August 2019

Instruks for kontrol med dyrkning af hamp Gældende for kontrol-året 2019

Version 2

1

Kolofon

Instruks for kontrol med dyrkning af hamp Juli 2019

Denne instruks er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019

Bidragsydere: Lægemiddelstyrelsen, Teknologisk Institut

Foto: Lise Fredslund Haahr, Landbrugsstyrelsen

© Miljø- og Fødevareministeriet

Landbrugsstyrelsen

Nyrupsgade 30

1780 København V

Tlf: 33958000

E-mail: mail@lbst.dk

www.lbst.dk

ISBN: 978-87-7120-064-5

Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører kontrollen. Derfor kan der være internt sprogbrug og

henvisninger til interne dataprogrammer, som personer uden for Landbrugsstyrelsen ikke har adgang til. Hvis der er bilag

knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den

kontrollerede har mulighed for at omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne

grund kan enkelte bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, der kun er tilgængelige for medarbejdere i

Landbrugsstyrelsen.

Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen.

Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidig med, at kontrollørerne modtager

ændringerne.

2

Indholdsfortegnelse

1. Nyt siden sidst ........................................................................................................................................... 3

2. Formål ........................................................................................................................................................ 3

3. Generelt om hamp .................................................................................................................................... 3

4. Om dyrkning af hamp og støttemuligheder .............................................................................................. 3

4.1 Formål med ordningen ...................................................................................................................... 3

4.2 Hvem er omfattet af ordningen? ....................................................................................................... 3

4.3 Vejledninger og støttemuligheder..................................................................................................... 3

5. Den fysiske kontrol .................................................................................................................................... 4

5.1 Kontroladresser ................................................................................................................................. 4

5.2 Varsling .............................................................................................................................................. 4

5.3 Koordinering med andre kontrolordninger ....................................................................................... 4

5.4 Tidsfrister ........................................................................................................................................... 4

5.5 Hvordan forbereder du kontrolbesøget? .......................................................................................... 4

5.6 Hvad skal medbringes ved kontrolbesøget? ..................................................................................... 4

5.7 Hvad skal du kontrollere? .................................................................................................................. 4

5.8 Prøvetagning ...................................................................................................................................... 5

5.9 Udfyldelse af prøvetagningsrapport .................................................................................................. 6

5.10 Emballering af prøver ........................................................................................................................ 6

............................................................................................................................................................... 6

5.11 Nummerering af prøver ..................................................................................................................... 6

5.12 Forsendelse af prøver ........................................................................................................................ 6

5.13 Analyseresultater ............................................................................................................................... 6

6. Efter kontrollen.......................................................................................................................................... 7

7. Svig ............................................................................................................................................................. 7

7.1 Mistanke om svig ............................................................................................................................... 7

7.2 Definitioner ........................................................................................................................................ 7

7.3 Fremgangsmåde ................................................................................................................................ 7

7.4 Henvendelser fra borgere om svig .................................................................................................... 8

Bilag 1. Illustration af to hampeplanter ............................................................................................................. 9

Bilag 2 Prøvetagningsrapport .......................................................................................................................... 10

Bilag 3 Retsgrundlag ........................................................................................................................................ 11

3

1. Nyt siden sidst - Særlig kontrol af sorten USO 31: I 2018 blev der i kontrollen af hamp konstateret for højt indhold af THC i sorten USO

31. Det betyder, at denne sort skal kontrolleres anderledes end de øvrige sorter i 2019. Dette i forhold til kontrolperiode

og prøvetagning, punkt 5.8.

- Kontrol af grundbetaling via satellitbaseret kontrol: Den almindelige kontrol af grundbetaling bliver i 2019 foretaget

af satellitter. Det har dog ingen praktisk betydning for kontrollen af arealerne med hamp.

- Ændring i denne udgave (version 2) Også ved kontrol af andre sorter end USO 31: Ved prøveudtagning skal det

sikres, at hver plante til analyse indeholder mindst én hun-blomst. Se punkt 5.8.

2. Formål Landbrugsstyrelsens kontrol med dyrkning af hamp har til formål at sikre, at der ikke udbetales EU-støtte til ulovlige

afgrøder. EU har fastsat regler for kontrol af hamp dyrket med grundbetaling.

3. Generelt om hamp Planten Cannabis sativa bruges i Danmark til produktion af industrihamp, der særligt anvendes til produktion af fibre, frø

eller som vildtafgrøde. Planten er enårig og tvebo. Ved tvebo forstås, at planterne enten har han- eller hunblomster.

