.dk- EN MÅLGRUPPEANALYSE

Skrevet af:Emma-Catrine Hviid Kristian Lund Morten Møller Nielsen Rylle Maja Sønderstrup

Vejleder:Paul Richard Metelmann

19. dec. 2007

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 5

1.0 PROBLEMFORMULERING 7

1.1 PROBLEMFORMULERING 71.2 BEGREBSAFKLARING 71.3 AFGRÆNSNING 8

2.0 OM INFORMATION.DK 8

2.1 BAGGRUND OM INFORMATION OG INFORMATION.DK 82.2 OPLAGSTAL FOR INFORMATION OG INFORMATION.DK 92.3 GENNEMGANG AF NETAVISEN INFORMATION.DK 9

3.0 DISKUSSION OG TEORI 10

3.1 INFORMATIONSOMKOSTNINGER 103.2 KOMMUNIKATIONSPROCESEN 11

4.0 METODE 13

4.1 KVANTITATIV METODE 134.1.1 FORDELE OG ULEMPER VED KVANTITATIV METODE 144.1.2 STIKPRØVE 154.1.3 MODTAGER INFORMATION 154.1.4 SPØRGESKEMAET 164.1.5 SPØRGSMÅLENE 164.1.6 FEJLKILDER (VALIDITET OG RELIABILITET) 18

4.2 KVALITATIV METODE 184.2.1. TID OG INTERVIEWFORMER 184.2.2 UDVÆLGELSESKRITERIER OG REKRUTTERING 194.2.3 ETIK 194.2.4 INTERVIEWGUIDE 204.2.5 KILDEKRITIK EFTER INTERVIEWET 214.2.6 FEJLKILDER OG VALIDITET 21

5.0 ANALYSER – SPØRGESKEMA OG INTERVIEWS 22

5.1.1 ANALYSEN FORMÅL 225.1.2 DATAGRUNDLAG 235.1.3 BRUGERNE AF INFORMATION.DK 235.1.4 BEGRUNDELSESGRUNDLAG AF BRUGEN AF INFORMATION.DK 235.1.5 SAMMENLIGHED MED GALLUPS UNDERSØGELSE 265.1.6 VALIDITETEN AF VORES UNDERSØGELSE 29

3

5.1.7 DELKONKLUSION 295.2.1 ANALYSETEORI 305.2.2 RESULTATER OG ANALYSE 305.2.3 ANALYSEKONTROL 335.2.4 DELKONKLUSION, KVALITATIV ANALYSE 34

6.0 KONKLUSION 35

7.0 PERSPEKTIVERING 36

BILAG 38

BILAG 1 E-MAILEN 38BILAG 2. FORSKNINGSSPØRGSMÅL TIL INTERVIEW SPØRGSMÅL 38BILAG 3. SPØRGSMÅL TIL SEGMENT B 41BILAG 4 TRANSSKRIBERING; KVALITATIV UNDERSØGELSE. 42BILAG 5 INFORMATION OM DE INTERVIEWEDE. KVALITATIV UNDERSØGELSE 54BILAG 6 SUMMERET FREKVENS 55BLIAG 7 FORMLER FOR KVANTITATIV ANALYSE 56Bilag 8 Lydfiler af kvalitativ interview vedlagt på cd 57

4

Indledning

Hvad ville du svare, hvis du fik spørgsmålet: Hvem tror du læser Dagbladet

Information? Den umiddelbare respons fra folk ville være ”en halv-konservativ

(ikke politisk ment) ældre person med en videregående uddannelse”. Er dette

blot en tese eller er der substans i postulatet?

Og netop denne hypotetiske og fordomsfulde holdning til målgruppen er vi

interesserede i. Derfor har vi valgt at se nærmere på www.Information.dk, som

dagligt har ca. 4.600 unikke besøgende fordelt over 14.000 daglige

sidevisninger i gennemsnit1. En af grundene, til at vi har valgt en netavis, er, at

der på det seneste har været meget røre på avismarkedet efter gratisavisernes

tilbliven og at nogle at de store dagblade begynder at fokusere på deres

netaviser som måske snart vil være deres bærende indtægtskilde. ”Enhver avis

med respekt for sig selv har en netversion”, var en kommentar fra vores

interviewperson webmaster Jens Christoffersen, bilag 2, på information.dk.

Problemfelt

En Gallup-undersøgelse fra 20042 viser, at Informations læsere er flittige netbrugere.

De bruger nettet til arbejde og studier hyppigere end andre avislæsere og befolkningen

som helhed. Informations målsætning med netavisen er primært at servicere deres

abonnenter samt give dem mulighed for at læse online-avisen på udlandsrejser og

kunne deltage i online-debatter. Sekundært mener Information også, at netavisen er en

god måde at markedsføre avisen overfor studerende, som udgør 16,3 %3 af deres

nuværende læserskare. Information har meget fokus på de studerende og har

udarbejdet en specifik strategi for at tiltrække unge læsere, som bl.a. udformer sig i

udarbejdelsen af en ’studiestartavis’, der er en særudgave af Information til nye

studerende.

1 http://www.dagbladetInformation.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=../FremvisningHTML/OmOs/OmFAQ.php2 ibid.3 ibid.

5

Dagbladet Information karakteriserer selv deres forventede målgruppe, som: ”folk,

der kan lide at læse - typisk folk, der studerer eller har gennemført en videregående

uddannelse, og samtidig er der ofte tale om folk, der ikke synes, de store aviser, tv-

nyhederne osv. kommer ned i problemerne - og som gerne vil have en alternativ

dækning4”.

Information har delt nutidens netavisbrugere op i tre grupper, som vist herunder.

Disse tre grupper vil vi arbejde med – og referere til – gennem hele undersøgelsen.

Mens grupperne A og C passer meget godt ind i Informations primære målgruppe,

står gruppe B som de ”ikke-betalende” besøgende lidt udenfor. Da Information har

meget fokus på de studerende, har vi valgt at tolke gruppen B som værende primært

studerende på SU, og som Information håber senere bliver betalende læsere jf.

ovenstående afsnit, hvor Information har tilkendegivet, at information.dk delvis er

lanceret for at tiltrække studerende5. Hjemmesiden er ifølge Information også en

markedsføringskanal, der blandt andet kan bruges til at få nye abonnementer til

papirversionen.

4http://www.dagbladetInformation.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=../FremvisningHTML/OmOs/OmFAQ.php5 Ibid.

6

Netavislæsere

A Folk som er så ivrige for at følge med, at de både bruger de trykte aviser og netaviser som kilder

CFolk der læser deres avis på nettet, fordi de er langt væk hjemmefra

B Folk, som læser deres avis på nettet fordi de ikke har råd til at holde en trykt avis

Information.dk har en speciel struktur i og med, at artikler tilbageholdes 48 timer for

ikke-betalende brugere. Der er tre slags online-læsere: gratisten, login-brugeren og

abonnenten. Gratisten6 kan kun læse særligt udvalgte artikler. Login-brugeren

(gratis) har adgang til at kunne deltage i online-debatten og blogge. Når man først er

oprettet, skal man ikke indtaste sine personlige data igen og får ydermere tilsendt

nyhedsbreve via e-mail. Information har proklameret, at deres arkiv er tilgængeligt for

alle, men ”Dagens leder” og visse andre artikler bliver frigivet for login-brugeren

samt gratisten 48 timer efter publicering. Abonnenten på papirversionen er

automatisk abonnent på netavisen, og har adgang til alle artikler døgnet rundt. På

Politiken.dk eller Berlingske.dk kan man læse artiklerne uden restriktioner.

1.0 Problemformulering

Inden denne undersøgelses påbegyndelse havde gruppen en hypotese om, at

Information aldrig har undersøgt, hvem den reelle målgruppe på Information.dk er, så

de reelt ikke ved, hvem de skal henvende – og målrette sig til.

1.1 Problemformulering

Vi ønsker at undersøge om segment A og segment C virkelig bruger

Information.dk, som Information hævder at de gør og om Information.dk

appellerer til segment B (de studerende) med sin nuværende struktur.

1.2 Begrebsafklaring

I problemformuleringen skriver vi ”…og om Information.dk appellerer til

segment B (de studerende), med sin nuværende struktur.”.

Med nuværende ”struktur”, mener vi:

Hvordan positionerer netavislæsere information.dk i forhold til andre

netaviser?

6 Definition: person, som ikke opretter sig som bruger eller har et abonnement.

7

Passer segmentet Bs brug af Information.dk med Informations opfattelse?

Er det med andre ord attraktivt, at der er fri adgang til at søge i

artikeldatabasen?

Har de artikler, der skal bruges log-in til at læse, højere værdi for netavis-

læserne? Bliver artikler med andre ord læst oftere lige umiddelbart efter

”frigivelse” end senere hen?

Virker den ’åbne’ del af information.dk som en markedsføringskanal, således at

”gratislæser” tegner abonnement på den trykte avis efter endt uddannelse?

1.3 Afgrænsning

Information skriver på deres hjemmeside7, at de har fremhævet de tre grupper, som de kalder

A, B og C, men at der findes flere grupper og at der også kan være sammenfald mellem disse.

Det, at der findes flere grupper af nutidens netavisbrugere end gruppe A, B og C, er vi enige

med Information i, men vælger dog i denne opgave at begrænse os til kun at se på disse tre

grupper. ’Andre grupper’ kunne for eksempel være grupper der ikke læser Information.dk og

en gruppe af netavisbrugere, som altid foretrækker netaviser frem for trykte aviser.

Information har et web 2.0 element kaldet ’Luftskibet’. Dette ligger lige nu i en beta-version

på deres website, så dette vil vi ikke berøre nærmere i denne opgave. Ligeledes vil vi ikke

komme ind på Informations gratisavis pendant ”15:15”, som er en pdf version af netavisen,

der bliver publiceret kl. 15:15.

