introduktion til rehabilitering rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan? amu-epos
DESCRIPTION
Introduktion til rehabilitering Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan? AMU-EPOS 16. August 2012. Hans Lund & Jan Sau Johansen Syddansk Universitet Marselisborgcentret. "Rehabilitering er i dag en øget udfordring for sundheds- og socialvæsenet og de fagfolk, som er ansat der." - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Introduktion til rehabilitering
Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan?
AMU-EPOS16. August 2012
Hans Lund & Jan Sau JohansenSyddansk UniversitetMarselisborgcentret
"Rehabilitering er i dag en øget udfordring for
sundheds- og socialvæsenet og de fagfolk, som er ansat
der."
God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats - Et idékatalog
KL, Danske Regioner og Indenrigs- og sundhedsministeriet 2011
Rehabiliteringsbegrebets historie
"The Great War"
Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand også i forhold til personlig og individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration
Hans Lund4
Ludwig Guttmann at Stoke Mandeville
• Rehab af paraplegikere• Paralympics• Rehabilitering ved hjælp
af sport
• Paraplegikere i 1940’erne: typisk overlevelse efter ulykken: 2 år. I dag næsten som befolkningen i øvrigt: rehabilitering!!
Bio-medicinskindfaldsvinkel
Hans Lund5
Stoke Mandeville Hospital – L Guttmann
Den sociale model
1970’erne:oBorgerrettighedsbevægelser, The Civil Rights MovementsoConsumerism: Disabled's ret til at være forbrugere på lige fod med andre, selv bestemme over uddannelse, services og produktvalgoDe-medicalisation: fri for "sygeliggørelse" – de ville selv bestemme vilkår, løn osv for deres assistenteroDe-institutionalizationoCentre for Independent Living”Det er omgivelserne og holdningerne der gør os funktionsnedsatte”
Juni 20096
ICF – den bio-psyko-sociale-model
Juni 20097
Kroppens funktioner og anatomi (KFA)
Aktiviteter
Omgivelses faktorer
Deltagelse
Helbredstilstand eller sygdom
Personlige faktorer
Behandling vs. Rehabilitering
BEHANDLING
Fokus på individet
Fokus på diagnose (ICD)
Mål er helbredelse, overlevelse
REHABILITERING
Fokus på person & omgivelser
Fokus på funktionsevne (ICF)
Mål er selvstændighed, meningsfuldhed og ligeværdighed
Juni 20098
Hverdagsrehabilitering er derfor …
… at flytte fokus fra individet tilindividet i sin hverdag.
Juni 20099
Den danske hvidbog:
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”
Den danske hvidbog:
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”
Ingen international konsensus om en definition af rehabilitering!
Meyer, 2011
Ud fra ”Hvidbogens” definition af rehabilitering:REHABILITERING forskellig fra behandling/genoptræning når det gælder målet med indsatsen:
oBehandling har helbredelse som ultimativt måloRehabilitering har som ultimativt mål et selvstændigt, meningsfuldt og ligeværdigt liv.
Disse to forskellige foki er afgørende, for det gør hele forskellen for borgerens engagement/deltagelse, for karakteren og målet af de professionelles indsats, den måde vi organiserer os, hvor BEH hhv REHAB foregår, hvordan det skal betales osv
Sundheds-området
Social-området
Uddannelses-området
Arbejds-området
Sund-heds-frem-me
Sund-heds-frem-me
Primær & sekun-dær forebyg-
gelse
Primær & sekun-dær forebyg-
gelse
Behand-ling
Behand-ling
Genop-
træning
Genop-
træning
Reha-bilite-ring
Reha-bilite-ring
Tertiær
fore-byggel-se
Tertiær
fore-byggel-se
Rehabiliteringsområder
I Tyskland skelner man mellem:
•Medicinsk rehabilitering:Tværprofessionel sundhedsfaglig indsats mhp at reducere konsekvenserne af sygdom
•Arbejdsrelateret rehabilitering:Støtte til at overkomme sundhedsrelaterede barrierer for deltagelse i arbejdslivet
•Social rehabilitering:Støtte til deltagelse i samfundslivet
Bundesarbeitsgemeinschaft für Rehabilitation (BAR)
Juni 200913
Dilemmaer og udfordringer
Hverdags-rehabilitering eller…(Københavns kommune taler om hverdagstræning! Hverdagsrehabilitering er måske for snæver en forståelse)
Hvordan sikrer vi en helhedstænkning i en travl, praktisk hverdag?(hele personen / borgeren med / tværfaglighed / sammenhængende forløb / snitfladeproblematikken osv)
De professionelles rolle er fundamentalt ny og anderledes ved rehabilitering i forhold til fx sygdoms-behandling. (Når målet er borgerens og ikke det offentliges, vil de professionelle få en anden rolle)
ICF er udviklet indenfor sundhedsområdet men griber alle dimensioner. Kan det bruges også af andre end sundhedsprofessionelle?