Der findes tre underarter af Cannabis sativa, der hver især bruges til noget forskelligt. C. sativa spp. sativa benyttes til

industrihamp og især fiberproduktion, C. sativa spp. ruderalis findes vildt i naturen, mens C. sativa spp. indica, der har et

højt indhold af det euforiserende stof tetrahydrocannabinol (THC), især benyttes til rekreativt eller medicinsk brug.

Hamp og særligt hampens blomst indeholder cannabinoider, der, forenklet sagt, er plantens harpiks. Der findes mere end

100 forskellige cannabinoider, hvoraf et af dem er det euforiserende stof THC. Det er i Danmark kun lovligt at dyrke THC-

fattig industrihamp med et maximalt indhold af THC på 0,2%.

Derfor kan man kun opnå tilladelse til dyrkning af industrihamp til de sorter, som er omfattet af EU’s planteavlsliste

for hamp. Denne liste omfatter kun hampesorter, der har et lavere indhold af THC end 0,2%.

Desuden skal alle frø til dyrkning i Danmark være certificerede.

For at måtte dyrke industrihamp i Danmark, skal man ansøge om tilladelse (jf. BEK 557 af 31. maj 2011 om euforiserende

stoffer). Disse ansøgninger formidles af Landbrugsstyrelsen, der indhenter udtalelse fra Rigspolitiet, hvorefter

ansøgningerne overdrages til Lægemiddelstyrelsen, der træffer afgørelse.

Med gyldig dyrkningstilladelse er hamp støtteberettiget under grundbetalings-ordningen. Dog stadig under forudsætning

af, at indholdet af THC ikke overstiger 0,2%, og at der benyttes certificerede frø.

Fra 1. januar 2018 har det været muligt at opnå dyrkningstilladelse til medicinsk cannabis under forsøgsordningen, LOV

nr. 1668 af 26/12/2017. Dette er dog en anden ordning og kontrolleres ikke under denne ordning.

4. Om dyrkning af hamp og støttemuligheder

4.1 Formål med ordningen

Formålet med ordningen er at skabe mulighed for lovlig erhvervsmæssig dyrkning af industrihamp, der har et lavt indhold

af THC.

4.2 Hvem er omfattet af ordningen?

Alle hampedyrkere i Danmark, der har opnået dyrkningstilladelse, er omfattet af ordningen. Landbrugsstyrelsen har alene

lovhjemmel til at kontrollere producenter af hamp, hvor der er søgt om EU-støtte (grundbetaling) til arealer med hamp.

4.3 Vejledninger og støttemuligheder

Producenter af hamp skal have søgt om dyrkningstilladelse, før frøene kommer i jorden. Landbrugsstyrelsen formidler

ansøgninger om dyrkningstilladelse, mens Lægemiddelstyrelsen træffer afgørelse og udsteder dyrkningstilladelser.

Landbrugsstyrelsens kontrol har alene lovhjemmel til at kontrollere hampedyrkning, hvor der er søgt om EU-støtte

(grundbetaling) til arealer med hamp.

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside http://lbst.dk finder du:

4

Vejledning til ansøgning om tilladelse til at dyrke industrihamp

Ansøgningsskema til dyrkning af hamp

Vejledning om grundbetaling 2019

5. Den fysiske kontrol Kontrollen med overholdelse af ordningens bestemmelser udføres af Landbrugsstyrelsens Jordbrugskontrol på grundlag

af de bekendtgørelser og forordninger, der er nævnt i bilag 3, samt retningslinjerne i denne instruks.

5.1 Kontroladresser

Data og Analyse udvælger de producenter, der skal udtages til kontrol.

Ifølge KFO 809/2014, artikel 30 litra g, skal minimum 30% af de arealer, der dyrkes med hamp, kontrolleres.

5.2 Varsling

Som hovedregel skal kontrol-eftersynene aflægges uanmeldt.

Dog må der ske forvarsel af kontrol-eftersynet med den strengt nødvendige frist, og kontrol-eftersynet skal så indledes

senest 48 timer efter, at dette er anmeldt til ansøgeren eller en repræsentant for denne. Hvis kontrol-eftersynet er varslet,

skal kontrolløren anføre dato og tidspunkt for varslingen i kontrolrapporten.

5.3 Koordinering med andre kontrolordninger

Ved tilrettelæggelse af kontrollen skal kontrolløren undersøge, om avlerens bedrift er udtaget til kontrol i forbindelse med

andre EU-ordninger og/eller nationale ordninger. Hvis der er udtagelse af kontrol på flere ordninger, skal der så vidt det er

muligt, gennemføres kontrol af samtlige ordninger ved samme kontrol-eftersyn.

5.4 Tidsfrister

Kontrollen foretages som udgangspunkt mandag-onsdag i perioden 22. august – 9. september, se mere under punkt 5.8.

5.5 Hvordan forbereder du kontrolbesøget?

Inden besøget skal du undersøge, om der er en gyldig dyrkningstilladelse. Denne vil være journaliseret i WorkZone.

Ansøger har kun tilladelse til at dyrke hamp på netop det areal, der fremgår af dyrkningstilladelsen. Du skal altså

både kontrollere arealerne i forhold til FS og til dyrkningstilladelsen.

5.6 Hvad skal medbringes ved kontrolbesøget?

Sagsudskrifter og opmålingsudstyr

Prøvetagningsrapport, prøvetagningsnumre (de samme for foder- og gødningsprøver) og manilamærker

Kniv til afskæring af prøvemateriale og netposer (som også anvendes til kartofler)

Ansøgers dyrkningstilladelse.

5.7 Hvad skal du kontrollere?

Kontrollen håndteres digitalt i CAP, på samme vis som en almindelig arealkontrol. Kontrol af arealer med hamp er

grundlæggende en kontrol af støttebetingelserne for grundbetaling.

Generel instruks til arealkontrol i CAP findes her. Instruks til kontrol af grundbetaling findes her.

Der gælder dog særlige regler for arealer med hamp. For at arealer med hamp er støtteberettiget til grundbetaling, skal

de leve op til de generelle betingelser for grundbetaling og samtidig leve op til følgende regler:

1) Ansøger skal have en dyrkningstilladelse til netop det areal, der er hamp på.

2) Arealet med hamp skal være mere end 0,3 ha eller sammenhængende med andet hamp-areal.

3) Hampen må først høstes 10 dage efter blomstringens afslutning.

4) Hampen må højst have et indhold af THC på 0,2%.

5) Der skal anvendes certificerede frø (kontrolleres administrativt i sagsbehandlingen af udbetalingen).

Hvis du på en kontrol af hamp konstaterer, at der på hele arealet med hamp ikke foreligger en gyldig dyrkningstilladelse,

skal du underkende arealet med følgende observation:

5

Areal med hamp er ikke omfattet af dyrkningstilladelse (6.7.1)

Hvis du oplever, at et areal med hamp er større end det areal, der er dyrkningstilladelse til, skal du anvende observation

6.7.1 på den del af arealet, der ikke er omfattet af dyrkningstilladelsen. Du opretter samtidig følgende observation på hele

arealet:

Arealet med hamp er større end det areal, der er opnået dyrkningstilladelse til (6.7.4)

Hvis du oplever, at et areal med hamp ligger forskudt i forhold til det areal, der er dyrkningstilladelse til, skal du oprette

følgende observation på den del af arealet, der ikke er omfattet af dyrkningstilladelsen:

Areal med hamp er ikke omfattet af dyrkningstilladelse (6.7.1)

Hvis du derimod konstaterer, at arealet med hamp er mindre end arealet fra dyrkningstilladelsen, skal du på hele arealet

oprette følgende observation:

Arealet med hamp er mindre end det areal, der er opnået dyrkningstilladelse til (6.7.5)

Hvis du konstaterer, at marken er for lille til at opnå støtte (under 0,3 ha) og ikke er sammenhængende med andet hamp-

areal, skal du underkende arealet med følgende observation:

Areal mindre end 0,3 ha – hamp (6.7.2)

Hvis en mark med hamp er høstet, når du kommer derud, kan det være vanskeligt at afgøre, om hampen er blevet høstet

før 10 dage efter blomstringens afslutning. Hvis det er helt tydeligt, at hampen er høstet for tidligt, for eksempel fordi der

står noget hamp tilbage, som stadig er i blomst, skal du tage et billede der dokumenterer overtrædelsen og oprette følgende

observation:

Arealet med hamp er høstet før 10 dage efter blomstringens afslutning (6.7.6)

For at finde ud af, om indholdet af THC overstiger de tilladte 0,2%, skal du tage planteprøver til analyse.

5.8 Prøvetagning

Du må kun foretage prøvetagning mandag-onsdag, da prøverne skal nedtørres inden for 48 timer efter prøvetagning.

