de millioner af mennesker mange samfund blev haeligrget og plynd-ret og grundlaget lagt for den senere europaeligiske kolonisering og dens konsekvenser

Men handlen satte gang i hjulene i Europa Der skulle producers varer som gevaeligrer alkohol og laelignker bygges skibe med videre Luksusvarer som sukker bomuld og tobak var meget efterspurgte i Europa og satte yderligere gang i oslashkonomien

Endvidere bidrog slavehandlen til vaeligkst i banker og forsikringsselskaber og skaffede midler til at udvikle den europaeligiske oslashkonomi yderligere

Mindeplade fra Cape Coast Castle Ghana


Danmark var den syvende stoslashrste slavehandler i trekantshandlen

Danmark var en aktiv deltager i alle dele af den saringkaldte rdquotrekantshan-delrdquo Paring Guldkysten i Afrika i det nuvaeligrende Ghana blev der bygget et antal danske forter som kontrollerede slavehandlen i hundredvis af kilometer langs kysten

Danske skibe transporterede over 100000 slaver over Atlanterhavet og paring De Dansk Vestindiske Oslasher var slaveri en vigtig forudsaeligtning for den omfattende sukkerproduktion

I anden halvdel af 1700-tallet udviklede Koslashbenhavn sig til et indfly-delsesrigt nordeuropaeligisk centrum for denne handel

Meget af det historiske Koslashbenhavn er da ogsaring taeligt forbundet til Dan-marks fortid som slavemagt Koslashbmaelignd og skibsredere byggede og koslashbte pragtpalaeliger for indtaeliggter fra slaveplantagerne sukkerraffinaderier i Koslashbenhavn forarbejdede sukkerroslashrene mens pakhusene opbevarede varerne fra Vestindien

Stop for handel med slaver

I 1803 forboslashd Danmark handel med slaver (men slaveri blev foslashrst forbudt i 1848) efter-fulgt af England i 1807 og derefter andre europaeligiske lande Aringrsagerne til forbuddet var blandt andet aeligndrede oslashkonomiske behov og folkelige protester

Imidlertid fortsatte en ulovlig handel med slaver i mange aringr og i nogle lande blev slaveri ved med at vaeligre lovligt helt frem til 1880rsquoerne

Breaking the silence ndash The Transatlantic Slave Trade Education Project (TST)

UNESCO besluttede i 1998 at lancere TST-projektet ndash Breaking the Silence Det var en ambitioslashs beslutning fordi det aringbner doslashrene til en tragisk fortid som det kan vaeligre svaeligrt at arbejde med i undervisningssammenhaeligng da meget er blevet fortiet ogeller fordrejet

Vestindisk pakhus i Koslashbenhavn


En raeligkke danske gymnasier og grundskoler har deltaget i TST-projek-tets skolenetvaeligrk siden 2000

Arbejdet har vaeligret spaeligndende og udfordrende Der er udviklet under-visningsforloslashb og undervisningsmaterialer skrevet artikler og boslashger arran-geret studieture og udvekslingsrejser og sidst men ikke mindst etableret kontakt mellem laeligrere og elever i Danmark Ghana og US Virgin Islands

Helt aktuelt er der saeligrlig fokus paring

bull Markeringen af Transfer Day den 31 marts 2017 hvor det er hundrede aringr siden at Danmark solgte de Dansk Vestindiske Oslasher til USA

bull Projektet rdquoBuild a Citizenrdquo et samarbejde mellem tre skoler i Danmark Ghana og paring US Virgin Islands

Der skal en aktiv indsats til

Ud over TST-netvaeligrkets arbejde har der ogsaring i de senere aringr vaeligret en del information i de danske medier om den danske slavehandel dens efterkom-mere og konsekvenser i form af tv-udsendelser avisartikler og boslashger

Alligevel er perioden som gaeligsterne fra US Virgin Islands indledningsvis bemaeligrkede i deres blog stort set ikke til stede i det offentlige rum

