i malta - european commissionec.europa.eu/employment_social/empl_portal/ssrineu/your... · 2013. 4....

i Malta

Dine rettigheder til social sikring

Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Dine rettigheder til social sikring i Malta

Juli 2012 2

Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de

nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on

Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på:

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=815.

Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de

respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som

alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente

myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning.

Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne,

kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument.

© Den Europæiske Union, 2012

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=815


Juli 2012 3

Indholdsfortegnelse

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering ............................................. 4 Indledning ..................................................................................................... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse ......................................................... 4 Finansiering ................................................................................................... 5

Kapitel II: Sygehjælp ......................................................................................... 8 Hvornår har du ret til sygehjælp?...................................................................... 8 Hvad dækker ordningen? ................................................................................. 8 Hvordan får du adgang til sygehjælp? ............................................................... 9

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom – sygedagpenge .......................................10 Hvornår har du ret til sygedagpenge? ...............................................................10 Hvad dækker ordningen? ................................................................................10 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? .........................................................10

Kapitel IV: Ydelser ved barsel ............................................................................11 Hvornår har du ret til barselsydelser? ...............................................................11 Hvad dækker ordningen? ................................................................................11 Hvordan får du adgang til barselsydelser? .........................................................11

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet ........................................................................12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? ..........................................................12 Hvad dækker ordningen? ................................................................................12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?....................................................12

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser ..................................................................13 Hvornår har du ret til aldersydelser? ................................................................13 Hvad dækker ordningen? ................................................................................14 Hvordan får du adgang til aldersydelser? ..........................................................14

Kapitel VII: Efterladteydelser .............................................................................15 Hvornår har du ret til efterladteydelser? ...........................................................15 Hvad dækker ordningen? ................................................................................15 Hvordan får du adgang til efterladteydelser? .....................................................16

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme .............................17 Hvornår har du ret til ydelser? .........................................................................17 Hvad dækker ordningen? ................................................................................17 Hvordan får du adgang til ydelser? ...................................................................17

Kapitel IX: Familieydelser ..................................................................................18 Hvornår har du ret til familieydelser? ...............................................................18 Hvad dækker ordningen? ................................................................................18 Hvordan får du adgang til familieydelser? .........................................................18

Kapitel X: Arbejdsløshed....................................................................................19 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? ..........................................19 Hvad dækker ordningen? ................................................................................19 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? ....................................19

Kapitel XI: Forsørgelseshjælp .............................................................................20 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? ..........................................................20 Hvad dækker ordningen? ................................................................................20 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? ....................................................20

Kapitel XII: Langtidspleje ..................................................................................21 Hvornår har du ret til langtidspleje? .................................................................21 Hvad dækker ordningen? ................................................................................21 Hvordan får du adgang til langtidspleje? ...........................................................22

Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider .....................23


Juli 2012 4

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering

Indledning

Loven om social sikring (kapitel 318 i Maltas Love) omfatter to grundordninger, nemlig

den bidragspligtige ordning og den ikke-bidragspligtige ordning. Det vigtigste krav for

at blive omfattet af den første ordning er, at man opfylder de særlige

bidragsbetingelser, der er fastsat.

For den anden ordning er hovedkravet, at man opfylder betingelserne ved en

behovsvurdering. Den ikke-bidragspligtige ordning, som oprindelig havde til formål at

opfylde behov hos personer, der lever under fattigdomsgrænsen, har i årenes løb

udviklet sig til at blive en fuldstændig ordning med flere indbyrdes forbundne

bestemmelser, således at én type ydelse supplerer en anden. Disse ydelser skal

hovedsagelig sikre social bistand og lægehjælp (sidstnævnte både i form af kontant-

og naturalydelser) til arbejdsløse forsørgere, der er arbejdssøgende eller

uarbejdsdygtige på grund af en særlig sygdom, forudsat at familiens økonomiske

ressourcer ikke overstiger en bestemt grænse. Personer med visse kroniske

sygdomme har ligeledes mulighed for at få gratis lægehjælp uafhængigt af familiens

økonomiske ressourcer. Enhver, der har ret til social bistand, får også boligtilskud,

hvis forsørgeren betaler leje for sin bolig, og har også ret til en supplerende ydelse.

Man kan sige, at den bidragspligtige ordning sigter mod den anden side af medaljen.

Denne pay-as-you-go ordning er universel, eftersom den dækker praktisk talt alle

samfundslag. Maltas bidragspligtige ordning er et system, hvor arbejdstagere og

selvstændige erhvervsdrivende (en person, der har en årlig indtægt på mere end 1

005 EUR for enlige og 1 470 EUR for ægtepar) eller uafhængige (en person på under

65 år, der hverken er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og hvis

indtægt ikke stammer fra en økonomisk aktivitet, men fra andre kilder, f.eks. rente,

udbytte osv.) betaler et ugentligt bidrag i henhold til loven om social sikring.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende samt personer uden arbejde kan alle

være forsikret. Det er netop grunden til, at ordningen opererer med betaling af

forskellige typer og kategorier af bidrag, som vi skal se på senere. Endvidere

anerkender ordningen på visse betingelser, at der i særlige tilfælde ikke betales bidrag

(kredit), og at ubetalte bidrag krediteres forsikringstageren.

I henhold til loven om social sikring skal der for alle ydelser, pensioner og tilskud

under den bidragspligtige ordning betales forskellige bidrag i forhold til den ønskede

ydelse. Der findes to slags bidrag: gruppe 1-bidrag for arbejdstagere og gruppe 2-

bidrag for ikke-arbejdstagere.

Generelt skal alle mellem 16 år og pensionsalderen (som går fra 61 år for mænd og

60 år for kvinder til 65 år) betale bidrag. Alt afhænger af, hvornår personen beslutter

at holde op med at arbejde som arbejdstager eller andet i overensstemmelse med

loven om social sikring og anmoder om fastsættelse af sin pension.

Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse

Den obligatoriske pensions- og invalideforsikring dækker ydelser ved alderdom,

invaliditet, arbejdsskader og erhvervssygdomme, pensioner og supplerende ydelser.

Det dækker også børnetilskud, socialhjælp og ydelser under sundhedsordningen.


