ibis fokus 122

9
IBIS UDDANNELSE SKABER UDVIKLING : ”Vi var nødt til at flygte i en kano, da vandmasserne skyllede hen over landbyen sidste år,” fortæller Maria Luisa Moreno. Læs mere på side 12-13 NOVEMBER 2009 NR. 122

Upload: ibis

Post on 18-Mar-2016

224 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

IBIS' kvartalsmagasin

TRANSCRIPT

Page 1: IBIS Fokus 122

IBIS UDDANNELSE SKABER UDVIKLING

: ”Vi var nødt til at flygte i en kano, da vandmasserne skyllede hen over landbyen sidste år,” fortæller Maria Luisa Moreno. Læs mere på side 12-13

NOVEMBER 2009 NR. 122

Page 2: IBIS Fokus 122

NR. 122 | 2009 03

Klimaforandringer er kommet øverst på den politiske dagsorden, og der tales og forhandles om politiske prioriterin-

ger og procenter. Alle er enige om, at vi har al-vorlige problemer, og at der må gøres noget. Der, hvor vandene skiller, er i spørgsmålet om, hvor meget og hvordan. IBIS forholder sig selvfølgelig også til klima-problemerne. Ikke fordi vi pludselig er gået hen og blevet en miljøorganisation, men fordi de folk, vi arbejder med i Latinamerika og Afrika, er de første, der mærker konsekvenserne af kli-maforandringerne. Der er tre nøgleområder, som IBIS arbejder med: Tilpasning til klimaforandringerne; at be-grænse udledning; samt at sikre tilstrækkelig finansiering. For IBIS er det blandt andet vigtigt, at der bli-ver investeret i tilpasningsprogrammer, som skal ruste u-landene til at modstå de naturka-tastrofer, de står overfor, på bedst mulig vis og hjælpe dem til for eksempel at omlægge land-bruget så det passer til de nye klimaforhold. Derudover skal ulandene hjælpes til en indu-strialisering, der er baseret på bæredygtig energi. Og det koster penge. Penge, som skal kom-me fra de rige lande. Ikke kun fordi vi er rige,

men fordi vi har det største ansvar for de kli-maforandringer, som u-landene nu mærker konsekvenserne af. Og det må ikke gå ud over den eksisterende bistandshjælp. De rige lande aftalte i år 2000 at betale 0,7 % af BNI i u-landsbistsand i 2015 som en del af FN’s 2015-mål. Danmark ligger på 0,8 %, som - om end det er over det aftalte mål - alligevel er en til-bagegang fra 1 % som vi tidligere har ligget på, og som IBIS mener Danmark skal op på igen. Gennemsnittet for de lande, der har til-sluttet sig 2015-målene er stadigvæk kun på 0,4 %. Derfor er det ekstremt vigtigt, at den aftale, der skal underskrives i København un-der klimatopmødet 7. - 18. december, under-streger, at finansieringen af u-landenes klima-tilpasning skal lægges oven i ulandsbistanden. Hvis det ikke bliver udspecificeret, vil finansie-ringen blive taget fra den allerede aftalte u-landsbistand

Sker det, vil det give bagslag på de positi-ve kurver, man har kunnet observere siden 2015-målene blev vedtaget i år 2000. Antallet af skoleløse børn er faldet fra 100 millioner til 75 milloner på syv år - på trods af befolknings-væksten. Mellem 1999 og 2005 faldt antallet af ekstremt fattige mennesker med 24 %. Og børnedødeligheden er faldet fra 12,6 millioner i 1990 til 9 millioner i 2007.Klimaændringerne betyder blandt andet, at børn bliver taget ud af skolen for at hjælpe til med landbruget, som er blevet uforudsigeligt, og at der vil blive flyttet penge fra hiv/aids-bekæmpelse til klimarelaterede programmer.

I dette nummer af Fokus er der flere øjenvid-neberetninger, som viser, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har. Og der er også ek-sempler på programmer, hvor IBIS allerede har gjort sig erfaringer med at arbejde med klima. I det nye styrelsesår vil IBIS afklare, på hvilken måde vi bedst kan gøre en forskel på klimaom-rådet med fokus på de konsekvenser, som kli-maforandringerne får for det enkelte menne-ske.

DK GF

IBIS-fokus udgives af IBIS

Redaktion: Didde Elnif, redaktør (ansvarlig) : [email protected]: Hanne Selnæs, journalist : [email protected]: Per Bergholdt Jensen : [email protected] kommunikationsrådgiver i Mellemamerika: Toke Nyborg : [email protected] kommunikationsrådgiver i Sydamerika: Susanne Tilsted: [email protected]: Sigrid Lauenborg Dahl: [email protected]: Irene Nørgaard: Niels Martiny: Tijani Hamza

Forsidefoto: Toke Nyborg: [email protected] tilrettelæggelse: Jesse Jacob/Mediefabrikken.dkTryk: Arco GrafiskOplag: 12.500ISSN: 1901-9211© IBIS 2009

IBIS-fokus skrives af en uafhængig redaktion. Artikler i IBIS- fokus udtrykker således ikke nødvendigvis udgi-verens holdning.

Et årsabonnement koster 100 kr. for 4 numre. Bladet er gratis for medlemmer og bidragydere og sendes desuden gratis til udvalgte institutioner og samar-bejdspartnere.

Redaktionens adresse:IBIS-fokus Nørrebrogade 68 B, 2.sal2200 København Ntlf. 35 35 87 88fax 35 35 06 96e-mail: [email protected]

Adresseændring, bestilling og afmelding af abonne-ment hos IBIS, gerne på mail: [email protected]

Næste nummer udkommer februar 2009

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indfly-delse og ressourcer.

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk ud-viklingsorganisation.

Vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisationer og myndigheder i Afrika og Latiname-rika.

Vi har godt 25 udsendte rådgivere og støtter mere end 200 udviklingsprojekter i 13 lande.

IBIS-fokus udgives med støtte fra Danida.

”Er der noget at grine af i Sierra Leo-ne?” spurgte tv-værten Peter Kær, da han 7. november gæstede gene-

ralforsamlingen. Flere gange fik han latteren til at boble med et oplæg, der på en og samme tid var underholdende og dybt seriøst. Peter Kær var på pressetur til det vestafrikanske land i forbindelse med DR’s store tv-show omkring Danmarks Indsamlingen 2009, hvor han var vært. Presseturen blev arrangeret af IBIS, og der er ingen tvivl om, at oplevelserne fra Sier-ra Leone har sat sine spor på den garvede tv-vært. ”Jeg prøver altid at sætte billeder på mi-ne forventninger inden, jeg skal noget, men i det her tilfælde var det umuligt. Jeg oplevede en verden, som man ikke tror eksisterer,” for-klarede Peter Kær og fortsatte med at fortælle, hvordan oplevelserne havde givet ham en helt ny indsigt. ”Nu ved jeg, at det nytter, når jeg til indsamlingsshowet fortæller om det arbej-de, de danske udviklingsorganisationer laver,” understregede Peter Kær.

