invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelsemed-organisationer invitation til supplerende...

5
J O B L I F E Årligt tilbagevendende tilbud til private og offentlige virksomheders arbejdsmiljøorganisationer/ MED-organisationer Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelse Høj faglighed 12 valgfrie workshops Tag sammen med din kollegaer på uddannelse Kom og bliv klogere på bl.a.: Vision Zero v/Pete Kines, Seniorforsker, Cand.psych.,ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Mobning eller humor – hvor er grænsen? v/ Bent Berthold Schultz, Cand. Psyk. Aut. og Nis Kjær, cheonsulent, NIRAS JOBLIFE 3. september 2019 Roskilde Kongrescenter 10. september 2019 Vingsted hotel & konferencecenter

Upload: others

Post on 26-Sep-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelseMED-organisationer Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelse • Høj faglighed • 12 valgfrie workshops • Tag sammen

J O B L I F E

Årligt tilbage vendende tilbud til private og offentlige virksomheders arbejdsmiljø organisationer/MED-organisationer

Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelse • Høj faglighed• 12 valgfrie workshops• Tag sammen med din kollegaer

på uddannelse

Kom og bliv klogere på bl.a.:

Vision Zerov/Pete Kines, Seniorforsker, Cand.psych.,ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Mobning eller humor – hvor er grænsen? v/ Bent Berthold Schultz, Cand. Psyk. Aut. og Nis Kjær, chefkonsulent, NIRAS JOBLIFE

3. september 2019 Roskilde Kongrescenter

10. september 2019Vingsted hotel & konferencecenter

Page 2: Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelseMED-organisationer Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelse • Høj faglighed • 12 valgfrie workshops • Tag sammen

Dagens plenumindlæg

Mobning eller humor – hvor er grænsen?

Vi hører det ofte: ”vi har en rå, men kærlig omgangstone”, ”me too”, ”sexchikane - det er da et personalegode”, ”vi har galgenhumor hos os”. Men hvor går grænsen for, hvad vi kan tillade os på arbejdspladsen? Er alle enige i, at det bare er humor?

Fællesskaber på arbejdspladser er en arena for interessante sociale fænomener og de udspiller sig på samme vis, uanset om medarbejderne er ufaglærte, fag-lærte eller højtuddannede. Mobning kan være særdeles alvorligt for de involve-rede, og der er risiko for langtidssygemeldinger og uarbejdsdygtighed. Men vi må ikke, i vores bestræbelser på at undgå det onde, miste gnisten og nerven i arbejdsmiljøet. For de fleste mennesker er netop samspillet med kolleger, det der giver arbejdsglæde.

Vi griller det danske arbejdsmarked med historier og citater fra utallige oplevel-ser som konsulenter i mange forskellige virksomheder. Glæd dig til et tankevæk-kende, underholdende og sjovt oplæg.

Bent Berthold Schultz, Cand. Psyk. Aut. NIRAS JOBLIFENis Kjær, Chefkonsulent, NIRAS JOBLIFE

Vision Zero – en strategisk tilgang til at fremme kulturen inden for sikkerhed, sundhed og trivsel

Vision Zero er en strategi for løbende udvikling af kultur og adfærd, som også støtter op om andre virksomhedstiltag til at optimere arbejdsprocesser og reducere spild, fx ulykker, mobning, økonomi, tid, forurening osv. Vision Zero er bygget op om 7 grundsten, der også er i tråd med de nye krav til arbejdsmiljøcertificering. Hør om strategi, indhold, grundsten og erfaringer, som kan bruges i egen virksomhed efterfølgende.

Pete Kines, Seniorforsker, cand.psych., ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Pete er en af de nationale kontaktpersoner for Vision Zero, som er et internatio-nalt koncept under ISSA, International Social Security Association. Pete har sammen med andre forskere i Europa stået bag kortlægning af erfaringer fra virksomheder i Europa, som arbejder ud fra Vision Zero-tankegangen.

kl. 8:30 - 9:00 Morgenkaffe

kl. 9:00 - 9:10 Velkomst v/Hanne Lybech Jensen, NIRAS JOBLIFE

kl. 9:10 - 10:00 Plenum: Vision Zero – en strategisk tilgang til at fremme kulturen inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. v/ Pete Kines, Seniorforsker, cand.psych., ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

kl. 10:00 - 10:15 Pause

kl. 10:15 - 12:15 Workshops formiddag

kl. 12:15 - 13:00 Frokost

kl. 13:00 - 15:00 Workshops eftermiddag

kl. 15:00 - 15:15 Pause med kaffe og kage

kl. 15:15 - 16:00 Plenum: Mobning eller humor – hvor er grænsen? v/ Bent Berthold Schultz, Cand. Psyk. Aut. og Nis Kjær, chefkonsulent, NIRAS JOBLIFE

kl. 15:50 – 16:00 Afslutning

Program

SUPP19

En del af den supplerende uddannelse, som arbejdsmiljøgrupper skal tilbydes hvert år.