2.0 Om information.dk

2.1 Baggrund om Information og information.dk

Dagbladet Information er en dansk avis, der oprindeligt var et illegalt blad

(undergrundsblad) under Anden Verdenskrig. Avisen blev grundlagt i sin

nuværende form af Børge Outze den 5. maj 1945 i den nazistiske avis

Fædrelandets tidligere lokaler og trykkeri i Store Kongensgade i København.

7http://www.dagbladetInformation.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=../FremvisningHTML/OmOs/OmFAQ.php

8

Information er ifølge sit forsidehoved uafhængig af partipolitiske og

økonomiske interesser. Avisens grundholdning er, at den befinder sig indenfor

det politiske spektrum centrum-venstre8.

Her tilkendegives det endvidere, at Information skal ved at informere om

begivenheder i Danmark og i udlandet og om disses baggrund og sammenhæng

arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem

mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på

Informations egen arbejdsplads. Ansvarshavende chefredaktør er Palle Weis9.

2.2 Oplagstal for Information og information.dk

Information havde i 2005 et oplag på 21.070, og ifølge Gallup10 har

Information 121.000 læsere dagligt, hvilket svarer til næsten seks læsere pr.

solgt avis.

2.3 Gennemgang af netavisen Information.dkInformations netavis blevet lanceret i 1996, men det nuværende design er nyt. Sitet er

gridbaseret (dvs.baseret påfaste templates). Information kører Open Source med

software-programmet Drupal11. Forsiden er opdelt i tre dele. Øverst er tophistorierne

og dagens debat. Midt i er det øvrige indhold – sektionerne. Nederst finder man

sammenfattende oversigter, kontaktinfo og brugerkalender m.m.

Information nedtoner bevidst den klassiske menu, og har reduceret den til tre punkter:

samfund, kultur og debat. Disse ligger øverst i højre side. Information emneopdeler

ikke artikeldatabasen detaljeret, men vha. ”tags” trækker de en blanding af artikler ud

fra de førnævnte tre hovedlinks. Det er en dynamisk indholdsfortegnelse, der hele

tiden ændrer sig. Af samme årsag ligger den langt nede på siden for ikke at forvirre

folk til at tro, at det er menuen, der er sat alternativt op.

Som nævnt tidligere er der tre slags online-læsere: gratisten, login-brugeren og

abonnenten og gratisten12 .8http://www.dagbladetInformation.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php? pShow=../FremvisningHTML/OmOs/OmHistorie.php9 www.Information.dk10http://www.dagbladetInformation.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=../FremvisningHTML/OmOs/OmFAQ.php11 http://theopensourcenewspaper.org/12 Definition: person, som ikke opretter sig som bruger eller har et abonnement.

9

Tirsdag den 18. december2007

3.0 Diskussion og teori

3.1 Informationsomkostninger

Netavisernes store bekymring og udfordring er, hvordan deres netaviser kan blive en

rentabel forretning. Markedet tilbyder brugeren både gratis avisnetlæsning samt gratis

papiraviser såsom Urban og Metro Expres - det er en hård konkurrence, at skulle gå

mod strømmen af gratisydelser og forlange penge fra brugeren for adgang til indhold.

”Online publishers cannot live on free content alone. It is crystal clear that online

news and content is a tough business right now…” (Webekspert Jacob Nielsen 2001).

Det er nødvendigt at supplere det trykte dagblads indtægt med ydelser fra netavisen.

Dette argument er blevet yderligere understeget af Informations webmaster Jens

Christoffersen, som har udtalt at ”en avisen skal have kerneydelser på nettet”. I løbet

af de sidste 6 år har mange forskellige betalingsforsøg set dagens lys i Danmark

(eJour 2001). Blandt dem kan nævnes FORUM.dk hørende under Søndagsavisen, der

10

tager 100 kr. om måneden for at kunne chatte eller Information.dk, som kræver 49 kr.

per uge, for at man kan læse artiklerne.

En undersøgelse foretager af Forrester Reseach baseret på 32 britiske medier, viser i

sin enkelthed at brugeren ikke vil betale for indholdet (Kruuse, 2001, 50). Flertallet

gav udtryk for, at kvaliteten af stoffet på internettet er lavt og derfor ønsker de ikke at

betale. Men på trods af resultatet af denne undersøgelse mener både Berlingske

Tidende, Information, Politiken og Ingeniøren, at det skal koste penge at bruge deres

ydelser (Kruuse 2001:51).

Og netop denne informationsomkostningfaktor har betydning for læsning af en

netavis. Brugerens besvær ved at få adgang til og bruge et bestemt

’kommunikationsprodukt’ er blandt andet målt i penge og tid (Sepstrup 1994:46).

Selv samme Sepstrups opererer med 3 hoveddele:

1. En grundforståelse af modtageren

2. En grundforståelse af kommunikationsprocessen

3. Væsentlige forhold der påvirker kommunikationsprocessen

3.2 Kommunikationsprocesen

Formålet med dette afsnit er, at introducere de teorier vi har valgt at beskæftige os

med i vores søgen efter relevante parametre for, hvordan målgruppen oplever

information.dk. Endvidere fokuserer på væsentlige forhold, der påvirker

kommunikationsprocessen og dagblades succes på nettet. Nils Ulrik Pedersen inddeler

kommunikationsprocessen i 6 punkter: Avistype, læsertype, formidling, indsats,

forretnigsmodel og startstidspunkt13. Hver faktor bestemmer om en avis har succes

med at tiltrække og opbygge et elektronisk avispublikum.

Sepstrups teori og model for kommunikationsprocessen er en generel analyse af

informationsprocessen. Dog fokuserer vi kun dele af Sepstrups teori med det formål at

kunne sætte konkret fokus på målgruppens adfærd. I Sepstrups termologi kalder han

13http://cfje.dk/cfje/vidbase.nsf/6c3cc6aca3a852d1c12569fa002d6c12/b9eb61db237f30ccc125722e00343a38?OpenDocument

11

inddelingerne for: Social kontekst, Kultur, Identitet og Hverdagsliv. I denne rapport

har vi valgt at flette Pedersens teori med Sepstrups.

Avistype

Der er ingen tvivl om at forskellige avistyper har grundlæggende forskellig grad af

succes på nettet. Store aviser såsom EB.dk14 og Politiken.dk15 ligger klart i toppen

over brugere af deres netavis, hvor lokale netaviser rangerer i bunden af tabellen16.

Identitet

Den demografiske data og alder spiller antageligt også en rolle for graden af succes på

nettet. Peger tendensen mon på, at storbyerne tiltrækker folk som læser meget på

nettet eller er det de små jyske byer som er aktiv hvad angår ’netlæsning’?

Ifølge Sepstrup afhænger den grundantagelse af målgruppens brug af information:

”Det enkelte menneskes mål, behov, forudsætninger og begrænsninger er

udgangspunktet for anvendelse af medierne og deres indhold og hænger sammen med

personens livssituation forstået som erfaringer, psykologiske, sociale og demografiske

karakteristika og af kulturen og de samfundsmæssige ressourcer. (Sepstrup 2006:129)

Formidling

Nettes uendelig muligheder giver også journalistikken et ekstra nøk.

Formidlingsmuligheder spiller en stor rolle for succes på nettet. Gennem de sidste

mange år er trafikken på nettet steget markant; Lige-her-og-nu-nyheder kan læses af

brugeren med det samme samt udvides med direkte dialog i form af blogs, og derved

foregår kommunikationen begge veje, idet målgruppen selv tager aktiv del i selektion

og skabelse af kommunikationen. Web-redaktionerne er blevet den nye form for

interaktivitet. Denne interaktivitet er kommunikationen mellem afsender og modtager,

og kan derfor også opfattes som interaktion, både imellem afsender og modtagere,

men også modtagerne internt imellem. De nye typer for informationstjenester såsom

blog-universet og web 2.0 lægger i højere grad op til brugerens aktive deltagelse i

informationsprocessen. Interaktiviteten er en egenskab ved den digitale platform, der

14 Rangerer som nummer 5 på Foreningen af Danske intermedier15 Rangerer som nummer 12 på Foreningen af Danske intermedier16 http://www.fdim.dk/toplist/get_list.asp?list=site&sorttype=users&dir=desc&usertype=total&periodtype=month&period=10-2007&s_publishment=1&s_users=1&s_visits=1&s_pageviews=1&s_cookies=1&update.x=51&update.y=19

12

lader brugeren øve indflydelse på hvorledes mediet skal og bliver præsenteret.

Brugeren kan selektivt vælge og vrage i sine valg, dog begrænset af systemets struktur

og organisering af informationsindhold. Sepstrup kalder begrebet for Consultation - at

informationen produceres og skabes af afsender, men selekteret af bruger.

Starttidspunkt

Hvornår en netavis kommer på markedet spiller også en rolle om at erobre det

elektroniske publikum. ’First mover’-effekten kan være medbestemmende for

netavisens appel. ’First Mover’ er de uheldige, som kommer først til et umodnet og

uafklaret marked, og som bliver tabere i det lange løb. Derudover findes der ’Second

Mover’, som Timme Bisgaard Munk17 definerer som, ”et allerede etableret marked og

den intense konkurrence”. Også de er sikre tabere, fordi de kommer for sent. Til sidst

findes der ’Fast Second’. Deres timing er perfekt, idet markedet er modent til, at de

store virksomheder har noget at stjæle, men umodent nok til, at de store har fordele af

deres økonomiske balast. Dog skal det hele ses i forhold til kontekst.

4.0 Metode

4.1 Kvantitativ metode

Som skrevet tidligere har Information inddelt netavis-brugere i tre segmenter,

herunder segment A som Information hævder, er ”folk som er så ivrige for at

følge med, at de både bruger de trykte aviser og netaviser som kilder” og

segment C som ifølge Information er ”folk der læser deres avis på nettet, fordi

de er langt væk hjemmefra”.

