introduktion til 2014-bekendtgørelsen › ... › informationsdag_21_sept_2016_rev.pdfden...

Introduktion til 2014-bekendtgørelsen Den 21.september 2016

Gitte Andersen og Annelise Arent

Informationsdag for praktikvejledere

Dagens programIntro til pædagoguddannelsen Rammen om uddannelsen i UCC • 2014-bekendtgørelsenRammen om praktikken • Praktikkens tilrettelæggelse i UCC, Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder • Praktikstedets opgaver og ansvarsområderPraktikkens mål og indhold • Kompetencemålenes fokusområder• Kompetencemål, videns- og færdighedsmål for de tre praktikperioder • Kompetencemål som styrings-og måleredskab – PraktikbeskrivelsenFROKOST2/3 samtalen Herunder den studerendes plan for praktikkenPrøven – Portfolio Praktikportalen Hvad mangler vi svar på?


Specialisering og toning

Mulige specialiseringer

• Dagtilbudspædagogik ( 0 – 5 år)

• Skole- og fritidspædagogik ( 6 – 18 år)

• Social- og specialpædagogik

Bachelorprojektet skal skrives i tilknytning til specialiseringsområdet

En musiktoning

En bevægelse- og natur toning

En pædagogisk udviklingstoning.


Rammen om praktikken

Praktikken i 2014-uddannelsen• Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 211 af 06/03/2014)

Praktikken i UCC

• Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, professionshøjskolen UCC

• Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen (2014-2015)

- samles og uddybes i

• Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014


Praktikken i bekendtgørelsen§ 8: Praktikkens tilrettelæggelse

§ 9: Praktikstedets opgaver og ansvarsområder

§ 10: Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder

§ 11: Praktik i udlandet

§ 17: Prøve

Praktikkens mål og indhold:

Bilag 1, område 3: 1. praktik

Bilag 2, område 3: 2. praktik – DagtilbudspædagogikBilag 3, område 3: 2. praktik – Skole- og fritidspædagogikBilag 4, område 3: 2. praktik – Social- og specialpædagogik

Bilag 2, område 4: 3. praktik – DagtilbudspædagogikBilag 3, område 4: 3. praktik – Skole- og fritidspædagogikBilag 4, område 4: 3. praktik – Social- og specialpædagogik

Bilag 6: 4. praktik - Bachelorprojektet


Campus Carlsberg

Pædagoguddannelsen København, Sydhavnen, Frøbel og Storkøbenhavn er flyttet sammen på Campus Carlsberg i Carlsberg Byen

Pædagoguddannelsen Nordsjælland - Forbliver på Campus i Hillerød

Ny organisering af praktikkoordinationen.


Fællesdelen

1. semester:1.-3. modul(3 x 10 ECTS)

Omsorg, læring og udvikling

Udfoldelse, udtryk og erkendelse

Køn, seksualitet, ligestilling og familieformer (nationalt modul)

2. semester:Praktik og 4.-5. modul(3 x 10 ECTS)

1. praktik med intern prøve

Pædagogisk teori og praksis

Intern prøve i kompetenceområde 1 ”Pædagogiske miljøer og aktiviteter”

Profession, velfærd og værdier

3. semester:6. modul(10 ECTS)

Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul)

Intern prøve i kompetenceområde 2 ”Profession og samfund”


Eksempler på indhold på 1. semester:Omsorg, læring og udvikling: Modulet handler om menneskers udvikling og læring i et livslangt perspektiv. De studerende arbejder med socialiseringsprocesser og forudsætninger for inkluderende fællesskaber i pædagogisk praksis, og modulet har fokus på forudsætninger for pædagogens muligheder for at understøtte det enkelte menneskes trivsel og læring.

Udtryk, udfoldelse og erkendelse: Modulet omfatter teoretiske og praktiske tilgange til, hvordan erkendelse, dannelse og udvikling kan skabes gennem leg og æstetiske udtryk. De studerende arbejder med menneskers udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst, og der lægges vægt på legende, kreative, kropslige og æstetiske erkendelsesformer som en vigtig del af pædagogens handlekompetence.

Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul)Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis.

Kompetencemål i alle moduler:Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.