Uddannelsen, hvor man selv sammensætter sit program, og hvor man sammen og individuelt klædes på. Tag afsæt i jeres årsplan og kompetenceplan, når I vælger workshops.

Få undervisning af dygtige arbejdsmiljørådgivere med erfaring for, hvad der virker i praksis og giver værdi for virksomheden.

Page 3: Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelseMED-organisationer Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelse • Høj faglighed • 12 valgfrie workshops • Tag sammen

Workshops - formiddag

1.1 Psykologisk sikkerhed

Er det svært at spørge andre om hjælp? Bliver dine evner og kompetencer værdsat og udnyttet? Hvis du laver fejl, bliver de så brugt imod dig? Hvordan bliver der taget imod nye ideer og forslag? Svaret på disse spørgsmål afhænger af den psykologiske sikkerhed.

Forskning i USA dokumenterer sammenhæng mellem høj psykologisk sikkerhed og høj trivsel. Også i Danmark er der de seneste år forsket i psykologisk sikkerhed, og emnet er ved at vinde indpas på danske arbejdspladser.

Bliv introduceret til det uundgåelige og vigtige begreb og lær om, hvordan man kan måle og arbejde med det.

1.2 Stress - hvad kan du selv gøre?

Stress er en af vor tids mest udbredte folkesyg-domme. I det moderne samfund bliver der stillet komplekse og mangeartede krav til os både på arbejde og privat, og samtidig har mange et stort ønske om at være den bedste udgave af sig selv hele tiden.

På workshoppen bliver der arbejdet med begre-berne worklife balance, robusthed og mind-fulness, og der bliver fokuseret på, hvordan du tager styringen i dit eget liv.

Få indblik i den nyeste forskning på området og lær om, hvordan man forebygger, spotter og håndterer stress. Vi deler erfaringer, metoder og værktøjer med hinanden.

1.3 Arbejdsmiljørunderinger mv. - metoder og værktøjer

Arbejdsmiljørunderinger, Safety Walk, audit mv. kan have flere funktioner. Det kan fx være opfølg-ning, adfærdspåvirkninger eller kontrol. Og det er bl.a. en opgave for arbejdsmiljøgruppen.

Der er mange metoder til disse funktioner og mange værktøjer, som kan være meget forskellige mht. effektiviteten og tilgængeligheden. Nogle kender måske det at skrive lange lister med ved-hæftede billeder efter en arbejdsmiljørundering – lange lister, som kan virke helt uoverskuelige?

Hør, om forskellige typer af arbejdsmiljørunderin-ger – fra intern audit til Safety Walks og få konkre-te skemaer og værktøjer med hjem.

På workshoppen møder du også seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der vil fortælle om brugen af Safety Observer – en app udviklet af bl.a. NFA til brug ved arbejdsmiljørunderinger. Tag evt. din smartphone/tablet og gerne også en PC/Mac med.

Vælg mellem formiddagens 6 workshops

1.4 Mikrokampagner med effekt

Når vi står over for en konkret arbejdsmiljøudfor-dring, er vi ofte hurtige til at lave en kampagne i form af opslag, billeder eller andet visuelt materi-ale. Vi oplever desværre stort set lige så ofte, at den type kampagner bliver overset af målgrup-pen.

Ved at lave en målrettet mikrokampagne kan man opnå en målbar og langtidsholdbar effekt af ind-satsen. En mikrokampagne er en kortvarig, målret-tet indsats for at skabe en bedre adfærd, og den bliver sat i gang efter commitment hos aktører, hvis roller og opgaver i forbindelse med kampag-nen er klart defineret.

Lær om mikrokampagner og få en drejebog og ideer til kampagner med hjem.

1.5 Arbejdsmiljøet ved forandringer - hvordan bliver AMO involveret?

Alle ved, at god forebyggelse kræver inddragelse og vurdering af arbejdsmiljøet så tidligt i beslut-ningsprocesser som muligt, fx når der skal ske for-andringer, tilbygninger, implementering af nyt IT-system mv. Det er i den fase, at der er størst mulighed for indflydelse og optimering af det ar-bejdsmiljø, som man skal leve med i måske mange år fremover. Alligevel bliver der ofte først for alvor fokuseret på arbejdsmiljøet i driftsfasen, hvor det tit er både besværligt og dyrt at foretage ændrin-ger.

