indholdsfortegnelse side 1.0 roteori analyser 2 · pdf filenoter jeres observationer i...

1 2. elektroniske udgave. December, 2014.
DANSK FORENING FOR ROSPORT
KLUBTRNERUDDANNELSE Modul A
Indholdsfortegnelse Side
1.0 ROTEORI ANALYSER 2
1.1 Koordinations analyse 7
1.2 Bevgelses analyse 14
1.3 refrings analyse 20
1.4 Analyse af roerens arbejdsstillinger 25
1.5 Kropsbygningens indflydelse p ro-taget 31
1.6 Analyse af bdens reaktioner 35
1.7 Analyse af ro-teknik praktik 39
2.0 ROBEVGELIGHED 45
3.0 MATERIELLETS INDFLYDELSE P RO-TAGET 47
3.1 Skinner/rullebaner 49
3.2 Spndholt 50
3.3 Righjde/svirvelhjde 51
3.4 Svirvelafstand 52
3.5 Smig p rebladet/bagudhldning 54
3.6 Smig p svirvlen/udadhldning 55
3.7 rer og gearing 56
4.0 LFTE- OG BRETEKNIK 62
5.0 ROTEKNIK UNDERVISNINGSMETODIK 69
6.0 ORDFORKLARING 71
Nr du fr mappen, mangler der nogle sider rundt omkring. Dem vil du lbende f udleveret under kurset; da der er lsninger p opgaverne.

KLUBTRNERUDDANNELSE Modul A Kapitel 1.0 Roteori - analyser
3. elektroniske udgave.December, 2014. 2
1.0 ROTEORI - ANALYSER
At forst roteknik Hvis du vil undervise andre i roning, m du stte dig nje ind i roteknikken. Dvs. de bevgelser der bedst muligt pvirker ren uden undigt kraftforbrug, og giver den bedste udnyttelse af afslapningsperioderne. Du m vide, hvordan du undgr pvirkninger, der gr imod bdens bevgelsesretning.
Du m kunne danne dig et klart billede af, hvordan roningen skal se ud. Den frste betingelse herfor er, at du holder dig for je, at vi beskftiger os med en idrt, hvor udveren ikke alene bevger sig i fra start til ml, men for at gre det, ogs bevger sig i forhold til idrtsredskabet (bden).
Momenter Roning bestr af en rkke momenter (faser), som kan beskrives hver for sig; men som kun sammenkdet giver den ensartede rytmiske rkke af bevgelser, der tilsammen bliver det at ro.
Indsatsen Er det hurtige lodrette lft, der bringer rebladet ned i vandet, s der s tidligt som muligt opstr modstand p bladet. Mlet m vre, at indsatsen bliver s kort og prcis som muligt, du m dog tolererer en lidt langsommere indsats, s lnge det drejer sig om helt uvede roere.
Trkket Er en flad vandret bevgelse, hvor man forsger at ge hastigheden
gennem hele vandarbejdet og holde rebladet lige akkurat dkket af vand, nr der trkkes i ren. Nr det ikke er muligt at rkke lngere kommer:
Afviklingen Afviklingen udfres, ved at hnderne trykkes ned og
armene strkkes, samtidig med at ren skives med den indvendige hnd. S snart armene er strakt vippes kroppen fremover i hofteleddet, s hnderne passerer knene og i det jeblik denne stilling er net, slapper man legemligt helt af og gr sig i tankerne klar til nste tag. Nu kommer nemlig hvileperioden:
Fremstrkket En benvnelse der ofte bliver misforstet, for vel strkker man sig noget frem for at f et tag af rimelig lngde, men man krer faktisk ikke frem p sdet. Man bjer benene og trkker fdderne til sig, s bden kan sejle ind under sdet; mens det sker slapper man fortsat af i musklerne, men koncentrerer sig, s man kan tage det nste tag lige netop i det jeblik, man er helt fremme. Derved undgr man, at bden stter sig, dvs. mister fart i overgangen mellem fremstrk og indsats.
Nste tag Den afgrende faktor for, hvornr det nste tag skal sttes ind, er alts simpelt hen, hvor kraftigt der er blevet trukket i det foregende tag; jo hrdere der trkkes i rotaget, desto hurtigere lber bden ind under roerne.
Helhed Nr man ser p roning, vil man naturligvis starte med at se et mandskab ro derudaf i en bd. Man ser en helhed. Hvor begynder man? Hvor slutter man? For at blive klogere p roteknik og for at kunne hjlpe vores nye roere, m man ogs se p

detaljerne under selve rotaget. Roning er helhedsbevgelser hvor der benyttes mange muskler og hvor roerne bevger sig i forhold til bden og omgivelserne. Der er derfor ikke kun n mde at se detaljer i roteknik p. Man m bruge flere metoder og kombinere resultaterne af hver metode, sdan at man ender med at f et helhedsindtryk af roningen.
Analysemetoder Vi vil gennemg flgende analysemetoder:
1.1 Koordinations-analyse
1.2 Bevgelses-analyse
1.3 refrings-analyse
1.4 Analyse af arbejdsstillinger
1.5 Kropsbygningens indflydelse p rotaget
1.6 Analyse af bdens reaktioner

Opgave 1.0.1
P dette ark er der 8 tegninger af roere. Disse skal du klippe ud og lgge i den rkkeflge du synes er rigtig.