Juli 2012 5

Enhver, der er fyldt 16. år, men endnu ikke har nået pensionsalderen, skal forsikres

under denne lov enten som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som

selverhvervende, hvis personen ikke er fritaget, jf. bestemmelserne i artikel 6 og

artikel 12, stk. 1, i loven om social sikring (kap. 318)1. Alle kontantydelser forvaltes af

den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-Sigurtà Soċjali) gennem dets

hovedkvarter i Valletta, et kontor på søsterøen, Cozo, og 24 distriktskontorer (22 på

Malta og 2 på Gozo).

Justits-, dialog- og familieministeriet (Ministeru għall Ġustizzja, Djalogu u l-Familja) er

ansvarligt for en række relevante områder. Ministeriet fører tilsyn med de ydelser,

som udbetales af den sociale sikringsstyrelse. Det er også ansvarligt for aktivt at

fremme, lette og bidrage til den løbende udvikling af et inklusivt samfund ved at

levere personligt tilpassede kvalitetsydelser og ved aktivt at opmuntre og bistå

enkeltpersoner, familier og organisationer med at deltage i bekæmpelsen af social

udstødelse og skabe lige muligheder for alle med særlig vægt på de svageste i

samfundet. Ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service (Ministeru għas-

Saħħa, l-Anzjani u l-Kura fil-Komunità) er ansvarligt for at levere sygehjælp og

foretage den nødvendige kontrol og opfølgning og for aktivt at fremme og bidrage til

ældres velfærd og den sociale service.

Finansiering

Maltas sociale sikringsordning og offentlige sygesikringssystem finansieres via skatter

og bidrag til den nationale forsikringsordning fra arbejdsgivere, arbejdstagere og

selvstændige erhvervsdrivende. De drives på grundlag af princippet om finansiering

via løbende indtægter.

Bidrag til den nationale forsikringsordning

For hver person i beskæftigelse skal der betales tre forskellige bidrag: et af

arbejdstageren, et af arbejdsgiveren og et af staten. I henhold til loven anses enhver

person, der arbejder på Malta i medfør af en ansættelseskontrakt, for at have et

arbejde, der giver ret til forsikring, og derfor er det gruppe 1-bidrag, der her finder

anvendelse. Siden 1. januar 2001 har arbejdstagers og arbejdsgivers bidrag været på

10 % af grundlønnen med et bidrag på mindst 6,62 EUR og højst 33,50 EUR for

personer født den 31. december 1961 eller tidligere og 37,85 EUR for personer født

den 1. januar 1962 eller senere. Personer over 18 år, der har deltidsjob og hvis ugeløn

er under mindstelønnen, kan vælge at betale 10 % af deres ugentlige grundløn i

stedet for et fast beløb 15,35 EUR.

Statens bidrag er det samme som den del, der betales af hhv.arbejdsgiver og

arbejdstager. Personer under 18 år betaler et "ungdomsbidrag" på 6,62 EUR, hvis

deres grundløn ikke overstiger minimumsindtægten. Hvis grundlønnen er højere end

mindstelønnen, er den gældende bidragssats 10 % af grundlønnen. Studerende har

særlige bidragssatser.

Alle arbejdstagere mellem 16 og 65 år betaler bidrag. Personer over 65 år skal ikke

betale bidrag, heller ikke selv om de fortsat er erhvervsaktive. Personer mellem

1 En selverhvervende er en selvstændig erhvervsdrivende, som tjener mere end 1 005 EUR om året via sin

beskæftigelse. En selvstændig erhvervsdrivende er en person, som endnu ikke er fyldt 65. år, har bopæl i Malta og hverken er ansat eller selverhvervende.


Juli 2012 6

pensionsalderen (61 år for mænd, 60 år for kvinder) og 65 år, som fortsætter med

arbejde, skal betale socialsikringsbidrag, uanset hvor meget de tjener.

Gruppe 2-bidrag vedrører personer fra 16 til 65 år, der er selvstændige

erhvervsdrivende. Andre personer end lønmodtagere eller personer, der har en

indtægtsgivende virksomhed, betragtes også som selvstændige og skal derfor betale

gruppe 2-bidrag. Følgende personer er fritaget for gruppe 2-bidrag:

personer, der går i skole eller er under uddannelse på fuld tid

gifte personer uden lønnet beskæftigelse

personer, der får efterladtepension, invalidepension, alderspension eller

forældreydelser

personer, der får ikke-bidragspligtig social bistand eller ikke-bidragspligtig pension.

Personer uden lønnet beskæftigelse, der årligt har under 1 005 EUR (for enlige) og

1 470 EUR (for gifte personer) samt selvstændige med en årlig indtægt på under 910

EUR, kan ansøge om at blive fritaget for at betale bidrag.

I henhold til socialsikringsloven kan forpligtelsen til at betale bidrag i visse helt særlige

tilfælde ophæves. For at sikre, at perioden med manglende betaling ikke giver et

minus i forsikringstagerens bidragsopgørelse, bevilges der en bidragskredit. Disse

krediterede bidrag er lige så gyldige som de bidrag, der er betalt i henhold til

bidragsbetingelserne. I følgende særlige tilfælde kan der gives kredit til:

personer, der optages i forsikringen for første gang (dvs. kreditter forud for

optagelsen indtil højst 104 ugers bidrag i forhold til datoen for optagelse i

ordningen)

enker, forudsat at de ikke har lønnet beskæftigelse

tidligere ansatte i politiet eller i Maltas væbnede styrker, der afslutter deres karriere

og får fuld pension fra staten

personer, der tager til udlandet til frivilligt arbejde

alle, der i en kalenderuge har ret til sygedagpenge eller dagpenge efter en

arbejdsulykke, arbejdsløshedsunderstøttelse eller invalidepension for hele den

pågældende uge (fra mandag til fredag).

Således har en arbejdstager, hvis ydelser er udtømt, altid ret til disse krediterede

bidrag på betingelse af, at den pågældende er i stand til at arbejde eller er arbejdsløs

(afhængigt af den ønskede ydelse). Samme bestemmelser gælder for selvstændige

erhvervsdrivende, dog kun for sygedagpenge. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende

søger om arbejdsløshedsunderstøttelse, er den pågældende kun berettiget til

krediterede bidrag.

