institution: naturerhvervstyrelsen kontor/initialer ...... · have adgang til at gå i hele...

1

Institution: NaturErhvervstyrelsen

Kontor/Initialer: Miljø og Biodiversitet

Sagsnr.: 14-810-000047

Dato: 29. januar 2015

Notat om høringssvar fra ekstern høring.

Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer med tilhørende orientering har væ-

ret sendt i ekstern høring med svarfrist fredag den 19. december 2014. Dette notat omhandler høringssvar,

der ikke stammer fra ministerier eller myndigheder under ministerierne.

Der er modtaget høringssvar fra

- Foreningen af Vandværker i Danmark, jf. pkt. 1

- Økologisk Landsforening, jf. pkt. 2

- Dansk Botanisk Forening, jf. pkt. 3

- Sammenslutningen af Danske Småøer, jf. pkt. 4

- Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 5

- Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 6

- Dansk Ornitologisk Forening, jf. pkt. 7

- Kommunernes Landsforening, jf. pkt. 8

- Ishøj Kommune, jf. pkt. 9

- Aage V Jensen Naturfond, jf. pkt. 10

- Kresten K. Skrumsager, Allégade 24, 6270 Tønder, jf. pkt. 11

- Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, jf. pkt. 12

- Datatilsynet, jf. pkt. 13

Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har meddelt, at der ikke er bemærkninger til udkast til bekendt-

gørelsen.

Høringssvar Opfølgning

1. Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)

1.1

Tilbagesendes med oplysning om, at FVD ikke har

kommentarer til det fremsendte. Rent teknisk bør der

dog skabes overensstemmelse mellem § 1, stk. 2, nr.

2 og definitionerne efter § 2, således at det fremgår

at det er områder, der er udpeget på et HNV kort.

Imødekommes.

Formålsbeskrivelse i § 1, stk. 2, nr. 2, præciseres.

2. Økologisk Landsforening

2.1

Det er positivt, at NaturErhvervstyrelsen signalerer,

at hensigten er at målrette støtteindsatsen til de om-

råder, der er naturmæssigt mest interessante.

Desværre mener vi i Økologisk Landsforening dog

ikke, at de nødvendige ændringer er leveret, for at

det kommer til at virke efter hensigten.

Støtten til arealer, der kan modtage grundbetaling

Giver ikke anledning til ændringer.

Ordningen er målrettet de naturmæssigt vigtigste

arealer, uafhængigt af om arealerne samtidigt kan

modtage grundbetaling.

EU reglerne for direkte støtte er indrettet således, at

permanente græsarealer kan få tilskud. Hvis man

forestiller sig en model, som fremlagt af Økologisk

Landsforening, og man samtidigt forestiller sig at

2

(GB) og plejetilskud, er fortsat højere end den støtte,

som arealer, der kun kan modtage plejetilskud, kan

få. Det betyder, at landmændene fortsat vil vælge at

sætte dyrene på de arealer, der kan få GB tilskud. Da

der mangler dyr til afgræsning, så vil de naturmæs-

sigt mest interessante arealer ikke blive afgræsset.

Det er ikke logisk, at tilskuddet til GB berettigede

arealer, skal være højst, når der er tale om en ord-

ning, der skal målrettes naturpleje. De arealer, der

ikke kan få GB tilskud, vil mange gange være de

mest interessante ud fra et naturmæssigt synspunkt,

og de vil også være de dyreste at afgræsse fordi, de

kaster mindre foder af sig, og fordi adgangen og

hegningen af arealerne kan være vanskeligere, og de

er måske mindre.

Der ligger i øvrigt en faldgrube i, at nogle arealer

både kan få GB støtte og plejestøtte, mens andre kun

kan få plejestøtte. Da landmanden kan få det højeste

tilskud til arealer, der også modtager GB støtte, er

der risiko for, at landmanden søger GB støtte hjem

til et areal, der ikke er GB støtteberettiget. Denne

faldgrube kunne vi undgå, hvis ordningen ikke kan

kombineres med GB tilskud.

Dernæst så er krav og betingelser i forhold til area-

ler, der samtidig får GB tilskud meget komplicerede.

Økologisk Landsforening mener derfor, at der er

flere vægtige grunde til at forbeholde ordningen til

arealer, der ikke kan få GB tilskud. Det vil orientere

midlerne mod de arealer, hvor der er mest behov for

ordningen og reducere risikoen for overtrædelser af

kriterier for tilsagn.

opretholde samme arealmæssige omfang af ordnin-

gen til pleje af græs- og naturarealer, så vil budgettet

til ordningen næsten skulle fordobles (fra ca. 2.000

kr./ha til ca. 3.600 kr./ha). Det vil tage midler fra

andre indsatser under landdistriktsprogrammet.

Så kan argumentet være, at en del kan nøjes med

grundbetaling, som den betaling de får for at pleje

arealet med græsning. Erfaringen viser dog, at det

sker på produktive omdriftsgræsmarker, men kun i

ringe omfang på mere afsidesliggende § 3 arealer.

Aktivitetskravet på den kommende grundbetalings-

ordning er en årlig slåning/afpudsning. Det er en

langt billigere aktivitet for landmanden at gennemfø-

re end reel pleje med græsning eller slæt, hvorfor

mange kun vil gøre dette, hvis de får et ekstra til-

skud til pleje oveni grundbetalingen.

Vi vil fortsat arbejde for at plejeordning og grundbe-

taling spiller så godt sammen som muligt. Flere æn-

dringer er lavet i denne bekendtgørelse, bl.a. ensret-

ning af datoer til 15. september, og kun mulighed for

at vælge fast græsningstryk på arealer uden grundbe-

taling og på de såkaldte artikel 32-arealer (tidligere

artikel 34).

2.2

Det er meget positivt, at landmanden kan tilmelde

sig en aftale, der stiller krav om, at arealet er synligt

afgræsset den 15. september. Det indeholder mange

fordele i forhold til både dyr og muligheden for at

levere en god naturpleje. Der er kun en vis bekym-

ring over, om der opstår usikkerhed, om hvorvidt

arealet er synligt afgræsset. Det kan vi dog kun vur-

dere, når der er indhøstet erfaring med modellen.


Regel omkring synligt afgræsset svarer indholds-

mæssigt til tidligere regel om tæt lavt plantedække.

Der bør derfor ikke være usikkerhed om kontrollen

af dette krav.

Eneste ændring er en lempelse vedrørende plante-

dækket, hvor det nu er tilstrækkeligt med 1/3 plante-

dække (mod tidligere 1/2).

2.3

Økologisk Landsforening mener derimod, at det kan

være en fordel at slette muligheden for at vælge fast

dyretryk. Hvis denne mulighed ikke slettes, så bør

den justeres, så den giver mulighed for at sikre god

pleje af såvel dyr som areal.

Erfaringen viser, at kravet om fast dyretryk meget


Muligheden for at vælge fast græsningstryk er ind-

ført for at imødekomme naturpleje på meget vanske-

lige og variable arealer. Landmanden kan altid væl-

ge at overholde betingelse om synligt afgræsset. Fast

græsningstryk er derfor indført som en ekstra mulig-

hed, der hvor det passer ind i driften og arealets be-

3

nemt kommer i konflikt med god dyrevelfærd. Area-

lerne kan ikke bære det samme antal dyr i hele

sommerhalvåret, og praksis viser, at det er vanske-

ligt at vælge det rette dyretryk. Uanset at landman-

den er fagligt rustet til at vurdere, hvad arealet kan

bære, så kan udsving i vejret i form af tørke eller en

meget nedbørsrig sommer påvirke, hvor mange dyr,

arealet kan bære. Der bør derfor være mulighed for

at flytte dyr eller for at tilskudsfodre alle dyr, hvis

arealet alligevel ikke kan bære det aftalte antal dyr,

uden at tilsagnet skal bortfalde. I modsat fald, vil der

opstå situationer, hvor dyrene ikke har fået det foder,

de burde, fordi landmanden mister sit tilskud.

Helt grundlæggende forekommer det også uhen-

sigtsmæssigt at etablere en ordning, som udelukker

anvendelse af skiftefolde, fordi anvendelsen af skif-

tefolde har mange fordele. Dette er uddybet i hø-

ringssvaret.

Endelig er modellen med fast dyretryk administrativ

tung, hvis der opstår et behov for at tage dyr af area-

let som følge af et behandlingsbehov. Det fremgår,

at der skal søges dispensation hos NaturErhvervsty-

relsen. Dette krav kunne dog, hvis det fortsat skal

være muligt at anvende fast dyretryk erstattes med

en løsning, hvor det skal notetres i logbogen med

angivelse af årsag og oplysning om, hvornår dyret

kan sættes på igen, hvis der er taget et dyr af arealet.

Helt grundlæggende, så vil den bedste pleje af et

stykke given natur variere mellem arealerne. Økolo-

gisk Landsforening foreslår derfor, at plejegræsord-

ningen lægger op til at kommunen og landmand

sammen udarbejder en plejeplan, som lægges til

grund for kontrollen af tilsagnet. Det vil give en

mere målrettet regulering, som kan give et større

udbytte af støttemidlerne, og det vil sikre, at land-

manden ikke som i dag oplever at stå overfor for-

skellige krav fra henholdsvis kommune og NaturEr-

hvervstyrelsen, som er i konflikt med hinanden. En

sådan plejeplan vil være et betydeligt bedre og sikre-

re grundlag at arbejde med end en ordning med fast

dyretryk og et godt alternativ til modellen ”synligt

afgræsset”.

skaffenhed.

Fordi betingelse om fast græsningstryk baserer sig

på antal dyr og ikke på en visuel vurdering, så skal

kontrolløren på ethvert tidspunkt i sommerperioden

kunne tælle dyrene på marken, ligesom dyrene skal

have adgang til at gå i hele indhegningen. Det er et

EU krav, at kontrollen er entydig.

Der kan etableres skiftefolde udenfor perioden 1.

juni til 31. august.

