information om genåbning af skolen · 2020. 4. 14. · klasser torsdag d. 16. april - den...

8
Information om genåbning af skolen Høje Taastrup Kommune Information om genåbning af skolen Brev til forældre

Upload: others

Post on 17-Feb-2021

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • Information om genåbning af skolen

    Høje Taastrup Kommune

    Information om genåbning af skolen

    Brev til forældre

  • 2

    Kære forældre

    Siden Statsministeren kom med udmeldingen om en gradvis og kontrolleret genåbning af skolen,

    den 6. april, har vi arbejdet på at blive klar. Der er udarbejdet en omfattende vejledning af

    sundhedsmyndighederne. Der er tale om en omfattende og restriktiv vejledning, som ligger til

    grund for åbningen. Rammerne skal være på plads, før der åbnes.

    Vi er på Hedehusene Skole nu i fuld gang med at få rammerne på plads. Det drejer sig f.eks. om

    meget konkrete anvisninger; typen og mængden af rengøring, anvendelse af sprit/vand og flydende

    håndsæbe, rengøring af legetøj, hvordan børnene må omgås, og hvor mange børn der må være i en

    gruppe, samt hvor stor afstand der skal være mellem børnene.

    Som ledelse vil vi sige til jer forældre, at vi er klar til at møde jeres børn på torsdag og i den følgende

    periode, og vi vil give dem en sikker og så god skoledag som overhovedet muligt.

    Vi håber, I vil fortsætte med at bakke op om vores prioriteringer i denne meget usædvanlige

    nødundervisningstid, og vi vil samtidig sige en stor og varm tak for den store forståelse og

    opbakning, som i har allerede har ydet overfor skolen og medarbejderne i denne særlige tid.

    Herunder giver vi en beskrivelse for de første dage, og vi beder Jer om at hjælpe med, at gøre Jeres

    børn så klar som muligt til denne genåbning af en hverdag, som vil være helt anderledes end den

    plejer.

    På skolens vegne

    Casper Madsen

    -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Indhold Opstart ........................................................................................................................................................ 3

    SFO .............................................................................................................................................................. 3

    Mødetid og sted .......................................................................................................................................... 3

    Samværsregler - Film om Corona ................................................................................................................. 4

    Undervisning ............................................................................................................................................... 5

    Særligt om mad ........................................................................................................................................... 5

    Klub ............................................................................................................................................................. 5

    Symptomer og sygdom ................................................................................................................................ 6

    Fravær ......................................................................................................................................................... 6

  • 3

    Afstand og hygiejne ..................................................................................................................................... 7

    Procedure for håndvask ............................................................................................................................... 8

    Vi glæder os til at se jer! .............................................................................................................................. 8

    Opstart Tirsdag d. 14. og onsdag d. 15 april - nødundervisningen fortsætter som før Påske for alle

    klasser

    Torsdag d. 16. april - den kontrollerede og rolige åbning af skoler, SFO og fritidsklubber for

    børn i 0.-5. klasse begynder. Nødundervisningen flyttes til skolen.

    Torsdag d. 16. april og indtil videre frem til d. 10. maj - nødundervisningen fortsætter som

    fjernundervisning for eleverne i 6.-9. kasse

    SFO Vi har tidligere skrevet til jer om tilmelding til morgenpasning i SFO, og det er en stor hjælp i f.h.t.

    prioriteringen af vores ressourcer.

    Tilsvarende vil vi bede jer om at prioritere, at eleverne får så kort en dag som muligt. Dette vil

    hjælpe os med at kunne prioritere flest muligt af medarbejdere ml. kl. 8-14.

    Vi vil bede jer give besked i løbet af tirsdagen, hvis I bruger SFO’en efter kl. 14 og i givet fald,

    hvornår jeres barn går hjem. Svaret sendes via Aula til Lene Andersen.

    Eleverne vil skulle gå i SFO i de samme lokaler, som de også bruger i skoletiden. Dette sker for at

    sikre, at eleverne har berøring med færrest mulige elever fra andre årgange.

    Mødetid og sted Hvis I afleverer jeres barn ved skolen, så husk på følgende:

    1. kun en person fra hver husstand,

    2. afleverer jeres barn uden for skolen,

    3. og brug de angivne tider nedenfor.

    Dette for at sikre mindst mulig trængsel ved skolen og færrest muligt inden for.

    Medarbejderne gennemgår som det første adfærdsreglerne for nødundervisning på skolen med eleverne.

    Alle A-klasser møder ml. kl. 7.50-8.00.

  • 4

    Alle B-klasser møder ml. kl. 8.00-8.10. Der er særskilt mødetidspunkt for 0. årgang (og 1. aprilbørnene). Der bliver sendt et særskilt brev til jer.