Juni 200914
Centrale områder i rehabilitering
1. ICF 2. Rehabiliteringsforløbet3. Samarbejde4. Målsætning5. Borgerinddragelse
Juni 200915
Juni 200916
I behandling vil en manglende diagnose eller forkert diagnose betyde forskellen på liv eller død. ”The diagnosis is everything”.
I rehabilitering er målet noget helt andet og her er personens/borgerens funktionsevne ”everything”. I mange tilfælde er diagnosen ligegyldig - i andre tilfælde er den vigtig, men aldrig afgørende.
Juni 200917
WHO ønskede at understrege den manglende lineære sammenhæng og udviklede i 2001 ICF:
Kroppens funktioner og anatomi (KFA)
Aktiviteter
Omgivelses faktorer
Deltagelse
Helbredstilstand eller sygdom
Personlige faktorer
Komponenterne
Funktionsevnenedsættelsen er bestemt af et samspil mellem disse komponenter:Kroppens funktioner og anatomi (KFA) (Impairments)- forandringer, forringelser af kropsdeleAktivitetsbegrænsninger- problemer en person har med at kunne udføre forskellige aktiviteter, som fx ADL, gå, spise osv Deltagelsesbegrænsninger- problemer en person har med at kunne deltage i sociale sammenhænge, som fx arbejde, samvær med andre osvOmgivelses faktorer- Fysiske, sociale eller holdningsmæssige barrierer i omgivelserne for at fungerePersonlige faktorer- den enkelte persons forudsætninger, preferencer, sociale baggrund osv osv
Juni 200918
Juni 200919
Formål med ICF
1. At skabe et videnskabeligt grundlag for forståelse og undersøgelse af helbred
2. At tilvejebringe fælles terminologi til beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede funktionstilstande for at forbedre kommunikation
3. At skabe grundlag for tværfagligt samarbejde omkring indsatsområder for personer med funktionsnedsættelser
4. At gøre det muligt at sammenligne data på tværs
5. At give et systematiseret kodesæt til sundhedsinformationssystemer
Juni 200920
Anvendelse af ICF
1. Som en begrebslig model i behandling og rehabilitering, faglig og tværfaglig kommunikation, forskning osv
2. Klassifikation - fx er SKS (SST) og Funktionsevnemetoden (Socialmin) inspireret af ICF. Det tværfaglige team arbejder ud fra samme overordnede forståelsesramme og terminologi
3. Visitationsark, statusark, epikriseark m.m. kan opbygges over samme forståelsesramme og terminologi
4. Fokus på at udnytte borgerens muligheder for at genoptage en værdig tilværelse, klare sociale roller og forpligtelser i samfundet
5. At sætte brugerens mål, personlighed og liv i centrum - ikke sygdommen og dens begrænsninger
Juni 200921
OPSUMMERING
ICF har givet professionelle og borgere et nyt begrebsapparat der understreger betydningen af at skelne mellem funktionsevne og diagnose.
Som begreb/model har ICF haft enorm betydning.
