info 2010

Til samt lige hus stan de

info2010RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

H U S S T A N D S O M D E L T I N F O R M A T I O N S H Æ F T EF R A R I N G K Ø B I N G - S K J E R N K O M M U N E

www.rksk.dk

Udgivet af: Ringkøbing-Skjern Kommune

Rådhuset

6950 Ringkøbing

Telefon: 9974 2424

www.rksk.dk

Redaktion: Borgmester Iver Enevoldsen

(ansvarshavende)

Jette Sørensen

Sven Hersbøll

Tilrettelæggelse og annoncer:

Svend Anker telefon: 4049 9055

telefon: 2242 4899 · fax: 9621 3804

Konceptas ∙ Reklame og Marketing

Østergade 21, 7400 Herning

Billeder: Ringkøbing-Skjern Kommune

Skjern Fotoklub

Ringkøbing-Skjern Museum

Ringkøbing-Skjern Musikskole

Destination Ringkøbing-Skjern

Jette Sørensen

Henrik Sørensen

Tryk: Strandbygaard Grafi sk A/S, Skjern

Oplag: 29.000

Distribution: Postdanmark

Ringkøbing-Skjern Info 2010 omdeles til samtlige

husstande i Ringkøbing-Skjern Kommune og

tilsendes alle tilfl yttere.

RINGKØBING-SKJERN INFO 2010

2 Borgmesteren: Masser af ny energi 4 En historisk byrådsperiode er slut 4 Stier på kryds og tværs i hele kommunen 6 Vandets utallige glæder 8 Ringkøbing-Skjern Byråd 10 Direktørerne 10 Fag- og stabschefer 11 Selvforsynende med vedvarende energi 12 Pilotprojekt vil skabe nye arbejdspladser 14 Køretøjer drevet af vinden 16 Husdyr og planter skal levere energi 17 Et varieret udbud af skoler 17 Et godt sted at blive ældre 18 En bæredygtig søvej mod vest 20 Storkøkken kræser for kvaliteten 22 Drømmen om livet på landet 23 Livet på landet bliver styrket 24 Førsteprioriteten er arbejdskraft 24 Vordende civilingeniører i praktik 25 Kommuneplan i samspil med borgerne 26 Kommunen er på vidensmotorvejen 28 Langtidsholdbar hjemmeside 29 Hjælp dig selv på nettet 30 Mærk historiens vingesus i Hover Kirke 31-38 Budget 2010 40 Career Campus bryder isen mellem akade-

mikere og virksomheder 41 Career Campus er en god udslusning 42 Attraktivt at arbejde for kommunen 44 Naturen og Vesterhavet trækker turisterne

til hele året 45 En katalysator for sundhed og livskvalitet 45 Mobile Fitness 46 Et kulturelt fyrtårn i fi skerbyen lyser op in-

ternationalt 48 Spillevende historie 50 Opbakning til musikken 51 Teater vil skabe kunstnerisk grøde 52 Musikskole med kulturelle visioner 53 Børneoperaen Brundibar 54 Det skal være nemt at være engageret 55 Nationalpark på vilkår

Forsidebillede: Køretøjer drevet af vinden

KÆRE MEDBORGERE

Vi har nu rundet årsskiftet, og med et »Godt nytår« står vi i 2010. Et helt nyt år ligger foran os. Det sam-me gør en ny byrådsperiode, hvor jeg som ny borgmester er klar til at føre kommunen gennem de kom-mende fi re års udfordringer med masser af energi sammen med et nyt Byråd med mange nye udvalgs-formænd og 15 nye byrådsmedlem-

mer. Vi er alle klar til at virkeliggøre de mange mål, kommunen har sat sig.Energi-området er en af kommunens største satsninger i de kom-mende år, hvor blandt andet vindmøller og biogas skal være med til at gøre kommunen 100 procent selvforsynede med vedva-rende energi inden 2020. Der er allerede mange initiativer i gang – og der vil komme mange fl ere til. For vi vil udvikle kommunen til et nationalt center for vedvarende energi og miljøvenlig pro-duktion.Vi vil arbejde for den sunde livsstil. Her står Sundhedscenter Vest for en stor del af kommunens indsats. Men sundhed er også na-turoplevelser. Her glæder jeg mig til indvielsen af Nationalpark Skjern Å, hvor vi arbejder med stor energi på at sikre den lokale indfl ydelse og forankring. Nationalparken og kommunens øvrige fantastiske natur og kultur er både borgernes og turisternes di-rekte adgang til gode oplevelser. Finanskrisen har sat sine tydelige spor i kommunen. Ud over at minimere konsekvenserne her og nu arbejder vi også med det langsigtede perspektiv. Der er brugt megen energi på at kigge på kommunens vækstmuligheder, så vi er klar, når nye udviklingsmu-ligheder viser sig. Især Søvejen mod vest skal sammen med viden og uddannelse være med til at skabe en attraktiv kommune for borgere og virksomheder.

I Ringkøbing-Skjern Kommune går vi nemlig efter lykken. Det vil vi gerne bruge energi på!

Venlig hilsenIver Enevoldsenborgmester

Masser af ny energi

2

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010

Skjern Bank - din lokale bank

En lokalbank giver dig mange fordele

I Skjern Bank kender vi dig og det lokale liv. Det gør det nemt for dig, når vi taler om dine økono-miske muligheder.

Udover den naturlige gode rådgivning og rente tilbyder vi også en lang række andre fordele, som du vil opleve ved enhver kontakt med banken. Her vil du også opleve vore nøgleværdier:

Handlekraft • Individuelle løsninger • Nærvær

Kig ind og aftal et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan se nærmere på dine muligheder.

Banktorvet 3 • 6900 Skjern • tlf. 9682 1333

3

www.rksk.dk

Den første byrådsperiode i Ring-købing-Skjern Kommune er nu slut. En periode der har været præget af nationale reformer med kommunalreformen som den alt-overskyggende. Med en ekstraor-dinær og hel fantastisk indsats fra både politikere og administration har det været muligt at gennem-

føre en af Danmarkshistoriens største reformer under økono-misk vanskelige vilkår. Det er gjort med en hast, som fortjener stor ros og megen respekt.Alt i alt synes jeg, vi som afgående Byråd kan være tilfredse med de resultater, vi har opnået i de første fi re år i den nye kommu-nes levetid. Det er min opfattelse, at vi har skabt en kommune, der - under de givne vilkår - er kommet godt op i gear. En kom-mune hvor vi tør tænke visionært og lege med krøllede tanker. Jeg tænker her blandt andet på kommunens ambitiøse energi-satsning og Søvejen mod Vest, der understøtter kommunens

En historisk byrådsperiode

er slutfortsatte erhvervs- og turismeudvikling. Men jeg tænker også på de store summer, vi har investeret i forbedringer af de fysiske rammer på alle serviceområder.Personligt har jeg valgt at stoppe min kommunalpolitiske karriere. For mit eget vedkommende er jeg glad for at have været med på holdet, der stod for at forberede og gennemføre kommunalre-formen. Jeg er sikker på, at vi har valgt den rigtige løsning med sammen-lægning af de fem kommuner. Ligesom jeg er sikker på, at funda-mentet med visionerne Drivkraft, Dialog og Dynamik altid vil kendetegne den nye Ringkøbing-Skjern Kommune.Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige alle - politikere, medar-bejdere og andre samarbejdspartnere - en stor tak for samarbej-det gennem mine 24 år som kommunalpolitiker.

Og til det nye Byråd vil jeg ønske go’ vind fremover!

Torben Nørregaardforhenværende borgmester

I 2007 udskrev Ringkøbing-Skjern Kommune og Landdistriktsrå-det en konkurrence for at få ideer til at gøre det endnu mere spændende og attraktivt at bo på landet og i landsbyerne.Tre ud af fem vinderprojekter er gennemført og afsluttet, men de to sidste projekter, der omhandler stier, er slået sammen til ét, og er som det eneste ikke afsluttet.– Vi arbejder på at registrere og digitalisere de eksisterende stier, som så vil blive en del af et såkaldt digitalt oplevelseskort, fortæl-ler landdistriktskonsulent Margit Lund.Kommunen har på baggrund af det store ønske om fl ere stier valgt at deltage i samarbejdet »Det digitale oplevelseskort«, som dækker hele landet. Når registreringen er færdig, kan turister søge på for eksempel geografi sk område, stisystem, fødevarer, seværdigheder, spisesteder, toiletfaciliteter, primitiv lejrplads og meget mere.– På den måde kan man tilrettelægge sin ferie eller sin udfl ugt efter sine interesser, siger Margit Lund.

Stier på kryds og tværs i hele kommunen

LANDDISTRIKTSUDVIKLING• Ringkøbing-Skjern Kommune har afsat 1,5 million kro-

ner per år til landdistriktsudvikling• Pengene kan søges til konkrete projekter, der realiserer

landdistriktsudvikling• Desuden kan man søge medfi nansiering til sit udvik-

lingsprojekt hos den Lokale Aktions Gruppe (LAG) samt hos Region Midtjylland

Læs mere om kommunens landdistriktspolitik og LAG’en på www.rksk.dk/politikker og www.lag.rksk.dk

De fem vinderprojekter fra idékonkurrencen i 2007 var: 1. Landsbyudvikling i praksis, Faster-Astrup2. Elektronisk infrastruktur (trådløst bredbånd i hele

kommunen)3. Forskønnelse og landsbyfornyelse 4. Stier rundt om Ringkøbing Fjord5. Stier på kryds og tværs i kommunen

4


vestjyskBANK

www.vestjyskbank.dk

I vestjyskBANK møder vi hver dag med det mål at gøre en

mærkbar, positiv forskel og bidrage til et solidt økonomisk

råderum hos vores kunder. Vores rådgivning tager altid

udgangspunkt i dine behov, og hos os oplever du dialog og

gensidig loyalitet – hver gang.

Et loyalt samarbejde styrker mulighederne for, at vi kan gøre

drømme til virkelighed. Det gør vi, i et ligeværdigt samarbejde

med kunderne, med fokus på vores værdiord NÆRVÆR, KOM-

PETENCE og DYNAMIK.

Som en loyal samarbejdspartner for vores private kunder og

områdets erhvervs- og foreningsliv, prioriterer vi det lokale en-

gagement højt og har fokus på at det handler om mennesker

- menneskers drømme og tryghed.

Velkommen i vestjyskBANK!

I vestjyskBANK er vi altid klar med en hjælpende hånd

Torvet 2 · 6950 Ringkøbing · Tlf 99 75 32 00

Lad tryghed og drømme følges ad

5

www.rksk.dk

Med Vesterhavet, åerne og de to store fjorde, Ringkøbing- og Stadil Fjord, giver det næsten sig selv, at der er masser af bade-muligheder i Ringkøbing-Skjern Kommune i sommerhalvåret – og om vinteren er der ikke langt til en af de seks svømmehaller.

VANDSKI, SURF OG SEJLADSOmrådet Hvide Sande og Ringkøbing Fjord kaldes »Nordens Hawaii« på grund af de optimale forhold for surfi ng. Ikke mindst vandet ved sydmolen i Hvide Sande, der af surfere er blevet ud-råbt til at være det bedste sted i Danmark. Desuden er der glim-rende forhold fl ere steder ved Ringkøbing Fjord til både kite-surfi ng, paddlesurfi ng, surf-kajakking og almindelig windsurfi ng. Fjordens lave vand egner sig godt til nybegyndere mens Vester-havet udfordrer de mere øvede surfere afhængigt af vind- og vejrforhold.I Hvide Sande kan også selv novicer forsøge sig på vandski eller wakeboard (ét bræt) på Kabelbanen, der er populær blandt både turister og fastboende.Om sommeren fl okkes lystsejlerne i de små hyggelige havne rundt om Ringkøbing Fjord, mens kajak- og kanofolket udforsker åer og vandløb, hvor de større fartøjer må give fortabt.

Vandets utallige glæder

ÅBNINGSTIDER:Mandag-fredag kl. 9.30-17.30 · Lørdag kl. 9.30-12.00

Lyne Friskole et godt alternativ . . .

Kontakt: Glibstrupvej 4a, Lyne, 6880 Tarm

www.lyne-friskole.dk

e-mail: [email protected]

6


Finansiering:Projektering: Salg og information:

7

www.rksk.dk

Byrådet i kommunen har 29 medlemmer, hvor Venstre er den største gruppe med 16 medlemmer. Venstre har dermed absolut fl ertal i byrådet efter valget i november 2009. Socialdemokratiet har fem medlemmer, SF har tre, Dansk Folkeparti og Kristende-mokraterne hver to og Det Konservative Folkeparti et enkelt medlem.

Ringkøbing-Skjern ByrådByrådssalen på Rådhuset i Ringkøbing danner rammen om Byrå-dets møder, mens de syv politiske udvalg holder møder enten på Rådhuset eller på et af service- eller fagcentrene.

DANSK FOLKEPARTIBente Kronborg Holst FlenstedRingkøbingvej 30, Opsund, 6920 VidebækTelefon 2244 5771Mail [email protected] Anden viceborgmesterFormand Børn- og UngeudvalgetKultur- og Fritidsudvalget

Jesper FlenstedRingkøbingvej 30, Opsund, 6920 VidebækTelefon 3124 4927Mail jesper.fl [email protected] og Miljøudvalget

KRISTENDEMOKRATERNEKristian AndersenVardevej 68, 6880 TarmTelefon 9737 1610 og 4062 1151Mail [email protected]Økonomi- og Erhvervsudvalget

Jens Erik T. DamgaardTjørnevej 11, 6950 RingkøbingTelefon 9732 5752 & 4097 5752Mail [email protected]æstformand Social- og SundhedsudvalgetBørne- og Familieudvalget

SOCIALDEMOKRATIETKarsten Birkebæk SørensenAadalsvej 23, Vorgod, 6920 VidebækTelefon 9717 5675 og 2513 7293Mail [email protected]Økonomi- og Erhvervsudvalget

Linda NielsenIrisalle 20, 6920 VidebækTelefon 3035 0173Mail [email protected]æftigelsesudvalgetBørn- og Ungeudvalget

Lene Dalsgaard NørlundEnghavevej 23B, 1., 6900 SkjernTelefon 2326 1643Mail [email protected]æstformand Børne- og FamilieudvalgetBeskæftigelsesudvalget

Helle Stærk OlesenKlostervænget 9, 6900 SkjernTelefon 9735 2901 og 2281 3965Mail [email protected] og Fritidsudvalget

Niels RasmussenSvinget 8, 6880 TarmTelefon 9737 2093 og 2140 1333Mail [email protected] og SundhedsudvalgetTeknik- og Miljøudvalget

SOCIALISTISK FOLKEPARTIPeder SørensenHeboltoft 27, 6950 RingkøbingTelefon 9733 7916 og 2362 4622Mail [email protected]Økonomi- og ErhvervsudvalgetNæstformand Teknik- og Miljøudvalget

Elly FrederiksenMarupvej 20, 6900 SkjernTelefon 2763 2616Mail [email protected]ørne- og Familieudvalget

Pia VestergaardLangelandsgade 77, 6950 RingkøbingTelefon 9732 1911 og 2367 7574Mail [email protected]æstformand Kultur- og FritidsudvalgetSocial- og Sundhedsudvalget

KONSERVATIVE FOLKEPARTIClaus MeinerBøgevej 3, 6880 TarmTelefon 9737 2884 og 2946 9118Mail [email protected]æstformand BeskæftigelsesudvalgetTeknik- og Miljøudvalget

8


Faster AndelskasseHøjevej 18 , Astrup · 6900 SkjernTlf. 9648 7000 · www.faan.dk

Faster Andelskasse- det handler om digAt være en lokal bank handler ikke blot om beliggenhed. Ordet dækker også den nær-hed og indlevelse, vi ønsker at give dig og vore andre kunder. For os er det vigtigt at give en relevant og hurtig betjening, hvor dine behov er i cen-trum, og som bygger på gensidig tillid. Vore ansatte arbejder tæt sammen og har derfor nemt ved at supplere hinanden. Vi gør en dyd ud af god service og holder stadig fast i de lokale værdier.

VENSTREIver EnevoldsenNørregade 70, 6960 Hvide SandeTelefon 9731 1406 og 2147 3865Mail [email protected] Økonomi- og Erhvervsudvalget

Esben Lunde LarsenBjergvej 1, Stauning, 6900 SkjernTelefon 3052 5362Mail [email protected]ørste viceborgmesterNæstformand Økonomi- og Erhvervsudvalget

Kristian AhleEgerisvej 13, Faster, 6900 SkjernTelefon 9736 4374 og 2175 4374Mail [email protected] Kultur- og Fritidsudvalget

Lone AndersenØstergårdevej 16, Lyne, 6880 TarmTelefon 7525 0120 og 2148 0077Mail [email protected] og SundhedsudvalgetØkonomi- og Erhvervsudvalget

Bent BrodersenChr. Hustedsvej 10, 6950 RingkøbingTelefon 9732 3151 og 4040 4602Mail [email protected] Social- og Sundhedsudvalget

Knud ChristensenVæggerskildevej 3, 6971 SpjaldTelefon 9738 1002 og 2021 9002Mail [email protected]æftigelsesudvalgetØkonomi- og Erhvervsudvalget

Peder ChristensenOvervej 9, Fjelstervang, 6933 KibækTelefon 9716 6123 og 2252 6501Mail [email protected]æftigelsesudvalgetSocial- og Sundhedsudvalget

Preben V. EnevoldsenGåsdalvej 21, Borris, 6900 SkjernTelefon 9736 6316 og 2049 3361Mail [email protected] og Miljøudvalget

Elmo FlaskagerÅbrinken 63, 6900 SkjernTelefon 9735 0854Mail elmo.fl [email protected] og SundhedsudvalgetTeknik- og Miljøudvalget

Erling GaasdalTyttebærvej 26, 6920 VidebækTelefon 9717 3760 og 2368 2216Mail [email protected] Beskæftigelsesudvalget

Bertel JensenBjørslevvej 10, Troldhede, 6920 VidebækTelefon 9719 4137 og 2027 7990Mail [email protected]ørne- og FamilieudvalgetKultur- og Fritidsudvalget

Ole KampOpstrupvej 6, Stadil, 6980 TimTelefon 9733 1424 og 2298 5529Mail [email protected] Teknik- og Miljøudvalget

Gitte KjeldsenTranmosevej 2, Velling, 6950 RingkøbingTelefon 9732 3563 og 2070 7098Mail [email protected]æstformand Børn- og UngeudvalgetKultur- og Fritidsudvalget

Tine KorsholmNordmarken 8, Højmark, 6940 Lem St.Telefon 9734 3228 og 2968 3238Mail [email protected]æftigelsesudvalgetBørne- og Familieudvalget

Bente TangHanninggårdvej 1, Hanning, 6900 SkjernTelefon 9736 2515 og 2262 2595Mail [email protected]ørne- og FamilieudvalgetKultur- og Fritidsudvalget

Lennart QvistFjordbrinken 10, 6950 RingkøbingTelefon 9732 4884 og 4128 8118Mail [email protected] Børne- og Familieudvalget

9

www.rksk.dk

Niels Erik Kjærgaard, kommunaldirektørog ansvar for Viden & Strategi

Telefon 9974 [email protected]

Anette Ørbæk Andersen, direktør for Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg, Voksenhandicap og Socialpsykiatri samt Intern udvikling og Personale


Flemming Juel-Nielsen, direktør for Børn og Familie, Dagtilbud, Undervisning og It.

Telefon 9974 1026fl [email protected]

Mogens Pedersen, direktør for Borgerservice, Miljø og Natur, Teknik og Forsyning samt Plan, Udvikling og Kultur.


Plan, Udvikling og KulturFagchefPaul LönnekerTelefon 9974 [email protected]

Sundhed og OmsorgFagchefJohn ChristensenTelefon 9974 [email protected]

Teknik og ForsyningFagchefKjeld Møller ChristensenTelefon 9974 [email protected]

UndervisningFagchefFlemming LauritsenTelefon 9974 1231fl [email protected]

Viden & StrategiStabschefThomas AndersenTelefon 9974 [email protected]

Voksenhandicap og SocialpsykiatriFagchefInge Marie Nordahl VestergaardTelefon 9974 [email protected]

BorgerserviceFagchefCarsten SpangTelefon 9974 [email protected]

Børn og FamilieFagchefRené Geisler RosenkildeTelefon 9974 1419 [email protected]

DagtilbudFagchefPeter JørgensenTelefon 9974 [email protected]

Intern udvikling og PersonaleStabschefKaren Marie JohansenTelefon 9974 [email protected]

ItStabschefOve PetersenTelefon 9974 [email protected]

Miljø og NaturFagchefJakob BisgaardTelefon 9974 [email protected]

BeskæftigelseFagchefLars GormsenTelefon 9974 [email protected]

Ringkøbing-Skjern Kommunes administration er bygget op med en lille direktion på 4 med-lemmer og 13 fag- og stabschefer med hver sit ansvarsområde.Direktionen har ansvaret for den overordne-de strategi og ledelse – det er:

Direktørerne13 fag- og stabschefer har ansvar for driften af hver sin stab og sit fagområde:

Fag- og stabschefer10


ENERGI 2020

• I 2007 kom 20 procent af kommunens energibehov fra vedvarende energi

• I 2020 skal 100 procent af kommunens energibehov komme fra vedvarende energi

• Cirka 25 procent af vores energi går til transport

HVOR SKAL DE SIDSTE 80 PROCENT KOMME FRA?• 15-25 procent: Bio-energi: (husdyrgødning og planter

udnyttes til biogas)• 25-30 procent: Nye vindmøller (vindmølleplanen)• 20-25 procent: Andre energikilder: (jord- og fjordvar-

me, solvarme, solceller, bølgeenergi m.m.)