Vi har valgt at benytte en kvantitativ metode for at undersøge om segment A

og segment C anvender information.dk, som Information antager, at de gør.

Formålet med vores kvantitative undersøgelser er at finde mønstre i

mangfoldigheden” og fokusere på et mindre antal kendetegn hos mange

respondenter18.

17 http://www.kommunikationsforum.dk/Timme-Bisgaard-Munk18 Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 19

13

4.1.1 Fordele og ulemper ved kvantitativ metode

Den kvantitative metodes styrke er overblikket, klare svar til analysebrug, samt

at det er en anerkendt metode i de fleste forskningskredse og hos

beslutningstagere. På den anden side er metodens svaghed reduceret forståelse

(man får kun svar på det, man spørger om), færre nuancer og dybde i svarene

fra undersøgelsen. Endelig skal man være opmærksom på, at tal er

taknemmelige og lette at manipulere, når man tolker dem.

4.1.2 Netanalyse

Når man sammenligner brugen af et online spørgeskema kontra det mere

traditionelle trykte spørgeskema, er der flere markante ulemper og fordele.

Det er klart, at når man vælger at benytte sig af en online

kommunikationsform, så afskærer man helt det segment af respondenter, der

ikke har adgang til Internettet. Netop i vores tilfælde er dette ikke en ulempe,

da det netop er online brugernes motivation, vi ønsker at få bekræftet.

Da vi bruger e-mails, se bilag 1, til at distribuere linket til spørgeskemaet, kan

en anden problematik være spamfiltre, som ofte kan blokere og fjerne mails.

Dette er dog ikke et særligt sandsynligt scenarie i vores tilfælde, da vi har taget

en række forholdsregler netop for at sikre en problemfri afsendelse og

modtagelse. Vi afsender fra danske e-mailadresser og mailservere. Vi bruger

tekst-baserede e-mails (spam er oftest HTMLbaseret), teksten er på dansk og

indeholder ingen trickerord (dvs. kommercielle ord, som spamfiltrene er

særligt opmærksomme på) og sidst, men ikke mindst benytter vi os af

snowball-effekten, hvor modtagerne kender afsenderen.

Men selvom e-mailen kommer igennem til respondenten, er der risiko for, at

den drukner i rækken af andre massesendte mails eller at linket til

spørgeskemaet aldrig bliver åbnet, fordi respondenten frasorterer det ud fra

emne eller teksten i mailen.

Onlinespørgeskemaet har flere fordele – fx har man telefonens hastighed (når

respondenten har klikket send, modtager vi svaret øjeblikkeligt) kombineret

med ”brevets fordel” – at respondenten har tid til at tænke de enkelte

14

spørgsmål igennem, inden han svarer og, at han kan vælge at besvare

spørgeskemaet, når det passer ham bedst.

Vores online spørgeskema benytter sig af interaktivitet, som ikke ville muligt i

et traditionelt spørgeskema. Hvis respondenten svarer, at han ikke kender

information.dk, får han ikke stillet spørgsmål omkring brugen af

information.dk.

Sidst er det distributionsmæssigt meget rentabel at benytte et online

spørgeskema – når spørgeskemaet er sat op og de første snebolde er sendt.

4.1.2 Stikprøve

Hvis det er for dyrt i tid og penge at spørge hele populationen – hvilket det ofte

er – kan man lave en stikprøveundersøgelse. Der findes to typer af stikprøver,

henholdsvis repræsentative stikprøver og ikke-repræsentative stikprøver. Vi

kender vores population, som er brugerne af information.dk, men da vi ikke har

mulighed for at få adgang til dem (det er ikke muligt for os at lave en

undersøgelse på www.information.dk) må vi nøjes med at lave en ikke-

repræsentativ stikprøve, som er defineret ved, ”at udvælgelsen ikke er tilfældig,

og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udvælges, ikke

kendes.”19

Da vi benytter os af ”sneboldsudvægelse” har vi ikke indflydelse på antallet af

respondenter.

4.1.3 Modtager information

Vi gør modtageren opmærksom på, vi er studerende på IT-universitet og

foretager en målgruppeanalyse af Informations side. Vi undlader at informere

modtageren om, at undersøgelsen er anonym, for at bibeholde den personlige

indgangsvinkel i hele E-mailen.

19 (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 27)

15

4.1.4 Spørgeskemaet

Vi indleder spørgeskemaet med at gentage hele informationsteksten fra de afsendte e-

mails. Dette gør vi for at give alle vores respondenter den nødvendige indsigt i hvad

undersøgelsen omhandler, da vi kun kan være sikre på, at dette er inkluderet i det

første led af de udsendte e-mails (dem vi selv har afsendt).

Vi har valgt at formulere spørgsmålene i vores spørgeskema meget enkelt og

begrænset antallet af dem til et minimum, så de sammen med den indledende tekst er

visuelt inden for et enkelt skærmbillede, og dermed har større chance for at blive

udfyldt.

Hovedformålet med vores spørgeskema er at kortlægge:

a) Om brugerne af dagbladet Information også er brugere af information.dk.

b) Om Informations forventning om at deres normale læsere besøger

information.dk:

1) For at få supplement til deres trykte avis (segment A)

2) Når de er ude og rejse (segment C)

er korrekt.

Hvis dette ikke er tilfældet, hvilken begrundelse ligger der så til grund for deres brug

af information.dk?

4.1.5 Spørgsmålene

Hvor ofte læser du dagbladet Information?

Her giver vi respondenten følgende svarmulighederne: Hver dag, Et par gange om ugen, Et

par gange om måneden, Sjældent, Aldrig.

Spørgsmålet skal afdække i hvor høj grad respondenten er læser af dagbladet Information, og

dermed relevant for vores undersøgelse.

Hvor ofte besøger du www.Information.dk?

Her giver vi ligeledes respondenten svarmulighederne: Hver dag, Et par gange om ugen, Et

par gange om måneden, Sjældent, Aldrig

16

Spørgsmålet skal afdække hvorvidt respondenten benytter sig at Informations hjemmeside og

i så fald hvor ofte.

Hvorfor besøger/besøgte du www.information.dk?

Dette spørgsmål bliver kun stillet hvis respondenten har tilkendegivet at han/hun har besøgt

www.information.dk.

Her giver vi respondenten følgende svarmulighederne:

Jeg foretrækker online mediet - Falder respondenten uden for alle segmenter,

ved at foretrække den elektroniske avis frem for den trykte.

Jeg bruger den som supplement til den trykte avis – Passer respondenten ind i

segment A.

Jeg har ikke normalt adgang til den trykte avis – Benytter respondenten sig

ikke af den trykte avis.

Jeg bruger den når jeg er ude og rejse – Passer respondenten ind i segment C.

Andet – Her gives respondenten mulighed for at komme med en alternativ

begrundelse for brugen af Information.dk.

Spørgsmålet skal afdække den nøjagtige begrundelse for brugen af information.dk og

respondenten kan afkrydse flere af svarmulighederne.

Derudover stiller vi spørgsmålene: alder, postnummer og uddannelse – for at kunne

sammenligne vores respondenters fordeling med undersøgelsen af Informations

læsere, som Gallup foretog i 2004.

Skønt de var en del af Gallup undersøgelsen, har vi ikke medtaget spørgsmålene: køn

og interesser – da vi ikke har adgang til den komplette liste over mulige interesser,

som de oprindelige respondenter fik tildelt, samt at fordelingen mellem kønnene i den

oprindelige undersøgelse var ligelig – så den faldt udenfor vores oprindelige

interessefelt. Denne beslutning er dog, set i bagklogskabens lys, ikke gyldigt – da

kønsfordelingen i lige så høj grad som alder, postnummer og uddannelse ville kunne

bruges til sammenligningsgrundlag for vores og Gallups resultat.

Vi giver også respondenten mulighed for at uddybe sine svar i et kommentarfelt.

17

4.1.6 Fejlkilder (Validitet og reliabilitet)

Det er vigtigt, at man sætter det indsamlede data i perspektiv for at kunne vurdere

undersøgelsernes validitet og reliabilitet. Validiteten vurderes ud fra dokumentationen

af de anvendte metoder, som skal være pålidelige og troværdige. Validiteten siger

noget om, hvorvidt man får belyst sit spørgsmål20.

Da vores spørgeskema udsendes af os selv primært til folk i vores egne

bekendtskabskredse, som derpå videresender det til folk i deres bekendtskabskreds, er

der en stor risiko for, at vores respondenter er homogene, og at resultatet derfor ikke

bliver repræsentativt.

Da spørgeskemaet er anonymt, er der en risiko for, at folk ikke svarer ærligt på

spørgsmålene, men da modtageren af spørgeskemaet højst sandsynlig kender

afsenderen, er dette dog ikke et særlig sandsynligt scenarium. Spørgeskemaet gemmer

automatisk respondenternes IP adresse for at kunne udelukke eventuelle genganger

blandt respondenterne.

4.2 Kvalitativ metode

For at undersøge om information.dk appellerer til segment B (de studerende),

med sin nuværende struktur, har vi valgt en kvalitativ metode, herunder

interview med en semistruktureret spørgeguide. Vi har udført tre interviews

med studerende som alle har læst Information.dk.

4.2.1. Tid og interviewformer

Til de kvalitative interview har vi valgt at foretage tre enkeltinterview. Det er

fordelagtigt at benytte sig af enkeltinterviews af følgende årsager. For det første er der

det rent logistiske element med at få samlet de interviewede til en fælles session. For

det andet fordi vi i forbindelse med et interview af denne karakter kan komme ind på

politiske motiver, og det emne for nogle mennesker er ganske prekært. For det tredje

har vi med enkeltvise interview undgået, at den ene interviewperson bliver påvirket af

et svar eller en holdning fra en anden interviewperson.