Men hvorfor har vi ikke som det mest naturlige tildelt vores tid som kolonimagt og slave handlernation samme kritiske opmaeligrksomhed som besaeligttelsestiden Foslashrste Verdenskrig og krigen i 1864

Artiklen rdquoSlaveland Danmarkrdquo i avisen Information giver nogle bud paring mulige forklaringer

rdquorsquoTidligere kulturminister Per Stig Moslashller sagde paring et tidspunkt at det skyldes vi fornaeliggter det Men det er ikke hele forklaringenrsquo siger forsker i erindrings- og historiekultur ved DIIS Astrid Nonbo Andersen rsquoDet skyldes ogsaring at det ikke var en faeliglles erfaring blandt danskere Vi kan ikke se det vi ved ikke hvad vi skal lede efter og vi kender ingen der kan fortaeliglle os detrsquo siger hun rsquoAt erindre er noget man kan beslutte sig for at goslashre Samfund hverken husker eller fortraelignger paring samme maringde som individer Der skal en aktiv indsats tilrsquordquo

ldquoVi er saring vidt jeg forstaringr det eneste land med en fortid som kolonimagt som ikke har et museum eller et monument Vi har stort set fortraeligngt historien om Danmark som kolonimagtrdquo

Museumsinspektoslashr Henrik Holm i artiklen ldquoFortiden sposlashger i hudfarvenrdquo paring drdk den 15102015

I 2017 er det 100 aringr siden De Vestindiske Oslasher blev solgt til USA I den anledning har oslasherne foraeligret Danmark en folkegave i form af tre skulpturer


I de fleste familier har medlemmerne nogle ting ndash fx nogle smykker familiebilleder opskrifter lege spil eller et gammelt moslashbel som de er saeligrlig glade for ndash maringske ligefrem stolte af og som de derfor gerne passer saeligrligt paring Der kan muligvis vaeligre tale om noget som nogen i familien selv har opfundet eller skabt og som har vaeligret i familiens eje i mange aringr ja maringske det er garinget i arv fra generation til generation

Paring samme maringde findes der i mange af verdens lande baringde menneske-skabte bygninger eller noget helt saeligrlig natur som verdens befolkninger ndash vores globale familie ndash er saeligrlig glade for stolte over og som vi derfor gerne vil passe saeligrligt paring

En af FNrsquos underorganisationer ndash UNESCO (United Nations Educa-tional Scientific and Cultural Organisation) ndash arbejder sammen med alle verdens lande om at finde og beskytte de kulturelle (menneskabte) og helt saeligrlige steder i naturen som fortjener at blive anerkendt som en del af vores globale families faeliglles verdensarv

I 1972 blev FNrsquos medlemslande enige om at formulere en aftale en konvention som blev kaldt rdquoConvention concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritagerdquo UNESCO opdeler kulturarvsstederne (de saringkaldte rdquositesrdquo) i fem grupper

1 Monumenter2 Bygninger ndash enten enkeltstaringende eller sammenhaeligngende3 Steder ndash lavet af mennesker eller lavet af mennesker i samspil med naturen4 Naturomraringder5 Den immaterielle kulturarv (fx danse sange sportsgrene madkultur mm)

Verdensarvskonventionen er i dag tiltraringdt af 191 lande Lige siden 1972 har det for de fleste lande vaeligret meget eftertragtet at faring optaget baringde saringkaldte rdquoman-made amp nature-ma-de sitesrdquo paring UNESCOrsquos verdensarvsliste Nogle eksempler fra baringde Danmark og den store verden kan belyse hvad det drejer sig om Indtil for ganske faring aringr siden havde Danmark fire steder paring UNESCOrsquos verdensarvsliste nemlig

