Hvad nu hvis...R a s m u s D a H l b e R g

dingbat

d i n g b a t

9 788791 418136

ISBN: 978-87-91418-13-6

40 alternative verdenshistorier

Rasmus D

ahlberg Hvad nu hvis...

Hvad nu hvis ... dinosaurerne ikke uddøde?

Jesus blev benådet?vikingerne koloniserede amerika?sydstaterne vandt borgerkrigen?adolf Hitler blev snigmyrdet?

11. september var en helt almindelig dag?

HVAD NU HVIS …40 alternative verdenshistorier

dingbat

Rasmus Dahlberg

hvad nu hvis …40 alternative verdenshistorier

© Complx aps & Forlaget dingbat 2008tekst og research: rasmus Kjærbye Petersen

omslagslayout: Jakob hjort / www.jakobhjort.dkKopiering fra denne bog må kun finde sted

på institutioner, der har indgået aftale med Copy-dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Bogen er sat med optimaPrinted in latvia 2008

isBn 978-87-91418-13-6

Forlaget dingbatForlagsgruppen Bindslev aps

www.dingbat.dk

Udgiveren har forsøgt at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med brug af billeder, der ikke hører under public domain. Skulle enkelte mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive betalt billedhonorar, som om aftale var indgået.

INDHOLD

FORORD

I tIDeRNeS mORgeNvelkommen til Jurassic Park – Dinosaurerne klarer frisagverdensriget – Alexander den Store dør ikke som ungGallernes sejr – Cæsar dør ved Alesiaden scandiske Provins – Romerne sejrer i TeutoburgerskovenJesus bliver benådet – Frigivet under Pontius Pilatus

DeN møRke mIDDeLALDeRhammeren knækker – Karl Martel bliver besejret ved Toursvinlands forenede stater – Vikingerne koloniserer Amerikavilhelm taberen – Normannerne bliver slået ved Hastings

eUROpA UNDeR pReSMiraklernes tid er forbi – Mongolerstormen fortsætterZheng hes arvtagere – Kinesiske søfarere opdager verdeneuropas bolværk – Konstantinopel holder stand

6

1014172023

283034

384247

FOR gUD, kONge Og FæDReLAND”På bålet med kætteren!” – Martin Luther bliver dømt til døden

Kongens beslutsomhed – Christian 2. forbliver på den danske trone armadaens store sejr – Den succesfulde spanske invasion af England

Kong Ulrik af danmark – Christian 4. dør som ungda kongen gik igennem isen – Karl 10. Gustav drukner i Lillebælt

ReVOLUtIONeRNeS tIDde Forenede engelske stater – George Washingtons hær bliver udslettet

den fejlslagne revolution – Kongeparret flygter fra Frankrig i 1791napoleons tidlige fald – Kuppet den 18. Brumaire slår fejl

kRIgeNS tILFæLDIgHeDeRtre cigarer i en kløvermark – Sydstaterne vinder Den amerikanske Borgerkrig

Katastrofe eller triumf? – Danmark lider ikke nederlag i krigen i 1864europa på operationsbordet – Kejser Frederik 3. overlever

ingen skud i sarajevo – Den østrig-ungarske tronfølger overleverBlowback – Zimmermann-telegrammet bliver ikke opsnappet

SAmFUNDSOmVæLtNINgeRlenins totale fiasko – Oktoberrevolutionen slår fejl

verdensrevolutionen – Socialismens sejrsgang over Europarepublikken danmark – Monarkiet falder under påskekrisen

stauning eller kaos – Forhandlingerne i Kanslergade bryder sammen

5256596468

727681

869298101106

110113116119

VeRDeN I FLAmmeRingen fred i vor tid – Sudeterlandskrisen fører til krig i 1938danmarks martyrium – Hård dansk modstand den 9. april 1940duen eller høgen? – Churchill bliver vraget som premierminister Japan først – Hawaii bliver invaderet i 1941verdens vigtigste vejrudsigt – D-dag bliver udsatFøreren er død – Det succesfulde attentat mod Adolf Hitlertåge over hiroshima – Atombomben fejler og 2. Verdenskrig fortsætter

kOmmUNISteR Og teRRORISteRMånen er så rød – Sovjetunionen vinder månekapløbet3. verdenskrig – Cubakrisen løber løbskKujonen i det hvide hus – Præsident Kennedy bliver ikke myrdetdagen efter – En atomkrig lægger verden øde i 1983Kommunisterne slår igen – Kuppet mod Gorbatjov i august 1991 lykkeshvilken krig mod terror? – Angrebet på USA den 11. september 2001 afværges