EN HÅRD SKÆBNEDen danske tv-vært fortalte blandt andet om børn helt ned til otte år, der arbejder dagen lang på at grave efter diamanter i en mudret flod, hvor chancerne for at finde de kostba-re ædelsten er forsvindende små. Belønningen for det hårde arbejde er en grumset sammen-kogte ret, som børnene får serveret til frokost.

”Det eneste farverige i miles omkreds, er bør-

nenes plastiksandaler, som står ved flodbred-den,” sagde Peter Kær med et glimt i øjet, men det var ikke til at tage fejl af alvoren i børnear-bejdernes skæbne. Men børnearbejde var ikke det eneste Peter Kær blev konfronteret med i Sierra Leone. En ung fyr fik skåret sin ene fod af under kri-gen, fordi han ikke orkede at slæbe det tunge krigsudstyr. Soldaternes løsning på problemet var, at uden fod blev han fri for at gå. I en an-den landsby mødte Peter Kær en 19-årig pige, der havde en datter på otte år. Som tusindvis af andre var hun blevet voldtaget af soldater.

HÅBET LEVERPeter Kærs konklusion var dog, at selvom det umiddelbart kan synes svært at finde noget at grine af i et af verdens fattigste lande, så eksi-sterer der mindst lige så meget håb, som der er fattigdom. ”Jeg er blevet en glad erfaring rigere. Det hele er slet ikke så trist, for håbet er der,” sagde Pe-ter Kær. Han pointerede i den forbindelse, at netop uddannelsesprojekter, som dem IBIS la-ver, er med til at skabe troen på en bedre frem-tid for landets børn og unge. ”Men det tager selvfølgelig tid, når man må starte helt fra bunden og lave undervisnings-materiale, hvor der står, at man ikke må skide i drikkevandet,” konstaterede Peter Kær og fik, trods det utiltalende billede af virkeligheden,

endnu engang latteren til at rulle i salen. Pe-ter Kær sluttede

af med at takke IBIS for de lærerige oplevelser: ”Turen til Sierra Leone har udstukket nogle nye vægge i min begrebsverden.”

Udover Peter Kærs tankevækkende og under-holdende oplæg, en god debat om året der er gået - og fremtiden, så blev der også valgt ny styrelse til IBIS:

Mette Müller - forkvindeAnnemette DanielsenNikolai LangPoul Erik ChristoffersenIsabel Sande FrandsenKartrine Nørtoft MagelundTina BreumJan Nikolai KristensenUlrik JacobsenJette LunaSussie HalbergJohn HansenNiels MartinyChristine Rasmussen

Merete Høgh Jeppesen (suppleant)Christian Hallum (suppleant)

Læs mere om generalforsamlingen på ibis.dk

: LEDER

KLIMAFORANDRINGERNE RAMMER OGSÅ IBIS

Det var en veloplagt og reflek-teret tv-vært deltagerne på IBIS’ generalforsamling mød-te, da Peter Kær fortalte om sit første møde med det afrikan-ske land Sierra Leone.

: TV-VÆRT SPREDTE LATTER I ALVOREN TEKST THILDE BADEN RASMUSSEN

TEKST ISABEL SANDE FRANDSENMEDLEM AF IBIS´STyRELSE

KLIMAKAMPAGNEKOORDINATOR HOS IBIS

Page 3: IBIS Fokus 122

04 FOKUS NR. 122 | 2009 05DK KLIMA DK KLIMA

: HVORDAN KOMMER JEG I GANG?Gå ind på www.footprintdiary.dk, her kan du både oprette din personlige profil og blive gui-det videre til der, hvor iPhone-applikationen kan downloades. I øjeblikket kan Footprint Dia-ry kun bruges på web og iPhone, men kommer snart til andre mobiltelefoner.

: DET KAN FOOTPRINT DIARY:- Du kan indtaste dine udledningsdata via web eller mobiltelefon- Dataen analyseres i forhold til påvirkning af klimaet- Derefter rangordnes dataen, og du bliver opfordret til at foretage specifikke forandringer i dit forbrug- Du får informationer om, hvilken klimabelastning din udledning udgør- Du præsenteres for de konsekvenser, som klimaforandringerne har for folk i udviklingslandene- Du bliver automatisk mindet om dine personlige reduktionsmål- Grafer vil vise din udvikling over tid- Du kan donere penge, som du sparer gennem dit reducerede forbrug, til NGO’er – og afhjælpe klimaproblemer i u-landene.

: 90 LITER VAND TIL EN OSTEMADVores forbrug sætter sit spor – men ved hjælp af Footprint Diary kan du få hjælp til at sætte dit forbrug ned. Hver gang vi spiser et måltid eller køber nyt tøj, bruger vi litervis af vand:

Mad til en person per dag koster op til 5000 li-ter vand at producere.

1 kg oksekød - 15.000 liter1 kg kyllingekød - 4.000 liter1 kg sojabønner - 1.650 literen lille fadøl - 75 literet glas mælk (2dl) - 200 literen kop kaffe (125 ml) - 140 literen bomulds T-shirt - 2.000 literen hamburger (150 g) - 2.400 literet par lædersko (fra kvæg) - 8.000 literen ostemad (30 g brød og 10 g ost) - 90 liter

Kilde: A. y. Hoestra & A. K. Chapagain, ’water fooprint of nations: water use by people as a function of their consumptions pattern’

KLIMAAKTIVISME VERSION 2.0

2009 står i klimaets tegn, og fokus på kli-maet øges, jo tættere vi kommer på top-mødet og forhandlingerne om klodens

fremtid. Derfor vil enhver aktør med respekt for sig selv markere sig på området, og vi over-svømmes af tilbud om klimaløfter, underskrifts-indsamlinger, klimavenlige produkter og demon-strationer på gader og stræder. Og der er ingen tvivl om, at klimadagsorde-nen er vigtig, og at vi alle bør gøre noget for at bremse forandringerne, men som forbruger kan det være svært at finde rundt i de mange hand-lemuligheder Derfor gør IBIS’ klimakampagne ’Footprint Dia-ry’ klimaproblematikken håndgribelig og let at handle på. Kampagnen er tilpasset det 21. år-hundrede og hjælper dig med at gøre en reel forskel. HVAD ER FOOTPRINT DIARY?IBIS har lavet kampagnen ’Footprint Dia-

ry’, som kan bruges via web og mobiltelefo-ner med støtte fra Danida. Formålet er at oply-se om konsekvenserne af klimaforandringerne i udviklingslandene og at anvise konkrete handle-muligheder, der skaber reel forandring. Vi kalder det ”Start a Change Reaction”, fordi Footprint Diary både skal skabe forandring på det per-sonlige, det politiske og det globale plan.

