i form nr. 10.2016

2
Therese, 41 år Vægt: FØR: 47,3 kg EFTER: 49,6 kg Eksperten: Mere slik og mindre motion giver naturligt nok en vægtøgning. Blodtryk: FØR: 95/63 EFTER: 108/63 Eksperten: Blodtrykket var fint før og fint efter. Ingen reel forandring her. Blodsukker: FØR: 6,6 EFTER: 5,3 Eksperten: Det er positivt, at sukker- tallet er faldet. Det er lig med en lavere risiko for sukkersyge. HDL-kolesterol (det gode): FØR: 1,69 EFTER: 1,56 Eksperten: Tallet skal ligge over 1,00, så det var fint både før og efter. Kondital: FØR: 43 EFTER: 43 Af Therese Zillmer, journalist · Foto: Jakob Helbig NUL ALKOHOL I 30 DAGE Kan en vin- og ølelsker holde sig totalt fra alkohol i en hel måned? Den udfordring satte vi 41-årige Therese på. Læs hendes tankevækkende refleksioner og se, om hun klarede både singlefest, kursus i indisk madlavning, direktørens afskedsreception og fredagsbar med kollegerne uden så meget som en dråbe alkohol. DAG 0 Klar til kamp I flere år har jeg levet højt på den kommentar, jeg engang fik fra en psykolog: Jeg har ikke anlæg for at blive alkoholafhængig. Glæden over netop det har jeg så sjovt nok skyllet ned med det ene og det andet glas vin. Mit alkoholforbrug har aldrig været i den høje ende, men som årene er gået, og byturene – jeg har to børn på 10 og 6 år – er blevet færre, er de sjældne, men store, alkoholindtag blevet afløst af jævnlige, til tider daglige, 1-2 glas vin. Jeg er altid gået meget op i sund kost og motion, men min svaghed har i de senere år været rødvinen. Nå ja, en udenlandsk øl til asiatisk mad går jeg da heller ikke af vejen for. Eller et glas champagne med veninderne. Min forkærlighed for vin plejer dog lige akkurat at kunne tøjles inden for Sundheds- styrelsens anbefalinger om max 7 genstande fra singleklubben Singleplus. Jeg byder på et udvalg af cava, vin og øl og har indkøbt en økologisk rabarbersodavand til mig selv, for at det skal være lidt festligt. Hmm. Nu kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg ellers aldrig drikker sodavand. Og det hjælper ikke, at den er nok så økologisk og med rabarber. Sodavand er noget sødt sprøjt. Det havde jeg lige glemt i alle de år, hvor jeg i stedet er tyet til rødvin. Jeg får mange spørgsmål om, hvorfor jeg dog ikke drikker noget. Alkohol forstås! Jeg tvinger sodavanden ned, blandet med vand, og tænker, at sukkeret nok er lige så skadeligt for min krop som min savnede rødvin. Hvor nemt var det: ■■■ ■■■■■■■ Velvære: ■■■ ■■■■■■■ DAG 2 Mit yndlingsisenkram ... Det er fredag, og mine børn er hos deres far. Jeg skal have en veninde til middag. Åh, det er svært, det her. Jeg craver SÅ meget efter et par glas saliggørende ”Nu-er-det-weekend- og-jeg-kan-endelig-slappe-af-efter-en- lang uge”-vin. Æv. Det går op for mig, hvor lang tid en måned egentlig er. Min veninde er forstående nok og drikker med glæde af den vin, jeg har tilovers fra afte- nen før. Hun glæder også mig ved at drikke den. Så kommer den ikke til at friste mig de næste dage. Der er nemlig det lumske ved mit yndlingsisenkram, min vinpumpe, at jeg aldrig behøver at kassere vinrester. Jeg pumper bare flasken, og så kan vinen holde 4-5 dage. Jeg konstaterer, at jeg går flittigt til slikskålen. Helt sikkert fordi jeg mangler et eller andet forkælelse i min mund! at skulle have 1-1½ glas vin til maden. Jeg kan sagtens finde på at åbne en flaske rødvin en tirsdag aften, drikke 1-2 glas og så ellers pumpe den med min vakuumvinpumpe og drikke resten af flasken de følgende dage. Efter en periode med lige lovlig meget alko- hol er jeg meget opsat på at se, hvad min krop og psyke siger til et ”clean cut”. Jeg nyder mit sidste glas vin i lang tid og forærer underboen resterne. – Kom an, alkoholfri måned! DAG 1 Frelst værtinde Første dag begynder hos min læge. Her får jeg bl.a. målt blodtryk, kolesteroltal og blodsukkerniveau. Dagen før har jeg selv målt mit kondital via en coopertest, og alt ser fint ud. Jeg udfordres allerede første aften, hvor jeg er værtinde for 13 fraskilte singler "En måned uden alkohol? Det skal nok gå," erklærede Therese Zillmer frejdigt inden forsøget. Helt så nemt skulle det dog ikke blive ... Ekspert Martin Kreutzer: Ud over et positivt fald i blodsuk- keret er der ingen reel forandring. Afvigelserne kan skyldes måle- unøjagtighed og døgnvariation. Det er smadderuheldigt, at Therese har ændret slikvaner og reduceret motionen, da det fuldstændig slører den effekt, som alkoholfravalget har kunnet skabe. Det glædelige er, at hun føler, det har gavnet hendes psykiske sundhed, trivsel og søvnvaner. om ugen for kvinder. Enkelte uger kan jeg komme højere op, og når det sker, føler jeg mig ikke spor godt tilpas. Og jeg ved jo også godt, at bare en smule for højt alkoholforbrug er usundt. At jeg med de ekstra glas vin øger min risiko for bl.a. brystkræft. Og at min søvn forringes. Alligevel er det blevet en vane lige Min startvægt viser 47,3 kg. Gad vide, hvad den siger om en måned? I FORM 10/2016 55 54 UDFORDRINGEN

