Danmark var et landbrugsland, hvor bønderne levede i bebyggelser med et varierende antal gårde. Fra omkring Kristi fødsel til omkring år 500 blev trusler om krig dag-ligdag. I århundrederne efter Kristi fødsel kom de første angreb sydfra til de sydlige egne. I 200-tallet blev Øst-jylland og Fyn ramt af bølger af organiserede angreb fra de vestlige egne af Skandinavien. I 300-tallet blev krigs-zonen Østersøregionen med angreb fra de mellem svenske

områder. Der er i Sydskandinavien fundet omkring 50 krigsbytteofre, fordelt i omkring 20 forskellige moser. Voldanlæg, sejlspærringer, borge og ikke mindst krigs-bytteofringerne afspejler regulære militære aktiviteter af stort omfang. Det var stammekrige med hære på op til 1000 mand og kontinuerlige angreb på det østjyske kyst-land. Jyderne modstod angrebene og ofrede krigsbyttet i de lokale offermoser.

Denmark was a nation of farmers living in settlements containing a variable number of farms. From around the birth of Christ until around 500 AD, the threat of war became part of everyday life. In the first centuries AD, the initial assaults came from the south against the southern regions. In the 3rd century, East Jutland and Funen were struck by waves of organised assaults from the western provinces of Scandinavia. In the 4th century, the Baltic Region was a war zone under attack from areas in central Sweden. Southern Scandinavia has produced finds of

some 50 offerings of war booty, dispersed across 20 diffe-rent bogs. Ramparts, underwater blockades, strongholds and not least sacrifices of the spoils of war reflect continuous mili-tary activity on a huge scale. These were regular tribal wars between armies of up to 1,000 men making continuous assaults on the East Jutland coast. The Jutlanders resisted the attacks and deposited the war booty in the local sacri-ficial bogs.

Dänemark war ein Agrarland, in dem die Bauern in Sied-lungen mit einer unterschiedlichen Zahl von Höfen lebten. Ab etwa Christi Geburt bis um das Jahr 500 gehörten dro-hende Kriege zum Alltag. In den Jahrhunderten nach Christi Geburt wurden die südlichen Teile von den ersten Angriffen von Süden heimgesucht. Im 3. Jahrhundert wurden Ostjütland und Fünen von Wellen organisierter Angriffe aus den westlichen Teilen Skandinaviens be-troffen. Im 4. Jahrhundert wurde der Ostseeraum durch Angriffe aus den mittelschwedischen Gebieten zur Kriegs-

zone. In Südskandinavien wurden etwa 50 Kriegsbeute-opferungen in 20 Mooren gefunden. Auch Wallanlagen, Sperren in den Fahrrinnen und Burgen spiegeln organisierte militärische Aktivitäten bedeutenden Umfangs wider. Es handelte sich um reguläre Stammeskriege mit Heeren von vielleicht bis zu 1000 Mann, die kontinuierlich das ostjütländische Küstenland angriffen. Die Jütländer wehrten die Angriffe ab und opfer-ten die Kriegsbeute in den lokalen Opfermooren.

Jernalder: Den første nordiske krig

Iron Age: The first Scandinavian war

Eisenzeit: Der erste nordische Krieg

RA

MM

EDIG

E

K u lt u r a r v ss t y r e l s e n, n at u r s t y r e l s e n , v e s t j y l l a n d , t e l : +4 5 7 2 5 4 3 0 0 0

I jernalderen opstår de første egentlige landsbyer. Der er tale om store og velbyggede huse, ofte med plads til op staldede husdyr i den ene ende. Især i Jylland ser man store bebyggelser med op til 15-20 gårde samlet i et fælles-skab.

Rammedige har gjort det muligt at regulere trafikken langs Oldtidsvejen. Jernalder-befolkningen kunne beskytte deres område mod uønskede gæster østfra og kontrollere hvem og hvad, der fik adgang til området bag diget.

Alliancer med de germanske stammer syd for Østersøen førte også til kontakter til det romerske rige. Kontakterne betød, at eksotiske luksus varer og ny teknologi inden for bl.a. landbrug og krigskunst kom til landet.

