institut for molekylær medicin laboratoriesikkerhed · alarm alarmering ved brand og andre uheld :...

28
Institut for Molekylær Medicin Laboratoriesikkerhed IMM’s arbejdsmiljøgruppe Opdateret efteråret 2010

Upload: truongbao

Post on 14-Mar-2019

217 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Laboratoriesikkerhed

Institut for Molekylær Medicin

Laboratoriesikkerhed

IMM’s arbejdsmiljøgruppe

Opdateret efteråret 2010

Laboratoriesikkerhed

Indholdsfortegnelse

Alarm ................................................................................................................................................... 1

Sikkerhedspolitik ............................................................................................................................ 2

Risikovurdering ved hjælp af KIROS ........................................................................................ 3

Arbejdspladsbrugsanvisning i forbindelse med arbejde med høj-risiko stoffer ..... 4

Indkøb af kemikalier ..................................................................................................................... 5

Opbevaring ........................................................................................................................................ 5

Personlig beskyttelse ..................................................................................................................... 5

Affaldshåndtering ........................................................................................................................... 6

Laboratorie-eftersyn ...................................................................................................................... 7

Mere om IMM sikkerhed og arbejdsmiljø ............................................................................... 7 Bilag 1: Kemisk APB (dansk) ................................................................................................................. 8 Bilag 2: Chemical APB (English) ......................................................................................................... 11 Bilag 3: Oversigt over symboler og tilhørende farekategorier ............................................... 14 Bilag 4: Handsker ..................................................................................................................................... 18 Bilag 5: Afskaffelse af affald – Appendix 5: Handling of waste ................................................ 22

Laboratoriesikkerhed

1

Alarm Alarmering ved brand og andre uheld :

1. Evakuer 2. Alarmer på 112, og opgiv lokalenummer 3. Stop ulykken 4. Giv førstehjælp

Brand: Hvis brandalarmen går i gang, bliver brandvæsenet automatisk tilkaldt, ellers ring 112 – gå til og bliv ved nærmeste udendørs mødepunkt. Underret også bygningsafdelingen lokal nr. 2300, da de kan hjælpe brandvæsenet med oversigt over bygningen og elinstallationer.

Ulykker: Ved ulykke ring 112 og tilkald hjælp.

Falck (ambulance): 70 10 20 30

Skadestue: 65 41 22 70

Taxi: 66 15 44 15

Giftinformation: Giftlinjen 82 12 12 12

Bygningsafdelingen : 65 50 23 00 ( ved akut vandskade, strømsvigt o. lign.) e-mail : [email protected]

Kort over samlingspunkter

Laboratoriesikkerhed

2

Sikkerhedspolitik Mundtlig instruktion fra erfaren laborant er en forudsætning for at DU kan udføre dit arbejde hensigtsmæssigt. Gå aldrig i gang uden instruktion.

Inden påbegyndelse af arbejdet skal der laves en:

risikovurdering/kemisk APV/ATEX APV.

Udfyld skemaet ”Kemisk risikovurdering og arbejdspladsbrugsanvisning”, som findes i

dansk version (Bilag 1) og i engelsk version (Bilag 2).

Risikovurderingen/den kemiske APV opdeles i 4 trin:

Trin 1: Arbejdsprocessen og de kemiske stoffer identificeres

Trin 2: Risici identificeres og vurderes. Benyt KIROS (se vejledning næste side (side 3))

• Vurdér faremærkning*, mængde, koncentration og eksponeringstid

• Risiko vurderes for alle faremærkede stoffer

Risikovurderingen kan have 3 udfald

1. Ubetydelig/ingen risiko → Ingen specielle forholdsregler 2. Ringe risiko: Overvej om arbejdet kan tilrettelægges på en anden måde, så

risici fjernes/mindskes førend I tyr til brug af personlige værnemidler, der altid

vil være den sidste løsning. Hvis der stadig er en ringe risiko: → Orienter dig i korrekt brug af sikkerhedsudstyr. Oplysninger herom findes på KIROS tillægsblade

3. Høj risiko → Arbejdspladsbrugsanvisning udarbejdes for proceduren (se afsnit i denne håndbog omkring arbejde med høj risiko kemikalier, side 4)

Trin 3: Risici nedbringes gennem forebyggelse og substitution

Trin 4: Handlingsplan og opfølgning *Du finder en oversigt over gamle og nye faremærker i Bilag 3