124128133137141143146

152156160163167170

6

FORORD

hvad nu hvis …? denne enkle, men tankevæk-

kende formulering indleder alle kontrafaktiske spørgsmål. ”Kon-trafaktisk” betyder ”mod kendsger-ningerne” og betegner en måde at beskrive og analysere historien på, hvor man bevidst skriver imod vores skolelærdom. inden for kontrafak-

tisk historieskrivning lykkes det således kong ludvig 16. og dronning Marie-antoinette at flygte fra den Franske revolution i 1791, John F. Kennedy overlever sin paradekørsel i åben vogn gennem dallas den 22. november 1963 og World trade Centers tvillingetårne præger stadig new Yorks skyline.

Kontrafaktisk historieskrivning handler ikke om at fabulere over, hvor godt alting havde været, hvis bare Gavrilo Princip ikke ved et tilfælde havde myrdet den østrig-ungarske tronfølger i sarajevo i 1914. der er heller ikke tale om at græde over den mælk, som blev spildt, da barbaren hermann i år 9 besejrede tre

Inden for kontrafaktisk historie-

skrivning overlever John F. Kennedy

sin paradekørsel i åben vogn gennem

Dallas den 22. november 1963 og

World Trade Centers tvillingetårne

præger stadig New Yorks skyline.

7

romerske legioner i teutoburger-skoven og dermed for-purrede romernes planer om at gøre også nordeuropa til en provins.

i stedet er det en alternativ måde at forstå det, der virkelig skete – ved at spejle den faktuelle historie i et kontrafaktuelt mulighedsrum. På denne måde får man let øje på de tilfældigheder og særlige årsagssammen-hænge, som gør historien dynamisk, spændende – og lærerig. For hvad kunne der være sket, hvis …?

rasmus dahlberg

I tIDeRNeS mORgeN

»En lille ændring –

og tidernes hældning ændres helt.«

– Cicero

10

VeLkOmmeN tIL JURASSIc pARkdinosaUrerne Klarer FrisaG

Hvad nu, hvis der ikke var indtruffet

en naturkatastrofe for 65 millioner

år siden – ville vi så leve i evig frygt

i en verden befolket af langhalsede

apatosauruser og bidske T-rex’er?

Eller ville dinosaurer have udviklet sig

til menneskelignende væsner?

i stalden ligger en proctoceratops på æg. samtidig bliver den fedet op og gjort klar til slagtning, så in-den længe vil gårdens indehavere mæs ke sig i dens kød.

når bondemanden går ud for at se til dyrene, har han som regel sin heterodontosaurus med sig. det lille, trofaste kræ løber omkring benene på ham og udstøder sine

glade, gutturale lyde, mens halen basker, og de små tænder forrest under næbbet napper lystigt i halmen på gulvet.

Bonden er glad for at have sin tro følgesvend med, for måske vil den fornemme det og advare sin herre, hvis en langbenet troodon skulle nærme sig. disse fug-leagtige, rovdyrslignende væsener udgør med deres to meter i højden og kampvægt på tres kilo en alvorlig sikkerhedsrisiko for et menneske.

og farer er der rigeligt af i en verden, som er domi-neret af koldblodede dinosaurer i alle størrelser …

11

Herredømmet på klodenMåske var det et meteornedslag på Yucatan-halvøen eller måske var det en række voldsomme vulkanud-brud, der satte en stopper for dinosaurernes æra for 65 millioner år siden. Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at alle dinosaurer – undtagen fuglene – uddøde inden for en forholdsvis kort periode. hvis

Dinosaurerne blev udryddet for 65 millioner år siden, formentlig af et enormt meteornedslag. Hvordan ville verden se ud idag, hvis meteoret havde ramt forbi?

12

man accepterer meteor-forklaringen, er det nærliggen-de at overveje, hvad der ville være sket, hvis dette løs-slupne himmellegeme havde ramt forbi Jorden i stedet for at udløse en støvstorm, som blokerede for solens stråler og sænkede temperaturen på kloden.