20 Steiner Kvale, kompendium

18

4.2.2 Udvælgelseskriterier og rekruttering

 Jette Fog skriver i sin bog ”Med samtalen som udgangspunkt” at:

"Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en

kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske

repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den

forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk21."

I vores tilfælde er en typisk repræsentant beskrevet i forklaringen af segment B

- ”Folk, deriblandt studerende, som læser deres avis på nettet – fordi de ikke

har råd til at holde en trykt avis”. Der er således ikke store krav til vores

”typiske” repræsentant, i og med at han/hun kun skal opfylde to krav: at være

studerende og have læst Information.dk.

Udvælgelse

Vores muligheder for at finde interviewpersoner er forholdsvis begrænsede økonomisk

og tidsmæssigt, hvorfor en af vores udvælgelsesmetoder blev snebolds-metoden. Det

vil sige at vi sendte e-mails til folk vi kendte, og bad dem fortælle os om de kendte

nogen, som var studerende og som læste information.dk. På den måde fandt vi tre

personer som opfyldte vores krav.

På den måde kan man sige at udvælgelsen er tilfældigt foretaget, men i og med at vi

alle selv er unge, studerende og bor i Storkøbenhavn, afspejler de interviewede også

dette.

4.2.3 Etik

Anonymitet

Vores interviewpersoner er anonyme over for læserne af denne opgave. Gruppen bag

opgaven kender til deres identitet, men da denne ikke er relevant for læserne, finder vi

det etisk korrekt ikke at oplyse deres identitet. Demografiske oplysninger om de

enkelte findes i bilag 5

21 (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15)

19

For at kunne differentiere interviewpersonerne, vil vi kalde dem hhv. interviewperson

1, 2 og 3

Information af interviewpersonerne

Ved starten af interviewene er interviewpersonerne blevet informeret om

Henholdsvis:

Præsentation af projekt, herunder at vi læser på IT-Universitetet, hvem vi er, hvem

der vil læse rapporten og hvad den skal bruges til.

Roller. Det vil sige, hvilke rolle interview-personerne har i undersøgelsen, men

også hvilke roller interviewerne har i gruppen som skriver rapporten

Formålet med interviewet. Det blev gjort klart for interviewpersonerne, at der

ingen rigtige og forkerte svar, så de behøvede ikke at være bange for at svar

forkert.

Endelig blev der efter hvert interview sagt mange tak for deltagelse og tid og at de

er velkomne til at kontakte os hvis de har yderligere spørgsmål.

4.2.4 Interviewguide

For at få dækket de fem forskningsspørgsmål bilag 3 har vi udarbejdet en

interviewguide. Formålet med en interviewguide er, at sikre, at vi i løbet af

interviewet kommer omkring de emner, der er genstand for selve undersøgelsen.

I interviewguiden arbejdede vi med to niveauer af spørgsmål. Forsknings-

spørgsmålene, som er de spørgsmål, der skal give svar på problemformuleringen og

interviewspørgsmålene, som er de mere detaljerede spørgsmål, vi stillede under selve

interviewet. Vi var opmærksomme på, at interviewspørgsmålene var åbne, dvs. at det

ikke er ”ja/nej” spørgsmål, men tværtimod giver den interviewede mulighed for at

fortælle.

Således giver spørgsmålene en ramme og en retningslinje for at få belyst alle emner i

undersøgelsen.

En oversigt over vores forskningsspørgsmål og deres tilhørende interviewspørgsmål

findes i bilag 3.

Interviewguide er semi-strukturet, der giver plads til, at interviewpersonerne kan

20

bevæge sig ud af en tangent og uddybe deres svar, og som samtidig fungerer som en

huskeseddel for intervieweren.

Udover spørgsmålene i bilag 3 holdt intervieweren nedenstående hovedemner for øje:

Har vi fået svar på, hvordan interviewpersonen ser information.dk i forhold til det

generelle nyhedsbillede?

Har vi fået svar på om, B segmentet gør brug af artiklerne umiddelbart efter

frigivelsen, som Information antager?

Hjælper information.dk med til at gøre studerende til abonnenter efter endt

uddannelse?

Hvilke mangler oplever B segmentet på information.dk, hvis nogle overhovedet?

Det estimeres, at et interviews varighed vil være ca. 10-15 minutter afhængig af den

interviewedes fortællerlyst og interviewerens evne til at fokusere på pointerne i

forskningsspørgsmålene.

4.2.5 Kildekritik efter interviewet

Tre personer er langt fra nok til at give et klart billede af, hvordan situationen er for

segmentet som et hele. Den ene af de tre interviewede var i forvejen abonnent og har

dermed adgang til de funktioner på information.dk som var genstand for en række

spørgsmål, men vi valgte at tage dette interview med i vores betragtning da en række

af spørgsmålene ikke vil være påvirket af dette faktum. Dér, hvor det havde en

betydning, har vi udtaget svarene fra denne interviewperson.

4.2.6 Fejlkilder og validitet

I og med at intervieweren brugte et semistruktureret spørgeskema, giver det friheder til

at intervieweren kan hoppe lidt rundt i rækkefølgen af spørgsmål for at sikre et

flydende kommunikationsflow. Men dette bevirker, at det er svære at transskribere og

være helt sikker på, hvornår den interviewede svarer på hvilket spørgsmål, hvis

spørgsmålene ligner hinanden.

21

Hvis intervieweren føler, at den interviewede allerede har svaret på spørgsmålet

tidligere, vil han måske ikke bede om, at der bliver svaret på spørgsmålet selv om

svaret kan have nuancer i forhold til et tidligere lignende svar.

Intervieweren vil ofte sammenfattende og fortolkende genfortælle, hvad den

interviewede har svaret på tidligere spørgsmål. Det vil sige, at intervieweren nogle

gange under interviewet har samlet op på nogle svar, som den interviewede har givet

tidligere, for eksempel hvis intervieweren og den interviewede har haft en længere

dialog om svaret, så vil intervieweren som regel samle op på svaret således, at han er

sikker på, at de er enige om svaret, som så er blevet forkortet og måske gjort klarere.

Dette giver den interviewede mulighed for at rette op på eventuelle fejltagelser fra

interviewerens side, men på den anden side er der også en fare forbundet med en

genfortælling ved det, at den interviewede måske bedre kan lide genfortællingen på

trods af, at den måske ikke er helt i overensstemmelse med, hvad den interviewede

mente tidligere, og dermed vil intervieweren have en direkte indflydelse på interviewet

og dermed i sidste ende på konklusionen af undersøgelsen.

Undersøgelsen er absolut ikke repræsentativ

Fordi vi kun har interviewet tre personer, er denne undersøgelse ikke repræsentativ,

hvilket vil sige, at vores konklusion kun taler for de tre personers synspunkter.

5.0 Analyser – spørgeskema og interviews

5.1.1 Analysen formål

Det primære formål med denne kvantitative analyse er, at kortlægge hvorvidt

påstanden om, at brugerne af information.dk passer ind i segment A og C. Hvis

dette ikke er tilfældet, vil vi forsøge at afdække hvilke begrundelser der ligger

til grund for brugernes brug af Information.dk.

Vi vil også kigge nærmere baggrundsvariablerne alder, geografisk placering og

uddannelsesniveau, for dermed at kunne sammenligne disse med deres

genparter i Gallups undersøgelse fra 2004.

22

5.1.2 Datagrundlag

I alt har 102 person har udfyldt spørgeskemaet, hvor af de 82 af dem har

tilkendegivet, at de er læsere af Information. Disse 82 respondenter opfatter vi

som brugere af Information og dermed vores population og datagrundlaget for

vores kvantitative analyse. Vi har gennem analysen valgt at inddele vores

respondenter i procent, da dette gør det mere overskuelige for læseren.

5.1.3 Brugerne af Information.dk

Blandt læserne af dagbladet Information er 72 % også brugere af

information.dk. Dette tal inkluderer dog også brugeren, der sjældent besøger

information.dk. I følgende tabel ses besøgshyppigheden, blandt de af vores

respondenter, som bruger information.dk.

Dagligt besøgende 6.8 %

Ugentlig besøgende 17 %

Månedligt besøgende 22.1 %

Sjældnere end månedligt besøgende 54.4 %

5.1.4 Begrundelsesgrundlag af brugen af Information.dk

Respondenterne har kunnet afkrydse en eller flere valgmuligheder for deres

begrundelse for at besøge Information.dk. Kigger vi på de af respondenterne, der

benytter Information.dk, ser fordelingen af deres begrundelser sådan ud:

23

Respondenten foretrækker online mediet. 13.5 %

Respondenten benytter Information.dk som supplement til den trykte avis (segment A). 38.8 %

Respondenten har ikke adgang til den trykte avis. 20.2 %

Respondenten bruger informatino.dk når han/hun er ude og rejse (segment C). 5 %

Respondenten har en anden begrundelse for at bruge Information.dk. 37.1 %

Ud fra dette kan vi konkludere, at vores ikke repræsentative stikprøve viser et markant

anderledes billede end Informations egen opfattelse af, at segmenterne A og C er

hovedvægten af målgruppen.

Segment A viser sig at være den tungeste repræsenterede af alle besvarelser, mens

segment C er meget ringe repræsenteret, og sammen med A står de kun for 43 % af

besvarelserne.