Det er ikke muligt at foretage en entydig kontrol via

logbog. Det skal kunne bevises, at oplysningerne i

logbogen er korrekte.

Ordningen er indrettet, så der er mulighed for at

søge en dispensation, hvis der er behov for at tage

dyr hjem pga. sygdom eller lignende særlige om-

stændigheder.

Kontrol efter en lokalitetsbestemt plejeplan ligger

ikke inden for de ressource- og kontrolmæssige

rammer for ordningen.

2.4

En del naturarealer vil periodevist blive oversvøm-

met. For nogle arealer sker det hvert år og flere gan-

ge om året, for andre arealer opstår oversvømmelser

kun enkelte år. Det er uholdbart, at landmanden skal

reagere ved at frasige sig tilsagn, hvis arealet bliver

oversvømmet. Midlertidige oversvømmelser må


Hvis det er oversvømmelser, som bevirker at arealet

ikke kan afgræsses således, at tilsagnsbetingelser

kan overholdes, så har landmanden mulighed for at

søge en dispensation. I givet fald opretholdes tilsag-

net, men der udbetales ikke tilskud for det pågæl-

4

anses for at være en del af arealernes karakter, disse

bør derfor ikke påvirke udbetaling af støtte til area-

ler, der normalt vil kunne afgræsses eller slættes.

Hvis der ikke skabes plads til disse midlertidige

afbrydelser i afgræsningen, så vil der være flere og

flere arealer, som landmanden ikke kan søge støtten

til i takt med, at de store regnskyl blandt andet hånd-

teres ved at lade enge fungere som buffere, der over-

svømmes. Det vil medføre, at der er færre arealer,

der plejes ved afgræsning.

dende areal for det pågældende tilsagnsår.

Hvis der er plantedække, og det er tydeligt, at dyre-

ne har græsset vegetationen, så godkendes arealet,

selvom det er vandlidende.

2.5

Økologisk Landsforening vil afslutningsvis benytte

chancen til at bemærke, selvom det ikke er reguleret

af denne bekendtgørelse, at landmanden løber en

særlig risiko i forhold til at få overtrædelser på øre-

mærkekrav, når han går ind i plejegræsordningen.

Det forekommer hyppigere, at dyr på naturarealer

taber et øremærke. Det er dels sværere at få sat et

nyt mærke i dyret, og der er større risiko for, at det

bliver overset, at der mangler nogle mærker. KO

sanktion som følge af overtrædelse af øremærkekrav

på dyr, der går på naturarealer burde afpasses deref-

ter, f.eks. ved at det kunne vedrører støtteudbetaling

til det areal, som dyrene plejer og ikke hele bedrif-

tens støtteudbetaling. Vi kunne også ønske os, at

landmanden kan skrive i logbogen, hvis et givent

dyr på plejearealet har tabt sit øremærke, således at

mærket først skal sættes i, når dyret, flyt-

tes/håndteres. Dette vil være en lettelse, der vil øge

interessen for at gå ind i plejegræsordningen med

sine dyr, Økologisk Landsforening opfordrer derfor

til at Center for Landbrug, Bæredygtighed går videre

med dette forslag.


Krav til øremærker reguleres ikke i denne bekendt-

gørelse.

3. Dansk Botanisk Forening (DBF)

3.1

DBF synes formålet: at tiltag er "med henblik på at

beskytte og forbedre biotopforholdene

og biodiversiteten" er fint, og især at det skal være

på "særligt udpegede Natura 2000-

områder, arealer med høj naturværdi uden for Natu-

ra-2000 områder".


3.2

DBF synes ideen med HNV er godt, men vi går også

ud fra, at værdien af dette redskab evalueres i felten

allerede i 2015: Er det de rigtige steder, der gives

tilskud til. Er der områder, som ikke kan få tilskud

fordi de uretmæssigt er noteret med lavere HNV

point end andre steder. Her tænker vi på den tørre

natur- indlands overdrev og heder. DBF tager gerne

et møde om evaluering og er behjælpelig med nye

data i forbindelse med

frigivelse af Atlas-data.


HNV kortet opdateres årligt med de nyeste data. I

2015 omfatter det tillige data fra det afsluttede atlas

flora danica.

Der er ikke påtænkt evaluering i felten i 2015.

5

3.3

§11, stk. 2. DBF skal anmode om at pleje af hede

med afbrænding i kombination med græsning ind-

drages som et særligt tilfælde, hvor der gives di-

spensation for at plantedækket ikke opretholdes

midlertidigt. Græsning er nødvendigt efter afbræn-

ding af hede, men det tager et par år inden der er

plantedække igen.


Der kan kun udbetales tilskud for arealer, hvor der

leveres en ydelse i form af afgræsning eller slæt. Det

kan der ikke efter en afbrænding, hvor plantedækket

mangler.

Der er mulighed for at søge en dispensation i forbin-

delse med afbrænding af heder. En sådan vil resulte-

re i, at tilsagnet opretholdes, men at der ikke udbeta-

les tilskud for det areal, der er afbrændt. Når vegeta-

tionen igen dækker arealet, kan der igen udbetales

tilskud for arealet.

3.4

§12, stk. 1, nr. 3. DBF ser ikke nogen anledning til

at der kan fodres i kalveskjul til kalve under 6 mdr.

En sådan fodring kan visse steder foregå uden større

problemer, men ofte placeres stativerne der hvor

græsvæksten er mindst. Og det er netop hvor naturen

kan være allerbedst. Sådanne uheldige placeringer af

foder ses desværre alt for ofte. DBF mener derfor, at

der skal stilles krav om, at evt. foderstedet ikke må

placeres på beskyttet natur, men skal stilles uden for

denne i en vis afstand, f.eks. 15m.


Tilskudsfodring i kalveskjul er tilladt for at fjerne en

barriere for erhvervet i forbindelse med at gennem-

føre naturpleje. Det er vurderingen, at denne lempel-

se har en meget lille påvirkning af arealet set i for-

hold til den positive effekt det kan have, at flere vil

sende deres dyr ud for at græsse halvkulturarealer.

I forbindelse med tilskudsfodring på § 3 arealer, så

vil kommunen normalt skulle dispensere fra natur-

beskyttelsesloven. Kommunen kan stille yderligere

betingelser hvis det er nødvendigt på det konkrete

areal.

3.5

§ 13, stk. 1, nr. 2, litra a. DBF er tilfreds med, at

kontroltidspunktet er skudt fra 31. august til15.

september. DBF havde dog gerne set kontroltids-

punktet skudt endnu mere, nemlig til l.

november, da vi af erfaring ved, at mange kær med

starvegetation først bliver græsset af dyrene sidst på

sæsonen, dvs. helt ind i oktober måned og efter før-

ste frost. Det tidlige kontroltidspunkt kan bevirke, at

mange dyreholdere ikke græsser kær, som måske

ikke kan leve op til kontrolkrav så tidligt som 15.

september. DBF mener også, at NaturErhverv bør

tage de milde efterår /vinter i betragtning. Græs-

ningssæsonen er blevet længere.


Tidspunktet for synligt afgræsset er fastsat under

hensyntagen til gennemførelse af kontrollen, og

udbetaling af arealtilskud, både på landdistriktspro-

grammet og for den direkte støtte.

Det følger af EU forordningsgrundlaget, at der ikke

kan udbetales tilskud før kontrollen er gennemført.

Det anerkendes, at der kan være særlige lokale be-

hov, som kan være udfordrende at håndtere inden

for bekendtgørelsens rammer.

3.6

§ 13, stk. 1, nr. 2, litra b. DBF finder bestemmelsen

om storkreatur problematisk for forvaltning af

overdrev. Mange overdrev har af hensyn til blom-

stringen behov for græsningspause i 1-2

måneder midtsommer. Det inkluderer hele juni må-

ned. Optimal overdrevspleje er derfor græsning i

maj med efterfølgende pause i juni og tildels juli for

herefter at blive græsset sidst på græsningssæsonen.

Hvis NaturErhverv fastholder en 3 mdr. periode,

mener DBF, at denne periode skal ændres til være


Forslaget vil indgå i det videre arbejde med til-

skudsordningen fra 2016 og frem.

6

maj måned samt 15. juli til15. september. Ideelt vil

være 15. juli til15. oktober, jf. afsnit ovenfor. Perio-

de kunne også være valgfri.

3.7

§13, stk. 4. DBF mener, det kun er den pågældende

kommune (hverken NaturErhverv eller Naturstyrel-

sen), der har biologisk faglig forudsætning for at

kunne vurdere, om græsningstrykket skal være lave-

re end de 1.2 storkreatur for at tilgodese naturen.

DBF mener derfor, at der skal stå, at ansøgning skal

være ledsaget af en tilkendegivelse fra pågældende

kommune, hvis et lavere græsningstryk ønskes.


Muligheden for at søge nedsat græsningstryk er

etablereret for at tilgodese græsning af næringsfatti-

ge naturtyper, som ikke kan bære 1,2 storkreaturer

pr. hektar. Derfor godkendes nedsat græsningstryk

normalt kun på § 3 naturtyper, hvor der foreligger en

udtalelse fra den naturansvarlige myndighed.

3.8

§13, stk. 1, nr. 1, og § 14, stk. 1, nr. 1. DBF finder

det fint, at der ved græsningstilsagn først må slås

efter den 20. juni. Dette af hensyn til diversiteten af

blomstring, sommerfugle og andre insekter. DBF

synes, at NaturErhverv skal oplyse om det proble-

matiske i afpudsning på andre steder end hvor der er

massiv vækst af problem arter som lyse-siv og mo-

se-bunke.

Dyreholderne er i dag af den opfattelse, at tilskud er

betinget af afpudsning, og at arealet skal ligne en

golfbane. De massive afpudsninger er til skade for

f.eks. engmyre og mange sommerfugle, som har æg

på spredtstillede visne strå. Naturen skal have struk-

tur, jf. DCE's indikatorberegning på struktur.