Udslettelsen af dinosaurerne betød ikke kun enden på en 150 millioner lang æra – det var samtidig be-gyndelsen på en ny, nemlig pattedyrenes tid. hvis der ikke var sket en pludselig miljøpåvirkning, ville dino-saurerne formentlig have fortsat med at dominere dy-relivet på Jorden. de var nemlig alle andre dyrearter langt overlegne, og med deres forskellighed kunne de have opretholdt herredømmet både på landjorden, i havet og i luften.

menneskelignende dinosaurer?Palæontologen Phil Currie fra universitetet i alberta, Califonien, hvor man har udgravet mange spor af dino-saurer, har over for BBC understreget, at nutidens dy-reliv ville se fundamentalt anderledes ud, hvis meteo-ren ikke havde ramt Jorden for 65 millioner år siden: ”vi ville slet ikke have de moderne dyr, vi er vant til. Giraffer og elefanter og så fremdeles ville ikke have udviklet sig, fordi dinosaurerne stadig dominerede.” han peger på, at der i stedet for elefanter ville fin-des store planteædende medlemmer af underordenen

Ville Jorden idag være befolket af civiliserede disnosaurere,

hvis der ikke var indtruffet en natur katastrofe for 65 millioner

år siden? Foto: Artifakts, Belgien

sauropodomorpha, mens afrikas savanne ville være hjemsøgt af kødædende, blodtørstige tyrannosaurus’er på op til seks tons.

det store spørgsmål er, om vi mennesker overho-vedet ville eksistere i denne verden. På dette punkt er eksperterne uenige. nogle palæontologer hævder, at der fandtes dinosaurer med forlæg for at udvikle sig i menneskelig retning, mens andre finder det utænke-ligt, at evolutionsbiologien ville have ført til væsner, der har blot den mindste lighed med dem, vi kender.

Måske er bondemanden herover i virkeligheden en højtudviklet dinosaur med et halmstrå vippende mel-lem de skællede læber – hvis han da overhovedet har sådan nogle. Under alle omstændigheder ville der have været tale om en helt anden – og sikkert en del mere brutal – verden.

14

det diskuteres stadig i dag, hvad der slog alexander den store ihjel. Blev han forgiftet af en af sine ge-neraler eller krigstrætte soldater? døde han af malaria eller en an-den sygdom? eller drak han sig ganske simpelt ihjel? (se Endnu flere konspi rationsteorier side 10).

hvad det end skyldtes, så døde alexander den store i Babylon i 323 f.v.t. hans hustru roxane var

gravid på det tidspunkt og fødte kort efter en søn og arving, alexander 4. Men der var ikke de store chan-cer for, at et spædbarn kunne overtage sin fars trone. det vidste alexander måske godt, for en af legenderne om hans død hævder, at da han blev spurgt, hvem der skulle overtage riget, svarede han: ”den stærkeste.”

Men hvad nu, hvis alexander havde levet længe nok til ikke bare at fuldende sine erobringsplaner, men til at kunne overdrage sit rige til en fuldvoksen arving?

VeRDeNSRIgetalexander den store dør iKKe soM UnG

På lidt over ti år erobrede Alexander

den Store et enormt landområde, der

strakte sig fra Grækenland til Indien.

Men efter at han i år 323 f.v.t. var

vendt tilbage til Babylon efter sit felt-

tog, døde han – kun 32 år gammel.

Hvad ville der være sket, hvis han

havde overlevet?

15

Fra Indien til gibraltaralexander var søn af makedonerkongen Filip 2., der havde underlagt sig hele Grækenland og planlagt et felttog mod grækernes gamle arvefjende, perserne. Men Filip var blevet myrdet i 336 f.v.t., og den kun tyve år gamle alexander havde overtaget tronen. efter at have slået et græsk oprør ned, realiserede han sin fars drøm og erobrede Perserriget.

efter sin sejr fortsatte alexander østpå mod indien, men nu gik tingene ikke længere helt som han ønskede. han blev aldrig slået militært, men hans makedonske veteransoldater havde fået nok af uendelige marcher og konstante slag mod nye folkefærd jo længere østpå de kom. soldaternes modvilje, der til sidst grænsede til mytteri, tvang alexander til at vende om.

Men på trods af sin ufrivillige retræte drømte ale-xander stadig om at fortsætte sine erobringer. da han var tilbage i sin nye hovedstad Babylon, begyndte han at lægge planer for erobringen af arabien. det skulle blot være indledningen på et felttog i vest, som efter-følgende skulle sprede hans magt helt til Gibraltarstræ-det. Men disse planer døde med ham i 323 f.v.t.

