Internationale læseundersøgelserInternationale læseundersøgelser – og PIRLS

1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011

Programme forProgramme forInternationalSt d tStudentAssessmentAssessment

PISA 2006PISA 2006

PISA 2006 resultatet

PISA 2006 Læsning

H N K

600

KoreaFinland

ongkong-Kina

Canada

New

ZealandIrland

Australien

LiechtensteinP

olen

Sverige

Nederlandene

BelgienEstland

Schweiz

JapanKinesisk Taipei

England

Tyskland

Danm

arkSlovenien

Macao-Kina

Østrig

FrankrigIslandN

orge

TjekkietU

ngarn

LetlandLuxem

bourg

Kroatien

Portugal

LitauenItalien

Slovakiet

Spanien

Græ

kenland

TyrkietC

hile

RuslandIsrael

ThailandU

ruguayM

exico

BulgarienS

erbien

JordanR

umæ

nien

IndonesienB

rasilien

MontenegroC

olombia

Tunisien

Argentina

Azerbaijan

Qatar

Kirgizistan

500

550

350

400

450

Scor

e

250

300

350

250

Læsescore og forventet uddannelsesniveau25-75 percentilafgrænsning

Kort el. mellemlang

Lang videregående

Erhvervsfaglig

Gymnasial

g

9-10 klasse

Erhvervsfaglig

300 350 400 450 500 550 600

PISA 2003

Sammenfatning PISA

• PISA er ikke blot resultater men også en måde at forholde sig til læseundervisning påforholde sig til læseundervisning på.

• Fordi PISA gentages kan man få en fornemmelse for udviklingstendenser. Læseresultatet i 2006 og 2003 er ikke signifikant forskellige fra år 2000ikke signifikant forskellige fra år 2000

• Der er stadigvæk for mange uden tilstrækkelige læsefærdighederDe danske piger klarer sig relativt ikke så godt som • De danske piger klarer sig relativt ikke så godt som pigerne andre steder

• Der er stor afsmitning fra hjemmets holdning til og d l f banvendelse af bøger

• Læsestandpunktet er med til at definere elevernes fremtidsplaner

Hvad er PIRLS?Hvad er PIRLS?

• En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde g p jklasse

• Iværksat af IEA• Iværksat af IEA• Undersøgelse med 5 års mellemrum

2001 – 2006 – 2011

Deltagere i verden i 2006Deltagere i verden i 2006

• 215.137 elever fra 4. eller 5. klasse• 7 629 skoler7.629 skoler• 184.990 forældre

Deltagere i Danmark 2006Deltagere i Danmark 2006

• 4001 elever på afslutningen af fjerde skoleår - fordelt på 145 skoler og 209 p gklasser

• 137 skoleledere• 137 skoleledere• 216 dansklærere• 3754 forældre

Hvad er læsekompetence?Hvad er læsekompetence?

“PIRLS definerer læsekompetence som færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller som værdsættes af den enkelte person.

Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med folk der læser i skolen, i fritiden og for deres egen fornøjelses skyld” (Mullis et al., 2006).

LæsetestenLæsetesten

• 5 skønlitterære tekster • 5 informerende tekster5 informerende tekster

• Ca. 12 spørgsmål til hver tekst– Halvdelen multiple choiceHalvdelen multiple choice– Halvdelen åbne spørgsmål

De fire forståelsesprocesserDe fire forståelsesprocesser

• at fokusere på og genfinde informationer og centrale ideer udtrykt direkte i teksteng y

• at drage enkle følgeslutninger ud fra det læstelæste

• at fortolke og integrere centrale ideer og informationer præsenteret i teksten

• at undersøge og vurdere indholdet• at undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer

30%

30%

30%

10%10%

PIRLS kompetenceniveauerPIRLS kompetenceniveauer

• Niveau 1 – Lavt niveau ≥400

• Niveau 2 – Mellemhøjt niveau ≥475

• Niveau 3 – Højt niveau ≥550

• Niveau 4 – Meget højt niveau ≥625• Niveau 4 – Meget højt niveau ≥625

Niveau 1 lavt niveau ≥ 400 pointNiveau 1 – lavt niveau ≥ 400 point

Skønlitterære tekster• Skønlitterære teksterEleven kan:

• genkende en detalje, der står udtrykt direkte i teksteng j y• finde frem til en specifik del af historien og drage en

følgeslutning, som teksten tydeligt leder hen imod

• Informerende teksterEleven kan:fi d i i f i d å d k di k• finde og gengive informationer, der står udtrykt direkte og er let tilgængelige, fx i begyndelsen af teksten eller i et klart afgrænset afsnitg

• begynde at drage enkle følgeslutninger, som teksten tydeligt leder hen imod

Niveau 4 meget højt niveau ≥ 625 pointNiveau 4 – meget højt niveau ≥ 625 point• Skønlitterære tekster

Ele en kanEleven kan:• samordne centrale ideer på tværs af teksten med henblik på

at give en fortolkning af en persons karaktertræk, intentioner f l l f ldt d d b t d f til t k tog følelser fuldt ud underbygget med reference til teksten