Man krediterer også bidrag til forældre, der er født efter 1. januar 1962 og passer et

barn. Der kan i så fald højst krediteres to års bidrag pr. barn. Denne periode kan

forlænges til fire år, hvis barnet har et alvorligt handicap. De to forældre kan fordele

bidragskreditperioden mellem sig, men sammenlagt kan de perioder, der bevilges de

to forældre, under ingen omstændigheder overskride to eller fire år alt efter

omstændighederne. Grundbetingelserne for denne ret for forældre - og også

adoptivforældre - er, at de:


Juli 2012 7

forsørger et barn og har det i deres varetægt, forudsat at barnet er under 6 år (eller

under 10 år, hvis barnet har et alvorligt handicap), og

har haft lønnet beskæftigelse i et antal år, der mindst svarer til den krediterede

periode.


Juli 2012 8

Kapitel II: Sygehjælp

Hvornår har du ret til sygehjælp?

Personer, der bor på Malta og er dækket af den maltesiske lovgivning om social

sikring, kan benytte den offentlige lægehjælp i overensstemmelse med de rettigheder,

der er defineret af ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service.

Hvad dækker ordningen?

Den lægehjælp, der ydes af de offentlige tjenester, er normalt gratis, når den gives på

stedet.

Hvis patienterne foreviser et gyldigt europæisk sygesikringskort (EHIC), skal de ikke

betale for akut lægehjælp, der kræver indlæggelse på offentlige hospitaler med

henblik på intern behandling, dagpleje, diagnosticering eller eksterne konsultationer.

Alle omkostninger til proteser, lægeordineret medicin til opfølgende behandling efter

hospitalsbehandlingen (undtagen medicin til de første tre dage efter udskrivelsen)

eller i forbindelse med dagpleje eller eksterne konsultationer skal afholdes af

patienten.

Kun yderst akut tandbehandling ydes gratis på eksterne klinikker og sundhedscentre.

De fleste former for tandbehandling skal patienten selv betale, og de ydes på private

tandklinikker, der alle er autoriseret af sundhedsmyndighederne. Via sygesikringen

ydes gratis immunisering og vaccination, gratis pleje og behandling før og efter

graviditet, og gratis ældrepleje i statsejede institutioner, hvis disse personer ikke

modtager pension.

Den medicin, der bruges til behandlingen på sygehuset og de første tre dage efter

udskrivningen, er gratis for patienten. Hvis sygdommen kræver, at der tages medicin

eller bruges medicinsk udstyr i den primære sundhedspleje eller ved eksterne

konsultationer eller efter udskrivningen fra et dagplejecenter eller intern

hospitalsbehandling (undtagen medicin de første tre dage), er det nødvendigt at have

en henvisning fra en autoriseret læge. Medicin og medicinsk udstyr kan købes på alle

Maltas apoteker (der er over 200), og alle omkostningerne afholdes af patienten, der

betaler direkte. Denne regel gælder ikke for personer, der bor på Malta og er dækket

af den maltesiske sygesikringslovgivning. I så fald kan der udelukkende fås medicin og

medicinsk udstyr på apoteker eller offentlige institutioner:

personer, der hører til lavindkomstgruppen, idet deres situation er fastlagt i forhold

til deres ressourcer, har ret til gratis medicin inden for en begrænset liste over

væsentlig medicin og til nogle former for medicinsk udstyr (på visse betingelser og

mod betaling af et depositum), og

personer, der har kroniske sygdomme i henhold til en særlig liste i loven om social

sikring, har ret til gratis medicin, men udelukkende til den pågældende kroniske

sygdom. Denne ydelse er ikke trangsbestemt.


Juli 2012 9

Hvordan får du adgang til sygehjælp?

Ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service har ansvaret for at finansiere

og tilvejebringe den statsfinansierede lægehjælp. Det består af offentlige hospitaler og

behandlingscentre. På de offentlige hospitaler finansieres behandlingen af staten og er

derfor gratis. Adgang til specialister bevilges efter henvisning fra en offentlig læge

eller en praktiserende læge. På grund af landets geografiske størrelse findes der kun

et begrænset antal hospitaler. Der er f.eks. kun ét almensygehus på Malta og et andet

på søsterøen Gozo. Der er ét psykiatrisk hospital og et andet til alvorlige sygdomme,

som kræver langtidsbehandling, f.eks. cancer og andre ondartede sygdomme. Til

ældre er der endvidere et hospital til rehabilitering, et hospitalsplejehjem og otte

plejehjem.

Der findes også private hospitaler, klinikker og andre institutioner. I de private

institutioner finansieres behandlingen af den private forsikring eller af patienterne

selv. De maltesiske læger kan både arbejde i den offentlige og den private

omsorgssektor. Alle private behandlingsfaciliteter med undtagelse af praktiserende

lægers og speciallægers klinikker skal have en licens udstedt af

sundhedsmyndighederne. Alle private klinikker på Malta består udelukkende af privat

udstyr, og der er ingen private senge eller udstyr på de offentlige hospitaler eller

behandlingscentre. Den maltesiske regering er på ingen måde ansvarlig for den

behandling eller lægehjælp, der gives europæiske borgere på de private hospitaler

eller behandlingscentre eller af behandlerne som privatpersoner. EU-borgere, der bor

på Malta, betragtes på samme måde. Deres ret skal bekræftes og attesteres af

sundhedsministeriets kontor for rettigheder. Denne officielle attestering er sammen

med et personligt identitetskort tilstrækkeligt til at få lægehjælp på de offentlige

behandlingssteder. Midlertidige besøgende fra andre EU-medlemsstater har mod

forevisning af det europæiske sygesikringsbevis (EHIC) direkte adgang til lægehjælp

på de statsfinansierede behandlingssteder.


Juli 2012 10

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom – sygedagpenge

Hvornår har du ret til sygedagpenge?

Der betales sygedagpenge til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. For at

få ret til sygedagpenge skal forsikringstageren have bidraget i 50 uger og have

bidraget eller have fået krediteret bidrag i 20 uger i løbet af to år før det år, hvor der

anmodes om dagpenge.


Ydelsens størrelse afhænger af antallet af arbejdsdage i en normal arbejdsuge, dog

højst seks dage. Satserne er:

18,57 EUR om dagen for en enlig forsørger eller en gift person, der forsørger en

ægtefælle uden fuldtidsarbejde

12,01 EUR for alle andre.