Specialiseringsdelen

Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik

3. semester: 7. modul (10 ECTS)

Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring

3.-4. semester(30 ECTS) 2. praktik med intern prøve

4. semester: 8. modul(10 ECTS)

Valgfrit kompetenceområde 1. del

Valgfrit kompetenceområde1. del



Valgfrit kompetenceområde2. del



Ekstern prøve i valgfrit kompetenceområde


Profession og samarbejde(tværprofessionelt element)



Intern prøve i tværprofessionelt element

5.-6. semester(30. ECTS) 3. praktik med ekstern prøve


Syv valgfri kompetenceområder 2x6 uger:

• Kreative udtryksmåder

• Natur og udeliv

• Sundhedsfremme og bevægelse

• Medier og digital kultur

• Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri

• Social innovation og entreprenørskab

• Kulturmøde og interkulturalitet


Specialiseringsdelen (fortsat)


Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund


Forskningsmetodologi (nationalt modul)



Ekstern prøve i specialisering

7. semester:13. modul(15 + 5 ECTS)

Bachelorprojekt4. praktik



Ekstern prøve i bachelorprojekt


Praktikkens tilrettelæggelse

1. praktik

• 2. semester

• 01.02./medio august

• Knyttet til fællesdelen

• 32 dage + 3 studiedage

• 1 arbejdsdag = 6 timer

• Ulønnet – SU-

finansieret

• 10 ECTS-point

• Prøve

2. praktik

• Start i 3. semester

• 01.12./01.06.

• Knyttet til

specialiseringen

• 6 måneder inkl. 10

studiedage

• 32½ time om ugen

• Lønnet

• 30 ECTS-point

• Prøve

3. praktik

• Start i 5. semester

• 01.12./ 01.06.

• Knyttet til

specialiseringen

• 6 måneder inkl. 10

studiedage

• 32½ time om ugen

• Lønnet

• 30 ECTS-point

• Prøve

4. praktik

• 7. semester

• Knyttet til

specialiseringen og

bachelorprojektet

• 16 arbejdsdage à 6

timer

• Ulønnet – SU-

finansieret

• Del af bachelor-

projektet


Kronologi


Møde og udtalelse:Den studerende, praktikvejleder og

studiekonsulent drøfter praktikplanen ved et virtuelt møde.

Praktikplanen inkl. udtalelse uploades i portfolio og mailes til studiekonsulent

Før praktik:Den studerende: overvejelser over faglige og personlige forudsætninger i digital portfolio

Før praktik:Praktikstedet udarbejder praktikbeskrivelse

og uddannelsesplan

Praktikvejledning:Den studerende og praktikvejleder

samarbejder om at konkretisere målene i en praktikplan

Prøve:Praktikvejleder og studiekonsulent (og

censor) vurderer, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt

Praktikstedets opgaver og ansvarsområder

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal praktikstedet:

§ 9

• Udarbejde praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

• Vejlede den studerende i overensstemmelse med kompetencemål for perioden

• Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikperioden efter et møde med professionshøjskolen og den studerende

§§ 17 og 18

• Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden


Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal professionshøjskolen:

§ 10

• Forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål forud for hver praktikperiode

• Undervise og vejlede de studerende på studiedagene

• Inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen og praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning

§§ 17 og 18

• Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden


Summegruppe

Fortæl de andre hvad du særligt har hæftet dig ved?

Hvilken betydning har det i forhold til dine ideer om at være vejleder?

- Og hvad du ellers har lyst til at sige…


Praktikkens mål og indhold

Centralt fastlagt i bekendtgørelsen i form af:

Kompetencemål – på én gang styring og måleredskab i praktikken

• beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene (BEK nr. 211 af 06/03/2014, § 5, stk. 2).

• styrende og retningsgivende for, hvad den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioderne.

• angiver det, som den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden, hvor det ved en prøve bliver bedømt, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt (BEK nr. 211 af 06/03/2014, §§ 17 og 18).

• dækker ét eller to fokusområder

• Indeholder en række videns- og færdighedsmål


Kompetencemålenes fokusområder

1. praktik

• Fællesdelen:• Pædagogens praksis

2. praktik

• Dagtilbudspædagogik:• Relation og

kommunikation

• Skole- og fritidspædagogik:• Udviklings- og

læringsrum

• Social- og specialpædagogik:• Relation og

kommunikation

3. praktik

• Dagtilbudspædagogik:• Samarbejde og

udvikling

• Skole- og fritidspædagogik:• Samarbejde og

udvikling

• Social- og specialpædagogik:• Samarbejde og

udvikling

4. praktik

• Bachelorprojekt:

• Professionsrelevant problemstilling

• Indhente empiri


1. praktik - Fællesdelen: Pædagogens praksisBilag 1, område 3

Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver

anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde,

målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter

målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder,

evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og

såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.

anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.


