inklusion af de ordblinde elever en praksisfortælling – i modvind … · 2019-09-05 · private...

Inklusion af de ordblinde eleverEn praksisfortælling –i modvind og medvind

Dorthe Aspegren Bendixen

Oplægsbeskrivelse: • Ordblinde tidligt i skoleforløbet i risiko for både faglig og social eksklusion, og de

private undervisningstilbud til ordblinde er stigende, fordi skolen ikke slår til.

• Hvordan kan skolen blive bedre til at integrere dele af de effektfulde elementer fra privatundervisningen samt ordblindeefterskolernes organisering i klassens læringsrum, så vi bedre kan tilgodese de ordblindes særlige undervisningsbehov?

• Hvilke overordnede procedurer og tiltag skal der til, og hvordan organiserer vi konkret undervisningen i klasserummet?

• Jeg præsenterer konkrete eksempler fra en vellykket praksis fra en privatskole, der via klare procedurer, handleplaner og indsatser samt elementer fra Ugeskemarevolutionen muliggør reel og ligeværdig inklusion af de ordblinde elever i 4.kl. (Metoden kan bruges på alle klassetrin, og oplægget tager udgangspunkt i min afgangsopgave og konkret praksis (PD))

ProgramDel 1: uden for klassen

• Baggrund

• Grundlæggende forudsætninger – en kulturanalyse

• Forandringsprocesser

• Undervisningen i Ressourcecenteret

• Konkrete værktøjer

Del 2: i klassen

• Privatundervisning og efterskoler

• Inklusionsbegrebet

• Ugeskemarevolutionen

Den lektiologiske grundmodel af Line Leth Jørgensen

Baggrund• Lærer i 17 år

• Specialpædagogisk grundkursus

• Fleksibel diplom i skriftsprogsvanskeligheder

• Alkalær modul 1

• Kurser inklusion, LST, testning osv

• Medadmin. Facebookgruppen: ”Ordblinde og undervisning”

• Frie grundskoler

• Koordinator for Ressourcecenter

• AKT-koordinator

• Forældreskolen i Århus 2012

• Læsevejleder og ordblindelærer

• Dansklærer 1.-9.kl - pt. 4.kl. + kr.dom

• PLF-koordinator 5.-6.kl.

• Fagudvalgsformand dansk indskoling

• Selvevalueringsudvalg

• Lektiecafé (ordblinde)

• 9 UV-lektioner 5 vejledningstimer

Min motivation og ambition

Trods Folkeskoleloven § 3a+b § 5 og §18

”Jeg synes stadig, at man som forældre går med en evig tvivl om, hvorvidt der er styr på det. Ærgerligt, at der ikke er ens regler for alle skoler, så man kan være tryg”. (Lorentzen, 2018)

Prisgivet den enkelte kommune/skole/lærer og egen social status:

”.. fordi det kræver et selvstændigt initiativ at blive testet..” (Fonden,

december 2018, s. 13).

Private undervisningstilbud: forskningsbaseret eller rideterapi?

Ordblind 18 år

Min arbejdsplads anno 2012-2015

•Boglig privatskole fra 1867 med stærke traditioner

•Overbygningsskole

•Højt fagligt niveau og trivsel

•Engagerede elever, faglærere og forældre

•Karakter fra 5.kl

•Én anderledes uge pr. år + lejr

•Få møder: tiden bruges på undervisning

Ressourcecenteret ”Spiren”

• Solid specialundervisning (fix det/radiatorlærer)

• 1.kl. Læseløft 6 uger forår RR

• 2.+3.kl: 4 ugers klasselæseløft

• Specialistkultur + Høj kvalitet og høj service (mor)

• Medansvar og medejerskab?

• Gengangere: hvor blev effekten af?

• IT-udfordringer = ingen medejerskab hos elever eller lærere

Min arbejdsplads anno 2012-2015

•Tre lederskifte på fire år•Ombygning + nye ringetider!!•Lockout •Reformer•Mange nye kolleger•”Plejer” udfordres!