• 5-15 procent: Transport (transport omlægges til at køre på biobrændsel, søtransport af gods m.m.)

• 0-20 procent: Bygninger (nye bygninger kan produ-cere mere energi end de forbruger, gamle bygninger skal halvere energifor-bruget)

Læs mere på: www.energi2020.dk

Energi 2020 er byrådets vision om, at Ring-købing-Skjern Kommune skal være selvforsy-nende med vedvarende energi i år 2020.

Det betyder, at kommunen selv skal produ-cere al den energi, som den forbruger til bo-liger, arbejdspladser og transport. Vel at mær-ke vedvarende energi, som skal komme fra bioenergi, nye vindmøller, andre energikilder samt besparelser inden for transport og byg-ninger.

20 procent af kommunens energibehov dæk-kes allerede nu af vedvarende energi, men det kræver både investeringer og besparelser at nå op på 100 procent.

– Der skal ske en reduktion af vores nuvæ-rende energiforbrug, for at energisatsningen kan lykkes. Derfor vil vi gerne involvere alle borgere i projekt Energi 2020, for selv små forbedringer tæller med i det store regnskab. Det kan være, at du isolerer dit hus bedre el-ler skifter til en mere økonomisk bil eller dyb-fryser. De mange bække små er utroligt vig-tige for, at vi kan nå målet, forklarer Henning Donslund, der er leder af sekretariatet for vedvarende energi.

Sekretariatet koordinerer arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til at bruge 100 procent vedvarende energi.

Selvforsynende med vedvarende energi

Energ 2020 Ringkøbing-Skjern – 100 % renewable

11

www.rksk.dk

Hvorfor bruge dyr naturgas til opvarmning af boliger, når Trold-hede er omgivet af energi i form af vind samt spildvarme og bio-masse fra lokale virksomheder?Det paradoks har fået en gruppe lokale borgere til at oprette et møllelaug, der har barslet med pilotprojektet: Troldhede i energi-balance. Projektet beskriver, hvordan fi re lokale vindmøller kan levere energi i form af el og brint samt hvordan spildvarmen fra virk-somheder kan udnyttes.

ENERGIEN FINDES I LOKALSAMFUNDETBertel Jensen er formand for møllelauget og initiativtager til pilot-projektet og desuden byrådsmedlem for Venstre.– Det er jo helt tosset, at vi i Troldhede har landets 20. dyreste fjernvarme, når der er billigere og mere miljørigtige opvarmnings-kilder så at sige lige uden for døren, siger han.I pilotprojektet leverer de fi re vindmøller strøm til salg på elnet-tet, men ifølge Bertel Jensen handler det især om at udnytte overløbsstrømmen. Altså den strøm, som man ikke kan sælge, fordi udbuddet af strøm er for stort eller om natten, hvor strøm-forbruget er lavt.– Den overløbsstrøm kan levere varme til hele Troldhede eller omdannes til brint. Hvis vi vælger at producere brint, dannes der spildvarme, og den varme kan så igen udnyttes til blandt andet opvarmning af boliger, forklarer Bertel Jensen.Desuden kan brinten bruges som brændstof i for eksempel trucks på lokale virksomheder – og hvis strømmen er billig nok, kan man også omdanne fl is og affald til biodiesel.

SPILDVARME KAN OPVARME BOLIGERFlere større virksomheder i området lukker i dag overskudsvar-me ud i kloakken. Ifølge Bertel Jensen kan den overskudsvarme udnyttes, hvis fjernvarmeværket bygger en stor akkumulerings-tank.– Det varme spildevand burde udnyttes og akkumuleres, så det kunne levere varme til husstandene næsten gratis. Men det er ikke lovligt for øjeblikket, hvor fjernvarmeværket er bundet til na-turgas, siger Bertel Jensen.Han mener, at man først skal se fordomsfrit på, hvordan man kan

udnytte energi. Så kan man senere se på, om lovgivningen for eksempel omkring fjernvarme skal ændres.Han tror nemlig, at der om ti-femten år vil blive produceret me-get mere strøm af vindmøller, end vi kan forbruge. Og den ener-gi bør udnyttes lokalt.

ILT OG VARME TIL DAMBRUGDerfor er for eksempel dambrug også tænkt ind i pilotprojektet.– Når strømmen er billig, kan vi akkumulere lufttryk til dambrug, for når vi fremstiller brint, får vi 16 procent ilt som »sideprodukt«, der kan bruges ukomprimeret til at blæse ind i dambrugsvandet. Det er billigere end at købe højkomprimeret ilt i trykfl asker, for-klarer Bertel Jensen.

SKABE NYE ARBEJDSPLADSERUd over ilten kan dambrugene ifølge projektet også udnytte spildvarmen fra el- og brintproduktionen.– Om vinteren vokser dambrugsfi skene ikke, fordi vandet bliver koldt. Hvis vi udnytter spildvarme til at hæve vandtemperaturen en smule, vil fi skene kunne vokse, og dambrugene kan oprethol-de helårsproduktion i stedet for sæsonproduktion, siger Bertel Jen-sen.Så vil der være basis for lokal forarbejdning, såsom en fi letfabrik, der får brug for fast arbejdskraft.

Pilotprojekt vil skabe nye arbejdspladser

PILOTPROJEKT »TROLDHEDE I ENERGIBALANCE«• Et lokalt møllelaug på 11 personer arbejder med visio-

nen om at gøre Troldhede selvforsynende med el og varme

• Fire lokale møller skal levere strøm og brint til mange formål

• Spildvarmen fra lokale virksomheder skal udnyttes• Ringkøbing-Skjern Kommune samt Region Midtjylland

har givet støtte til en forundersøgelse, der skal vise, om projektet kan gennemføres.

• Hvis kommunen på baggrund af VVM-redegørelse samt miljørapport vælger at godkende projektet, kan vindmøl-lerne forventes at blive opstillet og sat i drift i 2011.

12


Se vores ledige stillinger på www.velux.dk/job

Vil du også begejstres gennem dit arbejdeVELUX internationale produktions- og udviklingscenter for Accessories ligger i Skjern. Her arbejder mere end 500 medarbejdere med de nyeste teknologier for at skabe innovative løsninger til VELUX elektriske og manuelle produkter, solceller, fjernbetjeninger m.m.

Gåsdal Bygningsindustri A/SBækgårdsvej 386900 SkjernTel 99 80 66 66

Morten Møller, udviklings-ingeniør, og måske én fra dit nye VELUX TEAM. Her i det nye EMC-testcenter, Skjern, hvor elektroniske moduler og produkter bliver testet.

13

www.rksk.dk

Der var fokus på vinden og vindenergien samt de mange muligheder for at udnytte denne, da der den sidste weekend i september 2009 var Wind Turbine Race i Stauning. Her dystede utraditionel le vindkøretøjer fra fem europæiske univer-siteter mod hinanden. De studerende havde selv lavet køretøjerne og eksperimenterede hele tiden for at få den bedste fremdrift. Under de bedste vindforhold kunne køretø-jerne køre op mod 1.500 meter på tre minutter, hvilket svarede til en topha-stighed på cirka 20 kilometer i timen.

KØRSEL I SVAG VINDLørdagens prøvekørsler måtte dog nøjes med seks meter i sekundet, der se-nere faldt til tre meter i sekundet. Lige i underkanten til at få ordentlig fart på, men køretøjerne viste alligevel deres potentiale ved være i stand til at ud-nytte vinden med op til 40 procent.De ideelle vindforhold for køretøjerne var nemlig fem til 12 meter i sekundet.

HOLLÆNDERNE VANDTSøndag lå vinden konstant på fem til seks meter i sekundet, så der var god luft til de indledende heats. DTU2 og Spirit of Amsterdam endte i fi nalen, men det blev »Spirit of Amsterdam« fra universitetet i Amsterdam, der vandt Wind Turbine Race 2009. Publikum kunne desuden opleve forskellige udstil-linger relateret til vind, energi og Vestjylland samt en vindkoncert, forestilling af Teatret OM, vindmøller, brintbil, fl ymuseum samt smage på vestjyske føde-varer.

Bredgade 82 · 6900 SkjernTlf. 97 35 13 00

MEDICINSK OG KIRURGISK BEHANDLING AF HOBBYDYR

Konsultation med tidsbestilling eller efter aftale

Åbningstid: mand.-torsd. 9-17 fredag 9-16

Døgnvagt på tlf. 97 35 13 00Vestjydsk Lastvognsservice

Engdraget 1, 6900 Skjern, Telefon 9680 2893Jan 2349 5062 - Mi chael 2423 2425

PersonvogneLastvogne

LandbrugServicekørsel

AfraspningReperationer

(mere end 30 års erfaring)

TJEK DINE DÆKPRISER HOS OS!Kontakt Magnus Jakobsen 2513 9800

Få et godt tilbud på kvalitetsdæk

hos det nye dækcenter

Køretøjer drevet af vinden

14


WIND TURBINE RACE 2009

Det var Vestas, Ingeniørforningen, Stauning Lufthavn samt Ringkøbing-Skjern Kommune, der havde arrange-ret Wind Turbine Race 2009Formålet var at vise, hvad der er muligt med køretøjer drevet udelukkende af vindMere end 3.100 besøgende, heraf 600 børn, fulgte kon-kurrencen og så på udstillinger

Læs mere på www.windturbinerace.com

Ganer Å Parken - Skjern»Bolig - i by og natur«

Spændende arkitektegnede boliger tilpasset den smukke natur (med Å og Enge)

Direkte adgang til grønne arealer og den nyslyngende Ganer Å

Høj håndværksmæssig kvalitet ved anvendelse af miljø- og naturvenlige materialer

Projektudvikling:

Industrivej 16 · 6900 Skjern | Tlf. 97 35 05 98 | vagn-henriksen.dk

Her kan du bo i et nyt Her kan du bo i et nyt og særdeles spændende og særdeles spændende naturområdenaturområde

Salg:

15

www.rksk.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune er en af Danmarks mest husdyrin-tensive og her er masser af driftige landmænd. Derfor er det op-lagt, at bio-energi skal levere de 15-25 procent af energibehovet, som i dag kommer fra naturgas. Det vil sige, at husdyrgødning i form af gylle samt biomasse i form af planter omdannes til biogas.– Hvis vi udnytter 80 procent af kommunens gylleproduktion, kan vi dække halvdelen af det nuværende naturgasforbrug, siger Lars Byberg, der er energiplanlægger i Plan, Udvikling og Kultur.Den anden halvdel af naturgassen skal erstattes med biogas fremstillet af såkaldt biomasse. Det kan for eksempel være majs, halm, kartofl er eller pilefl is.– Hvis fem procent af landbrugsarealet i kommunen bliver om-lagt til produktion af biomasse, vil vi kunne nå målet, fortæller Lars Byberg.I stedet for at bruge energi på at fragte store mængder gylle og biomasse fra landbrugene til et centralt biogasanlæg, vil der blive stillet små decentrale anlæg op ude hos den enkelte landmand.Dernæst vil den udvundne biogas blive transporteret i et nyt led-ningsnet til fjernvarmeværket. TO MILJØGEVINSTER VED GYLLEDer er desuden en sidegevinst ved at udnytte gyllen til biogas, for den afgassede gylle nedsætter miljøbelastningen på markerne.– Når gyllen er afgasset, inden den bruges til markgødning, er den nemmere at dosere og den er lettere for planterne at op-tage. Det giver mindre udvaskning af næringsstoffer, forklarer Lars Byberg.Det giver god mening, at kommunen vil erstatte naturgas med biogas, for allerede i 2015 kan det ifølge DONG knibe med at levere. Kan DONG ikke levere, er alternativet at købe naturgas fra for eksempel Rusland.

GRØNT VÆKSTLABORATORIUMDen viden, som genereres undervejs i de forskellige vedvarende energiprojekter, skal ikke gå i glemmebogen. På sigt er målet at etablere et »Grønt vækstlaboratorium«, som skal være katalysa-tor og idéskaber samt et center for opsamling af »grøn viden«.På biogas-siden er Ringkøbing-Skjern profi lkommune hos Kom-munernes Landsforening, og træder så at sige de første skridt på biogas-stien. Via et Grønt Vækstlaboratorium kan andre lære af de høstede erfaringer.

Husdyr og planter skal levere energi

DYR ETABLERING SKABER NYE ARBEJDSPLADSERDet er et dyrt og voldsomt projekt at etablere de nye biogasan-læg, men sekretariatet forventer et såkaldt »spin-off« til andre produkter, som kan generere nye arbejdspladser og produkter.– Hvis vi samler kapaciteterne, kan vi udveksle viden om, hvor-dan vi bruger planterne på en anden måde end i dag. Man kan allerede nu få kompostérbart engangsservice og emballage, og det er kun begyndelsen. Lige om lidt kan du få en slags tredimen-sionel printer, som du kan bede om at lave for eksempel kugle-penne, knive og gafl er ud af planter, forklarer Lars Byberg.

Erhvervs- og industribyggeri

Parcel- og sommerhuse

Renovering og ombygning

S A N S F O R D E T A L J E N

Aut. kloakmester

Ring og lad os gi’ et tilbud!

16


Klik ind på vores

hjemmeside

TIL

B Y G G E F I R M A E TI V A N V . M O R T E N S E N A / SIIII VVVVVV A N

TIDEN

Ringkøbing-Skjern Kommune har 28 grundskoler af varierende størrelse, der tilbyder undervisning til børn og unge i alderen seks til 18 år. Der er mindre landsbyskoler, der går fra 0. til 6. klasse, overbygningsskoler der går fra 0. til 9. klasse samt 10. klasses cen-tre. De fi re af skolerne er specialskoler, der henvender sig til børn, der har behov for særlig undervisning.

Et varieret udbud af skoler

FRI- OG EFTERSKOLERUd over de kommunale folkeskoler fi ndes der 11 friskoler og 12 efterskoler i kommunen. Friskolerne er et alternativ til folkeskolen, der typisk er oprettet på selvstændigt initiativ af en gruppe forældre. Efterskolen er et alternativ til overbygningsklasserne i folkeskolen, hvor eleverne bor og går i skole sammen med kammeraterne. Man skal have afsluttet 7. klasse eller være fyldt 14 år for at blive optaget.

GYMNASIALE UDDANNELSERDer er seks gymnasiale uddannelsessteder i kommunen, nemlig HTX, tre almene gymnasier, handelsgymnasium og VUC.Find kontaktoplysninger til skolerne på www.rksk.dk/skoler og læs mere om de enkelte skoler på deres egne hjemmesider.

Mange ældre har aldrig haft så travlt, som efter de har forladt ar-bejdsmarkedet. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der masser af tilbud til dem, der gerne vil leve et aktivt liv – også som seniorer.Har du lyst til at møde andre og deltage i aktiviteter og socialt samvær, er der gode muligheder på et af kommunens aktivitets-centre eller i de lokale frivillighedscentre.

HJÆLPEN ER NÆRFår du brug for hjælp i hverdagen, sørger kommunen for at hjæl-pe dig med et overblik over dine muligheder for at få eksempelvis rengøringshjælp eller hjælp til personlig pleje. Har du behov for en ældrebolig eller måske en plejebolig, hjælper visitationsteamet med at fi nde den rigtige løsning for dig.

Et godt sted at blive ældre

Kommunen råder selv over 515 plejeboliger fordelt geografi sk i hele kommunen. Dertil kommer 75 friplejeboliger, som er fordelt med 63 på Klok-kebjerg i Skjern og 12 på Stauning Friplejehjem.Læs mere på www.rksk.dk/aeldre eller ring til kommunen på 9974 2424, hvis du vil vide mere.

17

www.rksk.dk

Projekt »Søvejen mod vest« skal skabe et bæredygtigt alternativ til den nuværende vej- og banetransport af stort og tungt gods.Transport af for eksempel vindmøllevinger skal ikke længere be-laste de lokale veje, men sejles ud over Ringkøbing Fjord til Hvide Sande og videre ud i verden. – Søtransport er den mest klimavenlige form for transport og projekt »Søvejen mod vest« vil afhængigt af sejlruterne ud i Euro-pa kunne reducere udledningen af CO2 betragteligt. Dertil kom-mer, at søtransport også har store samfundsøkonomiske fordele, siger projektleder Steen Davidsen.Projektet understøttes også af, at der planlægges opsat et antal vindmøller på havnen i Hvide Sande, der kan producere vedva-rende CO2-fri energi.

SIKRE UDVIKLING OG ARBEJDSPLADSERProjektet skal desuden sikre den fortsatte udvikling af industri-produktionen i Midt- og Vestjylland, fordi den løser et transport-problem – og dermed bevarer arbejdspladser samt skaber nye. På havnen i Hvide Sande skal moler, bolværk og havneanlæg ud-bygges ligesom indsejlingen skal uddybes for at klare de nye ud-

En bæredygtig søvej mod vest

Algebehandling – Facaderens

Tagrens og maling siden 1989

Tlf. 9731 2142 · Mobil 4029 4456 www.hvidesande-tagrens.dk

Torvet 1, 1. sal 6900 SkjernTlf 97 35 30 33

Sammenlægning og skelafsætningerUdstykning og arealoverførslerLandbrugssagerEjerlejligheder og huslejearealerLokalplanerByggemodning og ledningsregistreringBygningsafsætninger

www.lc-dk.dk

fordringer. På den måde kan havnen udvikle sig både som gods-havn og fi skerihavn fremover.

INFORMATION OG DIALOGUndervejs i processen er der blevet afholdt borgermøder efter-fulgt af høringsfaser om søvejen, så alle ideer og kommentarer kan blive taget i betragtning.– Vi lægger stor vægt på information og dialog, for det er vigtigt med en bred lokal opbakning til projektet, fastslår Steen Davidsen. FINANSIERINGENSidste år fi k »Søvejen mod vest« en medfi nansiering på 10 millio-ner kroner fra Regeringens Infrastrukturfond. Hele projektet er anslået til at koste 334 millioner kroner.Pengene skal komme dels fra EU-midler til fi skerirelaterede anlæg og regional udvikling og dels fra staten. Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at bidrage lokalt sammen med betydelig privat medfi nansiering. Desuden ventes vindmøl-lerne på Hvide Sande Havn at kunne bidrage til projektets fi nan-siering.

18


PROJEKT SØVEJEN MOD VESTProjekt Søvejen mod vest går kort fortalt ud på at fjerne tung og miljøbelastende gods-transport fra de lokale veje og i stedet sejle godset over Ringkøbing Fjord til Hvide Sande – og derfra videre ud i verden.

Projektet omfatter følgende delelementer:• Etablering af udskibningssteder, såkaldte

pramhavne, på Ringkøbing Havn og i Velling• Etablering af kajplads og lagerplads på Hvi-

de Sande Havn• Udvidelse af moleanlæg og besejlingsmu-

lighederne i Hvide Sande HavnAnlægsudgiften er anslået til at være cirka 334 millioner kroner.Planlægningen af projektet ventes at være færdig i løbet af oktober 2010.»Søvejen mod vest« forventes at være etab-leret og i drift ultimo 2012.

Boligselskabet LejerboRegionskontort i HerningBryggergade 3 B · 7400 Herning

Telefon 7012 1310 Telefax 3812 1416E-mail: [email protected]

www.lejerbo.dk

19

www.rksk.dk

– Åkanden er et helt almindeligt køkken. Det laver bare mad i store portioner, fastslår Lone Fløe. Hun er cheføkonoma i Køkkenet Åkanden i Tarm, som hver dag leverer mange tusinde portioner mad i Ringkøbing-Skjern Kom-mune.En computer holder styr på de tusindvis af madbestillinger, så personalet hver dag ved, hvor mange stykker smørrebrød, mid-dagsretter og desserter, der skal laves. Men selv om Åkanden fremstiller mad i megaportioner, bliver der kræset for kvaliteten.Om natten koger kraftben og grønsager i en 100-liters kipgryde, så supper og sovse kan laves helt fra bunden.– Vi synes, at sovs og suppe smager bedre, når det er lavet fra bunden frem for på en terning, siger Lone Fløe.Pulvermad fi nder man heller ikke hos Åkanden, der laver alle des-serter og frugtgrød selv.– Vores kød steger vi også selv, og stege bliver langtidsstegt i po-ser, så kødet bliver mørt og saftigt, fortæller Lone Fløe.