2. praktik - Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikationBilag 2, område 3

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kandet 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation,

samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling,

skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet,

dialog og professionel kommunikation kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger

leg, legeteorier og legekulturer rammesætte børns leg

kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og

målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og

omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse.


2. praktik – Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrumBilag 3, område 3

Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom.


professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører,

ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse,

motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring

didaktik og metodik knyttet til læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis,

bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling,

tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv,

omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og

6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov.

tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder .


2. praktik – Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Bilag 4, område 3Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale,

kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner,

professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber,

konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd,

vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder,

bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og

tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og

hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv.

vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.


3. praktik – Dagtilbudspædagogik: Samarbejde og udviklingBilag 2, område 4

Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.


samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud,

identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet,

leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling,

udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø,

forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser,

inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser,

didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og

sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og

førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Informationsdag for praktikvejledere

3. praktik – Skole- og fritidspædagogik: Samarbejde og udviklingBilag 3, område 4

Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.


institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde,

agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området,

tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber,

analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper,

praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde,

indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis,

forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,



førstehjælp udføre grundlæggende førstehjælp


3. praktik – Social- og specialpædagogik: Samarbejde og udviklingBilag 4, område 4

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.


institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser,

agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer,

forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder , foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet,

tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde,

indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger,

opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,

redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde,

forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,



førstehjælp udføre grundlæggende førstehjælp


Kompetencemål som styrings- og måleredskab

• Selvom målene er delt op i forhold til de enkelte praktikperioder• Selvom målene er konkretiseret i forhold til de enkelte specialiseringer• Selvom målene er delt op i videns- og færdighedsmål

• Så skal de alligevel dække bredt:

Fællesdelen.• hele det pædagogiske felt

Dagtilbudspædagogik:• det lille nystartede barn på ni måneder i vuggestuen og det femårige barn børnehaven

Skole- og fritidspædagogik: • det seksårige barn i børnehaveklassen og den unge på 18 år i ungdomsklubben

Social- og specialpædagogik: • barnet med Aspergers Syndrom på behandlingshjemmet, den unge med stof- og kriminalitetsproblemer på

ungdomsinstitutionen og det voksne menneske med nedsat funktionsevne på aktivitetscentret


Kompetencemål som styrings- og måleredskabMålene må derfor konkretiseres eller ’oversættes’, så de matcher:

• Det konkrete praktiksted• Den konkrete studerende• Den konkrete praktikperiode

Målene må med andre ord:• Rekontekstualiseres• Personliggøres

Fordi:• Teori kan ikke oversættes direkte til praksis – viden aktiveres og skabes i relation til konkrete situationer

i tid og sted, den ejes af specifikke personer, og den relaterer sig til den lokale kontekst

• Handlekompetence er kontekstafhængig – bundet til både situation og person

• Den lærende må være subjekt i sin egen læreproces – ejerskab

• Målene må rette sig både mod praktikstedets praksis og udover denne – behov for/kræver vejledning


Eftermiddagens program

Det konkrete praktikforløb

• Kompetencemål som styrings- og måleredskab – Praktikbeskrivelsen• 2/3 samtalen – Herunder den studerendes plan for praktikken• Prøve – Portfolio• Praktikportalen• Hvad mangler vi svar på?


Kompetencemål

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål må konkretiseres i forhold til det enkelte praktiksted og den enkelte studerende.En proces i tre trin:

PraktikstedetPraktikbeskrivelse og uddannelsesplan

• Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder • Konkretisering af kompetencemål, videns- og færdighedsmål i forhold til rammer og muligheder• Gælder for alle studerende, der kommer i praktik på dette praktiksted

Den studerendePortfolio:

Foreløbige overvejelser med udgangspunkt i:• Praktikbeskrivelsen og uddannelsesplanen• Faglige og personlige forudsætninger og interesser

Fælles• Plan for praktikforløbet

• Et dynamisk redskab, som løbende udvikles og justeres.


Kronologi


Møde og udtalelse:Den studerende, praktikvejleder og

studiekonsulent drøfter praktikplanen ved et virtuelt møde.

Praktikplanen inkl. udtalelse uploades i portfolio og mailes til studiekonsulent

Før praktik:Den studerende: overvejelser over faglige og personlige forudsætninger i digital portfolio

Før praktik:Praktikstedet udarbejder praktikbeskrivelse

og uddannelsesplan

Praktikvejledning:Den studerende og praktikvejleder

samarbejder om at konkretisere målene i en praktikplan

Prøve:Praktikvejleder og studiekonsulent (og

censor) vurderer, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt

Praktikstedet: Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan §9

Består af tre hoveddele:

A. Beskrivelse af praktikstedet

B. Uddannelsesplan for 1. praktikperiode • Fællesdelen – hele området

C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode

• Dagtilbudspædagogik – 2. og 3. praktikperiode

• Skole- og fritidspædagogik – 2. og 3. praktikperiode

• Social- og specialpædagogik – 2. og 3. praktikperiode


Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

• Praktikbeskrivelsen: en beskrivelse af praktikstedet som pædagogisk tilbud• Formål• Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder

• Uddannelsesplanen: en beskrivelse af praktikstedet som uddannelsessted• beskrive praktikstedets praksis i relation til kompetencemålene• uddybe og konkretisere, hvordan de enkelte mål optræder i den daglige pædagogiske praksis• angive læringsmuligheder og rammerne for den studerendes læring• angive hvordan praktikstedet kan understøtte den studerendes læreproces i relation hertil• angive relevant litteratur• angive organisering af vejledning • angive hvordan den studerendes portfolio inddrages


Praktikbeskrivelsen som kommunikationsredskab:

1)Oplysning til studerende om pædagogik, pædagogisk praksis m.m.

2) afstemning af forventninger

3)Organisationskulturdokument:

- Hvem er vi?

- hvordan fremstiller vi os selv

- kan vi se os selv I det?

Et offentligt tilgængeligt dokument


Praktikbeskrivelse som en del af pædagogers og praktiksteders

Stiller særlige krav til formidling og sprog

Skrives af:

• Lederen i institutionen?

• Praktikvejlederen/ansvarlig for praktikuddannelsen?

• Et samlet personales udsagn efter p-weekend eller lignende?


Praktikbeskrivelse


Institutionens navn:

Adresse:

Tlf.:

E-mailadresse:

Hjemmesideadresse:

Åbningstider:Specialiseringsmuligheder på praktikstedet:

Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag:

Beskrivelse af brugergruppen:

Antal børn/unge/voksne:

Aldersgruppe:Arbejdsmetoder:Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål)

Fysiske rammer; ude og inde:Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet)Ansatte (Antal og faggrupper – pædagogisk faggruppe og andre faggrupper)

Dato for sidste revidering:

Uddannelsesplan 1. praktikUddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis

Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis – 1. praktikperiode.Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den studerende har viden om …….

Færdighedsmål: Den studerende kan ……..

Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?

praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver,

anvende viden om praktikstedets samfundsmæssigeopgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde,

målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter,



Uddannelsesplan 1. praktik – fortsatEvaluerings-, undersøgelses-og dokumentationsformer,

Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser,

såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssigebetydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.


Anbefalet litteratur: i 1. praktik

Praktikvejledning i 1. praktikperiode

Organisering af praktikvejledningHvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?Hvordan inddrages den studerendes portfolio?


Uddannelsesplan 1. praktik – ex fra fritidsklubmålsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter,


Selvom Puk har et væld af aktiviteter, er aktiviteterne ikke et mål i sig selv. Vi ser dem som en indgangsvinkel til at opnå og skabe kontakt til det enkelte barn. Samtidig giver det os mulighed for at bruge aktiviteterne som pædagogisk værktøj til fx at hjælpe de unge med at skabe gode relationer i fællesskabet.Den studerende følger og deltager i pædagogiske tilrettelagte aktiviteter både i skolen og i fritidsklubben. Herunder fx USU, projektuger, sport i gymnastiksalen, fodbold, hockey, mountainbike, fisketure, lazerdome, spil osv.

Anbefalet litteratur i 1. praktik:

• Anerkendende dialog• Det fælles tredje


Uddannelsesplan 1. praktik – ex fra fritidsklub

såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssigebetydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.


Folkeskolereformen indeholder en række krav om bevægelse i skolen. Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundheden hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Den studerende har mulighed for fokus på kostpolitik og krop og bevægelse bla i understøttende undervisning, den daglige eftermiddagsmad samt middagsmads-tilbuddet som børnene har mulighed for at tilmelde sig til man-tor i fritidsklubben.


Uddannelsesplan 2. praktik

C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiodeKompetenceområde: Relation og kommunikation – 2. praktikPædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv.

Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Vidensmål: Den studerende har videnom …….

Færdighedsmål: Den studerende kan ……..

Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?

Anbefalet litteratur i 2 praktik

Praktikvejledning i 2. praktikperiode

Organisering af praktikvejledningHvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?Hvordan inddrages den studerendes portfolio?


Uddannelsesplan 2. praktik, social- og specialpædagogik– ex fra botilbud for voksne med nedsat funktionsevne

Kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale

kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner,

Kommunikationen er tilpasset den enkelte borger og afspejler sig i praksis ved at der benyttes forskellige former for kommunikationsværktøjer(talemaskiner, visualisering, ipads, Apps og sociale medier).

Den studerende deltager i den almindelige hverdag, hvorrelationen er afhængig af den studerendes evne til at navigere mellem ovenstående kommunikationsformer. Desuden vil den studerende opleve at hverdagen er præget af den studerendes evne til at være på forkant, have fokus og være fuldt tilstede i relationen.

Anbefalet litteratur:

Almagt og afmagtPerspektiver på pædagogisk faglighed i botilbud for voksne med udviklingshæmning – en kvalikomboantologi.Søren Langager (red)Kvalikombo – en håndbog til pædagogisk kompetenceudvikling i botilbud (evt. afsæt i Hoffmann)


Justering af Praktikbeskrivelse – Uddannelsesplan

Det kan være svært, at sige om en uddannelsesplan er ”god” før den har stået sin prøve.

Prøven er, hvordan den fungerer som afsæt for en konkret studerendes konkrete plan for praktikken

Derfor er det en god idé at justere planen når den har været i anvendelse – det kan f.eks. være til en vejledning i slutning af praktikken, at I kan diskutere planens anvendelighed.

Var der noget den studerende savnede, noget der var uklart, var planen for fastlåst til at kunne rumme den studerendes egne læringsbehov eller ønsker etc.

OBS: det bliver en konkret studerendes udtryk for justering – diskuter udvikling med relevante kollegaer


Fra uddannelsesplan til plan for praktikkenPå forbesøget er det en god idé at tale om uddannelsesplanen – den studerende bør have læst den inden og kan derved stille spørgsmål til den.

Vejleder kan spørge ind til den studerendes ønsker, interesser og kompetencer

Arbejdet fortsætter på de første vejledningsdage.

Det er ikke nødvendigt at alle punkter er på plads fra starten – men inden 2/3 mødet skal der være en plan for hvordan den studerende vil arbejde med alle punkter – planen er dynamisk, det er muligt at ændre den under vejs.

Vejleder fra UCC. ser først den studerendes plan inden 2/3 mødet, hvor den studerende lægger den i sit præsentationsrum i portfolio


Praktikstedet og den studerende: Plan for praktikken

et dynamisk dokument

• justeres og tilpasses løbende det konkrete praktikforløb og den praksis, der er på praktikstedet

• Den studerendes deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde vil undervejs åbne for nye spørgsmål

• Praksis vil byde på nye opgaver og udfordringer

• Begge dele vil give anledning til nye konkretiseringer og præciseringer i den studerendes plan, som på den måde hele tiden vil afspejle og tilpasses det konkrete praktikforløb.

• Skal skrive den studerende ind i den pædagogiske praksis


Plan for den studerendes arbejdet med 2. praktiks kompetencemål - dagtilbud


Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål.Studerendes navn:

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

Kompetenceområde: Relation og kommunikation – 2. praktikPædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv

Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Praktikkens vidensmål:

Den studerende har viden om …….

Praktikkens færdighedsmål: Den studerende kan ……..

Hvad skal en studerende vide og gøre for at tilegne sig dette mål?

