Introduktion tillaboratoriesikkerhed

og god laboratoriepraksisog god laboratoriepraksisi et kemisk laboratorium

MCI, Sønderborg

Manuela Schiek, August 2009

Hvorfor?

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal de studerende væreinstrueret, således at de kan udføre eksperimentelt arbejde på enf li ikk ådforsvarlig og sikker måde.

Forudsætning forgadgang til laboratorieøvelseskurser.

Du må kun udføre de forsøg, der er givettilladelse til af dine læreretilladelse til af dine lærere.

Du må ikke arbejde uden opsyn.

Har jeg et ansvar?

Ja!Du skal passe på dig selv og dine medstudenter, p p g g ,medvirke til at holde laboratoriet i en god tilstand 

og passe på miljøet.g p p jEt laboratorium er ikke nogen legeplads.

Adfærdsregler. Adfærdsregler.

Kemikalier.

Farligt affald.

Sikkerhedsudstyr / ulykker. Sikkerhedsudstyr / ulykker.

Litteratur: Møller / Ottosen, Laboratoriersikkerhed, Erhversskolernes Forlag

Adfærdsregler.

Oplys omp y

• du har en sygdom, der kan påvirke din færden i laboratoriet.

• du er gravid eller ammer ‐ arbejdsforholdene skal være sådan at du kan arbejde uden særlig risiko.

Du må ikke arbejde i laboratoriet når du er påvirket af• alkohol• alkohol

• narkotika• tilsvarende lægemidler

Der anbefales at tegne din egen ulykkesforsikring.g g y g

Vær forberedt og planlæg dit arbejde.g p g j

• læs / brug:l jl d i‐ øvelsesvejledninger

‐ fareetiketter‐ leverandørbrugsanvisninger‐ arbejdspladsbrugsanvisninger‐ kemikaliedatabase

• informer dig om‐ sikkerhedsudstyr/‐indretninger

df d l‐ adfærdsregler‐ affaldshåndtering‐ beredskabsplaner‐ osv.

Hensigtsmæssigt påklædning:Hensigtsmæssigt påklædning:

• Langt hår bør bindes opLangt hår bør bindes op.

• Lange bukser og fast fodtøj; ingen flagrende ærmer eller jakker.

• Tøj lavet af syntetisk materiale kan give anledning til gnistdannelse.

Syntetisk materiale smelter ind i huden ved brand.

• Når du har en kittel på skal den være tillukket Når du forladerNår du har en kittel på, skal den være tillukket. Når du forlader laboratoriet, må du ikke har kitlen på.

Brug beskyttelsebrillerBrug beskyttelsebriller.

Du skal have dine beskyttelsebriller på, så længe du er i laboratoriet, fordi du kan aldrig vide hvad den, der står over for / 

ved siden af dig laver!Det gælder især, når du vasker op.g , p

Brug ansigtsskærm ved eksplosionsfare.g g p

Brug beskyttelsebrillerBrug beskyttelsebriller.

Har du almindelige briller på til hverdag, kan du i reglen nøjes med dem. Men for din egen sikkerheds skyld anbefales at du har beskyttelsebriller over på dine almindelige briller – der findes 

passende modeller.p

Jakker og tasker skal væk fra din arbejdspladsll h l t ikk i l b t i tog allerhelst ikke være i laboratoriet.

Medbring øvelsesvejledninger og notesblok,ikk b bikke en bærbare.

Du må ikke løbe eller gøre pludselige bevægelserDu må ikke løbe eller gøre pludselige bevægelser.

Du må ikke ryge, drikke eller spise i laboratoriet.Du må ikke ryge, drikke eller spise i laboratoriet.

Flasker med drikkevarer, madpakker og slik bliver i din taske. 

Fl k til d ikk k ff k åFlasker til drikkevarer, kaffekopper osv. må aldrig bruges til kemikalier / opløsningsmidler.

Glasudstyr må aldrig bruges til drikkevarer ll deller mad.

F k li f !Forvekslingsfare!

Du må aldrig smag på kemikaliereller sæt næsen direkte til kemikalier.

Mundpipettering er aldrig tilladt.

Anvend en sugebold eller gummihat.

Hæld om, men aldrig hæld tilbage.

