illustreret rejseguide gran canaria

Forlaget Burkestone

Gran

Canar

ia

Illustr

eret

Rejseg

uide

Illustreret Rejseguide

Gran Canaria

Forlaget Burkestone

Af Thomas Dohm

“Et billede siger mere end 1000 ord”

� �

IndholdGran Canaria Gran Canaria

Illustreret RejseguideGran Canaria© Forlaget Burkestone

Udgivelsesår 20081. udgave. 1. oplag

ISBN 978-87-920-5400-5

Udgiver: Forlaget [email protected]

Serietitel: Illustreret Rejseguide

Tekst & billeder:Thomas Dohm

Illustrationer:Malene Dohm

Serieredaktør: Thomas Dohm

Efter bogens udgiv-else kan der være sket ændringer i det pågældende land eller i områder beskrevet, som derfor ikke vil fremgå. Redaktionen vil værd-sætte at blive gjort opmærksom på even-tuelle fejl i bogen eller ændringer på de omtalte steder.Benyt venligst oven-stående mailadresse.

Kopiering fra denne bog er ikke tilladt.

Fakta om Gran Canaria Areal: 1532 km²

Kystlinie: 236 km

Indbyggertal: 675.000

Hovedby: Las Palmas (375.000 indbyggere)

Højeste punkt: Pico de las Nieves (1949m)

Turister: 2.750.000 årligt

Møntfod: Euro

Tilhørsforhold: Spanien

Statsform: Demokrati

Religion: Romersk-katolsk

Sprog: Spansk

Hovederhverv: Turisme

Indhold Velkommen 6

Klima 8

Historie 10

Gran Canaria i dag 20

Las Palmas 26

Gran Canaria nord 42

Gran Canaria syd 60

Playa del Inglés 64

Maspalomas 68

Puerto Rico 76

Puerto de Mogán 78

Oplevelser i syd 82 Bjergruterne 86

Praktisk info 90

Miniparlør 97

Forsidebillede: Små fiskerbåde i Puerto de Mogán.


Bagsidebillede: En smuk park ved Maspalomas.

VelkommenGran Canaria Gran Canaria

VelkommenGran Canaria byder rejsende velkommen med pulserende natteliv, sol, strande, ørken og unik historie.

L angt de fleste turister kommer til Gran Ca-

naria for at nyde det dejlige vejr. Med god grund. Der er næsten altid dejligt vejr på øen. Men man skal ikke snyde sig selv for de oplevelser, som ligger uden for de store tur-istcentre i syd. Lej en bil og oplev det ægte Gran Canaria i de hyggelige landsbyer eller besøg de historiske steder, der vækker minder om en for længst svunden tid. De Kanariske øer var gen-nem århundreder kendt som De Lykkelige Øer eller

Lyksalighedens Øer. Siden hen har de fået tilnavnet øerne med det evige forår. Med en temperatur på 18°-20° om vinteren og 24°-26° om sommeren lokker Gran Canaria turister til året rundt og er i dag et af Europas ab-solut populæreste rejsemål. 10 millioner turister besøger hvert år De Kanariske Øer, og af dem kommer næsten 3 millioner til Gran Canaria. Når man oplever øen, er det let at forstå, hvad der trækker millionvis af turister til. Et skønt klima, en afvekslende

natur, dejlige strande og en spændende historie byder den rejsende velkommen. Med sin beliggenhed ud for Afrikas nordvestkyst nyder De Kanariske Øer godt af At-lanterhavets klima, og Gran Canarias topografi betyder, at der er en stor diversitet i klimaet. Om vinteren kan man opleve sne i bjergene, mens de solhungrende tu-rister ligger på stranden få kilometer væk eller oplever heden i Maspalomas ørken. Selv om der ofte kun er få kilometer mellem byerne på øen, kan der være stor for-

skel på, hvordan livet leves. Storbyen Las Palmas byder på spændende historie fra De Kanariske Øers koloniser-ing krydret med storbyens oplevelser og hektiske tem-po. De små landsbyer viser livet, som det er levet gen-nem hundrede år. Sidst, men absolut ikke mindst, byder turistbyerne i syd sine gæster velkommen med alt, hvad et turisthjerte kan begære lige fra strande til butikker. Ethvert ønske om en af-slappende og oplevelsesrig tur kan Gran Canaria opfylde. God tur!

� �


KlimaGran Canaria Gran Canaria

Klima

Det er forståeligt, at Gran Canaria har fået tilnavnet

øen med det evige forår. Fra 20°-22° om vinteren til 24°-26° om sommeren er det næsten altid behageligt at opholde sig på øen. Der kan dog være forskel på vejret, alt afhængig af, hvor man be-finder sig på solskinsøen. På den nordlige side af øen, hvor hovedbyen Las Palmas ligger, er der generelt lidt køligere og lidt mere fugtigt end på sydsiden, hvor de store turistcentre ligger. Det skyldes, at den fugtige pas-satvind kommer fra nord. Når vinden trækker ind over øen og rammer bjergene, kondenserer fugten og falder som regn. Derfor er den nor-dlige del af øen mere frodig og farverig end den sydlige. Modsat betyder det også, at den vind, der kommer ind over sydsiden af øen, er

meget tør, hvilket resulterer i varme og skyfri himmel. Passatvindene gør dog også, at der sjældent er ulideligt varmt i syd. Den manglende nedbør på den sydlige del af øen giver sig udslag i store golde områder syd for bjergene. Ved turistbyerne sørger kunstvanding for, at der er farverige blomster og smukke haver. Om vinteren kan der i korte perioder, sjældent af mere en én uges varighed, komme en kølig vind drivende ind fra havet, ligesom der kan falde sne i bjergene. Som hove-dregel er der dog altid dejligt vejr på Gran Canaria, og der er kun få dage om året, hvor der ikke er strandvejr. Om vinteren er der oft-est nogle få grader varmere i Puerto Rico og Puerto de Mogán end i Playa del Inglés og Maspalomas.

Den store diversitet i klimaet giver et fan-tastisk varieret landsskab, og har givet øen betegnelsen mikrokontinent

� �


Gáldar

•Arucas•

Firgas •Teror•

Cruz de Tejeda•

Las Palmas•

SanNicolas•

Puertode Mogán•

PuertoRico•

Playa del Inglés• Bahia Feliz•Sioux CityMundo Aborigen

Palmitos Park

Roque Nublo

Pico de las Nieves

1949 m

Telde•

Mirador de Balcón

Dedode Dios

Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

Dag 21° 22° 23° 23° 25° 26° 28° 28° 27° 25° 24° 22°

Nat 16° 16° 17° 18° 18° 20° 21° 22° 22° 20° 19° 17°

•Puerto de las Nieves

•Maspalomas

•Mogán

Cenobio de Valerón•Guia

•Agüimes

Barranco de Guayadeque

•Fataga

10 km

Atlanterhavet

Lanzarote

Fuerteventura

Gran Canaria

Tenerife

La Gomera

El Hierro

La Palma

De Kanariske Øer

1813 m

Gran Canarias historieGran Canaria Gran Canaria

Arkæologiske fund på Gran Canaria tyder på, at

øen har været beboet i flere tusinde år. Det er dog meget lidt, man ved om de tidlig-ste folkeslag, da de ikke har efterladt sig mange vidnes-byrd om deres liv og levned.

GuancherneDet folk, vi trods alt ved noget om, er guancherne. De lev-ede på De Kanariske Øer, da Spanierne i 1402 begyndte deres erobring af øerne. Guancherne var et primitivt folk, der havde levet isoleret på øerne siden år 500 f. Kr. Der hersker nogen usikker-hed om, hvem guancherne stammede fra, da de havde blå øjne og var højere og lysere i huden end de fleste folkeslag fra det afrikan-ske fastland. Det har givet

anledning til spekulationer om, at guancherne kunne stamme fra nordeuropæere. Denne teori anses dog i dag for usandsynlig. I stedet ans-er arkæologer og historikere det for mest sandsynligt, at guancherne var berbere fra det afrikanske fastland, der havde emigreret til øerne. Berberne havde, ligesom guancherne, blå øjne og var højere og lysere i huden end andre folkeslag i området. Det står dog fortsat hen i det uvisse, hvorfor guancherne, drog til De Kanariske Øer. Om de blev forvist fra fastlandet af krige, eller det var udviste forbrydere, er stadig en gåde. Men da de først havde slået sig ned på øerne, blev de der og havde ingen eller meget lidt kontakt til omverdenen. Selv hjulets opfindelse var

end ikke nået til øerne, da de spanske erobrere ankom i 1402. Historiske undersøgelser har siden vist en besynderlig egenskab, eller mangel på samme, ved guancherne. De brugte ikke havet i det om-fang, man ville forvente af et folk, der lever på en ø. Selv om der er kort afstand mel-lem øerne, og de kunne se over havet til deres naboer, var der stort set ingen kon-takt mellem de forskellige øer. Guancherne byggede

ingen større skibe, kun små fiskerbåde, der kunne bruges tæt ved kysten. En anden transportform var oppustede gedemaver, som de flød på, men det må anses for at være et transportmiddel til meget korte afstande. Kulturen bærer da også præg af at ligge fjernt fra kul-turer, man ville vente at finde hos et folk, der var vant til at færdes på havet. Da Spanierne ankom til De Kanariske Øer i 1402, levede der cirka 70.000 guanchere

Gran Canarias historie

I Las Palmas står monumentet Pueblo Canario. Det er et minde for de guanchere, som valgte at tage deres liv ved at springe ud fra klipperne i stedet for at blive slaver for de spanske erobrere.