Laboratoriesikkerhed

3

Risikovurdering ved hjælp af KIROS Registrering af kemikalier Alle IMM kemikalier er oplistet i KIROS systemet (www.kiros.dk). Hver afdeling har eget login som står på plakaten i gangen eller kan fås hos laboranterne. Man skal logge ind under “group edition” og her kan den lokale fysiske placering af kemikalierne findes. Fareklassificering I KIROS er der en forside med standard stofoplysninger. Dertil også et link til leverandørbrugsanvisninger og et tillægsblad med lokale oplysninger om sikkerhedsudstyr på de enkelte afdelinger. Disse 3 udgør tilsammen en arbejdspladsbrugsanvisninger (APB).. Konsulter altid erfarne laboranter ved brug af nye kemikalier, blandinger, opstillinger under tryk, eller ved tvivl om risiko i øvrigt. Kategorisering af kemikalier Du kan trække lister ud med oversigter over euforiserende kemikalier, høj risiko kemikalier og kemikalier hvor der skal tages særligt hensyn til gravide vha. “avanceret søgning” I KIROS. Risikovurdering Ved gennemgang af kemikalier benyttet i en specifik procedure skal du tage hensyn til faremærkning, mængde, koncentration og eksponeringstid ved din risikovurdering. I KIROS er der beskrevet hvilke forholdsregler som skal tages ved arbejde med de enkelte stoffer og hvilke koncentrationer som skal anses for at give risiko. Du skal vurdere risiko for alle faremærkede stoffer (se faremærkning i næste afsnit). Foretag din risikovurdering sammen med en erfaren laborant.

Laboratoriesikkerhed

4

Arbejdspladsbrugsanvisning i forbindelse med arbejde med høj-risiko stoffer Ved rutinemæssigt eller gentaget arbejde med høj-risikostoffer skal der udarbejdes en RISIKOVURDERING. Dette gøres af eller i samarbejde med erfaren laborant og kræver godkendelse fra erfaren laborant. Denne gruppe omfatter:

Carcinogener

Reproduktive toksiner (mutagener, teratogener)

Akutte toksiner

Kemikalier med ukendt toksicitet En risikovurdering skal omfatte: 1. Brug af personlig beskyttelse; briller, kittel, handsketype, hyppighed af handskeskift mv. 2. Procedure for at minimere eksponering (sprøjt, aerosol dannelse). 3. Lokalitet (stinkskab el. lign.). 4. Mærkning. 5. Afvejningsprocedurer. 6. Dispenseringsprocedurer. 7. Dekontamineringsprocedurer. 8. Affaldshåndtering. 9. Transport af materiale udenfor laboratoriet eller stinkskabet Gennemgå kemisk hazard information for at forebygge overeksponering. Informationen findes i KIROS-systemet, inklusive leverandørbrugsanvisninger (“material safety data sheets” (MSDSs)) og label maskine til mærkning af sekundære beholdere. NB: hvis informationen ikke findes i KIROS-systemet er det dig (sammen med en erfaren laborant), der er ansvarlig for, at stoffet (og de tilhørende arbejdsprocedurer) bliver rapporteret til KIROS.

Det udfyldte skema ”Kemisk risikovurdering og arbejdspladsbrugsanvisning”

udgør den lovpligtige kemiske APV for høj-risiko procedurer

Skema på dansk: Bilag 1

Skema på engelsk: Bilag 2

Laboratoriesikkerhed

5

Indkøb af kemikalier Foretages af laboranter og indkøberen er ansvarlig for opdatering af KIROS. Følgende skal overvejes: 1. Muligheder for substitution af høj risiko kemikalier. 2. Planer for opbevaring, lagring, afskaffelse og personlig beskyttelse. 3. Passende mængde. 4. Datering af kemikalier ved modtagelse og åbning. 5. Mærkning af sekundære beholdere (der findes label funktion i KIROS)

Opbevaring Kemikalier må ikke opbevares i utilgængelig højde eller på gulvet. Stoffer skal opbevares ved de i KIROS angivne lager-temperaturer. Fugtsugende stoffer opbevares i eksikatorer. Kun kemikalier der hyppigt benyttes må opbevares i stinkskabe. Kemikalier opbevares desuden efter følgende fareklasser:

Toksiske stoffer (meget giftige/giftige) og euforiserende kemikalier - aflåst giftskab med registrering af forbrug.

Brandbare volatile stoffer – i skab med aftræk. Der må maximalt opbevares 1 liter explosive kemikalier (ATEX klassificering kl. 1 – f.eks. ethanol) i containere på laboratorie-borde. Op til 5 liter må opbevares i skab med aftræk og omhældes i stinkskabe indrettet efter ATEX forholdsregler.