MAD TIL TYKKE OG TYNDE, UNGE OG GAMLEÅkanden arbejder målrettet med ernæring. På den ugentlige be-stillingsseddel kan kunden vælge mellem 16 hovedretter. Nogle retter har et lille hjertesymbol, der viser, at retten egner sig til hjertepatienter. – Vi arbejder sammen med plejepersonalet om, at for eksempel hjemmeboende ældre får den rigtige kost, fortæller Lone Fløe.Er den ældre for tynd eller trænger til at komme til kræfter efter sygdom, vil en energitæt kost hjælpe.– Maden betyder rigtig meget og ældre har altså behov for mere energi i kosten end yngre. Derfor kan man vælge mellem super-kost, diætkost eller almindelig mad, forklarer Lone Fløe.

FRISK MAD I KØLESKABETNår maden er færdig, køles den hurtigt ned i store kølerum. Bag-efter pakkes den i portionsbakker og mærkes med etiketter med rettens navn, om det er en stor eller lille portion samt om det er diætkost eller superkost.

Herefter vakuumpakkes maden og stilles på køl, til den skal leve-res ud til kundens køleskab. – Landbohøjskolen har lavet undersøgelser, der viser, at de fl este mineraler og vitaminer bevares, når maden køles ned og vaku-umpakkes, lige efter den er lavet, siger Lone Fløe.

FRISK KANTINEMAD TIL SKATI august 2008 blev Åkanden leverandør til SKAT’s kantine i Ring-købing, hvor 270 medarbejdere hver dag har mulighed for at købe en varieret frokost bestående af en lun ret med tilbehør, smørrebrød, frokostbrød, salat og salatbar, suppe og frugt. – Maden er lavet med udgangspunkt i SKAT’s egen kostpolitik, der siger, at maden må indeholde maksimalt 30 procent fedt og skal indeholde meget grønt samt kostfi bre, forklarer Lone Fløe.Inger Nielsen laver mad i Åkanden, men er også madchauffør med en fast rute til hjemmeboende ældre. To dage om ugen bringer hun maden ind til SKAT’s kantine og hjælper desuden den faste kantinemedarbejder Bente Pedersen med at anrette og sælge maden.

Storkøkken kræser forkvaliteten

Bente og Inger anretter froko-sten i SKAT’s kantine. Hér er det et fad frisk-smurt smørre-brød.

Skjern Kristne FriskoleFasanvej 18 . Postboks 56 6900 Skjern . Tlf. 97 35 13 [email protected] . www.skrif.dk

– et godt tilbud til dine børn...!

Åbningstider: mandag til torsdag 8.00-16.00 fredag 8.00-13.00

Stålvej 10 · Tlf. 9735 [email protected]

www.anniesogjensens.dkANNIES & JENSENS

RENGØRING

• hjemmeservice • vinduespolering,

• persiennevask • erhvervsrengøring

• og butik med salg til private og erhverv

FRIT VALG

20


KØKKENET ÅKANDEN

• 25 ansatte, heriblandt økonomaer, kokke, ernærings-assistenter, elever og køkkenmedhjælpere

• Tre biler bringer maden ud • Åkanden leverer mad til hjemmeboende borgere, ple-

jehjem, bofællesskaber, skoler og rådhuse samt til kur-ser og møder

• Hvert år laver Åkanden en brugeranalyse, som viser høj tilfredshed med mad og service

I 2008 leverede Åkanden: • 82.397 hovedretter til hjemmeboende borgere• 40.446 biretter til hjemmeboende borgere• 50.304 døgnkost til plejehjem (morgen-, middag-, af-

tensmad samt tre mellemmåltider)• Samt en omsætning på 3,1 million kroner på at levere

til rådhuse, bofællesskaber, skoler med mereDerudover leverede Åkanden i 2008 også sygehusmad til hospitalerne i Lemvig og Ringkøbing.Åkanden er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere på: www.aakanden.com

Frisk frugt er også på Åkandens menukort

H Y D R A - G R E N E

VEST Bækgårdsvej 36 · 6900 Skjern · Tlf. 97 35 05 99ØST Nimbusvej 7-11 · 2670 Greve · Tlf. 43 97 05 00www.hydra.dk

Hydra-Grene leverer varen - i mere end en forstand

Hydra-Grene er en del af Grene-koncernen,og mere end 30 års erfaring og omfattendeknow-how inden for hydraulik og slangersikrer, at vi lever op til vores mission: at duer i trygge hænder med Hydra-Grene.

Handel Produktion Know-how

– Det er meget positivt at arbejde i kantinen hos SKAT sammen med Bente, siger Inger Nielsen, der holder af afveksling og af sin rute som madchauffør.Så de sidste tre arbejdsdage i ugen, er det en kollega, der hjælper til i SKAT’s kantine i stedet for Inger Nielsen.

21

www.rksk.dk

Fællesskab, sammenhold, frisk luft, natur og råd til en god bolig er nogle af de væsentligste grunde til, at cirka en tredejedel af bybo-erne drømmer om at fl ytte på landet. Det viser en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Skive, Norddjurs og Ringkø-bing-Skjern kommuner. Så drømmen om landsby-idyllen lever i bedste velgående. Ulem-per som gyllelugt og lang afstand til offentlig service betyder ifølge undersøgelsen mindre.– Den gruppe, som havde de største drømme om at fl ytte på landet, var en helt ny gruppe, som vi kalder »gevinsttilfl yttere«. Det er børnefamilier, hvor forældrene har en mellemlang eller vi-deregående uddannelse og ikke selv kommer fra landet. Om-vendt er det tilfl yttere, som ofte har meget at give et lokalsam-fund, forklarer Margit Lund, der er landdistriktskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune.

FORTÆL OM DET GODE LIV PÅ LANDETHvordan får vi så drømmerne til at tage skridtet og fl ytte på lan-det i netop vores kommune?– Det handler om markedsføring. Vi skal fortælle, at det faktisk er endnu bedre at bo på landet, end man drømmer om, mener Margit Lund.Det arbejder landsbyerne Vorgod-Barde og Hoven allerede på.

De har gennem projektet »Attraktive landsbyer« fået hjælp til at fastlægge en markedsføringsstrategi.-Det handler for landsbyerne om at fi nde netop deres særkende og så markedsføre det ad de rette kanaler over for den målgrup-pe, som de ønsker at tiltrække. Vil de tiltrække børnefamilier, skal dagligdagen for dem kunne fungere. Der skal være skole, børne-pasning og fritidsmuligheder for børnene, job indenfor pendleraf-stand til forældrene, ledige boliger eller byggegrunde og ikke mindst et aktivt foreningsliv, siger Margit Lund.

JÆGERLANDSBY OG SMEDENES BYVorgod-Barde har å og natur, byggegrunde samt skole og børne-pasning, lægehus og sportshal m.m. – Det har Hoven også, byen er en forpost til den kommende na-tionalpark, der er skole, plejehjem, interessant kulturarv og god pendleafstand til fl ere byer, forklarer Margit Lund. Stauning, der er kendt for beboernes store jagtinteresse, kunne for eksempel markedsføre sig som »Jægerlandsbyen« ligesom Lem er blevet kendt som »Smedenes by« på grund af metalindu-strien.– Det ene udelukker ikke det andet. Landsbyen kan sagtens være god til både erhvervsudvikling og samtidig være et rekreativt om-råde. Det handler om at fi nde noget specielt og så slå på det, si-ger Margit Lund.

Drømmen om livet på landet

DYRE- OG HAVECENTER

VESTJYDSK PLANTECENTERNygade 59 · Skjern · Tlf. 9735 0766 · Fax 9735 4149

• Alt til haven og hobbydrivhuset• Blomster sendes ud

• Beplantning + anlæg samt pasning og pleje af industriarealer og private haver

• Salg af dyrefoder til hund, kat, marsvin, fugle og fisk samt artikler hertil

• Stor afdeling med akvariefisk og planter

SKJERN DYREHANDELNygade 59 · Skjern · Tlf. 9735 0766 · Fax 9735 4149735 4149

... under samme tag ...!

22


Cirka ti lokalområder har i 2009 fået hjælp fra den lokale aktions-gruppe, LAG Ringkøbing-Skjern, Landdistriktsrådet og kommu-nen til at udarbejde en lokal udviklingsplan. Udviklingsplanerne kan ses som det første skridt i en markedsfø-ringsstrategi – for netop markedsføring af landdistrikterne er te-maet i kommunens nye projekt »Fælles bosætningsplan for land-distrikterne«. SAMARBEJDE OM BOSÆTNING I LANDSBYERSideløbende har kommunens planlæggere sat forsøg i gang med at udforme helhedsplaner i Velling, Ølstrup og Vorgod-Barde i samarbejde med de lokale borgere. – Arbejdet er et forsøg på at udvikle en bæredygtig model for dialog og samarbejde om det enkelte landsbysamfunds udvik-lingsmuligheder – primært som bosætningsområde, siger Claus Josefsen, der er fagkoordinator for Planlægning. – Processen er kommet længst i Vorgod-Barde, hvor helhedspla-nen har resulteret i en lokalplan for nye byudviklingsområder mellem de to landsbyer. Områder, som Vorgod-Barde kan bruge aktivt i sin markedsføring, forklarer Claus Josefsen.

LANGSIGTEDE UDVIKLINGSPLANER– Administrationen lægger op til, at der i de kommende år skal udarbejdes langsigtede udviklings- og helhedsplaner for andre

landsbysamfund, hvor der skal sættes fokus på deres styrkeposi-tioner og udviklingspotentialer, siger Claus Josefsen.Dette arbejde understøttes desuden af projekt »Landsbypor-trætter«, som kommunen planlægger at gennemføre i løbet af 2010.

DE UDVIDEDE LANDSBYSAMFUNDEt andet samarbejde om landdistriktsudvikling er projekt »Frem-tidens Landsby«, som er et samarbejde mellem LAG Ringkøbing-Skjern, Region Midtjylland og lokalområderne Borris og Stadil-Vedersø. I Borris har man søgt om støtte til at revitalisere den gamle bymidte ved stationen, mens Stadil-Vedersø har søgt mid-ler til etablering af kontorfællesskab, bed and breakfast samt ud-kigs-og rappellingtårn.Landsbyerne Stadil og Vedersø styrkede i øvrigt samarbejdet imellem sig i projektet »Det udvidede landsbysamfund«, som kommunen gennemførte i 2008.I Sdr. Vium har Støtteforeningen ved Sdr. Vium Friskole fået mid-ler til en multibane, så børnene har optimal mulighed for boldspil både i og udenfor skoletiden. Multibanen er åben for alle og be-nyttes også i forbindelse med arrangementer i forsamlingshuset.– Det er en fornøjelse at se vores drøm virkeliggjort. Multibanen passer godt til vores motto: »Sdr. Vium – her er der liv«, siger Britt Jørgensen Hillman, formand for Støtteforeningen.

LAG’EN HAR BLANDT ANDET GIVET STØTTE TIL:• Byforskønnelse fi re steder i Stauning By• Fortælleprojekt »Børn og Heden« på Lystbækgaard,

hvor ældre borgere fortæller egnens gamle historier videre til de yngre generationer

• Gårdbutik og café på bisonfarm i Spjald• Adventure Golf på Holmsland • Læs mere om de mange spændende projekter på

LAG’ens hjemmeside: www.lag.rksk.dk

El-install. Benni Ørsk ov Fa rv er ive j 2, 6900 Skjer n

Tlf. 97 35 04 33 Fa x 97 35 38 33

VVS-install. T omm y Hansen Fa rv er ive j 2, 6900 Skjer n

Tlf. 97 35 00 38 Fa x 97 35 38 33

Livet på landet bliver styrket

23

www.rksk.dk

Erhvervscentret, som er en del af Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, har i dag 11 fastansatte medarbejdere. Skrivebordene og kaffe-maskinen står i Smedenes Hus i Lem, men arbejdspladserne er hele kommunen, idet centret arbejder efter en resultatkontrakt med Ringkøbing-Skjern Kommune for et fast tilskud på cirka 2,45 millioner kroner. – Vores førsteprioritet er arbejdskraft, siger Thomas Yde Tor-drup, der er centrets direktør. Både tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft og ikke mindst arbejdskraft med et uddannelsesni-veau, der svarer til virksomhedernes behov. I 2010 er vi også mål-rettet optaget af udenlandsk arbejdskraft, men i et langt perspek-tiv. For dem bliver der i høj grad brug for, mens vi arbejder på at få hjulene til at snurre for alvor. – Dernæst vil vi gerne være en udstrakt hånd til iværksættere. Vi arbejder især for, at antallet af vækst-iværksættere i kommunen vokser år for år. Det kan være Ole Opfi ndere og Mads Skjern’er

Førsteprioriteten er arbejdskraft

Vordendecivilingeniører i praktik

To unge vestjyder, Jesper Finderup Nielsen fra Esbjerg og Johan Andersen fra Lyne, er på vej til at blive civilingeniører. Og de er allerede i uddannelsestiden stærkt beskæftiget med at udvikle de mest effektive måder at udnytte energi på. Helt i tråd med den stigende fokus på klimaet verden over.Hver mandag og tirsdag læser de på Handels- og Ingeniør Høj-skolen i Herning/Aarhus Universitet, men indtil eksamen om to år er de hver onsdag, torsdag og fredag i praktik på maskinfabrik-ken Lin-Ka A/S i Lem.– Det er et førsteklasses eksempel på samarbejde mellem en dy-namisk vestjysk erhvervsvirksomhed og uddannelsessystemet, si-ger udviklingskonsulent Ib Christensen i Erhvervscentret i Lem.– Det er en af vore vigtige strategier, som gerne skulle sikre kom-munen en øget tilgang af højtuddannet arbejdskraft. Det er spe-cielt vigtigt i et område, hvor uddannelse samt innovativ og vi-denstung erhvervsudvikling er forudsætningen for vækst.– I den fremtid vi er på vej ind i, står man ikke så meget ved dre-jebænken. Nu foregår det i et samspil mellem kloge hoveder, ro-botter og cad-cam foran computeren, siger Ib Christensen.

Lin-Ka fabrikant Claus Larsen (stående) ved godt, at for hans to unge prakti-kanter er de to vigtigste værktøjer computeren og et lyst hoved.

– kort sagt folk som gerne vil virkeliggøre en drøm eller en god idé, men har brug for professionel hjælp. Her vil det planlagte in-novationscenter i Skjern blive et oplagt værktøj, mener Thomas Yde Tordrup.

OPGAVER SKAL LØSES I FÆLLESSKABEt andet redskab er at formidle dannelsen af partnerskaber og at geare erhvervsvirksomheder til at løse opgaver i fællesskab samt at opstille fælles mål og strategier.– Samarbejdets store værdi ligger ofte i en optimal udnyttelse af de teknologiske muligheder. Derfor er begreber som fælles forsk-ningsmiljøer værdifulde for at udnytte virksomhedernes innova-tive potentialer, siger Thomas Yde Tordrup.Erhvervscentret har nemlig fokus på, at kommunen også i fremti-den skal være et attraktivt sted at bosætte sig og et gunstigt om-råde at drive virksomhed i.

MENTORVIRKSOMHED FOR STUDERENDELin-Ka A/S fremstiller varmtvands- og dampanlæg til boliger og industribygninger samt små varmeværker, alt baseret på klima-rigtige bio-brændstoffer som for eksempel halm og fl is.Virksomheder af Lin-Ka s størrelse med 25 ansatte har typisk ikke selv egen udviklingsafdeling, sådan som de større virksomhe-der har – derfor er det en virkelig god løsning at skrive kontrakt med de to læreanstalter om at låne Jesper og Anders, og samti-dig om at fungere som mentorvirksomhed for dem under deres uddannelse.

24


Vi har mere end 30 års erfaring med italienske biler – så vi ved, hvad vi gør!

Vi er Millinio CertificeretFiat og Alfa Romeo fabrikkernes krav for at kunne udføre autoriseret service og evt. garanti-arbejde.

... tør du gamble med service – nej vel ...ererffVViVii hhharar

Kommuneplanen, som er helt ny og vedtaget sidste efterår, er populært sagt byrådets plan for udvikling og anvendelse af arealer i kommunen – og byrådet skal arbejde for at opfylde planen.– En kommuneplan er en overordnet plan for, hvad kommunen vil bruge arealerne til. En lokalplan er derimod meget konkret, for den defi nerer, hvordan kommuneplanen skal føres ud i livet, for-klarer Claus Josefsen, der er fagkoordinator i Plan, Udvikling og Kultur.

PLANLÆGNING MED MANGE PARTERArbejdet med kommuneplanen sker i et samspil mellem stat, re-gion, kommunen samt borgerne. – Kommuneplanen må selvfølgelig ikke stride mod statens inte-resser, lovgivningen eller nationale og internationale beskyttelses-linjer, siger Claus Josefsen.Kommunen skal i løbet af en valgperiode udarbejde en kommu-neplan med en tidshorisont på 12 år.

BY- OG LANDSBYUDVIKLINGKommuneplanen angiver regler, mål og retningslinjer for by- og landsbyudviklingen. Den fortæller om de overordnede mål – og ud fra en samlet vurdering af udviklingen i kommunen, fastlægger den en hovedstruktur for udviklingen og anvendelsen af arealer. Desuden fastlægger den rammer for lokalplaners indhold.

Kommuneplan i samspil med borgerne

LOKALPLANEREn lokalplan er en detaljeret plan, der fastlægger bindende be-stemmelser for, hvad der må, skal og kan foregå inden for planens område. Der skal for eksempel laves en lokalplan ved større ud-stykninger og større bygnings- og anlægsarbejder, men den kan også gælde for en enkelt grund eller bygning.– Der kan også være tale om byområder, der omlægges fra er-hverv til boliger, siger Claus Josefsen.Vedtagne lokalplaner bliver tinglyst og er derefter juridisk bin-dende. Byrådet skal mindst én gang i løbet af en valgperiode tage stilling til, om den gældende lokalplan skal revideres. Lokalplaner skal også koordinere sammenhæng mellem de forskellige sekto-rer og sørge for, at der er plads til skoler, børnehave, veje og stier, hvor der er behov for det.

HVAD ER EN KOMMUNEPLAN I GRUNDEN?• En kommuneplan fastlægger de overordnede mål

for, hvordan kommunens arealer skal udvikles.• Planen beskriver, hvordan bolig- og erhvervs-, ser-

vice- og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden.

• Kommuneplanen skal sikre sammenhængen mellem landsplanlægningen og lokalplanlægningen.

• På kommunens hjemmeside kan du nemt og hurtigt fi nde den lokalplan, der gælder for din adresse.

Læs mere på www.rksk.dk/kommuneplan

25

www.rksk.dk

2010 bliver efter alt at dømme fødselsåret for det længe plan-lagte innovationscenter i Skjern, hvor »gode ideer møder kloge hoveder«.Hér får kommunen sin første akademiske uddannelse i samar-bejde med Aarhus Universitet samt Handels- og Ingeniør Høj-skolen i Herning, hvor man kan studere til elektronikingeniør.Et innovationscenter med eget trinbræt ved jernbanen »Skjern Bro«, der også bliver indgang til Nationalpark Skjern Å.

BYGNINGER I ORGANISK FORLØBDet store projekt har ligget underdrejet efter Skov- og Natursty-relsens veto mod den planlagte tårn-lignende bygning i området ned til Skjern Å. Siden har arkitekt Bo Christensen udarbejdet et nyt, spændende skitseprojekt, der nu er til endelig politisk be-handling.

Centret skal efter planen bygges på det åbne areal mellem Skjern Å/Dommergården og Skjern Papirfabrik. Det bliver et spænden-de bygningsværk, hvor den arkitektoniske grundidé er at sam-mensætte en række cirkulære bygninger i en spiralformet etage-struktur i et organisk forløb.

FLEKSIBELT VIRKSOMHEDSHOTELIdéen er stadig, at centret skal rumme et antal skriveborde, sombrugerne lejer. Desuden skal det fungere som et virksomhedsho-tel med en række relevante fællesfaciliteter såsom reception, kan-tine/restaurant samt møde- og konferencelokaler. Alt skal være så fl eksibelt, at der er særdeles gode muligheder for at danne netværk og samarbejde på kryds og tværs.

UDVIKLE OG BANE VEJDen overordnede hensigt er at skabe et sted, hvor gode idéer mødes med kloge hoveder – at udvikle videnstung produktion og understøtte vækst-iværksættere samt at bane vej for ny er-hvervsmæssig udvikling og velstand.– Vi ved fra en analyse i Region Midtjylland, at cirka 50 procent af alle erhvervsvirksomheder i kommunen forlods er innovationsak-tive, så jeg er ikke i tvivl om, at der også lokalt bliver brug for de mange skriveborde i det nye center. Vi regner foreløbigt med, at der er behov for knap 4.000 kvadratmeter, men hvor meget og hvor hurtigt det skal bygges, beror naturligvis på det konkrete behov, siger Erhvervscentrets direktør Thomas Yde Tordrup.Centret i Skjern bliver dermed den vestlige start på den midtjy-ske vidensmotorvej, som er ved at blive etableret mellem Århus og Ringkøbing-Skjern.– Det kan både være starten eller målet, for motorvejen kører i begge retninger, siger Thomas Yde Tordrup.