1 Jellingemonumenterne med Jellingestenene ndash ogsaring kaldet Danmarks rdquodaringbsattestrdquo 2 Roskilde Domkirke ndash den danske kongefamilies gravkirke Her hviler 38 konger og

dronninger

Af Poul Erik ChristoffersenPaeligdagogisk konsulent WHE-netvaeligrket

Hvad for en arv

Kronborg


3 Kronborg Slot ndash dette gamle kongeslot er verdenskendt som Hamlets og Shakespea-res slot og stedet hvor sagnfiguren Holger Danske sidder og sover i kasematterne

4 Illulissat Isfjord i Groslashnland

Af kendte menneskeskabte verdensarvssteder uden for Danmark kan naeligvnes Akropolis i Athen Venedig i Italien Notre Dame-katedralen i Paris Tower Bridge i London Istanbuls historiske bydel Pyramiderne i Egypten Taj Mahal i Indien Den Kinesiske Mur og Friheds gudinden i New York

Af kendte naturskabte verdensarvssteder uden for Danmark kan naeligvnes Grand Canyon i USA Galapagos-oslasherne i Ecuador Iguazu-vandfaldene paring graelignsen mellem Argentina og Brasilien Great Barrier Reef i Australien Halong Bay i Vietnam og de schweiziske alper ved Jungfrau Machu Picchu i Peru er et godt eksempel paring hvor det natur- og menneskeskabte spiller godt sammen

Det er UNESCO der har besluttet kriterierne for hvad hvornaringr og hvorfor et sted (rdquositerdquo) kan opnaring status som verdensarv

bull Stedet repraeligsenterer et mesterstykke indenfor menneskelig kreativitetbull Stedet viser en vigtig aeligndring i menneskets vaeligrdier over et laeligngere tidsforloslashb ndash eller

repraeligsenterer en bestemt kulturel tidsperiode der kunne vaeligre defineret af enten en be-stemt form for arkitektur byplanlaeliggning specielle monumenter eller landskabsdesign

bull Stedet er en unik eller i det mindste en exceptionel hyldest til en kulturel tradition eller til en befolkning der stadig er i live eller som er uddoslashd

bull Stedet er et fremragende eksempel paring en bestemt type bygning arkitektur eller land-skab der viser betydelige stadier i menneskets historie

bull Stedet er et glimrende eksempel paring et sted en befolkning har slaringet sig ned for at dyrke jorden eller bruge havet paring en bestemt maringde ndash der maringske viser en baeligredygtig maringde at bruge naturen paring

bull Stedet er direkte knyttet til universelle traditioner ideer eller tro (religioner) der er eller har vaeligret af universel betydning

bull Stedet repraeligsenterer en ekstraordinaeligr naturlig skoslashnhedbull Stedet viser stoslashrre stadier af Jordens udvikling og historie inklusiv opdagelse af liv

igangvaeligrende geologiske processer og lignendebull Stedet repraeligsenterer en betydelig igangvaeligrende oslashkologisk eller biologisk proces der

kan have betydning for friskt og rent vand koralrev samt marine- og oslashkosystemer der har betydning for bestemte planter eller dyr

bull Stedet repraeligsenterer et habitat for truede dyrearter

Elever fra Helsingoslashr byskole deltager i skolens aringrlige Stor Kronborgdag

Verdensarvs-konventionen er i dag tiltraringdtaf 191 lande


Sammen med National Geographic udgiver UNESCO hvert aringr en oversigt over verdens-arvssteder i hele verden I 2016 er antallet af UNESCOrsquos verdensarvssteder naringet op paring 1052 fordelt paring 165 lande Heraf er 814 menneskeskabte 203 naturskabte og 35 er steder hvor det menneske- og naturskabte garingr op i en hoslashjere enhed Med til historien hoslashrer ogsaring at 55 verdensarvssteder i 2016 er i fare for at blive oslashdelagt paring grund af enten krige terror naturkatastrofer eller forurening Danmark har i 2014 og 2015 faringet godkendt yderlige fire verdensarvssteder nemlig