Min arbejdsplads 2012-2015

• ”..hvorfor billedet af tredive privatpraktiserende lærere, der ikke har et ”følt behov” for at ændre på ”det gode gamle” illustrerer, hvilke værdi- og magtbarrierer læsevejlederen og skoleledelse står overfor.” (Citat s.42, Skogen 2009)

• ” Hvorfor lave om på det, der fungerer?”(Citat kollega)

• Refleksion

Udvikling?

Den komplekse vejlederrolle…

”Giv miG styrke til at acceptere det, jeg ikke kan ændre og mod til at ændre det, jeG kan.” citat ukendt

”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” Morten Münster

• Overbelastning af system 1 og system 2

• Naviger efter terrænet = tilpasning

• Skoletype – og kultur: Ånd/spøgelse?

• Vælg dine kampe = det muliges kunst

• Reducér kompleksiteten via ”Det enkle håndtryk” (alle har gavn af.. tidligt)

• Kontekst er kongen: det gode, du allerede gør = system1

• Handlingerne ændrer holdningerne: vis det

• Eksempler, der rører: ”Jeg blev så glad, da jeg ku læse det, der stod” (skriv ned!)

• Klap min indre melodi?

• Vær humoristisk, gavmild og tilgivende

• Små ringe i vandet ender med fælles oplæg om teori og praksis (Mig og KCL)

• Ledelse: lovgivning og paragraffer: ”Det er faktisk sådan, at ….”

Forudsætningspyramide

Kompetencehieraki (Line Leth Jørgensen, 2018)

Udfordringer ift. brugen af LST

Refleksion:

• Hvilke mod- og medvindsfaktorer eksisterer på din skole?

• Hvor er der hjælp at hente?

• Hvor spirer det?

Nød lærer nøgen kvinde at skabe systematik og overblik!Ordblindhed i grundskolen UVM

•Procedurer for tests og indsats•Handleplan•Undervisningsplan• Ny skoleledelse

Procedure afdækning af ordblindhed 3.-9.klasse

• Afdækning af elevens ressourcer og vanskeligheder (ST, læseprøver, skriftlighed, mundtlighed (team, forældre, eleven)

• Elbros ordlister, DVO-diktat, Trappestigen diktat/Grammatipstaveprøve, højtlæsning, Hogrefes læse- og staveprøver/IL, Testbatteriet (LV)

• Formøde om eleven med gennemgang af tests mv. (kl.lærer, LV)

• Indhentning af bemyndigelseserklæring + info om testen (LV)


• Screening for ordblindhed, analyse og arkivering af resultatet. (LV)

• August-februar: Elbros ordlister, Testbatteriet, DVO - diktat, Find det, der lyder som et ord, Find det ord, der er rigtigt stavet, Hoegrefe/IL-prøver

• Marts-juni: + den digitale ordblindetest mm.

• Samtale med kl.lærer på baggrund af resultatet (LV)

RedskaberInfo om digitale test Folder

Folder til forældre og lærerne


I tilfælde af rødt eller gult resultat:

• Fremsendelse af folder om ordblindhed + dagsorden til forældre (LV)

• Indkaldelse til et samlet 30 min. møde med kl.lærer, forældre, elev og læsevejleder om resultatet, indsats, handleplan inkl. start/sluttid på indsats, info om IT-rygsæk + efterskole/ungdomsuddannelse. (LV indkalder)

• Udarbejdelse af handleplan, der sendes til forældre og ”team” inkl. folder og serviceeftersyn (kl.lærer,LV).