Personlig beskyttelse

Briller – ved risiko for sprøjt

Støvmaske – ved risiko for kemikaliestøv fx ved vejning

Handsker – ved risiko for absorption. Konsulter skemaer med gennembrudstider for forskellige kemikalier og handsketyper og skift straks handsker ved spild herpå. Handsker kan også bruges for at beskytte biologiske prøver mod f.eks. hud-bakterier eller svampe. Hertil benyttes latex eller anden type engangs-handske. En nærmere beskrivelse af handsker finder du i Bilag 4.

Kittel – Bæres ved risiko for sprøjt eller ved arbejde med højrisikostoffer

Inhalationsmaske – benyttes primært ved spild af volatile stoffer eller ved arbejde med allergener

Brug af shorts og sandaler er uhensigtsmæssigt i laboratorier

Beskyttelses udstyr skal forblive i laboratoriet og må ikke bringes udenfor laboratorie-området efter brug

Laboratoriesikkerhed

6

Affaldshåndtering

Dunke og andre affaldsbeholdere mærkes med gult affaldsmærkat på siden af beholderen. Mærkaten udfyldes med:

o Affaldsgruppe (se skema Bilag 5 eller på http://www.kommunekemi.dk) o Hvilke stoffer som affaldet består af o Navn på institut/center o Eget navn o Husk også at måle pH-værdi med en sticks og kryds af i pH-værdi feltet o Affaldet transporteres til affaldsrummet i kælderen og sætte på hylderne i

stålreolen

ALLE DELE SKAL VÆRE UDFYLDT ELLERS BLIVER AFFALDET IKKE FJERNET!!

Kanyler, skalpeller og andre spidse genstande: Anbringes i de gule kanylebeholdere/kasser, der står fremme i laboratorierne. Glasaffald:

Rent ituslået laboratorieudstyr samles i dertil beregnet affaldskasse, som findes i vejerum under stinkskabet, og smides derefter i glasaffaldskontainer.

Ikke-rent tom glas-emballage, ituslået laboratorieudstyr o.lign. forsøges rengjort for kemikalierester, samles i dertil beregnet affaldskasse, som findes i vejerum under stinkskabet, og smides derefter i glasaffaldskontainer på forsvarlig vis.

Ikke-rent glas-emballage, ituslået laboratorieudstyr o.lign. med farlige kemikalie-rester, kommes i en gul affaldskassse, som straks lukkes og mærkes korrekt. Hvorefter kassen stilles på en hylde i affaldsrum til afhentning af Marius Pedersen.

Farlige kemikalierester: destrueres naturligvis straks på forsvarlig vis af brugeren selv.

Laboratoriesikkerhed

7

Laboratorie-eftersyn

Sikkerhedsudstyr efterses årligt af de enkelte arbejdsmiljøgrupper på IMM. Nødbrusere Øjenskyllere

Centrifuger efterses årligt af Værkstedet Autoklaver efterses årligt af Værkstedet Brandslukningsudstyr efterses årligt af Linde Brandmateriel A/S.

LAF-bænke (Laminar Air Flow bænke) testes årligt af Scanbur.

Benyttes til biologiske prøver som skal behandles aseptisk

Undgå brug af volatile kemikalier. Luften recirkuleres i mange LAF-bænke, og gasser fjernes ikke af HEPA filter. Nogle bænke har aftræk til ventilationssystem.

Undgå at blokere air flow

Undgå at opholde dig nær LAF-bænk når/hvis UV-sterilisering er i gang

Stinkskabe testes årligt af HJ Engineering ApS. Men man bør:

Kontrollere air flow

Kontrollere at lugeåbning er korrekt positioneret

Kontrollere at kemikalier ikke er placeret i bænkens åbning

Undgå at blokere air flow

Mere om IMM sikkerhed og arbejdsmiljø

Der er masser af yderligere information på IMM’s hjemmeside: http://www.sdu.dk/immed under menuen: Arbejdsmiljø og Sikkerhed. Her kan du bl.a. læse mere om:

o Affald o Isotoper (se under menuen: Affald) o Atex o Beredskabsplan o Kemikaliedatabasen KIROS o Sikkerhedsudstyr o Arbejdet med forsøgsdyr

Laboratoriesikkerhed

8

Bilag 1: Kemisk APB (dansk)

IMM

Kemisk risikovurdering

og

Arbejdspladsbrugsanvisning

________________________________ Dato: Udfærdiget af: Protokollens navn og placering:

Beskrivelse af det arbejdsområde risikovurderingen dækker - fx navn på proces, protokol, øvelse etc.