Kampagnen er bygget op om en personlig be-regner, der giver dig indsigt i og kontrol over dit vandforbrug og din CO2-udledning. Be-regneren kan hjælpe dig med at reducere dit ’footprint’ i små overskuelige skridt og motive-rer dig til at sætte mål, som programmet rådgi-ver i og følger op på.På den måde kan beregneren være din ”per-sonlige træner”, og med mobil-applikationen kan du let opdatere din profil.

Footprint Diary giver dig mulighed for at læse artikler og se billedserier og små videoklip om,

hvordan folk over hele verden allerede rammes af klimaforandringerne. Samtidig får du infor-mation om de politiske aspekter af klimapro-blematikken. For eksempel giver programmet dig information om de kampagner, demonstra-tioner og underskriftsindsamlinger, du kan del-tage i.

Endelig giver programmet dig også mulighed for direkte at støtte udviklingsprojekter. Du kan vælge at donere de penge, du sparer ved hjælp af Footprint Diary, til projekter i udviklingslan-dene og dermed skabe konkrete forbedringer, der hvor klimaforandringerne rammer hårdest.

Footprint Diary handler om at skabe et link mellem vores handlinger i de vestlige lande og konsekvenserne i u-landene. Klimakrisen kan kun løses i fællesskab, og det kræver, at poli-tikerne og industrien lever op til deres ansvar, men også at vi som forbrugere vil være med til at gøre en forskel.

: START A CHANGE REACTION TEKST SIGRID LAUENBORG DAHL

Page 4: IBIS Fokus 122

06 FOKUS NR. 122 | 2009 07

Santa Rosa del Peñón i det nordlige Ni-caragua er lige til et postkort med sine bugtede bjerge og små huse med tegl-

tage. Men bag den latinamerikanske idyl gem-mer sig en dyster virkelighed. I halvdelen af landkommunens 33 lokalsamfund og fire by-er er vandet forurenet med sulfater og kalk på grund af en gipsmine, hvilket forårsager nyre-lidelser, diarré og opkast. I den anden halvdel af kommunen er vandet forurenet med det na-turlige grundstof arsenik, den koncentrere-de mængde i vandet skyldes dog til dels en guldmine. Arsenik giver hud-, lunge- og blære-kræft samt nyre- og leversygdomme. Samtidig er der store problemer med bakterier i drikke-vandet.

ARSENIK OG SULFATER I VANDET”Arsenik dræber langsomt. Vi har alvorlige pro-blemer med arsenik i drikkevandet i mindst ni lo-kalsamfund, og flere børn er blevet født med mis-dannelser.” Omar Rivas Rostrán, kommunal tekniker, Santa Rosa del Peñón.

”Min familie og jeg har haft nyreproblemer på grund af sulfater i vandet. Man får feber, og he-le kroppen gør ondt. Mange flere folk end tidlige-re er også døde af kræft. Jeg har kendt adskillige

kræftsyge på 25-30 år. Det er meget muligt, at det skyldes vores vand,” mener Reinaldo Mar-tinez, vicepræsident i den lokale bondesam-menslutning ADECAC.

TØRKE PÅ GRUND AF KLIMAÆNDRINGEROmrådet lider udover det af tørke på grund af klimaforandringerne - kilder og floder tørrer ud, og folk tvinges til at drikke det forurene-de vand. Nedbørsmængden er faldet kraftigt i hele Santa Rosa del Peñón kommunen de se-neste 10 år. Da næsten alle familier i området lever af landbrug, udgør klimaændringerne en trussel for deres eksistensgrundlag.

VANDCISTERNER OG VANDFILTRE De lokale myndigheder og civilsamfundet i Santa Rosa har i samarbejde med IBIS, Hi-vos, ACICAFOC og Centro Humboldt forsøgt at løse vandproblemerne. Løsningen hedder vandcisterner og vandfiltre. Mellem februar og april er der bygget cisterner på 16 kubikme-ter i Santa Rosa del Peñón By og i tre mindre lokalsamfund. Hvert sted kontrollerer en lo-kal vandkomité, vandet og tilsætter klor for at undgå bakterier og alger. IBIS har finansieret materialer og oplysningskurser, der blev ud-ført af ACICAFOC og Centro Humboldt, mens

beboerne i landsbyerne bidrog med arbejds-kraft og mad til bygningsarbejderne.

”Cisternerne og vandfiltrene er den bedste løsning på vores vandproblem. Mange steder er grundvan-det 60 meter nede i jorden, og det koster 35.000 – 40.000 kroner at bore en brønd – og så er der stor risiko for, at vandet er forurenet. Desuden er det nærmest umuligt at fragte boreudstyr på jordvejene i bjergene. Cisternerne kan derimod bygges overalt, og de er en sikker og bæredygtig investering. Dette vandprojekt vil fungere som inspiration for de andre kommuner i provinsen,” forklarer Nelvin de Jesús González García, der er leder af kontoret for lo-kaludvikling og tidligere borgmester i Santa Ro-sa del Peñón kommunen og derfor medansvarlig for vandprojektet.

VANDHØSTVandhøst går ud på at opsamle regnvand fra ta-ge. Lokale murere lærer at bygge cisternerne, mens beboere trænes i at kontrollere vandkvali-teten og tilsætte klor. Metoden kan også bruges, hvor oversvømmelser forurener vandet.

”Hvis der falder en millimeter regn på en kvadrat-meter tag, kan man få en liter rent drikkevand. Et ganske almindeligt tag kan ”høste” i tusindvis

NICARAGUA KLIMA NICARAGUA KLIMA

Forurenet drikkevand og tørke på grund af klimaændringer lyder som umulige odds at kæmpe imod. Men i det nordlige Nicaragua for-søger man at imødegå begge de-le ved hjælp af et projekt, som red-der liv - og som på længere sigt kan være med til at løse den tredje ver-dens vandproblemer.

af liter rent vand hvert eneste år. Projekter med vandhøst kan medvirke til at løse mange proble-mer med adgang til rent vand i udviklingslande-ne. Det er en bæredygtig, relativ billig og tekno-logisk simpel måde at få vand på, specielt fordi ressourcerne allerede findes i form af regn, som ellers ville ende i floderne og i havet,” uddyber Álvaro Rodriguez, tekniker for vand, skov- og landbrug, ACICAFOC.