• Elevarkiv (LV)

Dagsorden

Handleplan


• Evt. bestilling af IT-rygsæk (den pædagogiske leder)

• Installering af AW på egen computer (IT-vejleder/ LV)

• Undervisning i kvalificerende IT-redskaber (AppWriter mv.) samt kendskab til hjælpebaser og nyttige hjemmesider. (LV/ anden kvalificeret lærer i RC)

• Undervisning i overførbare afkodnings- og læsestrategier: tapping (vokal), morfem, ordklasser, synonymer, rim (LV, anden kvalificeret lærer i RC)

Den særligt tilrettelagte undervisning i Ressourcecenteret

• Er nødvendig – helst på hold = fællesskab

• Korte intensive kurser 2-3 timer pr. uge i 4 uger to-tre gange pr. år

• Funktionalitet = overførselsværdi = strategier, der underbygger brugen af IT-redskaberne

•Prioritering af tid og ressourcer!

•Hvad er det gode børneliv?

Undervisningsplan ordblinde 4.-9.klasse (bilag)

AW-kursus elever og lærere

Diktat med Appwriter• 1. Der bor mange forskellige mennesker i Danmark.

• 2. I fremtiden bruger vi computere til alting.

• 3. Alle og enhver kan tænke selv.

• 4. Tre bjørne drillede en jæger.

• 5. Dyr kan fortælle hinanden meget.

• 6. De udtrykker sig på andre måder.

• 7. Hvilken retning skal bien flyve?

• 8. Hunden bliver bange og vred.

• 9. Aber skriger højt for at skræmme andre dyr.

• 10. Lamaer spytter langt.

IT-kørekort til AppWriter og LST (se Aw-kursus)

IT-kørekort til AppWriter og LST

Læsestrategier af Signe Elmstrøm

Tips og tricks til digitale prøver

De gule? 3.kl.Læseflow + Flydende læsning i praksis?


• Opfølgning og vejledning af teamet (LV)

• Skriftlig evaluering af indsats senest en måned efter slut (elev, kl.lærer, forældre, LV)- overføres til handleplanen

• Information om overgangen fra grundskole til efterskole/ungdomsuddannelse/videreuddannelse (LV)

• Overlevering juni af test, handleplan og information til ordblinde elever i 9.kl. (LV, sekretær)

• ”Plant dit ordblindeflag”: eleven!

Overleveringen: IT, Faglig læsning, strategier

Efter grundskolen…

• ”Det ville være så dejligt, om ikke det skulle være en ekstra udfordring at være ordblind, der er rigeligt at kæmpe med i forvejen. I øvrigt kan hun slet ikke få lov til selv at scanne tekster ind på sit gymnasium, der skal lærerkode til, men sådan er det jo så forskelligt. Det kunne være rart, hvis der bare var ens regler for alle og kompetent støtte til alle med udfordringer.”

• Citat frustreret mor til ordblind gymnaiseelev

Samme indsats pga. effekten af AW

• ”Jeg har dog oplevet, at enkelte (gule) elever medbringer en udførlig rapport fra læsevejlederen i grundskolen, hvor der er redegjort for udredning og baggrunden for støtte er beskrevet. Jeg har brugt sådan en udredning som bilag i en ansøgning om støtte hos SPS og fået det godkendt.

• (Læsevejleder på gymnasiet)

Dilemmaer

• ”Desværre har jeg også oplevet, at det, at vi på min skole (naturligvis) følger retningslinjerne og ikke bevilger støtte alene på baggrund af en "gul" test, har givet gnidninger og faktisk spændt ben for samarbejdet.

• En del af mine "gule" elever beskriver selv situationen som Berit Hasselstrøm Jørgensen beskriver, at de er blevet "hjulpet til en god eksamen"- det er deres oplevelse. For nogles vedkommende er det desværre lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, når de så fortsætter i gymnasiet...”

• (Læsevejleder på gymnasiet)

Så kom risikotesten….

•Hvad så med indskolingen?

•Læsekonference, forældredialog, fælles indsats

0.kl. Efterår

April

KTI, sprog- og mat.vurdering, Stavetrappen a-b-cRisikotest, overblik, forældreindsats, forvarsel om 1.kl.