Dagpengene udbetales fra den fjerde dags uarbejdsdygtighed i højst 156 dage om

året eller højst 312 dage om året i tilfælde af alvorlig operation eller alvorlige skader

(som ikke er arbejdsbetingede) eller alvorlig sygdom, der kræver en langvarig

behandling, før arbejdet kan genoptages. Man kan højst få dagpenge i 468 dage i

løbet af to år. Det samlede antal dage med dagpenge kan under ingen

omstændigheder overstige det samlede antal bidrag, den pågældende har betalt siden

sin optagelse i ordningen. Arbejdsgiveren betaler forskellen mellem lønnen og

dagpengene, hvis disse er lavere.

For arbejdsløse udbetales sygedagpengene på grundlag af en 6-dagesuge i en

sygdomsperiode under arbejdsløshed.

Hvordan får du adgang til sygedagpenge?

Uarbejdsdygtighedserklæringen skal bekræftes af forsikringstagerens egen læge.

Uarbejdsdygtighed skal attesteres af en praktiserende læge allerede på den første

sygedag. Patienten undersøges herefter af den praktiserende læge hver uge, hvis

sygemeldingen er i mere end en uge. Hvis der udbetales sygedagpenge i mere end 60

dage, undersøges tilfældet af amtets lægeudvalg.

Arbejdsgiveren udbetaler en fuld løn (eller halv løn) i det samlede antal fulde

sygedage (eller halve sygedage), arbejdstageren maksimalt har ret til i henhold til

arbejdsretten eller den individuelle overenskomstaftale. Derefter udbetales ydelsen

ugentligt af det offentlige gennem arbejdsgiveren.


Juli 2012 11

Kapitel IV: Ydelser ved barsel

Hvornår har du ret til barselsydelser?

Ud over naturalydelser – pleje under graviditeten og efter fødslen, herunder gratis

fødsel og hospitalspleje – tilbyder Malta kontantydelser i form af en barselsydelse. Den

betales til kvinder, som ikke ansøger om barselsorlov hos deres arbejdsgivere. Der

betales barselsydelse til maltesiske statsborgere og deres ægtefæller, som har sit

sædvanlige opholdssted på Malta, eller, hvis den pågældende kvinde ikke har bopæl i

Malta, på betingelse af at hun som det sidste sted har været forsikret på Malta. Hvis

kvinden har eller tidligere har haft lønnet beskæftigelse, kan hun ikke få barselsorlov i

henhold til loven om beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold, EIRA (Employment and

Industrial Relations Act).


Ydelsen er et fast beløb på 79,20 EUR pr. uge under de 14 ugers barselsorlov. Der

skal afholdes mindst seks ugers orlov efter barnets fødsel. Ydelsen udbetales enten

som et engangsbeløb efter fødslen eller i to rater før og efter fødslen. Lovgivningen

indeholder ingen regler om videre udbetaling af ydelsen fra arbejdsgivers side.

Den maltesiske lovgivning indeholder ingen regler om faderskabsydelser.

Hvordan får du adgang til barselsydelser?

Barselsydelsen indsættes direkte på forælderens bankkonto.


Juli 2012 12

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet

Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?

Der betales invalidepension til forsikringstagere (arbejdstagere eller selvstændige

erhvervsdrivende, umiddelbart før de indgiver deres ansøgning), såfremt

socialforvaltningens lægesagkyndige bekræfter, at der er tale om:

Uarbejdsdygtighed med hensyn til fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse eller

selvstændig virksomhed som følge af alvorlig sygdom eller fysisk eller mentalt

handicap, eller

Uarbejdsdygtighed, der vurderes at være af permanent karakter, eller som vurderes

at forhindre den pågældende i at udføre fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse eller

selvstændig virksomhed, hvis en permanent karakter ikke endeligt kan fastslås.

Uarbejdsdygtigheden skal vare i mindst ét år fra ansøgningsdatoen.

For at få invalidepension skal forsikringstageren have bidraget i 250 uger som

lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende med i gennemsnit 50 ugers betalte

eller krediterede bidrag årligt. Der betales en lavere pension, når det årlige

bidragsgennemsnit ligger mellem 20 og 49 uger.


Det udbetalte beløbs størrelse afhænger af, hvor mange bidrag der er indbetalt, og om

den forsikrede (hvis det er en mand) er gift og forsørger en ægtefælle, snarere end ud

fra invaliditetsgraden. Satserne indeksreguleres hvert år og reguleres i visse tilfælde i

forhold til lønudviklingen. Pensionssatsen for gifte personer udbetales, selv om

ægtefællen er i beskæftigelse. Der er ingen supplerende ydelser for børn.

Mindstesatsen varierer fra 94,05 EUR for ægtepar til 89,66 EUR om ugen for enlige.

Den højeste pension for gifte personer er 131,52 EUR om ugen. For enlige er den

113,25 EUR om ugen.

Satserne varierer også, alt efter om der udbetales en tjenestepension. Hvis en

pensionist modtager en tjenestepension (Pensjoni tas-Servizz), og har det maksimale

gennemsnitsbidrag på 50 EUR, kan grundpensionen reduceres (Pensjoni Bazika) til

ikke mindre end 88,72 EUR om ugen for gifte personer, og ikke mindre end 75,56 EUR

om ugen for enlige.

Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?

Alle kontantydelser forvaltes af den sociale sikringsstyrelse (Dipartiment tas-Sigurtà

Soċjali). Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24

distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo). Alle sager gennemgås

regelmæssigt afhængigt af sundhedsudvalgets afgørelse.


Juli 2012 13

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser

Hvornår har du ret til aldersydelser?

I henhold til bestemmelserne i pensionsreformen sker der en gradvis stigning i

pensionsalderen:

for en person, der er født den 31. december 1951 eller før, forbliver

pensionsalderen som nu, dvs. 61 år for mænd og 60 år for kvinder (Kvinder i denne

aldersgruppe kan vælge at gå på pension, når de fylder 61 år, og deres arbejdsgiver

kan i så fald ikke afskedige dem)

for en person, der er født fra 1952 til og med 1955, bliver pensionsalderen 62 år



for en person, der er født den 1. januar 1962 og før, bliver pensionsalderen 65 år.

Bidragsbetingelserne er betaling i 156 uger med et årligt gennemsnit på 50 betalte

eller krediterede uger i løbet af forsikringstagerens "forsikringsliv". Der udbetales en

lavere pension, når det årlige bidragsgennemsnit ligger mellem 20 og 49 uger under

pensionsordningen med fast sats eller mellem 15 og 49 uger under ordningen, der er

knyttet til to tredjedele af indtægten.