Upload: therese-zillmer

Post on 23-Jan-2018

76 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: I FORM nr. 10.2016

Therese, 41 årVægt:FØR: 47,3 kg EFTER: 49,6 kgEksperten: Mere slik og mindre motion giver naturligt nok en vægtøgning.

Blodtryk:FØR: 95/63 EFTER: 108/63Eksperten: Blodtrykket var fint før og fint efter. Ingen reel forandring her.

Blodsukker:FØR: 6,6 EFTER: 5,3Eksperten: Det er positivt, at sukker-tallet er faldet. Det er lig med en lavere risiko for sukkersyge.

HDL-kolesterol (det gode):FØR: 1,69 EFTER: 1,56Eksperten: Tallet skal ligge over 1,00, så det var fint både før og efter.

Kondital:FØR: 43 EFTER: 43

Af Therese Zillmer, journalist · Foto: Jakob Helbig

NUL ALKOHOL I 30 DAGEKan en vin- og ølelsker holde sig totalt fra alkohol i en hel måned? Den udfordring satte vi 41-årige Therese på. Læs hendes tankevækkende refleksioner og se, om hun klarede både singlefest, kursus i indisk madlavning, direktørens afskedsreception og fredagsbar med kollegerne uden så meget som en dråbe alkohol.

DAG 0

Klar til kampI flere år har jeg levet højt på den kommentar, jeg engang fik fra en psykolog: Jeg har ikke anlæg for at blive alkoholafhængig. Glæden over netop det har jeg så sjovt nok skyllet ned med det ene og det andet glas vin. Mit alkoholforbrug har aldrig været i den høje ende, men som årene er gået, og byturene – jeg har to børn på 10 og 6 år – er blevet færre, er de sjældne, men store, alkoholindtag blevet afløst af jævnlige, til tider daglige, 1-2 glas vin.

Jeg er altid gået meget op i sund kost og motion, men min svaghed har i de senere år været rødvinen. Nå ja, en udenlandsk øl til asiatisk mad går jeg da heller ikke af vejen for. Eller et glas champagne med veninderne.