DBF finder det til gengæld meget problematisk, at

der er en generel regel om, at der ikke må slås inden

21. juni på arealer til tilsagn til slæt. Der findes flere

undersøgelser og erfaringer, der viser, at en tidligere

slåning er gavnligt for udvikling af den botaniske

diversitet på visse arealer og dermed har positiv

effekt på diversitet af andre organismegrupper. In-

gen landmand ved sine fulde fem, vil slå på et for

slæt ikke optimalt tildspunkt, så der er ikke fare

for at de slår inden der er græsvækst Da vejret ofte

skifter omkring Sankt. Hans betyder reglen, at hø-

slæt på mange arealer må skydes helt til midt juli.

DBF er bekendt med, at NaturErhverv har fået til-

sendt en fælles skrivelse fra flere fagkyndige perso-

ner på området vedr. dette, bl.a. DBF og DOF. Vi

vedlægger den hermed. Derfor er et argument om

hensyn til fugle ikke regelvant for en generel regel.

Argument om rålam dur heller ikke. Det skal land-

manden nok selv finde ud af. Derfor kan vi ikke se,

at der er et argument, når formålet med ordningen er

biodiversitet. Kontrolkravet kan være, at landman-

den tager et foto af det slåede område tagget med

GPS og dato.


NaturErhvervstyrelsen anerkender, at der lokalt kan

være andre behov (begrundet i naturhensyn) for slæt

end det, de generelle regler giver mulighed for. Reg-

lerne er lavet så de bedt muligt tilgodeser hele lan-

det.

Normalt vil det være landbrugsfagligt optimalt at

tage et slæt i starten af juni, fordi græsset har en høj

foderværdi på det tidspunkt. Datoen for slæt er sat

ud fra nogle biologisk faglige hensyn. For nogle

planter – fx orkideér – vil en tidlig slætdato betyde,

at blomsterne fjernes og hindres i at sætte frø. I Sve-

rige og de fleste andre EU lande opereres med en

senere dato for slæt end den 21. juni. Særligt på

strandenge skal der tages hensyn til ynglende vade-

fugle i maj/juni. Endeligt er der hensyn til mulige

vildtskader, særligt for rådyrlam og harekillinger

under selve arbejdet med at tage slæt. Dette problem

stiger, såfremt datoen for slæt rykkes frem i tid.

Beregningsgrundlaget for kompensation for slæt

bygger på den anførte dato. Fri mulighed for slæt vil

sandsynligvis reducere behovet for kompensation.

7

NaturErhvervstyrelsens bemærkning: Det vedlagte

er et høringssvar af 8. december 2011 over udkast til

bekendtgørelsen fra 2012 om tilskud til pleje af

græs- og naturarealer. I dette høringssvar er bl.a.

anført følgende: En stor del af de danske arealer, som får tilskud efter pleje

af græs og naturarealer, har givetvis en biomasse på 6 –

10 tons tørstof per ha. Her er der ingen organismegrupper,

som tager skade af, at der fjernes biomasse og nærings-

stoffer på det optimale tidspunkt, nemlig når der er høj-

tryk i begyndelsen – midt juni. Hvis der er rådyr, vil

landmanden bedst vide, hvor de er, og det er i landman-

dens interesse at styre uden om, for ikke at få døde rålam i

høet/wrappen. For nogle fugle er det direkte problematisk,

hvis alle arealer slås på samme tidspunkt, f.eks. hvid

stork.

Landmanden vil ikke slå tidligt, hvis der er lav produkti-

on, og dette er ofte sammenfaldende med behov for na-

turhensyn. Vi har dokumenteret, at næringsrige naturom-

råder fremmes mod større biodiversitet ved slåning i be-

gyndelsen af juni (*). Engfugle findes heller ikke hvor

biomassen er høj (**).

3.9

DBF mener, at naturarealer kun kan plejes korrekt,

hvis lodsejer og dyreholder kender områdets natur

og ved hvad der er godt og skidt. DBF skal derfor

foreslå, at NaturErhverv indfører naturpleje faglige

kontrolmål for lokaliteter, der har fået udarbejdet en

simpel plejeplan (godkendt af kommunen) indehol-

dende plejemål samt praktiske foreskrifter om hvor-

dan en bedre natur opnås og hvilke problemarter,

f.eks. invasive arter, der skal bekæmpes. Kontrollen

skal relateres til denne plan og evt. give gode råd om

hvordan planens mål nås.


Se punkt 2.3 i høringssvar fra Økologisk landsfor-

ening.

3.10

I øvrigt skal DBF foreslå, at NaturErhverv arbejder

på, at afbrænding af hede (blåtop, og gammel lyng)

som forberedelse til afgræsning indføres som et til-

tag, der i sig selv gives tilskud til - på linje med til-

skud til rydning.


Dette forslag ligger udenfor denne bekendtgørelse.

4. Sammenslutningen af Danske Småøer

4.1

Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår fore-

slå følgende tilføjelse til kap. 5, § 12, stk. 3:

Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Tilskuds-

fodring af kalve og lam under 6 måneder i kalve-

eller lammeskjul og halm til strøelse er dog tilladt.

Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.

Det vil have stor betydning for produktion af lam på

småøerne.


Der vurderes ikke at være samme behov for tilskuds-

fodring af lam, som der er for kalve. Skulle der være

særlige behov på meget næringsfattige arealer, så

kan der søges en dispensation fra gældende forbud.

5. Danmarks Naturfredningsforening (DN)

8

5.1

DN er meget positive overfor det udsendte udkast til

bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og na-

turarealer og giver generel støtte til det ilæggende

formål og tankerne bag i form af at beskytte og for-

bedre biotopforholdene og biodiversiteten.

Giver ikke anledning til ændringer

5.2

DN finder, at den foreslåede målretning gennem

brug af HNV-kortet er et spændende og positivt

skridt imod at tilskudsordningen bliver endnu mere

til gavn for biodiversiteten. DN finder også de øgede

tilskudssatser for arealer uden grundbetaling for et

nødvendigt skridt i retning af at sikre disse arealer

den nødvendige pleje.


5.3

DN finder det også positivt, at det nu bliver muligt

at ændre tilsagn, således at en tilsagnsholder kan

undgå at sidde med en række forskellige tilsagn til

sine arealer, med forskellige vilkår, da dette for

mange har betydet et unødvendigt bureaukrati uden

nogen form for effekt på naturen.


Det bemærkes, at de nye EU regler på området kun

vedrører nye tilsagn. Den problemstilling, DN refe-

rerer til, vil derfor stadig kunne opstå i de kommen-

de år, desværre.

5.4

Vi er positive overfor at det fastholdes at tilsagnet

kan gives på baggrund af fast græsningstryk, men vi

mener at niveauet på 1,2 storkreaturer generelt er for

højt og det bør efter vores opfattelse generelt sænkes

yderligere, f.eks. til 0,8 storkreaturer pr. ha, med den

begrundelse at mange naturarealer slet ikke kan bære

et sådan græsningstryk ved en lang udbindingsperi-

ode, som meget ofte praktiseres af de professionelle

naturplejere.


Et generelt græsningstryk på 0,8 storkreatur pr. ha

vil ikke være tilstrækkeligt til at sikre den ønskede

afgræsning af de fleste engarealer, som naturligt er

mere næringsrige.

Af samme årsag, som DN fremhæver, er der i be-

kendtgørelsen sikret mulighed for at få godkendt et

nedsat græsningstryk ud fra en biologisk faglig vur-

dering af hvad naturtypen og de lokale forhold kan

bære.

6. Landbrug & Fødevarer (L&F)

6.1

Generelle bemærkninger

L&F kvitterer for, at der er lavet et konstruktivt ar-

bejde med at forbedre græs- og naturplejeordningen,

og at der med høringen lægges op til en række for-

enklinger og tilpasninger. Det gælder blandt andet

tilladelse til tilskudsfodring af kalve og nedsættelse

af forpligtelsen til fast græsningstryk sættes fra mi-

nimum 1,5 storkreaturer til 1,2 storkreaturer per

hektar. Det er herunder også hensigtsmæssigt, at der

i større udstrækning er fokus på betingelser, der

varetager naturmæssige hensyn, mens betingelser

der varetager et bredere miljømæssigt hensyn udgår.

L&F imødeser ligeledes ændringen af sanktionsbe-

stemmelserne, idet L&F forventer, at ændringen

indebærer en større grad af proportionalitet mellem

overtrædelsens omfang og sanktionens størrelse.


9

6.2

Vedrørende målretning

Det er relevant at ordningen i større udstrækning

målrettes til arealer med en høj naturværdi. Over-

ordnet set er L&F således enige i, at der er behov for

en målretning af naturindsatsen, således at midlerne

anvendes de steder, hvor behovet er størst, og der

kan opnås mest natur, miljø og biodiversitet for pen-

gene.

L&F mener imidlertid, at det er uhensigtsmæssigt at

ændringerne indebærer, at gentegninger af eksiste-

rende tilsagn ikke længere prioriteres særskilt- med

undtagelse af tilsagn inden for N-2000 og vådområ-

deprojekter. Fra 2015 vil der således være en lang

række arealer uden for Natura 2000, som ikke læn-

gere kan gentegne tilsagn om tilskud til pleje af

græs- og naturarealer, fordi arealerne ikke har en

HNV-score på 5 eller derover. NaturErhvervstyrel-

sen har oplyst os, at det drejer sig om et betydeligt

areal på op mod 10.000 ha. Der vil i mange tilfælde

være tale om arealer, som har været i vedvarende

pleje gennem en længere årrække, og hvor landman-

den har anlagt sin produktion på naturpleje, men

hvor en del af arealerne ikke nødvendigvis har en

høj naturværdi. Sådanne arealer kan have en stor

værdi for en landmand, der satser på naturpleje, da

de ofte vil have en rentabilitet, som de mere værdi-

fulde naturarealer ikke har. Derudover er kontinuitet

helt afgørende- både for den enkelte landmands

driftsmæssige dispositioner og for udviklingen af

naturværdierne og biodiversiteten på arealet.