Personer, der får alderspension, kan også være arbejdstagere eller selvstændig

erhvervsdrivende samtidig med, at de modtager pension. Hvilken sats, der udbetales,

afgøres af følgende faktorer:

om bidragene er indbetalt før eller efter den 22. januar 1979, hvor der blev indført

indtægtsbetingede pensioner

om arbejdsgiveren udbetaler en tjenestepension, hvilket mindsker den pension, der

betales af socialsikringen

om den pågældende er gift og forsørger sin ægtefælle.

Den indtægtsbestemte pension svarer til 2/3 af det årlige gennemsnit:

for arbejdstagere født før 1952, af den højeste grundløn i 3 år i træk i de sidste 10

år før pensioneringen

for arbejdstagere født mellem 1952 og 1955, af den højeste grundløn i 3 år i træk i

de sidste 11 år før pensioneringen

for arbejdstagere født før mellem 1956 og 1958, af den højeste grundløn i 3 år i

træk i de sidste 12 år før pensioneringen

for arbejdstagere født før mellem 1959 og 1961, af den højeste grundløn i 3 år i

træk i de sidste 13 år før pensioneringen

for arbejdstagere født efter 1962, af den højeste grundløn i 10 ud af 40 år

for selvstændige erhvervsdrivende født mellem 1952 og 1961, af nettooverskuddet

de sidste 10 på hinanden følgende år før pensioneringen

for selvstændige erhvervsdrivende født i og efter 1962, af det højeste

nettooverskud i 10 ud af 40 år.


Juli 2012 14

Pensionsreformen bestemmelser indeholder en paragraf, der giver mulighed for

efterløn. I henhold til bestemmelsen kan en person, der er fyldt 61 år, men ikke har

nået pensionsalderen, gå på pension ved 61 år på betingelse af, at den pågældende

siden sit 18. år har samlet i alt:

2 080 betalte eller krediterede bidrag, hvis personen er født før eller pr. den 1.

januar 1962 eller herefter, eller

1 820 betalte eller krediterede bidrag, hvis den pågældende er født mellem 1952 og

1961 inkl.

En person på efterløn må ikke have lønnet beskæftigelse indtil de når den lovbestemte

pensionsalder.


Minimumssatserne for alderspension er:

131,52 EUR for gifte personer

113,25 EUR for enlige.

Ydelsen kan højst udgøre 220,21 EUR om ugen for både gifte personer og enlige,

første gang pensionen tildeles. Ydelserne justeres hvert år i forhold til løn- og

prisudviklingen.

Alle pensionister har ret til en statslig bonus på 135,10 EUR i juni og december hvert

år og en yderligere bonus på 3,12 EUR om ugen. Der findes endvidere en samlet

leveomkostningsbonus for pensionsmodtagere, der varierer i forhold til det tidspunkt

pensionen bevilges. De nuværende takster varierer fra 48,36 EUR til 333,32 EUR om

året.

Hvordan får du adgang til aldersydelser?


Soċjali). Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24

distriktskontorer (22 på Malta og 2 på søsterøen Gozo).


Juli 2012 15

Kapitel VII: Efterladteydelser

Hvornår har du ret til efterladteydelser?

Følgende personer har ret til efterladteydelser:

efterladte ægtefæller

fraskilte ægtefæller, som forsørges eller har juridisk ret til at blive forsørget af den

afdøde ægtefælle

efterladte samlevere

børn

personer, der tager sig af et forældreløst barn, hvis mindst én af forældrene var

forsikret ved sin død. Hvis begge forældre er døde, udbetales børnepensionen

(Allowance ta'Ltim) for hvert barn.

For enker og enkemænd er betingelsen for at have ret til efterladteydelse, at afdøde

har betalt bidrag i 156 uger med et årligt gennemsnit på 50 uger betalt eller

krediteret. Der udbetales en lavere pension, når det årlige bidragsgennemsnit ligger

mellem 20 og 49 uger under pensionsordningen med fast sats eller mellem 15 og 49

uger under ordningen, der er knyttet til to tredjedele af indtægten.

Berettigede til efterladtepension må højst have en indtægt, som svarer til

minimumsindtægten. Enker og enkemænd under 60 år, som har børn under en vis

alder, der er under uddannelse på fuld tid, kan få pension uanset indtægtsniveau.

For børn er betingelsen, at begge forældre dør. En af forældrene skal have været

forsikringstager og skal på tidspunktet for sin død have bidraget mindst en uge. Der

findes ingen særlig ydelse i tilfælde af, at kun den ene af forældrene dør, for i så fald

kan ægtefællen ansøge om efterladtepension.


Den aktuelle højeste efterladtepension (Pensjoni ta' Superstiti) er 186,43 EUR om

ugen. Ydelserne justeres hvert år i forhold til løn- og prisudviklingen. For enker og

enkemænd varierer pensionssatserne alt efter, om pensionen betales af ægtefællens

arbejdsgiver, og/eller om bidragene er betalt før eller efter den 22. januar 1979 (hvor

pensionssystemet blev indført). Pensionssystemet indfører begrebet indtægtsbestemte

bidrag og dermed indtægtsbestemte pensioner. Den indtægtsbestemte pension svarer

til 5/9 af det årlige gennemsnit:

for arbejdstagere, født før 1952, den højeste grundløn af de 3 bedste år i træk af de

sidste 10 år før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af

helbredsgrunde

for arbejdstagere, født mellem 1952 og 1955, den højeste grundløn af de 3 bedste

år i træk i de sidste 11 år før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder

eller af helbredsgrunde





Juli 2012 16




for arbejdstagere, født efter 1962, den højeste grundløn i de 10 bedste år af 40 år

(eller mindre) før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af

helbredsgrunde

for selvstændige erhvervsdrivende født mellem 1952 og 1961, nettooverskuddet i

de 10 sidste år i træk før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller

af helbredsgrunde

for selvstændige erhvervsdrivende født efter 1962, nettooverskuddet i 10 år ud af

40 år (eller mindre) før ægtefællens død eller pensionering på grund af alder eller af

helbredsgrunde.

Satserne for efterladtepension varierer fra mindst 86,55 EUR til 110,14 EUR om ugen.

Satserne justeres hvert år i forhold til løn- og prisudviklingen.

Enker og enkemanden har ret til at beholde sin pension, men til den gældende

nationale minimumssats.