Laboratoriesikkerhed

9

BESKRIVELSE AF ARBEJDSPROCESSEN Beskrivelsen kan evt. laves som et flowdiagram over processen – altså opdeling i logiske delprocesser.

KEMIKALIER OG DE VÆSENTLIGE FARER FRA KEMIKALIER

Her oplistes de anvendte kemikalier og kemikaliernes farlige egenskaber og eksponeringsart beskrives – fx giftig v.

indånding, kræftfremkaldende v. hudkontakt og brandfarlig. Mængden angives, hvis den adskiller sig væsentlig fra alm.

laboratoriearbejde.

VÆSENTLIGE FARER FRA ARBEJDSPROCESSEN

fx laser, vakuum, sammenblanding af kemikalier, udstyr i øvrigt – fx glasudstyr med risiko for sprængning.

RISIKO FOR PÅVIRKNING

Vurdér reel risiko ifht. arbejdsproces. At kemikalierne er farlige ved indånding, er ikke ensbetydende med at der er risiko

for indånding ved denne arbejdsproces. Overvej hvor i arbejdsprocessen den pågældende risiko er til stede – er det under

hele arbejdsprocessen eller kun i en enkelt delproces.

SUBSTITUTIONSOVERVEJELSER

Her redegøres for hvad der er gjort af forsøg og overvejelser ifht. Substitution af farlige kemikalier eller arbejdsprocesser.

Husk at det også er substitution at anvende små mængder i stedet for store mængder.

HVAD SKAL GØRES VED UHELD OG EVT SPILD Her kan beskrives handling ved relevante uheld, opsamling og bortskaffelse af spild, procedurer for information ved uheld osv.

Laboratoriesikkerhed

10

AFFALD

Instruks om mærkning af affaldsdunk – hvilken affaldsgruppe, affaldets bestanddele, institut, navn, pH værdi.

GRAVIDE OG AMMENDE Er arbejdsprocessen/området sikkert for gravide og ammende? Ja – Begrundelse: Nej – Begrundelse: FORSLAG TIL FORBEDRINGER AF SIKKERHEDEN Dette punkt er tænkt som overvejelser til en samlet APV for afdelingen. Bring dine overvejelser videre til din arbejdsmiljø repræsentant, da vedkommende ikke nødvendigvis læser dette dokument uden opfordring.

PRAKTISKE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Ventilation Stinkskab: Punktsug: Laf-bænk: Andet: Er den angivne ventilation nødvendigt i hele arbejdsprocessen, eller kun i dele, beskriv:

Kemikaliehandsker

Latex: Vinyl: Nitril: 4H/Barriere: Angiv ca. gennembrudstiden hvis det er muligt; Er de angivne handsker nødvendige i hele arbejdsprocessen, eller kun i dele, beskriv:

Andre personlige

værnemidler

Kittel: Sikkerhedsbriller: Åndedrætsværn (angiv filter): Særligt fodtøj (angiv hvilket): Andet: Er det angivne værnemiddel nødvendigt i hele arbejdsprocessen, eller kun i dele, beskriv:

Særlig instruktion

Instruktion i brug af særligt udstyr, hvilket: Andet:

Laboratoriesikkerhed

11

Bilag 2: Chemical APB (English)

IMM

Chemical risk evaluation and

Workplace instruction

manual

________________________________

Date: Prepared by: The name of the protocol and its placement:

Description of the work areas that the risk evaluation covers - e.g. name of the process, protocol, exercise, etc.

Laboratoriesikkerhed

12

DESCRIBTION OF THE WORK PROCESS The description may be displayed as a flow-diagram of the process- should be divided into logical sub processes.

CHEMICALS AND THE SIGNIFICANT DANGERS POSED BY

CHEMICALS

List the utilized chemicals, their dangerous properties and their type of exposure. E.g.: inhalation, carcinogenic, skin

contact and flammability. The amount of the chemical should also be stated if it greatly exceeds from the amount used in

regular laboratory work.

SIGNIFICANT DANGERS FROM THE WORK PROCESS

e.g. lasers, vacuum, mixing of chemicals, additional equipment, such as glass equipment with a risk of cracking.

EVALUATING THE RISK OF DANGER

Evaluate the president rick in comparison to the work process. Although a chemical is dangerous when inhaled, this does

not mean that you run a risk of inhalation during the work process. Consider when and where during the work process the

utilized chemical is dangerous. In addition, consider whether the chemical is dangerous during the whole process or just

during a single sub process?