1.kl. September:

December:Januar:Februar: Maj:

Bogstavprøve til intensivt fire ugers kursus pba risikotest. OrdlæseprøveRisikotestLæseløft 4x25 min seks uger individueltRisikotest, evaluering + forberede klasselæsekursus i 2.kl.

2.kl:August:

AW-kursus, DVO-diktatsætningslæseprøve 1 Fire ugers diff. klasselæsekursus(Læseevaluering) ST2

3.kl.: August:September/oktober:Forår:April, maj, juni:

Sætningslæseprøve 2Tekstlæseprøve1-5 evt. LæseflowST3, Elbros ordlisterDigitale OB-test

Den særligt tilrettelagte undervisning i Ressourcecenteret

• Reading recovery, Jørgen Frost, Holger Juul, VAKS?

• Kun som supplerende materiale….

• ALKALÆR: 0.-1.kl: de store bogstaver..

• Fra 1.kl: Tapping: Fingernemt, Ord

• Fra 2.kl.: IT-strategier (+ det andet)

Undervisningsplan 0.-3.klasse (bilag)

Undervisningsplan 0.-3.klasse (bilag)

• Fra 2.klasse introduceres IT-strategier for alle:

• AW-kursus i klassen

• Introducér vokaltrappen

• lave diktat

• små historier med AW i skriveskabeloner på computeren

• Tapping-strategien

Status og handleplan pba risikotesten 0.kl

Status og handleplan pba risikotesten 0.kl• Ordforklaringer:

1. Før-alfabetiske fase: visuelle strategier, hvor det er markante træk ved ordet, som eleven hæfter sig ved: Mc Donald = ”Mc Donald”

• 2. Delvis alfabetiske fase: Delvis fobindelse mellem bogstav og lyd. Ordet ”bulen” kan godt blive fejllæst som fx ”bilen”: b ule n /b/-/ulen/-/n./

• 3. Fuld alfabetisk fase: Fuld forbindelse mellem lyd og bogstav: bulen /b/-/u/-/l/-/e/-/n/

• 4. Konsolideret alfabetisk fase: Etablering af parate bogstavfølger (ortografiske strategier). Automatiseret ord, læses som en helhed: bu-len > /bu/-/len/ eller /bulen/.

• SFS = Selvforstærkende strategier: har knækket læsekoden, jo mere de læser, jo mere lærer de af sig selv. Læsningen /snebolden ruller.

• SR = selvrettende: aktive læsere, der forholder sig opmærksomt til egen læsning, og som har strategier til ordlæsning

• MS = meningssøgende: aktiv læser, der reflekterer og forholder sig metakognitivt til egen læseproces og til helheden

• Trinmål 0.klasse:Eleven har viden om bogstav-lydforbindelser, enkle regler for ord og sætningsdannelse, ordlæsestrategier, læseretning.

• Opmærksomhedspunkt: Eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z)

Inddragelse, evaluering, medansvar, overførsel (Hanne

Maigård)

Elevstatus overblik (insp. Lone Kastrup-Hansen)

It-kørekort til indskolingen (fra KCL)

IT-kørekort til indskolingen (fra KCL)

Indsatser mellemtrin og overbygning?

• 3.kl: Læseflow

• 4.kl -6.kl: Flydende læsning i praksis• Læs, læs, læs?

• 5.-6.kl. : Aktiv læsning på mellemtrinnet

• 7.-9.kl.: Aktiv læsning i udskolingen

• ”Glade, dygtige læsere på alle årgange i de danske grundskoler” –Videncenter for Læselyst og Læseudvikling?

• National læsestrategi Danmarks Biblioteksforening

•Hvilke procedurer har I på din skole?•Er de effektive nok?•Hvad med ordblindeundervisningen?• Indskolingen?•Mellemtrin?•Udskolingen?

•Pause….

Del 2: inde i klassen

Ordblindhed

• Barnets læsevanskeligheder opstår i dets spejling af omgivelsernes læsefærdighed og ikke nødvendigvis i barnets eget møde med teksten.