I workshoppen arbejder vi med konkrete anbefa-linger og værktøjer til at inddrage arbejdsmiljøet allerede i idéfasen og har herunder fokus på ar-bejdsmiljøorganisationens rolle og opgaver.

1.6 Ingen krav om arbejdsplads- brugsanvisninger - hvad så?

Ændringer af regler for arbejdspladsbrugsanvis-ninger vil træde i kraft i løbet af 2019, og det giver nye muligheder vedr. information til brugerne. Ændringerne betyder også konkrete krav til viden hos brugerne af kemiske stoffer og produkter, og dermed bliver fokus på instruktion øget. Desuden er der et øget fokus på kravet om kemisk APV.

Bliv opdateret på de nye regler, hvor krav om arbejdspladsbrugsanvisninger bortfalder, og hvor krav om viden hos brugerne er præciseret. Hør om forskellige muligheder for information og instruktion, som kan erstatte arbejdspladsbrugs-anvisninger, og deltag i drøftelserne af de nye muligheder, der nu er tilgængelige for arbejdsmil-jøorganisationen. Lær også om, hvordan I laver en kemisk APV.

Alle workshops er en blanding mellem teori, praktiske erfaringer og introduktion til værktøjer. Der veksles mellem oplæg og dialog. Den valgte workshop skal oplyses ved tilmeldingen.

Page 4: Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelseMED-organisationer Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelse • Høj faglighed • 12 valgfrie workshops • Tag sammen

Workshops - eftermiddag

2.1 Risikovurdering af psykisk arbejdsmiljø

De fleste, der arbejder med arbejdsmiljø, er fortro-lige med at vurdere risici, når det gælder ergono-mi, kemi, støj, ulykkesrisiko mv., men når det gælder psykosociale risikofaktorer, er mange ofte mere usikre. Det på trods af, at der er stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø hos myndigheder og certificeringsbureauer.

En god risikovurdering af det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. hjælpe til at forebygge stress og mobning samt hjælpe medarbejdere nemmere igennem forandringer mm.

Lær om, hvordan man gennemfører risikovurde-ring af det psykiske arbejdsmiljø. Der bliver taget afsæt i eksempler og cases fra ’den virkelige verden’, og erfaringer fra egen virksomhed kan blive inddraget.

2.2 Psykisk beredskabsplan - Pas på hinanden, når ulykken rammer

Vi håber aldrig, vi får brug for den: Beredskabs-planen vedr. psykisk førstehjælp. Men hvis den traumatiske hændelse eller alvorlige ulykke opstår, er det afgørende for de involveredes oplevelse, at der foreligger en køreklar procedure.

Beredskabsplanen indeholder bl.a. en oversigt over, hvem der gør hvad, straks når situationen opstår, umiddelbart efter samt opfølgning på kortere og længere sigt. Det kan være oplysnin-ger om psykisk førstehjælp, orientering internt på virksomheden, til pårørende og kontakt til pressen.

Lær om, hvordan vi som mennesker reagerer, når ulykken rammer, og hvordan vi bedst tager hånd om hinanden. Få også en skabelon til en bered-skabsplan til at anvende på egen virksomhed.

2.3 Risikovurdering af maskiner - hvad og hvordan?

Sikkerheden ved maskiner skal være i top, og det er afgørende at lave en god risikovurdering i for-bindelse med indkøb, sikkerhedsgennemgange, daglig brug, vedligeholdelse mv. Men hvad er vigtigt at have for øje? Hvordan er reglerne jf. maskindirektivet – og hvordan skal de forstås i praksis? Workshoppen er tilrettelagt ud fra en praktisk tilgang og med indlagte gruppeopgaver med ud-gangspunkt i foto. Workshoppen fokuserer både på små maskiner og store maskinanlæg.

Få viden og værktøjer til at lave risikovurderinger af maskiner og maskinanlæg.

Vælg mellem eftermiddagens 6 workshopsAlle workshops er en blanding mellem teori, praktiske erfaringer og introduktion til værktøjer. Der veksles mellem oplæg og dialog. Den valgte workshop skal oplyses ved tilmeldingen.

2.4 God adfærd starter ved ansættelsen og instruktionen af en ny medarbejder

Alle skal have det rette mindset og den rette adfærd på en arbejdsplads, og det er vigtigt at præge medarbejdere helt fra ansættelsen til trænet medarbejder for at de kan bidrage positivt til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Linjen bliver lagt allerede i jobopslag og jobsamta-len, og en god instruktion og træning er afgøren-de for at præge og sikre nye medarbejderes adfærd i hverdagen.

