Hvordan programmerer man??STREAM - en model

Programmører arbejder ofte i teamsHver programmør arbejder på sin del af en

større helhed.

Programmører arbejder ofte i teamsHver programmør arbejder på sin del af en

større helhed.

Komplekst!! Hvordan kommer man i gang??

STREAM – Stepwise ImprovementProgrammøren ændrer programmet som ”en

voksende ø af funktionaliteter”

FØRSTE VERSION

UDVIDELSE 1

UDVIDELSE 2 …

Programmøren starter med en lille konkret del som efterhånden udvides. Programmøren har ikke det fulde overblik over slutproduktet

undervejs

FØRSTE VERSION

UDVIDELSE 1

UDVIDELSE 2 …

Modsat arkitekten, der ved præcis hvordan huset skal se ud før byggeriet går i gang…

Sidebemærkning: Denne programmeringstilgang kaldes ofte trinvis

forfining. De fleste programmører vil nok sige at den eksisterer mere i teorien end i

praksis…

Nøgleord i STREAM:Udvidelse, forfining, omstrukturering

FØRSTE VERSION

UDVIDELSE 1

UDVIDELSE 2 …

ForfiningOmstrukturering

Specifikation:En specifikation er en beskrivelse (ofte skriftlig) af slutproduktet. En beskrivelse at hvad programmet skal kunne.

Med STREAM er specifikationen dynamisk – den ændrer sig undervejs i programmeringsprocessen og ligger ikke fast fra starten.

FØRSTE SPECIFIKATION

UDVIDELSE 1 UDVIDELSE 2 …

Udvidelse: Udvide specifikationen så slutproduktet kommer til at indeholde mere funktionalitet

Forfining: Gøre abstrakt kode til kode, der kan udføres, så programmet kan det der står i specifikationen

Omstrukturering: Forbedre programmet uden at ændre på funktionaliteten. Oprydning, effektivisering, klargøring til ny udvidelse,…

Programmørens elementer:

Krav Hvad skal programmet kunne?

Kundens bestillingsliste. Ændrer sig ikke undervejs.

Krav Hvad skal programmet kunne?

Kundens bestillingsliste. Ændrer sig ikke undervejs.

Specifikation Programmørens beskrivelse af programmets funktionalitet. Ændres løbende.

Specifikation Programmørens beskrivelse af programmets funktionalitet. Ændres løbende.

ProgrammetDet implementerede program.

Ændres løbende

ProgrammetDet implementerede program.

Ændres løbende

Programmørens proces:

Kan programmet det der står i specifikationen?

Krav Hvad skal programmet kunne?

Kundens bestillingsliste. Ændrer sig ikke undervejs.

Krav Hvad skal programmet kunne?

Kundens bestillingsliste. Ændrer sig ikke undervejs.

Specifikation Programmørens beskrivelse af programmets funktionalitet. Ændres løbende.

Specifikation Programmørens beskrivelse af programmets funktionalitet. Ændres løbende.

ProgrammetDet implementerede program.

Ændres løbende

ProgrammetDet implementerede program.

Ændres løbende

Er alle krav med i specifikationen?

Forfin og omstrukturer

NEJ

JA

Kan programmet opfylde alle krav?

SLUT

JA

NEJNEJ

Udvid

JA

HVORDAN GØR MAN ALT DET??

STREAM har 6 skridt:StubbeTestsRepresentation Evaluering Attributter Metoder

Step 1: StubbeLav ”skellet-klasser” til alle de klasser, der er brug for i programmet. Giv dem metoder uden funktionalitet – ”stubbe”. De metoder, der skal returnere en værdi sættes til at returnere en ”default værdi” (eksempelvis 0 eller null), så klassen kan kompileres.Ved slutningen af denne fase har man et program med klasser, der kan kompileres uden fejlmeddeleser, men ikke gør noget som helst.

Step 2: TestsDesign tests, der kan teste alle metoderne. Hvad forventer du af den enkelte metode? Sørg for at alle muligheder tages med.

Der findes mange måder at designe tests på. Vi vil ikke gå i dybden med dette her!

Step 3: Representasion

Step 4: Evaluering

Step 5: Attributter

Step 6: Metoder

Eksempel:Kunden er en pizzarestaurant. Der skal laves et bestillingssystem, så pizzabageren kan se hvilke pizzaer telefonpasseren bestiller for kunden og i hvilken rækkefølge de skal bages. Krav: Pizzaer skal kunne bestilles med et eller flere af valgene: ost, tomat, skinke og løgKunne indikere i hvilken rækkefølge pizzaerne er bestilt (skal bages)Varelageret skal indeholde alle typer af fyld og mængden skal reduceres hver gang der anvendes en bestemt ingrediens.

Step 1: StubbeLav ”skellet-klasser” til alle de klasser, der er brug for i programmet. Giv dem metoder uden funktionalitet – ”stubbe”. De metoder, der skal returnere en værdi sættes til at returnere en ”default værdi” (eksempelvis 0 eller null), så klassen kan kompileres.Ved slutningen af denne fase har man et program med klasser, der kan kompileres uden fejlmeddeleser, men ikke gør noget som helst.

Åbn greenfootfilen pizza_stubbe.

Step 1: StubbePizzariaets (varelagerets) stubbe:

Tilsvarende metoder til de andre ingredienser

Step 1: StubbePizza stubbe:

Step 2: TestsDesign tests, der kan teste alle metoderne. Hvad forventer du af den enkelte metode? Sørg for at alle muligheder tages med.

public void get_tomat() public void get_ost() public void get_skinke() public void get_løg() public int Get_pizzanummer()public void specificer_pizza()

Step 3: RepresentationHvordan skal objektet implementeres – hvilken representasion skal vælges? Kom med så mange forskellige som muligt og helst mindst to!

Pizzaen

R1: alle ingredienserne lagres som tekststrenge og dynamisk nummerering af pizzaer så den med nummer 1 altid skal laves først

R2: Ingredienser som boolske variable. Nummerering efter bestillingsrækkefølge

Step 4: Evaluering

R1: alle ingredienserne lagres som tekststrenge og dynamisk nummerering af pizzaer så den med nummer 1 altid skal laves først

R2: Ingredienser som boolske variable. Nummerering efter bestillingsrækkefølge

Sværhedsgrad af implementation

R1 R2

Pizza(…) Nem Nem

GetPizzanummer() Svær Nem

Pizzas kald til GetIngrediens()

udfordrendeufiks

Lidt udfordrende

Step 5: AttributterVi er nu klar til at lave constructorer for klasserne og designe den visuelle del af systemet.

Step 5: AttributterVi er nu klar til at lave constructorer for klasserne og designe den visuelle del af systemet.

Pizzariaet:

Her placeres pizzabestillinger af telefonpasseren

Her placeres afviklede bestillinger af pizzabageren

Step 5: Attributter

Step 5: Attributter

Prøv programmet af og læs koden…