Christoffer Columbus og en mytisk kultur er blot nogle af de spændende elementer i øens fascinerende historie.

10 11


12

Gran Canarias historieGran Canaria Gran Canaria

på øerne, hvoraf de 30.000 levede på Gran Canaria. De levede i kongeriger med her-skere og adelige. Kongernes magt var enevældig, og de havde seksuel førsteret til enhver jomfru, der ønskede at gifte sig. Hvis kongen ikke selv ønskede at benytte sig af den ret, kunne han give den til, hvem han ønskede. Guancherne livsstil var en-kel, og føden var sund og nærende og bestod af brød eller grød lavet af korn, samt geder og kaniner. Guancherne levede både i huler udhugget i klippe-

væggene og i underjordiske konstruktioner, som de der i dag kan ses ved Telde.

ErobringenBrugen af metal var ikke nået til øerne, da spanierne an-kom, og guanchernes våben var meget primitive sammen-lignet med europæernes. Pilespidser blev lavet af sten- eller dyreknogler, mens sten blev brugt som ammunition i slangebøsser. Det gav spani-erne en klar fordel i kampene mod guancherne. Selv om den spanske ero-bring af De Kanariske Øer

begyndte allerede i 1402, skulle der dog gå næsten 100 år, inden alle øer i grup-pen var underlagt spansk herredømme. Nogle af øerne var lette at erobre, mens guancherne på andre øer gjorde mere mod-stand. Til sidst måtte de oprin-delige beboere dog bukke under, enten for spaniernes moderne våben, eller for de sygdomme, som spanierne bragte med til øerne. Gran Canaria blev erobret i løbet af blot fem år takket være et udbrud af svinepest, som spanierne selv var immune overfor. Efter De Kanariske

Smuk byggestil i Las Palmas. 13

øers erobring forsvandt guancherne i løbet af kort tid. Det anslås at ²/₃ af dem blev dræbt, bukkede under for sygdom eller blev solgt som slaver.

Christoffer ColumbusI 1492 lagde Christoffer Co-lumbus måske til ved Gran Canaria på sin berømte for at finde søvejen til Indien. Der er stor uenighed blandt his-torikere, om han rent faktisk lagde til, eller om det var et af hans andre skibe, der anløb øen for nogle mindre repa-rationer. Desuden strides der,


Har Columbus betrådt denne gårdsplads eller ej? Uanset svaret er Casa Colón i Las Palmas et enestående bygnings-værk og et besøg værd.

1�

Gran Canaria Gran Canaria

om han overnattede på øen i 1492. På Gran Canaria har man i mange år ikke været i tvivl om, at han overnattede på øen, for man kan besøge huset, Casa de Colón, hvor han efter sigende tilbragte natten. Gennem de senere år er tvivlen om Columbus besøg på øerne dog blusset op igen, og flere historikere anfægter, at han nogensinde satte fod på Gran Canaria.

Den første popularitetEfter opdagelsen af Den Nye Verden mod vest fik De Kanariske Øer en strategisk vigtig status. Placeringen var ideel for skibe, der skulle på færd til Den Nye Verden, og det gik ikke ubemærket hen blandt de andre søfarende nationer i Europa. Portugis-erne, hollænderne og eng-lænderne fik snart øjnene op for øerne vigtige beliggen-hed. Men selv om adskillige angreb blev sat ind på at erobre øerne lykkedes det spanierne at beholde kon-trollen over De Kanariske Øer.

Gennem århundreder er der kæmpet store slag om øerne ud for Afrikas vestkyst. Nogle af de mest berømte søslag fandt sted i 1657 og 1797, da først sir Francis Drake og senere Horatio Nel-son uden held angreb øerne. I øvrigt mistede Nelson sin højre arm under slaget. Det var ikke kun de eu-ropæiske søfartsnationer, De Kanariske Øer inter-esserede. Pirater opdagede hurtigt, at øerne udgjorde en enestående mulighed for hurtig rigdom. Piraterne kunne ligge på lur og vente på, at skibene vendte hjem fra de amerikanske kontinen-ter med ufattelige rigdom-me, for derefter at angribe dem og stjæle lasten. I 1599 brændte hollandske pirater Las Palmas ned til grunden. Efter spanierne utallige gange med held havde afværget angreb fra andre nationer, blev De Kanariske Øer i 1821 officielt erklæret for spansk provins. Efter-følgende fik øerne status af frihavn, en status de har be-varet frem til i dag.

Gran Canarias historie Rejser & historie

1�Isbar i Las Palmas.


øen. Mange af de tilba-geværende guanchere bliver solgt som slaver.

1492: På vej ud på den efterhånden mest berømte sørejse gennem tiderne, gør Christoffer Columbus angiveligt holdt på Gran Canaria.

1537: Spaniens konge forbyder al handel med slaver. Der findes dog ikke mange guanchere tilbage på øerne.

1657: Den engelske opd-agelsesrejsende, flådeof-ficer og fribytter, sir Francis Drake, forsøger at indtage øerne. Han må dog forlade De Kanariske Øer med ufor-rettet sag.

1797: Den engelske admi-ral Horatio Nelson forsøger forgæves at indtage øerne. Han mister sin højre arm under slaget.

1820: Las Palmas bliver

Gran Canarias officielle hovedstad.

1852: De Kanariske øer opnår status som frihan-delsområde.

1882: Havnen i Las Palmas bliver anlagt.

1884: Det første hotel åbner i Las Palmas.

1912: Øerne opnår selvs-tyre

1927: Øerne opdeles i to provinser.

1936: Efter at være blevet forvist til De Kanariske Øer planlægger general Franco et oprør mod den spanske kongemagt. Borgerkrigen begynder.

1982: De Kanariske Øer opnår hjemmestyre.

2002: Spanien afskaffer brugen af Peseta og går over til Euro.

Historisk oversigt1100 f. Kr.: Både fønikere og kartagere besøger De Kanariske Øer.

500 f. Kr.: Man ved, at fra dette tidspunkt beboer guancherne øerne. Det er stadig en gåde, hvor guancherne kommer fra.

100: I et værk af Plinius den ældre nævnes øerne for første gang i litteraturen. (Nogle få historikere mener dog, at Platons forsvundne rige Atlantis refererer til De Kanariske Øer.)

200: Den græske kartograf Ptolemæus indtegner øerne på sit verdenskort. Han var også den første til at indtegne Nilens Kilde på et kort.

1000-1100: Arkæologiske fund på øerne tyder på, at nordiske vikinger besøgte øerne. Nogle historikere

mener, at nordboerne brugte øerne til rekreation på grund af det dejlige klima. Hvis det er korrekt, var vikingerne de første turister på øerne og næsten 1000 år forud for øernes turistmæssige storhedstid.

1312: Den genovesiske opdagelsesrejsende Lanzarotto Malocello ankommer til Lanzarote og opkalder øen efter sig selv.

1340: Spanierne og portu-giserne sender flere skibe til øerne for at udforske dem. De opdager guancherne, som i stor stil bliver ind-fanget og solgt som slaver.

1478: Kaptajn Juan Rejón ankommer til Gran Canaria og anlægger byen Las Palmas.

1483: Kaptajn Juan Rejón erobrer resten af

Gran Canarias historie

1� 1�


Gran Canaria Gran CanariaGran Canaria i dag

Gran Canaria i dag

Kanarierne er et gæstfrit folkefærd. De tager mod

millionvis af turister med åbne arme, en gæstfrihed der daterer sig hundredvis af år tilbage. Selv guancherne hilste deres spanske erobrere velkomne, hvilket de sikkert fortrød, inden de blev udslet-tet. Der har gennem de seneste århundreder været flere

fremmede på Gran Canaria end indfødte, og udlændinge er en markant del af livet på øen. Indbyggerne har, siden de succesfulde år som han-delsstation for skibe på vej mod de amerikanske konti-nenter, været vant til, at na-tionaliteter fra det meste af Europa kom forbi. Hvis man som turist i dag ønsker at møde de ægte

kanariere, sker det sjældent i de store feriebyer. Her ar-bejder hovedsagligt sæ-sonarbejdere fra det span-ske fastland, ligesom en del nordeuropæere arbejder på barer og i restauranter. De ægte kanariere finder man derimod i de små landsbyer langs kysten og inde på øen.