I mindre grad som klassifikationssystem
Slet ikke som målemetode
Rehabiliteringsforløbet
Efter DT Wade, Clin Rehab, 2005:
Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning
TiltagInterventionerEvaluering
Afslutning
Ny vurdering
Rehabiliteringsforløbet
SamarbejdeTeamwork
Tværfaglighed
”Samarbejde er ikke en relation mellemforskellige fag, roller eller professioner, men noget, der foregår mellem mennesker med forskellig kundskab om virkeligheden.”
K Lauvås & P Lauvås 2006
I sammenhæng med rehabilitering vil behovet for at alle aspekter af et menneskes liv og behov tilgodeses betyde at man er nødt til at organisere og strukturere samarbejdet mellem sektorer (primær/sekundær), forvaltninger (sundhed, social, uddannelse, job), faggrupper (sundheds- eller socialt personale):Tværfagligt samarbejde
Team Caremv
Tværfagligt samarbejdeTeam Care
mv
Definition af tværfagligt samarbejde:
„en form for teamarbejde, som tilstræber en helhedsorienteret tilgang for at nå et fælles mål“
Bredland 2002
„en gruppe personer med bestemt faglig træning, som arbejder sammen mod et fælles mål, idet de udførerforskellige og komplementære bidrag til en patientcentreret indsats“
Leathard 1994
Multidisciplinært samarbejde
Interdisciplinært samarbejde
Transdisciplinært
samarbejdeTypisk manglende koordinering – ”den ene hånd ved ikke hvad den anden gør”
Typisk manglende koordinering – ”den ene hånd ved ikke hvad den anden gør”
Fælles mål og koordinering.Stort krav at lade borgeren sidde i midten af alle de faggrupper.
Fælles mål og koordinering.Stort krav at lade borgeren sidde i midten af alle de faggrupper.
Samarbejdet med borgeren foregår gennem en mellemperson
Samarbejdet med borgeren foregår gennem en mellemperson
Målsætning i rehabilitering
To karakteristika ved målsætning i rehabilitering:
1.Et mål er en intention om en fremtidig status – dvs. en forandring fra den nuværende.2.Et mål refererer til den forventede effekt af en indsats/tiltag/intervention
Hvorfor opstille mål:
1.Et eksplicit mål vil påvirke en persons adfærd (øget motivation)2.Et eksplicit mål vil betyde at alle involverede arbejder i samme retning3.Et eksplicit mål gør det muligt at evaluere om målet er nået eller ikke (gør indsatsen en forskel?)4.Et eksplicit mål hjælper borgeren til at overkomme angst og/eller forøge forståelsen for hvor langt vedkommende kan komme i rehabiliteringen
Brugerinddragelseinspireret af Elisabeth Kampman
Brugerinddragelse
1. Betyder ikke beslutningsret, men krav på henholdsvis indflydelse (at sige sin mening, blive lyttet til, og forsøge at påvirke dem, der har retten til at beslutte) og inddragelse.
2. Brugerinddragelse er en ret til at blive inddraget i beslutningsprocesser i relation til ydelser efter Servicelovens bestemmelser.
3. Denne ret forpligter myndighederne til at sikre, at borgeren har indflydelse på karakteren og tilrettelæggelsen af de ydelser, som vedrører ham selv.
Selvbestemmelse og medbestemmelse
1. Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har.
2. Medbestemmelse er også en ret til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser.
3. I den private arena bestemmer man selv, om man vil dele sin beslutningsret med andre
4. I fælles arenaer deles beslutningsretten med andre. Det kan for eksempel gøre sig gældende i bofællesskaber, i foreninger mv.
5. Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd, brugerråd, foreningsbestyrelser m.v. Indirekte via det repræsentative system, eksempelvis ved at afgive stemme ved diverse valg.
Relationer mellem den enkelte og
offentlige organisationer1. Forbruger: kan
vælge ydelser fra og søge ydelsen andetsteds
2. Klient: er afhængig af ydelsen – kan forsøge at gøre sin indflydelse gældende
3. Bruger: midt imellem?
... tilbage til hvidbogens definition
1. Rehabilitering er en …. samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk
2. Formålet er, at borgeren …..opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv
3. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger