introduktion fytoterapi

Introduktion til fytoterapi Side 1

Introduktion til fytoterapi G 1.1Kompendium

Skolen for Medicinsk Urteterapi

(The Danish School of Phytotherapy)

© 1998 Skolen for Medicinsk Urteterapi

4. udgave

© 1998 Ken Lunn

Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælderbåde tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilningm.m.

Side 2 Introduktion til fytoterapi

Lidt om urtemedicinens historie

Historie

Samuel Thomsen (1769-1843) New Hampshire N. Amerika________________Samuel Thomsen praktiserede som urtelæge på den tid, hvor den ortodokse lægeverden benyttedesig af de mere radikale medicinske metoder og bl.a. anvendte åreladning og kviksølvs-præparatersom terapeutiske redskaber.

Thomsen var inspireret af såvel datidens medicinske teori, som af traditionel NordamerikanskIndiansk urtemedicin.

I 1809, blev Samuel Thomsen fængslet, dømt for mord, for at have 'fejlbehandlet' en patient. Hanblev heldigvis senere frikendt fra denne anklage.

I 1813 tog Thomsen patent på ‘System of Practice’, som var et fuldstændigt behandlingssystem,hvor der kun anvendtes planter i behandlingen. Dette patent gav ham mulighed for at underviseinteresserede i sine metoder, samt mulighed for at udvikle anvendelsen af urter som lægemidler.Dette system videreudvikledes i Amerika, og blev i 1850’erne kendt som ‘Physio-medicalisme’.

wDr. Albert Isaiah Coffin (1790-1866) __________________________________Dr. Coffin var en amerikansk læge, som på grund af en alvorligpersonlig sygdom blev omvendt til urtemedicinen, efter at væreblevet helbredt af en Seneca Indianer medicinkvinde. Coffinstuderede omhyggeligt Thomsens arbejde, og blev selv ekspertindenfor den botaniske lægekunst.

I 1837 flyttede Coffin til Europa, hvor han påbegyndte enrejse, med det formål at lære den europæiske materia medicaat kende af den lokale landbefolkning og de mange europæiskeurteskrifter.

Han begyndte snart at undervise i England og udarbejdedesom sin mentor et urtemedicinsk behandlingssystem, hvisstruktur var rettet mod uddannelsen af ‘interessegrupper’,som blev oprettet i mange engelske byer. Formålet med dissegrupper var at give arbejderklassen en mulighed for atbehandle egne sygdomme (eftersom lægerne på det tidspunkt efterhånden var blevet en dyr vare).Grupperne blomstrede i Englands nordlige industriområder. Dr. Coffin udgav regelmæssigt ettidsskrift for grupperne og producerede ligeledes en lille håndbog; ‘The Botanic Guide to Health’.

Dr. Coffins popularitet og uortodokse tilgang vandt ham ingen venner blandt hans medicinskekolleger. Hans uregistrerede behandlere praktiserede i England under ‘kvaksalver-loven’, en lov,som var blevet indført af Henry VII, tre hundrede år tidligere. Det varede imidlertid ikke længe, førman begyndte at føre retssager mod disse herbalister, idet det etablerede system fandt et hul i loven.På trods af alt, lykkedes det dog altid ‘Coffinismen’ at vinde slaget.

I 1854 fremlagdes et lovforslag for det britiske parlament med det formål at udrydde kvaksalverietved at gøre det ulovligt at praktisere medicin som uregistreret læge. Dette lovforslag blev imidlertid



væltet af massive protester fra de mange etablerede herbalister og foreninger, som Dr. Coffin havdeoplært.

wDr. Skelton (1806-1875)_____________________________________________Født i Devon og oplært hos en lokal herbalist, flyttede Dr. John Skelton i 1849 til Manchester iNordengland, for at lede Dr. Coffins etablerede 'Botanical Medicine Societies' for en periode på toår. Efter ansættelsens ophør var hans forhold til Dr. Coffin ikke mere, hvad man kunne kaldeelskværdigt. Begivenhederne, der fulgte efter, førte i 1851 i Leeds til etableringen af en konkurrerenderival til Dr. Coffins organisation. Denne nye organisation, som ledtes af Dr. Skelton, var underpåvirkning af eklekticismen, en modernisering af urtemedicinen, som Dr. Wooster Beach importeredetil England fra Amerika. Dette medførte et offentligt skænderi mellem Dr. Coffin og Dr. Skelton.