DEN KREATIVE ZONEI hjertet af innovationscentret etableres en strategisk kerne med 40 lokale virksomheder, som hver især sender en medarbejder til centret. De skal i fællesskab udgøre en »kreativ zone«.

Kommunen er på vidensmotorvejen

Det nye innovationscenter i Skjern – grundidéen er en ræk-ke cirkulære bygninger med for-skellige proportioner i et orga-nisk forløb.

Levende historie omkring Ringkøbing Fjord

Bork Vikingehavn - Dejbjerg Jernalder - Bundsbæk Mølle - Strandgaarden - Fahl Kro - Gåsemandens Gård - Ringkøbing Museum - Abelines Gaard - Reberbanen - Hattemagerhuset - Skjern Å-museet - Skjern Vindmølle

26


Målet med dette selvstændige innovationsprojekt er at åbne virk-somhedernes adgang til forsknings- og teknologidrevet innova-tion.Det opmuntrende puf i ryggen er den omfattende velvilje og strategiske interesse fra dels erhvervslivet dels uddannelsessyste-met, hvor for eksempel. Aarhus Universitet og HIH i Herning til-lægger projektet i Skjern stor strategisk betydning. Hér satser man bevidst på et snævert målrettet samarbejde med kommu-nens ungdomsuddannelser ved at forlægge et konkret uddannel-sesforløb indenfor elektronik til Skjern.Visionen er at skabe en universitetsuddannelse i innovationscen-tret for mindst 20 studerende, der vil læse 1. og 2. semester påelektronikingeniøruddannelsen Electronic Design Engineer.

Skjern Broby og Tarm Nørremark – med to kilometer fi re-sporet landevej tværs over Skjern Å-dalen. Det nye innovationscenter bygges nord for den gamle dom-mergård overfor Skjern Papirfabrik – ved Amagervej, som forlænges over jernba-nen til rundkørslen ved A 11 og Ringvejen. Centrets medarbejdere og brugere skal kunne fi nde boliger mellem jernbanen og hovedvejen, både mod nord og mod syd ved Tarm Kær – med en enestående udsigt over ådalen.

Svinget 8 · 6900 Skjern · Tlf. 97 35 18 72www.arteglasbyg.dk

I det grønne landskab ned mod Skjern Å kan fuglene fra oven ikke engang se, hvad der gemmer sig nedenunder de græsbeklædte tagkonstruktioner – et center med gode idéer og kloge hove-der, der fi nder hinanden og forstår at samarbejde.

27

www.rksk.dk

I 2009 fi k Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside nyt udse-ende og ny opbygning.– Vi har bygget hjemmesiden op, så den har en ærinde-indgang, der naturligt leder brugeren frem til målet. Det er en stor for-bedring i forhold til før, siger kommunikationskonsulent Esben Midtiby, der sammen med kollegaen Martin Thimes har udarbej-det det nye look.

NEMT AT FINDE RUNDTTidligere undersøgelser i Borgerpanelet viste, at 47 procent bru-ger hjemmesiden til selvbetjening og 53 procent bruger den til at fi nde information, og det gælder både borgere og virksomheder.– Det vil sige, at der er to målgrupper, som hjemmesiden skal betjene. Det har været en stor udfordring at gøre det så nemt som muligt for dem begge, siger Martin Thimes.

POSITIV OG LETFORSTÅELIGHjemmesiden har nu fem bjælker: »Selvbetjening«, »Borger«, »Virksomhed«, »Politik og Demokrati« samt »Om kommunen«. – Nu er hjemmesiden uafhængig af, om der sker en omstruktu-rering af organisationen, for strukturen på siden forbliver den samme, forklarer Esben Midtiby.En stor procentdel af brugerne har desuden svaret, at hjemmesi-den giver et positivt helhedsindtryk og at teksterne er skrevet i et letforståeligt sprog.– Vi er glade for at høre, at brugerne synes godt om hjemmesi-den, siger Martin Thimes.

BEDST PÅ NETTETHjemmesiden har desuden deltaget i konkurrencen »Bedst på nettet«, som vurderer alle 650 deltagende hjemmesiders digitale selvbetjeningsløsninger.– Vi er glade for at være blevet nummer 17 i år. Reglerne for kon-kurrencen er nye i forhold til sidste år, så vi er stolte af at havne så højt med en helt ny hjemmeside, fastslår Esben Midtiby. Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes hjemmeside www.riskbib.dk deltog i øvrigt også i konkurrencen i kategorien kulturinstitutio-ner og fi k en fl ot plads blandt Top 5.

KONKURRENCEN »BEDST PÅ NETTET 2009«Cirka 650 institutioner og portaler deltager. Det er:• Statslig forvaltning• Regional og kommunal forvaltning• Uddannelsesinstitutioner• Portaler• Kulturinstitutioner• Øvrige offentlige myndigheder• SundhedsinstitutionerRingkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside fi k en 17. plads i konkurrencen.

Telefon 9735 4044 . www.dhe.dk

Advokatfirmaet

BJARNE E. BØDTKER (H)Bredgade 67 . 6900 Skjern . Tlf. 97 35 22 66

FINN BUR ANDERSEN

Parkalle 4 . 6800 Tarm . Tlf. 97 37 15 66 www.bblaw.dk .

Langtidsholdbar hjemmeside

Aut. VVS-installatør& Blikkenslager

97 33 70 10Biltlf. 23 30 70 10 - Fax 97 33 78 16

Morten KrogsagerKlostervej 8, Kloster E-mail: [email protected]

28


Kommunen kunne spare mange penge, hvis vi som borgere be-nyttede os af de mange muligheder for selvbetjening på internet-tet. Det er vi imidlertid ikke ret gode til. Endnu. For Carsten Spang, chef for Borgerservice, vil gerne hjælpe os til at blive me-get bedre.– Det koster 150 kroner, når en borger møder personligt op, hvorimod det koster fem kroner, hvis borgeren i stedet sender en formular elektronisk, så der er virkelig mange penge at spare, siger Carsten Spang.Under fem procent af kommunens borgere benytter i dag digital henvendelse til kommunen.– Vi vil begynde med de borgere, som vi er i regelmæssig kontakt med. Det kan for eksempel være i forbindelse med barsel. Når borgeren henvender sig første gang, kan vi fortælle, hvordan hun selv næste gang kan udfylde og sende formularen elektronisk og vore erfaringer viser, at det virker. Folk skal føle sig trygge, så vil de gerne bruge den digitale løsning, siger Carsten Spang.

TRYGHED OG TILGÆNGELIGHEDDa det blev nødvendigt at have det blå sygesikringsbevis med på udlandsrejser, blev Borgerservice bombarderet med over 5000 henvendelser. Så derfor informerede man via plakater om, at borgerne kunne bestille det blå kort uden kode og signatur på kommunens hjemmeside – og det benyttede mange sig af.– Hvis man ikke skal sidde og huske koder og mulighederne er nemme at fi nde på hjemmesiden, så virker det. Men det skal være lige til, før det bliver brugt, siger Carsten Spang.Derfor venter han på, at den nye, digitale signatur, der giver ad-gang til samtlige offentlige myndigheder samt banker, bliver ind-ført sommeren 2010. – Den vil gøre det langt nemmere for borgerne at benytte de digitale muligheder, siger han.I 2012 skal kommunerne nemlig tilbyde mulighed for digital selv-betjening på stort set alle områder, hvad enten det gælder læge-skift, ansøgning om boligstøtte, bestilling af pas og sygesikringsbe-vis eller problemer med skadedyr. Udover at det er billigere, vil den digitale selvbetjening også spare tonsvis af papir.Carsten Spang er godt klar over, at der fi ndes en gruppe borge-re, der af den ene eller anden grund ikke kan bruge de digitale muligheder.

Hjælp dig selv på nettet

SELVBETJENING – OG HVAD KOSTER DET KOMMUNEN• 40 procent af borgerne foretrækker at møde per-

sonligt op: pris cirka 150 kroner • 30 procent foretrækker at ringe: pris cirka 50 kro-

ner • En mindre procentdel skriver et brev eller en mail:

pris under 50 kroner• Under fem procent benytter digital selvbetjening:

pris cirka 5 kroner

På www.borger.dk fi nder du oplysninger og regler fra en lang række forskellige myndigheder.Her kan du betjene dig selv og fi nde blanketterDu kan for eksempel skrive dit barn op til børnehave, tjekke status på venteliste, melde fl ytning og se dine skatte- og boligoplysninger på »Min Side«.

SKJERN UDESTUER

Individuelle løsninger udført i kvalitet. Total-løsninger eller medbyg/selvbyg. Se udstilling på Byggecentrum, Middelfart. Find priser på vor hjemmeside, eller kontakt os for et uforbindende tilbud. www.skjernudestuer.dk · Tlf. 9948 2170

– er lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern!

Skjern

Vore hovedleverandører er:

– Dem er vi selvfølgelig altid klar til at hjælpe, når de henvender sig, fastslår Carsten Spang.Både Borgerservice og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har per-sonale, der er uddannede »digitale piloter«, som gerne hjælper borgerne i gang med digital selvbetjening.

FARVERIVEJ 5 · 6900 SKJERNTLF. 9735 4011

29

www.rksk.dk

LO Ringkøbing FjordDansk El-Forbund MidtVestBanetoften 54 7500 Holstebrohttp://www.def.dk/sw226.asp

3F Ringkøbing-HolmslandByskellet 33 6950 Ringkøbinghttp://www.3f-ringkobing.dk/

3F SkjernTrykkerivej 8 6900 Skjernhttp://www.3f.dk/skjern

FOA HerningGormsvej 3-57400 Herninghttp://www.foa.dk/sw5461.asp

EjendomsfunktionærerneMidt- og VestjyllandGrønsgade 2, 2. 7500 Holstebrohttp://www.ejendom-aarhus.dk/

Ejendomsfunktionærerne EsbjergDanmarksgade 18, 1 6700 Esbjerghttp://www.ejendom-esbjerg.dk/

HK MidtVestVestergade 43 · 7400 Herninghttp://www.hk.dk/hkwww/AFDELING/mivelawww.nsf

METAL Skjern-RingkøbingHolmegårdsvej 2-4 6950 Ringkøbinghttp://www.metal-skjernringkobing.dk

NNF MidtjyllandHaraldsgade 19 7400 Herninghttp://www.nnf-midtjylland.dk

SL 4. Ringkøbing AmtKnud Rasmussens Vej 10 7500 Holstebrowww.sl.dk/midtogvestjylland

TIB SkjernVejlen 3 6900 Skjernhttp://www.tib.dk/Din%20afdel-ing/2.aspx

www.lo-ringkoebingfjord.dk

I foråret 2006 fi k Hover Kirke pludselig samme kulturstatus i Kul-tur Kanon som Jørn Utzons Operahus i Sydney og Storebælt-broen - og busser med turister valfartede til Hover. Busserne kommer stadig men i mindre grad, og sognepræst Inge-Dorthe Kaasgaard oplever ikke, at kirkens berømmelse har medført æn-dringer i sognet.-Vi glæder os selvfølgelig over, at andre også glæder sig over vo-res kirke. Det har været en øjenåbner for mange, at den i al sin ydmyghed er et besøg værd. De fl este bliver begejstrede, når de oplever den asketiske bygning. Hver gang jeg selv træder ind i kir-kerummet, føler jeg en stor ydmyghed over at være en del af kirkens lange historie. Det er fantastisk. Man føler historiens vin-gesus, fastslår Inge-Dorthe Kaasgaard.

Den beskedne, tårnløse kirke er opført engang i 1200-tallet af en ukendt bygmester, og står med stor tyngde i det karske vestjyske landskab og synes at trodse vind og vejr med de bestandige bygnings-materialer, det rensede ydre og det asketiske enkle interiør, som en af begrundelserne i Kultur Kanon lyder.

Mærkhistoriens vingesus iHover Kirke

30


budget2010RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

BUDGETFORUDSÆTNINGER

DRIFTSBUDGET

Det vedtagne driftsbudget er generelt kendetegnet ved at:• kommunens serviceudgifter holder sig inden-

for den udmeldte ramme fra Kommunernes Landsforening. Det betyder, at kommunen lever op til regeringsaftalen.

• Der er indarbejdet besparelser afl edt af nye indgåede indkøbsaftaler.

• Der er indarbejdet store tillæg til budgetter-ne i form af rammekorrektioner og enkelte nye tiltag.

• Der er indarbejdet rammebesparelser på alle udvalg til senere udkontering. Udvalgene skal komme med forslag til udmøntning af ram-mebesparelser inden medio november 2009, hvorefter Byrådet skal behandle forslagene i december 2009.

Figuren her viser fordelingen af nettoserviceud-gifterne på i alt 2.276.618.000 kroner for 2010 i procent:

ANLÆGSBUDGET

I perioden 2010 til 2013 udgør den samlede an-lægsaktivitet i alt 349,9 millioner kroner. I 2010 udgør anlægsbudgettet i alt 106,5 millioner kro-ner netto og i overslagsårene 2011 til 2013 er der budgetteret med anlægsudgifter på i alt 243,5 millioner kroner netto svarende til cirka 81,1 millioner kroner per år i gennemsnit.

Anlægsbudgettet indeholder investeringer i 2010 på: • 98,9 millioner kroner til kvalitetsfondsområdet

som er investeringer, der er målrettet til folke-skoler, dagtilbud, ældreområdet samt idrætsfa-ciliteter til børn og unge. Af store projekter i 2010 kan nævnes nybygning af ny skole i Ring-købing/Rindum-området, tilbygning/renove-ring af udvidet SFO ved Ådum Skole, renove-ring af Ringkøbing Svømmehal, ny børnehave i Hvide Sande og renovering af Spjald Børne-have.

• 33,3 millioner kroner på øvrige skattefi nansie-rede områder samt indtægter på 30,4 millio-ner kroner (heraf indtægt for salg af den gam-le Ringkøbing Skole på 25,6 millioner kroner

31

www.rksk.dk

og salg af Ringkøbing Musikskole på 4,0 millio-ner kroner), 5,9 millioner kroner til ældreboli-ger, 7,9 millioner kroner netto til jordforsyning samt salg af kommunale ejendomme for 9,2 millioner kroner.

Spildevandsområdet er per 1. januar 2010 over-gået til selskabsform.

FINANSIERINGSBUDGET

Sammen med driftsindtægterne og statsrefusio-ner/tilskud er kommunens vigtigste fi nansierings-kilder skatter og generelle tilskud.

Driftsindtægterne er i år 2010 budgetteret til 468,7 millioner kroner, og statsrefusioner og til-skud er budgetteret til 478,6 millioner kroner. Skatteindtægterne er budgetteret til 2.225,5 millioner kroner og de generelle tilskud til 643,7 millioner kroner.

I år 2010 budgetteres der desuden med an-lægsindtægter på 51,7 millioner kroner, og en samlet låneoptagelse på 63,5 millioner kroner.

Figuren her viser fordelingen af fi nansieringsbudget-tet i procent:

BESKATNINGSPROCENT

Skatteudskrivningsprocenterne er uændrede i kommunen i forhold til budgettet for 2009. Der er som følge af kommunesammenlægningen la-vet et skattemix, der betyder, at skatteprocen-ten i den tidligere Holmsland Kommune i 2010 vil være på 23,4 procent, og i den øvrige del af kommunen vil skatteprocenten være på 24,4

procent i 2010. I 2011 vil kommuneskatten være harmoniseret mellem tidlige Holmsland Kom-mune og den øvrige del af kommunen så den samlet vil udgøre 24,3 procent.

Den gennemsnitlige skatteprocent er 24,3 pro-cent i 2010, hvilket er den laveste skatteprocent i hele Region Midtjylland. Den gennemsnitlige skatteprocent er 25,0 procent i regionen og 24,9 procent på landsplan. Grundskyldspromillen for almindelige grunde er generelt for hele kommu-nen på 29,86 i 2010, hvor regionsgennemsnittet er 24,932 og landsgennemsnittet er 25,918. Grundskyldspromillen for landsbrugsjord er sat til 12,3, hvor regionsgennemsnittet er 11,645 og landsgennemsnittet er 11,88. Kirkeskatteprocen-ten er i 2010 på 1,05 procent, hvilket også er uændret i forhold til 2009. Den gennemsnitlige kirkeskatteprocent er 1,03 i regionen og 0,94 på landsplan.

LANGFRISTET GÆLD

I 2010 budgetteres der med lånoptagelse på i alt 63,5 millioner kroner, heraf 25,1 millioner kroner til lånedispensation til skolebyggeri, 10,0 millio-ner kroner til køb af jord, 5,0 millioner kroner til energioptimering af kommunale bygninger, 1,9 millioner kroner til byfornyelse, 10,6 millioner kroner til styrkelse af øvrige anlægsinvesteringer samt 10,8 millioner kroner til plejeboliger.

Den beregnede langfristede gæld udgør ved ud-gangen af 2010 i alt 792,2 millioner kroner og ved udgangen af 2013 udgør gælden i alt 797,8 millioner kroner. Den langfristede gæld er opdelt i gæld til ældre- og handicapboliger som betales via huslejerne, og øvrig langfristet gæld som til-bagebetales via skatteindtægterne.

Den øvrige langfristede gæld udgør ved udgan-gen af 2010 411,2 millioner kroner og ved udgan-gen af 2013 427,1 milli for både ældre- og handi-capboliger samt for den øvrige gæld.

Ved udgangen af 2010 udgør gælden til ældre- og handicapboliger 381,0 millioner kroner og ved udgangen af 2013 udgør gælden 370,8 millioner kroner.

B U D G E T 2 010

32


LIKVIDITETSUDVIKLING

Budgettet for 2010 indebærer en likviditetsfor-øgelse på 2,9 millioner kroner. Den beregnede likviditet udgør i alt 95,1 millioner kroner ved udgangen af 2010, hvoraf 20,5 millioner kroner tilhører renovationsområdet, som er brugerfi -nansierede område. Ud af deponerede midler på i alt 53,5 millioner kroner forventes det at cirka 23,7 millioner kroner frigøres i 2010 i hen-hold til regeringsaftalen.

Med de indlagte forudsætninger i overslagsåre-ne, vil den samlede likviditet være på minus 34,9 millioner kroner ved udgangen af 2013. Dog vil det brugerfi nansierede område have en positiv likviditet på 20,7 millioner kroner ved udgangen af 2013.

Figuren her viser den budgetterede udvikling i kassebeholdningen ultimo året.

Økonomi- ogErhvervsudvalget

BORGERSERVICE

Betjen dig selv på kommunens hjemmeside www.rksk.dk eller på www.borger.dk. Her er der altid åbent.

Eller henvend dig i Borgerservice. Her har vi samlet de mest borgerrettede, kommunale ser-viceydelser ét sted. Borgerservice er et ekstra tilbud – et tilbud der på mange måder gør det nemmere at få ordnet dine ærinder ved kom-munen.

Først og fremmest behøver du kun henvende sig et sted – uanset om du skal have ændret skat-tekort, få skrevet sit barn op i daginstitution eller har brug for hjælp i forbindelse med for eksem-pel sygesikring eller boligstøtte.

Idéen er, at Borgerservice tager udgangspunkt i bor-gerens behov - her og nu. Borgerservice kan hjælpe inden for følgende områder:

BØRNEFAMILIE• Barseldagpenge • Børnefamilieydelse • Børnetilskud • Underholdsbidrag • Økonomisk Friplads.

PENSIONIST OG ÆLDRE• Delpension • Pension • Personlige tillæg. BOLIG• Beboerindskudslån

• Boligsikring • Boligydelse • Lån til betaling af ejendomsskat.

SERVICE• Folkeregister • Kropsbårne hjælpemidler• Kørekort• Opkrævning• Pas• Skatteservice• Sygesikring• Vielse.

SELVBETJENINGBorgerservice vejleder gerne med at gennem-skue det efterhånden store udbud af selvbetje-ningsløsninger for eksempel på www.borger.dk.

Du kan altid henvende dig til Borgerservice. Hvis ikke Borgerservice kan hjælpe dig, kan medarbej-derne i Borgerservice fortælle dig, hvem der kan.

PLAN, UDVIKLING OG KULTUR

Fagområdet udarbejder og gennemfører en »Over-ordnet udviklingspolitik« for kommunen, som inde-holder politikker og strategier for:• Erhvervsudvikling. Blandt andet støtte til

Ringkøbing Fjord ErhvervsCenters service til iværksættere og virksomheder, og Career Campus for studerende som er i virksom-hedspraktik

• Turismeudvikling. Blandt andet støtte til Ring-købing Fjord Handels- & TurismeCentret og til Turistgruppen Vestjylland, turismeudvikling i Nationalpark Skjern Å og udvikling af ople-velsesfyrtårnet KRAFT

• Landdistriktsudvikling. Konkret i form af sam-arbejde med Lokal AktionsGruppe (LAG) om udviklingsplaner for landsbyer, og projek-ter med en række landsbyer om mere sam-arbejde på tværs af sognegrænser, støtte til større landsbyudviklingsprojekter samt mar-kedsføring af en række enkeltlandsbyer

• Profi lering og bosætning. Blandt andet støtte til og samarbejde med bosætningskonsulen-terne om fl ytmodvest.dk-kampagnen, og samarbejde med Danmarks Flymuseum og Vestas om eventen Wind Turbine Race med mere.