VANDFILTRE REDDER BØRNS LIVDer er uddelt vandfiltre til 26 skoler og til fami-lierne i to udsatte lokalsamfund med bakterier i vandet. Filtrene ligner omvendte urtepotter, men er lavet af et specielt keramisk materiale, som si-er urenheder og bakterier fra. Et filter koster 120 kroner og kan sikre en familie rent vand i op til to år. Filtrene kan ikke rense arsenik og sulfater fra.

”Vandfiltrene redder liv. Vi henter vand i floden, og der er børn i vores lokalsamfund, som er døde af diarré på grund af vandet. Men efter vi har fået fil-trene, har vi ikke haft syge børn,” siger Curo Anto-nio Rodríguez, 40 år, murerarbejdsmand, Paso Ancho.

TRÆERNE KALDER PÅ REGNENUdover C02 og drivhusgasser kan klima-

ændringer have lokale årsager. Overdreven fældning af træer har påvirket miljøet og mikroklimaet i Santa Rosa del Peñón. Træer bevarer jordens fugtighed, hvilket medfører øget nedbør, men uden træer tørrer jorden ud og eroderer, regnens cyklus mindskes, og floder og kilder tørrer ud.

”Da jeg var dreng var der mange flere træer og mere vand i området. Klimaet var langt friske-re, og der var bedre betingelser for landbrug, men siden er der sket en ubalance. De rige lande påvirker klimaet mest, men vi lider un-der konsekvenserne. De rige lande burde støt-te fattige lande som Nicaragua økonomisk, så vi kan beskytte den tredje verdens vand, skove og andre naturressourcer, så planeten stadig kan ånde,” siger Reinaldo Martinez, vice-præsident i den lokale bondesammenslut-ning ADECAC.

Folk i Santa Rosa del Peñón området plan-ter træer for at vende udviklingen. IBIS startede i 1998 et træplantningsprojekt i nabokommunen El Sauce. Ti år senere er El Sauce en af de kommuner i det nordvestli-ge Nicaragua med mest nedbør og færrest problemer med drikkevand.

: NÅR REGNEN SVIGTER, OG DRIKKEVANDET DRÆBER

: IBIS OG SUSTAINABILITY WATCH Sustainability Watch (SusWatch) er et interna-tionalt netværk af miljøorganisationer, som blev stiftet i 2002 med fokus på FN’s 2015-mål. IBIS samarbejder med tre SusWatch-organisationer i Mellemamerika:

Centro Humboldt arbejder med bæredygtig lo-kaludvikling og forvaltning af naturressourcer og miljø i Nicaragua i tæt samarbejde med loka-le NGO’er.

ACICAFOC arbejder med lokalsamfund og oprin-delige folk i Mellemamerika med fokus på vand-spørgsmål samt land- og skovbrug med henblik på bæredygtig øko-udvikling.

Fundación Solar arbejder med IBIS for at fore-bygge effekterne af klimaændringerne i Guate-mala. Organisationen vil mindske fattigdom og sikre miljøet gennem bæredygtig og interkultu-rel udvikling.

IBIS’ KLIMAINDSATSIBIS og SusWatch arbejder med lobby- og fortalervirksomhed for at påvirke klimapo-litikken i Mellemamerika. Dertil kommer en indsats for katastrofeforebyggelse, føde-varesikkerhed og lokal tilpasning til klima-ændringer i form af pilotprojekter, informa-tionsarbejde og kurser. IBIS vil i perioden januar 2007 til december 2010 støtte klima-indsatsen i Mellemamerika med cirka 2,55 mio. kroner.

Min familie og jeg har haft nyreproblemer på grund af sulfater i vandet. Man får feber, og he-le kroppen gør ondt. Mange flere folk end tidligere er også døde af kræft. Jeg har kendt ad-skillige kræftsyge på 25-30 år. Det er meget muligt, at det skyldes vores vand.” Reinaldo Martinez, vicepræsident i den lokale bondesammenslutning ADECAC.>>

TEKST & FOTO PER BERGHOLDT JENSEN

Curo Antonio Rodríguez Reinaldo Martínez Sergio Manuel Rico Lopez Nelvin de Jesús González García

Page 5: IBIS Fokus 122

FOKUS NR. 122 | 200908 09

Klimaforandringerne hærger jorden, og det går i særlig grad ud over de fattigste - dem, der lever af stabile årstider, som er baseret på sol, regn, kulde og varme i moderate mængder. Stort set alle IBIS’ programlande er udsat for forandringer, der risikerer at ødelægge fremtiden for millioner af mennesker. Her kan du læse om en lille del af problemerne.

VERDEN KLIMA VERDEN KLIMA

MOZAMBIQUE:Mozambique er et af de lande, der er mest ud-sat for klimaforandringer på grund af de lange og lavtliggende kystområder. Ny forskning vur-derer, at frem til år 2030 vil det største problem være kraftigere cykloner, som udgør en stor fare for kystområderne.

Efter 2030 vil den største fare komme fra ver-denshavenes stigende vandstand. Det kan for-årsage, at den mozambiquiske kyst bliver rykket 50 meter indenlands på grund af erosion, hvil-ket vil have katastrofale konsekvenser for den store del af befolkningen, der bor langs kyster-ne.

De stigende temperaturer vil føre til flere epide-miske sygdomme, såsom malaria, som i forvejen er den største årsag til børnedødelighed i Mo-zambique.

BOLIVIA:Siden 1970 er 20 % af gletsjerne forsvundet og vil aldrig blive gendannet - om 20 år er der ikke flere gletsjere tilbage.

I Bolivia fældes hvert år et skovområde på stør-relse med Fyn. Kun fem procent af afskovningen er legal. Fortsætter skovfældningen med den-ne hast, spår eksperter, at Bolivia vil være uden træer om blot 15 år. Når træerne fældes, er der ikke længere noget til at holde på vandet. Siden 2001 er antallet af oversvømmelser steget med 130 %

Sidste år blev flere end 60.000 familier berørt af oversvømmelserne i Bolivia.

LATINAMERIKA:Der fældes gennemsnitligt en million hektar skov hvert år i Latinamerika, hvilket svarer til 65 % af verdens samlede træfældning.

Fældning og skovafbrænding er stærkt medvir-kende til at forårsage den globale opvarmning, da kuldioxid derved frigives til atmosfæren.75 % af naturressourcerne findes i områder be-boet af indianske folk

GHANA:Regntiden er ustabil. Enten er regnen så vold-som, at den oversvømmer markerne og afgrø-derne rådner, eller også udebliver den, så tørken resulterer i udtørret høst og sultkatastrofe.