Børnepensionen er et fast beløb. Hvis begge forældre er døde, udbetales en

børnepensionen (Allowance ta'Ltim) på 51,99 EUR om ugen for hvert barn. Der

udbetales en supplerende børnepension på 94,34 EUR om ugen for hvert barn under

16 år og 95,12 EUR for hvert barn mellem 16 og 21 år, forudsat at de ikke har lønnet

beskæftigelse. Såfremt barnet har lønnet beskæftigelse, men har en bruttoindtægt

under den lovbestemte minimumsindtægt (158,11 EUR om ugen), nedsættes ydelsen,

således at summen af bruttoindtægt og ydelse ikke overstiger den lovbestemte

minimumsindtægt. Satserne indeksreguleres hvert år.

Hvordan får du adgang til efterladteydelser?


Soċjali) Man kan søge om enhver ydelse gennem alle sikringsstyrelsens 24



Juli 2012 17

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Hvornår har du ret til ydelser?

Ydelser ved arbejdsulykke betales til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende,

der har bidraget i mindst én uge, og som indgiver en ansøgning senest 10 dage efter

tilskadekomsten. Der er ingen tidsgrænse for indgivelsen af en ansøgning i tilfælde af

erhvervssygdomme. Den maltesiske lovgivning indeholder ingen regler om

begravelseshjælp.


Det forsikrede offer har ret til et års orlov på fuld løn fra sin arbejdsgiver og skal

betale det beløb, der er modtaget fra den sociale sikringsstyrelse, til sin arbejdsgiver.

Den ansatte har ret til fuld løn, så længe uarbejdsdygtigheden ikke varer længere end

ét år fra datoen for tilskadekomsten.

Ydelserne består af faste beløb, som ikke er bestemt af den tidligere indtægt. Ydelsen

ved ulykker beløber sig til 27,87 EUR pr. dag for en enlig forsørger eller en gift person

med en ægtefælle, der ikke arbejder på fuld tid, og 20,97 EUR for øvrige personer. De

udbetales fra den fjerde dag efter ulykken og i højst 12 måneder. Arbejdsgiveren

betaler forskellen mellem lønnen og dagpengene (hvis dagpengene er lavere).

Hvis uarbejdsdygtigheden er mindst 90 %, udbetales der fuld invalidepension uanset

antallet af betalte eller krediterede bidrag. Hvis uarbejdsdygtigheden som følge af en

arbejdsulykke er mellem 20 og 89 %, varierer den udbetalte pension fra 14,74 EUR til

65,61 EUR om ugen. For uarbejdsdygtighed fra 1-19 % udbetales der en

engangsydelse på mellem 227,62 EUR og 4 324,24 EUR.

Ved arbejdsulykker med dødelig udgang betales en efterladtepension, som er den

samme, som hvis den afdøde havde ydet bidrag i den maksimale bidragsperiode.

Efterladtepensionen udbetales til den afdødes enke/enkemand og børn.

Hvordan får du adgang til ydelser?




For ydelsen ved arbejdsulykker attesteres arbejdsulykken eller erhvervssygdommen af

den behandlende læge, godkendes normalt som sådan af arbejdsgiveren og

understøttes af vidneudsagn. Såfremt uarbejdsdygtigheden varer længere end 10

dage, gennemgås sagen af socialforvaltningens lægesagkyndige.

De første tre dage af tilskadekomsten eller sygdommen er ikke dækket af den sociale

sikringsstyrelse, men af arbejdsgiveren. Socialsikringsydelsen udbetales direkte til den

forsikrede, men denne skal tilbagebetale dette beløb til sin arbejdsgiver. For

selvstændige udbetales beløbet til ansøgeren, som beholder beløbet.


Juli 2012 18

Kapitel IX: Familieydelser

Hvornår har du ret til familieydelser?

Familieydelserne omfatter børnetilskud, tilskud til handicappede børn og tilskud til

plejebørn. I de to førstnævnte tilfælde udbetales tilskuddet til maltesiske borgere

afhængig af indkomst.

Børnetilskud udbetales til alle husstande med børn under 16 år, når forældrenes

indtægt ikke overstiger 24 225 EUR om året forud for ansøgningen. Børn på 16 år og

derover skal have status som studerende på fuld tid uden nogen indtægt til deres

studier eller være registreret som arbejdsløse. Under alle omstændigheder må de ikke

have lønnet beskæftigelse og heller ikke modtage andre sociale ydelser.

Ydelser for handicappede børn udbetales til alle husstande med fysisk eller psykisk

handicappede børn, som ikke i øvrigt får social pension på grund af deres handicap.

Børnetilskud til plejebørn udbetales for et barn, som en anerkendt social institution

har fremlagt dokumentation for er i pleje.


Mindstebørnetilskuddet er 350 EUR om året pr. barn. Der gælder følgende

maksimumsbeløb:

et barn: 96,32 EUR pr. måned

to børn: 192,64 EUR pr. måned

tre børn: 288,96 EUR pr. måned

fire børn: 385,28 EUR pr. måned

flere end fire børn: højst 96,32 EUR pr. måned pr. barn.

Såfremt forældrenes samlede indtægt ikke overstiger 24 225,32 EUR om året, svarer

den årlige ydelse til en procentdel (afhængigt af antallet af børn) af 24 225,32 EUR

minus forældrenes samlede indtægt (netto efter betaling af socialsikringsbidrag). Der

er en mindsteindtægt på 4 960,32 EUR. Det betyder, at alle indtægter, der falder

under denne grænse, betragtes som 4 960,32 EUR. Den difference, der fås ved at

trække den relevante indtægt fra 24 225,32 EUR, ganges med 6 % for hvert barn .

Børnetilskuddet til handicappede børn (Allowance għal Tfal b'Diżabilità) udgør

16,31 EUR om ugen og udbetales til forældre med et handicappet barn som

supplement til børnetilskuddet. Tilskuddet afhænger ikke af forældrenes indkomst.

Hvordan får du adgang til familieydelser?





Juli 2012 19

Kapitel X: Arbejdsløshed

Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?

Arbejdsløshedsunderstøttelse betales under såvel den bidragspligtige som den ikke-

bidragspligtige ordning. Der udbetales arbejdsløshedsunderstøttelse til ledige, som har

bidraget i 50 uger eller har bidraget og har fået krediteret bidrag i 20 uger i løbet af

året forud for ansøgningen om understøttelse.