•

• ”Så kiggede jeg op og blev helt sådan paf: ”Hvordan kan I være så hurtige?!” Og så prøvede jeg at læse opgaven grundigere, og så kom den der vrede…”(J)

• ”Jeg kunne ikke læse det, jeg havde lyst til. Og de andre læste bøgerne meget hurtigere end mig. Så følte jeg mig slet ikke god nok.” (A)

Ordblindhed• Når barnet ikke er i stand til at opfylde samfundets kulturelt

værdiladede og adgangsgivende læsefærdighed, opleves en dyb følelse af anderledeshed og magtesløshed

• ”Det er nok det, der frustrerer ham: at haner så skarp til mange ting, og så er han helt i bund med det

fundamentale.” (J.s far)

• ”Hun har svært ved at falde i søvn…stresset… på overarbejde…der skal ikke meget til at hyle hende ud af det.”(A.s mor)

Ordblindhed

• Self-efficacy:

• ”en persons vurdering af sin evne til at organisere og udføre en opgave og lykkes med dette.” (Samuelsson, 2012, s. 182)

• Egne strategier og evner opleves som utilstrækkelige, og personen mister sin indre locus of control

• Udvikler et attributionsmønster, hvor faglige fiaskoer tilskrives dumhed og dovenskab og faglige successer tilskrives forhold uden for personens kontrol fx held og ikke personens egen indsats.

• Denne oplevelse af meningsløshed udvikler en indlært hjælpeløshed, som defineres som ”en angrebsmåde, der indeholder lav selvfølelse og selvtillid, dårlige præstationer, reducerede forventninger, nedsat motivation, begrænset vedholdenhed samt passivitet.” (Samuelsson, 2012, s. 186)

Ordblindhed - temaer• Mangel på tid (langsomhed)

• Oplevelse af kontroltab (afmagt)

• (tillært) Hjælpeløshed og opgivenhed

• Negative forventninger til dem selv

• Personafhængighed (lærer+ forældre)

• Uselvstændighed

• Frustrationer!

• Indadvendt/udadvendt adfærd

• Uhensigtsmæssige mestringsstrategier

• Manglende tillid til sig selv og andre

• Overbliksvanskeligheder

• Træthed

• Stress

Ordblindhed

Lærerne:

•Vidensmangel

• Manglende italesættelse

•og medejerskab

•læringsmiljøet

•organisering af undervisning

Ordblindhed• Mine elever attributerer begge negativt på mange af deres egne

indsatser og resultater, har følt sig dumme, og at det ikke nytter.

• Modet til at gå i gang med en opgave er stærkt afhængig af succesen med den forrige, samt lærerens positive forventninger og støtte.

• De er desuden begge helt afhængige af den stærke forældrestøtte med lektierne, både praktisk og følelsesmæssigt.

• De udvikler passive, emotionsfokuserede og undgående mestringsstrategier.

• Begge elever og deres familier allerede fra 1.kl. er meget påvirket af læsevanskeligheden ift. deres faglige og sociale liv hver dag i og efter skole. De er på massivt overarbejde!

Ordblindeefterskolerne

• Fælles om samme udfordring• Fokus på det hele menneske =

ressourcerne• Den niveaudelte organisering i

fællesskabet fremhæves af efterskoleeleverne som det optimale >< eksklusion i RC

• IT-redskaberne konstant tilstede i alle fag hos alle lærere

• Tid nok… ( Åse Holmgaard)

Privatundervisningen

• Lille fællesskab, hvor alle har læsevanskeligheder

• Et mindre og hjemligt læringsmiljø,

• Hvor man kan spørge om de mest basale ting omkring ord og bogstaver.

• Man arbejder i en hel uge kun med et fag/en færdighed

• Materialer efter eget niveau

• Overindlæring

• Små delmål

• Hurtig respons = ingen ventetid

• Mange små succesoplevelser,

• TID nok.. (Christensen, 2018)

Eleven siger om Læseuniverset

• ”..lærer en masse…

• sjovt....