I årene efter denne skandale kom Dr. Coffins navn til at stå i skyggen af den progressive Dr.Skelton, som udvidede den medicinske urtemedicin til at omfatte datidens videnskabelige fremskridt.På trods af dette skift i 'lederskabet', bevarede Skelton stor respekt for den mand, som startedebevægelsen for genoplivningen af urtemedicinen i England.

Den Industrielle revolution under Dronning Victorias regeringstid, bragte penge med sig, ogarbejderklassen, som hidtil havde været afhængig af de herbalister, som var blevet oplært i Dr.Coffins og Dr. Skeltons regi, havde nu tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at anskaffe sig denstadigt længere liste af eksotisk patentmedicin, som viste sig på markedet. Botanisk medicin blevdog stadig praktiseret, og behandlerne lagde stilen om og dannede 'The National Association ofMedical Herbalists' (NAMH) i 1864. Denne organisation har til denne dag fortsat uddannelsen afherbalister samt kampen for disse behandleres rettigheder i Storbritannien.

I 1881 protesterede NAMH mod et lovforslag, som blev fremlagt for parlamentet med det formålat ulovliggøre herbalisterne. Lovforslaget blev væltet, og herbalisternes ret til at praktisere fortsatte.I 1914 fandt det etablerede system, dvs. de privat-praktiserende læger, imidlertid et hul i loven,hvilket gav dem mulighed for individuelt at sagsøge herbalister. De lagde ud med foreningenssekretær, Charles Burden. Starten på første verdenskrig forhindrede imidlertid, at flere blev sagsøgt,og foreningen åndede lettet op.

Uheldigvis viste det sig, at de hændelser, som fandt sted under anden verdenskrig, var knapt så letteat overvinde. I et parlament, tæt befolket med almindelige læger (omkring 60 ialt), gjorde 'ThePharmacy and Medicines Act' af 1941, praktiseringen af urtemedicin ulovlig fra den ene dag til denanden. Herbalisterne fortsatte imidlertid med at praktisere, og samtidig fortsatte det nu formeltomdøbte 'National Institute of Medical Herbalists' (NIMH) med at lægge pres på regeringen.

Det var først i 1964, i kølvandet på thalidomid tragedien, at det britiske Sundhedsministerie begyndteat udarbejde en ny lægemiddellovgivning, hvilket gav herbalisterne mulighed for at fremføre deressag.

wFred Fletcher Hyde & Frank Power __________________________________Disse to mænd viste sig at blive det middel, som skulle sikre urtemedicinens fremtid. Fred FletcherHyde var formand for NIMH og Frank Power direktør for 'Potter’s Herbal Products', en af Englandsstørste leverandører af urte-præparater. De to mænd dannede i 1964 en organisation ved navn 'TheBritish Herbal Medicine Association' (BHMA). Organisationen repræsenterede både de praktiserende



herbalister og handlens interesser. BHMA samarbejdede med regeringen om udformningen af dennye lovgivning. For at loven kunne imødekomme herbalisterne, var det imidlertid nødvendigt atproducere en standard opslagsbog. Dette blev til den nu kendte 'British Herbal Pharmacopoeia'(BHP).

Mens BHMA arbejdede hårdt med de nye monografier, blev de på shockerende vis ramt afkonsekvenserne af den lov, som de selv havde været med til at forberede. Uden varsel blev enversion af loven offentliggjort, som kontrollerede urte-medicinen i så høj grad, at det blev næstenumuligt at praktisere. BHMA tog kampen op igen. I 1978 var retten til at praktisere urtemedicinendelig sikret i England.

Gennem alt dette virvar, fortsatte NIMH med at uddanne behandlere, og i årene fra 1971 til 1977blev fuldtids-uddannelsen ‘The School of Herbal Medicine’ etableret i Tunbridge Wells, England,under ledelse af Hein Zeylstra, elev af Fred Fletcher Hyde.

Skolen ændrede i 1982 sit navn til 'The School of Herbal Medicine/Phyto-therapy'. I 1989 flyttedeskolen til Bucksteep Manor, hvor den til den dag idag stadig uddanner praktiserende herbalister.Mange af skolens elever kommer rejsende fra andre lande for at læse på skolen og drage fordel afden unikke status, som urtemedicinen har i England.

En videreudvikling i uddannelsen af herbalister i England blev tilføjet i 1993/94 i form af enuniversitetsuddannelse ved 'University of Middelsex'. Universitetsuddannelsen i urtemedicinorganiseres og varetages af NIMH.

KilderGriggs, Barbara. Green Pharmacy (1981). Robert Hale, London.