Konkretiseringer i relation til den studerende:

det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov,

tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation

samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling

skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet,

dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger,,

Plan for den studerendes arbejdet med 2. praktiks kompetencemål -dagtilbud

leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling,

udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø,

forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser,

inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser,


sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis

Organisering af praktikvejledningen

Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget:

Dato og navn.Praktikvejleder:

Den studerendes plan for arbejdet med 3.praktiks kompetencemål og udtalelsen mailes til henholdsvis studerende og underviser senest 1 uge efter afholdt møde.Den studerende uploader plan for arbejdet med 3. praktiks kompetencemål og udtalelsen i sin portfolio.


Møde og udtalelse – 2/3 dels samtalenSenest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. (studieplanen s.14)

Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (Uddannelsesbekendtgørelsen § 9, stk. 3)

Mødet: • varer 30 minutter og foregår via Skype, Lync eller telefonDagsorden til mødet:• Kort status på den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten i praktikken • Praktikvejleder og studerende præsenterer plan for den studerendes arbejde med opfyldelsen af

praktikkens kompetencemål • Alle parter kommenterer planen med henblik på eventuelle justeringer • Den studerende fremlægger portfolio-"nedslag", som dokumenterer den studerendes arbejde med

praktikkens kompetencemål• Evt.


Forberedelse af mødetPraktikvejleder og studerende drøfter på en vejledning inden mødet hvordan arbejdet med den studerendes plan for praktikken hidtil er forløbet.

- Arbejder den studerende målrettet med alle dele af planen?

- Er der områder der ikke er påbegyndt, i givet fald diskuteres hvornår det skal i gang

- Er de arbejdsmetoder der er valgt velegnede for den studerende –hvis ikke diskuteres hvilke andre metoder den kan anvendes


Møde og udtalelse

Udtalelsen:• Praktikstedet udarbejder efter mødet en skriftlig udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde

kompetencemålet:

• Plan for den resterende del af praktikperioden

• Udtalelse

• Skrives ind i den studerendes plan for praktikken

• mailes til studiekonsulenten i UCC senest en uge efter mødet

• den studerende uploader udtalelsen i sin portfolio

• Med henblik på at kunne opfylde kompetencemålet for praktikken


Portfolio


PraktikforberedelseIfølge uddannelsesbekendtgørelsen skal professionshøjskolen forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på ̊studiemetoder, og på̊ periodens kompetencemål (§ 10)

• Foreløbige overvejelser over egne:

• Erfaringer

• Forudsætninger

• Interesser

• Forventninger

• i forhold til periodens kompetencemål og videns- og færdighedsmål

• med udgangspunkt i praktikbeskrivelse og uddannelsesplan ( ligger på Praktik institutionens hjemmeside)

• Under vejledning fra undervisere

• individuelt og i samarbejde med medstuderende

• Overvejelserne indgår som en del af den studerendes arbejde med sin portfolio


Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab

Digital portfolio et krav i UCC gennem hele studiet

Portfolien har tre funktioner (jf. UCC’s studieordning)

• at understøtte studerendes systematiske refleksioner, overblik og koblinger af aktiviteter inden for et modul/praktik og gennem uddannelsen

• at hjælpe studerende individuelt med at synliggøre og dokumentere deres studieaktiviteter

• at danne minimumsgrundlag for modulgodkendelse

Portfolien har fire rum• Præsentationsrum (formidling og dokumentation)• Arbejdsrum (kommunikation med undervisere, vejledere og medstuderende om fx studieaktiviteter, litteratur,

praktikerfaringer og produkter)• Personligt rum (opbevaring og arbejde med noter, empiri, personlige og faglige refleksioner, udkast til analyser og

beskrivelser mv.) • Blog (diskussion og udveksling af meddelelser)


Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab

Portfolien har fem obligatoriske kategorier af studieaktiviteter (jf. UCC’s studieordning)

• Læsning af litteratur, som er centralt for det pågældende modul.

• Refleksioner over arbejdet med at udarbejde en modulopgave eller tilsvarende inden for rammerne af modulbeskrivelsen.

• Deltagelse i fælles aktiviteter i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen.

• Refleksion over sammenhænge mellem egen læring og praksis/profession.

• Præsentation af portfolio-uddrag for et hold eller en gruppe og inddragelse af holdet/gruppen i fælles refleksion over sammenhænge mellem det udvalgte uddrag og modulets læringsmål*

• i praktikken er det i relation til kompetencemålet og de tilhørende videns- og færdighedsmål


Portfolio som lærings- og dokumentationsredskabIgennem praktikperioden skal den studerende:• Arbejde systematisk med temaer og spørgsmål, som relaterer sig til praktikkens kompetencemål

• Reflektere ”over det konkrete praktiksted i relation til egne forudsætninger, indsatsområder og læreprocesser mhp at opnå praktikkens kompetencemål” (UCC’s studieplan s. 14).

Hertil anvendes den digitale portfolio:

Et pædagogisk redskab til at: • understøtte refleksion og læring individuelt og i fællesskab med andre

• dokumentere, evaluere og vurdere arbejdet med kompetencemål, videns- og færdighedsmål• gennem systematisk opsamling af erfaringer – situationsbeskrivelser

• Portfolien anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne

• Portfolien danner sammen med praktikbeskrivelse og uddannelsesplan grundlag for mødet mellem studerende, praktikvejleder og studiekonsulenten


Prøven:


https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwi5iLvwtKbKAhVkdXIKHdFQBcwQjRwIBw&url=https://pixabay.com/da/stick-folk-t%C3%A6ndstikm%C3%A6nd-bev%C3%A6gelse-37040/&psig=AFQjCNGmlekInYb5Yhhu68zU3fhEkxUq2w&ust=1452761525230023

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwi5iLvwtKbKAhVkdXIKHdFQBcwQjRwIBw&url=https://pixabay.com/da/stick-folk-t%C3%A6ndstikm%C3%A6nd-bev%C3%A6gelse-37040/&psig=AFQjCNGmlekInYb5Yhhu68zU3fhEkxUq2w&ust=1452761525230023

Prøve i praktikFormalia

Uddannelsesbekendtgørelsen § 17:

Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted pa ̊ praktikstedet eller professionshøjskolen.

Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen.

Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor.

Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med »Bestået/Ikke bestået«.

Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til »Ikke bestået« afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang.


Prøve i praktik

Uddannelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 2:• Kompetencemålet beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne

demonstrere ved afslutningen af praktikken.

• Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne:

• gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer

• fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis

• reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis (§ 18, stk. 2)

• Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling (§ 18, stk. 3)

Udgangspunkt i præsentationsportfolien


Roller og ansvar ved prøven:

Underviserens særlige rolle og ansvar:Prøvens formelle afvikling. Studiekonsulenten har ansvar for prøvens begyndelse, afslutning og afgivelse af bedømmelse

Begge parters – praktikvejleder og studiekonsulent - opgave og ansvar:• At understøtte og kvalificere den studerendes faglige og analytiske refleksioner over egen og

praktikstedets pædagogiske praksis • At vurdere i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt. Det vil sige, om den studerende:1. kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer2. kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger

gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund 3. handle i pædagogisk praksis4. kan reflektere over og vurdere situationer, som kræver selvstændige vurderinger og

alternative måder at handle på i praksis (BEK 211 af 06/03/14, § 18, stk. 2).


Vi skal vurdere udkommet – ikke om den studerende har læst eller gjort noget bestemt


Den studerende

Den studerendes

plan for praktikken

Den studerendes

plan for praktikken Den

studerendes plan for

praktikken

pædagogfaglighed

Oplægsholder

Præsentationsnoter

Det er ikke tilfældigt hvad der kommer ud af læringen i model 1 og det er heller ikke tilfældigt hvilken læring der er relevant i model 2

Prøve i 2. praktikPrøveform • Individuel mundtlig prøve med afsæt i den studerendes præsentationsportfolio

• udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål

Eksamensgrundlag: • Den studerendes præsentationsportfolio

• omfang svarende til 6 normalsider (max. 14.400 anslag inklusive mellemrum)samt dokumentationsmateriale (billeder/ lyd/ video) pa ̊ max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides

• Praktikvejlederens udtalelse fra mødet midtvejs i praktikken, skal desuden vedlægges som bilag.

Bedømmelsesgrundlag: • Den studerendes præsentationsportfolio + den mundtlige præstation ved prøven

Tidsramme• 30 min : 5 min. Formøde, 5 min. præsentation, 15 min. Diskussion, 5 min. Votering og tilbagemelding

Bedømmelse• Bestået/ikke-bestået • Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen.