    0. årgang er i egne lokaler. De møder ind ved hovedindgangen.

    1. årgang er i egne lokaler. De møder ind ved indgangen til egne lokaler.

    2. årgang er i kantinen og på biblioteket. De møder ind ved indgangen til festsalen.

    3. årgang er i klubbens lokaler. De møder ind ved indgangen til Klubben.

    4. årgang er i idrætssalene. De møder ind ved indgangen til idræt.

    5. årgang er i egne lokaler. De møder ind ved indgangen ved den gamle hovedindgang (Fra parkeringspladsen og gennem den indgang, der normalt bruges af mellemtrin/udskoling).

    Det er vigtigt, at I forældre afleverer jeres børn og siger farvel ude foran indgangene til skolen og

    ikke indenfor på skolen. Inde på skolen står vi klar til at modtage jeres børn og guide dem hen i

    deres lokale og på deres plads.

    Samværsregler - Film om Corona For at sikre at alle elever kender til samværsreglerne i forbindelse med nødundervisningen, skal vi

    bede jer om at se denne film med jeres barn, inden de starter i skole.

    https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Film_-Corona-Nyt---Saadan-gaar-vi-i-skole-igen

    Vi vil som det første, når vi samles igen, også bruge god tid på at genopfriske samværsreglerne med

    eleverne.

    https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Film_-Corona-Nyt---Saadan-gaar-vi-i-skole-igen

  • 5

    Undervisning Skoledagen vil være anderledes end den skoledag, I og børnene kender. Som vores

    undervisningsminister har udtrykt det, er der lang vej tilbage til en normal tilstand.

    Nødundervisning har ikke samme kvalitet som almindelig undervisning. Vi vil prioritere børnenes

    sociale trivsel og fællesskab højest.

    Vi har prioriteret, at der bliver et fast team omkring hver årgang. Derfor vil det heller ikke alle

    steder være det skema, som I kender. Dette for at reducere kontakten på tværs af årgangene mest

    muligt.

    Den enkelte klasses dagligdag vil I få oplyst direkte fra klassens lærere.

    En stor del af skoledagen vil foregå udendørs.

    Husk at dit barns påklædning passer til vejret den pågældende dag. Lige nu arbejdes der

    bl.a. på, at der bliver stillet nogle telte op på fodboldbanen til nogle forløb.

    Eleverne bliver inddelt i grupper, og disse grupper vil være elevernes primære ramme for dagen.

    Særligt om mad Der vil IKKE være mulighed for at købe mad i kantinen.

    Du skal sikre, at dit barn har madpakke og drikkevarer med til hele dagen.

    Nedenstående retningslinjer vil vi følge på skolen, hvorfor vi vil bede jer snakke om disse hjemme:

    Alle skal vaske hænder grundigt før og efter der anrettes, tilberedes og spises mad.

    Alle skal være særlig opmærksomme på hygiejne ved tilberedning og anretning af mad.

    Der må ikke deles mad mellem hinanden.

    Alle skal sidde med god afstand til hinanden, når de spiser – og helst ude.

    Der vil som sædvanlig være køleskabe til alle årgange i indskolingen. Lærerne fortæller eleverne,

    hvor de skal placere maden, så der ikke er mange børn om det samme køleskab.

    Klub Eleverne på 3. årgang har som beskrevet ovenfor hele deres skoledag i klubben, og hvis eleverne er

    tilmeldt klub, kan de forsætte direkte i klub efter endt skoledag.

    Eleverne på 4. og 5. årgang kan benytte klubben efter endt skoletid, hvis de er tilmeldt.

    Klubben melder selv ud omkring deres forholdsregler.

  • 6

    Symptomer og sygdom Alle elever bliver ringet hjem, hvis de udviser symptomer på sygdom (snot, hoster, røde/

    rindende øjne osv.).

    Nærmeste leder orienteres ved alle registrerede symptomer, og elever ringes hjem af personalet (alternativt/i akutte tilfælde; leder eller sekretariat).

    Eleverne skal være symptomfri og raske, det gælder også milde symptomer som forkølelse.

    Ved akut opstået sygdom i skole og sfo, ringes der til hjemmet, og eleven skal afhentes

    hurtigst muligt.

    Eleven kan komme i skole og SFO 48 timer efter de sidste symptomer.

    Elever der bor i husstand med Corona smittet familiemedlem, må gerne komme i skole. Det

    opfordres til, at man i disse tilfælde er særligt opmærksom, og kontakter skolens ledelse for

    yderligere dialog.

    Fravær Flere af jer spørger ind til fravær og regler i den kommende tid. Reglerne for dette er sat fra centralt

    hold, hvorfor vi samler dem i nedenstående:

    Som vores undervisningsminister har omtalt, så er der mødepligt med mindre, det vurderes

    anderledes.