• Pipetter aldrig med flergangs‐pipetter fra original beholder.

• Tør dråber af, der løber ned ad flasken, , ,og optør spild med det samme.

• Spatler må ikke opbevares i beholder. 

• Gør vægten og bordet rent med det samme.

Syre i vand – det går an.Syre i vand  det går an.

Koncentrerede syrer skal altid fortyndes ved at hældey ysyren ned i vandet, aldrig omvendt.Vandet, der rammer syren, kan koge så voldsomt, atsyren sprøjter ud af beholderen.

Mærkning*

Alt det, som du arbejder med, skal være mærket med

• hvad det erhvad det er• hvem det tilhører

Opstillinger skal også være forsynet med datum og formål.

* Klassificering og mærkning af kemiske stoffer behandles senere.

Brug punktudsugning eller stinkskab

ved arbejde med:• flygtige væskeryg g• toksiske stoffer

• irriterende stoffer• ætsende stofferætsende stoffer

Hold stinkskabets frontrude så langt nede som muligt og hold den lukket, når du ikke bruger 

stinkskabet.

AK‐øvelser forgår normalt ikke i stinkskabet‐ brug punktudsugning ved borde!

Glasudstyrk l d kå ll tjskal være uden skår, revner eller stjerner.

Varm aldrig på en lukket opstilling.

Undgå ujævn opvarmning – stødkogning.

Hold ikke med hænderne på en opstilling til opvarmning.p p g p g

Hold åbningen vækHold åbningen vækfra dig og dine medstudenter.

Åben ild dvs. gasbrænder må ikke brugesg gsamtidig med brandfarlige væsker.

Hold orden og ryd op efter dig.

Eksempel: Stinkskabsbrand i Odense, Juni 2006, ved nedbrydning af calciumhydrid efter korrekt opskrift.

Et stinkskab er en arbejdsplads, ikke en opbevaringsplads hold orden!opbevaringsplads – hold orden!

Hvis din arbejdsplads ser sådan ud, når du arbejder med brandfarlige stoffer, kommer du galt af sted.

Brug handskermed omtænke.Handsker giver tit en falsk tryghed – forkert brug af 

handsker er farlig!

Pas påhvad du rører med handsker!hvad du rører med handsker!

Handskefri hånd til apparatbetjening!

Skift forurenet handsker med det samme!

Er der kun risiko for spild, kan man i de fleste tilf ld dl d h d ktilfælde undlade handsker

og blot vaske hænder ved spild.

Vælg korrekt handskemateriale og pas på gennembrudstid.

Vask hænder inden du forlader laboratoriet og brug evt. håndcreme.

K t t l t h ld i dKoncentreret salpetersyre hældes ind i en latex‐handske.

Kemikalier.

Klassificering og mærkning af kemiske stoffer.

REACH:Registration E al ation A thorisation and restriction of ChemicalsRegistration, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals

Kemikalielovgivning1.juni2007

GHS: Globally Harmonized System of Classification and Labeling of Chemicalsindført fra FN

CLaP: Classification, Labeling and PackagingEU version af GHS

20.januar 2009

frist til henholdsvis 1.dec.2010 (nymærkning) og 1.dec.2012 (ommærkning)

Klassificering og mærkning af kemiske stoffer.

• Faresymboler / Farepiktogrammer.y / p g

• R og S sætninger / H og P sætninger.

• Leverandørbrugsanvisninger(sikkerhedsdatablade MSDS)(sikkerhedsdatablade, MSDS).

• Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB).

•Kemikaliedatabase (fx. KIROS, GESTIS, SikkerKemi).

De gamle faresymboler.

Meget giftig TxMiljøfarlig N

Giftig T

Brandnærende O

Yderst brandfarlig Fx

Brandnærende O

Eksplosiv EBrandfarlig F

Sundhedsskadelig Xn

Lokalirriterende Xi Ætsende CLokalirriterende Xi Ætsende C

De gamle R og S sætningerDe gamle R og S sætninger.

Risikosætninger (68 forskellige )Risikosætninger (68 forskellige )

Sikkerhedssætninger (54 forskellige)

kk k bi i f di isamt en række kombinationer af disse sætninger.