5 Stevns Klint ndash paring en gang smuk og dramatisk og samtidig en unik kilde til en dra-matisk epoke i Jordens historie

6 Christiansfeld ndash byen der blev grundlagt i 1773 af tyske broslashdremenighedsmedlem-mer fra Herrnhut paring foranledning af Kong Christian den Syvende Herrnhutterne var dygtige haringndvaeligrkere

7 Parforcejagtlandskaberne i Nordsjaeliglland ndash herunder blandt andet Dyrehaven 8 Vadehavet ndash et af verdens 10 vigtigste varingdomraringder hvor tidevandet to gange i doslashg-

net flytter enorme vandmasser og danner basis for et helt unikt dyreliv

Som medlem af en familie er det vigtigt at kende sin families historie Som medlem af vores globale familie ndash og som (kommende) verdensborger ndash boslashr man ogsaring kende til det som vi verdensborgere skal passe saeligrligt paring verdensarven Det er baringde spaeligndende og for-holdsvis nemt at skaffe sig viden om Det kan for eksempel ske med bare et enkelt klik her

Den Kinesiske MurIstanbul Den Blaring Moske

Grand Canyon Halong Bay Vietnam

Jellinge-

monumenterne


Men der er ingen grund til at rdquogro fastrdquo foran skaeligrmen For de fleste klasser i danske skoler vil det vaeligre muligt at besoslashge et dansk verdensarvssted nogenlunde taeligt paring skolen I kan fx lave smaring videoreportager og dramatiseringer af historiske begivenheder rdquoon locati-onrdquo Jeres laeligrer har ogsaring mulighed for at kontakte en skole i en anden del af Danmark som ligger taeligt paring et andet WHE site Maringske kan I udveksle reportager dramaer og oplevelser ndash og eventuelt besoslashge hinanden I kan ogsaring sammen overveje hvad I mener der om 20-30 aringr boslashr udnaeligvnes til nye verdensarvssteder i Danmark

Paring unesco-aspdk kan man finde 40 grundskoler og gymnasier der er del af UNESCO ASP-netvaeligrket (Associated Schools Project) 19 af disse danske UNESCO-skoler udgoslashr et WHE-netvaeligrk (World Heritage Education) som har fokus paring verdensarv og arbejder sammen med UNESCO-skoler i den arabiske verden

Kunne I ogsaring taelignke jer at arbejde med nogle af de mange verdensarvssteder ude i den store verden kan der let hentes viden billeder og film paring nettet Og hvis formaringlet er at udbrede og dele jeres viden om World Heritage Sites ndash verdensarvsstederne ndash med andre paring skolen eller med jeres foraeligldre kunne I maringske have glaeligde af foslashlgende rdquoTime Travel Collectorrdquo udfordring

1 Jeres opgave er at lave et spil om verdens WHE sites 2 Spillet kan baringde have en fysisk udformning (braeligtspil eller lignende) eller laves paring pc og

andre audiovisuelle materialer 3 Man skal undervejs i spillet samle viden om sitet og dets placering mm Spillet kan

indeholde opgaver indenfor kategorierne geografi historie demografi turisme arkaeligo-logi biologi og bevarelsesmaeligssig vaeligrdi

Som medlemmer af den globale familie har vi alle brug for en fortolkning af fortiden en forstaringelse af nutiden og helst (masser af) positive forventninger til fremtiden Det er noget af det viden om verdensarv ndash World Heritage Education ndash kan vaeligre med til at give jer

God fornoslashjelse

rdquoSom medlem af en familie er det vigtigt at kende sin families historie Som medlem af vores globale familie ndash og som (kommende) verdensborger boslashr man ogsaring kende til det som vi verdensborgere skal passe saeligrligt paring ndash verdensarvenrdquo