School of Herbal Medicine. Full time course curriculum.

w



Traditionelurtemedicin/alkymi

NordamerikanskeIndianere

Dr. SamuelThomsen

Dr. Albert IsaiahCoffin Dr. John Skelton

Hein Zeylstra

The School ofHerbal Medicine

Fred Fletcher Hyde

Frank Power

Lægevidenskaben

British HerbalMedicine

Association

BHP 1983BHP 1990

BHC

Michael McIntyrePia Birk LunnAndrew ChevallierDavid HoffmanKeith RobertsonKerry BoneKen LunnSimon MillsKeith StellingOg mange flere....

The National Institute ofMedical Herbalists

Praktiserende Herbalister

Skolen forMedicinskUrteterapi

MiddlesexUniversity

Course



De 10 hovedpunkter

1) NavnBinomialt navn på Latinw Genus (slægt),species (art)

2) BotanikMinimum information omfatter:w Botanisk familiew Morfologiw Habitat (voksested)w Geografisk udbredelsew Blomstringsperiodew Dyrkning

3) Anvendte delew Indsamlingstidpunktw Tilberedelsew Anvendte dele

Blomster Flores Flos.Frø Semen Sem.Støvdragere Stigmata Stigma.Frugt Fructus Fruc.Blade Folia Fol.De overjordiske dele HerbaRod Radix Rad.Bark Cortex Cort.

Materia medicas 10 hovedpunkter

Introduktion ________________________________________Når man skal udarbejde en systematisk materia medica, er det vigtigt at fastslå, hvilke informationeren monografi bør indeholde. Det følgende system blev udviklet af herbalisten Mr. H. Zeylstra ogdækker al den information om botaniske lægemidler, som terapeuter kunne have brug for.

Zeylstra understreger, at det i monografien er vigtigt, at afsnittet omhandlende plantens indikationerog terapeutiske anvendelse, ikke udgøres af en liste over symptomer og sygdomme. Som holistisketerapeuter er vi interesserede i at forstå plantens karakter, således at den terapeutiske anvendelsekommer til at bygge på en forståelse af planten i sin helhed og derfor ikke kommer til at fremståsom en huskeøvelse i planterelaterede sygdomslister. Denne mere helhedsprægede forståelse afplanterne danner basis for en langt større fleksibilitet samt for udvidede muligheder i den terapeutiskepraksis. Fytoterapien opnår herved sin status som lægekunst.

Som eksempel kan nævnes, at Filipendula ulmaria, Polygonum bistorta og Agrimonia eupatoriaalle er fordøjelsesrelaterede astringerende læge-urter. Alle tilhører de Rosenfamilien, og alle erindikerede i behandligen af diaré. For hver plante gælder det imidlertid, at deres unikke terapeutiskekarakter giver dem hver deres særlige anvendelsesmuligheder (læs evt. monografierne og prøv at fåen fornemmelse for disse lægeurters særegne karaktertræk).

Materia medicas 10 hovedpunkter

Rhizom Rhizom Rhiz.Stængler Stipides Stipes.Rodknolde Tuburae Tuber.Løg Bulba Bulb.Træ Lignum Ligm.Bær Baccae Bacca.

4) Genkendelsew Makroskopisk beskrivelsew Mikroskopisk beskrivelsew Kemiske tests

5) Indholdsstoffer

6) Egenskaber

7) Terapeutisk anvendelse(Ikke som en liste over sygdomme)

8) Farmakologi

9) Farmaciw Tilberedelse og dosologi

10) Folketradition

Kilder

w


NavnFilipendula ulmaria (L.) Maxim(Spiraea ulmaria L.)MjødurtMeadowsweet (eng.)

w

Botanisk familieRosaceae (Rosenfamilien)

w

BotanikF. ulmaria er en høj flerårig plante (50-150cm),som vokser i hele Europa, dele af Asien og somnaturaliseret plante i de østlige dele afNordamerika. Planten foretrækker et fugtigtmiljø, og er ofte at finde i moser, ved vandløbsamt på enge og i fugtige skove.

Planten har mellembrudt fjersnitdelte blade med2-5 par bladafsnit. Bladafsnittene er ægformedeog dobbelt savtakkede, med grøn glat oversideog oftest hvidfiltet underside. De større bladesidder skiftevis med småblade på bladstilken.Fodfligene (akselbladene) er brede oghjerteformede og særligt karakteristiske.

Blomsterstanden består af en halvskærm, samleti top, op til 15cm i diameter, som på afstand haret 'uldlignende' udseende. Blomsterne, som er5-10mm i diameter, er cremefarvede med enkarakteristisk sød duft. Blomsten har 5 kronbladeog 5 bægerblade med mange støvdragere.Planten blomstrer fra juni til september.