Turismen hiver pengene hjemTurismen er i dag langt det største erhverv på Gran Ca-naria. Siden turistboomet i 1960’erne, da jetflyene beg-yndte at lande på øen, er tu-rismen vokset til at være den

største indtægtskilde. Turis-men står i dag for 80 procent af øens indtægter. Inden turisterne for alvor fik øjnene op for øerne med det evige forår, var erhvervs-livet på Gran Canaria præget af de omskiftelige tider, som historien har budt på. Der-for måtte kanarierne være indstillet på at skulle tilpasse sig en evigt skiftende efter-spørgsel. Med de konstante skiftende markeder, og de nye muligheder, som efter-hånden dukkede op på de amerikanske kontinenter, har handelsfolkene på Gran Canaria været tvunget til at

Turistindustrien har for længst overtaget førertrøjen som Gran Canarias største erhverv og vokser for hvert eneste år.

The Simpsons på Gran Canaria. Dygtige skulptører arbe-jder med det vulkanske sand for at skabe flotte figurer i håbet om nogle småmønter fra turisterne.

20 21


Gran Canaria i dagGran Canaria Gran Canaria

De karakteristiske blå tel-efonbokse på Gran Canaria ligger spredt over hele øen.

Postvæsenet fungerer glimrende på øen, og man smider blot sit brev i post-kassen som i DK.

bruge deres kreative evner for at finde nye produkter og nye markeder. De dominerende erhverv siden den spanske erobring og op til turismens indtog har været landbrug og han-del. Dyrkning af sukkerrør og produktion af sukker var i mange år den helt store in-dtægtskilde, men da slave-plantagerne i Vestindien efterhånden udkonkurrerede kanarierne med væsentligt billigere sukkerrør, måtte de se sig om efter andre in-

dtægtskilder. I 1600-tallet var vindyrkning et stort hit på øen, og malvasi-vinen blev uhyre populær over det meste af verden. Den kanariske vin blev dog efter-hånden udkonkurreret af Madeiravinen og de franske vine, og kanarierne kastede sig over produktion af to-mater og bananer. Tomat og bananproduk-tionen er fortsat hovederh-vervet inden for landbrug, men produktionen svinder ind år for år.

Den tydelige forskel på industriel dyrkning mellem nord (øverst) og syd (nederst). I det frodige nord dyrkes i terasser på bjergsiderne, mens der i det tørre syd må tages enorme plasticdrivhuse i brug.

22 23

Landbrug


Gran Canaria Gran CanariaGran Canaria i dag

Drageblodstræet (Dracaena draco) er De Kanariske Øers mest spændende og mystiske træ. Ifølge legen-den er træet oprindeligt næret af rigtigt drageblod. Engang for længe siden boede der en drage på Tenerife. Dragen havde smag for unge prinsesser og tog for sig af retterne. Da den en dag ville have fat i den flotteste prinsesse af dem alle, hende som boede i Icod på Tenerife, ville beboerne ikke længere finde sig i dragens terror. Da dragen nærmede sig byen, bombarderede beboerne dragen med pile. Mange af pilene ramte dragen, og hårdt såret måtte den flygte. Blodet flød fra sårene på dragens krop, og hvor blodsdråberne ramte jorden, voksede et drageblodstræ op. Legenden om træet hænger sikkert sammen med, at saften fra træet bliver rødt, når det kommer i kon-takt med ilt. Tidligere mente man, at saften havde helbredende kræfter, og det er også gennem århun-dreder blevet brugt som farvestof blandt andet i de berømte Stradivarius violiner. Træet vokser utroligt langsomt og tager cirka 10 år om at vokse sig til en højde på 90 centimeter. Det har ikke årringe som andre træer, så det kan være svært at aldersbestemme det. Det blomstrer blot hvert 15. år, og det sker stort set simultant blandt alle drageblodstræerne på De Kanariske Øer. I dag findes der kun få vildtvoksende drageblod-stræer på De Kanariske Øer, da mange er blevet fældet gennem årerne. Det ældste står i Icod på Tenerife og menes at være over 1000 år gammelt.

Drageblodstræet

2� 2�


Las PalmasGran Canaria Gran Canaria

Med 375.000 indbyg-gere er Las Palmas De

Kanariske Øers største by, og det var her turisteventyret begyndte i 1960’erne. Byen blev hurtigt uhyre populær blandt nordeuropæere, men efterhånden som de nye tu-ristbyer skød op i syd, tiltrak de turisterne. I stedet blev Las Palmas et udflugtsmål for turister, som ville kombinere storbyferie med de skønne badestrande. I dag har byen alt, hvad der hører sig til en rigtig storby – hektisk natteliv, hyggelige

fortovscafeer, massiv trafik, pulserende handelsliv, muse-er og parker. Og ikke mindst den formidable strand Playa de las Canteras.

HistorienLas Palmas blev grundlagt i 1478 efter ordre fra den spanske dronning Isabella I. Til at udføre opgaven sendte hun kaptajn Juan Rejón. Ne-top ankommet til øen mødte kaptajnen en gammel kone. Hun rådede ham til at an-lægge sin nye by i en palme-lund ved floden Guiniguada.

Kaptajnen fulgte hendes råd, og anlæggelsen af byen blev succesfuld. Juan Re-jón drømte senere om den gamle kone, og han antog, at hun måtte være Den Hellige Anna. Hun blev derfor udråbt til byens skytsengel, og Juan Rejón fik opført katedralen Santa Anna i Las Palmas til hendes ære. Gennem de næste århun-dreder gennemlevede Las Palmas store forandringer. Det var en livlig handelsby op gennem 1500-tallet, men i 1599 brændte hollandske pirater byen ned til grunden.

Angrebet var tæt på at ud-slette byen for altid, og den opnåede aldrig fordums stor-hed. Udviklingen vendte lidt i 1800-tallet, da driftige eng-lændere ankom og anlagde store handelsvirksomheder på øen. For at sætte gang i handelslivet fik øen status af frihavn, og Las Palmas blom-strede endnu en gang. I 1950’erne begyndte de første moderne turister at an-komme til Las Palmas. I løbet af de første spæde turistår var antallet af turister yderst begrænset, men da en inter-

Las Palmas

Las Palmas strand, Playa del Canteras. I dag er det mest de lokale kanariere, der benytter den

Turisteventyret begyndte her. I dag er Las Palmas en pulserende storby, med alt hvad dertil hører af butikker og hektisk trafik.

Rejser & historie

Strandpromenaden i Las Palmas.

2� 2�

2�


national lufthavn blev anlagt i 1960’erne, ændredes ikke blot Las Palmas, men hele øen for altid. Nu kunne europæerne fra fastlandet komme til Gran Canaria i løbet af få timer, og øen blev hurtigt et yndet tur-istmål for skandinavere, eng-lændere og tyskere. Hoteller skød op overalt i byen, og der blev ikke taget hensyn til, om byen kunne bære alle de nye gæster. Strandene blev foru-renede og beskidte, og byen mistede sin skønhed. Da de nye turistbyer samtidig skød op i syd, forsvandt turisterne

efterhånden fra Las Palmas. I stedet søgte de mod syd. Ho-teller måtte derfor lukke på stribe. Bystyret i Las Palmas var klar over, at der måtte gøres noget, hvis byen skulle have glæde af de mange turis-ters penge. Op gennem 1990’erne blev der ryddet op på strandene, og byen fik et løft. I dag har Las Palmas glim-rende turisthoteller, selv om langt de fleste af turisterne vælger at bo på den sydlige del af øen, hvor vejret er var-mere og mere solrigt. I stedet

benyttes Las Palmas som et udflugtsmål, hvor turisterne kan opleve fornøjelsen af en ægte storby krydret med his-toriens vingesus. Som Gran Canarias æld-ste by, byder Las Palmas på mange historiske sevær-digheder. Besøg huset, hvor Columbus efter sigende overnattede eller gå en tur gennem de historiske bydele og indsnus den historiske at-mosfære.

Playa de las CanterasDette er stranden som nok mere end noget andet har været med til at tegne turis-teventyret på Gran Canaria. Da Las Palmas i begyndelsen af tresserne blev et populært rejsemål for det europæiske

fastland, var Playa de las Canteras det helt store træk-plaster. Barerne lå på række langs stranden og tiltrak ti-tusindvis af turister. Til sidst var trykket fra de mange men-nesker så stort, at stranden mistede sin skønhed. Affald flød i det varme sand, sam-tidig med at byen ledte mil-lionvis af liter spildevand di-rekte i havet. I dag ser det heldigvis noget anderledes ud, hvad angår strandens renlighed. Der er ryddet op, spildevandet foru-rener ikke længere vandet, og det grønne badeflag vejer over turisterne. Den tre kilometer lange strand er beskyttet ud mod Atlanterhavet af et rev, hvilket gør den meget rolig og børn-evenlig. Langs strandprom-

Las Palmas Rejser & historie

Mindesten for Juan Rejón.2�

Det store indkøbscenter i Las Palmas, El Muelle. Fire etagers butikker kan nok kurrere selv den værste shoppetrang på ferien.


enaden ligger fortsat barer, restauranter og hoteller, som til fulde opfylder turisternes behov.