SUBSTITUTION CONSIDERATIONS

Explain what experiments have been conducted and which considerations have been made in connection with the

experiment. E.g.: Substitution of dangerous chemicals and/or work processes. Remember that it is also substitution when

a smaller amount of a chemical is utilized instead of a larger amount.

WHAT SHOULD BE DONE IN THE EVENT OF A SPILL OR OTHER ACCIDENT Descript the relevant proceedings taken in connection with the accident. The clean up and disposal of the spill and procedure that should be exercised in the event of an accident, etc.

Laboratoriesikkerhed

13

DISPOSAL

Instructions about labeling disposal jugs, e.g. the disposal group, the disposal contents, institute, name and pH value.

PREGNANT AND/OR NURSING Is the work process/ area safe for pregnant or nursing women? Yes – Why: No – Why: SUGGESTIONS FOR THE IMPROVEMENT OF SAFETY This matter is to be considered during an overall APV for the department. Please bring your considerations to the attention of the work environment representative, as the representative will not necessarily read this document if not impelled.

PRACATICAL SAFETY MEASURES

Ventilation Fume cupboard: Ventilation suction: Laf-bench: Other: Describe whether the for mentioned ventilation is necessary throughout the entire process or just during a sub process:

Chemical Gloves

Latex: Vinyl: Nitrile: 4H/Barrier: Define the approximate recycling time if possible; Describe whether the for mentioned gloves are necessary throughout the entire process or just during a sub process:

Other necessary

safety gear

Lab coat: Safety goggles: Inhalation mask (Define the filter): Specific footwear (Define which): Other: Describe with the for mentioned safety gear is a requirement during the entire work process or just during a sub process:

Specific instructions

Instructions when using special equipment, such as: Other:

Laboratoriesikkerhed

14

Bilag 3: Oversigt over symboler og tilhørende farekategorier

CLaP - det nye system til klassificering og mærkning af kemikalier

GHS-systemet er vedtaget af FN i 2002, og der arbejdes stadig på implementering globalt. I

EU er en ny forordning, som implementerer GHS, blevet vedtaget i november 2008.

I EU hedder systemet ikke GHS, men CLaP (Classification, Labelling and Packaging of

substances and mixtures).

Nye klassificeringer og faremærkninger De nye klassificerings- og mærkningsprincipper minder på mange måder om EU's tidligere

system.

Der er fastlagt principper for klassificering og mærkning af rene stoffer og for klassificering

og mærkning af blandinger af flere stoffer (produkter).

Da CLaP-kriterierne for klassificering imidlertid afviger fra stof- og præparatdirektivet på

flere punkter, vil det for mange stoffer og blandinger betyde, at de vil blive klassificeret

anderledes under CLaP end under det gamle system.

Desuden kan stoffer og blandinger, der ikke er klassificerede under det gamle system, blive

klassificerede i henhold til CLaP.

Nye symboler

De nuværende faresymboler erstattes af nye farepiktogrammer for hhv. fysisk-kemiske farer,

sundhedsfarer og miljøfarer.

Hazard- og Precaution- (H- og P-) sætninger : Betydningen af disse sætninger fremgår af KIROS. De erstatter de gamle R- og S-sætninger.

Signal ord : I stedet for de nuværende farebetegnelser indføres begrebet signal-ord.

GHS introducerer 2 nye signal ord - ”Danger” - ”Warning”

Hvis stoffet har en høj fareklasse, vil ordet ”Danger” stå på labelen foran H- og P-sætningerne. Hvis stoffet har en lidt lavere fareklasse, vil ordet ”Warning” stå på labelen foran H- og P-sætningerne.

Laboratoriesikkerhed

15

OVERSIGT OVER TIDLIGERE OG NUVÆRENDE FAREMÆRKNINGER:

Tidligere Piktogram – ClaP forordningen Gældende fra januar 2009

Farekategorier i CLaP som anvender piktogrammet Fysiske Sundhed Miljø

Eksplosiv

De værste eksplosiver – faste, flydende og gasser, og visse organiske peroxider

Yderst og meget brandfarlig

De værste kategorier af brandfarlige faste stoffer, gasser og væsker, og visse organiske peroxider

Brandnærende

Alle brandnærende stoffer og væsker, og gasser i værste kategori

Ingen

Gasser under tryk (flydende nedkølede og opløste og kombinationer heraf)

Laboratoriesikkerhed

16

Tidligere Piktogram – ClaP

forordningen Gældende fra januar 2009

Farekategorier i CLaP som anvender piktogrammet Fysiske Sundhed Miljø

Ætsende

Metalætsende

Hudætsende den alvorligste kategori (og underinddelinger) og alvorlig øjenskadende værste kategori

Meget giftig og Giftig Den alvorligste kategori for akut toks. for de tre eksponeringsveje, samt de alvorligste kategorier for CMR og den alvorligste kat. for andre kroniske effekter

De tre alvorligste kategorier for akut giftighed for alle eksponeringsveje (oral, dermal, ved indånding). CMR: carcinogen (kræft), mutagen (DNA-skader), reproduktionstoxisk (skader på forplantningsevnen).