Min forkærlighed for vin plejer dog lige akkurat at kunne tøjles inden for Sundheds-styrelsens anbefalinger om max 7 genstande

fra singleklubben Singleplus. Jeg byder på et udvalg af cava, vin og øl og har indkøbt en økologisk rabarbersodavand til mig selv, for at det skal være lidt festligt. Hmm. Nu kommer jeg i tanke om, hvorfor jeg ellers aldrig drikker sodavand. Og det hjælper ikke, at den er nok så økologisk og med rabarber. Sodavand er noget sødt sprøjt. Det havde jeg lige glemt i alle de år, hvor jeg i stedet er tyet til rødvin.

Jeg får mange spørgsmål om, hvorfor jeg dog ikke drikker noget. Alkohol forstås! Jeg tvinger sodavanden ned, blandet med vand, og tænker, at sukkeret nok er lige så skadeligt for min krop som min savnede rødvin.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 2

Mit yndlingsisenkram ...Det er fredag, og mine børn er hos deres far. Jeg skal have en veninde til middag. Åh, det er svært, det her. Jeg craver SÅ meget efter et par glas saliggørende ”Nu-er-det-weekend-og-jeg-kan-endelig-slappe-af-efter-en- lang uge”-vin. Æv. Det går op for mig, hvor lang tid en måned egentlig er.

Min veninde er forstående nok og drikker med glæde af den vin, jeg har tilovers fra afte-nen før. Hun glæder også mig ved at drikke den. Så kommer den ikke til at friste mig de næste dage. Der er nemlig det lumske ved mit yndlingsisenkram, min vinpumpe, at jeg aldrig behøver at kassere vinrester. Jeg pumper bare flasken, og så kan vinen holde 4-5 dage. Jeg konstaterer, at jeg går flittigt til slikskålen. Helt sikkert fordi jeg mangler et eller andet forkælelse i min mund!

at skulle have 1-1½ glas vin til maden. Jeg kan sagtens finde på at åbne en flaske rødvin en tirsdag aften, drikke 1-2 glas og så ellers pumpe den med min vakuumvinpumpe og drikke resten af flasken de følgende dage.

Efter en periode med lige lovlig meget alko-hol er jeg meget opsat på at se, hvad min krop og psyke siger til et ”clean cut”. Jeg nyder mit sidste glas vin i lang tid og forærer underboen resterne. – Kom an, alkoholfri måned!

DAG 1

Frelst værtindeFørste dag begynder hos min læge. Her får jeg bl.a. målt blodtryk, kolesteroltal og blodsukkerniveau. Dagen før har jeg selv målt mit kondital via en coopertest, og alt ser fint ud. Jeg udfordres allerede første aften, hvor jeg er værtinde for 13 fraskilte singler

"En måned uden alkohol? Det skal nok gå," erklærede Therese Zillmer frejdigt inden forsøget. Helt så nemt skulle det dog ikke blive ...

Ekspert Martin Kreutzer:Ud over et positivt fald i blodsuk-keret er der ingen reel forandring. Afvigelserne kan skyldes måle- unøjagtighed og døgnvariation. Det er smadderuheldigt, at Therese har ændret slikvaner og reduceret motionen, da det fuldstændig slører den effekt, som alkoholfravalget har kunnet skabe.

Det glædelige er, at hun føler, det har gavnet hendes psykiske sundhed, trivsel og søvnvaner.

om ugen for kvinder. Enkelte uger kan jeg komme højere op, og når det sker, føler jeg mig ikke spor godt tilpas. Og jeg ved jo også godt, at bare en smule for højt alkoholforbrug er usundt. At jeg med de ekstra glas vin øger min risiko for bl.a. brystkræft. Og at min søvn forringes. Alligevel er det blevet en vane lige

Min startvægt viser 47,3 kg. Gad vide, hvad den siger om en måned?