På workshoppen bliver der arbejdet med alt fra jobopslag, ansættelse og information til både nye medarbejdere og kollegaer samt træning og opfølgning efter en ny medarbejder er startet.

Få værktøjer og erfaringer fra processen lige fra jobopslag til opfølgning efter ansættelsen af nye medarbejdere.

2.5 Hvad gør stillesiddende arbejde ved os?

Hvordan får du både øget arbejdsglæde og en bedre sundhed?

Vi har i mange år arbejdet på at få mindre bela-stende arbejdspladser, og vi har derved fået flere jobfunktioner, hvor vi sidder stille foran en skærm eller på et sæde. Men hvad betyder det for vores sundhed? Og hvordan skal danske arbejdspladser vurdere den faktor, når de skal sikre medarbejder-nes sundhed?

WHO har fastslået, at inaktivitet er den fjerdestør-ste dræber i verden, og derved er inaktivitet en sundhedsmæssig risikofaktor på linje med rygning.

Hør, hvordan inaktivitet og sygdom hører sammen. Deltag i dialogen om vurderingen af inaktivitet som en arbejdsmiljøfaktor og få inspiration til, hvordan du kan få et mere aktivt liv – både på arbejdet og i fritiden.

2.6 Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø - dialogspil

Et bæredygtigt arbejdsmiljø bliver skabt, når ar-bejdet bliver tilrettelagt, så det bidrager til at op-bygge menneskelige ressourcer og arbejdskapaci-tet, der både møder samfundets, arbejdspladsens og den enkeltes behov.

Et branchefællesskab for arbejdsmiljø (BFA) har i samarbejde med 9 virksomheder udarbejdet dia-logspillet ’Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø’, som handler både om udvikling, fastholdelse og rum-melighed.

Med dette dialogværktøj om bæredygtighed kan arbejdspladsen både komme hele vejen rundt om arbejdsmiljøet og prioritere den indsats, som skal være med til at fremtidssikre arbejdsmarkedet.

Vær med til at afprøve spillet og deltag i drøftelser om, hvilke muligheder spillet giver. Læs om spillet på www.etsundtarbejdsliv.dk/baeredygtighed

Page 5: Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelseMED-organisationer Invitation til supplerende arbejdsmiljøuddannelse • Høj faglighed • 12 valgfrie workshops • Tag sammen

Tid og sted Den 3. september 2019 på Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 RoskildeDen 10. september 2019 på Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

TilmeldingTilmelding sker online, hvor du vælger de to workshops, du vil deltage i.Tilmelding på: www.tilmeld.dk/supp19Vi tager imod tilmeldinger indtil den 2. august 2019, såfremt der er flere ledige pladser. Der er rift om pladserne, så vent ikke for længe.

PriserPris pr. deltager fra samme virksomhed:1 – 5 deltagere: 1.980 kr.6 – 10 deltagere: 1.880 kr.11 – 20 deltagere: 1.780 kr.Mere end 20 deltagere: 1.680 kr.

AfbestillingAfbestilling kan foregå omkostningsfrit indtil den 3. juli 2019. Ved afbestilling mellem den 3. juli og 2. august 2019 fakture-res 50 % af prisen. Herefter faktureres det fulde beløb.

Ingen refusion ved udeblivelse uanset årsag, men du er velkommen til at sende en kollega på dagen, hvis du selv er blevet forhindret. NIRAS JOBLIFE forbeholder sig retten til at aflyse/ændre en workshop ved for få tilmeldte, undervisers sygdom eller lignende tvungne omstændigheder.

Yderligere infoYderligere info via [email protected] eller:Jane Bohl Andersen, tlf. 27 61 39 67Hanne Lybech Jensen, tlf. 30 10 96 97

Fakta om NIRAS JOBLIFENIRAS JOBLIFE er Danmarks førende autoriserede arbejds- miljørådgiver. Vi afholder både den lovpligtige arbejdsmiljø-uddannelse og arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse samt skræddersyede virksomhedsuddannelser.

NIRAS JOBLIFE er en del af NIRAS med specialister inden for arbejdsmiljø, miljø, vand, spildevand, byggeri, proces m.v. www.niras.dk/joblife

NIRAS JOBLIFEs lovpligtige uddannelser

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse holdes i Allerød, Brønshøj, Ishøj, Kolding og Aarhus.

Arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen holdes i Allerød, Ishøj, Kolding, Aarhus og Aalborg.

Læs mere og tilmeld dig på vores hjemmeside