• mere hjælp…

• rykker sig meget…

• enkeltborde…

• max seks på hvert hold…

• forskelligt, hvilke mapper, vi har..

• ikke stå i kø..”

Men..

• Men en forskningsrapport dokumenterer, at effekten af intensiv programundervisning uden for skolen er lav. (Groth, 2018).

• Svært at komme tilbage til de uforandrede rammer

• De opnåede strategier formidles sjældent til elevens lærere.

• ”Altså, det er en optrapning af selvtillid, og så har vi selvfølgelig set, at den er dalet igen. Men det er bedre, at hun har været oppe og så gå lidt ned igen, end at hun er nede hele tiden.” (A.s far)

Alenkærs inklusionsdefintion

.. Kvaliteten af det læringsudbytte, eleven opnår ved at opholde sig i klassen:

Eleven er inkluderet, når eleven selv oplever sine behov tilgodeset ift. de tre kategorier i figur 1.

Alenkærs inklusionsdefintionDet sociale samspil:

• eleven deltager aktivt i samarbejdsopgaver

• eleven har værdi i fællesskabet

• der tales åbnet og informativt om elevens eventuelle handicap eller særlige behov

• procesorienteret læringsfælleskab, hvor fejl hyldes som læringspotentiale

• lærerteamet har en respektfuld og anerkendende relation til eleven

• Elevens forældre er aktive samarbejdspartnere ift. elevens aktiviteter

Alenkær • Opgaveløsning:

• differentierede opgaver ift. elevens niveau

• meningsfyldt fagligt indhold

• organisering, der sikrer selvstændighed, deltagelse, mestring og succes

• Konkret feedback

• Instruktion og beskeder er tilpasset elevens forudsætninger

• Forudsigelighed og struktur

• Pædagogiske strategier og anvendelse af IT er en integreret del af hverdagen

• Særlig støtte er målrettet og koordineret, så deltagelse i fælles aktiviteter understøttes

Alenkærs inklusionsdefinition• De fysiske betingelser:

• Fleksibel møbelindretning, der tilgodeser forskellige behov og aktiviteter

• Mulighed for diktering

• Placering tæt på stik til oplader

• Pyyyyyha – hvordan?

Growth mindset

•”Der, hvor jeg lærer det allermest. Det er ikke i skolen. Det er til fodbold. Mine trænere er bare så skide gode til det der ”mindset”. Jeg kan bruge min vrede på den gode måde og få ros for det.” (J)

Growth mindset:• kreative, refleksive, problemløsende unge:

• hvordan jeg lærer frem for, hvad jeg lærer.

• sammenhæng mellem de holdninger, en person tænker ud fra og det læringsudbytte og -potentiale, der kan blive forløst (jf. førnævnte self-efficacy)

• synliggøre sammenhængen mellem egen indsats og succes

• Fejl Er Justérbar Læring

• trinvise læreproces

• motivation og lyst til at lære

• medejerskab og kontrol over egen læring

• mestringsstrategier og arbejdsvaner

Ugeskemarevolutionen Indeholder altid kreativitet, bevægelse og fordybelse

Ugeskemarevolutionen: undervisningsdifferentiering i praksis!

• ” Han er så glad for det ugeskema! For der føler han virkelig, at han har overblikket. Han er ikke sådan bagud hele tiden, for han har aftalt med dig, hvad han skal lave – og han kan se det. Overblik, overblik, overblik – og oplevelsen af at være med. Det er bare så vigtigt, det giver ham ro i maven. Og så når han også til de sjove må-opgaver.” (J.s forældre)


• Metode til organisering af undervisningen

• Definér ”Det faglige fællesskab”

• Eleverne arbejder differentieret med det samme emne, men ikke nødvendigvis på samme tid, sted eller måde

• Den fælles klasseundervisning er minimeret til fx fælles gennemgang af ugeskemaet, højtlæsning og fremlæggelser.