Det er L&F's vurdering, at målretningen af ordnin-

gen vil indebære, at en række landmænd opgiver at

udføre naturpleje, fordi ændringen i tilskud kan be-

tyde at naturplejen ikke længere er rentabel. Ophør

med pleje af naturarealer med en lavere HNV-score,

vil alt andet lige forringe naturværdien og biodiver-

siteten på de pågældende

arealer. L&F opfordrer derfor til, at § 1, stk. 2, udvi-

des således, at gentegninger af græstilsagn uden for

Natura 2000 prioriteres særskilt som et 5. punkt.

Det er væsentligt, at der kan være arealer med en

HNV-score på 5 eller derover inden for Natura 2000

områderne, men uden for de særligt udpegede områ-

der, som ikke kan opnå tilskud pga. prioriteringskri-

terierne (med mindre der er tale om gentegning). Det

taler imod hensigten med at sikre pleje og skabe

sammenhæng mellem naturarealer i Natura 2000

områderne. Alle arealer i Natura 2000 områder med

en god naturværdi bør prioriteres.


HNV kortet er indført for at sikre effekt af de an-

vendte tilskudsmidler. Udover dette er vådområder

inkluderet, fordi der på disse arealer er sikret en

ekstensiv tilstand ved tinglysning af servitut på

ejendommen. Gentegninger i Natura 2000 er medta-

get, fordi disse arealer kan bidrage til særlige hensyn

for naturtyper og arter. Gentegning af mere alminde-

lige græsarealer er ikke medtaget, fordi NaturEr-

hvervstyrelsen ikke kan garantere for effekten af

tilskud på disse arealer. Det er arealer med en lav

naturværdi, og oftest arealer, som for nyligt har væ-

ret i en intensiv drift, og hvor en sådan kan genopta-

ges efter endt tilsagn. Det er derfor arealer, hvor det

vil tage meget lang tid at opnå en væsentlig forbed-

ring i naturværdi, og arealer, hvor effekten kan nul-

stilles hvis en intensiv drift genoptages.

Det bemærkes, at væsentligt flere arealer kvalificerer

til at søge tilskud via HNV kortet i 2015 end tilfæl-

det var med udgangspunkt i HNV kortet for 2014.

Dette skyldes en række parametre, herunder mange

nye data om arter og planter, nyt § 3 lag og ny pa-

rameter nr. 14 vedr. rødliste- og bilagsarter.

Naturstyrelsen har som overordnet ansvarlig for

implementering af Natura 2000 i Danmark, ansvaret

for den særlige udpegning indenfor Natura 2000.

Denne udpegning skal sikre, at der er taget de nød-

vendige hensyn indenfor Natura 2000 på baggrund

af de gældende Natura 2000 planer.

10

6.3

Vedrørende tilskudssatser

Det er konstruktivt at tilskudssatserne for afgræsning

hæves. L&F har flere gange påpeget, at det er svært

for landmændene at få økonomien til at hænge

sammen, når de indgår i ordningen. På mange area-

ler - og især de, som ikke modtager grundbetaling -

vil dette fortsat være vanskeligt, men de hævede

tilskudssatser er alt andet lige et skridt i den rigtige

retning.


Vedrørende specifikke bestemmelser

6.4

§ 1, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af bestemmelsen, at særligt udpegede

arealer indenfor Natura 2000-områder kan opnå

plejetilskud. Disse arealer er defineret i § 2, stk. 1,

nr. 7, hvoraf det fremgår, at der er tale om arealer,

som er udpeget af NaturErhvervstyrelsen på grund-

lag af en faglig vurdering fra Naturstyrelsen. Det

fremgår ikke, om HNV-værdi tillægges betydning i

den sammenhæng. L&F forudsætter, at arealer inden

for Natura 2000 med en HNV-værdi på 5 eller der-

over altid vil være omfattet af den særlige udpeg-

ning, da det vil være uhensigtsmæssigt, hvis arealer

med en HNV-score på 5 eller derover indenfor Natu-

ra 2000-udpegningen stilles ringere, end tilsvarende

arealer uden for Natura 2000-udpegningen. Alterna-

tivet vil tale imod hensigten med at sikre pleje og

skabe sammenhæng mellem naturarealer i Natura

2000 områderne. Alle arealer i Natura 2000 områder

med en naturværdi, der svarer til en HVN-værdi på 5

eller derover bør prioriteres.

L&F forslår derfor, at det enten § 1, stk. 2, nr. 1,

eller i definitionen § 2, stk. 1, nr. 7, tilføjes, at area-

ler med en HNV-score på 5 eller derover inden for

N-2000 altid er omfattet af den særlige udpegning.


Se besvarelse af punkt 6.2.

6.5

§6

Som følge af forslag om udvidelse af § 1, stk. 2, bør

§ 6 udvides med et punkt 5, hvorefter gentegninger

af græstilsagn uden for Natura 2000 prioriteres sær-

skilt.

Forslag til formulering er:

Marker, der ikke er omfattet af nr. 1, 2, 3 eller 4 og

hvor mindst 90 % af det ansøgte areal er gentegning

af græstilsagn. Markerne rangordnes efter mark-

størrelse, idet en større mark går forud for en min-

dre mark.


Se besvarelse af punkt 6.2. NaturErhvervstyrelsen

kan ikke stå inde for biodiversitetseffekten af tilskud

på almindelige græsarealer.

6.6

§ 6, stk. 1, nr. 4.


11

Det bør sikres, at prioriteringen ikke kun gælder

vådområdeprojekter under Landdistriktsprogram-

met, men også nationale vådområdeprojekter.

Jf. besvarelse under punkt 6.2, så kan effekten af

tilskud kun garanteres for vådområder, hvor der

foreligger en tinglyst servitut som sikrer en eksten-

siv udnyttelse. Det er derudover politisk bestemt, at

der indenfor disse rammer skal tages særligt hensyn

til arealer, som bidrager til implementering af Vand-

rammedirektivet.

6.7

§ 11

Bagatelgrænsen på 100 m2 bør hæves til 500m

2, så

den følger de nye bagatelgrænser i Grundbetalingen.


De 100 m2 bagatelgrænse på arealstøtte er givet af

EU.

Grænsen på 500 m2 vedrører beregningen af mark-

blokkens støtteprocent for permanente græsarealer

under grundbetalingsordningen og økologisk areal-

tilskud.

Bagatelgrænsen for overholdelse af plejebetingelser

og aktivitetskrav på henholdsvis tilsagn og grundbe-

taling, vil stadig være 100 m2.

6.8

§ 13, stk. 1, nr. 2, litra a.

L&F har nogle pointer vedrørende græsningsperiode

- se længere nede - og foreslår at sætningen "Marken

skal inden for perioden fra 1. juni til og med 15.

september( ... )" ændres til "Marken skal inden for

en græsningsperiode, der passer til det pågældende

areals drift og naturgivne forhold frem til 15. sep-

tember( ... )"

Begrebet 'lyng' bør udvides til 'dværgbuske', så f.eks.

enebærbuske, havtorn og gråris, samt andre for na-

turarealer karakteristiske vækster, vurderes på sam-

me måde som lyng. Dværgbuske udgør en væsentlig

del af plantedækket på mange værdifulde naturarea-

ler. Det bør der tages højde for i tilskudsordningen,

så det sikres, at der også kan søges tilskud til disse

arealer, da det ikke er alle dyreholdere der har en

drift der passer til kontrol efter fast græsnings tryk.


Det er ikke muligt at kontrollere den afgræsning,

som må være foregået før den 1. juni. Derfor er pe-

rioden fastsat til 1. juni til 15. september.

Med hensyn til bestemmelser for kontrol af synligt

afgræsset på lyngheder, så vurderes bestemmelserne

at være lempelige. Kun revling vurderes under nor-

male forhold at kunne være fladedækkende, ligesom

hedelyng. Men for revling gælder, at dyrene ofte

ikke vil æde den. Revling betragtes derfor ikke som

hedelyng, da det i givet fald kan blive svært at ar-

gumentere for, at der er leveret en græsningsydelse

svarende til tilskuddet på det konkrete areal.

6.9

§13, stk. 1, nr. 2, litra b.

Perioden juni, juli, august passer ikke til afgræsning

af alle naturtyper, da der er særlige hensyn til græs-

ningstidspunkter i forhold til fugle, planter og insek-

ter. Det kan derfor være et problem for nogle dyre-

holdere, at dyrene skal gå ude tre bestemte måneder.

Nogle arealer vil have godt af tidlig afgræsning,

mens andre vil have bedst af en senere græsning.

Desuden vil det give problemer for en række dyre-

holdere, at dyrene er "låst" til arealerne i de tre må-

neder, da der derved kan opstå mangel på dyr til


Der arbejdes videre i de kommende år med forsla-

get. Dog kan der ikke arbejdes med en græsningspe-

riode, som ligger før den 1. juni, da kontrollen først

kan påbegyndes omkring 1. juni efter årets ansøg-

ningsrunde. Der kan heller ikke stilles krav til vin-

tergræsning, da kontrollen slutter i oktober.

12

afgræsning i lige de tre måneder, men at der over en

sæson vil være dyr nok. På nogle af de ekstensive

arealer (hvor denne kontrolform er mest optimal),

kan der være særlige behov for forskellige græs-

ningsperioder. Dette både i forhold til at begrænse

parasitangreb og lave rotationsgræsning af hensyn til

behovet for særlige hensyn for visse planters

blomstringsperioder.

Derfor foreslås følgende:

Perioden for fast græsningstryk skal være fleksibel,

så der kan tages individuelle hensyn til naturformål

og/eller dyrehold. Det anbefales derfor, at der på

fællesskemaet kan afkrydses ud fra forskellige græs-

ningsperioder:

• april - juni

• juni - august

• august - oktober

• Mulighed for vintergræsning bør findes

6.10

§ 13, stk. 2.