Budgettet på området er cirka 15 millioner kro-ner om året. Hertil kommer fundraisede midler udefra på tre til fi re millioner kroner om året.

B U D G E T 2 010

33

www.rksk.dk

Social- og Sundhedsudvalget

SUNDHED OG OMSORG

Kommunen ønsker at give borgerne de bedste muligheder for at leve et godt og sundt liv.

SUNDHEDVision for kommunens sundhedspolitik:

Kommunen er en kommune med sunde og livs-glade borgere, der tager medansvar for egen sundhed.

Opgaven med sundhed er i kommunen primært placeret i Sundhedscenter Vest. Sundhedscen-tret er politisk set et ønske om et sundhedstil-bud tæt på borgerne, hvor det sundhedsfrem-mende og forebyggende element er i højsædet.

Sundhedscentret sætter konkrete mål for, at den enkelte borger:• Støttes i at tage ansvar for og mestre egen

tilværelse• Oplever en god hverdag, hvor tryghed, tillid

og respekt er nøgleord• Er bekendt med det kommunale serviceni-

veau.

Et tværfagligt team på Sundhedscentret tilbyder borgerne at lære og mestre:• KOL• Diabetes• Kræftrehabilitering• Rygestop.

Desuden arbejder Sundhedscentret med:• Genoptræning og vedligeholdelsestræning af

tabte færdigheder og funktioner

• Sundhedsfremme og forebyggelse• Forebyggende hjemmebesøg til ældre• Behandling af alkohol og stofmisbrug• Borgere med fysisk kronisk sygdom• Mødestedet – et forum for patientforeninger• Den kommunale service tager udgangspunkt

i den enkelte borgers udviklingsmuligheder, ressourcer og begrænsninger

• Den kommunale service har fokus på sund-hed og trivsel.

Yderligere informationer på www.sundhedscen-ter-vest.dk.

ÆLDRENøgleord, der kendetegner ældreområdet i kommunen er tryghed, omsorg, sundhed og livs-kvalitet.

Hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og te-rapeuter arbejder sammen om at give pleje og omsorg til borgere i eget hjem eller på pleje-hjem.

Myndighedsområdet har ansvaret for visitationen til følgende ydelser:• Hjemmehjælp • Plejebolig • Ældrebolig • Afl astningsplads• Synshjælpemidler• Høreapparater• Ortopædiske hjælpemidler• Boligændringer• Diabetesmaterialer• Inkontinensmaterialer• Nødkaldsapparater• Invalidebiler.

For at få helhed i området Sundhed og Omsorg er der etableret en central Udviklingsafdeling med det formål at skabe udvikling, der sikrer kvalitet, sundhedsfremme og forebyggelse for borgere og medarbejdere inden for området.

I visionen for kommunens ældrepolitik står der:Ringkøbing-Skjern Kommune medvirker aktivt til at skabe rammerne for et godt ældreliv. Med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, vil vi give mulighed for en aktiv hverdag så længe som muligt, og vi vil give en kvalifi ceret hjælp til borgere, der har brug for det.

Der er udarbejdet mål inden for følgende områder:• Indsats på ældreområdet• Hvordan vi møder borgerne• Hvordan vi skaber rammer for en aktiv hver-

dag

• Hvordan vi giver hjælp til de borgere, der har brug for det.

Du fi nder kommunens Sundhedspolitik og Æl-drepolitik på kommunens hjemmeside www.rksk.dk/politikker.

VOKSENHANDICAP OG SOCIALPSYKIATRI

Visionen på området er at arbejde for gode levevil-kår for brugerne ved:• at sætte brugeren i centrum• at bidrage til at brugeren oplever lige værd og

lige muligheder ud fra egne præmisser.

Fagområdet Voksenhandicap og Socialpsykiatri omfatter myndighedsopgaver, service og tilbud til voksne handicappede og sindslidende. Bru-gergruppen omfatter ikke personer, hvor mis-brug er hovedproblemet eller subsistensløse.

I forbindelse med kommunalreformen per 1. ja-nuar 2007 overtog Ringkøbing-Skjern Kommu-ne de amtskommunale tilbud, som er beliggende i kommunen.

Det betyder, at tilbud til udviklingshæmmede og sindslidende, som før 1. januar 2007 blev drevet af Ringkjøbing Amt, er en del af fagområdet Voksenhandicap og Socialpsykiatri og drives i sammenhæng med de tidligere kommunale til-bud.

Der er udarbejdet strategier for at imødekom-me behovene hos de borgere, som er omfattet af fagområdet. Strategierne rummer mere fore-byggende arbejde, fl ere tilbud i nærområdet og udvidelse af tilbudsviften til borgere med ADHD, Asperger med videre.

Området er organiseret i et specialteam og seks centre.

B U D G E T 2 010

34


Beskæftigelsesudvalget

BESKÆFTIGELSE

Beskæftigelsesområdet har som kerneydelse: • Servicering af borgere og virksomheder i for-

hold til arbejdsmarkedet • Samspil med arbejdsmarkedets parter om

det rummelige arbejdsmarked • Forsørgelseskontor for ydelser til borgere på

midlertidige overførselsindkomster inden for arbejdsmarkedslovgivningen

• Socialrådgivning til borgere mellem 16 og 64 år

• Tilkendelse af førtidspension.

Jobcenter Ringkøbing-Skjern er én indgang til ét fælles system for alle ledige og sygemeldte. MATCHER VIRKSOMHED OG LEDIGJobcentret er dér, hvor virksomhederne kan søge arbejdskraft.Det fælles system gør det nemmere og hurtigere at matche virksomheder og ledige. Bedre og mere målrettet. JOBSØGNING OG SAMTALERJobcentret følger løbende op på jobsøgning i samtaler, og at vi i fællesskab fi nder ud af, om du skal i praktik, uddannelse, revalidering, fl eksjob eller lignende. RÅDIGHED OG OPFØLGNINGJobcentret følger op på, om du møder op til de forskellige samta-ler og tilbud, og står til rådig-hed for arbejdsmarkedet.

Teknik- og Miljøudvalget

TEKNIK OG FORSYNING

Teknik og Forsyning varetager opgaver relateret til veje, grønne områder, kommunale bygninger og byggerier, byggesagsbehandling og affald.

B U D G E T 2 010

35

www.rksk.dk

VEJ OG PARKVej og Park-afdelingen har ansvaret for at kommu-nens infrastruktur fungerer, og at de grønne arealer vedligeholdes. Afdelingen arbejder med: • Vejdrift• Anlæg af nye veje og pladser• Trafi ksikkerhed• Gravetilladelser• Cykel- og gangstier• Vintervedligeholdelse• Trafi kplanlægning.

Desuden er ansvaret for de fi re kommunale hav-ne i Ringkøbing, Bork, Stauning og Skjern place-ret her sammen med kollektiv trafi k.

FORSYNINGForsyningsafdelingen har ansvaret for, at du som borger eller virksomhed har mulighed for at af-hænde dit affald på den mest optimale måde. Dagrenovation til forbrænding og øvrigt affald i stor udstrækning til genbrug, primært via de kommunale genbrugspladser.

I Ringkøbing og Skjern er der herudover et for-syningsselskab, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, som tager sig af vandforsyning, elforsyning og spildevand i en del af kommunen.

BYGBYG-afdelingen håndterer byggetilladelser til cir-ka 1.600 byggerier årligt fra mindre udhuse til store fabrikshaller.

OPKRÆVNINGSKONTOROpkrævningskontoret sørger for opkrævning af forbrugsafgifter, ejendomsskat og vedligeholder ejendomsregistrene. Kontoret sørger for opkræv-ning af afgifter for blandt andet vand, spildevand, dagrenovation, miljøafgift, skorstensfejning med videre – så du kun får én regning fra kommunen for forbrugsafgifter. Endvidere sørger kon toret for at besvare ejendomsforespørgsler fra ejendoms-mæglere og påtegner skøder og lignende.

Under teknik- og forsyningsområdet er der en ræk-ke institutioner og driftsområder: • 33 genbrugspladser• Tre havnefogeder• Tre driftscentre for Vej og Park.

MILJØ OG NATUR

Visionen for området er, at vi vil være en kom-mune med en bære-dygtig udvikling baseret på en mangfoldig natur, rent vand og et rent miljø.

Natur- og miljøpolitikken fi ndes på hjemmesiden www.rksk.dk/politikker.

Området varetager en lang række opgaver inden for miljøområdet og inden for benyttelse og beskyt-telse af naturen. Området er organiseret i tre team:• Virksomhedsteam • Landbrugsteam • Grundvand, Vandløb og Naturteam.

Virksomhedsteamet har ansvaret for miljøgod-kendelse og tilsyn med virksomheder og dam-brug, jordforurening, råstofi ndvinding, erhvervs-affald mm. Landbrugsteamet forestår miljøvurdering, miljø-godkendelse og tilsyn med landbrug. Desuden har teamet ansvaret for vandindvindingstilladel-ser til drikkevand, markvanding og haveborin-ger. Grundvand, Vandløb og Natur-teamet har bl.a. ansvaret for vandløbsvedligeholdelse, admini-stration af naturbeskyttelsesloven, naturpleje, vandløbsrestaurering, naturgenopretning, pro-jekter for næringsstoffjernelse og grund-vands-beskyttelse.

B U D G E T 2 010

36


Miljø og Natur arbejder desuden med naturfor-midling, landdistriktsprojekter og varetager drif-ten af Momhøje Naturcenter.

Børne- og Familieudvalget

Visionen for børne- og ungeområdet er: Ringkøbing-Skjern Kommune vil være med til at skabe grundlaget for at vores børn og unge bliver hele mennesker - nu og i voksenlivet.

Overordnet mål med børne- og ungepolitikken

Ringkøbing-Skjern Kommune vil skabe rammer-ne for udvikling af børn og unges trivsel og kom-petencer. Børne- og ungepolitikken bygger på, at ansvaret for den enkelte er forældrenes.

En tidlig og forebyggende indsats skal danne grundlaget for et godt børne- og ungeliv.

Børne- og ungepolitikken med delmål fi ndes på kommunens hjemmeside www.rksk.dk/politik-ker.

BØRN OG FAMILIE

Børn og Familieområdet i kommunen varetager ind-satsen overfor børn og unge mellem nul og 18 år. Indsatsområderne er:• Udredning og behandling af børn og unge

mellem nul og 18 år • Råd og vejledning til familier med børn og

unge mellem nul og 18 år eller • Konsultativt arbejde med råd og vejledning til

dagpleje, institutioner og skoler for at styrke arbejdet for større rummelighed.

Området Børn og Familie består af følgende områ-der:• Anonym rådgivning • Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret for et barn

eller en ung?• Sundhedsplejen• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning• Børne- og Familieafdeling• Familiebehandling• Støttepædagoger• Tandplejen• Behandlingshjemmet Schuberts Minde.

DAGTILBUD

Dagtilbud i kommunen dækker aldersgruppen 24 uger til ti år (til og med 3. klasse) - bortset fra klubber. Kommunen har som udgangspunkt pasningsga-ranti, men Byrådet accepterer, at der i perioder kan opstå ventelister. Den Kommunale Dagpleje står for pasningen af kommunens yngste beboere. Dagplejerne bor rundt i hele kommunen. Faktisk er der ikke no-get lokalområde, hvor der ikke er børnepas-ning. I kommunen er der aldersintegrerede institutio-ner for børn i alderen 24 uger til seks år, børne-haver for børn i alderen tre år til børnehaveklas-sestart og aldersintegrerede institutioner for børn i alderen tre år til og med 3. klasse.

Alle institutionerne udarbejder læreplaner og virksomhedsplaner, så forældre altid kan læse hvilke mål de enkelte institutioner har for deres pædagogiske arbejde med børnene.

UNDERVISNING

Kommunen har 24 folkeskoler og fi re specialsko-ler med samlet cirka 7.000 elever.

Der er ni folkeskoler, der er overbygningsskoler og underviser 8. og 9. klasses elever. Der er star-tet et arbejde med en ny overbygnings- og ho-vedskole i Ringkøbing.

UNGDOMSSKOLERingkøbing-Skjern Ungdomsskole har hovedsæ-de i Videbæk. Ungdomsskolen er geografi sk op-delt i tre afdelinger: Ringkøbing/Hvide Sande, Skjern/Tarm og Videbæk. Der er cirka 4.800 elever i alderen 13 til 18 år.

UDDANNELSESVEJLEDNINGUngdommens uddannelsesvejledning (UU) skal varetage vej-ledning for unge i folkeskolens 6. til 10. klasse, unge under 19 år, som ikke er i uddan-nelse og unge mellem 19 og 25 år.

I kommunen er vejledningen placeret decentralt og varetages af UU-vejledere, som har kontor på overbygningsskolerne.

SFODer er tilbud om pasning i skolefritidsordning (SFO) til folkeskolens elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. SFO kan være organiseret som en integreret institution, som også har bør-nehavebørn blandt målgruppen.

Læs mere information om den enkelte skole på skolens egen hjemmeside. Find link på kommu-nens hjemmeside www.rksk.dk/skoler.

Kultur- og Fritidsudvalget

PLAN, UDVIKLING OG KULTUR

Kommunen vil både i og udenfor kommunen være kendt for et aktivt, udviklende, skabende, forebyggende og kreativt kultur- og fritidsliv for kommunens borgere.

Kultur- og Fritidspolitikken og sektorpolitikker fi ndes på kommunens hjemmeside www.rksk.dk/politikker.

Kultur og Fritid beskæftiger sig blandt andet med følgende opgaver:• Musikskole • Bibliotek• Museum

B U D G E T 2 010

37

www.rksk.dk

• Teater• Teaterforening• Forsamlingshuse• Lokalhistoriske arkiver• Egnsmuseer• Medborgerhus• Biograf• Kulturelt Samråd• Øvrige kulturelle aktiviteter• Kulturaftaler• Kunstforening• Kunstindkøb• Børnekultur• Folkeuniversitetet• Folkeoplysningsområdet• Aftenskoler• Foreninger• Haller og idrætsanlæg.

Indbyggertal

Per 1. december 2009 58.453

Børnepasningstakster

DAGPLEJEN (25 PROCENT) 32 timer 1.460 kroner48 timer 2.190 kroner

VUGGESTUEBØRN (25 PROCENT)30 timer - halvdagsplads 2.452 kroner30 timer - halvdagsplads

med frokostmåltid 2.897 kroner40 timer - trekvartsplads 2.942 kroner40 timer - trekvartsplads

med frokostmåltid 3.387 kroner50 timer - heldagsplads 3.269 kroner50 timer - heldagsplads

med frokostmåltid 3.714 kroner

BØRNEHAVEBØRN (25 PROCENT)30 timer - halvdagsplads 1.262 kroner30 timer - halvdagsplads

med frokostmåltid 1.707 kroner40 timer - trekvartsplads 1.515 kroner40 timer - trekvartsplads

med frokostmåltid 1.960 kroner50 timer - heldagsplads 1.783 kroner50 timer - heldagsplads

med frokostmåltid 2.228 kroner

SKOLEBØRN (30 PROCENT)Morgenplads 275 kronerEftermiddagsplads 687 kronerFuldtidsplads *) 1.045 kroner*) Før og efter skoletid, samt hele dagen på skolefridage

SKOLEFRITIDSORDNINGER (51 PROCENT)Morgenplads 439 kronerEftermiddagsplads 1.097 kronerFuldtidsplads *) 1.668 kroner*) Før og efter skoletid, samt hele dagen på skolefridage

SFO-KLUBBER (50 procent)Tarm, Tim, Lem og

Rindum SFO-klubber 523 kronerJuniorklub Kærnehuset 364 kronerJuniorklub Bæktoften

(6. og 7. kl.) - aften 213 kroner

KLUBBER (20 procent)Ungdomsgården- Fritidsklub 284 kroner- Ungdomsklub 64 kroner

Alle takster er per måned.

B U D G E T 2 010

38


Velkommen i

Vestjyllands

største showroom

for design møbler

39

www.rksk.dk

Gennem projekt Career Campus forsøger højtuddannede og vestjyske virksomheder at fi nde hinanden for en kortere eller længere periode. Populært sagt drejer det sig om at lokke højt-uddannet arbejdskraft til kommunen.– Der er tale om et isbryderprojekt, der skal få de små og mel-lemstore virksomheder og de højtuddannede til at indse, at de kan bruge hinanden og sammen skabe vækst, forklarer projektle-der Anders B. Andersen.Career Campus holder til i det tidligere plejehjem Aldershvile i Ringkøbing, hvor deltagerne bor, som man gør på et kollegium. Der er både tale om studerende fra universiteter, ingeniørhøj-skoler og handelshøjskoler, der er i virksomhedspraktik samt om færdiguddannede akademikere. – Vi prøver på at matche virksomheden og den praktiksøgende bedst muligt. Det kan være, at virksomheden påtænker at gå ind på et nyt marked og har brug for at få lavet en markedsanalyse, og det fi nder vi så en studerende, der i en aftalt periode kan klare, siger Anders B. Andersen.

Career Campus bryder isen mellem akademikere og virksomheder

DEL EN AKADEMIKERDet kan virke voldsomt for små og mellemstore virksomheder at ansætte en akademiker på fuld tid. Måske er der ikke økonomi til det eller virksomheden har rent fysisk ikke plads til et ekstra skri-vebord på kontoret – men det er der råd for, for man kan nemlig dele en medarbejder:– Vi arbejder på at etablere et kreativt kontormiljø med seks ar-bejdspladser og mødebord hér på Career Campus, hvor dele-medarbejderen kan sidde. Samtidig vil vi også gerne introducere ideen om, at to-tre virksomheder kan dele en akademiker. Den ordning har stor succes i Sønderborg, fortæller Anders B. Ander-sen.Det kan være en ingeniør, en sekretær eller en markedsførings-økonom, der deler arbejdstiden mellem to eller tre fi rmaer.

SKABER KONTAKTERNECareer Campus opsøger altså både virksomhederne og de stu-derende for at gøre opmærksom på mulighederne og formidler på den måde studiepraktik og –projekter til de studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner.– Vi forsøger at lave et godt match mellem virksomheden og den højtuddannede, siger Anders B. Andersen.Career Campus er i gang med sit tredje projektår og samtlige 28 værelser er beboet. Alligevel er lykken ikke gjort, for det drejer sig om at fastholde de højtuddannede i kommunen efter praktik-perioden eller projektansættelsen.– For at få akademikerne til at slå rod i det vestjyske, er det vig-tigt, at de får et netværk herude, så den vinkel arbejder vi også på at få med i projektet, siger Anders B. Andersen.

CAREER CAMPUS:• er et tre-årigt projekt, som er et samarbejde mellem

Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervscentret, virk-somheder i Vestjylland samt Region Midtjylland og EU’s regionalfond

• er indrettet i det tidligere plejehjem Aldershvile i Ringkøbing

• efteråret 2009 bor 31 akademikere på campus, som har 28 værelser med eget bad og toilet

• praktikanterne får deres ophold på campus samt transporten mellem campus og arbejdsplads betalt af den respektive arbejdsplads

• har haft deltagere fra Sverige, Island, Tyskland, Frank-rig, Italien, Indien, Kina og Danmark

Læs mere på www.careercampus.dk

● Auto elek tro - Die sel● Bil- og båd var mer● Elek tri ske maski ner● El- og luft værk tøj● El-moto rer og gear● Diver se pum per

www.skjern-elek tro.dk

Skjern Elektro 1 14/12/04 12:40:32

40


– Jeg har været superglad for at bo på Career Campus. For mig har det været en blød udslusning fra at være studerende til at være nyuddannet i fast job, siger 26-årige Lotte Filskov.Hun har boet på Career Campus siden 1. august 2009 og er ny-uddannet cand. mag. i oplevelsesøkonomi med fast job hos Do-vista i Ringkøbing.

Som nyuddannet kan det virke skræmmende at forlade det tryg-ge bofællesskab med andre studerende og fl ytte til en ny by, hvor man selv skal fi nde ud af det hele uden sit netværk.For Lotte Filskov har det derfor været en stor hjælp at bo på Ca-reer Campus, indtil hun fandt sin egen lejlighed.– Det hele er her jo bare lige fra køkkengrej til møbler. Det har været en hjælp for mig, at jeg ikke har skullet overskue både mit første job og en fl ytning. Hér har jeg været sammen med andre nye i samme situation, som jeg har lært byen og området at ken-de sammen med, siger Lotte Filskov.Om kort tid fl ytter hun i egen lejlighed i Ringkøbing og det glæ-der hun sig til.– Det bliver dejligt at få mere plads efter så mange år som stude-rende, og du får meget lejlighed for pengene hér, siger Lotte Fil-skov.