Prøve i 3.praktik

Det særlige her er, at der medvirker en ekstern censor ved prøven.

Omfanget af præsentationsportfolio vil være 15 s


Præsentationsportfolio = prøvegrundlag

Her udvælger den studerende materiale fra hele sin portfolio

De enkelte elementer skal begrundes skriftligt, men der er ikke tale om en traditionel opgave

Vejleder må gerne se materialet / vide hvad der tages med og diskutere det med den studerende

Vejleder er ikke forpligtet på at ”rette” eller ”godkende” det valgte materiale


Fra vejleder til kontrollant

I løbet af praktikken guider og udfordrer vejlederen den studerende. Nogle gange opstår der en god relation mellem vejleder og studerende, nogle gange det modsatte.

I eksamenssituationen er det vigtigt at lægge denne relation til side.

Praktikvejlederen er i situationen uddannelsens officielle kontrollant –opgaven er at være med til at undersøge om den studerende har opnået det krævede kompetencemål – og kan redegøre for relevante aspekter af de krævede videns- og færdighedsmål


Rollen som eksaminatorUnderviser og vejleder er sidestillede eksaminatorer, underviser tager ansvar for at indlede eksaminationen, og som eksaminator er praktikvejleder med-ansvarlig for samtalen.

Spørg evt. den studerende til sidst om der er noget han/hun mangler at få sagt?

At sætte den studerende i centrum.Indtage en nysgerrig holdning, det vil sige være aktiv lyttende, udfordrende og ”ikke vidende”

Prøv ikke at få den studerende et bestemt sted hen

Prøv at få hende/ ham til at udfolde det han/hun fortæller fx: ”Når du siger det var sjovt, hvordan sjovt?”.

Giv tid til at spørgsmålene kan overvejes – pause i stilhed er okay.


At være ”ikke-vidende” er svært

Når man har fulgt den studerende gennem hele praktikken

Når man (forhåbentlig) har haft faglige diskussioner på vejledningstimerne, og har diskuteret den studerendes portfolioarbejder i løbet af praktikken

- Men det gælder om at give den studerende mulighed for at demonstrere sin viden og sit læringsudbytte


Brug ti minutter på at udveksle spørgsmål i forhold til prøven i praktikkerne.


Oplægsholder

Præsentationsnoter

Al begyndelse er svær

Formalia

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 1519 af 16/12/2013

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 211 af 06/03/2014

Følg linket https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/info-til-praktiksteder/materiale til:

• Studieordning for Pædagoguddannelsen UCC september 2014

• Studieplan for Fællesdelen rev. feb 2015

• UCC Praktikhåndbog - Pædagoguddannelsen 2014

• Ramme for mødet i praktikken - første praktik forår 2015

• Skabelon til praktikbeskrivelse med uddannelsesplan for UCC's praktiksteder

• Skabelon til den studerendes plan for første praktik


https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/info-til-praktiksteder/materiale

https://ucc.dk/files/ucc.dk/studieordning_paedagoguddannelsen_september_2014.pdf

https://ucc.dk/files/ucc.dk/studieplan_faellesdel_aendret_februar_15.pdf

https://ucc.dk/files/ucc.dk/ucc_praktikhaandbog_-_paedagoguddannelsen_2014_0.pdf

https://ucc.dk/files/ucc.dk/ramme_for_moedet_i_praktikken_-_foerste_praktik_foraar_2015.docx

https://ucc.dk/files/ucc.dk/praktikbeskrivelse_med_uddannelsesplan_for_uccs_praktiksteder_0.doc

https://ucc.dk/files/ucc.dk/skabelon_-_den_studerende_plan_for_foerste_praktik_0.docx

Om praktikportalen

• I har modtaget en infomationsmail, vedrørende praktikportalen• Eller vil modtage én, når I skal modtage studerende næste gang

• Praktikportalen omfatter kun studerende på 2014-uddannelsen

• Problemer med log-on skal rettes til [email protected]

• Oplysninger og vejledninger om praktikportalen findes på https//ucc.dk

https://ucc.dk/soeg?search_api_views_fulltext=praktikportalen


mailto:[email protected]

https://ucc.dk/soeg?search_api_views_fulltext=praktikportalen

Forhold der ønskes uddybet:


introduktion til 2014-bekendtgørelsen › ... › informationsdag_21_sept_2016_rev.pdfden...

Documents