NICARAGUA:I Nicaragua høster vi to gange om året, men det er første gang i mit liv, at årets anden høst slår helt fejl. Vi står over for en sultkrise.” Sergio Ma-nuel Rico Lopez, 56 år, bonde, El Charco

”Der er ikke længere græs til køerne, så folk er begyndt at sælge dem langt under normalpri-sen for at undgå, at de dør af sult.” Denis Urutia Rostrán, 44 år, bonde, El Charco

TEKST PER BERGHOLDT JENSENTOKE NyBORG LOTTE ÆRSØETIJANI HAMZA

VERDEN:Mere end en milliard mennesker på kloden er afhængige af smeltevandet fra gletsjerne i Asi-en, Afrika og Latinamerika.

Verdens tropiske skove fungerer som en CO2-bank, der lagrer omkring 610 milliarder tons kulstof.

: KLODENS KAOS

Page 6: IBIS Fokus 122

010 FOKUS NR. 122 | 2009 011MOZAMBIQUE KLIMA MOZAMBIQUE KLIMA

I regntiden, oktober 2007, ramte en af de værste oversvømmelser i nyere tid be-folkningen langs de store floder i Mozam-

bique. Vand fra heftige regnskyl fra både Mo-zambique og nabolandene Congo, Zambia og Malawi strømmede mod flodbassinerne og ud-mundingerne og fik vandstanden til at stige i en grad, så tusindvis af mennesker mistede deres hjem og endnu flere deres marker og eksistens-grundlag. I månedsvis var hele provinser i undtagelses-tilstand, og Mozambique blev for en kort be-mærkning genstand for verdens opmærksom-hed.

Året efter – 2008 – var den gal igen. Ifølge eksperter lige så slemt. Men denne gang hør-te verden ingenting. Befolkningen havde nem-lig forberedt sig og lært at tackle oversvømmel-sen, så katastrofen udeblev.

FRIVILLIGE GJORDE FORSKELLENRui Brito er klimaekspert i Mozambique og har i år udgivet en stor, dyster rapport om fremti-dens klimaforandringer i Mozambique. Kort fortalt forudsiger den, at det bliver varmere, regnen vil falde over færre dage, men til gen-gæld meget mere intenst, hvilket øger jord-skred og ødelægger store landbrugsarealer. Samtidig kan Mozambique forvente sig flere store ødelæggende cykloner. Rui Brito fulgte både oversvømmelserne i 2007 og 2008 og oplevede en markant for-skel i de distrikter, hvor befolkningen var ble-vet oplyst om, hvordan den kunne tackle eks-treme vejrforhold:”Forberedelserne var gjort godt, og evakue-ringen fandt sted i god tid. Lokalbefolkningen sad inde med løsningen selv, og det gjorde for-skellen,” siger Rui Brito.

Det kan lyde indlysende, at befolkningen skal oplyses og blive herre over egen situati-on. Hidtil har staten i Mozambique været den overordnede aktive part i katastrofesituatio-ner. Men efter 2007 blev der oprettet komite-er i de lokale distrikter, grupper af frivillige, der fulgte med i udsigterne og advarselssystemer-ne, og som også vidste, hvad der skulle gøres, da oversvømmelserne kom igen.

VIDEN UD FRA UNIVERSITETERNEFor Rui Brito er netop det at finde løsningen lokalt en kongstanke, som formentlig også bli-ver et fokusområde i fremtidens tackling af kli-maforandringer i fattige lande.

”Det kan godt være, at de statslige katastro-fecentre, og vi her på fakulteterne, kender til perspektiverne for fremtiden og løsningen på en konkret oversvømmelsessituation, men det nytter ikke noget, hvis den viden ikke bliver spredt ud til befolkningen. Det tager tid at gi-ve de oplysninger videre, men det virker,” for-klarer Rui Brito.Uddannelsen af lokalbefolkningen sker igen-nem katastrofecentrenes netværk. Nogle ste-der skal man snakke om nye afgrøder, der tåler en højere fugtighed, andre steder er proble-met tørke - eller hvordan man tackler indtræn-

gen af saltvand og bygger huse, der er sikret mod cykloner. Det afhænger af geografien og vejrliget.

IBIS GAV NØDHJÆLPIBIS´ arbejde blev også ramt af oversvømmel-serne i 2007. Dengang var organisationen nemlig i gang med at udføre et projekt rettet mod HIV-smittede ved udmundingen af Zam-bezi-floden, Afrikas næstlængste flod efter Ni-len. Da Zambezi-floden gik over sine breder, blev der sat en brat stopper for IBIS-projektet. Projektets daværende lokale koordinator, Ma-ria dos Anjos, oplevede en befolkning, der vir-kelig trængte til hjælp:”Alt var oversvømmet. Veje og huse var væk, og vi kunne ingen steder komme uden båd. Mange var uden tag over hovedet, og der var store problemer med at få rent drikkevand og også med myg og malaria, som florerede. Spe-cielt de syge var helt overladt til sig selv, for-di folk havde travlt med at redde deres familie. Der var ingen til at hjælpe.”Nødhjælpen fra IBIS bestod for eksempel af en båd, cykler, presenninger, tæpper og telte, der blev uddelt til de nødstedte. En ekstrabevil-ling på 140.000 kroner fra Bechgaard Fonden hjalp, og efter tre måneder kunne IBIS genop-tage sit oprindelige arbejde.

KLIMAFORANDRINGER KOSTER DYRTDet lyder jo besnærende med lokale løsninger og klimaforandringsramte befolkninger, der ta-ger sagen i egen hånd. Men det ER kun halv-delen af løsningen.Ifølge Rui Brito er Mozambique et af de lande i verden, der er hårdest ramt af klimaforandrin-ger, og det er dyrt for et fattigt land at sikre sig mod elementernes rasen, indtrængning af saltvand i ferskvandsområder, kystsikring mod cykloner og erosion og hele ombygninger af havne og byområder, som forventes at komme til at stå under vand blot 30-40 år ud i frem-tiden.”Alene de mange floddeltaer langs kysten er både svære og dyre at sikre. For Mozambique, der er et af verdens fattigste lande, er det sta-dig en kæmpe økonomisk udfordring, landet ikke er i stand til at klare selv,” siger Rui Brito.

Erfaringer fra oversvømmelser i Mozambique viser, at oplys-ning gør befolkningen i stand til at ruste sig bedre mod katastrofer - og i sidste ende have betydning for den enkel-tes overlevelse.