1000 500 0 500 1000 1500 2000

Få mere viden:Besøg Lemvig og Holste-bro Museum:lemvigmuseum.dkholstebro-museum.dk kulturarv.dk/danmarks-oldtidilandskabet1001fortaellinger.dk

Ca. 350 f.Kr. I den tidligste del af jernalderen blev en krigskano ofret i Hjortspring Mose. Den næsten 20 m lange båden er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj.

Ca. 428-347 f.Kr. Samtidig med den tidligste jernalder i Danmark blom-

strede det klassiske Grækenland med storslået arkitektur og evigtgyldige,

filosofiske tanker – f.eks. Platon.

2009 I rollespil tørner atter anglere, saksere og jyder sammen i drabelige

jernalderslag – dog uden fortidens store massakrer og efterfølgende

ofre i moserne.

Ca. 200 e.Kr. Runerne, de første skrift tegn i Danmark og det germanske område, udvikles under indflydelse af de romerske bog staver i de første århundreder e.Kr.

Ca. 200 e.Kr. Hønen kom til Danmark i den mellemste del af jernalderen og kan ses som eksempel på et af de mange nye tiltag, der prægede perioden.

532-37 e.Kr. Hagia Sofia-katedralen. I 395 blev det romerske rige delt i to. Kun det østromerske rige med hovedsæde i Konstantinopel (Istanbul) forblev levedygtigt.

315 e.Kr. I århundrederne efter Kristi fødsel kom Romerriget til at omfatte stort set hele middelhavs-området. Konstantinbuen i Rom er opført efter en sejr i 312.

ET VESTJySK FORSVARrammedige er et af danmarks ældste forsvarsværker. Her er opført en model af diget, som det måske har set ud. Gå op på diget og se den bevarede del af det oprindelige dige mod sydvest. Mod nordøst viser rækken af metalpæle, hvor diget har gået. den store højgruppe vest for er anlagt ved et gammelt vejforløb 1500 år tidligere.

romere og germanere – venner og Fjender

I de første århundreder efter Kristi fødsel var Europa delt i to: Romerriget mod syd og de germanske stam-mer i nord. Naboskabet blev årsag til krige, alliancer og gensidig handel.

nye guder Omkr. 500 e.Kr. dukker de første vidnesbyrd om en særlig germansk gudekreds frem. Guldbrakteaten fra 5. årh. gengiver myten om Odins søn Balder, der myrdes med en pil af mistelten.

Germanske stammeområderRomerriget

Jeg så Balder, blodig Guddom, Odins Barns skjulte Skæbne. Jeg så vokse højt på Volden tynd og yndig Mistelten.Hød traf med Buen, Træet var Pilen, som mig syntes sorgbevinget.

Vølvens Spådom

Våbenoffer Fyrstegrav

Tidslinje

Rammedige

Oldtidens vejstrøgdet bølgende landskab fra Vesterhavet og ind mod Viborg bøjer sig mod syd og danner den jyske højderyg. Her slog oldtidens mennesker sig ned og her begravede de deres døde i høje, tæt ved deres boliger.

mellem bosættelserne byggede de veje. det er en vejkorri­dor, vi i dag kalder Oldtidsvejen. Oldtidsvejen har været ca. 60 kilometer lang. Langs vejen indtil Karup Å har været rejst omkring 1700 gravhøje, heraf er cirka 500 bevaret. Hovedparten af gravhøjene er opført for 3500 til 3100 år siden. Ved Rammedige kan man se 13 høje vest for diget og to høje øst for diget.

Tværs over denne vejkorridor opførte man for ca. 2000 år siden en mere end 2,5 kilometer langt forsvarsvold, der spærrede den mindst tusind år gamle vejkorridor gennem det åbne landskab. mod syd endte volden i et gammelt moseområde.

Kortet viser et udsnit af de ca. 1700 gravhøje, der i bronzealderen blev anlagt langs oldtidsvejen fra kysten indtil Karup Å. 1500 år senere blev Ramme dige anlagt på tværs af vejen.

ancient routes The rolling landscape from the North Sea coast and inland towards Viborg curves south to form the Jutlandic Ridge. This was where prehistoric families settled and buried their dead in burial mounds.