El MuelleEt af Gran Canarias største indkøbscentre på 40.000 m2. Her er alt, hvad et turisthjerte

kan begære: Forretninger, restauranter og forlystelser som bowling og biografer. Indkøbscentret er blot no-gle få år gammelt og blev lavet i forbindelse med ud-gravningen af havnen. Nu kan havnen modtage selv de største krydstogtskibe,

og gæsterne fra skibene be-høver blot at bevæge sig få hundrede meter, før de står i et af Gran Canarias største indkøbscentre.

Parque de Santa CatalinaVil man som turist møde de

ægte kanariere i Las Palmas, sker det her. Under palmernes kølige skygger sidder de ved små borde og spiller domino, mens turisterne sværmer ved cafeerne eller køber souve-nirs i boderne. Her er også en rutebilstation, hvor man kan komme med bus øen rundt.

Hvis man gerne vil rundt på Gran Canaria på egen hånd, kan det uden de store problemer klares i en lejet bil. Der er internationale biludlejningsfirmaer på øen, og priserne er meget lave. Man kan leje bil hjemmefra gennem rejseselskabet, men det kan også klares på øen. Benzin er billigt og koster kun lige godt det halve

af, hvad det koster i Danmark. Vejene på Gran Ca-naria er gode med en god infratruktur. Der er mange rundkørsler, så det er nemt at vende bilen. Der er god skiltning, men det kan dog anbefales at anskaffe sig et opdateret vejkort over Gran Canaria. Kort kan fås gratis på alle turistinformationskontorer, og kan købes i supermarkeder, på tankstationer og på mange hotel-ler. Der er højrekørsel på øen. Inde i de små byer er vejene ofte smalle, men det er som regel nemt at finde rundt. Seværdighederne er som oftest godt skiltet. Hvor bilkørsel i bjergene, i landsbyerne og på mo-torvejene er nemt og problemfrit, er det en helt anden sag i Las Palmas. Las Palmas er øens storby på godt og ondt. Præcis som i andre storbyer er lange køer, kaos og hasarderet kørsel hverdag her. Det kan være en prøvelse at køre rundt i byen, og det er desværre ikke alle steder i byen, at skiltningen er god. Der er mange ensrettede veje, og det kan til tider være et mareridt at finde en parkeringsplads. Under det store indkøbs-center El Muelle er der en stor parkeringskælder. Her er de første 3 timers parkering gratis.

Bilkørsel på Gran Canaria

Las Palmas

32 33


3� 3�


VeguetaLas Palmas ældste bydel. Her findes endnu mange huse bygget i den traditionelle kolonistil. Der er mange små, flotte pladser, smukke bygninger, håndudskårne træbalkoner og dejlige gård-haver. En gåtur gennem bydelen giver den helt rigtige stemning fra kolonitiden.

Catedral de Santa AnnaByens vartegn er bygget til

ære for dens skytshelgen Santa Anna. Byggeriet blev påbegyndt i år 1500, men det skulle vise sig, at befolknin-gen måtte vente længe på at få glæde af den. Selve byg-geriet stod på i 350 år, inden katedralen stod endeligt fær-dig i 1850. Men blot få år efter åbningen måtte den lukkes igen. Katedralen trængte allerede til omfattende ren-overinger og åbnede først igen i 1998, næsten 500 år efter opførelsen begyndte.

Den lange byggeperiode betyder, at byggestilen på kirken repræsenterer en del af de stile, som har hersket i europæisk arkitektur op gen-nem de seneste 500 år, lige fra gotisk over nyklassicistisk og rokoko til renæssance. Inde i katedralen er flere kendte kanariere bisat.

Casa de ColónHuset blev i sin tid bygget som residens for den første spanske guvernør. Det er op-

ført i en utrolig smuk kanarisk stil, hvilket gør det interessant i sig selv. Men huset er også blevet en del af øens histo-rie. Kanarierne holder nemlig hårdnakket på, at Christoffer Columbus overnattede i hu-set i 1492 inden sin første re-jse vestpå for at finde søvejen til Indien. Der hersker dog tvivl om rigtigheden deraf. Mange historikere mener ikke, at Co-lumbus besøgte øen inden sin første rejse vestpå. Deri-

Casa de Colón.

Las Palmas

Parque de Santa Catalina.


Catedral de Santa Anna

Gran Canaria

mod har der i mange år været enighed blandt historikere om, at Columbus besøgte Las Palmas i både 1493 og i 1502 på sine næste rejser til Den nye Verden. Gennem de seneste år er der dog opstået tvivl om, om han nogensinde besøgte øen. I 1951 blev Casa Colón om-dannet til museum til ære for den mest berømte opd-agelsesrejsende nogensinde. Her kan ses søkort, modeller af Columbus’s skibe, naviga-tionsudstyr og våben. Deru-dover er der et helt skibsdæk i fuld størrelse, så man kan

Kapellet, San Antonio Abad, hvor Columbus bad inden rejsen vestpå.

fornemme størrelsen og in-dretningen på de skibe, der i sin tid blev brugt til at krydse Atlanten. Der findes også en større udstilling af malede por-trætter af Columbus i huset. Dem skal man dog ikke tage som gode varer. Columbus blev aldrig portrætteret, mens han levede, så af gode grunde ved vi ikke, hvordan han så ud. Alle portrætter er lavet efter hans død. På museet står også en figur af skytshelgenen Skt. Anna. Efter sigende er det den selv samme figur, som Columbus knælende bad ved inden den første rejse til Amerika.

Plaza de san Antonio AbadPå stedet hvor Las Palmas blev grundlagt i 1478, ligger i dag et mindre kapel. Efter si-gende var det her, Columbus bad ved figuren af Skt. Anna inden sin første rejse. Om det er sandt, står nok for evigt hen i det uvisse.

Castillo de la LuzLas Palmas ældste bygn-

Las Palmas

3�

Gran CanariaRejser & historie

3�

En tur gennem den gamle bydel Vegueta byder på mange flotte bygninger, og det er et dejligt afbræk fra Las Palmas hektiske tempo.

�0


Selv den mindste by på øen har sin egen statue.

ingsværk. Fæstningen blev bygget i 1494 som et værn mod pirater. I 1599 lykkedes det dog hollandske pirater at bryde gennem fæstnin-gen og brænde byen ned til grunden. Den har nu kun åbent i begrænset omfang i forbindelse med udstillinger.

Ciudad JardínCiudad Jardín er et fashiona-

belt villakvarter i Las Palmas, som man ikke må snyde sig selv for. Her anlagde drift-ige engelske handelsfolk i 1800-tallet flotte pragtvillaer. I hjertet af kvarteret ligger Parque Doramas, som er op-kaldt efter guanchernes sid-ste konge. På pladsen står et monu-ment over Gran Canarias oprindelige folkefærd.

Las Palmas

Det moderne Las Palmas adskiller sig markant fra de gamle bydele.

�1


Gran Canaria nordGran Canaria Gran Canaria

Mange bygninger har bevaret deres flotte facader fra de seneste fire århundreders byggestile.

Den nordlige del af øen er den mest frugtbare.

Når de fugtige passatvinde trækker ind fra nordvest og rammer bjergene, kondens-erer fugten og lader regn-dråberne sile ned over det frodige landskab. Det resul-terer i fugtige fyrreskove, blomstrende bananplantag-er og enge. Alt sammen ind-hyllet i flotte farver. Naturen

på den nordlige del af øen har ændret udseende nogle gange inden for de seneste århundreder. For nogle få hundrede år siden så landsk-abet anderledes ud med flere store laurbærskove. Men i takt med at befolkningen voksede, blev behovet for byggematerialer større. Specielt under øens op-blomstring i 1500-tallet æn-

drede øen udseende, da de store skove blev fældet. Sam-tidig blev store områder, som tidligere havde været over-ladt til naturens egen hånd, nu opdyrket. På de ryddede skovarealer dyrkede man sukkerrør, som var den tids store indtægtskilde. Gennem de seneste 100 år har øen endnu en gang æn-dret udseende. Der dyrkes ikke længere sukkerrør på øen, og langsomt er na-

turen ved at genindtage de tidligere marker, mens de tilbageværende skove er ble-vet fredet. De mindre byer i nord, både kystlandsbyer og landsby-erne længere inde på øen, har gennem de sidste 50 år været forskånet for turisternes ind-tog. Det ses tydeligt i mange byer på øen, hvor huse og gader stadig emmer af kolo-nistemning. Men indbyg-gerne i de mindre landsbyer

Gran Canaria nordSmukke landsbyer, kolonistemning og spændende guanchekultur. Den nordlige del af øen byder på mange oplevelser.

�2 �3



er ikke udelte begejstrede for turisternes fravær. For med turisterne følger pengene. Derfor er flere af de små byer i nord i færd med at markeds-føre sig over for den stadig stigende strøm af turister, der kommer til øen.