FN ndash et lys i moslashrket

Den 11-12 juli 2013 deltog jeg i en ungdomsforsamling om lige ret til uddannelse for alle i FNrsquos hovedkvarter i New York Det har vaeligret en fantastisk oplevelse og jeg har laeligrt en masse forskellige ting

Jeg er kommet hjem med en stoslashrre forstaringelse for den kamp de kaeligmper rundt

omkring i verden Men jeg er ogsaring kommet hjem med et haringb om at fremtiden ser

lysere ud For naringr 600 unge paring tvaeligrs af landegraelignser og med mange forskellige

baggrunde og historier kan staring bag en resolution der uden toslashven siger at

uddannelse skal staring oslashverst paring den globale dagsorden og er den eneste vej frem ndash og

naringr verdens ledere har faringet Malala Yousafzai til FN for at tale om boslashrn og kvinders

rettigheder ndash ja saring virker det som om at der kan vaeligre en bedre fremtid for verdens

boslashrn

Katinka Albrechtsen Christianshavns Gymnasium

Historien bag billedetTil slut maring det vaeligre paring tide at give elever laeligrere og foraeligldre ordet og hoslashre hvad de det hele handler om kan faring ud af at vaeligre tilknyttet UNESCOrsquos ASP-skoler

Der er desvaeligrre kun plads til korte uddrag af fem artikler her men hvis du faringr lyst til at laeligse en eller flere af artiklerne eller nogle af de mange andre spaeligndende beskrivelser af hvad der foregaringr paring de 40 danske UNESCO-skoler kan du bare garing paring opdagelse paring unesco-aspdkFoslashrste stop er New York ndash saring garingr turen til Bagamoyo og derefterParis og videre til Beirut Sidste stop er Helsingoslashr

Egaa Gymnasium samarbejder med

Nianjema Secondary School i Bagamoyo

Tanzania

I sommeren 2013 var der for foslashrste gang en gruppe sommer-

voluntoslashrer fra Egaring Gymnasium paring besoslashg paring Nianjema School

Efter turen skrev Andrea Hansen blandt andet

rdquoParing Nianjema var det ikke saring meget materielle ting vi kunne hjaeliglpe med

Derimod var vores danske vaeligrdier og erfaringer de redskaber vi kunne bruge

til at inspirere laeligrerne til nye tiltag undervisningsmetoder og lege Dette

kunne hjaeliglpe laeligrerne til paring sigt at skabe endnu bedre undervisningsforhold

for boslashrnene samt blive inspireret og se nye muligheder i deres arbejde

Alt dette er meget kort fortalt og det lyder naeligsten som om vi kun har givet

ud men i virkeligheden har jeg personligt vundet langt mere end jeg har

givet De mennesker jeg har moslashdt de forhold jeg har set og den livsglaeligde jeg

nu ved findes det giver mig en enorm lyst til at kaeligmpe videre for steder som

Bagamoyordquo


Opdagelser erfaringer og nye vennerDe taringrnhoslashje forventninger fra verdenssamfundet de mange

forskellige indgangsvinkler og synspunkter fra verdens ledere

og alverdens NGOrsquoer og det faeliglles haringb om at naring frem til en

konstruktiv klimaaftale ved FNrsquos COP21 i Paris i december

2015 gjorde vores tur til Paris fra d 30 november til 4 december

fuldstaeligndig fantastisk spaeligndende og enorm laeligrerig

Med to franske skoleelever fik vi mulighed for at formulere og holde

en afsluttende tale til en uddannelseskonference for et udvalg af

uddannelsesministre fra hele verden og UNESCOrsquos generaldirektoslashr I

vores tale udtrykte vi vores droslashmme og forharingbninger om det fremtidige

uddannelsessystem som skal sikre at de kommende generationer i hoslashjere

grad er rustet til at loslashse klimaproblematikken Vi har paring denne tur faringet en masse gode ting med i bagagen opdagelser