Du udtager én prøve pr. mark. Hvis planterne ser forskellige ud, f.eks. fordi der er to forskellige sorter, skal du dog tage 2

prøver, så de forskellige planter ikke blandes i én prøve. For hver prøve udfylder du en prøvetagnings-rapport, og her

angiver du de kontrollerede marker.

OBS: Hvis sorten på marken er angivet til USO 31, skal du tage den øverste tredjedel af 200 planter for hver mark – og

hver plante i prøveudtagningen skal indeholde mindst én hun-blomst. Illustration af han- og hun-planter findes i bilag 1.

Prøverne skal tages om dagen, inden for en periode på 10 dage, startende fra blomstringens slutning. Du skal gå

systematisk gennem marken, så du får en repræsentativ indsamling, følg nedenstående figur.

For alle andre sorter end USO 31 skal du fra hver mark udtage de øverste 30 cm fra i alt 50 planter, og hver plante i

prøveudtagningen skal indeholde mindst én hun-blomst. Illustration af han- og hun-planter findes i bilag 1. Prøverne skal

tages om dagen, fra 20 dage efter begyndelsen til 10 dage efter slutningen af blomstringen. Denne periode stemmer

overens med kontrolperioden angivet i punkt 5.4 i denne instruks.

For alle sorter gælder det, at planterne, som du udtager til analyse, skal udvælges repræsentativt for marken. Det gør du

ved at følge nedenstående figur. Selv om hampen står tæt, og planterne bliver ganske høje, og det kan være vanskeligt at

bevæge sig rundt i marken, er det vigtigt at få et repræsentativt udsnit af planterne til analyse.

Figur 1: Vandre-retning i hamp-marken ved udtagning af prøvemateriale.

BEMÆRK, at der er lidt forskellig afstand til kanterne af marken.

6

5.9 Udfyldelse af prøvetagningsrapport

Følgende rubrikker i prøvetagningsrapporten skal du udfylde for hver prøve:

Prøvenummer

Ansøgers navn og adresse – noteres under ”Prøvetagningssted”

Dato for prøvetagning

Kontrollørens initialer.

Prøvetagningsrapporten skal du kopiere, så der i alt er 3 eksemplarer.

5.10 Emballering af prøver

Ved emballering skal du passe på plantedelene, de må ikke presses sammen. Hver prøve deler du i to lige store

portioner, som du anbringer i hver sin åndbare pose. Netposer, der anvendes til kartofler, er velegnet til emballering. De

to portioner fra samme prøve skal have samme prøvetagningsnummer, se næste afsnit.

Du lægger en kopi af prøvetagningsrapporten i hver af de to poser med prøvemateriale, lukker poserne med snor og

nummererer prøverne, se nedenfor.

5.11 Nummerering af prøver

Prøverne nummererer du med labels rekvireret af afdelingskontoret. Disse labels er fortrykte med

prøvenummer og stregkoder. De fortrykte numre er gentaget over hinanden 6 gange i en rulle med

200 numre.

Nummeret indeholder årstal (brug nummerruller fra 2019), efterfulgt af et 6-cifret løbenummer.

Øverste nummer er yderligere udvidet med -02. Denne label er beregnet til den ene af de to poser,

og bliver hermed betragtet som en reserveprøve.

Hver pose med prøvemateriale forsyner du med et skilt (et manilamærke), hvor du klistrer

prøvenummeret på. De to poser fra samme mark forsyner du med det samme nummer – husk at

anvende prøvenummeret med -02 til den ene af poserne.

Overskydende gentagelser af prøvenummeret benytter du til prøvetagnings-rapport og eventuelle

bilag. Eventuelle resterende prøvenumre kasseres.

Vær opmærksom på, at ét prøvenummer kun må bruges til prøver fra én mark.

Den originale prøvetagningsrapport lægger du i en kuvert mærket ”Laboratoriet i Ringsted,

Søndervang 4, 4100 Ringsted” og kommer den i samme forsendelseskasse som prøverne.

Figur 2:

En kopi af prøvetagnings-rapporten journaliserer du på sagen i CAPTAS. Eksempel på

prøvetagnings-nummer.

5.12 Forsendelse af prøver

Alle poser emballeres i papkasser, så vidt muligt samme dag som prøvetagningen. For at undgå at prøverne falder

sammen, er det vigtigt, at prøverne ikke pakkes for tæt. Prøverne skal nedtørres inden for 48 timer, derfor må der kun

foretages prøvetagning mandag-onsdag. Du sender prøverne til Laboratoriet i Ringsted, Søndervang 4, 4100 Ringsted.

