inklusion - en definition - lsp.aau.dk · lsp - laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling...

LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk

Lars Qvortrup

LSP AAU/UCN

Aalborg d. 8. januar 2013

Inklusion - en definition

http://www.lsp.aau.dk/


Disposition

• Hvad?

– Definitioner på inklusion

• Hvorfor?

– Diskurser om inklusion

• Hvordan?

– Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion



Hvad? Definitioner på inklusion



Inklusion: Historie



Lille historisk overblik

Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal

Kritik af ekstern segregering

Kritik af intern segregering



1994: Opgør med segregering

Salamanca-erklæringen: • [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige

behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn,

• [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.



2000-2006 KVIS-programmet



2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion”

• Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.”

• Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”



EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret”

• 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år.

• 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser

• 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-cer til at rumme elever med sociale og emotionel-le problemer i den almindelige undervisning

• 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencer til at håndtere de sociale og de faglige behov



2012: Inklusion



Hvad er inklusion?



Hvad er inklusion?

• Institutionens mange fællesskaber

– Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber

• De mange niveauer af inklusion

– Fysisk, social og oplevet inklusion



Inklusion: Institutionens mange fællesskaber



Skoleperspektivet



Faglighed og motivation

Niels Egelund 2010



Lyst til skolen

Niels Egelund 2010



Trivsel i frikvartererne

Niels Egelund 2010



Ensomhed i skolen

Niels Egelund 2010



Lytte til andre elever

Niels Egelund 2010



Arbejdsindsats

Niels Egelund 2010



Børnehaveperspektivet



0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

Drenge Piger

Serie1

Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne”

Inklusionsspejlet

Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012



0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

Drenge Piger

Serie1

Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne”

Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd”

Inklusionsspejlet

Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012



Manchester definition

• ”Inclusion is the continuous process of increasing the presence, participation and achievements of all children and young people in local community schools”

Manchester 2012



Matrix definition



Matrix definition

• Fysisk inklusion (optagelse i institutionen)

• Social inklusion (deltagelse i fællesskabet)

• Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I:

• Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber

• Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

• Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen)

• Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen)

• Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)



Matrix definition

Fysisk (passiv) inklusion

Social (aktiv) inklusion

Psykisk (oplevet) inklusion

Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber

Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

Uformelle, voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen)

Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen)

Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)



Hvorfor? Diskurser om inklusion



Økonomisk diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs

Lærings- diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs

Lærings- diskurs Social

diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs


diskurs

Juridisk diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs


diskurs

Juridisk diskurs

Moderni- serings- diskurs



Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til

inklusion



Inklusionsaktører

• Lærere og pædagoger

• Ledere

• Institutioner (børnehaver og skoler)

• Kommunen



Lærere og pædagoger Ex: Klasseledelse

• Minimal læringshæmmende adfærd i timerne

• God klasseledelse (lærer-autoritet)

• Engagerende undervisning med struktur, forudsigelighed og læringsfokus

• Intern differentiering

Kostøl og Mausethagen 2011. Rasmussen 2011



Dimensioner i lærer- og pædagogrollen

Kontrol

Autoritær Autoritativ

Varme

Forsømmende Eftergivende

Thomas Nordahl



Ledere

• God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på ”synlig læring/udvikling”

• Institutionen som et fælles, pædagogisk projekt

Hattie 2009



Læringsorienteret skoleledelse

• ”Instructional leadership” er mere effektivt end ”transformational leadership” – Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål

– Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus)

– Skolelederen skal identificere klare indsatsområder

– Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger

• ”Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere”

44

Hattie 2009



Institutioner

• Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer:

– Vejledning i konflikthåndtering

– AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel)

– Specialundervisningserfaringer

– Tosprogsundervisningskompetencer

– Lærere med særlige didaktiske kompetencer

– Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen)



Kommunen

• PPR, SSP, socialrådgivere, sundhedsplejerske

• Frivillige organisationer (sport, spejder…)

• Klubtilbud (ungdomsskoler, fritidsklubber)

• Praktikordninger i lokalområdet (håndværkere, børnehaver…)

• Differentieret inddragelse af forældre-ressourcer



Et sammenhængende uddannelsessystem

1. Dygtige lærere/pædagoger

2. En klar og tydelig ledelse på institutionsniveau

3. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau

4. Et samarbejdende uddannelsessystem med

differentierede funktioner og kompetencer

47



KONKLUSION



KONKLUSION

• Inklusion er både numerisk, social og oplevet



KONKLUSION


• Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber



KONKLUSION


• Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber

• Forudsætningen er

– viden (om børnenes læring og trivsel)

– Inklusions- og lærings-/udviklingskompetencer

– Smidige, integrerede og differentierede funktioner

– Fokus på inklusion i ledelse og forvaltning



Inklusion og læring kan kombineres: LP i Danmark 2008-2010

• Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig

• Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende folkeskole

• Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for ”normal-eleverne” og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning

• Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse

• Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen

52



Også inklusion skal evalueres

• Med en differentieret definition kan inklusionsindsatsen evalueres:

– Inklusion til barnets bedste

– Inklusion til fællesskabets bedste

– Inklusion med fokus på læring/udvikling


inklusion - en definition - lsp.aau.dk · lsp - laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling...

Documents