They built roads between the settlements. These roads formed a corridor, which is commonly known as Oldtids­vejen (the ancient Road). The ancient Road was approx. 60 kilometres long and was flanked by around 1,700 burial mounds – 500 are still standing. The majority of the burial mounds were built 3,500 to 3,100 years ago. From Ramme­dige, 13 burial mounds are visible to the west of the ramparts and two east of the ramparts.

about 2,000 years ago, a fortification more than 2.5 kilo­metres long was built as a blockade across this thousand­year­old road corridor, which crossed open landscape. To the south is an ancient boggy area.

Vorgeschichtliche Straßenführung die wellige Landschaft von der Nordsee bis Viborg greift nach Süden aus und bildet den jütländischen Höhen­rücken. Hier ließen sich die menschen der Vorgeschichte nieder und bestatteten ihre Toten in Hügeln.

Zwischen den Siedlungen legten sie Wege an. diesen Verkehrskorridor bezeichnen wir heute als Vorgeschichts­weg („Oldtidsvejen“). entlang des Weges wurden etwa 1700 grabhügel errichtet, von denen ca. 500 erhalten geblieben sind. der großteil der grabhügel wurde vor 3500 bis 3100 Jahren errichtet. Bei der Wallanlage Rammedige sind 13 Hügel westlich des Walls und zwei östlich davon zu sehen.

Quer über diesen Verkehrskorridor wurde vor ca. 2000 Jahren ein über 2,5 km langer Verteidigungswall aufge­schüttet, der den tausend Jahre alten Korridor durch die offene Landschaft sperrte. im Süden endete der Wall in einem alten moorgebiet.

C o py r i g h t: Ko rt- o g M at r i K e l s t y r e l s e n

Rammedige

Sagnet fortæller, at Ram­medige blev bygget som værn mod en indtræng­ende engelsk hær, der først slog den jyske hær, men siden blev besejret. den faldne, engelske kongesøn og hans mænd blev begravet i de omkring liggende høje.

Stammernes kampi århundredet efter Kristi fødsel var der urolige tider i Jylland. et stigende antal mænd bliver begravet med et fuldt våbenudstyr med sværd, lanse og skjold. der opstod også storhøvdinge eller fyrster i toppen af samfundet.

Rammediget kan sættes i forbindelse med en række forsvars­anlæg, der stort set kun kendes fra midt­ og Vest jylland.

Selve volden har været 4­5 meter bred, ca. 2,5 meter høj og voldgraven foran 1,7 meter dyb og seks meter bred. Foran volden var et ekstra forsvarsanlæg – et såkaldt ”hulbælte”, som måske har fungeret som en yderligere befæstning af diget.

Vi ved, at danske fyrster på denne tid var i kontakt med både de germanske stammer og sågar med romerne. måske er det via disse kontakter, at datidens jyder er blevet inspi­reret til at bygge forsvarsvolde.

Tribal warriors clash swordsThe first century BC was evidently a turbulent time in Jutland history. an increasing number of men were being buried with all their weapons, i.e. swords, lances and shields.

Rammedige can be linked to a number of fortifications that are generally only known from Central and Western Jutland.

The ramparts were 4­5 metres wide, around 2.5 metres high, and the moat in front was 1.7 metres deep and 6 metres wide. an additional fortification was built in front of the rampart – a “belt” of slender, sharpened stakes set into small pits that may have been built to protect the dike.

We know that the danish chiefs or princes at this time were in close contact with both the germanic tribes and the Romans. Perhaps it was through such contacts that Jutlanders of the past were inspired to build fortifications and palisades.

Kampf der Stämmedas Jahrhundert nach Christi geburt war eine unruhige Zeit in Jütland. eine steigende Zahl von männern wurde mit voller Waffenausrüstung mit Schwert, Lanze und Schild begraben.

Rammedige kann mit einer Reihe von sonst nur aus mit­tel­ und Westjütland bekannten Verteidigungswerken in Beziehung gesetzt werden.

der Wall selbst war 4­5 m breit, ca. 2,5 m hoch, der graben davor 1,7 m tief und 6 m breit. Vor dem Wall war eine zu­sätzliche Verteidigungsanlage, ein sogenannter „Lochgür­tel“ angelegt, der vielleicht der weiteren Verstärkung des Walls diente.