Risikosætningerne uddyber faresymbolets budskab og tilføjerRisikosætningerne uddyber faresymbolets budskab og tilføjerflere informationer.

Sikkerhedssætninger oplyse forsigtighedsregler med hensyn tilg p y g g g yfarlige stoffer.

De gamle fareetiketter.De gamle fareetiketter.

• Stoffets eller produktets handelsnavn eller betegnelse

• Navn(e) på farlige indholdsstoffer

• Producentens eller importørens navn, firmaadresseog telefonnummer (skal være en EU adresse)

• Farebetegnelser og faresymboler

• R‐sætninger

• S‐sætninger

• Produktregistreringsnummer (PR‐nr.) eller CAS‐nr.

Leverandørbrugsanvisning = Sikkerhedsdatablade.MSDS = Material Safety Data SheetMSDS = Material Safety Data Sheet.

1. Identifikation af stoffet/materialet og fremstiller, leverandør eller importør.2 Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer,3. Fareidentifikation.4. Førstehjælpsforanstaltninger.5 Brandbekæmpelse5. Brandbekæmpelse.6. Forholdsregler over for udslip ved uheld.7. Håndtering og opbevaring.8 Eksponeringskontrol/personlige værnemidler8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler.9. Fysisk‐kemiske egenskaber.10. Stabilitet og reaktivitet.11 Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber)11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber).12. Miljøoplysninger.13. Bortskaffelse,.14 T t l i14. Transportoplysninger.15. Oplysninger om regulering.16. Andre oplysninger.

Eksempel: Natriumhydroxid (NaOH)

R: 35

C (ætsende)

S: (1/2), 26, 37/39, 45

R35 Alvorlig ætsningsfare.

(S1 O b d lå )*(S1 Opbevares under lås.)*(S2 Opbevares utilgængeligt for børn.)*

S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og ‐briller/ ansigtsskærm under arbejdet.

S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.

*Kan udelades, hvis stoffet sælges til ikke private formål.

Eksempel: Tetrachlomethan (CCl4)

R: 23/24/25, 40, 48/23, 52/53, 59S: 23, 36/37, 45, 59, 61

T (giftig), N (miljøfarlig)

R35 Alvorlig ætsningsfare.R40Mulighed for kræftfremkaldende effektR40Mulighed for kræftfremkaldende effekt.

R48/23 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding.R52/53 Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i 

vandmiljøet.R59 F li f lR59 Farlig for ozonlaget.

(S1 Opbevares under lås. S2 Opbevares utilgængeligt for børn.)*S 23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. 

S 36/37 B li b jd j d b k l h d kS 36/37 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandsker.S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis 

etiketten, hvis det er muligt.S59 Indhent oplysninger om genvinding/genanvendelse hos fabrikanten/leverandøren.p y g g g/g / ø

S61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/sikkerhedsdatablad.

*Kan udelades, hvis stoffet sælges til industrielle formål.

KMR‐stoffer /CMR‐stoffer./

Carcinogenic  – Mutagen  – ReprotoxicKræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer.

tilstrækkelig dokumentation:”C”: R45 Kan fremkalde kræft.

R49 Kan fremkalde kræft ved indånding.”M”:  R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader.”R”: R60 Kan skade forplantningsevnen.

R61 Kan skade barnet under graviditeten.

anledning til betænkelighed:”C”: R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt.g”M”:  R68 Mulighed for varig skade på helbred.”R”: R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen.

R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten.

Substitution:Der må ikke anvendes farlige stoffer, hvis de kan 

erstattes med mindre farlige stoffer.

Eksempler:

Benzen kan ofte erstattes med methylbenzen.

Tetrachlormethan kan erstattes med f eks petroleumsetherTetrachlormethan kan erstattes med f.eks. petroleumsether eller dichlormethan.

De nye farepiktogrammer.Sundhed:

F i k k i k

akut giftig kræftfremkaldende, mutagenog reproduktionsskadelig

ætsendehud/øjne

sundhedsskadeliglokalirriterende

hudsensibiliserendeFysisk‐kemisk:

Miljø

yderst brandfarligmeget brandfarlig

brandnærendeeksplosiv trykbeholdermed gas

ætsendemetal

Miljø:brandfarlig

giftig for vandorganismer

Ny mærkning.