I FORM 10/2016 5554

UDFORDRINGEN

Page 2: I FORM nr. 10.2016

ALKOHOL ER GIFT FOR DIN KROP

EKSPERT MARTIN KREUTZER: En alkoholfri måned som den, Therese har budt sin krop, skulle

gerne forhøje sundhedstilstanden. Alkohol er et giftstof, som isoleret set ikke gavner noget som helst. Når man fjerner den stressfaktor, som alkohol jo faktisk er for kroppen, vil man højne sit immunforsvar og fremme sin fysiske modstandskraft. Det kræver dog, at man ikke får andre dårlige vaner som fx mere slik og mindre motion som Therese.

Det skal siges, at små mængder alkohol kan sænke risikoen for blod-propper. Problemet er bare, at selv et lavt alkoholforbrug skader ens sundhed og bl.a. øger risikoen for en række kræftformer, fx brystkræft.

Mange drikker for at glemme sorger og problemer. Det er dog en dårlig løsning. Blot to genstande skader din søvn, og med dårlig søvn øger du risikoen for psykiske tilstan-de som nedtrykthed, irritabilitet og håbløshed. Hvis man tror, at små mængder alkohol ikke har nogen betydning, narrer man sig selv.

Til Thereses ros vil jeg sige, at det for langt de fleste vil kræve en helhjertet indsats at have det sjovt i selskabelige sammenhænge, hvis man ikke drikker alkohol. Man kan så bruge en alkoholfri periode til at redefinere sit sociale liv og se, om man har de relationer, man ønsker.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 3

What? Tømmermænd!Jeg vågner med følelsen af … tømmermænd! Det er simpelthen løgn, tænker jeg. Møg- uretfærdigt. Og mystisk. Nå, man kan vel godt være svimmel, have hovedpine, være træt og utilpas, selv om man ikke har drukket alkohol.

Det er lørdag, og jeg skal på kursus i indisk madlavning. Uhmm, jeg elsker indisk mad og, kommer jeg i tanke om, indisk øl.

Dagen igennem tænker jeg ikke på alkohol, men da maden skal nydes sammen med de andre kursusdeltagere, og værten byder på noget så sjældent som indisk vin, vender trangen tilbage. Åh, jeg kunne godt tænke mig et glas! Ligesom en iskold Cobra havde passet perfekt til mine chapati-brød og min green curry. For at trøste mig selv køber jeg alligevel en flaske vin – til at tage med hjem. Dér kan den så samle støv den næste måned.

Om aftenen er jeg til standupshow med en veninde. Til min ærgrelse spotter jeg straks, at teatret har en masse spændende specialøl i baren. Og for at gnide salt i såret tillader de gudhjælpemig, at man tager drinks med ind i salen. Æv! Efter showet vil min veninde videre ud i byen. Jeg tænker, at jeg lige så godt kan tage hjem, når jeg alligevel ikke må drikke. En tanke, jeg dog bliver lidt flov over ...

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 5

Piece of cakeJeg har mine børn igen, og hverdagen går slag i slag med at smøre madpakker, vaske tøj og i det hele taget agere praktisk gris. Jeg savner ikke at kunne drikke. Ikke lige nu i hvert fald.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 8

SelvpineriVores administrerende direktør går på pen-sion og byder på … vin i kantinen. I et anfald af selvpineri tager jeg et kig på udbuddet.

Det skulle jeg så ikke have gjort, for den ene skønne flaske Ripasso efter den anden lokker ... Jeg skåler i danskvand.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 9

UdenforIgen er der en festlig sammenkomst på arbejdet. Denne gang fordi en kollega skifter job. Jeg hygger med kollegerne … men det er, som om der mangler noget. Alkohol i blodet!

Alle de andre griner, og jeg føler, at jeg går glip af en dimension i samværet med de andre. Det slår mig, hvor meget alkohol egentlig er kædet sammen med sociale arrangementer. Og selv om jeg næppe ville have drukket mere end et par genstande ved denne lejlighed, ville jeg med sikkerhed have været i højere humør, end tilfældet er nu. Jeg ender med at forlade selskabet som en af de første. Dødbider, som jeg er (blevet).