Wir wissen, dass dänische Fürsten zu jener Zeit in engem Kontakt mit den germanischen Stämmen und sogar mit den Römern standen. Vielleicht wurden die Jütländer der damaligen Zeit durch diese Kontakte zu Verteidigungswäl­len angeregt.

Forsvarsvold

Fra den jyske halvø kender vi en lang række forsvars­anlæg – de såkaldte folke­volde. Kun få er nærmere undersøgt og dateret, men de fleste skal sandsynligvis ses i sammenhæng med de mange stammekrige i de første århundreder e.Kr.

i juli 1859 besøgte også H.C. andersen Rammedige og noterede i sin dagbog: … det er en slags Dannevirke af en halv mils længde, her er en uendelig mængde kæmpehøje. Og sagnet melder, at her leverede prins Hamlet et slag, her skal han ligge jordet …

Oprindeligt var der ca. 60 gravhøje ved Rammedige, men en stor del ses ikke længere, da de er forsvun­det i forbindelse med dyrkning af området. De ”åbne” højsignaturer viser disse forsvundne overpløjede gravhøje.

C o py r i g h t: Ko rt- o g m at r i K e l s t y r e l s e nf oto : l i s h e l l e s o l e s e n

RammeDige

Luftfoto af de fredede gravhøje vest for Ramme­dige. De store gravhøje skal formentlig dateres til bronzealderen for ca. 3500 år siden. Flere af de små høje er derimod fra bonde stenalderen og er ca. 4500 år gamle.

De dødes byVed Rammedige har der oprindeligt ligget ca. 60 gravhøje, men i dag er der kun bevaret 15. Kong Frederik d. 7. fik lavet udgravninger i fem af højene, og der blev fundet oldsager både fra slutningen af bondestenalderen, bronze­alderen og vikingetiden.

De fleste af gravhøjene er opført i ældre bronzealder (1700 – 1000 f.kr.). Sandsynligvis boede højbyggerne i bakkeland­skabet nord for gravpladsen. man boede nemlig ikke imel­lem gravhøjene.

De store områder, hvor gravhøjene blev opført, var hellige steder. Det var her man kom i kontakt med ”den anden verden”, og det kunne være farligt område. Der er fundet spor efter religiøse ceremonier ved gravhøjene i form af bålsteder på en lang række. Sådanne bålrækker kendes fra hele Danmark og sættes i forbindelse med udøvelse af bronzealderens religion.

ghost townabout 60 burial mounds originally stood near Rammedige, though today only 15 remain. King Frederik Vii commis­sioned excavations in five of the burial mounds and arti­facts were found dating back to the end of the Neolithic Stone age, the Bronze age and the Viking age.

most of the burial mounds were built in the early Bronze age (1700 – 1000 BC). The people who built the burial mounds probably lived in the hills to the north of the burial site. it was not customary to live among the burial mounds.

The large areas where the burial mounds were built were considered sacred. This was where you could contact “the other world”, which might be tempting fate. Traces of Bronze age religious ceremonies, i.e. a long row of bonfire pits, have been found near the burial mounds. Rows of fires like this have been found all over Denmark.

Das Reich der TotenBei Rammedige lagen ursprünglich ca. 60 grabhügel, von denen nur 15 bis heute erhalten geblieben sind. König Frederik Vii. ließ fünf der Hügel ausgraben. es wurden Funde vom ende der Bauernsteinzeit, aus der Bronzezeit und aus der Wikingerzeit gemacht.

Die meisten grabhügel wurden in der frühen Bronzezeit (1700 – 1000 v. Chr.) angelegt. Wahrscheinlich lebten ihre erbauer in der hügeligen Landschaft nördlich des grab­platzes.

Die großen gebiete, in denen die grabhügel errichtet wur­den, waren heilige Stätten. Hier kam man in Kontakt mit „der anderen Welt“, und sie galten als gefährlich. an den grabhügeln gibt es Spuren religiöser Zeremonien in Form einer langen Reihe von Feuerstellen. Derartige Feuerreihen sind aus ganz Dänemark bekannt und werden mit der ausübung der bronzezeitlichen Religion in Verbindung gebracht.