: KLÆDT PÅ TIL KLIMAFORANDRINGER TEKST IRENE NØRGAARDFOTO IBIS

Page 7: IBIS Fokus 122

FOKUS NR. 122 | 200912 13BOLIVIA KLIMA BOLIVIA KLIMA

”Da jeg var barn, var Chilla-floden altid fyldt med vand. Vi har altid levet af floden, lige siden vores

forfædres tid,” forklarer Don Genaro Condore Choque på 51 år, der bor sammen med sin fa-milie i landsbyen Lacallo San Francisco i Andes-bjergene. Men for tre år siden begyndte floden at tørre ud.

Gletsjerne, som i generationer har forsynet de tørre højsletter og dalene nedenfor med rent smeltevand, er begyndt at tø hurtigere som føl-ge af den globale opvarmning. I takt med at de sneklædte tinder svinder ind, tørrer floderne ud og tusindvis af højlandsindianere mister deres livsgrundlag. De er afhængige af naturlige vand-ressourcer til kunstvanding og drikkevand i vin-terhalvåret, hvor der ikke falder en dråbe regn på de tørre og golde højsletter i knap 4000 me-ters højde.

I landsbyen Jancomarca skal Juan de Dios Cau-illo på 65 år kigge godt efter for at få øje på vandspejlet dybt nede i brønden. Der er kun en halv meter vand tilbage falder vandet meget mere, tørrer brønden ud:”Sker det, må vi leve af vandet fra Titicaca-sø-en, selvom vandet er salt – men hvad skal vi el-lers gøre? – vi skal have vand at drikke,” fortæl-

ler den gamle bonde og hakker i den tørre jord, så støvet står i en sky omkring ham.

OVERSVØMMELSER OG REGNSKYLI landets lavtliggende tropiske områder betyder de ændrede klimaforhold voldsommere og hyp-pigere regnskyl og oversvømmelser i sommer-halvåret. Den nordlige regnskovsregion, Beni, har de sidste år været under vand, og de indi-anske bønder, der i forvejen lever på kanten af overlevelse, har mistet både husdyr og afgrøder som følge af de altødelæggende vandmasser:

”I tre måneder boede vi i en nødlejr, inden vi kunne vende tilbage til vores landsby,” forklarer Maria Luisa Moreno, der er 38 år og har seks børn. Hun og hendes familie mistede både af-grøder og husdyr, da de var nødt til at flygte fra vandmasserne i en kano sidste år. Men de var heldige, da Maria Luisas mand nåede at redde en lille smule såsæd. For de fattige bønder er såsæden lige så vigtig som afgrøderne, da det er grundlaget for næste års høst.

TØRKEN TAGER TILMindre synligt, men lige så skæbnesvangert, manifesterer de ændrede vejrforhold sig i form af et varmere klima og mangel på nedbør. Både på den andinske højslette og på savannen i det

østlige Bolivia er tørkeperioden intensiveret og varer længere end normalt. Regntiden begyn-der normalt i september, men forårets første regndråber falder nu først i november.

”Vi lever fra en ekstrem til en anden. Hvis vi ikke mister vores afgrøder til vandmasserne, dør de i tørken. Det er umuligt at skabe noget perma-nent,” forklarer Jesus Ruth på 71 år. Han er mo-jeño-indianer og bor i landsbyen Los Puentes, tæt ved Mamoré-floden i det nordlige Bolivia.Kommer der ikke regn, kan de indianske bønder ikke dyrke jorden, det naturlige vildt forsvinder og derved jagtmulighederne, familierne mister en økonomisk indtægt, men værst af alt tørster og sulter både mennesker og dyr. Den mang-lende regn er især katastrofal for højlandsbøn-derne.

SULT OG FATTIGDOMKartoflen, der er den dominerende afgrøde blandt højlandsindianerne, bliver normalt sået i september, men selvom kulden ikke er så intens som tidligere, så holder den ved helt til novem-ber. Normalt sår Leonarda Alanoca og hen-des mand i slutningen af september, men deres marker ligger stadig uopdyrkede hen. De fryg-ter, at frosten atter vil ødelægge deres afgrø-der:

Næste gang du starter bilen, kan det mærkes i Sydamerika, for både i Amazonas og i An-desbjergene lider Bolivias op-rindelige befolkninger under de markante klimaforandringer, der er forårsaget af rige landes CO2-udledning.

: HVORFOR FRYSER DET OM SOMMEREN?TEKST & FOTO TOKE NyBORG

”Vi havde en hel mark med kartofler, men dem tog frosten,” forklarer Leonarda. Familien har spist sidste års forråd af kartofler, og med en fejlslagen høst går familien nu en usikker frem-tid i møde.

Udbyttet fra kartofler, majs, bønner og an-dre traditionelle afgrøder er typisk halveret på grund af de forlængede og forværrede tørkepe-rioder: ”Det er umuligt længere at leve af landbruget – vi kan ikke skabe en indtægt, vi kan ikke engang dyrke nok til at brødføde os selv,” fortæller en desperat Leonarda, der bor sammen med sin mand i et lille lerklinet hus på højsletten.

I det nordlige Bolivia er livet på landet, som i Andesbjergene, også en kamp for overlevelse. Oversvømmelser ødelægger ikke blot høsten, men gør det også svært at dyrke jorden, når vandet har trukket sig tilbage. Vandmasserne dræner jorden for næringsstoffer, ligesom over-svømmelserne ødelægger de vilde dyrs leveste-der. Fuglebestanden er svundet ind, da de ik-ke længere kan finde bær og frugt i skoven. Det betyder flere insekter, der angriber afgrøderne.

KLIMAET KOKSER”Hele klimacyklussen er ændret – der er vendt

op og ned på sommer og vinter, på tørke og regntid,” forklarer Wilder Molina Argandoña, sociolog i CIPCA ́ s afdeling i Beni.

Før i tiden vidste de indianske bønder, hvornår og hvordan de skulle dyrke jorden ved at læ-se naturens signaler: “Vi kunne mærke på vin-den, se på stjernerne eller fornemme på regnen, hvornår det var tid til at så, og hvornår det var tid til at høste, men det er umuligt at forudsi-ge længere,” forklarer Juan Escobar fra den lil-le landsby San Francisco på den bolivianske høj-slette.

Han er aymara-indianer og mærker klimaforan-dringerne på egen krop. Hans udbytte er halve-ret: “Det er ikke længere muligt for en familie at leve af jorden,” forklarer han.

