Havørredens vandringer på kysten er omgærdet af mange

teorier. Derfor tager Sportsfiskeren nu fat i den konkrete

viden og tager på tur med havørreden i de danske farvande.

I halen på havørreden

Af Klaus Balleby kb@sportsfiskeren.dkog Kaare Manniche Ebertkme@sportsfiskeren.dk

De fleste kystfiskere kender situationen, hvor kysten har været støvsuget for fisk he-le dagen, og pludselig vælter det rundt med havørreder. Men lige så pludseligt, som de kom, er de væk igen. Hvor kom de fra, og

hvor svømmede de hen? Vi har alle vores teorier, men i realiteten aner vi det ikke.

Mærkningsforsøg og undersøgelser be-gynder dog efterhånden at løfte lidt af slø-ret for havørredens vandringer i saltvand. Om end kun i grov målestok indtil vide-re. Tag bare den lille havørredsmolt på 17,5 cm, som blev mærket i Karup Å i marts måned og blev genfanget af en garnfisker i maj måned to år senere i Østersøen lige

nord for Gotland (se figur side 29). Fisken vejede her fem kilo og var små 1000 kilo-meter væk hjemmefra.

Fisken er blot en af mange spændende genfangster, som løbende giver ny viden om havørreden i saltvand. Og flere spæn-dende resultater vil dukke op i løbet af de næste år, når nye typer af mærker og måle-metoder begynder at vise resultater.

Men der ligger faktisk allerede nu me-get spændende viden i de „gamle“ under-søgelser.

Østjyske fisk trækker mod sydøstMærkningsforsøgene med havørreder har gennem de sidste to årtier primært benyttet såkaldte Carlin-mærker – et lille, numme-reret plastikmærke i ryggen – eller såkaldte PIT-mærker, der er en cirka 2 cm lang, tynd glasampul, som ligger løst i fiskens bughu-le eller er skudt ind i rygkødet på fisken lige

under rygfinnen. Ulempen ved disse mær-ker er, at de er afhængige af indrapporte-ringer fra lyst- eller garnfiskere, der genfan-ger de mærkede fisk. Det betyder, at fiskene godt kan opholde sig i andre hav- og fjord-områder end de registrerede af den simple grund, at der aldrig bliver fisket her.

Vandringskortet på modstående side er baseret på adskillige hundrede genfangster af vilde havørreder fra blandt andet Karup Å, Villestrup Å, Hadsten Lilleå, Rohden Å og Kolding Å og giver derfor et godt billede af vandringerne for de østjyske havørreder i saltvand. Undersøgelserne viser tydeligt, at en stor del trækker mod sydøst og opholder sig i områderne omkring Fyn, Sjælland og i den østlige Østersø, hvor lav saltholdighed og store mængder fødefisk sikrer optimale vækstbetingelser.

De fynske og sjællandske havørreder æder også i disse områder, så den sydlige del af de indre danske farvande er en stor smeltedigel af jyske, fynske og sjælland-ske ørreder.

Jyske vandløb bidrager altså i høj grad til kystfiskeriet på Fyn og Sjælland, li-gesom gode sjællandske og fynske vand-løb også er en fordel for østjyske kystfi-skere. Med andre ord skal vi betragte de danske vandløb som en helhed, når vi skal gavne kystfiskeriet i de indre danske farvande.

3780 lystfiskere taler udForskernes resultater bakkes nu også op af lystfiskernes egne fangster. DTU Aqua i Charlottenlund offentliggjorde i decem-ber 2011 en rapport, som - på baggrund af tilbagemeldinger fra knap 4000 lystfiske-re – giver et kvalificeret bud på, hvor man-ge havørreder der fanges på stang og snøre, og hvordan fangsterne er fordelt på lands-plan.

Det bør indledningsvis nævnes, at fri-tidsfiskerens garn- og rusefangster af hav-ørred også er opgjort. Rapporten forhol-der sig selv kritisk til de tal, som sandsyn-ligvis er noget underestimeret. Det nævnes for eksempel, at personer, der fisker ulov-ligt og målrettet efter havørreder med garn, sikkert ikke opgiver de rigtige fangster, li-gesom andre garnfiskere af politiske år-

Vandvagabond. Havørrederne er rejseglade fisk, der velvilligt spreder sig til alle Danmarks landsdele. Nogle af dem er sågar rigtige globetrottere, der fanges i udenlandsk farvand langt væk fra deres oprindelige åer.