ArucasSydvest for Las Palmas ligger landsbyen Arucas. Èn bygn-ing dominerer byen mere end noget andet. Kirken Iglesia de San Juan Baptista, som blev opført i begyndelsen af sidste århundrede, står med sine sorte sten i kontrast til byens hvide huse og grønne omgivelser. Katedralen er en vellignende kopi af Catedral

de la Sagrada Familia i Bar-celona, som blev designet af Gaudi.Hovedtårnet på kirken er 60 meter højt, hvilket gør det til det højeste kirketårn på De Kanariske Øer. Kirken er sponsoreret af Gourié-famil-ien, som ejer den lokale rom-fabrik. Opførelsen af kirken blev påbegyndt i 1909, men stod først færdig 68 år senere i 1977. Helt tilbage fra da spani-erne erobrede området og grundlagde byen i 1479, har man dyrket det frodige land-skab omkring byen. I begyn-delsen dyrkede man sukker-rør, siden hen kaktuslus og bananer. I dag findes der også

Gran Canaria nord Rejser & historie

Det er ofte nemt at praje en taxi på Gran Canaria.

�� Den meget smukke Iglesia de San Juan Baptista i Arucas. Kirken kan ses fra det meste af byen.

��


et destilleri i byen, Destilerías Arehucas, som producerer en meget fin rom, der har fået prædikat af kongelig hoflev-erandør og vundet adskillige internationale priser. Et par kilometer nord for byen ligger vulkanen Mon-tana de Arucas. Fra vulkanen er der en smuk udsigt til Las Palmas og et godt overblik over Arucas, hvor katedralen og destilleriet træder frem i de grønne omgivelser.

GeldárEt af de mest spændende arkæologiske fund på Gran

Canaria er gjort i udkanten af byen Geldár. I en hule er der fundet hulemalerier, som guancherne lavede. Det arkæologiske område er kun lejlighedsvist åbent for turis-ter, da den fugtige luft skader malerierne. Byen var tidligere hoved-sæde for en guanchekonge, og mange gader og stræder er opkaldt efter guancherne. Byen har to monumenter for guancherne – ved ind-faldsvejen fra Las Palmas står en statue af tre guanchep-rinsesser i en rundkørsel, mens man inde i byen kan

se en statue af en af de sid-ste guanchekonger, Tenesor Simidan.

Puerto de las NievesDen lille havneby er bestemt et besøg værd, hvis der skal fisk på menuen. Byen er kendt for sine gode fiskeres-tauranter, hvor der tilberedes friskfanget fisk. Kanarierne kommer her selv for at nyde stemningen og den gode mad. Fra restauranterne ved havet kan man nyde synet ud

over vandet og se resterne af byens helt store turistat-traktion, Dedo de Dios, Guds Finger. Tidligere pegede en stor klippeformation direkte mod himlen som en udstrakt fin-ger. Men Guds Finger peger ikke længere mod himlen. 28. november 2005 blev øen ramt af orkanen Delta. Vind-stød på op til 130 kilometer i timen var mere, end klippen kunne holde til. Toppen af den særegne klippe væltede

Lidt hygge ved stranden i Puerto de las Nieves.

Gran Canaria nord

Ikke by uden en kirke. Byerne i nord bærer præg af den katolske tro og har mange smukke kirker.

��



Dedo de Dios. Cenobio de Valerón

i havet, og tilbage står blot klippesoklen, som tårner op over vandets krusninger. Selv om byen nu har mis-tet sin berømte attraktion, gør kanarierne, hvad de altid har gjort. De tilpasser sig den nye situation, og mon ikke de inden længe vil markeds-føre sig som byen, hvor Guds Finger engang pegede mod himlen.

Cenobio de ValerónGran Canarias berømte guanchehuler. Cirka 300 hul-

er er hugget ud i den porøse klippevæg. Hulernes anven-delse er stadig en gåde, dog mener arkæologer at have to bud på, hvad guancherne brugte hulerne til. Enten blev de brugt som forrådskamre eller som små klostre for kvinderne. De fleste historikere hælder dog til teorien om forrådskamre. Der foregår fortsat arkæol-ogiske undersøgelser på stedet, der også er åbent for turister. Det giver en god mulighed for at besøge et

historisk sted og se, hvordan arkæologerne arbejder. Hulekomplekset måler 25 meter gange 30 meter. Inde bag hulerne findes et stort sti- og grottesystem. Der er ikke adgang til grotterne på grund af fare for jordskred.

TerorByen er vel nok Gran Canari-as smukkeste by. Den er by-gget op omkring basilikaen Nuestra Senora, som blev bygget til ære for øens sky-tshelgeninde, Pinjemadon-

naen. Ifølge legenden viste hun sig 8. September 1481, præcis hvor kirken er bygget i dag, og begyndte at udføre mirakler. Mange er stadig overbe-viste om, at hun kan udføre mirakler. Derfor er statuen af hende ofte overøst med gaver fra taknemmelige mennesker, der har troet på hendes guddommelige evn-er. De mange gaver kan ses i en udstilling. Motoriserede køretøjer har ikke adgang til byen, så der

Gran Canaria nord

En hyggelig restaurant i Puerto de las Nieves.

��


�0 �1


De smukke udskæringer er stadig håndlavede.

er fred og ro til at gå en tur i de gamle gader og nyde de smukke huse og plaæer. Hver søndag er der marked i byen.

FirgasØens mineralvandsby. Her er 14 kilder med det re-neste vand. Firmaet Aquas Minerales de Firgas er i dag blandt Spaniens største pro-ducenter af mineralvand og tapper hvert år mere end 100 millioner liter vand. Særligt berømt er mineralvandet med naturligt brus. Boblerne

bliver dannet af vulkansk aktivitet langt nede i under-grunden. Lige uden for Firgas lig-ger Barranco de Madres, Mødrenes Kløft. Tidligere tog mødre deres børn med hertil, så de kunne drikke af van-det. Man mente dengang, at vandet var sundt og helbre-dende for børnene.

GuiaByens fulde navn er Santa Maria de Guia. Byen har fået navnet efter Den Hellige

Maria. I 1700-tallet blev byen slemt plaget af græshop-per, som truede høsten og dermed livsgrundlaget for byens indbyggere. Borgerne samledes og bad til Den Hel-lige Maria og tryglede om hjælp. På forunderlig vis for-svandt græshopperne kort efter, men om det var en guddommelig indgriben, der trådte til for byens borgere, står hen i det uvisse. I byen er man ikke i tvivl om, hvem man skal takke for miraklet i 1700-tallet. Hvert

Der er mange flotte bygninger i Teror, som er øens smukkeste by.

Gran Canaria nord

Nuestra Senora i Teror.


Nuestra Senora i Teror

��


af Pico de las Nieves, da det spanske militær har et kon-trolcenter der.

Cruz de TejedaLandsbyen byder ikke på meget andet end det kors, der markerer Gran Canarias centrum. Korset var oprind-eligt af fyrretræ, men er siden blevet udskiftet med et kors af sten. Der går flere ældre mænd rundt med æsler. Hvis man vil tage et billede af dem, koster det penge.

år i september afholder by-ens indbyggere festivalen La Rama de las Marias, hvor de danser til byens kirke for at ofre frugter til ære for Jomfru Maria. Gran Canarias berømte ost, Queso de Flor eller blom-sterosten, bliver produceret i byen. Osten er lavet på fåremælk tilsat blomsten fra en tidsel.

Pico de las NievesØens højeste punkt med sine

1949 meter. Herfra er der en helt fantastisk udsigt, og på klare dage kan man se helt til Tenerife og Lanzarote. Der er gode vandremuligh-eder i området, og ved top-pen kan man købe forfrisk-ninger. Fra Pico de las Nieves er der udsigt til Roque Nublo, verdens største fritstående basaltsten. Den 80 meter høje sten står som et monu-ment over Gran Canaria og er øens vartegn. Der er ikke adgang til den absolutte top

Roque Nublo, verdens største fritstående basaltsten, som rager 80 meter mod himlen. Den udgør Gran Canarias næsthøjeste punkt med sine 1813 meter.

Korset der markerer øens centrum.

Gran Canaria nord

��

Souvenirbutik i Cruz de Tejeda


Cruz de Tejeda er en landsby langt fra Las Palmas og turistområdernes hektiske tempo.


Selv om det sydlige Gran Canaria er meget tør, sørger kunstvanding for, at der er flotte blomster at se på. I det frodige nord kan man opleve blomster i vejkanten og på marker.

Flora på Gran Canaria

Mange steder på øen afholdes der markeder, og ved henvendelse på sit hotel kan man få at vide, hvor og hvornår de forskellige afholdes.

Hvor De Kanariske Øer har fået navnet fra, er usikkert. Nogle mener, at navnet stammer fra kanariefuglen, men det er nok sandsynligt, at fuglen har sit navn fra øerne. Andre mener, at øernes navn stammer fra de hunde (canus) som var på øen, da spanierne kom. En tredje teori er, at guancherne oprindeligt tilhørte canarii-stammen i marokko.

Forlaget Burkestone

Markeder

Hvor kommer navnet fra?

��


Gran Canaria sydGran Canaria Gran Canaria

Gran Canaria sydLangt de fleste turister bor på den sydlige del af øen, der er bygget op som et kæmpe turistcenter med alt, hvad dertil hører.