• Ved behov for hjælp, spørges to kammerater først.

• Alles ressourcer og udfordringer tydeliggøres gennem forskellige og KREATIVE opgavetyper = udvid din faglige horisont

• Udvider læringspotentiale ved at formidle til andre

• Øger samarbejdsevnen

• Eleven er aktivt lærende hele tiden

• Læreren får tid til at hjælpe de elever, der har ekstra behov for opmærksomhed

• Og jeg genfandt min kreativitet

• På forkant om fredagen + forældre


• I dialog med eleven udfordre eller ”blokke” eleven for bestemte opgaver

• Eleven skal selv prioritere og holde styr på, hvilke opgaver, der skal laves hvornår.

• Selvstændighed, initiativ, ansvar, handlekraft, overblik og kontrol over egen læringsproces

• Bevidsthed om egne behov og læringsstrategier.

• Tydelig klasseledelse og arbejdsrutiner

• Et læringsrum der tilgodeser elevernes fysiske og praktiske behov

• Synlig aftalebog

Aftalebog = realistisk delmål + hvordan


•Ugeskemaet indeholder de kriterier, den kvalitative inklusion og det gode tankesæt fordrer.

•Bevægelse, kreativitet, inovation, samarbejde, afveksling

•Undervisningsdifferentiering

Ugeskemaet og de ordblinde elever

• Ugeskemaet har muliggjort en successpiral, trods daglige små udfordringer.

• De har genfundet troen på sig selv og lysten til at lære.

• De udvikler selvstændighed, gode mestringsstrategier

• De har generhvervet kontrol og overblik over egen læring.

• De kan tage medejerskab over vanskelighederne

• Italesætte det svære, men også det, der lykkes

• Opbygget den faglige og sociale status samt respekt fra de andre

OrdblindedidaktikMålene er:

• Eleven oplever at mestre de stilledeopgaver (selvreguleret læring)

• LST bliver en del af undervisningen

• Bevidsthed om læringsstrategier

• Bevidsthed om LST-strategier

• Selvbestemmelse

• Kompetence

• Samhørighed

Lærerens ordblindedidaktik

Successen er afhængig af, at man i sin organisering tager højde for:

• tilgængelighed (materialer)

• anvendelsen af de kvalificerende IT-redskaber

• indtalingsmuligheder

• samarbejdspartnere

• placering

• tid til hjælp

• Det får du mere overskud til med Ugeskema!

Lærerens ordblindedidaktik

• De digitale læremidlers funktioner gennemgås

• Faglig læsning, læseforståelsesstrategier og opgaver modelleres digitalt på tavlen, hvor AW også demonstreres som redskab

• Stilladseret med delmål, eksempler og krav om brug af AW.

• Alle opgaver er på docs

• Anvendelsen af IT-redskaberne var således en integreret del af undervisningen.

Skabeloner fra Margit Gade + Kompetencecenter for Læsning

Ordblindegrammatik i klassen – dialog med eleven!

• Opgaver med vokaler

• Lydstavning

• Vokaltrappen

• Morfemer

• Rim

• Kend din ordklasse = endelserne

• synonymer

• Funktionel stavning med IT + andre øvelser i TTT, ctrl+c/v

• Træn udtale!

• Opgavehylden- redigerede PDFer

• MIVO

• AW-kursusopgaver

• Kreativitet: indtal/film opgaver, tegneserie, foldebøger

4.Kl Samtlige elever har brug for:• en grundig indføring i de digitale redskaber og

læremidler for at opnå et fornuftigt læringsudbytte.

• modellering og stilladsering (skabeloner)

• grundig indføring i genrer, faglig læsning og læseforståelses- og skrivestrategier

• har gavn af AW: oplæsning af svære digitale tekster, egne tekster, staveudvikling

• > sproglig bevidsthed + selvstændighed

• Den undervisning, som de ordblinde er så afhængige af for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i klassen, er ganske enkelt god undervisning for alle elever på dette klassetrin.