Ny viden. Kystfiskernes genfangster af mærkede fisk har givet forskerne uvurderlig viden om hav-ørredens vandringer i saltvand.Ny viden. Kystfiskernes genfangster af mærkede fisk har givet forskerne uvurderlig viden om hav-

26 Sportsfi skeren 2 // Marts 2012 Marts 2012 // 2 Sportsfi skeren 27

Jyske vandløb bidrager altså i høj grad til kystfiske-riet på Fyn og Sjælland”

»

sager ikke ønsker at bidrage med de rig-tige fangsttal. Der er dog ingen grund til at antage, at lystfiskerne underdriver – nok snarere tværtimod. Så antallet af de stangfangede havørreder, skal muligvis ta-ges med et gran salt. Men så længe der ik-ke er forskel på graden af overdrivelser i de forskellige områder, giver den procent-mæssige fangstfordeling trods alt et retvi-sende billede af situationen i 2010. Og den afspejler, som nævnt, at mange havørreder trækker mod syd, hvor de indgår i fiskeriet.

En million havørreder per årIfølge rapporten fra DTU blev der i 2010 fanget godt en million havørreder i Dan-mark, hvoraf de 316.000 blev taget med hjem. Fangstområderne er desværre ikke opgjort i mindre områder. For eksempel udgør farvandet fra Djursland, ned langs den jyske østkyst, hele Fyn og den vest-

lige del af Sjælland og øerne til og med Falsters sydligste punkt ét enkelt område, som i rapporten kaldes Bælthavet. Andre områder som Øresund og Arkonahavet er omvendt relativt små, så her kan man let-tere sætte fangsterne i forhold til fiskenes vandringer. Hvis man antager, at 1/3 af fangsterne i Kattegat og ¼ af dem i Bælt-havet er fra de sjællandske kyster, så viser tallene, at 37 % af de hjemtagne havørre-der i Danmark fanges øst for Storebælt – se også tabellen, hvor de andre områder er nævnt.

Vildfisk bidrager mestMellem 20 og 25 % af de danske smolt kommer fra Sjælland, når både vildfisk og udsatte smolt tælles med. Så når 37 % af fangsterne finder sted i et område, hvor højst 25 % af fiskene kommer fra, må der nødvendigvis være en nettotilfør-sel af havørreder – og her bidrager de jy-ske vandløb helt sikkert i stor stil. Det un-derbygges yderligere af, at op mod 90 % af smoltene fra Sjælland stammer fra ud-sætninger. Vildfisk har en dokumenteret 4-5 gange bedre overlevelse end de udsatte smolt, så reelt burde fangsterne omkring Sjælland og øerne, hvis de udelukkende stammede fra sjællandske udsætninger og vildfisk, ligge endnu længere nede end de faktiske 25 %.

Hjælp til selvhjælpMange kystørreder trækker altså mod sydøst, men det betyder selvfølgelig ik-ke, at de ikke kan fanges omkring hjem-vandløbene. Man kan godt gøre lidt for at gavne fiskeriet i sin egen baghave – spe-cielt hvis man har et vandløb i nabolaget, som munder ud i en fjord. Det er kortet med genfangster af fisk fra Kolding Å et godt eksempel på. Den viser tydeligt, at hvis der skabes et højproduktivt vandløb

med udløb i en fjord, så gavner det i høj grad fjordfiskeriet – specielt hvad angår mindre fisk.

Anderledes i vestLader vi blikket falde mod de vestvendte, jyske vandløb, ser billedet anderledes ud for havørredens vandringsruter. Et meget begrænset datagrundlag indikerer, at vest-jyske havørreder hovedsageligt har deres ædepladser i Nordsøen. For eksempel er der genfanget en havørred ved Hanstholm, som blev mærket som grønlænder i Ribe Å. Formentlig vil vestjyske fisk også finde vej til Skagerrak og det nordlige Kattegat, jo

længere nord på i Vestdanmark vi kommer.Det giver også god mening, at vestjyske

havørreder vokser op i Nordsøen. Under-søgelser viser nemlig, at havørreder fra Ri-be Å er meget mere tolerante overfor hø-je saltholdigheder end østjyske havørre-der, og derfor i høj grad kan drage nytte af Nordsøens højere vandtemperaturer - trods den meget højere saltholdighed. De vestjyske havørreder vil i modsætning til østjyske sjældent opleve et decideret vækst-stop i kolde vintre, da de næsten altid vil kunne finde temperaturer i Nordsøen over 3-4 grader, der er den nedre grænse for, at havørreden kan vokse.