Din lsning 1.0.1
Lim figurerne ind p denne side. Placer figurerne i en oval, ligesom rotaget.

Lsning 1.0.1
Du vil f lsningen udleveret af din underviser

KLUBTRNERUDDANNELSE Modul A Kapitel 1.1 Koordinations - analyse
7 4. elektroniske udgave. December 2014
1.1 KOORDINATIONS - ANALYSE
Muskelarbejdet Musklernes opgaver er:
At udfre bevgelser i leddene
At stabilisere leddene
Statisk/dynamisk Musklerne arbejder meget sjldent isoleret, men oftest i grupper, der virker for samme bevgelsesfunktion. Musklerne kan arbejde p to forskellige mder:
Dynamisk (udfrer bevgelser i leddene)
Statisk (uden at der viser sig en bevgelse)
Statisk arbejdende muskler er strkere end dynamisk arbejdende muskler.
Koordination Koordination af musklerne betyder, at der er et effektivt samspil mellem nerve- og muskelsystemet under bevgelsen.
Under ro tagets arbejde (trkket) bruger roeren primrt tre af hovedmuskelgrupperne, nemlig:
Benets muskler (bevgelser i kn- og fodled)
Hoftens og ryggens muskler (bevgelser i hofteled)
Armenes muskler (bevgelser i albue- og knled)
Motorerne Vi vil fremover betegne disse muskelgrupper: motor 1, motor 2, motor 3 (se figur 1.1.1 - 1.1.3).
For at f et effektivt og hensigtsmssigt ro tag, er det vigtigt at disse tre motorer koordineres rigtigt.

Figur 1.1.1 A og B: Motor 1 benets muskler
Figur 1.1.1 A: Venstre ben set bagfra (Kilde: Krop og Trning, E. L. Tybjerg-Pedersen).
Figur 1.1.1 B: Benstrkning (Kilde:Idrttens Trningslre, Eva & Jrn Wulff Helge).

Figur 1.1.2 A og B: Motor 2 hoftens og ryggens muskler.
Figur 1.1.2 A: De lange lige rygstrkkere (Kilde: Idrttens trningslre, Eva og Jrn Wulff Helge).
Figur 1.1.2 B: Sdemusklen (Kilde: DIFs anatomi og fysiologi) .

Figur 1.1.3: Motor 3 armens muskler.
Figur 1.1.3: Armens muskler (Kilde: Krop og Trning, E. L. Tybjerg -Pedersen).
Ud over de nvnte muskler, hvoraf de fleste arbejder dynamisk igennem ro-tagets trk (arbejdet), er der nogle som arbejder statisk.
F.eks. ryggens mange muskler og bugmusklerne (se henholdsvis figur 1.1.2 A og 1.1.4). Disse muskelgrupper skal primrt sttte ryggen under arbejdet (se senere i afsnit 1.4).
Fingrenes muskler arbejder ogs statisk, mens vi trkker i rehndtaget.
Derudover bruges der ogs muskler til andre arbejdsopgaver end lige trkket gennem vandet; f. eks. at strkke og bje hndleddet (se figur 1.1.3) og at strkke frem til indsats.

Figur 1.1.4: Forsidens muskler (Kilde: Krop og trning, E.L. Tybjerg-Pedersen).

Opgave 1.1.1
Tegn tre tidslinjer for hvornr i ro tagets trk (arbejdsfasen) disse tre motorer bruges dynamisk.
Roerens stilling igennem hele trkket er s vidt muligt den samme, som roeren naturligt har stende.
Opgave 1.1.2
Tegn tre tidslinjer for hvornr i fremstrkket (afslapningsfasen) disse tre motorer bruges.

Lsning 1.1.1
Du vil f udleveret lsningen af din underviser
Lsning 1.1.2
Du vil f udleveret lsningen af din underviser

KLUBTRNERUDDANNELSE Modul A Kapitel 1.2 Bevgelses - analyse
14 3. elektroniske udgave. December, 2014.
1.2 BEVGELSES - ANALYSE
Opgave 1.2.1 - A
Tegn en roer som sidder i positionen hvor han/hun er klar til indsatsen. Tegn frst punkterne, derefter linjerne imellem.
Opgave 1.2.1 - B
Tegn en roer som sidder i positionen hvor han/hun er ved at afvikle ro-taget. Tegn frst p

indholdsfortegnelse side 1.0 roteori analyser 2 · pdf filenoter jeres observationer i...

Documents