    Mødepligt betyder, at hvis man ikke er i en risikogruppe og udebliver for undervisning, så vil

    man dette blive registret som fravær.

    Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis man er ’almindelig’ syg, og dette formidles til skolen som på

    normal vis.

    Elever, der holdes hjemme, vil ikke kunne tilbydes nødundervisning, medmindre de tilhører en

    risikogruppe.

  • 7

    Afstand og hygiejne Genåbningen af skolen skal foregå, så smitterisikoen for både børn og voksne minimeres.

    Vedr. Hygiejne

    Der vil blive foretaget ekstra rengøring på skolen. Dette vil ske om morgenen og i løbet af

    dagen. Om morgen bliver alt gjort grundigt rent – om dagen bliver alle kontaktflader vasket af

    og afsprittet.

    Personalet vil inden opstart blive instrueret i korrekt håndvask af en sundhedsplejerske. Der

    vedlægges instruktion fra sundhedsstyrelsen.

    Personalet vil efterfølgende instruere eleverne i håndvask med flydende sæbe og vand.

    Personale og elever skal vaske hænder ved ankomst til klassen om morgenen.

    Der skal vaskes hænder mindst hver anden time, dog altid hvis klassen forlades, f.eks. for at gå

    til frikvarter.

    Ligeledes vaskes hænder, før og efter spisning, efter toiletbesøg, inden brug af tastatur og

    mus og tablets, efter næsepudsning, host og nys og når hænderne er synligt snavsede.

    Personalet skal være særligt opmærksom på at hjælpe de mindste elever med håndvask

    Hænderne tørres i engangsmateriale.

    Personalet vasker hænder eller bruger håndsprit ved klasseskift.

    Legetøj skal vaskes flere gange om dagen eller pakkes væk.

    Eleverne må ikke have legetøj med hjemmefra.

    Eleverne skal i udstrakt grad kun bruge egne tablets, som bør aftørres flere gange dagligt.

    Eleverne instrueres om god hoste-etikette.

    Vedr. Afstand

    I de lokaler, hvor eleverne skal arbejde, skal der være to meter mellem eleverne. Dette gælder

    også de telte, som vi forventer at kunne stille op udenfor.

    Så meget aktivitet som muligt skal foregå udendørs.

    Vi bruger forskudte frikvarterer.

    Der skal være øget voksen tilstedeværelse for at sikre afstand og for at sikre, at eleverne

    undgår fysisk kontakt.

    Eleverne skal være sammen i mindre grupper på f.eks. fem, når de er ude og to-tre, når de er

    inde og kun indenfor samme klasse.

    Tal med eleverne om kun at være sammen med de samme kammerater uden for skolen og

    kun i små grupper.

    Eleverne møder ind forskudt om morgenen for at undgå trængsel.

  • 8

    Procedure for håndvask Generelt er vi godt stillet med håndvaske på skolen. Men vi har bestilt ekstra håndvaske, som kan

    sættes ind, hvor der er behov.

    I forældre skal allerede nu snakke med jeres børn om nedenstående regler for korrekt håndvask.

    Ringe og andre smykker tages af, inden håndvasken starter.

    Hænderne gøres våde i lunkent vand.

    Sæben kommes på og fordeles. Den indgnides grundigt på håndryg og mellem fingre, i

    håndflader, på fingerspidser og omkring håndled. Tommelfingrene vaskes grundigt hele vejen

    rundt.

    Hænderne skal vaskes i mindst 30 sekunder.

    Hænderne skylles omhyggeligt i rindende, lunkent vand, indtil alle sæberester er fjernet.

    Hænderne tørres omhyggeligt i et blødt materiale – gerne i et engangshåndklæde af papir

    eller bomuld, der bruges til at lukke vandhanen med, hvorefter det kastes bort eller til vask i

    en særlig spand beregnet hertil.

    Hyppig håndvask kan give anledning til udtørrede hænder. Der skal derfor være mulighed for

    anvendelse af egnet hudplejemiddel.

    Vi glæder os til at se jer! Afslutningsvis er det vigtigt at sige, at vi føler os godt klædt på til at kunne møde jeres børn og

    undervise dem ud fra de principper, som sundhedsmyndighederne har pålagt os. Derfor håber vi

    også, at I forældre vil bakke os op og følge de regler, vi har lagt ud og generelt sammen med os

    forsøge at sikre, at vi alle får en så god skoledag, som overhovedet er muligt.

    Huske at følge løbende med på Aula for flere retningslinjer og løbende ændringer, som ikke vil

    kunne undgås i den næste tid.

    Hvis I har nogle spørgsmål til jeres barns hverdag, må I ikke tøve med at kontakte os via AULA