De store æder fiskDet er tankevækkende, at gennemsnits-vægten i åen generelt er større end på ky-sten. Det er jo den samme bestand af hav-ørreder, vi fisker på begge steder. Så enten er de store kystørreder mere kræsne end de små, eller også opholder de sig ikke de samme steder, som de mindre fisk. Og for-klaringen skal nok hovedsageligt findes i den sidste antagelse.

Noget tyder på, at havørreden ophol-der sig kystnært det første år eller to på kysten og her æder mange forskellige slags fødeemner. Når de når en størrelse omkring 40-50 cm, sker der et skift i val-get af fødeemner. Fra at spise tanglopper, børsteorme og rejer slår de over på at spi-se fisk som brisling, sild og tobis. Og dis-se arter opholder sig mange gange i åbent vand og dermed ofte udenfor kastehold for kystfiskeren.

Eksempelvis viser skælanalyser fra lim-fjordshavørreder, at de har en relativ dår-lig tilvækst det første år eller to. Sandsyn-ligvis fordi de opholder sig i Limfjorden som små og først efter et års tid begyn-der at trække mod øst ud af Limfjorden og ind i de indre danske farvande til et liv som fiskeæder.

De sorte prikker på kortet viser hundredvis af genfangststeder for havørreder mærket i Kolding Å.

Grafisk fremstilling af udvandringen af havørreder i de indre danske farvande. Mærkningsforsøg fra Karup Å, Villestrup Å, Hadsten Lilleå, Rohden Å og Kolding Å ligger til grund for kortet.

To sjove fra Karup Å. Den røde og gule prik på kortet viser to eksempler på sjove og interessan-te genfangster af havørreder, som er mærket i ferskvand enten som smolt eller nedfaldsfisk.

Havørredsmolt mærket i Karup Å i april med en længde på 17,5 cm. Genfanget af en garnfi-sker i maj to år senere i Østersøen nord for Gotland. Fisken vejede her 5 kg og var knap 1000 km væk fra hjemvandløbet.

Nedfaldshavørred mærket i Karup Å ved mundingen den 11. marts med en længde på 62,5 cm og vægt på 1,04 kg. Genfanget den 24. maj samme år i den nordlige del af Køge Bugt fra trollingbåd. Længden er ikke oplyst, men vægten viste 3,1 kg. Den har altså tredoblet sin vægt på bare 74 dage. En tilvækst på 28 g om dagen.

En million havørreder. Ny undersøgelse viser, at danske lystfiskere fangede lidt over en million hav-ørreder i Danmark i 2010. Godt 316.000 blev hjemtaget.

28 Sportsfi skeren 2 // Marts 2012 Marts 2012 // 2 Sportsfi skeren 29

Genfangster fra Kolding Å

Havørredens trækruter i de indre danske farvande

En million havørreder. Ny undersøgelse viser, at danske lystfiskere fangede lidt over en million hav-

Hjemtagne, lystfiskerfangede havørreder fordelt efter område

Sportsfi skeren 2

FARVAND ANTAL HJEMTAGNE PROCENTMÆSSIG FORDELING

Nordsøen 2.823 0,9 %

Skagerrak 1.176 0,4 %

Limfjorden 22.058 7,0 %

Kattegat 53.882 17,0 %

Øresund 36.000 11,4 %

Bælthavet 92.352 29,2 %

Arkonahavet 42.529 13,4 %

Østersøen 14.588 4,6 %

Ferskvand – åer 51.176 16,2 %

I alt 316.584 100 %

Øst for Storebælt 119.577 37,8 %

Vildfisk har en doku-menteret 4-5 gange bed-re overlevelse end udsatte smolt”

»

«

Så store stimer af byttefisk kan mange gange være ensbetydende med, at de store havørreder også er lige i nabolaget.