STUDIEPROJEKT GAV GODT INDTRYKI forbindelse med sit studie lavede hun sammen med sit hold et projekt for Ringkøbing-Skjern Kommune og Handels- & Turisme-centret om oplevelsesøkonomi.– Min stolthed over den vestjyske natur blev vakt til live med det projekt, men det var tilfældigt, jeg fi k job herude, forklarer Lotte Filskov, der selv stammer fra Vestjylland.Hun er vild med de mange muligheder for natur- og friluftsliv, som området byder på.

Career Campus er en god udslusning

– Jeg er helt bidt af at stå på vandski i Kabelparken i Hvide Sande og så er jeg ivrig lystfi sker. Jeg holder også af at gå en tur langs fjorden og se på kite-surfi ng – og så har jeg lovet mig selv et medlemskab af dykkerklubben, fortæller Lotte Filskov.

Lotte Filskov er ivrig lystfi sker og vild med at stå på vandski i Kabelparken i Hvide Sande.

En oplevelse for livet

Livet er skønt. Især når det hele ikke går på tværs. På Sædding Efterskole går vi op i at leve livet her og nu og i fremtiden!

ADVOKATER

Østergade 5 · 6900 Skjern

Tlf. 97 35 08 88 · Fax 97 35 38 02

Advokat H. Thorstholm (H)

41

www.rksk.dk

Med sine knap 6.000 ansatte er Ringkøbing-Skjern Kommune reelt kommunens største arbejdsplads med et væld af forskellige perso-nalegrupper, der arbejder med de samme værdier uanset job.– Det spændende ved en kommune er jo, at der ikke kun er én personalegruppe. Mangfoldighed er en fornøjelse og en udfor-dring, for der er så mange facetter i kollegaskabet, man skal tage højde for, siger Karen Marie Johansen, der er stabschef i Intern udvikling og Personale.For to år siden var hun i sit gamle job som HR-Chef i Holstebro Kommune på en lederuddannelse og blev opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune havde stort fokus på at arbejde med kompetenceudvikling af medarbejdere – også i ledelsen.– Det var så inspirerende at se og høre. Det var ikke kun ord, men der var handling bag. Jeg oplevede, at man arbejdede med værdier i hele organisationen og at alle medarbejderne kendte værdierne og ikke mindst kunne omsætte dem. Det er der ikke mange kommuner, der har magtet, så jeg tænkte: Det vil jeg ger-ne være en del af, forklarer Karen Marie Johansen.Kort efter søgte og fi k hun jobbet som stabschef.

Attraktivt at kommunen

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDEREI 2006 havde Ringkøbing-Skjern Kommune den laveste sygefra-værsprocent blandt kommunerne i Danmark. Gennem de sidste tre år har sygefraværet dog været stigende, og den kurve vil kom-munen gerne knække, for sygdom er dyrt og har menneskelige omkostninger. Derfor er man i gang med at kortlægge, hvad årsa-gerne til stigningen er, og det er forskelligt fra afdeling til afdeling.– I Voksenhandicap og Socialpsykiatri kan det for eksempel skyl-des den psykiske belastning på grund af vold og mobning fra en klient, mens det i Sundhed og Omsorg kan skyldes tunge løft el-ler mange gentagne arbejdsopgaver. Vi forsøger at fi nde frem til, hvad der kan skabe bedring de for-skellige fagområder, forklarer Karen Marie Johansen.

SPROGET SKABER VIRKELIGHEDENSamtidig er der i organisationen sat fokus på, at vores sprogbrug skaber vores virkelighed.– Hvis vi hele tiden taler om stress og sygdom, så oplever vi, at dét er virkeligheden. Hvis vi derimod har fokus på langtidsfriske medarbejdere, trivsel og sundhed, så det er vores samtaleemner,

Entreprenørfirmaet Villy Poulsen udfører opga-ver over hele landet. Vi kombine-rer det nyeste maskineri med avanceret elektronik og har på alle opgaver erfarne medarbej-dere med mange års erfaring. Det giver dig en 100% professionel løsning hver gang.

Vi arbejder også lokalt ...

Brug os f.eks. til:

RING OG FÅEN REEL PRIS

Holstebrovej 5 Tlf.: 97 35 22 99 [email protected] Skjern Fax: 97 35 36 61 www.villypoulsen.dk

• Underføringer - med el. uden styrbart bor

• TV-inspektion af kloakrør• Kabelarbejder - også på vanskelige steder

• Gravearbejde - også special- opgaver

• Belægningssten - salg og ned- lægning

• Svejsning af PE rør

BÅDE OVER OG UNDER JORDEN

Renovati onsselskabet- Dit aff aldsselskab

Vi kan ti lbyde: professionel håndtering af aff aldet

største erfaring indenfor genbrugsområdet

modtagestati on for farligt aff ald

de bedste indsamlingsordninger

konkurrencedygti ge priser

fakturering direkte ti l kunden

grati s råd og vejledning i sortering og afsætning

tlf: 97 37 33 77 www.esoe.dk [email protected]

P A R T N E R R E V I S I O Nstatsautoriseret revisionsaktieselskab

Bredgade 67, 6900 Skjern, Tel. 97 35 18 11Birkmosevej 20A1, 6950 Ringkøbing, Tel. 97 32 10 55

Nygade 2, 6880 Tarm,Tel. 97 37 32 11

RAH træffes døgnet rundt på tlf. 9732 1455

Din el-leverandørs adresse er:

Ndr. Ringvej 4 - 6950 Ringkøbing

[email protected]

42


arbejde for

SYGEDAGE• I Ringkøbing-Skjern Kommune havde hver ansat i

2007 i gennemsnit 16,3 sygedage.• I 2008 var tallet steget til 17,3

Til sammenligning:• Tønder Kommune: 14,6 sygedage i 2007 og 15,6 sy-

gedage i 2008• Odense Kommune: 21,4 sygedage i 2007 og 19,6

sygedage i 2008• Ballerup Kommune: 18,8 sygedage i 2007 og 18,6

sygedage i 2008• Københavns Kommune: 20 sygedage i 2007 og 19

sygedage i 2008

Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød.

Vestjylland Forsikring– også til dit behovHos Vestjylland Forsikring sætter vi stor prispå at være i tæt kontakt med vores kunder.

Vi mener ikke, at en snak med dig er spild af tid – tværtimod mener vi, at en personlig kontakt er medvirkende til, at vi kan tilpasse os dine behov og ønsker til os som forsikringsselskab bedst muligt.

vil vi i højere grad opleve, at dét er vores virkelighed. Det miljø forsøger vi at skabe internt, siger Karen Marie Johansen.

FRAVÆR ER EN FÆLLESSAGSygdom kan være en privatsag, men det er fravær ikke, for så skal kollegerne tage over. – Det vil vi gerne sætte på dagsordenen, siger hun. Der er nemlig sammenhæng mellem sygefravær og sundhed, for det viser sig, at en del sygemeldte får ordineret genoptræning som »medicin«.– Dét er tankevækkende, for det vil sige, at medarbejderne kun-ne undgå en sygemelding, hvis de sørgede for at træne deres krop og muskulatur. Derfor vil vi gøre mere for, at medarbejder-ne kan bevare deres fysiske habitus, så vi undgår sygemeldinger, siger Karen Marie Johansen.En stor del af kommunens ansatte får blandt andet tilbudt en så-kaldt bruttolønsordning, hvor de kan vælge mellem mange for-skellige velfærdsgoder, blandt andet motionstilbud og sundheds-forsikring.

43

www.rksk.dk

Turisterne kommer ikke til Ringkøbing-Skjern Kommune for at se fancy attraktioner eller nyde et mildt klima. Tværtimod. De kom-mer på grund af den storslåede natur og vil gerne opleve et brø-lende og frådende Vesterhav.– Vi er ét af Danmarks største turistområder, selv om vi ingen store attraktioner har. Især tyskerne kommer for at opleve noget helt andet end de gør til dagligt. Måske bor de i en lejlighed i en storby og nyder to-tre uger i et sommerhus med havet lige uden for døren. For Vesterhavet er virkelig noget unikt for mange, for-tæller turistdirektør Ole T. Bøndergaard.Så kulde og blæsevejr skræmmer ikke tyskerne væk. Faktisk har Ole T. Bøndergaard fået en klage fra nogle tyske turister, fordi vejret ikke var hårdt nok.– De ville så gerne opleve det barske Vesterhav i en rigtig storm, siger han.

CYKLER OG FISKESTÆNGER ER ET GODT LOKKEMIDDELSelv om især tyskerne gerne kommer til Vestjylland året rundt, arbejder Destination Ringkøbing Fjord med nye tiltag, der vil gøre området endnu mere attraktivt.– Jeg så gerne, at vi fi k lukket mere op til Ringkøbing Fjord, så man kunne cykle fjorden rundt tættere på vandet eller få fl ere bademuligheder i fjorden, forklarer Ole T. Bøndergaard.Cykelturisme er nemlig meget populært og Destination Ringkø-bing Fjord har afprøvet og beskrevet nye og gamle ruter i en ny cykelbog, der er klar til den nye sæson.– Vi kan helt klart mærke, at det har en positiv effekt på cykeltu-rismen, når cykelstinettet bliver udbygget, siger Ole T. Bønderga-ard.Muligheden for at dyrke lystfi skeri, hvad enten det er i put-and-take søer eller i havne, fjorde, havet eller åer, er også noget der trækker turister til hele året, lige som vandsport og sejlads.– Man kan tage med en fi skekutter på havet eller komme på sejl-

Naturen og Vesterhavet trækker turisterne til

hele årettur med »Maja« Hvide Sandes nye, store sejlskib, ligesom der er gode muligheder for surfi ng og vandski, forklarer Ole T. Bønder-gaard.

FREMTIDENS TURISMEDet er ikke kun nye aktiviteter, der tæller, når turisterne vælger feriemål. Også miljøet er en afgørende faktor. I dag begynder tu-risterne at efterspørge mere energirigtige og miljøvenlige huse end tidligere.– Så vi bør tænke bæredygtighed og lavt energiforbrug ind, når vi bygger nye huse eller renoverer de gamle, for det er noget, der optager vore turister, siger Ole T. Bøndergaard.Han tror også på, at Nationalpark Skjern Å, der bliver indviet i 2010, vil gavne helårsturismen.– Med Nationalparken kan vi tilbyde en naturoplevelse, som du kan vende tilbage til, for der vil aldrig være to besøg, der er helt ens. Du vil opleve årstiderne i naturen med fugletræk og skiften-de vandstand, mener Ole T. Bøndergaard, og tilføjer– Jeg tror, at Nationalparken vil trække fl ere turister ind i kom-munen og dermed understøtte helårsturismen.

TURISMEN I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE:

• fi re millioner overnatninger om året• 82 procent af overnatningerne sker i feriehuse• Turismen skaber en omsætning på 1,4 milliard kroner

om året• 75 procent af de udenlandske turister er tyskere• Tyskerne er loyale turister, der i gennemsnit besøger

Danmark otte til ti gange i deres liv• Kommunen har cirka 10.000 sommerhuse, hvoraf om-

kring halvdelen lejes ud

44


Sundhedscenter Vest er drevet af Ringkøbing-Skjern Kommune og tilbyder genoptræningsforløb, misbrugsbehandling, forebyg-gende hjemmebesøg samt arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse blandt kommunens borgere.– Vi er ikke et kommunalt fi tnesscenter, hvor man kan komme og træne. Vi tilbyder forebyggelse, der er rettet mod henholdsvis borgere og patientgrupper. Det vil sige, at vi samarbejder med kommunen, sygehusene, patientforeninger samt erfarne patien-ter om for eksempel at leve godt på trods af en kronisk sygdom. Vi tilbyder genoptræning efter sygehusophold, hjælper kræftram-te med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet og samarbejder med de lokale idrætsforeninger om at sætte nye, spændende motionstilbud i gang samt meget mere, forklarer Ulla Svendsen, leder af Sundhedscenter Vest.Det er en af Sundhedscenter Vest’s opgaver at inspirere borgere til at dyrke motion, skabe sunde madvaner eller for eksempel at kvitte cigaretterne.– Vi skal være katalysator og hjælpe folk i gang, så de mærker glæden og nytten ved for eksempel at røre sig og spise sundt, men deltagerne overtager selv ansvaret for at bevare de gode vaner efter forløbet, siger Ulla Svendsen, der glæder sig over det gode samarbejde med DGI samt de forskellige idrætscentre og idrætsforeninger i kommunen.

En katalysator for sundhed og livskvalitet

– Vi har meget fokus på begrebet livskvalitet. En af vores fornem-ste opgaver er at sætte tiltag i gang, der hjælper kommunens bor-gere til mange år med høj livskvalitet, selv om de må leve med for eksempel en kronisk sygdom eller et sygdomsforløb, forklarer Ulla Svendsen.Borgerne er i øvrigt altid velkomne til at ringe til Sundhedscenter Vest, hvis de har forslag eller spørgsmål til centrets opgaver.

FAKTA OM SUNDHEDSCENTER VEST:

... som drives af Ringkøbing-Skjern Kommune og arbej-der med:• Genoptræning efter sygehusophold/operation• Misbrugsbehandling• Forebyggende hjemmebesøg hos ældre• Træning af ældre borgere i eget hjem efter tab af funk-

tionsevne• Sundhedsfremme og forebyggelse blandt borgerne ge-

nereltLæs mere på www.sundhedscenter-vest.dk

Det nyeste nye tiltag over for børn og unge, der gerne vil tabe sig, hedder Mobile Fitness. Som navnet antyder, skal de unge bruge de-res mobiltelefon samt internettet i de fi re måneder forløbet er på.Ved den første samtale afklarer projektkoordinator Heidi Mattle de områder, hvor der er behov for forandring og fi nder på øvel-ser og opgaver undervejs, sammen med den enkelte deltager. Det er vigtigt, at deltageren selv er motiveret for at være med.– Hver enkelt bliver vejet, får målt taljemål, højde og fedtprocent, så vi kender udgangspunktet, siger Heidi Mattle.Deltagerne skal løbende – og helst dagligt – taste ind på et pro-gram på deres mobiltelefon eller på deres profi l på internettet, hvad de spiser og hvor meget de motionerer. Mobile fi tness bruger et feltsystem, hvor de enkelte fødevarer er fordelt på farvede felter. På den måde kan man ret enkelt gøre op, hvor mange gule, røde, lilla, grønne og blå felter man må bru-ge på et døgns madforbrug set i forhold til, hvor meget man be-væger sig. Spiser man for eksempel kager, kan man ikke spise ret mange, for usunde fødevarer bruger mange felter.

Alexander Jønsby og projektkoordinator Heidi Mattle glæder sig over, at Alexander har tabt sig 6,5 kilo ved brug af Mobile Fitness.

Mobile Fitness

– Hver 4. uge måles og vejes de unge og der er løbende støtte og opmuntring undervejs. Er der behov for det, kan deltagerne samles og udveksle erfaringer, forklarer Heidi Mattle.Forældrene får løbende mails om, hvad de kan gøre derhjemme og hvad der er godt at have i køleskabet, ligesom deltagerne får huskespørgsmål på sms såsom: Har du husket at tage fem engle-hop i dag? Eller: Hvor mange felter er der i en muffi n?I første omgang er det elever i 7. til 9. klasse på Lem, Spjald og Videbæk skoler, der får tilbudt Mobile Fitness.

45

www.rksk.dk

I Hvide Sande handler det ikke kun om fi skeri, sejlads og turisme – men også om klassisk musik på internationalt niveau. Hvert år en uge i september giver Hvide Sande Masterclass kommunens borgere mulighed for at opleve klassisk musik spillet af musikere fra hele verden – og koncerterne har stor publikumsopbakning fra nær og fjern.Anne-Marie Hjelm, der arrangerer Hvide Sande Masterclass, har talt med tilhørere fra blandt andet København, Århus og Svend-borg samt mange tyske ferieturister, der alle er kommet til Hvide Sande for at opleve klassisk musik på internationalt niveau. Flere tyskere planlægger ligefrem sommerferien efter musikoplevelsen.– Det var fantastisk. Det er jo et kulturelt fyrtårn, udbrød en til-hører spontant efter en af eftermiddagskoncerterne sidste år.I 2009 deltog 30 musikere fra Letland, Japan, Ukraine, Armenien, Finland, Israel og Danmark samt tre musikprofessorer Sakari Tep-ponen, Finland, José Ribera, Spanien samt Henrik Brendstrup, Danmark.

SNEBOLDEN RULLER SIG STØRREHvorfor i alverden placerer man en højkulturel begivenhed som

en Masterclass i en lille fi skerby som Hvide Sande?, vil nogen må-ske spørge.Det skyldes alene, at Anne-Marie Hjelm, som selv er konservato-rieuddannet pianist, fi k arbejde som organist i Hvide Sande. Sam-tidig spillede hendes yngste datter klassisk violin på konservato-riet i Esbjerg, og datterens lærer, violinisten Sakari Tepponen, spurgte Anne-Marie Hjelm: Skal vi ikke lave en Masterclass sam-men?– Det tyggede jeg lidt på. Så indså jeg, at Hvide Sande havde de perfekte rammer til det. Her var egnede rum til både koncerter og undervisning samt indkvartering af musikerne, og selv havde jeg kontakterne til det klassiske musikmiljø, forklarer Anne-Marie Hjelm.Lokale støtter troede på ideen med det samme, så for fi re år si-den blev den første Masterclass afholdt – og siden er den hvert år vokset lidt.– Det er som en sneboldeffekt. Nu bliver jeg kontaktet af fi ne undervisere fra udlandet, som gerne vil komme og undervise på grund af vores høje niveau – og de studerende står i kø for at få en plads, fortæller Anne-Marie Hjelm.

Et kulturelt fyrtårn i fi skerbyen lyser op internationalt

Landbrug/industri Parcelhuse/træhuse Om- og tilbygning Vinduer og døre Inventar

så ...

Tlf. 97 38 11 01Bil 40 68 11 01

Jens Ove HansenTømrer- og bygningssnedker ApSHolstebrovej 7 . 6971 SpjaldFax 97 38 21 71 . www.j-o-h.dkE-mail: [email protected]

snedkerarbejdeAlt i tømrer- og

Letagervej 1 · Dejbjerg6900 Skjern · Tlf. 9735 0009www.dejbjerggk.dk

Dejbjerg Golf Klubs bane er beliggen de i smukke omgivel-ser ved Dejbjerg Plantage, med udsigt til skov og lyngbakker.

Banen er lettere kuperet.

Nye medlemmer ervelkomne.

Besøg også vores lækre restaurant.

46


RUM DER FORMIDLERDer bliver i forbindelse med masterclassen afholdt en række kon-certer for publikum, som i øvrigt også er velkommen til at lytte med, når de studerende modtager undervisning på sømands-hjemmet og i kirken. Koncerterne fi nder sted i blandt andet Helligåndskirken, Sø-mandshjemmets festsal, Fiskeriets Hus samt Anker Fjord Hospice.– Det gør en forskel, at lokalerne ikke bare er lokaler, men at de er med til at formidle. Kirken er et smukt og andagtsfuldt rum for musikken, og på hospice får musikken en ekstra dimension, fordi man formidler skønhed til mennesker, der står på kanten af livet, forklarer Anne-Marie Hjelm.

MERE KAMMERMUSIKHvide Sande Masterclass startede med instrumenterne violin og klaver, siden kom cello til og det nye i 2009, var kammermusik med blandt andet en ung, armensk strygekvartet samt Det jyske Musikkonservatoriums Kammerorkester.– Jeg vil gerne udvide Masterclass med mere kammermusik næ-ste år, siger Anne-Marie Hjelm.Derfor arbejder hun på at knytte en lærer mere til at undervise i et nyt instrument, nemlig bratsch. Planlægningen af Masterclass

HVIDE SANDE MASTERCLASS

• Begrebet »Masterclass« er helt almindeligt i udlan-det, men knap så kendt i Danmark

• De studerende, der betaler for at komme på »træ-ningslejr«, vurderer hvor de vil lægge deres kræfter Det kommer især an på lærerkræfternes renommé som musikere og undervisere

• Alle deltagere går på konservatoriet• I 2009 var der cirka 1.100 tilhørere til de ti koncer-

ter, der blev afholdt • Masterclass bliver støtter økonomisk af fl ere fonde,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland samt en lang række lokale sponsorer.

Læs mere på: www.hvidesande-masterclass.dk

2010 er nemlig allerede i fuld gang, og som noget nyt, afsluttes den med en søndagskoncert i Musikhuset, Århus.– På den måde kan vi præsentere, hvad de unge musikere har lært i Hvide Sande i ugens løb for et stort publikum i Århus som en slags grande fi nale, siger Anne-Marie Hjelm.