UDDANNELSE OG NYE AFGRØDERDen globale opvarmning rammer de fattigste Ifølge FN’s klimapanel er det verdens fattigste lande, der rammes hårdest af klimaændringer-ne, ligesom de fattigste lande er dårligst klædt

på til at håndtere konsekvenserne. Bolivia hører til blandt Latinamerikas fattigste lande, og Syd-amerikas indianere er fortsat blandt kontinen-tets fattigste og mest udsatte grupper. Derfor er det vigtigt ikke at glemme Bolivias op-rindelige folk i klimadebatten: ”Disse folk, som er de første til at mærke konsekvenser ved den globale opvarmning, er også de mennesker, der er de mest ressourcesvage og derfor har svæ-rest ved at råbe omverden op”, forklarer José Lu-is Álvarez, rådgiver for IBIS. IBIS gør derfor en stor indsats for at styrke de oprindelige folks organisationer, så de kan søge indflydelse med større politiks gennemslagskraft.

Samtidig undersøger IBIS i samarbejde med CIPCA klimaændringernes sociale og økonomi-ske konsekvenser for oprindelige folk. Resulta-terne bliver springbræt for en række workshops for indianske bønder fra det bolivianske lav- og højland om, hvordan man kan mindske de miljø-mæssige konsekvenser og den globale opvarm-nings store indflydelse på de oprindelige folks tilværelse og livsgrundlag. De oprindelige folk lærer om nye afgrøder og dyrkningsmetoder, der passer bedre til det varmere og tørrere kli-ma i højlandet, og om hvordan man kan forhin-dre de katastrofale følger af fremtidige naturka-tastrofer i lavlandet.

Page 8: IBIS Fokus 122

FOKUS NR. 122 | 200914 15DANMARK GAVER DER GAVNER DANMARK COP15

IBIS har siden 2006 indsamlet over 1,4 mio. kroner, takket være de hundredvis af menne-sker, der gennem GAVER DER GAVNER har

benyttet muligheden for at give meningsfulde gaver til familie og venner.Pengene bliver sendt videre til det gode formål, som gavegiveren selv har valgt. Samtidig har ga-vegiverne glædet familie og venner med en ga-ve, som både indeholder et håb om en bedre fremtid for andre og en glæde ved at give.

I mange tilfælde har giverne fortalt om, hvor godt den enkelte gave passede til den, der skul-le have gaven. For eksempel datteren, som kun-ne give gaven ”frugttræer til en skolehave i An-gola” til sin far, der ejer en planteskole. Eller kvinden, som havde hørt sin veninde snakke så meget om ”Afrika” og derfor valgte gaven ”bly-anter og kladdehæfter til en skoleelev i Mozam-bique”.

Og der er mange gode historier om børn, kvin-der og mænd i Afrika og Latinamerika, der har fået et bedre liv og nye fremtidsmuligheder på grund af GAVER DER GAVNER. For eksempel hi-storien om Fatmata på 14 år fra Sierra Leone, der drømmer om at blive sygeplejerske. Et skridt på vejen til at gøre den drøm til virkelighed var en grundskoleuddannelse, og Fatmata er en af de 3000 børn og unge, som har fået mulighed

for at komme i skole ved hjælp af ”Send et barn i skole”-gaven.

ET UDVALG AF GAVER DER GAVNER 2009:

KVINDER, UDDANNELSE OG KLIMA I BOLIVIADu kan blandt andet hjælpe de højlands-indi-anske kvinder i Bolivia, til at blive bedre rustet til at klare klimaforandringernes udfordringer. Kvinderne undervises i viden om nye afgrøder og dyrkningsmetoder, og om hvordan de hånd-terer konsekvenserne af klimaforandringerne.

UDDANNELSE AF KVINDER I ANGOLAVær med til at sikre en angolansk kvinde mu-ligheden for at lære at læse og skrive. Samti-dig får kvinden viden om lovgivning, rettighe-der og ligestilling samt praktiske færdigheder om sundhed, hiv/aids, landbrug og småhandel. Alt sammen noget, der er med til at sikre bed-re fremtidsmuligheder for kvinden og hendes børns.

SKOLEMAD TIL SULTNE SKOLEBØRN I MO-ZAMBIQUEMed denne gave giver du et forældreløst barn et nærende måltid alle skoledage i en måned. Skolemaden stopper barnets sult og fremmer

muligheden for, at barnet får udbytte af sin sko-legang.

SKOLEGANG TIL KRIGENS BØRN I SIERRA LEONE Giv et af krigens børn en ny chance for at kom-me i skole, få en uddannelse og dermed udsigt til en bedre fremtid. Alle udgifter til lærere og bøger er dækket for et år. FREMTIDSMULIGHEDER TIL UNGE AR-BEJDSLØSE I LIBERIAHjælp Liberias børn og unge med at få en me-ningsfuld beskæftigelse og en fremtid uden ar-bejdsløshed, prostitution og kriminalitet. De unge lærer at læse, skrive og regne og bliver ud-dannet i håndværksfag og almene livsfærdighe-der. Efter uddannelsen får de unge hjælp til at etablere sig i kraft af en startpakke.

RADIOSKOLEN I NICARAGUAMed denne gave giver du voksne analfabeter mulighed for at lære at læse, regne og skrive gennem radioen. Uddannelsesprogrammet om-fatter løbende besøg af undervisere og fælles-klasser i weekenderne samt undervisningsmate-riale, blyanter og hæfter.

Se hele udvalget af GAVER DER GAVNER pågaverdergavner.dk.

GAVER DER GAVNER giver dig i 2009 mulighed for at læg-ge bl.a. uddannelse og klima under juletræet.

: 11 GAVER DER GAVNERTEKST SANNE TILSTED

Svaret er: klimaforandringerne påvirker de folk, som IBIS arbejder med, og IBIS er med til at bekæmpe forandringerne –

ikke med pælehuse, men med uddannelse og organisationsstyrkelse af de oprindelige folk i Amazonas. Dét vil IBIS’ frivillige sætte fokus på under klimatopmødet i København, hvor de oprindelige folks kamp mod klimaforandrin-gerne og udvindingsindustrierne kommer på dagsorden. KAMPEN OM REGNSKOVENI Amazonas udkæmpes der dagligt en kamp mellem oprindelige folk og selskaber, som trænger ind på deres territorier for at udvin-de olie, gas og andre naturressourcer, som ef-terspørges her i Vesten. Det har katastrofale konsekvenser både for klimaet og for menne-

skene. For at kunne udvinde naturressourcerne må regnskoven fældes. Den skovfældning står for cirka 20 % af den menneskeskabte CO2--udledning. Det er mere end den samlede glo-bale udledning fra fly, tog, skibs- og biltrafik. Når træerne fældes for at kunne udvinde fossi-le brændstoffer, er det ”dobbelt dumt”, da for-brændingen af disse naturressourcer igen bi-drager negativt til klimaforandringerne. På den måde bliver ødelæggelsen af de oprindelige folks levesteder til ødelæggelsen af vores al-les levested, og derfor vil IBIS’ frivillige opfor-dre til, at vi stopper op og giver kampen i regn-skoven lidt mere opmærksomhed. For selvom klimaforandringerne endnu ikke mærkes her i Danmark, så betaler de oprindelige folk alle-rede prisen for vores overforbrug af naturres-sourcer fra Amazonas.