Vild adfærdOpfattelsen blandt mange kystfiskere er, at fiskeriet på kysten er blevet dårligere gennem de sidste ti år og slet ikke står mål med deres fangster i 90erne. Den-gang blev der udsat havørredsmolt direk-te på kysten – de såkaldte kystudsætnin-ger – men de stoppede i 2000 og blev i ste-det flyttet til åmundingerne. Siden 2006 er der desuden kun brugt ørreder med vil-de gener til mundingsudsætningerne, så der benyttes ikke rene dambrugsstammer til udsætninger længere.

Størrelsen af udsætningerne er dog ik-ke reduceret væsentligt i perioden. Så når man dertil lægger, at produktionen af vil-de ørreder i åerne er blevet markant stør-re gennem de sidste år, kan man forven-te at udtrækket af smolt er betydeligt for-øget, og antallet af kystørreder derfor po-tentielt aldrig har været større i nyere tid. Alligevel føler gennemsnitskystfiskeren, at han fanger færre fisk.

Der er sandsynligvis ikke kun en en-kel forklaring på den opfattelse. Men det kan blandt andet skyldes forskellige vandringsmønstre mellem vilde og ud-satte havørreder. De vilde har tilsynela-dende en mere målrettet adfærd til og fra ædepladserne end de udsatte, der i høje-re grad svømmer rundt på kysten på må og få – specielt omkring udsætningsste-derne – og derfor potentielt er lettere at finde og fange. Så især på kysterne om-kring de vandløb, hvor udsætningerne er stoppet på grund af selvreproducerende bestande, kan den vilde adfærd have stor betydning for, hvordan kystfiskeriet nu skal gribes an. Det kræver sandsynligvis et opgør med de traditionelle fiskeopfat-telser og traditioner, hvis fangsterne her skal øges markant.

Ubalance i havmiljøetEn anden negativ faktor er ulovlige garn og prædation fra skarv på især smolt. Det kan være svært at spå om betydningen af disse to faktorer, men der er ingen tvivl om, at de lokalt spiller en stor rolle for antallet af havørreder.

En tredje mulighed er, at kystens hav-ørreder har ændret adfærd som reaktion på markante ændringer i det marine mil-jø. Mange års massiv overgødskning, kli-matiske forandringer, indførslen af nye dyre- og plantearter, ophobningen af mil-jøgifte og overfiskning er alle faktorer, som har skabt ubalance i de marine øko-systemer. En del af de kystnære levesteder for havørredens byttedyr er således mar-kant forringet. Områderne med ålegræs er eksempelvis faldet dramatisk og erstat-tet af kedelige, ensartede blødbundsom-

Ændret adfærd. Havørreden har tilsyneladende ændret adfærd i nogle områder, så det bliver kystfi-skernes også nødt til at gøre.

råder med et helt andet dyreliv. Så måske er fødegrundlaget for havørreden visse steder, og på visse tider af året, slet ikke til stede kystnært. Det vil uvilkårlig bety-de, at havørreden søger andre steder hen – måske ud på dybere vand udenfor række-vidde af kystfiskeren.

Endelig tyder nye undersøgelser på, at en del af de mundingsudsatte smolt bliver i åen, og derfor aldrig når ud i havet og bidrager til kystfiskeriet.

Det er også vigtigt at påpege, at isvin-tre erfaringsmæssigt altid har en negativ betydning for kystfiskeriet. Så de seneste to kolde vintre vil unægtelig overskygge den positive udvikling, som ørredbestan-den i mange danske vandløb rent faktisk har oplevet de seneste år. En positiv ud-vikling, der - med vedtagelsen af vandpla-nerne og de deraf følgende vandløbsfor-bedringer – blot må antages at fortsætte i årene fremover.

Tænk nyt og positivtNoget tyder altså på, at havørreden i nog-le områder ikke opfører sig, som den ple-jer. Garnfiskere og biologer fortæller des-uden, at andre marine fiskearter også opfø-rer sig anderledes end normalt, så den æn-drede adfærd er ikke unik for havørreden.