Respondenter der tilhører segment A eller C(kan også tilhøre andre segmenter) 43 %

Respondenter der ikke tilhører segment A og C 57 %

24

De resterende 57 % af information.dk brugernes besvarelser ser sådan ud:

Foretrækker det online medie 16 %

Har ikke adgang til den trykte udgave 32 %

Nysgerrighed 9.6 %

Arbejde / studiebrug / baggrundsstof 12.8 %

Tilfældigt / via hjemmesider 9.6 %

Andet / ubegrundet 19.2 %

Tabellen viser, at der blandt information.dks brugere befinder sig folk, der

foretrækker at læse deres avis på Internettet frem for den trykte avis. Kigger vi

nærmere på denne gruppes besøgshyppighed, får vi disse tal:

Daglig besøgende 25 %

Ugentlig besøgende 50 %

Sjældnere end månedlig besøgende 25 %

Alders-, uddannelses- og bopælsspredningen i denne gruppe er stemmer overens med

resten af populationen. Holder vi dette op mod, at der, af vores respondenter generelt,

kun er 23.8 % der besøger information.dk ugentligt eller oftere – er denne gruppe

interessant. Disse brugere er altså meget hyppigere besøgende end gennemsnittet, og

de er modsætningen til segment A, der bruger information.dk, som supplement til den

trykte avis.

Yderligere kan vi konstatere, at der er en gruppe af brugerne, som ikke har adgang til

den trykte avis. Et nærmere kig på denne gruppe viser, at dens brugere hverken er

25

hyppige læsere af den trykte avis eller af information.dk, og derfor ikke interessante

for vores opgave.

5.1.5 Sammenlighed med Gallups undersøgelse

For at få et klarere indblik i om stikprøven afspejler Gallups undersøgelse,

sammenligner vi respondenters baggrundsvariabler: alder, bopæl og

uddannelsesniveau.

5.1.5.1 Læsernes alder

Vores observationer inddeler vi i intervaller. Disse intervaller er nøje udvalgt, idet vi

direkte kan sammenligne resultaterne med Gallupundersøgelsen. Ud fra vores

undersøgelse er vi nået frem til følgende:

Alder x Fordeling Intervalmidtpunkt m Antal læsere h Interval frekvens f Sum. frekvens

[12-19] 1.2 % 15.5 1 0,012 0.012

[20-29] 23.1 % 24.5 17 0,207 0.219

[30-39] 34.1 % 34.5 28 0,341 0.560

[40-49] 31.7 % 44.5 26 0,317 0.877

[50-59] 9.8 % 54.5 8 0,098 0.975

[60-69] 2.4 % 64.5 2 0,024 0.999

¯x = 38 år 100% n=82 1

Formlerne til udregninger anvendt i ovenstående tabel findes i bilag 7.

Ud fra den summerede frekvenskurve, bilag 6, er det tydeligt at se, hvor stigningen er

mest markant. Det er netop i intervallerne [20-29], [30-39] og [40-49]. Hvis man

sammenligner disse tal med Gallupundersøgelsen, er differencen fra førnævnte

intervaller anderledes (se nedenstående tabel). Vores vurdering er, at eftersom vi har

benyttet os af sneboldmetoden, har vi henvendt os til den aldersgruppe vi selv tilhører,

nemlig [28-40], og netop derfor kan forklaringen være at overvægten af vores læsere

befinder sig heri.

Medianen er en stabil værdi, som angiver stikprøvens gennemsnit – 38 år. Dog kan

gennemsnittet i visse tilfælde være problematisk vedrørende intervaldeling, da det kan

26

være sensitivt overfor ekstreme værdier. I vores analyse, har dette heldigvis ikke

været tilfældet.

Alder x Gallups undersøgelse Vores undersøgelse

[12-19] 6 % 1.2 %

[20-29] 13 % 23.1 %

[30-39] 17 % 34.1 %

[40-49] 18 % 31.7 %

[50-59] 26 % 9.8 %

[60-69] 13 % 2.4 %

Når man sammenligner de to sæt data, kan der være andre problemer bl.a. størrelsen

af stikprøverne. Vi ved fra vores undersøgelse, hvor stor stikprøven er, men hvor stor

Gallups stikprøve er vides ikke.

Hvis man kigger nøgternt på Gallup tallene, springer intervallerne [50-59] og [60-69]

i øjnene. Webmaster Jens Christoffersen har formuleret, at deres læserskare er i den

tunge del af aldersvægten, hvilket harmonerer dårligt med tallene fra vores

undersøgelse. Vi kan konkludere, at med vores stikprøve har spredningen på alder

ikke være tilstrækkelig, hvilket har givet en skævhed i forhold til

Gallupundersøgelsen.

Ydermere har vi har kigget nærmere på nedre fraktil, median og øvre fraktil. Disse

bestemmer spredningen, som har betydning for hvilken type af fordeling vi taler om

samt hvordan det påvirker vores konklusion om validitet. Vores fordeling har en højre

skævhed, hvilket igen skyldes sneboldmetoden. Altså en overvægt af læsere i den

førnævnte aldersgruppe, hvilket kan give et skævt billede af information.dks læsere.

27

5.1.5.2 Læsernes bopæl

Når vi sammenligner vores respondenters bopæl med respondenterne fra Gallups

undersøgelse får vi nedenstående tabel:

Læsernes bopæl Vores antal læsere Vores undersøgelse Gallup

København og Frederiksberg 50 61 % 36 %

Sjælland eksklusiv. København 20 24.3 % 22 %

Fyn og øerne 5 6.1 % 6 %

Sydjylland 0 0 % 3 %

Vestjylland 0 0 % 5 %

Østjylland 5 6.1 % 19 %

Nordjylland 2 2.4 % 8 %

Igen ser vi at vores respondenter i langt højere grad er geografisk koncentreret

omkring Københavnsområdet.

5.1.5.3 Læsernes uddannelsesniveau

Fra Gallups undersøgelse har vi ikke en præcis fordeling af læsernes

uddannelsesniveau men blot et tal, der viser at 60 % af læserne af Information er

højtuddannede. I nedenstående tabel lister vi vores respondenters uddannelsesniveau.

Læsernes udannelse Vores undersøgelseGrundskole 0 %Gymnasial 6 %Faglært 1.2 %Kort videregående 8.5 %Mellemlang videregående 23.1 %Lang videregående 60.9 %

Vi har forgæves forsøgt at finde ud af om Gallup med højtuddannet mener, at

personen har gennemført en lang videregående uddannelse.. Hvis dette er tilfældet,

må man sige, at på dette punkt er der stor sammenlignelighed mellem vores og

Gallups undersøgelse. Under alle omstændigheder kan vi ud fra vores stikprøve

konkludere, at Information har ret i deres påstand om, at deres læsere er

veluddannede.

28

5.1.6 Validiteten af vores undersøgelse

Den store forskel mellem vores undersøgelse og Gallups er, at vi primært taget

udgangspunkt i vores bekendtskaber i første led af udsendelsen (dem vi selv

udsendte), en risikoen for høj homogenitet. Det er naturligt, at størstedelen af vores

bekendtskaber oftest vil være placeret i samme del af landet som os selv og i hvis grad

dele andre ligheder som uddannelsesniveau og aldersklasse. Dette kan forklare,

hvorfor størstedelen af vores respondenter har bopæl i Københavnsområdet, og at

aldersfordelingen er mere centeret i vores undersøgelse end i Gallups. Et andet

problem kan være, at vores datagrundlag kun er 82 respondenter.

5.1.7 Delkonklusion

Ud fra vores respondenter kan vi konkludere, at selvom information.dk er blevet

besøgt af 72 af brugerne af Information – så er det kun 6.8 % af de besøgende som

besøger siden dagligt.

I henhold til stikprøven kan vi konkludere, at Informations forventning, om at

segment A er blandt de primære brugere af information.dk, er korrekt, da 28 % af

vores respondenter bruger information.dk som supplement til den trykte avis.

Derimod er segment C kun ringe repræsentere, da kun 3.7 % af vores respondenter

bruger information.dk i forbindelse med at de er ude at rejse.

Af de resterende 57 % af respondenterne der bruger information.dk, er en af

begrundelser, at respondenten foretrækker online mediet. Denne gruppe er, i forhold

til vores stikprøve generelt, hyppigere besøgende på Information.dk.

29

5.2 Kvalitativ undersøgelse, analyse og resultater

5.2.1 Analyseteori

Vi anvender Kvales ad-hoc metode i gennem denne analyse, hvilket vil sige, at vi både

anvender meningskondensering og meningsfortolkning, da ad-hoc metoden giver

mulighed for at bruge relevante elementer fra andre metoder.

Ved en meningskondensering foretager vi (i vores tilfælde er vi flere om at foretage

analysen) en efterbehandling af interviewet, hvorigennem essensen af

interviewet/interviewene sammenfattes i en række korte og koncise formuleringer. Vi

har vedlagt en cd og en transskribering af de essentielle passager af de enkelte

interview (se bilag 3).

I meningsfortolkningen foretager vi en reel fortolkning af de udsagn, de interviewede

har givet i løbet af interviewet. Det kan sammenlignes med en kritiker, der fortolker

betydningen af en film eller et skuespil22. I modsætning til meningskondensering, hvor

udsagn sammenfattes og meningskategorisering, hvor ting lægges i kasser, går vi i

denne analysemetode dybere og leder efter sammenhænge.

Som Kvale udtrykker det; ”I modsætning til tekstreduktionsteknikkerne ved

kategorisering og kondensering, er fortolkninger tilbøjelige til at føre til

tekstudvidelse…”. Dette er også tilfældet i vores projekt.

5.2.2 Resultater og analyse

Vi ønsker at finde ud af hvordan studerende positionerer information.dk i forhold til

andre netaviser. Til dette kan vi på baggrund af vores interview konstatere, at

information.dk for ingen af vores interviewede er den primære nyhedskilde.