Roden har en kort lyserød jordstængel (rhizom),fra hvilken den kraftige oprette stængel rejsersig.

Der findes tre anerkendte underarter af planten.Disse er;

Subsp. ulmaria, vokser i hele artensgeografiske udstrækning

Subsp. picbaueri, Østeuropa, SydøstRusland

Subsp. denudata, Østeuropa

w

Filipendula ulmaria (L.) Maxim


Anvendte deleDe tørrede overjordiske dele, som indsamles, nårplanten blomstrer (Herba spiraeae).

Tidligere var også roden (Radix spiraeae recens)og blomsterne (Flores spiraeae) til rådighed ihandlen.

w

Makroskopisk beskrivelseHerba spiraea består af en samling stængler,blade og brudstykker af blomster.Stængelfragmenterne er cylinderformede ellerflade og op til 5mm i diameter, ofte spaltede pålangs. De har en bleg brungul farve med en fintfuret overflade.

Bladfragmenterne har en mørkegrøn overside ogen bleg underside. Drogen har et 'sammenfiltret'udseende på grund af de fine hår på bladenesunderside.

Blomsterfragmenter ses ofte, og de har et blegtgult udseende.

w



Indholdsstoffer• Polyfenol tanniner 10-15%

(hovedsageligt rugosin)• Flavonol glykosider

(hovedsageligt glykosider afquercetin)

• Fenol glykosider (spiraein ogglykosider af salicylaldehyd ogmetyl salicylat)

• Æterisk olie (hovedsageligtsalicyl-aldehyd)

w

Egenskaber• Astringerende• Mavestyrkende (stomachic)• Antacid (syredæmpende)• Antirheumatisk• Diuretisk• Mildt urinvejsantiseptisk• Smertestillende• Feberstillende/diaforetisk

(sveddrivende)

w

Terapeutisk anvendelseDenne plante har mange forskellige egenskaberog derfor mange indikationer. Plantensterapeutiske anvendelse kan imidlertidkategoriseres under tre af kroppens overordnedefysiologiske systemer, hvor planten har enhelbredende virkning; fordøjelses-kanalen,bevægelsesapparatet og urinvejene.

Fordøjelseskanalen

Som mange af de astringerende lægeplanter fraRosenfamilien, er F. ulmaria terapeutisk egnet ibehandlingen af forstyrrelser ifordøjelseskanalen. F. ulmaria skal først ogfremmest betragtes som et mildt astringerendemiddel, der kan anvendes i behandlingen af bådekroniske og akutte betændelsestilstande ifordøjelseskanalen.

Planten har en tonende virkning påfordøjelseslimhinden og er især velegnet ibehandlingen af diaré, hvor dens milde virkninggør den specifikt indikeret i behandlingen af børn.Sammen med plantens feberstillende virkning,

finder den tonende astringerende virkning i særliggrad anvendelse i behandlingen af infektiøs diaréi forbindelse med feber.

Den syredæmpende virkning, angiver endnu etområde, hvor F. ulmaria finder anvendelse somfordøjelsesmiddel. Som en del af behandlingenaf hyperaciditet (syreoverskud),refluksesophagitis og mavesår, kan plantenssyredæmpende virkning i kombination med densbetændelseshæmmende egenskaber være yderstgavnlig. Denne virkning synes i modstrid medde medicinske bivirkninger, som forbindes medlægemidler, der indeholder salicylsyre-forbindelser (se farmakologi-afsnittet).

Bevægelsesapparatet

F. ulmaria har traditionelt været anvendt ibehandlingen af problemer medbevægelsesapparatet. Den smerte-stillendevirkning synes at være den mest indlysende årsagtil at vælge planten som en del af behandlingenaf rheumatiske tilstande. Det behøver dog ikkevære den eneste. Franske phytoterapeuter harberettet om forbedringer i bindevævets 'tilstand'efter anvendelse af F. ulmaria.

Under alle omstændigheder kan F. ulmariaanvendes med gode resultater som en del afbehandlingen af smertefuld arthritis(osteoarthritis, arthritis rheumatoides ogurinsyregigt).

Urinvejene

F. ulmaria har traditionelt været anvendt ibehandlingen af cystitis (blære-betændelse) somet mildt antiseptisk og og diuretisk middel. Nogleeuropæiske urtetekster beskriver endvidereplanten som egnet i behandlingen af pyelitis(nyrebækkenbetændelse) og nephritis(nyrebetændelse). Plantens betændelses-hæmmende virkning kunne være forklaringen pådenne indikation.