For mange tilsagnshavere kan dette forenkle gen-

nemskueligheden i kontrollen, men nogle tilsagn-

shavere vil få problemer med dette i forhold til den

nuværende praksis med naturplejen. Problemet vil

opstå på ekstensive arealer, hvor kontrol efter fast

græsningstryk er eneste mulighed, men hvor dyrene

har behov for højere liggende og dermed tørre area-

ler i samme indhegning. De højere liggende arealer

vil ofte være berettiget til grundbetaling. Hvis ikke

de høje og grundbetalingsberettigede arealer kan

indgå i indhegningen, vil konsekvensen for nogen

være, at de ikke kan sikre afgræsning af den mest

ekstensive (og ofte den del med den højeste natur-

værdi).

I relation til afkrydsning i Fællesskemaet, så har

L&F og NaturErhvervstyrelsen tidligere haft korre-

spondance vedrørende det nye krav om afkrydsning,

såfremt man ønsker at påberåbe sig artikel 32. Dette

være sig blandt andet i forbindelse med de høringer,

der har været af Grundbetalingsbekendtgørelsen.

L&F mener fortsat, at det kan diskuteres, om der er

hjemmel i forordningerne til at fastsætte en national

regel, hvorefter manglende afkrydsning vil medføre,

at der ikke kan udbetales støtte et areal, der opfylder

betingelserne for at være støtteberettiget efter artikel

32. L&F vil i den forbindelse også stille spørgsmåls-

tegn ved, om dette er i overensstemmelse med EU-

retlige proportionalitetsprincip.


Det anerkendes, at der på nogle arealer vil kunne

opstå uhensigtsmæssigheder omkring samgræsning

af arealer med og uden grundbetaling. Det har også

med de eksisterende regler været en udfordring. Det

vurderes, at fordelene ved at forenkle modellen for

valg af fast græsningstryk - til kun at omfatte arealer

uden grundbetaling, samt art. 32 arealer – overstiger

ulemperne i nævnte særlige situationer.

Dertil kommer, at tilskudssatsen på arealer uden

grundbetaling er sat op, så landmanden i disse særli-

ge situationer har muligheden for kun at søge pleje-

tilskud.

Denne bekendtgørelse regulerer ikke forhold vedrø-

rende fællesskema, eller hvorvidt et areal er omfattet

af artikel 32. En undtagelse ved artikel 32 er givet i

henhold til EU forordning om direkte støtte (Nr.

1307/2013), når et areal, som var støtteberettiget i

2008 ikke længere er det som følge af implemente-

ring af Vandramme- eller Natura 2000 direktiver,

eller som følge af skovrejsning.

Med de nye regler for grundbetaling, hvor det kun er

vedplanter, der ikke accepteres som støtteberettigede

planter, vil et tilsagn om pleje af græs- og naturarea-

ler normalt ikke kunne begrunde anvendelse af arti-

kel 32. Det vil kun være i ganske sjældne tilfælde,

hvor et areal i løbet af tilsagnsperioden fx vokser til

med lyng eller lignende.

13

Såfremt NaturErhvervstyrelsen fastholder bestem-

melsen i sin nuværende form, er det vigtigt, at det

beskrives meget præcist og eksemplificeres i vejled-

ningen, hvad konsekvenserne vil blive, hvis af-

krydsningen mangler.

I vejledningsmaterialet, er det endvidere vigtigt at

angive de kriterier der indgår, når det vurderes, om

et areal er omfattet af artikel 32. Derudover vil det

være relevant at give eksempler på, hvornår anven-

delsen af artikel 32 godkendes.

Sidst men ikke mindst bør der som minimum være

en overgangsperiode, hvor det vil være muligt at

påberåbe sig artikel 32 uden afkrydsning, indtil det

nye kortlag med artikel 32 arealer er færdigetableret

Dette punkts sammenhæng grundbetalingen gør det

vigtigt at der sikres koordinering mellem de to ord-

ningers bestemmelser. L&F mener at forstå, at

såfremt at kravet i § 13, stk. 1, nr. 2 er opfyldt, da

må det også være gældende for grund betalingen.

Der mangler derudover henvisning til hvilken para-

graf, der henvises til (stk. 1, nr. 2, litra a eller b).

6.11

§ 14, stk. 1.

Slåningstidspunktet for tilsagn med slæt bør ændres.

Der findes flere undersøgelser og erfaringer, der

viser, at en tidligere slåning er gavnligt for den bota-

niske diversitet på naturarealer og dermed har posi-

tiv effekt også for insekter. Såvel Botanisk Forening

som DOF ønsker at lempe på slåtidspunktet ud fra

en faglig begrundelse. Der kan dog på visse arealer

med særlige hensyn til ynglende fugle fortsat være

behov for restriktioner, men et generelt forbud er der

ikke fagligt belæg for.

Da vejrskifte gennem de sidste år har betydet tidlig

vækst og god græsproduktion, vil det kun være en

fordel for diversiteten, at biomassen fjernes fra area-

let tidligere, så der kan komme genvækst af planter.

Vejret skifter ofte omkring d. 21. juni. Det betyder i

praksis, at høslæt på mange arealer må skydes helt

til midten af juli.

På arealer med lav græsproduktion vil der ikke blive

taget slæt tidligere end nødvendigt, da det ikke giver

landbrugsfaglig mening. Derfor vil det ikke være et

problem, at fjerne et generelt slåningsforbud.


Se punkt 3.8.

Det bemærkes, at slæt oftest udføres på engarealer,

som naturligt har en relativ høj foderværdi sammen-

lignet med de mere tørre naturtyper. Det må derfor

antages, at landmanden vil tage sit slæt når foder-

værdien er højest i starten af juni. En række arter vil

tage skade af et slæt på dette tidspunkt, hvorfor Na-

turErhvervstyrelsen ikke vil ændre, før der er sik-

kerhed for, at tilskudsordningen ikke bidrager nega-

tivt til biodiversiteten på det enkelte areal. Der fore-

ligger (så vidt vides) ikke et sådant videnskabeligt

belæg.

6.12

§17, stk. 2.


14

Denne informationsbetingelse forudser L&F kun

kan give problemer for støttemodtagerne, og minder

i den forbindelse om, at man skal være opmærksom

på, at jo stramme denne betingelse gøres, des større

sandsynlighed for øget fejlrate.

I forhold til fysisk skiltning er det svært at se det

meningsfulde i den fysiske skiltning på en arealord-

ning. l forhold til information på websider, så står

der i gennemførselsforordningen, at det vedrører

websider "til erhvervsmæssig brug". "Erhvervsmæs-

sig brug" er en meget upræcis formulering. L&F

mener, at kravet om information kun bør gøre sig

gældende, når der kan etableres en sammenhæng

mellem støtten og hjemmesidens formål. Eksempel-

vis vil information ikke være påkrævet, hvis man har

en hjemmeside om ægsalg, men også får støtte til

græspleje, hvor der ingen høns er.

Såfremt informationskravene er ufravigelig så er det

vigtigt at, at det beskrives meget præcist og eksem-

plificeres i vejledningen, hvordan der skal informe-

res og hvad konsekvenserne af manglende informa-

tion vil være, og at der er proportionalitet i disse

konsekvenser.

EU stiller fra 2015 krav om opsætning af plakat på

arealordninger under landdistriktsprogrammet, så-

fremt tilsagnet over de 5 år er på samlet 10.000 euro

eller derover.

De givne regler præciseres i vejledningen. Der vil

kun være krav om information på hjemmesider, hvis

der er sammenfald mellem EU tilskuddet, og hjem-

mesidens formål. Det kunne fx være salg af kød fra

de dyr, der afgræsser tilsagnsarealerne.

Ved manglende overholdelse af kravet om informa-

tion, vil en sanktion blive fastlagt i henhold til alvor,

omfang og varighed af overtrædelsen og om der er

tale om gentagen overtrædelse.

6.13

Øvrige bemærkninger

Vedrørende tilgroet areal, hvor der er et naturmål om

at få åbnet arealet op for græsning: På mange arealer

vil det være mere hensigtsmæssigt at undgå meka-

nisk rydning, men i stedet lade dyrene åbne arealet

op ved græsning. Over nogle år vil dyrene forment-

ligt rydde større og større dele af arealet, men det vil

ikke ske fra år 1. Det bør være muligt, at søge til

hele arealet under forudsætning af, at arealet vil

blive åbnet mere og mere op i løbet af tilsagnsperio-

den, således at arealet i år 5 fremstår som et sam-

menhængende lysåbent areal.


Det anerkendes, at det ud fra et biologisk sigte kun-

ne være hensigtsmæssigt med nævnte forslag. EU er

dog ufravigelig i kravet om, at der for hver hektar i

tilsagn skal leveres en ydelse, der svarer til tilskud-

det (tabt indtægt eller påførte udgifter ved plejen).

7. Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

7.1

Pleje af græs- og naturarealer er af overordentlig stor

betydning for engfuglearterne, der for alle arters

vedkommende er i markant tilbagegang i Danmark.

Der ligger en kolossal plejemæssig udfordring, ikke

mindst når henses til det stadig faldende antal krea-

turer, der sættes på græs.

Et hvert initiativ, der kan fremme landmændenes

interesse i at afgræsse eller tage slet på disse mange

hektarer, hilses derfor velkomment. Især i samspillet

med det af regeringen foreslåede gødskningsforbud


15

på § 3-arealer, som DOF hilser velkomment, er det

vigtigt at tilvejebringe økonomisk fordelagtige vil-

kår for landmænd, så de i stedet for intensiv drift af

græs- og naturarealer kan få et acceptabelt dæk-

ningsbidrag gennem pleje af de samme arealer i

stedet.