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 10

Kompenserer med slikDet er lørdag, og jeg får frokostgæster. Som det madøre, jeg er, nyder jeg den gode mad, men der mangler unægtelig en kold øl til frokosten. Eller et glas tør, kølig hvidvin. Æv. For at det ikke skal blive alt for trist, har jeg købt en lækker juice til mig selv. Den smager supergodt, og jeg elsker juice. Men jeg ville nu hellere have haft et glas vin. Eller to.

Om aftenen går jeg næsten amok i slik. Det er i øvrigt ikke første gang under min al-koholfri periode. Jeg må konstatere, at jeg vist kompenserer for alkoholen med søde sager. Jeg funderer over, om jeg bliver sundere af at bytte alkoholen ud med slik og flødeboller?

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 14

Frygten for åbne flaskerJeg har inviteret mine børns far til at komme og spise med. Som jeg har for vane, når der

er gæster, gør jeg lidt ekstra ud af maden. Vi nupper en treretters. Det føles helt forkert for mig at servere lækker mad og så ikke lige få lidt vin til. Som at spise risengrød uden kanelsukker og smørklat! Tomt. Forkert. Trist.

Nå, bare fordi man selv er asket, kan man jo godt være en god værtinde. Jeg byder derfor eksmanden på noget andet end vand, men siger, at han enten må drikke øl eller tage resten af en åbnet flaske vin med hjem. Jeg tør nemlig ikke have en åbnet flaske vin i mit køleskab – den vil friste alt, alt for meget.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 19

Belejlig sygdomDet er flere år siden, jeg sidst har været syg. Men hele kroppen værker, jeg har hovedpine, er møgforkølet og har feber. Jeg ringer til min chef og melder mig syg. Han ønsker mig god bedring og foreslår en romtoddy. Det sidste, jeg har lyst til, er imidlertid noget med alkohol i, så jeg kryber bare ned under dynen igen.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 22

Mere fitness?Min feber og forkølelse er forbi. Jeg falder over en artikel: ”Ny forskning: Et glas vin om dagen giver det samme som en time i fitness­centret.” Selv om jeg godt ved, at den slags ”forskning” skal tages med et gran salt, tænker jeg, at der kan være noget om det. I hvert fald føler jeg mig mere fluffy, end jeg plejer, og jeg gruer for, at min fedtprocent er gået op i de seneste uger. Dét, at jeg har erstattet vin og øl med sodavand og juice, har sikkert været godt for meget. Men vist ikke for min fedtprocent. Desuden har jeg haft cravings for chokolade, lakrids og flødeboller i et omfang, jeg ikke plejer. Hmm. Jeg kunne jo vælge at dyrke noget mere motion. Det vil jeg helt sikkert overveje – mens jeg kværner en bøtte chokoladelakridser.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 24

Flad festDet er lørdag, og jeg skal mødes med ca. 25 andre fraskilte singler på café. Et kort øjeblik overvejer jeg at melde afbud. Dels har jeg lige været syg og er stadig ikke 100 procent frisk, dels er der nok grænser for, hvor sjov en aften jeg vil få, når jeg ikke må drikke noget. ”Sikke noget pjat, Therese!”, siger jeg til mig selv. Det er da for langt ude, hvis jeg ikke formår at more mig uden alkohol.

Jeg møder op og konstaterer, at jeg nær-mest ikke kender et øje. Normalt til single- arrangementerne kender jeg en del. Bare ikke i aften. Jeg griber mig i at tænke, at et par glas vin eller øl lige præcis kunne være den sociale åbner for mig, men bliver fortørnet på mig selv. Sikke noget fis! Jeg er jo udadvendt af

natur, så hvad er problemet lige? Middagen bliver dog en anelse kedelig, og jeg ærgrer mig over cafeens tillokkende tilbud på udenland-ske specialøl. Den slags elsker jeg ellers!