( ) ( )Signalord: Fare (Danger) eller Advarsel (Warning).

H og P sætninger.

H = Hazardous statement (Faresætning).Alle relevante skal med.

H200 F i k k i k f• H200 – Fysisk‐kemiske farer

• H300 – Sundhedsfarer

• H400 – Miljøfarer

P = Precutionary statement (Sikkerhedssætning).Højst 6.

• P100 – 199 Generelle fx opbevaring• P200 – 299 Sikkerhed• P300 – 399 Sikkerhed/respons

P400 499 O b i• P400 – 499 Opbevaring• P500 – 599 Bortskaffelse

Opbevaring af kemikalier.

(Brandfarlige) kemikalier opbevares i et (brandisoleret og) gennemventileret skab Dørene skal være lukketog) gennemventileret skab. Dørene skal være lukket.

Giftige stoffer opbevares altid under lås – Giftskab.g p

Brandfarlige og brandnærende stoffer må ikke 

opbevares tilsammen.

Køleskabe skal være eksplosionsbeskytteteksplosionsbeskyttet.

Farligt affald.

Hvad er farligt affald?

Farligt affald har typisk en eller flere af egenskaberne: • Brandfarligt • SundhedsskadeligtSundhedsskadeligt • Miljøfarligt • Giftigt • Ætsende

Eksempler på farligt affald kan være:• Spildolie • Syrer og baser • Opløsningsmidler • Maling‐, lak‐ og limrester S då t kfl k• Spraydåser og trykflasker 

• Batterier• Kanyler og skalpeller

I Danmark er alle virksomheder, der har affald med disse egenskaber, underlagt reglerne i Miljøministeriets "Bekendtgørelse om affald" nr. 1634 af 13. december 2006. 

Kommune Kemis Affaldsguide: Sorteringsvejledning

Flydende affald opsamlesFlydende affald opsamlesi plastdunke, mærkes tydeligt og sendes til Kommune Kemi.

Flydende kemikalie affald.

Organisk Affald: Opløsningsmidler, organiske stoffer.

Plastdunk mærket med ”organisk affald”. Plastdunk mærket med  organisk affald .

Stoffer må ikke være aktive eller eksplosive.Kan indeholde vand.

Uorganisk Affald:  ‐ Uorganiske Syrer  

plastdunk mærket med ”uorganisk affald, surt”‐ Uorganiske Baserg

plastdunk mærket med ”uorganisk affald, basisk”

Uorganisk affald må ikke indeholdeopløsningsmidler eller organiske stoffer ‐ eksplosionsfare.

Fast affald.

‐ Kemikalier:Opløses i vand eller passende opløsningsmidler og hældes ned i passende dunk. 

‐ Engangspipetter:Afdampes og anbringes i glas affald eller skraldespand (plast pipetter).

‐ Kanyler:Anbringes i gule kanylebokse.

‐ Revnet glas:Rengøres så vidt muligt og anbringes i glas affald.

‐ Tømme emballager:Skylles og/eller afdampes i stinkskab og anbringes bagefter i skraldespand eller 

glas affald Emballager der indeholder giftige stoffer samles separatglas affald. Emballager der indeholder giftige stoffer samles separat.

Kviksølv spild.Tx (meget giftig) N (miljøfarlig)

Samle spild op med fx skovl og papir og anbring i særskilt emballage. Brug en særskilt pipette til små kugler. 

V k å t k ik øl k l t d l iVær opmærksom på at kviksølv kugler nemt deles  i mindre kugler som fordeler sig overalt.

Lad kviksølv reager fx med zink – dannelse af amalgam. 

Spørg din lærer for hjælp.

Affaldssortering

KanyleboksKanyleboks

Affaldsdunke:OBS!

Affaldsdunke:Organisk Affald

Uorganisk Affald (surt)i k ff ld (b i k)

Kviksølv samles separatligesom batterier.

Uorganisk Affald (basisk) Flasker afdampesi stinkskabet.

Sikkerhedsudstyr. Ulykker.