Generelt

Planten kan betragtes som smerte-stillendemiddel, og er særligt anvendelig som en del afbehandlingen af smerter af 'nerveoprindelse',f.eks. ischias.

Som feberstillende middel kan F. ulmariaanvendes som en del af behandlingen affebertilstande og er særligt velegnet i



behandlingen af børn.

w

FarmakologiF. ulmarias farmakologi kan delvist forklares vedtilstedeværelsen af salicylsyreforbindelser(primært som salicylat glykosider). Det erimidlertid vigtigt at være opmærksom på, atmængden af disse forbindelser i en typiskphytoterapeutisk anvendt dosering af F. ulmariaikke udgør mere end 10% af salicylsyreindholdeti en enkelt dosis Asperin (Acetylsalicylsyre)(300mg). Vi må derfor antage, at de af plantensegenskaber, som delvist kan tilskrivestilstedeværelsen af salicylsyre-forbindelser, virkerpå en lidt anden måde på grund af synergismemellem plantens komplekse spektrum afindholdsstoffer. Denne synergistiske aktivitetkan endvidere forklare plantens tilsyneladendemodstridende indikation i behandlingen afhyperaciditet i mavesækken.

Salicylsyreforbindelsernes generellefarmakologi

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det,blandt alle de mange forskellige former formolekylære strukturer af salicylsyreforbindelser,som findes i naturen, er salicylsyredelen, som erden farmakologisk aktive del.

I F. ulmaria forekommer de fleste afsalicylsyreforbindelserne i form af glykosider,primært spiraein (glykosid af salicylaldehyd) ogmonotropitin, også kaldet gaultherin (glykosidaf metyl salicylat). For begges vedkommende ersukkerdelen, Primoverosyl, en disakkaridglukose-6-b-xylosid glycon.

Efter indtagelse hydroliseres glykosiderne i denøvre del af fordøjelseskanalen, hvorved deafgiver salicylat aglyconerne. Disse salicylateroptages hurtigt fra fordøjelseskanalen tilblodbanen.

Farmakologi fortsat

Når salicylaterne først befinder sig i kroppen,har de en række farmakologiske egenskaber.Først og fremmest har de;

En betændelseshæmmende virkning

Dette skyldes salicylaternes lokale virkning. Dereducerer kapillær-permeabiliteten og dermed

hævelsen. De reducerer endvidere afgivelsen afdestruktive enzymer fra lysosomerne og hæmmerprostaglandinsyntesen.

En smertestillende virkning

Denne egenskab skyldes to forskelligevirkemekanismer: Centralt, påvirker salicylaternesmerteperceptionen på hypotalamus niveau.Perifert, har de en virkning på de periferenerveender, muligvis i form af en hæmning af defor nervefølsomheden ansvarlige prosta-glandiner.

En feberstillende/sveddrivende virkning

Påvirkning af hypotalamus' temperaturkontrolmekanisme medfører periferkarudvidelse, resulterende i øget kropsafkølingog diaforese (perspiration).

F. ulmarias generelle farmakologi

Plantens farmakologiske astringerende virkningpå fordøjelseskanalen kan forklares vedtilstedeværelsen af polyfenol tanniner. Plantensanden fordøjelsesrelaterede indikation somsyredæmpende middel, kan imidlertid endnu ikkeforklares farmakologisk.

De smertestillende egenskaber spiller envæsentlig rolle for plantens indikation somantirheumatisk middel. Det er endvidereinteressant at bemærke, at salicylaterne kanpåvirke urinsyre-udskillelsen via nyrene, selvomden påkrævede mængde af salicylater dog ikkeer tilstede i en normal terapeutisk dosis af F.ulmaria.

Plantens urinvejsindikationer er svære at forklarefarmakologisk. En delvis forklaring kan måskehentes, hvis man undersøger de veje, ad hvilkesalicylaterne udskilles fra kroppen. Så godt somhele den indtagne mængde salicylater udskillesvia urinvejene. Omkring 10% af disse som friesalicylater. Man ved ligeledes, at salicylaterne kanpåvirke urinens kemi.

Man har ment, at flavonol glykosiderne spilleren vigtig rolle for plantens diuretiske aktivitet.

F. ulmarias antibakterielle virkning kan muligvisforklares ved plantens indhold afsalicylsyreforbindelser. Man ved således, atsalicylsyrer har en antibakteriel virkning. Detteskyldes, at salicylsyrene kan optræde sominaktive stedfortrædere for pantotensyre, der er



et co-enzym, som visse bakterier behøver forderes metabolisme.

w

FarmaciDen tørrede plante; 4-6g (evt. som infusion)T.D.S.