Den ene af de interviewede henter primært nyheder i de trykte medier og herunder

Information. I2 fortæller”… mine morgenaviser, Information og Politikken (trykte

aviser) hver morgen…”, mens en af de to andre primært henter sine nyheder på

Internettet. Den tredje anvender primært radio og primært P1 ”Jeg hører meget radio

og meget P1” (I1).

Bilag 4 indeholder transskriberingen af de tre interview.

Når de interviewede læser netaviser, er det primære formål ikke at læse artikler og

baggrundsstof, men overskrifter; ”Mange gange er det bare nyhedsstof, hvor man lige

22 Kvale, kompendiet

30

skal ha’ overskrifterne” (I1). Endvidere bruger I2 nyhedsfeeds, der er generet på

Google, og som samler artikler fra alle de store dagblade, herunder Information.dk.

Med hensyn til hvad de interviewede læser om på netaviser, er det for den enes

vedkommende politik og samfundsrelaterede emner. Adspurgt om hvordan

Information.dk ligger i fht andre netaviser svarer I3 ”Hjemmesiden er jeg ikke så vild

med – den er ret lukket, man skal abonnere for at komme ind til de fleste historier.”

Dette viser en manglende indsigt i strukturen af information.dk.

I1 nævner specifikt Information.dk som kilde, når han ønsker at uddybe et emne, der

er blevet behandlet i radioen; ”… hvis man hører om et eller andet spændende på P1

eller sådan noget, som man synes, man vil ha’ uddybet, så bliver det som regel

politiken eller Information (Læs: netaviserne)”

For at finde ud af information.dk med sin nuværende form og struktur passer til

segment Bs brugsmønster, har vi spurgt til segmentets brug af information.dk Dvs. Er

det attraktivt, at der er fri adgang til at søge i artikeldatabasen?

Til dette spørgsmål svarer de interviewede som følgende: To af de interviewede havde

ikke lagt mærke til, at det er umuligt at læse artikler, der er mindre end 48 timer gamle

i forhold til den trykte udgave på netavis udgaven af Information. De var ikke eksplicit

klar over, at de artikler de læste tidligere havde været låst. For den enes vedkommende

skyldes det, at hun er abonnent på avisen og dermed kan logge ind på information.dks

”begrænsede adgang” dele og for den andens vedkommende gjaldt det, at han

simpelthen ikke var klar over, at den funktionalitet var til stede på Information.dk. Den

tredje interviewede læser artiklerne på nettet, men har ikke noget decideret ønske om

eller behov for at kunne få hurtigere adgang til artiklerne.

Indtrykket, vi sidder tilbage med, er, at det ikke er artiklernes nyhedsværdi, der er

afgørende for om de bliver læst eller ej. Som svar på om han læser artikler, når de

bliver frigivet svarer I1 ”Ikke direkte, men hvis jeg ser en overskrift i et læserbrev, som

de også publicerer, som også har været i avisen. Hvis jeg synes, det ser spændende ud,

så kigger jeg på det. Det er ikke sådan, at jeg går ind og siger, at jeg gerne vil se

lederen for i forgårs” altså står I1 ikke på spring for at læse artikler lige så snart de

bliver frigivet. Netop fordi artiklerne læses for deres baggrundsværdi og ikke for deres

breaking news værdi, er 48 timers ventetiden ikke et issue for I1 – og dermed er det

ikke relevant for den interviewede at betale de 49 kr. om ugen for adgangen. For en

31

anden af de interviewede var det heller ikke relevant at betale de 49 kr., da avisen i sin

trykte form er gratis tilgængelig på hans skole/studiested.

”Nej, jeg kan læse den gratis på skolen, og jeg gider ikke betale for netaviser. Jeg vil

hellere have et trykt produkt”(I3). Generelt mener alle interviewpersonerne, at

grundighed og seriøsitet er kendetegnende for Information.dk.

Som opfølgning på ovenstående overordnet spørgsmål spørger vi ind til om de artikler

der skal bruges log-in til at læse, har højere værdi for netavis-læserne? Dvs. bliver

artikler læst oftere lige umiddelbart efter ”frigivelse” end senere hen?

To af interview personerne svarer meget tydeligt på dette spørgsmål og de er enige

om, at det ikke er relevant at læse artiklerne umiddelbart efter frigivelse. I1 siger helt

klart: ”Det er ikke artiklens nyhedsværdi, der er det relevante for om de bliver læst

eller ej.” Og I2 siger:

”Jeg ved ikke hvornår de (læs: artiklerne) er kommet på – jeg læser dem når jeg

kommer derind. … jeg kigger ikke efter hvornår artiklerne er skrevet, det er ikke så

relevant for mig. Det er ikke nyhederne jeg kommer der ind for – det er mere de

dybdegående artikler – og det er det jeg synes er godt ved Information”.

Ifølge vores interviewpersoner er artiklernes nyhedsværdi ikke noget de prioriterer

højt, når de går ind på Information.dk og læser artikler.

Der tegner sig et billede af, at vores interview-personer går ind på Information.dk for

at læse de artikler de finder interessante. – De lægger ikke mærke til hvornår artiklerne

er skrevet (altså lægger vægt på nyhedsværdien i artiklerne) og de giver udtryk for, at

de heller ikke bruger artikeldatabasen, altså gør brug af muligheden for at søge i, og

læse gamle artikler. Til spørgsmålet ”Har du brugt artikel databasen?”

får vi henholdsvis svarene, ”Aldrig” og ”Jeg vidste ikke det var muligt”. (Svar fra I2

er ikke gyldigt!)

Spørgsmålet ”I hvilket omfang er din brug af artikeldatabasen studie- eller

privatorienteret?” er dog stillet til interview-personerne i deres egenskab som

studerende, men to af svarene viser at de heller ikke i privat øjemed bruger

Informations.dk artikeldatabase.

32

Virker den ’åbne’ del af Information.dk som en markedsføringskanal? Altså; Bliver

”gratislæsere” til abonnenter af den trykte avis efter endt

Som baggrundsinformation mener vi, at det er væsentligt at nævne, at I2 allerede er

abonnent af Information, dvs. den trykte udgave. I2s svar er derfor ikke taget med i

den videre analyse af dette punkt. Hos I1 og I3, viser det sig at I1 har været abonnent

på den trykte avis et par gange allerede og at I3 en gang i mellem køber den trykte

avis.

Til det meget direkte spørgsmål ”Kan det tænkes, at du bliver abonnent af

Information i fremtiden?” Svarer I1 ” Det kunne jeg godt finde på.” og I3 ”Ja, det

kan det sagtens”.

Men de er også enige om at Information.dk ikke er årsagen til, at de sandsynligvis

bliver abonnenter i fremtiden. Dog svarer I1 at Information.dk ikke har haft nogen

’direkte’ indflydelse på det, hvorefter vi vælger, at tolke dette svar som at

information.dk kan have haft en indirekte indflydelse på svaret. I3 svarer at

information.dk overhovedet ikke har haft indflydelse på svaret, men at det

udelukkende er avisens indhold der får ham til at svare, at det sagtens kan være, at han

vil abonnere på avisen i fremtiden.

I og med at 16,3 % af Informations læsere er studerende, ønsker vi at finde ud af, om

det er tilbuddet på prisen der påvirker deres valg af avis. I1 mener at det er en vigtig

faktor, da der ikke er råd til meget som studerende, hvorimod I3 mener, at tilbuddene

ikke spiller ind i hans valg af avis.

5.2.3 Analysekontrol

Kvale introducerer ligeledes et begreb Analysekontrol, som bl.a. handler om at tage

hensyn til at interviewrapportlæseren muligvis ikke har adgang til hele den mængde af

data, der ligger til grund for rapportens konklusioner.

I vores projekt har vi været flere om at foretage analysen af de kvalitative interview og

dermed kan vi tillade os at sige, at vi som analysekontrol anvender en tillempet udgave

af Kvales ”anvendelse af flere fortolkere”. Den er tillempet, fordi vi udarbejder

analysen sammen og foretager de relevante diskussioner undervejs. Vi giver ikke

33

udtryk for vores eventuelle initielle uenigheder i projektet, men udelukkende vores

konklusioner, som er konsensusdrevne.

5.2.4 Delkonklusion, kvalitativ analyse

Vi har stillet spørgsmålet om Information.dk appellerer til segment B (de studerende),

med sin nuværende form herunder struktur og forretningsmodel.

På spørgsmålet om Information.dk appellerer til de studerende, kan vi svare; at det

gør den ikke – i det mindste ikke i deres egenskab som studerende. Men som

samfundsinteresserede borgere, bruger de Information.dk hvilket viser at den

appellerer til dem.

Ikke så overraskende viser vores undersøgelse endvidere, at ingen af de interviewede

personer kender til gratist-, log-in- og abonnent-strukturen, som Information.dk

opererer med i dag. Det må siges, at Informations strategi om at ”udelukke” ikke-

abonnenter fra væsentlige artikler i 48 timer, i den grad slår fejl, bl.a. fordi ingen af

vores interviewpersoner har fundet ud af, at de på den ene side er begrænset fra de

nyeste artikler i 48 timer og på den anden siden har adgang til hele Informations

artikeldatabase efter 48 timer.

Det fremgår, at grunden til at de studerende ikke har fundet ud af, at de er begrænset

fra væsentlige artikler er, at nyhedsværdien i de artikler som er holdt tilbage, ikke er

af betydning – dvs. at de ikke er nyhedsstof, som gradvist taber værdi jo længere der

går, fra de er skrevet til de bliver læst.

34

6.0 Konklusion

På baggrund af vores analyser kan vi sammenfattende konkludere, at segment

A anvender information.dk i overensstemmelse med Informations definition af

segmentet.