Det lykkes mig dog at have en ret så okay aften. Jeg falder i snak med en mand, som heller ikke drikker alkohol for tiden. Sidst han og jeg var til et arrangement sammen, fik vi ellers en del vin, så vi får en snak om, at det egentlig er helt okay at være ”appelsinfri” sådan en aften. Vi giver den gas på danse-gulvet, og igen slår det mig, at min redning er, at jeg er meget udadvendt. Alkohol forstærker denne udadvendthed, men jeg er ikke sikker på, at det opfattes specielt positivt af andre. Selv tænker jeg en anelse flov, at jeg for-mentlig er mere sympatisk at være i selskab med, når jeg ikke har drukket! Min bekendt og dansepartner forsikrer mig dog om, at jeg er helt okay både med og uden promiller.

Et stykke før midnat tager jeg hjem. Nok har jeg haft en hyggelig aften, men tiden har også føltes lidt lang, så selv om jeg har glædet mig til natmaden, vil jeg hellere hjem og sove.

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

DAG 30

Forsager de billige fadølDet er fredag, og efter arbejde tager jeg direkte til fredagsbar på Statens Museum for Kunst med singleklubben. Fadøllene er billige, men jeg holder mig til vand og Coca-Cola Light. Da fredagsbaren slutter, fortsætter de andre i byen. For første gang siden jeg indled-te eksperimentet, føler jeg, at det har været okay at være i selskab med andre, som drak. Jeg har faktisk moret mig og tilmed teet mig fjollet. Næsten som jeg ville have gjort, hvis jeg havde drukket alkohol. Og dog: Med skam indser jeg, at jeg nok har været en lidt mindre bramfri version af mig selv.

Det passer mig fint at tage hjem ved 23-tiden, selv om de andre forsøger at få mig til at blive. Jeg er stolt af mig selv, for en gangs skyld tager jeg ikke hjem tidligt, fordi jeg keder mig. Men fordi jeg føler, at jeg har fået dét ud af en aften, jeg kunne – og fordi jeg gerne vil have noget ud af morgendagen. Måske jeg er ved at vænne mig til et liv uden alkohol?

Hvor nemt var det:■■■■■■■■■■

Velvære:■■■■■■■■■■

EVALUERING EFTER 30 DAGE:

Nye vaner fra nu afPå minussiden må jeg erkende, at jeg i løbet af de 30 dage har spist meget mere slik og søde sager, end når jeg drikker. Desuden har jeg til tider følt mig socialt handicappet.

På plussiden tæller ændringen i mit humør! I mange år har jeg haft tendens til depressive tanker, især når jeg er kommet for sent i seng eller har drukket for meget alkohol. Den sidste måned har jeg kun været trist i højst én time samlet. Det er en mærkbar forandring.

For en del år siden gik jeg i intensiv psyko-analyse. Samtalerne med en terapeut har jeg stadig, bare højst én gang om måneden. I dag skal jeg i terapi, og jeg fortæller glad min terapeut om min måned uden alkohol. Hun lytter længe og siger så, at hun vil anbefale mig at fortsætte min nye livsstil.

For mig er god vin dog så meget forbundet med livskvalitet, at jeg beslutter at gå imod terapeutens råd. Jeg vil dog fra nu af tænke alvorligt over, om jeg nu vitterlig har stor lyst til at drikke, inden jeg åbner en flaske. Har jeg kun mediumlyst, vil jeg lade være! Desuden har jeg lovet mig selv aldrig mere at drikke mere end max fem genstande på en aften (hvis jeg er til fest). Og aldrig mere end to genstande, hvis jeg bare er hjemme. Den gevinst, den alkoholfri livsstil, har haft på mit humør, vil jeg simpelthen ikke bare skylle ud med badevandet.

PS! Tankevækkende gentestEfterfølgende har jeg fået foretaget en gen-test. Den viser pudsigt nok, at jeg rent faktisk HAR en forøget risiko for at blive afhængig af alkohol!! Endnu en grund til at holde lidt igen med de våde varer for mig …

Hit med noget slik! Therese har normalt ikke en sød tand, men i den alkoholfri måned gik hun amok.

Skål i cola på dag 30, hvor Therese for første gang

har det sjovt uden alkohol.

I FORM 10/2016 5756 I FORM 10/2016