Tinktur 1:5, 25%; 1,25-5m1 T.D.S.(25-l00ml/ugentligt)

Som syredæmpende middel bør doseringen aftinkturen ikke overstige 30ml/ugentligt.

Ekstrakt (1:2), 25%; 0,5-2ml T.D.S.(10-40ml/ugentligt)

Ekstrakt (1:1); 0,25-lml T.D.S.(5-20ml/ugentligt)

w

Folketradition og historieSalicylaterne blev først opdaget i 1838 af enprofessor Rafaele Piria, som udvandt rensalicylsyre fra blomsterne af F. ulmaria ogbarken af Salix alba. I 1860 syntetiserede Kolbesalicylsyre og acetylsalicylsyre. Sidstnævnte blevkasseret af professoren, for siden at blivegenopdaget i 1899 af det farmaceutiske selskabBayer, som begyndte deres fænomenale succesmed at markedsføre produktet under navnetAspirin. Dette navn stammer fra F. ulmariastidligere botaniske navn, Spiraea ulmaria.

Navnet 'Meadowsweet' menes at stamme fraplantens navn i det 14. århundrede, 'Meadwort'(sammenlign det danske Mjødurt), idetblomsterne blev anvendt i fremstillingen af mjødi både Skandinavien og på de Britiske øer.

Artsnavnet 'ulmaria' skyldes, at F. ulmarias bladeligner Elmeblade (Ulmus).

w

KilderThe British Herbal Pharmacopoeia (1983). The British HerbalMedicinesAssociation.

The British Herbal Pharmacopoeia (1990). The British HerbalMedicine Association.

P. Bradley (Ed.) (1990). The British Herbal Compendium Vol I. TheBritish Herbal Medicine Association.

Craig, Charles R. & Stitzel, Robert, E. (1990, 3. udgave). ModernPharmacology. Little, Brown, Boston.


Grieve, Mrs. M. (1931). A Modern Herbal. Redaktør. H. Leyel.Penguin, England. (genoptryk)

Weiss, R. F. (1988). Herbal Medicine.AB Arcanum, Gothenburg.

Wren, R. C. (1956, 7. udgave). Potter’s New Cyclopaedia of BotanicalDrugs and Preparations. C. W. Daniel, Essex.

Hansen, K. (1985). Dansk feltflora. Gyldendal, København.

Rose, Francis (1981). The Wild Flower Key.Frederick Warne, London.

Zeylstra, H. (1988-92). Personlig kommunikation.

Noter


Indholdsstoffer§ Tanniner§ Æterisk olie§ Salicylsyrer§ Saponiner§ Phytosteroler

w

Egenskaber§ Astringerende§ LivmodertonicAlchemilla vulgaris L§ Hormonregulerende§ Mavestyrkende (stomachic)

w

Terapeutisk anvendelseA. vulgaris har en generelt tonende og styrkendevirkning på livmoderen og finder derforanvendelse i behandlingen af mangelivmoderrelaterede problemer, som f.eks.menorrhagia, dysmenorrhoea og andremenstruelle forstyrrelser.

Planten medtages således ofte i urterecepter tilbehandling af det kvindelige forplantningssystem.Planten menes endvidere at have hormon-regulerende egenskaber og er indiceret ibehandlingen af klimakteriet.

Alchemilla vulgaris L.


NavnAlchemilla vulgaris L.LøvefodLady‘s mantle (eng.)

w

Botanisk familieRosaceae (Rosenfamilien)

w

BotanikA. vulgaris er den samlede betegnelse for engruppe underarter, som er vanskelige at skelne.Planterne er hårdføre flerårige oprette ellerudspredte planter, som ofte er at finde på engeoveralt i Europa og på de Britiske øer.

Bladene er nyre-hjerteformede og 7, 9 eller 11lappede samt takkede, og de nederste blade kanblive op til 20cm i diameter. Blomsterstanden eren kvast med mange små gulgrønne blomster,som pryder planten fra juni til august. Deindividuelle blomster er 3-5mm i diameter, medfire bægerblade og ingen kronblade. Planten erapomiktisk, hvilket vil sige, at den sætter frø udenforudgående befrugtning.

w

Anvendte deleDe tørrede overjordiske dele (herba),somindsamles mellem maj og august.

w

Makroskopisk beskrivelseEn samling stængler, bladfragmenter og af og tilblomster. Det generelle udseende af produktet ihandlen er gulgrønt. Stænglerne er som regel 1-5cm lange og furede på langs. Blomsterneforekommer ofte på korte bladstilke ellersamlede som en kvast med blade. Lugten erubestemmelig, og smagen er en smulesammentrækkende.

w

Alchemilla vulgaris L



På grund af A. vulgaris’ astringerendeegenskaber har den traditionelt været brugt somudvortes middel i behandlingen af kontusioner(blå mærker), brokdannelser, blødninger oghudsygdomme, hvor der forekommer irritationaf huden. Som douche (udskylningsmiddel) kanA. vulgaris anvendes i behandlingen afleucorrhoea.