• Øjenskylleflaske / ØjenbruserØjenskylleflaske / Øjenbruser• Nødbruser

• FørstehjælpskasseFørstehjælpskasse

• SlukningssandSlukningssand• Brandtæppe

• KulsyreslukkerKulsyreslukker

• BrandalarmeringBrandalarmering• Evakueringsplan

• FlugtvejeFlugtveje

Førstehjælpsudstyr

Nødbruser

ØjenskylleflaskeHåndvask

Førstehjælpskasse

Øjenbruser

Telefon

Kemikalieudslip – uden personskade.p p

Stands ulykken.

Opsamle spild.

Spørg din lærer, læs sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger.

Hyppigste skader ersnitsår, lette forbrændinger og lette ætsninger.

H d / Øj

Kemikalieuheld – med personskade.

Hud / Øjne:

• Skyl med vand,b øj k ll fl k øj b dh ødbbrug øjenskylleflaske, øjenbruser, vandhane, nødbruser.

• Fjern kontaktlinser (må ikke genanvendes).

• Tag forurenet tøj af. 

• Brug vand og sæbe ved opløsningsmidler.

• Søg læge /skadestue i tilfælde af sår, vabler, vedvarende hudirritation , ved hudgennemtrængelige stoffer (latenstid) eller ved 

påvirkning af større arealer.påvirkning af større arealer.Søg altid øjenlæge ved øjenætsninger.

Oplys om stoffer.

• Ætsninger /påvirkninger af giftige stoffer (fx flussyre) alarmer 1‐1‐2.

Kemikalieuheld – med personskadeKemikalieuheld  med personskade.

Indånding:

• Frisk luft.• Søg læge / skadestue – latenstid.

• Besvimelse: alarmer 1 1 2• Besvimelse: alarmer 1‐1‐2.

Kemikalieuheld – med personskade.

Indtagelse:• Skyl munden med vand.

I d t fl t tilf ld l d d t f k ld k t i• I det fleste tilfælde: lad være med at fremkalde opkastning.• Giv eventuel et glas vand.

• Ring til Giftlinjen: 82 12 12 12 (døgnet rundt).• Alarmer 1‐1‐2.

Opkastning af kemikalier efter indtagelse:Opkastning af kemikalier efter indtagelse:

‐ ætsende stoffer: ætsning af spiserøret

l i idl‐ opløsningsmidler:aspirationspneumoni (”benzinpneumoni”) = akut livsfare

giftige stoffer (dog ikke ætsende eller flygtige):‐ giftige stoffer (dog ikke ætsende eller flygtige):opkastning anbefales

Snitsår.

Fjern glasskår, skyl med vand ved kontamination med kemikalier.Der findes en pincet og plaster i førstehjælpskasse.

I tilfælde af stærke blødninger tryk rene papirklude på såret og søg lægen /skadestue.søg lægen /skadestue. 

Ved alvorlige blødninger alarmer 1‐1‐2.

Brug rene nye handsker når du hjælper andre (smittefare)Brug rene, nye handsker, når du hjælper andre (smittefare).

F b diForbrændinger.

Sk l d f d f t dkøl d t f b dt t dSkyl med masser af vand for at nedkøle det forbrændte sted,brug vandhane eller eventuel nødbruser.

Fjern eventuel tøj men aldrig fastbrændt tøj.

Forbrændinger i ansigt, skridt eller større end en håndflade kræverForbrændinger i ansigt, skridt eller større end en håndflade kræver lægebehandling.

Al 1 1 2 i tilf ld f l li f b diAlarmer 1‐1‐2 i tilfælde af alvorlige forbrændinger.

LaboratoriebrandeBrande i faste, glødedannende stoffer, fx træ, tekstiler.Brande i faste, glødedannende stoffer, fx træ, tekstiler.Slukkes med vand, brandtæppe, kulsyreslukker.*

Brande i væsker eller smeltende stoffer fx benzin plastBrande i væsker eller smeltende stoffer, fx benzin, plast.Slukkes med sand, brandtæppe (eller ”låg”), kulsyreslukker.*

Brande i gasserBrande i gasser.Sluk for gassen (brug nødstop), kulsyreslukker.*

Brande i metallerBrande i metaller.Slukkes med sand, brandtæppe (eller ”låg”); aldrig vand eller kulsyre.*

( )Brande i fedter (i køkkenet).Slukkes med brandtæppe (eller ”låg”), sand, begrænset kulsyre.*

B d i l kt i k i t ll ti

* Anbefalinger med hensyn til, hvad vi har til rådighed!