Skjern Radio-TV Jernbanegade 8, 6900 Skjern, Tlf.: 97 35 18 33

www .2tal.dk/skjern.radio

47

www.rksk.dk

Ringkøbing-Skjern Museum er ikke bare èt hus med gamle ting i – det er hele 15 forskellige museer rundt om i kommunen.– Og museerne er ikke mere kun noget indendørs, Det er også et kig ud af vinduerne, for hver især er de en del af landskabet eller bymiljøet omkring dem, fortæller museumsdirektør Kim Clausen.– Netop i 2010, føjer han til, arbejder vi energisk med at udvikle museets nye begreb: Levende historie. Vore ansatte og de mange ulønnede museumsfrivillige vil i endnu højere grad være aktivt med, så gæsterne får et stærkt indtryk af, at der er levet et spæn-dende og interessant liv netop dér.

FRIVILLIGE BØDLER OG BRØDBAGEREDet er de mange frivillige, der sejler med gæsterne i vikingernes skibe og går i drabelig krig på vikingemarkedet i Bork. Der er de dygtige amatørskuespillere, der opfører rakkerspillene i Bunds-bæk samt dem, der passer gederne og lærer børnene at skyde med bue og pil i Dejbjerg Jernalder.De maler mel og bager brød i Bundsbæk Mølles stenovn og pas-ser de historiske husdyr ved Abelines Gård eller fl etter med pil og spiller musik på middelaldermarkedet i Ringkøbing – hvis de da ikke er bødler og lægger slyngler i gabestokken. Kort sagt, de frivillige giver liv til det hele.Der er også mulighed for et alternativt ferieophold for familier, der i en uges tid kan prøve at leve, som man gjorde i Dejbjerg i Jernalderen eller tage på rigtig vikinge-ferie i Bork.

ØKO-MUSEUM, SPECIALMUSEER OG EN RIGTIG VIKINGEBYFør kommunesammenlægningen havde Skjern-Egvad Museum udviklet sig som Danmarks første ØKO-museum. I 2007 kom Ringkøbing Museum med i fællesskabet sammen med museerne Abelines Gård på Holmslands Klit og Strandgården i Husby Klit.Foruden de 15 museer, der samlet udgør det statsanerkendte kulturhistoriske Ringkøbing-Skjern Museum, fi ndes der rundt om i kommunen 13 interessante specialmuseer, såsom Dansk Vete-ranfl ysamling i Stauning Lufthavn og Fiskeriets Hus i Hvide Sande samt en række storartede lokale egnshistoriske samlinger.Museet udvikler stadig ØKO-museet. I Bork Vikingehavn blev den nye trækirke indviet, som er bygget efter grundplanen for den oprindelige kirke i Vorgod. På vikingehavnen færdigbygger man i 2010 to håndværkerhuse, hvor frivillige vil levendegøre dag-

Spillevende historie

I sommeren 2010 har museerne som sædvanligt en række sær-udstillinger ved siden af de permanente udstillinger. I Ringkøbing Museum vil man kunne opleve en udstilling af Mester Jakel-duk-ker fra det verdensberømte museum i Brno i Tjekkiet, som har Europas største samling af dukketeater.Overtro med udgangspunkt i folkeeventyrene er omdrejnings-punkt for sommerens særudstilling i Bundsbæk Mølle, der også belyser myterne om den berømte Dejbjerg-vogn fra jernalderen og den folkelige overtro, der knytter sig til Bjørnemosen. I Bork bliver der et »naturgalleri« i samarbejde med de kunst-nere, som nu gennem 10 år har tegnet og malet naturen omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å.

Dukketeater og overtro

liglivet for 1.000 år siden for tømreren og smeden, skomageren og pilefl etteren.Museet vil bygge fl ere håndværkerhuse og forhandler desuden med det forhistoriske museum Moesgaard under Århus Univer-sitet om at udbygge havneprojektet i Bork til en rigtig vikingeby.I oktober 2009 blev museet færdig med Bundsbæk Naturpark, som er et 25 hektar stort landskab i tilknytning til Bjørnemosen og Bundsbæk Mølle. Bjørnemosen har oprindeligt været et sted, som godtfolk frygtede, for her skjulte rakkerne sig, når de blev forfulgt af myndighederne. Nu er stien op til rakkernes hus blevet en del af naturparken med nye stier ud i et smukt og spændende stykke vestjysk natur med både hede og eng, skov og mose.Det gamle dommerkontor blev i 2009 en del af Ringkøbing Mu-seum, som dermed fi k væsentlig bedre plads til både den perma-nente samling og skiftende udstillinger.Hvert år traver mere end 50.000 besøgende en tur op i det smukke gamle Nr. Lyngvig Fyr, som museet og dets naturvejlede-re fremover vil benytte til udstilling og aktiviteter med publikum.

VIKINGETAPET OG SLAGET VED SØNDERVIGPå vikingehavnen planlægges nu også en samlet udstilling af »Bork Tapetet«, som museets frivillige har lavet med nål og tråd – en usædvanlig fl ot gengivelse af dagliglivet i vikingetiden helt i stil med det berømte Bayeux-tapet om slaget ved Hasting 1066. I Bork forberedes også en udstilling om slaget ved Søndervig for 1.000 år siden, da danske vikinger sejlede ud til en batalje med den norske konge og hans mænd. På Fahl Kro bliver der i øvrigt en sær-udstilling med smedekunst blandt andet med fund fra Sverige.Strandgården ved Husby Klit forbereder en kunstudstilling med na-turen som tema, specielt de mange gæs der samles på Vest Stadil Fjord lige uden for den gamle gårds vinduer.

48


Besøgende i 2008: Cirka 110.000Ansatte: 40Museumsfrivillige: 200-300

DE ENKELTE MUSEER:

Strandgården, Husby KlitRingkøbing MuseumNr. Lyngvig FyrAbelines Gård, Holmslands KlitBork VikingehavnFahl Kro, BorkGåsmandens gård, Nr. BorkHattemagerhuset, Tarm Skjern Å udstillingen, SkjernVindmøllen, SkjernReberbanen, SkjernDejbjerg Jernalder, BundsbækBundsbæk MølleRakkerhuset, BjørnemosenProvstgaards Hus, Stauning

Læs mere på www.riskmus.dk

SPECIAL- OG EGNSMUSEER:

Vedersø EgnsmuseumFiskeriets Hus, Hvide Sande J.C. Christensens Hus, HeeMuldbjerg MølleBrejning EgnsmuseumVidebæk Egnsmuseum, VorgodDanmarks Flymuseum,

Stauning LufthavnSmedenes Hus, LemDanmarks Vindkraft-historiske

Samling, LemRøde Kro, LemRækker MøllegårdLyne gl. ElværkHoven Kvindehøjskole

RINGKØBING-SKJERNMUSEUM

I den nye naturpark ved Bunds-bæk Mølle er opstillet en ny type shelters, hvor man kan overnatte primitivt uden at blive våd af natteregn – udviklet af kommu-nens landskabsingeniør Poul Gre-gersen og fremstillet på kommu-nens aktiveringscenter »Gården«. Ved indvielsen i okto-ber fi k gæsterne pandekager, bagt på pladsens ildsted.

Nu som før er kaffen klar med »madam Blå« på bordet i Abelines gård på Holmslands Klit – i den fi ne stue var der også telefoncentral med så få numre, at dem kunne de hu-ske uden ad.

For sommergæsterne er en sejltur på fjorden med vikingeskibene en stor oplevelse – her sejles med »Ravnunge Bork«

49

www.rksk.dk

DIN LOKALE TRYKSAGSLEVERANDØRKONTAKT OS PÅ TLF. 96 800 700

Der er stor opbakning til de lokale jazz- og rockbegivenheder i kommunen og foreningen »Jazz og Rock ved Ringkøbing Fjord« trækker mange kendte navne til Vostrup Teater og Musikhus.For eksempel Niels Hausgaard, der optræder med forestillingen »Jomfru igen« den 15. januar 2010. Hér var samtlige billetter ud-solgt på halvanden time.Forårets program byder desuden på Everybody’s Talking med Jimmy Colding, Lars Maasbøl og Billy Cross samt Bruce Guthro med Band og i maj spiller Anne Linnet akustisk.Rock i Ringkøbing er hele Ringkøbing og oplands store havefest hvert år den første lørdag i juli. I 2009 henvendte kunstnerne sig

mest til det voksne publikum med navne som Kim Larsen, Anne Linnet og Poul Krebs, mens 2010 byder på det bedste program nogensinde, lover arrangørerne.Bork Havn Musikfestival alias »Rock i bunden af Ringkøbing Fjord« vender stærkt tilbage i uge 31 2010 med populære bands, som for eksempel Dizzy Mizz Lizzy. I 2009 var det blandt andet Sys Bjerre, Niarn, Birthe Kjær, Hej Matematik og Kelly Rowland, der spillede for fulde telte. Skjern Kulturcenter er ligeledes ramme om mange koncerter og shows i årets løb. I marts er det Thomas Helmig, der står på sce-nen.

Opbakning til musikken

50


Som egnsteater i Ringkøbing-Skjern Kommune bestræber Tea-tret OM sig på at være en fast del af kulturlivet via skoleprojekter, festivaler og forestillinger.– Vores teaterform egner sig godt til stedet hér, for vi møder gerne folk, dér hvor de er og ikke kun på scenen. Hvis du går en tur i byen eller på heden, kan du sagtens risikere at støde ind i os, fortæller skuespiller Annemarie Waagepetersen.Sammen med teatrets kunstneriske leder skuepiller Sandra Pasini, Hisako Miura, Wen-Tsui Wu samt scenograf Antonella Diana, ud-gør hun Teatret OM. Det er ellers ikke typisk for skuespillere at være en del af et fast ensemble eller en gruppe. – Men vi er en fast gruppe. Vi bor hér i kommunen, blander os i livet og skaber netværk, for vi ønsker at være med til at skabe kunstnerisk grøde, forklarer Annemarie Waagepetersen.Den kunstneriske grøde kommer for eksempel til udtryk, når skolebørnene bliver inviteret i Teatret OM. Selv om forestillingen er gratis, beder skuespillerne børnene lave noget til gengæld. Det kan være at tegne en teaterbillet efter forestillingen og på den måde bearbejde deres indtryk.– På den måde kan vi se, hvad der fangede børnene. Det er en slags »billet-feedback« og børnene bliver aktive modtagere, siger Annemarie Waagepetersen.

NATUR-TEATER OG INTEGRATIONTeatret OM er som egnsteater forpligtet til at producere og tur-nere med mindst én forestilling om året. Sidste år blev det til hele to premierer.– Vi prøver at generere en teaterinteresse i kommunen og få teatret ud til så mange som muligt. Derfor laver vi blandt andet også en international teaterfestival, hvor andre teatergrupper deltager. Det er ikke noget vi skal, men noget, vi gerne vil, siger Annemarie Waagepetersen.Under den sidste teaterfestival i 2009, blev forestillingen UR-NAT opført forskellige steder midt i den vestjyske natur.

– Det giver et godt møde med teater på heden, fordi man kom-mer til at se på landskabet med nye øjne, siger Annemarie Wa-agepetersen.Teaterensemblet arbejder hele tiden på at bringe teatret ud i landdistrikterne og på sigt til turisterne, men vil også gerne for-dybe sig i emnet »integration«.– Teatret er en platform, som kan noget specielt. Det er et andet møde mellem mennesker, der uddyber muligheder for dialog og forståelse, siger Annemarie Waagepetersen.

TEATRET OM

• er en international gruppe, bestående af skuespiller og kunstnerisk leder Sandra Pasini, skuespillere Annemarie Waagepetersen, Hisako Miura og Wen-Tsui Wu samt scenograf Antonella Diana. Derudover tæller gruppen en promotion medarbejder, en bogholder og en altmulig-mand.

• grundlagt i Rom i 1989 af Sandra Pasini og Antonella Diana

• er siden 2006 egnsteater i Ringkøbing-Skjern Kommune• producerer forestillinger for både børn og voksne, gade-

parader og installationer samt workshops for skuespillere, instruktører, scenografer og musikere.

Læs mere på: www.teatretom.dk

Teater vil skabe kunstnerisk grøde

51

www.rksk.dk

Musikskolen Ringkøbing-Skjern vil ikke bare være noget ved mu-sikken, men stræber efter at blive kommunens kulturskole på længere sigt.– Det er vores vision at videreudvikle musikskolen til at blive en deci-deret kulturskole i bred forstand, der ud over undervisning inden for sang, musik, dans og ballet også kan tilbyde eksempelvis drama og fi lm. Siden 2004 har vi tilbudt showdans og i denne sæson ballet, så vi er godt på vej. Desuden vil vi gerne være med til at etablere et vestjysk symfoniorkester og i år sætter vi en børneopera op, forklarer musikskoleleder Lis Theilgaard, og tilføjer:– Vi synes selv, at det er genialt at kunne samle mange kulturelle disci-pliner i musikskolen, når vi bor i en så geografi sk stor landkommu-ne. Det giver muligheder for multikulturelle begivenheder og events.Lis Theilgaard har været leder af Musikskolen Ringkøbing-Skjern, siden den blev »født« som en følge af kommunesammenlægningen.– Siden da har vi arbejdet på at være musikskole for alle borgere og samle kommunen i et musikalsk fællesskab, forklarer Lis Theilgaard.Derfor gælder musikskolens tilbud for alle uanset alder. Førskole-undervisningen er højt prioriteret og i indeværende sæson un-dervises for eksempel 60 børnehaveklassebørn i violin, ligesom mange børnehaver har besøg af musikskolens rytmikpædagog.

DYNAMIK OG FAGLIGHEDHun glæder sig over, at musikskolens personale har en varieret sammensætning hvad angår alder, nationalitet samt kompetencer inden for musik, kunstnerisk udfoldelse og pædagogik. De fl este ansatte har en specialiseret faglig baggrund fra enten universitet eller konservatorium.– Ud af 40 ansatte er der syv forskellige nationaliteter og det gi-ver en stor dynamik og utraditionelle indgangsvinkler til, hvordan tingene kan gøres, siger Lis Theilgaard.En anden utraditionel indgangsvinkel til organisering er, at musik-skolen har udnævnt lærere som koordinatorer inden for deres eget fagområde i henholdsvis rytmisk og klassisk musik, samtids-musik, førskoleundervisning, kor og opera.– Koordinatorerne har det store kendskab til eleverne samt de faglige kompetencer, så det fungerer fantastisk godt, siger Lis Theilgaard. STORE OG SMÅ KONCERTERSkoleåret 2009-2010 er musikskolens tredje sæson, hvor der er planlagt store projekter og en masse koncerter. For selv om vi-sionen er at blive mere end en musikskole, så er musikken stadig omdrejningspunktet. I efteråret er der blandt meget andet iværk-sat en stor Rock-Kulturnat med 17 medvirkende bands fra lokal-området, en Michael Jackson tribute-koncert samt en Russisk Af-ten, som den klassiske koordinator er tovholder på.

– Begivenheden er inspireret af en af vore klaverlærere, som stammer fra Rusland, forklarer Lis Theilgaard.Foråret 2010 byder på mange typer store og små koncerter rundt om i kommunen. – Vi har forskellige typer koncerter. Familieaftener og Cafékon-certer, er mindre koncerter, hvor eleverne kan vise deres kunnen foran et publikum uanset alder og niveau. De små koncerter er mindst lige så værdifulde som de store – og desuden meget hyg-gelige, pointerer Lis Theilgaard.Derudover holdes temakoncerter, forårskoncerter i lokalsamfun-dene i kommunen samt de store festkoncerter for de mere ruti-nerede elever centralt i Ringkøbing og Skjern.

GODE FYSISKE RAMMEREn musik- og kulturskole stiller krav til gode fysiske rammer. Mu-sikskolens store orkestre, salonorkestret og harmoniorkestret, er placeret i Skjern-afdelingen, hvor der indtil videre er de bedst eg-nede lokaleforhold. I 2010 står den nye Ringkøbing Skole og Mu-sikskole klar og her får musikskolen ni nye lokaler.– Dét har vi store forventninger til, og Ringkøbingområdet har fortjent nogle tidssvarende lokaler. Det betyder alt, at rammerne er i orden, hvad enten man spiller musik eller håndbold, siger Lis Theilgaard.I de nye omgivelser ser hun gode muligheder for at introducere nye fag, som for eksempel e-musik, hvor eleverne selv kompone-rer musik på computer.

Musikskole med kulturelle visioner

52


MUSIKSKOLEN RINGKØBING-SKJERN TILBYDER • Undervisning i rytmisk og klassisk musik og sang,

sammenspil i større og mindre grupper, børnekor, voksenkor og dans, herunder ballet.

• Det er et musikundervisningstilbud til alle borgere i kommunen.

• Visionen er at udvikle musikskolen til en kulturskole og at være med til etablere et symfoniorkester.

• Undervisningen foregår fortrinsvis centralt på de to afdelinger i Skjern og Ringkøbing.

• Decentral undervisning oprettes, hvor det er muligt at samle en elevgruppe lokalt.

• Foruden cirka 700 instrumentalelever er der seks voksenkor, tre børnekor, fem klassiske orkestre, ni rockgrupper, forskellige ad hoc sammenspilsgrupper og adskillige hold i førskoleundervisningen..

• Inden for dans er der fem hold showdans, to hold riverdans samt fi re ballethold.

TOP 10• 141 spiller klaver (fordelt på 12 lærere)• 87 spiller violin (fordelt med 27 violinelever og 60

små violiner i skoleprojekt i Tarm)• 86 spiller slagtøj (trommesæt og marimba)• 77 spiller elguitar• 77 spiller akustisk guitar• 61 synger solosang• 53 er klippekort-elever (fordelt på guitar, klarinet,

sax, mandolin, solosang, cello, keyboard) • 36 er messing-elever (fordelt med 19 elever samt 17

elever i skoleprojekt i Fjelstervang)• 23 spiller keyboard• 22 spiller fl øjte • 16 spiller saxofon

Selv om Musikskolen gerne vil rumme meget mere end mu-sik, så betyder det langt fra, at der ikke er visioner for mu-sikken. Det er der i høj grad. Musikskolens »operakoordina-tor«, Jens Peter Krabbe Nielsen, er for eksempel godt i gang med et nytænkende børneoperaprojekt, som bliver start-skuddet til Skjern Operaen i 2012. I foråret 2010 sætter han børneoperaen Brundibar op med hjælp fra elever og lærere i musikskolen. – Det er et stykke levende historie, tilsat spændende ny musik. Man kan sige, at det er en H.C.Andersen fortælling sat i musik og med sunget dialog, forklarer Jens Peter Krab-be Nielsen.Baggrunden for Brundibar er ellers alt andet end eventyrlig, for operaen blev opført af de internerede jødiske børn i koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkoslovakiet.– Der er en grund til, at vi skal opføre den historie, for der fi ndes jo også i dag truede børn rundt omkring i verden, siger Jens Peter Krabbe Nielsen.– Børnene bliver grebet af historien om Brundibar men også af historien om børnene i Theresienstadt, som blev holdt beskæftiget med musik, dans og billedkunst for at for-trænge de forfærdelige forhold, de levede under. Det er en god opgave, som samler både musik, pædagogik og historie. Det er én af vore styrker, at vi kan gøre det, siger han.Selve operaforestillingen var en halv time og der er planlagt 10 forestillinger med premiere den 3. april 2010.– Jeg ser helst et hav af unger involveret, fastslår Jens Peter Krabbe Nielsen, der afholder forsyngning for interesserede i løbet af januar 2010.

Børneoperaen Brundibar

BRUNDIBAR• Den jødiske forfatter Hans Krása har skrevet ope-

raen inspireret af et tjekkisk eventyr om to fattige søskende, en dreng og en pige, der går ud for at skaffe mælk til deres syge mor. I byen ser de lirekas-semanden Brundibar, der tjener penge ved at spille. De to børn bliver inspireret og stiller sig op for at synge, men Brundibar vil ikke have konkurrence, så han stjæler deres penge og jager dem væk, så de må overnatte i en park. Her møder de en hund, en kat og en fugl, der næste dag sammenkalder alle børn i nabolaget. Sammen stiller de sig alle op og synger og tjener masser af penge. Brundibar forsø-ger igen at skræmme dem væk og stjæle deres pen-ge, men alle børnene og dyrene fanger ham og til-kalder politiet. Endelig kan børnene købe mælk til deres syge mor.

• Operaen blev opført første gang i koncentrations-lejren Theresienstadt af de jødiske børn i 1943.

• I alt spillede operaen mere end 55 gange i lejren. • Af de over 13.000 internerede, jødiske børn overle-

vede kun 50, heraf fi re, der deltog i Brundibar-op-førelserne

53

www.rksk.dk

Søger du en bolig i Ringkøbing-Skjern Kommune?

www.tarmbolig.dk ellerwww.ringkobing-boligforening.dk

Vi dækker det meste af kommunen.