Tanninernes astringerende virkning påfordøjelseskanalen omtales ofte i de ældrelægeurteskrifter. Her menes planten at findeanvendelse i behandlingen afinfektionssygdomme i fordøjelseskanalen og somgenerel slimhindetonic.

w

FarmakologiPlantens astringerende egenskaber skyldesindholdet af tanniner. Den hormonregulerendevirkning er imidlertid vanskeligere atdokumentere, selvom den anerkendes af mangepraktiserende phytoterapeuter. Man har ment,at virkningen skyldes stimulering af ovarierne.

w

FarmaciDen tørrede plante; 2-4g (evt. som infusion)T.D.S.

Som douche; 30g til 1 liter vand som infusion.

Tinktur 1:5, 25%; 1,5-5m1 T.D.S.(25-l00ml/ugentligt)

Tinktur 1:2, 25%; 0.6-2ml T.D.S.(12-40ml/ugentligt)

Ekstrakt (1:1); 0.3-lml T.D.S.(6-20ml/ugentligt)

w

Folketradition og historieNavnet på denne plante stammer fra det arabiskeord ‘Alkemelych’ som betyder alkymi. Dettenavn blev tildelt planten, fordi man mente, at desmå perleagtige dråber af væske, som opstår ibladet, havde magiske kræfter. Dråberne dannesaf udskillelser fra bladranden, som løber ned ogsamler sig ved bladets basis.

I Sverige blev planten anbragt under hovedpuden

for at fremme en fredfyldt søvn.

Det engelske navn ‘Lady’s Mantle’ stammer fradet tyske navn ‘Frauen-mantle’, som først blevnedskrevet i 1532 af botaniker Jerome Bock(latiniseret ‘Tragus’). Jomfru Maria er den ‘Lady’eller ‘Frau’, som navnet henviser til.

w

KilderThe British Herbal Pharmacopoeia (1983). The British HerbalMedicine Association.

Grieve, Mrs. M. (1931). A Modern Herbal. Redaktør. H. Leyel.Penguin, England. (genoptryk)

Weiss, R. F. (1988). Herbal Medicine. AB Arcanum, Gothenburg.

Wren, R. C. (1956, 7. udgave). Potter’s New Cyclopaedia of BotanicalDrugs and Preparations. C. W. Daniel, Essex.

Hansen, K. (1985). Dansk feltflora. Gyldendal, København.

Zeylstra, H. (1988-92). Personlig kommunikation.

w

Noter


Urtemedicinske fagudtryk

Engelsk - dansk oversættelse af terapeutiske egenskaber

Alterative .................... Adaptogen. Styrker kroppens metaboliske processer (blodrensende)Anabolic...................... Anabolsk. Fremmer opbyggende processer, modsat katabolskAnalgesic..................... Smertestillende middel. Hæmmer følelsen af smerteAnhidrotic ................... Anhidrotikum. Hæmmer svedafsondringAnodyne...................... Smertestillende middel. Fjerner årsagen til smerteAntemetic .................... Antiemetikum. Hæmmer kvalme/opkastning (antibrækmiddel)Anthelmintic................OrmemiddelAntiallergic..................Antiallergisk middelAnticatharrhall .............Slimhæmmende middelAnticholinergic............ Antikolinergikum. Stof, som modvirker stimulation af kolinerge nerverAntidepressant ............ Antidepressiva. Middel, som modvirker depressionAntihaemorrhagic ........BlødningshæmmendeAntihepatotoxic ........... Antihepatotoksisk middelAntiinflammatory........ Inflammationshæmmende. Betændelseshæmmende middelAntilithic ..................... Middel, som forebygger/opløser sten (nyresten/galdesten)Antimicrobial............... Bakteriehæmmende/bakteriedræbende middelAntpruritic ................... Antipruriginosum. Kløestillende middelAntipyretic .................. Febernedsættende middelAntirheumatic.............. Antireumatisk middelAntispasmodic............. Antispasmodisk middel. Modvirker krampeAntiseptic ....................Disinficerende middelAntitussive.................. Hostehæmmende middelAntiviral ...................... Virushæmmende middelAperient ...................... Mildt afførende middelAphrodisiac .................ElskovsmiddelAromatic ..................... Duftende middel. Hyppigt anvendt om urter til fødøjelsessystemet, som

indeholder æteriske olier, dvs. Labiatae (urter fra Læbeblomstfamilien)Astringent.................... Astringerende middel. Sammentrækkende middel