• Nuværende praksis

Ugeskemaet fik skabt en snert af ordblindeefterskolens grundpræmis og privatundervisningens delelementer:

• Lærernes solide viden og åbenheden om ordblindhed

• Tilgængelighed

• Almengørelse af kvalificerende IT-redskaber i fagene

• Lavere klassekvotient

• Procesorienteret arbejds- og tankegang med differentierede mål og materialer

• Synliggørelse af indsats og succes

• Fordybelse

• Mere tid til den enkelte.

Men kære leder: forudsætningen for…

•at inklusionen af de ordblinde i klassens læringsfællesskab lykkes i så høj grad, er netopden intensive (og vedvarende) undervisning uden for klassen, hvor de er blevet undervist i redskaberne

•og ordblindelærerens vidensdeling, støtte og vejledning.

•Og der er vi kommet temmelig langt!

Inklusion

• Inklusion opstår, når skolen tager ejerskab over elevens vanskeligheder ved at forholde sig ressourceorienteret til barnet og forældrene gennem åben dialog og anerkendende samarbejde omkring de forandringsprocesser, skolen nødvendigvis må tage ansvar for, at der foretages i elevens læringsmiljø.

Hvad skal der til?

Medmindre skolen har klare procedurer for et forpligtende samarbejde om den forsatte ”hands on”-indsats i klasserummet, forbliver elevens læringsmiljø i klassen nemt uændret, for læreren anspores/tvinges/behøver ikke ændre særligt på undervisningsformen.

Dermed bliver medejerskabet over den ordblindes vanskelighed og læring tilfældig og personafhængig.

Forudsætninger og konstruktiv larm Skipper og Leth

• Skoleledelsen skal være med og bakke op

• Brug paragrafferne, din faglighed og forældrene

• Klare procedurer

• Eleverne SKAL undervises i LST – basta!

• IT-mand konstant til rådighed

• Uddan dysleksivejledere

• LST skal være tidligt tilstede, fungere og anvendes alment (AW)

• Tilgængelighed

• Forældrenetværk og elevsamarbejde

Forudsætninger og konstruktiv larm Skipper og Leth

• Styrke basisviden: funktionelle oplæg, kurser, forældreinformation

• UV-materialer digitalt tilgængelige (digitale læringsplatforme/OCR)

• Opgradere digital didaktik, notatteknik, faglig læsning.

• Computer til alle fra 4.kl!

• Lektiecafe med ordblindelærer

• Lav noget (mere) konstruktivt larm >>>>

• Formalisering af professionelle samarbejdsmuligheder….

Hvor er vi nu?”Vores procedurer er….”• PLF = formaliseret samarbejde

• Vidensdeling (data+ eva+ fællesdrev)

• Indmeldelsespapirer

• Optagelsessamtaler i 7-8 kl. + generelt

• 1.kl. forældremøde

• Artikler i skolebladet

• Forældrenetværk

• Styrket basisviden med rød tråd

• Dysleksiserviceeftersyn

• Oplæg i klasserne om ordblindhed (Alinea)

• Lektiecafeen

• AW klassekurser

• Overlevering

Næste skridt/flere ideér:• Brug din vejleder effektivt > co-

teaching

• Indsats i 0.klasse

• Guided reading and writing?

• Tappingkursus for alle?

• IT-café for lærerne

• Digi-dage

• Elev-netværk

• Ordblindekort (vikar)

• Samarbejde med ungdomsudd.

• Hjemmesiden

De tre vigtigste pointer?

Århus kommune:

•Formuleret ordblindeindsats med testkrav og indsatser

•Tidlig læseindsats (READ)

• IT-kompenserende programmer til alle elever

•Kompetencecenter for Læsning

•Udarbejdelse af handleplan med Nobelius

Tak for i dag!

inklusion af de ordblinde elever en praksisfortælling – i modvind … · 2019-09-05 · private...

Documents