erfaringer og nye venner der er interesseret i det samme som os nemlig

klimaet og vores faeliglles ansvar for at passe godt paring vores blaring planet

Boel Tanzer og Frederikke Paulin Petersen

2x Roskilde Gymnasium

En oplevelse for livet

Fire elever og to laeligrere fra Juelsminde Skole besoslashgte deres

libanesiske partnerskole St George

Efter besoslashget skrev Claras foraeligldre dette brev til hendes

libanesiske vaeligrtsfamilie

rdquoDear family Assaf

Thank you very much indeed for your most kind and considerate way of hosting

our daughter Clara

Clara felt welcome throughout her whole stay

When Clara returned to Denmark she was of course tired for some days but with

the most satisfying and happy smile on her face

It took us some days to rdquodebriefrdquo her ndash as her parents we were so pleased with her

happiness It was genuine

Talking to her these days we felt that she had become some years older staying

one week with your family

You have given Clara an experience for life ndash we are indeed thankful to your

family

Indeed it would be a pleasure for us to welcome you in Denmark

The best of luck and good health to you all

Thanks

Vibeke and Michaelrdquo


KronborgdagenHelsingoslashr Byskole og Kronborg har et saeligrligt faeligllesskab Kronborg staringr paring UNESCOrsquos verdensarvsliste og Byskolen er en UNESCO-skole hvilket betyder at skolen arbejder med Danmarks og verdens kulturarvsstederDerfor holder Byskolen hvert aringr en Kronborgdag hvor skolens og slottets saeligrlige tilknytning understreges og skolens elever indtager KronborgI samlet flok drager alle elever og laeligrere fra 0-9 klasse af sted for at markere foraringret I slotsgaringrden bliver eleverne fordelt rundt til forskellige aktiviteter

Efter en begivenhedsrig dag garingr turen atter tilbage til skolen Forharingbentlig har eleverne laeligrt noget om Kronborg og har forstaringet at kulturarv er noget man skal passe paring og som er vigtigt ndash ikke bare for den danske kultur men for hele Verdens kultur

Kronborgdagen er ogsaring vigtig fordi det skaber sammenhold at have traditioner Dagen er desuden med til at goslashre eleverne fortrolige med deres roslashdder og vores faeliglles historie Paring denne maringde sikrer vi at verdensarven ikke alene bevares men baeligres med ind i fremtiden

4 Skriv din egen historie som

du synes passer til dette billede

og faring den udgivet paring

unesco-aspdk maringl i verdensklasse frem

til 1 juni 2017

Kontakt cskjoldborg5gmailcom

FN UNESCO og nye verdensmaringl ndash hvad har det med min hverdag at goslashre

Verdens ledere er blevet enige om nye og vigtige maringl for fremtiden I 2030 skal ekstrem fattigdom vaeligre udryddet alle boslashrn skal garing i skole der skal vaeligre lige muligheder for piger og drenge vi skal mindske drivhuseffekten og bruge Jordens ressourcer bedst muligt Alt sammen fordi vi gerne vil have et liv paring Jorden som er godt for alle mennesker ligegyldigt hvem de er og hvor de bor Men er det saring ikke bare politikerne der skal tage sig af de nye verdensmaringl Svaret er nej verdensmaringlene er for os alle og vi kan kun opnaring maringlene hvis vi alle vil vaeligre med

Denne bog handler om skoler i Danmark som har valgt at tage verdensmaringlene alvorligt Skolerne er UNESCO ASP-skoler hvilket betyder at de har tilsluttet sig UNESCOrsquos principper og har fokus paring uddannelse for baeligredygtig udvikling og globalt medborgerskab

Her i bogen kan du laeligse om krig fred og konfliktloslashsning boslashrn og unges rettigheder globalt medborgerskab og om uddannelse ndash det staeligrkeste varingben til at aeligndre verden ndash og du kan blive klogere paring hvordan danske UNESCO-skoler aringbner sig ud mod verden og giver eleverne en bredere kulturforstaringelse