Tlf. 9737 1090 eller 9732 1711

Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern vil gøre det nemt for dig at enga-gere dig i frivilligt socialt arbejde, hvad enten du ønsker at være be-søgsven, hjælpe i genbrugsbutik eller være »praktisk gris« for ældre.– Vi er en slags paraplyorganisation for alle de frivillige sociale or-ganisationer i kommunen. Vi kan hjælpe med at få et overblik over mulighederne, hvis du gerne vil lave et frivilligt stykke ar-bejde, forklarer Claus Brodtkorb, der er daglig leder af Frivillig-center Ringkøbing-Skjern.Det er nemlig vigtigt, at du fi nder ud af, hvor meget du har lyst til at forpligte dig som frivillig.– Der er forskel på, om man skal være voksenven for et barn el-ler om man hjælper ved årlige indsamlinger. Begge opgaver er utrolig vigtige, men det er meget mere forpligtende at være voksen-ven. Den forpligtelse skal man være parat til, forklarer Claus Brodt-korb.

FORENINGER KAN OGSÅ FÅ RÅDGIVNINGSom forening kan man få konsulentbistand samt sparring og råd-givning i forbindelse med for eksempel fundraising på frivilligcen-tret. Det er også muligt at låne lokaler til møder og kurser på et af de fi re frivilligcentre i Tarm, Ringkøbing, Videbæk og Hvide Sande.– Det er vores fornemste opgave at gøre det nemt at være en-gageret i det frivillige sociale arbejde, siger Claus Brodtkorb.Der er nemlig masser af borgere i vores kommune, som har brug for praktisk hjælp eller nærvær fra en frivillig.Hvad gør du for eksempel, når hjemmeplejen ikke må skifte din elpære eller pumpe hjulene på din kørestol? Så henvender du dig til Frivilligcentret, som har kontakt med en stor del af kommu-nens frivillige – deriblandt et korps af »handymen«, der mod en beskeden betaling på 20 kroner ordner dit problem.– Da vi hørte om de problemer, gik vi sammen med Ældresagen for at løse det. Nu er der mobiliseret et korps af »handy-men«, der er klar til at pumpe hjul og skifte pærer og den slags, fortæller frivilligcentrets daglige leder Claus Brodtkorb.

Det skal være nemt at væreengageret

FRIVILLIGCENTER RINGKØBING-SKJERN:• er ét ud af i alt 50 frivilligcentre i Danmark• er kontakt- og samlingssted for frivillige, sociale for-

eninger• tilbyder at være projektvugge, og hjælper med op-

start og drift af nye projekter• hjælper med netværksdannelse. Afholder tværgående

aktiviteter og temamøder for de frivillige• tilbyder foreninger øget synlighed, herunder optagel-

se i Foreningsvejviseren• formidler frivilligt, socialt arbejde• arbejder med CSR-projektet, som står for Corporate

Social Responsability, hvilket kan oversættes til: Fæl-les social ansvarlighed.

Læs mere på www.frivilligvest.dk

CSR – HVAD ER DET?Et begreb, der tales meget om, er CSR. Det står for Corporate Social Responsability, som kan oversættes til: »Fælles socialt an-svar«.Mange virksomheder har allerede en social politik, men undersø-gelser viser, at 33 procent af dem, der ikke i forvejen laver et stykke frivilligt, socialt arbejde, gerne ville gøre det, hvis deres ar-bejdsplads gjorde det til fi rmaets politik.– Det forsøger vi også at skabe hér i kommunen. Det giver god mening at gøre noget godt som at samle ind til nødhjælp sammen med kolleger eller støtte det lokale værested. Den oplevelse kan man tage med tilbage til virksomheden, og virksomheden får et godt omdømme som værende socialt bevidst. Mange lokale virk-somheder støtter i dag lokale idrætsforeninger, det her er bare en ny måde at tænke profi lering på, forklarer Claus Brodtkorb.

54


I 2010 kommer Nationalpark Skjern Å til verden. Det er den nu forhenværende borgmester Torben Nørregaard sikker på efter sine forhandlinger med miljøministeren, og han forventer en fest-lig indvielse i september. Som formand for styregruppen har han sikret sig tilsagn fra mini-steren om, at byrådets otte klare betingelser bliver opfyldt, når nu den længe ventede bekendtgørelse om Nationalparken i en høringsperiode kommer ud til en sidste diskussion med borgerne i Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner.I den sidste høring vil bekendtgørelsens tekst blive studeret nøje, ikke mindst af de 10 landmænd i Borris og Sdr. Felding, som sidste år forlangte, at cirka 90 procent af deres marker på sammenlagt 8.500 hektar tages ud af Nationalparken, fordi de ikke stolede på, at de fortsat kunne dyrke deres jord på Nationalparkens betin-gelser.

Deres krav blev afvist af Ringkøbing-Skjern og Herning Byråd, som følte sig sikker på, at ministeren i sin bekendtgørelse ville re-spektere de otte betingelser. Herefter har de 10 landmænd er-klæret sig indforstået med, at deres muligheder nu må være at søge mest mulig indfl ydelse indenfor Nationalparkens rammer.

STARTEN PÅ EN KONSTRUKTIV DEBAT Endnu har befolkningen kun i begrænset omfang kastet sig ud i en offentlig debat om, hvordan Nationalpark Skjern Å skal indrettes, udnyttes og drives. Mest har indlæggene drejet sig om forvent-ninger eller frygt for, at der skal indføres videregående begræns-ninger af hensyn til naturen, og om Nationalparken helt skal umu-liggøre udviklingen af Skjern-Tarm som èt sammenhængende bysamfund.Derfor er der nu håb om, at selve bekendtgørelsen bliver starten

KMS copyright @ Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1033

Forvaltningsområder

4 By- og byudviklingsområder

3 Kulturlandskabsområder - intensive og ekstensive landbrugsområder med plads til fortsat husdyrproduktion

2 Natur-udviklingsområder

1 Natur-kerneområder

Forslag til afgrænsningStyregruppen Areal 24.870 ha

Dato: 29. juni 2005

S:\S

ek\ts

t\_ts

\Lay

out\N

atio

nalp

ark\

Afg

ræns

ning

\A4_

A3_

Afg

ræns

_Sty

regr

uppe

n_Ju

ni05

.WO

R

Nationalparkens omfang og græn-ser er nu fastlagt endeligt – med cirka 25.000 hektar af landskaber-ne langs Skjern Å, Omme Å og Vor-god Å og desuden det store militære øvelsesområde Statens Hede i Bor-ris, med Dejbjerg Plantage og Hede og Lønborg Hede.

Nationalparkpå vilkår

Vorgod Å er også med i Nationalparken – den er et af de store tilløb til Skjern Å, og også her kan man fange de kæmpestore Skjern Å-laks. Som her lystfi skeren Per G. Hansen, Herning, med en fl ot 14 kilos laks på 120 centimeter.

55

www.rksk.dk

på en konstruktiv debat om Nationalparkens muligheder for be-folkningen og sommergæsterne. Først om, hvordan de seks mil-lioner kroner fra staten til etableringen af Nationalparken skal nyttiggøres, siden om hvordan parken skal drives – og om det er muligt at udvikle en form for »folkeligt medejerskab« til projek-tet.

DEFINITIONEN AF BEGREBET »NATUR«Når det hidtil har knebet lidt, skyldes det måske især en forskellig defi nition af begrebet natur – på hvad der er et smukt landskab. Den vestjyske befolkning har lige siden oldtiden været vant til selv at gribe ind, når man ønskede, at naturen skulle sikre familien brød på bordet – det var baggrunden for, at de store vestjyske skove i sin tid måtte falde for at give plads for hedelandskabet – og for hedebruget, og siden opdyrkningen af heden og rejsningen af plantager efter de ulyksalige sønderjyske krige.Den samme holdning var baggrunden for opdyrkningen af de vestjyske enge, senest Skjern Å-dalen i 1960erne. De vestjyske landmænd er stadig stolte over forfædrenes indsats – og de ser glæden ved naturen i form af velplejede marker, og det kan næp-pe undre, at der ville opstå konfl ikter, nu da den moderne natur-beskyttelse forsøger at efterligne den ubeskyttede, vilde natur. Der er i befolkningen en begyndende forståelse for, at den nuvæ-rende naturbeskyttelse i Vestjylland ikke vil kunne fortsætte be-vidstløs under de bebudede klimaforandringer. Og at det måske endnu engang bliver nødvendigt at gribe ind for at sikre Vestjyl-land et smukt og levende landskab for de kommende generatio-ner.

FORVALTNING OG KULTURHISTORISK FORMIDLINGOm dette kommer på dagsordenen i den nye nationalpark, vil tiden vise. Først og fremmest skal den etableres med en ledelse

Garant SkjernGulve & GardinerNykærvej 16 . 6900 SkjernTlf. Gulve 97 35 17 77 Tlf. Gardiner 97 35 47 77

Garant RingkøbingGulve & GardinerRibovej 2 . 6950 RingkøbingTlf. Gulve 97 32 06 97 Tlf. Gardiner 97 32 17 77

www.garant.nu

Byrådets otte betingelser for Nationalpark Skjern Å:1. Der bliver betydelig lokal indfl ydelse i nationalparken, både i

planlægnings- og driftsfasen, herunder en forvaltningsmodel med bred lokal repræsentation og bestemmende indfl ydelse.

2. Ændring af arealanvendelsen skal ske ved frivillige aftaler. 3. Der målrettes tilskud (EU og nationale tilskudsprogrammer)

til etablering og drift af nationalparken, herunder ændring af arealanvendelse og jordfordelingsprojekter i nationalparkom-rådet.

4. Der er de samme restriktioner for land- og skovbrugsarealer indenfor som udenfor nationalparken, og værdierne i det dyrkede kulturlandskab bevares og respekteres - det gælder både naturindhold og dyrkningsværdi.

5. Arealerne inden for nationalparkområdet skal fortsat kunne anvendes til afbalanceret udnyttelse, blandt andet i form af moderne intensivt land- og skovbrug, jagt, fi skeri m.v.

6. Alle restriktioner, som måtte følge af nationalparkudpegnin-gen, skal udløse fuld kompensation - byrden skal løftes af samfundet og ikke af den enkelte lodsejer.

7. Der skal fortsat kunne foregå udvikling af erhvervsvirksom-hed, byer og infrastruktur i nationalparkområdet i balance med den omgivende natur.

8. Styregruppen bliver dermed nedlagt, og byrådene etablerer i stedet for en følgegruppe på 13 personer, som skal følge ar-bejdet med at lave bekendtgørelsen for Nationalpark Skjern Å – nemlig repræsentanter for Danmarks Naturfredningsfor-ening, Friluftsrådet, Miljøministeriet, Borris Skydeterræn, for jordbrug/skovbrug/lodsejere, for det øvrige erhvervsliv, turi-sterhvervet, for de to kommuner, museerne – og èn repræ-sentant for borgerne i almindelighed.

56


og en forvaltning, som de to byråd ønsker placeret i Skjern – må-ske i det nye Innovationscenter i Skjern. Fra 1. januar 2010 har Nationalpark Skjern Å fået sin første di-rekte ansatte medarbejder, nemlig prins Joachims mangeårige godsforvalter på Schackenborg, Søren Frederiksen. Han er ud-dannet agronom og skal fungere som koordinerende naturvejle-der ved etableringen af nationalparken.I øvrigt har Ringkøbing-Skjern Byråd bedt tidligere borgmester Torben Nørregaard om at fortsætte som formand for styregrup-pen, indtil miljøministeren får oprettet en bestyrelse for den nye nationalpark. I styregruppen er også det nyvalgte byrådsmedlem Preben Enevoldsen, Borris, ligesom læge Lars Foged, Skjern, fort-sætter som repræsentant for borgerne.Samtidig er Ringkøbing-Skjern Museum parat til at gå i gang med det første kulturhistoriske projekt, hvortil Arbejdsmarkedets Fe-riefond har bevilget 400.000 kroner, nemlig en undersøgelse af de gamle engvandingsanlæg, som blev iværksat af Enrico Dalgas i tiden efter tabet af Sønderjylland i 1864. Sporene er stadig er synlige i landskabet mellem Borris og Sdr. Felding, og tilmed er »Dalgas-kanalen« endnu i drift den dag i dag. Disse anlæg vil utvivlsomt blive en af nationalparkens mest oplagte seværdighe-der.

NATIONALPARK SKJERN Å

bliver et cirka 25.000 hektar stort område omkring den snoede Skjern Å fra Arnborg til Ringkøbing Fjord, områder ved Dejbjerg Plantage og Lønborg Hede med tilstødende omgivelser, arealer omkring Vorgod Å mod nord til Nr. Vium og Omme Å, mod syd omkring Hoven til Sdr. Omme Plantage.• Cirka 2.200 hektar af Nationalparken er Statens

Naturprojekt i Skjern Å-dalen, hvor Statsskovdi-strikt Blåvandhuk overvåger landskabet og dets fl o-ra og fauna efter de forskellige EU-beskyttelsesreg-ler.

• Cirka en tredjedel af Nationalparken skal fortsat være landbrugsjord, dyrket intensivt eller ekstensivt.

• Derudover udpeges store arealer som naturkerne-områder – nemlig Statens Hede i Borris (hvor sol-dater øver sig i at skyde med kanoner), desuden den nedre ådal fra Borris til fjorden, Lønborg Hede og mindre områder i Dejbjerg, Egeris og langs vandløbene.

• Endelig udpeges en række områder som naturud-viklingsområder, navnlig i landskabet omkring Dej-bjerg Plantage, Hoven og omkring Skjern Å mellem Borris og Arnborg.

• Resten prioriteres som kulturlandskaber med land-brug samt områder til byudvikling.

Jens Chr. Slot

Røjklitvej 18Holmsland6950 RingkøbingTlf. 97 33 73 33

Tim MøbelopbevaringSvendsgaardvej 1-36980 Tim

57

www.rksk.dk

Brug kommunensungdoms- og voksenuddannelser

Ringkjøbing Handelsskole &HandelsgymnasiumTlf. 9732 0200, www.ringkhs.dk

Vejen til job og videre uddannelse

Vestjysk Gymnasium TarmTlf. 9737 1833, www.vgt.dk

Den sikreste vej til fremtiden

Vestjydsk Handelsskole &Handelsgymnasium, SkjernTlf. 9735 1233, www.skjernhs.dk

Nutidens skole til fremtidens job

Tlf. 9680 1500www.uc-rksk.dk

Uddannelser med fremtid

Ringkjøbing GymnasiumTlf. 9674 3400, www.rkbgym.dk

Faglighed og fællesskab – vejen videre

Tlf. 9627 5890www.sprogcentersyd.dk

SprogcenterSydRingkøbing, Skjern, Tarm

www.vucrifjord.dk

58


RÅDHUSET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 2424Ved Fjorden 6, 6950 RingkøbingÅbningstid: Mandag, tirsdag og onsdag 9.30-15.00

Torsdag 9.30-16.45 og fredag 9.30-13.00Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag 8.00-15.30

Torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.30

BORGERSERVICE Ringkøbing, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing . . . . . . . . 9974 2424 Skjern, Finderupsvej 9, 6900 Skjern . . . . . . . . . . . . . . . 9974 2424 Videbæk, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk . . . . . . . . . . . . . 9974 2424 Tarm, Toften 6, Tarm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 2424 Hvide Sande, Kirkevej 4, 6960 Hvide Sande . . . . . . . . . 9974 2424

DAGPLEJEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 2424

SUNDHEDSPLEJEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 2424

HJEMMEPLEJEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 2424

SUNDHEDSCENTER VEST. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 1034 Kirkegade 3, 6880 Tarm

RINGKØBING-SKJERN BIBLIOTEKERNE Ringkøbing, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing . . . . . . . . 9732 0715 Skjern, Engtoften 1, 6900 Skjern . . . . . . . . . . . . . . . . . 9735 2000 Videbæk, Fischersvej 6, 6920 Videbæk . . . . . . . . . . . . 9717 2488 Tarm, Engvej 2, 6880 Tarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1611 Hvide Sande, Skolevej 1, 6960 Hvide Sande. . . . . . . . . 9974 2640

KOMMUNALE TANDPLEJE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 1648 Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Klinikken i Ringkøbing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9732 1422

Holmegaardsvej 10, 6950 Ringkøbing Klinikken i Rindum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9732 3489

Rindumvej 1, 6950 Ringkøbing Klinikken i Skjern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9974 2275

Bredgade 108, 6900 Skjern

ERHVERVSCENTRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9975 2600

TURISMECENTRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7022 7001

REGION MIDTJYLLAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8728 5000 Skottenborg 26, 8800 Viborg

REGIONSHOSPITAL, Ringkøbing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9675 4000 Nørreport 9, 6950 Ringkøbing

REGIONSHOSPITAL, Tarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9948 4422 Kirkegade 3, 6880 Tarm

APOTEKER Ringkøbing. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9732 0511 Skjern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9735 1544 Videbæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9717 2500 Tarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1006 Hvide Sande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9731 3222

ELEKTRICITET Borris Elforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . 9736 1336 RAH Net . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9732 1455 Ringkøbing-Skjern Forsyning . . . . . . . . 9674 8500 Syd Energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7011 5000 Tarm Elværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1087 Videbæk Energiforsyning . . . . . . . . . . . 9717 1688

VAND Ringkøbing-Skjern Forsyning . . . . . . . . 9674 8500 Herunder vandværkerne i Bølling, Holmsland, Hoven,

Hover, Kloster, Lybæk, Ringkøbing, Skjern, Søndervig, Tarm, Torsted og Nordvestværket

Astrup/Faster Vandværk. . . . . . . . . . . . 9736 4032 Barde Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9717 5350 Borris Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9719 4203 Dejbjerg Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9734 1134 Finderup Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 2026 1099 Fiskbæk Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9736 4404 Fjelstervang Vandværk. . . . . . . . . . . . . 9716 6211 Fjelstrup Vandværk Øst . . . . . . . . . . . . 9719 1988 Grønbjerg Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 9738 4486 Hanning Vandforsyning. . . . . . . . . . . . . 9736 2172 Hemmet Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9737 5497 Herborg Vandværk. . . . . . . . . . . . . . . . 2099 2866 Højmark Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9734 3611 Lem Vandværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9734 2506 Nørhede Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9734 3209 Rimmerhus Vandværk . . . . . . . . . . . . . 9717 5336 Rækker Mølle Vandværk. . . . . . . . . . . . 9736 2208 Sdr. Bork Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 7528 0467 Sdr. Vium Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 9737 5665 Spjald Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9738 1685 Stauning Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9736 9226 Tim Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9733 3369 Troldhede Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 9719 4128 Videbæk Energiforsyning . . . . . . . . . . . 9717 1688 Vorgod Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . 9717 5454 Ølstrup Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . 9734 6194

FJERNVARME Hemmet Varmeværk . . . . . . . . . . . . . . 9737 5198 Hvide Sande Fjernvarme . . . . . . . . . . . 9731 1661 Kloster Kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . 9733 7545 Lem Varmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9734 1228 Ringkøbing Fjernvarmeværk. . . . . . . . . 9732 3244 Skjern Fjernvarmecentral. . . . . . . . . . . 9735 1444 Spjald Fjernvarmeværk . . . . . . . . . . . . 9738 1685 Tarm Varmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1087 Tim Kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . 9733 3444 Troldhede Varmeværk . . . . . . . . . . . . . 9719 4507 Videbæk Energiforsyning . . . . . . . . . . . 9717 1688 Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk . . . 9738 6511 Ådum Kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . 9737 6550

BRANDVÆSEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1-1-2 Ved ulykke – meld brand

FALCK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7010 2030 Ved ulykke tryk 1-1-2 – forlang ambulance

LÆGEVAGTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7011 3131 Region Midtjylland Alle hverdage fra klokken 16.00-8.00. Lørdage, søndag og helligdage kan du ringe døgnet rundt

POLITI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9610 1448 Midt- og Vestjyllands Politi (Hovedstation) Nørreport 1, 7500 Holstebro

Ved hastesager tryk 1-1-2 – forlang politiNærmeste politi – tryk 1-1-4 (gælder hele landet)

– Lokalstationen i Ringkøbing. . . . . . . . 9732 1448– Nærpolitiet i Skjern . . . . . . . . . . . . . . 9735 1448– Nærpolitiet i Hvide Sande . . . . . . . . . 9731 1448– Landpolitiet i Tarm . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1448– Landpolitiet i Videbæk . . . . . . . . . . . . 9717 1448

Vigtigetelefon- numre

59

www.rksk.dk

DIN

LO

KA

LE

BA

NK

Det kræver både styrke, vilje og viden at opnå gode resultater. Det har vi i Ringkjøbing Landbobank!

Styrken findes i vores solide, lokale fun-dament, mens vores dygtige, engagerede medarbejdere repræsenterer den vilje og viden, som gør Ringkjøbing Landbobank til et oplagt valg, når der er brug for en god samarbejdspartner på det økonomi-ske område.

Kontakt os og få et fuldstændig uforplig-tende tilbud, som giver dig overblik og ro i sjælen.

Tlf. 9732 1166 / [email protected] / www.landbobanken.dk

Solid og robust

En solid bank giver ro i sjælen

info 2010

Documents