For blot et halvt århun-drede siden var der in-

tet for turisterne i syd. Det eneste den sydlige del af øen havde at byde på, var nogle få, søvnige landsbyer og et goldt og tørt landskab. Det har ændret sig drastisk. Siden de første hoteller skød op i tresserne, har den sydlige del af øen udviklet sig til et tur-istmekka. Da turisterne begyndte at få øjnene op for den smukke ø i begyndelsen af tresserne,

var de eneste rigtige byer, om end landsbyer, Arquineguin og Puerto de Mogán. Det store golde sandom-råde ved Maspalomas, som på det tidspunkt ikke var bebygget, var ejet af Grev Alejandro del Castillo de la Vega Grande de Guadalope, i daglig tale Godfather. Han indså, at der var store mu-ligheder i de golde områder i syd, og hans ideer stod fader til det enorme turisteven-tyr, som siden har udviklet

sig omkring Maspalomas og Playa del Inglés. I 1965 åbnede Godfather det første hotel i Playa del In-glés, men det blev ikke nogen umiddelbar succes. Stand-arden var ikke i top, og der var ikke andet end støv og sand, turisterne kunne more sig med. Men Godfather gav ikke op. Han byggede flere hoteller i området, og inden for få år blev det nye feriest-ed det mest populære turist-center på Gran Canaria. Suc-cesen blev godt hjulpet på vej af den forurenede strand ved Las Palmas, som turis-terne flygtede fra. Siden har Godfather forøget sin formue betragteligt, da han fik en aftale i stand, der

gjorde, at han havde eneret til at levere vand til byerne i syd. Op gennem 1970’erne skød det ene hotel op efter det andet i Playa del Inglés. Tydeligvis havde man ikke lært noget af de tidligere problemer i Las Palmas, for byggerierne tog ikke hensyn til områdets bæredygtighed og æstetik. Det var først da turisterne i 1980’erne efter-hånden blev væk, at proble-merne blev åbenlyse for tur-istindustrien. Da indså man, at det ikke var nok med billige hoteller og lange strande. Turisterne ville også bo i pæne omgiv-elser. Siden er der blevet an-lagt mange parker og haver.

Øens to store producenter af drikkevarer. Firgas leverer vandet, mens Tropical leverer den lokale øl.

�0 �1


Playa del InglésGran Canaria Gran Canaria

Playa del InglésFor blot et halvt århundrede var her intet. I dag er det Spaniens mest hektiske ferieby med hundredtusindvis af turister, og antallet stiger hvert eneste år.

Øens absolutte turist-centrum. Her festes 24

timer i døgnet, og de mange hoteller, restauranter og barer tiltrækker festglade og solhungrende turister i hun-dredtusindvis hvert år. Turister der kommer til Playa del Inglés, kommer ikke for at opleve øens historie eller se de smukke monumenter. For intet i byen er mere end et halvt århundrede gammelt. I stedet kommer turisterne til byen for morskaben og de smukke strande, hvor de solhungrende gæster ligger række efter række. Et godt råd, hvis man gerne vil opleve det ægte Gran Ca-naria, selv om man kun er på øen i en uge, er at leje en bil i et par dage og køre ud for at opleve seværdighederne og en anderledes stemning end i Playa del Inglés.

Byen byder på underholdn-ing i alle afskygninger. De store turisthoteller ligger ned til strandpromenaden, men der er efterhånden så mange hoteller i byen, at de ligger på hver eneste gade. Restauranterne tilbyder både spansk og udenlandsk mad, så der er noget for en-hver smag. Der findes en del skandinaviske restauranter i Playa del Inglés. De fleste restauranter bærer dog præg af turisme, og det kan være svært at finde en gourmet- restaurant i området. Inde i byen ligger adskil-lige indkøbscentre, hvor stør-relsen på centrene kan var-iere. Da byen ikke har noget egentligt centrum i form af et torv eller lignende, fungerer indkøbscentrene også som samlingssteder. Indkøbscen-tret Yumbo er det største.

Række efter række ligger de solhungrende turister på stranden i Playa del Inglés.

Byggestilen i turistområderne i syd adskiller sig markant fra den nordlige del af øen.

��



Dunas de Maspalomas er et smukt syn.

Energi

Kanarierne går meget op i alternativ energi. Der er mange vindmøller på øen, som leverer en stor del af strømmen. Gennem de senere år er mange gadelam-per blevet udstyret med solceller, så man både kan få forureningsfri og gratis strøm, samt slippe for at koble dem på elnettet.

Hvis man som turist savner dansk mad, er der flere danske restauranter i både Playa del Inglés og Maspalomas.

��

Playa del Inglés

��


��

MaspalomasGran Canaria Gran Canaria

MaspalomasDet lidt roligere og finere alternativ til Playa del Inglés. Hotellerne er ofte lave bungalows, og trafikken er rolig.

Går man fra Playa del Inglés mod vest inde

i byen, er det svært at se, hvor Playa del Inglés stopper og Maspalomas begynder. Gennem årene er de to byer vokset sammen, men der er alligevel en forskel på dem. Hvor Playa del Inglés er fest og farver 24 timer i døgnet, er udskejelserne lidt mere beherskede i Maspalomas.

Da man i sin tid byggede Maspalomas, var det tænkt som et lidt finere alternatic til Playa del Inglés. Det er da også lykkes i nogen grad at bibeholde den status. Byg-ningerne er ikke så høje og de fleste hoteller består af bungalows i stedet for lej-lighedskomplekser. Larmen er heller ikke så voldsom, og der er flere grønne pladser

og parker. Byens eksistens-grundlag fornægter sig dog ikke. Adskillige gader er opka-ldt efter de store rejsekonger som for eksempel Spies.

Dunas de MaspalomasLangs stranden adskilles Playa del Inglés og Maspalo-mas af en 10 kilometer lang

gigantisk sanddyne. Klit-landskabet dækker 4 km2 og ligner en miniudgave af Sahara. Skulle man få lyst til at ride på kameler, kan det arrangeres ved et af udlejn-ingsbureauerne. Området er meget smukt og i konstant bevægelse, hvor klitterne kan blive op til 12 meter høje. Min-iørkenen er meget populær

Dunas de Maspalomas er et smukt syn.��



Der er gode cykelruter på Gran Canaria. Flere af dem byder på nogle hårde stigninger, og disse er vel markeret på skilte. Der findes også fladere ruter for ryttere, der ikke har lyst til at tage kampen op med de frygtindgydende stignigner, som bjergene byder på.

Cykelruter på Gran Canaria

blandt turisterne, og mange kommer for at nyde solen i de fordybninger, som vinden skaber i sandet. En del af den lille ørken er naturistområde. Det er dog tilladt at bevæge sig rundt i hele området fuldt

påklædt. Man skal ikke snyde sig selv for en gåtur gennem ørkenen eller på kamelryg, da det er en utrolig smuk tur. Det kan dog være anstrengende, især i stegende solskin og 30˚ varme.

Faro 2 centret i Maspalomas. Centret fungerer som cen-trum for området med butikker og restauranter.

Der er mange muligheder for underholdning i Playa del Inglés og Maspalomas for børn i alle aldre.

Maspalomas pariserhjul er god som pejlemærke.

Mange gader er opkaldt efter rejsearrangørerer.

Maspalomas

�0 �1


Gran Canaria Gran CanariaMaspalomas Rejser & historie

I Maspalomas tæt ved stranden, promenaden og ørkenen ligger en naturpark med mange fugle.

Naturpark

�2 �3

Gran Canaria

Gran Canaria har et par glimrende golfbaner. Den bedste ligger mellem Maspalomas og Playa del Inglés i meget smukke omgivelser ved ørkenen.

Maspalomas

Golf

��


��

Puerto RicoGran Canaria Gran Canaria

Puerto RicoPuerto Rico er med sine 340 solskinsdage byen for de mest solhungrende turister. Samtidig fungerer den også som Gran Canarias sejlsportsmekka.

Hvis man vil være sikker på sol og varme, er det her,

det foregår. Puerto Rico har 340 solskinsdage om året, og det regner meget sjældent. WHO har udnævnt området til ideelt for folk med syg-domme, som kræver et varmt og tørt klima. Inden turisternes indtog var området dækket af tomat-plantager. I dag dominerer

hotellerne, restauranterne og barerne. Byen er øens sejlsportsme-kka, og uanset om man er til dybhavsfiskeri, jetski, eller måske en tur med et tremas-ters piratskib, så foregår det her. I havnebassinet dominerer lystbådene efterhånden så meget, at det er svært at få øje på fiskerbådene.

Hotellerne ligger i lag op ad bjergsiden i Puerto Rico. Havet byder på mange oplevelser i Puerto Rico.

��


Puerto de MogánGran Canaria

Puerto de MogánDe hvide huse med malede kanter og de mange blomster giver en atmosfære, der ikke findes andre steder i syd.

Den smukkeste turistby på den sydlige del af øen.