5.13 Analyseresultater

Når du har modtaget skemaet med resultater fra THC-analysen, skal du sende det til JORDBRUGSKONTROL@lfst.dk.

Hvis analyseresultaterne viser et indhold af THC på mere end 0,2%, bør du gøre særligt opmærksom på dette, når du

sender skemaet. Jordbrugskontrol tager kontakt til Lægemiddelstyrelsen og Rigspolitiet.

Hvis THC-indholdet er under 0,2%, er hampen i orden.

Hvis et analyseresultatet giver anledning til nærmere undersøgelser, modtager din afdeling nærmere besked fra

Jordbrugskontrol, Augustenborg.

I eksemplet herunder kan du se, hvordan en analyse-attest ser ud, og hvor du ser, hvad THC indholdet er målt til.

7

Figur 3: Eksempel på analyse-attest.

6. Efter kontrollen Du behandler sagen i CAPTAS på samme vis som en almindelig arealkontrol. Du afslutter sagen og sender brev, inden

du har analyse-resultaterne.

Prøvetagningsrapport(er) og eventuelle bilag skal du journalisere på kontrolsagen i WorkZone.

7. Svig

7.1 Mistanke om svig

I forbindelse med kontrolbesøg kan du støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt

støtte, som ansøger ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst

forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os.

Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Desuden

skal Landbrugsstyrelsen kunne dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmpe svindel med EU-midler.

Du må ikke oplyse ansøger om, at vi har en mistanke om svig.

7.2 Definitioner

Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at ansøger bevidst omgår

betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske

oplysninger om støtteberettigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til

støtte.

Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling.

Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan være ukorrekte erklæringer eller

dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end det, de

var bevilget til.

Mistanke om svig: En uregelmæssighed, som det er nødvendigt at følge op på for at undersøge, om der er tale om svig.

7.3 Fremgangsmåde

Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til

mistanken.

Efter kontrollen sender du en særskilt besked til Arealtilskud (arealtilskud@lbst.dk). Denne mail vedrørende mistanke om

svig skal ikke i høring, da vi på dette tidspunkt ikke skal oplyse ansøger om mistanken.

Det er fagkontoret (Arealtilskud), der sender mistanke om svig i høring, efter at mistanken om svig er vurderet og eventuelle

supplerende oplysninger er indhentet.

Der er vigtigt, at mistanken kan dokumenteres, da dette er grundlaget for at følge op på sagen. Du vil ofte se, at en

uregelmæssighed er til fordel for støtteansøger. Det er ikke i sig selv grund nok til at behandle sagen som mistanke om

svig. Der skal være konkrete tegn på, at "fejlen" er begået med vilje, ellers behandles sagen som en uregelmæssighed

(hvilket stadig ofte vil medføre reduktion eller bortfald af støtte).

8

Husk at beskrive baggrunden for din mistanke og gerne hvilke forhold, der skal undersøges, for at mistanken kan bekræftes

eller afkræftes.

7.4 Henvendelser fra borgere om svig

Under en kontrol kan det ske, at ansøger eller andre personer fortæller dig om svig med EU-midler, der ikke vedrører den

kontrol, som du udfører.

Du skal opfordre personen til at gå videre med sin mistanke. Det kan enten ske ved at henvise til Landbrugsstyrelsens

hjemmeside, www.lbst.dk, skrive en mail til svig@lbst.dk eller henvise vedkommende til at skrive til Landbrugsstyrelsen,

Nyropsgade 30, 1780 København V.

Hvis de oplysninger, du får fra borgeren, er så konkrete, at man kan identificere den støttemodtager og

støtteordning/udgift, der muligvis er begået svig i forbindelse med, skal du give besked til det fagkontor, der forvalter

ordningen. Se "Fremgangsmåde" ovenfor.

9

Bilag 1. Illustration af to hampeplanter

10

Bilag 2 Prøvetagningsrapport

Miljø- og Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Prøvetagningsrapport

Navn: Prøvetagningsrapport_mar_2007 Revisionsnr.: 001/Mar 2007 Revisionsdato: 14. marts 2007 Ikrafttrædelsesdato: 16. marts 2007

11

Bilag 3 Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer

Lovbekendtgørelse nr. 715 af 13/06/2016 om euforiserende stoffer

Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fælles regler for direkte betalinger til landbrugere

under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelsen af Rådets forordning

(EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning 73/2009.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de integrerede forvaltnings- og

kontrolsystem, forvaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og

om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning

(EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion

EU’s planteavlsliste.