Vejen til succes i fremtiden skal måske findes ved at søge nye kystpladser og fiske havørreden på helt andre tidspunkter af året, end man har været vant til tidligere. Og det er der allerede kystfiskere, som har gjort med succes. Nogle har faktisk haft fint fiskeri og har ikke oplevet den samme ned-gang i deres fangster de sidste ti år.

Det er også værd at nævne, at der indtil kulden kom sidst i januar blev fanget godt med havørreder rundt omkring på de dan-ske kyster, så det er bestemt ikke ren elen-dighed det hele. Der tegner sig en lysere fremtid forude, som dog kræver, at vi er pa-rate til at gå nye fiskeveje.

«

30 Sportsfi skeren 2 // Marts 2012 Marts 2012 // 2 Sportsfi skeren 31

SJÆLLANDSport Dres, KøbenhavnJagt & Fiskerimagasinet, KbhHunters House 7B, Frb.

Aktiv Fritid, Køge Lystfiskeren, Holbæk Jagt & Fritidshuset, Slagelse

FYNGo-Fishing, Odense

JYLLANDSeatrout, Herning Grejbiksen, Trige Grejbiksen, Silkeborg

Go-Fishing, Haderslev Kolding Jagt & Fiskeri MacNab, Grindsted

MacNab, Vejle MacNab, Esbjerg Effekt Lageret, Horsens

www.scierra.com

pris

2.999,-

priser fra

1.199,-Stone Fly Rods Scierra’s nye og elegante Stonefly fluestænger er de perfekte håndvåben til alt fra listigt fiskeri efter forfangssky og svære fisk til streamerfiskeri efter trækkende kystfisk. Disse smukt designede nanoteknologi-fluestænger har en medium progressiv aktion og masser af føling og sensitivitet. Fås i 9 enhåndsmodeller fra 8’ #3 til 10’ #7.

A.N.T. Fly Rods A.N.T (Advanced Nano Technology) er Scierra’s bud på en avanceret kastekanon af en fluestang. Det er en ultrahurtig nano-fluestang, som produceres af CD Composite i New Zealand - en stang, der med sin kraftfulde rygrad og sit enorme kastepotentiale egner sig fortrinligt til hjemligt dansk kystfluefiskeri. Fås i 4 enhåndsmodeller fra 9’ #5 til 9’6 #8.

priser fra

1.999,-

Flylite v2 Fly Rods Med udgangspunkt i den yderst populære FlyLite serie er de nye Scierra FlyLite V2 stænger blevet til. Det er en række nano-fluestænger med en utroligt let og smal klingeprofil, som leverer kast på lang- og mellemdistance med stor præcision og lethed.Fås i 7 enhåndsmodeller fra 9’ #4 til 10’ #7, 2 tohåndsmodeller 12’8 #8/9 og 13’9 #9/10 samt 2 switch modeller 10’8 #6/7 og 11’2 #7/8.

priser fra

999,-HM+ Fly Rods De nye Scierra HM+ nano-stænger er utrolige kasteredskaber til prisen, og derudover usædvanligt elegant monterede. Fås i 6 enhåndsmodeller fra 9’ #5 til 10’ #7 samt 2 tohåndsmodeller 12’6 #8/9 og 14’1 # 9/10.

Indsend mærker og hjælp forskerne

Hvis du fanger en fisk med et mærke, er den af stor værdi for forskerne. Så mail eller ring til DTU Aqua og oplys dem om fangststed og -tidspunkt, størrelse, skader og andre relevante bemærknin-ger. Du får typisk en lille dusør for ulejligheden – og så kan du også blive lidt klogere på, hvor netop din fisk stammer fra.

Læs mere om spørgeundersøgelsen

DTU Aqua offentliggjorde i december en undersøgelse, som blandt andet afslører, at danske lystfi-skere landede godt en million havørreder i 2010, og at 16 % af de danske havørreder fanges i åer-ne. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Danmarks Statistik, og 3780 lystfiskeres svar ligger til grund for lystfiskerdelen i undersøgelsen og ligeledes for tabellen i denne artikel. Se hele under-søgelsen på: www.aqua.dtu.dk/upload/aqua/publikationer/forskningsrapporter/240-2011_eel-sea-trout-and-cod-catches-in-danish-recreational-fishing.pdf

■