Byen er en af de få oprindel-ige i syd, og den har bevaret en stor del af sin charme. Da her kun er senge til et par tusinde turister, bliver stem-ningen her aldrig lige så hektisk som i de større turist-byer. Byen kaldes også ”lille Venedig” på grund af sine

mange kanaler og smukke broer. Da der ikke er adgang for biler i byen, inviterer den til en dejlig spadseretur i de smalle gader, hvor blomster i alle farver sætter en hyggelig stemning. Man skal heller ikke snyde sig selv for en gåtur rundt om det indbydende hesteskofor-mede havnebassin.

��


�1

Gran CanariaPuerto de Mogán

Gran Canaria

�0


Oplevelser i sydGran Canaria

Oplevelser i sydBlot få kilometer uden for turistområderne ligger spændende oplevelser og venter for hele familien. Både øens historie og nye attraktioner underholder turisterne.

Selv om den sydlige del af øen stort set var ube-

boet for blot et halvt år-hundrede siden, er her no-gle spændende og sjove udflugtsmål for turisterne.

Palmitos ParkFå kilometer nord for Playa del Inglés ligger parken Palmitos. Det er et fuglereservat med eksotiske blomster og 1500 forskellige fulgearter. Desu-

den er der et stort akvaruim og et sommerfuglehus samt optrædende papegøjer. Parken er meget populær blandt turister, og selv om det er lidt dyrt at komme ind, er det alle pengene værd.

Barranco de GuayadequeI kløften Barranco de Guayad-eque ligger en grottelandsby udhugget i klipperne. Kløf-

ten er 20 kilometer lang og fredet. I området er der fun-det adskillige balsamerede guanchemumier, for det var her, på skyggesiden af kløften, at guancherne be-gravede deres døde. Der er et museum i forbin-delse med grottelandsbyen, hvor en del af guanchernes historie bliver fortalt. Der bor stadig mennesker i grottelandsbyen, og de har alle moderne bevemmeligh-eder som el og vand. Det er muligt at gå en tur i den lille

landsby og se, hvordan de lokale bor. Højt oppe i klip-perne er der udhugget huler, hvor de lokale holder geder og høns. Der er en restaurant og en bar udhugget i lands-byen, hvor man kan nyde for-friskninger, ligesom man kan besøge en lille kirke.

Mundi AborigenCirka 5 kilometer nord for Playa del Inglés ligger natur-parken Mundi Aborigen. Omkring 100 dukker i men-neskestørrelse viser, hvordan

Hulerne er blevet udstyret med hegn, så de lokale kan holde geder og høns inde i klippen.

Bjergstier i Barranco de Guayadeque.

�2 �3

Gran CanariaIllustreret Rejseguide

Gran Canaria

Gran Canarias oprindelige folkeslag, guancherne, lev-ede. Området er en 110.000 m² stor naturpark, hvor det er muligt at se, hvordan guancherne spiste, festede, jagede og ikke mindst bal-samerede lig.

Barranco de Fataga1 kilometer nord for Mundi Aborigen kan man holde ind på en lille parkeringsplads. Herfra er der en helt fantas-tisk udsigt ud over Gran Ca-narias svar på Grand Canyon, Barranco de Fataga.

Gran Canarias svar på Grand Canyon.

Oplevelser i syd

Udsigtspunktet Mirador de Balcón.

Gran Canaria

��


BjergruterneGran Canaria

Hvis man gerne vil rundt på øen og se, hvordan

der ser ud uden for sydens turistområder, kan det ske på to måder. Enten via motorve-jen mod Las Palmas eller via de små bjergveje, der kryd-ser øen. Vælger man de små bjergveje, skal man blot være klar over, at det tager noget længere tid end med motor-vejen. Til gengæld får man en fantastisk oplevelse. Vælger man at køre fra Playa del Inglés over Puerto

Rico til Puerto de las Nieves på den nordlige del af øen, kører man langs vestkysten. Her er en god udsigt over havet, og på klare dage kan man se Tenerife. Ved Mirador de Balcón er der et udsigtspunkt, hvorfra der er en god udsigt over kysten og Tenerife. Der står en mobil bar ved udsigt-spunktet, hvor man kan købe forfriskninger. En køretur fra Puerto Rico til Puerto de las Nieves langs den vestlige

kystvej tager cirka 2 timer. I stedet for kystvejen kan man krydse Gran Canaria på tværs ad bjergvejen, der skærer gennem midten af øen. Her får man ikke havud-sigten, til gengæld kommer man gennem flere hyggelige landsbyer samtidig med no-gle meget smukke bjergland-skaber. Det er på denne vej Mundo Aborigen og Gran Canarias Grand Canyon, Barranco de Fataga, ligger. Cirka midt på øen kom-mer man til øens to højeste punkter, Pico de las Nieves (1949 meter) og Roque Nub-

lo (1813 meter). Hvor Pico de las Nieves er en almind-elig bjergtop, adskiller Roque Nublo sig ved at være ver-dens højeste fritstående ba-saltsten. 80 meter rager den i vejret og kan ses fra mange steder midt på øen. Fra Playa del Inglés til Las Palmas tager det cirka 1½ time uden stop. Begge bjergruter har mange flotte scenerier. Flere steder kører man med en 100 meter høj mur, der rager op på den ene side af vejen, mens der knap en meter fra vejkanten på den anden side er en flere hundrede meter stejl skrænt ned mod dalbunden.

BjergruterneDer venter nogle smukke scenerier, hvis man bevæger sig op i bjergene.

��

Gran CanariaIllustreret Rejseguide

BjergruterneGran Canaria Gran Canaria

��


Praktisk infoGran Canaria Gran Canaria

Man kan bestille mod-tagerbetalte samtaler fra Gran Canaria. Det er gratis at ringe op til tlf. 900 99 00 45. Det kan ske fra alle fastnettelefoner. Så sørger telefonselskabet for at spørge modtageren, om de vil betale samtalen.

ElektricitetElektriciteten på Gran Ca-naria er det samme som i Danmark, 220 volt. Der anvendes normale 2-bens stik, men man kan med fordel tage en for-længerledning med et fladt hanstik med. Stik-kontakterne passer ikke til danske runde stik. Er man kommet af sted uden det rigtige stik, er det ofte nemt at låne et i receptio-nen på hotellet, eller man kan købe et i nærmeste supermarked.

PostPræcist som i Danmark smider man blot sit brev eller postkort i postkassen, og så sørger postvæsenet for, at det når frem. Men

man skal dog regne med, at det kan tage op til en uge, inden det når frem til Danmark. Postkontorerne har åbent mandag – fred-ag 8.30 – 13.30 & lørdag 9.30 – 13.00.

PolitiLidt upraktisk har Gran Ca-naria tre forskellige poli-tikorps. De tre korps bærer forskellige uniformer og har forskellige arbejdsop-gaver.

Policia Local bærer blå uniformer. Det er det kom-munale politi, og er plac-eret i de lokale byer. Deres hovedopgaver er at dir-igere trafikken.Tlf. 092

Policia National bærer brune og i nogle tilfælde blå uniformer. Det er stat-spolitiet, som svarer til det danske kriminalpoliti. De findes oftest i byer med mere end 30.000 indbyg-gere.Tlf. 091

Praktisk infoGran Canaria adskiller sig ikke fra andre rejsemål, hvad angår betænksom-hed og omtanke fra turis-terne side. Råd som ikke at have for mange værdier på sig, ikke efterlade værdier i bilen og undgå de mørke parker om natten er i høj grad også gældende på solskinsøen. Men følger man nogle få gode råd, vil man som turist ikke opleve ubehagligheder af nogen art.

PriserDa De Kanariske Øer er frihandelsområde, er pris-erne lavere end i resten af Spanien. En god middag for to personer med en flaske vin kan købes for cirka 250 - 350 kr. En frokost med drikkevar-er for to personer koster cirka 150 kroner.Spriritus er billigt på øen, især de lokale mærker. Den lokale øl, Tropical, kan købes over alt på øen, og

den smager glimrende. Den skal prøves under et besøg til Gran Canaria.

Nyttige telefonnumreNødopkald 112Akut lægehjælp 061Borgeroplysning 010

TelefonDet er ikke noget problem at ringe hjem til Danmark fra Gran Canaria. Fra fast-nettelefoner kan det ske fra hotellerne eller fra de karakteristiske blå telefon-bokse, der findes over det meste af øen. I telefonbok-sene kan der betales med mønter, telefonkort og kreditkort. Landekoden for Gran Canaria er 0034 efterfulgt af et ni-cifret nummer. Der er god mobildæ-kning på øen, men tjek hjemmefra, hvor meget dit telefonselskab tager for mobilopkald fra Gran Canaria.

�0 �1



mørket og stjæle værdier. Vær opmærksom når der er mange mennesker sam-let som i lufthavnen og på markeder. I forvirringen er det nemt for tyvene at sn-uppe værdigenstande. Hvis uheldet er ude, og I bliver udsat for tyveri, skal det anmeldes til det lokale politi. For at forsikringen vil dække stjålne gen-stande, skal man have en politirapport med hjem. Så sørg for at få en kopi. Hvis dit kreditkort bliver stjålet, så sørg for at få det spærret med det samme. Master Card, Visa og Visa Electrón kan spærres på tlf. 915 19 21 00. Hvis du mister passet, kan den danske ambas-sade i Madrid eller kon-sulatet på Tenerife hjælpe med at udstede et midler-tidigt pas. Det kræver dog, at man har meldt passet forsvundet til det lokale politi og har en kopi af rapporten fra politiet.

