INDUSTRIALISERINGENFra England til Danmark

Den industrielle revolution 1760 – 1850

• Begrebet: Fra 1837 af Blanqui, økonom, der udtalte at” England har gennemgået en industriel revolution”

• Landbrugssamfund -> industrisamfund

• Mekanisering + dampkraft -> industriproduktion eksploder

• Urbanisering (flere i byerne end på landet)

• Velstående industrisamfund vs. fattige borgere

• Fagforereninger, partier

Faser• 1770: England

• 1800: Belgien, Frankrig, Tyskland

• 1850: Vesteuropæiske land (også Danmark), USA, Japan

• Slut 1800-t: Rusland i mindre grad (i de største byer)

Spørgsmål• Hvad er industrialiseringen?

• Hvad var forudsætningerne for udviklingen af industrisamfundet?

• Hvorfor socialisme?

• Hvilken indflydelse fik arbejderbevægelserne på samfundsudviklingen?

Fabrik

Hvad er industrialiseringen?• Masseproduktion vha. maskiner (damp m.m.)

• Energiformer som kul erstattede muskelkraft

• Nye produktionsformer (specialiseret, samlet)

Forudsætningerne i England

• Importeret bomuld (efterspørgsel steg) -> Forlagssystem

• Teknologisk udvikling (fra skyttel til dampkraft)

• Engelsk kul og jern – ”verdens værksted”

De ”5” :• 1: Arbejdskraft• 2: Kapital• 3: Råvarer• 4: Teknologi• 5. Marked

X-faktorer: Foretagsomme folk; samfund og lovgivning etc.

Hvorfor kom England først?• Landbrugsomlægning: Enclosure (vekseldrift/afgrøder) ->

PRODUKTIONSVÆKST

• Øget arbejdskraft (enclosure og befolkningsvækst)

• Naturvidenskabelig tænkning + ”Georg Gearløs”

• Billlige råvarer (fra kolonier) + stort marked/efterspørgsel

• Egne råvarer: Kul (meget), træ (lidt) og jern (en del)

• Transportforhold (kanalsystem -> jernbaner)

• Kapital: Villige kapitalister investerede (mange bække små)

• Ny teknologi (Watts dampmaskine 1774; drejebænken)

Faser i teknologiens første bølge• Bomulds og tekstilindustri (efterspørgsel)

• Minedrift (behov for maskiner pga. vand pumpes væk)

• Jern- og stålproduktion (behov: maskiner)

• Transport

Fra land til by: UrbaniseringDet velkendte• Patriarkalske husstande• Eget hus (for nogle)• Tilflyttere er tjenestefolk• Købmand; torvedage

Det ukendte• Fabrikker• Lønarbejde• Fagforeninger (1890 ->)• Bo til leje (i en del byer)• Butikker• Teknik og teknologi• Bykultur• Omgangsformer

Arbejdet - mændFør industrialiseringen• Landbrug og håndværk• Arbejde og hjem samlet

Under industrialiseringen• Industri, håndværk,

landbrug• Arbejde uden for hjemmet

Arbejdet - kvinderFør industrialiseringen• Hjemmet og familien• Arbejde og hjem samlet

Under industrialiseringen• Hjemmet og industri• Arbejde i og uden for

hjemmet

Arbejdet (Danmark)Arbejdstid

1800-tallet: Kl. 6 – 19 (2 timers spise- og hvilepause)

1889: Krav om døgnet = 3 x 8 timer (arbejde, hvile, sove)

1915: 10 timers arbejdsdag

1920: 8 timer lovfæstes

Sociale konsekvenser

Industrialiseringen og ideologierSocial sammensætning ændres• Arbejdere• Funktionærer• Ledere• Kapitalister (ejere af fabrikken)

Arbejderes vilkår ofte horrible• Fagforeninger (fælles TUC i England i 1868)• Partier

Ideologier• Liberalisme• Socialisme (reformist.=parlament. vs. kommunister=revolution)

Liberalisme • Opgør med merkantilisme (statslig styring)

• Adam Smith Wealth of Nations, 1776

• Samfundets økonomi baseres på frit marked, enhver kan producere så mange mange og så gode varer, som han vil, og derefter afsætte dem i fri konkurrence med andre. Forbrugeren tilbydes varer af bedste kvalitet og laveste pris.

• Ingen statsregulering, produktionsrestriktioner, lavsdannelse, toldgrænser eller fagforeninger

• Statens opgave = natvægterstat

• Samfundet udvikler sig til alles bedste, hvis det overlades til sig selv

Socialisme • Modsætning til liberalisme og konservatisme

• Et samfund med mere lighed, solidaritet og fællesskab

• Thomas More Utopia (1516); et alternativt samfund uden privat ejendomsret og arbejdsløshed, men med social lighed, fri undervisning og tolerance

• Den industrielle revolution: Opløsning af fællesskaber, befolkningsvækst, fra land til by, krav om øget produktivitet, skærpet konkurrence om arbejde og bolig, større forskel på fattig og rig.

• Arbejderbevægelsens ideologi

• Statens opgave = regulere arbejdstid- og betingelser

De tre store ideologier (i dag)

Sociale problemer: Fattigdom og sult• Husmands og

landarbejderfamilier

• Fattiglemmer

• Fattiggården

• Fattighjælp

Søgte til byen (eller udvandrede)

Udslidt af H. A. Brendekilde, 1889

Sociale problemer

”Sat ud” af Erik Henningsen, 1892