I vores undersøgelse af segment B, kan vi konkludere, at information.dk ikke

appellerer til segmentet i deres egenskab af, at være studerende. Det viser sig,

at de ikke har kendskab til hvordan strukturen er i.e. åben artikeldatabase og

tilbageholdning af visse artikler. Mht. om information.dk virker som

’markedsføringskanal’ viser analysen at netavisen ikke har nogen direkte

indflydelse på at de interviewede sandsynligvis bliver abonnenter at den trykte

avis senere.

Hvad angår segment C, som Information har valgt at ligestille med de andre

segmenter og dermed have forholdsvis stor fokus på, viser vores analyse at blot

3.7 % af vores stikprøve tilhører denne gruppe dvs. abonnenter som læser

information.dk når de er ude at rejse. Der kan stilles spørgsmål ved, om dette

segment bør figurerer som et selvstændigt segment i deres egen kortlægning af

netavislæsere.

Efter udsagn fra Informations webmaster Jens Christoffersen ved vi, at

Information ikke har fortaget en analyse af information.dks målgruppen. Til

trods for vores analyse ikke er repræsentativ, giver dette dog en indikation af

fordelingen af læserne i segment A og C samt hvordan information.dk

appellerer til segment B.

35

7.0 Perspektivering

Denne rapport åbner op for en masse spændende diskussionsemner bl.a mener vi at

følgende emner er relevante at se nærmere på i forlængelse af rapporten.

Er Informations syn på netavis-brugere og på nyhedsformidling på nettet forældet? -

Eller er Information bare realistiske m.h.t. hvad en netavis kan bidrage til i forhold til

deres læsere og forretningen Information?

Har Information valgt en gennemtænk positioneringsstrategi i forhold til deres

netavis, f.eks. at de ikke lefler for brugerne, og derved formodentlig forstærker

’brandet’ Information, som værende avisen der bringer, hvad DEN mener, er relevant

stof for læserne og ikke omvendt?

Bliver den troværdighed, som alle trykte aviser nærer i større eller mindre grad

afspejlet i netavis?

36

Litteraturliste

Fog, Jette (1994):Med samtalen som udgangspunkt: Danmark, Akademisk Forlag,

Jørgensen, Paul (1998): Måske-læserne: Dagbladets muligheder i mediekonkurrencen,

Danmark: Roskilde Universitetscenters Trykkeri

Jørgensen, Paul, Larsen, Elisabeth ((1998): Måske-læserne: Bilag Danmark: Roskilde

Universitetscenters Trykkeri

Halkier, Bente (2002): Fokusgrupper, Danmark: Roskilde Universitetsforlag

Septrup, Preben (2002): Tilrettelæggelse af Information, Gylling: Narayana Press

Undervisningsministeriet (2007): Matematisk formelsamling, Danmark:

Undervisningsministeriet

Materialer fra wwwhttp://cfje.dk/cfje/vidbase.nsf/6c3cc6aca3a852d1c12569fa002d6c12/

b9eb61db237f30ccc125722e00343a38?OpenDocument

http://www.fdim.dk/toplist/get_list.asp?

list=site&sorttype=users&dir=desc&usertype=total&periodtype=month&period=10-

2007&s_publishment=1&s_users=1&s_visits=1&s_pageviews=1&s_cookies=1&upd

ate.x=51&update.y=19

http://www.kommunikationsforum.dk/Timme-Bisgaard-Munk

http://www.Information.dk

37

Bilag

Bilag 1 E-mailen

Emnet i e-mailen er som udgangspunkt (kan ændres af den enkelte afsender):

dagbladet Information – for at sende et tydeligt signal til modtageren, at denne mail

omhandler dagbladet Information, og dermed frasortere eventuelle uegnede

respondenter.

Teksten i E-mailen til vores adressater lyder:

Kære venner

Som et led i vores studie hos IT-universitet foretager vi en

målgruppeanalyse af dagbladets Informations nye hjemmeside.

Vi ville blive meget glade hvis du vil svare på et par hurtige spørgsmål:

http://www.papersorganizer.com/itu/survey

På forhånd tak, de bedste hilsner

Emma Catrine, Rylle, Morten og Kristian

Bilag 2. Forskningsspørgsmål til interview spørgsmål

Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål

Hvorfor er Information gået digitalt? Hvad er jeres

formål for

netavisen?

Hvad er målet for

netavisen?

38

Hvor mange læser

netavisen dagligt?

Hvem er Informations målgruppe?

Hvem er den

primære

målgruppe?

Hvem henvender

netavisen sig til?

Er den tænkte

målgruppe på

papiravisen også

den reelle

netbrugerlæser?

Hvilke fordele har en internetbruger?

Har I taget højde

for mennesker

med handicaps

(svagtseende

m.m.)?

Hvad er fordelen

ved at være logget

ind som bruger

(ikke abonnent)?

Hvem er den

designet for eller

til?

Hvad interesserer jeres læsere sig for? Hvilken respons

får i fra jeres

39

brugere?

Har I lavet

brugertest?

40

Bilag 3. Spørgsmål til segment b

Forskningsspørgsmål InterviewspørgsmålHvordan ligger Information.dk i fht andre nyhedsformidlere?

Hvad er din primære nyhedskilde?I hvilket omfang læser du trykte aviser i hverdagen?Har de tilbud, der er til studerende nogen indflydelse på dit valg?Hvis du læser netavis, hvad er det primære formål, når du klikker ind på siden?Hvilke emner læser du om på netaviser?

Passer B segmentets brug af Information.dk med Informations opfattelse?

Du er studerende. Hvilken type uddannelser er du i gang med? (kortere, mellemlang eller lang videregående)Hvilken sektion af Information.dk anvender du oftest?Hvad tiltrækker dig ved den sektion?Hvad får du fra Information.dk som andre netaviser ikke kan give dig?Artikler der har været i avisen, kan læses gratis på Information.dk efter 48. I hvilket omfang gør du brug af det tilbud?Hvorfor læser du Information på nettet? Er det din primære netavis?Hvilke emner læser du om på Information.dk

Bliver artikler læst oftere lige umiddelbart efter ”frigivelse” end senere hen?

Læser du nye artikler i databasen/kataloget lige så snart de kommer?I hvilket omfang er din brug af artikeldatabasen studie- eller privatorienteret?Hvor ofte søger du Information i artikeldatabasen?

Bliver ”gratislæsere” til abonnenter af den trykte avis efter endt uddannelse?

Har du tænkt på at blive abonnent af Information i fremtiden?Har Information.dk haft nogen indflydelse på de tanker?

Hvordan kan hjemmesiden tilpasses B segmentet?

Hvad kunne du tænke dig at se på Information.dk?Hvad har du brug for, for at Information kan opfylde dine behovHvad kan Information.dk gøre for at få dig til at abonnere på den trykte avis i fremtiden? Hvordan appellerer avisen til dig?Hvordan kan Information gøre mere for studerende på netavisen?

41

Bilag 4 Transskribering; kvalitativ undersøgelse.

1. Hvordan ligger Information.dk i forhold til andre Informationsformidlere?

1a Hvad er din primære nyhedskilde?

Svar interviewperson 1

Jeg hører meget radio og meget P1. Engang imellem nogle aviser, men det er

sjældent. Ser ikke meget fjernsyn, men det hænder at jeg ser nyhederne på

nettet.

Svar interviewperson 2

Mine morgenaviser, Information og politikken (trykte aviser) hver morgen.

Sekundært internettet. Dvs. interviewpersonen er abonnent på Information.dk

Svar interviewperson 3

Den primære er Internettet.

1.b I hvilket omfang læser du trykte aviser i hverdagen?

Svar interviewperson 1

Ikke meget, gratis aviser på vej herind. (I1 bor i Hundested og studerer i Lyngby)

Svar interviewperson 2

Får set Politikken og Information igennem hver dag, men kun når hun tager

toget får hun læst aviserne mere dybdegående.

Svar interviewperson 3

En gang imellem læser/køber jeg Information

1.c. Hvis du læser netavis, hvad er det primære formål, når du klikker ind

på siden?

Svar interviewperson 1

42

Mange gange er det bare nyhedsstof, hvor man lige skal ha’ overskrifterne.

Svar interviewperson 2

Primært adspredelse når jeg sidder med specialet. Til det har et et feed (Læs rss

feed) på google fra de store nyhedsaviser som jeg lige går ind og kigger på. Der

har jeg også feeds fra DR og TV2.

Svar interviewperson 3

Nogen gange browser jeg bare rundt og andre gange er jeg inde og lede efter

specifikke ting.

1d. Hvilke emner læser du om på netaviser?

Svar interviewperson 1

Tit er det nok med overskrifter, men hvis man hører om et eller andet

spændende på P1 eller sådan noget, som man synes, man vil ha’ uddybet, så

bliver det som regel politiken eller Information.

Svar interviewperson 2

Det er der interesserer mig (det er den røde tråd). Jeg kommer ind på avisernes

sider via mine feeds og så klikker jeg bare videre på hvad jeg synes er

interessant.

Svar interviewperson 3

Det er mest samfundsrelateret emner, og politik generelt.

(Hvordan ligger den læs: Information.dk) i forhold til de andre?) Hjemmesiden

er jeg ikke så vild med – den er ret lukket, men skal abonnere for at komme ind

til de fleste historier.

43

2. Passer B segmentets brug af Information.dk med Informations

opfattelse?

2.a. Du er studerende. Hvilken type uddannelser er du i gang med? (kortere,

mellemlang eller lang videregående)

Svar interviewperson 1

Mellemlang

Svar interviewperson 2

Lang videregående uddannelse – en kandidat grad.

Svar interviewperson 3

HF

2.b Hvilken sektion af Information.dk anvender du oftest?

Svar interviewperson 1

Meget deres politiske artikler med indenrigspolitik. Og så deres udenrigsstof generelt.

Svar interviewperson 2

Indland, tror jeg, fordi jeg er interesseret i politik. Jeg skimmer forsiden og hvis jeg

ikke har fået læst ledere i den trykte avis – så læser jeg den. Og kultur om fredagen

hvis der er filmanmeldelser.