7.2

DOF hilser derfor på engfuglenes vegne velkom-

ment, at betingelserne for tilskud er blevet mere

fleksible. Hvad angår fast græsningstryk bemærker

DOF sig især at:

• for det første er kravet nedsat fra 1,5 til 1,2

storkreatur (§ 13, stk. 1, Nr. 2, litra b),

• for det andet, at antallet af storkreaturer pr.

ha opgøres på grundlag af det areal, der fak-

tisk kan afgræsses inden for indhegningen (§

13, stk. 1 Nr. 2 litra b, jf. § 13, stk. 3 Nr. 1

og ikke mindst NaturErhvervstyrelsens uda-

terede orienteringsnotat i høringsmaterialet),

og

• for det tredje, at der kan fastsættes et mindre

græsningstryk på betingelse af, at NaturEr-

hvervstyrelsen vurderer, at ændringen er til

fordel for naturen, og at NaturErhvervstyrel-

sen har modtaget en ansøgning herom senest

den dag, hvor fristen for indgivelse af Fæl-

lesskema udløber i det kalenderår, hvor det

pågældende tilsagnsår udløber (§ 13, stk. 1

Nr. 2 litra b, jf. § 13, stk. 4).

Denne øgede fleksibilitet vil utvivlsomt komme

engfuglene til gode, men til sidste bullet skal DOF

dog bemærke, at det ville være hensigtsmæssigt, om

den ansvarlige naturbeskyttelsesmyndighed blev

adspurgt (evt. ved påtegning af ansøgningen), idet

det foreslås, at vedtagne naturplaner for Natura

2000-områder pr. automatik burde være tilstrække-

ligt argument for ændret græsningspraksis.


Vedr. udtalelse fra den naturansvarlige myndighed,

se besvarelse af punkt 3.7.

Vedtagne naturplaner i Natura 2000 har ikke et til-

strækkeligt detaljeringsniveau til direkte at kunne

være retningsgivende for fastsættelse af græsnings-

tryk.

7.3

DOF bemærker, at hvis det således for et konkret

område er fastslået, at udpegningsgrundlaget for det

pågældende areal ville nyde fremme/ville kunne

opnå gunstig bevaringsstatus ved en given drifts-

form, herunder bestemte udbindingstidspunkter og

foldstyringsprogrammer, så burde dette pr. automa-

tik udløse dispensation fra kravet om græsningstryk

og ikke mindst græsningsterminer. Ved at lægge

naturplanerne til grund, vil man sikre, at de afvej-

ninger af botaniske hensyn overfor hensynene til

fuglenes ynglesucces og andre naturbeskyttelseshen-

syn, som de kompetente fredningsmyndigheder har

foretaget, vil blive tilgodeset.


Tilskudsordningen skal sætte rammer for tilskud til

naturpleje. Der kan være yderligere forhold, som der

skal tages højde for lokalt.

Forvaltning og kontrol efter en lokalitetsbestemt

plejeplan ligger ikke inden for de ressource- og kon-

trolmæssige rammer for ordningen. Det bemærkes

derudover, at nuværende statslige Natura 2000 pla-

ner, og kommunale handleplaner ikke kan anvendes

i en sådan sammenhæng, da de langt fra er konkrete

nok på det enkelte areal.

16

7.4

DOF savner en tilsvarende fleksibilitet f.s.v.a. betin-

gelserne for opfyldelse af ’synligt afgræsset’ – ek-

sempelvis hvis en vedtagen naturplan påpeger behov

for helårsgræsning, og der derfor er et egentligt be-

hov for, at der henstår ugræsset plantedække også

efter 15. september. Derudover hilser DOF den mere

fleksible tolkning af ’synligt afgræsset’ velkomment.


Det er ikke muligt at flytte datoen for kontrol længe-

re end til den 15. september af hensyn til udbetaling

af arealstøtte generelt.

Det er ikke muligt at skille helårsgræsning ud fra

andre afgræsningsregimer. På arealer uden grundbe-

taling er der ikke et krav om en bestemt vegetations-

højde.

7.5

Tilsvarende hvad angår terminerne for slæt, så kun-

ne en øget fleksibilitet også her være ønskelig, såle-

des at det er naturplaner, der definerer de optimale

tidspunkter for slæt. Hvor sådanne planer beskriver

sene slættidspunkter (f.eks. af hensyn til engsnarre),

kunne det overvejes at indføre en højere tilskuds-

takst, eftersom foderværdien falder.


Se besvarelse af punkt 3.8.

Se bemærkning 7.3 for så vidt angår anvendelsen af

naturplaner, hvis DOF mener Natura 2000 planer.

Prioriterings-mekanismerne

7.6

DOF så selvfølgelig allerhelst, at der ikke burde

være behov for at prioritere denne ekstremt vigtige

indsats.

DOF noterer sig i den forbindelse, at et flertal i Fol-

ketinget med Regeringen i spidsen har besluttet at

overføre 150 mio. DKK fra naturpleje til vækstpro-

grammer i den resterende del af det tidligere Landdi-

striktsprogram (et beløb, der med de foreslåede til-

skudsstørrelser ville kunne have sikret slæt på

176.500 ud af de 244.000 plejekrævende ha græs- og

naturarealer - eller med andre ord tæt på ¾ af area-

let!). DOF nærer selvfølgelig berettiget forventning

om, at et tilsvarende beløb vil blive allokeret den

modsatte vej som kompensation i det nye LDP,

hvorfor prioriteringsbehovet forhåbentlig bliver

langt, langt mindre påtrængende. I modsat fald skal

DOF opfordre til, at regeringen benytter sig af den

resterende modulationsadgang op til de mulige 15

%, således at plejebehovene kan honoreres.

DOF overordnet set enig i, at dersom der skal ske en

prioritering (grundet utilstrækkelige midler), så er

det rigtigt som foreslået at målrette indsatsen mod de

arealer, som har den højeste naturværdi, og hvor

man derfor vil få mest for pengene.


De særlige Natura 2000-arealer

7.7

Det ville være ønskeligt, om kriterierne for udpeg-

ningen af disse var mere transparente. Det er således

ikke muligt nogetsteds at se, på hvilket grundlag

afgrænsningen har fundet sted, og det er derfor ikke


Det er Naturstyrelsen, der som overordnet ansvarlig

for Natura 2000 implementeringen i Danmark, er

ansvarlig for denne udpegning. Som handleplan-

17

muligt for DOF at gennemskue, om der f.eks. er

inddraget de nødvendige hensyn til de mest pleje-

krævende engfuglearter. Umiddelbart ser det ud som

om de vigtigste engfuglelokaliteter er omfattet, men

det er en uoverkommelig opgave at vurdere, om de

alle er med. Derfor en stille bøn om større gennem-

sigtighed og om mulighed for faglig, videnskabeligt

baseret drøftelse af kriterierne.

myndighed har kommunerne givet Naturstyrelsen

indspil til udpegningen. Udpegningen omfatter ca.

156.000 ha, og forventes revideret med vedtagelse af

2. generation naturplaner i 2016. DOF er velkom-

men til at komme med konkrete input.

HVN-arealer med høj score (minimum 5)

7.8

DOF har forstået det sådan, at mens fugleforekom-

ster i første omgang ikke indgik i udpegningsgrund-

laget for HVN-arealer, så er - eller vil snarest - også

forekomsten af nationalt rødlistede fuglearter blive

inddraget i vurderingen af de enkelte arealers score.

Det er selvfølgelig et fremskridt, men DOF stiller

sig uforstående overfor, hvorfor dette plejeinstru-

ment, der har til formål at opfylde DK’s forpligtelser

i f.t. EU's naturbeskyttelsesdirektiver, herunder Fug-

lebeskyttelsesdirektivet, ikke medtager alle Bilag I-

arter fra Fuglebeskyttelsesdirektivet i sit vurderings-

grundlag. Med en nylig programudvikling af DOFs

kvalitetssikrede fugleregistrerings-base (DOF-basen)

er det nu muligt at levere data med koordinater for

registrerede yngleforekomster af bl.a. alle Bilag I-

arterne, og disse burde som minimum indarbejdes i

HVN-grundlaget.

Derudover burde – når henses til engfugearternes

generelle tilbagegang – efter DOFs opfattelse også

arter som vibe, rødben, dobbeltbekkasin, bynkefugl

og gul vipstjert medtages.


Det er korrekt, at HNV kortet i 2015 vil omfatte

rødlistede fuglearter.

DOF´s øvrige kommentarer vedrørende HNV kortet

vil blive drøftet med Aarhus Universitet forud for

fastlæggelse af HNV kortet for 2016.

7.9

DOF skal i øvrigt foreslå det overvejet, om ikke man

på sigt burde overgå til blot én, national klassifice-

rings-base, og skal i den forbindelse pege på det nye

bio-scorekort, som er udviklet i forbindelse med

naturplan Danmark, og hvor især det kort-lag, der

hedder ’lokalitetsprioritering’ efter DOFs opfattelse

vel burde kunne erstatte HVN-kortene (?) og dermed

begrænse behovet for sideløbende ajourføring af

flere baser. Også dette kortlag bør så selvfølgelig

have alle Bilag I-arter og de øvrige engarter med

som scoringsgrundlag.


HNV kortet har et andet formål og andre egenskaber

end biodiversitetskortet. Hvor biodiversitetskortet

kun fokuserer på sjældne og truede arter, og sigter

mod kommunernes overordnede planlægning for et

Grønt Danmarkskort, så har HNV kortet et mere

bredt fokus på biodiversitet, og med målet at priori-

tere midler til ekstensiv landbrugsdrift i form af

naturpleje. HNV kortet opdateres årligt, bl.a. fordi

det sikrer ansøger, at de mest opdaterede data er

anvendt, og fordi nogle af de anvendte parametre

vedrører den årlige drift af arealet.

Det er vurderingen, at de to kort supplerer hinanden

godt.