Bactericidal ................. Bakteriedræbende middelBitter ........................... Bitterstimulerende middelBrochodilator .............. Bronkieudvidende middel

Catabolic ..................... Katabolsk: Fremmer nedbrydende processer, modsat anabolskCardiac depressant ......Middel, som hæmmer hjertets aktivitetCarminative.................Karminativ. Middel med afslappende virkning på mavetarmsystemets glatte

muskulatur.Cathartic (purgative) ... Purgans. Kraftigt afføringsstimulerende middelCell proliferant ............ Celleprolifererende middel. Fremmer celledannelsenCholagogue ................. Cholagogum. Galdestimulerende middelCholeretic .................... Cholereticum. Galdedrivende middelCirculatory stimulant ... Kredsløbsstimulerende middel (centralt/perifert)

Demulcent ................... Emolierende middel. Indvortes blødgørende/beskyttende middel



Deobstruent.................Middel, som fjerner obstruktionerDiaphoretic ................. Sveddrivende middelDiuretic ....................... Urin-/vanddrivende middel

Emmenagogue ............Middel, som fremkalder menstruationEmetic ......................... Emetikum. BrækmiddelEmolient...................... Emolierende middel. Udvortes blødgørende/beskyttende middelExpectorant ................. Ekspektorerende middel. Slimløsende middel

Febrifuge..................... Feberstillende middel

Galactagogue .............. Galaktagogum. Mælkedrivende middel

Hepatic ........................ Leverstimulerende middelHypnotic...................... Hypnagogum: SovemiddelHypertensive ............... Blodtrykshævende middelHypotensive ................ Blodtryksnedsættende middel

Laxative...................... Afføringsstimulerende middelLithotriptic ..................Middel, som opløser sten (nyresten/galdesten)

Nervine......................... Nervestyrkende middel: I vores samfund anvendt som en betegnelse formildt afslappende urter

Nutritive tonic ............. Nærende tonicum

Orexigenic................... Appetitstimulerende middel

Parasticide ................... Parasitdræbende middel)

Refrigerant .................. Afkølende middelRejuvenative................ Genopbyggende/foryngende middel/tonicum

Sedative....................... Beroligende middelSialogogue .................. Spytstimulerende middelSpasmolytic................. Krampeløsende middelStimulant..................... Stimulerende middelStomacic ..................... Mavestyrkende/stimulerende middelSudorific ...................... Diaphoretic

Thymoleptic................ Opløftende middelTonic ........................... Tonikum. Styrkende middel

Vermicidal................... Vermicidum. Ormedræbende middel

Latinske ord og forkortelser brugt i farmaciPlantedele

Cortex ......................... BarkFlores (Flos.) ............... BlomstFolia (Fol.) ..................Blade



Fructus (Fruct.) ........... FrugtHerba .......................... Hele den overjordiske plantedelLignum (Lign.) ............ TræRadix (Rad.) ................ RodRhizome (Rhiz.) .......... JordstængelSemen (Sem.) .............. FrøSuccus ......................... SaftStipites (Stipes.) .......... StilkTuber (Tub.) ................ Rodknold

Receptformuleringer og forkortelser

ad ......................................... tilsæt, ‘op til...’ (f.eks. ad aq. 100ml. - Tilsæt vand op til 100ml)ante....................................... førante cibum ............................ før måltidaqua (aq.) .............................vandauristillae (auristill.) ............. øredråberbis die (b.d.) ......................... to gange dagligtdecoctum (decoc.) ............... afkogdilutum (dil.) ........................fortyndingex aqua (ex aq.) .................... med vandgutta(e) (gtt.) ....................... dråber (f.eks. 15gtt. - femten dråber)infusum (inf.) ........................infusionintercibus (i.c.) .....................imellem måltidermane (M.) ............................ morgennocte (noct.) ......................... aften eller natoleum (ol.)............................oliepost cibum (p.c.) .................. efter måltidquarter in die (q.i.d.) ............ fire gange dagligtRx......................................... receptsemil die (s.d.) ...................... een gang dagligtsigura (sig.) .......................... skriverter die sementus (t.d.s.) ........ tre gange dagligt

Andre

Oleum................................... Fedt, olieAetheroleum......................... Æterisk olieResina................................... Harpiksstoffer

w


introduktion fytoterapi

Documents