Romerrigets vuggedødhvordan ville verden have set ud, hvis alexander ikke var død som 32-årig men havde fortsat sine krigsplaner?

Alexander den Store (356-323 f.v.t.) malet af Rembrandt.

16

de to største militærmagter i den vestlige del af Mid-delhavet var de magtfulde bystater Kartago og rom. i virkelighedens verden skulle de snart blive dødsfjender, men i 509 f.v.t. og igen i 348 f.v.t. havde de underskre-vet traktater, hvor de anerkendte hinandens interesse-sfærer. Med en trussel fra alexanders erobringslystne kæmperige hængende over hovedet ville de sikkert hurtigt have fundet sammen i en alliance.

Men spørgsmålet er, om det ville have været nok til at stoppe alexander. Fra Ægypten kunne han have invaderet søfartsnationen Kartago fra landsiden, og derefter, med Kartagos flåde sat ud af spillet, have in-vaderet landmagten rom fra søsiden. romerriget ville have lidt vuggedøden.

når alexander så endelig døde, mæt af dage, ville han i arv kunne skænke sin søn et rige, der omfattede stort set hele den kendte verden. alexanders politik over for erobrede folkeslag var endnu mere tolerant end romernes. alene det kunne have sikret hans stor-riges stabilitet, så det bestod i adskillige generationer og spredte græsk/hellenistisk kunst og kultur til de fjer-neste afkroge.

Ja, måske ville alexanders rige have samlet sydeuro-pa, nordafrika og Mellemøsten i et enormt orientalsk-hellenistisk rige, der ligesom Kina var forblevet stabilt og samlet helt frem til i dag.

Kort fra 1696 over Alexander den Stores hærtogt, der strakte sig fra

Grækenland til Indien.

17

i år 52 f.v.t. vandt Cæsar sin mest berømte sejr i Gallien (vore dages Frankrig). hans forskansede hær på 50.000 soldater stod over for flere end 350.000 galliske krigere. Men efter en desperat kamp for at holde belejringen af fortet alesia, ned-lagde gallernes leder vercingetorix sine våben for fødderne af Cæsar.

havde det i stedet været den galliske overmagt, der løb af med sejren, var Cæsar utvivlsomt blevet dræbt og europas historie kunne være blevet en mindre fodnote i verdenshistorien.

Borgerkrige og blodigt kaosFor Cæsar havde erobringen af Gallien kun sekun-dær prioritet. Krigen handlede først og fremmest om romersk indenrigspolitik. han havde brug for rigdom, berømmelse og sin egen, loyale hær. tre af de vigtigte redskaber til at nå toppen af det romerske samfund på Cæsars tid.

Gajus Julius Cæsar blev myrdet i

senatet i Rom den 15. marts 44 f.v.t.

Hans mordere håbede at stoppe

republikkens udvikling hen imod

eneherredømme, som Cæsar havde sat

i gang. Men da var det for sent. Hvad

hvis Cæsar var død otte år tidligere?

gALLeRNeS SeJRCÆsar dør ved alesia

18

den romerske republik havde aldrig omstillet sig fra at være en bystat til at være et verdensrige. de gamle dages borgersoldater var blevet skiftet ud med profes-sionelle soldater, men staten havde intet gjort for at sikre sig deres loyalitet. i stedet knyttede de sig til deres hærførere – de eneste, der kunne sikre dem penge og jord, når militærkarrieren var forbi.

de romerske feltherrer var også politikere, og de var begyndt at bruge deres hære i kampen om magten. igennem første århundrede f.v.t. blev romersk politik i stigende grad afgjort på slagmarken. Borgerkrige og an-dre militære konfrontationer hørte til dagens orden, og republikken var ved at gå til grunde i et blodigt kaos.

efter Cæsars sejr over gallerne vendte han, som så mange andre, våbnene mod sine fjender i rom. i den efterfølgende borgerkrig knuste han alle sine modstan-dere og gjorde en ende på magtkampen. han udråbte sig selv til diktator på livstid og begyndte at omdanne republikken til et monarki med sig selv som kejser (or-det ”kejser” er afledt af den tyske udtale af Cæsar).

de republikanere, der havde overlevet borgerkrigen, havde ikke længere nogen militær magt og derfor ingen politisk indflydelse til at standse Cæsar. deres eneste løsning var at myrde tyrannen, hvilket skete 15. marts i 44 f.v.t. Men attentatmændenes håb om at genskabe republikken blev hurtigt knust. efter endnu en blodig

19

borgerkrig tog Cæsars arving octavian magten og gen-nemtrumfede Cæsars indførelse af monarkiet.

republikken var død og den romerske kejsertid var begyndt.