7.10

Endelig skal DOF anbefale, at betingelsen om en

bestemt minimums-score (5) fjernes, da den alene


HNV kortet indføres for at sikre effekten af til-

18

må have til formål, at den skal begrænse antallet af

ansøgninger.

Dersom den samlede bevilling til plejeforanstaltnin-

ger øges (som DOF forudsætter), og det dermed

bliver muligt at dække et større antal ansøgninger,

vil det være en uheldig begrænsning, hvis græs- og

naturarealer med en score under 5 pr. automatik ikke

kan komme i betragtning. Prioriteringsmekanismen

vil jo under alle omstændigheder sikre, at det er

arealer med den højeste score, der begunstiges først.

skudsordningen udenfor Natura 2000. Det er ikke

muligt for NAER at stå inde for effekten af tilskud-

det på arealer med en lav naturværdi (under HNV

score 5). Det vil oftest være arealer som ikke er be-

skyttet varigt af Naturbeskyttelsesloven, og som for

nyligt har været i mere intensiv drift.

8. Kommunernes Landsforening (KL)

8.1

KL fremsætter en række generelle kommentarer,

herunder at KL ser det som positivt, at taksterne

generelt forhøjes, at indsatsen målrettes ved priorite-

ringskriterier og at sanktioner ved overtrædelse gra-

dueres.

KL opfordrer til fortsat dialog om en række udfor-

dringer, herunder at der skabes mulighed for 10 -

eller 20-årige aftaler med tinglysning af varig pleje-

pligt. KL redegør nærmere herfor. KL fremsætter

endvidere forslag til fremtidige naturplejeordninger.


Bemærkningerne vedrører ikke konkrete ændrings-

forslag til bekendtgørelsens bestemmelser.

8.2

KL finder det generelt positivt, at der med den nye

bekendtgørelse og HNV ordning er tilstræbt en høje-

re grad af målretning til særligt værdifulde græs og

naturarealer. KL finder imidlertid, at der kan være

nogle uheldige, og formentlig utilsigtet, konsekven-

ser ved at lade græsningsarealer med en HNV score

på under 5 falder helt uden for ordningen.

De uheldige konsekvenser kan opstå, hvor nye area-

ler ønskes afgræsset med henblik på at kunne udvik-

le nye naturlokaliteter. Arealerne har typisk en

score på under 5 og vil derfor mangle en økonomisk

støtte i forhold til at etablere græsning. Driften af

arealerne vil alternativt kunne finansieres med tradi-

tionel landbrugsstøtte for omdriftsarealer.

Hermed begrænses det økonomiske incitament for at

afgræsse arealerne og give dem muligheden for på

sigt at udvikles til egentlige naturarealer. Private og

offentlige ejere har eksempelvis flere nye græs-

ningsarealer oprettet inden for de sidste 5 år, som

ligger i umiddelbar nærhed af eksisterende § 3 na-

turarealer og dermed har et godt potentiale for med

tiden at kunne udvikles til værdifulde naturarealer.


På grund af begrænsede midler på ordningen, har

fokus været at prioritere de områder, hvor en effekt

vurderes at være sikker. Det omfatter ikke nye area-

ler med en lav naturværdi. Ansøgning i henhold til

HNV kortet er dog forsøgt indrettet, så der kan ind-

drages arealer med en mindre score end 5, såfremt

der andre steder på marken er en score på 5 eller

derover. Der prioriteres efter den højeste HNV score

på marken (kræver mindst 0,1 ha af en HNV score

på 5 eller derover).

8.3

KL finder endvidere prioriteringen inden for ordnin-

gen problematisk, idet det kan medvirke til en skæv-


Det er politisk bestemt, at Natura 2000-områderne

19

vridning af naturplejen i Danmark, eftersom at

naturarealer beliggende uden for Natura 2000 områ-

derne risikerer at miste naturplejetilskuddet, i de

tilfælde hvor der ansøges om flere penge end der er

midler. Ordningen kan således være medvirkende til

at uddybe forskellene i landets natur mellem en A

natur (græsningsarealer i Natura 2000 områder) og

en B Natur (græsningsarealer uden for Natura 2000).

har første prioritet ved tildeling af midler til natur-

pleje. Pleje af Natura 2000 naturtyper er en direktiv-

implementerende indsats i Danmark.

8.4

Et tredje problematisk forhold ved HNV-ordningen

og mulig kilde til skævvridningen af naturplejeind-

satsen i landet opstår ved, at en del af

baggrundsdataene for HNV kortet er baseret på fri-

villige artsregistreringer. Idet nogle kommuner vil

være bedre begunstiget med frivillige kræfter end

andre kommuner, kan man forestille sig et scenarie

hvor kommuner med en større repræsentation af

frivillige kræfter får et mere udfyldt HNV kort og

dermed opnår en højere score. Den højere score vil

øge sandsynligheden for tildeling af tilskud til na-

turpleje i kommuner med mange frivillige kræfter i

modsætning til kommuner der ikke har denne be-

gunstigelse.

Uhensigtsmæssighederne er primært knyttet til det

forhold, at der er afsat midler til færre hektar end i

den indeværende periode – sekundært knyttet

til afledte konsekvenser af HNV-konceptet. Dermed

kanaliseres støttemidler væk fra naturområder uden-

for Natura 2000-områder – til skade

for den almindelige natur og dermed privates, sta-

tens og kommunernes arbejde for at implementere

Naturplan Danmarks Grønne Danmarkskort qua

økologiske korridorer.

For KL at se, er uhensigtsmæssighederne med til at

understrege behovet for at der på sigt skabes en me-

re efficient anvendelse af naturplejemidlerne – fx

ved mere langsigtede aftaler, hvor der også kan an-

vendes jordfordeling.


Det blev ved opstart af projektet omkring udvikling

af et nyt HNV kort besluttet, at alle tilgængelige og

valide data om naturkvalitet i det åbne land skulle

anvendes for at kunne nå målet om effekt af til-

skudsmidler til naturpleje udenfor Natura 2000.

HNV kortet består af 14 parametre. 3 ud af disse 14

parametre er bl.a. afhængige af frivillige data. Kun

få arealer i Danmark scorer på alle 3 rødliste-

/bilagsart kategorier. Reelt er det derfor kun 1-2

HNV point, som kan flyttes på grund af frivillige

data. Det skal dog bemærkes, at mange andre data

end de frivillige indgår i de nævnte parametre (Fx

statslige NOVANA/DEVANA registreringer), lige-

som landsdækkende ATLAS undersøgelser baseret

på frivillige og professionelle data indgår.

Det er en politisk beslutning, at Natura 2000-arealer

prioriteres først. HNV kortet er med til at sikre, at

der kan gives tilskud til arealer udenfor Natura 2000.

Jordfordeling ligger udenfor denne bekendtgørelse.

9. Ishøj Kommune

9.1

Ishøj Kommune fremsætter en række bemærkninger,

der også fremgår af høringssvaret fra KL.

Se svar på bemærkninger fra KL.

10. Aage V Jensen Naturfond

10.1

Konkret foreslås § 12, stk. 1, ændret, så begrænsnin-

gen til alene at anvende husdyr fjernes. Målet må

være en tilstrækkelig afgræsning og pleje af arealet.

Ikke hvilke dyr der anvendes.

Aage V Jensen Naturfond og undertegnede har gen-


Tilskudssatser til græsning er beregnet ud fra en

landbrugsmæssig udnyttelse af arealet til græsning.

Det er vurderingen, at det kun er husdyr, som kan

kvalificere til en landbrugsmæssig udnyttelse, og

hvor der kan beregnes indkomsttab svarende til de

20

nem mange år gode erfaringer med afgræsning med

vildt på ekstensive græsarealer. Således er store

arealer i både Tofte skov og Høstemark skov i lille

Vildmose, i årevis blevet græsset fuldt tilfredsstil-

lende af kronvildt. Dette er arealer der ikke hjemta-

ges tilskud på, men som sagtens opfylder kravene til

afgræsning i ordningen Pleje af græs- og naturarea-

ler.

På Æbelø har dåvildt og mufloner i mange år sikret

en meget fin pleje af græs- og slettearealer. Dette er

flere gange godkendt ved kontrol. Efter afvisning af

vildtafgræsning i 2009, selvom der i tilsagnet alene

stod "heste og drøvtyggere• (intet om husdyr) blev

nyt Plejegræstilsagn opgivet.

Det er afgørende at de omtalte bestande af kron- og

dåvildt samt mufloner ikke kan betragtes som en

alm. vildtbestand, da hegn eller beliggenheden på en

ø skaber en naturlig afgrænsning. Bestandstætheden

er således højere end i en fritlevende bestand. Det er

jo netop nødvendigt for at sikre græsningstrykket Til

gengæld er netop vildtarter i nogle tilfælde bedre

egnet end husdyr til naturplejeafgræsning på meget

ekstensive arealer. Vi må derfor stærkt opfordre til

at tillade afgræsning med vildt under tilsagn om

Pleje af græs- og naturarealer.

beregnede tilskudssatser på ordningen.

Det er tilladt at afgræsse med fx hjortevildt, bisoner

og lignende drøvtyggere, såfremt dyrene er mærkede

med øremærker eller chip. Med en sådan mærkning

kategoriseres dyrene som husdyr.

11. Kresten K. Skrumsager

11.1

§ 6 Prioritering

Efter forslaget prioriteres får ansøgninger med area-

ler, der indgår i et vådområdeprojekt laveste priori-

tet.

Bestemmelsen kan være til hinder for tilslutning til

at indgå i vådområdeprojekter, idet muligheden for

at få tilskud til pleje af arealerne, indgår i beslut-

ningsgrundlaget for projekter. Arealer med vådom-

rådeprojekter udgør arealmæssigt en meget lille del,

i forhold til de øvrige arealkategorier. Den er derfor

ikke velegnet som laveste kategori. En mulighed

kunne være at udpege gennemførte vådområdepro-

jektarealer som "særligt udpegede arealer til pleje".