Under den ikke-bidragspligtige ordning udbetales en særlig indtægtsbestemt

arbejdsløshedsydelse til husstandsforsørgeren i stedet for

arbejdsløshedsunderstøttelse.

Der udbetales indtægtsbestemt arbejdsløshedsbistand til husstandsforsørgeren.


Arbejdsløshedsunderstøttelsen er på 11,26 EUR pr. dag for en enlig forsørger eller en

gift person med en ægtefælle uden fuldtidsarbejde og 7,37 EUR pr. dag for øvrige

personer. Den udbetales fra første ledighedsdag og i højst 156 dage. Ud over denne

maksimumsfrist kan den ledige ikke længere få ydelsen uden på ny at have arbejdet i

13 uger.

Den særlige arbejdsløshedsydelse er på 18,92 EUR pr. dag for en enlig forsørger eller

en gift person med en ægtefælle uden fuldtidsarbejde og 12,35 EUR pr. dag for øvrige

personer. Den udbetales fra første ledighedsdag og i højst 156 dage. Ud over denne

maksimumsfrist kan den ledige ikke længere få ydelsen uden på ny at have arbejdet i

13 uger. Der kan under ingen omstændigheder udbetales dagpenge i et antal dage,

der overstiger det samlede bidrag, den ledige har betalt, siden den pågældende blev

omfattet af den sociale sikringsordning.

Arbejdsløshedsbistand udbetales med en sats, der varierer efter indtægtsforhold og

husstandssammensætning.

Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?




Ansøgeren skal være registreret som arbejdsløs og skal være arbejdsdygtig og til

rådighed for arbejdsmarkedet. Understøttelsen dækker seks dage pr. uge


Juli 2012 20

Kapitel XI: Forsørgelseshjælp

Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?

Der udbetales indtægtsbestemt social bistand til forsørgeren.


Enlige forsørgere behandles som en familie og har ret til social bistand (Għajnuna

Soċjali) og børnetilskud (Allowance tat-Tfal). Social bistand udgør 95,43 EUR om ugen

for én person plus yderligere 8,15 EUR for hvert yderligere medlem af husstanden.

Børnetilskuddet udgør den højeste sats.

Beløbet afhænger af indtægtsniveauet og antallet af personer i husstanden. Hvis der

er børn, som er i beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed, betragtes de ikke

som en del af husstanden ved vurdering af rettigheder. Indtægtsloftet svarer til

ovennævnte satser for social bistand. De månedlige beløb for husstande uden anden

indtægt er f.eks.:

enlige: 413,53 EUR

par uden børn: 448,85 EUR

par med ét barn: 484,17 EUR

par med to børn: 519,48 EUR

par med tre børn: 554,80 EUR

eneforsørgere med ét barn: 448,85 EUR

eneforsørgere med to børn: 484,17 EUR.

Tilskuddet udbetales på ubestemt tid, så længe betingelserne er opfyldt. Der

udbetales andre indtægtsbestemte sociale bistandsydelser afhængig af de forskellige

sociale behov, herunder boligstøtte og ydelser til løbende udgifter.

Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?





Juli 2012 21

Kapitel XII: Langtidspleje

Hvornår har du ret til langtidspleje?

Der er ingen konkret definition på langtidspleje. En person skal dog primært være

over 60 år og/eller have et handicap, der bevirker, at den pågældende ikke kan klare

sig i sit eget hjem, for at være berettiget til at komme på en af de ældreinstitutioner,

der tager sig af permanente beboere. Personer, der ikke deltager i sociale aktiviteter,

og personer, der lider af sygdomme, og som kan være udsatte, hvis de er meget

alene, prioriteres også. De samme regler gælder for brug af dagcentre for ældre,

selvom personer, der er mobile og selvhjulpne, normalt prioriteres. Behov og type af

sygdom afgør, hvem der får adgang til psykiatriske institutioner og andre

institutioner/hospitaler. I alle tilfælde afhænger retten til ydelsen af en lægelig

vurdering.


Der er ingen specifik ordning for langtidspleje. I stedet hører området ind under

forskellige ordninger, der tilbyder kontantydelser og naturalydelser. Disse er

organiseret centralt, men tilbydes også lokalt. Ydelserne er dels indtægtsbestemte,

dels behovsbestemte.

Der findes en række socialydelser for ældre og personer i samfundet med særlige

behov. Formålet med disse ydelser er at sikre, at modtagerne kan blive i eget hjem og

være så uafhængige som muligt, hvilket øger livskvaliteten og sikrer aflastning af og

støtte til uformelle plejere. I sidste ende er disse ydelser med til at forhindre eller

udskyde behovet for langtidspleje på en institution ved at sørge for den fornødne

støtte i den pågældendes eget hjem.

madudbringning: madudbringning er beregnet til ældre personer og andre, der bor i

eget hjem, men som ikke er i stand til at lave mad. Den ikke-statslige organisation

Maltese Cross Corps uddeler i samarbejde med ministeriet for sundhed,

ældreforsorg og social service, varme måltider med tilskud til disse personer

hjælp fra altmuligmand: formålet er at hjælpe ældre og personer med særlige

behov med at leve så selvhjulpent som muligt i deres eget hjem. Ydelsen omfatter

omkring 70 typer opgaver, der varierer fra reparation af el-installationer til vvs,

tømmerarbejde og transport af varer. Der ansøges normalt om ydelsen pr. telefon

hjemmehjælp: personlig hjælp ud over personlig pleje og lettere husarbejde til

ældre og personer med særlige behov

hjælp i forbindelse med inkontinens: formålet med denne ydelse er at afhjælpe de

mentale problemer, der kan være forbundet med at lide af inkontinens. Endvidere

mindskes den fysiske og økonomiske belastning for familier, hvor der er en person

med inkontinens, gennem levering af bleer, hvortil der ydes et stort tilskud.

Inkontinenstjenesten tilskynder således personer, der lider af inkontinens, til at

fortsætte med at bo i eget hjem.

hjemmesygepleje: denne service omfatter et team med repræsentanter fra

forskellige faggrupper, der indgår i et tæt samarbejde med sundheds- og

socialcentre, andre fagfolk, organer og institutioner. Teamet sigter mod at fremme

koordineret pleje på en personorienteret, holistisk måde, der fokuserer på den

enkeltes behov, at samarbejde med patienter og deres pårørende/plejer, at fremme


Juli 2012 22

sundhed, egen pleje og at maksimere sundhed og uafhængighed gennem

uddannelse, hjælp til selvhjælp og støtte. Teamet regulerer omfanget af ydelser i

hjemmet og sigter i samarbejde med tjenesteudbyderne mod at yde social service

af høj kvalitet.