Sundhedsskadelig eller Lokalirriteriende Alvorligt øjenskadende, hud- og åndedræts-sensibilisering, de laveste kat. af CMR, akut toks. og irriterende stoffer.

Akut giftighed – laveste kat. Hud- og øjenirritation – laveste kat. Hudsensibilisering - alvorligste kat. Specifik organtoksicitet, enkelt eksponering – kat. 3 (luftvejsirritation og narkotiske virkninger). CMR: carcinogen, mutagen, reproduktionstoxisk.

Kroniske sundhedsskader, såsom: Kræft, DNA-skader og skader på forplantnings-evnen (CMR) – alle kategorier. Specifik organtoksicitet, enkelt og gentagen eksponering – kat. 1 og 2. Respiratorisk sensibilisering – alvorligste kat. Akutte: Aspirationsfare - alvorligste kat.

Laboratoriesikkerhed

17

Tidligere

Piktogram – ClaP forordningen Gældende fra januar 2009

Farekategorier i CLaP som anvender piktogrammet Fysiske Sundhed Miljø

Miljøfarlig Farlig for vandmiljøet: Akut – alvorligste kat. Kronisk – 2 alvorligste kategorier Ozonlagsnedbrydende stoffer

Farlig for vandmiljøet: Akut – alvorligste kat. Kronisk – 2 alvorligste kategorier

Laboratoriesikkerhed

18

Bilag 4: Handsker

Der findes her på stedet 3 typer engangshandsker (se mere om deres egenskaber på de næste sider):

1. Latexhandsker, Conform+, som yder en god beskyttelse mod vand, infektioner og nogle kemikalier. Denne handske bruges især til at ”beskytte materialet mod dig ”og bevare det sterilt, men den yder også god beskyttelse mod biologisk materiale. Den kan dog desværre fremkalde allergi og irritativt kontakteksem.

2. Nitrilhandsker, Touch N Tuff, som yder en bedre beskyttelse overfor en række

kemikalier, f.eks. formaldehyd, acetonitril, is-eddikesyre, svovlsyre og acrylamid. Den skal dog straks skiftes ved mindste mistanke om spild. Denne handske bruges især til at ”beskytte dig mod materialet”, og bruges især ved organiske opløsninger. Den anses for at være fri for allergifremkaldende egenskaber, men har dog en lille risiko for at give kontakteksem.

3. 4 H handsker, som yder den bedste beskyttelse når der skal arbejdes med organiske

opløsningsmidler. Som navnet antyder kan den beskytte i op til 4 timer. Denne handske bruges kun til særligt farlige kemikalier. Brug evt. en latexhandske udenpå for bedre greb.

Vores handsker er alle pulverfri for at mindske risikoen for allergi fremkaldelse. Gode råd ved brug af handsker :

Brug altid handsker når der er risiko for kontakt med et farligt kemikalie eller der er risiko for smitte.

Brug altid handsker når det du arbejder med skal forblive sterilt.

Gør dig bekendt med handskens data. Hvad beskytter de imod og hvor længe. Der findes en liste med handsketype og gennembrudstider for de mest almindelige kemikalier som Bilag 4 i denne håndbog.

Brug engangshandsker, og kassér straks handsken hvis der spildes på den.

Udskift handskerne når : o der er brud eller rifter o gennembrudstiden for det pågældende kemikalie er ved at være nået o de bliver forurenede o arbejdet er slut eller der er pause

Genbrug ikke handsken, da man når man tager handsken af, kan risikere at forurene det indvendige af skaftet.

Vask altid hænder efter handskebrug.

Brug ikke creme lige før handskebrug, da det øger risikoen for allergi og eksem. Vent til efter arbejdets ophør eller ved længere pauser.

Tag handsken af, hvor den ikke er nødvendig. Dørgreb, telefoner og lignende kan blive forurenet.