Prioritering under ordningen er fastlagt i godkendt

landdistriktsprogram og kan derfor ikke ændres.

Der er faglig begrundelse bag ved den nuværende

prioritering. Begrundelsen tager udgangspunkt i en

effekttilgang, hvor de naturmæssigt bedste arealer

prioriteres først. Vådområder og lavbundsprojekter

har ikke nødvendigvis en høj naturværdi, bl.a. fordi

der ofte er tale om omdriftsjorder, som udlægges

med blivende græsdække. Det er alligevel muligt at

søge til disse arealer, da naturværdien vil øges med

årene, og særligt fordi effekten er sikret gennem en

tinglyst aftale om at fastholde tilstanden på arealet.

11.2

§ 12 Tilskudsfodring

Det er meget positivt at det nu bliver tilladt at fodre

kalve op til ½ år


11.3

§ 13, stk. 1, nr. 3 Slæt og afpudsning

Imødekommes delvist

Når der tages slæt på et areal, bliver plantematerialet

og dermed næringsstoffer fjernet fra arealet. Dermed

21

Definitionen af hvilken form for slæt og afpudsning,

der er en naturlig del af græsmarksdrift, er meget

akademisk og uden forbindelse til virkeligheden.

Der er naturligt at foretage såkaldt fladedækkende

afpudsning (hvad er ikke fladedækkende afpuds-

ning?), fx. for at fjerne tidsler (der er et krav i fx.

Tøndermarsken) eller for at sikre genvækst på mar-

ker, hvor kreaturernes afgræsning ikke har kunnet

følge med væksten.

Der må gerne tages et 1. slæt, men der må ikke ske

afpudsning af marken. Forskellen mellem slæt og

afpudsning, formodes at bestå i om afgrøden fjernes

eller ej. Det er vanskeligt at forstå at landmanden

hindres i at udføre god græsmarksdrift, der indebæ-

rer muligheden for afpudsning af hele marken. Sam-

tidig risikerer landmanden at overtræde sin forpligti-

gelse, hvis han ikke kan bjerge sit hø på grund af

vejrliget, idet det jo så var tale om afpudsning og

ikke slæt.

skabes der bedre betingelser for plantearter, der ikke

er næringskrævende, og dårligere forhold for næ-

ringskrævende arter som fx tidsler. Slæt er rent na-

turmæssigt meget at foretrække frem for afpudsning.

En fladedækkende afpudsning før afgræsning vil i

nogle tilfælde påvirke biodiversiteten på arealet

negativt i modstrid med formålet med ordningen,

hvilket ikke kan accepteres.

På baggrund af dette høringssvar indføres en dispen-

sationsmulighed til bestemmelsen, så der i særlige

tilfælde vil kunne gives en dispensation til mere

fladedækkende afpudsning i et enkelt år eller nogle

få år, således at slåningen igen kun behøver at om-

fatte mindre afgrænsede områder.

11.4

§14 Afgræsning kan ikke erstatte slæt

En del af de landmænd, der vælger forpligtigelsen til

slæt, frem for afgræsning, er landmænd, der måske

nok i dag kan skaffe dyr til afgræsning, men som

ikke kan overskue om det er muligt i en 5-årig peri-

ode. De vælger derfor forpligtigelsen med slæt, idet

de lettere kan få arealet høstet end afgræsset. Der-

med risikerer man ikke at få plejet sådanne arealer.

Samtidig virker det ulogisk at landmanden ikke skal

have mulighed for at udøve en mere omkostnings-

fuld og mere miljøvenlig driftsform end han får be-

taling for og er forpligtiget til.


Bestemmelsen er indført af forenklingsårsager, både

for ansøger og for kontrollen. Ved at sætte krav om,

at der skal tages minimum et slæt, kan tilsagnshaver

regne med, at arealet godkendes, når blot der er taget

et slæt. Slæt må gerne suppleres med afgræsning.

Der er altså ikke noget i tilsagnet, der forhindrer

tilsagnshaver i at lade arealet afgræsse også.

Det vil være muligt at omdanne et tilsagn med for-

pligtigelse til slæt til et tilsagn med forpligtigelse til

afgræsning, hvorved tilsagnshaver indgår i et nyt

femårigt tilsagn med forpligtigelse til afgræsning.

12. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

12.1

Der indgår en række ændringer i udkastet, som ge-

nerelt vurderes at gøre ordningen bedre egnet som

værktøj til at vedligeholde naturområder som leve-

steder for et karakteristisk plante- og dyreliv end den

nuværende ordning.

Dette er af Københavns Universitet uddybet i de

efterfølgende bemærkninger.


12.2

Afgrænsningen af arealer, hvor tilskud kan opnås (§

1, stk. 2), der omfatter særligt udpegede Natura-

2000 områder og områder med høj naturværdi

(HNV) giver mulighed for en målretning af tilskud

til de områder, der har den største naturværdi og det

største naturmæssige udbytte af en vedligeholdende

drift. Det er desuden vigtigt, at gentegningen af afta-


22

ler indenfor Natura 2000-områder indgår for at sikre

kontinuitet, der kan bevare og udbygge den effekt,

der er opnået gennem de hidtidige aftaler. Det er

ligeledes vigtigt, at de potentielt gode naturområder,

som mange af vådområdeprojekterne indeholder,

indgår.

12.3

Prioriteringen af rækkefølgen af arealer (§6) vægter

arealer med størst naturinhold højest, og målretter

således ordningen til områder med høj naturværdi.


12.4

Det er vigtigt, at den betingelse vedrørende tilskuds-

fodring (§ 12, stk. 1,3) der allerede findes i den nu-

værende ordning, fastholdes.


Der er kun i mindre grad tale om en lempelse i for-

hold til tidligere regler. Lempelsen vedrører kun

kalve og halm til strøelse, og gennemføres for at

tilgodese erhvervets muligheder for at ammekvæg

med kalve kan afgræsse arealer med ringe fodervær-

di, samt at der kan sikres tørt leje til dyrene. Derved

vurderes ændringen at kunne bidrage til at marginale

arealer bliver afgræsset, hvor de ellers (måske) ikke

ville blive det.

12.5

Ændring af dato for hvornår tilsagnsarealer, omfattet

af forpligtigelsen til afgræsning (§ 13, stk. 1, 2a) fra

31. august til 15. september er et skridt i den rette

retning i forhold til, hvornår en nedgræsset tilstand

er passende i forhold til natur- og foderressource-

mæssig hensyn på mange naturarealer.


12.6

Aftaleforpligtigelse om fast græsningstryk (§13, stk.

1, 2b), der ligeledes findes i den nuværende ordning,

giver mulighed for at få inddraget en række naturty-

per som f.eks. klitheder, moser og kær under ord-

ningen. Ændringen i det faste græsningstryk fra min.

1,5 SK i den nuværende ordning til min. 1.2 SK vil

være tilstrækkeligt i forhold til bæreevnen på de

fleste naturtyper, men ikke altid tilstrækkelig på

næringsrige ferske og salte enge. Da ordningen in-

deholder mulighed for aftale om nedsat græsnings-

tryk (13 stk. 4), der sikrer, at en græsningsaftale kan

tilpasses til den enkelte lokalitets bæreevne, bør

ændringen af fast græsningstryk genovervejes.


Muligheden for at vælge fast græsningstryk med

minimum 1,2 storkreaturer pr. hektar begrænses

fremadrettet til kun at være en mulighed på arealer,

hvor der ikke søges grundbetaling (direkte støtte).

Det vurderes, at de enge, der henvises til i hørings-

svaret, oftest vil være arealer, hvor landmanden sø-

ger grundbetaling, og hvor han derfor skal overholde

visuelle krav til plantedækket.

12.7

De ændringer, der er forslået vedrørende nedsættelse

af tilskud (§ 27) giver mulighed for en graduering af

sanktioner, hvilket vurderes som særdeles rimeligt

og tiltrængt af hensyn til interessen for at indgå i

ordningen.


12.8

Som nævnt vurderes de forslåede ændringer generelt

at gøre ordningen bedre egnet som værktøj i natur-

bevaring. Hensyn til kontrol og aftaleperioder bety-


De nuværende statslige naturplaner, såvel som de

opfølgende kommunale handleplaner, er langt fra

23

der dog dels, at regelsættet kan være svært at over-

skue for den enkelte dyreholder, og dels, at det sæt-

ter begrænsninger for en fleksibel naturpleje tilpas-

set den aktuelle tilstand på den enkelte naturlokali-

tet. Da aftalerne i høj grad målrettes mod Natura

2000-områder og andre særlige naturområder, hvor

der foregår en omfattende planlægning og overvåg-

ning, bør det overvejes om opfyldelse af målsætnin-

ger i godkendte plejeplaner kan inddrages som be-

tingelse for tilskud.

detaljerede nok i deres beskrivelse af plejeindsatsen,

til at de kan bruges i denne sammenhæng.

Forvaltning og kontrol efter en lokalitetsbestemt

plejeplan ligger ikke inden for de ressource- og kon-

trolmæssige rammer for ordningen.

13. Datatilsynet

X.1

Datatilsynet oplyser, at deres høringssvar er stan-

dardmæssigt, da Datatilsynet har mange sager under

behandling og derfor desværre ikke har mulighed for

at forholde sig konkret til bekendtgørelsens bestem-

melser.

Datatilsynet understeger generelt, at behandling af

personoplysninger under alle omstændigheder skal

ske under behørig iagttagelse af persondata-lovens

og sikkerhedsbekendtgørelsens regler. Datatilsynet

peger i den forbindelse på en række regler i Person-

dataloven.

Datatilsynet anfører, at hvis der i bekendtgørel-

sen fastsættes regler om behandling af person-

oplysninger, skal der være hjemmel til dette i

bemyndigelsesloven.


Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om behand-

ling af personoplysninger.

institution: naturerhvervstyrelsen kontor/initialer ...... · have adgang til at gå i hele...

Documents