Svar interviewperson 3

De nyheder man kan komme til. Tidligere (Læs. Før den blev lukket) der var det mere

indenrigs og udenrigsstof.

2.c. Hvad tiltrækker dig ved den sektion?

Interviewperson 1

Det er grundigheden. Jeg opfatter det lidt som en P1 avis.

44

Interviewperson 2

…

Interviewperson 3

Jeg synes generelt at de har en god og seriøs dækning inden for de politiske områder.

”Jeg kan godt lide deres ’forsøg’ på objektivitet”. Derfor er det mest de områder jeg

læser.

2.d. Hvad får du fra Information.dk som andre netaviser ikke kan give dig?

Svar interviewperson 1

Det er andre historier der er på forsiden (End f.eks. eb.dk og politiken.dk)

Svar interviewperson 2

Det jeg synes er godt ved Information er at det ikke er de der ’skarpe’ nyheder men

mere baggrund og analyser – mere dybdegående – det kan jeg godt lige at læse.

Interviewperson 3

Netop seriøsitet og saglighed. Og de er også mere dybdegående end de andre.

2.e Artikler der har været i avisen, kan læses gratis på Information.dk efter 48. I

hvilket omfang gør du brug af det tilbud?

Svar interviewperson 1

Ikke direkte, men hvis jeg ser en overskrift i et læserbrev, som de også

publicerer, som også har været i avisen. Hvis jeg synes, det ser spændende ud,

så kigger jeg på det. Det er ikke sådan, at jeg går ind og siger, at jeg gerne vil

se lederen for i forgårs.

Svar interviewperson 2

Jeg vidste ikke at der var specielle fordele, men jeg har et log-in til I2 eller hvad det

hedder. Så dem der skal ’låses op’ ved jeg jeg logger ind, dem læser jeg også.

45

Interviewperson 3

Det vidste jeg faktisk ikke (læs: at det var sådan en struktur de har)

2.f Holdningsartikler, ledere kan læses gratis på Information.dk efter 48. I

hvilket omfang gør du brug af det tilbud?

Interviewperson 1

…

Interviewperson 2

…

Interviewperson 3

…

2.g Vil du være villig til at betale 49 kr. om ugen

Interviewperson 3

Nej, ikke som studerende

Interviewperson 2

Er allerede abonnement på den trykte avis.

Interviewperson 3

Nej, jeg kan læse den gratis på skolen (den trykte), og jeg gider ikke betale for

netaviser. Jeg vil hellere have et trygt produkt.

2.h. Hvorfor læser du Information på nettet? Privat/studierelateret?

Svar interviewperson 1

Udelukkende privat.

Svar interviewperson 2

Kun privat, tror jeg. Jeg tror ikke der er noget studie relevant for mig i datalogi.

46

Interviewperson 3

Hovedsagligt privat

2.i Er det din primære netavis?

Interviewperson 1

Det ville jeg gerne ha’ at det var, men det er ikke fordi det har jeg simpelthen ikke tid

til. Jeg bruger nok lige meget tid på Information, politiken og eb, men ikke særlig

mange artikler på Information i fht hvor mange overskrifter man læser på de andre.

Interviewperson 2

Jeg har ikke en primær netavis – jeg har bare det dér feed. (Men Informations feed

virker ikke lige nu, men jeg kligger på overskriften Information – så jeg tjekker den

lige så meget som de andre aviser uden at vide hvilke artikler de har.

Interviewperson 3

…

…

2.j. Hvilke emner læser du om på Information.dk

Interviewperson 1

Se 1d se 2.b

Interviewperson 2

Se 1d se 2.b

Interviewperson 3

Se 1d se 2.b

47

3. Bliver artikler læst oftere lige umiddelbart efter ”frigivelse” end

senere hen?

3.a Læser du nye artikler i databasen/kataloget lige så snart de kommer?

Interviewperson 1

Nej, se 2.e

Interviewperson 2

Jeg ved ikke hvornår de er kommet på – jeg læser dem når jeg kommer derind. Jeg

kigger ikke efter hvornår artiklerne er skrevet, det er ikke så relevant for mig. Det er

ikke nyhederne jeg kommer der ind for – det er mere de dybdegående artikler jeg

kommer derind for – og det er det jeg synes er godt ved Information. (Ville også gå

ind og læse en leder selv om den er 48 timer gammel).

Interviewperson 3

…

3.b Hvor ofte søger du Information i artikeldatabasen?

Interviewperson 1

Nej.

Interviewperson 2

Se nedenstående (spørgsmålene blev slået sammen)

Interviewperson 3

Jeg vidste ikke det var muligt

3.c I hvilket omfang er din brug af artikeldatabasen studie- eller

privatorienteret?

Interviewperson 1

48

Spørgsmålet er lavet om til ”Når du bruger Information.dk er det så i privat

eller studieøjemed”.

Det har udelukkende været privat

Interviewperson 2

SP: Bruger du artikeldatabasen I Privatøjemed eller i forbindelse med studier”.

Privat, der er ikke så meget studierelateret at komme efter for mig, da jeg læser

datalogi.

Interviewperson 3

Spørgsmålet er lavet om til ”Når du bruger Information.dk er det så i privat

eller studieøjemed”.

Privat

49

4. Bliver ”gratislæsere” til abonnenter af den trykte avis efter endt

uddannelse?

4.a Hænder det, at du køber Information?

Interviewperson 1

Ja, jeg har været abonnent et par gange.

Interviewperson 2

Er allerede abonnent.

Interviewperson 3

Jeg køber en gang i mellem den trykte avis

4.b Kan det tænkes, du bliver abonnent af Information i fremtiden?

Interviewperson 1

Det kunne jeg godt finde på.

Interviewperson 2

Er allerede abonnent.

Interviewperson 3

Ja, det kan det sagtens.

4.c Har Information.dk haft nogen indflydelse på de tanker?

Interviewperson 1

Nej, men den tæller i hvert fald ikke ned.

Interviewperson 2

Er allerede abonnent.

50

Interviewperson 3

Nej overhoved ikke. Det er udelukkende avisens indhold.

4.d Har de tilbud, der er til studerende indflydelse på dit valg?

Svar interviewperson 1

Ja, det har det været. Har ikke som studerende ellers råd til abonnementet.

Svar interviewperson 2

Det ved jeg ikke, men jeg tror at jeg ville abonnere på Information, selv om at jeg

ikke fik noget tilbud. Fordi det er den avis jeg er vokset op med – mine forældre har

abooneret på den altid. Jeg kunne ikke udvære den tror jeg. Men det er en bonus at der

er studierabat.

Svar interviewperson 3

Nej.

51

5. Hvordan kan hjemmesiden tilpasses B segmentet?

5.a Hvad har du brug for, for at Information kan opfylde dine behov

Interviewperson 1

Jeg er egentlig meget godt tilfreds med det, jeg får og det er jo svært at stille krav, når

man ikke giver noget for det.

Interviewperson 2

….

Interviewperson 3

Ja, det synes jeg.

5. b Kan Information.dk med de muligheder, der tilbydes få dig til at abonnere

på Information?

Svar interviewperson 1

…

Svar interviewperson 2

…

Svar interviewperson 3

…

5.c Hvordan appellerer avisen til dig?

Svar interviewperson 1

…

Svar interviewperson 2

…

52

Svar interviewperson 3

5.d Hvordan kan Information gøre mere for studerende på netavisen?

Svar interviewperson 1

For mit fag har Ingeniøren også en glimrende hjemmeside, som de også holdr fint opdateret i fht mit fag.

Svar interviewperson 2

Hmmm, nej jeg tror ikke at jeg som studerende kan komme med noget indhold. Hvis

jeg skal sige noget, så er det måske lidt svært at finde ud af hvor man er på siden. Når

man går ind på nogle artikler kan man lige pludselig ikke finde ud af hvor man er

henne og hvordan man kommer ud igen. Jeg synes det er en mærkelige inddeling de

har delt artiklerne op i – indland og udland. Men jeg har ikke noget imod at lede efter

noget, jeg vil gerne bruge tid på at finde dit.

Interviewperson 3

Ja… en udvidet søgedatabase vil være godt. – Det er ingen grund til at lægge gadgets

og mini-polls m.m. på.

Andet?

Svar interviewperson 2

Siger på et tidspunkt at hun ikke har noen primær netavis, da hun gør brug af RSS

feeds, fra mange forskellige aviser.

Svar interviewperson 3

Jeg forstår ikke hvorfor hjemmesiden skal være abonnemtntspræget.

53

Bilag 5 Information om de interviewede. Kvalitativ undersøgelse

Interviewperson 1 er studerende ved DTU, hvor han forventer at være færdig med sin

uddannelse om 1½ år. Uddannelsen han læser, er en mellemlang videregående

uddannelse, der tages som en viderebygning af en kortere videregående uddannelse.

Han er 29 år gammel og bor i provinsen med sin kæreste og deres eneste barn.

Interviewperson 2 er studerende ved RUC, hvor hun er i gang med at skrive sin

kandidatopgave og forventer at have afsluttet denne i februar 2008. Dermed er

uddannelsen en lang videregående uddannelse. Hun er 27 år gammel og bor i

Storkøbenhavn med sin kæreste og deres to katte.

Interviewperson 3 er Hf-studerende ved VUC i København. Dermed er det ikke en

akademisk uddannelse, men en kvalificerende/adgangsgivende uddannelse, han har

påbegyndt. Han er 31 år gammel og bor alene i København.

54

Bilag 6 Summeret frekvens

55

Bliag 7 formler for kvantitativ analyse

56

Bilag 8 Lydfiler af kvalitativ interview vedlagt på cd

57