Laboratoriesikkerhed

19

Handskeguide

Kemikalie CAS-nummer

Gennembrudstid

Index*

minutter Handskemodel

*Index (0-6) = gennembrudstid/minutter: 0 = < 10 | 1 = > 10 | 2 = > 30 | 3 = > 60 | 4 = > 120 | 5 = > 240 | 6 = > 480

1,1,1-trichlor-2-methyl-propylalkohol i peanutolie _ > 480 6 Touch N Tuff 92-600

1,2-dichlorethan 107-06-2 20 sec. 0 Touch N Tuff 92-600

1-Methoxy-2-propanol 107-98-2 14 1 Touch N Tuff 92-600

Acetone 67-64-1 < 5 0 Conform+ 69-150

Acetonitril 73% + Methylalkohol 25% + Ammoniak 2% _ 1 0 Touch N Tuff 92-600

Acrylamid, 40 % 79-06-1 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Acrylsyre 79-10-7 < 5 3 Touch N Tuff 92-600

Allylchlorid 107-05-1 70 3 Touch N Tuff 92-600

Ammoniak, 25% 7664-41-7 17 1 TNT Blue 92-670

Ammoniakhydroxid, 25% 1336-21-6 29 3 Touch N Tuff 92-600

Ammoniakhydroxid, 25% 1336-21-6 52 2 TNT Blue 92-670

Anioxyde 1009 79-21-0 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Benzin 8006-61-9 84 3 Touch N Tuff 92-600

Benzylalkohol 100-51-6 10 1 Touch N Tuff 92-600

Bromochlormethan 74-97-5 88 3 Touch N Tuff 92-600

Butylalkohol 71-36-3 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Carbondisulfid 75-15-0 0 0 Conform+ 69-140

Carbondisulfid 75-15-0 0 0 Conform+ 69-150

Carbondisulfid 75-15-0 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Chlorbutan 25154-42-1 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Chloroform 67-66-3 0,3 0 Touch N Tuff 92-600

Cidex 111-30-8 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Cidex OPA 643-79-8 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Cyclohexan 110-82-7 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Cyclohexanon 108-94-1 8 0 Touch N Tuff 92-600

Dibromoethan 106-93-4 20sec. 0 Touch N Tuff 92-600

Dibromomethan 74-95-3 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Dieselolie 68334-30-5 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Diethylamin 109-89-7 1 0 Touch N Tuff 92-600

Diethylæter 60-29-7 < 40sec. 0 Touch N Tuff 92-600

Dimethylformamid 68-12-2 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Dimethylsulfoxid 67-68-5 20 1 Conform+ 69-150

Dimethylsulfoxid 67-68-5 5 0 Touch N Tuff 92-600

Eddikesyre, Is- 64-19-7 2 0 Conform+ 69-140

Eddikesyre, Is- 64-19-7 2 0 Conform+ 69-150

Eddikesyre, Is- 64-19-7 8 0 Touch N Tuff 92-600

Ethanol 96% 64-17-5 8 0 Touch N Tuff 92-600

Laboratoriesikkerhed

20

Ethanol, 70 % 64-17-5 27 1 Touch N Tuff 92-600

Ethidiumbromid i vand (mættet ±5% ) 1239-45-8 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Ethylacetat 86% + Methylalkohol 9% + Ammoniak 5% _ 1 0 Touch N Tuff 92-600

Etylacetat 141-78-6 0,5 0 Conform+ 69-150

Etylacetat 141-78-6 1 0 Touch N Tuff 92-600

Flussyre, 48 % 7664-39-3 33 2 Conform+ 69-140

Flussyre, 48 % 7664-39-3 24 2 Conform+ 69-150

Flussyre, 48 % 7664-39-3 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Formaldehyd 35% 50-00-0 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Formaldehyd 35% 50-00-0 325 5 Conform+ 69-140

Formaldehyd 35% 50-00-0 396 5 Conform+ 69-150

Formaldehyd 4% i fosfatpuffer 50-00-0 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Glutaraldehyd, 2,5 %, cacodylsyre, natriumsalt > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Glutaraldehyd, 50 % 111-30-8 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Heptan 98% + 1-butylalkohol 2% 142-82-5 9 1 Touch N Tuff 92-600

Heptan 98% + 3-methyl-1-butylalkohol 2% 142-82-5 19 1 Touch N Tuff 92-600

Hexan 110-54-3 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Hydrochloridsyre, 37% 7647-01-0 126 3 Touch N Tuff 92-600

Hydrogenbromid, 49% 10035-10-6 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Hydrogenperoxid, 30 % 7722-84-1 > 480 6 Conform+ 69-140

Hydrogenperoxid, 30 % 7722-84-1 > 480 6 Conform+ 69-150

Hydrogenperoxid, 30 % 7722-84-1 152 4 Touch N Tuff 92-600

Isooctan 540-84-1 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Isopropylalkohol 67-63-0 157 6 Touch N Tuff 92-600