SportSom alle andre steder i

Spanien er kanarierne vilde med sport. Og der er god mulighed for en aktiv ferie, hvis man er til det.

CykelGran Canaria er et paradis for cyklister, der elsker na-turen. Her er muligheder for lange lige stræk og ikke mindst bakke- og bjerg-kørsel Der er også gode ruter for mountainbike.

LuftsportDer er gode muligheder for alle former for aktiv-iteter i de højere luftlag. De konstante passatvinde giver ideelle muligheder for skydiving, parachuting, hanggliding, paraglidning og flying.

GolfNår vejret er så konstant som på Gran Canaria in-dbyder det til udendørs sportsgrene. Golf er ved at blive en meget stor sport på øen, og der er et par gode baner.

VandsportDer er masser af muligh-eder for at få nogle gode oplevelser på vandet. Jet-

Guardia Civil bærer ol-ivengrønne uniformer. Det er den spanske civilgarde, som også har til opgave at passe på den spanske kongefamilie. På Gran Canaria fungerer de også som trafikbetjente.Tlf. 062

VandKvaliteten af vandet på Gran Canaria er ikke dår-ligt. Men det tilrådes dog at købe drikkevand på flaske. Det er ikke, fordi vandet i hanen fejler no-get, men rørsystemerne, der transporterer vandet til hanen, er ikke altid i lige god stand. Vandet kan uden problemer bruges til bad og til at børste tænder.Isterninger på hoteller og i barer er næsten altid lavet af flaskevand, så det kan nydes med god samvit-tighed. Naturligt flaskevand, sin gas, er mineralvand uden brus. Det er sandsynligvis tappet på øen i Firgas. Flaskevand med kulsyre,

con gas, er mineralvand med bobler. Også dette kommer sandsynligvis fra en af kilderne i Firgas.

TyveriHvor der er turister er der lommetyve. Sådan er det, og sådan vil det altid være. Men man kan tage sine forholdsregler, og med lidt omtanke kan man slippe for ubehagelige overraskelser. Derfor hold altid taske og pung tæt ind til kroppen. Opbevar aldrig pung eller andre værdigenstande i baglom-merne. Lad aldrig værdi-er ligge ubevogtet på stranden, og lad det heller ikke ligge i bilen. Næsten alle hoteller har deponeringsbokse, som man kan leje. Det er en god idé at låse alle værdi-er, som man ikke umiddel-bart skal bruge inde i disse bokse. Sørg altid for at låse døre og vinduer, når I ikke er på hotelværelserne. Husk også at låse om nat-ten når I sover, da tyvene kan snige sig ind i ly af

Praktisk info

�2 �3



del med kreditkort er al-mindeligt, og nogle svin-dlere går udelukkende efter (naive) turister. Skal du nødvendigvis bruge hæveautomaten uden for banken åbningstid, så se godt efter, at automaten ikke er blevet manipuleret med. Skal du bruge dit kort på restauranten, så slip ikke kortet af syne. Bed om at få bragt automaten til bordet eller gå selv med til kassen, hvor du kan se anvendelsen af kortet.

ApotekerHvis du får brug for at købe medicin på Gran Canaria, foregår det på apoteket. Hvis du har brug for re-ceptpligtig medicin, så sørg for at have en recept med fra din egen læge i Danmark.

ForsikringerFra 1. januar 2008 dækker det gule sygesikringsbevis ikke længere de samme områder som tidligere. Så sørg altid for at kontrollere,

at I er dækket ind af enten jeres egne forsikringer el-ler af en rejseforsikring. Hvis I er i tvivl, så spørg hos rejseselskabet.

VaccinationerDet er ikke nødvendigt med vaccinationer for at rejse til Gran Canaria

NarkotikaDer er visse problemer med narkotika på øen, da det er et transitland for Europa. En stor del narko kommer til Gran Canaria for at blive sendt videre til det europæiske fastland. Hvis du får tilbud om at tage mistænkelige pakker med om bord på flyveren, så sig altid nej. Hold dig fra narkotika på øen. Enhver form er forbudt.

BillejeDer findes mange udle-jningsbureauer, og kval-iteten af bilerne er ofte god. Der er gode veje på øen, men hold øje med vejarbejde og husdyr på vejene. Brug af sikkerheds-

ski og vandski findes ved stort set alle turiststrande på øen.

Dykning Der er mange dykkerskoler på Gran Canaria, så det er ikke et problem at komme ud at dykke. Der er rigtig god sigtbarhed, og med en vandtemperatur på 22° hele året, er vandet dejligt at komme i. Der er nogle skibsvrag lokaliseret rundt om øen, som det er muligt at dykke ned til.

FiskeriDybhavsfiskeri og fiskeri efter store fisk foregår i stor stil på Gran Canaria. Hovedsæsonen er fra maj til september. Der kan blandt andet fanges for-skellige arter af Marlin, sværdfisk, tun og hajer. Især i Puerto Rico findes der flere selskaber, der ar-rangerer ture.

HospitalerHospitaler på Gran Ca-naria er symboliseret ved et stort hvidt H på en blå

baggrund. Kvaliteten af hospitalerne på øen er god, helt på linje med Eu-ropæiske standarder.

Rygning1. januar 2006 trådte et omfattende rygeforbud i kraft i Spanien. Det be-tyder, at der er mange of-fentlige steder, hvor det ikke længere er tilladt at ryge. På hoteller og i barer er det op til ledelsen, om der må ryges. Så sørg for at undersøge rygepolitikken, inden du tænder en ciga-ret.Det er ikke tilladt at sælge tobak til personer under 18 år.

BankerBankerne har åbent hverd-age 9.00 – 14.00, lørdag 9.00 – 13.00. Det er muligt at hæve penge på inter-nationale kreditkort og veksle rejsechecks. Pas på med at hæve penge i automaterne ude foran bankerne efter bankens åbningstid. Svin-

Praktisk info

��



sele er obligatorisk, så husk den. Bøder udstedes på stedet, og det kan blive en dyr fornøjelse.

ToldDa De Kanariske Øer er frihandelsområde, skal de regnes som værende uden for EU. Det har be-tydning for, hvor meget toldfrit man må hjemtage fra ferien.

DyrelivDer findes ingen farlige dyr på Gran Canaria. Der findes to flagermusearter, ligesom gekkoer er rigt repræsenteret. Derudover lever kaniner, pindsvin, mus og rotter frit i naturen.Den blå bogfinke findes kun på De Kanariske Øer.

Ambassade, konsulat & turistbureau

Den Danske Ambassade/Embajada de DinamarcaSerrano 26, 7 sal28001 MadridTlf. +34 91 431 84 45

Fax. +34 91 431 91 68E-mail: [email protected]: http://www.ambmadrid.um.dk/da

Dansk konsulat /Consulado Real de Di-namarcaVillalba Hervás 538002 Santa Cruz de Ten-erifeTlf. 922 275 757Mobiltlf. 607 581 517Fax. 922 240 287E-mail: [email protected]: http://www.dakonic.net

Det danske konsulat på Tenerife kan udstede pas.

TuristbureauDet spanske turistbu-reau i DanmarkNy Østergade 34, 11101 København KTlf. +45 33 18 66 38Fax. +45 33 15 83 65E-mail: [email protected]: http://www.spanien-turist.dk

MiniparlørDaglige fraserJa - SiNej - NoVær så venlig - Por favorTak - GraciasVi ses - Hasta LuegoFarvel - AdoisVelbekomme- De nadaHvor er - Donde estaGodmorgen- buenos dias/holaGoddag - HolaGod eftermiddag - Bueno NochesHvordan har de det? - Cómo está ustedHvor - DóndeHvornår - CuándoHvordan - CómoTjener - CamareroStuepige - CamareraJeg taler ikke spansk - No hablo espanolDette er til Dem - Esto es para usted

FærdelstavlerAlto - StopCamino cerrado - Lukket vejCurva peligrosa - Farligt svingDerecha - HøjreDerecho - lige udIzquierdo - VenstreDirrecion unica - EnsrettetNo adelantar - Overhaling forbudtNo estacionar - Parkering forbudtSalida - udgangTrabajos en la Vida - Ve-jarbejdeBarranco - kløft/dalCalle - gadeFaro - FyrtårnMirador - UdsigtspunktPlaya - StrandPlaza - TorvMercado - Marked

Praktisk info

��


Faro de Maspalomas markerer Gran Canarias sydligste punkt og er samtidig øens højeste fyrtårn.

• Praktisk info• Et historisk indblik

• Inspirationen til rejsen• En guide til seværdighederne

• Rigt illustreret med 112 farvebilleder

Forlaget Burkestone’sIllustreret Rejseguide Gran Canaria er:

illustreret rejseguide gran canaria

Documents