THE NATURAL BORN ECO WARRIORSMen oprindelige folk i Peru, Ecuador og Boli-via har gang på gang vist, at de ikke har tænkt sig at opgive kampen om regnskoven. De vil ikke være med til, at den jord, som de lever af, sættes til salg, og derfor kæmper de for retten til selv at bestemme over den. De oprindelige folk arbejder med alternativer til en rå og hensynsløs udnyttelse af naturressour-cerne, nemlig en bæredygtig naturforvaltning, og derfor kalder vi dem ”natural born eco warri-ors”, da det er den tilgang, der skal til for at be-kæmpe klimaforandringerne.

Når IBIS’ frivillige skyder kampagnen i gang på KlimaForum09, kan du komme forbi vores stand og få taget dit klimafoto – så viser du samtidig, at du støtter de oprindelige folks kamp.

Er klimaforandringerne ikke noget med isbjørne, der druk-ner, og beboelsesområder, der oversvømmes? Og siden IBIS hverken opretter dyrereserva-ter eller leverer huse på pæ-le, hvorfor vedrører klimaet så aktivister, der sætter fokus på langsigtet udvikling?

: IBIS’ FRIVILLIGE KÆMPER FOR KLIMAET SAMMEN MED OPRINDELIGE FOLK TEKST SIGRID LAUENBORG DAHL OG NIELS MARTINy

Hej “kollega-gra�ker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har du manillamærkerne; jeg har outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer, men du kender den jo; DIN

Skal snorene være hvide, bruger du jo bare den Direct-pilen, for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling)

go arbejdslyst, Morten Ege/glad)tegnestue

Hjælp et forældreløst barn Mozambique

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv maya-piger en uddannelse Guatemala

Giv en bibliotekskasse til skoler Ghana

Giv et rettighedskur-sus til lenca-kvinde i Honduras

7. - 18. december: COP15-klimakonference i Bella Centret, København – mødet er lukket for offentligheden. 7. – 18. december: KlimaForum09 – det al-ternative klimatopmøde i DGI-byen. Her invi-teres alle til at være med til at skabe en grøn, socialt retfærdig fremtid, og programmet by-der allerede på masser af debatter, workshops, udstillinger og film skabt af og til folk fra hele

verden. Footprint Diary (se side 4-5) og IBIS har en stand i udstillingsområdet og viser et filmoplæg. Se hele programmet på www.klima-forum09.org/Programme

7. - 18. december: Hopenhagen Live – Råd-huspladsen forvandles til en by af håb under klimatopmødet. Byen i byen bliver et kulturelt samlingssted, hvor der dagligt vil være koncer-ter, debat og kreativ aktivisme. Se mere på Kø-

benhavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk

5. – 18. december: Klimabundmøde på Chri-stiania. Her sættes der fokus på bæredygtig-hed og økologi gennem debat, workshops, kunst og oplæg fra repræsentanter fra verdens oprindelige folk.

Læs mere på climateroots.org

COP15-KALENDEREN

Page 9: IBIS Fokus 122

Afsenderadresse:

IBISNørrebrogade 68 B2200 København N

AL HEN

VEND

ELSE TIL ID:46452

UDGIVERADRESSERET MASKINEL

MAGASINPOST

: GAVER DER GAVNER

Indbetaler Kreditornummer og beløbsmodtager Kreditornummer og beløbsmodtager

Underskrift ved overførsel fra kontoMeddelelse til modtager Kvittering

KVITTERINGKA73

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit-teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

INDBETALINGSKORT

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

FIK 731 (02.05) 833

Reg.nr. Kontonr.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner Øre

Dag Måned År

Betalingsdato

. . , . . ,

Kroner Øre

+73< +88814606<

Nørrebrogade 68 B

Tlf. 35 35 87 88

Nørrebrogade 68 B

Tlf. 35 35 87 882191

88814606 88814606

fokus_112_8 23/05/07 15:29 Page 16

S

SIBI SIBI

2200 København N 2200 København N

Hej “kollega-gra�ker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har du manillamærkerne; jeg har outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer, men du kender den jo; DIN

Skal snorene være hvide, bruger du jo bare den Direct-pilen, for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling)

go arbejdslyst, Morten Ege/glad)tegnestue

Hjælp et forældreløst barn Mozambique

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv maya-piger en uddannelse Guatemala

Giv en bibliotekskasse til skoler Ghana

Giv et rettighedskur-sus til lenca-kvinde i Honduras

Hej “kollega-gra�ker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har du manillamærkerne; jeg har outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer, men du kender den jo; DIN

Skal snorene være hvide, bruger du jo bare den Direct-pilen, for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling)

go arbejdslyst, Morten Ege/glad)tegnestue

Hjælp et forældreløst barn Mozambique

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv maya-piger en uddannelse Guatemala

Giv en bibliotekskasse til skoler Ghana

Giv et rettighedskur-sus til lenca-kvinde i Honduras

Hej “kollega-gra�ker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har du manillamærkerne; jeg har outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer, men du kender den jo; DIN

Skal snorene være hvide, bruger du jo bare den Direct-pilen, for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling)

go arbejdslyst, Morten Ege/glad)tegnestue

Hjælp et forældreløst barn Mozambique

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv maya-piger en uddannelse Guatemala

Giv en bibliotekskasse til skoler Ghana

Giv et rettighedskur-sus til lenca-kvinde i Honduras

Hej “kollega-gra�ker-i-dem-anden-ende-af-byen”; her har du manillamærkerne; jeg har outlinet teksten, så der ikke sker for store ændringer, men du kender den jo; DIN

Skal snorene være hvide, bruger du jo bare den Direct-pilen, for du skal undgå at un-groupe kortene (lagdeling)

go arbejdslyst, Morten Ege/glad)tegnestue

Hjælp et forældreløst barn Mozambique

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv et barn 1 års skolegang Sierra Leone

Giv maya-piger en uddannelse Guatemala

Giv en bibliotekskasse til skoler Ghana

Giv et rettighedskur-sus til lenca-kvinde i Honduras

: se mere på gaverdergavner.dk