Brande i elektriske installationer.Sluk for strømmen. Pas på med vand. Slukkes med kulsyreslukker.*

Brandforebyggelse og passiv brandbekæmpelse.

Laboratorieindretning: branddøre, ventilation, brandisolerendeskabe, brandsikre borde osv.skabe, brandsikre borde osv.

Undgå brug af åben ild (gasbrænder) og gnistdannendeelektriske apparater sammen med brandfarlige stofferelektriske apparater sammen med brandfarlige stoffer.

Arbejde med små mængder og hold orden – kun detnødvendigste skal være på arbejdspladsen. Sæt brandfarligestoffer på plads i ventileret skab med det samme.

Pas på inkompatible stoffer og vær klar over hvordan stofferreagerer med hinanden.

Personbrande:Slukkes med brandtæppe og vand.

Alarmer 1‐1‐2Alarmer 1‐1‐2.

Pulverslukker bruges ikke,fordi pulveret ødelægger måleudstyr og computer.

Pas på med kulsyreslukker:Pas på med kulsyreslukker:

• Kulsyren står under stort tryk – man kan nemt blæse brændendeting væk og fordele branden eller får flammerne på sig selv.

• Kulsyren kommer ud med ‐78˚C, derfor skal man ikke bruge kulsyretil personbrande – kulsyren kan give forfrysninger.

• I lukkede rum er der fare for kvælning.

I tilfælde af alvorlige brande …I tilfælde af alvorlige brande …

red dig selv og dine medstudenter red dig selv og dine medstudenterog søg nærmeste udgang (evakueringsplan)

brug ikke elevatorbrug ikke elevator alarmer 1‐1‐2 (brug intern alarmering)

Røgdetektorer alarmerer brandvæsen, giver intern alarmering og starter sprinklerealarmering og starter sprinklere.

Brandbekæmpelse

Intern Alarmering

Brandslange

Flugtvejg j

Brande i  væsker …… lad være med vand:

http://userpage chemie fuhttp://userpage.chemie.fu-berlin.de/~tlehmann/unterweisung/wasser.html

Brande i  væsker …… lad være med vand – men dog ikke altid?g

http://userpage chemie fuhttp://userpage.chemie.fu-berlin.de/~tlehmann/unterweisung/wasseraerosol.html

Sprinklereffekt.

Brande i  væsker …… lad være med vand – altid i tilfælde af fedt:

http://userpage chemie fuhttp://userpage.chemie.fu-berlin.de/~tlehmann/unterweisung/fettexplosion.html

Fedteksplosion.

Brande i  væsker og fedt …… brug et ”låg” eller brandtæppe:g g pp

http://userpage chemie fuhttp://userpage.chemie.fu-berlin.de/~tlehmann/unterweisung/brandrueckschlag.html

Pas på backdraft.

Brande i  metaller …… lad altid være med vand og kulsyreildslukker:g y

http://userpage chemie fuhttp://userpage.chemie.fu-berlin.de/~tlehmann/unterweisung/co2loescher.html

Brug  sand eller eventuel et ”låg” eller brandtæppe.

Ekskurs: Alkalimetaller og vand.Lithium: Natrium:

http://www.youtube.com/watch?http://www.youtube.com/watch? yv=uqDWbknpiVk

yv=oxhW7TtXIAM

Kalium: Rubidium + Cæsium:

htt // t b / t h?htt // t b / t h? http://www.youtube.com/watch?v=sNdijknRxfU

http://www.youtube.com/watch?v=OFG4Yr7lQzw

www.youtube.com

Var det nu det hele med sikkerhedog god laboratoriepraksis?g g p

Slet ikke!Bortset fra kemikalier er der masser af andre risici

– det kommer an på laboratoriet.

i i d t ålihøjspænding ioniserende strålinghøjspænding

biologisk risikolaser biologisk risikolaser

Usikker? Så spørg!

Knowledge to go:Knowledge to go:

Kemi er kun farligt i hænderne på ignoranter.

Vær forberedt og reflekter din adfærd.