• fortolke sproglige virkemidler, som fx metaforer• begynde at undersøge og vurdere en fortællings strukturgy g g g

• Informerende teksterEleven kan:Eleven kan:

• identificere og fortolke komplekse informationer fra forskellige dele af teksten og fuldt ud underbygge disse med reference til tekstenteksten

• forstå funktionen af strukturerende elementer• samordne informationer på tværs af en tekst for at bestemme

kk føl f h dli l t d brækkefølgen af handlingselementer og underbygge egne synspunkter

Procentandel af elever på hvert kompetenceniveau i den samlede læsescore

100%

< Niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4

10,5 10,411,2 7,9

3,4 7,0

1,6

80%

42,0 42,7 40,638,4

25,8 20,434,0

40%

60%

35,2 34,2 33,338,9 43,0 44,5

35,020%

10,5 11,0 11,4 12,721,0

25,318,0

3,5

6,88 2

6,0

2,01,8 1,7

20%

0%

8,2

40%

erig

e

d 5.

kl

mar

k

e 5.

kl

d 4.

kl

4. k

l.

Gns

.

Sve

Isla

nd

Dan

m

Nor

ge

Isla

nd

Nor

ge 4

Int.

Forhold i elevernes hjem med positiv betydning for læsekompetencen

• De nordiske lande har den største procentdel af elever fra hjem med stærke uddannelsesmæssige ressourcer (fxuddannelsesmæssige ressourcer (fx bøger i hjemmet, forældres uddannelse)

• I Norden hører elevernes forældre til deI Norden hører elevernes forældre til de mest positivt indstillede over for læsning i verdenverden

Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse?

Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse?

• 25 % af de danske elever beherskede ifølge forældrene Ikke så godt eller Sletifølge forældrene Ikke så godt eller Slet ikke begyndende skriftsproglige forud-sætninger ved start i 1. kl.

• Gennemsnitligt betyder springet fra MegetGennemsnitligt betyder springet fra Meget godt til Slet ikke 65 points forskel på læsescorenlæsescoren

Elevers oplevelse af tryghed i skolen

• Jeg føler mig tryg når jeg er i skoleJeg føler mig tryg, når jeg er i skole

• Har der været tyverier, mobning og tilskadekomst for dig eller en fra klassen t s ade o st o d g e e e a asseinden for den sidste måned?

Læse for sjov uden for skolenLæse for sjov uden for skolen

Danske elever læser for sjov uden for skolen

N t h l d l f d d k l l f• Næsten halvdelen af de danske elever læser for sjov dagligtLidt fl i d d f t ll t d l• Lidt flere piger end drenge fortæller, at de læser for sjov hver dagI tli l d å S i• I samtlige lande på nær Spanien og Luxembourg læser pigerne også bedre end drengedrenge

• Vi kan ikke konkludere om meget fritidslæsning er årsag til god læsekompetence eller om deter årsag til god læsekompetence eller om det forholder sig omvendt!

El d i f l iElevers vurdering af egen læsning

Danske elever i fjerde kan vurdere egen læsekompetence

• Over halvdelen af de danske elever (60%) vurderer sig selv højt og scorer højtg j g j

• Elever, der vurderer sig selv højt, scorer gennemsnitligt 63 point over elever dergennemsnitligt 63 point over elever, der vurderer sig selv middel

• Elever, der vurderer sig selv højt, scorer gennemsnitligt 132 point over elever, dergennemsnitligt 132 point over elever, der vurderer sig selv lavt!

Lærerens vurdering af klassens læseniveau

Lærernes vurdering af klassens niveau i læsning

Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991

Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991

Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991

Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991

Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991

Læseudvikling siden 1991Læseudvikling siden 1991

KonklusionKonklusionD t l i ifik t f id 1991• Der er tale om en signifikant fremgang siden 1991 og 2000 – løftet med ca. et klassetrin

• Fremgangen er også sket på 3 klassetrinFremgangen er også sket på 3. klassetrin • Danske elever i 3. og 4. klasse er nu helt på højde med

deres nordiske brødre og søstreg• Ca. 11% har en læsekompetence på et meget højt

niveauC 1 % f l i d k 4 kl h k d• Ca. 15% af eleverne i danske 4. klasser har kun den mest nødvendige læsekompetence

• Ca 25% af 4 klasseeleverne læser på 3 klasseniveau• Ca. 25% af 4.klasseeleverne læser på 3. klasseniveau• Piger er stadigvæk bedre læsere end drenge

Så hvorfor ?Så hvorfor …?

• Internationale undersøgelser er de eneste der kan give os en ekstern reference.g

• De internationale undersøgelser arbejder med et udvidet læsebegrebmed et udvidet læsebegreb.

• Derfor kan de fortælle mere end de almindelige prøver om hvad elever på dette klassetrin kan.dette klassetrin kan.

• Derfor en STOR tak for hjælpen!