Telecare: Telecare giver abonnenten mulighed for at tilkalde hjælp, hvis der bliver

behov for det. Tjenesten har til formål at give ældre, handicappede og personer

med særlige behov ro i sjælen, således at de tilskyndes til at blive boende i eget

hjem. Telecare kan også være med til at gøre plejere og pårørende mindre

bekymrede.

dagcentre: formålet med dagcentre er at forhindre social isolation og ensomhed og

mindske sociale samspilsproblemer, som ældre ofte har. Dagcentrene skal også

motivere de ældre ved at opfordre dem til at deltage i planlægningen af aktiviteter

på det relevante dagcenter. Ved at give ældre og handicappede mulighed for at

forblive så uafhængige og socialt integrerede som muligt aflastes deres pårørende

og plejere.

Hvad angår ophold på plejehjem, er der én central permanent institution for ældre og

otte regionale plejehjem, som alle drives af staten. Der er også private plejehjem. Der

er desuden en statslig psykiatrisk institution, som yder behandling og pleje til mentalt

handicappede. En anden central og statslig institution (hospital) yder langtidspleje til

cancerpatienter og andre med ondartede sygdomme. Der er 18 også statslige

dagcentre, som er åbne fra kl. 8.30 til 16.00, og som tilbyder beskæftigelsesterapi

under beskyttede forhold.

Personer, der modtager naturalydelser, forventes at bidrage til udgifterne til varer og

tjenester. For hjemmehjælp:

2,33 EUR pr. uge for enlige, uden måltider.

3,49 EUR pr. uge for enlige, uden måltider

3,49 EUR pr. uge for par, uden måltider

5,24 EUR pr. uge for par, uden måltider

madudbringning: 2,21 EUR pr. måltid

altmuligmand: Satsen varierer efter opgaverne, og klienterne leverer materialerne

inkontinens: normale og ekstraabsorberende bleer fra 0,19 EUR til 0,29 EUR

afhængigt af størrelse.

Brugere af pleje på dagcentre betaler et nominelt beløb, der varierer fra 2,33 EUR til

5,82 EUR om måneden. Beboere på plejehjem bidrager med 60 % af deres samlede

indkomst (herunder pension fra socialkontoret, bonusser, pensioner fra udlandet,

renter og huslejeindtægter). Beboere på St. Vincent de Paul bidrager med 80 %

nettoindtægt, hvis de derefter ikke har under 1 400 EUR til rådighed om året.

Hvordan får du adgang til langtidspleje?

Langtidspleje bevilges af ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service har

ansvaret, som er ansvarlig for leveringen af naturalydelser i forbindelse med

langtidspleje.


Juli 2012 23

Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider

Justits-, dialog- og familieministeriet har ansvaret for at føre tilsyn med de ydelser,

der udbetales af kontoret for social sikring, mens ministeriet for sundhed,

ældreforsorg og social service skal tilvejebringe lægehjælp og foretage den

nødvendige kontrol og opfølgning gennem sundhedsstyrelsen.

Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du

finde kontaktoplysninger i fortegnelsen over institutionerne, som vedligeholdes af

Europa-Kommissionen og findes på: http://ec.europa.eu/social-security-directory

Den offentlige e-portal på Malta

http://www.mygov.mt

Justits-, dialog- og familieministeriet

Ministeru tal-Ġustizzja, Djalogu u l-Familja

Palazzo Ferreria

Republic Street

Valletta VLT 2000

Tlf.: +356 2590 3100

Fax: +356 2590 3121

http://www.socialpolicy.gov.mt

Ministeriet for sundhed, ældreforsorg og social service

Ministeru għas-Saħħa, l-Anzjani u l-Kura fil-Komunità

Palazzo Castellania

15, Merchants Street

Valletta

Tlf.: +356 2122 4071-7

Fax: +356 2299 2655

https://ehealth.gov.mt

Den sociale sikringsstyrelse

Dipartiment tas-Sigurtà Soċjali

38, Ordnance Street

Valletta

Tlf.: +356 2590 3000

Fax: +356 2590 3121

http://www.socialsecurity.gov.mt

Kontoret for boligtilskud

Awtorità għad-Djar

22, Triq Pietro Floriani

Floriana

Tlf.: +356 22991000

Fax: +356 22991001


http://ec.europa.eu/social-security-directory

https://www.mygov.mt/

http://www.socialpolicy.gov.mt/

https://ehealth.gov.mt/

http://www.socialsecurity.gov.mt/



Juli 2012 24

Departementet for ældrepleje og socialydelser

Dipartiment għall-Anzjani u s-Servizzi fil-Komunità

Ċentru Ħidma Soċjali

469, St. Joseph High Road

Sta. Venera

Tlf.: +356 22788300

Fax: +356 22788330

http://https://ehealth.gov.mt

Den nationale kommission for fremme af ligestilling

Kummissjoni nazzjonali għall-promozzjoni u l-Ugwaljanza

No 4, Gattard House,

National Road,

Blata l-Bajda

Tlf.: +356 2590 3850

Fax: +356 2590 3851


Den nationale kommission for handicappede

Kummissjoni Persuni b'Diżabilità

469, St Joseph High Road

Sta. Venera

Tlf.: +356 2148 7789

Fax: +356 2148 4609

http://www.knpd.org

Ministeriet for sociale velfærdsstandarder

Dipartiment ta l-Istandards fil-Ħarsien Soċjali

469, St Joseph High Road

Sta. Venera


Den nationale familiekommission

Kummissjoni Nazzjonali għall-Familja

Ministry for Education, Employment and the Family

Palazzo Ferreria

Republic Street

Valletta


Departementet for sundhedsinformation

Dipartiment tal-Informazzjoni dwar is-Saħħa

95, G'Mangia Hill

G'Mangia

https://ehealth.gov.mt



http://www.knpd.org/




i malta - european commissionec.europa.eu/employment_social/empl_portal/ssrineu/your... · 2013. 4....

Documents