Kaliumpermanganat 5% 7722-64-7 120 4 Touch N Tuff 92-600

Koffein 1.6% 58-08-2 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Methylalkohol 67-56-1 1 0 Touch N Tuff 92-600

Methylethylketon 78-93-3 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Methylisobutylketon 108-10-1 1 0 Touch N Tuff 92-600

Methylmethacrylat 80-62-6 1,5 0 Touch N Tuff 92-600

Methylsulphat 5% i citratpuffer _ > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Methylviolet 1% 8004-87-3 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Natriumhydroxid, 50% 1310-73-2 > 480 6 Conform+ 69-140

Natriumhydroxid, 50% 1310-73-2 > 480 6 Conform+ 69-150

Natriumhydroxid, 50% 1310-73-2 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Nikotin 54-11-5 25 1 Touch N Tuff 92-600

n-Undekan 1120-21-4 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Perchloroethylen 127-18-4 13 1 Touch N Tuff 92-600

Pereddikesyre, 39 % 79-21-0 9 0 Touch N Tuff 92-600

Laboratoriesikkerhed

21

Petroleum 64742-81-0 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Salicylsyre 2% i peanutolie _ > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Salpetersyre, 50% 7697-37-2 186 4 Conform+ 69-150

Salpetersyre, 50% 7697-37-2 109 3 Conform+ 69-140

Salpetersyre, 70% 7697-37-2 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Svovlsyre, 50% 7664-93-9 > 480 6 Conform+ 69-150

Svovlsyre, 50% 7664-93-9 > 480 6 Touch N Tuff 92-600

Svovlsyre, 98% 7664-93-9 1 0 Touch N Tuff 92-600

Tetrahydrofuran 109-99-9 < 5 0 Touch N Tuff 92-600

Toluen 108-88-3 1 0 Touch N Tuff 92-600

Triethylamin 121-44-8 155 2 Touch N Tuff 92-600

Xylen 1330-20-7 7 0 Touch N Tuff 92-600

Laboratoriesikkerhed

22

Bilag 5: Afskaffelse af affald – Appendix 5: Handling of waste

Alt kemikalieaffald sendes til destruktion hos KommuneKemi. Affaldet sorteres efter Kommunekemi’s alfabet efter nedenstående skema.

Er du i tvivl, så finder du alt hvad du vil vide om affald på: http://www.kommunekemi.dk Affaldsgruppe O

Ja Indgår der organiske peroxider, kraftigt oxiderende stoffer, eller reagerer affaldet med vand under dannelse af brændbare eller sure gasser ?

Nej

Affaldsgruppe K

Ja Indeholder affaldet kviksølv, f.eks. termometre eller COD-væsker?

Nej

Affaldsgruppe Z

Ja Indeholder affaldet blandet affald i små-emballager fra laboratorier eller private husholdninger, trykflasker, sprayflasker, tømt emballage, asbest, medicin, isocyanater eller batterier uden kviksølv ?

Nej

Affaldsgruppe T

Ja Indeholder affaldet bekæmpelsesmidler, f.eks. pesticider eller tømt emballage fra bekæmpelsesmidler ?

Nej

Affaldsgruppe X

Ja Indeholder affaldet kun uorganiske stoffer, f.eks. svovlsyre, salpetersyre, natronlud, cyanidbad eller metalsalte ?

Nej

Affaldsgruppe A

Ja Indeholder affaldet kun mineralolie-produkter og ingen emulgerende stoffer, f.eks. smøreolie, fyringsolie eller dieselolie, evt. I en blanding med vand, jord eller grus ?

Nej

Affaldsgruppe B

Ja Indeholder affaldet stoffer med svovl, fluor, chlor, brom eller jod, f.eks. trichlor, freon, svovlkulstof, mercaptaner, PCB eller lign. Stoffer som ved forbrænding danner sure halogen- eller svovlholdige gasser ?

Nej

Affaldsgruppe C

Ja Indeholder affaldet flydende og har det en brændværdi på minimum 18GL/ton, f.eks. benzin eller terpentin, fortynder, toluen, alkoholer eller acetone ? Vandindholdet i affaldet må dog højst andrage 50 %

Nej

Affaldsgruppe H

Laboratoriesikkerhed

23

Waste key (english version) Please also see http://www.kommunekemi.dk (English version)

Laboratoriesikkerhed

24

Laboratoriesikkerhed

25

Laboratoriesikkerhed

26

Institut for Molekylær Medicin