Romerrigets opløsningMen hvad nu, hvis Cæsar var død ved alesia? Kunne nogen anden have gjort ham kunsten efter? octavian var næppe blevet andet end en ubetydelig politiker, og det er vanskeligt at forestille sig, at nogen anden romersk hærfører kunne vinde en så total sejr over alle republikanske modstandere, som Cæsar gjorde.

så alt tyder på at den romerske republik ville have fortsat sit voldelige og turbulente liv. Uden den stabili-tet, kejserne bragte med sig, ville riget formentlig være gået i opløsning, og blot 100 år efter Cæsars tidlige død ville romerriget måske slet ikke have eksisteret.

dermed ville romersk og græsk kultur aldrig have bredt sig til nordeuropa. Fransk, engelsk og andre sprog med latinsk islæt ville ikke eksistere. Uden et stærkt romerrige ville den kristne tro ikke have nydt den samme udbredelse og europa ville formodentlig være forblevet et hedensk samfund af små stammer og høvdingedømmer i stil med afrika og næppe have op-nået samme store indflydelse på verdenshistorien, som vi kan kigge tilbage på i 2008.

Hvis Julius Cæsar (100-44 f.v.t.) var omkommet i kamp mod gal-lerne, ville Europa næppe have haft samme store indflydelse på verdenshistorien.

20

den romerske guvernør Quinti-lius varus drog i år 9 e.v.t. ud med hele sin styrke på tre legioner for at straffe en stamme af oprørske ger-manere. Med sig havde han blandt andre en germaner med romersk borgerskab ved navn arminius. han forlod i stilhed hæren, da den var på vej igennem teutoburger-skoven.

i dybeste hemmelighed havde arminius arrangeret, at en stor gruppe germanere lå i baghold netop her, og under hans ledelse nedslagtede de det meste af romernes hær, der bestod af omkring 20.000 soldater.

romerske kilder fortæller, at nyheden kom som et chok for politikerne i rom, ikke mindst for kejser augustus. efter sigende skulle han i flere dage have vandret hvileløst rundt i sit hus og med jævne mel-lemrum banket sit hoved mod væggen og råbt: ”varus, varus – giv mig mine legioner tilbage!” han besluttede

DeN ScANDISke pROVINSroMerne seJrer i teUtoBUrGersKoven

Et katastrofalt nederlag til en alliance

af germanske stammer i Teutoburger-

skoven i år 9 satte effektivt en stopper

for Romerrigets ekspansion i Nord-

europa. Dermed forblev det land, der

engang skulle blive Danmark, uafhæn-

gigt af Rom. Hvad hvis slaget var gået

anderledes?

Da nederlaget stod klart for Varus begik han selvmord ved at lade

sig falde på sit sværd.

21

efterfølgende at opgive sin ekspansionspolitik og op-fordrede sine efterfølgere til at gøre det samme. Men hvad nu hvis varus ikke havde stolet så blindt på, at arminius var en loyal romer?

Julius Cæsars erobringer i Gallien havde gjort rhi-nen til romerrigets grænse i nordeuropa. Men under augustus trængte romerske soldater helt frem til elben og stod dermed ikke langt fra danernes land. den ro-merske politik i de nyerobrede områder, ikke mindst beslutningen om at indkræve skat fra de germanske stammer, fik arminius til at vende sig imod romerne og anspore germanerne til oprør.

resultatet blev altså, at romerne led et ydmygende nederlag i teutoburgerskoven. selv om augustus efter-følgende sendte nye straffeekspeditioner over rhinen, ikke mindst i håbet om at tilbageerobre de besejrede legioners felttegn, valgte både han og de efterfølgende kejsere at gøre rhinen til en permanent grænse. hvis romerne var trængt over elben og endnu længere, er det næsten uundgåeligt, at også danmark ville være blevet en del af romerriget.

en provins i rigets udkantdermed ville danmark formentlig aldrig være blevet danmark. romerne kaldte norden for scandia (et ord der er blevet til vores skandinavien), og romerne ville

Arminius havde tjent i romerske hære, var blevet romersk borger og havde vundet den romerske guvernør Varus’ tillid. Var hans bedrag ikke lykkedes, var Danmark med stor sandsynlighed blevet en romersk provins.