Helle Gudmandsen ASP-koordinator UNESCO Danmark

Maringl i verdensklasse til verdens borgere ndash hvad kommer det mig ved

Redigeret af Carsten Skjoldborg

copy Foreningen Ungdomsbyen af 2007 og forfatterne

Udgivet afForeningen Ungdomsbyen af 2007Faeliglledvej 12 C 3 sal2200 Koslashbenhavn N

1 udgave 1 oplag

Grafisk tilrettelaeligggelse Schwander

Trykt i Danmark 2016

Tryk Narayana Press

ISBN 978-87-999494-0-3

unesco-aspdkmaringl

Bog og hjemmeside udgivet med stoslashtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Fotos iStockcom ndash duncan1890 8 FotoCuisinette 16 Riccardo Lennart Niels Mayer 21 luxiangjian4711 28 wildpixel 34 ivanmateev 45 Shutterstockcom ndash Marco Rubino 5 Everett Historical 10 arindambanerjee 12 Ververidis Vasilis 18 Romolo Tavani 22 Arthimedes 23 Awirut Somsanguan 23 ParabolStudio 24 Michael Rosskothen 24 Boris15 25 Yavuz Sariyildiz 27 franco lucato 31 De Visu 32 studiovin 33 Anton Balazh 35 Everett Historical 40 Vladimir Zhoga 41 Johnny Miller Millefoto wwwunequalscenescom 12 Bertha Rex Coley 41 Ole Waeligver 13 unesco-aspdk 7 9 15 20 29 36 37 38 43 46 47 48 tilfaeligldighedernesspildk 17 17 19 31 48 Unicef 18 Undervisningsministeriet 26 Youtube 5 Wikipedia 9 15 42 44

3

Indhold

















































7

Fred og sikkerhed








































Figur 1 Antal krige


1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010


60

50

40

30

20

10

0

Konikttyper

20

15

10

5




















Forebyggelse










Storpolitik




























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017







3

Indhold

















































7

Fred og sikkerhed








































Figur 1 Antal krige


1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010


60

50

40

30

20

10

0

Konikttyper

20

15

10

5




















Forebyggelse










Storpolitik




























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017














































7

Fred og sikkerhed








































Figur 1 Antal krige


1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010


60

50

40

30

20

10

0

Konikttyper

20

15

10

5




















Forebyggelse










Storpolitik




























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017







Fred og sikkerhed








































Figur 1 Antal krige


1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010


60

50

40

30

20

10

0

Konikttyper

20

15

10

5




















Forebyggelse










Storpolitik




























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017


































Figur 1 Antal krige


1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010


60

50

40

30

20

10

0

Konikttyper

20

15

10

5




















Forebyggelse










Storpolitik




























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017






















Forebyggelse










Storpolitik




























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017










Storpolitik




























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017


























Politiske maringl










Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017














Vold mod boslashrn









































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017






































To scenarier







































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017










































og migrdquo















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017





















8580 79

77

62

100

90

80

70

60

50Piger med dansk

herkomstDrenge med


herkomst


herkomst

Alle








TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017














TFR Overall

Kenya

Ghana

87

6

5

4

3

21

87

6

5

4

3

21

1990 1995 2000 2005 2010

Tota

l foslashd

sels

rate

4 8 4 12


87

6

5

4

3

21

Land

Etiopien










Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017















Uddannelse af piger



















































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017























































Handlekompetence
























Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017






















Trekantshandlen





Ulige forhold









































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017










































dronninger


Hvad for en arv

Kronborg




























Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017


































Jellinge-

monumenterne









God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017















God fornoslashjelse












boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017

















boslashrn






Tanzania













Bagamoyordquo

























our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017































our daughter Clara









family



Thanks










til 1 juni 2017















til 1 juni 2017







hvad kommer det mig ved? · trykt i danmark 2016 tryk: narayana press isbn 978-87-999494-0-3 ......

Documents